LIVTAG. Unnas vej til færre smerter Læs første del af temaet om smertebehandling # Hold ferie i Danmark Book PTU's feriehuse. side 16.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIVTAG. Unnas vej til færre smerter Læs første del af temaet om smertebehandling #3 2013. Hold ferie i Danmark Book PTU's feriehuse. side 16."

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # Husk at se efterårets spændende arrangementer i aktivitetskalenderen, du får sammen med dette blad. Unnas vej til færre smerter Læs første del af temaet om smertebehandling side 16 Hold ferie i Danmark Book PTU's feriehuse side 26

2 BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN VI TILBYDER: Gratis rekruttering Vikarservice Ledsageordningen Helhedsløsningen til hjælpeordninger Borgerstyret personlig assistance (BPA) Specialpædagogisk støtteordning (SPS) Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Alle administrative opgaver relateret til ovenstående Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København Århus Tlf Tlf bhf@formidlingen.dk bhf_annonce_184x259_livtag_toppartner12_logo_tt_3.indd :15:32

3 I indhold Læs om nogle af de nyeste hjælpemidler 34 PTU i nye jyske rammer 41 Mig og min træning 6 Forstå din læge når hun ikke forstår dig 8 Smertebehandling 12 Hvad medicinen kan 13 Unnas vej til færre smerter 15 og mere livsglæde Forstå din 18læge når hun ikke forstår dig 8 PTU er med på den nye Carefestival 19 Ny førtidspension 22 skal, skal ikke Hold ferie i Danmark 26 Kom med på PTU's træningshold 31 for whiplashskadede Tips, tricks og nye hjælpemidler 34 Spiserobot og madlavningsfif 37 Kom til hjælpemiddeldag 39 Hvert nummer Leder 5 PTU s partnere 11 Opgavesiden 20 Værd at vide 24 Brevkasse 32 Medlemssider 40 Aktuelle kredsarrangementer 44

4 Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain - Kirk Larsen - Ascanius Har du været ude for en Når personskade? ulykken ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 års Muligheden erfaring, der for udelukkende erstatning beskæftiger kan være sig afgørende med personskadeerstatning. for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os og få en gratis og grundig Kontakt vurdering os, og få af en din vurdering sag, eller af din læs sag, mere eller på: læs mere på Esbjerg. Herning. Skjern Tlf info@klapersonskade.dk Tlf Gitte Møller Iversen Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Rikke Lenette Omme Anne Katrine Bay BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG ÆLP TIL STATNING? u været udsat for en ulykke, eller har du ist med dit forsikringsselskab? r stor erfaring med Personskadeerstatning og er hvert år mere end skadelidte med KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ sag. Tag en gratis og uforpligtende snak PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING A d v o k A t A kti esel ska b t elefon store kongensgade 23 t elef A x baghuset kbh k dv.dk HJÆLP TIL ERSTATNING? Erstatning HJÆLP TIL og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain ERSTATNING? har vi specialiseret os i: Har Har du du været Erstatningskrav udsat for en en ulykke, ved ulykker eller eller har har du du en en tvist tvist med dit Ulykkesforsikringer forsikringsselskab? Vi Vi har har stor stor erfaring Personforsikringer med Personskadeerstatning og og hjælper hvert år mere end skadelidte med med Vi har tilknyttet egen speciallæge. deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak snak Tal med med én én Karina af af vores Kellmer, specialister Lingsie Jensen, ved at at ringe Henrik ringe på på Uhrenholdt, tlf. tlf Marianne Fruensgaard, Du kan også læse John mere Arne Dalby om om os os eller på på Anker Laden-Andersen. Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen HjulmandKaptain er blandt Tlf. Danmarks største 10 00advokatfirmaer med med ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden inden for for en lang en lang række juridiske specialer. mail@ dk med én af vores specialister ved at ringe på tlf Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på Du kan også læse mere om os på års erfaring.erstatningsspecialisten.dk. GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA - når skaden er sket HjulmandKaptain er blandt Danmarks Kontorets advokater største advokatfirmaer har gennem en med årrække Elmer && Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om personskade, uanset alle specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. væsentlige spørgsmål om den er efter opstået en på personskade. arbejde eller Det i fritiden. gælder 125 Vi ansatte, overfor repræsenterer modparten, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang udelukkende i forhold de skadelidte. til egne forsikringer Vi er 9 specialiserede og de sociale advokater, myndigheder. 5 fuldmægtige, række juridiske Læs specialer. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende studenter og 7 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. med disse retsområder. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og Henvendelse erfaring. til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk. Vi yder kun bistand til skadelidte. Henvendelse til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk ndkaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. atte, heraf 48 jurister, ELMER som alle & samarbejder PARTNERE inden for en lang i European Whip-lash Association. juridiske specialer. ADV Adv OKA oka TER ter Sankt Annæ Plads 7, st København K. Telefon Fax Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité Telefon Fax Mød os på hjemmesiden: gp@grove-partnere.dk

5 LEDER // LIVTAG # L Gør det du er bedst til PTU har 17 kredsforeninger fordelt over hele landet. Når de afholder deres årlige generalforsamling, er der ofte kun et begrænset antal deltagere, og det er en skam. For kredsene kan godt bruge nogle nye folk til at give en hånd med i arbejdet. Kredsarbejde, tænker nogle nok nu, det lyder kedeligt. Det er bare noget med vedtægter og kaffe med blødt brød sammen med nogle gamle nisser. Det er ikke noget for mig. Det er bare ikke rigtigt. Kredsarbejdet er mange forskellige ting og vigtigst af alt du bestemmer selv hvilke opgaver, du vil arbejde med. Vi skal naturligvis ikke alle gøre det samme, men lægge vore kræfter i det, som vi interesserer os mest for. Det er også det, der giver de bedste resultater. Nærhed og styrke Alle kredsene har det problem, at nærhed og styrke trækker hver sin vej. Hvis kredsene skal være stærkere, skal de være større og have flere aktive medlemmer, men hvis de bliver gjort større øges af-standene inden for kredsen, og så bliver der længere at køre til møder og arrangementer. Det gør det både dyrere og mere besværligt at samle folk. Så konklusionen på dette dilemma er nok, at vi pt. ikke har planer o, at ændre på kredsopdelingen. Modifikationen består i, at kredsene som hidtil, kan og bør afholde et enkelt større møde halvårligt eller dog årligt i samarbejde med de andre kredse i regionen. Kredsarbejdet kan lidt skematisk opdeles i tre hovedgrupper: det politiske, det faglige og det sociale arbejde. Alle tre opgaver er af betydning for medlemmerne, men kredsbestyrelsens medlemmer kan og bør vælge hvilken af disse opgaver, de vil tage sig særligt af. Det politiske arbejde Det drejer sig ikke om partipolitik, men om forenings- og handicappolitik på lokalt plan. Det er det, der foregår via DH s kommunale afdeling i Handicaprådet, Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) m.m. som bisidder og lokal repræsentant for PTU. Ikke mindst i et år med kommunalvalg som i år, er der brug for mange aktive folk på dette område til at interessere sig for tilgængelighed, retssikkerhed, inklusion, offentlige transportmidler med meget mere. Det faglige arbejde Det drejer sig navnlig om at være med til at sikre, at kredsens medlemmer gennem gode faglige møder kan følge med i, hvad der sker med hensyn til nye hjælpemidler, bilsager, sundhedsog socialpolitik. Her er medlemskab af interessegruppernes netværk og opmærksomhed på PTU-nyhedsbreve af stor betydning, ligesom forbindelse til de andre kredse kan give ideer til kredsmøder. Det sociale arbejde At samle medlemmerne og danne netværk mellem dem være sig ved cafe-møde, udflugter, julefro-kost eller lignende har stor betydning som supplement til de to forannævnte opgaver. Det sociale arbejde er en vigtig del af det kit, som skaber fællesskabet i PTU, og uden fællesskabsfølelsen smuldrer foreningen. Hvor vil du være med? Som kredsbestyrelsesmedlem bør du vælge, hvor du vil lægge din tid og kræfter og fortæl klart hvad det er, du brænder for. Fordelen herved er, at alle kender kollegernes præferencer, og at man ikke skal have dårlig samvittighed over ikke at gøre andet og mere end det, man har påtaget sig. Hovedbestyrelsen anbefaler, at kredsene får talt om fordeling af opgaverne i bestyrelsen, så man helt præcis ved hvem, der gør hvad og påtager sig ansvaret herfor. Det kan give et bedre forløb i bestyrel-sesarbejdet. Fremtidig skal der ikke være tvivl om hvem, der sørger for de politiske, faglige og sociale opgaver. Kom og vær med. Få et netværk. Bliv frivillig i PTU. H. Kallehauge Formand 5 Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: fax: adresse: livtag@ptu.dk. Hjemmeside: Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf.: , fax: crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Christian Grønne Oplag 7000 ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer Deadline: Redaktion Annoncer

6 P portræt: mig og min træning // LIVTAG # Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne Det er en glæde for mig at komme ud på PTU både for at træne og for at møde vennerne i kantinen bagefter Kort om Stig: Stig Bjørn Hansen er 63 år og har kone og to voksne børn. Han fik polio som barn, og for 21 år siden fik han konstateret progressiv sclerose. Han har desuden Scheuermanns syndrom og efter eget udsagn flere andre skavanker, men han synes ikke, der er grund til at nævne dem alle. Sådan træner han: Stig har trænet, siden han var midt i 30'erne både på hold hos det, der dengang hed Danmarks Højskole for Legemsøvelser og på hold samt ved maskinerne i PTU's træningslokaler i Rødovre. Dengang svømmede jeg også, og da jeg var i 40'erne var jeg oppe på at træne tre gange om ugen. Det kan jeg ikke mere, men mindre kan også gøre det, siger Stig. I dag kommer han fast på PTU og træner på maskinerne onsdag og fredag formiddag. Det er både cykeltræning og en masse træning af arme og overkrop, som er i fokus. Det er en glæde for mig at komme herud både for at træne men også for at møde vennerne i kantinen bagefter. Vi er en lille flok, der hygger os meget, og nogle af dem har jeg kendt i rigtig mange år, siger han. For nogle er træning lystfyldt, for andre kalder det mest på den dårlige samvittighed. Men for langt de fleste PTU'ere er det en del af hverdagen. Livtag bringer en serie, hvor medlemmer fortæller om deres træning. Vi håber, det kan inspirere. Stig træner lige nu meget målrettet på at komme tilbage til sin gamle form efter, at han på en rejse til Budapest i sommer fik en salmonellaforgiftning. Det kostede mig to måneder i sengen, og det er chokerende at opleve, hvor meget det satte mig tilbage. Jeg kunne ikke rejse mig op. Jeg kunne intet, fortæller Stig. Han har efterfølgende været til genoptræning på sclerosehospitalet i Haslev og fået hjemmetræning af en fysioterapeut gennem Vallensbæk Kommune, hvor han bor. Nu fortsætter træningen så hos PTU, og det er han rigtig glad for. Det er rart at være tilbage. Træningen hjælper mig meget. Det er meget tydeligt, at træner jeg ikke, går det tilbage. Nu kan jeg igen selv komme op af sengen og vaske mig om morgenen. Det er vigtigt, for ellers må jeg ligge og vente på, at der skal komme en fra kommunen og hjælpe mig op, siger Stig. Han træner også gang derhjemme i huset i Vallensbæk, hvor han har to barrer at støtte sig til i soveværelsesgangen. Han er så småt begyndt at gå med rollator derhjemme og håber på et tidspunkt igen at kunne gå rundt indendørs med to stokke. Min søde kone holder mig til ilden, og det er godt. Det betyder meget for mig at kunne gøre ting selv, for hun har et fuldtidsjob og skal ikke hænge på det hele med mig også, siger Stig.

7 LIVTAG # Vi er en lille flok, der hygger os meget, og nogle af dem har jeg kendt i rigtig mange år, siger Stig Bjørn Hansen 7

8 8 Forstå din læge når hun ikke forstår dig Af Merete Rømer Engel, journalist illustration ESSENSEN Sådan lyder titlen på et foredrag PTU's læge Lise Kay rejser rundt i PTU's kredse med. Har du ikke mulighed for at komme til foredraget, kan du her læse hendes gode råd til, hvordan du får en bedre kommunikation med din læge. Foredragets titel, som samtidig er denne artikels rubrik, kan måske synes lidt provokerende, for kan det virkelig være rigtigt, at det er patienterne, der skal bruge energi på at få en god kommunikation med lægen og ikke omvendt? Selvfølgelig er det først og fremmest lægens opgave, men det kan hjælpe, hvis patienten også er opmærksom på nogle ting. Det fratager ikke lægen for ansvaret, siger PTU's Lise Kay. Hun kender om nogen sundhedssystemet fra både patientens og lægens synsvinkel, da hun arbejder som læge og samtidig er poliopatient. Ligesom hun tidligere i sin karriere har undervist læger i god kommunikation med patienterne. Alting er jo tovejs, når det handler om kommunikation, så derfor kan man gøre sig selv en tjeneste som patient, hvis man på forhånd sætter sig lidt ind i lægens tankegang, forklarer hun. Lægens mønstre og viden Og hvordan er det så lægen tænker? Lægen har ikke oplevet smerterne og problematikkerne på egen krop. Hun har til gengæld hørt rigtig mange patienters beretning, så hun kan genkende mønstre og har en viden om, hvordan kroppen fungerer samt en basal opfattelse af sygdomsårsager, siger Lise Kay. Derfor er det vigtigt som patient kort og præcist at fortælle om sine smerter og problematikker, og hvad de betyder for ens livskvalitet. Men ifølge Lise Kay sker det ofte, at patienten for at være venlig og imødekommende kommer til at følge lægen. Hun forklarer det sådan her: Hvis man fx kan høre, at lægen ikke synes, at en smerte lyder så kraftig, som man selv oplever den, så har mange en tendens til at slippe deres egen oplevelse, men det er altså vigtigt at holde fast. Lise Kay anbefaler, at man venligt siger: Det lyder som om, du ikke helt tror på, hvad jeg siger, men for mig er det sådan... Og at man ikke kritiserer, men med sin kommunikation viser, at man godt forstår, at det kan være svært for lægen at vide alt især om mere sjældne problematikker. Man kan fx have en folder med om sin sygdom og give den til lægen. Især hvis det er en praktiserende læge, må man være forberedt på, at hun ikke kender alle sygdomme i detaljer, siger PTU-lægen. Glem offerrollen Et andet godt råd lyder, at man som

9 9 Derfor er det vigtigt som patient kort og præcist at fortælle om sine smerter og problematikker, og hvad de betyder for ens livskvalitet. patient holder sig på egen banehalvdel. Det vil sige, at man taler ud fra sig selv og ikke begynder at sige til lægen, at hun jo ikke forstår noget som helst. Det er meget ukonstruktivt. Ingen bryder sig om at få påduttet, at man er sådan og sådan, siger Lise Kay. Endelig skal man som patient være opmærksom på ikke at placere sig selv i offerrollen. Læger arbejder ikke ud fra medlidenhed men ud fra forståelse, siger Lise Kay. Læger arbejder ikke ud fra medlidenhed men ud fra forståelse Hun uddyber ved at forklare, at det heller ikke ville være hensigtsmæssigt, hvis lægen arbejdede ud fra medlidenhed. Det ville få værdigheden til at skride. Der skal være et ligeværd patient og læge imellem, siger hun. Det betyder også, at det er uhensigtsmæssigt at komme ind ad døren som en stakkel, ingen forstår. Mød i stedet lægen med en attitude, der siger: Her er jeg. Jeg vil gerne fortælle, hvordan jeg har det, men jeg vil også gerne have din hjælp. Så er lydhørheden større, og situationen mere ligeværdig, siger Lise Kay. På jagt efter en diagnose Nogle sygdomme og problematikker er lettere at få hjælp til end andre. PTUlægen oplever, at har man en sygdom, hvor årsagen er både kendt og tydelig som fx de rygmarvsskadede, er det lettere for lægen at hjælpe. Har man derimod en sygdom, der måske nok er kendt, men hvor man stadig ikke kender hele årsagen som fx polio, er det straks lidt sværere. Og er man whiplashpatient, hvor lægen kan høre symptommønstret, men ofte ikke kan finde noget ved diverse undersøgelser, så bliver det rigtig svært. I de sidste tilfælde føler patienten sig ofte ikke forstået og måske endda flov. Men der er ingen grund til at føle sig forkert og flov over for lægen. Hun ved godt, at der er masser af sygdomme, som kun går på symptomer og ikke kan påvises ved røntgen eller blodprøve, forklarer Lise Kay. En læge vil altid søge at stille en diagnose, og som patient kan det hjælpe at være klar over, at det er en proces, der starter, hvis årsagen til sygdommen ikke sådan lige er til at finde.

10 10 Mød i stedet lægen med en attitude, der siger: Her er jeg. Jeg vil gerne fortælle, hvordan jeg har det, men jeg vil også gerne have din hjælp. Så er lydhørheden større, og situationen mere ligeværdig, PTU's læge Lise Kay Lægen vil først tage nogle prøver, som udelukker de livstruende tilstande som kræft, hul i mavesækken og blindtarmsbetændelse, og derefter går hun videre i sin søgen. Man kan jo sige, at det er heldigt, når hun ikke finder noget, men samtidig er det frustrerende for både læge og patient, for man vil jo gerne finde en fejl, så man kan stille en diagnose og behandle, siger Lise Kay. Det glemte og det pinlige Endelig glemmer man som patient ofte at spørge, om det man havde tænkt sig hjemmefra, eller også får man ikke sagt det, som man måske synes er lidt pinligt. Husk at lægen kun kan forholde sig til det, du fortæller og det hun kan se, så du har et ansvar der. Og for en læge er der ikke noget kropsligt, der er pinligt. Vi har set det hele. Men ved man, at man har tendens til at glemme vigtige ting eller ikke få sagt det svære, så er rådet at skrive det ned på en seddel og tage sedlen med ind i konsultationen. Kort fortalt: Vær forberedt, kortfattet og konkret. Tag gerne en huskeseddel med. Hold fast i, hvordan du har det. Bevar fokus på det, du kom for. Spørg, hvis der er noget, du ikke forstår. Undgå at appellere til medlidenhed. Behold bolden på egen banehalvdel. Hvis du har brug for at sige fra, så begynd fx sådan: Jeg bliver ked af det/ vred/irriteret, når du... Husk at sige tak, når der er noget at takke for. Skift læge, hvis tilliden er brudt.

11 Bliv partner med PTU 11 Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på erhvervs partnere kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s magasin Livtag top partnere kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s logo må bruges i virksomhedens markedsføring Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer Ekstra rabatter på annoncer i PTU s magasin Livtag PTU s magasin Livtag Sådan bliver du PTU Partner: Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på eller via crp@rosendahls.dk også hvis du har spørgsmål! top partnere erhvervs partnere P.P. Handicapservice ApS

12 T smertebehandling // LIVTAG # En femtedel af alle voksne danskere har kroniske smerter, og tallet er stort set det samme i hele Europa. En smerte defineres i Danmark som kronisk, når den har stået på i over seks måneder. Det hele menneske tema om smertebehandling Mange PTU'ere har kroniske smerter, derfor var det også temaet på foreningens sundhedsdag i 2012, og derfor håber vi med dette tema om behandling af kroniske smerter at kunne inspirere både de PTU'ere og behandlere, som ikke kunne deltage i sundhedsdagen, og de som deltog men gerne vil vide mere. Alle de behandlere, som vi har talt med i forbindelse med artiklerne til temaet, er enige om én ting, nemlig at det afgørende for kroniske smertepatienter er at nå det punkt, hvor de selv styrer smerterne og ikke lader sig styre af dem. Fagfolkene giver desuden alle udtryk for, at en effektiv behandling af kroniske smerter altid involverer både den rigtige medicinering og andre former for behandling, som kan variere alt efter den enkeltes behov og lyst. Der kan skrives rigtig mange artikler om smertebehandling, men vi har til dette tema valgt at interviewe en læge, en mindfulnessinstruktør, en leder af et smertecenter, en fysioterapeut, to musikterapeuter og nogle patienter. Første del af temaet kan du læse i dette nummer. Anden del kan du læse i Livtag nummer 4, der udkommer i september. Skulle du som læser sidde med nogle erfaringer, du gerne vil dele med andre læsere eller med en idé til en spændende artikel, som vi måske kunne lave en anden gang, hvor vi igen tager emnet smertebehandling op, er du meget velkommen til at skrive til Kira Orloff på kso@ptu.dk God læselyst

13 13 Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne og Lars Just Hvad medicinen kan Medicinen er kun en af de tangenter, vi bruger i smertebehandlingen. Det kan være nyttigt at vide lidt om, hvad forskellige typer medicin kan, siger læge i PTU Lise Kay. De fleste medlemmer af PTU har kroniske smerter. Det er smerter, som man ofte godt ved, hvornår kommer. Det kan være efter, man har gjort bestemte ting, på bestemte tidspunkter af dagen osv. I sådanne tilfælde anbefaler Lise Kay, at man hvis man, tager smertestillende medicin, tager den på forhånd. Det lyder måske fjollet, men det betyder i sidste ende, at man samlet bruger mindre medicin, fordi smerten ikke når at udvikle sig, forklarer Lise Kay. Og hun tilføjer, at det så også har den store fordel, at man slet ikke når at få de stærke smerter. Hvor lang tid på forhånd, man skal tage pillen, afhænger selvfølgelig af, hvor hurtigt virkende medicinen er. Brusetabletter virker typisk allerede efter en halv time, mens almindelige tabletter måske virker efter en time, og den såkaldte depotmedicin ofte først virker næste dag. Men det der kommer hurtigt, forsvinder typisk også hurtigt, så brusetabletternes virkning er ikke særlig lang. Den vil man ofte kun bruge til akut smerte, siger PTU-lægen. Smertemedicin i rigtige doser Mange af os har lært helt fra vi var børn, at man skal tage så lidt medicin som overhovedet muligt. Men det holder ikke, når vi taler smerter. Generelt er det rigtigt at begrænse medicinforbruget, men med smertebehandling er det anderledes, siger Lise Kay. Hun mener ikke, man behøver være bange for at blive afhængig af smertemedicinen, eller at skulle tage større og større doser for at få den ønskede virkning. Risikoen for afhængighed gælder kun for morfinvirkende produkter og især for dem, som er genetisk disponeret for denne afhængighed. Problemet er selvfølgelig, at vi desværre ikke ved, hvem der er genetisk disponerede. Det er absolut et mindretal, men man skal være opmærksom på ikke at bruge for meget morfinvirkende medicin, siger PTU-lægen. Hun mener i høj grad, at det netop handler om ikke at tage for meget. Man skal tage den dosis, der lige tager smerten og ikke den dosis, der gør en omtåget, for det er en tilstand, som nogle mennesker kan blive meget glade for, og så kan det gå hen og skabe afhængighed, siger hun. Mange smerter giver overfølsomhed Det der kan ske, hvis man er alt for nøjsom med smertemedicinen og lever med smerter i meget lang tid, er faktisk, at man bliver endnu mere følsom over for smerter. Det lyder mærkeligt, men det, der sker, er faktisk, at systemet kan begynde at udsende forkerte signaler, siger Lise Kay. Hun forklarer, at nerverne er et meget komplekst system, hvor de enkelte nerver ligesom holder hinanden i skak, og hele tiden er i gang med en tilpasningsproces. Kemien omkring nerveenderne ændrer sig simpelthen, hvis man har haft smerter næsten konstant i en længere periode (omkring 3 måneder).

14 T smertebehandling // LIVTAG # Faktaviden om de fire typer medicin i smertebehandlingen De 4 typer medicin i smertebehandlingen er: 1. Medicin med morfinvirkning 2. Medicin uden morfinvirkning 3. Medicin der indeholder stoffer fra både 1 og Medicin mod nervesmerter. Har du brug for mere eksakt viden om de fire typer medicin, som anvendes i smertebehandling samt at få eksempler på præparater inden for de fire typer og læse om de hyppigste bivirkninger, så har PTU lige udgivet pjecen Medicinsk Smertebehandling. Du får pjecen ved at henvende dig til en af PTU's fysioterapeuter eller skrive til læge Lise Kay på lka@ptu.dk Nerverne tilpasser sig situationen på en forkert måde, så man bliver endnu mere følsom over for smerte. Det er videnskabeligt bevist. Derfor skal man ikke nægte sig selv smertestillende medicin i længere perioder, siger Lise Kay. Smerter der opstår i nerverne Smerter er generelt et signal om, at der er noget galt. Men der findes nogle smertetyper, der er kendt af mange PTU'ere, som det er anderledes for. Neurogene smerter, fantomsmerter og rygmarvssmerter er anderledes på den måde, at smerten ikke skyldes en påvirkning udefra. Det er noget, der opstår i nerverne selv, men det betyder absolut ikke, at smerten er mindre, tværtimod, siger PTU-lægen. Denne type smerter behandles bedst med medicin, som går ind og påvirker nervesystemet modsat megen anden smertemedicin, der påvirker nervespidserne. Når det handler om smerter, der er opstået i nerverne, virker epilepsimedicin og nogle former for depressionsmedicin rigtig godt, fordi den stabiliserer nerverne, forklarer Lise Kay. Men hun oplever indimellem, at patienter føler sig misforstået af deres læge, fordi han vil give dem antidepressivmedicin for disse smerter. De er jo hverken tossede eller deprimerede, og hvis lægen ikke får forklaret sammenhængen godt nok, kan det skabe nogle misforståelser, men det giver altså god mening, siger PTU-lægen. 4 grupper Nu har vi så nævnt den antidepressive medicin og epilepsimedicinen, der virker i hjernen. I lægesprog kaldes det de centralt virkende stoffer. En anden gruppe, der virker i hjernen, er de morfinvirkende medikamenter. Den tredje store gruppe smertestillende produkter er de såkaldt perifert virkende stoffer. Det er dem, der påvirker ude i nervespidserne fx Aspirin, Pamol, Pinex, Ipren osv. Og endelig er der den fjerde gruppe piller, som både indeholder morfinvirken- de stoffer og den typer stoffer, der virker i nervespidserne altså både perifere og centraltvirkende stoffer. Lise Kay understreger, at man altid skal drøfte sit medicinforbrug med sin lægen, men derfor kan det være nyttigt selv at vide lidt. Der vil ved kroniske smerter ofte være tale om en 3-trins raket. Først prøver man med 2 lette piller til det perifere system 3-4 gange dagligt fx Pinex. Virker det ikke, kan man vælge de lidt stærkere Ipren. Og virker de heller ikke, kan man vælge at tage de piller, der både er centralt og perifert virkende, fx Kodimagnyl. Et liv i balance Smertestillende medicin er en stor hjælp for mange, og man skal ikke være bange for at tage den, men Lise Kay vil gerne understrege, at medicinen ikke skal stå alene, og at det i bund og grund er bedst, hvis man kan justere tingene, så kroppen kan klare det uden for meget medicin. Det handler også om ikke at overbelaste sin krop på de svage steder, træne andre muskelgrupper, der kan tage over og bruge de hjælpemidler, der findes, og så tage nogle valg. Vil man bruge al sin energi på at stryge skjorter, eller må man gå over til strygefri, eller få en anden til at gøre det osv., siger hun. Kunsten, som hun ser det, er at finde et liv i balance. Find ud af, hvad der gør dig glad og giver dig psykisk energi. I de øjeblikke du er beskæftiget med de ting, vil du ofte kunne glemme smerterne for en tid. Og find omvendt ud af at droppe de ting, der belaster dig for meget og måske ikke engang giver glæde, siger hun. PTU-lægen indrømmer, at man også indimellem er nødt til at udfordre sig selv, for ellers bliver den zone, man bevæger sig i bare mindre og mindre, og det duer ikke. Og så er man nødt til hele tiden at justere sin medicin. Det kan både være, at der skal justeres op og ned i medicinen, men man kan ikke regne med, at man en gang for alle har fundet den rigtige dosis. Tingene ændrer sig, siger Lise Kay.

15 Sammen med sin fysioterapeut og andre behandlere kombinerer Unna akupunktur, medicin, balanceøvelser, konditionstræning, nye hjælpemidler, musik-afslapning og rare oplevelser. 15 Unnas vej til færre smerter og mere livsglæde Før Unna for halvandet år siden faldt hjemme i sit badeværelse, var hun et meget aktivt og med egne ord lidt rastløst menneske, der blandt mange ting dyrkede fitness. Men faldet resulterede i en inkomplet rygmarvsskade på halsniveau, hvilket betyder, at både arme og ben er påvirket. Desuden har hun voldsomme smerter i højre arm og skulder, fordi adskillige sener er blevet revet over. Da jeg kom til PTU efter syv måneders indlæggelse i Hornbæk, havde jeg det ikke ret godt psykisk. De havde prøvet så mange ting, men smerterne i armen var nærmest blevet værre. Og jeg kunne stort set ikke bevæge den, fortæller Unna. Akupunktur Fysioterapeut Marianne Vestergaard fra PTU blev efterfølgende ret hurtigt Unnas behandler, og der var rigtig mange ting at tage fat på. Smerten i armen var det, der plagede Unna mest, så Marianne startede med massage for at løsne skulderen lidt op. Det virkede i to dage, så vende smerterne tilbage. Det var meget svært for mig at tackle, at smerten kom så voldsomt igen, for nu havde jeg lige fået lidt håb, fortæller Unna. I fællesskab besluttede de derfor i stedet at prøve med akupunktur, som fysioterapeut og akupunktør i PTU Anne Dohmann står for. Og her var der bonus efter få behandlinger.

16 T smertebehandling // LIVTAG # Unna har sin stive højre hånd i en handske spændt fast på håndcyklen Jeg styrer farten med benene og venstre arm. Højre arm følger egentlig bare med, men det giver en dejlig varme i den, forklarer hun. På en god dag håndcykler Unna i 10 minutter. Bagefter går hun på gangbånd, træner gang på trapper, spænder ud på ribben alt efter dagsformen og tager til tider en tur for benene på en slags kondicykel, som er en cykel med hjælpemotor, hvor man typisk sidder i en kørestol. Akupunkturen tager toppen af mine smerter. Det er en stor lettelse, og efter den første tids mere intensive behandling, trappede vi langsomt ned, siger Unna. Og Marianne Vestergaard pointerer, at forskellige behandlingstyper virker forskelligt på den enkeltes skader. For Unna fungerer akupunktur rigtig godt, mens massage ikke rigtig letter smerterne, for andre ville det måske være omvendt, siger hun. Det hele menneske Nu havde Unna altså de smertestillende piller, som hun havde med fra Hornbæk, samt akupunkturen, men det var langt fra gjort med det. Det handler om at se det hele menneske, for kroppen hænger jo sammen, og hvis du belaster den for meget et sted, kan det påvirke mange andre steder og give smerter og ubehag, siger fysioterapeut Marianne Vestergaard. Det næste, de gik i gang med, var at træne Unnas balance, fordi fysioterapeuten havde bemærket, at hun belastede sine skuldre for meget i den rollator, hun havde. Unna brugte på det tidspunkt en høj rollator, fordi hun var nødt til at have så meget støtte, men det viste sig, at den også fik hende til at spænde i skuldrene, og det var jo ikke så hensigtsmæssigt, forklarer fysioterapeuten. Balancetræningen og ergoterapi har betydet, at Unna nu overvejende bruger en lav rollator derhjemme, som ikke belaster hendes skuldre. Balancetræningen foregik i begyndelsen på gulvet med barrer, men nu træner Unna også på gangbånd i PTU's træningslokale. Aktiv træning Den lave rollator har gjort godt for hendes skulder og arm, men for at få armen lidt mere i gang, så hun kan bruge den aktivt, kræves der udover aflastning også træning. Det er vigtigt også at få noget blodgennemstrømning til de smertefulde områder og bevægelse i leddene, som er meget stive, derfor er aktiv træning helt afgørende, forklarer Marianne Vestergaard. Her har håndcykling vist sig at fungere for Unna. Hun cykler på PTU to gange om ugen og er meget glad for resultatet. Tidligere slap jeg aldrig den højre arm, jeg bar ligesom rundt på den, og brugte den ikke i hverdagen. Jeg kunne fx ikke fjerne et hår på min venstre skulder, men pludselig en dag kunne jeg. Det var skønt, siger Unna med et stort smil. Hun kan lide at træne, og hun glæder sig over resultaterne. Jeg kan mærke, at det rykker både med armen og min

17 17 Glæd dig til at læse resten af temaet i næste nummer af Livtag til september Der kan du læse et interview med Kresten Kay, som underviser i mindfullness, en artikel om at bruge musik som smertelindring og et interview med overlæge Niels-Henrik Jensen fra Tværfagligt Smertecenter på Herlev Hospital. balance, så jeg kan rigtig godt lide at komme herud på PTU. Man bliver også motiveret af at møde alle de andre, der arbejder ved maskinerne, siger Unna. Musik som afslapningsterapi På hjemmefronten har Unna hjælp udefra til morgenbadet, men ellers klarer hun og ægtemanden det hele selv. Min mand er blevet god til at lave mad og i det hele taget klare alt det praktiske. Det er svært for ham også at have et liv ved siden af, men det håber vi kommer, siger Unna. Selv har hun fået livslysten tilbage, men skal stadig indimellem tvinge sig selv til at tænke positivt. Nogle gange får jeg en nedtur, men almindeligvis prøver jeg hver morgen at tænke: Hvad skal jeg i dag af dejlige ting? Måske skal jeg på tur med min mand, over til en veninde og hygge eller på PTU og træne. Det handler om at foretage mig noget, som jeg nyder, så opleves smerten svagere, siger hun. Smerten forsvinder ifølge fysioterapeuten nok aldrig helt, Det er vigtigt også at få noget blodgennemstrømning til de smertefulde områder og bevægelse i leddene, som er meget stive forklarer Marianne Vestergaard. selv om Unna ikke kan lade være med at håbe. Men toppen er taget af. Jeg forsøger at blive ven med den, som den er nu, og det lykkes faktisk indimellem, siger hun. Ud over at foretage sig ting, som hun nyder og at træne, bruger Unna musik som en slags afslapningsterapi. Jeg lægger mig tilbage i min elektriske kørestol, tager et uldtæppe over benene og lytter til den irske new-age sanger Enya. Det er stille flydende musik, som jeg rigtig godt kan lide. Så svømmer jeg ind i min egen verden, siger Unna. Hendes mål er at få sat sit medicinforbrug ned og en gang ud i fremtiden at kunne tage med sin mand på en charterferie, og som hun sidder der, ligner hun en, der ikke giver op. Vi skal måske begynde med en weekendtur her i Dan-mark, men jeg kan da huske fra dengang vi rejste på charter, at der indimellem var nogle med i kørestol, siger Unna.

18 18 fagfestival på handicapområdet MESSE C, Fredericia den september 2013 BESØG CAREFESTIVAL - OG VÆR MED TIL AT SKABE DIN FREMTID Nu kommer messen, der sætter det gode liv i fokus, og hvor brugernes behov og interesser er temaet. Sæt kryds i kalenderen september når MESSE C åbner for Carefestival - en messe på handicapområdet arrangeret i samarbejde med Danske Handicaporganisationer. Carefestival sætter fokus på nytænkning, innovation og erfaringsudveksling på handicapområdet med det specifikke mål at øge livskvaliteten og lette hverdagen for handicappede og alle omkring dem. Flere end 110 spændende stande Oplev ferietilbud, bilområde, nye trends mm. Skab din fremtid på innovationsområdet Stort festivalprogram, mød bl.a. Sys Bjerre og Thomas Ring på scenen, Teaterforestillingen Giv mig asyl med Nordhøj og Mungo Park, Gå hjem diskotek fredag og meget mere VI SES I FREDERICIA DEN SEPTEMBER 2013 FRA TIL ølg med på handicapområdet MESSE C l Vestre Ringvej 101 l 7000 Fredericia l Tlf l SE HELE PROGRAMMET OG UDSTILLERLISTEN PÅ VI SES I FREDERICIA DEN SEPTEMBER 2013 FRA TIL 17.00

19 Se mere på 19 PTU er med på den nye Carefestival Inspiration til og mulighed for at leve det liv, man gerne vil med det handicap, man har dét er nøgleordene for Carefestival som har premiere i Fredericia den september Carefestival arrangeres af MESSE C Fredericia, og blandt samarbejdspartnerne er Danske Handicaporganisationer og Welfare Tech, som er paraplyorganisation for udvikling af velfærdsteknologi i Danmark. Carefestival sætter fokus på nytænkning, innovation og erfaringsudveksling på handicapområdet med det specifikke mål at øge livskvaliteten. Flere end 100 virksomheder og organisationer er allerede på udstillerlisten, og PTU er også at finde blandt de mange udstillere med en stor stand. Vi arbejder på at have en rigtig spændende stand, hvor Handicappede Børns Ferier (HBF) og PTU Handicapbiler vil være til stede, og brugerne fx kan prøve at måle deres kræfter i PTU s bilattrap eller tage en teroriprøve og vinde et ophold i et af HBF s feriehuse, fortæller Mette Gylling Petersen, kommunikationsmedarbejder i PTU. Aktiviteter og foredrag På Carefestivalen er der en lang række workshops, opvisninger, konkurrencer, faglige foredrag, underholdning og aktiviteter at se frem til. Allerede ved ankomsten til messen er nytænkning og brugerne i centrum. Her kan du nemlig låne en helt ny rollator i smart design til at tage med rundt på messen og den har også plads til brochurer og andet materiale, du finder undervejs. Hvis du er til action, kan du komme ned i en kano med et nyt løftesystem eller høre mere om outdoor aktiviteter med fart på. Et besøg på demobanen er også et must for de mere fartglade her kan du prøve nye køretøjer og Segways. Ved siden af står Dansk Handicapidrætsforbund klar med smagsprøver på forskellige idrætstilbud for alle. Der er også gode input til sund kost og livsstil fra Kost & Ernæringsforbundet, information om servicehunde til handicappede, malerværksted, brugerbands, teater, Speakers Corner, ferieområde og et stort innovationsområde med alle fremtidens smarte løsninger, hvor de besøgende opfordres til at byde ind med problemstillinger fra deres hverdag. Carefestival Fagfestival på handicapområdet, finder sted den september 2013 i MESSE C Fredericia. Det koster 80 kroner i entré 50 kroner hvis du er medlem af Danske Handicaporganisationer.

20 O opgavesiden // LIVTAG # Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. Anne-Lisbeth Rehfeld Andersen 2. Birthe Guldberg Hansen 3. Hanne Pedersen Præmierne er: 1. præmie PTU's cd 'Afspænding og mindfulness' samt et PTU indkøbsnet 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S M L XL XXL Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.: By: Løsningen indsendes senest den 5. august Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab BPA-Leverandør - STU-Leverandør Ledsagelse - Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor Vi står bag dig Vi står til rådighed med: Støtte, Råd & Vejledning Serviceordninger Vikardækning Løn & Regnskab Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Formidling og rekruttering af hjælpere Døgnåbent ved akut opståede situationer Mange års erfaring indenfor branchen Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed. P.P. Handicapservice ApS - Tlf Kontortider: Mandag til torsdag / Fredag Smertelindring med med EW6011 TENS THERAPY EW6011 TENS THERAPY Smertelindring med 2 elektroder. 1-kanals-stimulation: Smertelindring med 2 Elektronisk elektroder. flow 1-kanals-stimulation: mellem 2 plasterelektroder Elektronisk i én flow retning. mellem 2 plasterelektroder i én retning. De ømme muskler bliver direkte behandlet. De ømme muskler bliver direkte behandlet. EW6021 TENS THERAPY EW6021 TENS THERAPY EW6021: 1.495,- EW6021: 1.495,- TENS TENS EW6011: 995,- EW6011: 995,- Smertelindring med 4 elektroder. Elektronisk Smertelindring flow med mellem 4 elektroder. 4 plasterelektroder Elektronisk flow i tre mellem forskellige 4 plasterelektroder i tre forskellige ret- retningerninger. Det er ikke kun de ømme muskler, der Det er bliver ikke kun masseret, de ømme men muskler, også den der tilstødende bliver masseret, smertefremkaldende tilstødende muskulatur smertefremkal- i området. men også dende muskulatur i området. Wellness Nordic Fysioterapeuten.indd 1 22/10/ Wellness Nordic Fysioterapeuten.indd 1 22/10/

21 LIVTAG # LÅNGIVER LIGEGLAD UBESAT KORREK- TURTEGN BLØD MASSE SÅ PÅ VARER MAGTER DYR PRÆSTE- KJOLER RYK AFFAR- VEDE BOER HÆVELSE SÅ VIDT BAGVÆRK STEN- STØTTE TRAVEDE KA- MILLETE TILBE- REDTE LAG PÅ KOBBER NERVE -? LANKA KROPS- DELE TOR LOVLIG FNISE JOG RUMÆ- NIEN PIGE OOLONG OG CEYLON STEN DISKU- TERE STYRE- SYSTEM ANNUL- LERER MÅLLØS TÆNDT STEMMER PRIORER HÅRPISK HAVDE FART PÅ HENREV 1 VÆK 3 DOPING- MIDDEL FLÆN- SEDE 4 DANSK SKRIBENT TÅBELIG PATTEDYR RUND- REJSE HVIS 6 OMFAV- NELSE BEVÆ- GELSER DØDT LEGEME FOR- NØJELSE HUS- GERÅD ANTAL STOR- MAGTER KVALITET BLOMST OVER- VÆRE FUGL SIND OPHIDSE 7 HABILE BETALT AFSNIT EJESTED- ORD 2 EPOKE FAKTISK ATOM- TEGN GRUND- LÆGGERE LANDOM- RÅDE 5 STING ROTE- REDE OPFINDER TRÆET FILUR HÆR- AFDE- LINGEN MAD- VARER 8

22 22 Af Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver PTU PTU anbefaler, at medlemmerne benytter sig af muligheden for grundig rådgivning og vejledning om de aktuelle og fremtidige økonomiske konsekvenser hos Udbetaling Danmark og kommunen før de træffer evt. afgørelse om overgang til ny førtidspension. Opfølgning på artikel i LIVTAG # Ny førtidspension skal, skal ikke Artiklen Skal jeg overgå til ny førtidspension? omhandlede muligheden for, at personer tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse før ville få mulighed for at overgå til førtidspension efter de nye regler. Muligheden udsprang af Skattereformen 2012, men de nærmere detaljer var på daværende tidspunkt ikke kendte. Folketinget vedtog 28. februar 2013 lovforslaget, og muligheden er altså en realitet. Ordningen vil være økonomisk fordelagtig for en særlig gruppe af borgere tilkendt førtidspension og invaliditetsydelse før Men som det blev påpeget i artiklen i LIVTAG i 2012, kræver det grundig rådgivning og vejledning, før en sådan beslutning kan træffes. Det er den enkelte borger, der selv skal træffe afgørelsen, men der er mulighed for at modtage vejledning fra Udbetaling Danmark og kommunerne om fordele og ulemper ved at overgå til ny førtidspension. PTU anbefaler klart, at man benytter sig af dette, inden en beslutning træffes. Det kan som nævnt være vanskeligt at gennemskue, hvornår det vil være en økonomisk fordel at benytte sig af muligheden.

23 LIVTAG # Der fremhæves i Socialministeriets skrivelse af 28/ følgende for gammel førtidspension : Pensionen efter gammel ordning kan ikke frakendes. En førtidspensionist efter ny ordning kan frakendes førtidspensionen, hvis arbejdsevnen fx efterfølgende bliver væsentligt forbedret i forhold til det tidspunkt, hvor pensionisten overgår til førtidspension efter de nye regler. Førtidspensionister efter gammel ordning kan modtage varmetillæg, helbredstillæg, personligt tillæg, bistandsog plejetillæg. Et tilkendt bistands- og plejetillæg udbetales fortsat, når førtidspensionisten overgår til folkepension. Samlevende førtidspensionister efter gammel ordning kan være omfattet af overgangsregler for samlevende, hvorefter de i forhold til fastsættelsen af pensionen betragtes som enlige, og dermed modtager en højere førtidspension. Førtidspensionister efter gammel ordning, der har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden folkepensionsalderen modtager erhvervsudygtighedsbeløb, invaliditetsbeløb og førtidsbeløb, bevarer disse tillæg som 65- og 66-årig. Efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnetilskud er førtidspensionister efter gammel ordning berettiget til børnetilskud efter de regler, der gælder for modtagere af folkepension. Efter lov om individuel boligstøtte kan førtidspensionister efter gammel ordning modtage boligydelse. Følgende fremhæves ift. ny førtidspension : Førtidspensionen efter de nye regler ydes med ét samlet beløb, der er fuldt skattepligtigt. Ydelsen kompenserer alene manglende indtjening ved erhverv. Førtidspensionister efter de nye regler har på lige fod med andre borgere mulighed for at søge om hjælp efter den sociale lovgivning, fx kompensation for handicapbetingede merudgifter efter lov om social service og hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Førtidspensionister efter de nye regler kan modtage boligsikring. Førtidspensionister efter de nye regler er forpligtet til at indbetale ATP-bidrag. For førtidspensionister på gammel ordning er indbetaling til ATP frivillig. Der vil være tale om en begrænset periode, hvor muligheden for frivillig overgang er gældende. Det gælder fra 1. juni til 31. december Anmodning skal ske skriftligt eller digitalt til Udbetaling Danmark. Når anmodningen om overgang er indgivet, kan den ikke fortrydes! Det påpeges også, at der er tale om en rent administrativ overgang uden nye vurderinger af nedsættelsen af arbejdsevnen, og at overgangen til den ny ordning sker med virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen er indgivet. Det vil altså sige, at de rettigheder og pligter som den enkelte pensionist har opnået i forbindelse med tilkendelse af førtidspension efter de gamle regler videreføres ved overgangen til den nye pension. Det betyder fx, at rettigheder og pligter vedrørende tilkendelsestidspunkt, bopælskrav og optjening videreføres efter overgang til førtidspension efter de nye regler. Førstegangsberegning af førtidspension efter de nye regler sker på grundlag af aktuel indkomst. Førtidspension efter de nye regler udbetales forud, hvis førtidspensionen efter gammel ordning hidtil har været udbetalt forud. Krav på tilbagebetaling af pension efter gammel ordning fratrækkes i et eventuelt korrektionsbeløb ved overgang til førtidspension efter ny ordning. Hvis kravet ikke kan dækkes heri, fratrækkes det i resterende krav i pensionen efter de nye regler. Alle modtagere af førtidspension efter de gamle regler burde senest den 31. maj 2013 have modtaget skriftlig orientering om muligheden direkte fra Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark og kommunerne skal, efter pensionistens anmodning, vejlede om konsekvenserne ved at overgå til de nye regler og lave relevante vejledende beregninger. For de person, der vælger at benytte sig af muligheden udbetales der et skattefrit korrektionsbeløb for perioden fra 1. januar 2013 og indtil den 1. i den måned hvor den nye pension udbetales dog længst indtil 31. december Det vil med andre ord sige, at de personer, der vælger at benytte sig af muligheden for overgang til ny førtidspension får udbetalt den økonomiske gevinst ved en overgang skattefrit fra 1. januar 2013 og indtil de får udbetalt den nye pension. Afslutningsvist skal PTU igen anbefale, at medlemmerne benytter sig af muligheden for grundig rådgivning og vejledning om de aktuelle og fremtidige økonomiske konsekvenser hos Udbetaling Danmark og kommunen før de træffer evt. afgørelse om overgang til ny førtidspension.

24 V værd at vide // LIVTAG # værd at vide Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til eller ringe Piskesmæld ER handicap EU-domstolen har for nyligt afsagt dom i en sag, der kan få stor betydning for piskesmældsramte. Det er således blevet afgjort, at det ikke er lovligt at fyre piskesmældsramte grundet for mange sygedage. Piskesmæld er nemlig et handicap ifølge EU-domstolen. Sagen blev bragt for EU-domstolen for snart to år siden, og dommen har selvfølgelig været ventet med spænding. En udtalelse fra EU s generaladvokat i december 2012 indikerede, at dommen ville falde ud til sagsøgers fordel, hvilket altså nu er sket. Spørgsmålet var bl.a., om opsigelse af to ansatte med handicap som blev opsagt efter at have været sygemeldt i mere end 120 dage inden for de seneste 12 måneder er i strid med den rette forståelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (2005). Denne er en dansk gennemførelse af EU direktiv 2000/78 og FN s Handicapkonvention (2006), som EU har tiltrådt i EU-direktivets formål og dermed også den danske lovs er at sikre ligebehandling af bl.a. mennesker med handicap på arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at diskrimination er forbudt. Sagen drejer sig om opsigelse af to kvinder, der er omfattet af funktionærloven, og som led henholdsvis af konstante lænderygsmerter, som ikke kan behandles og af følgerne af en piskesmældsskade. Domstolen fastslog, at begge de to kvinders lidelser må anses som handicap. Handicapbegrebet skal forstås som i Handicapkonventionen, dvs. som en tilstand, der er forårsaget af en lægelig diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barri-erer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. De foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal foretage for at kompensere den ansatte de nødvendige rimelige foranstaltninger, herunder nedsat arbejdstid er uden betydning for, om der er tale om handicap.

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken 2 BLIV FRIVILLIG I PTU PTU kort fortalt PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

DINE MEDLEMS- FORDELE

DINE MEDLEMS- FORDELE 1 DINE MEDLEMSFORDELE BRUG DINE MEDLEMSFORDELE 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

DINE MEDLEMS- FORDELE

DINE MEDLEMS- FORDELE 1 DINE MEDLEMSFORDELE BRUG DINE MEDLEMSFORDELE 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Kursuskatalog 2016. Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. www.fibromyalgi.dk. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej 53 2300 København S

Kursuskatalog 2016. Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. www.fibromyalgi.dk. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej 53 2300 København S Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på www.fibromyalgi.dk Kursuskatalog 2016 DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej 53 2300 København S Tlf.: 33235560 Mail: dff@fibromyalgi.dk Husk at melde dig til

Læs mere

Når din nærmeste har post polio

Når din nærmeste har post polio Når din nærmeste har post polio 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR post polio Til DIG SOM PÅRØRENDE Post polio påvirker ikke alene den polioskadede, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som

Læs mere

fagfestival på handicapområdet

fagfestival på handicapområdet fagfestival på handicapområdet MESSE C, Fredericia den 5. - 7. sept. 2013 det er vigtigt at skabe et nyt og visionært forum Stig Langvad, Formand for DH. Et fyrtårn til inspiration Der er behov for et

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2009

Medlemsundersøgelse 2009 Spg. 1. Er det korrekt, at du er medlem af PTU? Ja 100 100% Nej 0 0% Spg. 2. Hvor længe har du været medlem af PTU? Under 1 år 4 4% 1-2 år 4 4% 3-5 år 11 11% 6-8 år 15 15% 9-12 år 22 22% 13-15 år 11 11%

Læs mere

Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Udkast

Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Udkast Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget 2012-13 BEU alm. del Bilag 11, SAU alm. del Bilag 21, SOU alm. del Bilag 21 Offentligt Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Når din nærmeste har whiplash

Når din nærmeste har whiplash Når din nærmeste har whiplash 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR WHIPLASH Til DIG SOM PÅRØRENDE En whiplashskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

PERSONSKADE & ERSTATNING. Er du kommet til skade og berettiget til erstatning? Få en gratis vurdering af din sag.

PERSONSKADE & ERSTATNING. Er du kommet til skade og berettiget til erstatning? Få en gratis vurdering af din sag. PERSONSKADE & ERSTATNING Er du kommet til skade og berettiget til erstatning? Få en gratis vurdering af din sag. En personskade er som regel en voldsom og uoverskuelig begivenhed. Oven i smerter og bekymringer

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan PTU tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det

Læs mere

Når din nærmeste har en ulykkesskade

Når din nærmeste har en ulykkesskade Når din nærmeste har en ulykkesskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade Til DIG SOM PÅRØRENDE En ulykkesskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

PTU FYN BERETNING 2012. Kontakt PTU FYN Seniorhus Odense Toldbodgade 5-7 5000 Odense C

PTU FYN BERETNING 2012. Kontakt PTU FYN Seniorhus Odense Toldbodgade 5-7 5000 Odense C BERETNING 2012 Kontakt PTU FYN Seniorhus Odense Toldbodgade 5-7 5000 Odense C PTU FYN Formand: Birthe Bjerre Tlf: 6593 4288 Mobil: 2685 4288 e-mail: ptufyn@hotmail.com SENIORHUS ODENSE Det sidste år har

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

HJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere

HJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere 2 HJÆLP I HJEMMET TIL PERSONER MED POLIO Hjælp i hjemmet til personer med polio Særlige

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN 2 PROFIL Bruger - Hjælper Formidlingen blev etableret i 1996, og er i dag Danmarks største leverandør af personlig og praktisk hjælp til mennesker med handicap. Den daglige

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5 Nyhedsbladet MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5 Det sker i Tegnsprogshuset Onsdag den 11.05.2011 kl.19.00 Netcafe Onsdag den 18.05.2011 kl.19.00 Mini Banko Onsdag den 25.05.2011 kl.19.00 Netcafe Søndag den 29.05.2011

Læs mere

Forslag. Fremsat den 12. december 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) til

Forslag. Fremsat den 12. december 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) til 2012/1 LSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-6247 Fremsat den 12. december 2012 af social-

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

er næsten sørøver En historie om Emilie og hendes far, der har været ude for en ulykke

er næsten sørøver En historie om Emilie og hendes far, der har været ude for en ulykke Emilies far er næsten sørøver En historie om Emilie og hendes far, der har været ude for en ulykke 2011 PTU Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Tekst: Amanda Mottelson og Mette Gylling

Læs mere

ER DU KOMMET TIL SKADE?

ER DU KOMMET TIL SKADE? ER DU KOMMET TIL SKADE? DAHL ADVOKATFIRMA ER SPECIALISTER I PERSONSKADEERSTATNING OG TILBYDER EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG 1 LIGE TIL SAGEN Advokatfirma VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE DIG! Dit valg af advokat

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN 24.4.2013 EU-domstolen har taget stilling til, hvordan begrebet handicap skal afgrænses over for

Læs mere

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2013

Kursuskatalog for frivillige forår 2013 Kursuskatalog for frivillige forår 2013 Velkommen til kursusåret 2013! Kære frivillige Som noget nyt er vi i PTU begyndt at udbyde kurser til alle vores frivillige. Det er derfor Husk at os oplyse en glæde

Læs mere

Der er modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer

Der er modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 180 Bilag 1 Offentligt NOTAT Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (ret til at afvise

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING

PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING PENSIONS- INTRODUKTION Pension og livsforsikring er ikke emner, som vi tænker meget over i det daglige. Ikke desto mindre er det spørgsmål, som kan have stor betydning for

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Glostrup Kommunes Handicappolitik Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere