ANALYSE AF AUDITØRKORPSETS ORGANISATION 31. maj 2013

Transkript

1 ANALYSE AF AUDITØRKORPSETS ORGANISATION 31. maj 2013 The Boston Consulting Group Kalvebod Brygge 24, 8th Floor 1560 Copenhagen V Denmark Tel Fax THE BOSTON CONSULTING GROUP, DENMARK REGISTRATION NUMBER BRANCH OF THE BOSTON CONSULTING GROUP NORDIC AB, SWEDEN REGISTRATION NUMBER

2 Indholdsfortegnelse OVERSIGT OVER FIGURER... 1 OVERSIGT OVER TABELLER INTRODUKTION AFGRÆNSNING SAMMENFATNING KORTLÆGNING IDENTIFIKATION AF FREMTIDIGE ORGANISATIONSMODELLER DETALJERING AF DEN FREMTIDIGE ORGANISATIONSMODEL METODE OVERORDNET TILGANG KORTLÆGNING IDENTIFIKATION AF DEN FREMTIDIGE ORGANISATIONSMODEL DETALJERING AF DEN FREMTIDIGE ORGANISATIONSMODEL KORTLÆGNING FORMÅL ORGANISATION Organisationsdiagram Snitflader Erfaring og medarbejdertilfredshed Rekrutteringsgrundlag SAGSTYPER Sagsfordeling i Fluktuationer i straffesager Aktivitet uden for tjenestested ØKONOMI FREMTIDIG ORGANISATIONSMODEL DESIGNKRITERIER TIL ORGANISATIONSMODEL HOVEDSPØRGSMÅL OPTIMAL MODEL FOR HVER MEDARBEJDERGRUPPE Optimal model for jurister Optimal model for auditørfuldmægtige Optimal model for kontorassistenter MODELLER TIL OVERVEJELSE DETALJERING AF MODEL BESKRIVELSE AF DEN OPTIMALE LOKATION FOR AUDITØRKONTORERNE OPSTILLING AF PROCESSER TIL SIKRING AF OPTIMAL UDNYTTELSE AF DEN NYE ORGANISATIONSSTRUKTUR DEN NYE ORGANISATIONSMODELS PÅVIRKNING PÅ DE OPSTILLEDE DESIGNKRITERIER BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

3 Oversigt over figurer Figur 2.1 Illustration af den optimale organisationsstruktur... 7 Figur 4.1 Oversigt over Auditørkorpsets organisation og rollerne i organisationen Figur 4.2 Oversigt over medarbejdere ved auditørenheden i København Figur 4.3 Oversigt over medarbejdere ved auditørenheden i Jylland Figur 4.4 Oversigt over rekrutteringsgrundlaget og rekrutteringsbehovet Figur 4.5 Oversigt over sagstyper i Jylland og København Figur 4.6 Behandlingsprocessen for forskellige sagstyper Figur 4.7 Gruppering af forskellige sagstyper Figur 4.8 Variation i straffesager Figur 4.9 Generering af straffesager Figur 4.10 Domstolsbehandling for auditøren i København og Jylland Figur 4.11 Efterforskning på Sjælland og i Jylland Figur 4.12 Budget for de to auditørenheder og Generalauditoriatet Figur 5.1 Behov for samlokation på tværs af de forskellige medarbejdergrupper Figur 5.2 To mulige modeller til overvejelse Figur 6.1 Organisationsdiagram og rollebeskrivelser Figur 7.1 Oversigt over Generalauditoriatets medarbejdere Figur 7.2 Oversigt over sagsgrupper Figur 7.3 Oversigt over skyde- og øvelsesområder

4 Oversigt over tabeller Tabel 2.1 Designkriterier for den nye organisationsstruktur... 6 Tabel 2.2 Påvirkning på designkriterier ved implementering af organisationsstrukturen... 8 Tabel 4.1 Oversigt over fire opgavetyper, der varetages af Auditørkorpsets organisation Tabel 4.2 Oversigt over auditørenhedernes ni vigtigste snitflader Tabel 4.3 Beskrivelse af behandlingsprocessen for straffesager Tabel 5.1 Designkriterier for fremtidig organisationsmodel Tabel 5.2 Hovedspørgsmål for den fremtidige organisationsmodel Tabel 5.3 Hovedspørgsmål for jurister Tabel 5.4 Hovedspørgsmål for auditørfuldmægtige Tabel 5.5 Hovedspørgsmål for kontorassistenter Tabel 5.6 Fordele ved de to modeller Tabel 6.1 Fordele ved de to lokationer Tabel 6.2 Nødvendige processtandarder Tabel 6.3 Påvirkning på designkriterier ved implementering af organisationsstrukturen Tabel 6.4 Bedste praksis og udfordringer ved implementering af organisationsstrukturen

5 1 Introduktion The Boston Consulting Group (BCG) har i en fire ugers periode i maj 2013 gennemført nærværende analyse af Forsvarets Auditørkorps med henblik på at kortlægge korpsets organisation og identificere den optimale organisationsstruktur, der mest effektivt kan løse Auditørkorpsets foreliggende opgave. Auditørkorpset er statens uafhængige anklagemyndighed vedrørende Forsvaret, der efterforsker og behandler militære straffesager i ind- og udland. Auditørkorpset består af to auditørenheder og Generalauditoriatet. Generalauditoriatet har ledelsesret over de to auditørenheder og skal sikre kvalitet og legalitet i auditørernes straffesagsbehandling. Endvidere agerer Generalauditoriatet klageinstans for enhederne, anklager ved Højesteret og fører tilsyn med enhedernes sagsbehandling. De to auditørenheder er ansvarlige for efterforskning og forfølgning af militære forbrydelser efter reglerne i retsplejeloven. Grundlaget for den nuværende militære anklagemyndigheds virke blev lagt i 2005, hvor retsplejeloven og den militære straffe- og retsplejeordning fik sit nuværende indhold efter en gennemgribende lovrevision. Disciplinarloven blev i denne sammenhæng også modificeret. 1.1 Afgrænsning Genstand for organisationsanalysen er udelukkende de to auditørenheder, som er lokaliseret i Karup og København med henholdsvis syv og otte medarbejdere samt et antal vakante stillinger. Medarbejderne består af tre grupper: Jurister, auditørfuldmægtige og kontorassistenter. Organisering af Generalauditoriatet er ikke genstand for denne analyse, og der refereres udelukkende til Generalauditoriatet for at skabe klarhed over den sammenhæng i hvilken auditørenhederne agerer. I samme periode som denne analyse er udarbejdet, har professor Gorm Toftegaard Nielsen foretaget en " Analyse af, om der er andre muligheder end den gældende for at varetage de hensyn, der ligger bag den militære retsplejelovs 7 om forholdet mellem generalauditøren og de to auditørers stilling og opgaver (eventuelt sammenlagt til en)" 1. Disse to analyser er udført sideløbende med kontinuerlig data- og vidensdeling. Alligevel er analyserne udført selvstændigt, hvormed professor Gorm Toftegaard Nielsen ikke har taget stilling til konklusionerne i denne analyse, ligesom BCG ikke har taget stilling til professor Gorm Toftegaard Nielsen's konklusioner. En foreslået organisationsændring til sammenlægning af de to auditørenheder blev fremlagt af Generalauditoriatet i maj Oplæget ville samle juristerne i København og beholde auditørfuldmægtige og kontorassistenter i både Karup og København. Denne rapport har til formål at sikre tilstrækkeligt datagrundlag til at træffe beslutning om en potentiel organisationsændring. Fokus for nærværende organisationsanalyse er således at besvare tre overordnede spørgsmål: 1. Skal der være én eller to auditørenheder i Danmark? 2. Skal opgaverne udføres ud fra én eller to lokationer? 3. Hvilke aktiviteter skal håndteres på hvilke(n) lokation(er)? Projektet afgrænses fra at se på nedenstående løftestænger, som potentielt kunne påvirke auditørkorpsets virke. Sammenlægning med den civile politi- og anklagemyndighed 1 Indledning til Professor Gorm Toftegaard Nielsen's analyse, inkluderet som Bilag (7.4) i denne rapport 3

6 Valg af alternativ geografisk placering, potentielt placeret bedre i forhold til kerneinteressenter Optimering af processer, fx omkring ensretning af retningslinjer og allokering af sager Ændring af hvordan der arbejdes sammen med forsvaret, fx hvor afhøringer foretages Valg af muligheder baseret på kompetenceprofiler af nuværende medarbejdere Optimering af arbejdsdeling mellem auditørenhederne og Militærpolitiet, fx muligheden for, at Militærpolitiet kunne være ansvarlig for en større del af efterforskningen i Danmark, ligesom det er tilfældet ved internationale operationer Med den fastlagte afgrænsning er det ikke evident, at der ikke kan findes øvrige forbedringsmuligheder, der ville kunne medvirke til at sikre et mere effektivt Auditørkorps. 4

7 2 Sammenfatning I nærværende analyse af Forsvarets Auditørkorps er den optimale organisationsstruktur defineret i relation til at foretage efterforskning og øvrig behandling af militære straffesager i ind- og udland. Denne sektion indeholder de væsentligste konklusioner fra analysen. 2.1 Kortlægning Forsvarets Auditørkorps kortlægges via fire kerneområdeområder, i) formål, ii) organisation, iii) sagstyper, og iv) økonomi. Nedenfor beskrives kort de væsentligste konklusioner fra denne kortlægning. Formål Auditørkorpsets formål er som militær anklagemyndighed at efterforske og forfølge militære forbrydelser efter reglerne i den militære og den civile retsplejelov. Auditørkorpset skal herved medvirke til at sikre en hurtig og retfærdig retsforfølgning på et objektivt grundlag. Denne rolle skal sikres via en kvalitetsbevidst indsats, som effektueres af veluddannede og kompetente medarbejdere, der løser opgaverne på en tidssvarende, effektiv, troværdig og ansvarlig måde. Organisation For at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen af straffesager kræves der både faglige efterforsknings- og anklagekompetencer af auditørenhedernes medarbejdere. Foruden almindelig faglig efterforsknings og juridisk kunnen kræves viden om militære forhold, som bruges både i efterforsknings- og anklageprocessen. Auditørenhederne består af 15 medarbejdere og et antal vakante stillinger. Enheden i København har otte ansatte, og enheden i Jylland har syv ansatte. Af de 15 medarbejdere er tre jurister, otte er auditørfuldmægtige, og fire er kontorassistenter. Juristerne har ansvaret for sagsafgørelser, herunder udfærdigelse af bødeforlæg, anklageskrift og tiltalerejsning. Auditørfuldmægtigene har ansvaret for den faktiske efterforskning. Kontorassistenterne står for administrativt arbejde og for at skrive bødeforlæg i straffesager af en mere simpel natur fx sager relateret til automatisk trafikkontrol (ATK-sager). For Auditørkorpset er det kritiske rekrutteringsaspekt juristerne, som skal have erfaring fra den civile anklagemyndighed. I Jylland er der 209 jurister i politikredsene (68 i Midt- og Vestjyllands politikreds), og på Sjælland er der 299 jurister i politikredsene (127 i Københavns politikreds). Af denne årsag er rekrutteringsgrundlaget tilstrækkeligt i både Karup og København. Sagstyper Den overordnede fordeling af straffesager (færdselssager, straffeloven, særlove etc.) minder om fordelingen ved den civile anklagemyndighed. Denne fordeling er endvidere relativt identisk for de to auditørenheder. Straffesagerne generes af tre parametre i) soldaterne på kasernerne, ii) skyde- og øvelsesområder og iii) missioner. Omkring 60 % af soldaterne hører til kaserner i Jylland, hvor de fleste skyde- og øvelsesområder ligeledes er lokaliseret. I relation til missioner har to af tre kampregimenter værneting på Sjælland. Også i fremtiden må det derfor forventes, at domsmandssager fra INTOPS har værneting på Sjælland i 2/3 af sagerne og i Jylland i 1/3 af sagerne. Hver auditørfuldmægtig efterforsker uden for tjenestestedet to til tre gange ugentligt. Dette stiller specifikke krav til en placering tæt ved gernings- og afhøringssteder for at sikre den mest effektive efterforskning. Økonomi Idet projektet afgrænses ved de to auditørenheder, er det et samlet budget på 14 millioner kr., der er genstand for analysen. Lønudgifter udgør 2/3 af dette beløb. 5

8 2.2 Identifikation af fremtidige organisationsmodeller Den optimale fremtidige organisationsmodel identificeres ud fra følgende designkriterier beskrevet i Tabel 2.1. Tabel 2.1 Designkriterier for den nye organisationsstruktur Effektivitet Uafhængighed Opgaveudførelse Udrykningstid Antal klager Specialisering og vidensdeling Rekrutteringsgrundlag Kommunikation Proaktiv kommunikation med bl.a. Operative Kommandoer omkring sager Interaktion med Militæret omkring indsatsområder og efterforskning Forebyggelse Mulighed for undervisning Præventiv virkning Økonomi Rejsedage/tid Lønrammer/span of control Mulighed for fremtidig kapacitetstilpasning Organisatorisk uafhængighed Forhold til Forsvaret (både juridisk uafhængighed og samfundets opfattelse af uafhængighed) Organisatorisk selvstændighed Forhold til Generalauditoriatet, hvor den individuelle sagsbehandling kun må påvirkes, hvis Generalauditoriatet aktivt og formelt vælger at tage stilling til en sag Uafhængighed i sagsbehandling Ensartet sagsbehandling Tillid til auditørenheden Elementerne i ovenstående designkriterier skal sikres i forbindelse med besvarelsen af tre overordnede spørgsmål: 1. Skal der være én eller to auditørenheder i Danmark? 2. Skal opgaverne udføres ud fra én eller to lokationer? 3. Hvilke aktiviteter skal håndteres på hvilke(n) lokation(er)? På baggrund af designkriterierne og tre overordnede spørgsmål opstilles væsentlige hovedspørgsmål, der skal besvares med henblik på at identificere den optimale organisationsstruktur. Besvarelsen af hovedspørgsmålene leder til den optimale organisationsstruktur, som beskrives i Figur

9 Figur 2.1 Illustration af den optimale organisationsstruktur Auditør Jurister (inklusiv en stedfortrædende auditør) Sekretariatschef Efterforskningsleder Assistenter Auditørfuldmægtige Auditørfuldmægtige inkl. vice efterforskningsleder Lokation X Lokation Y Kerneopgaver Support funktion Den optimale organisationsstruktur er en samlet enhed, hvor juristerne og kontorassistenterne er lokaliseret samme sted. Auditørfuldmægtigene er placeret ved begge lokationer for at kunne varetage de daglige udrykninger. Juristerne arbejder ud fra samme lokation for at sikre ensartethed, uafhængighed og effektivitet. Det er ikke optimalt, at der ikke er jurister på begge lokationer til støtte for efterforskningen, men hensynet til ensartet sagsbehandling vægtes højere end hensynet til en marginal mere effektiv efterforskning ved samlokation af jurist- og auditørfuldmægtige. 2.3 Detaljering af den fremtidige organisationsmodel Den fremtidige organisation beskrives igennem definition af: i) lokation, ii) rollebeskrivelser, iii) kortlægning af hvilke processer, der er behov for, iv) vurdering af fordele ved den fremtidige model samt v) opstilling implementerings overvejseler. Der må tages stilling til to vinkler mht. lokalisering af den fremtidige hovedenhed: På eller udenfor militært område og geografisk placering. Juridisk er en placering på militært område ikke problematisk, dog har en placering på militært område indflydelse på offentlighedens opfattelse af korpsets uafhængighed og legitimitet, hvorfor det anbefales at lægge korpset udenfor militært område. Geografisk er det både muligt at lægge hovedenheden i Karup eller i København, og der er fordele ved begge lokationer. Afgørende for valget af hovedlokation er, om det ønskes at placere enheden tæt på eller langt væk fra interessenter (hovedsageligt de Operative Kommandoer) med mest tyngde i Jylland. Dertil kommer, at der er marginalt flere retsdage i København, større grundlag for rekruttering og historik med håndtering af internationale sager. Disse forhold taler også samlet set for en placering i København. På denne baggrund vurderer BCG, at det vil være marginalt mere ideelt at placere hovedenheden i København. Fordelene ved København er som nævnt ikke entydige, og de kan derfor potentielt opvejes af implementeringsovervejelser, såfremt det vurderes, at det fra et organisatorisk og 7

10 medarbejdermæssigt perspektiv vil være at foretrække og mindre omkostningskrævende at samle korpset i Karupområdet (men uden for det militære område). 2 I sammenhæng med den foreslåede organisationsstruktur er defineret rollebeskrivelserne med henblik på optimal udnyttelse af den nye organisationsstruktur. Disse rollebeskrivelser beskriver præcist hvem, der bør forestå hvilke opgaver og medvirker dermed til, at organisationen kan fungere efter hensigten, da snitflader kan håndteres mere gnidningsfrit med en klar mandatbeskrivelse. For at understøtte korpset er det nødvendigt med fælles processtandarder. På trods af at auditørenheden er en mindre organisation, vil disse processtandarder medvirke til et effektivt samarbejde. Der bør defineres processer for bl.a. specialisering, fordeling af sager/opgaver, samhørighed, ledelse og håndtering af snitflader. Den nye organisationsstruktur er udarbejdet på baggrund af en række opstillede designkriterier, som dermed påvirkes af implementering af den foreslåede model. I Tabel 2.2 sammenfattes, hvilken effekt den nye organisationsstruktur har på designkriterierne Tabel 2.2 Påvirkning på designkriterier ved implementering af organisationsstrukturen Øget effektivitet Sikre god opgaveudførelse Kort udrykningstid for auditørfuldmægtige lokaliseret i både Karup og København Antal klager positivt influeret af ensartet sagsbehandling Øget vidensdeling mellem juristerne til sikring af ensartethed Tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag Sikre forebyggelse Undervisning i alle dele af landet Præventiv virkning ved at auditørfuldmægtige kommer ud på militære områder og efterforsker Sikre god økonomi Rejsetid holdes på et tilstrækkeligt lavt niveau Lavere lønrammer grundet færre ledere Samlokation giver bedre mulighed for fremtidig kapacitetstilpasning Øget uafhængighed Sikre organisatorisk uafhængighed Uafhængighed til Forsvaret sikres ved én overordnet auditør, der opstiller retningslinjer Sikre organisatorisk selvstændighed Selvstændighed i forhold til Generalauditoriatet i den enkelte sagsbehandling sikres ved én overordnet auditør Sikre uafhængighed i sagsbehandling Ensartet sagsbehandling sikres ved én enhed og samlokation for juristerne Tillid til auditørenheden sikres ved ensartet sagsbehandling Tilstedeværelse sammen med militær myndighed for at forstå de militære forhold 2 Resultatet af Gorm Toftegaard Nielsen's analyse kan potentielt påvirke om Karup eller København er den mest fordelagtige lokation 8

11 Således vil der være en positiv effekt på alle opstillede designkriterier. For at realisere denne effekt er det nødvendigt at sikre en succesfuld implementering. Dette gøres ved at benytte bedste praksis tilgange, som er beskrevet i Tabel

12 3 Metode I denne sektion beskrives metoden efter hvilken nærværende analyse er udarbejdet. I Delsektion (3.1) beskrives den overordnede tilgang og hvilke rammebetingelser, der påvirker den metodiske tilgang. Herefter beskrives i Delsektion (3.2)-(3.4) den metodiske tilgang til hvert af de tre områder behandlet i analysen. 3.1 Overordnet tilgang Formålet med nærværende analyse er jf. Sektion (1) at sikre tilstrækkeligt datagrundlag til at træffe beslutning om en potentiel organisationsændring. Ud over de emnemæssige afgrænsninger, der følger af analysens kommissorium, er analysen tillige underlagt en række rammebetingelser, der alle påvirker valget af metodisk tilgang. Datakvalitet og -tilgængelighed Analysen bygger i høj grad på data kvantitative såvel som kvalitative indsamlet fra Auditørkorpsets sagsbehandlings- og tidsregistreringssystem samt fra interviews med Auditørkorpsets medarbejdere og kerneinteressenter. Data er i størst muligt omfang løbende drøftet og valideret, og det er derfor sikret, at datagrundlaget præsenterer et retvisende billede. Afgrænset tidsramme Analysen gennemføres inden for en foruddefineret tidsramme på fire uger, hvilket medfører, at det forventede udbytte af enhver analyseaktivitet kontinuerligt må vurderes i forhold til det forventede tidsforbrug. Der må således på visse områder vælges en mere pragmatisk tilgang, hvilket dog ikke har haft indflydelse på validiteten af indsamlede data og anbefalinger. Set i lyset af ovenstående vurderes det, at nærværende analyse er gennemført på en måde, hvorpå rammebetingelsernes restriktioner bedst muligt er afvejet med behovet for at opnå et fyldestgørende billede. Analysen skal således ses som et kvalificeret oplæg til et beslutningsgrundlag, hvor valget af den optimale organisationsstruktur baserer sig på kvantitative og kvalitative data, relevant analyse, samt BCG's erfaringer fra lignende analyser. BCG har ved flere lejligheder benyttet en tilsvarende metodisk tilgang under tilsvarende rammebetingelser med gode erfaringer. Dermed vurderes det samlet set, at analysen tilvejebringer et relevant, dækkende og velafbalanceret billede af Auditørkorpsets organisation. Nærværende analyse er en organisationsanalyse af auditørenhederne. BCG analyserer således auditørenhedernes nuværende organisationsstruktur, snitflader og opgaver med henblik på at identificere den optimale organisationsstruktur. BCG har i udarbejdelsen af nærværende analyse anvendt en række kilder. Som nævnt indledningsvis, stammer hovedparten af det indsamlede data fra Auditørkorpsets interne systemer samt medarbejder- og interessentinterviews. I tillæg hertil har BCG desuden gennemført en spørgeskemaundersøgelse for alle medarbejdere ved de to auditørenheder. For på bedst mulig vis at understøtte analysens formål beskrives tre områder i analysen, hvilket tillige er afspejlet i rapportens kapitelstruktur. 3.2 Kortlægning Det overordnede formål med kortlægningsfasen har været at tilvejebringe et relevant og fyldestgørende datagrundlag, der kan fungere som input til at identificere den fremtidige organisationsmodel. For at sikre et fyldestgørende billede, kortlægges fire kerneområder, i) Auditørkorpsets formål, ii) Auditørkorpsets organisation, iii) hvilke sagstyper, der håndteres af Auditørkorpset og iv) den nuværende økonomi for Auditørkorpset. 10

13 3.3 Identifikation af den fremtidige organisationsmodel Baseret på kortlægningen er det formålet med denne sektion at identificere den bedste fremtidige organisationsmodel. For at identificere denne defineres en række designkriterier, på baggrund af hvilke, der opstilles centrale hovedspørgsmål, som skal besvares for at designe en optimal organisation. Herefter muliggør indholdet af kortlægningssektionen en besvarelse af disse hovedspørgsmål med henblik på at designe den endelige organisationsstruktur. 3.4 Detaljering af den fremtidige organisationsmodel Formålet med denne sektion er med udgangspunkt i den optimale organisationsstruktur at analysere hvilken lokation, der er bedst egnet til at håndtere Auditørkorpsets opgaver. Endvidere detaljeres organisationsstruktur og rollefordeling, og det vurderes hvilken præstationsforbedring, der forventes ved implementering af den nye organisationsstruktur. Derudover er bedste praksis og væsentlige udfordringer i forbindelse med implementering af organisationsstrukturen beskrevet. 11

14 4 Kortlægning I denne sektion kortlægges fire kerneområder til beskrivelse af Auditørkorpsets virke. I Delsektion (4.1) beskrives Auditørkorpsets formål, vision og mission. Organisationsstrukturen beskrives i Delsektion (4.2), og i Delsektion (4.3) præsenteres sagstyper, der håndteres af Auditørkorpset. Slutteligt kortlægges organisationens økonomi i Delsektion (4.4). Samlet vil Sektion (4) danne et tilstrækkeligt datagrundlag for at designe en fremtidig organisation. 4.1 Formål I denne delsektion beskrives det overordnede formål med og dermed eksistensberettigelse for Forsvarets Auditørkorps. Forsvarets Auditørkorps er en uafhængig anklagemyndighed under Forsvarsministeriet 3, som efterforsker og behandler militære straffesager i ind- og udland. Korpsets virke effektueres ud fra et to-instans princip, hvor auditørenhederne agerer første instans (by- og landsret), og Generalauditoriatet agerer anden instans (Højesteret). Grundlaget for den militære anklagemyndigheds virke findes i den militære straffe- og retsplejeordning, der fik sit nuværende indhold efter en gennemgribende lovrevision i Det besluttedes at opretholde en selvstændig militær anklagemyndighed for at sikre tilstrækkelig forståelse for det miljø, i hvilket forbrydelserne begås. Auditørkorpsets jurisdiktion omfatter straffesager, hvor militært personel overtræder militær straffelov, den civile straffelov eller andre strafbelagte civile bestemmelser. Alle sager, underordnet omfang, håndteres af Auditørkorpset 4. Ved overtrædelse af den civile straffelov eller andre strafbelagte civile bestemmelser skal overtrædelsen enten vedrøre tjenesten, være begået i anledning af tjenesten eller være sket på militært område for at falde under auditørkorpsets jurisdiktion. I relation til behandlingen af militære straffesager har Auditørkorpset fastsat følgende mission, vision og værdigrundlag. Mission Forsvarets Auditørkorps skal som militær anklagemyndighed efterforske og forfølge militære forbrydelser efter reglerne i retsplejeloven. Auditørkorpset skal herved medvirke til at sikre en hurtig og retfærdig retsforfølgning på et objektivt grundlag. Vision Forsvarets Auditørkorps vil gennem en kvalitetsbevidst indsats udfylde rollen som anklagemyndighed og juridisk samarbejdspart i forhold til Forsvarsministeriet og Forsvarets myndigheder. Gennem veluddannede og kompetente medarbejdere samt ved nødvendig specialisering og anvendelse af moderne teknologi, skal Auditørkorpset sikre at opgaver løses med en høj faglig kvalitet og på en tidssvarende, effektiv, troværdig og ansvarlig måde. Værdigrundlag Auditørkorpsets værdigrundlag er baseret på de grundlæggende værdier og principper for offentlig forvaltning, herunder åbenhed, retssikkerhed, integritet, uvildighed og ansvarlighed. 3 Fuld uafhængighed kan ikke opnås, da Forsvarsministeriet er øverste myndighed med ledelsesret over enheden, men i behandlingen af den enkelte sag agerer Auditørkorpset selvstændigt uden indblanding fra ministeriet. Ministeriet kan kræve orientering omkring specifikke sager, hvilket ikke påvirker uafhængigheden. Hvis ministeriet på baggrund af en orientering vælger at pålægge korpset en specifik håndtering af en sag, ophører uafhængigheden 4 I reformen fra 2005 indførtes, at straffesager behandles og afgøres af Auditørkorpset og disciplinarsager af Militærets embedsmænd 12

15 For at opfylde missionen for korpset er det essentielt, at opgaveudførelsen opfattes som legitim af Forsvarets personel. Denne legitimitet opnås ved at sikre uafhængige og ensartede afgørelser, dvs. korpsets afgørelser skal træffes alene ud fra lovhjemmel og ikke influeres af interessenter. Således skal afgørelsen være den samme uafhængigt af, hvem der håndterer sagen. Derudover sikres legitimitet igennem kort behandlingstid, hvormed sammenhængen imellem gerning og straf er evident. 4.2 Organisation I denne delsektion kortlægges Auditørkorpsets nuværende organisationsstruktur, samt hvilke funktioner der udføres. Auditørkorpsets organisation varetager hovedsageligt fire typer af sager, Straffesager, Hjemmeværnssager, Humanitær Folkeret og Tjenestemandssager, se Tabel 4.1. Derudover rådgiver Generalauditoriatet Forsvaret i juridiske spørgsmål, og auditørenhederne underviser eksempelvis militærpolitiet i efterforskning. Tabel 4.1 Oversigt over fire opgavetyper, der varetages af Auditørkorpsets organisation Opgavetype Beskrivelse Udførelse Straffesager Hjemmeværnssager Humanitær Folkeret Tjenestemandssager Uafhængig militær anklagemyndighed i straffesager Bistand til Hjemmeværnsmyndigheden i vurdering af enkeltpersoners strafferetslige forhold Fagligt ansvarlig for den militære juridiske rådgiverordning samt rådgivning og uddannelse i Humanitær Folkeret Bistand til Forsvarets myndigheder i behandling af sager efter tjenestemandslovgivningen Auditørenhederne i Jylland og København Generalauditoriatet Generalauditoriatet Generalauditoriatet Generalauditoriatet De militære straffesager håndteres i by- og landsretterne af enhederne i Karup og i København. Generalauditoriatet er overordnet de to enheder og fører derfor tilsyn og agerer klageinstans. Endvidere sikrer Generalauditoriatet kvaliteten og legaliteten i auditørernes straffesagsbehandling, hvilket gøres via standardprocedurer for straffesagsbehandling, kontrol og opfølgning på sager. Generalauditoriatet anklager i Højesteret. Hjemmeværnssager, Humanitær Folkeret og Tjenestemandssager, som ikke vedrører behandling af straffesager, håndteres af Generalauditoriatet. Auditørenhederne i Karup og København behandler selvstændigt sager upåvirket af Generalauditoriatet. Generalauditoriatet kan kræve orientering om en sag, i hvilket tilfælde auditøren orienterer om sagen uden, at denne kommenteres af Generalauditoriatet. En 13

16 orientering påvirker dermed ikke uafhængigheden imellem auditørenhederne og Generalauditoriatet. Såfremt Generalauditoriatet aktivt vælger at kræve en sag forelagt, hvilket sjældent er tilfældet, ophører uafhængigheden, og Generalauditoriatet kan ikke længere agere anden instans, hvormed denne opgave falder direkte under Forsvarsministeren. De følgende fire delsektioner giver et overblik over auditørenhedens organisation. I Delsektion (4.2.1) kortlægges organisationsstrukturen, hvorefter organisationens snitflader beskrives i Delsektion (4.2.2). Herefter beskrives den nuværende medarbejdererfaring og medarbejdertilfredsheden i de to auditørenheder i Delselektion (4.2.3), før rekrutteringsbehovet og rekrutteringsgrundlaget kortlægges i Delsektion (4.2.4) Organisationsdiagram Auditørkorpset består af 29 stillinger, hvoraf fem er vakante stillinger. Organisationsstrukturen er beskrevet i Figur 4.1 Figur 4.1 Oversigt over Auditørkorpsets organisation og rollerne i organisationen Generalauditoriatet består af ni medarbejdere heraf fire jurister: Generalauditøren, Vicegeneralauditøren og to fuldmægtige. Derudover en a/c'er og fire kontorassistenter. Generalauditøren forestår den overordnede ledelse og tilsyn af auditørenhederne, derudover agerer Generalauditoriatet anklager i Højesteret. De to fuldmægtige og a/c'eren håndterer diverse uspecificerede juridiske og administrative opgaver, såsom rapportering af sager og styring af sagsbehandlingssystemer. Kontorassistenterne håndterer administrative sager såvel som Hjemmeværnssager. Ved auditørenhederne er der 15 medarbejdere og fire vakante stillinger. Medarbejderne inddeles i tre grupper: Jurister, efterforskere og kontorassistenter. Juristerne har ansvaret for 14

17 tiltalebeslutninger, udarbejdelse af anklageskrifter og bødeforlæg samt for domstolsbehandling. Auditørfuldmægtigene (efterforskerne) står for den faktiske efterforskning, dvs. afhøringer og sikring af bevismateriale fra gerningsstederne. Kontorassistenterne er ansvarlige for det administrative arbejde og simple straffesager, i Delsektion (4.3) beskrives sagstyper mere detaljeret. Auditørkorpsets organisationsstruktur er kendetegnet ved en væsentlig andel ledere. I hver af de to enheder er der en auditør, en viceauditør/specialkonsulent, en ledende efterforsker og en stedfortræder til den ledende efterforsker. Dermed er fire ud af syv auditører og auditørfuldmægtige i en lederrolle i lønramme 34 til Snitflader Som militær anklagemyndighed på tværs af alle Forsvarets niveau-1 myndigheder, begår Auditørkorpset sig i et felt med et stort antal interessenter. De ni vigtigste snitflader er beskrevet i Tabel 4.2. Tabel 4.2 Oversigt over auditørenhedernes ni vigtigste snitflader Interessent Samarbejde Lokation Grad af samarbejde Forsvarsministeriet Forsvarskommandoen Operative Kommando Hærens Søværnets Flyvevåbnets Generalauditoriatet Forsvarsministeren skal føre tilsyn med auditørenhederne Forsvarskommandoen samarbejder fx med auditørenhederne om at fastsætte retningslinjer for håndtering af våben i Forsvaret Det er hovedsageligt de Operative Kommandoers ansatte, der anklages i militære straffesager. Auditøren orienterer de Operative Kommandoer om status på straffesagsbehandlingen i videst muligt omfang. Desuden gives råd og vejledning ved behandling af disciplinarsager Generalauditoriatet sikrer kvaliteten og legaliteten i auditørernes straffesagsbehandling. Endvidere agerer Generalauditoriatet anden København København Karup Aarhus Karup København 15

18 instans for enhederne og skal dermed føre tilsyn med enhedernes sagsbehandling Domstole Juristerne fører straffesager ved byretten og landsretten Forsvarets personel Forsvarets personeltjeneste Militærpolitiet Politiet Hærens Søværnets Flyvevåbnets Forsvarets personel er de anklagede i militære straffesager. Ydermere undervises forsvarets personel fx i krigens love Administrativt samarbejde ved ansættelse af nye medarbejdere Samarbejde omkring efterforskning, når denne forestås af Militærpolitiet under ledelse fra Auditørkorpset Undervisning af Militærpolitiet i efterforskning Auditørfuldmægtige bruger politiets ekspertise i forbindelse med analyse af beviser. Endvidere bruger både jurister og auditørfuldmægtige politiet som et rådgivende organ i specielle sager, hvor Auditørkorpset ikke har den nødvendige erfaring til at løse opgaven egenhændigt Danmark Danmark, hovedvægt i Jylland - Aalborg Kaserner (Slagelse) Karup Danmark Erfaring og medarbejdertilfredshed På trods af udskiftning af 27 medarbejdere 5 de seneste fem år har medarbejdere i auditørenhederne generelt adskillige års erfaring. Ses der bort fra de to nyeste medarbejdere, har medarbejderne mellem fem og 18 års erfaring fra Auditørkorpset. I Figur 4.2 og Figur 4.3 beskrives den nuværende erfaring i medarbejderstaben, samt en medarbejdertilfredshedsanalyse fra På auditørniveau er der mest erfaring i den jyske enhed, hvor auditøren og specialkonsulenten har henholdsvis 18 og 12 års erfaring, hvorimod den fungerende auditør i København har et års erfaring fra korpset. Auditørfuldmægtigene har alle været i korpset i mindst fem år. Endelig har alle kontorassistenter mellem to og 17 års erfaring fra korpset. 5 Både i de to enheder og Generalauditoriatet 16

19 Jylland København Figur 4.2 Oversigt over medarbejdere ved auditørenheden i København Auditørkorpsets medarbejdere (I/III) FAUK København Navn Rolle Erfaring Baggrund #-1 Viceauditør ~1 år Politianklager #-2 Auditørfuldmægtig ~5 år Politiet #-3 Auditørfuldmægtig ~10 år Politiet #-4 Auditørfuldmægtig ~10 år Politiet #-5 Auditørfuldmægtig ~5 år Politiet #-6 Overassistent ~2 år Politiet #-7 Overassistent ~7 år Hjemmeværnet #-8 Overassistent ~5 år Finanstilsynet Jeg forstår, hvad formålet er med de opgaver, jeg løser Medarbejdertilfredshed 2011 Spørgsmål der adskiller sig mest positivt fra forsvarets gennemsnit Nærmeste foresatte lader mig arbejde som jeg finder bedst Jeg har indflydelse på planlægningen af min tid Vi kan løse vores opgaver med den tid vi har til rådighed Det er muligt at få plads til både arbejdsliv og privatliv Jeg har tiltro til, at myndigheden gør en indsats for at ændre utilfredsstillende forhold Der bliver i enheden holdt arrangementer, som styrker det sociale fællesskab Jeg har tilstrækkeligt med muligheder for udvikling af mine faglige kvalifikationer Jeg oplever, at der aftales klare mål for min faglige og personlige udvikling Jeg oplever, at der bliver fulgt op på min faglige og personlige udvikling Spørgsmål der adskiller sig mest negativt fra forsvarets gennemsnit Note: Signifikant medarbejderafgang siden 2007 på 27 medarbejdere samlet set for auditørembederne og Generalauditoriatet Kilde: Medarbejder interviews, internt IT system, AKM (system til arbejdsklimamåling) FAUK København Forsvarets gennemsnit Figur 4.3 Oversigt over medarbejdere ved auditørenheden i Jylland Auditørkorpsets medarbejdere (II/III) FAUK Jylland Navn Rolle Erfaring Baggrund #-1 Auditør ~18 år Politianklager #-2 Specialkonsulent ~12 år FKO #-3 Auditørfuldmægtig ~12 år Politiet #-4 Auditørfuldmægtig ~11 år Politiet #-5 Auditørfuldmægtig ~12 år Politiet #-6 Auditørfuldmægtig ~9 år Politiet #-7 Overassistent ~17 år Politiet Det er muligt at få plads til privatliv Medarbejdertilfredshed 2011 Spørgsmål der adskiller sig mest positivt fra forsvarets gennemsnit Jeg kan dele arbejdsmæssige overvejelser Nærmeste foresatte lader mig arbejde som jeg finder bedst Jeg har indflydelse på planlægningen af min tid Vi kan løse vores opgaver med den tid, vi har til rådighed Jeg har tiltro til, at myndigheden gør en indsats for at ændre utilfredsstillende forhold Der bliver i enheden holdt arrangementer, som styrker det sociale fællesskab Jeg har tilstrækkeligt med muligheder for udvikling af mine faglige kvalifikationer Jeg føler, at jeg udvikler mine kompetencer i mit job Jeg oplever, at der bliver fulgt op på min faglige og personlige udvikling Spørgsmål der adskiller sig mest negativt fra forsvarets gennemsnit Note: Signifikant medarbejderafgang siden 2007 på 27 medarbejdere samlet set for auditørembederne og Generalauditoriatet Kilde: Medarbejder interviews, internt IT system, AKM (system til arbejdsklimamåling) FAUK Jylland Forsvarets gennemsnit 17

20 I Figur 4.2 og Figur 4.3 beskrives endvidere medarbejdertilfredshedsanalysen fra Analysen viser, at der er tilfredshed med indholdet i arbejdet. Derimod er der ikke tilfredshed med ledelsen og med mulighederne for selvudvikling i jobbet. I Bilag (7.1) er inkluderet en beskrivelse af medarbejderne i Generalauditoriatet og en tilsvarende medarbejdertilfredshedsundersøgelse Rekrutteringsgrundlag Med den begrænsede størrelse af Auditørkorpset kan rekrutteringsbehovet understøttes både i Jylland og på Sjælland, se Figur 4.4. Figur 4.4 Oversigt over rekrutteringsgrundlaget og rekrutteringsbehovet 6 Rekrutteringsgrundlaget er tilstrækkelig stort både i Karup og København Rekrutteringsgrundlag i landets politikredse er tilstrækkeligt i hver kreds Auditører Auditørfuldmægtige Assistenter ~209 Jurister i Jyllands politikredse 1 ~ 35 jurister ~ 33 jurister ~ 35 jurister ~ 35 jurister Jurister ved statsadvokaten ~ 35 jurister ~ 36 jurister ~ 50 jurister ~ 50 jurister ~ 32 jurister ~299 Jurister i øst politikredse 1 ~ 55 jurister ~ 92 jurister ~ 35 jurister ~ 35 jurister Jurist og politianklager Kompetencer med mere end 5 års erfaring Nuværende organisation Ansatte De to auditørembeder består af 4 jurister (1 vakant) Erfaring Henholdsvis 1, 12 og 18 års erfaring fra FAUK Efterforsker med mere 15 års erfaring fra politiet Ansatte De to auditørembeder består af 10 auditørfuldmægtige (2 vakante) Erfaring Gennemsnitligt 9 års erfaring fra FAUK Kontoruddannelse og helst erfaring fra politiet Ansatte De to auditørembeder består af 5 assister (1 vakant) Erfaring Gennemsnitligt 8 års erfaring fra FAUK Behov for 1 hvert 2-5 år rekruttering 1 hvert 1-2 år 1 hvert 1-2 år Jurister i politikreds 1. Fyns politikreds er ikke talt med i denne optælling Kilde: BCG Analyse, Anklagemyndighedens hjemmeside, politi.dk Under normale omstændigheder, hvor Auditørkorpset ikke er udsat for ekstraordinær medarbejderudskiftning, vil organisationen ansætte én auditør hvert andet til femte år, og én auditørfuldmægtig årligt eller hvert andet år. Således er der både i Karup og København et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag med 209 og 299 jurister i politikredsene i henholdsvis Jylland og på Sjælland 7. Når jurister fra anklagemyndigheden vælger at skifte til Auditørkorpset er det generelt på baggrund af følgende fire parametre, i) mulighed for at arbejde med forskellige typer af straffesager, ii) højere lønrammer, iii) mulighed for rejseaktivitet og iv) relativt stabile arbejdstider. Behovet for håndtering af forskellige typer af straffesager bevirker endvidere, at jurister og auditørfuldmægtige skal have en bred erfaring og skal kunne håndtere alle typer af straffesager, hvormed en væsentlig erfaring er påkrævet for at blive en del af korpset. 6 Historisk har den gennemsnitlige ansættelsestid i Auditørkorpset generelt været lang, hvormed rekrutteringsbehovet har været lavt, men selv ved et mere normalt niveau af medarbejderafgang er rekrutteringsbehovet begrænset 7 Inklusiv statsadvokaturen 18

21 4.3 Sagstyper I denne delsektion beskrives historikken omkring sager, som bliver håndteret af Auditørkorpset. Som beskrevet i Delsektion (4.1), håndterer Auditørkorpset alle sager, hvor militært personel overtræder den militær straffelov, den civile straffelov eller andre strafbelagte civile bestemmelser, når overtrædelsen er sket under tjeneste. Dermed håndterer korpset alt fra simple trafiksager og udeblivelsessager til pligtforsømmelse, bedrageri, underslæb og tyveri. I Delsektion (4.3.1) beskrives sagsfordelingen i 2012 for auditørenhederne i henholdsvis Jylland og København. Ydermere beskrives processen for behandling af forskellige sagstyper. Dernæst beskrives i Delsektion (4.3.2), hvordan antallet af straffesager fluktuerer i løbet af et år, hvorefter det i Delsektion (4.3.3) kortlægges, hvilken aktivitet medarbejderne har uden for tjenestestederne Sagsfordeling i 2012 De to auditørenheder behandlede i 2012 samlet set sager. Heraf var 435 færdselssager, 797 var andre straffesager og 268 var administrative sager ikke relateret til straffesager. Sagerne fordeles mellem auditørenheden i Jylland og auditørenheden i København. Denne fordeling er baseret på, om sagen relaterer sig til militært personel med tjenestested øst eller vest for Storebælt. En mere detaljeret oversigt over sagerne for de to enheder er inkluderet i Figur 4.5. Figur 4.5 Oversigt over sagstyper i Jylland og København De to enheder håndterer nogenlunde lige mange sager Antal sager ved auditøren i Jylland og auditøren i København 89 ATK Sikkerhedssele Hastighed (ikke ATK) 36 6 Færdselsuheld 18 Mobiltelefoni 8 14 Andre trafiksager Total færdselssager 173 Ulovlig udeblivelse % 262 Pligtforsømmelse Tyveri Rusmidler Militært materiel 22 4 Bedrageri Underslæb 1 35 Andre straffesager 47 Total straffeloven Andre undersøgelser % Andre særlove 18 Administrative sager % Total sager +51% % FAUK København FAUK Jylland % Note: Andre undersøgelse vil blive talt dobbelt hvis der oprettes en sag på baggrund af undersøgelsen Kilde: Sagsbehandlingssystem ved FAUK Sager omhandlende automatisk trafikkontrol (ATK) udgør ~43 % af trafiksagerne, og ulovlig udeblivelse udgør ~25 % af de resterende straffesager. Disse to sagstyper benævnes i denne rapport som assistentsager, eftersom de oftest håndteres af kontorassistenterne. Dette skyldes, at sagerne ikke kræver efterforskning da bødestørrelserne er skemalagte. Samlet set udgør assistentsagerne inklusiv de administrative sager 653 af de sager (~44 %). 19

22 Overordnet set er der stor lighed imellem antallet af sager i øst og vest. Dog har auditørenheden i Jylland flere sager relateret til straffelov og andre særlove (520) end auditørenheden i København (435). Hvorimod enheden i København havde næsten fire gange så mange sager vedrørende andre undersøgelser (219 vs. 58). Disse undersøgelser er sager, hvor juristerne eller den auditørfuldmægtige ikke initialt er sikker på, hvilken paragraf der er overtrådt i den specifikke sag, hvorfor der laves en indledende undersøgelse med henblik på at kortlægge dette 8. I det efterfølgende ses bort fra de administrative sager, og fokus rettes straffesagerne. De forskellige sager beskrevet i Figur 4.5 behandles forskelligt og inddeles i tre grupper, i) indledende undersøgelser, ii) assistentsager og iii) efterforskningssager. I Figur 4.6 detaljeres det, hvordan behandlingsprocessen varierer imellem sagstyperne. Som navngivelsen på de tre grupper indikerer, vil en assistentsag blive håndteret af en kontorassistent, mens en efterforskningssag håndteres af en auditørfuldmægtig. De indledende undersøgelser kan håndteres af enten en auditørfuldmægtig eller en kontorassistent. Figur 4.6 Behandlingsprocessen for forskellige sagstyper Processen for behandling varierer alt efter kompleksitet nogle sager håndteres alene af assistenter Overordnet proces for straffesager Anmeldelse Indhentning af information Efterforskning Afgørelse (anklageskrift / bødeforlæg) Møde i retten Indledende undersøgelse Anmeldelse Indhentning af information 1 Vurdering af sag Processen vil ofte styres af auditørfuldmægtige Oprettelse / lukning af sag Oprettelse / lukning af sag Assistentsager Anmeldelse Indhentning af information Efterforskning Bødeforlæg Bødeforlæg Styret af HK medarbejder Efterforsknings sager Anmeldelse Indhentning af information Efterforskning 1 i Anklageskrift / DK eller udlandet 2 bødeforlæg Eventuel retsmøde Styret af auditørfuldmægtige 1.Generelt rykkes der ud hvis et gerningssted skal undersøges, flere vidner skal afhøres, sagen er af alvorlig karakter, eller hvis et første vidne forventes at lede til yderligere vidner internationale udrykninger vil både Jylland og København stille med hver en Auditørfuldmægtig Kilde: Medarbejder interviews, FAUKs hjemmside 2. Ved Den generelle behandlingsproces, som er illustreret øverst i Figur 4.6, uddybes i Tabel De undersøgelser som ikke henlægges bliver oprettet i sagssystemet som en ny sag med reference til den initiale undersøgelse. Disse sager vil derfor blive talt med to gange i ovenstående statistik. 20

23 Tabel 4.3 Beskrivelse af behandlingsprocessen for straffesager Beskrivelse Anmeldelsesfasen Auditørenheden modtager anmeldelse Indhentning af information Efterforskningsfasen Grundlaget undersøges og den indledende information indhentes. Hvorefter det vurderes, om der er grundlag for at påbegynde efterforskning Efterforskningen har til formål at klarlægge om betingelserne for at pålægge strafansvar er til stede samt at tilvejebringe oplysninger til brug for sagens afgørelse Efterforskningen varetages af auditørfuldmægtige under ledelse af en auditør Auditørenheden kan samarbejde med militære myndigheder fx militærpolitiet omkring efterforskning, hvilket specielt er værdifuldt i sager vedrørende udsendte soldater. De militære myndigheder autoriseres til under auditørens ledelse og ansvar at gennemføre bevissikring, afhøring eller andre efterforskningsskridt. Dette er centralt i den for efterforskningen afgørende fase umiddelbart efter et begivenhedsforløb Afgørelse Når efterforskningen er afsluttet, afgør juristerne, om der er grundlag for tiltalerejsning, bødeforlæg eller tiltalefrafald Møde i retten Jurist møder i retten Som beskrevet i Figur 4.6, indgår der ikke efterforskning og afgørelse i alle sager. Specifikt er efterforskningsfasen ikke relevant for assistentsager. For efterforskningssager varierer længden af efterforskningsfasen afhængigt af den specifikke sagstype. Således defineres fire delgrupperinger inden for efterforskningssager med henblik på at skabe et perspektiv på tyngden af sagerne. Disse fire grupper er i) sager med mindre efterforskning, ii) sager med tungere efterforskning, iii) andre straffesager og iv) internationale sager. I Figur 4.7 uddybes beskrivelsen af sagsgrupperingen i sammenhæng med antallet af hver sagstype ved de to auditørenheder 9. 9 I Bilag (7.2) findes en fuldstændig liste over sagsgrupperingen 21

24 Efterforskning Figur 4.7 Gruppering af forskellige sagstyper Indledende undersøgelser og assistent sager udgør ~60% af sagerne Sagsgruppe Beskrivelse Muligt behandlingssted Behandlingstid Antal straffesager i 2012 Indledende undersøgelser Assistent sager Indledende undersøgelser for om der er grundlag for at anlægge sag ATK sager Udeblivelse På kontoret På kontoret dage ~50 dage , Mindre Færdselssager efterforskning Pligtforsømmelse Tungere efterforskning Andre straffesager Narko Færdselsuheld med stor mat skade og/eller person skade Militært materiel Tyveri og vold Grov pligtforsømmelse Bedrageri Godstransport Arbejdsmiljøloven Fyrværkeriloven På kontoret I marken I marken og på kontoret ~30 dage ~50 dage ~40 dage Auditøren København Auditøren Jylland Total INTOPS Internationale sager Sager relateret til internationale operationer I marken og på kontoret Oftest ~14 dage længere end ovenstående Note: Fyldestgørende beskrivelse af hvad der er inkluderet i de forskellige sagstyper findes i Bilag 1, 1 INTOPS sag er taget ud idet det ikke var en strafferetssag, Andre undersøgelse vil blive talt dobbelt hvis der oprettes en sag Kilde: Medarbejder interviews, Sagsbehandlingssystem ved FAUK Antallet af assistentsager ved den jyske enhed var i 2012 ~25 % højere end ved den københavnske enhed (214 vs. 171). Endvidere har enheden i Jylland flest sager med mindre efterforskning, og de to enheder har omtrent lige mange sager med tungere efterforskning med en lille overvægt til enheden i Jylland. Dette er gældende på trods af, at de internationale operationer inkluderes for København. De internationale operationer hører under enheden i København, og håndteres således af auditøren i København. Ved disse operationer vil der oftest initieres samarbejde om efterforskningen imellem de to enheder, da der ved efterforskning i udlandet vil deltage en auditørfuldmægtig fra København og en fra Jylland. I denne delsektion er kortlagt, hvilke sagstyper, der håndteres ved de to enheder. Endvidere er der identificeret en gruppering af sager, der gør det muligt at sammenligne tyngden af sager på tværs af de to enheder Fluktuationer i straffesager I denne delsektion beskrives, hvorledes antallet af sagstyper har fluktueret i løbet af de seneste tre år. Idet straffesager bliver genereret stokastisk af det militære personel, vil antallet af sager fluktuere i løbet af et givent år hvormed auditørenhedernes arbejdsbyrde vil variere fra måned til måned. I Figur 4.8 illustreres fluktuationen i sager for assistentsager og efterforskningssager. Denne fluktuation sammenholdt med behovet for rettidig sagsbehandling skaber et krav om beredskab for korpset, hvormed det ikke vil være muligt at skabe et korps, der til ethvert givent tidspunkt er fuldt udnyttet kapacitetsmæssigt. 22

25 Figur 4.8 Variation i straffesager Ressourcebehovet for straffesager fluktuerer signifikant over året, høj korrelation på tværs af de to enheder Høj samvariation i assistent sager grundet sæsonudsving i udeblivelsessager... Antal assistent sager Auditøren i København okt- 12 Auditøren i Jylland jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul okt som er mindre for andre straffesager hvor der ikke er sæsonudsving Antal efterforsknings sager Auditøren i København okt- 12 Auditøren i Jylland jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul okt Noget potentiale for udjævning ved sammenlægning 0 jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul okt jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul Ressourcer til efterforskningssager skal være tilgængelige grundet udrykningsfunktion okt- 12 Kilde: Sagsbehandlingssystem ved FAUK Fluktuationen i assistentsagerne er sæsonpræget, idet udeblivelsessagerne kommer tre gange årligt umiddelbart efter indkaldelse til værnepligt. Disse sæsonudsving ses i ovenstående figur, hvor assistentsagerne for begge enheder har højdepunkter på samme tidspunkter. Det bør bemærkes, at ATK-sagerne også er inkluderet i denne graf for assistentsager. De resterende straffesager bliver umiddelbart genereret tilfældigt, og der vil ikke nødvendigvis være en tæt sammenhæng mellem sagerne i København og sagerne i Jylland. Dette underbygges ved en korrelationskoefficient på kun 0,23 for de to dataserier. Disse efterforskningssager vil ofte blive genereret på baggrund af tre variabler: Soldaternes placering Skyde- og øvelsesområder Kampregimenter som udstationeres I Figur 4.9 nedenfor beskrives disse tre forhold og deres lokation. 23