Kina et eksprestog fra den blinde vinkel Clemens Stubbe Østergaard om historien fra 1989 til nu

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kina et eksprestog fra den blinde vinkel Clemens Stubbe Østergaard om historien fra 1989 til nu"

Transkript

1 Kina et eksprestog fra den blinde vinkel Clemens Stubbe Østergaard om historien fra 1989 til nu PRESSEMEDDELELSE Massakren på Den Himmelske Freds Plads indvarslede i de danske medier et forsimplet og unuanceret billede af det moderne Kina et billede, der stadig forhindrer Danmark i at udvikle en selvstændig og tidssvarende politik overfor verdens største nation. Det er vurderingen i en stor artikel af Kina-eksperten Clemens Stubbe Østergaard, som RÆSON i dag bringer i anledning af Hu Jintao's magtovertagelse på den nylige partikongres og på den folkekongres som foregår i disse dage. Om massakren på Tiananmen skriver Stubbe Østergaard: Der var noget Istedgade overgiver sig aldrig over det, men især var Beijing-borgernes støtte til studenterne - kunne jeg konstatere - mobiliseret af en kulminerende utilfredshed med korruption og inflation. Bevægede man sig ud på landet skældte folk ud over forkælede byboere og ballademagere. Et år senere var der også i byerne en udbredt accept af ét-partiets ledelse. Man omfattede det ikke med nogen varme, men det leverede en historisk uset økonomisk vækst. En vækst der ville gengive Kina dets indflydelse og anseelse i verden. Og studenterne selv er i dag blevet en del af den økonomiske og politiske elite. Kravene som Hu Jintao står overfor er at fortsætte den vækstrate på 7-8% om året som kineserne i 90erne er blevet vant til; at opbløde den sociale polarisering som er vækstens bagside og at forhindre det scenarie, hvor udlandet ender med at overtage kontrollen med det kinesiske erhvervsliv i et neo-kolonialistisk ekko af 1930ernes Shanghai. Men udfordringerne til trods skal man ikke glemme alt, hvad der lykkedes: Kina har underskrevet flere menneskerettighedsaftaler end USA, har overgået Amerika som verdens investeringsmål #1 og vil i 2020 have omkring 400 millioner medlemmer i sin professionelle middelklasse en del flere end Europa. Det er mennesker, som er mest interesserede i IKEA-møbler og barnets privatskole og kommunistpartiet vil snart kunne sammenlignes med et nationalt moderniseringsparti, med en catch-all strategi og inspiration fra Schröder og Blair. I artiklen lyder anbefalingen: En fornuftig dansk politik vil være at søge selvstændige analyser af Kina i et europæisk regi. [ ] Der er ingen grund til at vi kører med på en slingrende amerikansk vogn, vi er ikke en supermagt. Tværtimod kan Europas større appel i det kinesiske samfund hvor USA har tabt slaget om hearts and minds give os mulighed for at give Kina den tætte tilknytning, som det dybest set ønsker til det internationale samfund. Om Taiwan-problematikken skriver Østergaard: Den bedste danske eller europæiske politik i denne situation er at fastholde et-kina politikken, så man støtter den nye afspænding omkring spørgsmålet, og undgår at give falsk håb til det lille mindretal af separatister. Ifølge artiklen er megafondiplomatiet endelig fortid: Østergaard opfordrer ligefrem til at Europa skal arbejde for at Kina kommer med i G8 og tilbydes en associeringsaftale med NATO. Af Clemens Stubbe Østergaard, lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

2 I tolv år før Tiananmen-katastrofen var alt i Kina idel lykke, i tolv år efter var alting ondt og forkert. Sådan kan man resumere de danske opfattelser af verdens største overgangs-samfund. De var et resultat af framing, af den ramme medierne indsatte deres rapportering i. Førstehånds-erfaring har kun få, og derfor formes mange grundholdninger af denne forsødede eller forsurede reportage. I virkeligheden er Kina et normalt land, langt både fra den positive og negative ærketype som kan trives i de vestlige medier. Men også et land, der i eksprestogsfart er på vej gennem de forandringer, vi andre brugte århundreder på. Det mest overraskende ved udviklingen siden 1989 er, at alle forudsigelser om en afsporing har vist sig forkerte: stabiliteten er blevet opretholdt og kompleksiteten tiltaget. Såvel i USA som Europa må dem, der søger at gøre Kina til morgendagens Onde Imperium forholde sig til hvor kompleks virkeligheden er og forbliver: Kina har underskrevet flere menneskerettighedsaftaler end USA. Kina vil i 2020 have omkring 400 millioner medlemmer i sin arbejdende middelklasse en del flere end Europa som er mest interesserede i IKEA-møbler og barnets privatskole. Og på trods af partiets kurs overfor enhver organisation, der måtte udfordre dets dominans er det totalitære greb om den enkeltes tilværelse fortid. Hu Jintao, den 59-årige ingeniør som for nyligt - i Kinas første normale magtskifte nogensinde - overtog Jiang Zemins partilederpost, vil også om en uges tid blive valgt til Kinas præsident af den igangværende Nationale Folkekongres det der kan blive et kinesisk parlament. Han står i spidsen for et politburo hvor 2/3 er nye, og en Centralkomite hvor halvdelen blev skiftet ud, så gennemsnitsalderen er 55 år. Hvilke udfordringer står landets nye ledelse overfor? Og hvad er det for et Kina, Europa bedre sent end aldrig skal lære at kende? I det følgende fortælles verdens meganations nyeste historie i det samme tempo som udviklingen går og med danske og kinesiske øjne. 1. Tiananmen 1989: Revolutionen der aldrig var 2. Reformbølgen 1992: Kina blev stående, Sovjet faldt 3. Tibet: tiden arbejder for Kina 4. Taiwan / Hong Kong 1997: Greater China i støbeskeen USA som den strategiske partner 6. Falun Gong 1999: Tabernes oprør 7. Sluppet uskadt fra Asienkrisen og ind i WTO 8. Beijing i Blair s billede 9. Europas udsigter 1. Tiananmen 1989: Revolutionen der aldrig var Skyderiet mod civile foregik ikke på Den himmelske freds Plads, men langs de store indfaldsveje, ad hvilke militæret trængte igennem. Der var sporadiske gadekampe, og en del tanks udbrændte efter Molotov-cocktails. Det danske billede var af en enig befolknings demokratiske krav mod en lille ledelse, det gode mod det onde, ja sågar ung versus gammel. Manden overfor kampvognen blev det uendeligt gentagne billede. Den demokratiske dissident blev et fokus for vestlige forhåbninger i halvfemserne. Men det var ikke demokrati-forestillinger, der var på spil i bybefolkningen. Der var noget Istedgade overgiver sig aldrig over det, men især var Beijing-borgernes støtte til studenterne - 2

3 kunne jeg ved selvsyn konstatere - mobiliseret af en kulminerende utilfredshed med korruption og inflation. Bevægede man sig ud på landet skældte folk ud over forkælede byboere og ballademagere. Et år senere var der også i byerne en udbredt accept af ét-partiets ledelse. Man omfattede det ikke med nogen varme, men det leverede en historisk uset økonomisk vækst. En vækst der ville gengive Kina dets indflydelse og anseelse i verden. Og studenterne selv er i dag blevet en del af den økonomiske og politiske elite. Hu Jintao-regeringen som netop har taget over, efter 13 år med Jiang Zemin som leder, må fortsat levere 7-8% årlig vækst, hvis cyklen ikke skal vælte. Når en befolkning har oplevet en syvdobling af BNP per capita på tyve år, er forventningerne høje. Privatforbruget er fordoblet blot siden 95. Fortsat vækst er formentlig ikke længere nok - for vel er inflationen væk, men det er den anden store anklage, korruptionen, ikke. Den kan tackles ved politisk reform, der giver den nye store middelklasse indflydelseskanaler. Vækstafledte problemer miljø, materialisme, indkomstulighed - kan også adresseres ad den vej. For Danmark gælder det om at komme væk fra det næsten maoistisk forenklede billede af en simpel duel mellem det gode, vestligt orienterede, frihedselskende folk og den onde, korrupte, fremmedfjendtlige partiledelse. Virkeligheden er langt mere kompliceret, og det afspejles blandt andet i en intellektuel debat, hvis lige vi ikke har herhjemme (se fx. Joseph Fewsmith: China since Tiananmen. The politics of transition. Cambridge U.P. 2001). Det forældede, forgrovede Kinabillede koster i øvrigt også Danmark penge. Man skal ikke sove længe i timen, når et land ændrer sig så hurtigt. 2. Reformbølgen i 1992: Kina blev stående, Sovjet faldt Mens Danmark havde blikket stift rettet bagud, lykkedes det Deng Xiaoping at mobilisere tilstrækkelig politisk støtte til at flytte de økonomiske reformer til et nyt niveau. Tiananmenoplevelsen havde givet reform-tøverne nyt manøvrerum. Derfor rejste den gamle politiker rundt og mobiliserede økonomiens mest dynamiske lokaliteter, og i foråret 1992 næsten kuppede han en ny reform-bølge igennem. Samtidig håndplukkede han Zhu Rongji, den Shanghai-leder og tidligere økonomiprofessor, som fik nedkæmpet den upopulære inflation, og som nu i marts går af som en stadig ret folkekær premierminister. Hvad siger det om Kina, at reform-dykket blev så kortvarigt? Jeg tror den sovjetiske udvikling var observeret nøje: brezhnevsk immobilisme var et skræmmebillede; det samme var Gorbachevs forsøg på at reformere politik og økonomi samtidig - og hovedkulds. Mellem disse skær styrede en meget pragmatisk ledelse, som fremfor alt var optaget af økonomi, og for hvilken (næsten) intet var ideologisk helligt. De nye reformer afmonterede det meste af statsindustrien og gjorde resten mindre uprofitabel. Markedet trængte ind overalt, der skulle kun styres med makroøkonomiske redskaber. Det var med til at sikre at den Asienkrise, som her i landet blev opfattet som the end of Asia, ikke fik så store virkninger. Hu-administrationens problem er nu, at fortsatte reformer er svære. Der er mange tabere, og global recession gør det ikke nemmere. Kina har selv påtaget sig de strukturelle justeringer som Japan vægrer sig mod, og det gør rigtig ondt. Markedsøkonomiens fremtrængen skaber forventelig polarisering mellem rig og fattig, elendighed i de sektorer der skal afvikles og ulighed mellem regioner. Reform-fortsættelse står overfor hensynet til samfundets fortsatte stabilitet. Det drejer sig nu især om finanssektoren, om statens indtægtsgrundlag, og om ejendomsrettens sikring. Ruslands morads tilsiger en gradvis og forsigtig linie: inkrementalisme og omhyggelig styring. Fattigdomsproblematikken har Hu allerede rejst på møder og konferencer og ved som det første at rejse til dårligt stillede områder. Danmark og især EU har allerede stor betydning, via investeringer og Kinas tredjestørste samhandel på $87 mia. Japan lå på $102 mia, USA på $98 mia i EU-Kina samarbejdet er vigtigt at udbygge, og samfunds-organiseringsmæssigt synes det også lettere for Kina at drage 3

4 nytte af de mere velfærdsstatsprægede europæiske mønstre end af USA s. Det skal vi naturligvis støtte. 3. Tibet: tiden arbejder for Kina Danmark havde ikke meget øje for Tibet i 1980 erne, men problematikken passede fint ind i Tiananmen-rammen og blev en af de linser unge så Kina igennem i 90erne. Her var menneskerettigheder og national selvbestemmelsestrang; en sympatisk underhund udstyret med den sidste rest østlig mystik. Historien kunne bruges af begge parter, og ingen af parterne tvivler på deres ret. Men fortidens statsretlige begreber er ikke til meget nytte i dag, og realpolitisk vil Kina simpelthen ikke opgive Qing-dynastiets grænser fra 1700-tallet med fare for at splitte landet. Geostrategisk er man heller ikke parat til at se en anden magt sidde på det tibetanske territorium, det være sig Indien eller USA. Tiden arbejder for Kina, fordi markedsøkonomien eroderer den tibetanske middelalderkultur og Dalai Lama ældes. Det realistiske scenario er en genetablering af de to millioner tibetaneres selvstyre, som de mistede efter lamaens flugt i 1959 men altså: indenfor Folkerepublikkens grænser. Hu-administrationen har genoptaget underhånds-forhandlinger med gudekongen, efter mange års gensidig kold-skuldren. Hu Jintao administrerede selv som regionens partisekretær Tibet med hård hånd under den intifada som nogle klostre gennemførte i Han må derfor siges at kende problemerne grundigt. Men både han og den kloge Dalai Lama har et bagland, der kan være svært at stille tilfreds. Nogle af de gamle abbeder og godsejere kommer fra områder udenfor det politiske Tibet, hvor etniske tibetanere ikke nødvendigvis er i flertal. Hvis de skal acceptere en aftale vil de kræve at få dette etniske Tibet inkluderet i ordningen og dermed gøre krav på områder i to-tre kinesiske provinser. En mulig rolle for Europa ligger i udredningen af de faktiske etniske forhold i og omkring Tibet, samt eventuelt en mægler-rolle. Begge dele kræver troværdighed hos begge parter. Europa er ikke som USA belastet af en fortid som part i sagen, og har nok mere af den påkrævede finesse. Det er ikke nok at være enøjet, der kræves måske ligefrem et tredje øje. 4. Taiwan / Hong Kong 1997: Greater China i støbeskeen Som et af de første lande i Vesten anerkendte Danmark i 1950 Den kinesiske folkerepublik og dermed dens krav om genforening med Taiwan. Det var også de allieredes beslutning, at denne provins efter 50 års japansk besættelse skulle tilbageleveres. Koreakrigen og den 7.amerikanske flåde, kom dog i vejen, og den tabende part i Kinas borgerkrig kunne i millionvis slå sig ned på øen og oprette et militariseret diktatur. En langsom demokratisering i 1990erne gav dog sympati for Taiwan og gjorde livet lidt lettere for de få danske politikere, der søgte at fremme en to-kina politik. Den vigtigste begivenhed i årtiet, set fra Danmark, var nu de to runder missil-afprøvning som Kina foretog i retning af Taiwan Missilerne var uarmerede, men skulle minde taiwaneserne om, at præsident Lees ideer om en eventuel løsrivelse kunne føre til blokade af Taiwans to havne, og dermed et hurtigt sammenbrud for landets eksportorienterede økonomi. Det er paradoksalt, at dette militære intermezzo - som var undtagelsen i en ellers diplomatisk baseret strategi fra 1979 til i dag - af mange opfattes som hovedlinjen i Kinas politik. Det kan skyldes en aktivt fremmet amerikansk interesse i at bevare en af landets tre største våbenkunder. Det kan også skyldes manglende appetit i USA og Japan på at se et diplomatisk genforenet Greater China, der snildt bliver Østasiens dominerende magt. 4

5 Under Hu Jintao s ledelse er den politiske genforening nu for første gang prioriteret under Kinas egen økonomiske udvikling. Historiens løb, snarere end militær styrke, skal bringe genforening. Der er fire faktorer bag. Vigtigst er den massive markedsdrevne overflytning af taiwanesiske investeringer til fastlandet: kumulativt $ mia i virksomheder, og alene i Shanghaiområdet arbejder op til en halv million taiwanesere. Teorien er, at økonomisk integration vil give politisk integration. Dernæst er der nu udsigt til, at en ny og mere genforeningsvenlig ledelse vil erstatte præsident Chen Shui-bian i Det falder sammen med en stærk forbedring af Beijings forbindelser til Amerika, som mindsker bekymringen for at Taiwan igen skal blive en amerikansk base. Endelig indser Kina, at det ved at arbejde med egen økonomi og demokratisering fremmer muligheden for konvergens med Taiwan. Der er chancer for en ny forhandlingsrunde på top-plan i Singapore den 7.April, ti år efter de første samtaler mellem de to semi-officielle forhandlere Koo Chen-fu og Wang Daohan i Den bedste danske eller europæiske politik i denne situation er at fastholde et-kina politikken, så man støtter den nye afspænding omkring spørgsmålet, og undgår at give falsk håb til det lille mindretal af separatister. Hong Kong s eksempel viser at det - modsat forventningen - kan lade sig gøre, selv for en lille enhed, at bevare politik, økonomi og kultur. Hong Kongs problem efter juli 1997 er ikke primært Beijing, men det faktum at Shanghai, Singapore, og i sidste ende Shenzhen og Guangzhou (Kanton) er i færd med at overtage den finansielle, ledelsesmæssige og infrastrukturelle rolle byen levede på. Den gode havn vil dog fortsat være et aktiv. Ligesom Taiwan fortsat ville have fordel af sin teknologi og sine globale netværk USA som den strategiske partner Der er ikke én, men mange små og store begivenheder i 1990ernes sino-amerikanske forhold. De får særlig stor betydning for dansk Kina-forståelse, dels via CNN-effekten og det forhold at danske medier selv kun har én fast korrespondent i Beijing, dels via danske regeringers tendens til at lade sig inspirere af amerikansk udenrigspolitik. Vi deltager i de mange rutscheture, som dybest set udspringer af kampe, der udkæmpes indenfor Washington's Beltway. Kinapolitikken var fra 1989 frem en slags kastebold i indenrigspolitikken mellem præsident, Kongres, udenrigsministeriet (State Department), Pentagon, lobbyerne, ja endog mellem forskellige dele af det Hvide Hus. Forholdet svingede fra kanten af afgrunden til strategisk partnerskab med få års mellemrum. Aktørerne benyttede med stor behændighed de tre T er : Trade, Taiwan, Tibet (og mange kaniner blev halet op af hatten). Hvert år efter 1989 (minus ét, 1997 hvor Clinton lagde Kinapolitikken om) fastslog State Department troligt at menneskerettighedssituationen var værre end sidste år, og dog er den hverken værre eller bedre end i så mange andre u-lande. Hvert år sørgede Kongressen for at ydmyge præsidenten, når han skulle opnå normale handelsforbindelser med Kina, den såkaldte mest-begunstigelsesklausul, MFN, som navnet til trods er en behandling som USA tildeler alle lande i verden med blot en lille håndfuld undtagelser. Ind imellem var der begivenheder som Beograd-ambassadens bombning, den uberettigede opbringning af fragtskibet Yinhe, det amerikansk pres der blokerede OL 2000 i Beijing, den helt luftige Cox-rapport med uunderbyggede påstande om kernevåben-spionage, spionflyet på Hainan i april 2001, og den farceagtige indbygning af omfattende aflytningssystemer i Jiang Zemin s amerikansk-leverede fly, etc. etc. Under disse krusninger lå måske to reelle chok for USA. For det første et politisk chok i 89: man havde i firserne lullet sig ind forestillingen om at Kina var ved at formes i USA s billede. Missionsarbejdet var altså slået fejl. For det andet en kun gradvis erkendt men stor økonomisk forskrækkelse: Kinas vækst blev bare ved og ved. Ved ekstrapolering af den årlige 8%-vækst kunne man nu se, hvornår Kina ville blive verdens største økonomi. Hegemoniet var truet. Mens den allierede i Østasien, Japan, nu på tolvte år er i udsigtsløs stagnation eller recession. Der var derfor stærkt behov for at tage hovedet op af ørkensandet og indenrigspolitikken og udforme en Kina-politik, der tog udgangspunkt i den måske vigtigste globale langsigtede tendens i vor tid: 5

6 Kina s tilbagevenden som stormagt. To muligheder verserer: militær konfrontation/inddæmning ( Kina-truslen ) eller at udnytte Beijings interesse for multilateralisme: tage dem med ved andre stormagtshøjborde end Sikkerhedsrådet og dermed give dem medindflydelse/medindbinding. Kinas USA-politik har til gengæld været præget af næsten orientalsk tålmodighed og den lave udenrigspolitiske profil, som er en del af arven fra Deng Xiaoping. Tålmodigheden er ikke mærkelig, al den stund USA nu er et vigtigt middel til den prioriterede økonomiske udvikling. Sidste år gav samhandlen $ 43 milliarder i overskud til Kina, og amerikansk teknologi, uddannelse og investering er nøglefaktorer. Hu Jintao-administrationen overtager landet i en situation, der med udgangspunkt i 11.september er blevet ganske ny. Med bin Ladens hjælp indså Bush at Kina - i hvert fald foreløbigt - var en del af løsningen snarere end af problemet. Men der gik et meget langt år, og en ny Koreakrise, før Washington var parat til den proto-alliance som tegner sig efter Bush-Jiang topmødet på Crawford-ranchen sidste November. Det er den forbrødring Hu skal administrere, på emner der inkluderer Nord-Korea s kernevåben, Iraks afvæbning, Taiwan s oprustning, Japans sabelraslen, missilskjolde af forskellig størrelse (globale og lokale), handelsbalanceoverskuddet, osv. Geostrategisk kunne det godt udmøntes i et samarbejde, hvor Kina, som allerede er en stormagt i regionen, bliver kontinental-asiens hegemon, mens USA fortsætter som det maritime Øst-Sydøstasiens hegemon. Det forudsætter at begge parter giver den anden fuld adgang til sit område. Men den magtdeling er sårbar overfor interventioner fra den del af USA s elite som siger ingen, ingen vil jeg dele med og skriver på bøger om den kommende krig med Kina. En elite vi kender, for i øjeblikket er disse høge i særlig grad optaget af at gøre Irak til amerikansk indflydelsessfære. En fornuftig dansk politik vil være at søge selvstændige analyser af Kina i et europæisk regi. Amerikansk presse vendte på en femøre, efter Crawford. Der er ingen grund til at vi kører med på en slingrende amerikansk vogn, vi er ikke en supermagt. Tværtimod kan Danmarks og Europas større appel i det kinesiske samfund hvor USA har tabt slaget om hearts and minds give os mulighed for at give Kina den tætte tilknytning, som det dybest set ønsker til det internationale samfund. Giv dem en NATO-associering, hvis de vil. Prøven for dansk politiks integritet kommer, hvis USA's linie ender med at blive tegnet af den fløj, som vil gøre Kina til en funktionel erstatning for det savnede Sovjetunionen. Massiv uvidenhed om verdenen gør det let at lede den amerikanske opinion, men massivt øget viden og egen nyhedsdækning af Østasien ville omvendt bringe Danmark op på et fransk, engelsk eller tysk analytisk niveau, hvor vi ikke bevidstløst fulgte med vinderen i Washington. Vi må væk fra et-bogs princippet : Vilde Svaner prægede 1990erne, ligesom Pearl Bucks Den gode Jord 1930erne. De var lige utilstrækkelige kilder til viden om Kina. 6. Falun Gong 1999: Tabernes oprør Da Falun Gong bevægelsen i april 1999 lod tilhængere omringe parti-hovedkvarteret i Beijing, kom den for alvor i nyhederne. Der forblev den i flere år. I Danmark blev dækningen fokuseret på en snes sympatiske menige danske tilhængere, som blev vores nøgle til forståelse af dette fænomen. De fortalte, at de blot ville gøre deres enkle åndedrætsøvelser - der var ikke nogen organisation, og den var slet ikke politisk. Derfor virkede det helt uforståeligt, at Kinas regering efter i syv år at have ignoreret FLG startede en kampagne mod religionen, en kampagne som medførte menneskerettighedskrænkelser. Så man nærmere på bevægelsen, og læste dens skrifter, var den imidlertid særdeles velorganiseret med en celle-opbygning, der mindede om kommunistpartiets undergrundsorganisering i 1920erne. Men i dag giver Internettet med 50 millioner brugere i Kina - en mere solid kommunikation, og der var store pengestrømme i den pyramideopbyggede struktur. Det var en velfinansieret, uafhængig politisk organisation, hvis øverste leder boede i luksus i New York. Politisk fordi den stillede politiske krav og bakkede dem op med aktioner. De menige medlemmer andetsteds end Kina sendes stadig i felten af top-ledelsen, med løfte om 6

7 personlig frelse og billet til de ophøjede niveauer, hvor man overlever verdens kommende tilintetgørelse. Bevægelsen er døet ud i Kina og Hu Jintao overtager ikke direkte dette problem, men han står overfor at skulle konfrontere nogle af kilderne til bevægelsens kortvarige succes. Den tiltrak taberne og dem, der var blevet marginaliseret af reform-processen, den åbne dørs politik og globaliseringen. De afskedigede arbejdere i statsvirksomhedernes rustbælte (der er fyret 30 mio blot siden 1998), de mange pensionister (og ikke kun dem) som er tilovers og mærker markedets maltraktering af sundhedssystemet (og af kultur og uddannelse) og som ikke stiller sig tilfredse med materialismen og de videnskabeligt-rationelle holdningers dominans. Militæret har beskåret officerskorpset (og mandtallet) kraftigt under Deng Xiaoping. Folk derfra syntes også tiltrukket af det faste hierarki, de simple budskaber og den ubetingede lydighed - guruen var ligefrem selv engang en underordnet militærmand. Spændingerne mellem økonomisk effektivitet og social retfærdighed er afgjort ikke løst i Kina, og hvad angår menneskerettigheder er der nok at tage fat på. Det viser Amnesty-rapporter løbende. På en måde minder Kinas holdning om den nuværende amerikanske: på grund af den exceptionelle situation man er i for Kina risikoen ved at tabe styringen under overgangssituationen og ustabilitetstruslen under voldsom omstrukturering kan man omgås retssikkerheden letfærdigt. Fokus er ganske vist væk fra den enkeltes liv og det totalitære er fortid, - hvemsomhelst kan rakke ned på staten og dens dispositioner, - men tilbage er, at partiet fortsat slår ned på enhver tendens til uafhængige, landsdækkende organisationer med et politisk aspekt. Andre hænder skal ikke gribe efter rattet. Partiet legitimiteres i dag ved dét, alle siden 1870 har talt for: et stærkt, forenet og ordnet Kina, med international værdighed og status. Samtidig ser vi, at de politiske reformer udvikler sig, flere valg, magtdeling, mere transparens med den sydlige Guangzhou-provins og Shenzhen i en pionerrolle, ligesom ved de økonomiske reformer. Men det er en anden og længere historie. Fra europæisk side bør man anerkende de fremskridt der er sket, og se tendensen som blandt andet afspejles i, at Kina har underskrevet flere internationale aftaler på menneskerettighedsområdet end USA. Vi bør fortsætte med at støtte udviklingen på området, dér hvor vi kan noget som Kina gerne vil lære af. Det sker også - megafondiplomatiet er taget af, og der er meget mindre hykleri, og langt mere praktisk samarbejdsvilje fra europæisk side. Derfor bliver vi taget alvorligt. 7. Sluppet uskadt fra Asienkrisen og ind i WTO Efter mange års forhandlinger kom verdens femte-sjettestørste handelsnation i 2001 med i Verdenshandelsorganisationen. Året efter overgik Kina for første gang USA som nr.1 mål for udenlandske investeringer. Et rekord-handelsbalanceoverskud på $30 mia. bragte også valutareserverne op på $286 mia. ved udgangen af Investeringerne de udenlandske virksomheder som især kom til i 90erne er blevet en vigtig vækstmotor og betyder overførsel af teknologi og management. Asienkrisen slap Kina godt fra - den blev en keynesiansk anledning til enorme, meget tiltrængte, infrastruktur-investeringer så Maersk, der varetager en vigtig del af Kinas trucking, nu har et motorvejsnet at køre på. I Danmark rapporteres der godtnok om markedsøkonomien, men som regel males fanden på væggen samtidigt. Det kan umuligt blive ved, det er slave-lignende lav-teknologiske samlefabrikker, landet er fortsat lukket og protektionistisk, det er uprofitabelt, snyd med statistik, etc. Et noget mere præcist billede fås i den stigende del af erhvervslivet som har førstehåndskendskab, og det er næppe tilfældigt at fx Financial Times - og nu tildels Jyllands- Posten - har den mest objektive dækning af Kina, (mens Information nøjes med jævnlige billeder af en uniformeret kineser). I de konkrete og nuancerede fremstillinger står det mere klart, at økonomien fundamentalt er velkørende og forbrugertilliden høj, at vi roligt kan regne Kina med som højteknologisk spiller, at toldsatserne over lang tid er kørt ned til meget lavt niveau, at der er 7

8 masser af business sense ved at være i landet, og at det ikke i øvrigt ikke står værre til med statistikken end at den kan bruges med omhu. 8. Beijing i Blair s billede Forbes Magazine har netop bragt listen over de øverste 50 milliardærer i Kina. Nu får disse og andre kapitalister og samfundsforbilleder mulighed for at blive næppe særlig menige - kommunistparti-medlemmer, (jf. beslutninger på den netop afholdte 16.partikongres). Hvis de melder sig ind, er det også nærmest i et nationalt moderniseringsparti, med en catch-all strategi og inspiration fra Schröder og Blair. Partiet vil videreudvikle det stabile et-parti system som har præget Kina de sidste 25 år. Den nye store professions-middelklasse på nu måske 200 mio. skal danne grundlaget. Det er dem der tager realkredit-lån i ejerboligen til de sædvanlige middelklasse-ting: bil, barn i privatskole, kreditkortshopping, on-line investeringer, turistrejser. Det er også dem der køber IKEA-møbler og danske varer i supermarkedet. I 2020 forventes der at være 400 millioner af dem, en del flere end EU kan præstere. Hu-administrationen står overfor to problemer i den globale økonomi. Når den fulde WTO-storm blæser ind over Kina, bliver der mange tabere på kort sigt, og nogle vindere på længere sigt. I en situation hvor landbruget og de arbejdsløse allerede er pressede, er der 200 mio. utilfredse. Det skal imødegås med beskæftigelse og social sikkerhed, men statssektoren er efterhånden lille og statens indtægter små. Så små at det også bekymrede Verdensbanken, og der arbejdes nu på et bedre skattesystem. Det andet problem er den globale konkurrencesituation. Kina er blevet en vigtig vækstfaktor i Østasien. Landet har erstattet USA som det vigtigste eksportmarked for Taiwan, det er ved at erstatte USA i Syd-Korea, og det begynder at spille Japans tidligere rolle som vækstleder for regionen. Men i løbet af 90erne er de globale transnationale selskaber (TNSer), som Kina skal konkurrere med, undergået en revolution: fusioner, teknologi, gennemtromlede internationale aftaler om level playing fields med mere, har gjort dem til enormt stærke spillere med en ofte monopol-lignende dominans af sektorer og varegrupper. De TNSer Kina har oprettet i halvfemserne spiller endnu i en anden og svagere liga. Derfor truer nu en udvikling, der kunne kaldes back to the future : Hvor udenlandske koncerner overtager kinesiske virksomheder og driver dem videre, med dygtigt kinesisk middelklasse-personale, men med ligeså lidt selvstændighed for Kina som i 1930ernes Shanghai. 9. Europas udsigter I den nuværende situation er det bedste Europa kan gøre at undgå protektionisme, at støtte internationale regler og regimer, at hjælpe med at udbedre globaliseringsskader, skævheder og monopol-udviklinger. Man kunne også arbejde for, at verdens formelt sjette-største økonomi, reelt andenstørste, kommer med der hvor globale økonomiske problemer diskuteres og regler fastlægges, eksempelvis i G8. Helt generelt er der behov for at analysere og behandle Kina som et normalt land, der i eksprestogsfart er på vej gennem de forandringer, vi andre brugte århundreder på. Kapitalismens gennemslag giver de kendte grelle problemer med ulighed og polarisering, men foreløbig er det bemærkelsesværdige ved Kina, at det er lykkedes at bevare stabiliteten, at blive på sporet (selvom skinnerne lidt længere fremme endnu ikke er lagt). Der er brug for at medierne starter en ny tolv-års ramme. Efter alt er godt og alt er skidt bør det måske nu blive det er væsentligt, vi er der og vi rapporterer nuancerne så præcist vi kan. Mere plads til de glimrende enkelt-analytikere: en Flemming Ytzen, eller en Vera Bundgaard. I det kommende årti venter forude for eksempel OL i 2008 og EXPO i 2010, men personligt tror jeg, at de virkelig spændende historier ligger i det kinesiske samfunds livtag med en økonomisk udviklingstakt som ikke længere har noget sidestykke i verdenshistorien. 8

9 S P Ø R G S M Å L T I L U N D E R V I S N I N G S B R U G : 1. Hvad vil du på baggrund af artiklen sige er den største udfordring for Hu Jintao? 2. Hvad vil du på baggrund af artiklen sige har været det kommunistiske regimes mest overraskende succes i tiden efter 1989? 3. Understøtter artiklens argumentation den tese, at materiel velstand i dag betyder mere for mennesker end politisk frihed? Hvad fortæller artiklen om sammenhængen mellem de to goder? 4. Har indlemmelsen af Hong Kong og Macau bidraget til at skabe politisk ro eller politisk uro i Kina? Hvad med en eventuel indlemmelse af Taiwan? 5. Hvilken af artiklens pointer er mest overraskende i forhold til det billede af Kina, vi plejer at danne os fra medierne? 6. Derfor truer nu en udvikling, der kunne kaldes back to the future : Hvor udenlandske koncerner overtager kinesiske virksomheder og driver dem videre, med dygtigt kinesisk middelklasse-personale, men med ligeså lidt selvstændighed for Kina som i 1930ernes Shanghai. Hvilke faktorer adskiller situationen i dag fra 30 ernes Shanghai? 7. Forklar hvad artiklen mener med et tredje øje og et-bogs-princippet. Lykkes det artiklen at påvise at vi i Danmark har et forkert eller unuanceret billede af Kina? 8. Oprids artiklens sammenligninger af (i) kommunistpartiet med Schröder og Blair, (ii) Kina med USA på menneskerettighedsområdet og som asiatisk hegemon. 9. Forestil dig at du tilhører den frembrusende, veluddannede, vestligt-orienterede del af Kinas nye middelklasse. Hvilke krav vil du stille til regeringen? Hvor er der en risiko for at du ville blive træt af regimet i Beijing? 10. Forhold dig til citatet: Det er ironisk at det såkaldt asiatiske århundrede ser ud til at blive en ren klon af det amerikanske århundrede de samme værdier eller mangel på værdier som præger den vestlige verden i disse årtier! Konsumerisme og individualisme; politisk resignation koblet med en stadig mere desperat søgen efter spiritualitet. Som Japans stagnation viser er det op til Kina at forny ikke kopiere det samfund vi kender. Men det bliver vanskeligt at skabe et nyt informationssamfund i et land, hvor information ikke er frit tilgængelig. Hvordan ville artiklens forfatter vurdere dét udsagn? Er du enig i argumentet? 11. Formulér på baggrund af artiklen en ny dansk Kina-politik, hvor du sørger for at skelne mellem (i) overordnede principper der kan gælde også for andre lande end Kina, (ii) Danmarks nationale interesse, (iii) regionale-kulturelle-politiske hensyn til Kina specifikt. 12. Vurdér på baggrund af artiklen om de følgende ord gælder Kina i dag: (i) ekspansiv, (ii) offensiv, (iii) aggressiv, (iv) totalitær, (v) autoritær, (vi) selvcentreret, (vii) pragmatisk. 9

10 10 RÆSON

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Konference arrangeret af DI 20. januar 2005

Konference arrangeret af DI 20. januar 2005 Konference arrangeret af DI 20. januar 2005 Emne: Sydøstasien tilbage i sigtekornet ram plet og ikke ved siden af Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København.

Læs mere

Rockwool koncernen i Asien

Rockwool koncernen i Asien Rockwool koncernen i Asien Generalforsamling Rockwool International A/S 27. April 2011 1 Asien Største kontinent 30 % af jordens landområder 4 milliarder mennesker (60 % af verdens befolkning) 48 nationer

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

DARUMA management & consulting

DARUMA management & consulting DARUMA management & consulting Tanker til eftertanke Tanker til eftertanke er en samling budskaber, vi selv har forfattet eller ladet os inspirere af fra anden kilde. Det er bevidst, der ikke er angivet

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Det Radikale Venstre 20. maj 2005

Det Radikale Venstre 20. maj 2005 Det Radikale Venstre 20. maj 2005 Emne: Globale politiske og økonomiske udfordringer med sigte på Asien. Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København. www.oerstroemmoeller.com

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Velfærdsstat på kinesisk

Velfærdsstat på kinesisk Velfærdsstat på kinesisk Kristian Kongshøj [1] Som svar på Kinas store sociale problemer er landet påbegyndt opbygningen af en velfærdsstat. Det er stadig et lidt underernæret væsen med børnesygdomme,

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Kina Det store billede

Kina Det store billede Kina Det store billede Ved kontorchef Carsten Boyer Thøgersen Leder af Kina Task Force Eksport- og videnfremstød for grøn it i Kina IT & Telestyrelsen Fredag den 3. april 2009 Det unikke ved Kina Sammenhængende

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Frederikshavn Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere