Filosofisk leksikon 231

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Filosofisk leksikon 231"

Transkript

1 Anmeldelser KNUD MICHELSEN, SØREN HARNOW KLAUSEN & GERT POSSELT (red.): Filosofisk leksikon. Den vestlige verdens erkendelsesteori, metafysik, etik, logik, videnskabsteori og samfundstænkning. København 2008, Gyldendal. 528 sider. 499 kr. Gyldendal har udsendt et stort filosofisk leksikon i ét bind med en målgruppe ud over filosoffernes egen kreds. Danmark har længe måttet klare sig med Politikens udmærkede lille håndbog om samme emne, i de senere år suppleret med forskellige oversigter inden for større fagområder. Virkeligt interesserede kan altid ty til fremmedsprogede udgivelser og klassiske filosofiske oversigtsværker, men aktive forskere og studenter har ofte brug for et alsidigt, dansk filosofisk håndleksikon. Hvis man ikke skal blive for skæv i hovedet, er det rart at have nogle at vælge imellem, og det har vi nu. Bogen er redigeret af Knud Michelsen, Søren Harnow Klausen og Gert Posselt, og fødslen har tilsyneladende ikke været let. Arbejdet startede oprindelig hos forlaget Høst & Søn, og redaktionen blev fra 2000 til 2003 varetaget af Michelsen med bistand fra Klausen. Efter at Gyldendal overtog projektet, er værket frem til 2008 redigeret færdigt af Posselt. Alle tre redaktører er også bidragydere, dog tegner Michelsen sig for både mange og vigtige artikler. En del artikler er genbrug fra Nationalencyklopædien. Det oplyses ikke, om der undervejs har været større uenigheder om, hvad leksikonet skulle rumme, og hvori synspunkterne har bestået, men at dømme efter resultatet har processen ikke været nem. For brugerne er det vigtigste dog, at det er lykkedes at få bogen på gaden trods mindre skønhedspletter. Hensigten med Filosofisk leksikon er ikke kun at lave en traditionel håndbog, men også at se filosofiske problemstillinger i forhold til samfundsspørgsmål og til mange af de fagvidenskaber, der beskæftiger sig med den menneskeskabte verden i fortid og nutid. Det er ikke lidt, men intentionen er god og fortjener anerkendelse. For at ideen skal synke ind, har Frederik Stjernfelt og Vincent F. Hendricks også skrevet en indledning med titlen Filosofi og Tværvidenskab. Det er dette perspektiv, der gør bogen interessant for en større kreds.

2 Filosofisk leksikon 231 Leksikonets større artikler er på et par spalter i stort format og med pænt mellemrum mellem linjerne, hvad der giver behagelig læsning. Helt små opslag fylder kun få linjer. Leksikonets mest omfangsrige artikel er vist opslaget om Nietzsche, som fylder tre og en halv spalte. Værkets basis udgøres af artikler om de store filosoffer, grundlæggende begreber og filosofihistorie i bred forstand. Mange begrebspræsentationer har dog mest karakter af smagsprøver, da det er umuligt at præsentere en nogenlunde udtømmende oversigt i en bog af denne størrelse. Det vil sige, at læseren kan finde informative og ret helstøbte præsentationer af fx Aristoteles, Descartes, Kant, Hegel, Wittgenstein eller Rorty foruden artikler om bl.a. logik og etik, det kategoriske imperativ og idealisme samt bevidsthedstænkning og strukturalisme. Dette er venteligt af en håndbog som Filosofisk Leksikon, og læseren guides godt rundt i den vestlige verdens tænkning. Denne del af opgaven er løst overbevisende. Her er også mange gode forlæg at skele til i både hjemlige og udenlandske værker. Mange artikler er meget veldisponerede og indholdsmættede, hvorimod andre kunne trænge til mere redaktionel tugt og kærlighed. Den slags kan der imidlertid gøres noget ved. Der er i alt over 1300 opslagsord at botanisere i, skrevet af 62 forskellige danske fagfolk. Ved den første gennembladning nikker læseren anerkendende til meget, som måske er læst før, men som nødvendigvis også må med i et leksikon af denne art. Samtidig glædes man over det, som sædvanligvis ikke findes i et filosofileksikon, fx opslagsord som dannelse, kunstig intelligens og race. Det er betænksomt af redaktionen, at læseren fx kan slå diagram op og få en kort og sober forklaring, men at gå så langt ned i et enkelt fags metodiske værktøjskasse, at vi også får en definition på kontrolgruppe, er måske vel flot. Føres denne eftersøgning af definitionen af specielle begreber over i filosofiens verden, findes mange korte opslag, der nærmest virker uforståelige for ikke fagfolk. Filosoffer vil sandsynligvis mest søge information om specialbegreber i større og mere specialiserede værker, og pladsen i Filosofisk leksikon kunne måske bedre anvendes til bredere begreber fra fagvidenskaberne, som der til gengæld ikke er for mange af. Det virker forfriskende, at det tidstypiske fænomen økofascisme er omtalt, men måske kunne det bedre præsenteres under et bredere opslag, der sammenfattede det moderne samfunds teknokratiske tendenser. Den nyere historie har fostret adskillige sammensatte begreber med fascisme eller socialisme som sidste led. Det er udmærket, at man kan læse om moderne højreradikalisme og kulturradikalisme fra særligt

3 232 Anmeldelser mellemkrigsårene, men hvorfor findes der ikke en tilsvarende artikel om den 100 år gamle kultur- eller nationalkonservatisme? Hvad personopslagene angår, er de mere kendte filosoffer og samfundstænkere pænt dækkede. Man kan nogle gange undre sig over, at redaktionen også har fundet plads til mange skribenter uden for denne kreds, som på en eller anden måde har ytret sig om samfundets indretning. Udmærkede engagerede forfattere som Canetti og Enzensberger er med, men hvorfor ikke en så klassisk, litterær samfundsdebattør som Dostojevskij, for ikke at tale om den indflydelsesrige amerikanske superliberalist Ayn Rand? Der er vist stor tolerance over for danske samfundstænkere, inklusive arkitekten Poul Bjerre og hans ikke realiserede Krejbjerg-projekt. Måske kunne en så formodet bredt interesseret læser skare bedre henvises til Nationalencyklopædien. Derudover forekommer en perlerække af opslagsord, som de vestlige samfund og deres lærdomsdiscipliner har udviklet og behandlet gennem tiden. I spredt orden kan nævnes kapitalisme, solidaritet, intelligent design, integration, globalisering, fascisme, evolution, videnskabssociologi, alkymi, dødshjælp, tænketank og Uppsalaskolen (inden for filosofi). Denne form for opslagsord fylder pænt. Meget er med, men mere kunne ønskes, alt efter hvem læseren er. Leksikonets største udfordring ligger i at bygge videre på fundamentet af filosofiske grundbegreber samt den teoretiske tænknings historie, og koble dette korpus til samfundets liv i almindelighed. Det vil sige teoretisk og praktisk at forbinde denne mere filosofiske del med den i bredeste forstand sociale tænkning gennem historien: Særligt de forskellige fagvidenskaber, der på forskellige måde har helliget sig beskrivelse af samfundenes karakteristika, samt præsentation af deres vigtigste analytiske perspektiver, begreber og personer. Dybest set er det leksikonets ambition at lægge vægten på de forskellige former for erkendelse af verden frem til i dag, med baggrund i mere eller mindre fælles filosofiske begreber og med bevidst inddragelse af de erkendelsestraditioner, der er udviklet inden for de vigtigste enkeltdiscipliner. Det drejer sig fx om psykologi, fysik, teologi, økonomi, litteraturteori, antropologi og historie. Dette er prisværdigt, men også en kæmpeopgave. Og trods bogens tykkelse og store format vil der altid kun være begrænset plads til opgaven i et etbindsværk. Redaktionen har gjort et bravt forsøg på at give de forskellige fags bidrag til vor erkendelse den præsentation, de for tjener, og som oftest kun forbliver tilgængelig for en alt for snæver kreds. Alligevel må læseren konstatere, at det nok er den mere traditionelle

4 Filosofisk leksikon 233 filosofiske og idéhistoriske del, der får lov til at brede sig mest, og som for øvrigt også bidrager med mange velturnerede bidrag. De enkelte discipliner præsenteres under de emneområder, de dækker, som fx historie, økonomi eller pædagogik. Desværre leder man forgæves efter en af samfundets mest klassiske institutioner, nemlig den juridiske, og må nøjes med den halve spalte, som opslaget lov dækker. Det er ikke nok, særligt da artiklen først begynder med Bodin i Når man kommer til fagdisciplinernes egne teoretisk/metodiske perspektiver og deres mest centrale begreber, virket udvalget imidlertid mindre tilfredsstillende. Først og fremmest er opslagene for få til at yde fagenes indsats retfærdighed. Desuden er det nødvendigt at få afdækket de brud i erkendelse, som de enkelte fag med mellemrum har oplevet for at forstå deres teoretiske afhængighed af filosofisk tænkning. Det er den dynamik både redaktionen og Hendricks og Stjernfelt vist gerne ser fremmet, men det forudsætter, at fagvidenskabernes (mere teoretisk prægede) historie får et større volumen. Som påpeget i indledningen er de forskellige skoledannelser inden for flere enkeltvidenskaber ofte bundet til ontologiske problemer, som ligger uden for disciplinerne selv. Derfor tvinges mere tænksomme fagfolk til selv at tage livtag med erkendelsesmæssige problemer, og alene af den grund er et i denne henseende formidlende leksikon nyttigt. Tager man udgangspunkt i opslaget historie, som vil være af central interesse for dette tidsskrifts læsere, kommer knapheden på underliggende opslagsord tydeligt frem. Historie-artiklen springer forbavsende hurtigt frem til 1800-tallets kildekritiske historie som et selvstændigt videnskabsfag, men herefter får læseren ikke megen hjælp til at orientere sig i fagets mange teoretiske problemer. Diverse»bindestregshistorier«opremses, men kun mentalitetshistorie markeres med sit eget link. Endvidere linkes i artiklen til opslagene nomotetisk/idiografisk og til den sproglige vending. Noget mere uddybning gives under separatopslaget Ranke, hvor der er et enkelt link til historieartiklen og til historie filosofi, men ikke til Hegel, Herder eller romantikken. Under artiklen mentalitetshistorie bliver det oplyst, at denne er én af udløberne af Annales-skolen, og le Goff og Ariès nævnes. Det omtales ikke, at mentalitetshistore som analytisk perspektiv var et ret kortvarigt fænomen, som længe har været afløst af andre indfaldsvinkler. Annalesskolen kan slås selvstændigt op og får tildelt tre linjer, men med link til opslaget om mentalitet, som blot nævner de ovenstående to historikere, uden at fortælle, hvori uenigheden bestod forud for etableringen af tidsskriftet Annales i 1929.

5 234 Anmeldelser Økonomisk historie har ingen selvstændig artikel. Den kunne ellers være en kærkommen indgang til at vise historiefagets 100 år lange indlån fra nabofagene med det formål at videnskabeliggøre den gamle historisme (tre linjer) og faget i almindelighed. Dermed bliver fagets berøring med økonomi, sociologi, statistik, politologi, psykologi, antropologi og sprogteori stort set ikke berørt, heller ikke i de tilfælde, hvor mødet fik oplagte konsekvenser for faget, dets begreber og dets mere implicitte ontologiske antagelser. Opslaget den sproglige vending får tildelt en tredjedel spalte, men heri nævnes ikke noget om»vendingens«indflydelse på historie eller de grandiose uenigheder, den har affødt i de seneste 15 år. I betragtning af arven fra Herodot, som vel var levende til og med romantikken, og som i de senere år igen har tittet frem som fortællingens genkomst, skulle man vente at genfinde omtale af fagets klassiske rødder. Under opslaget om narrativitet nævnes flygtigt, at begrebet siden 1960 erne har spillet en stigende rolle i litteraturvidenskab og filosofi. Historiedisciplinen er ikke omtalt i denne forbindelse, ud over at der kort henvises til H. Whites diskussioner af det narrative. Forsøger den interesserede at slå op under tid og kultur, får læseren god og kontant information om både tidsbegrebet og den samfundsmæssige kulturopfattelse igennem historien, men begrebernes mere præcise betydning for forståelse af historiefagets genstand og problemer nævnes ikke og skal sikkert heller ikke kunne findes under disse opslagsord. For øvrigt er opslaget kultur vist det eneste begreb, der får tildelt hele to artikler under to enslydende opslagsord. Ingen af artiklerne nævner dog fænomenet kulturel historie. Opslaget historiefilosofi løser ikke mange af problemerne. Dog kan man herfra få links til Herder, Hegel, Marx, Comte, Spengler og Toynbee, hvor adskillige omstændigheder omkring historieopfattelse omtales, men ikke specielt disciplinært. Med al respekt for faghistorikeren Toynbee kan det være svært at forstå, at han som en af de eneste får plads i nærværende sammenhæng. Det kan vel kun forklares med hans Spengler-agtige ideer om civilisationers forløb, hvad få fagfolk imidlertid har taget notits af. At Collingwood og Croce har deres egne opslag, er mere begribeligt, om end mere praksisorienterede historikere som M. Bloch, Braudel og Ginzburg nok har haft større konsekvenser for de teoretisk/metodiske brydninger ude i forskningsmiljøerne. Hvis man skal tage leksikonets udmærkede hensigt for pålydende, lykkes den kun delvis med hensyn til fagvidenskabernes forbindelse

6 Historisk metode 235 med den erkendelsesteoretiske tænkning. Det kan altid diskuteres, hvor langt en redaktionel hensigt skal drives, men med historien og historiedisciplinen som eksempel synes det, som om det i hvert fald er nødvendigt at gå længere, end det er gjort. Rammen er sat op til, at det skal lykkes, men fagene og deres begrebsapparater får ikke tilstrækkelig plads, og de mere filosofiprægede artikler må nok i større udstrækning rettes mod enkeltdisciplinerne. Meget taler for, at redaktionen fremover bør holde fast i sin gode ambition, for markedet trænger til et værk som dette. Det kræver sandsynligvis, at Filosofisk leksikon enten bliver et tobindsværk, eller at % af særligt de mest filosofi-specifikke bidrag skæres bort for i stedet at give plads til den eftertragtede erkendelsesmæssige indsigt i de forskellige fags historie og i brud på tværs af disciplinerne. Filosofispecialisterne vil sandsynligvis protestere, men selv vil de slå deres særlige begreber op i større og ofte udenlandske værker. Og Gyldendal vil næppe finde leksikonets primære købere blandt fagfilosofferne. De mange aftagere skal findes blandt erkendelsesinteresserede rundt om i de forskellige fagmiljøer, og der kan Filosofisk leksikon blive et rigtig godt værktøj. Et sådant værk når først sit sande niveau gennem gradvis redaktionel finslibning. Nu er grunden lagt, og det skal vi være glade for. Der er meget at bygge på, og det skal blive spændende at følge arbejdet i kommende udgaver. Den næste udgave kan i øvrigt også nemt vinde ved at få skiftet mange af portrætterne ud med fotos af en tidligere årgang. De største gennembrud i tænkningen er ikke kun foretaget af folk i pensionsalderen. Palle Ove Christiansen BENT EGAA KRISTENSEN: Historisk metode. En indføring i historieforskningens grundlæggende principper. København 2007, Hans Reitzels Forlag. 287 sider. 298 kr. Når en ny lærebok presenterer seg selv som»den første danske lærebog i historisk metode siden Kr. Erslevs berømte kildekritik, der i mere end 100 år har udgjort fundamentet for historie som videnskabeligt fag i Danmark«(baksideteksten), gir det grunn til minst to reaksjoner: 1) Det var jammen på tide (sett fra norsk ståsted hvor nye metodebøker er kommet flere ganger også de siste 50 årene, må jeg føye til: kan det virkelig stemme?), og 2) Da bør vi kunne vente noe nytt. Det siste

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Redaktion: Lektor, cand.pæd. Hans Jørgen Kristensen Professor, ph.d. Per Fibæk Laursen

Redaktion: Lektor, cand.pæd. Hans Jørgen Kristensen Professor, ph.d. Per Fibæk Laursen Gyldendals Lærerbibliotek henvender sig til lærerstuderende og folkeskolelærere, og til andre kommende og nuværende undervisere. Serien omfatter fag- og lærebogslitteratur inden for pædagogik, psykologi

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Uddannelsescenter Herning CEU Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ juni 2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Marianne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Filosofi C-niveau

Læs mere

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Forslag til Workshop om Alternative forretningsmodeller for videnskabelige tidsskrifter Forsknings- og Innovationsstyrelsen Den Sorte Diamant,

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Aristoteles om uendelighed

Aristoteles om uendelighed Aristoteles om uendelighed Af Charlotte Stefansen En af de stridigheder man møder inden for matematik vedrører, om man kan tillade brugen af uendeligheder. Groft sagt kan man dele opfattelser af matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2015 Juli 2016 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2011 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Skive-Viborg HF&VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Filosofi C-niveau Anders

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Margaret

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Filosofiske Anmeldelser, nr 2, årg. 2, 2014

Filosofiske Anmeldelser, nr 2, årg. 2, 2014 Filosoffen på arbejde. Dimensioner i anvendt filosofi Ulla Thøgersen (red.) Filosoffen på arbejde. Dimensioner i anvendt filosofi Forlaget Mindspace 272 sider Kr. 298,- (E-bog kr. 208,-) v/ Christian Bundgaard

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Uge Mødegang # Tema Emne. Velkomst og optakt Universitet, humaniora og 7. Humanioras historie. 3 Hermeneutikken mm.

Uge Mødegang # Tema Emne. Velkomst og optakt Universitet, humaniora og 7. Humanioras historie. 3 Hermeneutikken mm. Medievidenskab 2015 è Studium generale è Kursusprogram è v. 1.1 side 1 Overblik Uge Mødegang # Emne 6 1 Velkomst og optakt Universitet, humaniora og 2 7 videnskab Humanioras historie 3 Hermeneutikken mm.

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i Filosofi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: onsdage 13-15 På mailadressen: jw@kvuc.dk Eller telefonnr.:

Læs mere

Den store danske encyklopædi

Den store danske encyklopædi Den store danske encyklopædi Gratis og online Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Den Store Danske...4 Licensbetingelser og...4 Nye artikler...5 Oprindelige artikler...5 Nye artikler/orindelige artikler...5

Læs mere

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) 279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

2 Udfoldning af kompetencebegrebet

2 Udfoldning af kompetencebegrebet Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2014 Juli 2015 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere