Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter"

Transkript

1 Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Minuttyranni skal væk Brev til rådmanden Referater af FUAM-møder Når ældre får fingrene i tasterne, sker der noget Aktuelle noter årgang Marts 2007

2 Bestyrelse Knud Ramian Tove Holm (sekretær) Søren-Peter Pedersen (kasserer) Traute Larsen Klara Juul-Madsen Kirsten Trollegaard Jørgensen Irma Magnussen Suppleanter: Birthe Grønhøj Børge Helmer Redaktør Traute Larsen, Duevej 17, 8210 Århus V Tlf.: Layout og sats: Børge Helmer, Storhøjvej 16, 8320 Mårslet Tlf.: Sidste frist for stof til Nyhedsbrev nr. 2/2007: 1. august 2007 Læs i dette nummer Leder:Minuttyranniskalvæk...3 FUAMsbrevtilrådmandDortheLaustsen...4 Nårældrefårfingreneitasterne,skerdernoget!...8 Vores værdimåler er penge og ikke livskvalitet Erindringer skrevet med munterhed og livsvisdom.. 11 Trefagforbundspillerudmedvelfærdsplan...14 HvorskalÆldreplejenskaffepersonaletfra?...15 Lægemidler,naturlægemidlerogkosttilskud...16 Referat af FUAM-mødet den 10. januar ReferatafGeneralforsamlingiFUAM...22 Kommendemøder...27

3 Minuttyranni skal væk Arbejdsglæde, god løn og påskønnelse skal ind Hjemmehjælperne og sosuhjælperne arbejder selvstændigt ude i hjemmene og har en god fornemmelse for, hvad den enkelte beboer har behov for og ønsker hjælp til. At der ligger et visitations blad, hvor den hjælp, der er tildelt den enkelte, er pindet ud til minutter, må være en vejledning og grundlaget for, at der kan tildeles hjælp. Men så må det også stoppe her, og det menneske, som lukker en hjælper ind, må også have indflydelse på, hvad der skal ske i eget hjem. At tilrettelægge sit arbejde og have indflydelse på egen arbejdssituation vejerhøjt,nårarbejdsglædeogtilfredshed diskuteres. Mange vælger at arbejde med gamle mennesker, fordi de kan lide det, og de må understøttes ideresarbejdebådefysiskogpsykisk, så de kan beholde glæden ved arbejdet. Efterhånden er der kommet forståelse for fysiske arbejdsforhold, men der arbejdes stadig i rum med for mange tunge møbler og tæpper, og der traves på mange trapper. Det kan ikke være anderledes, når folk bor længst muligt i eget hjem og bliver fanget der til sidst. Der er ventetider på en beskyttet bolig og plejebolig. Det psykiske arbejdsmiljø halter bagefter, når tidsplanerne kører så stramt, at den ene efter den anden bukker under og sygemelder sig for kortere eller længere tid eller søger væk fra faget. Kontrol dræber glæden ved at hjælpe andre. Tiden skal bruges til omsorg ikke til kontrol. Hjemmehjælperen kommer fast i hjemmene og bliver efterhånden kendt med den enkelte og fortrolig med, hvad beboeren ønsker, og så må der være plads til, at hjemmehjælperen kan flytte rundt på opgaverneiløbetafendag,nårder skønnes at være behov for andre ting. Den indsats, hjemmehjælpere og sosuhjælperne udfører hver eneste dag hele året, er en af de vigtigste opgaver i samfundet. Personalet skal lønnes og respekteres, det fortjener de. Hjemmehjælperne er ofte beboerens livline til samfundet. Arbejdet bliver påskønnet af de gamle selv og deres familie, viser mange undersøgelser. Derfor må personalet understøttes på enhver måde. At kunne overkomme sit arbejde og blive påskønnet har vi alle brug for. Så giv dem dog en ordentlig løn og gode arbejdsforhold. TL 3

4 FUAMsbrevtilrådmandDortheLaustsen Rådmand, 1. viceborgmester Dorthe Laustsen (F) Sundhed og Omsorg Rådhuset 8100 Århus C 15. februar 2007 Kære Dorthe Laustsen! FUAM har i løbet af et års tid diskuteret Århus kommunes værdier. Vi har forholdt os kritisk til anvendelsen af værdibegreberne, der skrumpede ind fra 7 trompetstød til 3. Kan man ville værdier uden at det koster noget? Hvad skal man med ord, der ikke kan måles på? Vi synes ikke, det virkede helt troværdigt. Derfor valgte vi at gå lidt mere i dybden. Vi har haft Århus Kommune til at præsentere Værdispillet for os og har prøvet det på egen krop. Vi fandt, at Værdispillet også gav os som borgere væsentlige diskussioner. Vi besluttede derfor at undersøge, hvad vi som borgere ville lægge i de tre værdier. Det skete på tre møder i oktober, november og januar måned. Vi har ikke søgt at nå hele vejen rundt, men har taget udgangspunkt i de vigtigste erfaringer, som vi hver for sig bragte med os. Efter vores møder kan vi komme med følgende konklusioner 1. Værdispillet er for vigtigt til kun at blive anvendt af personalet i Århus Kommune, men må løbende inddrage borgerne i drøftelsen af dilemmaerne. FUAM s måde egner sig. Værdierne er kun ord, det afgørende er, hvordan dilemmaerne forvaltes i praksis. Derfor er dilemmaerne vigtigere end værdierne. 2. Kommunens troværdighed står på spil i det yderste led i mødet med borgeren. Det er omsorgspersonalet, der bærer troværdigheden i hverdagen ikke f.eks. en fjern visitator. Omsorgspersonalets omgang med troværdighedsdilemmaerne er derfor vigtig. 3. Respekt handler om måden, man omgås på. Ikke formalia som du s eller De s. I centrum af respektoplevelsen står oplevelsen af at føle sig forstået. Det stiller krav til personalets omhu i dialogen, men det kan læres. 4. Engagementsdiskussionen viste, at borgerne ikke uden videre har nogen fælles opfattelse af værdierne. De er altså individuelle. Derfor får de kun mening i samspillet med den enkelte borger, og derfor er personalets muligheder for at undersøge, inddrage og følge borgerens værdier i hverdagen afgørende for oplevelsen af engagement. De rammer kan politikerne sikre. 4

5 Resultaterne kan læses i FUAM s nyhedsbreve (www.fuam.dk), og i det medfølgende notat gør vi status. Det er ikke resultatet af repræsentative undersøgelser, men resultatet af almindelige, tænksomme menneskers bearbejdning af deres konkrete erfaringer med Århus kommune. Vi håber, du finder konklusionerne interessante, for det gør vi. Vi står naturligvis til rådighed med yderligere inspiration. Med venlig hilsen På FUAM s vegne (sign. Tove Holm) Notat til brevet Troværdighed, respekt og engagement Århus kommunes værdier set gennem FUAM s briller. Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder har drøftet, hvad borgerne lægger i disse værdier. På alle møderne om værdierne har vi taget udgangspunkt i og drøftet den enkeltes erfaringer. De udsagn der gives i det følgende er altså individuelle udsagn, som deltagerne til sidst har vurderet efter, hvilken betydning de tillægger dem. Dette er altså FUAM s bidrag til debatten. Erfaringerne med værdispillet Værdispillet sætter vigtige diskussioner i gang. Det er alt for godt til kun at blive anvendt i forhold til personalet. Det er lige så vigtigt for borgerne at forholde sig til de dilemmaer, der kan opstå i samarbejdet. Der må findes en form, hvor man kan invitere borgerne til at deltage. FUAM s diskussioner viser, at en sådan form findes. Hvad vil vi gerne kunne tro på, forstået som stole på? Omsorgspersonalet er det vigtigste På mødet i oktober drøftede vi, hvis troværdighed, der var afgørende Troværdighed % Omsorgspersonale 53 Politikere og råd 20 Lægerne 13 Pårørende 13 Omsorgspersonalets troværdighed er vigtigere end andre gruppers troværdighed. Omsorgspersonalet kom ind på en klar første plads. Langt længere nede kom politiker læger og pårørende. 5

6 Hvilken form for respekt kan vi ønske? Om at føle sig forstået! På november måneds møde stillede vi spørgsmålet Hvilken form for respekt kan vi ønske? Det gav anledning til en række uddybende personlige stikord. Respekt % Indføling 42 Gensidighed 21 Øjenhøjde 17 Fordumsfrihed 17 Kulturforskellighed 4 De handler alle om måden, man bliver mødt af omsorgspersonalet på. Når indføling kommer så højt hænger det sammen med, at respekt, når den udøves, resulterer i, at borgeren føler sig forstået. Konkret handlede det også om helt elementær hensyntagen som at kunne tale, så den gamle kan følge med (højt, langsomt og tydeligt). Resultatet skal, som stikordene antyder, resultere i en oplevelse af dialog. Debatten handlede om personalets uddannelse - også i kommunikation Hvordan skabes engagement? Om at interessere sig for borgeren som menneske og have frihed til at demonstrere det i handling Januar måneds møde skulle skaffe svar på spørgsmålet: Hvordan skabes engagement? Der blev lagt ud med et spontant udbrud fra en af deltagerne: Engagement kræver en målsætning: Engagement i hvad? 6 Det nytter ikke bare at gøre tingene for folk, hvis de har et ønske om at klare sig selv. Hjemmehjælp og genoptræning er ikke to adskilte størrelser, men skal hænge sammen. For en visitator må det ikke kun dreje sig om billig hjælp. Skal hjælpen have værdi, må den også indeholde hjælp til selvhjælp og til sundhedsfremme, også psykisk. Værdi har det, 1. Når hjælperen sætter sig ned og taler med mig. 2. Når hjælperen støtter mig i at nå mine mål. 3. Når hjælperen støtter mig i det, der er livskvalitet for mig. 4. Når jeg inddrages i anvendelsen af den tid, der er til rådighed. 5. Når hjælperen tager bestik af situationen og indretter indsatsen efter det. 6. Når man også kan yde hjælp uopfordret! Det vigtigste ved engagement er at kunne vise interesse for mig som menneske Vi havde en hed diskussion, om det nyttede at fremkomme med den slags ønsker, når det stod lysende klart, at manikkehavdeenjordiskchancefor at få dem opfyldt. Hjælperen må altså have frihed til at tage individuelle og aktuelle hensyn. Hvis hjælperen kun tør gøre det, der står i ordrebogen, forsvinder mulighederne for at vise engagement. Knud Ramian

7 7

8 Når ældre får fingrene i tasterne, sker der noget! , chatrum, hente viden og inspiration, netbank, slægtsforskning Et større forskningsprojekt om ældres brug af informationsteknologien(it) har aflivet den fordom, at ældre ikke har noget at bruge informationsteknologien til. Allerede i slutningen af 90erne viste en undersøgelse, at ældre generelt ikke er bange for at bruge ny teknologi som tekst-tv, telefon med tast-selv funktioner og mobiltelefoner, mens kun en mindre del havde computere, og en endnu mindre del brugte internettet endsige vidste, hvad det er. Regeringen afsatte en sum penge til et kombineret udviklings- og forskningsprogram: Ældres brug af IT. Her ville man undersøge mulighederne for at udvikle metoder for nye anvendelser af IT, som sigter mod at forbedre ældres situation og livsvilkår og også udvikle pædagogiske metoder til opbygning af IT-kompetencer blandt ældre. Ældre er her alle personer over 60 år. Der blev udvalgt projekter af vidt forskellige karakterer og seks af disse er senere blevet fulgt op og evalueret. Det viste sig, at 50 % af dem, der meldte sig til de seks projekter, begrundede det med, at de var nysgerrige og ville se, om der var noget at bruge IT til. Hvordan de ældre brugte IT var meget styret af deres personlige 8 interesser. At maile med børnebørn og børn i udlandet er en god fællesnævner for mange projektdeltagere. Tekstbehandling til at udforme festsange, skrive erindringer og bruge regneark til at udarbejde sine regnskaber på computeren nævnes sammen med netbank. Nogle har kastet sig over slægtsforskning, og andre har udfoldetstorekreativeevnerforat opbygge netværk om fælles interesser og udvide deres horisont. At finde andre personer med samme sygdom og danne netværk på tværs af alder og landegrænser. Rigtig mange bruger Danmarks Radios hjemmeside til at finde viden og information. Der er flere eksempler på deltagere, som har dygtiggjort sig, så de kan redigere hjemmesider for deres forening. Det er i høj grad lysten, der driver værket, og deltagernes egne interesser har været drivkraften. Traute Larsen Reference: Birgit Jæger i Gerontologi 2006, nr.4, udgivet af Gerontologisk Selskab. Litteraturhenvisning: Birgit Jæger: Ældre tæmmer teknologien og bliver borgere i informationssamfundet. Forlaget Samfundslitteratur: 2005

9 Gammel og/eller ensom Ensomhed rammer ældre lidt hyppigere end andre aldersgrupper. Ensomheden er størst blandt personer, der bor i etageejendomme, bor til leje eller på plejehjem, bor alene, ikke er gift og er socialt svage. En undersøgelse udgivet af Videnscenter på Ældreområdet afdækker, hvilke grupper der rammes af ensomhed. Konklusionerne bygger på Ældredatabasen, som består af interviews, der er foretaget over en årrække med personer fra starten af 50-års alderen, til de er omkring 80 år. Undersøgelsen er suppleret med en række dybdegående interviews med et mindre antal ensomme i forskellige typer af boliger. Eva Bonde Nielsen og Merete Platz har foretaget undersøgelsen og uddyber, at ensomheden er størst blandt personer, der har hjemmehjælp, har dårlig førlighed, og hvor ægtefællen er død inden for de seneste fem år, og hvor de ikke har nogen at tale med om personlige problemer. Ensomme gamle mennesker er bekymrede, nedtrykte og bange for bestemte ting og føler, de har et dårligt helbred og føler sig sjældent veloplagte. De 6 %, der angiver, at de føler sig ensomme på et bestemt tidspunkt, er ikke nødvendigvis ensomme i en periode over fem år. 9 % forlader ensomheden og 9 % kommer ind i ensomheden i løbet af de fem år, mens kun 1 % angiver, at de vedbliver at være uønsket alene, flest heraf er de ældste i gruppen. Ensomheden begrundes i savn. Det er oftest ægtefællen, men kan også være savnet af respekt og forståelse. Et fysisk dårligt helbred kan forstærke følelsen af at være ensom og kan være med til at fastholde nogle i ensomhed, fordi de ikke kan opretholde tidligere sociale relationer og aktiviteterellersøgenye.enforudsætning for at undgå at være uønsket alene er, at der findes mennesker, man ønsker at være sammen med, og som man faktisk er sammen med; det er spørgsmål, som undersøgelsen forsøger at give svar på. TL Kilde: Seniorforsker Eva Bonde Nielsen i Gerontologi 2006, nr.4. Dansk Gerontologisk Selskab. Eva Bonde Nielsen og Merete Platz: Portrætter af gamle ensomme gør boligen en forskel? Videnscenter på Ældreområdet,

10 Vores værdimåler er penge og ikke livskvalitet Glæden ved at kunne Velfærdssamfundet kalder vi de kår, danskerne lever i. Med et langt liv og en hurtig udvikling ser jeg et samfund, hvor velstand er for de mange, men hvor velfærd er betinget af at kunne varetage sin egen tilværelse. Det at ville og kunne klare sin egen hverdag ved egen indsats er en stor tilfredsstillelse. Og dog kan det kun se ud, som om vi har tabt grundlaget: Glæden ved at kunne. Jeg ser, at vores værdimåler er penge og ikke livskvalitet. Kravene til det liv, som skal leves, ændres hurtigere og hurtigere. Er vi raske, rørige og velfungerende er der vide grænser for vore udfoldelser. Vi er borgere i et demokrati opstået på baggrund af et menneskesyn, hvor der skal være plads til, at også syge og svage gamle får del i den opnåede velfærd. Med fuld fart frem (minuttyrani) ser vi ikke, at det har sin pris. Børn, gamle og syge fungerer langsomt! Det kan betale sig at gøre ting for dem i stedet for med dem. Jeg tror, det er en fejl, der betales for på anden vis. Ved at man på et tidligt tidspunkt fratages glæden ved at være i stand til at løse opgaver, lægges begyndelsen til, at der opstår forventninger, andre bør indfri. Vores samfund har udviklet sig til, at den enkelte ofte sidder fast i problemer. Noget, der måske ikke havde været tilfældet, hvis der tidligere i livet var givet mulighed for og hjælp til at udvikle sig i takt med løsning af opgaver, der på forskellige tidspunkter opstod. Selv har jeg lært, at problemer blokerer, men at opgaver kræver, at tanker sættes i gang for at løse dem. Det forhindrer mig ikke i til tider at finde opgaver uløselige uden andres hjælp, men forud er egne modeller brugt. Viljen til at ville fostrer evnen til at kunne er et citat, jeg bruger. I stedet for, at alle skal behandles ens i de kasser, samfundet har anbragt os i på grund af alder, kunne man yde hjælp individuelt både til børn, gamle og syge, så den enkelte kan få lov til at brugeegneevnertilatlevesåselvstændigt, som det er muligt, når man nu engang skal have lidt hjælp til særlige opgaver. Det bliver velfærd, når man tager ansvar for sin egen tilværelse. Klara Juul-Madsen 10

11 Erindringer skrevet med munterhed og livsvisdom Anna Sophie Seidelin var 80 år, da hun havde færdigskrevet sine erindringer Barndommen de lange år. Fire år senere blev hun færdig med: De unge år. De to erindrinsbøger er berigende læsning, fordi oplevelserne er så intenst oplevet og skildret, og samtidig er den voksne og gamle Anna Sophie Seidelin til stede i stoffet og gør sine bemærkninger ud fra sin livsvisdom og humor. Samtidig fornemmer man fortællersken i den sproglige rytme og kan nyde sproget, hvor hun inddrager alle sanserne, så man både ser, føler, lugter og smager, når hun fortæller om dagligdagens tildragelser og alle de mennesker, som havde deres gang i barndomshjemmet. Anna Sophie Seidelin var præstekone i Knebel og var kendt for at kunne fortælle historier. Det foregik i forsamlingshuse, præstegårde, højskoler, biblioteker og skoler samt senere også i Danmarks Radio og TV. Selv kaldte hun det sine mundtligheder, når hun genfortalte Kristin Lavrentsdatter, Shakespeare, Dostojevskij, Jakob Knudsen og også Bibelhistorier fra især Mosebøgerne. Hun kunne tryllebinde en forsamling i mange timer og fortsætte aften efter aften. Rekorden siges at være fire timer på en aften. At hun drog ud i forsamlingshusene var hendes bidrag til husholdningen, da præsteparret havde en børneflok på seks og store medicinudgifter til den kroniske sygdom, Paul Seidelin led af. De havde simpelthen brug for flere indtægter. Hun har skrevet sine erindringer, så de er en del af familiens historie, hvor hun portrætterer faderen, moderen samt deres forældre og familie. Undervejs indflettes et udsagn fra en oldemor, hun er opkaldt efter. Når hun fortæller om den årlige ferie på Ærø, har hun farbror Niels med som en person i familien, selv om han var død, og hun aldrig har truffet ham. Han var en legende i familien, og der stodetportrætafhampåbedstemoderens sybord, så han hører med i fortællingerne fra Ærø. Faderen, Hans Dreiøe portrætteres indirekte, når hun skriver om træfferne, som er de personer, der kommer hver dag i træffetiden og ofte også udenfor træffetiden. Deres ærinde og faderens virke som sognepræst i et fattigt sogn med mange unge mennesker og mange arbejdsløse, hans travlhed og træthed i tiden med den spanske syge, hvor der var begravelser hver eftermiddag og megen fortvivlelse, viser faderens format ude og hjemme. Det var fra omkring slutningen af første verdenskrig frem til Moderen, Karen Margrethe Dreiøe født Colding med det smukke kobberrøde hår holder sammen på fami- 11

12 lien og laver mad for små penge. Hun bliver levende og nærværende for læseren, når der fortælles, hvordan hunlæserhøjtogsyngermedbørnene, og tager imod alle høj som lav ved spisebordet, hvorfra ingen er gået sulten bort. De iagttagelser, Anna Sophiegørsomstorpigeogsenereræsonnerer sig frem til som voksen og skriver om i sin alderdom, fortættes til intens skildring, der maler med farverige ord og inddrager hele sanseapparatet. Hun skildrer, hvordan moderen strækker margarinen, det sker ved, at hun ælter margarinen med kogt hvedejævning og farver den med små farveblærer, inden den smøres pænt på rugbrød skåret i tynde skiver og anrettes fint på det fine københavnske porcelæn som traktement til aftenkaffen, når menighedsrådet holder møde i hjemmet. Der bliver holdt mange møder om en ny kirke, der skal bygges for de 25-ører, der er samlet ind gennem år. Faderen går forrest, for man kan ikke bede fattige mennesker om 25-ører uden selv at lægge en i indsamlingsbøssen. Skolegangen og især den lange skolevej er ikke opmuntrende for Anna Sophie, men hun lærer lynhurtigt at læse og lægger grunden til den læselyst og det store repertoire af klassiske bøger, hun senere genfortæller. Hun trives bedst hjemme i lejligheden hos forældrene og sin lillesøster Nina. Lejligheden er skildret med både barnets og den voksnes øjne, en lejlighed med små stuer med træk og fugt, så de bliver syge hver vinter, og lillesøsteren får lungebetændelse med tilhørende krise. Dog er lejligheden bedreenddendeflesteharisognet, hævder faderen, når den bliver kritiseretafmoderensfamilie.atlejligheden bliver holdt rent, overbevises man om ved skildringen af den årlige hovedrengøring, som må til, når fyringssæsonen ophører, og alt skal renses og pudses. Alle fryser og skutter sig og der lugter gennemtrængende af brun sæbe, naftalin og fernis, men sådan skal det være, inden der kan tænkes på sommer og sommerferie. Faderen bliver senere præst og stiftsprovst i Nykøbing Falster, og der følger andre år efter med god plads, smukke stuer og en dejlig have. Her flytter bedstefaderen fra Ærø ind på prøve, og Anna Sophie skildrer forældrenes forberedelser, hvor han får deres soveværelse og der bliver tapetseret og ferniseret, inden han bliver hentet. Bedstefaderen virker dog pludselig noget senil de første måneder og ryster og spilder. En dag spørger han sin svigerdatter, om hun tror, hun kan have ham boende fast. Da det bliver bekræftet, aflægger han alle de senile vaner og indrømmer senere, at han måtte finde ud af, om han kunne være der, hvis han blev rigtig gammel. Familien nyder at have bedstefaderen om sig og er stolte af ham, fortæller Anna Sophie Seidelin. I sit andet erindringsbind De unge år, fortæller Anna Sophie Seidelin om gymnasieårene og sin glæde ved bøger. Hun får en lang sygdomsperiode og må gå et år om inden hun bliver student med udmærkelse. Så følger skildring af otte studieår i København, hvor hun læser tysk og musik og også tilegner sig oldgræsk og overvejer at have teologi som bifag. Gennem alle studieårene har hun et fint venskab 12

13 med Paul Seidelin, og de beslutter pludselig at gifte sig hvilket overrasker Anna Sophie Seidelin, men slet ikke omgivelserne, der nok så, hvor det bar hen, skriver Anna Sophie Seidelin. De gifter sig og bosætter sig i Knebel Præstegård, hvor der vokser et helt kulturcentrum op omkring det virksomme præstepar. Paul Seidelin underviste på universitetet i Århus og oversatte det nye testamente sammen med Anna Sophie Seidelin, der lærte sig aramæisk, hebraisk og arabisk med henblik på oversættelsesarbejdet. Siden udgav hun Ungdommens Billedbibel med stof både fra Det gamle og nye testamente. Da Poul Seidelin pensioneres som præst, flytter parret til Ærø og bor i bedsteforældrenes hus, hvor de arbejder videre med deres bibeloversættelser og hun med sine genfortællinger af bibelen og nu også til sidst erindringsstoffet. Anna Sophie Seidelin har tidligere i kronikker og essays og i bidrag til forskellige antologier fortalt om sit syn på ægteskab, sin barndoms ferier på Ærø og barndommens jul på Amagerbrogade. Men også om det chok, hun fik, da hun læste Georg Brandes: Sagnet om Jesus. Hun tabte sin barnetro men siden erobrede hun sig en voksentro og skrev egenhændigt et opponerende brev til Georg Brandes uden at betro sig til sin far og mor. Alt det stof, hun tidligere har øst af, har hun endnu engang haft igennem sin smeltedigel og på en fin afklaret måde skrevet sammen i sine erindringer. Anna Sophie Seidelin har i et interview i 1989 i Politiken udtalt sig om sin alder, sine skavanker og tanker om døden: Hun fortæller om bedsteforældrenes død og begravelser. Det er hendes erfaring fra den tidligste barndom, at der til en begravelse hører en vist festligholdelse efter selve højtideligheden gerne med suppe, steg og kage. Hun mener, at festen er god mentalhygiejne især for børn. Sådan har hun oplevet bedsteforældrenes begravelser og sådan fortsatte ægteparret Seidelin med forældrenes begravelse og videre, og hun vil gerne have, at der skal være et stort og godt skrald, når hun selv skal begraves, siger hun og håber at nå at samle sammen til det. Vist er jeg da bange for døden, siger hun, men det er fordi jeg elsker jorden og de mennesker, der er på den, at døden bliver en fjende, men den skræmmer ikke. Jeg forbinder alder med reduktion, for i vores alder er der jo ingen ære omkring at være gammel. Og det savner gamle mennesker, sigeranna Sophie Seidelin. Hun er uden glæde vidende om den reduktion, der kommer af, at man ældes. Pludselig kan hun, der altid har været stærk, ikke mere løfte de svære døre af karmene, og siden sker der mere og mere, som man bare må acceptere. Hun synes ikke, det er en pragtfuld tilstand at blive gammel, fordi bekymringerne går på de mange mennesker, som der efterhånden er i familien. De er meget, meget vigtigere end hendes eget liv. Men min personlighed volder mig ingen problemer mere, siger hun, fordi det desværre er, som det er blevet. Og der er ikke noget at gøre ved det. Og dermed er jeg ophørt med at være mit eget problem, siger hun. Hun ved, 13

14 at defekterne lurer i den tredje alder og gør sig enorm umage for at huske, for man vil jo gerne fungere i sin sammenhæng så længe som muligt. Der kan være et fysisk problem, hvis jeg ikke kan blive i huset her, men vi må se ad og håbe det bedste. Jeg ved om mig selv, siger hun, at jeg heldigvis vil være glimrende til at bo på en institution. Fordi jeg ta r alting til efterretning. Jeg håber naturligvis, at det varer længe og at jeg ikke bliver nødt til det. Jeg vil helst være mig selv og bo herhjemme. Anna Sophie Seidelin: Paul Seidelin: Litteraturhenvisning: Anna Sophie Seidelin: Barndommen de lange år, Sesam 1993 og Ungdommens År, Anne Wolden-Ræthinge: På isflagen. Aschehoug Ninka-portrætter om livserfaring og alderdom. (tidligere bragt i Politiken) FOA, BUPL og Danmarks Lærerforening, hvis medlemmer beskæftiger sig med ældre samt børn i daginstitutioner og i skole, har i fællesskab udarbejdet debatpjecen "Vilje til Velfærd", der bl.a. er et opgør med mistilliden til de offentligt ansatte og et forsøg på at skaffe flere hænder til den offentlige sektor. De tre fagforbund har følgende bud på forbedringer: Attraktive løn og arbejdsvilkår, der skal fastholde de nuværende medarbejdere og gøre rekrutteringen lettere. Bedre arbejdsmiljø, der bl.a. skal nedbringe sygefraværet på i gennemsnit 16 dage om året. Forebyggelse af stress hver femte medarbejder har 14 Traute Larsen Videnscenter på Ældreområdet: Aktuelle Noter nr. 3 Tre fagforbund spiller ud med velfærdsplan været sygemeldt pga. stress eller stressrelaterede sygdomme. Gode og attraktive uddannelser samt bedre kompetenceudvikling for medarbejderne, der skal sikre et kvalitetsløft. Deltidsansatte skal have mulighed for fuldtidsarbejde en FOA-undersøgelse har vist, at hvert fjerde deltidsansatte medlem ønsker at komme på fuld tid samt seniorordninger og bedre integration. Men der skal også flere penge på bordet. FOA s formand, Dennis Kristensen, siger: Hvis vi skal løse udfordringerne, skal vi tilbage til en genopretningsperiode med en vækst, der svarer til den private velstand og den private sektors ellers strammer vi garnet og kvæler barnet. sluttespåside21...

15 Hvor skal Ældreplejen skaffe personalet fra? De bedst uddannede forlader jobbet Det er nogle af de spørgsmål, Alderens Nye Sider 2006, nr.4 beskæftiger sig med i temanummeret: Varme hænder. Det drejer sig nu ikke alene om varme hænder, men også om et varmt hoved og et varmt hjerte. Der gøres kort rede for de planer, regeringen har skitseret i pjecen: På vej mod en kvalitetsreform. Derefter peger forskellige fagfolk på de opgaver, ældresektoren står over for. Dennis Kristensen, formand for FOA (Fagforeningen for Offentlig Ansatte) peger på den kendsgerning, at der skal rekrutteres flere ansatte i ældresektoren de næste 10 år. Problemerne i faget er uddannelsen, arbejdet og lønnen. De nye skulle helst fastholdes, og der kan kvalitetsreformen måske gøre en forskel. Der er et højt aldersgennemsnit blandt de ansatte, så der vil også blive en større udskiftning blandt de ansatte på grund af nedslidning og af naturlig afgang. Arbejdet skal gøres mere attraktivt. Der er beskæftigede i ældreplejen organiseret i (FOA). Sosuassistenterne med de høje jobforventninger skuffes af de manglende udviklingsmuligheder i arbejdet og forlader det igen, påpeger cand.psych. Vilhelm Borg, seniorforsker på Arbejdsmiljøinstituttet. Kommunen skal sætte udviklende arbejde igangomkringforebyggelseogrehabilitering, og det kan også økonomisk betale sig, peger han på. Sygefraværeterhøjtmangestederisundhedssektoren. Der er problemer med arbejdsbelastninger, udbrændthed og den lave prestige ved omsorgsarbejdet, hvilket lønnen også viser. TL Temanummeret er skrevet af Anne Brockenhuus-Schack Alderens nye sider udgives af Videnscenter på Ældreområdet. Dette nummer er det sidste på papir, fremover må man ind på Videnscentrets hjemmeside for at finde nogle længere artikler/temaer, som kan downloades gratis. Men der vil dog komme et større blad en til to gange årligt. Aktiviteten med udgivelse af Aktuelle Noter fortsætter og er udbygget med selvstændige noteudsendelser om Demens, Forebyggelse og ForskningsNyt. Se 15

16 Lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud Hvad er forskellen? Vi har nok alle hørt om naturmedicin eller kosttilskud, der skulle lindre forkølelse, smerter ved gigt, hjælpe til en bedre søvn, bedre fordøjelse eller noget helt andet. Man overvejer måske at prøve det anbefalede og tænker, det kan da aldrig skade at prøve. Ældreforums nyeste pjece Ældre & naturmedicin oplyser, at en fjerdedel af alle pensionister og efterlønnere i år 2000 anvendte en eller anden slags naturmedicin. Ældre & naturmedicin giver informationer om de forskelle, der er på de egentlige lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud, og der orienteres i hovedtræk med nogle eksempler på kendt naturmedicin som perikon, hvidtjørn og hvidløg. Ofte er naturmedicin ikke testet ved godkendte forsøg med de såkaldte blindtest. Der anføres, at mange ældre i forvejen får medicin, og derfor er det nødvendigt altid at afstemme naturmedicin og kosttilskud til medicinen for at undgå uønskede bivirkninger. Det kaldes interaktion, hvis ét middel svækker eller forstærker virkningen af et andet middel. Naturlægemidler skal godkendes af lægemiddelstyrelsen med hensyn til kvalitet, sikkerhed og virkning. Det er ofte svært at henvise til kontrollerede forsøg, fordi disse ikke er foregået efter de anerkendte metoder, og ny forskning kan føje nye resultater til. Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (www.vifab.dk) oplyser på sin hjemmeside om forskning i naturmedicin. Bogen giver en anvisning på, hvordan man kan kende forskel på naturlægemidler og kosttilskud ved at læse på etiketterne. Der er bestemte krav til mærkningen: Godkendt naturmedicin skal have påtrykt et MT-nummer på etiketten. Stærke vitaminer og mineraler skal også have tydelig mærkning og MT-nummer påført. Det er vigtigt at kunne skelne mellem almindelige vitaminer og mineraler og de stærke produkter. Bogen har en liste med kendt og brugt naturmedicin som fiskeolie, ginkgo bilbao, ginseng, hestekastanjefrø, ingefærrod, valeriane/baldrian m.fl. hvor der angives, hvilke positive egenskaber og evt. interaktion, der kendes fra godkendte forsøg. Bogen kan ikke bruges som opslagsbog, men oplyser i store træk om, at man skal bruge naturmedicin og kosttilskud med omtanke og huske at oplyse lægen om sit forbrug af hensyn til eventuel interaktion. Der er oplistet en checkliste med 11 punkter fra 16

17 Rationel Farmakoterapi med de overvejelser, man kan gøre sig, før man begynder at bruge et produkt. Et af punkterne lyder: Er prisen rimelig sammenlignet med egnede alternativer? Institut for Rationel Farmakoterapi under lægemiddelstyrelsen arbejder for at sikre befolkningen den bedst mulige lægemiddelbehandling til den laveste pris. Dereretoverskueligtafsnitomvitaminer og mineraler, hvor der gøres opmærksom på, at man kan få for store doser, hvis man bruger de stærke midler, det gælder for eksempel E-vitaminer og beta-karoten, mens den daglige vitaminpille med almindelige doser ikke er skadelig. I almindelighed behøver sunde og raske ældre mennesker, der spiser sundt og varieret, ikke at spise vitaminer og mineraler, men hvis man har en lille appetit, kan det være godt at supplere medetkosttilskudafd-vitamin. Ældre & naturmedicin er udgivet af ÆldreForum i 2007 og henvender sig til ældre, deres pårørende og socialog sundhedspersonale med kontakt til de ældre. Den er letlæselig og overskuelig sat op og giver i store træk et overblik. Det er ikke en opslagsbog. Den kan rekvireres gratis hos ÆldreForum, telefon TL Sund aldring ønskes Der er brug for nye former for ældreforskning i Danmark i de kommende år for at tilpasse samfundet til de nye demografiske strukturer, skriver professor Jørn Henrik Petersen, som er formand for en styregruppe nedsat af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Dererbrugforatgiveældrenyeroller for at undgå alderisme og generationskløfter. Styregruppen har anbefalet at prioritere frskning, der kan fremme sund aldring, og et aldersintegreret arbejdsmarked samt medvirke til at fastholde social sammenhængskraft. Som et eksempel nævnes forskning i Den ændrede familiestrukturs betydning for den aldrende samfundsfunktion. Der nævnes flere andre emner på forskning, der fremmer styregruppens anbefalinger. Artiklen kan læses i sin helhed i : Gerontologi 2006, nr.4. Udgivet af Dansk Gerontologisk Selskab. TL 17

18 Videnscenter på Ældreområdet, DemensNyheder nr. 18 Pia Tafdrups digte I bogen Tarkovskijs heste maler digteren Pia Tafdrup med stærke farver ordbilleder af sine oplevelser og følelser i forbindelse med sin fars demenssygdom, indflytning på plejehjem og død. Samlingens 50 digte følger den udvikling forfatteren går igennem fra sorg og erindringer og til erkendelse afsinegenændrederolle,somvisti dette udpluk fra et digt:...om der er gået to timer eller to minutter er det afgørende, sålænge der søges ly i en glasklar erindring fra barndommen? - Omdetermigellerminmordersidder i stolen, hvad gør det? Om det er min søster eller mig, betyder det noget, når vi har det rart?. Digtene sætter stærke følelser i gang og giver indsigt i den usikkerhed, der bliver familiens lod på sidelinien. Et eksempel er familiens følelse af svigt ved at have medvirket til, at faderen er flyttet på plejehjem og ofte søger hjem igen:...dagligt sletter vi spor af opbrud, lægger ting på plads igen: bunkevis af tøj, tandbørste, skruetrækker, tommestok.. som om livet kunne vende tilbage til begyndelsen. Hjem er, hvor min mor er: Min far er for gammel til at være sig selv. Den nøgne nøgenhed lader sig ikke skjule vi dækker ham med svigtende hænder. Digtene beskriver tæt og stærkt episoder i hjemmet, besøg på plejehjemmet og følelser ved faderens død og til han efter døden indtager en plads i forfatterens hjerte som en ny autoritet efter døden. "Tarkovskijs heste" af Pia Tafdrup, sider, pris 150 kr. Gyldendals Forlag. Kan bestilles her: Videnscenter på Ældreområdet: Aktuelle Noter nr. 3 Vitaminer og ældning Får vi for få vitaminer og mineraler, bliver vi for tidligt gamle. Det siger den amerikanske biokemiker og professor ved Berkeley Universitet, Bruce Ames, ifølge Vitalrådet. Han mener, at der er en klar forbindelse mellem et sådant underskud og kræft, mutationer og ældning. Hvis en celle f.eks. er i en mangeltilstand, vil den vælge at producere energi frem for at reparere de mutationer, der ustandseligt opstår. Mutationer skaber ældning og også kræft. Kilde: Politiken

19 19 Oversvømmede enge

20 Bognyt Casestudiet i Praksis Evalueringchef cand.psych. Knud Ramian, udsender en bog på Academica et forlag i Gyldendal Akademisk. Titel: Casestudiet i praksis. Forlaget skriver i sin præsentation afbogen,dererpå208siderogkoster 220 kr.: Casestudiet undersøger mennesker, organisationer og processer i deres naturlige omgivelser. Det er en forskningsstrategi, som skaber dybtgående forståelse af de fænomener, der studeres. Bogen en indføring i casestudiet og indeholder de spørgsmål, som man skal forholde sig til ved planlægningenafetcasestudium.hvertspørgsmål belyser et nyt aspekt af case-studiets særlige strategi. Hvad er casestudiets tema og formål? Hvilke forskningsspørgsmål skal besvares? Hvilke data kan besvare forskningsspørgsmålene? Hvordan kommer man fra data til resultater? Hvordan kommer man fra resultater til konklusioner? Hvordan gennemføres casestudiet i praksis? Bogen henvender sig til bachelorog kandidatstuderende og praktikere så som psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger og sygeplejersker. Foreningsbutik i Århus Frivillighedsrådet har fået en million kr. fra Socialministeriet til oprettelse af foreningsbutik på ældreområdet. Foreningsbutikken har base i Århus i Folkeoplysningens Hus, Vester Allé 8 og har tilknytning til landsdækkende projekt. Foreningsbutikken skal styrke det frivillige arbejde og projektleder Tina Gerling Knudsen vil fortælle om butikken i FUAM Onsdag den 11. april kl i Dagligstuen, Møllestien 20

21 ... fortsat fra side 14 Mens udspillet som helhed er blevet godt modtaget på Christiansborg, er regeringspartierne ikke helt enige i det med pengene. Den konservative socialordfører, Pia Christmas Møller, mener nok der skal flere penge til, men advarer mod i første omgang at fokusere for meget på dette. Men Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, mener, at ønsket om at lade det offentlige følge det private set med Venstres briller er helt ved siden af. Fagforbundenes udspil kommer u- middelbart før regeringens tredje temamøde om kvalitetsreformen. Det finder sted på torsdag den 8. februar på Bornholm. Men oplægget skal samtidig bruges som afsæt til en lokal dialog med kommunalbestyrelserne og i forhold til KL, Danske Regioner og Folketinget, som frem til midten af juni skal fastlægge rammerne for de kommende kommunale budgetter. Også Socialdemokraterne kan tilslutte sig fagforbundenes udspil. Partiets formand, Helle Thorning- Schmidt,harløftetlidtafsløretforsit partis velfærdsplaner. Det går bl.a. på, at de gamle skal have mere end ét ugentligt bad, liggedage skal afskaffes, og det er ikke er nok, at hjemmehjælpen reder sengen og støvsuger gulvet. De gamle skal også behandles med respekt og værdighed. Disse ingredienser til det nye S-udspil om "kvalitetsrettigheder" har S-formanden lanceret i Ugebrevet Mandag Morgen. Forslaget minder en del om ideen om "borgernes rettigheder", som den daværende partiformand Svend Auken kom med i Den nuværende partiformand bebuder et kundeforhold for borgerne i relation til staten med håndfaste servicemål, som befolkningen kan kontrollere og konkrete målsætninger for, hvad der efter en årrække skal være opfyldt. I oplægget indgår også et opgør med Ny Løn. I stedet foretrækker partiet kollektiv belønning. Kommunerne skal også få lov til at afskaffe frit valg f.eks. den private hjemmehjælp. Udspillet skydes ned af V, K og DF især er Venstre vred over afvisningenaffritvalg-menssffinder forslagene for bureaukratiske. Hos de radikale stiller Margrethe Vestager sig positivt til forslaget, men siger også, at S ikke har løst problemet med manglende arbejdskraft eller sikret økonomisk sammenhæng. Hendes parti er ved at lægge sidste hånd på en "tillidsreform", der skal komme til marts. Men allerede nu bebuder partiet ændringer i hjemmehjælpen, hvor medarbejderne ikke længere skal bruge tid på at udfylde blanketter, men bruge tid på omsorg til de ældre. Ansvaret for, at tingene bliver lavet ordentligt, skal ligge hos lederen. I stedet skal medarbejderen, lederen og den ældre mødes og aftale, hvad hjemmehjælperen skal lave, og klager skal gå til lederen. Ifølge en undersøgelse fra FOA mener to ud af tre medlemmer, at landets hjemmehjælpere bruger for megen tid på registrering, uden at det gavner de ældre. Kilder: TV2 Nyheder 29.1., Børsen, dato 30.1., Information 30.1., 5.2. og 6.2. samt Politiken 5. og

22 Referat af FUAM-mødet den 10 januar 2007 Hvordan skabes engagement? Tema: En fortsættelse af efterårets tema om Århus kommunes værdisæt, der består af tre søjler: Troværdighed, respekt og engagement. Dagens emne har vi kaldt: Hvordan skabes engagement? Knud Ramian ledede debatten: Der blev lagt ud med et spontant udbrud fra en af deltagerne: Engagement kræver mål! Engagement kan ikke kun handle om fysisk træning, men må også indebære livskvalitet. 22 For en visitator må det ikke kun dreje sig om billig hjælp. Skal hjælpen have værdi, må den også indeholde hjælp til selvhjælp og til sundhedsfremme, også psykisk. Det havde vi en god debat om. Den udmøntede sig i en prioriteret række værdier, som efter mødet blev samlet op og sendt til rådkvinden af Knud Ramian. Brevet står på side 4. Vort håb er, at det må kunne bruges i den videre debat og måske give større livskvalitet til både hjælpere og dem, der har brug for hjælpen. Kirsten Trollegaard Referat af Generalforsamling i FUAM Onsdag den 14. februar 2007 kl i dagligstuen på Lokalcenter Møllestien Dagsorden ifølge vedtægterne 1. Valg af dirigent Kirsten Esper-Andersen blev valgt 2. Bestyrelsens beretning Birthe Grønhøj gav et overblik over årets møder: Der har været afholdt syv møder samt en generalforsamling. Forårets tema for møderne var velfærd, hvor hovedpunkter fra Regeringens Velfærdskommission og Den alternative Velfærdskommissions pjece: 10 skarpe blev lagt ud til debat. Fremtidens ældrecentre og velfærd var emne for et par møder, da nogle FUAM medlemmer suppleret med yngre personer dannede en gruppe, som besvarede Århus Kommunes idékonkurrence om Fremtidens Lokalcentre. Efterårets tema var Århus kommunes værdisæt: Troværdighed, respekt og engagement. Vi begyndte med at spille det nye Værdispil, som Århus kommune har udviklet, og sendt FU- AM et eksemplar af. Det gav foruden megen snak og munterhed så meget

23 stof til eftertanke, at vi synes også brugerneskalhavelovatspilledet.påtre møder koncentrerede vi os om en af de tre værdier troværdighed, respekt og engagement for at finde ind til, hvad vi forstår og ønsker os som brugere. Lige her op til generalforsamlingen har Knud Ramian formuleret et brev til rådkvinden, som udtrykker de synspunkter, FUAM medlemmerne kom frem til på de tre møder. Alle møder er refereret i bladet. Efter møderne, som slutter kl. 18, bliver de medlemmer, der har tid, for at tale med bestyrelsen og spise aftensmad sammen. Den køber vi i lokalcentrets kantine. Traute Larsen orienterede om bladet, som modtager årligt tilskud fra Biblioteksstyrelsen. Der kommer tre numre på 28 sider årligt. Stoffet er foruden mødereferaterne orientering om, hvad der sker på ældreområdet med inspiration og oplysninger fra og om bøger og tidsskrifter. Det er Gerontologi, udgivet af Gerontologisk Selskab og Alderens nye sider, udgivet af Videnscenter på Ældreområdet. Det sidste blad bortfalder i den trykte form, og der må fremover hentes mere stof på nettet, hvor Videnscenter på Ældreområdet lægger artikler ud og sender fire rækker noter ud: Aktuelle noter, Demensnoter, Forebyggelse og Forskningsnyt. Styrelsen for social service, Socialministeriet, sender både publikationer og nyhedsbreve ud, hvorfra der også hentes orienteringsstof til bladet. Knud Ramian orientrerede om Mærkningsprojektet, som tidligere lå i Boligrådgivning for Ældre, hvor FU- AM har været med som fødselshjælper gennem samarbejde med Arkitektskolen og udstillingen: Kan du rocke i din bolig i Boligrådgivningen oprettedes i et samarbejde mellem økonomiske partnere, boligselskaber, arkitekter og Århus Kommune som forsøgsprojekt fra og blev efter evaluering reorganiseret. FUAM er nu ude af Boligrådgivning for Seniorer, som fungerer her i Århus som en selvstændig forening med adresse på Dalgas Avenue 35. Hjemmeside: Rådkvinden for Sundhed og Omsorg er formand for bestyrelsen. Det Mærkningsprojekt af boliger, som Knud Ramian sad i, hvor der blev skaffet midler til mærkning af boliger med oplysninger om en boligs handicapvenlighed, ligger nu i en database under Landsbyggefonden på Der er en liste over handicapvenlige boliger. Det er dog også meget interessant for FUAM, at Statens Byggeforsknings Institut (SBI) også tilbyder boligforeninger, at de kan benytte Kravenetilsenioregnethed er ikke så svære at opfylde som handicapegnet, Her ligger også materiale, så man kan se kravene for senioregnet (målene for dørbredde, badeværelsesstørrelse, højde for dørtrin m.v. Man kan måle sin bolig). En del boliger kan formentlig opfylde kravene eller ved mindre ændringer bringes til at opfylde kravene. Desværre rummer mærkningsordningen ikke disse oplysninger og det kræver sagkundskab at vurdere, hvordan boligen kan ændres. Alt i alt går 23

24 det i et større perspektiv godt med at få kravene om senioregnethed ud til boligforeninger, arkitekter m.m. Der bliver i de kommende år brug for mange seniorboliger. Vi vil arbejde for, at brugen af mærkning øges også for at det bliver klart, hvilke krav der kan opfyldes ved mindre ændringer. 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2006 Søren-Peter Pedersen gennemgik det reviderede regnskab, som blev uddelt sammen med budget Måske på grund af manglende udsendelse af elektroniske regninger til det offentlige i 2006, er betalende medlemmer/abonnementer gået ned; det er nu kommet i orden fra Fastlæggelse af kontingent for 2008 samt godkendelse af budget for 2007 Kontingentet er fortsat uændret 125. kr.. Det forelagte budget er godkendt. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen Tove Holm, genvalgt Søren-Peter Pedersen, genvalgt Traute Larsen, genvalgt 6. Valg af suppleanter til bestyrelsen Birthe Grønhøj, genvalgt Børge Helmer, genvalgt 7. Valg af to interne revisorer Jens-Erik Jørgensen, genvalgt Henning Gøtzsche, genvalgt 8. Indkomne forslag: ingen 9. Eventuelt Her kom forslag til kommende møder. Frivillighed fylder resten af forårets møder ud Efterårets tema: Efterladenskaber. Hvilke tanker gør vi os om, hvad vi efterlader eller ikke? Tema Gamle Mænd blev foreslået: Synsvinkler: Ensomme mænd, hvorfor hjælper forebyggende hjemmebesøg kvinder og ikke mænd til længere liv? Hvorfor deltager så få gamle mænd i aktiviteter? Hvilke aktiviteter skal der til, for at de kommer? Emnet: Er vi konfliktsky For at få flere abonnenter blev det foreslåetatudsendeetsærnummeraf bladet gerne uden foreningsstoffet. Efter mødet orienterede sekretæren om forskellige indbydelser til samarbejde fra Fribørsen m.fl. Foredrag om Tandsundhed udgik. 24

25 Generalforsamlingens dirigent, Kirsten Esper-Andersen Knud Ramian fortæller om mærkning af ældreboliger

26 Regnskab for perioden til Regnskab 2006 Budget 2006 Budget 2007 Indtægter Medlemskontingent (44) Portostøtte Bankenter Total Udgifter Trykning af bladet Porto og gebyrer Telefongodtgørelse Kontorartikler Vingaver Hjemmeside Pjece 10 skarpe Total Årets resultat Balance Aktiver: Bankindestående Giroindestående Skyldigt beløb -753 Kassebeholdning 0 Total Passiver Aktiver Årets resultat Total Revisorerne har gennemgået kassebog og bilag og fundet, at regnskabet er korrekt udført og i god overensstemmelse med foreningens formål og generalforsamlingens beslutninger. 26

27 Kommende møder Tema i foråret: frivilligt arbejde Onsdag den 14. marts 2007 Frivillighed: Vi pejler os ind på frivillighed Oplæg ved Tove Holm Onsdag den 11. april 2007 Hvorfor er vi her, og hvad kan vi bruges til? Om foreningsbutikken i Folkeoplysningens hus Tina Gerling Thomsen, projektleder for foreningsbutikken Onsdag den 9. maj 2007 Frivilligt arbejde set fra mange sider Sommerferie til Onsdag den 12. september 2007 Tema i efteråret: Efterladenskaber! Hvad er det? Hvilke tanker gør vi os om, hvad vi efterlader os? Sted: Dagligstuen i Lokalcenter Møllestien Grønnegade 10, Århus C Tid:kl Storhøj Desktop

28 Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder ISSN: Vestergade Opholdsstue ensrettet Grønnegade Møllestien Parkeringskælder Indgang fra Vester Allé og Åboulevarden Her finder du FUAM Sekretariatet: Tove Holm Åkrogs Strandvej Risskov Telefon Foreningens gironummer er: Ved bankoverførsel anvendes konto-nr

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Roskilde den 3. juni 2014. Årsmøde 2013 endeligt mødereferat

Roskilde den 3. juni 2014. Årsmøde 2013 endeligt mødereferat Roskilde Søndre Sogns Menighedspleje Jakobskirkens Sociale Arbejde Bestyrelsen v. fratrædende formand Alf Mulnæs, Kornvej 10, 4000 Roskilde E-mail: a.mulnaes@webspeed.dk Tlf. 46 75 24 74 Roskilde den 3.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Huskelisten. Bestyrelse: Program for 1. halvår 2016.

Huskelisten. Bestyrelse: Program for 1. halvår 2016. Program for 1. halvår 2016. Huskelisten Hulemøde: kl. 19.00 i Helligåndshuset Tirsdag 2. februar Tirsdag 1. marts (aflevere tekster til Randers Ugen) Tirsdag 5. april Viseaftener: Kl. 19.30 I pausen kl.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal.

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal. Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal. Dagsorden: 1: Valg af dirigent 2: Bestyrelsens beretning 3: Det reviderede regnskab forelægges

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det blev meddelt, at der på generalforsamlingen, ud over hvad der var oplyst på indkaldelsen, skulle vælges en kasserer samt en revisorsuppleant.

Det blev meddelt, at der på generalforsamlingen, ud over hvad der var oplyst på indkaldelsen, skulle vælges en kasserer samt en revisorsuppleant. Referat af grundejerforeningens generalforsamling, 26.04.2010. Der var mødt ca. 23 deltagere op på generalforsamlingen. Bestyrelsen så med glæde, at en del af dem var unge, formentlig nytilflyttede, beboere

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

VMJK klubblad 1. kvartal 2012

VMJK klubblad 1. kvartal 2012 VMJK klubblad 1. kvartal 2012 Side 1 Nu er vi kommet godt ind i 2012, og jeg ønsker alle har haft en god jul med mange gode tog gaver og er kommet godt ind i 2012. På klubplan er vi kommet et godt stykke

Læs mere

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører

Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører Vedbæk, 14. januar 2015/bbr Nyhedsbrev Februar 2014 Kære medlem af Foreningen af Danske Vinimportører, Referat af generalforsamling 25. februar 2014 i Foreningen af Danske Vinimportører 12 medlemmer af

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden. Generalforsamling i SAS løb og motion Onsdag den 10. februar 2010. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Åbning af mødet og godkendelse af indkaldelsen 3. Valg af mødesekretær 4. Beretning 5. Regnskab 6. Fremlæggelse

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning ved Anne Wolthers. 3. Fremlæggelse af regnskab ved Erik Grave. 4.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - De almindeligst forekommende sygdomme hos ældre 42677 Juli 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

VMJK klubblad for 2. kvartal 2015

VMJK klubblad for 2. kvartal 2015 VMJK klubblad for 2. kvartal 2015 Fremtidens tog En fantasi eller hvornår kommer togrejsen til at foregå sådan! Måske vil vi hellere bygge i dette tempo. Her er der jo skinner, landskab og meget andet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Social Policy in Denmark Alle har lige ret til hjælp uanset indkomst eller forsikringer Det offentlige er forpligtet

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg

Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme Årsrapport 2013 Lovgrundlag Lov om social service 79 a Målsætning

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014. NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2014. I dette nummer: Bestyrelsen Indkaldelse til generalforsamling Regnskab 2013 Budget 2014 Året i billede og tekst af Bente. Kalenderen Formandens side Bestyrelsen: Formand:

Læs mere

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse.

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse. Naturmedicin 1 Udgivet af ÆldreForum, februar 2008 Design: DanChristensenDesign Foto: Niels Nyholm Tegninger: Flora Danica, Det Kongelige Bibliotek Tryk: Tryk Team, Svendborg Folderen kan frit citeres

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN NYHEDSBREV JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN GENERALFORSAMLINGEN NY CAFÈ +35 I ÅRS NY PÅRØRENDEGRUPPE FACEBOOKGRUPPER BØRN/UNGEGRUPPER HALVÅRLIGT PROGRAM NYT FRA FORMANDEN Kære medlemmer. Godt nytår til jer

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Tove,

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere