FNAT. Jyllandstur vs. Jyllandstur Den sidste hortonom U som... Blok Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FNAT. Jyllandstur vs. Jyllandstur Den sidste hortonom U som... Blok 4 2012. Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende"

Transkript

1 FNAT Blok Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende Jyllandstur vs. Jyllandstur Den sidste hortonom U som...

2 Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende Indhold Den Sidste Hortonom De Faglige Foreningers Gallafest SmedieRÆVyen 2012 Jobskabere eller skabsdyrlæger? U som undergravende Når Peter Mogensen møder universitetspolitik Husdyrbrugsgruppens Jyllandstur vs. Planteavlsgruppens Jyllandstur Bagsiden side 4 side 6 side 9 side 10 side 12 side 13 side 14 side 16 Husdyrbrugsgruppen på tur i Jylland Studieårets sidste FNAT! Endnu et dejligt blad med spændende artikler om det der rører sig på LIFE. Bladet bærer præg af en forestående Smediefest, en afholdt gallafest, ændringer i uddannelserne, Jyllandsture og meget mere... Endelig et stort tak til de personer, der har taget sig tid til skrive indlæggende til dette og de foregående blade. God læselyst. Den største maskine Planteavlsgruppen kiggede på i Jylland. Redaktøren FNAT er udgivet af: Foreningen af Naturressourcestuderende Udkommer: FNAT udkommer én gang i hver blok - 4 gange om året Ansvarshavende redaktør: Victoria Kuntze fnat-red@dsr.life.ku.dk 2 Det Biovidenskabelige Fakultet Dyrlægevej 9, 1870 Frederiksberg C fnat@dsr.life.ku.dk ISSN FNAT er trykt på Svanemærket papir Deadline: Deadline for næste blad er 21. september Forsidefoto: Marie Lautrup Redaktion: Andreas Carstensen Jesper Mumm Johansen Marie Lautrup Sidsel Bouét

3 Et Stort Tak Til Jer Alle Af Marie Silkeborg Brolev, Naturressourcestuderende Så er det tvivlsomme forår kommet til KU, og en ny blok er i gang. Det er den sidste blok inden den længe ventede sommerferie. Mange af vores kære kandidatstuderende sidder nu med deres speciale og knokler. Det er det sidste sprint inden deres år som KVL- og LIFE-studerende ender, og har endda haft smagt på at være SCIENCE studerende. Disse årgange har været igennem forskellige universiteter og fakulteter, og er de bedste at spørge om hvad der fungerer og hvad der ikke gør. De er gode tovholdere for os yngre årgange og hjælper os i vores interessegrupper, med vores valg af kurser og til at sætte vores uddannelse sammen på den bedste måde. En stor tak til jer fra FN for jeres engagement. Sommeren nærmer sig som sagt og der er derfor fuld tryk på rustur planlægning. Noget nyt for rusturene 12 er at vi har tre ture i stedet for to. Dette skyldes det høje antal af nye studerende og flere rusvejledere har derfor også været nødvendigt. Dette er også den første rustur på det nye KU SCIENCE. Det er derfor vigtigt at det bliver en succes, så vi kan fastholde vores rusture på fakultetet. Jeg har dog ingen tvivl om at vores rusture bliver en succes. Vi har utrolige kompetente og engagerede FN ere. De bruger utrolig meget af deres fritid - som der ikke er meget af - på at få turene stablet på benene, og de giver de nye studerende den bedste start på studiet. Jeg glæder mig til at besøge dem alle efter sommer. I FN er der blevet taget nogle nye initiativer. Vi prøver hele tiden at få stablet nye arrangementer på benene, så vores medlemmer kan mærke de fordele der er ved at være medlemmer. Især interessegrupperne er der kommet ekstra fokus på. I den nære fremtid vil der blive holdt interessegruppe-café hvor FN ere kan komme og få en snak, om gode kurser, fremtidige ture og andet der kunne være spørgsmål til. Der bliver også holdt Brugtbogssalg den første uge i en ny blok, så det er nemmere at få fat i billige bøger og sælge sin aldrig åbnet cellebiologibog. Vi håber at alle vil kigge i vores månedlige kalendere, og udnytte FN mere. Til sidst vil jeg på vegne af FN ønske alle en super sommerferie. Der er lang tid til, men da dette er det sidste FNAT inden sommerferien er dette en god mulighed for at sige held og lykke med eksamen til juni til alle medlemmer. Især til alle de bachelor- og specialestuderende der går en stressende tid i møde. Jeg håber at se jer alle til vores årlige sommerfest den 22. juni, hvor vi alle kan mødes og ha en brag af en fest. De bedste sommerhilsner Marie Brolev Formand for FN 3

4 Indenfor nærmeste fremtid vil der ikke være flere, der som færdiguddannet vil kunne benytte sig af titlen Hortonom. Den oprindelige hortonomuddannelse er nemlig blevet lagt sammen med agronomuddannelsen. FNAT har været så heldig at få et interview med en af de sidste hortonomstuderende Martin W. Søndergaard. Den Sidste Hortonom Af Sidsel Bouét, Naturressourcestuderende Hvad er drømmejobbet som hortonom, og hvad er mulighederne? Et af drømmejobbene indenfor hortonomi kunne være at rejse ud i verden og finde nye planter til produktion. Det være sig potteplanter, krydderurter, grøntsager etc. Man kan sige, at drømmen er at være den nye Indiana Jones, bare med planter. At finde den nye super-trend: den nye rose, den nye tomat, den nye verdens-grøntsag! Personligt har jeg en meget bred plante uddannelse, der dækker over alt fra kurser i EU-ret over kurser i GMO-planter til Botanik. Generelt er hortonomuddannelsen en meget fri uddannelse. Man har virkelig mulighed for at forme efter egne interesser. Det første år var obligatorisk og fastlagt, men derefter er det kun 3-4 fag, der er obligatoriske, og ellers kan man vælge ret frit dog med en del fag fra en fastlagt liste. Man kan egentlig blive alt fra micro-specialist i plantepatologi (fx svampesygdomme i frugter) til generalist indenfor biologisk funderet videnskab med et bredt spektrum af plantefaglig viden. Man kan også ende i noget, der ligner bioteknologi eller blive gartneri-konsulent. Jeg har personligt ikke ét drømmejob, men håber ikke det er svært at finde noget interessant, når jeg er færdig. Der er mange fagområder, jeg synes er spændende. Men overordnet handler det for mig meget om interaktionen mellem mennesker og planter mest spiselige planter. Det er jo ikke et decideret drømmejob med en titel som en jurist, der vil være højesteretssagfører. Men planter er spændende og nødvendige. Man mener, at vi kommer til at være 2,5 mia. mennesker mere på de næste 20 år der skal altså være planter nok! På hvilke områder adskiller hortonomi sig markant fra agronomi? På den måde planterne bliver anvendt på. Om man ser planter som et individ, der skal have en bestemt kvalitet eller om man ser dem som en bestand/enhed, der helst skal være så uniform som muligt og så højtydende som muligt. Desuden handler hortonomi om hele vejen fra produktionen til forbrugeren, hvor agronomi handler mere om produktionens metoder. Hortonomi fokuserer mere på den enkelte plantes udvikling ved bioteknologiske metoder eller klassisk forædling. Planter betyder meget for vores hverdag både planter producerede i stor mængde, men også planter producerede med henblik på den enkelte plante eller frugts det enkelte produkts kvalitet, det man vil kalde havebrugsvidenskabelige planter. Fagområderne hortonomi og agronomi overlapper på mange områder, men selvfølgelig er der mange undtagelser. Agronomerne går generelt mere op i udbyttet pr. areal, så meget som muligt pr. kvadratmeter. Hortonomer beskæftiger sig med højværdi-afgrøder, hvor hver enkelt plante koster mange penge og hvor den enkelte plante har værdi. Populært sagt kan man kalde det kvalitet frem for kvantitet. Er sammenlægningen ikke en naturlig konsekvens af behovet for hortonomer i Danmark? Foreningen af Naturressourcestuderende - nu på facebook! Nu kan du følge din faglige forening på facebook. Hold dig opdateret om fester, faglige arrangementer, medlemsnyt og daglige, finurlige strøtanker om livet på LIFE fra bestyrelsen. Konkurrencer, debatter og interessegruppe-events, direkte til din væg! 4

5 Nej, det er en naturlig konsekvens af, at interessen for at læse biologiske fag er faldende, vil jeg mene. Men behovet for folk, som ved noget om planter er egentlig stigende. Det er et spørgsmål om hvor mange, der søger uddannelsen, ikke hvor mange der er brug for. For 20 år siden var det trendy at læse biologi, nu er det trendy at læse samfundsvidenskab. Folk genkender ikke ordet hortonom, det er udgået af de fleste danskeres passive ordforråd. Da jeg skulle starte på uddannelsen troede folk derhjemme enten, at jeg skulle over til København og være autonom, eller at det havde noget med hår at gøre. Hvad synes hortonomerne om sammenlægningen af hortonomi og agronomi? Virker det okay og retfærdigt? Det er nødvendigt i forhold til antallet af studerende, men også en overgangsløsning. Det ender formentlig ud i at begge uddannelser bliver omstruktureret til nogle andre plantefaglige kandidatuddannelser. Det overvejes at nedlægge den klassiske agronomuddannelse for så at oprette to nye planteuddannelser (venter på bekræftelse fra Renate Müller, og så kommer der en uddybende kommentar derefter). Personligt synes jeg desuden at sammenlægningen mellem KU LIFE og KU NAT er en fantastisk ide. Der har været to biologiske vidensenheder, som har konkurreret om de samme få studerende, og hvis man kan få det samarbejde til at køre, kan man få en rigtig stærk plantevidenskabsfaglig gruppe på det nye KU SCIENCE. Mængden og udbuddet af kurser følger mængden af studerende. Jeg vil tro, at to optimerede kandidatuddannelser med plantevidenskab vil give flere studerende, og dermed et endnu større udbud af relevante fag og i sidste ende en stærkere profil med flere plantefaglige, veluddannede kandidater. Foreningen af Naturressourcestuderende - hvem, hvad og hvor? Foreningen af Naturressourcestuderende (FN) er en faglig og politisk studenterorganisation på det Biovidenskabelige Fakultet, ved Københavns Universitet. FN repræsenterer de ca studerende på 3 bacheloruddannelser og 9 kandidatuddannelser over for ledelsen på instituter, fakultetet og universitet. FN s organisation består bl.a. af FN s uddannelsespolitiske udvalg (UPF), der varetager vi studerendes interesser i undervisningsudvalg (UU) på i alt 7 institutterne, i naturvidenskabelig studienævn (NSN), Veterinærvidenskabeligt Studienævn (VSN) og akademisk råd, arrangementsudvalget (FNIS), medlemsbladet (FNAT) samt i alt 7 forskellige åbne interessegrupper. Ud over dette arbejder vi tæt sammen med fagforeningen JA, hvor vi er repræsenteret i de styrende politiske udvalg. FN er én af fem studenterforeninger på Fakultetet, der tilsammen udgør fakultetsrådet DSR De Studerendes Råd. Endvidere er FN et fagråd i Studenter Rådet (SR) på Københavns Universitet. De 12 uddannelser repræsenteret af FN er: Jordbrugsøkonomi (BA) Naturressourcer (BA) Husdyrvidenskab (BA) Agricultural Economics (Jordbrugsøkonomi) Animal Science (Husdyrvidenskab) Agricultural Development Agriculture (Agronomi) Landskabsforvaltning Environmental Chemistry and Health (Miljøkemi og Sundhed) Environmental- and Natural Resource Economics (Miljø- og naturressourceøkonomi) Paresitology (Parasitologi) Forest and Nature Management (Skovbrug) Har du spørgsmål eller kommentarer er du meget velkommen til at henvende dig til bestyrelsen på fn@dsr.life.ku.dk 5

6 De Faglige Foreningers Gallafest Af Marie Lautrup, Jordbrugsøkomonistuderende Intet går ubemærket hen her på Redaktionen - især når det drejer sig om festlige lejligheder. Marie blev sat på sagen - et styks indlæg om gallafesten, tak! Læs her om hendes første Gallafest på LIFE. Billetten var købt, håret sat, skoene pudsede og forventningerne i top inden årets gallafest. Den røde løber var rullet ud og marmorhallen var næsten ikke til at kende med dæmpet belysning, tyl draperet fra loftet og roser på de mange runde borde. Mens velkomstdrinken blev serveret var der tid til at få taget billeder foran sponsorvæggen når der nu var gjort så meget ud af det skulle det dokumenteres! Folk satte sig til bords, og aftenens toastmaster Andreas Carstensen bød velkommen med en lille tale til hver af de fremmødte årgange. Fra årgang 11, der endnu var ved at finde sig til rette på studiet, til de sidste rester af 06 som måske havde gallagevandterne på for sidste gang i LIFE-sammenhæng. De utrolig pæne tjenere servere forretten, og det var tid til den første skål (en hvad?). Konstitueret dekan, Niels Elers Koch var i det filosofiske hjørne med sin tale om denne generations store udfordring, nemlig forandring: Alting flyder, det eneste sikre er forandring med stadig accelererende hastighed. Ifølge Elers Koch er det er vores opgave at rydde op efter de tidligere generationers rod, og dette vil især fusionen med det Naturvidenskabelige fakultet ruste os til. Af værdier vi skal tage med blev der især lagt vægt på det gode studiemiljø vi har på LIFE, samt det gode forhold mellem studerende, undervisere og ledelse. On fire Disse smukke ord tændte virkelig de kvindelige studerende. Bogstaveligt talt. Snarrådighed og hurtige reflekser redede dog kjole og pige fra helt at gå op i røg. Hvad slukker bedre tørst og halsbrand end en skål (En hvad?). Herefter gik ordet til den nye dreng i klassen, prodekan for uddannelse Henrik Bush fra det gamle Naturvidenskabelige fakultet. Også han fremhævede DSR og de faglige foreninger som rollemodeller, og glædede sig til det fremtidige samarbejde. Fra det udleverede sanghæfte var det nu tid til aftenens første sang, under kyndig instruktion af toastmasteren haha haha, såså såså. JA s repræsentant bidrog til den almindelige upassende stemning med beretninger om saunature med Niels Elers dengang pigerne var yngre, tuborgene grønnere, koldere og blev skyllet ned med finsprit. Han sluttede af med en opfordring om nu for pokker at leve studielivet, ikke halvt men helt og en forespørgsel på, om der var nogen der var til noget mandestrip!? Hovedretten kom på bordet, rigelig, rettidig og tempereret, hyggen bredte sig, godt hjulpet på vej af hyggepianisten og de talrige vinflasker, som efterhånden fyldte bordene. Men talerækken var ikke slut endnu. Turen var kommet til de smukke for-kvinder fra de faglige foreninger, Marie Silkeborg Brolev(FN), Anne Lundby Hess(FB) og Amanda Brinch Kruse(FEF), der påpegede, at festen jo var som designet til fusionen uden dyrlæger. De tog fat i de i sidste udgave af forhåndenværende tidsskrifts fordomme og kom med en lille opfordring til at tale pænt om hinanden for eksempel er vi i FN jo bare gode til at bruge de ressourcer der er til rådighed Men hvor var landskabsarkitekten? Til sidst kom de med en lille guide til, hvad man 6

7 skal gøre når en NAT-studerende kommer løbende. De stærke kvinder på LIFE Formand for DSR, Maria B. Kristiansen, fortsatte stilen og snakken om fusionen: vi er gode til at bygge bro, nu skal broen bare bygges lidt større. Også hun fremhævede det gode studiemiljø på LIFE, herunder A-vej. En amerikansk udvekslingsstuderende havde på sin blog beklaget sig over at han følte sig mindre som en mand i selskab med de stærke danske kvinder. Man skulle næsten tro han havde besøgt en faktultetsbar på Frederiksberg og mødt et par kraner? Skål! (aaah, en skål!). Den gode stemning gjorde det svært for den gode toastmaster at påkalde sig opmærksomhed at slå på glas er jo for københavnere. Men en stående applaus for gallaudvalget kunne det nok blive til. Godt arbejde! Formand for VMF overrakte en afskedsgave til de tilbageværende faglige foreninger, og instruerende afsyngningen af Vi vil ha flere mænd... Herrerne forsamlet ved talerstole og damerne op på stolene og så gik slaget i gang! Traditionen tro gik ordet nu til aftenens yngste mand, Martin Just Nielsen (Naturressourcestuderene), og talen til damerne. Trods nervøsitet stod budskabet klart: I ser godt ud og I har en magt, I ved hvordan I skal bruge. I er gode til at bruge jeres femininitet til at få jeres vilje! Efter dessert blev der spillet op til dans. De flotte kjoler fyldte marmorgulvet til den første omgang lanciers, der bar præg af de hyppige skåle. Niveauet var ikke imponerende, men folk havde det sjovt. Derefter tog band og DJ over og spillede alt det man gerne vil høre på sådan en aften. Og her stopper både skribentens noter (og hukommelse), hvad der nok også er meget godt. Hvad der sker til galla.. Rygtet siger at festen stoppede kl. 3, der er bred enighed om at det var en fantastisk fest, og vi glæder os meget til næste år! Tak til Rosenkilde Photography for lån af billeder. 7

8 8

9 SmedieRÆVyen 2012 Af Sidsel Bouét, Naturressourcestuderende Årets Smediefest er lige om hjørnet og det betyder selvfølgelig også Smedierevy. Det er en dejlig tradition - og dem kan vi godt lide her på redaktionen. Derfor fik vi dejlige Sidsel til at raportere fra de teaterglades hyttetur, så vi kunne få et indblik i hvad der foregår bag kulisserne. Jeg har nu studeret på LIFE i 3 år uden at deltage i Smediefesten overhovedet. Det holder jo ingen steder! Derfor besluttede jeg, at i år skal det være. Og da jeg er nogenlunde godt opdraget hjemmefra, ved jeg, at man ikke skal gøre noget halvt. Så jeg så ingen anden udvej, end at melde mig helt og aldeles frivilligt til Smedierevyen kun med let pres fra den nuværende Revy Direktør, Sisse, der fangede mig (næsten) ædru en aften på et af VLKs køkkener. Da der i år var stor interesse for revyen, blev deltagelse i RÆVy-hytteturen gjort obligatorisk, hvis man var interesseret i tid på scenen. Så fredag d. 20. april 2012 kl drog jeg af sted mod spejderhytten i Ramløse, Nordsjælland, i min mors gode, gamle Mazda. Temaet for årets RÆVy-tur var JAGT, og man var selvfølgelig udklædt gennem HELE turen. Man må sige, at der blev gjort noget ud af det. Der var både de klassiske jægere med tilhørende ræve, Krokodillejægeren Steve Erwin med to diller, Julemanden på jagt efter uartige børn, en soldat på jagt efter damer, tilbudsjægere, en husmor på jagt efter den perfekte mand, og mange flere skøre fortolkninger af temaet. Weekenden stod på et meget blandet program med en del forskellige indslag. Den første aften startede vi med udpakning, en omgang aftensmad og lidt hygge. Senere samledes vi til en lille leg lige til at komme ind i revy-tankegangen på: Seks hold á fem personer klip sjove ting ud af blade. Derefter byttes udklippene med gruppen til venstre, og så er det ellers bare med at få trukket en sketch ud af de udklip man har fået udleveret. Det kom der en del sjove ting ud af, og en del ubrugelige. Men så var vi i gang og vi fik alle et godt grin ud af det! Lørdag morgen regnede det, da vi mødtes til morgenmad kl. 9. Det havde vist ellers været en del af programmet, at vi skulle ud på natur-tur. Det blev det så ikke til. I stedet samledes folk af sig selv i små grupper rundt omkring i hytten og begyndte at skrive ideer til sketcher og sange ned. Der blev også bygget et trommesæt af en gammel vaskebalje med sølvpapir omkring, en tom sodavandsflaske, en spadserer-stok, tomme ølrammer, spisepinde og ståltråd. Det hjemmelavede trommesæt blev akkompagneret af guitar, el-klaver, trompet, rasleæg og sang. Og så kom solen! Der blev taget initiativ til en gåtur ned til søen i det, nu, dejlige vejr. Man sang, drak og sludrede hele vejen ned til græsskråningen, hvor vi holdt hvil. Der blev fortalt et par død-baby-jokes, sunget lidt videre, og så var vi på vej tilbage til hytten igen. Der stod programmet nu på skattejagt! Vi blev inddelt i hold, bundet sammen og sendt af sted ud til posterne. Med de ting vi fik samlet på jagten, og et emne vi havde fået udleveret på forhånd, skulle man nu lave en sketch på hvert hold. Der blev lavet scene i køkkenet og alle holdene fik lov at vise deres produkt frem. Det var selvfølgelig fantastisk sjovt ikke mindst fordi vi allerede på det tidspunkt havde drukket mange øl. Men tro det eller ej der er faktisk mange af de ting, der opstod under netop den skattejagt, der vil udvikle sig til noget af det, der til sidst skal danne den færdige revy. Efter opvisning fordelte folk sig igen af sig selv ud i de produktive grupper for at arbejde videre med deres ideer. De mere eller mindre færdige indslag, der var blevet produceret i løbet af dagen, blev vist, sunget og spillet efter aftensmaden faktisk ganske spontant. Nu var der fest. Der blev drukket, sunget og danset til ud på de sene nattetimer. En herlig sidste aften! Søndag stod i oprydningens navn, og vi var effektive! Ingen sad stille, eller forsøgte at se travle ud uden egentlig at lave noget jeg lagde i hvert fald ikke mærke til det. Hurtigt færdige ud på græsset og synge og kramme farvel. Tak for en fantastisk tur! Mange ideer er blevet sået i den weekend. Og selvom de er opstået under kraftig påvirkning af alkohol i leg i en spejderhytte i Nordsjælland, er det faktisk disse ideer, der er starten på SmedieRÆVyen 2012 den bedste revy til dato, det er klart! Men hvad er Smediefesten?? Smediefesten arrangeres en gang årligt, i slutningen af maj, til ære for den gamle smedie, der imod de studerendes vilje blev revet ned tilbage i Alle, uanset studieretning, er mere end velkomne til at hjælpe med at stable et brag af en fest på benene. Formålet med festen er først og fremmest at arrangere KU LIFEs fedeste og mest traditionsrige fest, hvor alle studieretninger og ansatte fester med hinanden. Dernæst, at tjene penge, der kan uddeles som rejselegater i IVSA Danmark. Smediefesten har igennem de sidste mange år kunnet præsentere store bands som D.A.D., Tim Christensen, Turn on Tina, Ricky Martin Jam, Magtens korridorer, Roben og Knud, Zoo tv, Dodo and the Dodos, Carpark North, Ida Corr, TV-2, The Floor is Made Of Lava m.fl. 9

10 Jobskabere eller skabsdyrlæger? Af Marie Lautrup, Jordbrugsøkomonistuderende og Andreas Carstensen, Agronomstuderende Skoleåret går på hæld, og dermed kan det nye skud på fakultetets bachelorstamme, husdyrvidenskab, snart fejre ét års fødselsdag. FNAT har i den anledning snakket med bedt de 1. årsstuderende om at gøre status, og fortælle lidt om de tanker, de har omkring deres studie. Hvorfor valgte de at studere husdyrvidenskab? Lever det op til deres forventninger? Og hvordan er det nu lige med det der veterinærmedicin Drømmeuddannelsen Går du ind på Det Biovidenskabelige Fakultets hjemmeside under Animal Science, står der på den første linje at på Animal Science har du fokus på de sunde dyr og deres præstationsevne i et livslangt perspektiv. Og netop en uddannelse med fokus på dyr, uden en kombination med planter eller medicinering ser ud til at have udfyldt et tomrum. Spørger man de studerende hvorfor de har valgt at læse husdyrvidenskab er svarene, at de ønskede at arbejde med dyr, men ikke kunne se sig selv som dyrlæge med en hundehvalp i armene, de var ikke vilde med biologi og alt for mange planter, men ville gerne have den høje faglighed i forhold til produktionsdyr som er forbundet med en universitetsuddannelse: Da jeg fandt ud af at denne uddannelse blev oprettet var det drømmeuddannelsen, som opfyldte alt det, som jeg gerne ville. Forventningerne var således i top ved årets start hos de nye studerende, og de er ikke blevet skuffede. Både undervisere og fag får rosende ord med på vejen. Specielt introduktionskurset har fået gode evalueringer: Vores første kursus, Dyr, Mennesker og Samfund, var et super fag, der introducerede os virkelig godt til mange forskellige emner. Det gav blod på tanden til at forsætte, og man ser frem til de fag vi skal have senere i forløbet. Der nævnes specielt de mange ekskursioner, der gav indblik i fremtidige jobmuligheder og styrkede det sociale. Ligeledes det høje faglige niveau har virket inspirerende på mange. At der er tale om en ny uddannelse er ikke noget der mærkes i hverdagen. Det kan være vanskeligt helt præcist at svare, når der bliver spurgt til, hvad det nu lige er, man kan blive bagefter, og der ønskes mere information omkring udlandsrejse i forbindelse med studiet. Der er dog en generel følelse af, at der er gjort meget for at de nye studerende skulle have det så godt som muligt. Kun et enkelt fag, økonomistyring, får et par kritiske bemærkninger med på vejen. En følelse af at være prøvekanin og manglende sammenhæng med studiet gjorde det svært, at se en mening med tingene. Meningerne er delte fra ubrugeligt til et godt kursus, men... At studiet efter de strukturelle ændringer på KU er kommet til at lægge i grænsefeltet mellem det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, således at underviserne formelt hører under SUND, er ikke noget de studerende mærker. Husdyrhåb og dyrlægedrømme Til gengæld bliver der talt en del om kvote 2 ansøgninger til veterinærmedicin: Hvordan, hvem og hvorfor? Et relativt stort antal studerende fra husdyrvidenskab har valgt enten at bruge uddannelsen som et springbræt, eller kom måske i første omgang ikke ind, på deres drømmestudie og prøver derfor igen, og det har sat sine spor. Arbejdsmoralen bliver oplevet som mindre, og opdeling og usikkerhed om hvem det er, der efter sommerferien gerne vil læse noget andet, går ud over fællesskabsfølelsen og skaber dårlig stemning. Derfor forslår de studerende også et højere kvote 2 optag, for at dæmme op for den uheldige udvikling og det unaturligt høje snit. Dermed vil der blive plads til dem, der har husdyrvidenskab som drømmeuddannelse, men måske ikke lige har snittet til at komme ind på kvote 1. Den spæde start For også at få indsigt i husdyrvidenskabsuddannelsen fra tilrettelæggerens side opsøgte FNAT-redaktionen lektor Mette Olaf Nilsen. Hun er studieleder for bacheloruddannelsen på den nye uddannelse, og har derfor været med til at forme den uddannelse der for første gang så dagens lys i september Det har været en lang proces og forarbejdet blev startet for flere år siden, hvor studerende, undervisere, ledelsen og erhvervet skiftende har været indover. Men hvorfor ville man skille husdyruddannelsen fra naturressourceuddannelsen, som den tidligere lå ind under, og lave en selvstændig uddannelse? Svaret er klart: Vi ved der er jobs at hente i landbrugssektoren, og med det boom der er sket i bla. heste- og fornøjelsesindustrien, samtidig med at vi har fået strammere og strammere love og regler inden for dyrehold, er der brug for at vi uddanner folk der kan tage sig af dyrehold i allerbredeste forstand. Landbruget mangler konsulenter med viden om økonomi, krav til foder, naturlige miljøer vs. staldsystemer, etik, bæredygtighed samt salg af goodwill og image. Vores fornemmeste opgave er, at klæde de studerende på til at kunne varetage alle typer af erhverv, beretter Mette. Men der tænkes ikke kun i landbrugs- 10

11 dyr, for dem har vi et godt kendskab til. Vi snakker også om kæledyrene på 5. sal, for hvordan skal de kunne trives? Med de klare mål, og med den brede uddannelse der kan ende med hvad som helst, var det vigtigt at realisere sig selv, træde ud af naturressourceuddannelsen, og blive et selvstændigt uddannelse, der kunne promoveres for det, den står for. Og uddannelsen blev en succes fra starten. For med 271 ansøgninger i alt, heraf prioritetsansøgninger, var der kamp om de 70 pladser, man havde valgt at lægge ud med, og adgangskravet steg med to karakterer. Det var nok en overraskelse for mange, at uddannelsen var så populær, men folkene bag havde lagt mærke til tendensen. Det var forventet at vi kunne hente så mange studerende, siger Mette og bekræfter dermed deres intentioner om at starte uddannelsen. Og så er der kønsfordelingen. Dyrlægerne har i mange år haft rekorden for studiet med den skæveste kønsfordeling, men den blev slået i år af husdyruddannelsen. For af de 70 optagne studerende var der 67 piger og 3 drenge. Mette lægger ikke skjul på at de gerne så en mere afbalanceret sammensætning, og har allerede et på forslag der kunne ændre situationen: Man kunne selvfølgelig bruge kvote 2 til at hente flere drenge, men man skal også kigge på det informationsmateriale vi bruger. Hun vil gerne have drengene med på billederne, lige nu er der kun piger, så der bliver signaleret at det ikke er en klap-hund-og-kat uddannelse. Hvordan er uddannelsen kommet fra start? Det var vigtigt ikke at starte i det klassiske landbrugsmiljø, for vi ville fra starten vise det brede områder vi dækker. Der har derfor været afholdt en masse ekskursioner i de første kurser, hvor der er besøgt alt fra travsteder til Danmarks Akvarium, med det formål at se de mange forskelle og ligheder der er, ved at holde dyr, og de studerende har været begejstrede. Heri ligger også den store forskel mellem den gamle husdyrfagpakke på naturressourceuddannelsen og husdyrvidenskab: Man starter med at arbejde med dyr fra dag 1, hvor vi ser på dyret som system. Vi får derfor hurtigt skabt en identitet, med klart fokus på hvilken vej vi bevæger os hen ad. Det var den store svaghed førhen. Til spørgsmålet om at bruge husdyruddannelsen som springbræt til at komme ind på dyrlægestudiet, forsikre Mette at det ikke er noget de bruger tid på. Hun er klar over fænomenet, men det er ikke noget hun spekulerer på. Hun bruger energien på at fange de studerende fra starten, og hurtigst muligt at sætte husdyrholdet i spil. Det vigtigste er, at de folk der bliver på uddannelsen syntes det er spændende og at de får et forløb med et indhold. Fusionen mellem de fire våde fakulteter betød også udfordringer for den nye husdyruddannelse. Det blev besluttet at flytte alle underviserne til SUND, men at forankre uddannelsen på Frederiksberg. Dermed blev uddannelsen pr. 1. januar 2012 en tværfakultær uddannelse, fuldstændig lige som dyrlægestudiet. Det var meget vigtigt at uddannelsen blev på SCIENCE. Studiet forstår interaktionen mellem biologi og miljø, og det kunne kun ske her. At underviserne så er havnet på SUND er ikke så fedt, men det er forhåbentlig ikke noget de studerende kommer til at mærke siger Mette og lægger ikke skjul på, at de gerne havde set at deres arbejdsplads også havde heddet SCIENCE. Det betyder også at uddannelsen har flyttet studienævn. Den var forankret i VSN (veterinærstudienævn), men er efter fusionen kommet ind under NSN (naturvidenskabsstudienævn). Det er i dette regi at antal studiepladser bliver behandlet, og ledelsen havde gerne set optaget i 2012 kunne blive på 80 studerende. Dengang sagde VSN nej, da de var bekymret for at der ikke blev tilført flere ressourcer til uddannelsen, og der dermed ikke var en økonomisk fordel for institutterne. Efter at husdyruddannelsen nu (igen) er havnet i NSN håber de at det vil lykkes at kunne øge optaget til Nu har uddannelsen været i gang i knap et år, og den overordnede struktur er efterhånden blevet prøvet af. Nu skal det videreudvikles, og her vil man primært kigge på flere samarbejdspartnere. Vi vil udbygge samarbejdet med biologi og zoologisk have, og dermed hente flere kvalificeret kræfter ind på holdet. Specielt fagområdet eksotiske dyr, vil bliver forbedret. Når spørgsmålet handler om fremtidsudsigterne er planen klar. Her bliver de store opgaver at styrke de dele af uddannelsen der ikke har været så stærke på LIFE, bla. Ved at samarbejde med biologi og få ansat flere eksperter på de nye områder. Derudover er der et stort ønske om at bygge et internationalt netværk. Man har nogle få kontakter, men der kommer for alvor til at ske noget når de første studerende har været af sted. Af nye fagområder er klimaforandringerne og fødevarekrisen de store spillere, hvor dyrene kommer i konkurrence med mennesker om føden. Så der skal findes alternative kilder. Efterspørgslen på mælk og kød, samtidig med at arealet svinder, betyder at vi skal fordoble effektiviteten i produktionen, der bliver en stor udfordring nationalt og internationalt. At det er en uddannelse med en lovende fremtid, ses af nyligt offentliggjorte tal for ansøgningen til kvote 2, hvor husdyrvidenskab har oplevet en stigning på 62,5 % i antallet af ansøgere, der havde valgt uddannelsen som første prioritet. Hvordan de i fremtiden skal finde en plads på et arbejdsmarked, hvor også et stigende antal dyrlæger kæmper om pladsen, skal blive spændende at følge med i. I mellemtiden håber vi, at de kommende studerende bliver lige så glade for deres valg som de nuværende, og vil engagere sig i at bevare det gode studiemiljø på Frederiksberg Campus. 11

12 Af Jakob Ulstrup, Agronomstuderende U som undergravende Gruppearbejde er for de dumme og de dovne! Der er mange problemer forbundet med gruppearbejde, men det ovenstående udsagn indfanger essensen perfekt. Hvorfor? Fordi gruppearbejde er baseret på en kollektiv-kultur, der langt hen ad vejen fratager det enkelte medlem både initiativ og ansvar. Konsensus er nemlig en forudsætning for, at gruppen kan nå sit mål - en rapport til eksempel - og det er usundt! Når enighed er en forudsætning, vil enhver diskussion nemlig straks pejle hen mod laveste fællesnævner, i stedet for mod det bedst mulige. I studiemæssig sammenhæng har gruppearbejdet derfor den kedelige konsekvens, at det resulterer i middelmådige produkter, der i bedste fald demonstrerer, hvad gennemsnittet i gruppen kan præsentere. I værste fald er resultatet langt ringere end gennemsnittet af individuelle præstationer. Allerværst er det dog, at de allerdygtigste aldrig får mulighed for at blomstre rent fagligt, fordi de hele tiden skal tage hensyn til de allerdummeste og allerdovneste! Og er man mere fagligt ambitiøs end kompromissøgende af natur, så ender det med sikkerhed med, at man kommer til at løfte en uforholdsmæssig stor andel af arbejdsbyrden. Og jeg ved det, for udannelserne på Landbohøjskolen er gennemsyret af gruppearbejde. Dét har min i hvert fald været. Fælles projekt i faget Naturressourcer og Økologi, Plantevidenskabs-tema, projekt-rapport i Organic Food Systems, for blot at nævne nogle, hvor gruppearbejde har været et bærende element. Dertil kommer, at der i langt de fleste af de kurser, jeg har fulgt, har været en eller anden dimension af opgaveløsning og rapportskrivning i større eller mindre grupper. Hvad skal det så gøre godt for? Ifølge tidligere dekan, Per Holten-Andersen, er gruppearbejde helt centralt, fordi det afspejler den måde, man arbejder på ude i virkeligheden. Det er et synspunkt, som han, overfor mig personligt, har givet udtryk for. Og ja, det foregik på A-vej, så derfor afholder jeg mig fra at citere herren direkte. Jeg har ofte hørt studieledere og kursusansvarlige bruge det samme argument, hvilket det jo bestemt ikke bliver mindre rystende af! For har disse personer - som jo er ansvarlige for vores uddannelse - egentlig nogensinde været ude i den dersens virkelighed? Uanset om de har eller ej, så er jeg dybt uenig i præmissen! Jeg mener ikke, det er normalt, at man i det private erhvervsliv er tvunget til at spilde sin tid på at diskutere, om man skal mødes klokken otte eller ni, om man skal bruge den ene eller anden skrifttype til en overskrift eller hvilket reference-system, der skal være i en rapport. Beklageligvis er det sådanne trivialiteter, man må forholde sig til, når man arbejder i grupper på universitetsniveau. Jeg nægter at tro, at det samme sker i erhvervslivet. Af den simple grund, at det er spild af både ressourcer og kompetencer, når sådanne beslutninger skal tages i plenum blandt fire, fem, seks personer. I hvert fald oplever jeg selv et meget stort spænd i graden af professionalisme, når jeg sammenligner egne oplevelser i forbindelse med gruppearbejde på Landbohøjskolen, med ethvert af de meget forskelligartede jobs, jeg efterhånden har haft! Argumentet fra Holten-Andersen & Co. er så absurd, at det umuligt kan være (hele) forklaringen. Man får den mistanke, at gruppearbejdet løser to, for de uddannelsesansvarlige, helt fundamentale problemer. For det første er det et kunstgreb, der får flere studerende igennem systemet på kortere tid, og derfor er økonomisk fordelagtigt. For det andet er det nemt for en underviser at hive en eller anden gruppe-opgave op af tasken, når klokken viser efter frokost, og de studerende sidder og stirrer tomt ud i lokalet, fordi det egentlig er ret svært at koncentrere sig om en forelæsning i mere end to-tre timer ad gangen. Desuden mener jeg slet ikke universiteterne er gearet til at tage hensyn til, at vi alle lærer tingene bedst på forskellige måder (hvilket jo er en praktisk umulighed, når man skal lære kollektivt). Nogle skal prøve tingene i praksis, andre forstår det bedst ved forelæsninger, mens andre igen bedst tilegner sig nyt stof ved simpelthen at læse det i en bog. Hvorfor er det lige, at der slet ikke tages hensyn til læringstyper på universiteterne? Det er trods alt veldokumenteret - også på videnskabeligt niveau - at måden man bedst lærer på, er en meget individuel størrelse. Det er respektløst overfor de menneskelige ressourcer i det, vi ynder at kalde et videnssamfund! Gruppearbejde er undergravende for alle studerendes selvstændighed! Kødhattene bliver aldrig rigtig draget til ansvar for deres dumhed og/eller dovenskab, og de dygtige får aldrig mulighed for at lære og vise, hvad de i virkeligheden kan. 12

13 Når Peter Mogensen møder universitetspolitik Af Torben Holm, DSF s formand Her på Redaktionen er vi rigtig glade for traditioner og faste indlæg - altså, er vi rigtig glade for U s Klumme, som har været en fast del af bladet længe. U s skydeskive har et par gange været Danske Studerende Fællesråd. Derfor tænke vi at det ville være interessant at informere DSF om klummen. Vi sendte de aktuelle klummer afsted til Torden Holm, som er formand for DSF. Her er hvad han svarede til U s Klumme... Der er mange ting, der går op for mig for første gang efter at jeg er blevet formand for Danske Studerendes Fællesråd. Bl.a. at de naturressourcestuderende har et faktisk ganske udmærket blad, som jeg netop har læst i for første gang. Det er fedt. Det er også lige gået op for mig, at jeg og DSF tilsyneladende holder galden flydende hos agronomstuderende Jakob Ulstrup og at jeg tilsyneladende, mest i kraft af min post som formand, er hans yndlingsaversion. En række Peter Mogensen-agtige motivanalyser af mine udmeldinger kombineret med en god håndfuld udråbstegn spredt mere eller mindre tilfældigt ud over en klumme vidner om formentlig mange års frustration over noget. Helt præcist over hvad skal jeg næppe gisne om. Måske blot konstatere, at jeg naturligvis gerne stiller min person til rådighed som medie for galde og vredesudbrud. Sådan en serviceorganisation kan DSF også være. Bortset fra det rettes der en mere substantiel kritik af DSF s forslag om finansiering af minimum 20 timer konfrontationstimer, og Jakob stiller, mellem perfiditet og sarkasme, faktisk en del fornuftige spørgsmål, som jeg hellere end gerne svarer på. Hvad forstår jeg fx ved konfrontationstimer? Det er egentlig simpelt nok de timer, hvor vi får lejlighed til at mødes med vores undervisere. Det kan være i form af forelæsninger, holdundervisning eller vejledning. Jakob rejser også spørgsmålet om, hvornår der har været timer nok. Og det kan selvfølgelig virke bekvemt at sige, men det skal jeg ikke gøre mig til herre over. Jakob siger det selv vi skal ikke være gymnasiestuderende, og derfor er det fundamentalt, at studienævnet definerer, hvordan og hvor meget vi skal mødes med vores undervisere. Det skal der være faglige og saglige begrundelser for, og problemet er i øjeblikket, at der kun er økonomiske begrundelser. Der er simpelthen ikke ressourcer nok til at give det antal timer, hvor vi møder vores vejledere, så det kan kaldes fagligt forsvarligt. Det er også en problemstilling vi i DSF imødegår med vores forslag om, at vi skal have finansiering til at kunne tilbyde op til 20 timer pr. uge pr. studerende på alle fag. Jakob har helt ret i, at vi ikke skal stille lighedstegn imellem faglige kvalitet og antallet af timer. Kun når vi kommer tættere og tættere på nul timer om ugen er det nødvendigt. Og der må vi konstatere, at flere og flere studier især indenfor humaniora og samfundsvidenskab har mellem 2-4 timer om ugen. Det er ikke godt nok. Der vil være timer til overs i finansieringsforslaget. Jeg forestiller mig kun få studier, hvor det er hensigtsmæssigt at sidde bænket overfor en vejleder eller forelæser så mange timer. Så det efterlader os med et budget, hvor der er plads til at investere i bygninger, studiemiljøer og sociale miljøer. Også områder der har været underprioriteret på mange studier. Jeg synes, at det er Danske Studerendes Fællesråds opgave at være dem der insisterer på at udfordre status quo. De sidste mange år har vores uddannelser været beskåret på finansloven, og det er hverken godt for vores uddannelser, for vores studieprogression eller for samfundet som helhed. Med vores forslag om at finansiere muligheden for flere timer på universiteterne tager Danske Studerendes Fællesråd dét ansvar på sig: Vi insisterer på, at der skal investeres i uddannelser. Kun på den måde bliver de bedre. Og til Jakob vil jeg bare lige slutte af med at sige keep up the good spirit. Du skriver en sjov klumme, som jeg hellere end gerne også i fremtiden diskuterer med dig. 13

14 Husdyrbrugsgruppens Jyllandstur vs. Af Ruth Bønløkke Davis, Husdyrvidenskab Vi fortsætter Battle-temaet fra forrige blad. I denne omgang har vi to Jyllandsture der lå i mellemugen fra mandag til onsdag - altså en oplagt battle. Her kan du læse om hvordan de to ture forløb. Der er ingen tvivl om at begge ture har været læringsrige og budt på en masse hygge. En tur for alle dyreinteresseret. Programmet stod på mink, dambrug, svin, slagteri, heste, kvæg m.m. + en ordentlig omgang sightseeing i det jyske, og masse hygge og snak. Turen stod over 3 dage, og 15 dyreglade piger var afsted sammen. Dag 1: Der var afgang fra skolen 7.30, køretøjerne, et styks minibus, en Suzuki Swift og en Nissan Micra 1,3 LX 1995 i top stand, stod klar til at fragte os rundt i vores tour igennem Jylland og Fyn. Humøret er højt da snuderne vendes mod Fyn er fin. Her er første stop en opformeringsbesætning Bellinge SPF opformering. En besætning på 300 søer. Her blev der fortalt om vidt og bredt, alt fra politik til lokalhistorie bliver vendt. Herefter var der mink på programmet, hos Strib Mink ved Jørgen Schou, men først frokost stop. Vi holdte ind på den mest berygtede rasteplads i Middelfart, som eftersigende skulle være stedet for mænd at mødes efter mørkets frembrud. Det blev dog hurtigt droppet, grundet koldt vejr, og i stedet måtte Maccen indtages. På Strib Mink blev der vidst rundt i de mange mink huse, der var i alt 3000 tæver som var ved at være klar til at få hvalpe. På stedet var der også eget pelseri, hvor de hvert år pelsede minke, fra egen og andres produktion. Aftenen skulle tilbringes ved Linettes mor. Alle blev forelsket i huset og omgivelserne, og efter en lækker aftensmad, stod den på slumber party. Iført nattøj og soveposer, og bevæbnet med chips, blev der ellers hygget. Det var det ene mere imponerende syn der mødte os efter den anden, men til sidst måtte vi ud af paradis og videre på turen. Andet stop på dagen var Danish Crown svineslagteriet i Horsens. Her blev vi vist rundt, fra hvor grisene kom levende ind, til de kom vakuumpakket ud i den anden ende. Det var fascinerende at se al den avancerede teknik der driver sådan et sted, og slagteri arbejderne satte også pris på at pigerne stod og kiggede på dem, der blev smilet og blinket i stor stil fra de dameglade mænd. Dagen sluttede i Viborg med bowling og buffet og lidt mere hygge. Dag 3: Efter endnu en dejlig nat på liggeunderlag var vi klar til at komme ud på sidste etape, hvor vi lige skulle snuse til Nordjylland. Første destination var Volstrup. Vi troede at vi skulle ud og se på dambrug, men det viste sig hurtigt at være en hel del mere end blot det. Først fik vi en god snak med ejeren Erik Hansen. Her fik vi et indblik i mange af hans holdninger om økologi osv. og hvad han havde bedrevet i bla. Cophenhagen fur hvor han havde været formand. Første stop var pelsbutikken, fyldt med pelse af alle arter. Her efter golfcenteret, med indendørsgolfsimualtor. Så golfbanen med tilhørende klubhus og resturant. Derefter en af 3 dambrug tilknyttet stedet. Og til slut en af minkfarmene. Yderligere var der rullegræs og ferielejligheder. Alt i alt en mand der havde forstået at følge med markedet, og stoppe i tide hvis der var noget som han ikke kunne se en fremtid i. Efter frokost skulle vi på den obligatoriske tur til Foulum. Her hørte vi nogle spændende oplæg, og var derefter på rundtur i stalde, biogas anlæg og kvægbrugets forsøgscenter. Det var med vemod at vi herefter skulle sige farvel til Jylland og vende snuden mod København igen, efter en fantastik tur. Man kan ikke fremhæve et sted som det bedste, da alle har forskellige interesser, men alle steder var helt vildt gode, og alle fik meget ud af det. Vi fik udvidet vores horisonter og fik åbnet øjnene på de mange forskellige besøg. Men også det sociale var rigtigt godt og der bliver grinet og fnist en masse. Dag 2: Efter morgenmaden skulle vi forlade Fyn, og endelig kom vi til Jylland. Første stop var Blue Horse. På vejen derop blev der tid for nogen til et lille kulturelt stop ved Egtvedpigens grav, hvor gravhøj og udgravning blev inspiceret. Herefter stod den på bakkekørsel indtil de store folde og bygninger dukkede op. Det var en hver hestepiges drøm at komme til Blue Hors stutteriet. Her blev vi vist rundt igennem ridestald, løsdrift, hoppestalde, ridebaner og meget mere. 14

15 Planteavlsgruppens Jyllandstur Af Mads Bendix, Naturressourcestuderende Planteavlsgruppens Jyllandstur tog sin begyndelse mandag morgen i mellemugen mellem blok 3 og 4. Her var en flok plantefreaks mødt op for at blive transporteret til turens højdepunkt Jylland. Turen gik mod det jyske i den, for planteavlsgruppen, legendariske bus som tidligere har været transportmiddel for planteavlsgruppen. Turen går til Første stop i Jylland var Fredericia banegård, hvor der var opsamling af gruppens jyske medlemmer. Herefter kunne samtlige 18 turdeltagere fortsætte i samlet flok mod turens første besøg som var Billeslund. Billeslund er Årstidernes produktionsgård for økologiske grøntsager i Gram i Sønderjylland. Efter et oplæg om hvordan produktionen foregik og en lille times tid i arbejdstøjet, fortsatte turen til Skamstrup Maskinstation ved Varde. Her var der rig mulighed for at sparke masser af (store!) dæk og høre om, hvordan en moderne maskinstation drives. Herefter blev kursen sat mod Venø, hvor der var planlagt overnatning. Undervejs var kun et enkelt, men vigtigt, stop som bestod af opsamling af forudbestilte pizzaer i Skjern. Om tirsdagen var programmet også spækket med gode besøg. Det første af slagsen var besøg på Hunsballe Frø ved Holstebro, som producerer græsfrø. Efter at have hørt oplæg om virksomheden og set de velorganiserede produktionshaller, hvor hele frøavlen opbevares i kasser, var Hunsballe Frø vært for en lækker frokost bestående af godt vestjysk smørrebrød. Glade og mætte efter smørrebrødet gik turen 5 km tilbage af samme vej som vi var kommet, for nu skulle vi besøge Ausumgård. Ausumgård er Danmarks yngste herregård og et stort landbrug som driver 600 ha. jord. Her fortalte ejeren om, hvilke udfordringer det giver at drive landbrug under de rammevilkår landbrugssektoren er underlagt. Næste stop var i Mejrup, hvor der var aftalt besøg på en stor kartoffelgård med produktion af læggekartofler. Dette var dagens sidste programpunkt ud over aftensmaden, som skulle indtages på Jensens Bøfhus i Herning, inden vi kørte til Agroskolen i Hammerum for at overnatte. Onsdagens første programpunkt var et økologisk biogasanlæg ved Bording, hvor vi blev præsenteret for, hvilke udfordringer der er ved en sådan produktion. Efter at have set biogasanlægget satte vi kursen mod turens sidste besøg som var Sejet planteforædling ved Horsens. Her arbejdes med forædling af korn, og vi hørte processen bag forædling og var med i forsøgsmarken for at studere, hvordan de mange nye sorter havde overvintret. Herefter gik turen tilbage mod det københavnske. Turens faglige højdepunkt var besøget på Ausumgård. Her sås det tydeligt, at der er tale om et moderne veldrevet landbrug med mange visioner for fremtiden. En af hovedpointerne som planteavlsgruppen kunne tage med herfra var, at der med få enkle midler kunne skabes et positivt image i lokalområdet omkring det at drive et stort landbrug. Turens sociale højdepunkt har været de mange timer i hyggeligt selskab med andre plantenørder. Her er der tale om både de mange timer med god stemning i bussen mens vi trillede gemmen Jylland, og om aftenen på overnatningsstederne, hvor dagens oplevelser diskuteredes. At sparke dæk Mandag aften stod som tidligere nævnt på overnatning på Venø, hvor gruppen havde fået mulighed for at overnatte på en gård. Der var ankomst til øen med færgen klokken og ankomst til overnatningsstedet ca. et kvarter senere. Efter indlogering stod den på indtagelse af øl og afsyngning af et par sange fra højskolesangbogen. Der var også folk der endnu ikke havde fået set nok på maskiner denne dag og derfor benyttede muligheden til at sparke lidt flere dæk inden det blev sengetid. Tirsdag aften var der planlagt fællesspisning på Jensens Bøfhus i Herning. Efter middagen blev der provianteret inden bussen nåede frem til Agroskolen i Hammerum. Igen var der nogle der ikke havde fået nok af at sparke dæk og derfor gik jagten straks ind på at finde landbrugsskolens maskiner. Det lykkedes hurtigt og efter en times tid var alle deltagere samlet i klasselokalet, hvor vi skulle overnatte. Inden sengetid skulle vi dog have drukket vores medbragte øl og som alle ved kan den slags godt trække ud! Hvorfor skal man så tage med på vores tur? Det skal man også kun gøre hvis man kan lide planter og maskiner i massevis, faglige indspark fra folk i den virkelige verden udenfor LIFE, gæstfrihed, øl, og det at være på Jyllandstur med glade mennesker i højt humør. 15

16 Bagsiden Af Andreas Carstensen, Agronomstuderende Velkommen til Bagsiden og velkommen til den store finale: FNAT QUIZ! I sidste blad, var der et lille krydsord, der skulle gættes. Quizzen var inspireret af, som I jo alle ved, JA s julequiz, som de bragte i Jord & Viden inden jul. Der var 9 deltagere, hvilket i denne sammenhæng må siges at være acceptabelt, hvoraf én enkelt svarede forkert. Ordet der skulle gættes var: Marens Trøst. En begivenhed som nok ikke kendes af alle, da dette sted også led under den lille mol vi fik i sommeren sidste år. Det er selvfølgelig navnet på Veterinær- og Landbohøjskole Kollegiets kælderbar. Den blev først åbnet op i februar igen, så årgang 11 har virkelig manglet en solid spiller på introduktionsholdet i efteråret. Men nu er alt op at køre, så mon ikke lidt flere, får kendskabet til stedet, her på det sene forår? Der var dermed 8 deltagere med i opløbet om gavekortet på 150 kroner til A-vej. Ved en fuldstændig tilfældig lodtrækning blev vinderen fundet. Det er dermed en stor fornøjelse at kunne sig til lykke til Linette Hansen, som nu har fået lidt lommepenge, der kan spenderes i den anden store bar, vi har her på Frederiksberg. Du vil blive kontaktet af redaktionen. En ny quiz skal søsættes, og denne gang bliver det hipster! Der er blevet lavet 4 små filmklip fra 4 forskellige steder på Frederiksberg Campus. I disse 4 film vil det være logisk, at kunne sætte ord på: Et dyr, et træ, en person og en bygning. Og hvor findes klippene så? I bladet selvfølgelig. Rundt omkring i bladet har vi gemt 4 QR-koder, som kan scannes med en smarttelefon, og dermed bliver klippet tilgængeligt. Og til de af jer der ikke har en smarttelefon må I enten i) anskaffe jer én, ii) låne sidekammeratens. Opsummering: Find de 4 QR koder, se filmene og gæt dyret, træet, personen og bygningen, og send ordene ind på fnatquiz@dsr.life.ku.dk. Så deltager du i lodtrækningen om et gavekort til A-vej på 150 kroner. Deadline er fredag d. 21. september Held og lykke! Hvordan fejrer nudisten fastelavn? Spiser vegetarianske kannibaler buskmænd? Hvor mange uger er der på et lysår? KALENDER MAJ SMEDIEFEST 13. Mors dag 25. Majfest på plænen JUNI 1. Redaktionen tager på tur Roskilde Dyreskue (traktortræk) 15. JA/JS holder A-vej Eksamensuge 22. FN s legendariske Sommerfest AUGUST Rusuge Må flugtvejene blokeres i et fængsel? Hvornår ved man at man er løbet tør for usynligt blæk? Hvordan kan det være muligt at skrive med blyant på et stykke viskelæder? SEPTEMBER 3. Blok 1 starter 14. Den store rusfest Nordisk Landskamp i Danmark 21. Deadline til FNAT Blokkens Haiku-digt: Lilla blomst svajer frem og tilbage i vind Stilken knækker nu Hvis man drikker hvidvin til fisk, spiser man så druer til sushi? Er det ikke ondt, at der er "s" i ordet "læspe"? Er det i orden at teste insektspray på dyr? Hvem er General Failure, og hvorfor læser han min harddisk? Hvis alle landets journalister strejkede, ville vi så få det at vide? Hvordan betalte Nationalbanken for deres første seddelpresse? 16

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Kære nye studerende. På denne dag vil du møde andre nye studerende, og I vil bl.a. blive ønsket velkommen af DTU s rektor.

Kære nye studerende. På denne dag vil du møde andre nye studerende, og I vil bl.a. blive ønsket velkommen af DTU s rektor. Kære nye studerende Du ønskes hjerteligt velkommen til Diplom Elektroteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU)! Vi, dine vektorer (rusvejledere) og KABS (Koordinator Af Bachelor Studiestarten),

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde i FN

Referat for bestyrelsesmøde i FN Dato: Mandag den 09.05.16, kl. 17.15 Sted: FN s Kontor Mødeleder: Anna Plum Mad: Freja og Birla Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referat fra sidst Referat godkendt.

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Foreningen af Naturresourcestuderende (FN) Dato: Fredag den 2.oktober 2015 kl 12.30. Generalforsamlingens dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formalia a. Valg

Læs mere

Dagsorden for bestyrelsesmøde i FN

Dagsorden for bestyrelsesmøde i FN Dato: Onsdag den 11.6.15 Sted: Rådet Mødeleder: Anna Plum Mad: Maja H og Mathias Dagsorden for bestyrelsesmøde i FN Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden ja 2. Godkendelse af referat fra sidst ja 3. Ændringer

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003 Underviser: Christian Schulz Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 9 11,3% Gode 53 66,3% Middel 17 21,3%

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Waw for en weekend lige ved og langt fra

Waw for en weekend lige ved og langt fra Waw for en weekend lige ved og langt fra Her kommer der lidt ord omkring vores weekend på Rømø hvor vi spillet slutspil om DM i år Som i nok ved så måtte vi desværre nøjes med sølv i denne sæson men f

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Juni - juli - august 2018

Juni - juli - august 2018 Juni - juli - august 2018 I dette nummer: Forstanderens hjørne Loppemarkedsfesten AC holder kaffehygge i gården Æggekast på Strandvejen AC på cykeltur AC på Moesgaard Strand Sner det om sommeren? Petanque

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

BILAG A. Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12)

BILAG A. Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12) BILAG A Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12) Udsagn A: Sofie (23) og Ida (20) Interviewer: Kan I sige hvad I hedder og hvor gamle I er? Sofie: Jeg hedder Sofie og er 22 Ida: Jeg hedder Ida

Læs mere

Nyhedsbrev fra Klynge 2

Nyhedsbrev fra Klynge 2 Nyhedsbrev fra Klynge 2 Vi begynder at arbejde med nyhedsformidling fra Klynge 2 til forældre/pårørende. Vi har gjort os mange tanker i forhold til, hvad der er vigtigt at berette om. I klynge 2 mener

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Min bog om Baunegård 1

Min bog om Baunegård 1 Min bog om Baunegård 1 Velkommen til Baunegård Denne lille bog er til dig, da du skal flytte ind på Baunegård. I bogen kan du læse eller få læst højt, hvad Baunegård er. Midt i Værløse ved en dejlig stor

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N 2013 Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer Årets Rusprogram Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N Velkomst fra tutorteamet Kære alle dejlige, nye studerende

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard Frk. Karma (Final Draft) Af Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard SC 1. INT. PÅ GANGEN - SOMMER - DAG Emma står på gangen og kigger en på Rune, der står med hans venner.

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 17+18 2013

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 17+18 2013 Fælles info Dagen efter Kristihimmelfartsdag. Denne dag har vi lukket! Og når vi er ved det. Det har vi også grundlovsdag. Den 5. juni. Det er til gengæld de eneste 2 dage på et helt langt år vi har lukket.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Nyhedsbrev for Damhusengens Skole

Nyhedsbrev for Damhusengens Skole Nyhedsbrev for Damhusengens Skole - og for sammenlægningsprocessen mellem Hyltebjerg og Vanløse skoler Maj 2017 Kære forældre på Hyltebjerg og Vanløse skoler 9. klassernes sidste skoledag, er lige blevet

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Formøde: Konsulenterne Skjold Fink og Frans van der Woude, der stod for personaleseminaret, besøgte alle 3 BSS biblioteker henholdsvis fredag

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kære filosofistuderende anno 2016!

Kære filosofistuderende anno 2016! Kære filosofistuderende anno 2016! Velkommen på Filosofistudiet! I denne ruspjece finder du de relevante informationer om dit skema for Rus-ugen, vigtige telefonnumre og alle de praktiske oplysninger,

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933

Det var et vildt år. Foto: Sanne Agatz. - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933 Det var et vildt år Foto: Sanne Agatz - En beretning om årets aktiviteter i Byggeforeningen af 1933 Ansvarlighed, demokrati og godt bomiljø Siden 2012 har vi i boligforeningen arbejdet målrettet med vores

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

September 2010 11. Årgang Nr. 3

September 2010 11. Årgang Nr. 3 September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når

Læs mere

Girls Day in Science. Evalueringsrapport

Girls Day in Science. Evalueringsrapport Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Nyt tilbud for alle børn 2 tirsdag om måneden: Fællesfødselsdagstur for august og september:

Nyt tilbud for alle børn 2 tirsdag om måneden: Fællesfødselsdagstur for august og september: Nyt tilbud for alle børn 2 tirsdag om måneden: Resten af dette skoleår har vi bestemt at vi vil til at have noget fast på programmet de to første tirsdage i hver måned. Vi vil have hhv. et bevægelsestilbud

Læs mere

Illustreret program Dansk besøg i Marokko, 17.-23. maj 2015

Illustreret program Dansk besøg i Marokko, 17.-23. maj 2015 Illustreret program Dansk besøg i Marokko, 17.-23. maj 2015 Deltagere fra MFR: Saadia (Hajja), Adil, Mohammed og alle elever fra MFR Deltagende tolke: Dalal, Amine, Imane, Hamza Deltagere fra LU: Emil,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 S.20 FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 Af Dorthe Kirkegaard Thomsen, mor til Alfred 1.c Vi samles i 1.c.s klasseværelse fredag morgen. Sasha har fødselsdag og har en kage med. Så vi ved, der er noget

Læs mere

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kapitel 1. Noget om årets gang Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne

Læs mere

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 NYT FRA SKOLEN NYE SKOLEBORDE I GANDHI-STIL Når børnene undervises i skolen i Anand Niketan Ashram, sidder de på gulvet i klasselokalerne. Der

Læs mere

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET Klassiske studier INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET 2 VELKOMMEN PÅ! Først og fremmest: Tillykke med optagelsen på studiet, være det sig Klassisk Filologi, Klassisk Arkæologi, Latin,

Læs mere

Arrild Privatskole og Børnehuset

Arrild Privatskole og Børnehuset Nyhedsbrev 24/2017 Nyt fra Børnehuset. Blå Gruppes Discofest Fredag den 2.juni holdt Blå Gruppe (langt om længe ) discofest. Børnene havde glædet sig meget. Vi hyggede med velkomstdrink, lækkert mad +

Læs mere