33. årgang, marts 2013 nr. 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "33. årgang, marts 2013 nr. 1"

Transkript

1 33. årgang, marts 2013 nr. 1 Knappe-knappere, kortholdere og skærebrætter med søm. Parkinson Nyt har set på udvalget af mindre og lettilgængelige hjælpemidler og bringer et udpluk til inspiration

2 Kolofon 33. årgang nr. 1 marts 2013 Udgives af Parkinsonforeningen Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Telefon: E-post: Kontortid: mandag-fredag kl Foreningens konto i Nykredit Bank: Forside: Parkinson Nyt har været på besøg hos Seniorshop i Søborg, hvor aut. Bandagist Lone Wedege viste vej gennem junglen af hjælpemidler og redskaber. Fotograf: Stig Nørhald. ISSN Design, tryk og produktion: Rosendahls Protektor: Alexandra, Grevinde af Frederiksborg Oplag: Udkommer i 2013: Marts, juni, september og december Redaktion: Direktør Mette Holst (ansv. havende) Kommunikationsrådgiver Louise Hjerting Nielsen Sidste frist for aflevering af stof til næste nummer er 1. maj Tekst gerne som e-post, der sendes til Redaktionen forbeholder sig ret til at udvælge, forkorte og redigere i indsendt materiale. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis foreningens synspunkter, når undtages lederen. Tekst må gengives mod angivelse af kilden. Annoncesalg: Rosendahls mediaservice, mediakonsulent Jette Sterndorff-Jessen Telefon (dir.), e-post Priser for medlemskab af Parkinsonforeningen: 100 kroner for et passivt medlemskab (uden Parkinson nyt mv.) 350 kroner for enlige 500 kroner for ægtepar 350 kroner pr. husstand for støttemedlemmer 2000 kroner årligt for firmaer Forretningsudvalg: Landsformand Jorry Højer, Kastanievej 22, 4632 Bjæverskov, telefon: , Næstformand Erling Olsen, Solbærvangen 25, 2765 Smørum, telefon , Willy Mathiesen, Dollerupvej 168, 8800 Viborg, telefon: Ulla Buhl, Peter Dams Vej 50, 4180 Sorø, telefon: Hanne Agersnap, Parkvej 68 A, 2830 Virum, telefon: Jørgen Nørbalk, Blommevej 7, 9310 Vodskov, telefon: Momme Knudsen, Ahornsgade 4, st. th., 2200 København N, telefon: Sekretariat: Direktør Mette Holst Socialrådgiver og udviklingsmedarbejder Kirsten Hoff Kommunikationsrådgiver Louise Hjerting Nielsen Regnskabsmedarbejder Gitte Frank Pedersen Direktionssekretær Marianne Munk Studentermedhjælper Christian Holst Parkinsonforeningen Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Leder... 3 Kort Nyt... 4 International Parkinsondag 2013 i Aarhus... 6 Tid til lokale generalforsamlinger... 6 Parkinson Unity Walk Tema om hjælpemidler... 8 Træningsweekend for parkinsonramte i senfasen Montebello 3 uger med fremskridt Man kan godt hygge sig med Parkinson Har du Parkinson og er yngre? Parkinsonforeningens brochurer og bøger Danske parkinsonforskere modtager støtte En klog lille bog Indbydelse til møde om MSA i København Farmaceut-specialer ser på hospitalsindlæggelser.. 20 Invitationer Gode råd fra læser til læser Mesterskab i fodbold for parkinsonramte Landstræner gav tips til parkinsonramte Rådgivning Nyt fra rehabiliteringsprojektet Succesfuld forskningskonference Væddemål gav D til Parkinsonforeningen Hovedbestyrelsen har ordet Sekretariatet Alternativ patientskole efter PEPP-modellen Du er ikke alene kom og vær med i ENE Årsmøde for duodopapumpe brugere Læserne skriver Regionskalenderen Snapshots siden sidst Parkinson Nyt

3 Leder Jorry Højer Landsformand LEDER Om få uger er Parkinsonforeningen for første gang med til at markere den internationale Hjerneuge i uge 11. Verden over bruges disse dage til at sætte fokus på hjernen, hjernens potentiale, muligheder, begrænsninger og sygdomme. Samtidig er målet at rejse opmærksomhed de store og ofte forunderlige forskningsresultater, der sker på verdensplan. Hjernens betydning er uvurderlig, og jeg er sikker på, at de kommende år vil bringe et fornyet fokus på sygdomme, der rammer hjernen herunder naturligvis også Parkinsons sygdom og som hvert år har enorme konsekvenser for den enkelte, familier og samfundet. I Parkinsonforeningen er vi gået sammen med HjerneSagen, HjerneForum, Alzheimerforeningen og Information om et spændende arrangement om den arvelige hjerne den 13. marts På dagen sætter hjerneforsker Peter Lund Madsen, professor i neurobiologi Albert Gjedde og overlæge, neurofysiolog Troels Kjær den nyeste forskning i perspektiv. Arrangementet markerer starten på et nyt og vigtigt samarbejde, hvor vi i fællesskab retter opmærksomheden mod hjernen. Sammen står vi stærkere. Samtidig er 2014 udnævnt som Hjernens år i Europa. Udregninger viser, at de europæiske omkostninger til sygdomme i hjernen beløber sig til mere end 5900 mia. danske kroner. Beløbet i sig selv understreger betydningen af, at vi som samfund sætter fokus og pris på hjernen, hjernens sygdomme og den livsnødvendige forskning. I de kommende måneder afholder alle foreningens kredse generalforsamlinger. Selv har jeg og næstformanden den glæde at skulle deltage flere steder i landet, og jeg glæder mig altid til at møde nye som gamle medlemmer af foreningen. Generalforsamlingen er din mulighed for at lade din stemme blive hørt, stille op til kredsarbejdet og komme med forslag til relevante temaer og aktiviteter, få indblik i det lokale arbejde og ikke mindst få inspiration til en hverdag med Parkinsons sygdom. Vi har brug for alle, der gerne vil hjælpe. Vi ses derude Parkinson Nyt 3

4 Kort nyt KORT NYT Nyt værktøj til patienter og pårørende Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udviklet værktøjet Spørg løs!, der hjælper patienter og pårørende med at håndtere de spørgsmål, der opstår, når man behandles for en sygdom. Værktøjet er en bog med forslag til, hvilke spørgsmål der er gode at stille sin læge, sygeplejerske eller fysioterapeut før, under og efter et behandlingsforløb. Bogen er delt op i seks overordnede kapitler: Spørg løs!, Undersøgelser, I behandling, På sygehuset, Hjemme igen og Mine noter. På den måde kan du holde styr på de forskelligartede spørgsmål, der melder sig, alt efter hvor langt du er nået i dit forløb. "Spørg løs" skal på sigt erstatte "Patientens Bog", som du stadig kan bestille, så længe Dansk Selskab for Patientsikkerhed har den på lager. Få mere information om bogen på enten www. danskepatienter.dk eller Kassererkursus Parkinsonforeningen afholder igen i år kassererkursus for de 15 kredses kasserere. Kurset afholdes torsdag den 16. maj 2013 fra til Kurset er både for de nye kasserere, der bliver valgt på generalforsamlingerne i foråret og de allerede siddende kasserere, da erfaringsudveksling er vigtig. Sæt derfor kryds i kalenderen allerede nu. Der bliver udsendt indbydelse til alle kasserere efter generalforsamlingerne. Nyt om førtidspension og fleksjob Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. I forhold til førtidspension gælder det nu, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke skal have tilkendt førtidspension. De skal i stedet tilbydes et individuelt tilrettelagt ressourceforløb, der kan vare 1-5 år med mulighed for flere forløb i træk for at gøre dem arbejdsmarkedsparate. Personer over 40 år skal som udgangspunkt have tilbudt ét ressourceforløb før der kan tilkendes førtidspension. I situationer, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle personens arbejdsevne eksempelvis pga. betydelige funktionsnedsættelser, kan kommunen afgøre, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden et ressourceforløb. I forhold til fleksjob gælder det, at de nye bestemmelser kun vedrører personer, som starter i fleksjob efter 1. januar 2013 eller som skifter til et andet fleksjob. Reformen får således ikke betydning for personer, som beholder det fleksjob, som de allerede var i før 1. januar Efter de nye regler betaler arbejdsgiveren løn for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt udfører. Kommunen supplerer lønnen med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet fra kommunen vil være fuldt aftrappet ved en lønindtægt inkl. pension på ,- kr. pr. måned. For selvstændige vil det fortsat være muligt at få tilskud til fleksjob i egen virksomhed. Tilskuddet udgør maksimalt kr. pr. år. Fleksjob bliver nu midlertidige. Det første fleksjob kan uanset alder bevilges for en periode af fem år. Hvis man er under 40 år, kan man få bevilget fleksjob for fem år af gangen. Derefter tager jobcentret stilling til, om man fortsat er berettiget til et nyt midlertidigt fleksjob. Er man over 40 år, kan man efter det første fleksjob bevilges et permanent fleksjob, hvis jobcentret vurderer, at arbejdsevnen er nedsat i et omfang, så overgang til et arbejde på almindelige vilkår ikke er en mulighed. For at blive ansat i fleksjob på hidtidig arbejdsplads, dvs. i et fastholdelsesfleksjob, skal man have haft 12 måneders forudgående ansættelse under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår på arbejdspladsen. Ifølge lovbemærkningerne er det ikke en betingelse, at de 12 måneders ansættelse på særlige vilkår først skal ligge efter visitationen til fleksjob. Man skal ved visitationen til fastholdelsesfleksjobbet kunne dokumentere at have været ansat på særlige vilkår i 12 måneder forud for ansættelsen i fastholdelsesfleksjobbet. Ændringer i lovgivningen vedr. merudgifter Fra den 1. januar 2013 er bestemmelsen om Merudgifter jf. Servicelovens 100 ændret. Som parkinsonramt er der mulighed for at få dækket de merudgifter, som man har fået på grund af sygdommen. Der er nogle kriterier, der skal være opfyldt for at komme i betragtning, nemlig at man er mellem 18 år og folkepensionsalderen, at ens funktionsevne er varigt nedsat og at 4 Parkinson Nyt

5 konsekvenserne af lidelsen er af indgribende karakter. Her er det vigtigt at notere sig, at funktionsevnen skal vurderes uden medicinsk behandling. Derudover skal merudgifterne være nødvendige, de skal beløbe sig til mindst 500,- kr. om måneden og de skal ikke kunne dækkes af anden lovgivning. Så langt så godt i dette ovenstående er der ikke sket ændringer. Det nye er, at tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Det vil sige, at hvis man har merudgifter for eksempelvis 540,- kr. månedligt vil man få 600,- kr. i merudgiftsydelse. Før den 1. januar 2013 fik man 1500,- kr. i månedlig ydelse, hvis ens merudgifter beløb sig til 540,- kr. månedlig. Det ændrede udmålingssystem gælder for alle bevillinger af merudgiftsydelse både eksisterende og nye bevillinger. Der vil sige, at der fra 1. januar 2013 skal ske en om beregning af alle eksisterende bevillinger, således at udmålingen af ydelsen fremadrettet sker i overensstemmelse med ændringen. Hvis der sker ændringer i de merudgifter, som ligger til grund for fastsættelsen af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed. Man kan dog ikke kræve at få tilskuddet beregnet på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste beregning. Det udbetalte tilskud, skal ved sådanne stigninger ske med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor stigningen i merudgifterne fandt sted. Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Bisidderordning klar Danske Patienters bisidderordning, som er finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, er klar til at modtage henvendelser fra patienter, der har behov for at have en bisidder med, når de skal til dialogsamtale med de sundhedsprofessionelle, som de har klaget over. Læs mere på Idé til gangbesværede: Møns Klint i kørestol Hidtil har det været svært, for ikke at sige umuligt at færdes på Møns Klint for personer med bevægelseshandicap. Det er der nu lavet om på. Den 23. marts indvies en 267 meter træbelagt sti, Boardwalken, som giver adgang til klintekanten med udsigt til hav og kridtpynter. Nu er man ikke længere begrænset til en tur indendørs, når man besøger Møns Klint som kørestolsbruger eller dårligt gående. Man kan derimod begive sig ud på en tur langs klintekanten og komme ud og mærke vinden fra havet og se de smukke kridtpynter, som Møns Klint består af. Der er nemlig netop færdiggjort en ny boardwalk, som fører til udsigtspunktet Freuchens Pynt, hvor der er lavet en stor udsigtsplatform. Der er adgang til boardwalken via et flisebelagt fortov direkte fra de fire handicapparkeringspladser ved GeoCenter Møns Klints hovedindgang og via en tilslutning fra Café Sommerspirets terrasse. Mulighed for legater fra Helene og Viggo Bruuns Fond Helene og Viggo Bruuns Fond har bevilliget i alt kr til uddeling i portioner af kr til ubemidlede personer, der lider af Parkinsons sygdom. Legaterne ydes til afvikling af afsavn, som ikke betales af det offentlige. Kriterierne for at ansøge fonden er, at ansøgerne ikke må have fast ejendom, ikke må have over ca kr. i formue og ikke må have over ca kr. i årlig indtægt. Ansøgningen skal sendes til: Advokaterne Ryvangs Allé, Ryvangs Allé 44, 2900 Hellerup, Att.: Ole Rathje. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af formålet samt vedlægges årsopgørelse og opgørelse af rådighedsbeløb. Kort myt Vælg din far og mor med omhu Onsdag den 13. marts kl :30 i Informations kantine Kom til foredrag om hjerneforskning og bliv klogere på, hvor meget, der er forudbestemt af genetikken Vidste du, at vi typisk arver vores mødres intelligens? På mange punkter er genetik afgørende for, hvordan vores hjerner er skruet sammen også for vores adfærd. Kan vi undskylde os med, at sådan er vi skabt? Og hvor meget ved vi om arvelighed og de sygdomme, der påvirker hjernen, som Parkinsons sygdom, demenssygdomme, blodprop eller blødning i hjernen? Hjerneforsker Peter Lund Madsen, professor i neurobiologi Albert Gjedde og overlæge, neurofysiolog Troels Kjær sætter den nyeste forskning i perspektiv. 75 kr. (A-billetter) 125 for ikke-abonnenter Læs mere og køb billet på ishop.information.dk Parkinson Nyt 5

6 Invitationer International Parkinsondag 2013 i Aarhus Vil du vide mere om, hvordan de nyeste forskningsresultater kan påvirke din hverdag? Kom og vær med, når den internationale Parkinsondag markeres i Aarhus! Over hele verden markeres James Parkinsons fødselsdag i ugen omkring den 11. april, da det var ham, der lagde navn til Parkinson s sygdom. I år markerer Parkinsonforeningen dagen med et større landsdækkende medlemsarrangement i Aarhus. Temaet er forskning herunder hvordan forskningsresultater konkret anvendes og kommer parkinsonramte og familier til gode. Dagen vil byde på lettilgængelige oplæg om parkinsonforskning i praksis og vil give dig et vigtigt indblik i vejen fra forskning til patienter. Samtidig får du rig mulighed for at møde andre, der også lever med Parkinson. Program og information om dagen publiceres løbende på hvor du også kan melde dig til. Arrangementet foregår Konferencesalen, Storcenter Nord, Finlandsgade 17, 8200 Aarhus N, og der er tilmelding efter først til mølle-princippet via under aktiviteter. Tid til lokale generalforsamlinger Har du gode ideer til foreningens aktiviteter? Eller vil du gerne vide mere om foreningens arbejde og Parkinsons sygdom? Mød op i din lokale kreds og få mulighed for indflydelse, netværk og viden. I marts og april afholder alle landets kredse generalforsamlinger, og her kan du være med til at drøfte, hvad der skal ske i foreningen i Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed og din mulighed for at møde andre lokale medlemmer, få indsigt i foreningens arbejde og rejse forslag om kommende prioriteringer og aktiviteter. Samtidig kombinerer mange kredse generalforsamlingen med et spændende fagligt oplæg. Kontakt din lokale kreds for tid og sted. Du kan finde kontaktoplysninger under regionskalenderen bagerst i dette blad. Nedenstående finder du en liste med datoer. Vi glæder os til at se dig! Sønderjylland marts 2013 Sydvestjylland marts 2013 Fyn marts 2013 Sydøstjylland marts 2013 Nordjylland marts 2013 Storstrømmen marts 2013 Midt Nordjylland - 2. april 2013 Vestjylland - 6. april 2013 København/Frederiksberg - 6. april 2013 Nordsjælland - 6. april 2013 Storkøbenhavn - 7. april 2013 Østjylland april 2013 Sjællands Øst april 2013 Bornholm april 2013 Vestsjælland april Parkinson Nyt

7 Parkinson Unity Walk maj 2013 Invitation Parkinsonforeningen gentager succesen fra sidste år den 25. maj Planlægningen er i fuld gang, og vi kan allerede nu afsløre, at protektor Grevinde Alexandra samt parkinsonambassadør Anne-Mette Rasmussen deltager Grevinden starter dagen med en tale, mens Anne-Mette Rasmussen står for dagens energiske opvarmning. Parkinsonforeningen vil med walk en sætte fokus på det positive livssyn, det hele menneske og vigtigheden af motion. Samtidig vil vi gerne øge bevidstheden i offentligheden om sygdommen. Der ligger mange gode intentioner bag tanken om Unity Walk. Der skabes nye kontakter. Netværket udbygges. Der kommer fokus på diagnosen. Vi holder humøret oppe. Vi danser. Vi synger. Glæden er i højsædet. Vi håber på økonomisk støtte til forskningen, for vi skal finde en kur. Og det gør vi! Har du lyst til at være med i planlægningen er du meget velkommen. Kontakt Heino Jespersen på eller Vi starter kl ved Nytorv i København, mens målet er i Kongens Have. Ruten ca. 2 km. Tilmeld dig allerede nu via Parkinsonforeningens hjemmeside, hvor du også kan betale de 75 kr., som arrangementet koster. Vi ses lørdag den 25. maj i solskin til Copenhagen Parkinson Unity Walk 2013! Tag bussen til København Kredsbestyrelsen i Vestjylland besluttede på vores sidste møde, at vi igen i år vil bakke op omkring walk en. Lige som sidste år vil der køre en bus fra det vestjyske. Startsted og tid er endnu ikke fastlagt, men der vil være mulighed for påstigning et par steder langs ruten. Prisen for turen er heller ikke fastsat endnu, men det bliver helt sikkert billigere end toget. Vi håber, at det vil lykkes at fylde mindst en bus fra Jylland! Hvis du er interesseret i at køre med, kan du skrive til Allan Bergholt på Så vil vi i Vestjylland prøve at koordinere bustransporten. På bestyrelsens vegne Allan Bergholt Parkinson Nyt 7

8 Hjælpemidler Når motorikken driller Af Louise Hjerting Nielsen Knappe-knappere, kortholdere og skærebrætter med søm. Når det kommer til hjælpemidler, handler det om at tage den nemme udvej i hverdagen. Parkinson Nyt har set på udvalget af mindre og lettilgængelige hjælpemidler og bringer her et udpluk til inspiration. I Danmark er det efterhånden almindelig anerkendt, at mange mennesker har brug for hjælpemidler af forskellig art. Samtidig er populære butikskæder også begyndt at have spotvarer på hylderne, som for kun få år siden blev betragtet som regulære hjælpemidler. Tænk f.eks. på den lille runde dims, der gør det meget nemmere at åbne låget på din pulverkaffe om morgenen eller forskellige former for gribetænger. For personer med Parkinson er der dog er væld af mere specialiserede redskaber, der kan hjælpe i hverdagen, når motorikken begynder at drille eller kræfterne slipper lettere op. Parkinson Nyt har været på besøg hos Seniorshop i Søborg, hvor aut. Bandagist Lone Wedege viste vej gennem junglen af hjælpemidler og redskaber. Med til besøget var også Bent Larsen og Annette Keller, der begge har Parkinson. I dagens anledning havde de sagt ja til at agere modeller og i samarbejde med Lone Wedege gennemgå nogle af de mange redskaber, der kan være gode for personer med Parkinson. Butikken Seniorshop har til huse på Søborg Hovedgade og har specialiseret sig i salg af hjælpemidler og udstyr, der gør hverdagen lettere. Her kan man se på alt fra bestik, fodtøj og haveredskaber til rollatorer, stole og bandageri. I sit arbejde møder Lone Wedege både nydiagnosticerede parkinsonramte, som kommer fordi de ryster lidt på hånden og personer, der til daglig oplever store motoriske problemer. På de efterfølgende sider kan du se et udpluk af de mindre og lettilgængelige hjælpemidler og redskaber, som Lone vil anbefale parkinsonramte. Om modellerne Bent Larsen på 68 år bor i Bagsværd ved Gladsaxe og har haft Parkinson i 4 år. Diagnosen fik han, efter at han i en periode havde haft ondt i venstre albue. Man troede først, at det var en tennisalbue, men siden begyndte Bent også at trække lidt på venstre ben. Det betyder, at Bent i dag har småproblemer med sin gang. Alligevel er han for nylig begyndt at danse Linedance med andre parkinsonramte fra kredsen og sørger i det hele taget for at passe sin træning. Bent har endnu ikke investeret i en bred vifte af hjælpemidler, men han har da købt et køkkenredskab, så han let kan åbne låg på glas samt en sneskaber til bilen med et ekstra langt skaft. I fremtiden er han sikker på, at der med tiden vil komme flere redskaber til, som kan hjælpe med at gøre dagligdagen nemmere: Jeg synes, det er vigtigt at bruge de muligheder, der er, og jeg vil selv gøre alt hvad jeg kan for at lette hverdagen. Derfor kunne jeg også godt tænke mig at bruge lidt mere tid i en af de butikker, der sælger hjælpemidler, så jeg kan få noget inspiration. Eksempelvis er det efterhånden ved at være svært at knappe knapper, fortæller Bent. Han er klar over, at der med sygdommen kommer et tidspunkt, hvor det også kan blive nødvendigt at se på møbler og andre større hjælpemidler. Indtil da gælder det om at finde det udstyr, der kan hjælpe undervejs. Annette Keller er ligesom Bent 68 år og har haft parkinsondiagnosen siden Symptomerne har hun dog set i bakspejlet haft i længere tid. For hende er de største udfordringer ved sygdommen, at man som parkinsonramt skal finde noget, man kan sætte i stedet for sit funktionstab. Man skal finde det, man selv kan gøre, og her spiller hjælpemidler en stor rolle i dagligdagen. Sværere bliver det straks, når det handler om tilgængelighed generelt, for her er det svært som enkeltperson at påvirke eksempelvis adgangen til og indretningen af toiletter, når man er ude i byen. De første hjælpemidler og redskaber, som Anette anskaffede, var forskellige udstyr til køkkenet. Siden er samlingen vokset en del: Hjælpemidler er en lettelse i hverdagen. Man må sige, at min maskinpark i køkkenet efterhånden er ret stor, men det er vigtigt for mig, at køkkengrejet er lettilgængeligt, så jeg ikke skal hive ting og udstyr frem fra skuffer og skabe. I stedet kan jeg fokusere på at lave min mad og få det hele til at glide nemmere, fortæller Annette. Særligt gribetangen bør ifølge Annette fremhæves, når talen falder på anbefalinger til andre parkinsonramte. Ellers understreger hun, at det vigtigste er, at redskaberne er lettilgængelige, ligger godt i hånden, er nemme at rengøre og holder. De skal være pengene værd. Brug for mere inspiration? Overalt i landet kan du finde specialiserede butikker, hvor du kan se og afprøve forskellige hjælpemidler. Flere butikker, herunder Seniorshop, har også velfungerende hjemmesider, hvor produkterne kan bestilles og købes. 8 Parkinson Nyt

9 Hvad siger paragrafferne? Hjælpemidler Parkinsonforeningens socialrådgiver Kirsten Hoff kaster lys på lovgivningen angående hjælpemidler og forbrugsgoder. Intentionen med bestemmelserne omkring hjælpemidler og forbrugsgoder er, at man skal kunne leve en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad være uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Ligesom de øvrige bestemmelser i Serviceloven skal denne bestemmelse også være med til at forebygge yderligere problemer og forbedre livskvaliteten. Efter Servicelovens 112 og 113 skal kommunen yde støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet: I væsentlig grad afhjælper følgerne af funktionsnedsættelsen eller i væsentlig grad kan gøre hverdagen nemmere eller er nødvendigt for, at man kan udøve et erhverv. hvad der indgår i sædvanligt indbo, vil naturligvis ændre sig i takt med udviklingen af forbruget i samfundet. Man kan kun få hjælp til forbrugsgoder, hvis udgiften overstiger 500,- kroner. Hvis der er behov for flere forbrugsgoder samtidigt, så er det den samlede udgift, der gælder i forhold til grænsen på 500,- kroner. Som udgangspunkt får man kun dækket halvdelen af udgiften til forbrugsgodet. Hvor skal du søge? Hjælpemidler og forbrugsgoder søges i kommunen, typisk i handicapafdeling, omsorgsafdeling eller lignende. Kommunen skal yde råd og vejledning om hjælpemidler og ofte vil kommunen sende en ergoterapeut ud i hjemmet for at vurdere om funktionsniveauet og behovet for hjælp, berettiger til et hjælpemiddel eller et forbrugsgode.» Af Kirsten Hoff, socialrådgiver Hvem er omfattet? Personer som har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er således ikke nok at have diagnosen Parkinson kommunen skal foretage en konkret vurdering af hvordan sygdommen påvirker funktionsevnen. Der er ingen aldersgrænse og der er heller ingen begrænsninger i forhold til indkomst- og formueforhold. Eksempler på hjælpemidler Der ydes hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Man kan som udgangspunkt selv vælge, hvilken leverandør man vil have hjælpemidlet fra, men man kan højst få det beløb, der svarer til prisen på det hjælpemiddel, som kommunen vurderer, er det billigste og bedst egnede. Alle kommuner har et depot for genbrugshjælpemidler og hvis kommunen har et hjælpemiddel, der er identisk med det man kan få hjælp til, vil man få tilbudt et hjælpemiddel herfra. Hjælpemidler kan eksempelvis være stok, badebænk, kørestol eller ortopædiske fodindlæg. Det kan også være spiseredskaber, glidelagner og knappekroge. Eksempler på forbrugsgoder Forbrugsgoder er ikke fremstillet til borgere med nedsat funktionsevne, men omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen. Men der er situationer, hvor et almindeligt forbrugsgode kan afhjælpe følgerne af et handicap, og i de tilfælde kan man søge om støtte. Dog kan man ikke få hjælp til forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. Forbrugsgoder kan eksempelvis være kontorstole, køkkenmaskiner, el-cykler og hvilestole. Definitionen af, Læsestativ Kniber det med at holde en bog eller ipad og samtidig fokusere på teksten kan et læsestativ bruges ved både lænestol og seng. De fleste modeller kan indstilles efter bogens størrelse og som vist på billedet, kan du også finde modeller, hvor det er muligt at montere en holder til en ipad eller tablet i stedet. Som ekstra feature er det muligt at kombinere med en luplampe med LEDlys, ligesom det er muligt at ændre stativet, så det kan bruges som bordstander. Fotograf: Stig Nørhald Parkinson Nyt 9

10 Hjælpemidler Fotograf: Stig Nørhald Køb ikke hjælpemidlet før afgørelse foreligger Det er vigtigt ikke at købe hjælpemidlet, før man har søgt og fået en afgørelse fra kommunen, idet der normalt ikke ydes hjælp fra kommunen, hvis man allerede selv har anskaffet sig hjælpemidlet. Man kan få betalt det fulde beløb til reparation og udskiftning af hjælpemidlet efter behov, men ikke udgifter forbundet med drift og vedligehold. Vær opmærksom på, at hjælpemidler til behandling eller i forbindelse med arbejde, bevilges efter anden lovgivning og derfor skal søges andre steder. Hjælpemidler til behandling bevilges via sygehuset og hjælpemidler til arbejde bevilges via jobcentret. Kuglepenne med forskellig vægt Mange parkinsonramte oplever, at det kan blive sværere at skrive med en almindelig kuglepen. Specialbutikker som Seniorshop fører et varieret udvalg af kuglepenne. Eksempelvis kan du købe en særlig kuglepen, hvor du selv kan regulere vægten. Fordelen er, at kuglepennens tyngde forhindrer skælven og letter skriften ved rysten på hænderne. Andre kuglepenne er ergonomisk producerede og modvirker punkttryk og belastning af pegefingeren. Knappe-knapper Knappe-knapperen eller knappelukkeren er populær blandt mange med Parkinson, som oplever problemer med at lukke skjorter. Der findes flere forskellige modeller og det gælder om at finde den, som passer bedst i størrelsen til knapperne. Særlige tallerkener og kopper Mange parkinsonramte oplever problemer i spisesituationen og her kan de rette tallerkener, krus og bestik hjælpe. Lone Wedege anbefaler bl.a. en fin, neutral tallerken, der er lavet med en skrå bund som sikrer, at væske og mad samles i den ene side, hvilket gør det nemmere at få op. Kanterne er også udformede, så det er lettere at få maden op på bestikket. Andre muligheder er de ruminddelte tallerkener eller kopper, der er lavet med en indvendig spids bund, som betyder, at du ikke skal læne hovedet så langt bagud, mens du drikker. Lågåbner til glas Lågåbneren er kendt af de fleste og fungerer ved at lette vakumtrykket i glas med låg. Lågåbneren til glas er blot en blandt mange varianter af redskaber til at åbne beholdere, så du kan med fordel undersøge markedet, hvis du oplever problemer med at åbne alt fra flasker over rødbedeglas til bøtter med skruelåg. Skærebræt med pigge Skærebrættet med pigge er praktisk til at holde på maden, så man kan koncentrere sig om enten at skære eller som billedet smøre maden. Samtidig sikrer piggene også, at maden bliver liggende, hvis du eksempelvis skal bære den fra køkken til bord. Skærebrætter med pigge findes i forskellige størrelser og til forskellige formål. «Køkkenredskaber med gode greb Mærket Good Grib producerer en lang række redskaber, der udmærker sig ved at ligge godt i hænderne med anti-slip og ergonomiske håndtag. På billedet viser Annette en smart opvaskebørste. Good Grib føres også i mange almindelige butikskæder. 10 Parkinson Nyt

11 Hjælpemidler Kortholder En kortholder gør det nemmere at holde styr på spillekortene, hvis man som mange parkinsonramte døjer med en svag hånd. Der findes flere varianter og producenter. Her viser Lone Wedege en model til Bent, der produceret, så det er let at placere og rykke kortene. Påklædningspind Påklædningspinden kan være en hjælp, når det er svært at trække jakken over hovedet eller få fat i buksekanten, når bukserne skal trækkes på eller skubbes af. Det kræver en lille smule øvelse at bruge pinden, der er udstyret med en gummibelagt krog i enden, så tøjet ikke ødelægges. Flere gode forslag fra Lone Wedege Gribetænger findes i to varianter: Den aktive, hvor du selv skal knibe sammen om den ting, du samler op og den passive, der som udgangspunkt altid er knebet sammen, hvormed du kun skal bruge kræfterne på at slippe grebet. Strømpepåtagere og -aftagere kan være praktiske som hjælp og findes i forskellige modeller, som både kan bruges til almindelige sokker og støttestrømper. Der findes et fint udvalg af haveredskaber med gode greb. Opbevaringsbokse som eksempelvis One Hand Box åbnes med et let tryk på låget, hvilket gør, at de kan åbnes med kun en hånd. Forklæde Lone Wedege anbefaler gerne et stropløst forklæde, som selv sidder fast ved hjælp af et stift skaft i taljen, der gør det nemt at klikke på rundt om kroppen og trække af, uden at man er nødt til at binde op bag om ryggen. Forklædet er nemt at vaske og kan også bruges som spisestykke ved måltider. Hvis det er svært at bruge en nøgle til hoveddøren, er der flere gode løsninger, som kan hjælpe. Eksempelvis et nøglegreb, der sættes på den eksisterende nøgle eller en selvklæbende skive til at sætte over nøglehullet, der hjælper til at styre nøglen nemt ind i nøglehullet. BESVÆR MED MAVEN? TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS SylliFlor hjælper til en blød og regelmæssig afføring. Ja Nej Sprødt Klistret Effektivt Dåseåbner Der findes et væld af praktiske dåseåbnere, der sparer på kræfterne og gør det nemmere at åbne forskellige former for konserves. Den viste model har den fordel, at den kræver få kræfter og gør det let at få fat i den lille ring i låget på eksempelvis makreldåser. KØB på apoteket eller på BESTIL GRATIS vareprøver på Biodane Pharma A/S Gesten Tlf.: Parkinson Nyt 11

12 Træningskursus Har du haft Parkinson i mange år? Kom med på træningskursus den 17. marts målrettet parkinsonramte med fremskredne symptomer. Kurset er også målrettet pårørende. Søndag den 17. marts afholder Parkinsonforeningen et træningskursus for personer med fremskreden Parkinsons sygdom. Træningskurset tager udgangspunkt i den seneste viden om vigtigheden af motion ved Parkinsons sygdom og målgruppen for kurset er personer, der har levet med sygdommen i mange år og er i senfasen af sygdommen. Det forudsættes, at der deltager en pårørende eller ledsager, som også kan få gavn af informationen om øvelser, teknik til løft mv. Indhold Kursusprogrammet tager naturligvis højde for behovet for pauser undervejs og de enkelte øvelser er tilrettelagt med udgangspunkt i de problemer, der opstår i denne fase af sygdommen. Det vil altså være øvelser, der kan laves hjemme og gerne sammen med den pårørende. Der vil også blive introduceret til et lille udvalg af redskaber eller hjælpemidler, der kan supplere træningen i hverdagen. Undervisningen varetages blandt andet af foreningens fysioterapeut Finn Egeberg Nielsen. Program Indledning omkring motionens gavnlige indflydelse på personer med Parkinson sygdom. Workshops med tre vigtige elementer i træningen bevægelighed, hurtighed og udspænding. Frokost og hvile. Træning af egne forflytninger fra stol til stående, fra liggende til siddende samt vendinger i seng. Pårørende træner forflytning, fald og vending med konkrete øvelser sammen med partneren. Derudover vil der være fokus på, hvordan den pårørende arbejder bedst i forhold til sin egen krop. Undervisere Fysioterapikonsulent for Parkinsonforeningen Finn Egeberg Nielsen Fysioterapeut Emilie Wøjdemann Thomsen Fysioterapeut Carina Hjerming Fysioterapeuten anbefaler brugbar app Parkinsonforeningens fysioterapeut Finn Egenberg Nielsen anbefaler gerne en smart app produceret af European Foundation for Health and Exercise. App en kan købes for ca. 32 kr. og med den ved hånden bliver din ipad eller tablet et vigtigt element i din daglige træning. Parkinson Home Exercises er bygget op omkring forskellige temaer såsom fleksibilitet, balance, holdning og gang. Under hvert tema kan man på let og overskuelig vis starte et udvalg videoer, hvor konkrete øvelser gennemgås eksempelvis finder man øvelser, der viser hvordan man kommer i sin seng, vender sig og rejser sig fra sengen. Sproget er engelsk, men øvelserne vises tydeligt på de enkelte filmklip. Parkinson Home Exercises Tid, sted og tilmelding Kurset foregår kl i Gladsaxe Kulturhus, Telefonvej 8, 2860 Søborg. Tilmeldingsskemaet udfyldes via hjemmesiden eller telefonisk på 3635 y 0230 Må pp og skal være Parkinsonforeningen p, h v i p v y å hænde senest den 5. marts Der er plads til 20 deltagende par på kurset og kursusgebyr er 700 kr. pr. par., på, å å v v, v - På Parkinsonforeningens hjemmeside kan du se et lille udvalg af øvelser, som Finn Egeberg Nielsen anbefaler til parkinsonramte i senfasen. I pauserne vil der være mulighed for at se på/prøve de relevante hjælpemidler. Yderligere oplysninger om kurset kan fås hos Erling Olsen på telefon Parkinson Nyt

13 Montebello Af Anette Gerhøj 3 uger med fremskridt Montebello er en del af Region Hovedstadens tilbud til patienter fra hele landet med behov for genoptræning og klimabehandling. Siden slutningen af 2010 har Montebello et par gange hvert år tilbudt parkinsonhold á tre uges varighed. Anette Gerhøj har været af sted denne vinter og beretter her om tre uger med store fremskridt. Igennem hele år 2012 har der været oprettet specielle genoptræningshold for parkinsonpatienter på Montebello i Spanien. Jeg var så heldig at komme med på et sådan 3-ugers ophold hen over jul og nytår 2012/13. Der bliver sendt ca. 30 patienter af sted hver uge til genoptræning af diverse hofter, rygge, knæ mm. Ud af de ca. 30 patienter, var vi så 10 patienter med Parkinson. Lige mange mænd og kvinder, og en god aldersfordeling. Vi kom hurtigt i snak med hinanden og fik et fantastisk sammenhold, både os imellem på parkinsonholdet, men også på tværs med de andre patientgrupper. Vi trænede sammen på vores eget parkinsonhold flere gange om ugen, som var tilrettelagt specielt til os og var obligatorisk. Derudover blev vi i samråd med en fysioterapeut tilmeldt forskellige tværgående hold med de andre patienter. På selve parkinsonholdet var der tilknyttet en fysioterapeut, som med stor viden om Parkinson vidste hvilken træning, der var bedst for os. Det var virkelig god og alsidig træning med fokus på balance, koordination og bevægelse. Gennem mange legende og sjove øvelser fik vi gang i hele kroppen. Det var den samme fysioterapeut, der gik med i fitnesslokalet og instruerede os i den bedste styrke- og konditions træning for os med Parkinson. Vi fik så meget inspiration, viden og øvelser, som vi alt sammen kunne tage med hjem til vores egen træning i Danmark både på hold og i fitnesscentret. Efter de tre ugers træning havde alle på parkinsonholdet forbedret sig med ca. 50 pct. i de test, der blev foretaget ved start og slut. Det var imponerende så sto- re fremskridt vi hver især gjorde. Udover træningen fik vi også meget ud af det sociale samvær og erfaringsudveksling. Så det nytter virkelig noget at sende parkinsonpatienter til Montebello! Vil du vide mere om Montebello? Montebello ligger i Spanien og er en del af Region Hovedstadens tilbud til patienter fra hele landet med behov for genoptræning og klimabehandling. Siden slutningen af 2010 har Montebello et par gange hvert år tilbudt parkinsonhold á tre uges varighed. Det næste parkinsonhold afvikles fra den 30. marts 2013 og tre uger frem. Formålet med tilbuddet er at give parkinsonramte de nødvendige redskaber til selvtræning, og derfor er tilbuddet målrettet nydiagnosticerede parkinsonramte. Der kræves henvisning til parkinsonophold på Montebello af neurolog eller egen læge. Man kan kun henvises én gang til et parkinsonhold i projektperioden, og der foretages fortsat måling og evaluering af effekten af disse holdtilbud. Man skal være selvhjulpen, dvs. selv kunne klare daglig hygiejne, påklædning, mv. og man skal være indstillet på aktiv deltagelse i de aktiviteter og træning, der tilbydes. Deltagerne indkvarteres i dobbeltværelser. Selve opholdet på Montebello er gratis, og parkinsonramte, der bor uden for det gamle Københavns amt og Københavns kommune skal selv betale rejsen derned. I skrivende stund har Parkinsonforeningen ikke kendskab til flere planlagte hold målrettet parkinsonramte på Montebello. Hold derfor øje med hvor nyheder løbende publiceres. Parkinson Nyt 13

14 12 gode råd Man kan godt hygge sig med Parkinson Af Marie Lenstrup, pårørende Jeg har lagt mærke til, at vores ellers opmærksomme, kærlige, omsorgsfulde, velmenende, tænksomme ja, på alle måder: dejlige familie og venner indimellem har svært ved at opføre sig helt hensigtsmæssigt i selskab med Parkinson. Det er bestemt ikke af uvilje eller af ond vilje, så det må jo være af ærlig uvidenhed og måske lidt akavethed. Derfor har jeg gennem et stykke tid spurgt andre parkinsonramte og pårørende om, hvad de synes er svært i sociale sammenhænge og hvordan de prøver at løsne op for tingene. Det har resulteret i de følgende råd, som jeg har tænkt mig at dele ud til vores venner og familie. Jeg håber, at andre også kan bruge rådene til at udbrede forståelse for sygdommen i omgangskredsen. 1. Tag dig ikke af mit glatte ansigt Mange med Parkinson får en meget reduceret mimik, sådan at ansigtet næsten kan opfattes som en maske. Selvom man tit ikke er bevidst om det, så er det normalt i en samtale, at den andens minik og kropssprog er ligeså højlydt som det talte sprog. Det savner man hos parkinsonramte, hvis mangel på mimik nemt kan blive opfattet som manglende interesse. Men det er det altså ikke, det er bare stive muskler i ansigtet. 2. Spids ørerne Stemmens kraft påvirkes tit af Parkinson, og ramte kan også blive hæse eller komme til at mumle. En lav, utydelig stemme kan resultere i fejlslutninger hos en samtalepartner, fordi det kan lyde, som om den parkinsonramte er usikker, genert, uinteresseret eller famlende overfor emnet. Især hvis der meget udenomsstøj kan det blive svært at høre en parkinsonramt. Men det er altså bedre at blive ved med at sige hvadbehager end at gætte sig til ordene det er en parkinsonramt med lav stemme sikkert helt vant til. 3. Tag én ting ad gangen Som parkinsonramt bliver det svært at multi-taske. Det kan gå ud over samtalen: det er svært at koncentrere sig om at snakke, samtidig med at man skal finde penge frem til biografbilletten eller øse mad op så kan man ende med ikke at høre ordentligt efter eller at tabe mønterne og spilde sovsen. Det skal man som samtalepartner være opmærksom på. Til et middagsselskab må man acceptere, at den parkisonramte måske ikke kan spise og konversere på samme tid. 4. Tag et initiativ Nogle gange påvirker sygdommen evnen til at tage et initiativ, andre gange føler den ramte sig måske underlegen i sociale sammenhænge. Så er det de raske, som må tage et initiativ. Invitér den parkinsonramte, tag på besøg, ring eller skriv eller mail hellere lidt og tit end sjældent og overvældende. Og hvis man ser, at en ven med Parkinson sidder lidt forladt i en krog til en festlig aften, så gå hen og få en hyggelig snak og drag ham eller hende med ind i selskabet igen. 5. Giv tid Koppen bliver langsom af Parkinson, så det tager længere tid f.eks. at spise. De mentale reaktioner bliver også tit langsommere. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er kvaliteten, der påvirkes, kun hurtigheden. Derfor skal man give den parkinsonramte tid i en samtale. Vi er blevet vant til, at alting skal gå så hurtigt, men samværet med en parkinsonramt må foregå efter en anden rytme. Stil et spørgsmål og giv tid til, at den parkinsonramte kan komme med et svar uden selv at fylde stilheden med et nyt spørgsmål, eller syv valgmuligheder til svaret, eller en lille nervøs latter. 6. Giv plads Mange parkinsonramte lider af træthed, men det hjælper ganske meget, hvis man kan få lov at ligge lidt et stille sted. Et kvarter eller en halv time kan være nok til lade op igen. Så hvis den ene halvdel af værtsparret går ind og lægger sig, er det ikke nødvendigvis et vink med en vognstang om, at gæsterne skal finde overtøjet frem. Og på samme måde ville det være vidunderlig betænksomt, hvis en parkinsonramts vært f.eks. kunne tilbyde en lille pause på en divan eller gæsteseng mellem middagen og kaffen. 7. Skær det overflødige fra Fordi man som parkinsonramt ikke reagerer så hurtigt mere, kan komplekse situationer, hvor der sker meget på en gang, blive forvirrende. Det kan hjælpe meget simpelthen at skære unødvendige sanseudtryk bort for at hjælpe den parkinsonramte til at koncentere sig om samværet. Sluk for radioen, send børnene ud i haven, sørg for at I sidder behageligt og giv derved den parkinsonramte mental ro til at fordybe sig i samtalen. 8. Spørg direkte Det kan være svært at vide, hvordan man skal snakke om sygdommen med en parkinsonramt eller andre kronisk syge, for den sags skyld. Mange ender med i stedet at spørge de pårørende, hvordan det går med den parkinsonramte. Det er skidt for alle parter. Den ramte kan føle, at der bliver hvisket om mig i krogene, den pårørende ærgrer sig måske over, at der er aldrig nogen, der spørger, hvordan jeg har det og spørgeren mister en lejlighed til at vise sin omsorg og interesse direkte. Så hvis man ikke kan finde ud af at spørge direkte (eller ikke ønsker sig et et ærligt svar), er det måske bedre bare at snakke om noget helt andet? 14 Parkinson Nyt

15 12 gode råd istockphoto.com 9. Belær mig ikke om min sygdom Når man har en uhelbredelig sygdom, ønsker man sig naturligvis at finde den bedste behandling. Man søger råd og information, taler med andre parkinsonramte og kan ikke undgå at lære nyt gennem kontakt med læger og terapeuter. Det er med andre ord højst usandsynligt, at en bekendt ved mere om Parkinson, end vi selv gør. Så lad være med at belære os om sygdommen, kom ikke med snusfornuftige råd om ferie og vitaminer, og fortæl ikke om andre, som har det meget værre. Men spørg gerne også om vi har set den interessante artikel om Parkinson i avisen forleden. 10. Accepter et afslag Selvom det sociale liv med Parkinson bliver bedre, hvis omverdenen tager hensyn, er det nok ikke alting, der stadig kan lade sig gøre. Det er dejligt, hvis vennerne viser, at vi er velkomne, men man skal også acceptere, at den parkinsonramte bedst selv ved, hvornår en aktivitet bliver for meget. Det sætter ens begrænsninger i relief, hvis andre insisterer på at du kan da godt tage med på vildmarkscamping/spille skakturnering/feste til den lyse morgen. Så er det bedre at acceptere den parkinsonramtes afslag og allerbedst hvis man kan justere ambitionsniveauet, så alle kan være med. 11. Vid, at jeg stadig er mig selv Når sygdommen er fremskreden med mange fysiske gener og måske kognitive symptomer, får nogle en tendens til at behandle den parkinsonramte som en ting fremfor en person. Man f.eks. spørger en pårørende, om den ramte bruger sukker i kaffen eller vil have en ekstra pude. Man taler måske højt som til en hørehæmmet eller bruger simpelt sprog som til et barn. Hold op med det. Man forbliver sig selv som parkinsonramt (også selvom der er demens med i spillet). Giv tid og plads, og opfør dig ellers overfor den parkinsonramte som overfor en hvilken som helst anden. 12. Bliv ikke pinligt berørt Mange har det ikke godt med åbenlyse handicap og sygdom. Hvordan skal man reagere på maske-ansigtet, de rystende hænder og de langsomme svar? Man bliver forlegen og pinligt berørt. Men det er altså ikke pinligt at have Parkinson. Det er bare et livsvilkår som mange parkinsonramte i øvrigt afvæbner med en kulsort humor. En parkinsonramt er vant til sine symptomer og er ikke pinligt berørt over dem, så der er ingen grund til, at en samtalepartner bliver det. Det er for øvrigt heller ikke pinligt at blive ked af det i samværet med en kronisk syg, det viser kun, at man er et medfølende menneske. Hjælp til at fastholde en aktiv hverdag med Parkinson Styrk din kommunikation og få hjælp til at fastholde en aktiv hverdag gennem undervisning på Kommunikationscentret. Vi træner stemme, artikulation, vejrtrækning, ansigtsmimik, synkefunktion og kropsholdning. Fokus er på dine personlige ressourcer og evt. behov for hjælpemidler som fx en stemmeforstærker eller en tale/skrivemaskine. Vi inddrager også dine pårørende og tilbyder dem støtte. Bor du i Region Hovedstaden, så kontakt os for at høre om dine muligheder. Ring mellem kl. 8 og 12 på tlf Kommunikationscentret Region Hovedstaden Parkinson Nyt 15

16 Kontakt til yngre Har du Parkinson og er yngre? Vil du i kontakt med andre yngre? Af Anette Gerhøj 19 personer alle med Parkinson har meldt sig til at stå på denne facebook-kontaktliste. Personerne er fordelt ud over landet, og repræsenterer et bredt udsnit af yngre og aktive mænd og kvinder. Nogle har haft sygdommen i kort tid, mens andre har mange års erfaring. Fælles for dem alle er, at de gerne vil stille sig til rådighed og efter bedste evne vil svare på spørgsmål og tage en lille snak om det daglige liv med Parkinson. Med kontaktlisten vil vi gerne synliggøre, at der er yngre med Parkinson fordelt rundt om i landet. Du er ikke alene om Parkinson, der er andre personer i samme båd, som du kan kontakte, hvis du har brug for at tale med en ligestillet. Det er derfor ikke ekspertviden, du kan forvente af kontaktpersonerne, men dialog om ganske almindelige dagligdagsting. Yngre kontaktpersoner rundt om i landet Tina Raun Nielsen Marie Johnsen Du kan komme i kontakt med dem ved at gå ind på deres egen facebookprofil og skrive en beske du skal altså ikke søge om venskab først. Alternativt kan du skrive en mail. Alle de 19 personer er aktive på den lukkede facebook-gruppe Parkinson Yngre live her kan du også komme i dialog med mange andre. Yngrekontaktpersoner Hanne Agersnap, Virum Mai Palmqvist, Søborg Kirstine Vontillius, Odense Hannah Lene Petersen, København Lis Marianne Kjærulff Ottesen, Hedehusene Heino Jespersen, København Tina Raun Nielsen, Ålborg SV. Peter Furbo, Rødding Allan Refshauge Bergholt, Herning Mette Kirk, Skanderborg Claus Jensen, Vojens Betina Buthler Hermann, Tønder Lise Pedersen, Måløv Jette Günther Andersen, Flemløse Kim Leon Plum Hansen, Kastrup Benno Quebec Jürgensen, Varde Birgitte Nielsen, Århus Marie Johnsen, Allingaabro Anette Gerhøj, Vejle Allan Refshauge Bergholt Birgitte Nielsen Benno Quebec Jürgensen Mette Kirk Hanne Agersnap Anette Gerhøj Heino Jespersen Mai Palmqvist Hannah Lene Petersen Peter Furbo Claus Jensen Jette Günther Andersen Kirstine Vontillius Kim Leon Plum Hansen Lise Pedersen Lis M. Kjærulff Ottesen Betina Buthler Hermann 16 Parkinson Nyt

17 EmiliE WøjdEmann ThomsEn og Finn EgEbErg nielsen CITATER FRA BOGEN Jeg kan til tider godt bebrejde mig selv, at jeg ikke tidligere i forløbet så, at det var Parkinsons sygdom, min mand havde. Og at jeg ikke var mere insisterende på, at han skulle gå til lægen. Men på den anden side har jeg også accepteret, at det forholder sig sådan. Jeg er hans hustru, jeg er pårørende, og jeg er ikke hans sygeplejerske. Elisabeth Nielsen Da min mors medicin blev sat ned, kom der ændringer i hendes fysiske tilstand. Det gjorde, at jeg blev opmærksom på nogle opgaver, som hun gerne ville have hjælp til. Netop derfor er det godt med tæt kontakt og hyppige besøg: når jeg kommer hyppigere hos mine forældre, så får jeg et andet og klarere indblik i deres dagligdag og føler, at jeg bedre er i stand til at træde til, når det kræves. Else Lücking Det lyder faktisk ikke forkert for mig at sige, at jeg lider af Parkinson. Jeg har ikke sygdommen, men jeg lider da under den. Den har på omfattende vis forandret mit livsgrundlag, min hverdag og min fremtid. Jeg tænker anderledes, lever anderledes og handler anderledes på grund af Parkinson. Marie Lenstrup At leve ved siden af kronisk sygdom indeholder bidrag fra pårørende, som beskriver deres tanker, erfaringer og oplevelser med forskellige aspekter af livet med en parkinsonramt ægtefælle eller forælder. Det handler blandt andet om at håndtere at få diagnosen, at skabe en god hverdag på trods af sygdommen, og at tackle og overleve de kriser, som man ikke kan undgå at blive kastet ud i. Men dette er ikke en selvhjælpsbog i traditionel forstand. I stedet for at give råd og anvisninger oppefra og ned, så fortæller bidragsyderne hver deres historie til læseren som ligesindede til inspiration og til eftertanke om vores fælles vilkår. Med stor åbenhed fortælles om de gode og de hårde dage, om de store udfordringer og om de svære følelser. Vi har allesammen en historie at fortælle, og vi kan allesammen lære af hinandens historier. ISBN Livet som pårørende er udfordrende. Ikke blot på det menneskelige plan, hvor flere og flere pligter falder i vores hænder det kan være en udfordring i sig selv, at man fremover skal varetage de opgaver, som ens partner tidligere har varetaget. Udfordringen ligger i lige så høj grad på det samfundspolitiske plan. Som pårørende skal man nu også kende til kommunernes serviceniveau, den syges rettigheder og pligter, man skal holde kontakten til sundhedssystemet og visitationen, og man skal have overblik over familiens økonomi og fremtidsmuligheder. Når diagnosen er meddelt fra eksperterne, melder der sig en byge af spørgsmål: Hvordan kommer vi videre? Hvordan skal vi klare os økonomisk? Hvilke muligheder er der for at fortsætte med jobbet? Hvad er børnenes fremtid? Kan vi beholde vores bolig? Kan vi bibeholde vores samliv? Hvilke ændringer bringer en kronisk sygdom ind i familien? Vil det være muligt fortsat at opretholde de sociale relationer til venner, bekendte og familien? Man er fuld af disse og et hav af andre spørgsmål. Fra forordet af Parkinsonforeningens landsformand Jorry Højer Pårørende bog omslag.indd 1 12/09/ Parkinsonforeningens brochurer og bøger Parkinsonforeningen har et bredt udvalg af brochurer og bøger, der både er målrettet parkinsonramte, pårørende og fagpersonale. Alle brochurer kan downloades med det samme eller bestilles til forsendelse på foreningens hjemmeside. Priserne indeholder administrations- og forsendelsesomkostninger. Compliance 20 sider Kr. 20,00 Brochurer og bøger Du har Parkinson 12 sider Kr. 15,00 Tips om gangbesvær 24 sider Kr. 20,00 Lær at leve med Parkinsons sygdom 12 sider Kr. 15,00 Parkinsons sygdom Til plejepersonale 34 sider Kr. 25,00 træning og Parkinsons sygdom Træning og Parkinsons sygdom 32 sider Kr. 25,00 Parkinsons sygdom Under hospitalsophold 8 sider Kr. 15,00 At være pårørende til en parkinsonramt 16 sider Kr. 20,00 Atypisk parkinsonisme 16 sider Kr. 20,00 Offentlige støttemuligheder 32 sider Kr. 25,00 En lille faktabog om Parkinsons sygdom 32 sider Kr. 35,00 Med Parkinson på arbejde 8 sider Kr. 15,00 Livet med Parkinson non-motoriske symptomer 70 sider Kr. 50,00 Er din medicin effektiv? AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM Beretninger fra og for pårørende til parkinsonramte At leve ved siden af kronisk sygdom 12 sider Kr. 15,00 Redigeret af Marie Lenstrup 223 sider Kr. 160,00 Parkinson Nyt 17

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Udkast juni 2010 Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og Behov hos brugeren: Formålet med hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014 Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Læs mere

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet Sociale rettigheder Lisjan Andersen Rigshospitalet Dagens indhold Hvor går jeg hen? Gode råd i kontakt til kommunen Arbejdsmarkedet Hjælpemidler Medicin og behandling Opsamling og evt. Hvor går jeg hen?

Læs mere

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Ishøj Kommune 1 Vi er glade for, at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard på området for genanvendelige

Læs mere

SOCIALE YDELSER OG HJÆLPEMIDLER Annemarie Mikkelsen Socialrådgiver, anmi@rcfm.dk Helle Munkholm Ergoterapeut, hemu@rcfm.dk

SOCIALE YDELSER OG HJÆLPEMIDLER Annemarie Mikkelsen Socialrådgiver, anmi@rcfm.dk Helle Munkholm Ergoterapeut, hemu@rcfm.dk SOCIALE YDELSER OG HJÆLPEMIDLER Annemarie Mikkelsen Socialrådgiver, anmi@rcfm.dk Helle Munkholm Ergoterapeut, hemu@rcfm.dk INTENTIONER MED SOCIALPOLITIKKEN I DANMARK At skabe lovgivningsmæssige rammer

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at

Læs mere

Vejledning. for. Standard hjælpemidler og håndgreb

Vejledning. for. Standard hjælpemidler og håndgreb Vejledning for Standard hjælpemidler og håndgreb 2016 Indholdsfortegnelse Bevilling af hjælpemidler... 3 Albuestokke... 6 Almindelige sidde-lændepuder... 6 Arbejdsstole... 6 Badebræt... 7 Badebænk... 7

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E

Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E intr Meningsfuld hverdag for dig Historier om rehabilitering K O L D I N G K O M M U N E Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig er en rehabiliteringsindsats for beboere på kommunens plejecentre.

Læs mere

Leddegigt tips til en nemmere hverdag

Leddegigt tips til en nemmere hverdag Leddegigt tips til en nemmere hverdag Over 20 millioner mennesker verden over lider i øjeblikket af leddegigt Du tror, du er den eneste med leddegigt, men du er ikke alene Lisbeth, Silkeborg Introduktion

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Støtte til kropsbårne hjælpemidler

Støtte til kropsbårne hjælpemidler Kvalitetsstandard for Støtte til kropsbårne hjælpemidler Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for kropsbårne hjælpemidler. Kvalitetsstandarden beskriver

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje. www.nrui.dk

NRUI I BEVÆGELSE. En klub i bevægelse. Aktiv forår i Næsbjerg og Rousthøje. www.nrui.dk Aktiviteterne er tiltænkt hele familien og vi håber på stor deltagelse, også fra folk som ikke tidligere har været aktive. Man behøver ikke at deltage i samme aktivitet hver gang - her er mulighed for

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Støttemuligheder efter lov om social service

LANDSFORENINGEN AUTISME. Støttemuligheder efter lov om social service LANDSFORENINGEN AUTISME Støttemuligheder efter lov om social service Inden ens barn får en diagnose indenfor Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) området, har man som regel haft en fornemmelse af, at ikke

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER NY Socialafdelingen Hjælpemiddelteamet Områdekontor Brørup Stadionvej 15 6650 Brørup Side 1 af

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015. side 1 Ordblinde/Dysleksiforeningen i Nordjylland ORDSTIKKEN MARTS 2015 side 1 Amtsforeningens bestyrelse: Formand: Kasserer: Søren Nielsen Indutrivej 1 9640 Farsø tlf.: 2340 3690 sn.farsoetaxi@gmail.com Jytte

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og forbrugsgoder: 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Januar kvartal 2013

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Januar kvartal 2013 PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Januar kvartal 2013 PARKINSON-EXPRESSEN Januarr kvartal 2013 Oplag: 165 REDAKTION: Bent Folkmann Fabrksvej 4 3700 Rønne 56 97 44 79 jbfolkmann@mail.dk Husk

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

Dækning af merudgifter

Dækning af merudgifter Dækning af merudgifter Medlemmet Tanja Lambach Rasmussen er socialrådgiver og fortæller her om reglerne for dækning af merudgifter i forbindelse med vores hudlidelse. Mange oplever, at det er blevet vanskeligere

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Støtte til køb af bil

Støtte til køb af bil Kvalitetsstandard for Støtte til køb af bil Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for støtte til køb af bil. Kvalitetsstandarden beskriver det serviceniveau,

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

OBBEKÆR/KALVSLUND 2. HALVÅR 2015

OBBEKÆR/KALVSLUND 2. HALVÅR 2015 Obbekær Forsamlingshus Formand Finn Vind 75 42 30 64 Kasserer Erik Bendtsen 51 58 60 39 Sekretær Bjarne Schmidt Philipp 22 96 55 55 Medlem Lis Thomsen 20 44 89 33 Medlem Bartina Swart 74 76 19 92 Udlejning

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år

BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år Forældreprogram Fredag d. 6. november 17:00-18:00 Ankomst og indkvartering 18:30-19:30 Aftensmad let måltid 19:30-22:00 Debataften Præsentationsrunde,

Læs mere

Information om Ledsageordning

Information om Ledsageordning Information om Ledsageordning Indholdsfortegnelse Hvad er en ledsageordning... 3 Hvordan søges ledsageordning... 3 Hvem er omfattet af ledsageordningen... 3 Hvem er ikke omfattet af ledsageordningen...

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende

Genoptræning og vedligeholdende Genoptræning og vedligeholdende træning 2015 Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning Lovgrundlag Lov om social service 86. Hvad er vedligeholdende

Læs mere

AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM

AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM Beretninger fra og for pårørende til parkinsonramte Redigeret af Marie Lenstrup AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM 1. udgave, 1. oplag, 2012 Forfatterne og Parkinsonforeningen

Læs mere

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015.

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN NYHEDSBREV JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN GENERALFORSAMLINGEN NY CAFÈ +35 I ÅRS NY PÅRØRENDEGRUPPE FACEBOOKGRUPPER BØRN/UNGEGRUPPER HALVÅRLIGT PROGRAM NYT FRA FORMANDEN Kære medlemmer. Godt nytår til jer

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 27 Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Januar 2015. Midlertidigt ophold

Januar 2015. Midlertidigt ophold Januar 2015 Midlertidigt ophold Foto: Kenneth Jensen og Kaarsberg Midlertidigt ophold Frederikssund Kommune tilbyder midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen og på Afdeling C. I denne pjece kan

Læs mere

1. Overordnede rammer Vedligeholdende træning 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2

1. Overordnede rammer Vedligeholdende træning 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 Kvalitetsstandard Vedligeholdende 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Vedligeholdende 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 2 1.2 Politiske målsætninger Formålet med et stilbud er at forbedre

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Tabt arbejdsfortjeneste, efter Servicelovens 42

Tabt arbejdsfortjeneste, efter Servicelovens 42 Kvalitetsstandard for Tabt arbejdsfortjeneste, efter Servicelovens 42 Ishøj Kommune 1 Vi er glade for at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk Kommuners kvalitetsstandard på området for tabt arbejdsfortjeneste.

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retsikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Nyhedsbrev 11-09. Telefon: Foreningens telefonnummer er nu kun et nummer, nemlig 2627 5913.

Nyhedsbrev 11-09. Telefon: Foreningens telefonnummer er nu kun et nummer, nemlig 2627 5913. Nyhedsbrev 11-09 Kontingent: Kontingent for 2010 er 175,00 kr. Man kan fra 2010 tilmelde sig betalingsservice (BS) Betalingsservice. I 2011 og 2012 foreslår bestyrelsen et kontingent på 200,00 pr. år Bestyrelsen:

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud.

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud. Kvalitetsstandard for samværstilbud. Lovgrundlag: Ydelser indenfor samværstilbud 104 i Lov om Social Service (LSS). Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov. Socialt samvær Fælles madlavning/tilbud

Læs mere