Bilag til Kræftplan II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til Kræftplan II"

Transkript

1 Bilag til Kræftplan II 11.3 Alternativ behandling Bestyrelsesformand, afdelingslæge Hanne Mollerup Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling Baggrund På baggrund af en voksende interesse i den danske befolkning for alternative behandlinger nedsatte Sundhedsstyrelsen i 1985 et kontaktorgan mellem foreninger af alternative behandlere og Sundhedsstyrelsen (ændrede i 1993 navn til Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling ). Rådets opgave er at indsamle og videreformidle viden om alternativ behandling og at medvirke til iværksættelse af undersøgelser af alternative behandlingers helbredsmæssige virkninger. Sundhedsstyrelsens Råd udarbejdede i 1998 publikationen Videnopsamling, formidling og forskning i alternativ behandling en strategi. På baggrund af anbefalingerne i strategien besluttede Folketinget at oprette et videns- og forskningscenter for alternativ behandling. Centeret - Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) - blev etableret i 1999 og har bl.a. til opgave at udarbejde beskrivelser af alternative behandlingsformer. Den 1. juni 2004 trådte en lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere i kraft. Loven giver alternative behandlere, der opfylder nærmere fastsatte krav, mulighed for at benytte titlen registreret alternativ behandler (RAB). Registreringsordningen gælder for alternative behandlere, der udøver sundhedsmæssig virksomhed uden for det offentligt finansierede sundhedsvæsen, og som ikke er autoriseret til at udøve den pågældende virksomhed. Foreninger, der ønsker at registrere alternative behandlere, skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Styrelsen vurderer, om foreningerne opfylder en række nærmere definerede krav, men vurderer ikke de enkelte behandlingsformer eller behandlinger. Hvad forstås derved alternativ behandling? Der findes ingen enkelt definition af alternativ behandling. Alternativ behandling er en bred vifte af meget forskellige behandlingsformer, med tilhørende behandlingsfilosofier. Om en behandlingsform defineres som alternativ eller konventionel er ikke statisk, hvis man ser på det i et historisk perspektiv, men er afhængig af de medicinske traditioner, der er gældende i forskellige lande og verdensdele. Man kan også se på alternativ behandling som terapeutisk fænomen i forhold til den måde, folk bruger og forholder sig til alternativ behandling i praksis med udgangspunkt i dets relation til konventionel behandling. De beskrevne relationer findes alle i dagens Danmark: Det alternative behandlerområde skal forstås som et supplement til konventionel behandling. I den forstand betragtes alternativ behandling som sekundær i forhold til 1

2 konventionel behandling. Det er brugerens eget valg, om han vil benytte alternativ behandling, men det understreges, at behandlingstilbuddene ligger udenfor det konventionelle system. Derfor kan brugerne ikke opnå økonomisk og juridisk støtte via henholdsvis sygesikringen og patientklagenævnet. Alternativ behandling skal forstås i betydningen komplementær behandling. Her er tale om to måder at forholde sig til mennesket /verden, sundhed og sygdom på med hver sine løsnings og forklaringsmodeller. Begge systemer er lige rigtige og kan ikke undværes. Hvor konventionel behandling er særlig hensigtsmæssigt i nogle sammenhænge, spiller alternativ behandling en anden og mindst lige så vigtig rolle, men med et andet fokus. Alternativ behandling forstås som et reelt alternativ til konventionel medicin. Her er der hverken tale om et supplement til konventionel medicin, en række sidestillede og nødvendige behandlingstilbud, men derimod om et behandlingssystem, som kan konkurrere med konventionel medicin. Alternativ behandling forstås som udtryk for irrationel tænkning, som unødvendig og i værste fald som farlig. Modsat konventionel medicin beskyldes alternativ behandling for at være uvidenskabelig og uden dokumentation for effekt. Lovgivningsmæssigt kan alternativt behandling forstås som de terapier, der rækker ud over de behandlingstilbud, der tilbydes i det offentligt finansierede sundhedssystem og som ikke er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn. Dog er autoriseret sundhedsfagligt personale underlagt de regler, der er beskrevet i lægeloven og i autorisationslovene, uanset om de benytter konventionel eller alternativ behandlingsform i deres sundhedsfaglige praksis. Hvor stor en andel af kræftpatienter anvender alternativ behandling? Hvordan har udviklingen været i patienternes brug af alternativ behandling? Der er ingen nyere dansk undersøgelse, der kan fortælle os, hvor stor en andel af kræftpatienter der anvender alternativ behandling. Statens Institut for Folkesundhed (SIF) undersøger danskernes generelle brug af alternativ behandling, men ud af de adspurgte er der kun ganske få procent med specifikke diagnoser. I 2000 var det hver femte voksne dansker, der indenfor det sidste år havde anvendt alternativ behandling og knap halvdelen havde på et eller andet tidspunkt benyttet sig af alternativ behandling. Af de kræftpatienter, der kontaktede Kræftens Bekæmpelses rådgivning i perioden oktober-december 2004 (250 kræftpatienter) havde ca. ¾ af patienterne benyttet sig af en række alternative behandlinger, naturmedicin og vitaminer/mineraler (udover vitaminpille). I september 1992 anvendte 44,5% af patienterne (769 patienter) på Onkologisk- Hæmatologisk afd. R, Odense Universitetshospital en eller anden form for alternativ medicin (naturmedicin eller kosttilskud), og i den periode patienterne havde kendt til deres kræftdiagnose, havde 11,4% anvendt anden form for alternativ terapi. I maj 1995 var det 44,7% af patienterne (456 patienter), der på undersøgelsestidspunktet anvendte en eller anden for alternativ medicin, og i den periode patienterne havde kendt til deres kræftdiagnose, havde 13,4% anvendt anden form for alternativ terapi. En systematisk oversigtsartikel om forbrug, der omhandler 22 undersøgelser af voksne patienter i 13 lande, viser, at andelen af kræftpatienter, der anvender ukonventionel behandling (alternativ behandling), varierer fra 7% til 64%. Undersøgelser fra 1990 erne viser, at 45-53% af danske kræftpatienter i konventionel behandling anvender ukonventionel behandling, primært 2

3 i kombination med konventionel behandling, og ofte fordi patienterne ønsker at spille en aktiv rolle ved at tage ansvar for deres behandlingsforløb. Selvom der skal tages det forbehold, at opfattelsen af hvad der betegnes som alternativ behandling ændres over tid, er antallet af patienter, der benytter alternativ behandling i betydningen komplementær behandling, stigende. Hvilke alternative behandlinger er mest efterspurgt af kræftpatienter? I undersøgelsen på Onkologisk-Hæmatologisk afd. R, Odense Universitetshospital var de hyppigst anvendte præparater i september 1992 vitaminer (alm. Multivitaminer ikke medregnet), Q10, fiskeolier, hvidløgspiller, antioxidanter og sporstoffer. De hyppigst anvendte terapiformer var akupunktur, zoneterapi, diæter, healing og visualisering. I maj 1995 var de hyppigst anvendte præparater de samme. Hyppigst anvendte terapiformer var zoneterapi, akupunktur, healing, kinesiologi og forskellige former for diæter. I Kræftens Bekæmpelses interviewundersøgelse af kræftpatienter, der kontaktede Kræftens Bekæmpelses rådgivning i perioden oktober-december 2004 (250 kræftpatienter) benyttede 51% af kræftpatienterne naturmedicin eller kosttilskud. Det er især fiskeolie eller omega3- fedtsyre, der er blevet anvendt, efterfulgt af ginseng, grøn the dagligt, Life Spice Vital, Rød solhat, Ipe Roxo, Hajbrusk, naturlægemidler med plantehormoner fx melbrosia, Angelica eller remifemin, kinesiske urter eller medicin, melatonin, mistelten, tilskud af soja. 41 % anvendte udover en almindelig vitaminpille dagligt vitaminer og mineraler, hyppigst C vitamin, E vitamin, Longovital, Selen, D vitamin, Zink, Q10, A vitamin og Betacaroten. 27% havde siden kræftdiagnosen søgt en alternativ behandler, hyppigst akupunktur, dernæst healing, zoneterapi, bøn, alternativ massage, kinesiologi, irisanalyse, homoøpati, biopati, musikterapi og hypnose. 17% af kræftpatienterne har siden kræftdiagnosen anvendt en af teknikkerne afspænding, yoga, mediation, visualisering eller Qi Qong. 4% har fulgt en personlig kostplan udarbejdet af en alternativ kostvejleder. Hvilken betydning har alternativ behandling for kræftpatienter? I undersøgelsen på Onkologisk-Hæmatologisk afd. R, Odense Universitetshospital, maj 1995 tydede resultaterne på, at alternativ medicin som oftest blev brugt til at bedre og understøtte almenbefindendet, medens brugen af alternativ terapi blev brugt mere specifikt til sygdomsbehandling enten af kræftsygdommen eller af anden sygdom. I den systematiske oversigtsartikel fandtes den primære erfarede ændring at være en bedring i livsmod, i modsætning til tidligere undersøgelser der havde fundet en bedre fysisk tilstand som den primære erfarede ændring. Kræftens Bekæmpelses interviewundersøgelse af kræftpatienter, der kontaktede kræftens bekæmpelses rådgivning i perioden oktober-december 2004 (250 kræftpatienter) inkluderer også 3

4 dette spørgsmål. De fleste mener, at alternativ behandling kan øge modstandskraften, give dem mere energi eller mere livskvalitet. Halvdelen af brugerne af alternativ behandling tænkte, at det måske kunne hjælpe på følgerne af kræftsygdommen eller behandlingen eller forebygge, at kræftsygdommen blev forværret eller kom igen. Det er kun ca. 30%, der tænkte, at det måske kunne hjælpe dem til at blive helbredt for kræft. Undersøgelsen bekræfter andre undersøgelser. De fleste vælger alternativ behandling som et supplement til konventionel behandling. Der er kun 7% af kræftpatienterne, der vælger alternativ behandling, fordi de ikke har tillid til virkningen af konventionel behandling. 6% oplyste, at de brugte alternativ behandling, fordi lægerne havde opgivet dem. I modsætning til andre patienttilfredshedsundersøgelser af alternativ behandling er det kun godt en fjerdedel af kræftpatienterne, der vurderer, at brugen af alternativ behandling har haft en positiv effekt på deres kræftsygdom eller følgerne af denne. Halvdelen af patienterne svarer, at den alternative behandling ikke har påvirket deres kræftsygdommen eller følgerne. Resten er i tvivl eller har ikke svaret på spørgsmålet. Den alternative behandling har reduceret bivirkningerne af den konventionelle behandling, øget immunforsvaret, givet mere energi, dæmpet angsten, øget velværen, bedret søvnen, bedret den psykiske balance, fået kræften til at gå i bero eller helt forsvinde. Desuden fremhæver patienterne betydningen af selv at gøre noget. Kræftpatienterne nævner som ulempe, at det er dyrt og svært at navigere i den alternative verden, der betegnes som en svært tilgængelig jungle. Er der dokumentation for effekten af alternative behandlinger? Hvis ja, hvilken effekt opnås? Bivirkning? Der er ikke enighed mellem konventionelle og alternative behandlere om, hvordan effekten af en alternativ behandling kan dokumenteres. I det konventionelle behandlingssystem kræves flere randomiserede, kontrollerede kliniske undersøgelser, førend man udtaler sig om dokumentation for effekt af en behandling. Det giver især mening, når det drejer sig om et medicinsk præparat. Samme metode kan i princippet anvendes, når det drejer sig om naturlægemidler eller kosttilskud. Manglende finansiering og forskningstræning kan dog vanskeliggøre mulighederne herfor. Desuden arbejder mange alternative behandlere ikke med et sygdomsbegreb, som det konventionelle systems, men derimod individuelt med den enkelte persons energier eller ressourcer, og behandlingstilbudet sammensættes individuelt for hver enkelte person. Videns og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) er sammen med Kræftens Bekæmpelse og Kræftforeningen Tidslerne og Informationscenteret Buen i gang med et projekt med at skaffe overblik over effekten af de hyppigst anvendte former for alternativ kræftbehandling og naturmedicin. Der er planlagt at se på/er set på: Antioxidanter til forebyggelse af leverkræft og andre former for kræft i mavetarmregionen Akupunktur til lindring af kvalme og opkast i forbindelse med kemoterapi 4

5 Homøopati i forhold til kræft Mistelten-terapi til behandling af kræft Hjertebeskyttende foranstaltninger (antioxidanter) til brystkræftpatienter i strålebehandling Grøn the som forebyggende middel til kræft Ipe Roxo i forhold til kræft Kinesiske urter i forbindelse med kræft i mavetarmregionen Artemisin i forhold til kræft Kinesiske urter til lindring af bivirkninger ved kemoterapi og forbedring af livskvalitet hos kræftpatienter. Det sker med udarbejdelse af Cochrane reviews og systematiske oversigter. Reviewet vedrørende akupunktur til lindring af kvalme og opkast i forbindelse med kemoterapi tyder på, at der er en effekt af akupressur på kvalme på dag 1 efter kemoterapi og en effekt af elektroakupunktur på opkastning ligeledes på dag 1 efter kemoterapi. Der er ikke beskrevet bivirkninger ved behandlingerne. Når det gælder antioxidanter, er 2 store undersøgelser af antioxidanters virkning på kræft begge faldet negative ud. Det første blev stoppet før tid, fordi man fandt en overdødelighed i gruppen, der blev behandlet med betacaroten og vitamin A ved lungekræft. Den andet Cochrane review omhandlende 14 randomiserede kontrollerede kliniske undersøgelser med i alt personer. Reviewet beskæftiger sig med antioxidanter til forebyggelse af leverkræft og andre former for kræft i mavetarmregionen (GI-kanalen). I reviewet findes der overordnet set ingen forskel i mortaliteten i grupperne. Udskilles de 7 højkvalitets studier (n=131727), så er der en overdødelighed af kræft i GI-kanalen ved brug af betacaroten kombineret med A-vitamin og betacaroten kombineret med E-vitamin, medens der kun var en tendens for betacaroten alene. 4 af studierne, hvoraf 3 var metodologiske uklare, viser fald i incidensen af kræft i GI kanalen ved Selen, men der kræves yderligere studier, førend der kan konkluderes på det. Ipe Roxo, bark af trompet ranke er der kun et ældre pilotstudie, hvor der ikke er fundet effekt. Der er rapporteret et enkelt dødsfald af leversvigt hos en yngre patient, der havde taget flere præparater, herunder en uspecificeret mængde af trompetranke. Reviews om kinesiske urter i forbindelse med kræft i GI viser en mulig additiv virkning sammen med kemoterapi på livskvalitet ved advanceret lungekræft og hepatocellulært carcinom og forbedre immunsystemet (CD3 funktionen) ved hepatocellulært carcinom, men undersøgelserne er af dårlig kvalitet. Der er ikke fundet relevante undersøgelser vedr. artemisin (plante). Kun påvist antitumor effekt eksperimentelt på cellelinier. Der er fundet en tendens til, at kinesiske urter kan påvirke immunsystemet og lindre bivirkninger ved kemoterapi, men undersøgelserne har ikke tilstrækkelig kvalitet, til at man kan sige, at der er dokumentation for effekten. Coenzym Q 10: der er fundet lave blodværdier af coenzym Q 10 hos patienter med myelom, lymfom, brystkræft, lungekræft, prostatakræft, kræft i pancreas, colon og nyrerne. Teorien for 5

6 virkningen af Coenzym Q 10 er, at det virker som antioxidant og øger immunsystemet og modstandskraften. Samtidig er det vist både i dyreforsøg og et enkelt human forsøg, at Coenzym Q 10 modvirker den skadelige virkning af doxorubicin på hjertemuskelvæv. Der er ikke offentliggjort randomiseret klinisk forskning vedrørende Q 10. Der beskrives lette bivirkninger som kvalme, søvnløshed, hovedpine, udslet og træthed. Der er interaktioner med blodfortyndende medicin (warfarin) og insulin. Q 10 nedsætter virkningen af Warfarin og kan mindske behovet for insulin. Hajbrusk og oksebrusk er de sidste 30 år anvendt til behandling af en lang række sygdomme, herunder kræft. Der er hovedsagelig tre faktorer, der menes at kunne forklare, hvorfor brusk måske han hæmme udviklingen af kræft. Teorierne er, at brusk dræber kræftcellerne direkte og stimulerer immunsystemet samt blokerer for dannelsen af nye blodkar (angiogenese) og dermed kræft. Der er identificeret mindst tre forskellige stoffer i oksebrusk og to stoffer i hajbrusk, der hæmmer angiogenesen. Der er publiceret tre undersøgelser, hvor brusk er brugt i behandlingen af kræft hos mennesker, og resultaterne er ikke entydige. Der foregår for øjeblikket undersøgelser i USA, hvor brusk bruges i behandling af kræft. Der er beskrevet bivirkninger af hajbrusk i form af kvalme, opkastning, forstoppelse, for lavt blodtryk, forhøjelse af blodsukker, general svaghed og forhøjelse af calcium i blodet. For oksebrusk er der beskrevet træthed, kvalme, dyspepsi, feber. Er der betydende interaktioner mellem alternative og traditionelle kræftbehandlinger? Der er ikke beskrevet betydende interaktioner mellem alternative og traditionelle kræftbehandlinger, bortset fra et enkelt urtepræparat, silybum marianum, der muligvis kan påvirke udskillesen af visse kemoterapeutika. Silybum marianum kan nedsætter aktiviteten af cytochrome p450, et leverenzym, der medvirker ved nedbrydelsen af en lang række farmaka, herunder visse kemoterapeutika. Status for forskning i alternativ behandlings effekt på kræftområdet. Som nævnt tidligere er ViFAB i samarbejde med Kræftens bekæmpelse, Kræftforeningen Tidslerne og Informationscenteret Buen i færd med at skaffe et overblik over effekten af de hyppigst anvendte former for alternativ kræftbehandling og naturmedicin. Det sker i form af udarbejdelse af Cochrane Reviews Projektets status: Følgende reviews er publiceret eller afventer publicering i første nummer af Cochrane Library, januar 2005: Antioxidants for prevention of liver cancer and other gastrointestinal cancer Cardioprotective interventions in cancer patients receiving anthracyclines Chinese medicals herbs for gastric cancer Følgende reviews er færdige og afventer publisering i Cochrane Library uden fastsat dato endnu: 6

7 Kinesiske urter/bivirkning af kemoterapi samt artemisin. Forventes publiceret i andet nummer af Cochrane Library Misteltoe therapy in oncology. Følgende reviews er fortsat under udarbejdelse: Acupuncture for chemotherapy-induced nausea and vomiting A Cochrane reviews for homeopathy and cancer Green tea for prevention of cancer. Kræftens Bekæmpelse har besluttet at sætte penge af til forskning i alternative behandling. Det amerikanske nationale center for komplementær og alternativ behandling NCCAM har flere studier i gang: Acupuncture to reduce the symptoms of advanced colorectal cancer Combination chemotherapy plus radiation therapy with or without shark cartilage in the treatment of patients who have non-small cell lung cancer that cannot be removed by surgery, Hyperbaric oxygen therapy with laryngectomy patients Massage therapy for cancer-related fatigue Chemotherapy compared with pancrestic enzyme therapy plus specialized diet for threatment of pancreatic cancer Mistletoe extract and chemotherapy for the treatment of solid tumors. Hvilke anbefalinger for alternative behandling kan opstilles? Der er behov for at formidle den allerede eksisterende viden om alternativ behandling af kræft dels til patienter og pårørende, dels til sundhedspersonalet, således at en dialog bliver mulig. Der er behov for at undersøge, hvilke barriere der gør, at Sundhedsstyrelsens anbefaling til landets sygehuse, nov om så vidt muligt ikke at modsætte sig patienters ønske om at at anvende alternativ behandling under indlæggelsen ikke er implementeret. Der er behov for forskningsprojekter, der ser på effekten af alternativ behandling belyst ved såvel kvantitative som kvalitative metoder og med undersøgelse af flere effektmål (kliniske, psykologiske, sundhedsøkonomiske) Er der behov for en monitorering af området? Hvis ja, hvordan? Fx: SIF data? SIF-data kan ikke umiddelbart benyttes til monitorering af området, idet kun en relativ lille del af de adspurgte i befolkningsundersøgelserne er kræftpatienter. Det kunne overvejes, om information vedr. alternativ behandling/naturmedicin med tiden kan inkorporeres i Landspatientregisteret. 7

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Kræftpatienters brug af alternativ behandling

Kræftpatienters brug af alternativ behandling En undersøgelse blandt brugerne af Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning: Kræftlinien Niels Anker Patientstøtteafdelingen Kræftens Bekæmpelse Juni 2006 2 En undersøgelse blandt brugerne af Kræftens Bekæmpelses

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Kræftpatienters brug af alternativ behandling

Kræftpatienters brug af alternativ behandling Hovedresultater En undersøgelse blandt brugerne af Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning: Kræftlinien Niels Anker Patientstøtteafdelingen Kræftens Bekæmpelse Juni 2006 2 3 Hovedresultater En undersøgelse

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Alternativ kvalmebehandling

Alternativ kvalmebehandling Alternativ kvalmebehandling Hvad ved vi anno 2009? K/O og alternativ behandling Evidens eksempler fra to oversigts artikler Alternativ behandling og sygepleje Evidens Review (oversigts artikel): Putting

Læs mere

Projekt Nordisk Kortlægning

Projekt Nordisk Kortlægning Projekt Nordisk Kortlægning Patienterfarede virkninger. Tabel med udgangspunkt i symptomer. Baseret på besvarelser fra 3795 mennesker med MS fra de nordiske lande. Gennemsnit af skalaværdier (-3 til +3).

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev maj 2008 Nyheder fra LYLE Opsummering af indlæg fra Patientforeningsmøde d. 27. februar 2008 med fokus på viden på Internettet Komplementær og alternativ behandling på Internettet Af Christine

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse.

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse. Naturmedicin 1 Udgivet af ÆldreForum, februar 2008 Design: DanChristensenDesign Foto: Niels Nyholm Tegninger: Flora Danica, Det Kongelige Bibliotek Tryk: Tryk Team, Svendborg Folderen kan frit citeres

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Kosttilskud og naturlægemidler. Hjulkrone: Benyttes bl.a. mod kronisk ledegigt og børneeksem.

Kosttilskud og naturlægemidler. Hjulkrone: Benyttes bl.a. mod kronisk ledegigt og børneeksem. Hjulkrone: Benyttes bl.a. mod kronisk ledegigt og børneeksem. Kosttilskud og naturlægemidler AF JERK W. LANGER FOTOS: COPYRIGHT JERK W. LANGER Umiddelbart er det nærliggende at opfatte kosttilskud, naturlægemidler,

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 3 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 3: Danske kræftpatienters behandling i Kina - Kræftens Bekæmpelses initiativer i forhold til danske kræftpatienters behandling på kinesiske hospitaler April

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB

NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA j.nr. 7-203-07-1/1/MSB Gennem de seneste måneder har der været megen omtale i de danske medier af kræftbehandling i udlandet, herunder især i Kina. Omtalen har særligt

Læs mere

Vi skal også blive skarpere på hvordan vi vil integrere det. Flere forskellige niveauer hvor dette kan ske på.

Vi skal også blive skarpere på hvordan vi vil integrere det. Flere forskellige niveauer hvor dette kan ske på. Konference i folketinget med temaet: Komplementær behandling i Sundhedsvæsenet perspektiver og udfordringer referat af Mia Lafrenz, forskningsudvalget i PA. Vi bliver budt af velkommen af Alternativets

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb REFERAT

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb REFERAT Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb Til Rådets medlemmer REFERAT af møde i Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL KOMPLEMENTÆR ALTERNATIV BEHANDLING - SYGEPLEJERSKERS ROLLE Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

ViFAB OPGAVER OG RESULTATER 1999 2012

ViFAB OPGAVER OG RESULTATER 1999 2012 ViFAB OPGAVER OG RESULTATER 1999 2012 ViFAB OPGAVER OG RESULTATER 1999 2012 INDHOLD Forord... 3 1. ViFABs oprettelse... 4 1.1 Før ViFAB... 4 1.2 ViFAB bliver til... 4 2. Øge viden om og kendskabet til

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Kosttilskud og naturlægemidler

Kosttilskud og naturlægemidler Kapitel 22 Kosttilskud og naturlægemidler Jerk Langer Indledning Mange mennesker benytter på egen hånd, samt i mindre grad anbefalet af en behandler, kosttilskud og naturlægemidler. Overordnet set er det

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af

Læs mere

Naturmedicin og kosttilskud

Naturmedicin og kosttilskud 866 ALTERNATIV BEHANDLING Naturmedicin og kosttilskud Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen Den tredje og sidste artikel i serien om alternativ behandling er om naturmedicin og kosttilskud. Den rummer

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

præsentation præsentation disposition definition definition Status for akupunktur i det danske sundhedsvæsen 03-10-2012

præsentation præsentation disposition definition definition Status for akupunktur i det danske sundhedsvæsen 03-10-2012 Status for akupunktur i det danske sundhedsvæsen præsentation Konference i Aalborg 1. oktober 2012 præsentation Elsebeth Lægaard Speciallæge i almen medicin Akupunktør (udd. svarende til RAB, 1989) Klinik,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Reagér altid på bivirkninger

Reagér altid på bivirkninger Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004. ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

Deltagerinformation om et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om et videnskabeligt forsøg Hæmatologisk Afdeling Odense Universitetshospital Deltagerinformation om et videnskabeligt forsøg Forebyggende antibiotika til patienter med myelomatose Protokoltitel: SUTRICA Et klinisk prospektivt, randomiseret,

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Fra alternativ behandling til Integrative Medicine er vi på vej i den rigtige retning?

Fra alternativ behandling til Integrative Medicine er vi på vej i den rigtige retning? Fra alternativ behandling til Integrative Medicine er vi på vej i den rigtige retning? SRAB 23/10 2015 v. Lasse Skovgaard, Cand.mag., Cand.pæd., PhD Københavns Universitet & Scleroseforeningen Jeg kunne

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Spørgeskema. Kræftens Bekæmpelse. En undersøgelse af kræftramtes behov og oplevelser under og efter behandling. Kræftens Bekæmpelse

Spørgeskema. Kræftens Bekæmpelse. En undersøgelse af kræftramtes behov og oplevelser under og efter behandling. Kræftens Bekæmpelse Kvalitet & Patientsrhed Kræftens Kræftens Bekæmpelse Spørgeskema Kræftens Bekæmpelse En undersøgelse af kræftramtes behov og oplevelser under og efter behandling Sådan udfylder du skemaet Det tager ca.

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Vejle symposium 3.12.2015 Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Den uhelbredeligt syge kræft

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital. Foreningen CaMas Cancer & Massage

Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital. Foreningen CaMas Cancer & Massage Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital Foreningen CaMas Cancer & Massage Indholdsfortegnelse Forside Indholdsfortegnelse Beskrivelse af massage til cancerramte

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere