Det lille barns søvn. Af sundhedsplejerskerne Vibeke Hejgaard og Lene Sørensen samt Ulla Rode, informationschef, sygeplejerske, Libero

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det lille barns søvn. Af sundhedsplejerskerne Vibeke Hejgaard og Lene Sørensen samt Ulla Rode, informationschef, sygeplejerske, Libero"

Transkript

1 Det lille barns søvn Af sundhedsplejerskerne Vibeke Hejgaard og Lene Sørensen samt Ulla Rode, informationschef, sygeplejerske, Libero

2 SOVER barnet igennem? Det spørgsmål vil I sikkert ofte møde. Mange har en forestilling om, at små børn skal sove hele natten, men det gør kun de færreste. Det er først, når man bliver forældre, at man oplever, hvor uforudsigelig et spædbarns søvn kan være, og hvor udmattende det er at stå til rådighed i døgnets 24 timer. De fleste spædbørn vågner flere gange i løbet af natten i det første halve år, fordi de har behov for mælk. Fra 6 måneders alderen kan barnet godt klare sig om natten uden mad, men til gengæld vågner det måske op, fordi det savner sutten eller trænger til at få puttet dynen om sig. Det er helt normalt. Nogle børn er nemme at lægge, mens andre er vanskelige at få til at sove. Dette skaber usikkerhed og til tider magtesløshed hos forældrene. Det er vores erfaring at børn, der støttes i en god soverytme fra de er helt små, har gode sovevaner resten af livet. Fakta om spædbørns søvn Børns søvnbehov er meget forskelligt, og behovet ændrer sig med barnets alder. Nyfødte sover gennemsnitligt 16 timer i døgnet. Under søvnen befinder spædbarnet sig i forskellige søvnfaser. Nogle perioder sover barnet roligt (dyb søvn) og i andre perioder mere uroligt (REM rapid eye movement søvn, kaldet drømmesøvn). Halvdelen af det nyfødte barns søvn er REM søvn. Denne søvnfase ligger bevidsthedsmæssigt lige under vågen tilstand. Det kan I måske selv se, når I kigger på barnet - det bevæger sig og vågner let. Barnet vågner af sig selv flere gange i forbindelse med skift af søvnfase, uden at I nødvendigvis registrerer det. Det tager op til 30 minutter at falde i søvn uanset alder. Det er vigtigt for barnets vækst, immunforsvar og udvikling, at barnet får den søvn, det har brug for. Alle børn har i perioder søvnvanskeligheder f.eks ved sygdom, institutionsstart eller i stressede perioder. Jo bedre barnet sover om dagen, jo bedre sover det om natten. Når børn er 6 måneder gamle, er det i orden at lære barnet, at man spiser om dagen og sover om natten. 0-4 måneder Den første måned kan det være svært at vurdere, om barnet har brug for at sove eller være vågen - nogle gange er barnet blot døsigt. De første måneder er der nødvendigvis heller ikke nogen fast rytme m.h.t., hvornår barnet spiser og sover. Det nyfødte barn har brug for tryghed og megen kropskontakt. Det giver en følelse af omsluttethed - og derfor befinder barnet sig godt i forældrenes favn. Hvis I vugger barnet i søvn på armen, vil det ofte være nødvendigt at sidde med barnet en halv times tid, før det kan lægges ned i vuggen. Det skyldes, at barnet helst skal befinde sig i den dybe søvn, før det kan flyttes. Når spædbarnet sover REM søvn, og måske er uroligt og klynker eller åbner øjnene, så støt barnet i at sove videre, hvis det kun har sovet kortvarigt, ved f.eks at vugge barnevognen. Det nyfødte barn bliver oftest træt igen, når det har været vågent i 1-2 timer. Det viser sig ofte ved, at barnet bliver uroligt eller småklynkende. I den første tid falder barnet i søvn

3 i forbindelse med måltiderne. Når barnet bliver et par måneder, falder det ikke længere så let i søvn, og kan have brug for støtte til at sove. På lidt længere sigt vil det være klogt at vænne barnet til at blive lagt til at sove formiddags- og eftermiddagssøvn, efter at det har spist eller leget, og uden at indsovningen altid er forbundet med mad. Barnet sover bedst i en vugge eller lift, der er ikke er alt for stor. Indret jer efter barnet. Lad være med at have store forventninger om rolige nætter - vær indstillet på at barnet ikke sover hele natten. Hvis I mangler søvn, så prøv at sove om dagen, når barnet sover. 4-6 måneder Hvis barnet altid falder i søvn under spisningen, vænner det sig til at falde i søvn i jeres arme. Det kan betyde, at barnet begynder at vågne op igen, efter at det er blevet lagt over i vuggen, fordi det savner favnen eller brystet. Derfor vil det være en god idé at begynde at adskille spisning og sengelægning. Det vil støtte barnets evne til selv at finde ud af at falde i søvn. Barnet skal puttes, når det viser træthedstegn, men mens det endnu er vågent. Lad ikke putteritualet vare mere end 5-10 minutter. Vugning af barnet virker søvndyssende, men har den ulempe at barnet langt ind i søvnen kan mærke, når rytmen stopper eller ændres. Så længe vugning er en hjælp, så brug det, men synes I, at det tager overhånd, så kan vanerne ændres. Det er jer, der bestemmer. Barnet er nu i stand til at bruge en bestemt sovebamse. Den skal fungere som en erstatning for jer når jeg ikke har min mor og far hos mig, er det godt, at jeg har min bamse. Barnet vil efterhånden tænke på det at sove,når det ser de sædvanlige ting, som I har knyttet til sengelægningsritualet - f.eks. bamsen, nattøjet og gardinet, der er trukket for. Når barnet opfanger jeres selvsikkerhed og beslutsomhed omkring, at tingene skal gøres på en bestemt måde, vil det have nemmere ved at lære at sove. 4 måneders barnet kan begynde at vågne oftere om natten. Måske er barnet sultent, fordi det har brug for mere mælk. Det kan være godt at få vejledning hos sundhedsplejersken. Ca. ved 6 måneders alderen når barnet er godt i gang med at spise overgangskost, har det almindeligvis ikke længere behov for mad om natten måneder Fra 6 måneders alderen har mange børn fået indarbejdet en god spise - og søvnrytme. Barnet spiser 4-5 måltider og sover 2-3 gange i løbet af dagen af en til flere timers varighed. Nattesøvnen er på ca timer, men det er normalt, at barnet stadig vågner et par gange i løbet af natten. Hvis barnet selv har lært at falde i søvn, vil det være rimelig tilfreds, når det bliver puttet. Putteritualet giver tryghed, men vær opmærksom på ikke at gøre det for langvarigt, så barnet bliver overtræt og pirreligt. Barnet kan i en periode i 7-10 måneders alderen få adskillelsesangst. Det kan bl.a. komme til udtryk ved, at barnet ikke så gerne vil slippe jer om aftenen, når det er sovetid. Måske protesterer barnet meget, og det kræver den voksnes ro og tålmodighed. Det er ikke en god idé at regulere for meget på barnets vaner i den periode. Barnet kan begynde at være mere uroligt under søvnen og endda

4 sætte sig eller rejse sig op i søvne. Lad barnet sove i tremmeseng, det sikrer, at der ikke sker ulykker. Nogle børn er særlig lydfølsomme, så de bliver vækket af forældrenes lyde om natten. Derfor kan de have glæde af at sove i eget værelse. Hvis I har overvejet, at barnet skal sove i eget værelse, kan I gøre det fra 6 måneders alderen, og før barnet kommer ind i perioden med adskillelsesangst. 1 år Barnet vil i begyndelsen stadig have brug for at hvile sig 2 gange dagligt, men ved 15 måneders alderen kan det blive lidt svært for både jer og barnet, for 2 hvil vil være for meget, men ét hvil er for lidt. Betragt det som en overgangsfase - barnet vil snart kunne klare sig med en middagssøvn midt på dagen. Giv jeres barn gode søvnvaner Børn sover ikke nødvendigvis af sig selv, når de er trætte - men har brug for hjælp og støtte. Når barnet viser træthedstegn, dvs. gaber, gnider øjne eller bliver pirreligt, så vær opmærksomme på ikke at stimulere, men derimod hjælpe barnet til at blive roligt og afslappet. Put barnet, når det er træt, og vent ikke til det er overtræt. Barnet har behov for forudsigelighed, når det skal sove. Derfor skal det puttes de vante steder, hvor det skal sove dvs. i vuggen, sengen eller barnevognen. Tag barnevognen med, hvis det er muligt, når I skal besøge venner og familie. Barnet sover bedre i kendte omgivelser. Lær barnet fra begyndelsen, at der er forskel på dag og nat dvs. at der er minimal servicering om natten, mindst muligt lys, korte amninger, korte bøvsepauser og hurtigt i seng igen. Putteritualer Faste ritualer i forbindelse med sengelægningen kan hjælpe barnet med at indstille sig på, at nu er det sovetid. Ligesom spisning foregår på en bestemt måde, som giver barnet en forudsigelighed, bør det at lægge barnet til at sove også foregå på nogenlunde samme måde fra gang til gang. Mange børn har glæde af en sutteklud, dvs. en stofble som barnet ligger med op til ansigtet og måske skærmer lidt for lyset. Efter 4 måneders alderen kan barnet begynde at lade sig trøste af en bamse. Giv bamsen opmærksomhed og begynd at putte bamsen sammen med barnet. Det er lettere at overgive sig til søvnen, hvis der ikke er for mange sanseindtryk, altså ikke for mange lyde eller ting at kigge på. Men der er også tryghed i at høre jer pusle rundt. Så I behøver ikke være ekstra stille eller liste rundt, når barnet skal sove. Spædbørn er ikke mørkeræde, så der skal ikke være lys i soverummet, højst en lyskæde eller vågelampe. Når I lægger barnet til at sove, så undlad for megen øjenkontakt - hvisk evt.: schh, schh nu skal du sove og vug det blidt. Læg evt. en hånd på barnet eller stryg det over øjnene. Husk at det ikke er en straf at blive lagt til at sove, når man er træt. Barnet har en evne til at berolige sig selv som letter indsovningen, f.eks. ved brug af sutten eller nulren af dynen. Hvis barnet skal sove i barnevogn, kan et tørklæde eller en stofble

5 foran kalechen være en god idé, fordi det skærmer for sanseindtryk. På længere sigt vil det være hensigtsmæssigt: At lade jeres barn falde i søvn dvs. at signalere at barnet selv kan klare indsovningen, fremfor at få det til at falde i søvn ved f.eks. at vugge barnet. Barnet vil derved ikke være afhængigt af, at far og mor er til stede, og at de gør noget aktivt. Endvidere er genstande som bamse eller ble heller ikke noget der er knyttet til forældrenes krop som f.eks. et bryst, hårnuldring eller en hånd. Et træt barn, der bliver lagt vågen i seng, vil lære sig at falde i søvn. Barnet vil få nogle erfaringer, som kan hjælpe det med at falde i søvn af sig selv igen, hvis det vågner op senere. Gråd og søvn De fleste forældre har i begyndelsen svært ved at høre nuancerne i barnets gråd. Gråden kan være det lille barns måde at sige fra på - Jeg er søvnig - men kan ikke finde ud af at falde i søvn. Gråden hos det lidt større barn vil ofte være et udtryk for protest, og mange børn protesterer lige før indsovningen. Er barnets gråd udtryk for protest - eller er det ulykkeligt? Så længe det er protest, bør barnet blive i sengen. Vis jeres forståelse med ord Ja, min ven. Det er svært for dig lige nu, men jeg ved, at du har brug for at sove. Hvis barnet bliver ulykkeligt, skal det naturligvis op og trøstes kortvarigt, hvorefter I bør putte det igen. Søvn om dagen Væk aldrig barnet under dagssøvnen i håb om, at det sover bedre om natten, med mindre barnet helt har vendt op og ned på dag og nat - det gælder også, når barnet begynder i dagpleje/ institution. Langt de fleste børn sover bedst udenfor i barnevogn. Alternativet kan være at sove indendørs med åbne vinduer, klædt på efter årstiden. Sovestilling Børn skal fra fødslen sove på ryggen. Når barnet er i stand til at vende sig, skal I lade barnet sove i den stilling, det selv vælger. Børn der sover i forældrenes seng Spædbørn tager ikke skade af at sove i forældrenes seng, det kan være trygt og rart.det er en myte, at det ikke senere kan vænnes til at sove i egen seng. Det kan imidlertid være en god idé at være opmærksom på, at såvel børn som forældre meget nemt kommer til at forstyrre hinandens søvn, og at det også kan få konsekvenser for jeres samliv. Når barnet sover dårligt Hvis I har en oplevelse af, at barnet ikke sover godt nok, så prøv at stille jer selv følgende spørgsmål. Svarene på dem kan give jer en idé om, hvor I skal sætte ind for at hjælpe barnet - og dermed jer selv til at sove bedre: Har barnet søvnproblemer, eller er det omgivelserne, der presser på m.h.t., at barnet skal lære at sove bedre? Har barnet svært ved at falde i søvn? Vågner barnet mange gange i løbet af natten? Sover barnet for lidt om dagen?

6 Hvordan har barnet det, når det er vågent? Udvikler barnet sig godt og er trygt og tilfreds - eller er barnet pylret, urolig og grædende? Hvis barnet sover dårligt, vil det påvirke jeres dagligdag, og I kan overveje at begynde at regulere søvnen. Søvnregulering Det er først hensigtsmæssigt at begynde egentlig at prøve at styre barnets søvn efter 6 måneders alderen. Det første 1/2 år er det rimeligt at tilbyde barnet mad, hvis det vågner om natten; men når barnet begynder at få mere fast føde, vil det ikke være ubarmhjertigt at lære barnet, at man spiser om dagen og sover om natten. Mange mødre vælger at forsætte med at amme om natten, til barnet er et års tid. Hvis det er rart for alle, er det ikke noget problem - lige bortset fra tandbørstningen. Ofte optrappes amningen imidlertid, og barnet kommer til at tilbringe nætterne i dobbeltsengen. Håbet om at barnet selv pludselig siger stop, opfyldes sjældent. Barnet får ofte en dårlig vane og vågner måske hver time. Det kan hverken forældre eller barn holde til, og de fleste forældre bliver fuldstændig udmattede. Barnet kan også blive mælkedranker og drikke mere mælk, end det har brug for. Døgnbehovet er 1/2-3/4 l. Drikkes der meget mælk, kan barnet ikke spise så meget almindelig mad om dagen og er ekstra sultent om natten - det er en ond cirkel, der skal brydes. Når barnet er 6 måneder, kan det sagtens klare sig uden mad om natten. Nogle mener, at det forstyrrer søvnen mere, hvis man sætter fordøjelsesprocessen i gang. For at ændre på barnets søvnmønster må I som forældre ændre adfærd. I er ikke onde, fordi I forsøger at give barnet nogle bedre søvnvaner ved at ophøre med at tilbyde mad om natten. Men barnets reaktion på ikke at få tilbudt mad mere kan være svær at bære, for barnet vil protestere voldsomt. Som forældre må I prøve at tage det i stiv arm og tillade vreden. En bemærkning til barnet kunne være: Jeg kan godt høre, at du er vred over, at du ikke får mad - men det er nat, og nu skal du sove. Et væsentligt problem for mange forældre er at forholde sig til barnets vrede om natten, mens de samtidig føler deres egen vrede over ikke at få lov til at sove. Børn opgiver ikke deres privilegier uden protest, dvs. de græder, når de oplever at cafeteriet er lukket om natten. Når I ændrer kurs, vil barnet kæmpe for at opretholde den service, der tidligere har været ydet. Det vil sige, at jeres barn vil græde mere i håb om, at I dog forstår! Forældre tolker barnets opvågninger forskelligt - det kan være en god idé at forsøge at vurdere om opvågningerne skyldes: et behov der skal tilfredsstilles en vane eller skift af søvnfase Jeres opgave er kærligt at skubbe barnet videre i dets udvikling. Det kan blive et par hårde nætter, men til stor glæde for familien på

7 længere sigt. I kan ikke aktivt ændre barnets søvnvaner med mindre, I er fast besluttede på det - altså både med jeres hoved og hjerte. Barnet mærker alle følelser hos jer og kan fornemme både ambivalens og usikkerhed. Det barn, der bliver lagt i seng af forældre, der har en klar forventning om, at barnet er træt, vil derfor hurtigt vil falde i søvn. Konsekvens Søvn handler om adskillelse - en del større børn vægrer sig ved denne adskillelse, og I skal også kunne give slip på barnet. Når først I vedkender jer jeres eget ønske om at sove og sige fra overfor barnet, bliver I i stand til at ændre kurs. Afprøv ikke for mange metoder, men forvent at det tager nogle dage for barnet at lære de nye måder. Giv barnet følelsen af, at I ved, hvad der er bedst. Hvis I vil regulere barnets søvn og vaner, som typisk drejer sig om at få mad flere gange om natten, må I lægge en fælles slagplan. Lav den på et tidspunkt, hvor I stille og roligt aftaler, hvad I gør og hvordan. Det duer ikke at drøfte det om natten - det er dømt til at mislykkes. Det er en god idé at begynde på søvnregulering op til en weekend. Forbered evt. naboerne, så I ikke samtidig skal bekymre jer om, hvad de tænker, når barnet grædende protesterer. I de første nætter kan det være hensigtsmæssigt at lave en arbejdsdeling, hvor faren tager sig af barnet, og moren evt. sover i et andet rum med ørepropper - og ikke blander sig, (ørepropper købes på apoteket). Far har oftest lettest ved at sige nej til barnet, og barnet forbinder ikke ham med amning. Det typiske eksempel vil være: Når barnet vågner og be r om mad, skal det puttes igen, evt. tilbydes en slurk vand af kop. Barnet vil naturligvis protestere voldsomt, og her er det vigtigt at bevare roen og kærligt sige Nu skal du sove - godnat og sov godt. Små børn danner erfaring over tid, så de nye normer skal gentages igen og igen. I må gerne gå ud af værelset et par minutter, men det er vigtigt, at I bliver ved med at gå ind til barnet, så det ikke føler sig forladt. Gå ind til barnet hver minut, hvis det græder. Hvis barnet har rejst sig op, så sig med rolig stemme Man står ikke op og sover - mens I lægger barnet ned. Det tager højst 2 timer at overgive sig til søvnen den første nat og ofte under en time næste nat. Vær konsekvente - også kl. 3, 4 og 5 om morgenen. Det er en god idé at skrive ned, hvordan nætterne er forløbet. Som regel vil I se en klar bedring allerede efter 3 nætter. Der kan sagtens komme et par nætter med tilbagefald - men hold ud - det lønner sig! Hvornår skal I ikke være så konsekvente? Når barnet er sygt, eller det har haft en alvorlig oplevelse eller forandring i sit liv, gælder ingen anden regel end tryghed, kærlighed og omsorg på barnets præmisser. Det er især vigtigt at være opmærksom på, at øreproblemer kan medføre svære søvnproblemer. Forældres reaktioner på barnets søvnproblemer Forældre hvis søvn forstyrres, har mindre overskud til at løse deres barns søvnproblemer. Man har simpelthen ikke energi til at ændre på

8 NORDISK MILJØMÆRKNING At blive vækket mange gange i løbet af natten, er et anvendt torturmiddel. Man mister sin evne til at tænke klart, det rammer ens selvværd, giver depressive tanker og evnen til at tænke konstruktivt og kreativt forsvinder. Parforholdet har svære vilkår, og søvnproblemerne kan give anledning til vrede, skænderier og skyldfølelser med gensidige beskyldninger om forkælelse af barnet. Der er ingen nemme løsninger, men det er vigtigt,at I som forældre forsøger at støtte barnets søvn til fælles glæde for hele familien. Litteraturliste Godnat og sov godt Eduard Estivill og Sylvia de Béjar. Borgen Børns søvn - en forældrehåndbog Marion Thorning. Gyldendal Natten lang Dilys Daws. Hans Reitzels forlag Spørg jeres sundhedsplejerske eller læge om råd. Held og lykke. Folderen er gratis og kan bestilles hos Libero, telefon eller Du kan også blive medlem af Liberos babyklub og få information om børn og bleer på samme adresse og telefornr. eller på Udgivet Tryksag

HELENS BOG OM Børn & Søvn

HELENS BOG OM Børn & Søvn HELENS BOG OM Børn & Søvn Sådan får du dit barn til at sove H e l e n L y n g H a n s e n KAPITEL 3 Du skal lære dit barns søvnrytme at kende Barnets søvn hænger sammen med dets døgnrytme. Derfor er det

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre. Udgivet af AC Børnehjælp Tekst Susanne Dencker Illustration Jane Nygaard

DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre. Udgivet af AC Børnehjælp Tekst Susanne Dencker Illustration Jane Nygaard DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre Udgivet af AC Børnehjælp Tekst Susanne Dencker Illustration Jane Nygaard DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre Udgiver:

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde...

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde... 2 Far til et ammebarn Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008 Fordi modermælk giver den bedste start på livet, er det vigtigt at bakke op om amningen. Det kan dog være svært, hvis man som far

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

Vi vil gerne byde jer hjertelig velkommen til Vuggestuen Pilehuset. Vi glæder os til at skal begynde på.. fra den..

Vi vil gerne byde jer hjertelig velkommen til Vuggestuen Pilehuset. Vi glæder os til at skal begynde på.. fra den.. Kære.. Vi vil gerne byde jer hjertelig velkommen til Vuggestuen Pilehuset. Vi glæder os til at skal begynde på.. fra den.. Vi vil gerne invitere jer til en samtale Samtalen vil vare ca. ½ time, hvor I

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

Alene hjemme problemer (separationsangst)

Alene hjemme problemer (separationsangst) Alene hjemme problemer (separationsangst) 2 Alene hjemme problemer (separationsangst) Hunden er fra naturens side et flokdyr, og føler sig derfor mest tryg sammen med familien. Hvis hunden selv kunne vælge,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 2 side 38 Støtte i sorgen side 40. Landsforeningen Spædbarnsdød

Indholdsfortegnelse. Del 2 side 38 Støtte i sorgen side 40. Landsforeningen Spædbarnsdød Når I har mistet Når I har mistet Rymarksvej 1 2900 Hellerup Telefon: 3961 2451 Kontonr.: 9884 104990 www.spaedbarnsdoed.dk forening@spaedbarnsdoed.dk Landsforeningen Spædbarnsdød er på Facebook Tekst:

Læs mere

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen mellem at bevare selvstændigheden og at afgive kontrol det er en af de mange svære og energikrævende udfordringer,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Gode råd til dig, der har en teenager

Gode råd til dig, der har en teenager Gode råd til dig, der har en teenager Indhold Vær enige... 3 Brug hinanden... 3 Alle de andre må!... 4 Sladder... 5 Rygter... 5 Nu vi taler om aftaler... 6 Aftaler mellem forældre i klassen... 6 Klasseaftaler

Læs mere