DANSK VEJTIDSSKRIFT MEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENNGEN I

Transkript

1 I. DANSK VEJTIDSSKRIFT MEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENNGEN I DANMARK NUMMER i JANUAR ÅRGANG

2 BARBER- GREENE Udlægningsmaskine Haandudlægning Noderne Vejbelæqninq PHØNIX Staalslagger PHØNIX Bitugranit PHØNIX Bitural MEXAS Asfaltemulsion PHØNIX Cutbacktjære PHØNIX Vejtjærø Fabriksanlæg i Vejen, Kolding, Immervad (Haderslev Amt) Vejle, Hobro, Nørresundby, Oddesund. Odense, Frederikssund og Herlev. A/S PhØNIX VEJEN Dansk Vejmaterialefabrik, Frederikssund. Tlf. 303 A S Københavns Vejmaterialefabrik, Tlf Yrsa 101 AS Fyns Vejmaterialefabrik, Odense. Tlf

3 Lejer Spiger Motorlokomotiver Salg originale DANSK VEJTIDSSKRIFT Tidsskriftets formål er at arbejde til gavn for de danske veje og at forøge interessen for vejsporgsmålets teknik og økonomi INDHOLDSFORTEGNELSE Professor A. R. Christensen Amtsvejinspektorforeningens årsmøde i Odense den 8. juni 1950 (sluttes) Skal vejenes vedligeholdelse og udbygning kædes sammen med valutaregu leringen? Af redaktionel medarbejder, amtmand P. Chr. v. Stemann Geobeton for vri- og flyplassdekker utfort i Norge Af professor 0. D. Lærum Fra ministerierne Skie r i Hjulsæt i og Bolte. Skinner Q Stampemaskiner og Dieselrambukke Alt Entreprenormateriale og Udlejning. I Q Maskiner svenske.. IIJRFS Civiingenior. Central Gothersgade 158. København l{. asfa/femulsion - cufback/jære - vejfjære asfal/fjære AKTIESELSKABET FOR KEMISK INDUSTRI Amaliegade 15 - København K. - Central 6388 Kastrup Vejle Aalborg Nakskov Telf Telf Telf Telf mh

4 Als WRIGHT, THOMSEN & KIER Ingeniører og Entreprenører AALBORG KØBEN HAVN Telef Central 4160 AARHUS Telef _ Roskildevej ombygget for Københavns Amts Vejuæsen VEJBYGNING JORDARBEJDER JERNBETON SPILDEVANDSRENSNING II

5 MOGENSTRUP LUXOL KEM. FABRIKER KØBENHAVN - NÆSTVED - - AARHUS HOVEDKONTOR NÆSTVED TLF ASFALTOLIE-BITUMEN FABRIKATION OG SALG AF,/ ASFALTPRÆPARATER TIL VEJBRUG Iz-I HANS UULDMANN ASFALTFABRIK :: KØBENHAVN KONTOR: PUGGAARDSGADE 6. TLF III

6 Fabrikken i Gribskou. AKTIESELSKABET DANSK DAMMANN ASFALT Landets største leverandør af pulverasfalt til amter og kommuner Amaliegade 15 København K. Central 6388 IV

7 Telefon Redaktionelle DANSK VEJTIDSSKRTFT MEDLEMSBLAD FOR AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN I DANMARK REDAKTION: Redaktør: Professor, civilingeniør H. H. RAVN, Øster Voldgade 10, København K. - PAlæ medarbejdere: Amtmand P. CHR. v. S T E M A N N og kontorchef i ministeriet for offentlige arbejder S. G A R D E E KS P E D I TI 0 N : Teknisk Forlag, V. Farimagsgade 31, København V. - Telefon BYen * 9288 NUMMER i JANUAR ÅRGANG Professor A. R. Christensen 24. marts dec Juleaftensdag afgik professor A. R. Christensen ved døden. En større operation nogle måneder forinden var lykkeligt overstået, da sygdom påny nødvendiggjorde en operation, som imidlertid ikke kunne afværge døden. Professor Christensen blev polyteknisk kandidat i 1902, hvorefter han slog ind på den militære løbebane, som han dog forlod i 1915 som pre

8 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1951 mierlojtnant i ingeniorkorpset. Interessen for militære anliggender og især krigshistorie holdt han dog vedlige indtil det sidste, ja han glædede sig ligefrem til i sit otium at fordybe sig i krigshistoriske studier. Fra 1905 var professor Christensen knyttet til Den polytekniske Læreanstalt, dels som assisitent i brohvgning, dels som assistent og docent i vejbvgningsfagene. I 1917 udnævntes han til professor i vej- og jern banebygning, hvilket embede han forlod i 1949 efter at være fyldt 70 år. Professor Christensen havde mange jern i ilden. Således var han i nogle år beskæftiget ved entreprenorarbejde, senere var han tilsyns forende ved bygningen af kaserneetablissementerne i Hovelte, Sandholm og Avedøre. I mere end 25 år var han medlem af eksarnenskommissio nen for de tekniske skoler. Sine politiske interesser dyrkede han dels som bestyrelsesmedlem i den konservative vælgerforening, dels som med lem af Københavns borgerrepræsentation i nogle år. Sundhedskommis sionen, nødhj ælpsarbejdsudvalget, byggekontrolnævnet, vejkomiteen, dansk skatteborgerforening, Kobenhavns brandforsikring, østifternes kre ditforening og arbejdernes bvggeforening har alle i større eller mindre omfang nydt godt af professorens arbejdskraft. De fleste nulevende bygningsingeniører fra Den polvtekniske Læreanstalt har haft professor Christensen som lærer. Hans forelæsninger og især de eksaminatorier, som han ret tidligt lod afløse forelæsningerne, var interessante, blandt andet fordi man ikke sjældent forlod det tørre eksarnensstof og drejede diskussionen ind på områder, der havde nær tilknytning til vej- og jernbanebygning samt byplanlægning. De stu derende fik derved lejlighed til at gøre sig bekendt med emner, som de ikke kunne læse sig til, fordi de ikke horte under noget,.fag på læreanstalten, men som de uundgåeligt ville komme i berøring med under deres senere virke som ingeniører. Professor Christensen oparbejdede efterhånden et speciale, som gjorde ham meget populær blandt studenterne. Det var studierejserne, som for mange studenter var den forste rejse til udlandet. Han påtog sig altid beredvilligt det store arbejde, det var at arrangere en studierejse for 30 à 80 unge mennesker, og han havde efterhånden knyttet mange nyt tige forbindelser i de lande, hvortil rejserne oftest gik (Sverige, Frank rig og Belgien). Af og til blev lidt af populariteten vel nok sat over styr under eksamen; i vejbvgningsfagene er der naturligvis ligesom i alle

9 ANKA ASFALTSTEN EMULSION VEJTJÆRE ASFALTPU LVER IPAN- BETON Kostrupfabriken: Hans Nissensvej 12 Telefon: Kastrup 1228 Nordhavnsfabriken: Stubbelabgade 20. ø Telefon: Ryvang 6227 Hovedkontor: HANS NISSENSVEJ - KASTRUP TELEFON KASTRUP 1228 v

10 Carlsen & Nilou, Sorø, tlf. Sorø 22 VI 100 KG SORØ-STAMPER

11 jeg 195! DANSK VEJTIDSSKRIFT 3 andre fag altid nogle studenter, der har for få kundskaber, og de får en dårlig karakter. Så får læreren skyld for at bedømme hårdt, selv om læreren i virkeligheden er ked af at skulle give en dårlig karakter; det var professor Christensen nemlig. Professor Christensen var som udforligere omtalt i julinummeret 1950 medstifter af Dansk Vejtidsskrift og var i årene dets redak tør. Han skrev ofte selv i tidsskriftet og gjorde alt, hvad han kunne, for at det kunne komme til at opfylde sit formål: at arbejde til gavn for de danske veje og forøge interessen for vejspørgsmålets teknik og økonomi. Professor A. R. Christensen var en vindende personlighed med mærkede repræsentative og administrative evner; han havde en kulti veret og stilfærdig fremtræden og var en øvet debattør. Mange vil dybt savne ham og ære hans minde. ud Amtsvejinspektorforeningens årsmøde i Odense den 8. juni 1950 Udarbejdet på grundlag af referater og manuskripter. (Fortsat fra sidste nr., sluttes). DK Jeg indrommer, at på Lolland-Falster kan det ikke spille stor rolle, men jeg tvivler på, at de fordele, man opnår med hensyn til snerydning o. I., som Kærn nævnte, kan opveje den merudgift, der vil blive. I æstetisk henseende mener jeg, flade skrå ninger fra en vej bor være konvekse i stedet for konkave forstod på Kærn, at de skulle være konkave, således at man begynder med flade anlæg på 1:4 og senere anlæg 1:3. Jeg mener, det bør være omvendt, ellers kommer vejen ikke til at falde rigtigt ind i terrænet. Med hensyn til vejtræerne vil jeg blot sige, at jeg tror ikke de kan stå på den anden side vejgrofterne, for under snelæg vil det være vildledende for færdslen. Det har vi personlig erfaring for hos os, hvor vi har haft vejtræerne i den udven dige side af grøfterne. De kørende tror under snelæg, at der er korebane helt ud til træerne. Ihvertfald må man vel sige, at de jordarbejder, der bliver tale om, bliver vistnok dyrere end det, Kærn anfører. Jeg ved ikke rigtig, om Kærn har regnet

12 4 DANSK VEJTI-DSSKRIFT 1951 med alt, hvad det følger af disse problemer, nemlig at det bliver nodvendigt at tage muldjorden væk, grave af, og bagefter kore muldjorden på igeo. Jeg horte her i formiddags udtalelser om, at dette ville man ikke være glad for i Jylland, det blev ganske vist nævnt i anden forbindelse, nemlig i forbindelse med afgrav ning ved udsigtsservituter. Det vil være svært på de steder at få jorden tilbage til ejeren igen, og det må være en forudsætning for, at det kan lade sig gore. Derfor tror jeg, det vil blive vanskeligt gennemførligt alene af hensyn til udgifterne. Vi hørte også Danas foredrag, og vi så en del ny vejanlæg i Amerika, men jeg tror ikke, at der på nogle af dem vi så var taget det hensyn. Nu er man måske ikkr så meget inde på æstetiske betragtninger ved selve jordarbejdets udforelse i Amerika. (Danø: Man laver flade skråninger, arealet er værdilost og bliver ikke givet tilbage til jordbrugereo. Vedligeholdelsen er billigere med flade skråninger). Det er en forudsætning her, at man giver arealet tilbage til brugeren, for at der ikke skal gå landbrugsjord tabt. Betalingen for de arealer, man indvinder på den måde, bliver stor, og ihvertfald tror jeg ikke, at det bliver let at gennemføre for eksisterende veje. Endvidere vil det falde vor befolkning noget for brystet, hvis man giver sig til på allerede eksisterende afgravninger at grave skråninger af, flytte muldjorden og lægge den på igen og sige: værs go, her har I jeres arealer! Det sker ikke uden meget store erstatninger. Ved nyanlæg kan der bedre være tale om det, hvis for holdene iovrigt er sådanne, at det kan lade sig gore. Jeg ser med bange anelser på forholdene f. eks. i Jylland, hvor man kan have op til m høje dæmninger, hvordan det her vil gå med at lave en skråning på 1:4 eller 1:3, og jeg tvivler også på, at landbruget vil være tilbojelig til at dyrke jorden med et skråningsanlæg på 1:3, og de moderne landbrugsmaskiner vil vist også have svært ved at gå på en sådan skråning. Tankerne er imidlertid interessante, ikke mindst er betragtningen m. h. t. det æstetiske naturligvis meget vigtig, jeg er lige ved at mene nllervigtigst, idet vor opgave under nyanlæg er at sorge for, at vejene falder naturligt ind i landskabet, så der kan jo være nogen rimelighed for, at der måske kan ofres noget alene på den konto, men jeg tror aldrig, det kan blive nogen økonomisk foranstaltning. Civilingeniør Egebo: Det er nyt at se spørgsmålet om de flade skråninger udfra det synspunkt, som Kærn har fremdraget, at de skulle blive liggende under de til grænsende ejendomme. Under arbejdet med vejreglerne så vi noget på det æstetiske og henvendte os til naturfredningsfolkene og spurgte, om der kunne gives regler for vejenes indpasning i landskabet. Det var et af de få områder, hvor naturfredningsfolkene mente, at der kunne gives faste regler, nemlig at de ganske lave skråninger skulle affladiges for at få dem passet bedre ind i terrænet. Men så kom sporgs målet om snelæg på sådanne flade skråninger. I den anledning henvendte vi os til professor Nokkentved, som havde foretaget undersøgelser over lævirkninger nf lodret stående flader og skråninger. Han svarede, at en almindelig vejskråning, hvis højde er 2 3 m og anlægget er 1:1 /2, giver et tilstrækkeligt reservoir til, at en hel del af sneen lægger sig på skråningen, hvilket er d herrer bekendt, men ved lave skrå ninger vil driven lægge sig på vejen, og man kan ikke ved at gore skråningen fla dere få dannet et reservoir for sneen, så den lægger sig på skråningen, men man kan, hvis man går op til anlæg 1:5 og 1:6, udvirke, at den overhovedet ikke læg-

13 Som de første i Danmark harvi gennem udført 3 Sæsoner MASKIN-UDLÆGNING af Pulverasfalt. w - -a Vore Maskiner udlægger med uovertruffen Jævnhed Belægninger af: Desuden leverer vi Staalslagge-Stahlas Granif-Stahias Kvarisit-Stahias Ru Granit-Stahlas Bundlags-Stahias Asfaltgrusbeton Til Overijæring: Tarox Vejtjære Taroxas Asfalf+jære I. V. F. Cutbacktjære Til Topfyldning, Overfladebehandling og Lapning: Icobif Asfoltemulsion, 500/0, 55 /o, 60 /o Special Icobif, Stabil Asfaltemulsion JENS KØBENHAVN Tlf. C AKTI ESELSKABET VILLADSENS FABRIKER RINGSTED DORTHEASMINDE RANDERS Tlf. 513 Tlf. Uldum 25 Tlf VII

14 Triplex Type UG 1O-12 /2 ts. DI ESELTROM LER OG ANDRE VEJBYGNINGSMASKINER Motorvejtromler 2,4 14 ts. Sneplove Traktorfejemaskiner Grusspredere Emulsionsspredere RINGSTED JERNSTØBERI & MASKINFABRIK Telefon: 48 AKTIESELSKAB Telegram: RIMAS VIII

15 1951 DANSK VEJTIDSSKRIFT 5 ger sig, men fortsætter ud over vejen. Derfor er der i vejreglernes afsnit 4 skrevet ganske få linier om det æstetiske og indpasningen i landskabet, og også gjort op mærksom på, at af hensyn til snelæg må man mindst op på 1:5. Vi fik forovrigt at vide, efter at vi havde fået besvarelsen fra professor Nøkkentved, at der i Haderslev amt var prøvet med anlæg på 1:5 og derover med godt resultat. Amtsvejinspektor Jørgensen: Vi har i mange år i Haderslev amt også på biveje gravet små skråninger af, først med anlæg 1:5 og nu i flere år med 1:8, men kun på de lave afgravninger, når vi kommer over I 1/2 m, gor vi det sjældent. Så er vi netop inde på det, som Egebo siger, at der er resen-oir nok til sneen, så kan den blive liggende på skråningen, ihvertfald skal der særlige sneforhold til, for at den ikke kan blive liggende på skråningen og i groften. Det er vor erfaring, at 1:5 og helst 1:8 er meget medvirkende til at undgå snelæg på vejene. Man kan se det i Haderslev amt det vil sige, De kan ikke se, at det er gravet af, fordi lodsejerne plojer ind til groftekanten, så det ser ud som en almindelig mark. Udgifterne er meget vanskelige at gøre op, men jeg har ikke indtryk af, at merudgiften er væsent lig. Det er ikke så omstændeligt, som jeg hørte formanden sige, at der skal køres jord til. Der er ikke tale om egentlig transport af muldjorden, kun en sideflytning. Men jeg tror ikke, at det rent landbrugsmæssigt kan betale sig. Forholdet til lods ejerne ordner vi på den måde, at det areal, der bliver gravet muldjord af og lagt på igen, betaler vi halv pris for, som en slags ulempeerstatning, den pågældende lodsejer beholder jo arealet. Det har vi ingen vanskeligheder med, og lodsejerne er tilfredse, beholder mere areal og får lige skel og hegn mod vejen. Fhv. amsvejinspektør Kærn: Jeg kan nævne, at ved et vejanlæg skulle vi have en betydelig mængde jord ekstra til en viadukt, og vi gravede ind ved siden af vejen i ret fladt anlæg; i dag kan ingen se, at det areal er afgravet. Det koster ikke nævneværdigt. Det betyder umådelig meget, at man får en grænse mod en vej, som følger vejens snidtlinie, og som er praktisk taget retlinet i stedet for den zigzaglinie, man ellers ville få. I vinter har jeg adskillige steder både på Langeland og i Aabenraa amt lagt mærke til, at snestakitter netop stod ved 1 2 m høje af gravninger; dér var man bange for sne. Havde der været afgravet, havde der sik kert ikke været brug for dem. Man gik derpå over til BERETNINGER FRA AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGENS UDVALG 1) Udvalget vedr. amtsvejvæsenernes administration. Amtsvejinspektor Danø: Udvalget har intet foretaget sig i det for lobne år udover at tilskynde til starten af vejlaboratoriets litteratur indeks, som jeg nærmere omtalte ved modet i Kohenhavn i januar Efter de forelobige udsendelser synes jeg, at referaterne på karto tekskortene giver en god orientering.

16 6 DANSK \TEJTIDSSKRIFT ) Udvalget vedr. standardisering at fastspændingsanordning for sneplove. Amtsvejinspektor Danø: Der er nu så fyldige oplysninger fra andre lande, at man påtænker sidst på sommeren at sammenkalde til et mode med plovfabrikanterne. repræsentanter for stads- og havneingeniorfor eningen, N. V. F. s udvalg for vintervedligeholdelse og civilingenior Voltelen. Udvalget har erklæret i en politisag om korsel med påmonteret plovramme, at det ikke vil være praktisk muligt at afmontere rammen under brug af lastvognen i vinterperioden udenfor snerydningstjenesten, samt at man anser montering på fremmed værksted under arntsvejvæse nets ledelse for svarende til montering på eget værksted med hensyn til kravet herom i justitsministeriets bekendtgorelse af 25/ om motorkoretojers anvendelse til snerydning som betingelse for undladelse af fremstilling for den motorsagkyndige. BERETNINGER FRA AMTSVEJINSPEKT0R- FORENINGENS REPRÆSENTANTER I UDVALG, FORENINGER OG I) Udvalget for afholdelse af vejkursus. ANDRE SAMMENSLUTNINGER Dansk Ingeniorforening har afholdt et godt besøgt byplankursus. Der skal ikke afholdes vejkursus i ) Dansk byplanlaboratoriums repræsentantskab. Der er ikke sket noget af interesse for amtsvejinspektorerne. 3) Nordisk Vejteknisk Forbunds danske afdeling. Amtsvejinspektor Kjærgaard: Da formanden, overvejinspektor Helsted, den 1. januar forlod N. V. F., blev jeg fungerende formand. Ved et mode i april valgtes civilingenior Thorsen til formand, medens jeg ind til videre skulle fungere som næstformand. N. V. F. s udvalg for bituminose bindemidler og vejbelægninger har afholdt et to-dages mode i København med repræsentanter fra de nor diske lande. N. V. F. s udvalg for hovedvejenes forkorselsret har afsluttet sit ar bejde.

17 1951 DANSK VEJTIDSSKRIFT 7 N. V. F. s udvalg angående normer for betonveje har gående rapport. Amtsvejinspektør Danø udvalg. N. V. F. s udgivelse er i N. V. F. s at med torium udvalg for af en færd med Danmark har lånt fælles udvalg angående er nu blevet afgivet en af medlem ind dette nordisk nomenklatur har udsat arbejdet vejmateriale-nomenklatur, da Dansk Vejlabora at en vejenes vedligeholdelse 2 finske sneplove sende 2 danske til ved i udarbejde sådan. mod at land. Udvalget har været repræsenteret Sverige. 4) Vejkomiteen. Amtsvejinspektør Grimstrup: Vejkomiteen år. af dens det i 2 år, og er Et,.snedagen blev har foranlediget, ophævet den Fin Östersund 1. april udvalg, tjæreforskningsudvalget, fortsætter. Det har arbej nu blevet klar er afgørende for tjærens kvalitet. Der normer for forbedring i Svendborg amt. af over, at det er begens egenskaber, der er en lille og 60 udsendt vejtjære. Udvalget har beretning forsogsstrækninger i i 5) Dansk standardiseringsucivalg vedrørende belysning. Amtsvejinspektor JTa1eur-AIeller: Da der angående retningslinier for det ikke 6) DlFs Det være nødvendigt, udvalg til Amtsvejinspektor antagelig vil 7) Det i revision P. J7 faste at af nær fremtid er udkommet en belysningsanlæg på landeveje, udvalget fortsætter,,vejståbien. sit arbejde. Pedersen: Forslaget er indsendt blive fremlagt teknisk videnskabelige lorskningsråd. Amtsvejinspektor Grinistrup oplyste, at om ikke i til kritik. rådet holder året, hvor formanden aflægger beretning fordelingen fordelingen. Repræsentantskabet deltager 8) Boligministeriets udvalg vedrørende byggelovgivning. Amtsvejinspektor Grimstrup: Der hvori der ved er givet regler et for, det stor at gennemgå Jeg er bange der kommer for for norrnaludkast er bebyggelse langs til som af det. Forsøg går med dette udvalg papirmasse ud udarbejdet til to af beretning skulle trykning. moder om midlerne. et byggelovforslag. Vi er nu og -vedtægt. så min side at landevejene. bvgningsreglement mange andre. fra med på

18 Så 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1951 simplificere og forenkle det, mødes altid med de ord: i store byer med indviklede boligforhold kan man ikke undvære det; man er nødt til at have det i loven. Og det må jeg bøje mig for, men jeg er bange for, at rigsdagen vil sige, at det bliver for omfattende. Amtsvejinspektør Valeur Meller: Er udvalget nedsat af ministeriet? (Grimstrup: Ja). skal der altså komme en lov ud af det. Det er et emne, som er af stor interesse særlig for de amter, der ligger i nærheden af de store byer. Men kan vi have nogen indflydelse på det, og kan vi forhindre bebyggelse langs landevejene, som er til stor skade for os, og har det noget at gøre med udstykningen langs landevejene? (Grimstrup: Ja, alt det er omtalt). Der er spørgsmålet om forretninger. Kan man forhindre høj bebyggelse langs landevejene? Amtsvejinspektor Grimstrup: Det er meningen, der skal være en amtsbygnings kommission, som skal have hånd i hanke med byggeriet og på landet med landevejene, den skal altså være en appelinstans. I de kommuner, som ikke får en hyg oingskommision, og som vedtager et bygningsreglement, hvori alle disse bestemmel ser bliver optaget, bliver amtsbygningskommissionen afgørende instans, således at der for fremtiden, hvis lovforslaget bliver gennemført, ikke kan bygges frit langs med vejene, ikke blot langs med landevejene, men også langs med de øvrige veje. Man kan ikke bygge, hvor man vil, med mindre en byplan har fastlagt bebyggel sesforholdene. Jeg ved ikke, hvad man vil sige, når vi er færdige med arbejdet, for det er meget omfattende. Amtsvejinspektor Voleor Mel/er: Der er udkommet en byggelov for Københavns kommune, som bl. a. nu også er vedtaget i Gentofte kommune, og et udvalg soger nu at indarhejde denne hyggelov for København i omegnskommunerne, men den tager slet ikke hensyn til vejene. Er det muligt den kommission, som Grimstrup er formand for, kan forhindre, at byggeloven følges langs landeveje? Amtsvejinspektør Grimstrup: Hvis loven vedtages, bliver det reguleret. Der er i loven et langt afsnit om veje og bebyggelse langs veje. Et afsnit kan man evt, også tænke sig bliver optaget i den kommende vejlov. Man regner med, at enten skal det overføres til vejløven til sin tid, eller også skal de to love koordineres. Det er meningen, at man vil skride til virkelig regulering af bebyggelsen langs vejene. Amtsvejinspektør Valeur Mel/er: En tilendebringelse hurtigst muligt var ønskelig. Amtsvejinspektør Grirostrup: Det med hurtigheden er ikke så let. Udvalget er fær dig med arbejdet i løbet af et år. Amtsvejinspektør Jorgensen: Jeg kunne godt lide engang at få det sporgsmål, søm Valeur Meller rejser, taget op til drøftelse. Bebyggelse langs landevej er et pinligt spørgsmål. Jeg har det indtryk, at det administreres forskelligt i de forskel lige amter, og det er vist ingen hemmelighed, at det går som det bedst kan. Det kunne også være af interesse ved en sådan diskussion at høre, hvordan Ministeriet før offentlige arbejder står i spørgsmålet, om de er ved at udarbejde lovforslag mod bebyggelse langs landeveje. Kunne man ikke tænke sig, at foreningen kunne ind kalde oplysninger fra amterne. I nogle amter har jeg indtryk af, at det går fint, i andre går det slet ikke.

19 Flere MASTA Grusspredemaskiner til glat Føre. Typer L H. Als Bülowsvej 3 København V Tlf. C MEISNERJENSEN I Alt Materiel til Gaders og Vejes Bygning - Vedligehold Rengøring IX

20 Støb e asfa ii Gade- og Vejbelægning Dafoleum Asfaltgulve i Farver Dansk Asfaitfabrik A/ ø. Tegigade *Central VEJMATERIALER Cutback-Tarna Den nye forbedrede Vej tjære Emuldaga Asfalt-Emulsion Nr. Aaby Telf. 167 og Lamdrup Pulver-Asfalt Telf. Nyborg 1556 D agabit Danske Gasværkers Tjære Kompagni Als NYBORG Telf. 657 (2 L.) x

21 1951 DANSK VEJT ID SSKRI FT 9 9) Katastrofefonden. Amtsvejinspektor ørum: Der har været afholdt repræsentantskabs mode i maj måned. Jeg kan oplyse, at katastrofefonden under Rode Kors er en selvejende og velgorende institution, der beskæftiger sig med opstil ling af de katastrofeposter, som vi kender fra landevejene. Der fandtes ved udgangen af hjælpeposter er op stillet 280 nye poster. Det blev på modet også nævnt, at amternes tilskud kunne medtages under de vejudgifter, hvoraf motorafgifterne beregnes, og det synes jeg vil være rigtigt at have i erindring, når der kommer andragende fra katastrofefonden om tilskud. Amtsvejinspektor P. V. Pedersen: Står der noget om, hvor mange af disse kata strofeposter der har været i virksomhed, altså som virkelig har gjort nytte? Amtsvejinspektør Grum: Der findes en statistik. Med hensyn til færdselsulykker har hjælpeposterne i forbindelse med autoulykker været i brug i 1661 tilfælde, i forbindelse med eykleulykker i 402 tilfælde og på anden måde i 253 tilfælde alle tal er fra Det er ret anselige tal. Jeg indrømmer, at i det daglige bliver man ikke klar over, at deres betydning er så stor. Det fremhæves fra katastrofefondens side, at hjælpeposterne kan bruges i alle slags ulykkestilfælde, men kun i ulykkes tilfælde. 10) Ministeriet for offentlige arbejders udvalg vedr, beplantning ved veje. Amtsvejinspektor Kristensen: Udvalget er ret nyt, nedsat engang i vinter, så der er ikke sket ret meget endnu. Der har været holdt et mode. Udvalgets medlemmer er: Overvejingenior K. 0. Larsen og f uldmægtig Topsoe Jensen (min. f. off. arb.), afdelingsingenior Blixencrone Moller (statsministeriet), kaptajn Iversen (krigsministeriet), havearki tekt Carl Sorensen (Daumarks naturfredningsforening), vicepolitiehef Groes-Petersen (rigspolitiet), amtsvejinspektor P. V. Pedersen og under tegnede (amtsvejinspektorforeningen), direktor Ibsen (K. D. A. K.) og forstander Zflrich Larsen (landbrugsministeriet) - Til slut diskuterede man forskellige AKTUELLE SPØRGSMÅL Kørsel med ikke indregistrerede traktorer på offentlige veje. Amtsvejinspektor P. H. Birkegaard: Det er en sag, jeg er kommet ind på, fordi politiet for et halvt år siden med stor kærlighed har kastet

22 10 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1951 sig over vore traktorer og hævdet, at vi ikke kunne bruge dem på amtsvejene uden at de var indregistrerede. Det mener jeg er i strid med færdselslovens 2, der tydeligt og klart siger, at landbrugstraktorer og traktorer, der anvendes i vejvæsenets tjeneste er undtaget de alminde lige bestemmelser og ikke registreringspligtige. Vi tog rabatter af et stykke vej og anvendte, for at sige det som det er, traktorer i forbin delse med påhængsvogn til at kore jorden bort med. Jeg synes ikke, det kan være i strid med loven. Den siger ihvertfald, at når det drejer sig om kørsel med f. eks. landbrugstraktorer, må man kore med pro dukter fra egen bedrift mellem dele af landbrugsejendommen, også selv om man kører på amtsvejene. Folk bruger traktorer, når de korer gød ning ud og når de kører roer hjem, og når det er tilladt, må vi også kunne bruge dem på amtsvejene. Selvfølgelig kan man se på tilladeligheden som man vil, men det, der har foruroliget os mest, er at politiet har henvist til en skrivelse af 8. juli 1948 til politimesteren i Aarhus kobstad, hvori der står:,,ved skrivelse af 12. dec har politi mesteren forespurgt, hvorvidt en tilhørende traktor, der dels anvendes til transport af affald og dels ved hjælp af en p i traktoren monteret fejeanordning, anvendes til gadefejning, er indregistreringspligtig. Foranlediget heraf skal man efter brevveksling med ministenet for offentlige arbejder meddele Dem, at spørgsmålet efter justits ministeriets formening må besvares bekræftende. Det er i strid med den praksis, man hidtil har anvendt, og jeg synes, det må være i strid med motorafgiftsloven. Det er derfor, jeg har rejst sagen, for efterhån den som vejvæsenet mekaniseres mere og mere, har det en vis betyd ning, at vi ved ret nøje, hvad vi kan bruge vore traktorer til. Amtsvejinspektør Biering-Sarensen: Jeg har haft et lignende tilfælde for et års tid siden, hvor færdselspolitiet knaldede os, fordi vi brugte vore traktorer til bort kørsel af rabatafgravning. Jeg fik sagen til erklæring og skrev tilbage, at jeg mente vi havde ret dertil, ganske som landbruget har ret til at kore med egne produkter. Dette brev skrev vi i begyndelsen af oktober, og da vi ikke har hort noget fra færd selspolitiet senere, betragter jeg det som en bekræftelse på, at vi har lov dertil. Amtsvejinspektør Hovmond Madsen: Som jeg allerede har nævnt, ser bestyrelsen sådan på det, at traktorer med påhængsvogn, som anvendes til transport af materi aler langs vejene, er indregistreringspligtige og må køre med afgiftsbenzin. Men så snart de kombineres med fejemaskiner, er det vejmaskiner. Man kan ikke anvende argumentet, at når landbrugerne har lov til at køre fra en del af ejendommen til en anden, har vejvæsenet det også. Nu må en landbruger ifølge loven køre ikke alene mellem dele af sin ejendom, men også til nærmeste jernhanestation, til sukker fabriker, saftstationer, ja, der er næsten ingen grænse for, hvor langt han må køre

23 DANSK VEJTIDSSKRIFT 195() 7. årgang TEKNISK FORLAG. KØBENHAVN

24 INDHOLDSFORTEGNELSE Nummer Generaldirektør Nils Bolinder Trafikudviklingens krav til vejvæsenet. Af vejdirektor K. Bang 2 Amternes vejarbejder 1949 (fortsat) Vejarbejder m. v. i Holbæk amt 1949/50. Af amtsvejinspektør Knud P. Danø 11 Vejarbejder i Randers amt. Af amtsvejinspektør P. Vilh. Pedersen 17 Fra domstolene 20 Fra ministerierne 20 Oversigt over fordelingen af motorafgift m. v. i finansåret 1948/49 21 Indhold af tidsskrifter Er sikringen af trafiken ved krydsninger mellem jernbaner og veje strækkelig effektiv? Af amtmand P. Chr. v. Stemana 23 Amternes vejarbejder 1949 (fortsat) Vejarbejder i Frederiksborg amt i Af amtsvejinspektnr A. Kjærgaard 26 Bornholmske vejarbejder. Af amtsvrjinspektor C. Milner 29 Betragtninger over,,leveringsbetingelser og Provningsmetoder for almin delig Asfaltbitumen, Cut-Baekasfaltbitumen og Trinidadasfalt til Vejbygning, udgivet 1949, Vejkomiteens skrift nr. 20. Af civilinge niør Thure F. Krarup 34 Omfanget af grundejernes snerydningspligt i Kjøbenhavns kommune 40 Litteratur 41 Nyt tidsskrift 41 Indhold af tidsskrifter Tjære- og asfaltsituationen. Af amtsvejinspektør V. Hovmand Madsen 43 Amternes vejarbejder 1949 (fortsat) Vejarbejder i Aarhus amt i Af amtsvejinspektor C. A. Christoffersen 45 Vejarbejder i Sorø amt i Af amtsvejinspektør 0. J. Ørum 49 Ved vej og sti (fortsat). Af havearkitekt Johannes Tholle 53 Kommunernes direkte motorafgiftsandele bør forhøjes 57 Nogle bemærkninger til civilingeniør Krarup. Af direktør Mogens Holboll 59 Modbemærkninger af civilingeniør Thure F. Krarup 61 Fra domstolene 63 Litteratur 63 Indhold af tidsskrifter 64 til Side

25 Nummer Side 4. Sikkerheden ved ubevogtede overkørsler på privatbanerne. Af direktør F. Harboe 65 Amternes vejarbejder 1949 (fortsat) Landevejsarbejder i året i Viborg amt. Af amtsvejinspek tør A. Dalberg 70 Gummi som vejmateriale 73 Henvendelser fra Privatbanernes Fællesrepræsentation og Amtsraadsfor eningen til Folketingets udvalg om lovforslaget om omnibus- og fragtmandskorsel med motorkøretøjer 75 Fra domstolene Statens og kommunernes vejadministration og den fremtidige motorafgifts politik samt beskæftigelsesmidlernes anvendelse til vejarbejder. Af amtmand P. Chr. v. Stemann 85 Henvendelser fra Privatbanernes Fællesrepræsentation og amtsraadsfor eningen til Folketingets udvalg om lovforslaget om omnibus- og fragt mandskorsel med motorkoretojer (fortsat) 91 Ved vej og sti (fortsat). Af havearkitekt Johannes Tholle 94 Nordisk nomenklatur for trafikregulering og motorveje 98 Fra ministerierne Vejudgifterne og disses finaneiering i 1948J Oversigt over forskellige forhold, der har interesse for vejvæsenet. Af cand, oecon. Bernth Andersen 108 Bituminøse belægninger på kørebaner i Kobenhavns kommune 112 Ved vej og sti (fortsat). Af havearkitekt Johannes TholIe 117 Fra ministerierne 118 Indhold af tidsskrifter 120 Litteratur 121 Aktieselskabet Kobenhavns Asfaltkompagni 121 Dansk Vejtidsskrifts udgivere og redaktion Civilingenior, professor A. R. Christensen. Af amtsvejinspektor V. Hovmand Madsen 123 Om lovgivning på finansloven, specielt om motorafgifterne 125 U. 5. A. s vejvæsen (fortsat). Af amtsvejinspektor K. P. Dano 130 Vintervejdage i Östersund februar Af vejingeniør Morten Ludvigsen U. 5. A. s vejvæsen (fortsat). Af amtsvejinspektor K. P. Danø 145 Forskud på andel i motorafgifterne 158 Den bornholmske stenindustri. Af H. B. Madsen, formand for Stenindu striens Arbejdsgiverforening på Bornholm 159 Gummihjulstromle til jordkomprimering. Af amtsvejinspektør K. P. Danø 161 Ved vej og sti. Af havearkitekt Johannes Tholle Moderne vejbelysning. Af eivilingenior J. Oksen 165 Er det forsvarligt at nedskære midlerne til vejbygningen. Af amtmand P. Chr. v. Stemann 173 Ti. 5. A. s vejvæsen (fortsat). Af amtsvejinspektor K. P. Dano 181

26 Nummer 10. Motorafgifternes beregning. Af amtsvejinspektør V. Hovmand Madsen 187 Bivejsproblemer. Af civilingeniør J. Klindt-Jensen 199 Vejteknisk litteratur-indeks Amtsvejinspektørforeningens årsmøde Odense den 8. juni U. S. A. s vejvæsen (fortsat). Af amtsvejinspektor K. P. Danø 220 Om størrelsen af det dynamiske hjultryk af biler med luftgummiringe ved i kørsel over ujævnheder 222 Nye bøger 225 Oversigt over fordelingen af motorafgift m. v 228 Fra ministerierne Amtsvejinspektørforeningens årsmøde Forsøg i Odense den praksis vedrørende overfladebehandlinger og tæppebelægninger 244 i 8. Side juni 1950 (fortsat) 231 Nye bøger 248 Fra domstolene 250 Kursus 250

27 1951 DANSK VEJTIDSSKRIFT 11 med ikke indregistreret traktor, og dermed med afgiftsfri benzin, men det giver ikke vejvæsenet nogen som helst ret. Hvad angår den sag, De nævner fra Aarhus, må der være tale om en slags sammenbygget vejmaskine, en traktor i forbindelse med påmonteret fejemaskine, tjærekoger eller lign., og her giver motorloven os visse rettigheder. Sådan ser jeg på det, og jeg tror, det er rigtigt. Amtsvejinspektør Biering-Sorensen: Jeg talte med en jurist om den sag, jeg havde med at gore, og han gav mig ret i, at man godt kunne have lov at bruge traktoren som a.f os gjort. Oplysning om sognekommuners regnskabsmæssige udgiftsial. Amtsvejinspektor Kristensen: Vi er nogle stykker i det sydlige Jylland, der har talt om de regnskabsmæssige udgifter for sognekommunerne. Vi har været glade for, at foreningen har gjort sig den ulejlighed hidtil at give os fordelingsprocenterne for amternes vejudgifter, men vi bliver spurgt adskillige gange fra sognerådene, hvordan det vil gå med deres refusionsprocenter. Vi mener derfor det ville være af betydning, hvis foreningen også ville tage sig af denne sag, så vi fik regnet ud, hvor stor udgiftsmassen er for sognekommunerne indenfor hver amtskommune. Derved ville den enkelte amtsvejinspektor have mulighed for at foretage skøn og vejlede sognerådene. Amtsvejinspektor P. V. Pedersen: Selvfølgelig kan man ikke have noget imod, at den kommende sekretær påtager sig det arbejde; jeg tror ikke, det er uover kommeligt, men det er et stort arbejde. Jeg ved gennem 6 års erfaring, hvor vanske ligt det er at få slæbt oplysninger sammen fra de 24 amter vi har, og når vi sam tidig skal til at lægge sognekommunernes indberetninger sammen, bliver det ikke lettere. Det kan gores, så vi kan få dem amtsvis, men for at det skal have nogen betydning i det enkelte amt, skal vedkommende amtsvejinspektor have hver enkelt sognekommunes regnskabsmæssige udgifter i hvert af de 3 år. Bare han har pro eenterne, kan han more sig sned resten. Hvis kun 4, 5, måske 10 af os har inter esse i at få disse oplysninger, er det ikke så morsomt, som hvis alle 24 amter nærer denne interesse. Mange af os har meget lidt tilknytning til arbejdet nerne. i sognekommu Amtsvejinspektør Donsa: Det er af ganske overrordentlig stor intersesse at få de oplysninger, fordi sognerådene såvel som amtsrådene har brug for oplysninger ons, motorafgifter, når de lægger budgetter. Vi giver hvert år oplys ninger til sognerådene, det har hidtil i vor egn passet nogenlunde, men nu, da vi hvad de kari vente er inde i i en voldsom stigning i de sognekommunale vejudgifter, er det tvivlsomt, om beregningerne sker efter samme proeentsatser i de forskellige amter. Tidspunktet er derfor ganske overordentlig belejligt til at tage den sag op. Jeg støtter forslaget. Efter en del yderligere diskussion enedes man om, at bestyrelsen skal søge at klare sagen.

28 nemlig forekommer 12 DANSK VEJTID 5 SKRI FT 1951 Om priser på belægningsmateriale, navnlig pulverasfalt. Amtsvejinspektor Jorgensen: De sydjydske amtsvejinspektorer har holdt mode, og ved dette forelå forskellige tilbud og brochurer fra vej materialefabrikerne, ifolge hvilke prisen i indeværende år for slidlags materialer af pulverasfalt med ren knust granit som stenmateriale er 76 kr. pr. ton ab fabrik. Vi har hørt i dag, at foruden denne pris er der tale om andre priser, og der er oveniokobet 21 forskellige slags materialer. Da vejmaterialefabrikernes priser er de samme fra samtlige værker i henhold til aftale indenfor FAFA, fandt man på dette mode, at der ikke forelå tilstrækkelig sikkerhed for, at priserne på asfaltmate rialerne er så lave, som man måtte anse for rimeligt. Med andre ord, vi mener, at konkurrencen er sat ud af spillet. Til dette mode forelå et revideret regnskab for driften al Aabenraa amts vejvæsens asfaltværk 1949/50, hvoraf det fremgår, at fremstillingsomkostningerne for slidlags materialerne indbefattet administration, afskrivning, forrentning belo her sig til kr. 53,65 pr. ton, og denne tonpris vil for indeværende år 1950/Sl blive kr. 8,00 lavere på grund af, at Aabenraa amt forrige år måtte aftage asfalten i flukset tilstand fra vejmaterialefabrikerne til en pris af 370 kr. pr. ton, hvortil kommer prisen for fluksning, der er gan ske minimal, når fluksningen sker i forbindelse med produktionen af de asfalterede skærvematerialer. Det fremgår af regnskabet, at produktionsprisen i Aabenraa i indeværende år må forventes at blive kr. 45,65 pr. ton ab værk. Da den her angivne forskel mellem Aabenraa amts pro duktionspris og de i vejmaterialefabrikernes priskataloger angivne salgspriser ah værk ca. 30 kr./ton os at være for stor, enedes man om at anmode bestyrelsen for amtsvejinspektorforenin gen om, at der på dagsordenen for modet i dag optoges spørgsmålet om nedsættelse af et udvalg af foreningens medlemmer til nærmere at undersøge sporgsmålet om priser og kvalitet for asfaltprodukter. Amtsvejinspektor Holm: Jeg har selvfølgelig mest af alle grund til at blande mig i diskussionen om asfaltprisen, da vi er fuldstændig selvforsynende med asfalt. Da jeg kom til Aabenraa, fik jeg at vide, at de gennem 20 år havde hørt fra Strøm ming, at de lå betydeligt lavere med asfaltprisen end andre amter, men de var meget interesseret i også at høre min mening. Det første jeg gjorde var at skille regnska bet ud mere end det var fra det øvrige vejvæsens regnskab, spalte det op i rækker af konti. Det viser sig, at entreprenørerne kan følge med i den opdeling, som vi på eget initiativ bar lavet og sammenholdt punkt for punkt. Da vi nåede hen på slut ningen af forrige asfnltsæson, gjorde jeg resultatet op, og jeg blev meget overrasket. Jeg havde lavet analyse nogenlunde på forhånd af, hvad det kostede os. Vi leverer

29 VIA-NOVA Asfalt udlægningsmaskine i Model 1950 Danmark leveret til følgende Firmaer: Model 1950 er i udlandet leveret til: Aunsogaard Asfalterings Anlæg Colas Vejmateriale A/S Dansk Domman Asfalt AIS Aktieselskabet Fyns Vejmaterialetabrik Københavns Vejmateriolefabrlk A/S Rasmussen & Schiøtz Oslo Kommune, Oslo A-B Skånska Cementgluteriet, Stockholm Ste Gle den Routes Économiques, Paris Maatschappy Wegenbouw N. V., Utrecht Wright, Thomsen & Kier A/S H. Nielsen & Søn Maskinfabrik Aldersrogade 37 København N. XI

30 VALD. HANDBERG S Stenhuggerfer & Sten brud A/S Hovedkontor: DANTES PLADS 33 - KØBENHAVN V Indehaver af Hamnierens og Moseløkkens Granitværker, Bornholm I Brosten - Telefon C Kantsten - Skerver S lenmel etc. Te efon C NOVEJFA NORDISK TEJMATEIIIALE.FABRhIt A/S AALBORG Telefon * Støbeasf alt Asfaltpulver _ -) Asfaltemulsion r4... I-,_ Isoleringsasfalt Belægningsarbejder Dafoleum Asfalt Gulve E1 XII

31 1951 DANSK VEJTIDSSKRIFT 13 jo nemlig den dominerende mængde af det hele til sognekommunerne, det var af gørende for os af rent investeringsmæssige grunde at få tallet hurtigt frem. Jeg opkrævede efter en pris, så vi måtte være på den sikre side, og vi har ved regn skabsårets slutning måttet betale tilbage, idet jeg, da jeg efter asfaitsæsonens slut ning gjorde regnskabet op, kunne se, at jeg var kommet for hojt med selve opkræv ningen. Jeg forelagde selvfølgelig sagen for vejudvalget, der omgående sagde: til autoriseret revisor med det! Revisoren angav en tonpris, der faldt nøje sammen med den, vi hnvde regnet ud, han forhøjede den dog en lille smule. Nu pr. 1. juni har vi regnskabet endelig opgjort, og prisen er blevet endnu billigere end revisorens ansættelse. Resultatet er blevet, at vi har måttet betale tilbage, og prisen er som npgivet her. Jeg kom så sent til Aabenraa ved forrige sæsons begyndelse, at jeg ikke fik bestilt rå-asfalten tilstrækkelig tidligt. Folgen var, at da vi begyndte, kunne vi ikke få noget asfalt. Vi måtte da gå til en vejmaterialefabrik, der gik ind på at levere os omkring 1000 tons, men kun i flukset tilstand og på betingelse af, at vi aftog den emulsion, vi skulle bruge. Derved steg vor asfaltpris fra 250 kr. sidste år til 370 kr. for flukset nsfnlt. Selve fluksningsproeessen koster os ikke noget, men den koster selvfølgelig vejmaterialefabrikerne noget. Når vi gør op, hvad det koster os, får vi en prisdifferenee, om den bliver 30 eller 27 kr., tør jeg ikke sige, for meget afhænger af produktionens størrelse. Vi har en produktion på tons, og med 30 kr. i merpris ville det dreje sig om kr., og dette tal kan ikke ubemærket gå ind i budgettet, navnlig da den del, vi bruger af skatteudskrivningen, er kr. Der kan altså ikke være væsentlige fejl i selve regnskabet. Der er 6 å 7 kr. til entreprenoren. Amtsvejinspektor Grimstrup: Der er et punkt, som jeg er misfornøjet med, nem lig den enorme prisforskel, der er mellem importeret og flukset asfalt. Vi bruger nede hos os i stort omfang flukset asfalt til overfladebehandling; det giver glim rende resultat. Det er uheldigt, hvis man ikke kan få en nogenlunde fornuftig pris frem på flukset asfalt. Prisforskellen på importeret og flukset asfalt er 117 kr. Det er aotraeenolie, man flukser med. Amtsvejinspektor Hoemand Madsen: De priser, som pulver-fabrikanterne har givet os, er indanket for priskootrolrådet, og det kan ikke nytte meget, atvi giver os til at optræde som priskontrolråd. Hvis der skal gøres noget, skal det vel gøres under den form, at bestyrelsen evt, forhandler med FAFA og dernæst går til priskootrol rådet. Det er den eneste mulighed, jeg kan tænke mig vi har for at gøre noget. Jeg foreslår derfor, at bestyrelsen tager sig af sagen. Amtsvejiospektør P. V. Pedersen: Det må være en glimrende forretning at lave pulverasfalt, det er klart, når man ser det maskineri, der er stillet an dertil. Storforbrugerne i fremtiden bliver ikke amterne, men sognekommuoeroe. Hvis vi vil prøve at undlade at købe noget i nogle år for derved at trykke prisen, må vi have sogoekommunerne og købstæderne med. I øjeblikket bruger sogaekommunerne mere end samtlige amter, og købstæderne bruger noget lignende. Jeg er meget stemt for, at der skal gøres noget, og jeg synes, at bestyrelsen skulle prøve at gøre en indsats. Måske kunne vi over for priskontrollen fremvise Aabenraas. regnskaber.

32 14 DANSK VEJTIDSSKRTFT 1951 Amtsvejinspektør Crimstrup: Jeg tror, at bestyrelsen med størst autoritet kan repræsentere os. Mon vi derfor ikke skal overlade til bestyrelsen at arbejde med et andet amt følger Aabenraa amts anvis ning. Hvis vi ikke kan få en væsentlig reduktion i prisen på flukset asfalt, vil vi til problemet. Derfor skader det ikke, om næste år prøve at starte eget fluksningsanlæg. Vi vil ikke give 117 kr. for at få sin tid at lave asfaltemulsion med en lille maskine; den havde ikke stor produktion, men den vakte megen opsigt, og asfalten flukset med antraeenolie. Vi begyndte i jeg husker, at såsnart den var kommet i gang, faldt asfaltprisen over hele landet ganske betydeligt. Det er sådanne ting, der skal til. Jeg har ikke nogen særlig inter esse i at starte en sådan fabrik, den skal passes og vedligeholdes af dygtige folk, for at det skal gå godt. Man må sige til dem: Nu er det sidste advarsel I får; hvis det ikke bliver til noget med prisreduktionen til næste år, bliver de første fabriket startet rundt om i amterne. Det skal nok virke. Amtsvejinspektor Dø?o: Vi vidste alle fra Strømming, at der kunne fremvises så danne imponerende resultater, og jeg tror, at en del af mine kolleger ligesom jeg i nogen grad delte Strommings optimisme, men vi må boje os for kendsgerningerne og næsten overveje, om vi ikke straks skal gå hjem og lave en fabrik. Jeg tror, at Kirkegaard og jeg i vore amter nemt vil kunne få brug for tons måske alene til amterne, og det vil med andre ord sige, at i års drift, selv om man ikke engnng høj grad tal, der ikke kan komme frem ad forhandlingens vej, må vi måske optræde lidt hårdere jeg vil ikke opfordre spor til det. Deri ligger, at regner med stor avance, ville skaffe den halve million. Det er i taler sit tydelige sprog. Hvis vi man stiller sig en garde indtil næste mode i København og siger, at ingen vejinspek tør må lave handler, der rækker ind i næste år. Dette vedtog man, og dermed sluttede årsmødet. Skal vejenes vedligeholdelse og udbygning kædes sammen med valutareguleringen? Af redaktionel medarbejder, amtmand P. Chr. ø. Stemona. D K 625.7/ At der må ske og måtte komme en regulering af den offentlige anlægs virksomhed udover statens altså i hovedsagen kommunernes som led i bestræbelserne for at klare os ud af den fortvivlede okonomiske situation, hvori vi er kommet, måtte man være klar over. Fra statens side havde man jo her i forvejen dels muligheden af at standse tilskud til sådanne arbejder, dels at nægte materialebevilling til dem. Nu er yderligere kommet arbejds- og socialministeriets cirkulære

33 igen har 1951 DANSK VEJTIDSSKRIFT 15 af 19. december 1950 om strengere regler tor iværksættelse af vejarbej der, hvortil det offentlige giver tilskud, dels indenrigsministeriets cirku lære af 23. s. m. til samtlige kommunalbestyrelser om begrænsning af forbruget til investering i kommunal anlægsvirksomhed. Vi skal ikke her komme ind på spørgsmålet, om tilsynsbefajelser fra ministeriet eller amtsrådene med hensyn til kommunernes økonomi i hovedsagen jo den lånetilladelse, der skal gives er tilstrækkelig lov mæssig basis til at foretage pengesanering på. Vi skal indrømme, at de sidste statsskatter med tvangsopsparingen også, ikke levner kommunerne megen plads til deres skatteudskrivning, og det skønt dog lonningsudgifterne til driften alene giver betydelig stig ning også næste år. Men muligheden er der dog for kommunerne til at afholde anlæg af driften, og hertil kræves jo ingen tilladelse. Det samme gælder til forbrug af kassebeholdnin gen. hvis den er tilstrække lig stor, eller af penge, der er hen!agt til sådant. Men spørgsmålet kan jo dog måske være tvivlsomt, om lånetilladelse kan nægtes overfor en kommune, der vil låne til et fornuftigt og nød rendigt formå!, på rimelige vilkår også med hensyn til afbetaling, og hvis økonomi iøvrigt er i orden. Hvis dette var tilfældet, ville en sådan kommune jo faktisk være berøvet det tilsikrede kommunale selvst re. Nødvendigheden skulle be dømmes andetsteds. Og hvad ville der så ske, hvis den anden bedømmelse viste sig at være forkert. Hvis kommunalbestyrelsen havde ret, og nægtelsen viste sig at påføre kommunerne skade? Ville det så være muligt at få erstat ning. rille man kunne få den forøgede udgift, der kom senere, dækket af tilsyns?n ndigheden? Mon der i sådanne tilfælde ikke bor handles med storste lempe og forsigtighed fra tilsvnsmyndighedernes side. Meningen er jo dog ikke, at tilbageholdenheden med hensyn til anlægsvirksomheden skal virke ligetrem skadelig ud i fremtiden med hensyn til dens konsekvenser, dette at det ikke blev gjort i tide. Og her kan det jo i første række som noget ganske afgørende vigtigt være naturligt at pege på vejarbejderne. Vejvedligeholde!sen bør ikke slækkes, og hovedistandsættelsen bør ikke indskrænkes, selvom der ska lånes til dem. Og dette i og for sig så meget mere, som staten siden krigens afslutning af pengepolitiske årsager holdt penge tilbage af motorafgifterne, som kommunerne skulle have haft til deres

34 blev når 16 Dr\NSK VEJTIDSSKRIFT 1951 veje. Kommunerne skulle faktisk have haft mere i de forløbne år. Og når de derfor nu måske må låne til hovedistandsættelsen, vil det dog kommunernes økonomi som sagt iøvrigt være urigtigt, om der var i orden sagt nej hertil. Skaderne på vejene vil jo ellers blive storre og større, og hvem betaler så merudgifterne hertil. På samme måde også ombygning af veje, hvor disse faktisk er nød vendige, f. eks. dels fordi de gamle veje er for ringe til at tage trafiken, eller der arbejdes efter en større plan, som i Haderslev amt i sin tid, da banerne blev nedlagt og trafiken skulle føres over å vejene. Dette sker jo nu også andetsteds i landet, og dette arbejde må fuidføres, idet man jo dog ikke kan blive ved med at holde banerne gående med sti gende underskud, fordi man ikke kan få vejene færdige. På disse så vigtige områder kan der jo i det hele være så talrige og forskellige af gørende hensyn at tage. Og derfor bor man i sådanne tilfælde hverken lukke af for lån, tilskud eller materialebevillinger. Forholdet er jo i mange henseender det, at manglende investeriner i anlægsarbejder medfører forøgede driftsudgifter i det daglige, hvi ket i det lange løb bliver meget dyrere. Hvis man f. eks. ikke anskaffer de bedste og mest moderne maskiner i en virksomhed får den for høje ud gifter til lønninger; det gælder i lige så høj grad staten og kommunerne som det gælder i private virksomheder. Og det gælder samfundet som helhed; der bruges f. eks. mere benzin og gummi ved korsel pådårlige veje end på gode, og hvis visse jernbanestrækninger giver for stort underskud, er det dårlig økonomi, hvis man ikke snarest sætter vejene i stand til at tage den forøgede trafik og derpå hurtigst muligt nedlæg ger banerne. Man ser også ofte f. eks. visse offentlige kontorer spare på anskaffelsen af kontormaskiner med det resultat, at de ganske uoko nornisk må anvende så meget desto mere til lønninger år ud og år ind. Og her må man jo også erindre, at statens økonomiske politik, der jo er ganske afgørende på alle punkter, faktisk netop har virket således, at Irafiken drives mere og mere over på vejene, og det er en tungere trafik. Taksten på banerne har disse på grund af de stigende lonningsudgif ter (som staten er afgørende faktor for) m. v. stadig måttet forhøje. Men benzinen slap sidste gang, og kommunerne (bortset fra sognekorn munerne) har ikke fået mere i motorafgifter, uanset den vældige og stadige prisstigning.