Oversigt. DEL I: Basal farmakologi. DEL II: Speciel farmakologi. Forfattere Forord Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt. DEL I: Basal farmakologi. DEL II: Speciel farmakologi. Forfattere Forord Indledning"

Transkript

1 Oversigt Forfattere Forord Indledning DEL I: Basal farmakologi 1. Generelle principper for lægemidlers virkningsmekanisme Kvantitativ beskrivelse af lægemiddel-receptor-interaktion Lægemidlers skæbne i organismen Lægemidlers elimination Farmakogenetik/farmakogenomik Oversigt over det autonome nervesystems farmakologi Kolinoreceptoraktiverende og -blokerende lægemidler Lægemidler med virkning på adrenoceptorer Dopamintransmission og -receptorer Serotonin og serotonerg farmakologi Histamin og antihistaminer Peptiders farmakologi Biologiske lægemidler Smertefysiologi Aminosyretransmitteres farmakologi Eicosanoider 215 DEL II: Speciel farmakologi 17. Immunfarmakologi Organismens væske- og elektrolytbalance Midler mod fordøjelseskanalens sygdomme Parenteral ernæring Midler til behandling af dyslipidæmi Diuretika Antihypertensiva Vasodilatatorer og behandling af stabil angina pectoris Lægemidler ved pulmonal hypertension Antiarytmika Antitrombotisk behandling Medikamentel behandling af hjerteinsufficiens Respirationsvejenes farmakologi Lægemidler ved rygeafvænning Glandula thyroidea og lægemidler ved stofskiftesygdomme Midler ved sygdomme i hypothalamus og hypofyse binyrebarksteroider og androgener Midler ved kalcium- og knoglemetaboliske sygdomme Behandling af hyperglykæmi ved diabetes mellitus Lægemidler med virkning på adipositas 464

2 36. Lægemidler inden for gynækologi og obstetrik Urinvejenes farmakologi Midler ved seksuelt overførte sygdomme Hudmidler Analgetika Lægemidler til behandling af migræne Generel anæstesi Lokalanalgetika Neuromuskulært blokerende stoffer Psykofarmakologi Anxiolytika og hypnotika Antipsykotika Stemningsstabiliserende lægemidler og antidepressiva Psykofarmakologisk behandling af børn Antireumatika Antiepileptika Lægemidler til behandling af neurodegenerative og neuroinflammatoriske sygdomme Midler mod bakterielle infektionssygdomme Midler mod systemiske svampesygdomme Midler mod protozosygdomme Midler mod virusinfektioner Anthelmintika Midler mod øre- og næselidelser Medicinsk behandling af øjensygdomme Hæmatopoietiske vækstfaktorer, B-vitaminer, jern og medikamentel knoglemarvspåvirkning Lægemidler med virkning ved maligne sygdomme Kontraststoffer 751 DEL III: Klinisk farmakologi 63. Rationel brug af lægemidler Bivirkninger Lægemiddelinteraktioner Toksikologiske principper Akutte forgiftninger Skadelig brug og afhængighed af psykoaktive stoffer Doping Lægemidler, graviditet og amning Pædiatrisk farmakologi Medicin til ældre Lægemidler ved lever- og nyresygdomme Styret terapi og biomarkører Lægemiddeludvikling Lægemiddelforbrug Lægemiddelinformation Ordination af lægemidler Administrativ farmakologi Naturlægemidler Udvalgte definitioner 923 Register 931

3 Indhold Forfattere 13 Forord 17 Introduktion 19 1 Generelle principper for lægemidlers virkningsmekanisme 23 Målstrukturer for lægemidler 23 Lægemiddelinteraktion med receptorer 23 Lægemiddelinteraktion med spændingsafhængige ionkanaler 33 Lægemiddelinteraktion med enzymer 37 Lægemiddelinteraktion med transportere (carriers) 37 Lægemiddelinteraktion med nukleinsyrer 37 Molekylære strukturer, som ikke er en del af den humane celle 38 2 Kvantitativ beskrivelse af lægemiddelreceptor-interaktion 41 Kvantitative aspekter af ligandreceptor-interaktioner beskrevet på basis af den klassiske model 42 Antagonister 47 Kvantitativ beskrivelse af kompetitiv antagonisme 49 Schild-analyse 49 Kvantitative aspekter af ligand-receptorinteraktioner beskrevet på basis af dynamiske modeller 50 Biased lægemiddel-receptor -interaktion 52 Kvantale dosis-respons-kurver 53 3 Lægemidlers skæbne i organismen 55 Cellebarrierer 56 Lægemiddeltransportere 58 Fordeling i specielle væv 63 Fordeling i organismens væskefaser 63 Absorption 64 Farmakokinetik 68 4 Lægemidlers elimination 85 Biotransformation af lægemidler 86 Oxidation 86 Hydrolyse 92 Reduktion 92 Fase II-reaktioner 92 Renal ekskretion af lægemidler 96 Individualisering 97 5 Farmakogenetik/farmakogenomik 101 Genetisk polymorfi i biotransformation af lægemidler 102 N-acetyleringspolymorfien 102 Genetisk polymorfi i oxidation af lægemidler 103 Personlig medicin ( personalized medicine ) Oversigt over det autonome nervesystems farmakologi 109 Opbygningen af det autonome nervesystem 110 Autonom neurotransmission 111 Noradrenerg neurotransmission 112 Den kolinerge neurotransmission 117 Andre neurotransmittere i kolinerge nerver 119 Peptider i sensoriske nerver 121 Præjunktionelle receptorer og feedbackregulering 121 Lægemidler og sygdomme med ændret autonomt nervesystem Kolinoceptoraktiverende og -blokerende lægemidler 123 Kolinoceptoraktiverende midler (parasympatomimetika) 123 Indirekte virkende kolinoceptoragonister 126 Parasympatomimetikas toksicitet 128 Klinisk anvendelse af kolinoceptoraktiverende farmaka (parasympatomimetika) 129 Kolinoceptorblokerende farmaka (parasympatolytika) 130 Muskarinreceptorblokerende farmaka 130 Nikotinreceptorblokerende farmaka Lægemidler med virkning på adrenoceptorer 137 Adrenoceptorer 137 Relation mellem kemisk struktur og aktivitet 139 Klassifikation af adrenoceptorer 139 Adrenoceptorers signaltransduktionsveje 140 Katekolaminers farmakodynamiske virkninger 143 Terapeutiske anvendelser af adrenalin 144 Kontraindikationer for adrenalin og noradrenalin 145 Adrenoceptor-agonister 145 Dopamin 146 Dobutamin 147 β 2 -Adrenoceptor-selektive agonister 147 Indirekte sympatomimetika med systemiske virkninger 148 Indirekte sympatomimetika med centrale virkninger 148 Adrenoceptor-antagonister 149 β-adrenoceptor-antagonister 150 Lægemidler, som er både α- og β-adrenoceptor-antagonister 154 Forgiftning med β-adrenoceptorantagonister 154

4 9 Dopamintransmission og -receptorer 156 Dopamintransmission og -receptorer 156 Dannelse og nedbrydning, frigørelse og genoptagelse af dopamin 157 Klassifikation af dopaminreceptorerne 158 Dopamintransporteren DAT 160 Dopaminsystemerne 160 Effekter af dopaminreceptorpåvirkning 161 Farmaka med virkning på dopaminfunktionen 162 Dopamintransporter (DAT)-hæmmere 163 Farmaka med indflydelse på dopaminfrisætningen Serotonin og serotonerg farmakologi 165 Lokalisering 165 Biosyntese og nedbrydning 165 Fysiologiske og farmakodynamiske effekter 166 Serotoninreceptorer 167 Serotonerge farmaka virkning på omsætning 169 Serotonerge farmaka virkning på serotoninreceptorer Histamin og antihistaminer 174 Histamin 174 Antihistaminer 175 Antihistaminer til systemisk brug kombineret med vasokonstriktorer 176 Antihistaminer til lokal applikation 176 Klinisk anvendelse 178 Bivirkninger og interaktioner 179 Interaktioner Peptiders farmakologi 180 Peptiders struktur, biosyntese, sekretion, eliminering og receptorer 180 Peptider som lægemidler 181 Gruppering af peptider Biologiske lægemidler 196 Fremstilling af biologiske lægemidler 196 Monoklonale antistoffer 198 Nomenklatur 198 Godkendelse af biologiske lægemidler 198 Biosimilars Smertefysiologi 201 Smertesystemets funktioner 202 Smertetyper Aminosyretransmitteres farmakologi 208 GABA-/benzodiazepinreceptorer 208 Glutamatreceptorer Eicosanoider 215 Nomenklatur Immunfarmakologi 224 Immunsystemet 224 Immunsuppression 226 Andre biologiske lægemidler anvendt ved organtransplantation 235 Immunstimulation 238 Interleukiner Organismens væske- og elektrolytbalance 242 Vand- og elektrolytbalance hos syge Midler mod fordøjelseskanalens sygdomme 245 Midler mod syrerelaterede sygdomme (ulcusmidler) 245 H 2 -receptor-antagonister 247 Syrepumpehæmmere Parenteral ernæring 262 Indikationer 262 Substrattilførsel 263 Ernæringsprogram 266 Infusionsteknik 266 Komplikationer Midler til behandling af dyslipidæmi 268 Patofysiologi 269 Lipidudredning 270 Behandling af dyslipidæmi Diuretika 276 Fysiologi 277 Henles slynge 278 Diuretikas kliniske farmakologi Antihypertensiva 288 Rationale for medikamentel antihypertensiv behandling 288 Patofysiologi 290 Antihypertensive medikamenter 290 Valg af medikamentel behandling Vasodilatatorer og behandling af stabil angina pectoris 310 Vigtige aspekter af kredsløbsregulationen 310 Organiske nitrater 313 Kalciumkanalblokkere 315 Lægemidler med virkning på kaliumkanaler 318 Andre direkte virkende vasodilatatorer 319 Farmakoterapi ved kronisk stabil angina pectoris Lægemidler ved pulmonal hypertension 323 Patofysiologi 324 Diagnostik 324 Behandlingsprincipper 324 Kombinationsbehandling og klinisk behandlingsalgoritme Antiarytmika 329 Hjertets elektrofysiologi 329 Patofysiologi 330 Generel farmakodynamik 332 Behandling af arytmier 334 Oversigt over antiarytmika 335 Behandlingsstrategier ved arytmier 340

5 Antitrombotisk behandling 343 Trombogenesen 343 Trombocytfunktionshæmmere 346 Trombinreceptor-antagonister (proteaseaktiveret receptor-1 (PAR-1)- antagonister) 350 Glykoprotein IIb/IIIa-receptor-antagonister (glykoprotein IIb/IIIa-inhibitorer (GPI)) 351 Antikoagulantia 352 K-vitamin-antagonister (vitamin K-antagonister (VKA)) 356 Fibrinolytika Medikamentel behandling af hjerteinsufficiens 367 Behandling af hjerteinsufficiens 369 Behandlingsstrategier Respirationsvejenes farmakologi 387 Fysiologi 387 Administration af lægemidler til luftvejene: inhalatorer 390 Astma og KOL Lægemidler ved rygeafvænning 409 Rygeafhængighed Glandula thyroidea og lægemidler ved stofskiftesygdomme 413 Fysiologi 413 Thyroideahormonernes farmakologi 414 Antityroide lægemidler 415 Sygdomme i skjoldbruskkirtlen og deres behandling Midler ved sygdomme i hypothalamus og hypofyse binyrebarksteroider og androgener 420 Hypothalamus og hypofyse 420 Binyrebarken 427 Androgener Midler ved kalcium- og knoglemetaboliske sygdomme 436 Knoglevævets remodellering 436 Kalciumhomøostasen 436 Behandlingsstrategi ved osteoporose 446 Behandlingsstrategi ved hyperkalcæmi Behandling af hyperglykæmi ved diabetes mellitus 449 Diabetes mellitus 449 Insulin 449 Insulin: præparattyper, farmakokinetik og biotilgængelighed 453 Insulinbehandling 455 Antidiabetika fortrinsvis med virkning på den endogene insulinsekretion 459 Antidiabetika med fortrinsvis virkning på insulinresistens 460 Glukosidasehæmmer, acarbose 461 Overordnet behandling af diabetes og forebyggelse af sendiabetiske komplikationer 462 Nye behandlinger af diabetes Lægemidler med virkning på adipositas 464 Adipositas 464 Behandling af adipositas Lægemidler inden for gynækologi og obstetrik 469 Anatomi, biokemi og fysiologi 469 Lægemidler Urinvejenes farmakologi 482 De nedre urinvejes neurofarmakologi 482 Nedre urinvejssymptomer 482 Farmaka med virkning på blære-urethra-funktionen 483 Diuretika og antidiuretika ved natlig polyuri 485 Farmakoterapi ved erektil dysfunktion Midler ved seksuelt overførte sygdomme 489 Makrolider 489 Tetracykliner 489 Cefalosporin 489 Penicillin 490 Nitroimidazoler 490 Flukonazol og itrakonazol 490 Imidazoler 490 Podofyllotoksin 490 Imiquimod 491 Aciclovir 491 Valaciclovir 491 Famciclovir Hudmidler 492 Lokalbehandling af hudlidelser 492 Systemisk behandling af hudlidelser 498 Overvejelser ved anvendelse af hudmidler Analgetika 502 Generelt om opioidanalgetika 502 De enkelte opioider 506 Opioidantagonist 509 Non-opioide analgetika 509 Kombinationspræparater 511 Sekundære analgetika 512 Smertebehandling Lægemidler til behandling af migræne 517 Migræne 517 Lægemidler til migræne Generel anæstesi 521 Præmedicinering 522 Inhalationsanæstesi 523 Intravenøs anæstesi Lokalanalgetika 534 Inddeling 534 Farmakodynamik 534 Farmakokinetik 537 Bivirkninger 538 Klinisk anvendelse Neuromuskulært blokerende stoffer 541 Neuromuskulær transmission 541 Neuromuskulært blokerende stoffers virkningsmekanisme 542 Farmakokinetik 543 Bivirkninger 544 Monitorering af behandlingseffekt 545

6 Revertering af neuromuskulær blokade 545 Klinisk anvendelse Psykofarmakologi 548 Psykofarmaka 548 Etiske og juridiske forhold Anxiolytika og hypnotika 556 Angstens psykobiologi 557 Søvnens psykobiologi 557 Anxiolytika og hypnotika 558 Klinisk anvendelse Antipsykotika 566 Farmakokinetik 568 Farmakodynamik 569 Terapeutiske virkninger 570 Klinisk anvendelse 571 Indikationsområder 571 Præparatvalg og dosis 572 Bivirkninger Stemningsstabiliserende lægemidler og antidepressiva 576 Indledning og afgrænsning 576 Litium 577 Klinisk anvendelse 578 Antipsykotika 581 Antiepileptika 583 Klinisk anvendelse ved affektive lidelser 583 Antidepressiva 584 Benzodiazepiner Psykofarmakologisk behandling af børn 576 Farmakokinetik og farmakodynamik 593 Antipsykotika 594 Centralstimulantia 594 Atomoxetin 595 Antidepressiva 595 Benzodiazepiner 596 Antiepileptika 597 Clonidin 597 Melatonin Antireumatika 598 Svage analgetika 598 Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID) 598 Kraftigere virkende antireumatika 602 Cytostatika 606 Glukokortikoider 606 Hyaluronsyre 607 Biologiske antireumatika 607 Midler mod arthritis urica 609 Urikosuriske midler Antiepileptika 613 Definitioner og klassifikation 613 Patofysiologi 614 Antiepileptika: fokale anfald 616 Karbamazepin 617 Antiepileptika: generaliserede anfald 620 Antiepileptika: bredspektrede 621 Antiepileptika: specielle syndromer 626 Antiepileptika: behandlingsprincipper Lægemidler til behandling af neurodegenerative og neuroinflammatoriske sygdomme 631 Parkinsonisme 631 Tremor 638 Demens 638 Amyotrofisk lateral sklerose 641 Multipel sklerose 642 Patofysiologi 642 Sygdomsforløb og diagnose 642 Farmakoterapi 643 Symptomatisk behandling Midler mod bakterielle infektionssygdomme 657 Baktericide versus bakteriostatiske stoffer 657 Smalspektrede versus bredspektrede antibiotika 658 Farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD) 658 Resistens, resistensmekanismer og resistensudvikling 658 Principper for antibiotisk behandling 659 Antibiotikagrupper 660 Antibiotika med virkning på proteinsyntesen 665 Antibiotika med virkning på nukleinsyresyntesen 671 Andre antimikrobielle midler Midler mod systemiske svampesygdomme 657 Svampeorganismers struktur 679 Polyener 679 Ekinokandiner 680 Pyrimidinderivater (nukleosidanaloger) 681 Azolderivater Midler mod protozosygdomme 687 Malariamidler 687 Midler med virkning på andre protozoer Midler mod virusinfektioner 691 Midler mod herpesvirus 691 Midler mod influenzavirus og andre luftvejsvirus 693 Midler mod hepatitis B-virus 694 Midler mod hepatitis C-virus 695 Midler mod HIV Anthelmintika 698 Midler mod rundorme 698 Midler mod fladorme Midler mod øre- og næselidelser 704 Midler mod sygdomme i ørerne 704 Midler mod sygdomme i næsen Medicinsk behandling af øjensygdomme 708 Basal okulær farmakologi 708 Klinisk okulær farmakologi Hæmatopoietiske vækstfaktorer, B-vitaminer, jern og medikamentel knoglemarvspåvirkning 714 Hæmopoiesen 714 Hæmopoietiske vækstfaktorer 714 Jern 716 B-vitaminer 720 B 12 -vitamin 721 Folsyre (folinsyre) 722 Medikamentel knoglemarvspåvirkning og bloddyskrasi 723

7 Lægemidler med virkning ved maligne sygdomme 726 Cytostatika 726 Cellekinetik 727 Tumorbiologi 727 Resistens 727 Cytostatisk behandling 729 Endokrin behandling 743 Targeteret behandling Kontraststoffer 751 Røntgenkontrastmidler 751 MR-kontrastmidler 756 Ultralydskontrastmidler Rationel brug af lægemidler Bivirkninger 767 Definition og inddeling 767 Indberetning af bivirkninger 769 Epidemiologiske metoder 770 Farmako-epidemiologiske databaser 772 Hvor hyppige er bivirkninger? 772 Bivirkninger i klinikken Lægemiddelinteraktioner 774 Farmakokinetiske interaktioner 775 Farmakodynamiske interaktioner 777 Håndtering af lægemiddelinteraktioner 778 Interaktionsoversigter Toksikologiske principper 780 Dosis-effekt-relationen 781 Eksponeringsbegrebet Akutte forgiftninger 792 Generelle behandlingsprincipper 792 Speciel toksikologi 795 Afslutning Skadelig brug og afhængighed af psykoaktive stoffer 809 Definitioner og terminologi 809 Inddeling 810 Farmakodynamik 811 Farmakokinetik 811 De enkelte stofgrupper 812 Farmakologiske behandlings principper Doping 818 Introduktion 818 Dopinglisten List of prohibited substances 818 Tilladte substanser og metoder 825 Dopingtestning og -analyser 826 Det atletiske biologiske pas Lægemidler, graviditet og amning 828 Lægemidler og graviditet 828 Forekomst 828 Lægemidlers effekt på fostret 829 Faktorer af betydning for fosterpåvirkning 829 Datakilder og datavurdering 829 Regulatoriske forhold 832 Farmakokinetiske forhold under graviditet 833 Lægemidler og uerkendt graviditet 833 Lægemiddelbehandling af gravide 833 Lægemidler og amning 842 Tvivlsspørgsmål og informationskilder 843 Håndbøger Pædiatrisk farmakologi 846 Indledning 846 Farmakokinetik og dosering 846 Administrationsmåder 850 Fejlmedicinering 855 Behandlingsadhærens 856 Børns og unges rettigheder Medicin til ældre 858 Farmakokinetik hos ældre 858 Farmakodynamik hos ældre 859 Komplians og dispensering/ administration af lægemidler 860 Polyfarmaci 861 Hvordan behandles ældre med medicin? Lægemidler ved lever- og nyresygdomme 864 Lægemidler og leversygdom 864 Lægemidler og nyresygdom 868 Praktiske forholdsregler ved farmakoterapi til patienter med nyresygdom Styret terapi og biomarkører 873 Om biomarkører 873 Styret terapi Lægemiddeludvikling 878 Opdagelse af nye lægemidler (drug discovery) 880 Non-klinisk lægemiddeludvikling 881 Dosis-respons-kurver og effektparametre 882 Kliniske lægemiddelforsøg (fase I-IV) Lægemiddelforbrug 888 Lægemiddelforbrugsdata 888 ATC/DDD-systemet Lægemiddelinformation 892 Definition og indhold 892 Oprindelse Ordination af lægemidler 895 Recepten 895 Fejl i recepten 897 Ordination af euforiserende lægemidler 897 Ordination af afhængighedsskabende lægemidler 898 Ordination af dosisdispenserede lægemidler 898 Tilskudsregler 899 Substitution 900 Komplians 900 Årsager til lav komplians Administrativ farmakologi 903 Lovgivning og administrative forhold 903 Godkendelse af lægemidler 904

8 Indberetning af bivirkninger 909 Medicintilskudsnævnet 910 Markedsføring af lægemidler 910 Lægemiddelinformation og reklame 911 Lægemiddelstatistik Naturlægemidler 914 Indledning 914 Naturlægemidler med sandsynlig virkning 915 Fiberprodukter 915 Fiskeolie 915 Ginkgo 916 Hestekastaniefrø 916 Hvidtjørn 917 Perikon 917 Probiotika 917 Savpalme 918 Tranebær 918 Naturlægemidler med mulig virkning 919 Aloe vera 919 Coenzym Q Echinacea 919 Ginseng 920 Hvidløg 920 Ingefærrod 921 Matrem 921 Pebermynte 921 Valerianerod, baldrianrod Udvalgte definitioner 923 Register 931

9 Forfattere Bo Abrahamsen Professor, overlæge, ph.d. Syddansk Universitet, Klinisk Institut Odense Patient Data Exploratory Network (OPEN) Klaus Ejner Andersen Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret Morten Andersen Seniorforsker Syddansk Universitet Forskningsenheden for Almen Praksis Vibeke Backer Bispebjerg Hospital Lungemedicinsk forskningsenhed Toke Bek Professor, ledende overlæge, dr.med. HD(O) Aarhus Universitetshospital Øjenafdelingen Elisabeth Bendstrup Lektor, overlæge, ph.d. Aarhus Universitetshospital Lungemedicinsk afdeling Carsten Bindslev-Jensen Professor, ledende overlæge, ph.d. Odense Universitetshospital Dermatologisk Afdeling I og Allergicentret Ole Weis Bjerrum Overlæge, klinisk lektor, dr.med. Københavns Universitet, Rigshospitalet Hæmatologisk klinik Søren Boesgaard Klinikchef, overlæge, dr.med. Rigshospitalet Kardiologisk Klinik, Hjertecentret Hans Braüner-Osborne Professor, dr.pharm., ph.d. Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Kim Brixen Professor, ph.d. Odense Universitetshospital, Klinisk Institut Klinisk Forskningsinstitut Søren Brostrøm Enhedschef, overlæge, ph.d., MPA Sygehuse og Beredskab Sundhedsstyrelsen Hans Brændgaard Overlæge Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Neurologisk afdeling Birgitte Brock Overlæge, lektor, ph.d. Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Klinisk Biokemisk afd. og Institut for Biomedicin Kim Brøsen Syddansk Universitet IST, Klinisk Farmakologi Niels Henrik Buus Afdelingslæge, dr.med., ph.d. Aarhus Universitetshospital Nyremedicinsk afdeling C Anette Bygum Overlæge Odense Universitetshospital Hudafdeling I og Allergicentret Jan Carstens Overlæge, ph.d. Odense Universitetshospital Nyremedicinsk afdeling Y Jakob Christensen Afdelingslæge Institut for Klinisk Medicin Neurologisk afdeling F, NBG Aarhus Universitet Peter Brøgger Christensen Overlæge Aarhus Universitetshospital Neurologisk afdeling F Hanne Rolighed Christensen Adj. Professor, ledende overlæge, ph.d. Bispebjerg Hospital Klinisk Farmakologisk Afdeling Jens Sandahl Christiansen Klinisk professor Aarhus Universitetshospital Institut for Klinisk Medicin, Medicinsk Endokrinologisk afdeling, MEA, NBG Kim Dalhoff Klinisk Farmakologisk Afdeling Bispebjerg Hospital Per Damkier Overlæge, ph.d. Odense Universitetshospital Afdeling for Klinisk Biokemi & Farmakologi Bent Deleuran Overlæge, professor (MSO), dr.med. Aarhus Universitetshospital Reumatologisk Afdeling U Jan Egebjerg Ph.d., Divisional Director H. Lundbeck A/S

10 Anders Fink-Jensen Rigshospitalet Psykiatrisk Center Bente Gahrn-Hansen Ledende overlæge, dr.med. Odense Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Christian Gerdes Overlæge, ph.d. Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertemedicinsk afdeling B Ulrik Gether Professor, dr.med. Københavns Universitet Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Charlotte Graugaard-Jensen Førstereservelæge, ph.d. Aarhus Universitetshospital Skejby Urologisk afdeling K Søren Gregersen Overlæge, lektor, ph.d. Aarhus Universitetshospital. Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling MEA THG Jesper Hallas Syddansk Universitet IST - Klinisk Farmakologi Tom Giedsing Hansen Overlæge, ph.d. Odense Universitetshospital Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V Elise Røge Hedegaard Adjunkt, ph.d. Aarhus Universitet Institut for Biomedicin Laszlo Hegedüs Odense Universitetshospital Endokrinologisk afdeling M Jørn Herrstedt Forskningsleder, professor, specialeansvarlig overlæge, dr.med. Odense Universitetshospital Onkologisk afdeling R Syddansk Universitet Jørgen Heslop Overlæge, dr.med. Aarhus Sygehus Anæstesiologisk/Intensiv Terapi afdeling ITA Ole Hilberg Lektor, overlæge, dr.med. Aarhus Universitetshospital Lungemedicinsk afdeling Morten Hostrup Cand.scient., humanfysiolog Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring Bispebjerg Hospital Lungemedicinsk forskningsenhed Steen Elkjær Husted Ledende overlæge, dr.med. Hospitalsenheden Vest Medicinsk afdeling Herning/Holstebro Hans Ibsen Kardiologisk afsnit Holbæk Hospital Medicinsk afdeling Peter-Diedrich Jensen Overlæge, dr.med., ph.d. Ålborg Universitetshospital Hæmatologisk afdeling Troels Staehelin Jensen Aarhus Universitetshospital Dansk smerteforskningscenter Ulrik Stenz Justesen Overlæge, dr.med. Odense Universitetshospital Klinisk Kikrobiologisk afdeling Jens P. Kampmann Overlæge, dr.med. Bispebjerg Hospital Klinisk Farmakologisk afdeling Jens Kjeldsen Overlæge, ph.d. Odense Universitetshospital Gastroenterologisk afdeling S Lisbeth E. Knudsen Professor, ph.d. Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Søren Tang Knudsen Overlæge, dr.med., ph.d. Aarhus Sygehus Medicinsk Endokrinologisk Afdeling Helle Kiellberg Larsen Afdelingslæge Bispebjerg Hospital Dermato-venerologisk afdeling D Mogens Lytken Larsen Professor, ledende overlæge, dr.med. Odense Universitetshospital Hjertemedicinsk afdeling B, John Teilmann Larsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion Karsten Lauritsen Overlæge, dr.med. Odense Universitetshospital Gastroenterologisk afdeling S Britt Elmedal Laursen Reservelæge, lektor, ph.d. Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling Aarhus Universitet Institut for Biomedicin Torben Laursen Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital Biomedicinsk Institut og Klinisk Farmakologisk Afdeling Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Henrik Lublin Overlæge, dr.med. Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Region Syddanmark René Mathiasen Afdelingslæge, ph.d. Rigshospitalet BørneUngeKlinikken Hans Kræmmer Nielsen Overlæge Hospitalsenheden Horsens Medicinsk afdeling, kardiologi

11 Lars Peter Nielsen Ledende overlæge, lektor Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk Afdeling Aarhus Universitet Institut for Biomedicin Jens Erik Nielsen-Kudsk Lektor, overlæge, dr.med. Aarhus Universitetshospital, Skejby Hjertemedicinsk afdeling B Birte Nygaard Overlæge, ph.d. Herlev Hospital Medicinsk afdeling O, Endokrinologisk afsnit Ulrikka Nygaard Afdelingslæge, ph.d. Rigshospitalet BørneUngeKlinikken Lars Ovesen Overlæge, lektor Slagelse Sygehus Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Anders Kirstein Pedersen Overlæge, dr.med. HjerteCenter Varde Court Pedersen Odense Universitetshospital Infektionsmedicinsk afdeling Q Raben Rosenberg Aarhus Universitetshospital Risskov Center for Psykiatrisk Forskning Mette M. Rosenkilde Professor, dr.med, ph.d. Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, ph.d. Odense Universitetshospital Geriatrisk afdeling G Jørgen Rungby Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk afdeling Kjeld Schmiegelow Rigshospitalet BørneUngeKlinikken Per Sidenius Ledende overlæge, dr.med. Aarhus Universitetshospital Neurologisk afdeling Ulf Simonsen Professor, dr.med. Aarhus Universitet Institut for Biomedicin - Farmakologi Tage Lysbo Svendsen Ledende overlæge, dr.med. Holbæk Sygehus Medicinsk afdeling Eva Sædder Overlæge Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk afdeling Per Soelberg Sørensen Rigshospitalet Neurologisk Klinik Peer Tfelt-Hansen Dr.med. Speciallæge i neurologi Steffen Thirstrup Adj. professor, Medical Advisor, ph.d. NDA Regulatory Services Ltd Værløse Henrik S. Thomsen Københavns Universitet Det sundhedsvidenskabelige fakultet Per Hove Thomsen Aarhus Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitetshospital Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov Oluf Borbye Pedersen Hagedorn Research Institute Kresten Rubeck Petersen Overlæge, dr.med. Odense Universitetshospital Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sten Rasmussen Dr.med. Speciallæge i kardiologi og intern medicin Pernille Ravn Overlæge, forskningslektor, dr.med. Odense Universitetshospital Gynækologisk-obstetrisk afdeling D Bjørn Richelsen Aarhus Universitetshospital Medicinsk endokrinologisk afdeling Søren Hein Sindrup Syddansk Universitet, Klinisk Institut Neurologisk Forskningsenhed Odense Universitetshospital Neurologisk afdeling Erik Skjelbo Overlæge, ph.d. OUH, Svendborg Sygehus Geriatrisk afdeling Jesper Sonne Overlæge, dr.med. Bispebjerg Hospital Klinisk farmakologisk afdeling Michael Staun Overlæge, dr.med. Rigshospitalet Abdominalcentret, Med. Gastro. Klinik CA Philip Tønnesen Ledende overlæge, dr.med. Gentofte Hospital Lungemedicinsk afdeling Y Søren Vesterhauge Overlæge, dr.med. Aleris-Hamlet Hospitaler Karen Østergaard Aarhus Universitetshospital Neurologisk afdeling F

12

13 Forord 5. udgave af Basal og klinisk farmakologi kommer 4 år efter 4. udgave, og revisionen af kapitlerne har denne gang været gennemgribende fokuseret på en opdatering af fakta og introduktion af de nyeste lægemidler. Mange nye forfattere har bidraget, og langt de fleste kapitler er blevet fuldstændigt revideret. Lærebogens struktur og generelle opbygning er bevaret fra de tidligere udgaver. Som i de tidligere udgaver består bogen af tre dele. Del I: Kapitel 1-16 giver en indføring i den basale farmakologi med en grundig omtale af lægemidlers farmakodynamik, farmakokinetik og receptorsystemer samt et helt nyt kapitel om biologiske lægemidler. Del II: Den midterste del, kapitel 17-62, er orienteret mod farmakoterapi og omhandler den organrelaterede specielle farmakologi. Som i de tidligere udgaver er der lagt vægt på resultater fra randomiserede kliniske forsøg og rationel farmakoterapi. Del III: Den sidste del, der omfatter kapitel 63-80, drejer sig om den kliniske farmakologi. Der er lagt vægt på at formidle den nødvendige viden til brug for alle dem, som ønsker en aktuel og opdateret orientering om lægemidlers samfundsmæssige placering. Bogen indeholder mange oversigtstabeller og figurer, og der er desuden i hvert kapitel indsat faktabokse, hvor vigtige data er sammenfattet. Indholdet Januar 2014 Jens P. Kampmann Kim Brøsen Ulf Simonsen Steffen Thirstrup dækker pensum ved landets fire sundhedsvidenskabelige fakulteter. Studieordningerne på medicinstudiet gennemlever i disse år den ene gennemgribende forandring efter den anden, hvor den traditionelle opdeling i fag erstattes af tværgående tema- eller organbaserede blokke eller moduler. Bogens opbygning er karakteriseret ved, at den moderne molekylærmedicin, klinik og samfundsmæssige aspekter af lægemidler indgår som ligeværdige komponenter, og den understøtter derved de nye studieordninger. Den kan med fordel anskaffes tidligt og benyttes under hele medicinstudiet. Målgruppen er større end de medicinstuderende, idet den også omfatter studerende inden for human biologi, odontologi, farmaci, biomedicin, biomekanik, farmaceutisk kemi og lægemiddelvidenskab for blot at nævne nogle. Bogen kan også benyttes af læger, farmaceuter og ansatte i industrien samt ved postgraduate kurser. Den 5. udgave af Basal og klinisk farmakologi er skrevet af 91 forskellige forfattere, men samordnet af redaktionen med henblik på at sikre en nogenlunde ensartet opbygning af de enkelte kapitler. Opslag på er et godt supplement til lærebogen. Som i de tidligere udgaver er der benyttet danske skrivemåder for lægemidler. Forord 17

14

15 Introduktion Jens P. Kampmann, Kim Brøsen, Ulf Simonsen og Steffen Thirstrup Farmakologi The pharmacologist has been a jack of all trades borrowing from physiology, biochemistry, pathology, microbiology and statistics but he has developed one technique of his own, and that is the technique of bioassay John Henry Gaddum ( ) Farmakologi defineres som læren om, hvordan lægemidler (farmaka, gr. = lægemidler; ental = farmakon) påvirker levende organismer. Grænsefladen mellem farmakologi og andre af de klassiske biomedicinske discipliner, fx fysiologi, biokemi, neurobiologi etc., er uskarp og ændrer sig hele tiden. Det er især den bioteknologiske revolution inden for de seneste 35 år, som har udvisket grænserne næsten fuldstændigt, fordi det er de samme metoder og teknikker, der benyttes overalt i biomedicinen. Allerede Gaddum (se citatet ovenfor) stillede spørgsmålstegn ved, om farmakologi nogensinde har haft en kerne af viden og nogle metoder og teknikker, som er unikke og dermed definerende for faget. Farmakologien er snarere defineret ved sit formål, som er defineret ovenfor, og udgør det videnskabelige grundlag for anvendelse af lægemidler i behandlingen (farmakoterapi), som er den kvantitativt vigtigste terapiform inden for medicinen. Lægemidler defineres i loven som: Varer, der er bestemt til at tilføres mennesker eller dyr for at forebygge, erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom, sygdomssymptomer og smerter eller for at påvirke legemsfunktioner. Lægemidlerne skal tilføres organismen, hvor de med meget få undtagelser indgår i forskellige biokemiske processer, hvilket resulterer i en terapeutisk, diagnostisk eller profylaktisk virkning. Afgrænsningen over for andre helbredsfremmende genstande som proteser, kunstige hjerteklapper og knoglecement, som sammenfattes under betegnelsen medicinske utensilier, kan være svær. Det er således hverken oprindelsesmetoden eller den kemiske sammensætning, der karakteriserer et lægemiddel. Lægemiddelafgrænsningen er alene formålsbestemt, først og fremmest fordi dette er i patienternes interesse. Herved knyttes lægemiddeldefinitionen til sygdomsbegrebet, der igen er kulturelt bestemt. En speciel stilling har de såkaldte naturlægemidler, der, som nærmere omtalt i Kap. 79 og 80, ifølge lovgivningen ikke alene er midler, der i nogenlunde uændret koncentration stammer fra naturen, men også stort set ikke har bivirkninger. Farmakologien inddeles traditionelt i den generelle og specielle farmakologi, hvor den generelle farmakologi beskæftiger sig med de almene regler og tværgående egenskaber, der gælder for alle lægemidler, mens den specielle farmakologi handler om de enkelte lægemidler og lægemiddelgrupper. Der er således ingen forskel på videnmassen mellem de to underinddelinger; de er blot anskuet ud fra hver sin synsvinkel. Denne opdeling mellem generel og speciel farmakologi går igen i bogens to første hovedafsnit. Den almene eller generelle farmakologi opdeles igen i to hoveddiscipliner: farmakodynamik og farmakokinetik samt en række specialdiscipliner som molekylær og basal farmakologi, farmakogenetik, farmakoepidemiologi, administrativ og social farmakologi samt farmakoøkonomi. Farmakodynamik handler om lægemidlers virkninger (hvad man kan iagttage), disses kvantitative Introduktion 19

16 forhold beskrevet i dosis-virknings-kurver og virkningsmekanismer, dvs. de molekylære processer, der ligger til grund for de iagttagne virkninger. Bemærk, at kendskab til virkningsmekanismen om end nyttigt ikke er noget krav til godkendelsen eller brugen af et lægemiddel. Ifølge definitionen på et lægemiddel er det ikke nødvendigt at vide, hvorfor et lægemiddel kan udøve en terapeutisk virkning, blot denne beviseligt er til stede. Dette sidste er et sværere punkt, end det umiddelbart ser ud til. Både hvad man skal måle, og hvordan det skal måles og kvantitativt udtrykkes, er problematisk og kan give anledning til megen diskussion, hvor producenter, myndigheder, læger og patienter ikke altid har sammenfaldende interesser. Det må i det hele taget forstås, at lægemidler har stor samfundsmæssig, ikke mindst økonomisk, betydning. Selv om læger (og patienter) altid vil anskue lægemidler som helbredende substanser, er de for producenter varer som alle andre, der er genstand for børshandler, aktiekurser m.v. Der bliver således et ofte svært gennemskueligt spændingsfelt mellem det rent videnskabelige synspunkt og overvejende kommercielle interesser. Problemet illustreres ved, at Danmark har et årligt lægemiddeleksportoverskud på ca. 25 mia. kr. Farmakokinetik handler om lægemidlernes skæbne i organismen, dvs. absorption, fordeling, metabolisme (biotransformation) og ekskretion (udskillelse), idet de to sidste processer sammenfattes under betegnelsen elimination. Kortfattet kan de to hovedbegreber i den almene farmakologi karakteriseres som det, farmaka gør ved organismen (farmakodynamik), og det, som organismen gør ved lægemidlerne (farmakokinetik). Klinisk farmakologi Klinisk farmakologi beskæftiger sig specielt med lægemidlers farmakokinetik og -dynamik hos såvel syge som raske mennesker, herunder de metoder, der anvendes ved udvikling af nye lægemidler. Klinisk farmakologi udgør bogens tredje hovedafsnit. Den kliniske farmakologi, og farmakologien som helhed, udgør det rationelle grundlag for farmakoterapien, der optimalt bør være evidensbaseret, dvs. bygge på veldesignede, kontrollerede (randomiserede) undersøgelser. Det skal dog straks nævnes, at store dele af den almindelige kliniske behandling af historiske og nødvendige årsager endnu ikke er evidensbaseret. Klinisk farmakologi handler også meget om samspillet mellem brugen af lægemidler og samfundet, dvs. lægemidlernes distribution (apotekervæsnet), deres myndighedsgodkendelse og omkostningsforhold, og det er vigtigt altid også at sætte lægemidler og deres udforskning ind i et større samfundsmæssigt perspektiv. Myndighedskontrollen med lægemidler er begrundet i, at det er umuligt for patienter (og undertiden også for læger) på egen hånd at udforske alle lægemidlets egenskaber, så samfundet sætter krav til lægemidlerne om kvalitet, effekt og sikkerhed, se nærmere i Kap. 75. Toksikologi Toksikologi er benævnelsen for studiet af de beskadigelser af levende organismer, der kan fremkaldes af kemiske midler, herunder farmaka og egentlige giftstoffer. Mens faget tidligere var koncentreret om kendte giftstoffer og deres individuelle biologiske virkninger, herunder kliniske forgiftninger og terapien heraf (veneficiumbehandling, bl.a. med modgifte eller antidoter), har det med den stigende industrialisering og dermed forurening fået tiltagende betydning og almen interesse (øko- eller miljøtoksikologi). I lægemiddeludviklingen spiller toksikologiske undersøgelser en stor rolle. Alle lægemidler har bivirkninger, men det, der gør et givet kemisk stof til et lægemiddel, er, at dets gunstige virkninger overstiger dets bivirkninger i relation til den sygdom, der behandles. Samspillet mellem effekt og bivirkninger over for den enkelte og hele samfundet kan give anledning til spændinger af både videnskabelig, etisk og økonomisk karakter. Historie Oldtidens kulturcentre som Kina, Mesopotamien og Ægypten har anvendt lægemidler, oftest planteekstrakter af fx opiumsvalmue, pilebark og aloe, men deres effekt var ikke bevist, og de anvendtes ukritisk i oftest fantasifulde blandinger. I renæssancen kom kviksølv mod syfilis, senere kinin mod malaria og i 1785 digitalisblade til hjerteinsufficiens. Morfin var det første isolerede alkaloid (1806), men først i det 20. århundrede blev disse midler syntetiseret. Rudolf Buchheim ( ) oprettede i 1847 verdens første farmakologiske institut i Tartu i Est- 20 Introduktion

17 land, og han anses derfor for at være den moderne farmakologis grundlægger. Etablering af farmakologi som en selvstændig videnskabelig disciplin faldt nogenlunde samtidigt med etableringen af andre af de klassiske videnskabsgrene inden for biomedicinen, men også samtidigt med etableringen af den moderne lægemiddelindustri. Parløbet mellem farmakologi og den moderne lægemiddelindustri siden midten af det 19. århundrede, og ikke mindst udviklingen af syntesekemi, har resulteret i, at langt de fleste lægemidler er syntetisk fremstillede kemiske forbindelser, som hverken findes i naturen eller i organismen i forvejen. Midt i det 19. århundrede kom anæstesien med æter, senere kloroform, der muliggjorde større operationer, mens stoffer som acetylsalicylsyre, barbiturater, fenacetin og senere paracetamol kom i slutningen af 1900-tallet. I det 20. århundrede kom mange hormoner (fx insulin i 1921) og vitaminer, og omkring 2. verdenskrig begyndte den antibakterielle kemoterapeutiske æra med penicillin (Kap. 53) og en række andre antibiotika. Udviklingen med glukokortikoider (Kap. 32) begyndte i 1949 og psykofarmakologien i 1952 med klorpromazin (Kap. 45 og 47). Senere markante milepæle er b-adrenoceptor-blokkere (Kap. 8), ACE-hæmmere (Kap. 23), protonpumpehæmmere (Kap. 19) og hele cancerkemoterapien (Kap. 61), der begyndte i 1940 erne med kvælstofsennepsgas og antimetabolitterne. Siden 1980 erne har fremgangen inden for bioteknologi i stigende grad gjort det muligt at anvende biologiske systemer eller levende organismer, eller derivater deraf, til at skabe nye lægemidler, væsentligst i form af antistoffer, hormoner og enzymer, såkaldte biologiske lægemidler. Eksempler herpå er erytropoietin (Kap. 60), mange hormoner og senest mange nye midler til reumatoid artritis (Kap. 13, 17 og 50) og til brug ved transplantationer. De farmakologiske principper for biologiske lægemidler adskiller sig i princippet ikke fra de klassiske lægemidler, hvad enten disse stammer fra naturen eller er syntetisk skabte små molekyler. Lærebogen Den foreliggende lærebog i basal og klinisk farmakologi består som sagt af tre hovedafsnit. Det første indeholder den generelle farmakologi og de basale dele af den specielle farmakologi, specielt centreret omkring forskellige receptorsystemer. Andet afsnit indeholder den specielle farmakologi ordnet efter organsystemer, idet hvert kapitel begynder med den basale farmakologi for at ende med terapeutiske aspekter med vægt på evidensbaseret terapi. Toksikologi, lægemiddelmisbrug og forgiftninger behandles i særskilte kapitler. Tredje del indeholder specielle dele af den kliniske farmakologi omhandlende pædiatrisk farmakologi, gerontofarmakologi, styret terapi, gennemprøvning af nye lægemidler, lægemiddelinformation, receptregler etc. Tværgående kapitelhenvisninger er specielt værdifulde ved repetition og understreger, at hele farmakologien og dens samfundsrelationer skal ses som en helhed. Supplerende litteratur Der er efter hvert kapitel anbragt referencer til relevant supplerende litteratur. Af større, mere generelle lærebøger kan særligt anbefales: Brunton L, Chabner LL, Knollmann BC (red.). Goodman & Gilman s The Pharmacological Basis of Therapeutics, 12. udg. New York: McGraw-Hill, Golan DE, Tashjian AH, Armstrong EJ, Amstrong AW (red.). Principles of Pharmacology. The Pathophysiological Basis of Drug Therapy, 3. udg. Wolters Kluwer, LippinCott Williams & Wilkins, Philadelpia, Rang HP, Dale MM, Ritter JM, Flower RJ, Henderson G. Pharmacology, 7. udg. London: Elsevier, Churchill Livingstone, (En bred lærebog med vægt på farmakologisk metodik og virkningsmekanismer). Fra ADIS Press i Auckland udgives mange tidsskrifter med gode oversigtsartikler. De vigtigste er: Drugs med anmeldelser af alle nye lægemidler og gennemgang af større terapiområder, Clinical Pharmacokinetics med farmakokinetiske og terapeutiske oversigter, Drug Safety om bivirkninger samt PharmacoEconomics. De mest udbredte tidsskrifter er: Journal of Pharmacology and Experimental Therapeutics (JPET), Pharmacology, British Journal of Pharmacology, European Journal of Pharmacology, Molecular Pharmacology, Clinical Pharmacology and Therapeutics (CPT), European Journal of Clinical Pharmacology, British Journal of Clinical Phar- Introduktion 21

18 macology, Trends in Pharmacological Sciences og Pharmacological Reviews. Fra Norden foreligger Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology (Odense). Litteratur Birkett D et al. Clinical Pharmacology in Research, Teaching and Health Care: Considerations by IUPHAR, the International Union of Basic and Clinical Pharmacology. Basic Clin Pharmacol Toxicol 2010 Jul;107(1): Introduktion

19 Generelle principper for lægemidlers virkningsmekanisme KAPITEL 1 Ulf Simonsen og Elise Røge Hedegaard Målstrukturer for lægemidler Lægemidler eller farmaka kan defineres som eksogene stoffer, som kan anvendes til at påvirke levende organismers funktioner. For at et lægemiddel kan fremkalde en effekt, skal det interagere med en molekylær målstruktur. For de fleste lægemidler er målstrukturen et protein, men for nogle er makromolekylet et lipid eller en nukleinsyre. De fremherskende typer af proteiner, som lægemidler binder sig til, omfatter receptorer, ionkanaler, enzymer og transportmolekyler (Tabel 1.I). Et lægemiddels virkningsmekanisme eller signaltransduktion omhandler de cellulære mekanismer, som fører til lægemidlets effekt. Lægemiddelinteraktion med receptorer Kort kan en receptor beskrives som et molekyle i organismen, med hvilket et kemisk stof interagerer, og via hvilket det fremkalder en effekt (Kap. 2). Receptorens to funktioner, som består af binding af en ligand og fremkaldelse af en effekt, afspejles også af eksistensen af dels et bindingsdomæne for liganden, dels et effektdomæne i receptoren. Strukturen og funktionen af disse domæner kan undersøges efter oprensning og kloning af receptoren, hvorefter den tredimensionelle struktur kortlægges med fluorescens- og røntgendiffraktionsteknikker eller med molekylærbiologiske teknikker, hvor der eksempelvis ved mutation indføres bestemte ændringer i receptorproteinet, og bindingen af lægemiddel herefter undersøges. Bindingen mellem lægemiddel og receptor kan være ionbinding, hydrogenbinding, hydrofob, van der Waals eller kovalent. Hver receptortype er normalt associeret med kun én endogen stofgruppe, eksempelvis adrenoceptorer med adrenalin og noradrenalin, eller kun én endogen ligand (fx serotonin). Receptorer findes både i cellernes plasmamembran (fx b-adrenoceptorer) og intracellulært i organelmembraner (fx inositoltrisfosfatreceptorer) eller cytoplasma (fx guanylylcyklase). Receptorens regulerende effekt på cellen kan fremkaldes ved, at receptoren er koblet til et effektorprotein, fx et G-protein, der herefter aktiverer signalmolekyler i cellen. Receptoren, det intermediære signalmolekyle og den cellulære målstruktur omtales her som signaltransduktionsvej. Oftest følges aktivering af receptoren af en signalkaskade, som bevirker dannelse, nedbrydning eller fluks af et lille molekyle eller en ion, også betegnet second messenger (eksempelvis kalcium, inositoltrisfosfat, cyklisk AMP osv.). Second messenger vil diffundere gennem cellen og bringe information til flere målstrukturer, som kan bidrage til og forstærke den effekt, et enkelt ligandreceptor-kompleks fremkalder. Receptorerne kan inddeles i fire receptorfamilier, hvoraf de første tre hovedgrupper hovedsageligt er lokaliseret i plasmamembranen og den fjerde intracellulært. Både lokalisationen, strukturen og koblingen af receptoren har betydning for dens egenskaber og for den tid, der går mellem receptoraktivering og fremkomst af cellulært respons. Ved aktivering af receptorregulerede ionkanaler ses det cellulære respons således allerede efter millisekunder, for G-proteinkoblede receptorer efter sekunder, for enzymkoblede receptorer efter minutter til timer og for intracellulært DNA-koblede receptorer efter timer til dage. Kapitel 1 23

20 KAPITEL 1 Tabel 1.I. Eksempler på målstrukturer for lægemidler Målstruktur Receptorer Agonister Antagonister Receptorreguleret ionkanal Nikotin-ACh-receptorer G-protein-koblede b-adrenoceptorer Histamin (H1) Opioidreceptorer Dopaminreceptorer Acetylkolin Nikotin Noradrenalin Histamin Morfin Dopamin Se kapitel Tubokurare Kap. 44 Propranolol Mepyramin Naloxon Klorpromazin Kap. 6, 8 Kap. 11 Kap. 40 Kap. 9, 45, 46 Enzymkoblede receptorer Insulinreceptorer Insulin Ukendt Kap. 34 Intracellulære receptorer Glukokortikoidreceptorer Østrogenreceptorer Progesteronreceptorer Guanylylcyklase Kortisol Etinyløstradiol Noretisteron Nitrogenoxid Tamoxifen Danazol Kap. 29 Kap. 36 Kap. 36 Kap. 24 Ionkanaler Blokker Modulator Spændingsafhængig Na + -kanal Lokalanalgetika Klasse I-antiarytmika Kap. 26, 43 Tetrodotoxin Nyretubuli Na + -kanal Amilorid Aldosteron Kap. 22 Spændingsafhængig Ca 2+ -kanal Dihydropyridiner Kap. 24 Proteinkinase A Spændingsafhængig K + -kanal Sotalol Kap. 26 ATP-sensitiv K + -kanal ATP Sulfonylurea Kap. 34 GABA A -koblet Cl - -kanal Pikrotoxin Benzodiazepiner Kap. 15, 46 Enzymer Hæmmer Falsk substrat Acetylkolinesterase Neostigmin Kap. 6, 7 Organofosfater Cyklooxygenase Acetylsalicylsyre Kap. 50 NSAID Xantinoxidase Allopurinol Kap. 50 Angiotensin converting enzyme Captopril, enalapril Kap. 12, 23 HMG-CoA-reduktase Simvastatin Kap. 21 Monoaminooxidase-A Moklobemid Kap. 48 Monoaminooxidase-B Selegilin Kap. 52 DOPA-dekarboxylase Metyldopa Kap. 23 DNA-polymerase Cytarabin Cytarabin Kap. 61 Thymidinkinase Aciklovir Kap. 56 HIV-protease Indinavir Kap. 56 Revers transkriptase Zidovudin Kap. 56 Transportproteiner Hæmmer Noradrenalingenoptagelse Tricykliske antidepressiva Kap. 48 Serotoningenoptagelse SSRI Kap. 48 Na + /K + /2Cl - -co-transporter Loop-diuretika Kap. 22 Na + /K + -ATPase Digoxin Kap. 28 Protonpumpe Omeprazol Kap. 19 Ligandregulerede ionkanaler Ionkanaler er transmembrane proteiner, som tillader den selektive passage af en bestemt ion, når kanalen er åben. Dersom kanalens åbning reguleres af et endogent molekyle, eksempelvis en neurotransmitter, betragtes kanalen som ligand- eller receptorreguleret (receptor-operated channel, ROC) og beskrives i dette afsnit. Kanalens åbning kan også være kontrolleret 24 Generelle principper for lægemidlers virkningsmekanisme

21 N Liganddomæne C Lukket α β α KAPITEL 1 δ γ Åben Na + ACh α β δ γ α Pore Figur 1.1. Struktur og signaltransduktion af receptorreguleret ionkanal. Her med nikotinreceptor som eksempel, men receptorregulerede ionkanaler omfatter også GABA A -(kloridkanal), glutamat-(kalciumkanal) og en undertype af serotoninreceptorer (5-HT 3 -receptorer). Der findes dels et liganddomæne, dels en central pore for den pågældende ion. To acetylkolinmolekyler, ACh, skal binde sig til receptoren, førend den åbner, og natrium følger sin koncentrationsgradient og strømmer ind i cellen, hvilket følges af depolarisering og dannelse af et aktionspotentiale. af cellens membranpotentiale, og kanalen betragtes da som spændingsreguleret (voltage-operated channel, VOC), se senere. Endvidere kan second messengers binde sig til kanaler og bevirke åbning af disse. Derfor kan ionkanaler inddeles i receptor-, spændingsog second messenger-regulerede ionkanaler eller ud fra den type ion, som passerer gennem kanalen, eksempelvis natrium, kalcium, kalium og klorid. Ligandregulerede ionkanaler (type 1-receptorer) er sammensat af fire til fem subunits, hver bestående af fire transmembrane regioner (helices) (Fig. 1.1). Bindingsstedet for agonisten er beliggende i den ekstracellulære, N-terminale del af receptoren. Ved binding af agonisten til receptoren fremkaldes en konformationsændring af receptorproteinet, hvilket fører til åbning og gennemstrømning af ioner. Gennemstrømningen af ioner, eksempelvis natrium eller klorid, bevirker en ændring i cellens membranpotentiale, enten i form af depolarisering og dannelse af et aktionspotentiale eller i form af hyperpolarisering. Ved depolarisering ændres permeabiliteten for indstrømning af kalciumioner, idet spændingsafhængige kalciumkanaler åbner ved depolarisering, og dermed øges koncentrationen af intracellulært kalcium, hvilket bevirker muskelkontraktion eller sekretion afhængigt af celletypen. De ionkanalkoblede receptorer omfatter receptorer for acetylkolin (nikotinerge receptorer), γ-aminosmørsyre (GABA A -receptorer), 5-hydroxytryptamin (serotonin) (5-HT 3 -receptorer), receptorer for glycin, aspartat samt purinerge receptorer (P 2X -receptorer). Den første receptorregulerede ionkanal, som blev isoleret, sekventeret og karakteriseret tredimensionelt, er den nikotinerge receptor, som findes i skeletmuskulatur og i autonome ganglier (samt i det elektriske organ hos den elektriske ål). Nikotinreceptoren består af fem protein-subunits (2a, b, g og d), som alle er transmembranale og omringer en central pore. Acetylkolin binder sig til a-subunits, og der skal to molekyler acetylkolin til for at åbne kanalen og bevirke influks af natriumioner (Fig. 1.1). Stoffet tubokurare, som blev isoleret fra planteekstrakter og anvendt af indianerne i Amazonområdet til at forgifte pilespidser med, virker som antagonist på nikotinreceptorer i skeletmuskulatur og fremkalder muskellammelse (Kap. 44). Receptorregulerede natriumkanaler findes også i ganglier, binyremarv og centralnervesystemet. Lægemidler, eksempelvis trimetafan og hexamethonium, med blokerende virkning på nikotinreceptorer i sympatiske og parasympatiske ganglier har tidligere været anvendt Kapitel 1 25

DANSK SELSKAB FOR KLINISK FARMAKOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK FARMAKOLOGI DANSK SELSKAB FOR KLINISK FARMAKOLOGI KURSUSPROGRAM 2012-2014 Indledning U-kurser i klinisk farmakologi / kursusrække 2012-2014: 1. Farmakokinetik og måling af lægemidler / TDM 2012 2+2 dage 2. Elimination

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00 1 Aalborg University EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern

Læs mere

Indhold. Introduktion... 9

Indhold. Introduktion... 9 Indhold Introduktion... 9 100 receptpligtige lægemidler...13 Statiner...14 ACE-hæmmere...16 Acetylsalicylsyre...17 Beta-blokkere...19 Ca-kanal-blokkere (Gruppe 2)...21 AT2-receptor-blokkere...22 Thiazider...23

Læs mere

Eksamensopgaver i Farmakologi marts 2001 (ny ordning)

Eksamensopgaver i Farmakologi marts 2001 (ny ordning) Eksamensopgaver i Farmakologi marts 2001 (ny ordning) De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2013

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2013 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2013 > Sæsonplan for efterår 2013 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 24. september kl 20.00 Professor Allan Krasnik, Det Sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Uddannelsesstrategier, -planer og -udbud inden for lægemiddelområdet? Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og

Læs mere

STUDIEPLAN Modul 7 Bioanalytikeruddannelsen Udvidet biokemi og bioanalyse Odense, UCL

STUDIEPLAN Modul 7 Bioanalytikeruddannelsen Udvidet biokemi og bioanalyse Odense, UCL Patofysiologi (1,5 ECTS) Analyser og analyseprincipper (½ ECTS) Biomedicin (1 ECTS) KOL: Lungefysiologi Kroppens syre/base og oxygenstatus patofysiologi samt eksemplarisk udvalgte biokemiske og patofysiologiske

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Neurotransmittere og det autonome nervesystem

Neurotransmittere og det autonome nervesystem nervesystem Neurotransmittere og det autonome nervesystem Ulf Simonsen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet grundlæggende system basis for nogle vigtige behandlinger hypertension astma gode eksempler

Læs mere

Studieguide. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klinisk Farmakologi og Terapi A Farmaceutuddannelsen, SDU. Kim Brøsen

Studieguide. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klinisk Farmakologi og Terapi A Farmaceutuddannelsen, SDU. Kim Brøsen 1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studieguide Klinisk Farmakologi og Terapi A Farmaceutuddannelsen, SDU Kim Brøsen Titel Studieguide Farmaceutuddannelsen Kursus: Klinisk Farmakologi og Terapi A (10

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Hvad laver en klinisk farmakolog? Kirstine Moll Harboe 1. reservelæge, ph.d. Speciallæge i klinisk farmakologi om 22 dage

Hvad laver en klinisk farmakolog? Kirstine Moll Harboe 1. reservelæge, ph.d. Speciallæge i klinisk farmakologi om 22 dage Hvad laver en klinisk farmakolog? Kirstine Moll Harboe 1. reservelæge, ph.d. Speciallæge i klinisk farmakologi om 22 dage Klinisk Farmakologi Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale som på et videnskabeligt

Læs mere

Lands- og landsdelsafdelinger

Lands- og landsdelsafdelinger Lands- og landsdelsafdelinger Oversigt Oversigt over afdelinger på lands- og landsdelssygehuse samt andre institutioner, der varetager lands- og landsdelsfunktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning

Læs mere

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Region: Syddanmark Indlagte patienter Ambulante Andel af patienter med kontaktperson på 3. dagen Andel af patienter tildelt Andel

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I FARMAKOLOGI den 17. marts 2011, kl. 09:00 14:00

SKRIFTLIG EKSAMEN I FARMAKOLOGI den 17. marts 2011, kl. 09:00 14:00 SKRIFTLIG EKSAMEN I FARMAKOLOGI den 17. marts 2011, kl. 09:00 14:00 Vejledning Opgavesættet udgøres af 20 opgaver, nummereret 1-20. NB! Hver enkelt opgave påbegyndes på et nyt ark. Kun besvarelse på formsæt

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

I m m u n o l o g i o g t r a n s p l a n t a t i o n

I m m u n o l o g i o g t r a n s p l a n t a t i o n I m m u n o l o g i o g t r a n s p l a n t a t i o n Auditoriet afsnit P2132 Rigshospitalet Mandag d. 12. april 2010 FØR TRANSPLANTATION 09.00 10.00 Recipientudredning og godkendelse Jesper Melchior Hansen

Læs mere

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2014 AUDITORIET I RISSKOV

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2014 AUDITORIET I RISSKOV INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER KL. 8.00 09.45 28 01 2014 Raben Rosenberg Introduktion til psykiatriundervisningen og til psykiatrifaget Basal psykopatologi. Opbygning af den psykiatriske journal 30 01 2014

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2015

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2015 INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER KL. 8.00 09.45 Dato Underviser Emne Lokale 27 01 2015 Ole Mors Introduktion til psykiatriundervisningen og til psykiatrifaget. Basal psykopatologi. Opbygning af den psykiatriske

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.

Læs mere

MANDAG 16/3 TIRSDAG 17/3 ONSDAG 18/3 TORSDAG 19/3 FREDAG 20/3

MANDAG 16/3 TIRSDAG 17/3 ONSDAG 18/3 TORSDAG 19/3 FREDAG 20/3 Side 1 Modul K6, metabolisme 8. semester - Forår 2015 uge 12 (3514001) 8.15-9.00 NDAG 16/3 TIRSDAG 17/3 ONSDAG 18/3 TORSDAG 19/3 FREDAG 20/3 9.15-10.00 10.15-11.00 11.15-12.00 12.15-13.00 13.15-14.00 Introduktion

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HEALTH

AARHUS UNIVERSITET HEALTH Kommissorium for gennemgang af forskning og faglig udvikling inden for de kliniske specialers faglige områder på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland (2013/2014) i samarbejde mellem Region Midtjylland

Læs mere

BESTPRAC.DK ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL

BESTPRAC.DK ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL BESTPRAC.DK F A G L I G O P D A T E R I N G ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG F O R A L M E N WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL P R A K S I S ONLINEUDDANNELSE Oversigt Nyt om antidiabetika og CV-risiko

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Analgetika. a. Dårligt skrig,

Læs mere

Biologi. i fokus. 4. Hormoner kroppens signalveje

Biologi. i fokus. 4. Hormoner kroppens signalveje Biologi i fokus 4. Hormoner kroppens signalveje 70. Kommunikation mellem celler. 71. Hormonproducerende kirtler. 72. a-b. Oversigt over en række hormoner. 72. c-e. Oversigt over en række hormoner. 73.

Læs mere

Kursus i medicingennemgang

Kursus i medicingennemgang Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre

Læs mere

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Omfang og placering kan kommunikere skriftligt mellem sygehus /almen praksis og relevante specialenheder kan skrive recepter, rekvirere undersøgelser og varetage andet

Læs mere

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Antal journaler med kontaktperson tildelt senest 72 t/3. besøg

Antal journaler med kontaktperson tildelt senest 72 t/3. besøg Kontaktpersonordningen, Region Midtjylland 1. halvår 2012 Hospital Afdeling SKS-kode Antal journaler gennemgået ved audit Antal journaler med kontaktperson tildelt senest 72 t/3. besøg Målopfyldelse Antal

Læs mere

Amendment 1 af 10. juli 2009

Amendment 1 af 10. juli 2009 Amendment 1 af 10. juli 2009 1. Der ønskes oprettelse af to nye centre fra 1. september 2009. Begrundelsen er at man derved opnår større sikkerhed for at nå det i protokollen fastsatte antal patienter.

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Patofysiologi: KOL: Lungefysiologi Kroppens syre/base og oxygenstatus. Diabetes: Pancreashormoner Type-1 diabetes Type-2 diabetes

Patofysiologi: KOL: Lungefysiologi Kroppens syre/base og oxygenstatus. Diabetes: Pancreashormoner Type-1 diabetes Type-2 diabetes Analyser og analyseprincipper 5½ ECTS Biomedicin 3 ECTS Kvalitetssikring og -udvikling 1 ECTS På en læses Patofysiologi (1,5 ECTS) Biomedicin (1 ECTS) Hæmatologi/Hæmostase (1,0 ECTS) Biomedicin (½ ECTS)

Læs mere

Øget koncentration af lithium. Nedsat virkning af ACE-hæmmere

Øget koncentration af lithium. Nedsat virkning af ACE-hæmmere Bilag 1 Lægemiddel 1 Lægemiddel 2 Virkning af kombination Forholdsregler ACE-hæmmere Lithium Øget koncentration af lithium Nedsat virkning af ACE-hæmmere Kontrol af S-lithium og evt. dosisjustering Kombination

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dol-C-Min, filmovertrukne tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Dol-C-Min, filmovertrukne tabletter 10. november 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dol-C-Min, filmovertrukne tabletter 0. D.SP.NR. - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dol-C-Min 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 tablet indeholder: Ascorbinsyre 500 mg Calciumcarbonat

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Modul 11 Klinisk modul

Modul 11 Klinisk modul Valgfrit modul I modul 11 vælger den studerende ét af følgende kliniske specialer: - Klinisk biokemi - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Klinisk immunologi - Klinisk mikrobiologi - Klinisk neurofysiologi

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: politik Sagsbeh.: SUMJMY Sags nr.: 0901693 Dok. Nr.: 653372 Dato: 21. maj 2012 Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Læs mere

Nordisk Lægemiddelkongres 2002

Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Der bliver brug for farmaceuter som aldrig før NR. 13 JUNI 2002 Fra den farmaceutiske grundforsknings frontlinie TEKST: JOURNALIST & LÆGE JAN ANDREASEN, AZYGOS Professor

Læs mere

MANDAG 21/3 TIRSDAG 22/3 ONSDAG 23/3 TORSDAG 24/3 FREDAG 25/3

MANDAG 21/3 TIRSDAG 22/3 ONSDAG 23/3 TORSDAG 24/3 FREDAG 25/3 7. semester Forår 2011 - Modul K2 - Sygdomme i respirationsvejene - Uge 12 6 GRUPPER HS 21.03.2011-- 8.15-9.00 MANDAG 21/3 TIRSDAG 22/3 ONSDAG 23/3 TORSDAG 24/3 FREDAG 25/3 WP 25.aud WP15 st. aud Sygdomme

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester Onsdag den 20. januar 2010 2 timer skriftlig eksamen Evalueres som bestået/ikke bestået. Intern censur. Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Patientens behov kommer først Vi skaber resultater gennem samarbejde Fremtidens sundhedsvæsen i Region Midt Skive Lemvig Holstebro Gødstrup Struer Ringkøbing- Skjern Herning

Læs mere

MANDAG 11/3 TIRSDAG 12/3 ONSDAG 13/3 TORSDAG 14/3 FREDAG 15/3 Introduktion???????? St. aud

MANDAG 11/3 TIRSDAG 12/3 ONSDAG 13/3 TORSDAG 14/3 FREDAG 15/3 Introduktion???????? St. aud Side 1 Modul K6, metabolisme 8. semester - Forår 2013 uge 11 (3514001) 9.15-10.00 10.15-11.00 11.15-12.00 12.15-13.00 13.15-14.00 14.15-15.00 15.15-16.00 16.15-17.00 17.15-18.00 NDAG 11/3 TIDAG 12/3 ONSDAG

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 7 Bioanalytikeruddannelsen

Studieaktiviteter for modul 7 Bioanalytikeruddannelsen Studieaktiviteter for modul 7 Bioanalytikeruddannelsen Udvidet Biokemi og bioanalyse Studieaktiviteter for modul 7 Indhold Undervisningen på modul 7 foregår først på UCL i 6 uger herefter på de laboratoriemedicinske

Læs mere

Amning og farmakologi

Amning og farmakologi Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse - gældende indtil 28.08.2011 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 3 somatisk sygdom og lidelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 4: Farmakologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 4: Farmakologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 4: Farmakologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 4: Farmakologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Kommissorium for Advarselsudvalg

Kommissorium for Advarselsudvalg Kommissorium for Advarselsudvalg Panel til gennemgang af whereabouts-overtrædelser Baggrund: Alle udøvere i Anti Doping Danmarks prioriterede testgruppe A er forpligtet til at overholde samtlige krav specificeret

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

ET ÅR FRI TIL FORSKNING?

ET ÅR FRI TIL FORSKNING? HEALTH PUBLIKATIONSNAVN 1 ET ÅR FRI TIL FORSKNING? En mulighed for studerende på medicinstudiet Forskningsåret Når du læser på medicinstudiet, kan du vælge at tage et år fri til forskning. De fleste studerende

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Nefrologisk afdeling, Hillerød hospital. udviklingsafdelingen, Herlev Hospital Landsforening af Statsaut.Fodterapeuter

Nefrologisk afdeling, Hillerød hospital. udviklingsafdelingen, Herlev Hospital Landsforening af Statsaut.Fodterapeuter Medlemmer af gruppe 1 Annette Sommer Annie Abildtrup Annabella Younés Bente Hansen Berith John Bent Grubb Laursen Birde Degn bjørn ursin knudsen Carsten Biering-Sørensen Charlotte Lønfeldt Jakobsen Charlotte

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 Jordemoderuddannelsen Aalborg EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 1 DEL I - ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Beskriv de 3 faser som farmakokinetikken

Læs mere

Forskningstræning i den psykiatriske speciallægeuddannelse Specialespecifikt teoretisk 3-dages kursus

Forskningstræning i den psykiatriske speciallægeuddannelse Specialespecifikt teoretisk 3-dages kursus Forskningstræning i den psykiatriske speciallægeuddannelse Specialespecifikt teoretisk 3-dages kursus Kursusudbyder: Dansk Psykiatrisk Selskabs Videreuddannelsesudvalg i samarbejde med kursusledelsen bestående

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2013

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2013 Det Medicinske Selskab i København > Forår 2013 > Sæsonplan for forår 2013 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 5. februar 2013 Kl. 20.00 Klinikchef, professor, overlæge, dr.

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi. Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Det geriatriske landkort

Det geriatriske landkort Nord Ålborg Overlæge Ole B.F. Nielsen Midt Århus Else Marie Damsgaard Randers Ubesat stilling Horsens Overlæge Ishay Barat sengeafdeling (16), ambulatorium, team Antal speciallæger: 3 2 sengeafsnit, udgående

Læs mere

MANDAG 21/3 TIRSDAG 22/3 ONSDAG 23/3 TORSDAG 24/3 FREDAG 25/3

MANDAG 21/3 TIRSDAG 22/3 ONSDAG 23/3 TORSDAG 24/3 FREDAG 25/3 7. semester Forår 2011 - Modul K2 - Sygdomme i respirationsvejene - Uge 12 6 GRUPPER 8.15-9.00 MANDAG 21/3 TIRSDAG 22/3 ONSDAG 23/3 TORSDAG 24/3 FREDAG 25/3 Hold I WP17.109 WP15 st. aud Rygeafvænning og

Læs mere

DD2 Status. Henning Beck-Nielsen Diabetes UpDate Nyborg, 14. november 2011

DD2 Status. Henning Beck-Nielsen Diabetes UpDate Nyborg, 14. november 2011 DD2 Status Henning Beck-Nielsen Diabetes UpDate Nyborg, 14. november 2011 > Hvorfor DD2? 250.000 patienter med type 2 diabetes (T2D) i Danmark 65 nye tilfælde hver dag i Danmark Forkorter livet med omkring

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Hjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland

Hjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland Hjælpeværktøjer af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland BASISLIStEN Basislisten.dk er Lægemiddelenhedens bud på et rationelt præparatvalg ved førstegangsordination indenfor de mest brugte terapiområder

Læs mere

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 19 Offentligt Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den 4,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Hensigtsmæssig polyfarmaci

Hensigtsmæssig polyfarmaci Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere