Panax Ginsengs effekt på den maksimale iltoptagelse og metabolismen under aerobt arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Panax Ginsengs effekt på den maksimale iltoptagelse og metabolismen under aerobt arbejde"

Transkript

1 Panax Ginsengs effekt på den maksimale iltoptagelse og metabolismen under aerobt arbejde Gruppe 523 Sports Science - AAU

2 1 S i d e

3 Titelblad Titel: Panax Ginsengs effekt på den maksimale iltoptagelse og metabolismen under aerobt arbejde Tema: Registrering og analyse af fysisk aktivitet Projektperiode: Sports Science - 5. semester, til Projektgruppe: 523 Deltagere: Christian N. Therkelsen Christian M. Valbak Niels J. Nedergaard Simon Sloth Tommy M. Korsgaard Projektvejleder: Michael Voigt, lektor ved Sports Science AAU Oplagstal: internetudgave Sideantal: 55 Synopsis: Målet med denne rapport har været, at anskueliggøre hvorvidt indtagelsen af ginseng (300 mg C.A. Meyer Ginseng pr. dag i seks uger) har en positiv effekt på den maksimale iltoptagelse og den aerobe metabolismen under submaksimalt aerobt arbejde hos fysisk aktive mænd. Interventionsstudiets empiriske design er opbygget af et eksperimentelt-kontrolleret, triple-blinded studie. Ved randomisering blev otte forsøgspersoner inddelt i en eksponeret og en ikke-eksponeret gruppe. Der blev foretaget en pre- og en posttest på de otte forsøgspersoner. Ved testene blev VO 2 max estimeret, og yderligere blev forsøgspersonernes R-værdi registreret ved en 30 min. submaksimal cykeltest. På baggrund af resultaterne fra den eksperimentelle undersøgelse samt diskussionen kan det konkluderes, at en daglig indtagelse af 300 mg Panax Ginseng (C.A. Meyer) i en periode på seks uger, ingen signifikant effekt havde på VO 2 max eller R- værdien, pulsfrekvensen og iltoptagelse under 30 min. submaksimalt arbejde. Bilagsantal og -art: 14, papirudgave (1-2) og CD-rom (3-14) Afsluttet d. 21. december 2009 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. S i d e 2

4 3 S i d e

5 Abstract The effect of Panax Ginseng (C.A. Meyer) supplementation on aerobic performance VO 2 peak and the aerobic metabolism By: C. Therkelsen, C. Valbak, N. Nedergaard, S. Sloth and T. Korsgaard. Sport Science (5. Semester) at Aalborg University Objective: To determine whether the daily intake of 300 mg Panax Ginseng for six weeks has an effect on the maximal oxygen consumption and the aerobic metabolism during sub-maximal aerobic work in eight healthy young adults. Methods: A triple-blinded intervention study with eight men (age = 23,1 2,9 years, height = 187,1 6,4 cm, weight = 83,4 16,8 kg). These were randomly assigned to either a ginseng or placebo group for a period of 40 days. Prior to and following treatment the subjects performed two physical exercise tests on a Monark Ergometer Bicycle. At first VO 2 peak were estimated subsequent the aerobic metabolism was observed as the subjects performed at 50 % of their maximal oxygen consumption during a 30 min. exercise period. Four variables (VO 2 peak, oxygen consumption, heart rate and respiratory exchange ratio) were analyzed using an independent samples test or a Mann-Whitney test. Results: No significant effect was observed for the four dependent variables. Conclusions: The results do not support the theory of ginseng having a positive effect on the four investigated factors following a 40 days supplementation period of 300 mg Panax Ginseng in eight healthy young adults. S i d e 4

6 Forord Projektet er udarbejdet af gruppe 523, Sports Science Aalborg Universitet, i forbindelse med 5. Semester i perioden 2. september 2009 til 21. december Der er anvendt en række forsøgspersoner i projektet, og disse vil igennem rapporten figurere som FP 1, 2, 3 osv. Dette er primært gjort for at opretholde anonymitet og lette læsningen af rapporten. Desuden vil samtlige forsøgsdata være illustreret grafisk i bilag (3-10), hvor hver forsøgspersons data er samlet i et bilag. Derved bliver resultatbehandlingen mere overskuelig. Yderligere vil figurer og tabeller blive nummereret efter, hvilke overordnede kapitler de forekommer i. Kildehenvisninger vil, ud fra Harvardmetoden, blive anført med efternavnet på den enkelte forfatter samt årstal for udgivelsen. Et eksempel på dette kan være [Fulder, 1985]. Hvis litteraturen er udarbejdet af to forfattere nævnes begge. I tilfælde af flere forfattere skrives navnet på den første forfatter efterfulgt af et al. Et eksempel er givet ved: [Bahrke et al., 2009]. Ved enkelte figurer eller tabeller vil kilden eksempelvis være angivet som [Bahrke et al., 2009, revideret]. Dette er et udtryk for, at den oprindelige kilde er blevet benyttet, men at der er blevet redigeret i figuren i henhold til ændring af sprog eller relevans ift. kapitlet. Internet referencer vil blive angivet ved Web efterfulgt af en nummerering. Alle litteraturhenvisninger vil være oplyst i den tilhørende referenceliste, som findes bagerst i rapporten: Kapitel 14: Referencer. I forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt vil gruppe 523 gerne rette en speciel tak til alle de involverede. Ikke mindst forsøgspersonerne som indvilligede i at deltage i projektets empiriske del, men også en tak til gruppens hovedvejleder Michael Voigt. Yderligere takkes Aalborg Universitet for hjælp ved finansiering af projektets udførelse. Christian N. Therkelsen Christian M. Valbak Niels J. Nedergaard Simon Sloth Tommy M. Korsgaard 5 S i d e

7 S i d e 6

8 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Metode... 9 Del Kapitel 2: Indledning Kapitel 3: Ginseng : Ginsengplanten : Ginsengs struktur : Nedbrydning af ginseng Kapitel 4: Ginsengs effekt Kapitel 5: Afgrænsning Kapitel 6: Iltoptagelsen : Iltoptagelseshastigheden : Det kardiovaskulære system : Minutvolumen : A-V differensen : Estimering af VO 2 max Kapitel 7: R-værdi : R-værdien under fysisk aktivitet : Metabolismen under steady-state Kapitel 8: Problemformulering og hypotese : Problemformulering : Hypotese Del Kapitel 9: Forsøgsprotokol : Forsøgsdesign : Deltagerne : Produktgennemgang : Testene S i d e

9 9.4.1: Test af VO 2 max : 30 min. testen : Behandling af data : Estimering af VO 2 max : Beregning af 50 % af VO 2 max : R-værdiens udvikling Kapitel 10: Databehandling : Resultater fra VO 2 max testen : Uparret T-test af VO 2 max : Resultater fra 30 min. testen : R-værdien : Pulsfrekvens : Iltoptagelse Del Kapitel 11: Diskussion : Diskussion af VO 2 max : Forskellen mellem de to grupper : Diskussion af iltoptagelsen : Forskellen mellem de to grupper : Diskussion af pulsfrekvensen : Forskellen mellem de to grupper : Diskussion af R-værdien : Forskellen mellem de to grupper Kapitel 12: Fejlkilder Kapitel 13: Konklusion Kapitel 14: Perspektivering Kapitel 15: Referencer Kapitel 16: Bilag : Bilag 1: Oversigtsskemaer for forsøgspersonerne : Bilag 2: Artikelboks S i d e 8

10 Kapitel 1: Metode Rapporten er opbygget i en læsevenlig struktur, med forholdsvis korte afsnit og en minimeret teori. Med dette menes, at der i rapporten vil blive lagt mest vægt på den empiriske del. Dette er primært gjort fordi, en del af det, som kunne være beskrevet i den teoretisk del bliver anset for at være almen baggrundsviden, og det er derfor fravalgt i udarbejdelsen af denne rapport. Nedenfor (figur 1.1) ses rapportens hovedstruktur, hvilket er efterfulgt af en kort beskrivelse om, hvad de forskellige kapitler vil indeholde: Del 1 Baggrund, afgrænsning og problemstillinger Del 2 Empiri og databehandling Del 3 Diskussion og konklusion Figur 1.1: Figuren viser rapportens tredelte struktur. Del 1 omhandler de indledende kapitler i rapporten, her i blandt de indledende tanker til projektet samt baggrundsteori. Baggrundsmaterialet giver, ud over en teoretisk relevant indgangsvinkel, et review af artikler, som har fokus på ginsengs evne på fysisk aktivitet. Disse indledende kapitler ligger til grund for projektets problemformulering og hypotese. Den empiriske del, Del 2, vedrører selve forsøget, som er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. Dertil vil udvalgte data fra forsøget oplyses i et separat kapitel. Del 2 består først og fremmest af forsøgsprotokollen, hvori karakteristika for forsøgsdeltagerne, udførelse af forsøget samt dataindsamling og -behandling beskrives. Følgende figur giver en simplificeret grafisk gennemgang af det eksperimentelle forsøg: Pretest Grupper Posttest Faste i to timer Indirekte VO 2 max test 30 min test, R-værdi, pulsværdi, iltoptagelse Eksponeret gruppe (4 pers.) Ikke-eksponeret gruppe (4 pers.) Faste i to timer Indirekte VO 2 max test 30 min test, R-værdi, pulsværdi, iltoptagelse 40 dage Figur 1.2: Figuren viser en grafisk fremstilling af forsøgsperioden. Figur 1.2 viser opbygningen af forsøget med en pre- og posttest, som bestod af to tests. En indirekte test til at estimere den maksimale iltoptagelse og en submaksimal test til bestemmelse af R-værdien under aerobt submaksimalt arbejde. Desuden viser figuren, at indtagelsesperioden var på 40 dage. En mere detaljeret gennemgang af forsøget anskueliggøres i Kapitel 7: Forsøgsprotokol. Slutteligt består Del 2 som nævnt af en databehandling. Kapitlet om databehandling fremhæver de vigtigste og mest beskrivende resultater, ved at sammenholde den enkelte forsøgspersons resultater fra pretesten mod resultaterne fra posttesten. 9 S i d e

11 Ydermere findes der en oversigt over, de enkelte forsøgspersoners positive eller negative udvikling af de undersøgte parametre. Del 3 indeholder diskussionen samt konklusion og perspektivering. Herunder vil resultaterne fra Del 2 blive diskuteret ud fra relevante synsvinkler, samtidig vil potentielle fejlkilder korreleres med diskussionsemnerne. Konklusionen har afslutningsvis til formål at inddrage projektets hypotese og finde besvarelser på de opstillede problemstillinger. S i d e 10

12 Del 1 Kapitel 2: Indledning For ca år siden omtales ginseng for første gang. Det skulle efter sigende være den daværende kejser i Kina, som introducerede begrebet urtemedicin for verden. Kejser Shennong fandt frem til mange forskellige slags urtemedicin ved at afprøve dem på egen krop, herunder ginseng. De oprindelige studier er for længst gået tabt, men kejserens fund er blevet overleveret verbalt fra generation til generation gennem tiderne, for endeligt at blive nedskrevet under Liang dynastiet e. Kr. Ginseng er dog nævnt i litteraturen mange år tidligere, helt tilbage til år f. Kr. i bogen Jijuzhang af kineseren Shi You. Det første kendskab, til at ginseng blev benyttet direkte som lægelig medicin, er tilbage i e. Kr., da man har fundet ginsengrecepter udskrevet til patienter fra denne tidsperiode [Taik-Koo Yun, 2001]. Kineserne var de første, der opdagede, at ginseng havde en helbredende effekt. Pga. ginsengrodens helbredende effekt havde de kinesiske soldater ginseng med sig i krig for at behandle stress og chok. På kinesisk betyder ginseng menneskelignende, hvilket skyldes at roden ligner en menneskekrop med arme og ben. Kinesisk ginseng kaldes også Panax Ginseng, hvilket skyldes plantens helbredende effekt, da Panax betyder helbredende på græsk [Bahrke et al., 2009; Fulder, 1985]. Ginseng bliver i dag benyttet af mennesker over hele verden som et energigivende produkt. Eksempelvis viser studier, at mellem 5-6 millioner amerikanere anvender ginseng dagligt [Allen et al., 1998]. En af de primære årsager til at ginseng i dag anvendes i stor stil, er nutidens fokus på sport og præstation. Dette indebærer et forøget fokus på præstationsfremmende midler både blandt motionister og topatleter. Motionister vil så vidt muligt have størst muligt udbytte af træningen i et sundhedsmæssigt perspektiv. Dette gælder også atleter, men formålet for atleter vil hovedsageligt være at forbedre den individuelle præstationsevne med henblik på konkurrence. I Danmark er der ligeledes foretaget undersøgelser omkring indtagelsen af ginseng. I 2003 lavede Team Danmark en spørgeskemaundersøgelse blandt danske eliteidrætsudøvere. I alt besvarede 826 spørgeskemaet, hvilket viste, at de hyppigst anvendte kosttilskud og sportsprodukter indeholdt mikronæringsstoffer. Af de kosttilskud og sportsprodukter som ikke indeholdt mikronæringsstoffer, var ginseng et af de hyppigst benyttede. 4,1 % af de adspurgte eliteidrætsudøvere svarede, at de benyttede ginseng som tilskud [Web 1]. Analyseinstituttet Growth from Knowledge redegjorde i 2000 for fordelingen af kosttilskud købt på det danske marked. Redegørelsen viste, at der blev indkøbt 464 forskellige kosttilskud. Ginseng var placeret som nummer fem på listen over de hyppigst købte kosttilskud [Web 1]. 11 S i d e

13 Kapitel 3: Ginseng Som ovenstående kapitel indikerer, er ginseng til stadighed et mere og mere anvendt produkt verden over. I forlængelse af dette er det interessant at se nærmere på, hvilke typer af ginseng der findes, hvad disse består af, og hvorledes de er opbygget. 3.1: Ginsengplanten Ginsengplanten stammer fra Araliaceae familien, og der findes i alt 13 forskellige slags bl.a. kinesisk, koreansk, amerikansk, japansk og russisk ginseng. Tre ginsengtyper menes at have medicinsk effekt, det er: 1) Panax Ginseng C.A. Meyer (kinesisk og koreansk ginseng). 2) Panax Japonicus C.A. Meyer (japansk ginseng). 3) Panax quinquefolius (amerikansk ginseng). Den kinesiske ginsengplante vokser vildt i bjergene i den østlige del af Asien. Den vokser desuden dybt inde i skovområder, da planten foretrækker fugtige og skyggefulde områder. I den tidlige sommer får planten små lilla blomster, og om efteråret får den røde bær, som også bruges i forskellige naturlægemidler [Fulder, 1985]. Ginsengplanten høstes efter 6-7 år, her er rodkroppen omkring 6-7 cm lang og med en diameter på 2-3 cm. Hele roden er omkring 34 cm lang og vejer normalt mellem g, men kan i nogle tilfælde veje helt op til 300 g [Web 2]. Ginseng er distribueret i mange forskellige former bl.a. pulver, flydende ekstrakt, piller og tyggegummi. Den kemiske sammensætning af ginsengprodukterne er meget forskellig grundet den genetiske forskel, der er på ginsengtyperne, og metoden, der bruges til at tørre ginsengroden. Samtidig findes der ginsengprodukter, hvor producenterne fx har tilføjet mineraler og vitaminer [Bahrke et al., 2009]. Figur 3.1: Figuren viser en illustration af en ginsengplante [Web 2]. 3.2: Ginsengs struktur Panax ginsengroden har været undersøgt i flere år for at få kendskab til dens indholdsstoffer og kemiske struktur. Ginsengs indhold varierer alt efter rodens alder og type. Faktisk er der fundet op til 200 forskellige indholdsstoffer i Panax Ginseng. De fleste ginsengtyper indeholder polysakkarider, peptider, polyacetylener (falcarinol og panaxydol) og fedtsyrer. Desuden indeholder de forskellige dammaran steoid saponiner, som i forbindelse med ginseng bliver kaldt for ginsenosider eller panaxosider. Det er disse ginsenosider samt polyacetylenerne, der har en helbredende effekt. Ginsenosiderne kan påvirke utallige dele af kroppens væv, og når dette sker, kan det have en række helbredende virkninger. S i d e 12

14 Ifølge Court [Court, 1975] er der blevet isoleret mindst 31 forskellige ginsenosider fra Panax Ginseng ekstrakt, og antallet af ginsenosider vokser, jo ældre ginsengroden bliver, før den høstes. De fleste ginsengrødder indeholder mindst fire ginsenosider, men når rødderne er blevet minimum seks år gamle, kan de indeholde op til ni ginsenosider. De største ginsenosider kaldes Rx, hvor x erstattes med et bogstav fra a til o (tabel 3.1). Ginseng ekstrakt G115 er en standardiseret blanding af ginsenosider, som benyttes i mange videnskabelige forsøg. G115 indeholder gensenosiderne Rb1, Rb2, Rb2, Rc, Rd, Re, Rf, 20-glucoRf, Rg1, Rg2 og Rh1 i et standardiseret blandingsforhold [Court, 2000]. Ifølge undersøgelser er koreansk og kinesisk Panax Ginseng rig på ginsenosider og indeholder især ginsenosiderne Rb1, Rc og Rg1. Udover de forskellige ginsenosider indeholder Panax Ginseng (C.A. Meyer), ifølge Ardenne og Klemm [Ardenne og Klemm, 1987] også æter opløselige forbindelser, kvælstofs holdige forbindelser, omskiftelige forbindelser, polysakkerider og sporingsstoffer [Bahrke et al., 2009; Attele et al., 1999; Pedersen et al., 2008]. De største ginsenosider Navn Hovedtype Navn Hovedtype Ra Panaxatriol Rg1 Panaxatriol Rb1 Panaxadiol Rg2 Panaxatriol Rb2 Panaxadiol Rg3 Panaxadiol Rc Panaxadiol Rh1 Panaxatriol Rd Panaxadiol Rh2 Panaxadiol Re Panaxatriol Rh3 Panaxadiol Rf Panaxatriol Ro Oleanolsyre Tabel 3.1: Tabellen viser navnene på de største ginsenosider i Panax Ginseng, samt hvilken af de tre hovedgrupper de tilhører [Bahrke et al., 2009, revideret]. På baggrund af de forskellige ginsenosiders kemiske opbygning klassificeres de i tre hovedgrupper (tabel 3.1). Den første gruppe kaldes for panaxadioler (C 30 H 52 O 3 ) og den anden kaldes for panaxatrioler (C 17 H 26 O 3 ). De to omtalte ginsenosider hører under gruppen af steoid saponiner, som i deres opbygning ligner steroider. Ligesom steroider er panaxadiol og panaxatriol opbygget af et steroidskelet, se figur 3.2 A, som består af 17 kulstofatomer, der er bundet sammen, så de danner tre heksagoner og en pentagon. Steroidskelettets forbindelser tillader, at andre kemiske forbindelser kan binde sig til skelettet. Dette betyder, at molekylet kan blive omdannet således, at ginsenosidet kan passere membranerne. Denne udskiftningsevne gør, at ginsenosider såvel som steroider kan have forskellige effekter [Bahrke et al., 2009]. Udover steroidskelettet består de forskellige ginsenosider af modificerede kulstofsidekæder, der er bundet til C-20. Dette ses bl.a. hos andre steroid saponiner, fx kolesterol. Samtidig er en hydroxyl gruppe (OH) og en sukkertype bundet til steroidskelettet. Sukkertyperne er glukose, maltose, fruktose eller sakkarose. Udover panaxadiol og panaxatriol findes der yderligere en gruppe ginsenosider, det er de såkaldt ikkesteoid saponiner, også kaldet for oleanolsyre (C 31 H 50 O 3 ). I denne gruppe findes der kun et enkelt ginsenosid, nemlig typen Ro [Attele et al., 1999; Web 3]. 13 S i d e

15 Figur 3.2: A) Figuren viser steroideskelettet som panaxadiol og panaxatriol ginsenoiderne består af. B) Figuren viser nummereringen af de forskellige kulstofsatomer, der indgår i et steroideskellet [Web 4, revideret]. Det er placeringen af de forskellige sukkertyper, der adskiller ginsengtyperne fra hinanden. Sukkertyperne sidder forskelligt afhængig af, om der er tale om panxadioler, panaxatrioler eller oleanolsyre. Sukkertyperne kan enten sidde i forbindelse med C-3, -6 eller -20 (figur 3.3). Undersøgelser har vist, at placeringen af sukkertyperne kan have indflydelse på deres virkning. Desuden adskiller de forskellige ginsenosider sig fra hinanden ved placeringen og antallet af hydroxylgrupperne (OH). Disse forskelle kan have indflydelse på ginsenosidernes passage gennem membranerne. En sidste forskel på de forskellige ginsenosider er stereokemien ved C-20. Strukturen på de forskellige ginsenosider: panaxadiol, panaxatriol og oleanolsyre (figur 3.3). I tabellen, i forbindelse med nedenstående figur, anskueliggøres det, hvilke sukkertyper der er bundet til de forskellige ginsenosider. Disse er β-d-glucopyranosyl (glc), α-l-rhamnopyranosyl (rha), α-l-arabinopyranosyl (arap) og α-l-arabinofuranosyl (araf) Attele et al., 1999; Pedersen et. al, S i d e 14

16 Figur 3.2: Figuren viser den kemiske struktur for hhv.: Panaxadioler (A), Panaxtrioler (B) og Oleanic acid (C). Ginsenosidstrukturen til højre i figur A er gensenosid Rh3, denne er forskellig fra andre typer at panaxadioler, da dens sidekæde afviger fra de andres sidekæder Attele et al., 1999, revideret. 3.3: Nedbrydning af ginseng Før de forskellige ginsenosider og polyacetylenerne i ginseng har en effekt, skal de optages i kroppen, og dette sker hovedsageligt i tarmsystemet. For at ginsenosiderne kan absorberes i tarmsystemet skal de passere mindst to membranlag. Disse membranlag består både af proteiner og lipider (fedtstoffer), og her er lipiderne vigtige for ginsenosidernes passive transport over cellemembranen. De vigtigste lipider i denne transport er fosforlipider. Fosforlipiderne består af en hydrofob (vandskyende) del, som er de fede syrer, og en hydrofil del (vandsøgende), som består af glycerol, fosfat og en ekstra alkoholgruppe. Cellemembranernes hydrofobe lag gør det meget vanskeligt for intakte ginsenosider at passere cellemembranen. Årsagen til dette er, at intakte ginsenosider er meget polære pga. sukkerenhederne, som er bundet til steroidskelet, og dette betyder, at optagelsen af intakte ginsenosider i kroppen er meget lille. En stor del af ginsenosiderne omdannes til mindre polære ginsenosider ved, at en eller flere af sukkertyperne fraspaltes i maven og tarmsystemet. I maven nedbrydes ginsenosiderne ved en sur hydrolyse, hvilket forårsages af mavesyrens lave ph-værdi, mens de i tarmen omdannes ved bakteriel nedbrydning. De nedbrudte ginsenosider er ikke ligeså hydrofile, som de intakte ginsenosider, og derfor bliver optagelsen i cellemembranerne større. Et eksempel på en nedbrydelsesproces kan være nedbrydelsen af ginsenosid Rb1. I maven nedbrydes Rb1 først til Rg3 ved en fraspaltning af en sukkerenhed. Derefter nedbrydes Rg3 til en række andre ginsenosider i tarmen, bl.a. et ginsenosid kaldet forbindelse K. Netop forbindelse K har vist sig at besidde næsten alle de farmakologiske egenskaber, som er kendetegnet for ginseng [Pedersen et al., 2008]. Polyacetylerne (falcarinol og panaxydol) er, i modsætningen til ginsenosiderne, meget lipofile. Dette betyder, at deres nedbrydelse i kroppen er bedre, grundet den bedre passage gennem cellemembranerne [Pedersen et al., 2008]. Efter denne redegørelse for ginsengs biokemiske struktur, samt hvilke aktive stoffer ginsengplanten indeholder, er det relevant at undersøge, hvad litteraturen fortæller omkring ginsengs effekt. 15 S i d e

17 Kapitel 4: Ginsengs effekt Ginseng har været anvendt som et lægemiddel i adskillige årtusinder. Ginseng siges, at have en effekt på flere forskellige parametre, både mentale såvel som fysiologiske. I følgende kapitel vil der blive gjort rede for en række af disse parametre. Dette vil ske på baggrund af den nutidige viden omkring emnet. Ifølge litteraturen kan ginseng både have en stimulerende eller hæmmende effekt. Ifølge Bahrke et al. [Bahrke et al., 1994] bliver ginseng i et bredt omfang brugt til at behandle lidelser som eksempelvis: træthed, hovedpine, hukommelsestab og diabetes mellitus. Ligeledes kan generelle lever- og nyresygdomme føjes til listen over lidelser, som kan behandles med ginseng. Ud over at have en helbredende effekt på ovenstående sygdomstilstande kan ginseng ligeledes have en effekt på forskellige fysiologiske parametre. Eksempelvis har ginseng en stimulerende effekt på produktionen af røde blodceller og nedbrydelsen af fedtsyrer. Herudover menes ginseng at have en direkte effekt på cellernes levetid, vækst og spaltning. Det er dog vigtigt at bemærke, at der kun menes normale celler, for tilsvarende siges det, at ginseng kan have en hæmmende effekt på væksten og spaltningen af unormale celler, som eksempelvis kræftceller *Web 5; Liang et. al., Ginseng menes desuden at have en stimulerende effekt på forskellige fysiologiske parametre og derved have en positiv indflydelse på præstationsevnen. Ophobning af laktat i musklerne skulle eftersigende blive mindre, hvilket medfører, at den aerobe udholdenhed forøges. I forlængelse af dette påvises det desuden, at ginseng kan virke stimulerende på muskeltrætheden. Derudover menes ginseng, at have en effekt på kulhydrat- og fedtforbrændingen, pulsfrekvensen, iltoptagelsen og den maksimale iltoptagelse [Web 5; Liang et. al. 2005]. S i d e 16

18 Kapitel 5: Afgrænsning Dette kapitel har til formål at belyse, hvilke elementer der vil blive redegjort for i dette projekt. Det blev anskueliggjort i de to foregående kapitler, at der findes flere forskellige typer af ginseng, og at der findes en række faktorer, som ginseng kan have en stimulerende effekt på. Det har derfor været nødvendigt at foretage en afgræsning ift. ginsengtype og hvilke faktorer, der skulle undersøges i projektets empiriske del. Ginsengtypen, som der arbejdes med i dette projekt, er af typen Panax Ginseng C. A. Meyer. Producenten af den benyttede ginsengkapsel er Arkokaps. I Kapitel 9: Forsøgsprotokol vil der foreligge en produktbeskrivelse af Arkokaps Ginseng. Effekten af Arkokaps Ginseng vil blive undersøgt på primært to forskellige fysiologiske parametre. Derved er de forskellige mentale og fysiske lidelser, som er opstillet i Kapitel 4: Ginsengs effekt, ikke medtaget i dette studie. De to primære fysiologiske parametre, som undersøges, er hhv. den maksimale iltoptagelse (VO 2 max) og den aerobe metabolisme. I de følgende kapitler vil der blive gjort rede for ginsengs effekt på de pågældende parametre, vha. resultater fra tidligere studier. Fokus i kapitlerne vil være på hvilke elementer, som kan tages i betragtning, når man arbejder med iltoptagelse, VO 2 max, pulsfrekvens og den aerobe metabolisme ift. ginseng. 17 S i d e

19 Kapitel 6: Iltoptagelsen Som det blev beskrevet i Kapitlet 4: Ginsengs effekt har tidligere studier påvist, at ginseng har en stimulerende effekt på iltoptagelsen. Denne teori bekræftes af Boon og Smith i 2004, da de fandt frem til en forøgelse af den maksimale iltoptagelse. I samme studie fandt de desuden et signifikant fald i pulsfrekvensen efter indtagelse af ginseng. Samme tendens blev påvist i et studie [Forgo I. og Schimert G., 1985], som fandt en signifikant forskel i ginsengs påvirkning på iltoptagelsen (forøget) og pulsfrekvensen (formindsket). Dog vil der fra et kritisk synspunkt mangle nogen validitet, da forsøget hverken var doubleblinded og ikke umiddelbart var foretaget med en randomisering af forsøgsgrupperne. Påstanden bekræftes yderligere af Forgo et al. [Forgo et al., 1981]. Studiet viste, at indtagelse af ginseng ekstrakt G115 havde en stimulerende effekt på iltoptagelse hos veltrænede atleter. Ligeledes konstaterede Forgo et al. en signifikant lavere pulsfrekvens efter indtagelsesperioden. Således støttes teorien om, at en forøgelse af iltoptagelsen finder sted efter indtagelse af ginseng både hos veltrænede og mindre trænede. Dog skal det fremhæves, at flere studier [Morris AC et al., 1996] ikke har påvist en signifikant forskel i iltoptagelse efter indtagelse af ginseng. Det følgende studie viste ingen signifikant forskel i iltoptagelsen under aerobt submaksimalt arbejde. Forsøget bestod af 31 raske mænd, som blev randomiseret i 3 grupper. Derudover var designet et doubleblinded, placebo kontrolleret studie. Den ene gruppe fik placebo, den anden gruppe fik ginseng (ekstrakt G115) svarende til 200 mg, og den sidste gruppe fik en ginseng mængde svarende til 400 mg. I dette forsøg blev bl.a. forsøgspersonernes iltoptagelse, minutvolumen, blodlaktat og pulsfrekvens registreret. Formålet var at teste om ginseng havde nogen effekt på submaksimalt og maksimalt aerobt arbejde efter otte ugers supplement. Forsøgspersonerne skulle arbejde på en ergometercykel med en belastning svarende til 100 W, 150 W og 200 W. Hver forsøgsperson skulle cykle med disse belastninger i 3 minutter hver. Derefter blev belastningen øget med 50W hvert tredje minut indtil total udmattelse. Resultaterne viste, at der ikke var nogen signifikant forbedring af hverken iltoptagelse, minutvolumen, blodlaktat eller pulsfrekvens [Engels og Wirth, 1997]. Dette har til dels bevirket i en kritisk tilgang til håndtering af projektets forsøgsdesign. På baggrund af disse artiklers påstande, specielt om at ginseng skulle have en stimulerende effekt på iltoptagelsen, vil der i det følgende kapitel blive gjort rede for de fysiologiske parametre, som har indflydelse på iltoptagelsen. 6.1: Iltoptagelseshastigheden Iltoptagelseshastigheden angiver den mængde ilt, der optages af kroppen pr. minut (L O 2 /min). Iltoptagelseshastigheden kan formuleres på følgende måde (Ficks princip): Iltoptagelsesastigeden(l O 2 /min) = minutvolumen(l blod/min) udnytningen(l O 2 /l blod) Iltoptagelseshastigheden, som fremover benævnes iltoptagelsen, er et produkt af minutvolumen og forskellen mellem det arterielle og venøse blod. Under arbejde stiger iltoptagelsen i takt med belastningen, og stigningen skyldes en øgning af både minutvolumen og udnytningen (A-V differensen). Der vil i nedenstående kapitler (hhv. kapitel 6.2.1: Minutvolumen og 6.2.2: A-V differensen ) være en gennemgang af disse parametre og hvordan de reagerer ved fysisk aktivitet. Den aerobe effekt er et udtryk for kroppens evne til at omdanne en stor energimængde pr. tidsenhed under forbrug af ilt. Her har iltoptagelsen og den maksimale iltoptagelse (VO 2 max), som er lig med den aerobe effekt, en vigtig rolle. En øget belastning vil i starten af en arbejdsperiode betyde, at iltoptagelsen stiger lineært. Ved en kontinuert forøgelse af belastningen vil der forekomme en afbøjning af denne linearitet, og herefter vil der opnås et stabilt niveau for iltoptagelsen. Dette niveau vil være et udtryk for S i d e 18

20 den maksimale iltoptagelse. Ifølge Ficks princip skyldes dette en øgning af minutvolumen og/eller en forbedret udnytning. Det er dog primært en forøgelse af minutvolumen, der er årsag forøgelsen af iltoptagelsen. (se kapitel 4.1.2: Minutvolumen ) *Michalsik og Bangsbo, Når personers maksimale iltoptagelse testes, er der nogle begrænsninger for hvor høj en VO 2 max personerne kan opnå. Personers individuelle kropskomposition kan have stor indflydelse på VO 2 max. En række studier har vist, at den maksimale iltoptagelse hænger nøje sammen med hjertets pumpekapacitet, da det primært er den begrænsende faktor for den maksimale iltoptagelses størrelse [McArdle et al., 2007]. VO 2 max kan variere betydeligt afhængig af træningstilstand. Alligevel kan to personer med samme træningstilstand have forskellig VO 2 max. Dette skyldes både deres aerobe effekt samt deres kropskomposition. Hvis der er forskel på VO 2 max på to personer, kan 70 % af variationen skyldes kropsmassen [McArdle et al., 2007]. 6.2: Det kardiovaskulære system I følgende kapitler vil de kardiovaskulære faktorer, der har relevans ift. ginsengs effekt på iltoptagelsen og pulsfrekvensen blive beskrevet : Minutvolumen Når en person er fysisk aktiv, har kroppens muskulatur brug for en større mængde ilt i takt med at belastningen stiger. For at imødekomme musklernes iltbehov under fysisk aktivitet, vil hjertet forsøge at sende en større mængde blod rundt i kroppen. Den første faktor, der er aktuel ift. iltoptagelsen, er minutvolumen, som er et udtryk for, hvor meget blod hjertet pumper rundt pr. min., og kan udtrykkes således [McArdle et al., 2007]: minutvolumen = pulsfrekvens slagvolumen Minutvolumen er et produkt af pulsfrekvens og slagvolumen. Pulsfrekvensen (slag/min) vil afhænge af den aktuelle træningstilstand (Figur 6.1). Figur 6.1: Figuren viser hvorledes en utrænet og en trænet persons pulsfrekvens varierer som funktion af iltoptagelsen [McArdle et al., 2007, revideret]. En sammenligning af trænede og utrænede personer viser, at der er stor variation i pulsfrekvens ved samme arbejdsbelastning. Dette skyldes, at trænede igennem træning har udviklet en større slagvolumen. Med en større slagvolumen (slag/min), er det muligt at bevare en lav pulsfrekvens, og samtidigt opnå en stor minutvolumen. Det er specielt atleter, som dyrker aerob fysisk aktivitet, der får en øget slagvolumen. Samtidigt vil en øget blodvolumen, en øget hjertekontraktionsmekanisme og en øget volumen af den venstre ventrikel forøge slagvolumen. En aerobt trænet person vil have en større slagvolumen, som udover det autonome nervesystem skyldes, at hjertet og arterierne adapteres til træningen og derfor mister deres stivhed. Den maksimale slagvolumen opnås under aktivitet. Utrænede personer opnår den største slagvolumen, når en person arbejder ved % af sin VO 2 max [McArdle et al., 2007]. 19 S i d e

21 Iltindhold i blodet (ml dl ¹) Gruppe 523, Sports Science AAU, 5. semester 6.2.2: A-V differensen Den anden faktor, der var vigtig i relation til iltoptagelsen, er iltudnytningen. Den angiver den mængde ilt, der afleveres til vævene pr. liter blod (A-V differensen). Et studie [Ardenne og Klemm, 1987] har vist, at indtagelse af ginseng (ekstrakt G115) over 4 uger har en forbedrende effekt på A-V differensen i hvile. Det rapporteres, at der efter indtagelsen var en højere iltkoncentration i det arterielle blod og en lavere iltkoncentration i det venøse blod. Det kan ifølge Ardenne og Klemm [Ardenne og Klemm, 1987], bl.a. skyldes, at ginseng ekstraktet går ind og udvider de fineste kapillærer. Forsøget viste en forøgelse af iltoptagelsen i organismer og ilttransporten til organer og væv fra hvad der korresponderer fra ca. 100 % til 129 % efter indtagelsen. Dette betyder, at forskellen mellem det arterielle og venøse iltindhold stiger fra 35 % til 44 % efter ginseng indtagelsen [Ardenne og Klemm, 1987]. Blodet indeholder ca. 20 ml ilt pr. dl blod, og i hvile vil metabolismen bruge gennemsnitligt 5 ml af den oxygen mængde, der transporteres rundt i kroppen gennem blodbanerne. Det svarer til en A-V differens på ca. 5 ml oxygen pr. dl blod, og det betyder at 75 % af ilten, som diffunderes over i blodet ved indånding, stadigvæk vil være bundet til hæmoglobin i blodet [McArdle et al., 2007]. Iltindholdet i arterierne er relativt konstant under forskellige arbejdsbelastninger, hvorimod iltindholdet i venerne varierer ift. musklernes forbrug. Dvs. at hvis arbejdsintensiteten stiger, bliver iltudnytningen ligeledes større [Michalsik og Bangsbo, 2006]. Figur 6.2 viser en tydelig forøgelse af A-V differensen, som er rummet imellem det arterielle iltindhold (blå streg) og det venøse iltindhold (rød streg), i takt med et øget fysisk arbejde. 25 A-V differensen Ilt forbrug (L min ¹) Arterielt iltindhold" venøst iltindhold Arteriel ilt kapacitet Figur 6.2: Figuren viser forandringer i A-V differensen fra hvile til maksimal arbejde hos fysisk aktive mænd [McArdle et al., 2007, revideret]. Det ses, at iltindholdet i det arterielle blod er nogenlunde stabilt, og stiger kun en smule under stigende arbejde. Derimod falder iltindholdet betydeligt i det venøse blod, hvilket skyldes musklernes øgede iltforbrug. Iltindholdet i det venøse blod kan variere fra ml dl -1 under hvile til 2 4 ml dl -1 under arbejde. Dette mønster (figur 6.2) er gældende for aktive mænd såvel som for aktive kvinder [McArdle et al., 2007]. Følgende faktorer påvirker A-V differensen arbejde. Under fysisk aktivitet sørger centrale og perifere parametre for at forøge oxygenoverførelsen til det aktive væv. Dette gøres ved at aflede store mængder blod fra minutvolumen hen til den aktive muskulatur. Afledningen kan have indflydelse på størrelsen af A-V differensen under maksimalt arbejde. Nogle væv går på kompromis med blodtilførslen og distribuerer S i d e 20

22 blodet, for at have mere ilt til muskelmetabolismen [McArdle et al., 2007]. Det kunne fx være ved cykling, hvor de arbejdende muskler i benene får tilført mere blod end musklerne i armene. Hvis man øger antallet af mitokondrier og øger den aerobe enzymaktivitet, ved fx at lave aerob træning, forbedres muskelmetabolismen under arbejde. Dette medfører ligeledes en bedre aerob ATP omdannelse, og disse adaptationer er i sidste ende med til at forøge A-V differensen. 6.3: Estimering af VO 2 max VO 2 max kan måles direkte ved en VO 2 max test, men VO 2 max kan også estimeres. Ved at estimere en persons maksimale iltoptagelse benyttes individets pulsfrekvens og iltoptagelse under submaksimalt arbejde. Iltoptagelse og arbejdsbelastning er tilnærmelsesvis proportionale, og derfor kan VO 2 max estimeres ud fra iltoptagelse og pulsfrekvens. Figur 6.3: Figuren viser at iltoptagelsen stiger lineært i takt med arbejdsbelastningen [Pedersen og Saltin, 2003]. Det lineære forhold mellem iltoptagelse og pulsfrekvens kan generelt benyttes under let til moderat aktivitet (figur 6.3). Når aktivitetsniveauet intensiveres vil kurven stagnere for visse personer. Dette betyder, at VO 2 max vil blive underestimeret. Når VO 2 max estimeres ud fra submaksimalt arbejde, er der derudover nogle forhold, som skal tages i betragtning. Den maksimale pulsfrekvens kan bestemmes ud fra en maksimaltest eller beregnes ved at trække forsøgspersonens alder fra 220. Denne pulsfrekvens kan variere med 10 slag/min for personer med samme alder, hvilket kan betyde, at VO 2 max kan estimeres både for højt og for lavt. Selv under standardiserede forhold kan forsøgspersonernes pulsfrekvens variere med omkring 5 slag/min fra dag til dag under submaksimalt arbejde [McArdle et al., 2007]. 21 S i d e

23 Kapitel 7: R-værdi Ginsengs effekt på metabolismen ift. fysisk aktivitet er hovedsageligt blevet undersøgt i dyreforsøg. Ud fra disse undersøgelser menes ginseng at kunne ændre kulhydrat- og fedtforbrændingen. Ginseng menes, at kunne forbedre den aerobe energiomsætning, dette ved at øge skeletmuskulaturens biokemiske kapacitet så der forbrændes mere fedt, mens der spares på kulhydratdepoterne [Engels et al., 1996]. En undersøgelse på rotter, som var blevet fodret med Panax Ginseng, viste, at rotter udsat for ginseng havde et højere blodsukkerniveau end rotter fra en placebogruppe. Samtidig var koncentrationen af fede frie fedtsyrer (FFA) i blodet mindre i ginsenggruppen. Den øgede fedtforbrænding under fysiske aktivitet ved indtagelse af ginseng skyldes, ifølge Avakian et al. [Avakian et al., 1984], muskulaturens øgede forbrænding af de FFA fra blodet. Der forbrændes % mindre glykogen, når koncentration af FFA i blodet stiger. Samtidig er mængden af FFA, der forbrændes, afhængig af ilt. Dette indikerer, at det er de oxidative muskelfibre (type 1), der benytter de FFA i deres energiomsætning [Costill et al., 1977]. Enkelte studier kunne dog ikke påvise en effekt på fedtforbrændingen efter indtagelsen af ginseng. Herunder et dobbelt blinded, randomiseret, placebo kontrolleret, cross-over studie fra 1991, hvor 50 mandlige idrætslærer viste ginseng ingen forandring i R-værdien. Testen i dette projekt var en maks. test, hvor den respiratoriske udvekslingskvotient blev målt efter hver 3. min [Pieralisi et al., 1991]. Ud fra at størstedelen af studierne støtter påstanden om, at ginseng har en stimulerende effekt på metabolismen, vil der i det følgende blive redegjort for de fysiologiske parametre, som har relevans ift. projektets problemstillinger. Den aerobe kapacitet fortæller noget om en persons udholdenhed, hvilket vil sige evnen til at udføre fysisk arbejde over en længere tidsperiode. Personer med en stor aerob kapacitet sparer på glykogendepoterne som følge af en større fedtforbrænding, hvilket er afgørende for at arbejde med en høj intensitet over en længere periode [Michalsik og Bangsbo, 2006]. Respirationskvotienten (RQ) benyttes til at undersøge, om der forbrændes fedt eller kulhydrat, og dermed hvordan en persons aerobe kapacitet er. Til at finde RQværdien benyttes iltoptagelsen og kuldioxid udskillelsen, da RQ beregnes således: RQ = CO 2udskilt O 2 optaget Ud fra RQ er muligt at vurdere, om en person forbrænder kulhydrat, fedt eller protein. For at RQ kan benyttes som en valid værdi for katabolismen i cellerne, skal forsøgspersonen være i hvile eller i steadystate. Hermed menes, at personens katabolisme ikke må afhænge af den anaerobe katabolisme. Nedenstående formler er et udtryk for den kemiske komposition for kulhydrat og fedt samt hvorledes deres RQ beregnes [McArdle et al., 2007]. Kulhydrat: C 6 H 12 O 6 +6O 2 6CO 2 + 6H 2 O RQ = 6CO 2 6O 2 = 1,0 Fedt: C 16 H 32 O 2 +23O 2 16CO H 2 O RQ = 16CO 2 23O 2 = 0,696 En RQ på 1,0 indikerer, at der forbrændes kulhydrat. En RQ på 0,7 fortæller, at der forbrændes fedt og en RQ-værdi på 0,82 karakteriserer forbrænding af protein (tabel 7.1). S i d e 22

24 RQ Fedt % Energi fra Kulhydrater 0, , , , , , Tabel 7.1: Tabellen viser den procentuelle andel af kulhydrat- og fedtforbrænding under fysisk aktivitet [Michalsik og Bangsbo, 2006, revideret]. RER er normalt lig med RQ, men RER betegner blot målingen af CO 2 udskillelse og O 2 indånding, hvorimod RQ beskriver katabolismen i cellerne. RER kan derfor være højere end RQ [Pedersen og Saltin, 2003]. RERværdien vil fremover udtrykkes som R-værdien og udtrykkes således: R = udåndet CO 2 optaget O 2 Følgende faktorer influerer på forholdet mellem kulhydrat- og fedtforbrænding: Fødeindtagelsen i tiden (dage) op til arbejdet. Intensitet af arbejde. Varighed af arbejde. Forsøgspersonens fysiske træningstilstand. Har en forsøgsperson indtaget en kulhydratholdig diæt vil R-værdien i hvile eller under arbejde være større end 0,9. Har vedkomne derimod indtaget en varieret kost, vil R-værdien ved let arbejde ligge mellem 0,8 og 0,9. Energimetabolismen under arbejde varierer altså efter kostsammensætningen [Michalsik og Bangsbo, 2006]. 7.1: R-værdien under fysisk aktivitet Ud fra figur 7.1 kan R-værdien variere betydeligt afhængig af træningstilstand. Hvis personer belastes rigtig hårdt vil de opnå en R-værdi, som kan ligge over 1,0, dvs. der tilføres energi fra anaerobe processer. Ved intenst arbejde sker der en udvaskning af CO 2 fra blodets bikarbonater, hvilket betyder, at der udskilles mere CO 2, end der produceres ved energistofskiftet. Derfor er det nødvendigt at vurdere hver enkel persons aktuelle træningstilstand, for at undgå en for høj belastning når R-værdien måles. Samtidigt vil en for lav belastning betyde, at personen ikke presses tilstrækkeligt fysisk [Michalsik og Bangsbo, 2006]. 23 S i d e

25 Figur 7.1: Figuren viser, hvordan R-værdien varierer for en trænet og en utrænet person ved forskellige belastninger [Pedersen og Saltin, 2003]. Ifølge Pedersen og Saltin [Pedersen og Saltin, 2003] karakteriseres en arbejdsbelastning svarende til % af VO 2 max som moderat arbejde. Under denne intensitet vil R-værdien være i nærheden af 0,9, og den vil ikke falde bemærkelsesværdigt i en arbejdsperiode på 30 min.. Dermed kommer 1/3 af energien fra fedt og 2/3 fra kulhydrat forbrænding. Muskelglykogenlagrene vil blive reduceret kraftigst de første min. [Pedersen og Saltin, 2003]. Når kroppens fedtdepoter skal bruges som energikilde, under fysisk arbejde, sker det ved, at fedtet (triglyceriderne) spaltes til glycerol og frie fedtsyrer, som begge diffunderer ud af fedtcellerne. Denne reaktion kaldes lipoprotein lipasen, da det enzym, der spalter triglyceriderne, hedder lipoprotein. Efterfølgende bindes fedtsyrerne til albumin, hvilket bevirker at de bliver vandopløselige og dermed kan transporteres med blodet ud til musklerne. Fedtsyrerne bundet til albumin i blodet kaldes også de frie fedtsyrer (FFA) [Schibye og Klausen, 2008]. Om det fedt, som forbrændes, kommer fra intracellulært eller extracellulært fedt, afhænger af personens aktuelle træningstilstand, fødeindtagelse, arbejdsintensitet og varighed. Under lavt til moderat fysisk arbejde, øges blodgennemstrømningen gennem fedtdepoterne og dermed øges frigørelsen af FFA til musklerne. Ved et mere intenst arbejde vil fedtvævet have problemer med at øge frigivelsen af FFA. Dette vil bevirke, at der kan registreres et fald af FFA i blodet. Samtidig vil det betyde, at musklerne benytter mere glykogen, og at triacylglycerol oxidationen i musklerne øges [McArdle et al., 2007]. 7.2: Metabolismen under steady-state Personer skal være i steady-state for at R-værdien kan analyseres efter hensigten. Steady-state beskriver balancen mellem den energi, som et givent muskelarbejde kræver, og den ATP som bliver produceret i den aerobe metabolisme. Under steady-state akkumuleres der ikke laktat i blodet, da alt laktat, som bliver produceret, enten oxideres eller bliver omdannet til glukose via Cori cyklussen i leveren og i nyren [McArdle et al., 2007]. Størstedelen af befolkningen kan præstere % af deres VO 2 max i steady-state med meget lidt, eller helt uden at akkumulere blod laktat [McArdle et al., 2006]. På figur 7.2 ses det, at det er muligt at fortsætte aktiviteten i længere tid, når steady-state er opnået. Den hæmmende faktor kan her være væsketab og udtømning af elektrolytter [McArdle et al., 2007]. S i d e 24

26 Figur 7.2: Figuren viser, at steady-state opnås efter ca. 6 minutter, hvor personen har en iltoptagelse på ca. 18 ml kg -1 min -1 [McArdle et al., 2006]. I de første minutter af en given aktivitet er det ikke muligt at opnå steady-state. Iltoptagelsen vil i stedet være lavere end steady-state niveauet. Dette skyldes, at den lagrede ATP sørger for den energi, som musklerne har brug for i de første minutter. Efterfølgende vil ilt være vigtig i resyntesen af ATP under tre kemiske forhold: Glykolysen, β-oxidering af fedtsyrer og citronsyre cyklussen [McArdle et al., 2006]. 25 S i d e

27 Kapitel 8: Problemformulering og hypotese 8.1: Problemformulering På baggrund af ovenstående problemafgrænsning, er følgende problemformulering opstillet: Hvilken effekt har seks ugers daglig indtagelse af 300 mg Panax Ginseng (C.A. Meyer) på fysisk aktives VO 2 max og metabolisme under submaksimalt aerobt arbejde? Hvilken effekt har Panax Ginseng (C.A. Meyer) på iltoptagelsen? o Kan ginseng forbedre VO 2 max? o Kan ginseng mindske iltforbruget over et submaksimalt arbejde med konstant belastning? Hvilken effekt har Panax Ginseng (C.A. Meyer) på metabolismen under aerobt arbejde? o Kan ginseng øge fedtforbrændingen under submaksimalt arbejde med konstant belastning? Hvilken effekt har Panax Ginseng (C.A. Meyer) på pulsfrekvensen? o Kan ginseng mindske pulsfrekvensen under et submaksimalt arbejde med konstant belastning? 8.2: Hypotese Ud fra teorien omkring ginsengs effekt på iltoptagelsen og metabolismen under aerobt arbejde (hhv. Kapitel 6: Iltoptagelsen og Kapitel 7: R-værdien ) er følgende hypoteser til det empiriske forsøg opstillet. Grundet diskussion blandt forskerne, kan det være vanskeligt at opstille en entydig hypotese omkring ginsengs effekt på iltoptagelsen og metabolismen. Ginsengs effekt på iltoptagelsen: Flere studier (bilag 2) har vist at ginseng har en forbedrende effekt på A-V differensen, hvilket vil resultere i en bedre iltoptagelse. Desuden har enkelte studier vist, at ginseng forbedrer slagvolumen, hvilket influerer positivt på iltoptagelsen. Ginsengs effekt på metabolismen: Studier (bilag 2) har vist, at ginseng øger tilgængeligheden af frie fedtsyrer i musklerne under fysisk aktivitet. Dermed vil den aerobe kapacitet forbedres, da der spares på glykogendepoterne. Ovenstående studier ligger til grund for dette projekt, og derved forventes det, at der ved indtagelsen af Panax Ginseng (C.A. Meyer) registreres en øget maksimal iltoptagelse samt en forbedret fedtforbrænding under aerobt submaksimalt arbejde. S i d e 26

28 Del 2 Kapitel 9: Forsøgsprotokol I dette kapitel vil forsøgsdesignet blive beskrevet, med gennemgang af forsøgspersonernes karakteristika, det anvendte ginsengprodukt samt testopstillingen for de to udførte tests. Afslutningsvis vil det blive beskrevet, hvordan testdataene er blevet behandlet. 9.1: Forsøgsdesign Forsøget er opbygget som et kontrolleret eksperimentelt design med to parallelle grupper. Det var hhv. en eksponeret gruppe, der fik ginseng, og en ikke-eksponeret gruppe, som fik placebo. Otte frivillige forsøgspersoner blev ved randomisering opdelt i de to grupper. Forsøget var triple-blinded, hvilket vil sige, at hverken forsøgspersonerne eller de forsøgsansvarlige vidste, hvem der fik ginseng eller placebo. De testansvarlige var blinded til og med resultatanalysen. Dette blev gjort for at sikre forsøget mod bias. Forsøgspersonerne indtog én ginseng- eller placebokapsel dagligt i seks uger. Forud for den seks uger lange forsøgsperiode, blev forsøgspersonerne testet (pretest). Efter seks uger blev forsøgspersonerne igen testet (posttest) for at undersøge, om ginseng havde haft en positiv effekt. Tidsperioden på seks ugers intervention blev fastlagt, da tidligere studier havde vist, at der ved indtagelse af ginseng, først registreres en signifikant forskel efter én til tre måneder [Web 6]. 9.2: Deltagerne Otte sunde og raske mænd (alder = 23,1 2,9 år, højde = 187,1 6,4 cm, vægt = 83,4 16,8 kg), som alle var fysisk aktive, meldte sig frivilligt til at deltage i forsøget. Testdeltagerne blev via et kvalitativt spørgeskema spurgt, om de tog medicinske præparater eller kosttilskud af nogen art, da dette kunne få betydning for udførelsen og/eller resultatet af forsøget. Der var ingen indikation om dette (bilag 3-10). Forud for forsøget blev alle deltagere informeret om de forskellige bivirkninger, der kunne forekomme ved indtagelsen af ginseng (bilag 13). Alle testpersoner accepterede de mulige risici. Før prestesten blev forsøgspersonernes alder, vægt og højde registreret. Ud fra de følgende to tabeller ses placebo- og ginsenggruppens data for alder, vægt og højde. Placebogruppen N Minimum Maksimum Mean Std. Deviation Alder (år) ,00,816 Vægt (kg) 4 69,3 96,8 80,57 11,592 Højde (cm) 4 181,5 198,5 188,50 7,153 Tabel 9.2: Tabellen viser karakteristika for testpersonerne i placebogruppen. 27 S i d e

29 Ginsenggruppen N Minimum Maksimum Mean Std. Deviation Alder (år) ,25 1,708 Vægt (kg) 4 70,2 100,2 86,00 13,223 Højde (cm) 4 182,0 193,5 187,87 5,498 Tabel 9.3: Tabellen viser karakteristika for testpersonerne i ginsenggruppen. Alle otte forsøgspersoner deltog i hele forsøgsperioden, og derved var forsøgsgrupperne intakte hele forsøget igennem. To forsøgspersoner oplevede sygdom i løbet af forsøgsperioden. Den ene var ramt af sygdom (forkølelse) under posttesten, mens den anden havde været syg (forkølet) i løbet af den 40 dage lange periode. Det er vigtigt at fremhæve, at det ikke menes at være ginsengproduktet, der var årsag til disse sygedage. 9.3: Produktgennemgang Ginsengkapslen Ginsengproduktet, som blev benyttet i dette studie, var af mærket Arkokaps Ginseng. Hver ginsengkapsel indeholder 300 mg pulveriseret ginseng ekstrakt, udvundet af C. A. Meyer roden. Heraf består hver kapsel af ca. 25,5 mg ginsenosider, hovedsageligt ginsenosid Rg1. Kapslen indeholder ikke mineraler og vitaminer, men består udelukkende af ginseng ekstrakt. Arkokaps Ginseng er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og godkendt som et naturlægemiddel. For at blive godkendt, som naturlægemiddel, må produktet kun indeholde tørrede planter eller plantedele. Derudover må produktet ikke overskride den naturlige mængde af aktive stoffer [Web 7]. Ifølge Lægemiddelstyrelsen indeholder Arkokaps Ginseng ginsenosider, glykoner, polysakarider, polyacetylener og andre uidentificerede substratet. I Lægemiddelstyrelsens produktresume for Arkokaps Ginseng oplyses: Ginseng øger den cellulære aktivitet, hvilket kommer til udtryk ved en øgning af den fysiske og mentale kapacitet. I dyrestudier er ginseng vist at reducere mælkesyrekoncentrationen i musklerne under aktivitet. Derudover forbedrer ginseng den intracellulære oxygenudnyttelse [Web 8]. Både ginseng- og placebokapslerne skulle indtages i forbindelse med et større måltid i løbet af dagen. Nærmere information omkring ginsengkapslen findes i bilag 13. Placebokapslen Den anvendte placebokapsel var fremstillet af almindeligt hvedemel, fremstillet af fintmalede hvedekerner, frasigtet kim og skaldele. Hvedemelet blev fyldt i gelatinekapsler (produceret af gelatine fra kalv/okse af Natur Drogeriet A/S). Påfyldningen af gelatinekapslerne blev foretaget under formelle omstændigheder, hvilket betød, at den blev fremstillet under almindelig køkkenhygiejne. 9.4: Testene Forsøgspersonerne blev testet før (pretest) og efter (posttest) indtagelsen af ginseng/placebo. Ved pre- og posttesten blev der foretaget to tests. I den ene var formålet at estimere deltagernes VO 2 max. Den anden test havde til formål at måle forsøgspersonernes R-værdi over en 30 min. arbejdsperiode, hvor der blev arbejdet med en belastning på 50 % af deres VO 2 max. Mellem de to tests havde forsøgspersonerne en restitutionspause på 10 min. Dette blev gjort for at sikre, at forsøgspersonerne ikke var mærket af træthed S i d e 28

Bilag: Ginsengs effekt på den maksimale iltoptagelse og metabolismen under aerobt arbejde Gruppe 523, Sports Science AAU, 5.

Bilag: Ginsengs effekt på den maksimale iltoptagelse og metabolismen under aerobt arbejde Gruppe 523, Sports Science AAU, 5. Indholdsfortegnelse Bilag 3: Forsøgsperson 1... 3 3.1: VO 2 max test:... 3 3.2: R-værdien:... 5 3.3: Puls og iltoptagelse under 3 min. test:... 6 3.4: Spørgeskemabesvarelse før pretest:... 7 3.5: Spørgeskemabesvarelse

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse,

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber?

Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber? Løberseminar, SDU 2015 Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber? Niels Ørtenblad Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Mid Sweden University,

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

03-06-2013. www.motion-online.dk

03-06-2013. www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Biologi. i fokus. 2. Energi til arbejdet

Biologi. i fokus. 2. Energi til arbejdet Biologi i fokus 2. Energi til arbejdet 20. Den tohovede armbøjer, m. biceps brachii. 21. Tværsnit gennem en muskel. 22. Egenskaber for type I og type II muskelfibre. 24. Monosakkarider. 26. Disakkarider.

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning forøg forøg -Træthed i fodbold -Gentaget sprint (høj intens arbejdsevne) -Betydning af aerob form & aerob træning Slide 1 Ph.d stud. Peter M. Christensen Institut for Idræt & Ernæring Københavns Universitet

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi?

Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi? Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi? Af Fitnews.dk - mandag 10. juni, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sportsdrikke-ren-sukker-eller-ra-energi/ Inden for de sidste 15-20 år er der sket en eksplosiv

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.

28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker Substratomsætning og fysisk aktivitet Haderslev d. 1. marts 2011 Dagens instruktør Aut. Klinisk diætist Lektor på Ernæringog Sundhed i Haderslev Certificeretcoach

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen Træningsinddeling - overblik 4 Bevægeapparatet Levende biologisk system, som er opbygget af forskellige væv,

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Konditest: Idrætsrapport/journal

Konditest: Idrætsrapport/journal Idrætsrapport/journal Konditest: Formål: At bestemme konditallet ved 2 forskellige testmetoder: 1. 20m Pendulløbetest 2. 2-punktstest på ergometercykel Forsøgsbeskrivelse: Forsøg 1: Alle på idræts holdet

Læs mere

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND Jens Bangsbo Træningsfysiologi FRYDENLUND Træningsfysiologi Forfatteren og Frydenlund, 2008 1. udgave, 2. oplag, 2011 ISBN 978-87-7118-198-2 Grafisk tilrettelæggelse: Lotte Bruun Rasmussen og Jan Birkefeldt

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller

Læs mere

Sådan træner du bedst med protein-pulver

Sådan træner du bedst med protein-pulver Sådan træner du bedst med protein-pulver Motionisterne køber protein-produkter som aldrig før. De kan have en effekt, men er ikke noget mirakelmiddel, siger eksperter Af Jacob Carlsen, december 2012 03

Læs mere

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering af

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og

Læs mere

Dommer Clinic august 2015. - Kost & Ernæring - Træning & Fysik

Dommer Clinic august 2015. - Kost & Ernæring - Træning & Fysik Dommer Clinic august 2015 - Kost & Ernæring - Træning & Fysik Basket Ball & Fysisk Træning Emil Rasmussen Fysioterapeut, B. Pa ewkr84fysio@gmail.com Strandvejens Fysioterapi & Træning Hellerup Sundhedscenter

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Af Fitnews.dk - tirsdag 10. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/brug-pulsen-til-at-forbedre-din-konditionstraening/ Pulsen kan være et utroligt nyttigt

Læs mere

Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER).

Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER). - Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER). Teori Aerob fitness er evnen til at arbejde kontinuerligt

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion Center for fysioterapi & træning, 2. marts 2011

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion Center for fysioterapi & træning, 2. marts 2011 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009 og Byder velkommen til temaaften om kost og træning Musklerne Når man arbejder stiger iltforbruget og dermed også iltforsyningen til kroppens muskler. Ved fysisk træning dannes der flere kapillærer, dvs.

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009 og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof

Læs mere

www.leading.mono.net

www.leading.mono.net Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Muskelvækst sådan Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Der er ingen tvivl om, at nutidens atleter er betydelig større og stærkere end for bare få

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere