En ny milliardindustri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En ny milliardindustri"

Transkript

1 Innovationsrådet Danmarks største kreative byggeplads En ny milliardindustri - en hvidbog om plantemedicin Udgivet af Mandag Morgen

2

3 Indholdsfortegnelse Almindelig timian (Thymus vulgaris L.) Forord Sammenfatning: Danmark naturmedicinens højborg? Kapitel 1: Planter kan forebygge og helbrede sygdomme Kapitel 2: Plantemedicin er ikke en del af dansk lægepraksis Kapitel 3: Lovgivningen forhindrer optimal anvendelse af plantemedicin Kapitel 4: Økonomisk potentiale i multimilliardklassen Kapitel 5: TCM-konsortiet og Planter til Sundhed Kapitel 6: Cases Kapitel 7: Vi har afgørelsen i vore egne hænder Litteraturliste

4

5 Forord Morgenfrue (Calendula officinalis L.) Med denne hvidbog ønsker vi at skabe ny viden og dybere forståelse for de særlige kompetencer og muligheder, Danmark repræsenterer inden for udvikling af naturmedicin til verdensmarkedet. Der er tale om et hastigt ekspanderende marked. Som det fremgår af hvidbogen, er der i Danmark potentiale for at opbygge en slags plantemedicinens Novo Nordisk. Vi har gennem generationer udviklet en stærk international position inden for udvikling og forskning i plantekulturer samt i bioteknologi og biokemi. Denne position søges nu styrket gennem to spændende og utraditionelle initiativer på Fyn. Om end udgangspunktet er forskelligt, er formålet fælles: At gøre produktion af plantemedicin til et nyt dansk vidensmiljø i verdensklasse. Bag projekterne er samlet en kreds af førende danske forsknings- og udviklingsmiljøer. Men forskning og udvikling gør det ikke alene. Som hvidbogen konkluderer, er udfordringen i lige så høj grad mental. Der er med andre ord behov for at udfordre opfattelsen af, at plantemedicin er en alternativ behandlingsform. Denne opgave har hvidbogen påtaget sig - udfra en nøgtern erkendelse af det globale behov og de danske potentialer. Vi mener, det er nødvendigt og vigtigt, at vi herhjemme nytænker omkring perspektivet i anvendelsen af plantemedicin, og hvilke muligheder Danmark kan skabe. Derfor har Innovationsrådet og Huset Mandag Morgen taget initiativ til udarbejdelsen af denne hvidbog. Udarbejdelsen er sket i samarbejde med kommunikationsbureauet Barfod Kommunikation. Hvidbogen er finansieret af Fyns Amt, mens Mandag Morgen har det fulde ansvar for indholdet. Det er vort håb, at bogen kan starte en debat om, hvordan de danske myndigheder, læger, producenter og brugere kan indgå i nye frugtbare samarbejder om at realisere det danske potentiale. Ikke kun med målbare positive effekter på den danske velfærd, men også med forøget livskvalitet blandt de mange tusinder af borgere, der har behov for rådgivning og vejledning i anvendelsen af naturmedicin. København, juni Erik Rasmussen Adm. direktør Huset Mandag Morgen 5

6 Sammenfatning: Danmark naturmedicinens højborg? Rød solhat (Echinacea purpurea (L.) Moench) Markedet for naturmedicin vokser eksplosivt på verdensplan og forventes at nå op på 200 mia. USD i Det er for alvor gået op for befolkningen i den vestlige verden, at naturmedicin kan være et effektivt middel til at opnå et sundere liv. Naturmedicin virker ofte forebyggende og kan derfor spare den enkelte patient og samfundet for sygedage og forbrug af konventionel medicin. Samtidig er der nogle generelle tendenser til, at man tager større ansvar for sit eget helbred end tidligere. Blandt andet ved at forsøge at forebygge sygdomme ved at leve sundt, og når man bliver syg at deltage mere aktivt i sin egen helbredelse. Disse tendenser er en del af forklaringen på den stærkt stigende interesse for naturmedicin. I Danmark har vi nogle unikke muligheder for at drage fordel af dette marked. Som landbrugsland har vi en tusindårig erfaring med planteavl, som sætter os i stand til at forædle og masseproducere de lægeplanter, som anvendes til at producere plantemedicin. Og vores stærke kompetencer inden for life sciences som medicin, bioteknologi og biokemi kan vi bruge til at udvikle nye plantemedicinske produkter af meget høj kvalitet. Kombinationen af på den ene side den globale efterspørgsel på naturmedicin og på den anden side vores agrare og forskningsmæssige kompetencer betyder, at vi netop på dette tidspunkt i historien har en stor chance for at skabe en ny milliardindustri i Danmark og blive en væsentlig spiller i konkurrencen om markedet for veldokumenterede naturlægemidler og kosttilskud. De første forskningsinstitutioner og virksomheder på Fyn er allerede gået i gang. I UdviklingsCenter Aarslev har man iværksat projektet Planter til Sundhed, som i et samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Dansk Erhvervsgartnerforening, Syddansk Universitet, Fyns Amt m.fl. forsøger at skabe grundlaget for en dansk produktion af naturmedicin. Et andet fynsk tiltag er TCM-konsortiet, som tilbyder naturmedicinvirksomheder fra hele verden hjælp til at dokumentere og optimere virkningen af deres produkter med bistand fra den højeste naturvidenskabelige ekspertise fra Danmarks JordbrugsForskning, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Her har man allerede vist vejen ved at skabe nogle frugtbare og udbytterige resultater. Men vi har nogle mentale begrænsninger overfor hele dette område, som i værste fald kan koste os vores forspring på plantemedicinområdet. Problemerne viser sig i lovgivningen, på forskningsområdet og i det lægelige sundhedssystem. Vores skepsis overfor naturmedicin, som mest af alt er historisk betinget, har resulteret i en lovgivning, som i værste fald kan virke hæmmende overfor danske virksomheder, 6

7 Sammenfatning: Danmark - naturmedicinens højborg? der producerer kosttilskud. Det er ikke tilladt at fortælle om et kosttilskuds gavnlige effekter mod bestemte sygdomme og symptomer, uanset hvor veldokumenteret denne virkning er. Risikoen ved dette er, at man kan fratage forbrugeren muligheden for at kunne træffe et informeret valg et synspunkt som Forbrugerrådet deler (se interviewboksen Forbrugerrådet ønsker bedre mærkning af kosttilskud i kapitel 3). Et andet problem med kosttilskud er de meget omfattende registreringsprocedurer, som man ikke kender til i andre EU-lande, og som betyder, at danske kosttilskudsvirksomheder berøves deres mulighed for at konkurrere på lige fod med udenlandske virksomheder. Det gælder både på det nationale marked, fordi et produkt, der er registreret som kosttilskud i et andet EU-land, frit må markedsføres i Danmark og på det internationale marked, fordi en dansk virksomhed ikke kan få et eksportcertifikat, uden at produktet er godkendt i hjemlandet. Resultatet kan blive, at disse virksomheder flytter til den anden side af grænsen til Tyskland, hvilket ville være et spild af de særlige forudsætninger og kompetencer, vi har på naturmedicinområdet. Kosttilskudsbranchen er det nødvendige vækstlag, hvorfra et nyt plantemedicinens Novo kan vokse frem. Uden kosttilskudsvirksomheder får vi ikke det fulde udbytte af de forsknings- og dyrkningsmæssige kompetencer, vi har ja, det kan endda vise sig vanskeligt at vedligeholde disse kompetencer uden at have nogle danske virksomheder, der har interesse i at aftage dem. Omvendt er kravene til dokumentation af naturlægemidler ikke restriktive nok. Man kan få godkendt et naturlægemiddel til brug mod bestemte symptomer, uden at dets virkning mod disse symptomer er dokumenteret. Det er nok at henvise til, at den plante, der bruges til fremstillingen, har denne virkning, selvom den metode, der bruges til fremstillingen af naturlægemidlet, kan resultere i, at plantens virkning mistes. For de seriøse producenter, som investerer tid og ressourcer på at dokumentere deres lægemidlers effekt, betyder det, at disse bestræbelser kommer deres konkurrenter til gode. Incitamentet til at dokumentere sine produkter bliver således mindre som følge af lovgivningen om naturlægemidler. I sundhedssystemet har der indtil for nyligt været en meget beskeden interesse for plantemedicin. Brugen af plantemedicin i de danske lægepraksisser er kun en brøkdel af, hvad man ser i mange andre lande. Det hænger blandt andet sammen med, at der ikke undervises i plantemedicin på lægeuddannelsen. På trods af, at en stor del af befolkningen bruger naturlægemidler og kosttilskud, og at der kan være bivirkninger forbundet med dem eksempelvis i form af allergi eller interaktioner med normale lægemidler så vælger man at undlade at undervise i naturmedicin på medicinstudiet. Det kan skyldes en fejlagtig opfattelse af, at naturmedicin hører under det alternative område. Også på forskningsinstitutionerne er plantemedicin blevet betragtet som et alternativt og uvidenskabeligt emne, som det har ikke været prestigefyldt at forske i. I dag har holdningen dog ændret sig noget, og mange steder i landet spirer forskningsprojekter frem, som vedrører plantemedicin. Disse forskningsprojekter er benzinen til den motor, der skal bringe det danske samfund forrest i feltet på plantemedicinområdet. Derfor skal naturmedicin gøres til et indsatsområde i den nationale forskningsstrategi. Kan vi overvinde vores mentale modstand mod naturmedicin, så kan vi stå overfor et nyt dansk eksporteventyr i klasse med fremkomsten af vindmølleindustrien i halvfjerdserne. Vi har som dengang kompetencerne til at komme først på et nyt globalt marked i 7

8 milliardklassen. Forfalder vi derimod til at blive hængende i dogmer og vanetænkning hvis vi ikke retter op på de problemer og begrænsninger, der er i lovgivningen, sundhedssystemet og i vores forsknings- og erhvervsstrategi forpasser vi denne store chance. Så bliver det andre, der sætter sig på markedet. Historien har stillet os overfor en udfordring. Har vi viljen og innovationskraften til at satse på et felt, hvor vi har unikke forudsætninger for at gøre os gældende? Eller vil vi lade vores irrationelle skepsis og modstand mod forandring få det afgørende ord? Det er op til os selv, om vi vil tage denne udfordring op. Og vi har kun kort tid til at træffe vores valg. Om hvidbogen Hensigten med denne hvidbog er at nedbryde de mentale barrierer, der findes overfor plantemedicin, og således berede vejen for et dansk eksporteventyr, som kan få den samme økonomiske betydning som fremkomsten af vindmølleindustrien i 70 erne. I kapitel 1 sættes der fokus på plantemedicin. Der bliver kastet et blik tilbage på historien, som demonstrerer, at planter altid har spillet og stadig spiller en væsentlig rolle i helbredelsen af menneskers sygdomme. Plantemedicins virkning bliver berørt, og der argumenteres for, at en større udbredelse af plantemedicin kan føre til store samfundsbesparelser. I kapitel 2 sættes der fokus på den danske lægeverdens holdning til plantemedicin og til alternative behandlingsformer. Plantemedicins virkninger kan undersøges på samme præmisser og med samme forskningsmetoder som konventionelle lægemidler, og lægers opfattelse af plantemedicin som noget alternativt er derfor fejlagtig. Der undervises ikke i plantemedicin på medicinstudierne, selvom en stor del af befolkningen bruger naturlægemidler og kosttilskud. Det er et problem, fordi der kan være bivirkninger forbundet med brug af plantemedicin, og de patienter, der bruger plantemedicin, har derfor behov for professionel rådgivning. I kapitel 3 beskrives den nuværende, temmelig uhensigtsmæssige lovgivning vedrørende de forskellige typer plantemedicin. Lovgivningen skelner mellem naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler, homøopatiske lægemidler og kosttilskud. De største problemer med lovgivningen beskrives og perspektiveres i forhold til andre landes standarder. I kapitel 4 anlægges der et mere kommercielt perspektiv på plantemedicin. Det globale marked er i voldsom vækst. Væksten er et led i en større trend, hvor sygdomsbegrebet ændrer sig, og hvor patienten bliver mere vidende og selvstændig. I kapitlet undersøges det danske samfunds muligheder for at profitere af dette store og voksende marked. Konklusionen er, at hvis vi kan samle kræfterne mellem dyrkere, produktionsvirksomheder og forskningsinstitutioner, kan vi skabe nogle synergier, som vil give os enorme konkurrencefordele på det globale marked. I kapitel 5 beskrives et par eksempler på et allerede eksisterende og frugtbart samarbejde mellem virksomheder, planteavlere og en række forskningsinstitutioner i den syd- 8

9 Sammenfatning: Danmark - naturmedicinens højborg? danske region. Her har man skabt en række imponerende resultater, som viser vejen frem. I kapitel 6 ser vi nærmere på to af de projekter - Hyben Vital og Ginseng - som disse samarbejder har ført til. I kapitel 7 samles der op på de foregående kapitler, og der anvises en række tiltag, som vurderes at være nødvendige for, at vi kan komme fra tanke til handling og tegne konturerne af en fremtidig milliardindustri. 9

10 Kapitel 1: Planter kan forebygge og helbrede sygdomme Kornblomst (Centaurea cyanus L.) Mennesket har fra forhistorisk tid vidst, at planter kan have en helbredende virkning på sygdomme. Længe før, der var noget, der hed læger - for ikke at tale om medicinalvirksomheder - blev planter brugt som lægemidler i forbindelse med sårheling, feber og sygdomme. Viden om, hvad forskellige planter var godt mod, var almindeligt udbredt, men der har også til alle tider været specialister i sundhed medicinmænd, kloge koner, shamaner og senere munke som havde en særlig og ofte hemmelig ekspertviden. Et tidligt eksempel på anvendelsen af planter som lægemiddel stammer fra en neandertalergrav, hvor der lå et stort antal planter, som forskere siden har vist, besad en række medicinske virkninger 1. Plantemedicinens historie De første nedskrevne eksempler på brug af planter til behandling af sygdomme stammer fra Babylon og Ægypten, hvor der er fundet 3500 år gamle papyrusruller med recepter på medicin. Hippokrates, som 400 f.kr. i Grækenland lagde grunden til lægegerningen og formulerede den første udgave af lægeløftet, lagde stor vægt på kostens betydning for sundhed. Han skrev blandt andet værket Om diæt og udtalte: Lad din mad være din medicin, lad din medicin være din mad. I 700-tallet blev verdens første apotek grundlagt i Bagdad. Det nok tidligste eksempel herhjemme på en medicinsk lægebog er Henrik Harpestrængs Liber Herbarum fra år I middelalderens munkeklostre havde man klosterhaver med forskellige lægeplanter, og her blev oldtidens viden om behandling af sygdomme og skavanker bevaret og videreudviklet. I 1400-tallet ser man de første eksempler på apotekergårde, som fremstillede og solgte plantelægemidler piller, miksturer m.m. Apotekerne fik eneret på at tilberede og forhandle lægemidler i 1672, og der krævedes fra da af kongelig bevilling til at drive apotek 2. Sideløbende med denne officielle lægekunst havde man folkemedicinen, som dels bestod af alment udbredte husgeråd og dels af kloge mænd og koners viden. I renæssancen ( ) fandt man søvejen til Østen og fik dermed adgang til nye planter, som kunne bruges i behandlingsøjemed, f.eks. kinabark som virker mod malaria (indeholder kinin), og til den østlige medicinske tradition. På den tid blev grunden til 1 J Ethnopharmacol Jan; 35(3):

11 Kapitel 1: Planter kan forebygge og helbrede sygdomme den moderne, naturvidenskabelige lægevidenskab lagt med bl.a. anatomiske studier, opfindelsen af mikroskopet, kemiens udvikling m.m. I 1800-tallet opdagede Louis Pasteur bakterien, og adskillelsen af religion og videnskab blev fuldstændig med oplysningen. Farmakologien, forstået som udforskningen af lægemidlernes virkning på isolerede væv og intakte organismer 3, tog sin begyndelse, og i 1898 fik Københavns Universitet sit første farmakologiske institut. Her ser man de første eksempler på undersøgelser af isolerede aktive stoffer, som kunne være isoleret fra planter eller skabt ved kemiske synteser. Hermed lagdes fundamentet til fremkomsten af en egentlig lægemiddelindustri. 25 procent af medicin stammer fra naturmedicin Med apotekerloven i 1913 mistede apotekerne eneretten til at fremstille lægemidler, og produktionen af lægemidler blev gradvist overtaget af medicinalvirksomheder. De fokuserede af flere grunde på syntetisk fremstillede, frem for plantebaserede, lægemidler: Det var lettere at patentere syntetiske midler, det var lettere og billigere at masseproducere dem, og man kunne opnå nogle mere intensive effekter med de syntetiske stoffer. Alligevel findes der stadig den dag i dag en lang række almindeligt anvendte lægemidler, som fremstilles ved ekstrahering fra planter - eksempelvis kinin (mod malaria), morfin (smertedæmpning) og digoxin (mod hjerterytmeforstyrrelser). Ifølge WHO er 25 procent af al moderne medicin fremstillet ud fra planter, der først har været brugt som naturmedicin 4. Efter anden verdenskrig forlod det danske uddannelsessystem tilknytningen til tysk medicinsk forskning til fordel for den angelsaksiske videnskab. Man begyndte at bruge engelske og amerikanske lærebøger i stedet for de tyske. Dermed forlod man også den tyske tradition, hvor plantemedicin spiller en større rolle i den lægelige behandling og i lægeuddannelsen. Det er således først inden for de seneste 50 år, at de rigtige lægemidler tabletter, kapsler etc. med ét enkelt aktivt stof for alvor har overtaget rollen som lægens primære valg af behandling 5. I dag betragter det etablerede sundhedssystem i vid udstrækning plantemedicin som alternativ behandling, og kun 1 procent af de praktiserende læger bruger naturmedicin i deres praksis 6. Mere om dette i kapitlet Plantemedicin er ikke en del af dansk lægepraksis. Naturlægemidler bør få større udbredelse Alle naturlægemidler på markedet er godkendt efter regler, som kræver videnskabelig dokumentation for, at de planter, der bruges til fremstillingen, har en fysiologisk virkning. Med godkendelsen af præparatet har Lægemiddelstyrelsen blåstemplet denne videnskabelige dokumentation for plantens effekt. Man kan spørge, om den dokumenterede virkning af planten så også er tilstede i de enkelte præparater? Det er ikke altid, man kender mekanismen bag plantens virkning. For- 3 Jens S. Schou: "Farmakologi", Jubilæumspublikationen, KØBENHAVNS UNIVERSITET , BIND VII, Det lægevidenskabelige Fakultet 4 5 Jerk W. Langer: "Politikens bog om naturlægemidler" 6 Helle Johannessen: "Alternativ behandling i Europa", 1995, rev. udg

12 skellige fremstillingsmetoder kan føre til, at forskellige præparater fremstillet fra den samme plante har en forskellig virkning, fordi der er et forskelligt indhold af det eller de ukendte aktive stof(fer) 7. Det vil derfor være ønskeligt, at man indfører strengere krav til dokumentationen af det enkelte naturlægemiddels virkning. Mere om dette i kapitlet Lovgivningen forhindrer optimal anvendelse af plantemedicin. Der er dog mange eksempler på, at et naturlægemiddels effekt er blevet dokumenteret. Og der er flere gode grunde til, at veldokumenterede naturlægemidler med fordel kunne få en større udbredelse - også som led i en lægelig behandling af patienter. For det første har naturlægemidler typisk færre bivirkninger end lægemidler med ét aktivt stof, fordi koncentrationerne er mindre. Det skal dog siges, at naturlægemidler ikke er helt bivirkningsfri (alle præparater med en virkning har også bivirkninger), og der er en vis risiko for allergiske reaktioner overfor nogle af de mange indholdsstoffer, der er i naturlægemidler. Et andet argument for brugen af naturlægemidler er, at virkningen generelt er forebyggende. På dette punkt kunne man ønske sig en større anvendelse af naturlægemidler i lægepraksis. Man kunne også forestille sig naturlægemidler, der havde en gavnlig effekt på alvorlige sygdomme. Sådanne naturlægemidler må dog ikke markedsføres under den nuværende lovgivning, så de findes ikke herhjemme. En plante, der har en gavnlig virkning på en sygdom, hvortil man normalt ville søge læge eksempelvis gigt, diabetes eller kræft vil ikke kunne markedsføres som naturlægemiddel - heller ikke, hvis der ikke findes lægemidler på markedet, der kan behandle den pågældende sygdom. Før virkningen kan komme patienterne til gode, skal man først isolere det aktive stof, gennemgå kliniske fase 1, 2, 3 og 4 undersøgelser og få præparatet godkendt som et konventionelt lægemiddel. Det kan tage mange år: I 1962 opdagede man fx, at barken fra Perikum Et eksempel på et naturlægemiddel, der har en dokumenteret effekt på en behandlingskrævende sygdom, er perikum, som sælges mod nedtrykthed, modløshed og tristhed. En undersøgelse af 261 patienter med akut svær depression viste, at perikum havde mindst den samme virkning som det almindeligt anvendte depressionsmiddel paroxetin (sælges som Seroxat) og færre bivirkninger. Undersøgelsen blev refereret i danske massemedier samme dag, som den blev offentliggjort på British Medical Journal "online first". Der skal ikke her tages stilling til undersøgelsens validitet - den var finansieret af en perikumproducent og forløb over kun 6 uger. Pointen er, at uanset hvor veldokumenteret effekten på depression bliver, vil et perikumpræparat med den nuværende lovgivning ikke kunne ordineres mod depression, før det aktive stof er fundet, isoleret, klinisk testet og godkendt som lægemiddel. Kilde: BMJ 2005;330:503 (5 March): "Acute treatment of moderate to severe depression with hypericum extract WS 5570 (St John's wort): randomised controlled double blind non-inferiority trial versus paroxetine". Prikbladet perikon (Hypericum perforatum L.) 7 "Politikens bog om naturlægemidler" nævner et eksempel på dette, nemlig naturlægemidler med perikon (også kaldet perikum), som er standardiseret efter stoffet hypericin, som man fejlagtigt har troet var det virksomme stof i planten. Det har siden vist sig, at det var plantens indhold af såkaldte "hyperforiner", der var årsag til dens virkning mod depression. En analyse af ni perikonpræparater har efterfølgende vist, at der var op til 10 ganges forskel på deres indhold af hyperforiner. 12

13 Kapitel 1: Planter kan forebygge og helbrede sygdomme Pacific Yew kunne hæmme kræfttumorer, i 1971 isolerede man det aktive stof (paclitaxel), og først i 1995, efter at man havde fremstillet en semisyntetisk udgave af stoffet, kom det på markedet (under navnet taxol). Med hensyn til kosttilskud, så må de efter den nuværende lovgivning ikke sundhedsanprises, dvs. markedsføres med en gavnlig virkning ud over den rent ernæringsmæssige. Så derfor er der ikke belæg for at påstå, at nogen af de kosttilskud, der findes på markedet, har en helbredende eller forebyggende virkning overfor bestemte sygdomme. Man kan blot konstatere, at mange af kosttilskuddene fremstilles af de samme planter som naturlægemidler. Eksempelvis findes der både naturlægemidler og kosttilskud, der er baseret på hvidløg, ginseng, aloe vera, pebermynte osv. Man ser da også jævnligt, at der ansøges om godkendelse af et præparat, der hidtil har været solgt som kosttilskud, som naturlægemiddel. Industrimand: Folk spiser forkert Peter Olesen er koncernforskningsdirektør i ingrediensvirksomheden Chr. Hansen og formand for Det Strategiske Forskningsråds (DSF) Programkomite for Fødevarer og Sundhed. Peter Olesen sidder desuden i Innovationsrådets Helsecluster initiativ vedrørende "Milliardindustri fo Sunde Fødevarer", hvor man analyserer den fremtidige udvikling på området. Han har ikke svært ved at pege på et af kosttilskudsområdets basale problemer: - Vi er omgivet af lande, der har nogle gode ordninger vedrørende sundhedsanprisninger af fødevarer. I Sverige har man fx en ordning, hvor man stiller høje krav til dokumentation af den sundhedsmæssige effekt, og når disse krav er opfyldt, må man skrive, hvilken effekt produktet har. I Danmark er vi modsat i den spøjse situation, at vi ikke må fortælle om de egenskaber, som vi ved, produkterne har, siger han. - Argumentet for de danske regler er, at man ikke vil tillade, at nogle fødevareproducenter udnytter folks frygt for sygdom til at sælge deres produkter. Den holdning kan man jo godt have - hvis man opfatter industrien som uansvarlig. På hele kosttilskudsmarkedet er der da naturligvis nogle, der har en usober markedsføring. Men det er vigtigt, at området ikke reguleres ud fra worst case, siger Peter Olesen. Han påpeger, at det er et langt større problem for samfundet, at folk spiser forkert, fordi de ikke ved, hvad der er sundt, end at nogle få brodne kar i industrien reklamerer med en sundhedsmæssig effekt, som ikke er dokumenteret. - Forudsætningen for at folk kan spise rigtigt er, at de ved, hvad der er sundt. De officielle kostanbefalinger virker ikke godt nok, fordi folk bliver forvirrede over, at de ændrer sig. Med den nye viden, som findes, og som vil komme som resultat af aktuelle forskningsprojekter, vil man kunne få mere langtidsholdbare og mere individuelle anbefalinger, som ikke vil ændre sig så hyppigt. Det Strategiske Forskningsråd har blandt andet fået en ny finanslovsbevilling til forskning i sammenhængen mellem fødevarer og sundhed. Forskningen vil fokusere på sammenhængen mellem sundhed og fødevarer, fødevarernes effekt i vores krop samt den samfundsmæssige effekt af fødevarerne. - Det er vigtigt, at industrien selv tager et medansvar for, at der indføres nogle regler med høje krav til dokumentation af effekten. Drømmescenariet er en bredere konsensus i form af et bredt samarbejde mellem Forskningsstyrelsen, Fødevareministeriet, SFR, DSF og Innovationsrådet samt virksomheder og patientforeninger, siger Peter Olesen. Hjulkrone (Borago officinalis L.) 13

14 I kapitel 3 diskuteres kosttilskuds- og naturlægemiddellovgivningens hensigtsmæssighed. Samfundsøkonomiske konsekvenser af brugen af naturlægemidler Det er langt billigere at udvikle et naturlægemiddel end et konventionelt lægemiddel baseret på et enkelt aktivt stof. Det skyldes primært, at der er en række omkostninger forbundet med at finde og isolere det aktive stof, stabilisere det, finde den rette dosis og den rette distributionsmetode (tablet, indsprøjtning, pulver) osv. Der er også strengere krav til klinisk testning for at få godkendt et konventionelt lægemiddel. Ifølge The Tufts Center for the Study of Drug Development kostede det i år 2000 i gennemsnit 800 mio. USD at udvikle et receptpligtigt lægemiddel mod 231 mio. USD i Tallene inkluderer investeringer i præparater, som ikke når frem til godkendelse og salg. Der er ikke tilgængelige opgørelser over omkostningerne ved at udvikle et naturlægemiddel. Men som et eksempel kan nævnes, at det har kostet 10 mio. kr. at udvikle naturproduktet Hyben Vital til et punkt, hvor det kan godkendes som naturlægemiddel. I dette tilfælde er produktet endda blevet klinisk testet, og man har gennem kemiske og biologiske analyser fundet frem til det aktive stof. Læs mere om Hyben Vital i kapitel 6: Cases. Fordi det er billigere at udvikle naturlægemidler, er prisen på dem også tilsvarende lavere. Det betyder, at de naturlægemidler, der har så god en effekt, at patienternes forbrug af medicin kan nedsættes, kan give samfundet store besparelser på tilskud til medicin. Her kan Hyben Vital igen tjene som eksempel. En analyse har vist, at dette præparat alene kan spare samfundet for 375 mio. kr. årligt i direkte udgifter til medicintilskud, hvis halvdelen af alle slidgigtpatienter begynder at bruge præparatet 9. Ser man på de samle- Figur 1 Udgifter til sygesikring kr Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik Kvistgaard Consult: Samfundsmæssig nytte af forskningen i udvalgte afdelinger ved Danmarks JordbrugsForskning, Bilag om Hyben Vital. 14

15 Kapitel 1: Planter kan forebygge og helbrede sygdomme de medicinudgifter, udbetalte Sygesikringen i ,96 mia. kr. i tilskud til tilskudsberettigede lægemidler 10, mens patienternes egne udgifter til medicin var i en tilsvarende størrelsesorden. Naturlægemidler har desuden generelt færre bivirkninger end almindelige lægemidler. I USA er bivirkninger af korrekt indtaget medicin skyld i dødsfald årligt og dermed den 4. største dødsårsag 11, så her ligger der et potentiale til store samfundsbesparelser i form af færre udgifter til behandling af bivirkninger, færre sygedage, flere leveår osv. Endelig har naturlægemidler typisk en forebyggende virkning, som i mange tilfælde er veldokumenteret. Der er ingen tvivl om, at forebyggelse af sygdom kan føre til store samfundsbesparelser. Et par eksempler: Diabetesforeningen anslår, at diabetes hvert år koster samfundet mellem 2 og 3 mia. kr. Og ifølge det Nationale Strategiudvalg for Sundhedsvidenskab kostede hjertekarsygdomme 17,82 mia. kr. og kræftsygdomme 16,08 mia. kr. i direkte og indirekte udgifter i De samlede offentlige sundhedsudgifter var i ,51 mia. kr. og vil blive 87,62 mia. kr. i Det er indlysende, at der er store besparelser at hente, hvis man med en mere udbredt brug af virksomme forebyggende naturlægemidler kan nedbringe forekomsten af sygdom og dermed belastningen sundhedsbudgetterne. Samfundets interesse i at sikre en så stor udbredelse af naturmedicin med en så veldokumenteret effekt som muligt burde således være åbenbar. Dette understøttes af WHO, som i rapporten Traditional medicine fra marts 2003 skriver: WHO s role is to broaden the recognition of traditional medicine; to support its integration into national health systems depending on the circumstances of its use in countries. Herhjemme mangler der tilsyneladende stadig en forståelse af fordelene ved en mere udbredt brug af naturmedicin. Det afspejler sig blandt andet i lovgivningen vedr. naturmedicin, som vil blive diskuteret i kapitel 3: Lovgivningen forhindrer optimal anvendelse af plantemedicin Milliarder kr. 64,51 76,11 79,66 83,95 87,62 Note: Udgifterne går til hospitalsvæsenet, sygesikringens aflønning af de praktiserende læger og tandlæger, medicintilskud, kommunale sundhedsordninger etc. Tallene er ikke-prisregulerede. Figur 2 Det offentliges samlede sundhedsudgifter Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet for de første to tal og Danmarks Statistik for de øvrige. 10 Statistikbanken.dk 11 Phillips D, Christenfeld N, Glynn L.; "Increase in US medication-error deaths between 1983 and 1993". Lancet. 1998; 351:

16 Kapitel 2: Plantemedicin er ikke en del af dansk lægepraksis Morgenfrue (Calendula officinalis L.) Mange læger betragter plantemedicin med skepsis og mistro. Kun 1 procent af de praktiserende læger ordinerer naturlægemidler og kosttilskud til deres patienter. For lægerne hører plantemedicin til det såkaldt alternative område 12, selvom plantemedicin netop kan dokumenteres ud fra de samme kriterier som traditionelle lægemidler. For at forklare plantemedicins virkninger behøver man ikke at forlade det naturvidenskabelige verdensbillede. Man behøver ikke at anvende hverken spirituelle eller psykologiske forklaringsmodeller. Virkningen af plantemedicin er fysiologisk. Lægers holdning til alternative behandlingsformer er i dag meget bestemmende for, hvordan de opfatter naturlægemidler og kosttilskud. Så lad os først kigge lidt på den alternative behandling og på den baggrund undersøge lægernes holdning til kosttilskud og plantemedicin. Lægerne og den alternative behandling Der har i mange år været en konflikt mellem de behandlingsmetoder, som beskriver sig selv som alternative (eller holistiske ) og på den anden side det etablerede sundhedssystem, herunder primært lægerne. Konflikten næres af gensidig kritik fra begge lejre. Lægerne opfatter generelt alternativ behandling som virkningsløs og udokumenteret. Årsagen er, at man sjældent kan påvise fysiologiske virkninger af alternativ behandling i kliniske randomiserede dobbeltblinde tests, som er lægeverdenens mest almindelige kriterium for, om behandlinger har en effekt eller ej om der er evidens, dvs. bevis, for behandlingen. Selv i de tilfælde, hvor effekten af en behandlingsform er dokumenteret, vil læger forholde sig tøvende til den, hvis man ikke kender årsagssammenhængen det vil sige, hvis man ikke ved, hvorfor det virker. Og harmonien mellem de to lejre øges ikke ligefrem ved, at de alternative behandleres egne forklaringsmodeller ofte er spirituelle og dermed i direkte modstrid med det naturvidenskabelige verdensbillede, som er det etablerede sundhedssystems fundament. Når undersøgelser viser, at en alternativ behandlingsmetode synes at have en virkning, eksempelvis i form af nedsat medicinforbrug eller færre smerter hos patienterne, affær- 12 "Det alternative går lige fra det okkulte og kvaksalveriet til sund mad og kosttilskud [ ] Alternativ medicin er blevet mere synlig. Tidligere tiders 'kloge mænd og koner' og deres urtemedicin er i dag afløst af større brancheorganisationer, der 'autoriserer' sine medlemmer, og af naturlægemidler, der i stor målestok er fabriksproduceret." (Citater fra Lægeforeningens hjemmeside) 16

17 Kapitel 2: Plantemedicin er ikke en del af dansk lægepraksis diges denne virkning derfor refleksmæssigt som placebo, dvs. en psykologisk, subjektiv effekt, som altid vil forekomme, når en patient behandles. Med andre ord betragtes virkningen som en form for snyd, og mange læger vil mene, at den alternative sektor er fyldt med charlataner og kvaksalvere, hvis succes alene beror på en evne til at narre patienter til at tro, at de får det bedre. I mange tilfælde kræves der ingen autorisation eller uddannelse for at slå sig ned som alternativ behandler, så lægerne betragter desuden den alternative sektors viden om fysiologi og behandling af sygdomme som mangelfuld. Den væsentligste indvending er, at den alternative behandler kan forsinke indsættelse af livsvigtig lægelig behandling 13. Af disse grunde er der ikke nogen større interesse for det alternative område blandt læger generelt. Det afspejler sig blandt andet i, at der ikke udbydes kurser i alternativ behandling på medicinstudiet på trods af, at godt halvdelen af befolkningen har benyttet sig af alternativ behandling 14. I andre lande som eksempelvis England og Sverige er holdningen mere pragmatisk; her er undervisning i alternative behandlingsformer en obligatorisk del af lægestudiet, netop fordi en stor del af befolkningen bruger alternativ behandling. Lægerne møder omvendt ofte kritik af deres måde at behandle deres patienter på fra de alternative behandleres side. De fleste alternative behandlere bekender sig til det såkaldt holistiske verdenssyn, som de definerer ved, at man behandler patienten som helhed i stedet for blot sygdommen. De alternative behandlere kritiserer læger for at have en mekanisk opfattelse af kroppen. De mener, at lægerne behandler det syge organ isoleret frem for hele personen. Konventionelle læger forstår efter de alternative behandleres opfattelse ikke, at kroppen i vid udstrækning kan helbrede sig selv, og at et helbredelsesforløb er et udviklings- og læringsprojekt for patienten. Der er således en udpræget gensidig skepsis mellem alternative behandlere i bred forstand og læger. Opblødning på vej Der er dog også et stigende antal eksempler på imødekommenhed fra begge sider. Sundhedsstyrelsen nedsatte i 1985 et råd for alternativ behandling. I 1998 blev Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) oprettet. Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd udgav i 2002 et debatoplæg om alternativ behandling, som har været en medvirkende årsag til stigende bevillinger i Finansloven 2003 og 2004 til forskning i alternativ behandling. Sundhedsstyrelsen har siden 1985 haft et Råd for alternativ behandling. Mange patientforeninger er begyndt at interessere sig for alternativ behandling og støtter også forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i alternative behandlingsformer. Behandlingsmetoder, som tidligere blev kategoriseret som alternative, eksempelvis kiropraktik, er nu blevet accepteret som autoriserede behandlinger, og i 2004 indførtes en brancheadministreret registreringsordning under Sundhedsstyrelsen, hvor alternative behandlere under udvalgte brancheorganisationer (Praktiserende Akupunktører, Forenede Danske Zoneterapeuter) kan anvende den beskyttede titel Registreret Alternativ Behandler. 13 Redegørelse fra Lægeforeningens Hovedbestyrelse vedrørende alternativ behandling, Statens Institut for Folkesundhed: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

18 Man kan håbe, at denne gensidige interesse vil være til gavn for begge sider. For lægesiden kan alternative behandlingsformer tjene som kilde til inspiration blandt andet med hensyn til behandlerrollen og en større inddragelse af patientens egne subjektive erfaringer 15. Hermed vil lægerne også få en større forståelse for den halvdel af deres patienter, der bruger alternativ behandling. For den medicinske forskning kan alternative behandlingsmetoder tjene som et råstof til nye forskningsområder. Man skal huske på, at første skridt i forskningsprocessen er et ønske om at efterprøve en hypotese. Selve hypotesen eller ideen kan opstå som et led i et større naturvidenskabeligt projekt men også udefra i form af uforklarede iagttagelser. Evidensen kommer principielt først ind i billedet i slutningen af processen, som et resultat af denne efterprøvning. For de alternative behandlingsformer, der overlever nedsænkningen i det naturvidenskabelige syrebad, er belønningen indlysende: Større anerkendelse fra det offentlige sundhedssystem og dermed større udbredelse. Patientforening tager plantemedicin alvorligt Gigtforeningen har de seneste år sat fokus på alternativ behandling, fordi mange af foreningens medlemmer bruger alternativ behandling. Gigtforeningen har lavet en undersøgelse, der viser, at 3 ud af 4 gigtpatienter har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, og at hver af disse har brugt gennemsnitligt 2,6 produkter. For at hjælpe sine medlemmer har Gigtforeningen lavet en række informationsaktiviteter, herunder en temadag om alternativ behandling, og en database, hvor al dokumentation på området er tilgængelig. Et hæfte om, hvordan patienter og deres læger kan have en god dialog om alternativ behandling, skal udgives i Desuden er Gigtforeningen begyndt at støtte forskning på området for at få mere viden. Lene Witte, som er Gigtforeningens direktør, er ikke i tvivl om, at behandling af gigt med plantemedicin er kommet for at blive. Hun er heller ikke i tvivl om, at denne type behandling kan have sin berettigelse: - Hvis der kommer nye stoffer med færre bivirkninger, hilser Gigtforeningen dem velkommen, uanset om det er konventionel medicin, plantemedicin eller kosttilskud. Vi tror på virkningen, hvis der er dokumentation for virkningen. Og der er dokumentation for, at nogle af disse ting virker. Lene Witte mener dog, at det er meget væsentligt, at praktiserende læger kan rådgive patienter om anvendelsen af kosttilskud og naturlægemidler og i det hele taget have en kommunikation med deres patienter om behandlingen: - Folk bruger ofte ikke medikamenterne rigtigt. Mange tager eksempelvis fiskeolie mod mange forskellige gigtformer, selvom det specifikt kun er dokumenteret, at det virker mod leddegigt. Det er en myte, at alternativ behandling er helt ufarlig og uden bivirkninger. Det er ikke rigtigt - der er som altid risiko for interaktioner, allergi osv. Gigtforeningen har lavet en undersøgelse, som viser, at kun 63 procent af de gigtpatienter, der bruger alternativ behandling taler med deres læge om behandlingen. Undersøgelsen viser også, at kun 19 procent af de læger, der rent faktisk får det at vide, involverer sig i behandlingen. - Læger bør have mere viden på området. Læger skal være klædt på til at kunne involvere sig i deres patienters behandling. De bør interessere sig for behandlingsformen, fordi mange bruger den, og fordi det ikke er ufarligt, mener Lene Witte. Marietidsel (Silybum marianum (L.) Goertner) 15 Som Lægeforeningens Hovedbestyrelse udtrykker det i sin redegørelse vedrørende alternativ medicin, 1996: "Lægegerning er også "lægekunst", som ikke kun indbefatter lægevidenskab, men også evne til kommunikation, lægens egen bevidsthed om og stillingtagen til eksistentielle spørgsmål, livserfaring m.v." 18

19 Kapitel 2: Plantemedicin er ikke en del af dansk lægepraksis Lægerne og plantemedicinen specifikt Ser man mere specifikt på plantemedicin, er der, udover den generelle modvilje mod det alternative område, også en række mere specifikke argumenter mod at tage naturlægemidler i brug som en del af den lægelige behandling på linje med almindelige lægemidler. Argumenterne er bl.a.: Heterogenitet: Naturlægemidler er i lovgivningen kendetegnet ved, at deres indholdsstoffer findes i koncentrationer, der ikke er væsentligt forskellige fra koncentrationen i de planter, de fremstilles fra. Der må altså ikke ske en isolering eller opkoncentrering af det aktive stof i planten. Derfor indeholder naturlægemidler som regel flere hundrede forskellige stoffer fra planten, hvilket kan gøre det vanskeligt at forudsige effekten af naturlægemidlet Manglende dokumentation: Lovgivningen kræver ikke, at virkningen af det enkelte naturlægemiddel skal dokumenteres. Det er tilstrækkeligt, at der er en kendt og videnskabeligt dokumenteret virkning af den plante, som bruges til fremstilling af naturlægemidlet hvis man i øvrigt har testet, at præparatet ikke er farligt. Det betyder, at der kan være store forskelle på indholdsstofferne i forskellige præparater lavet af samme plante, og at det endda kan være vanskeligt at standardisere det samme præparat, så der er det samme indhold i hver tablet Forhistorien: Først i 1992 kom der en lovgivning, der regulerede plantemedicinområdet. Indtil da kunne man i princippet sælge hvad som helst som naturmedicin, hvis det blot ikke var direkte giftigt 16, hvilket naturligvis skabte et broget marked Manglende viden: Der undervises ikke i plantemedicin på de danske lægestudier i modsætning til eksempelvis Tyskland, hvor plantemedicin er et obligatorisk fag. Det er indlysende, at danske læger ikke bruger naturlægemidler og kosttilskud i deres behandling, når de ikke kender noget til området fra deres uddannelse Manglende interesse for forebyggelse: Mange naturlægemidler og stort set alle kosttilskud har til formål at forebygge sygdomme - herunder sygdomme, der opstår som følge af, at man mangler bestemte næringsstoffer (mineraler, vitaminer, proteiner mv.) - frem for at behandle dem. Forebyggelse er efter manges mening ikke så højt prioriteret i sundhedssystemet og i det politiske system, som det burde være. Heller ikke på medicinstudiet bruges der mange undervisningstimer på undervisning i forebyggelse af sygdomme 17. Selvbehandling: Naturlægemidler er ikke receptpligtige. Det giver anledning til bekymring for, om patienter med udiagnosticerede alvorlige sygdomme forsøger at behandle symptomerne med naturlægemidler og derfor først går til læge for sent Markedsføring: Det er vanskeligt at patentere plantemedicin, hvilket betyder, at fortjenesten på naturlægemidler og kosttilskud er langt mindre for producenterne end fortjenesten på konventionelle lægemidler. Det medfører, at budgetterne til markedsføring af produkterne er mindre, hvorfor naturlægemidlerne ikke har den samme synlighed over for lægerne som de syntetiske og patenterede lægemidler Alternativ behandling vs. plantemedicin: De patienter, der bruger naturlægemidler og kosttilskud, er ofte de samme som dem, der benytter sig af alternative behandlingsformer. Samtidig anbefaler mange alternative behandlere deres klienter at 16 Jerk Langer: "Politikens bog om naturlægemidler" 17 Ifølge studieleder Pernille Due er man tvunget til at fokusere på de "basale kliniske færdigheder", efter at uddannelsens længde er blevet reduceret fra tidligere 8 til i dag 6 år. Derfor er der ikke så megen tid, man kunne ønske til emner som forebyggelse, alternativ behandling, lokal smertebehandling mm. 19

20 bruge plantemedicinske præparater. Det mest fremtrædende eksempel på sammensmeltning mellem alternativ/holistisk behandling og plantemedicin er homøopati, som af lægerne betragtes som ren okkultisme 18. (Det skal tilføjes, at homøopatiske midler i lovgivningen hverken betegnes som kosttilskud eller naturlægemidler, men reguleres under Bekendtgørelse om homøopatiske lægemidler ). Denne brede anvendelse af plantemedicin blandt alternative behandlere er vel den egentlige grund til, at naturlægemidler og kosttilskud ofte betegnes som alternative midler. For mange læger er plantemedicin i samme kategori som pyramideenergi, jordstråler, aurahealing og clairvoyance. Det på trods af at hele 25 procent af de lægemidler, der anvendes i dag, har deres oprindelse i traditionel plantemedicin. Lægerne bør rådgive om naturmedicin En stor del af befolkningen i den vestlige verden anvender plantemedicin og anvendelsen er i stigning. Ifølge Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 2000 fra Statens Institut for Folkesundhed har 14,5 procent af alle voksne danskere brugt naturlægemidler inden for en 14-dages periode. Naturmedicinen er kommet for at blive, og alene på den baggrund er det uhensigtsmæssigt, at lægerne og det etablerede sundhedssystem ikke interesserer sig mere for naturmedicin. Det er der flere årsager til: For det første kan der være bivirkninger forbundet med indtagelse af naturlægemidler og kosttilskud - f.eks. allergier, forkert dosering, interaktion med andre lægemidler som det kan være vanskeligt for lægfolk at overskue og forstå. Her bør den praktiserende læge spille en central rolle. Lægen bør være informeret om og involveret i sin patients brug af naturmedicin. For det andet bliver naturlægemidler ofte anvendt forkert - som forebyggelse eller behandling af sygdomme, hvor der ikke er nogen dokumenteret eller postuleret effekt. Her ville den praktiserende læge kunne rådgive om en korrekt anvendelse. For det tredje har mange naturlægemidler og kosttilskud en sundhedsfremmende effekt; typisk en forebyggende virkning, som blandt andet kan være relevant i forbindelse med livsstilsændringer efter en konstateret sygdom. Her burde lægen medtage naturmedicinen i den ofte begrænsede palette af medicinske tiltag og livsstilsændringer, som han har til sin rådighed i behandlingen af sine patienter. 18 "I korthed påstås der potensering ved stigende fortynding af et givet homøopatisk lægemiddel og virkning af fraværende molekyler. Princippet strider mod sund fornuft." Lægeforeningens Hovedbestyrelse i sin redegørelse vedrørende alternativ medicin (1996) 20

21 Kapitel 3: Lovgivningen forhindrer optimal anvendelse af plantemedicin Kapitel 3: Lovgivningen forhindrer optimal anvendelse af plantemedicin Mynte (Mentha) Indtil 1992 var der ikke nogen speciel regulering af naturmedicin i den danske lovgivning. Det betød, at man kunne markedsføre et hvilket som helst produkt som naturmedicin eller kosttilskud, uden at der var nogen krav om dokumentation for virkningen. Det eneste krav var, at produktet kom fra naturen og i øvrigt ikke var direkte giftigt. Derfor var markedet for helseprodukter dengang ganske broget, hvilket ganske givet har haft en negativ indflydelse på lægers opfattelse af naturmedicin. Siden er der blevet strammet grundigt op på reglerne. I dag skelner lovgivningen mellem 4 hovedkategorier af naturmedicin: Naturlægemidler, kosttilskud, vitaminer/mineraler og homøopatiske midler. Ingen af disse produktkategorier behøver nødvendigvis at være fremstillet med udgangspunkt i planter man kan også bruge bakterier eller bestanddele fra dyr. En femte kategori er på vej, nemlig traditionelle plantelægemidler, som indføres senest i oktober Endelig kan konventionelle lægemidler som bekendt være fremstillet af indholdsstoffer fra planter (digitoxin som bruges mod hjerterytmeforstyrrelser, taxol som bruges mod kræft, artemisinin som bruges mod malaria m.fl.) - her vil man dog normalt ikke bruge betegnelsen plante- eller naturmedicin. Naturlægemidler Naturlægemidler reguleres under Bekendtgørelse om naturlægemidler 19. Det betyder, at godkendelse og kontrol af naturlægemidler administreres af Lægemiddelstyrelsen. Her defineres naturlægemidler som lægemidler, hvis aktive indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen. Det betyder, at når man isolerer et aktivt stof fra en plante, er der ikke længere tale om et naturlægemiddel, men om et konventionelt lægemiddel. Man må heller ikke opkoncentrere stoffer i nævneværdig grad. Et naturlægemiddel vil derfor typisk indeholde mange forskellige stoffer, og man vil ikke altid kunne sige, hvilket stof der er det aktive. Bekendtgørelsen om naturlægemidler stiller en række krav, som skal opfyldes, for at et produkt kan godkendes som naturlægemiddel, herunder: Virksomheden som producerer naturlægemidlet skal sikre en betryggende fremstilling. De generelle regler for fremstilling af lægemidler skal også følges, når der 19 BEK nr. 790 af 21/09/1992 som er en forskrift til Lov om lægemidler 21

22 er tale om naturlægemidler. Det kræver en særlig godkendelse at få lov at fremstille lægemidler, herunder naturlægemidler Produktet skal være af tilfredsstillende kvalitet og ved normal anvendelse være uskadeligt Der skal være dokumentation for, at det er forsvarligt at bruge produktet til det formål, det er rettet mod Naturlægemidler må ikke indsprøjtes; det er kun til oralt eller udvortes brug eller lokalt til slimhinder. Heller ikke øjendråber og øredråber kan godkendes som naturlægemidler Et naturlægemiddel må kun være beregnet til brug mod lettere sygdomme, hvor man normalt ikke vil gå til læge. Det skyldes, at naturlægemidler ikke kun forhandles på apoteker men også i butikker Det er lovligt at reklamere for naturlægemidler dog ikke på tv Et naturlægemiddel skal være dokumenteret, så det må anses for forsvarligt, at det frigives til anvendelse i overensstemmelse med de indikationer, der er anført i ansøgningen. I praksis kræves der henvisninger til offentliggjort videnskabelig litteratur. Naturlægemidlers virkning skal således ikke dokumenteres ved afprøvninger af det enkelte præparat 20, hvilket nok hænger sammen med, at naturlægemidler som nævnt kun må bruges mod lettere sygdomme. Det enkelte præparat behøver heller ikke at blive testet for bivirkninger inden det sendes på markedet. Flere og flere producenter vælger dog frivilligt at dokumentere deres egne produkters virkning med forskellige videnskabelige analyser Hyben Vital: Dokumentér produktets virkning Thorbjørn Hansen er direktør for Hyben Vital, som er på vej til at skabe en eksportsucces af de helt store. Læs mere i kapitel 6: Cases. For Thorbjørn Hansen er det vigtigt, at de virksomheder, der bruger tid og penge på at dokumentere deres naturlægemidler, bliver beskyttet mod, at konkurrenterne kan lukrere på dette arbejde. Han undrer sig over, at lovgivningen ikke stiller krav til dokumentation af de enkelte produkter, men kun forlanger henvisning til, at selve plantens virkning er dokumenteret. For selvom to produkter kan være fremstillet af den samme plante, kan der være stor forskel på deres indhold af virksomme stoffer. - Vi har målt på indholdet af det aktive, betændelseshæmmende stof i flere forskellige hybenprodukter på markedet. Det viser sig, at Hyben Vital har fire gange så meget af det aktive stof som de bedste af de konkurrerende midler, og nogle hybenprodukter har et indhold på nul procent. Alligevel vil de nu, hvor vi har dokumenteret virkningen, kunne henvise til, at "hyben har en betændelseshæmmende effekt", hvis de søger om godkendelse som naturlægemiddel, siger Thorbjørn Hansen. - Vi har brugt 10 millioner kroner over 10 år på at dokumentere effekten af vores produkt. Så kan andre og større virksomheder også gøre det samme. Hvis produktets virkning ikke kan dokumenteres, så skal det heller ikke sælges. I Australien, hvor Hyben Vital er registreret som det, der svarer til et naturlægemiddel, er lovgivningen efter Thorbjørn Hansens opfattelse forbilledlig: - I Australien er det selve produktet, man godkender - ikke planten. Dermed gavner man ikke konkurrenterne med sin ansøgning - de må selv sørge for dokumentation. Alt andet er kosttilskud. Så enkelt kan det gøres, siger Thorbjørn Hansen. Hunde-rose (Rosa canina L.) 20 Jf. cand.pharm. Steffen Bager, Lægemiddelstyrelsen: "Hvad er Naturmedicin? En introduktion" 22

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse.

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse. Naturmedicin 1 Udgivet af ÆldreForum, februar 2008 Design: DanChristensenDesign Foto: Niels Nyholm Tegninger: Flora Danica, Det Kongelige Bibliotek Tryk: Tryk Team, Svendborg Folderen kan frit citeres

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Kosttilskud og naturlægemidler

Kosttilskud og naturlægemidler Kapitel 22 Kosttilskud og naturlægemidler Jerk Langer Indledning Mange mennesker benytter på egen hånd, samt i mindre grad anbefalet af en behandler, kosttilskud og naturlægemidler. Overordnet set er det

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Kosttilskud og naturlægemidler. Hjulkrone: Benyttes bl.a. mod kronisk ledegigt og børneeksem.

Kosttilskud og naturlægemidler. Hjulkrone: Benyttes bl.a. mod kronisk ledegigt og børneeksem. Hjulkrone: Benyttes bl.a. mod kronisk ledegigt og børneeksem. Kosttilskud og naturlægemidler AF JERK W. LANGER FOTOS: COPYRIGHT JERK W. LANGER Umiddelbart er det nærliggende at opfatte kosttilskud, naturlægemidler,

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Menneskets ernæring. 3. udgave. Redigeret af MUNKSGAARD DANMARK. Arne Astrup Susanne Bügel Jørn Dyerberg Steen Stender

Menneskets ernæring. 3. udgave. Redigeret af MUNKSGAARD DANMARK. Arne Astrup Susanne Bügel Jørn Dyerberg Steen Stender Menneskets ernæring 3. udgave Redigeret af Arne Astrup Susanne Bügel Jørn Dyerberg Steen Stender MUNKSGAARD DANMARK 10525 Menneskets Ernæring_K01.indd 3 03-06-2010 08:18:47 Kapitel 23 Kosttilskud og naturlægemidler

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Allopati betyder Forskellig fra lidelsen, og læger bekæmper sygdomme ved at gå imod (antibiotika, antdepressiv, etc.). HISTORIE

Allopati betyder Forskellig fra lidelsen, og læger bekæmper sygdomme ved at gå imod (antibiotika, antdepressiv, etc.). HISTORIE Om Homøopati Homøopatisk medicin fremstilles ud fra planteriget, mineralriget og dyreriget. Stofferne udtrækkes ved særlige metoder, hvorefter de undergår en farmaceutisk proces, hvor stofferne fortyndes

Læs mere

endelig et vitamintilskud der ikke går til spilde

endelig et vitamintilskud der ikke går til spilde Designet til din krop mærk forskellen i dag! endelig et vitamintilskud der ikke går til spilde Dansk produceret Pharma Nord er en dansk GMP-registreret virksomhed, hvilket er ensbetydende med, at der stilles

Læs mere

Værd at vide om. kosttilskud

Værd at vide om. kosttilskud Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne

Om detailsalg af kosttilskud. Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Enkle råd om, hvad du må fortælle dine kunder om produkterne Fem råd om detailsalg af kosttilskud side 2 >> 1. Oplys gerne om produktets indhold side 3 >> 2. Oplys gerne om produktets virkning, hvis virkningen

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

Appendiks Alternativ behandling og danske forhold Sundhedsstyrelsen og alternativ behandling Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling

Appendiks Alternativ behandling og danske forhold Sundhedsstyrelsen og alternativ behandling Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling 1 Appendiks Anita Lune, Bodil Gyllembourg Lissau og Birgitte Rasmussen Alternativ behandling og danske forhold I det følgende uddybes særlige danske forhold vedrørende alternativ behandling. Appendikset

Læs mere

Kiropraktikkens historie i Danmark

Kiropraktikkens historie i Danmark Per Jørgensen Kiropraktikkens historie i Danmark UNIVtRSITÅl SBISLiO) HCK Klél. - ZENTRAL6I5UGTHEK - Syddansk Universitetsforlag 2014 Indhold Formandens forord 10 Forord 11 1. del: "Kiropraktikkens rødder"

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

Producenter af kosttilskud og naturlægemidler

Producenter af kosttilskud og naturlægemidler Producenter af kosttilskud og naturlægemidler Ordet Nutraceuticals er en sammentrækning af ordene Nutrition (ernæring) og Pharmaceuticals (medicin). Det er en fælles betegnelse for produkter, hvis aktive

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet?

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? Disposition Lidt om pengene Sektor overgange Prioritering eller optimering? Steffen Thirstrup Institutchef, PhD IRF Revurdering af tilskud Sektor

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Svage smertestillende lægemidler

Svage smertestillende lægemidler Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

- Es gilt das gesprochene Wort. -

- Es gilt das gesprochene Wort. - - Es gilt das gesprochene Wort. - Kære Aase Nyegaard, Kære Jørgen Mads Clausen, Mine kære damer og herrer, tak for invitationen til denne spændende dag i velfærdsteknologiens tegn. Med Danfoss Universe

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Hvad er - Forhøjet stofskifte? 2014 Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Brug den medicinske mulighed til reel helbredelse Dialog & Opgave Forhøjet stofskifte er en af de sygdomme, der er kategoriseret

Læs mere

Vedr. Farmakomonforeningens klage over Sundhedsstyrelsens afgørelse af 19. november 2013 om nedlæggelse af Apoteket Bryggergården i Odense

Vedr. Farmakomonforeningens klage over Sundhedsstyrelsens afgørelse af 19. november 2013 om nedlæggelse af Apoteket Bryggergården i Odense Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Farmakonomforeningen, Att.: Susanne Engstrøm jw@farmakonom.dk se@farmakonom.dk ff@farmakonom.dk Dato: 13. december

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

Superrugbrød skal hæmme prostatakræft

Superrugbrød skal hæmme prostatakræft Inge Fomsgaard: Superrugbrød skal hæmme prostatakræft Inge S. Fomsgaard står i spidsen for et tre-årigt forskningsprojekt, som skal undersøge rugs kræfthæmmende egenskaber. Målet er at få et særligt rugbrød

Læs mere

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb REFERAT

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb REFERAT Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb Til Rådets medlemmer REFERAT af møde i Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Informations. PhD Cup 2015. Formidlingstekst. Morten Würtz. Læge, ph.d.

Informations. PhD Cup 2015. Formidlingstekst. Morten Würtz. Læge, ph.d. Informations PhD Cup 2015 Formidlingstekst Morten Würtz Læge, ph.d. Institut for Klinisk Medicin Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Medicinskabets Grand Old Man Beskytter mod blodprop

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Bedre service og mere sundhed

Bedre service og mere sundhed 10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København SUNDHED 2010 SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København Lægemiddelindustri foreningen inviterer til debat Danmark er begun stiget af en international stærk sundhedsbranche,

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne

Læs mere

Forskere i alternativ behandling: Politikerne svigter befolkningen

Forskere i alternativ behandling: Politikerne svigter befolkningen Nr.28_side_18-22.qxd 23-08-02 17:32 Side 18 Sundhed Forskere i alternativ behandling: Politikerne svigter befolkningen Forskning. Hver anden dansker har modtaget alternativ behandling - Men området er

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Når hjertet banker for Kwai

Når hjertet banker for Kwai Når hjertet banker for Kwai Kwai et godt supplement Forhøjet kolesterol og åreforkalkning Fed mad til hverdag, for megen tobak og for lidt motion. Det er opskriften på, hvordan man øger blodets indhold

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere