Aftale om planlægning af lærernes arbejdstid for skoleåret

Transkript

1 Aftale om planlægning af lærernes arbejdstid for skoleåret TR-gruppen (AF og Jø) og ledelsen (CA og AT) har ved en række møder drøftet hvordan de nye bestemmelser om arbejdstid i OK-13 bedst kan omsættes på Middelfart Gymnasium og HF. Målet er at opnå en proces, der opleves som gennemskuelig og retfærdig af den enkelte lærer, og som samtidig giver ledelsen et rum for en smidig og hensigtsmæssig planlægning af det kommende års arbejdsopgaver indenfor de ressourcer, der er til rådighed. Overenskomstaftalen 2013 fastsætter en samlet årlig arbejdstid på 1924 arbejdstimer, som fratrukket ferier svarer til den kendte arbejdsbelastning på 1680 arbejdstimer om året. De hidtidige aftaler om tildeling af arbejdstid til konkrete arbejdsopgaver er imidlertid afskaffet. Formålet med nærværende aftale om planlægning af lærernes arbejdstid er at støtte det gode samarbejdsmiljø på skolen med en tydelig markering af, at der er gensidig tillid mellem ledelsen og medarbejderne, til at alle udfører deres arbejde efter bedste evne og i overensstemmelse med de værdier og retningslinjer, som er gældende for skolen, og at ledelsen udøver sin funktion i dialog med den enkelte medarbejder. Ledelsen har til brug for planlægningen udarbejdet flg: Grundlag for planlægningen af lærernes arbejdsopgaver som beskriver principperne i hele planlægningen, samt MG Opgavefordeling13-14.xls, som er en liste over alle de på planlægningstidspunktet kendte arbejdsopgaver, som knytter sig til lærernes arbejdsområde. Skema til afgivelse af ønsker til opgavefordelingen Herudover er der indgået en forhåndsaftale mellem GL/TR og ledelsen om at honorere deltagelse i studieturen i 2g/1hf med et engangsvederlag på kr. Listen over arbejdsopgaver for lærerne er udarbejdet på en måde, så det er muligt at danne sig et indtryk af det omfang, som opgaven forventes at have. I opgaven med at varetage undervisningen på de konkrete hold og klasser er indregnet alle de kendte og nødvendige aktiviteter, som hører til holdet. Det vil også sige evaluering af skriftlige opgaver, vejledning i større projekter osv. Dermed påhviler det den enkelte lærer selv at prioritere sin tid til de forskellige opgaver under hensyntagen til de regler, der findes i læreplanerne og de aftaler, der gælder på skolen, således at arbejdet holdes indenfor årsnormen på 1680 arbejdstimer. Det påhviler ligeledes lærergruppen omkring en klasse at fordele undervisnings- og arbejdsopgaverne imellem sig på en måde, der bedst tjener elevernes læring. Der er således ikke afsat en bestemt ressource (i form af arbejdstid) til de enkelte dele af den samlede opgaveportefølje.

2 Den forventede arbejdsbelastning for hvert hold er angivet med et antal studietidstimer. Det forventes, at hver enkelt lærer på fuld tid i skoleåret skal have undervisningsopgaver svarende til ca sådanne studietidstimer. I det omfang læreren afspadserer tidligere overarbejde, er på nedsat tid eller gør brug af det særlige senior-tillæg på 175 timer, reduceres det forventede antal studietidstimer tilsvarende. Hvis læreren varetager øvrige funktioner (studievejledning, pædagogisk-administrative funktion o.l.) reduceres det forventede antal studietidstimer ligeledes. I praksis omregnes en afspadseringstime til en studietidstime ved at gange den med 3/8. Ud over undervisningsopgaverne er læreren forpligtet til at deltage i løsningen af en række fælles opgaver på skolen. Der er ikke nogen aftale om at tidsfastsætte disse opgaver i stil med de tidligere særakkorder. Det vil blive tilstræbt at fordele opgaverne ligeligt og/eller retfærdigt blandt lærerne. Til planlægningen af det kommende skoleår afleverer hver lærer et skema med sine ønsker til sammensætning af en opgaveportefølje. Det forudsættes, at læreren indgår i en drøftelse med sin(e) faggruppe(r) om fordelingen af undervisningsopgaverne. Ledelsen vil inden en opgaveportefølje for en lærer fastlægges drøfte denne med den pågældende lærer. Den enkelte lærers opgaver vil kunne ændres i løbet af året, hvis det viser sig nødvendigt. Det vil i givet tilfælde ske efter en konkret drøftelse mellem ledelsen og læreren. Middelfart, 2. maj 2013 For GL: For Middelfart Gymnasium og HF Anders Bærholm Frikke, TR Christian Alnor, rektor

3

4 Til formænd for bestyrelser for uddannelsesinstitutioner med gymnasiale uddannelser Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeren Kære bestyrelsesformænd Det er med store forventninger, vi i Ministeriet for Børn og Undervisning ser frem til at realisere det kvalitetsløft på de gymnasiale uddannelser, der bl.a. skal sikre et bedre udbytte for eleverne gennem en målrettet prioritering af lærernes tid, mere og bedre undervisning og faglig vejledning med videre. Ændringer som bl.a. har været målet med de nye overenskomster for gymnasielærerne. Med de nye overenskomster, som har virkning fra 1. august 2013, får gymnasielærerne arbejdstidsregler som andre akademikere. Der findes ikke længere detaljerede regler om anvendelsen af arbejdstiden, fx tid til forberedelse, opgaveevaluering og eksamen. I stedet skal ledelsen tilrettelægge arbejdet lokalt på den enkelte skole i dialog med lærerne og uden faste normer for lærernes tidsforbrug, så lærerne kan tilbringe mere tid sammen med eleverne. Gode resultater kommer ikke af sig selv, men kalder på en målrettet og effektiv indsats fra både bestyrelse og skoleledere. Først og fremmest skal lederne påtage sig et nyt ledelsesansvar og tilrettelægge arbejdet ud fra lærernes kompetencer og elevernes behov mv. på måder, der bedst muligt løfter den pædagogiske og faglige kvalitet og dermed realisere elevernes potentialer bedst muligt. Lederne har behov for støtte, sparring og klare mandater fra bestyrelserne i forhold til håndtering af de nye rammer. Det er vigtigt, at bestyrelserne her sætter en klar retning og sikrer, at lederne faktisk indtager og til fulde udnytter det nye ledelsesrum på skolerne. De aktuelle udfordringer med implementering af de nye arbejdstidsregler og de forbedringer i elevernes udbytte, der er målet med forandringerne indebærer bl.a. en ny arbejdsgiverrolle for skoleledere, styrket pædagogisk ledelse, nye undervisningsformer, ny praksis for planlægningen af Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax uvm@uvm.dk Formateret: Tabulatorstop: 13,5 cm, Venstre

5 2 skoleåret, en ændret opfølgnings- og styringsindsats, etablering af nye rammer for dialog og samarbejde med lærerne og tillidsrepræsentanten mv. En særlig udfordring knytter sig til reguleringen af arbejdstilrettelæggelse. Der er på gymnasier samme almindelige adgang til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, som på alle andre arbejdspladser. På gymnasierne som på alle andre områder er det imidlertid ikke intentionen, at adgangen til at indgå lokale aftaler skal bruges til at indgå aftaler, der begrænser ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet. Jeg vil derfor opfordre til, at der ikke indgås lokale aftaler, der genindfører de aftalebindinger på anvendelsen af arbejdstiden, som netop er blevet ophævet med de nye overenskomster. Det skal bl.a. ses i lyset af, at gymnasier, hvor der indgås sådanne aftaler, vil have vanskeligt ved at øge lærernes tid sammen med eleverne og ved at effektivisere den løbende drift mv. Begge dele vil der blive fulgt tæt op på fremover. Jeg ved, at bestyrelserne er meget opmærksomme på de nævnte udfordringer, men finder det alligevel væsentligt at understrege vigtigheden af bestyrelsernes vedholdende fokus på, at forandringerne lokalt gennemføres med den nødvendige opmærksomhed. Med venlig hilsen Christine Antorini

6 Forretningsorden for bestyrelsen ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Middelfart Gymnasium og HF-kursus. Bestyrelsens opgaver 1. Bestyrelsen har bl.a. følgende opgaver: 1. Overordnet ledelse af den selvejende institution, herunder fastlæggelse af skolens indsatsområder og strategi med afsæt i skolens målsætning 1 gang årligt, fastlæggelse af skolens løn- og personalepolitik, ansættelse og afskedigelse af rektor, udpegning af intern revisor, stillingtagen til skolens organisation, såsom kvalitetssikring, regnskabsfunktion, intern kontrol, it-organisation og budgettering. 2. At være ansvarlig overfor Undervisningsministeriet for skolens drift, herunder for forvaltningen af det statslige tilskud, og sikringen af: at Undervisningsministeriet får den information, der er fastsat i gældende lovgivning, at der følges op på afrapporteringer om skolens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og på lang sigt, at der følges op på planer, interne og eksterne evalueringer, samt tages stilling til rapporter om skolens uddannelsesresultater mv. 3. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolens formål, ved bl.a.: at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision og tage stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse, at gennemgå skolens perioderegnskaber og lignende i løbet af hvert regnskabsår, herunder at godkende og vurdere budgettet og afvigelser herfra. Bestyrelsens sammensætning 2. Bestyrelsen består af i alt 7 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen to medlemmer uden stemmeret, jf. vedtægtens 4 6 om bestyrelsens sammensætning. Stk. 2. Bestyrelsen skal jævnligt drøfte bestyrelsens kompetenceprofil med henblik på at sikre, at bestyrelsesmedlemmerne tilsammen har de kompetencer, der er nævnt i 5 stk. 2 i vedtægten. Stk. 3. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt de udefra kommende medlemmer, jf. vedtægtens 12. I tilfælde af formandens forfald overtager næstformanden de funktioner, der er tillagt formanden. Stk. 4. Rektor deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Forretningsorden for bestyrelsen ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus 1

7 Stk. 5. Bestyrelsen kan i øvrigt tillade ikke-medlemmer at deltage i bestyrelsens møder i et nærmere angivet omfang. Stk. 6. Hvervet som bestyrelsesmedlem er personligt, og der kan ikke gives møde med fuldmagt eller suppleant. Stk. 7. Bestyrelsen træffer beslutning om at yde særskilt vederlag til formand, næstformand og eksterne medlemmer efter de af Undervisningsministeriet fastsatte regler herom. Stk. 8. Formanden/rektor retter forud for hver bestyrelsesperiodes udløb henvendelse til de udpegningsberettigede instanser med henblik på oplysning om, hvem der udpeges til skolens bestyrelse i den nye periode. Stk 9. Rektor foranlediger, at der til bestyrelsen udpeges repræsentanter for ansatte og elever. Valgperioden for elever kan ikke løbe ud over den periode, hvori de er elever på skolen. Stk 10. Når navnene på de udpegede medlemmer foreligger indkalder rektor disse til et møde, hvor der tages stilling til hvem de udpegede medlemmer ønsker at selvsupplere sig med, jf. vedtægternes 4 stk 2, pkt 1). Stk. 11. Så hurtigt som muligt efter hver bestyrelsesperiodes begyndelse indkalder rektor bestyrelsen til konstituerende møde. Stk. 12. På det konstituerende møde vælger bestyrelsen en formand og en næstformand blandt de udefra kommende medlemmer jf. vedtægtens Medlemmerne har pligt til at deltage i bestyrelsens møder. Stk. 2. Medlemmer, der er forhindret i at deltage i et møde, skal underrette formanden herom inden mødets afholdelse. 4. Et medlem skal underrette formanden, hvis der foreligger forhold, der kan give afledning til tvivl om medlemmers habilitet. Underretningen skal så vidt muligt gives inden mødets afholdelse. Bestyrelsen afgør, om medlemmet kan deltage i behandlingen af den pågældende sag. Informationsgrundlag 5. Det enkelte bestyrelsesmedlem har pligt til at sikre sig, at vedkommende besidder den information, der er nødvendig for at varetage bestyrelseshvervet. Stk. 2. Ethvert bestyrelsesmedlem kan forlange, at blive gjort bekendt med oplysninger vedrørende skolens forhold, herunder ethvert dokument, som bestyrelsesmedlemmet skønner nødvendigt for at varetage bestyrelseshvervet. Anmodning herom rettes til bestyrelsens formand. Møder 6. Bestyrelsen fastsætter en mødeplan ½ år frem. Rektor udsender 1 uge inden hvert møde en dagsorden til medlemmerne ledsaget af skriftligt materiale, som skal behandles på bestyrelsesmødet. Forslag til dagsorden drøftes med formanden inden udsendelse til bestyrelsesmedlemmerne. Et bestyrelsesmedlem kan foranledige punkter sat på den skriftlige dagsorden. Punktet skal meddeles til formanden og rektor senest 14 dage før det fastsatte bestyrelsesmøde. Stk. 2. Bestyrelsens møder ledes af formanden. Stk. 3. Der skal holdes mindst 4 møder årligt. Møde skal endvidere afholdes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom. Formanden indkalder i så fald til møde hurtigst muligt og senest inden 14 dage. Stk. 4. Formanden skal sørge for, at medlemmerne får forelagt de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagerne. Stk. 5. Såfremt afholdelse af bestyrelsesmøde ikke kan udskydes uden væsentlig ulempe for skolen, kan bestyrelsen undtagelsesvis træffe beslutning ved afholdelse af telefonmøde eller på skriftligt grundlag. Forretningsorden for bestyrelsen ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus 2

8 Stk. 6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens og i dennes fravær næstformandens stemme afgørende. Stk 7. Formanden kan i særlige, presserende tilfælde træffe beslutninger på bestyrelsens vegne. Bestyrelsen orienteres snarest muligt om beslutningen. Stk. 8. Beslutning om ændring af vedtægten, om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og om sammenlægning med en anden institution kræver, at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor. 7. Bestyrelsesmøder har følgende faste punkter på dagsordenen: Godkendelse og underskrivelse af referat af forrige bestyrelsesmøde. Opfølgning på beslutninger fra sidste bestyrelsesmøde. Skolens økonomi. Eventuel beslutning om, hvilken information, der skal videregives til skolens medarbejdere og andre, samt hvorledes dette skal ske. Andre punkter som rektor eller bestyrelsen ønsker behandlet. 8. Bestyrelsens beslutninger optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af rektor. Tilsvarende gælder for beslutninger, der træffes ved afholdelse af telefonmøde eller på skriftligt grundlag. Referatet skal angive bestyrelsens beslutninger og grundlaget herfor, herunder væsentlige oplysninger, som ikke fremgår af det skriftlige materiale, hvortil der henvises i referatet. Stk. 2 Er et bestyrelsesmedlem eller rektor ikke enig i bestyrelsens beslutning, har vedkommende ret til at få sin mening ført til referat. Offentlighed 9. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, må dog ikke offentliggøres. Alle personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere kan undtages for offentliggørelsen, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Stk. 2. I sager af fortrolig karakter har medlemmer tavshedspligt i henhold til forvaltningslovens regler. Arbejdsdeling mellem bestyrelsen og rektor 10. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Ansættelsen sker efter eksternt opslag. Stk. 2. Rektor har den daglige ledelse af skolen og er ansvarlig for virksomheden overfor bestyrelsen. Rammerne for økonomiske dispositioner er fastlagt i det af bestyrelsen godkendte budget med tilhørende budgetforudsætninger. Stk. 3. Rektor skal, jf. 24 stk. 2 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. påse: at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige, at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, at skolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer. Stk. 4. Bestyrelsen foretager strategiske beslutninger om skolens aktiviteter, enkeltdispositioner af væsentlig økonomisk betydning eller usædvanlig art og de beslutninger iflg. lovgivningen, hvor bestyrelsen skal træffe afgørelse, med mindre der er givet bemyndigelse til rektor til at udøve pågældende beføjelse. Dog kan rektor foretage dispositioner, som ikke uden væsentlig ulempe for skolen kan afvente bestyrelsens beslutning. I så fald skal bestyrelsen snarest muligt underrettes om den trufne disposition. Forretningsorden for bestyrelsen ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus 3

9 Stk. 5: Bestyrelsen vedtager en instruks ( Rektorinstruksen ), som nærmere beskriver rektors opgaver i forhold til bestyrelsen samt de bemyndigelser, som bestyrelsen har vedtaget for rektors daglige drift af skolen. Instruksen revideres efter behov og drøftes mindst en gang i hver bestyrelsesperiode. Fastlæggelse af løn- og personalepolitik. 11. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for skolens løn- og personalepolitik. Stk. 2. Løn- og personalepolitikken drøftes løbende i skolens Samarbejdsudvalg. Stk. 3. Formanden følger løbende indholdet af løn- og personalepolitikken og afgør hvad der skal forelægges for den samlede bestyrelse. Opfølgning. 12. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra skolens rektor beslutning om, hvorledes der generelt følges op på dens afgørelser, på strategiplaner samt interne og eksterne evalueringer mv., herunder hvorledes evt. rapportering foregår på bestyrelsesmøder eller møder mellem formand og rektor. Økonomistyring 13. Retningslinjer for skolens økonomistyring og forvaltning er indskrevet i skolens regnskabsinstruks, der godkendes af bestyrelsen og løbende overvåges af den af bestyrelsen udpegede revisor. Stk. 2 Bestyrelsen følger løbende de til enhver tid gældende myndighedskrav, herunder tager overordnet stilling til skolens organisation såsom regnskabsfunktion, itorganisation og budgettering, gennemgår perioderegnskaber og lignende i løbet af hvert regnskabsår og herunder vurderer budgetter og afvigelser herfra samt følger op på budgetter, tager stilling til skolens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme, risici mv.. tager stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for underskrivelsen, sikrer tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision, herunder og tager stilling til om der er behov for intern revision. Stk. 3 Det er bestyrelsens pligt at indberette til Undervisningsministeriet inden 3 uger, såfremt revisionen har underrettet bestyrelsen omkring lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med forvaltningen af skolens midler. Ændring af forretningsordenen 14. Beslutning om ændring af forretningsordenen træffes af bestyrelsen med simpelt flertal. Vedtaget på bestyrelsesmødet d. 22. juni 2007 Christian Alnor Rektor Annette Schmidt Benedikte Jørgensen Lena Busch Nielsen formand Knud Herbert Sørensen Tove Nielsen Camilla Nielsen Forretningsorden for bestyrelsen ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus 4

10 Lars Bonne Jørgensen Marianne Jørgensen Sif Solberg (uden stemmeret) (uden stemmeret) Forretningsorden for bestyrelsen ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus 5

11 ******************************** Tillæg til forretningsordenen for Bestyrelsen for Middelfart Gymnasium og HF-kursus Rektorinstruksen Rektor har den daglige ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens drift overfor bestyrelsen. Rammerne for økonomiske dispositioner er fastlagt i det af bestyrelsen godkendte budget med tilhørende budgetforudsætninger. Stk. 2. Rektor medvirker (ved oplæg m.v.) til, at bestyrelsen kan træffe de overordnede strategiske beslutninger, som iflg. lovgivningen skal træffes af bestyrelsen. Stk. 3. Bestyrelsen ved formanden udøver fornødent arbejdsgivertilsyn med skolens rektor. Der foretages årligt samtale med bestyrelsens formand og rektor om hvervet, og hvorledes det udøves. Det skal hermed sikres, at skolen ledes på tilfredsstillende måde og i overensstemmelse med gældende love og vedtægter. Stk 4. Rektor skal forelægge enhver disposition af væsentlig betydning for institutions økonomiske eller driftmæssige forhold for bestyrelsen, forinden beslutning træffes. Endvidere er rektor forpligtet til at holde bestyrelsesformanden orienteret om alle væsentlige forhold. Stk. 5 Rektor kan foretage dispositioner, som ikke uden væsentlig ulempe for skolen kan afvente bestyrelsens beslutning. I så fald skal bestyrelsen snarest muligt underrettes om den trufne disposition. Stk. 6. Rektor varetager sekretariatsopgaver for bestyrelsen. Rektor udsender, inden hvert møde, en dagsorden til medlemmerne, ledsaget af skriftligt matereale, som skal behandles på bestyrelsesmødet. Rektor udsender efter mødet referat af mødet til bestyrelsens medlemmer. Stk. 7. Rektor forelægger udkast til budget for bestyrelsen. Budgettet skal belyse skolens drift, økonomi samt forventede investeringer. Bestyrelsen orienteres ved hvert møde om skolens økonomiske situation. Stk. 8. Rektor indstiller til bestyrelsen forslag om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål. Stk. 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger vicerektor efter indstilling fra rektor. Ansættelsen sker efter eksternt opslag. Stk. 10. Den øvrige daglige ledelse ansættes og afskediges af rektor med efterfølgende orientering af bestyrelsen. Ansættelsen sker efter eksternt og/eller internt opslag. Stk. 11. Rektor ansætter og afskediger øvrigt personale. Stk. 12. Rektor har bemyndigelse til at tildele funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn, for så vidt angår medlemmer af den daglige ledelse dog med forudgående orientering af formanden. Stk. 13. Rektors lønforhold forhandles af formanden og næstformanden med efterfølgende orientering af bestyrelsen. Vedtaget ved mødet den 22. juni 2007 Forretningsorden for bestyrelsen ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus 6

12 Middelfart Gymnasium og HF Likviditetsbudget 2013 syv 1g-klasser igen fra aug.! 30. maj jan feb marts april maj juni juli aug sep okt nov dec sum jan-marts jan-april indtægter taxameter ,8% ,4% indtægter uvm ud over taxameter regulering vedr ,0% ,0% øvrige indtægter ,0% 0 0,0% finansielle indtægter ,4% ,9% indtægter i alt ,6% ,9% driftsomkost. incl. afskriv, excl. prior.-ydelser ,6% ,5% prioritetsrenter og bidrag ,2% ,9% øvrige finansielle omkostninger ,4% ,7% lønomkostninger ,6% ,0% omkostninger i alt ,5% ,2% resultat ,1% ,6% regulering vedr afskrivninger afdrag på lån byggeri, nye anlæg, betalinger inventar, nye anlæg, betalinger moms af drift og nye anlæg momsrefusion ændring af likvide midler likvide midler ultimo = ult ændring af likv likvide beholdninger ultimo Blå tal justeres månedsvis efterhånden som beløbene foreligger værdipapirer ultimo Omkostninger opdateres hver måned, så sum indtil videre følger budgettet, bortset fra løn som er forøget grundet klassetallet. rest realkreditlån ultimo Tilskud for jan-14 modtages i dec-13, og er her antaget at være lig med tilskud for jan-13. i alt ultimo 2012, jf. årsrapport for debitorer i alt kreditorer i alt korrigeret likviditet ultimo taxameter: ud fra opdatering af elevtal marts 2013 og endelige takster i FL2013. driftsomkostninger og lønomkostninger opdateres løbende og restbudgettet fordeles på de efterfølgende måneder. Budget 2013, vedtaget december 2012, seks 1g-kl igen fra aug.! Budget 2013, justeret og vedtaget juni 2013, syv 1g-kl igen fra aug. indtægter taxameter indtægter taxameter øvrige indtægter øvrige indtægter finansielle indtægter finansielle indtægter driftsomkostninger, excl. afskrivninger driftsomkostninger, excl. afskrivninger afskrivninger afskrivninger prioritetsrenter og bidrag prioritetsrenter og bidrag øvrige finansielle omkostninger øvrige finansielle omkostninger lønomkostninger lønomkostninger årets resultat årets resultat

13

14

15

16

17

18

19 Middelfart Gymnasium Notat til bestyrelsen vedr. økonomi og budgetopfølgning i maj 2013 I det oprindelige budget for 2013, udarbejdet ultimo november 2012, var forudsætningen på indtægtssiden, at vi optager seks nye 1g-klasser i Imidlertid er der ansøgere til syv klasser, som derfor er oprettede med ca. 28 elever i hver. Herudover oprettes fortsat to 1h-klasser. Elevtallene er i henhold til aktivitetsindberetningerne, som er i midten af september og i midten af marts. Derfor er der nogen usikkerhed på de estimerede elevtal i november. Det skønnede elevtal for regnskabsåret 2013 holder ikke, idet der har været større frafald i perioden fra ultimo november 2012 til dags dato end antaget, da budgettet for 2013 forelå. Ses der bort fra den ekstra 1g-klasse, er frafaldet ca. 10 årselever, som ville have givet ca. 600 tdkk i taxametertilskud. Den ekstra klasse giver til gengæld et tilskud af omtrent samme størrelse. I det justerede budget er øvrige indtægter nedjusteret en anelse (ca. 100 tdkk), og derfor er de samlede indtægter praktisk taget uændrede i forhold til budgettet, som blev vedtaget af bestyrelsen i december Den nye overenskomst indebærer bl. a. lønstigninger fra 1. august, og for Middelfart Gymnasiums vedkommende drejer det sig om en gennemsnitlig stigning på ca. 4,4 %, hvoraf hovedparten bliver dækket af en effektivisering gennem fastlæggelsen af antal årsværk til varetagelse af de forskellige opgaver på skolen i næste skoleår. Omfanget af overarbejde forventes reduceret fremover, idet der vil være mere forudsigelighed i fordelingen af arbejdsopgaverne. Derved skønnes de ekstra lønomkostninger kun at udgøre ca. 400 tdkk. Overenskomsten indebærer endvidere, at undertid i princippet ikke længere vil eksistere, og at undertid fra indeværende skoleår ikke kan overføres til næste skoleår. Dette vil altså give skolen et tab i år i forhold til tidligere, og mængden af overtid ser ud til at vokse lidt i forhold til niveauet de seneste år. I alt skønnes det at give en ekstra omkostning på ca. 600 tdkk ved udgangen af indeværende skoleår. Den endelige årsopgørelse for skoleåret kan endnu ikke laves. Den ekstra (syvende) 1gklasse koster ca. 500 tdkk i lønomkostninger i efteråret. De samlede lønomkostninger forventes derfor at vokse med i alt ca. 1,5 MDKK, hvilket er indregnet i det justerede budget for Færdiggørelse af renoveringen Omkostningerne til færdiggørelse af renoveringen af skolen anlægsføres og afskrives, som det er budgetteret. Omkostningerne til ekstra rådgivere er ført under den daglige drift og det forventes, at det samlede driftsbudget kan rumme disse omkostninger. Vi har kontrakter på at færdiggørelsen af det endelige projekt vil koster 4,8 mio kr. Hertil kommer nogle tilkøb og ekstra projekter og konsulenthonorarer, således at vores samlede udgifter i 2013 skønnes at blive ca 6.0 mio. kr.

20 Stadeopgørelsen ifm konkursen fastslog, at vi endnu manglede at betale Garant Byg 2,2 mio. kr. Det koster os med andre ord 2,6 mio. kr. mere at få bygget projektet færdig med nye håndværkere. Hertil kommer udgiften til at udbedre de fejl og mangler, som er i det arbejde Garant Byg har leveret. Den byggegaranti, som en entreprenør stiller, når de indgår kontrakten, skal blandt andet dække bygherrens tab i tilfælde af konkurs. Garant Byg har stillet en garanti på 3,9 mio. kr. og vi har netop gennem vores advokat kaldt på denne garanti, som det hedder i det sprog. Samlet er vores krav til garantistilleren Tryg Garanti opgjort til 5,9 mio. kr. De består af fordyrelsen, fejl og mangler, meromkostninger til rådgivende ingeniører og bygningskonsulent samt advokatomkostninger afledt af konkursen. Det er vores håb, at vi kan få hele garantisummen på 3,9 mio. kr. udbetalt snart. Herudover har vi som tidligere meddelt en verserende sag med vores tidligere rådgivere, Hundsbæk og Henriksen. Det er vores påstand, at de er ansvarlige for nogle af de fordyrelser, der er sket, samt ikke mindst for at vi har betalt ca. 2.0 mio. kr. for meget til Garant Byg i forhold til det, de har leveret. Denne sag vil det nok tage lidt længere at få afsluttet. I budgetrevisionen for 2013 har vi ikke indregnet bidrag fra hverken garantistilleren (op til 3,9 mio. kr.) eller fra Hundsbæk og Henriksen. Bilag: Likviditetsbudget 2013, revideret 30/ CA og AT, 31/5 2013

21 Notat til bestyrelsen om lærernes arbejdstid efter OK13 Bestyrelsesmødet 7. juni 2013 Ved bestyrelsesmødet i marts blev der orienteret om den overenskomst (OK13), som kort forinden var indgået mellem Finansministeriet (FM) og Gymnasieskolernes Lærerforing (GL). Der forelå blandt andet et oplæg fra rektor til lærerne om forventningerne til lærerarbejdet som bilag ( Den nye overenskomst for gymnasielærerne 18/3 2013). Det afgørende nye ved OK13 ift. til de foregående er som bekendt, at der ikke længere eksisterer en detaljeret arbejdstidsaftale, der definerer hvor meget arbejdstid der skal afsættes til en lang række opgaver. Det helt særlige ved den centrale arbejdstidsaftale var, at akkorderne i den kun kunne fraviges, hvis begge parter på skolen var enige herom. Der eksisterede en såkaldt aftaleret på arbejdstiden knyttet til undervisningsopgaverne. Rektors ledelsesrum var dermed stærkt begrænset mht. anvendelsen af den tid, der afsættes til forberedelse, opgaveevaluering, eksamen osv. Med overenskomsten fra februar 2013 er disse begrænsninger bortfaldet. Det skal desuden nævnes, at OK13 indeholder en favorabel lønaftale for lærerne, hvor især yngre lærere stiger en del i løn. I gennemsnit for hele lærergruppen er stigningen mellem 4 og 6%. Det konkrete tal afhænger af hvordan skolens lærergruppe er sammensat aldersmæssigt. Det er ikke sandsynligt, at skolen vil blive kompenseret for denne ekstraudgift ved næste finanslovsaftale. Lønstigningen betyder derfor enten, at skolens økonomiske resultat bliver mindre, eller at der skal ske en effektivisering af arbejdet. Implementeringen af OK13 på MG Til og med skoleåret har processen været den, at arbejdstiden til varetagelse af alle undervisningsopgaver samt alle øvrige opgaver er blevet beregnet, idet der for stort set alle opgaver fandtes en fast akkord. Et undervisningshold til fx matematik C i 1g udløste et antal arbejdstimer til selve undervisningen, et antal timer til forberedelse, et andet antal timer til evaluering af skriftlige opgaver samt endelig et antal timer til øvrige pædagogiske og administrative opgaver samt pauser. I praksis udløste 45 minutters undervisning 2 klokketimers arbejdstid for en lærer. I tildelingen af tid til en undervisningsopgave blev der ikke skelnet mellem om den pågældende lærer er ny eller erfaren, om gruppen af elever er nemme eller vanskelige, og forberedelsesopgaven blev honoreret ens uanset faget og niveauet. Antallet af ansatte lærere på skolen var langt hen ad vejen givet, idet man dividerede den samlede mængde arbejdstimer med Og endelig er taxametertilskuddet fra staten i al væsentlighed udregnet med dette arbejdstimeforbrug som grundlag. Lærernes arbejdstid er ikke øget, den er fortsat 1680 timer + ferie = 1924 timer som på det øvrige arbejdsmarked. Med bortfald af alle de aftalte akkorder er det til gengæld meningen, at ledelsen skal fordele de forskellige arbejdsopgaver på den mest hensigtsmæssige måde blandt de ansatte lærere. 1

22 Siden sidste bestyrelsesmøde har vi på skolen arbejdet med at omsætte den nye overenskomst til en konkret fordeling af lærernes opgaver, som kan opfylde en række mål: Elevernes undervisning skal varetages bedst muligt En række organisationsopgaver skal fortsat løses (råd og udvalg etc) Der skal fortsat ske en pædagogisk og faglig udvikling af den enkelte og af skolen som helhed Skolens gode samarbejdsklima (mellem kollegerne og mellem ledelse og medarbejdere) skal fortsat stimuleres Og endelig skal der ske en effektivisering, der modsvarer den lønstigning, som var et resultat af OK13 Forberedelsen af opgavefordelingen foregået sådan, at ledelsen har meldt et planlægningsgrundlag ud, som forud har været drøftet med lærernes tillidsrepræsentant. Der er derudover indgået en aftale om proceduren for opgavefordelingen mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten. Begge papirer er vedlagt notatet som bilag. Hver enkelt lærer har indgivet sine ønsker til undervisningsopgaver samt øvrige opgaver til ledelsen efter drøftelse i de respektive faggrupper. Ledelsen har herefter lavet en fagfordeling, som bedst muligt balancerer hensynene i de ovennævnte 5 punkter. En lærers opgaveportefølje for det kommende skoleår vil naturligvis kunne ændres undervejs, men det vil altid ske efter en drøftelse mellem den pågældende lærer og ledelsen. Det nye ledelsesrum i OK13 Det har været meget vigtigt for Finansministeriet og for Børne- og undervisningsministeren, at det nyvundne ledelsesrum med OK13 ikke bliver sat over styr på de enkelte skoler ved at ledelsen indgår arbejdstidsaftaler, som fastlægger nye akkorder for undervisningsopgaverne i stil med dem, der netop er blevet afskaffet. Det har senest fået ministeren til at udsende et brev til alle bestyrelsesformænd for gymnasierne (se bilag) med følgende centrale budskab: Der er på gymnasier samme almindelige adgang til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, som på alle andre arbejdspladser. På gymnasierne som på alle andre områder er det imidlertid ikke intentionen, at adgangen til at indgå lokale aftaler skal bruges til at indgå aftaler, der begrænser ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet. Det er min klare opfattelse, at vi på MG med vores aftale om en procedure for fordelingen af opgaver har formået undgå en sådan indskrænkning af ledelsesrummet samtidig med at vi har bevaret en gennemsigtighed og en forudsigelighed i fordelingen af arbejdsopgaverne blandt lærerne. Det sidste opfatter både lærerne (via deres tillidsrepræsentant) og jeg som vigtigt for medarbejdernes oplevelse af, at ledelsen udøver sin ledelsesret gennemskueligt og retfærdigt. Det skønner begge parter er afgørende for at vi kan bevare det gode arbejdsklima på skolen, som vi opfatter som grundlaget for at kunne skabe et godt og produktivt læringsmiljø for eleverne. CA,

23 Notat til bestyrelsen om opfølgning på strategiarbejdet. Bestyrelsesmødet 7/ Skolens strategi for ligger på hjemmesiden under: I foråret 2012 blev strategien første gang behandlet af bestyrelsen sammen med personalet og repræsentanter for elevrådet ved et personalemøde. Ved bestyrelsesmødet 5/ blev det aftalt, at bestyrelsen deltager i et arrangement på skolen i starten af det nye skoleår, hvor der især fokuseres på fokuspunkt 1: Gode rammer for elevernes læring, blandt andet med udgangspunkt i den nyeste Undervisningsmiljøvurdering. Undervisningsmiljøvurderingen Skolen gennemfører hvert efterår en elevtrivselsundersøgelse, hvor alle eleverne svarer på et elektronisk spørgeskema, der siden behandles af analysefirmaet Aspekt. Svarene samles klassevis og der laves en oversigt, hvor alle skolens klasser sammenlignes. Når svarene er behandlet drøfter hver klasse med deres teamlærer udvalgte punkter, som er særligt interessante set fra den pågældende klasses synspunkt. Skolens kontaktudvalg mellem elevråd, pædagogisk råd og ledelsen drøfter skoleoversigten. Hvert 3. år drøftes evalueringssvarene mere indgående for at der kan udarbejdes en egentlig undervisningsmiljøvurdering. En sådan skal skolen udarbejde mindst hvert 3. år 1, og den kan opfattes pendant til den arbejdspladsvurdering (APV), som Samarbejdsudvalget udarbejder for personalet. Af den vedlagte Undervisningsmiljøvurdering fremgår det hvordan der er sat fokus på remmerne for elevernes læring. Indstilling: Ved bestyrelsesmødet 7. juni 2013 drøftes bestyrelsens input til og deltagelse i personalemødet i efteråret. 1 Se evt. nærmere hos Dansk center for Undervisningsmiljø:

24 Grundlag for planlægningen af lærernes arbejdsopgaver Middelfart Gymnasium og HF Indledning: Formålet med dette planlægningsgrundlag er at gøre procedurerne og principperne for fordelingen af lærernes arbejdsopgaver synlige for alle medarbejdere. Hensigten er at bidrage til, at der både hos ledelsen og medarbejderne føles og udtrykkes tillid til, at fordelingen af arbejdsopgaverne blandt lærerne fortsat sker i en ånd af dialog og respekt. Målet er, at skolen fortsat skal være et godt sted for eleverne at være og lære og en god og udviklende arbejdsplads for alle ansatte. Planlægningsgrundlaget har forud for udsendelsen været drøftet med lærernes tillidsrepræsentant med henblik på at nå en fælles forståelse af hvordan overenskomsten 2013 bedst kan bidrage til skolens og medarbejdernes trivsel og udvikling. Ressourcerne og opgaverne Med den nye overenskomst 2013 er forholdet mellem de samlede arbejdsopgaver for lærerne og skolens forbrug af ressourcer ændret. Fremover vil der forud for en fordeling af arbejdsopgaverne hvert år gå en beslutning om hvor mange ressourcer, der er til rådighed til undervisning og udvikling. Eller sagt på en anden måde: hvor mange lærerårsværk med det aktuelle lønniveau vil der være råd til at have ansat, og hvordan kan vi få løst de opgaver, vi gerne vil have løst med denne ressource? Hidtil har rækkefølgen være omvendt: når vi lavede en opgørelse af alle de opgaver, som kunne vi forudse (skemaet med hold, funktioner mv.), udløste det automatisk en vis ressource i form af et antal lærerårsværk. Automatikken kom af, at der for alle opgaver var en fast akkord eller aftale om hvor meget tid den enkelte lærer fik for at løse opgaven (evaluering af en skriftlig opgave, forberedelse til et holds undervisning, pauser, eksamen og censur, udvalgsarbejde osv.). Skolens økonomi og vores samlede mængde af opgaver ændrer sig naturligvis ikke med et slag fordi der kommer en ny overenskomst. Derfor er et oplagt at skele til hvor mange ressourcer vi plejer at bruge. Fastlæggelsen af ressourcerne for skoleåret tager derfor udgangspunkt i, at vi for at løse den samlede mængde opgaver skal bruge nogenlunde de samme ressourcer som før. Dog med to tilføjelser, 1. skolens klassetal øges i det kommende skoleår fra 23 til 24 (nemlig 7 nye 1g, 2 nye 1hf, 7 klasser 2g, 2 klasser 2hf og 6 klasser i 3g), og 2. de aftalte lønstigninger tilsiger en nødvendig effektivisering af arbejdet med 4-5%. Hvis overenskomsten ikke var blevet ændret, ville den sædvanlige ressourceberegning i forbindelse med time-fagfordelingen have vist et behov for at ansætte 61,5 årsværk for at løse læreropgaverne med 24 klasser og de kendte øvrige funktioner. En effektivisering på godt 4% reducerer dette tal til 59 årsværk. De opgaver, som udføres som øvrige funktioner (uddannelsesleder, IT-vejleder, læsevejledning etc.) har et omfang på lidt over 6 årsværk. Der vil derfor blive planlagt med at 53 årsværk (a 1680 arbejdstimer) skal kunne løse alle de læreropgaver, som ikke er øvrige funktioner. Det er også den ressource, vi har taget som udgangspunkt, da vi afgjorde hvor mange nye stillinger vi kan besætte. 1

25 I det omfang der afspadseres timer fra skoleåret eller frysertimer fra tidligere skoleår, øges det nødvendige antal årsværk naturligvis tilsvarende. Ressourceberegningen vil ved skoleårets afslutning blive evalueret sammen med TR inden ressourceforbruget for det kommende år fastlægges. Effektiviseringen på 4% bliver på denne måde fordelt over samtlige de arbejdsopgaver, som vi hidtil har brugt arbejdstid på i lærergruppen og ledelsen. Det er derfor også den enkelte lærer, der i sit arbejde afgør, hvor det er mest hensigtsmæssigt at effektivisere. Om det er mindre forberedelse, færre pauser, et mere effektivt samarbejde med fagkollegerne, en anden praksis mht. evaluering af de skriftlige opgaver eller en blanding af alt dette det overlader jeg trygt til den enkelte lærer. Den mængde undervisning eleverne får ændres imidlertid ikke. Den er fastlagt af bekendtgørelsen. Når planen for lærerens arbejdsopgaver er aftalt, er det til gengæld den enkelte lærers opgave selv at prioritere mellem de enkelte dele af opgaveporteføljen. Der er ikke afsat en bestemt pulje timer, som skal bruges til evaluering af skriftlige opgaver og der er ikke sat et præcist timetal på de fælles opgaver, der skal fordeles blandt lærerne. Det kan være, planen i løbet af året skal ændres. Det må i givet fald ske efter en drøftelse med ledelsen. Fordelingen af arbejdsopgaverne (fagfordelingen) Planlægningen af hvordan arbejdsopgaverne skal fordeles vil som hidtil i meget høj grad tage udgangspunkt i de ønsker, den enkelte medarbejder har til omfang og art af arbejdet. Planlægningen sker således i en tæt dialog mellem ledelsen og den enkelte medarbejder og i de forskellige faggrupper. Lærernes tillidsrepræsentant drøfter den overordnede planlægning med ledelsen. Ved planlægningens begyndelse udmeldes en liste over undervisningsopgaver, som danner udgangspunkt for lærernes møder i faggrupperne om fordeling af det kommende års opgaver. Listen vil som hidtil indeholde alle de på planlægningstidspunktet kendte opgaver med en angivelse af et forventet omfang af opgaven. For undervisningsopgaverne vil opgavelisten for hvert hold angive det forventede antal elever på holdet, den aftalte elevtid i faget, fagets timetal iflg læreplanen og endelig en samlet sum studietimer. Studietimerne dækker således det samlede arbejde med undervisningen af holdet, herunder arbejdet med den planlagte elevtid og med det forventede antal SRP/SSO-opgaver for holdet. Der vil derudover foreligge en fortegnelse af øvrige funktioner og opgaver, som skal fordeles blandt den samlede gruppe af lærere (inkl. uddannelsesledere og vicerektor). Til afgivelse af lærerens ønsker om opgaver for det kommende år udleveres et skema (en ønskeliste), som angiver opgaver i forskellige kategorier: Undervisning Øvrige funktioner Udviklingsarbejde Fælles opgaver Samt en angivelse af ønsker om nedsat tid og/eller afspadsering. 2

26 Efter drøftelsen i faggruppen afleverer den enkelte lærer sin ønskeliste til ledelsen, som herefter sammensætter en opgaveportefølje for den enkelte medarbejder for det kommende år. Undervejs vil ledelsen drøfte sammensætningen af denne opgaveportefølje med medarbejderen. Tillidsrepræsentanten vil indgå i en overordnet drøftelse af opgavefordelingen. Undervisningsopgaverne Undervisningsopgaverne vil blive opgivet med en beregning af arbejdsbelastningen i studietidstimer, som har til hensigt at gøre det gennemskueligt for den enkelte lærer, at der er en sammenhæng mellem de opgaver vedkommende får tildelt og den tid, læreren forventes at bruge til at løse dem. Der vil sammen med opgavelisten blive udmeldt et mål for hvor mange studietidstimer, læreren omtrent skal regne med at have for sammen med øvrige funktioner, udviklingsarbejde og fælles opgaver at have en arbejdsbelastning, der skønnes at svare til et fuldtidsarbejde (1680 arbejdstimer på et år). Der vil i den udmeldte liste over opgaver være angivet de særlige forhold, der måtte være ved de enkelte hold. Det vil således fremgå, om der ud over elevtiden er tilknyttet andre skriftlige opgaver (danskhistorieopgave fx), hvor mange studieretningsprojekter/-opgaver eller større skriftlige opgaver skolen forventer at holdet vil resultere i osv. Undervisningsopgaverne omfatter også lektiecafe, frivillig undervisning, lærerteam, tutor på hf, værkstedsundervisning på hf, brobygning og lignende, som i videst muligt omfang skal fordeles i planlægningsfasen. Det er hensigten at forudse så mange af opgaverne som muligt på planlægningstidspunktet. Når en lærer har fået tildelt undervisningsopgaven på et hold, er det forventningen, at vedkommende løser denne opgave på bedste vis alene og sammen med sine kolleger - med udgangspunkt i sin faglighed og i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen, skolens mål og værdier samt de interne aftaler, der er på skolen (fx i faggruppen og PR). Lærergruppen omkring en klasse fordeler indbyrdes de forskellige tværgående opgaver (AT, Knæk koden, faglæreres deltagelse i hf-introduktion og værkstedsundervisning, ekskursioner etc.). Målet er at eleverne lærer mest muligt. Midlet er en undervisning, som den dygtige lærer har tilpasset de konkrete elever på holdet. Det vil blive tilstræbt at fordele opgaven med at vejlede elever i SRP-/SSO-projekter på flest mulige lærere. Hvis det bliver nødvendigt, at en lærer får tildelt flere vejledningsopgaver end forventet i opgavetildelingen, drøfter den pågældende lærer med ledelsen hvordan der kan kompenseres for den større arbejdsopgave (omlægning eller fjernelse af andre opgaver, honorering som merarbejde eller på anden vis). Der er indgået en aftale med TR at honorere den ekstra opgave det er at tage med en klasse på studietur i 2g/1hf med et engangsvederlag. Øvrige funktioner Ud over undervisningsopgaverne er der på skolen en lang række opgaver, som varetages af lærergruppen. Disse øvrige funktioner støtter for største delens vedkommende eleverne og undervisningen, mens enkelte er hverv af mere administrativ karakter. På listen med opgaver for det kommende år vil også figurere de kendte øvrige funktioner (studievejledning, læsevejledning, IT-vejledning etc.) samt en angivelse af hvor stor hver enkelt funktion skønnes at blive, målt i arbejdstimer. Lærere som skal varetage en eller flere af de øvrige funktioner drøfter med ledelsen 3

27 funktionens indhold og tilrettelæggelse (fx i form af en årsplan). Hvis en lærer kan se, at tiden til opgaven ikke slår til, skal vedkommende så tidligt som muligt gøre ledelsen opmærksom på det, således at ledelsen kan drøfte med læreren, om vedkommendes samlede arbejdsopgaver skal lægges om, eller om der skal afsættes mere tid til de opgaver, som ligger i den øvrige funktion. Det vil være nyttigt, at den enkelte lærer registrerer den tid han/hun specifikt bruger på opgaverne i sin øvrige funktion. Udviklingsarbejder mv. Ved afgivelse af ønsker til opgavefordelingen vil der være mulighed for, at læreren kan anføre hvilke udviklingsopgaver, læreren kunne tænke sig at bruge tid på i det kommende skoleår. I denne forbindelse er der også mulighed for at aftale med ledelsen, at læreren afsætter tid til videreuddannelse (masterstudium, studievejleder- eller læsevejlederuddannelse osv.). Der vil for hvert udviklingsprojekt foreligge et skøn over hvor meget tid, det forventes den eller de involverede investerer i projektet (fx SL2-projektet) i det kommende skoleår. For de faste udvalg er dette omfang angivet i udvalgets kommissorium. Fælles opgaver Der er på skolen en lang række opgaver, som lærergruppen som helhed har ansvaret for, bliver løst. Alle lærere forventes at deltage i løsningen, men ikke alle skal involveres i alle opgaver. Der skal således afvikles eksamen hos os, og der skal leveres censur på anden skole. Det vil være forskelligt fra lærer til lærer og fra år til år, hvor stor arbejdsbelastningen hertil er, men vi vil tilstræbe en så stor udligning af arbejdet over lærergruppen som muligt. Der skal også udpeges tutorer for nye kolleger, og der skal være nogen, som deltager i orienteringsaftenen. Nogle af disse opgaver kan allerede fordeles i forbindelse med opgavefordelingen forud for skoleåret, mens andre opstår undervejs. Ledelsen vil i samarbejde med hele lærergruppen forsøge at fordele disse fællesopgaver bedst muligt, således at alle lærere får lejlighed til at yde deres bidrag til at Middelfart Gymnasium er et udviklende sted at arbejde. Afspadsering, merarbejde, undertid mv. I forbindelse med fordelingen af arbejdsopgaver kan der træffes aftale mellem en lærer og ledelsen om, at der ydes mere arbejde, end det, der kan afvikles på 1680 timer. Det kan fx være for at få besat et konkret undervisningshold, som ikke har kunnet placeres hos andre. For at der kan være tale om merarbejde, der udløser ekstra betaling/afspadsering, skal den ekstra opgave have et vist omfang og strække sig over et længere tidsrum. Overenskomstteksten siger som udgangspunkt 4 uger. Sådant merarbejde honoreres i overensstemmelse med overenskomstens aftale med et tillæg på 50% - det er der ikke noget nyt i. Merarbejdet kan enten afspadseres i indeværende skoleår, i et kommende skoleår, eller det kan udbetales. Der laves i hvert enkelt tilfælde af afspadsering en konkret aftale om hvordan afspadseringen indgår i den samlede tilrettelæggelse af lærerens arbejdstid. Der kan fx være tale om at afvikle afspadseringen som fravær fra skolen i en bestemt periode (7,4 arbejdstimer pr. dag) eller om en nedsættelse af antallet af arbejdsopgaver løbende over hele året. På samme måde træffes der i hvert enkelt tilfælde konkret aftale om hvordan senior-timetillægget på 175 timer skal afspadseres, og hvordan den 6. ferieuge skal afvikles, hvis den ikke udbetales. 4