w w w.dyrlaegemagasinet.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "w w w.dyrlaegemagasinet.dk"

Transkript

1 w w w.dyrlaegemagasinet.dk N r. 1 februar 2010 M A G A S I NE T F O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R 7. årgang ISSN Nr l æ s i n d e i b l a d e t Stigende forbrug af antibiotika af journalist (DJ) Charlotte Rafn Mitokondriesygdomme hos husdyr af dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Diarre hos hund og kat af Knud Dahlgaard Centronukleär myopati hos danska labradorer Legitimerad Veterinär Jessica Astermark og Legitimerad Veterinär Malin Larsson Hypertrofisk kardiomyopati af LOUISE LINKOV og CAMILLA KLOTH HAGEDORN

2 Denne side er reserveret CEVA Animal Health A/S se venligst

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 1/10 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG.Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: Annoncer: Adriana Radaic Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 360,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Tv-dyrlægen af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Stigende forbrug af antibiotika af journalist (DJ) Charlotte Rafn 6 Resistente bakterier kortlagt af journalist (DJ) Charlotte Rafn 8 Mitokondriesygdomme hos husdyr af dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup 9 Mavesår hos heste Af journalist, cand. scient. Birger Pedersen 14 Centronukleär myopati hos danska labradorer Legitimerad Veterinär Jessica Astermark og Legitimerad Veterinär Malin Larsson 16 Diarre hos hund og kat af Knud Dahlgaard 19 Hvalpesocialiseringskurser Af Dyrlæge Pernille Blok-Riisom 22 Boganmeldelse af Forsøgsdyrhåndbogen Af bioanalytiker Lykke Hagelskjær og dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup 26 Ny giftfri beskyttelse af kæledyr AF CIVILINGENIØR PER TOPSØE-JENSEN 29 Hypertrofisk kardiomyopati af LOUISE LINKOV og CAMILLA KLOTH HAGEDORN 31 Administration: Katja Neergaard Layout og tryk: Mediegrafiker Micala Hartmann Glumsø Bogtrykkeri A/S dyrlæge magasinet 1 3

4 Tv-dyrlægen Dyrlæge Jacob Mølbak er en af tre dyre-eksperter, der i Aftenshowet på DR1 svarer på spørgsmål fra seerne af journalist (DJ) Charlotte Rafn Dyrlæge Jacob Mølbak (th.) synes, at det er dejligt, at han sammen med zoolog Bengt Holst (tv.) og adfærdskonlsuent Lise Lotte Christensen kan dele ud af sin viden om dyr og dyreliv til seerne. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR. Midt i januar gik det populære tvprogram Aftenshowet i luften i nye omgivelser i Nyhavn og med nyt indhold. Blandt nyhederne var, at der hver tirsdag i Aftenshowets første del er afsat sendetid til, at eksperter svarer på spørgsmål fra seerne vedrørende deres kæledyr. Dyrlæge Jacob Mølbak er udpeget til primært at tage sig af spørgsmål om dyrenes sygdomme. Jeg laver ikke større udredninger for åben skærm. I stedet fungerer det som en brevkasse, hvor jeg svarer på spørgsmål, som seerne på forhånd har sendt ind. Det vil blive nogle forholdsvis brede og generelle svar, da de gerne skal indeholde informationer, som andre end spørgeren kan bruge, forklarer Jacob Mølbak. Hver uge behandles et bestemt tema. Et af dem har været mulighederne for at træne dyrene, så det bliver lettere for dyrlæger og andre at undersøge dem. Vi har f.eks. fulgt arbejdet i zoologisk have, hvor de arbejder med at komme tæt på de vilde dyr, så de kan behandles uden stress. Det er en problematik, som også er meget relevant, når det gælder dyrlægebesøg med vores kæledyr, og derfor giver vi nogle gode råd til, hvordan dyreejerne selv kan træne med deres dyr, siger Jacob Mølbak. Giver viden videre Til daglig arbejder Jacob Mølbak som skadestuedyrlæge på Københavns Dyrehospital. Hospitalet er døgnåbent, og det er meget forskellige dyr og klienter, som Jacob Mølbak møder på sine vagter. Det nye tv-job har ikke fået ham til at overveje at droppe jobbet på skadestuen. Det er en helt ny rolle som dyrlæge, og den giver mig chancen for at formidle noget af min store erfaring og viden om dyr og deres sygdomme videre til et bredt publikum, siger Jacob Mølbak. Aftenshowet, der har kørt i tre år, har typisk omkring seere. Redaktionen bag har undersøgt, hvad de kunne tænke sig at få mere af, og her var flere eksperter et af budene. Der findes masser af programmer om dyr og natur i dansk tv, men de handler om vilde dyr i eksotiske lande. Der har manglet et program om vores egne kæle- og husdyr. Det er noget, vi går utrolig meget op i, og seerne har meldt tilbage, at det er et emne de gerne vil vide mere om, hvis det samtidig bliver behandlet på et højt fagligt niveau, siger Tine Bendix, redaktionsleder på Aftenshowet. Fik set DR Byen Det var lidt af en tilfældighed, at Jacob Mølbak blev den ene af de tre eksperter. I efteråret var en af hans kollegaer blevet spurgt, om han ville møde op til casting på DR, og han foreslog Jacob Mølbak at tage med. Jeg var selvfølgelig spændt på at se, hvad det hele handlede om, men jeg tog også med, fordi det gav mig chancen for at se den nye DR Byen. Det kom som en stor overraskelse for mig, at jeg blev valgt. Jeg har aldrig haft noget stort ønske om at være på, og jeg har ingen erfaring med tv-mediet overhovedet, siger Jacob Mølbak. De to andre eksperter er adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen og zoolog Bengt Holst. De tre er nu en fast del af mediebilledet hver tirsdag i den bedste sendetid, og dermed er det også slut med at være anonym. Jeg har ikke gjort mig de store tanker om det at være et kendt ansigt. Jeg regner ikke med, at der kommer til at stå fans i min forhave, så jeg tager det, som det kommer, siger Jacob Mølbak.

5 Denne side er reserveret Merial se venligst

6 af journalist (DJ) Charlotte Rafn Stigende forbrug af antibiotika Rapport har afsløret rutinemæssig brug af tetracykliner til fravænnede svin. Forbruget begrænser sig til nogle få besætninger. Fødevarestyrelsen arbejder på en plan, der skal få forbruget ned 504 storforbrugere DANMAP-rapporten viser, at stigningen i forbruget af tetracykliner især skyldes et stort forbrug på 504 besætninger med fravænnede grise. De 504 besætninger udgør 11 procent af det samlede antal besætninger med fravænnede grise i Danmark. I 2008 fik de 504 besætninger medicinen 10 eller flere gange og deres forbrug var 150 procent højere end hos de øvrige besætninger. De 504 besætninger var ansvarlige for 73 procent af stigningen i forbruget af tetracykliner, og de stod for 21 procent af den nationale produktion af fravænnede grise. Af de 504 besætninger fik 254 medicinen lige så ofte i I 2006 var tallet 150 besætninger. Tal fra DTU Veterinærinstituttets database Vetstat, viser, at forbruget af tetracykliner til fravænnede svin er steget yderligere i første halvår af DANMAP-rapporten 2008, der kom i efteråret 2009, er ubehagelig læsning for de danske landmænd, fødevaremyndigheder og andre med ansvar for dansk svineproduktion. Rapporten viser nemlig, at forbruget af antibiotika er stigende. Især er der problemer med tetracykliner. Til fravænnede svin (ca. 30 kg) er forbruget steget 118 procent fra 2003 til En del af stigningen kan forklares med ændringer i behandlingsvejledningen for ordination af anitbiotika i svinebesætninger i Det er dog langt fra hele forklaringen. Et nærmere kig på tallene afslører, at det er et meget lille antal besætninger, der står for det meste af forbruget. I 504 eller ca. hver tiende danske besætning fik dyrene tetracykliner ti eller flere gange om året. Her lå forbruget af tetracykliner ca. 150 procent højere end hos landets øvrige besætninger. Til de storforbrugende besætninger er der regelmæssigt udskrevet tetracykliner i forbindelse med det månedlige dyrlægebesøg og det ofte i nogenlunde i de samme mængder. Det tyder på et rutinemæssigt forbrug af medicinen. Vi ved ikke, hvad der ligger til grund for den rutinemæssige brug af tetracykliner, men med et meget højere forbrug end landsgennemsnittet tyder det på, at en stor del af forbruget måske er unødvendig forebyggende behandling eller skyldes vedvarende sygdomsproblemer, der burde skrides ind over for med forebyggende tiltag, siger seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen, DTU Fødevareinstituttet, der bl.a. står bag rapporten. Landmandens skøn Dyrlæge Lene Torup, der er formand for sektionen vedrørende svin i Den Danske Dyrlægeforening, vil gerne have undersøgt nærmere, om der er tale om rutinemæssig og forebyggende behandling eller, om der kan være andre forklaringer på det regelmæssige forbrug i nogle besætninger. Vi bliver nødt til at få overblik over, om der kan være andre muligheder. Der kommer jo hele tiden nye grise til i en besætning, og derfor er der også risiko for, at der altid vil være nye syge grise, som berettiger, at alle dyr i besætningen behandles med tetracykliner, siger Lene Thorup. Hun sætter ikke spørgsmålstegn ved rapportens konklusioner, men hun har svært ved at forestille sig, at nogle dyrlæger bare ordinerer medicinen rutinemæssigt. Jeg tror ikke, at dyrlægerne ordinerer medicinen forebyggende eller giver den for en sikkerheds skyld. Jeg er overbevist om, at der ved de månedlige besøg er væsentlige årsager til, at dyrlægen udskriver medicinen. I forbindelse med besøget rådgiver han landmanden. Det kan f.eks. være om sygdomstegn, som der bør gribes ind over for med antibiotika. I de situationer er det i sidste ende landmandens skøn, om svinene skal have medicinen eller ej, siger Lene Thorup. Også Vibeke Frøkjær Jensen efterlyser mere viden om, hvordan tingene foregår i praksis. Faktum er, at landmændene har ordineret nogenlunde den samme medicin hver måned og for en stor del af disse besætninger i årevis. Det kan der være mange gode grunde til, men hvis der er tale om et rutinemæssigt forbrug, ville det være rart at kende henholdsvis dyrlægens og landmandens rolle. Fokus bør ændres til at finde andre løsninger

7 Tallene viser, at nogle besætninger klarer sig fint uden brug af tetracykliner, derfor må vi se på, om der også er alternativer til medicinering hos de besætninger, der har et stort forbrug, siger Jan Mousing, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen. Fokus bør ændres til at finde andre løsninger på problemerne end udskrivning af mere medicin, siger Vibeke Frøkjær Jensen,DTU Fødevareinstituttet. på problemet end udskrivning af mere medicin, hvad enten det er landmanden eller dyrlægen, der er ansvarlig for utilstrækkelig forebyggende tiltag, siger Vibeke Frøkjær Jensen. Besøg hos dyrlæger I Fødevarestyrelsen er man i gang med at undersøge, hvilke forklaringer der kan være på det store forbrug. Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i vinteren besøgt nogle af de dyrlæger, der har udskrevet tetracykliner til de mest forbrugende besætninger. Vores opgaver har været at forsøge at afdække årsagerne til det stigende forbrug. Det har vi gjort ved at undersøge forholdene hos flere dyrlæger. Vi har ikke været i kontakt med besætningsejerne, siger leder af rejseholdet, Flemming Kure Marker. Med hensyn til resultaterne af besøgene holder han kortene tæt til kroppen og henviser til, at der kommer en udmelding i løbet af februar. Heller ikke veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Jan Mousing vil udtale sig om mulige årsager, forklaringer eller løsninger på nuværende tidspunkt. Det er kommet bag på os, at forbruget er steget så voldsomt. Derfor er vi gået i dialog med erhvervet og dyrlægerne, og vi arbejder på et oplæg, som skal være med til at bremse den udvikling, siger Jan Mousing. Han efterlyser bl.a. bedre information fra praksisdyrlægerne om, hvordan det præcis foregår, når dyrlægen udskriver medicinen til landmændene. Desuden savner han bedre kommunikation mellem de involverede parter, så den nyeste viden om brug af antibiotika når ud til landmændene. Det er også muligt, at der vil komme mere håndgribelige tiltag enten overfor dyrlæger eller landmænd, men det afhænger bl.a. af, om der er politiske stemning for det, siger Jan Mousing. Mellem 2002 og 2004 skete der en stigning på 25 procent i forbruget af antibiotika til svin. I den forbindelse satte Veterinærrejseholdet de dyrlæger, der udskrev medicin til besætningerne med det største forbrug under skærpet tilsyn. Metoden virkede og fik bremset stigningen midlertidigt. Risiko for resistens Også nu er det afgørende, at forbruget af tetracykliner kommer ned. Et stort forbrug øger risikoen for, at forekomsten af bakterier, der er resistente over for denne type antibiotika, stiger. Stigende resistens giver risiko for behandlingssvigt i svinebesætningerne, og hvis resistensen bliver overført til mennesker, kan det i sidste instans få betydning for behandling af mennesker. Det er derfor vigtigt at mindske brugen af antibiotika og i særdeleshed at undgå overforbrug, siger Vibeke Frøkjær Jensen. DANMAP-rapporten opgør hvert år forbruget af antibiotika og forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker. Bag rapporten står DTU Fødevareinstituttet. DTU Veterinærinstituttet, Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut. Data på forbruget af antibiotika til dyr opgøres i overvågningsprogrammet Vetstat. Yderligere oplysninger på: Veterinærrejseholdet har undersøgt forholdene hos flere dyrlæger, siger Flemming Kure Marker, leder af rejseholdet. dyrlæge magasinet 1 7

8 Resistente bakterier kortlagt Danske forskere står bag oversigt over forekomsten af antibiotikaresistente bakterier hos dyr i Europa af journalist (DJ) Charlotte Rafn Bakterier respekterer ikke landegrænser. Risikoen for, at antibiotikaresistente bakterier i f. eks. Frankrig på et tidspunkt også dukker op i Danmark, er stor. Derfor gælder det om at udveksle erfaringer mellem landene, da det kan være med til at bremse udviklingen af de resistente bakterier, ikke bare hos dyr, men også hos mennesker. Danske forskere har stået i spidsen for et projekt, der har skabt overblik over forekomsten af antibiotikaresistens blandt de mest almindelige sygdomsfremkaldende bakterier fra kvæg og svin i Europa. Oversigten er en del af EUprojektet Antibiotic Resistance in Bacteria of Animal Origin, ARBAO II. Formålet er at hjælpe europæiske dyrlæger til at målrette antibiotikabehandlingen. Når en dyrlæge i Spanien skal behandle en ko for yverbetændelse, kan han gå ind i registeret og se, hvilken type antibiotika der lige præcis i hans område virker bedst mod den bakterie, der har fremkaldt sygdommen. Det kan godt være, at den spanske dyrlæge bør bruge en anden type antibiotika end en dansk dyrlæge, da der fra land til Ph.d. René Hendriksen, DTU Fødevareinstituttet har stået bag den danske del af projektet med at kortlægge antibiotikaresistente bakterier hos dyr. land kan være forskel på, hvor udbredt resistens over for forskellige antibiotika er for forskellige bakteriearter, forklarer ph.d. René Hendriksen, DTU Fødevareinstituttet, der har stået bag den danske del af projektet. Mest resistens i Sydeuropa Oplysningerne i registeret skal være med til at forhindre brug af antibiotika, som alligevel ikke har nogen effekt og målrette anvendelsen mod den medicin, der stadig virker. Registeret kan også hjælpe forskere og andre, der skal træffe beslutninger af betydning for forekomsten af resistente bakterier. Oversigten viser en mere udbredt forekomst af resistens i Sydeuropa. Det kunne tyde på, at dyrlægerne i Sydeuropa udskriver mere antibiotika end deres kollegaer i de nordiske lande. Det større forbrug i Sydeuropa betyder, at det også er her, der er flest resistente bakterier. Det er en ond cirkel, for de resistente bakterier gør det nødvendigt at bruge endnu mere antibiotika. Hvis ikke det første valg virker, må dyrlægen prøve en anden type antibiotika, og så kan bakterierne også med tiden blive resistente over for den, siger René Hendriksen. Den negative udvikling forsøger man at bremse i Danmark. Et af tiltagende er Fødevarestyrelsens behandlingsvejledninger for produktionsdyr. Her kan dyrlægerne læse, hvilken antibiotika der bliver anbefalet som første prioritet til behandling af den konkrete sygdom, og hvilken der bør benyttes som anden prioritet. Restriktionerne i brug af f. eks. fluorokinoloner og tredje generations cephalosporiner, der er vigtige i forhold til behandling af mennesker, er et andet eksempel på, hvordan man i Danmark gennem lovgivning og vejledning forsøger at undgå udviklingen af antibiotikaresistente bakterier. Ikke alle lande har tilsvarende programmer, og problemet er, resistens er ligeglad med landegrænser. Vi rejser alle sammen, og vi sender fødevarer og dyr på kryds og tværs mellem landene. Derfor vil resistente bakterier andre steder også nå os på et tidspunkt. Det er ikke et problem, som vi kan løse nationalt, siger René Hendriksen. Bestemmelse harmoniseret Det europæiske register er et eksempel på et internationalt samarbejde om problemet. I et tidligere projekt, ARBAO I, var konklusionen, at det var meget vanskeligt at sammenligne data for forekomsten af resistente bakterier i Europa. Registreringen foregik nemlig vidt forskellige i de enkelte lande, ligesom der var forskel på, hvor meget der overhovedet blev testet for resistens. Endelig havde nogle landes laboratorier særligt fokus på enkelte bakterier, som netop udgjorde et særligt problem hos dem, mens andre ikke blev undersøgt. I første omgang gik DTU Fødevareinstituttet derfor i gang med at kvalitetsteste de enkelte landes bestemmelse af resistente bakterier. Otte bakterier af otte forskellige bakteriearter blev sendt til nationale referencelaboratorier i 18 europæiske lande. Resultaterne af de enkelte laboratoriers test blev herefter samlet og vurderet af Fødevareinstituttet. Laboratorier med upålidelige data fik hjælp fra instituttet til at forbedre arbejdet med antibiotikaresistensbestemmelserne. De andre involverede laboratoriers data blev indsamlet til oversigten. I løbet af projektet er det lykkedes at harmonisere resultaterne af bestemmelserne for resistens. Det er ikke nødvendigvis de samme metoder, der benyttes i alle landene, men resultaterne er så sikre at de umiddelbart kan sammenlignes med andre landes. Det betyder, at er i dag er overblik over bakteriers resistens mod antibiotika i europæiske dyr. Udtræk af databasen over antibiotikaresistente bakterier i europæiske dyr kan læses på denne hjemmeside: Default.aspx?ID= Her er det muligt at læse mere om hele projektet ARBAO II.: aspx?id=9753 De videnskabelige artikler kan downloades her:

9 Mitokondriesygdomme hos husdyr Måske er de mere udbredte, end vi tror? af dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup, PET-centret, Århus Universitetshospital ur 1. Fede syrer ACYL CoA Beta Oxydation I H + Glukose Pyruvat ACETYL CoA Krebs Cyklus Krebs cyklus II Defekte mitokondrier som sygdomsårsag Det er under 50 år siden, at man første gang beskrev, hvordan defekter i mitokondrierne kan give sygdomme. Det skete, da den svenske professor, Rolf Luft ( ) i 1962 beskrev en mitokondriesygdom hos en kvinde med forhøjet stofskifte. Siden da er listen over lidelser med årsag i defekte mitokondrier vokset stødt. Selvom de fleste mitokondriesygdomme er fundet Figur 1: Mitokondrierne er ansvarlige for cellernes energiproduktion gennem dannelse af ATP. Mitokondriesygdomme skyldes skader i de gener, der koder for proteinerne i de fem enzymkomplekser (I-V), der tilsammen udgør respirationskæden. Nogle af generne for disse proteiner er lokaliseret i mitokondrierne, mens andre er lokaliseret i cellekernen. I hver enkelt celle findes fra hundrede til flere tusinde mitokondrier. Der opstår først symptomer, når en vis andel af disse mitokondrier er beskadigede. III III H + IV H + V hos mennesker, eksisterer der også mitokondriesygdomme hos vore husdyr, og flere nye sygdomme vil utvivlsomt dukke op i de kommende år. Mitokondriesygdomme er generelt vanskelige at diagnosticere, da symptomerne ikke er specifikke og varierer fra tilfælde til tilfælde. Sygdommene rammer ofte flere organer, er ofte ganske alvorlige, og der findes i dag ingen helbredende behandling for dem. Denne artikel vil i oversigtsform redegøre for mitokondriesygdomme hos husdyr og mennesker. Mitokondriernes funktion Mitokondrierne er cellernes primære energiproducenter. Hver celle indeholder fra flere hundrede til flere tusinde mitokondrier. Mitokondrierne indeholder enzymsystemer, som er involveret i cellernes produktion af energi. Såvel beta-oxidationssystemet som Krebs cyklus findes i mitokondrierne. Selve energiproduktionen foregår i respirationskæden, som er lokaliseret i den indre mitokondriemembran. Respirationskæden består af en række proteiner, hvoraf nogle enkelte er kodede af mitokondriernes eget DNA (mtdna), mens hovedparten af proteinerne er kodede af DNA fra cellekernen (ndna). MtDNA er små cirkelformede DNA-strenge, som er lokaliseret inde i mitokondrierne. Hver mitokondrie indeholder typisk 2-10 eksemplarer af mtdna. En forenklet oversigt over mitokondriernes energiomsætning er vist i figur 1. Symptomer på mitokondriesygdomme Defekter i mitokondrierne fører til metaboliske sygdomme. Disse sygdomme kan være særdeles vanskelige at diagnosticere. Der er dog visse symptomer, som bør vække mistanke (se tabel 1). dyrlæge magasinet 1 9

10 Normal mitokondrie Abnormal mitokondrie 80 % abnorme mitokondrier fører til svær sygdom 50 % abnorme mitokondrier fører til mild sygdom 20 % abnorme mitokondrier fører til ingen sygdom Figur 2. Figur 2: Ved maternel nedarvning af mitokondriesygdomme overføres de beskadigede mitokondrier og muterede gener via ægcellen til forstret. Derimod overføres sædcellens mitokondrier kun yderst sjældent til fostret. Hvorvidt en heteroplasmisk mor videregiver sygdommen til sit afkom, afhænger af forholdet mellem normale og defekte mitokondrier i den befrugtede ægcelle. Således er det typisk de højt differentierede og energikrævende væv, der rammes. Det vil i praksis sige nervevæv, tværstribede muskler, myokardiet og de endokrine organer. Disse væv og organer er nemlig særlig afhængige af det oxidative stofskifte i mitokondrierne. Det er dog også karakteristisk for mitokondriesygdomme, at praktisk talt alle typer væv kan rammes. Mitokondriesygdomme kan blot omfatte et enkelt væv eller organ, men undertiden er flere væv eller organer involveret på samme tid. Sygdomsbilledet kan variere en del fra individ til individ. Hvis defekten skyldes et gen inde i cellekernen (ndna) er sygdommen ofte mere ensartet, end hvis genet er lokaliseret i mitokondrierne (mtdna). Mitokondriesygdomme kan opstå igennem hele livet - lige fra fødsel og til sen alderdom. Mitokondriesygdomme er årsag til mere end en procent af diabetes, epilepsi, apopleksi og hørenedsættelse hos mennesker. Hos husdyr er andelen langt lavere i hvert fald baseret på de tilfælde, som bliver diagnosticeret. Nedarvning af mitokondriesygdomme Mitokondriesygdomme kan være spontane (blandt andet forårsaget af virus, bestråling og pesticider), eller de kan være arvelige. Da generne for respirationskædens proteiner både er lokaliseret i cellekernen og i mitokondrierne, afhænger arvegangen af mitokondriesygdomme af, hvilket protein, der er beskadiget. Hvis det defekte gen findes på mtdna, nedarves lidelsen fra mor til afkom. Langt den største del af vore mitokondrier har vi nemlig arvet fra vores mor, da det er ægcellen - og ikke sædcellen - der overfører mitokondrierne til embryonet. Kun yderst sjældent er defekten nedarvet gennem faderens mitokondrier, omend såkaldt partenel arvegang har været beskrevet hos mennesker. Den befrugtede ægcelle vil normalt i løbet af få celledelinger have skilt sig af med alle sædcellernes mitokondrier. Hvis derimod mitokondriesygdommen skyldes et defekt gen i cellekernens DNA (ndna), nedarves sygdommen på vanlig vis som autosomal/kønsbunden og dominant/vigende. Der kendes i dag autosomal - dominante, autosomal vigende og x-bundet mitokondriesygdomme. Der bliver hos mennesker rapporteret om forholdsvis mange tilfælde af mitokondriesygdomme med defekter i mtdna. Dette skyldes formentlig, at mtdna-defekter er nemmere at påvise end ndna-defekter. Der er også større tilbøjelighed til mutationer i mtdna end i ndna, da mitokondrierne mangler de mutations-beskyttende histoner, og at de i større omfang udsættes for frie radikaler, som øger risikoen for mutationer. Hetero- og homoplasmi I de fleste tilfælde af maternelle mitokondriesygdomme er der tale om heteroplasmi, hvilket vil sige, at cellerne indeholder såvel normale som defekte mitokondrier. Som det fremgår af figur 2 kan det samme moderdyr få afkom, som har arvet mitokondriesygdommen i forskellig grad. Det ser ud til, at fordelingen af defekte og normale mitokondrier sker tilfældigt under celledelingen. Men at der muligvis i den enkelte celle kan ske en selektion af defekte mitokondrier, som derved gradvist ophobes gennem Tabel 1: Mistanke om mitokondriesygdomme Sygdomme i mitokondrierne kan være vanskelige at diagnosticere. Men der er visse symptomer, som bør lede tankerne i retning af disse sygdomme: Muskelsvaghed og hjernesygdom. Sygdomme i andre energikrævende væv (fx hjerte, endokrine organer, nyrer). Sygdomme i flere organer på samme tid. Forhøjet laktat og laktat / pyruvatforhold i blodet eller spinalvæske.

11 livet. En konsekvens af heteroplasmi er, at forskelligt væv kan indeholde forskellige mængder af muterede mitokondrier. Dette er baggrunden for, at symptomerne kan ramme vidt forskellige organsystemer, uden at de øvrige organer nødvendigvis er påvirkede. Tilsyneladende har cellerne en grænseværdi for, hvornår der er så mange defekte mitokondrier, at de ikke længere kan fungere. Ved homoplasmiske mutationer vil moderen give de defekte mitokondrier videre til alle sine afkom. Undersøgelser for mitokondriesygdomme Ved mistanke om mitokondriesygdomme skal der udføres en række undersøgelser for at fastslå diagnosen. En hel del af disse undersøgelser bliver i Danmark kun udført på mennesker, mens andre godt kan foretages på dyr. Ofte er blodets og spinalvæskens indhold af laktat forhøjet, ligesom også forholdet mellem laktat og pyruvat kan være påvirket. Fra muskelbiopsier kan man måle aktiviteten af enzymerne i respirationskæden, og der kan undersøges for mutationer i de gener, der koder for enzymerne. Ved mikroskopi af muskelvævet kan oftest påvises forøget antal mitokondrier, og elektronmikroskopiske undersøgelser kan undertiden bruges til at påvise strukturelle forandringer i mitokondrierne. Muskelceller kan indeholde såkaldte ragged red fibres, som er ophobninger af defekte mitokondrier. Hos mennesker og hunde bliver CT- og MR-skanning brugt til at identificere visse mitokondriesygdomme i hjernen. Skanningerne bruges blandt andet til at påvise karakteristiske læsioner og atrofier i storhjernen, og ved MR-spektroskopi kan tillige påvises ophobning af laktat i hjernevævet. En endegyldig diagnose kræver dog påvisning af gendefekter. I praksis er det svært veterinært at stille en endegyldig diagnose, da kun et fåtal af disse undersøgelser er tilgængelige. Behandling Der findes i dag ingen helbredende behandling af mitokondriesygdomme hos dyr og mennesker. Behandlingen er derfor blot symptomatisk. I en del tilfælde er aflivning af dyret nødvendigt, mens det i andre tilfælde er tilstrækkeligt ikke at belaste dyret med træning. Hos mennesker med muskelsygdomme og diabetes har der tilsyneladende været gavnlig effekt af at give koenzym Q10. Eksempler på mitokondriesygdomme hos husdyr Mitokondriesygdomme diagnosticeres oftere hos mennesker end hos husdyr. Det er dog næppe fordi sygdommene er sjældnere hos dyr, men snarere, at de ikke bliver opdaget. I det følgende bliver der givet eksempler på nogle af de mitokondriesygdomme, som man har påvist i hunde, heste og grise. Mitokondriesygdomme er også beskrevet hos andre dyrearter, blandt andet hos drøvtyggere og katte. Det er sandsynligt, at mitokondriesygdomme findes hos alle husdyrene, men at man blot sjældent leder efter dem. Myopati hos hunde I litteraturen er der flere gange beskrevet tilfælde af muskelsygdomme hos hunde, hvor årsagen er at finde i defekte mitokondrier. Mitokondriesygdomme er blandt andet beskrevet hos Engelsk og Tysk Fårehund, Jack Russell Terrier, Labrador Retriever, Sussex Spaniel og Springer Spaniel. Hundene kan typisk ikke udholde træning, men fremtræder i stedet svage. Hvis de forsøges trænet, udvikler de ofte hypertermi. Diagnosen er vanskelig at stille. I praksis beror diagnosen på anamnese, klinisk undersøgelse samt elektronmikroskopiske og immunohistokemiske undersøgelser af muskelbiopsier. En hjælp kan være at måle på laktat Mitokondriesygdomme kendes fra både dyr og mennesker. Det er særligt de mest energikrævende væv, som rammes. Eksempelvis muskler, hjerte og endokrine organer. Men praktisk talt alle væv og organer kan rammes. Undertiden rammes flere organsystemer på en gang. Der findes i dag ingen helbredende behandling for mitokondriesygdomme. Arvegangen er kompliceret og afhænger af, hvilke gener, der er defekte. og pyruvat i blodprøver. Laktat - og særligt forholdet mellem laktat og pyruvat - er oftest forhøjet hos hunde med mitokondriel myopati. Hundene kan eventuelt trænes eller fodres forud for undersøgelsen, da de biokemiske fund da er mere markante. En endegyldige diagnose baseres på molekylærbiologisk undersøgelse, som kan påvise betydende mutationer i proteinerne, som indgår i respirationskæden. Myopati hos heste Hos heste er der flere gange påvist muskelsygdomme, som formodes at være mitokondriesygdomme, men i de fleste tilfælde er diagnosen aldrig blevet endelig bekræftet. I de få bekræftede tilfælde er der påvist defekter i respirationskæden. Eksempelvis blev der for nogle år siden påvist et defekt kompleks I i respirationskæden hos en 3-årig hest, der led af trænings-intolerance. Hestene har typisk mælkesyreophobning i muskulatur efter blot moderat træning. Polioencephalomyelopati hos hunde Hos flere hunderacer er påvist en sjælden polioencephalomyelopati, der klinisk og patologisk nøje svarer til en mitokondriesygdom hos mennesker, nemlig Leighs sygdom. Sygdom- dyrlæge magasinet 1 11

12 men, der er arvelig, giver bilaterale symmetriske spongiforme læsioner i centralnervesystemet svarende til en metabolisk lidelse. Foruden de patologiske forandringer i hjerne og rygmarv, der kan påvises med MR-skanninger og autopsi, kan der påvises opsvulmede og forøget antal mitokondrier i cellerne i nervevævet. I praksis stilles diagnosen ved at udelukke alle tænkelige differentialdiagnoser. Behandling er udsigtsløs og hunden bør aflives. Tabel 2: Eksempler på manifestation af mitokondriesygdomme hos mennesker*. Det er sandsynligt, at tilsvarende sygdomme findes hos husdyrene, hvoraf i dag kun et fåtal er beskrevet: Organ Symptomer Hjerte kardiomyopati overledningsforstyrrelser Muskler muskelsvaghed trænings-træthed hypotoni CNS lammelse bevægeforstyrrelser epilepsi mental retardering Nerver neuropati Øjne opticus-atrofi ptose ekstern oftalmoplegi retinitis pigmentosa Ører døvhed Bugspytkirtel diabetes Nyrer nyresvigt Lever leversvigt Tarm diarre Alment hæmmet vækst dårlig trivsel *Tabel modificeret efter Østergaard & Wibrand: Mitokondriesygdomme. En orientering for tandlæger. Tandlægebladet 2003, 107, Hypertrofisk kardiomyopati hos grise Hypertrofisk kardiomyopati er en hjertelidelse, der rammer både grise og mennesker. Hos både grise og mennesker kan der påvises skader i mitokondriernes funktion, der giver sig udslag i lave koncentrationer af en række proteiner i mitokondrierne. Mitokondriesygdomme hos forsøgsdyr En hel del af menneskets mitokondriesygdomme er forsøgt kunstigt frembragt i forsøgsdyr, således at sygdommene har kunnet studeres. De fleste dyremodeller er udviklet i mus, da der eksisterer en række teknikker til at ændre i såvel mtdna som ndna hos denne dyreart. Disse mus har udviklet en lang række mitokondriesygdomme, der blandt andet omfatter diabetes, øjen-, muskel-, hjerte- og hjernesygdomme. Genetiske defekter hos dyr fører altså til de samme sygdomme hos dyrene, som de gør hos mennesker. Og det er sandsynligt, at i hvert fald en del af disse genetiske defekter ind imellem spontant vil optræde hos dyrene. Studierne af forsøgsdyrene har dermed indirekte vist, at spektret af mitokondriesygdomme hos dyr må være langt større, end hvad der hidtil er beskrevet. Det er derfor blot et spørgsmål om at lede grundig nok efter sygdommene. Tabel 2 viser nogle af de symptomer, som man bør være særlig opmærksom på. Litteratur om mitokondrier Scheffler: Mitochondria. 2 nd edition. J. Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. 462 sider. Litteratur om mitokondriesygdomme hos mennesker Frederiksen et al.: Mitokondriel diabetes med fokus på maternally inherited diabetes and deafness. Ugeskrift for Læger 2004, 166, Østergaard et al.: Mitokondriesygdomme. Klinik, udredning og genetik. Ugeskrift for Læger 2003, 165, Litteratur om specifikke mitokondriesygdomme hos dyr Cassart et al.: Morphological alterations in oxidative muscles and mitochondrial structure associated with equine atypical myopathy. Equine Veterinary Journal 2007, 39, Kent et al.; Clinicopathologic and magnetic resonance imaging characteristics associated with polioencephalomyelopathy in a Shih Tzu. Journal of American Veterinary Medical Association 2009, 235, Lin et al.: Structural and biochemical evidence of mitochondrial depletion in pigs with hypertrophic cardiomyopathy. Research in Veterinary Science 2003, 74, Olby et al.: Suspected mitochondrial myopathy in a Jack Russell terrier. Journal of Small Animal Practice 1997, 38, Sewell et al.: Klinik und Diagnostik angeborener Stoffwechselkrankheiten bei Hund und Katze. Kleintierpraxis 2007, 52, Tauro et al.: Suspected mitochondrial myopathy in a springer spaniel. The Veterinary Record 2008, 163, Valberg et al.: Skeletal muscle mitochondrial myopathy as a cause of exercise intolerance in a horse. Muscle and Nerve 1994, 17, Wallace: Mouise models for mitochondrial disease. American Journal of Medical Genetics 2001, 106,

13 Pronutrin _Boehringer Ingelheimb180x262 mm Dyrlægemagasinet DK outline.indd :06:26

14 Mavesår hos heste Af journalist, cand. scient. Birger Pedersen Dyrlæge Nanna Lutherssons forskning viser, at fodringsrelaterede ting og fri adgang til vand har stor betydning for, om din hest får mavesår. Lidt over 50 % af alle danske rideheste lider af mavesår. Det viser den forskning, som dyrlæge Nanna Luthersson fra Hestedoktoren I/S i Kr. Eskilstrup var hovedkvinden bag, da hun i vinteren 2005 og 2006 sammen med tre andre forskere undersøgte forekomsten af mavesår hos 201 ganske almindelige danske ride, avls og hygge -heste i alderen 7 måneder til 27 år. Ud over at undersøge selve forekomsten forsøgte forskerne også at finde årsagerne til mavesårenes opståen, hvilke symptomer, der er hos heste med mavesår, og hvad man bedst kan gøre for at undgå, at ens hest får mavesår. Mavesår hos heste er sjældent en dødelig sygdom, men er selvfølgelig dybt ubehagelig og giver hesten en masse gener, som bl.a. giver sig udtryk i, at hesten har svært ved at præstere. Behandlingen foregår normalt medicinsk, hvor man blokerer for mavesyreproduktionen, men ofte oplever ejeren, at hesten får tilbagefald lige så snart man stopper behandlingen. Den generelle betegnelse for mavesår hos heste er med et fint ord EGUS (Equine Gastric Ulceration Syndrome), men mavesårene kan deles op i to kategorier afhængig af hvor i mavesækken de findes. De kan opstå i den øverste, hvide del eller den kirtelholdige, røde del af mavesækken. Mavesårene i den hvide del er oftest nemmere at håndtere og skyldes sandsynlige foderrelaterede faktorer, mens mavesårene i den røde del, som man mener er mere stressrelaterede, er vanskeligere at behandle. Fire vigtige faktorer Vores undersøgelser viser ingen sammenhæng mellem mavesår og eksempelvis hestenes alder, køn eller race, men at fire faktorer har indflydelse på, om heste får mavesår eller ej, fortæller Nanna Luthersson, som kunne konstatere at 53 % af de 201 undersøgte heste havde mavesår. Hendes undersøgelser viser, at fodringen og dennes sammensætning har stor betydning for udvikling af mavesår ligesom fri adgang til vand i folden. Hvis f.eks. hestene kun får halm som eneste grovfoder, er risikoen for at hestene udvikler mavesår mere end fire gange så stor sammenlignet med heste som får tildelt tilstrækkelige mængder af fordøjeligt grovfoder i form af hø eller wrap. En anden vigtig faktor er den tid, der går mellem fodringer med grovfoder. Undersøgelserne viser nemlig, at hvis intervallet mellem måltiderne er større end seks timer, ja så øges risikoen for mavesår hele 3,9 gange. Dette betyder at hvis hesten hurtigt har spist sit grovfoder og står på en jordfold eller i en boks med spåner, med ingen adgang til supplerende grovfoder i mere end 4-5 timer ad gangen, så firedobles næsten risikoen for udvikling af mavesår i den hvide del af mavesækken.mængden af stivelse (korn) pr. dag og pr. måltid i foderet er en anden meget vigtig faktor for udvikling af mavesår. Uanset om man måler stivelsesindtaget i gram pr. kilo kropsvægt pr. dag eller pr. måltid vil stivelsesindtag over en vis mængde øge risikoen for mavesår betydeligt. Hvis hesten spiser mere end 2 gram pr. kilo kropsvægt pr. dag fordobles risikoen for at udvikle mavesår og hvis hesten spiser mere end 1 gram pr. kilo kropsvægt pr. måltid øges risikoen med en faktor 2,6. Dette svarer til en hest på 500 kg der spiser mere end 2,5 kg havre pr dag eller mere end 1,25 kg havre pr. måltid, da havre indeholder ca. 40% stivelse. Adgang til vand i folden er en fjerde vigtig faktor. Såfremt hestene ikke har det, stiger risikoen for mavesårsudvikling til mere end det dobbelte. Derimod viser undersøgelserne af de 201 danske heste ingen sammenhæng mellem udvikling af mavesår og

15 den mængde eller type arbejde, som hestene udfører. Dette er i modsætning til tidligere undersøgelser af væddeløbsheste, hvor selve arbejdsmængden øger risikoen for udvikling af mavesår. Forklaringen på dette ligger nok i typen af arbejde. En væddeløbshest bliver trænet under helt andre former end en dressur- eller en springhest, både hvad angår træningsintensitet og træningsmængde. Symptomer Og hvordan får man så øje på symptomerne på, at ens hest har fået mavesår? Ja, det er svært at komme med en fællesnævner på symptomerne, men ændret adfærd og ændret appetit, hvor hesten enten bliver kræsen, ikke spiser op eller at den f.eks. taber sig er vigtige symptomer. Man ser også nogle heste, som har appetitten i behold, men at de ændrer adfærd og ikke rigtig har lyst til at arbejde, og det kan også være et tegn på, at hesten har mavesår, oplyser Nanna Luthersson. Og hvad skal man så gøre for at undgå, at ens hest risikerer at få mavesår? Der kan jeg kun opfordre til, at man tager alle resultaterne af vores undersøgelser ad notam. Altså at man sikrer sig, at det grovfoder man giver hesten har en vis kvalitet, at grovfoderet bliver givet med regelmæssige intervaller og i tilstrækkelige mængder, at hesten ikke får mere end 2 gram stivelse pr. kilo kropsvægt pr. dag og ikke mere end 1 gram stivelse pr. kilo kropsvægt pr. måltid samt at hesten har fri adgang til vand i folden. Med andre ord skal vi huske på at hesten ikke er udviklet til at spise store mængder korn, men i stedet har en mave-tarmkanal som trives bedst på fiberholdigt foder, siger Nanna Luthersson. dyrlæge magasinet 1 15

16 S t u d. m e d. v e t. s p e c i a l e Centronukleär myopati hos danska labradorer Legitimerad Veterinär Legitimerad Jessica Astermark Veterinär Malin Larsson Vi tog vår veterinärexamen, med smådjursinriktning, i februari 2009 vid Den Biovidenskabeliga Fakultet, Köpenhamns Universitet. Vi arbetar nu bägge som smådjursveterinärer i Sverige. En sex månader gammal labradortik, född år 2005, remitterades år 2006 till Hospital for Mindre Husdyr i Köpenhamn och diagnostiserades med centronukleär myopati (CNM). CNM är en autosomalt recessiv myopati som är specifik för labradorer. Sjukdomen orsakas av en homozygot insertion av en short interspersed element (SINE) inom exon 2 i en gen som uttrycks i skelettmuskulatur. I sitt examensarbete på veterinärutbildningen använde författarna den ovan nämnda labradortiken som utgångspunkt för att undersöka allelfrekvensen av anlaget för CNM hos danska avelslabradorer med valpkullar födda år Kliniska symptom I en studie på Ecole Nationale Vétérinarie d Alfort i Frankrike utfördes år 2003 en experimentell parning mellan labradorer för att följa utvecklingen av CNM från födseln. Det sågs ingen skillnad mellan de afficierade valparna och deras friska kullsyskon vid födseln. Från två veckors ålder observerades en progressiv viktminskning hos de afficierade valparna. Vid en månads ålder noterades avsaknad av senreflexer, vilket användes som ett tidigt diagnostiskt symptom. Vid två till fem månaders ålder observerades klumpig gång, minskad motionstolerans och generell muskelsvaghet. Neurologisk undersökning av labradorerna Figur 1. En 34 månader gammal normal labrador (A) och en afficierad labrador i samma ålder (B). A. Den normala labradoren är muskulös. Huvudet är upplyft och benen är parallella. B. Den afficierade labradoren har minskad muskelmassa, ventroflexion av nacken och står med benen in under kroppen (Tiret et al. 2003). visade vid samma ålder inget onormalt förutom fortsatt avsaknad av senreflexer. De kliniska symptomen stabiliserades vid ett års ålder. Atrofi av temporal-, cervikal- och benmuskulatur ledde till ventroflexion av nacken och onormal hållning och rörelse. Detta var det mest kännetecknande för sjukdomen i vuxen ålder. Figur 1 visar en normal och en afficieradlabrador (Tiret et al. 2003). CNM har beskrivits vid ett flertal tillfällen i olika länder (Kramer et al. 1981; Mckerrell & Braund 1986; Mckerrell & Braund 1987; Moore et al. 1987; Watson et al. 1988; Sharp et al. 1989; Gortel et al. 1996; Bley et al. 2002). I Storbritannien var sjukdomen år 1989 främst utspridd bland jaktlabradorer samtidigt som den i USA sågs i hela labradorpopulationen (Sharp et al. 1989). CNM afficierar båda könen (Bley et al. 2002). Histopatologiska fynd De första beskrivna histopatologiska undersökningarna av ben- och ryggmuskulatur från labradorer afficierade av CNM visade dominering av muskelfibrer typ I och brist på typ II. Det sågs även variation i muskelfibrernas diameter och en tydlig ökning av endomysial och perimysial bindväv (Kramer et al. 1976). Figur 2 visar histologiska snitt från en homozygot normal och en homozygot afficierad labrador (Tiret et al. 2003). Namngivning av sjukdomen Namnet centronukleär myopati grundar sig på den karakteristiska histologiska bilden med centralisering av kärnan i muskelfibrerna (Tiret et al. 2003; Pele et al. 2005). Tidigare har sjukdomen kallats Labrador Retriever Myopathy (LRM) (Watson et al. 1988; Sharp et al. 1989; Gortel et al. 1996; Bley et al. 2002), Hereditary Myopathy in Labrador Retrievers (HMLR) (Mckerrell & Braund

17 1986; Mckerrell & Braund 1987; Amann et al. 1988) och Type II Muscle Fiber Deficiency (MFD) (Kramer et al. 1976; Moore et al. 1987). Diagnostik Den säkraste och minst invasiva metod till att diagnostisera CNM är att genomföra ett mutationstest med DNA antingen från kindskrap eller från blod (CNM Project - ENV Alfort 2008b). Mutationstestet kan utföras på olika laboratorier i världen (Laboklin 2008; VetGen 2008; CNM Project - ENV Alfort 2008b). Tidigare har CNM enbart kunnat diagnostiseras med hjälp av kliniska symptom, elektromyografi och histopatologiska undersökningar av muskelbiopsier (Kramer et al. 1976; Kramer et al. 1981; Mckerrell & Braund 1987; Watson et al. 1988; Gortel et al. 1996; Bley et al. 2002). Aktiviteten av kreatinkinas kan vara låg (Kramer et al. 1976), normal (Bley et al. 2002; Tiret et al. 2003) eller förhöjd (Mckerrell & Braund 1987; Watson et al. 1988; Gortel et al. 1996) hos labradorer afficierade av CNM och därför är hematologiska och biokemiska analyser till ringa hjälp när CNM ska diagnostiseras (Gortel et al. 1996). Det är viktigt att notera att symptomen kan vara otydliga i milda fall. Avsaknad eller minskning av tricepsoch patellareflexer är ett gemensamt tillstånd för labradorer afficierade av CNM, och är en av de mest värdefulla kliniska indikatorerna i milda fall. Den varierande åldern när sjukdomen debuterar kan också vara ett problem vid diagnostisering (Mckerrell & Braund 1987). Behandling och prognos Det finns inga mediciner som kan hindra eller reversera processen som sker hos labradorer med CNM, eller som kan göra att de saknade muskelfibrerna repareras, återfår styrka eller ersätts. CNM är därför en livslång sjukdom. Ägare vars labrador diagnostiserats med CNM måste överväga om det finns tid och möjlighet att tillgodose dens extra behov (CNM Project - ENV Alfort 2008a). Överexaltering eller stress kan resultera i övergående förvärrning av symptom. Omhändertagande av afficierade labradorer bör därför inriktas på att reducera alla former av stress, och särskilt den stress som kyla och infektioner medför (Mckerrell & Braund 1987). Labradorer med CNM kan ha svårighet att svälja om musklerna i esophagus afficieras. Därför bör ett foder av hög kvalitet rekommenderas för att maximera näringsintaget. Mat- och vattenskål bör placeras en bit ovanför golvet för att underlätta foderintaget och minska risken för aspirationspneumoni (CNM Project - ENV Alfort 2008a). Tillståndet som CNM medför är smärtfritt (Gortel et al. 1996) men kan vara förvirrande för labradoren eftersom den fortfarande har sina rastypiska instinkter och egenskaper kvar. Aktivitetsnivån måste anpassas efter den enskilda labradorens tillstånd (CNM Project - ENV Alfort 2008a). Det finns inga bevis för att livslängden skulle vara förkortad (Mckerrell & Braund 1987), men många ägare väljer avlivning (CNM Project - ENV Alfort 2008a). Differential diagnoser Som differentialdiagnoser till CNM har bl.a. nämnts inflammatoriska muskelsjukdomar som Toxoplasma gondii (Sharp et al. 1989; Bergman et al. 2002) och Neospora caninum (Bergman et al. 2002) och icke-inflammatoriska muskelsjukdomar som myasthenia gravis (Sharp et al. 1989; Gortel et al. 1996), nemalin myopati (Bergman et al. 2002) och glykogenos (Sharp et al. 1989). Utöver dessa differentialdiagnoser har två myopatier liknande CNM beskrivits hos två olika labradorer, nämligen X-bunden muskeldystrofi hos hundar (Cosford et al. 2008) och ärftlig myopati identisk med den som ses hos grand danois (Bergman et al. 2002). Om ett mutationstest visar att en labrador med symptom på CNM inte är afficierad bör en muskelbiospi tas för att bekräfta eller avvisa dessa diagnoser. Undersökning av allelfrekvensen av anlaget för CNM En observationell tvärsnittsstudie utformades för att undersöka utbredningen av anlaget för CNM och en förfrågan om deltagande sändes till ägare till 100 slumpmässigt utvalda danska avelslabradorer med valpkullar födda och registrerade i Dansk Kennel Klub år Ägarna uppsamlade själva DNA från sina labradorers kindslemhinnor och överförde det till ett så kallat FTA-kort som förenklar hantering och behandling av nukleinsyror. Korten innehåller kemikalier som lyserar celler, denaturerar proteiner och skyddar nukleinsyror från nukleaser, oxidation och UV-strålning. Nukleinsyrorna frigörs och fångas upp i kortets fibrer och är därefter stabila i rumstemperatur i flera år (Whatman 2007). Endast 44 utav de 100 utsända FTAkorten returnerades. Ett mutationstest genomfördes där DNA extraherades från FTA-korten och amplifierades med hjälp av polymerase chain reaction (PCR). Efter gelelektrofores kunde det avläsas om labradorerna var homozygot normala, heterozygoter eller homozygot afficierade. Mutationstestet visade en heterozygot och 43 homozygot normala labradorer, vilket gav en allelfrekvensen av anlaget för CNM på 2,2 % bland danska avelslabradorer med valpkullar födda och registrerade i Dansk Kennel Klub år Diskussion Dansk Kennel Klub har infört avelsrestriktioner för höftledsdysplasi, arm- Figur 2. Transversala snitt från en biopsi från biceps femoris hos en 34 månader gammal homozygot normal labrador (A, C) och en homozygot afficierad labrador i samma ålder (B, D). Snitten är färgade med hematoxylin och eosin (A, B) eller för myosin ATPas aktivitet vid ph 9,4 (C, D). A, C. I normala muskler är formen och storleken av muskelfibrerna regelbundna. Muskelfibrer typ I (I) och typ II (II) är jämnt fördelade, med kärnor som ligger i periferin av muskelfibrerna. B, D. I afficierade muskler inkluderar förändringarna hypertrofiska och atrofiska, eller små runda fibrer (pil). Mängden endomysial (e) och perimysial (p) bindväv är förökad och flera fibrer är ersatta med fett (asterisk). Rikligt med centralt placerade kärnor kan ses i myofibrerna (pilhuvud) (Tiret et al. 2003). dyrlæge magasinet 1 17

18 bågsledsdysplasi, progressiv retinal atrofi och kryptorchism för labradorer för att förhindra spridning av ärftliga anlag inom rasen. För att förhindra att anlaget för CNM förs vidare i labradorpopulationen i Danmark skulle en avelsrestriktion för sjukdomen kunna införas. En avelsrestriktion mot att inkludera heterozygoter och homozygot afficierade i avel kan utrota anlaget för CNM. Detta skulle innebära att 95,6 % av labradorerna får användas i avel men i kombination med de andra avelsrestriktionerna sjunker denna andel ytterligare. Ett sätt att öka andelen är att istället införa en avelsrestriktion för CNM som tillåter att heterozygoter används i avel, men endast paras med homozygot normala labradorer. Detta kan utrota sjukdomen men inte anlaget. Införande av en avelsrestriktion kan även medföra att uppfödare, valpköpare och veterinärer uppmärksammas på att sjukdomen existerar. Nackdelar med en ny avelsrestriktion är att det kan uppfattas som besvärligt av uppfödare med de omkostnader som ytterligare en avelsrestriktion innebär. Detta kan medföra att uppfödare ignorerar alla avelsrestriktioner och börjar avla utanför de stamboksförande organisationerna, vilket i sin tur leder till minskade avelsbestånd och minskad genetisk variation inom de individuella organisationerna. Referenser Amann, J.F., M.H. Laughlin, & R.J. Korthuis (1988): Muscle Hemodynamics in Hereditary Myopathy of Labrador Retrievers. American Journal of Veterinary Research. Vol. 49, no. 7, pp Bergman, R.L., K.D. Inzana, W.E. Monroe, L.G. Shell, L.A. Liu, E. Engvall, & G.D. Shelton (2002): Dystrophin-deficient muscular dystrophy in a labrador retriever. Journal of the American Animal Hospital Association. Vol. 38, no. 3, pp Bley, T., C. Gaillard, T. Bilzer, K.G. Braund, D. Faissler, F. Steffen, S. Cizinauskas, J. Neumann, T. Vogtli, R. Equey, & A. Jaggy (2002): Genetic aspects of labrador retriever myopathy. Research in Veterinar- Science. Vol. 73, no. 3, pp CNM Project - ENV Alfort (2008a): Clinical Information - Raising a CNM Lab, [online]. [Access Date: a]. Last update: 2008a. Availability: html. CNM Project - ENV Alfort (2008b): For the Veterinarian - Diagnosing CNM, [online]. [Access Date: b]. Last update: 2008b. Availability: html. Cosford, K.L., S.M. Taylor, L. Thompson, & G.D. Shelton (2008): A possible new inherited myopathy in a young Labrador retriever. Canadian Veterinary Journal-Revue Veterinaire Canadienne. Vol. 49, no. 4, pp Gortel, K., D.M. Houston, T. Kuiken, C.L. Fries, & B. Boisvert (1996): Inherited myopathy in a litter of Labrador retrievers. Canadian Veterinary Journal-Revue Veterinaire Canadienne Vol. 37, no. 2, pp Kramer, J.W., G.A. Hegreberg, G.M. Bryan, K. Meyers, & R.L. Ott (1976): Muscle Disorder of Labrador Retrievers Characterized by Deficiency of Type-2 Muscle-Fibers. Journal of the American Veterinary Medical Association. Vol. 169, no. 8, pp Tag en værdig afsked med dit kæledyr! Læs mere på Du kan afl evere dit kæledyr til kremering hos os via dyrlægen eller personligt. Ring på tlf Kæledyrskrematoriet v/modtagestation Vendsyssel I/S Kramer, J.W., G.A. Hegreberg, & M.J. Hamilton (1981): Inheritance of A Neuromuscular Disorder of Labrador Retriever Dogs. Journal of the American Veterinary Medical Association. Vol. 179, no. 4, pp Laboklin (2008): Genetic - Genetic Diseases - Hereditary myopathy - Genetic testing for Hereditary myopathy in Labrador Retrievers (HMLR), [online]. [Access Date: ]. Last update: Availability: php?lang=en. Mckerrell, R.E. & K.G. Braund (1986): Hereditary Myopathy in Labrador Retrievers - A Morphological-Study. Veterinary Pathology. Vol. 23, no. 4, pp Mckerrell, R.E. & K.G. Braund (1987): Hereditary Myopathy in Labrador Retrievers -Clinical Variations. Journal of Small Animal Practice. Vol. 28, no. 6, p. 479-&. Moore, M.P., S.M. Reed, G.A. Hegreberg, J.W. Kramer, J.E. Alexander, K.M. Meyer, & G.M. Bryan (1987): Electromyographic Evaluation of Adult Labrador Retrievers with Type-Ii Muscle-Fiber Deficiency. American Journal of Veterinary Research. Vol. 48, no. 9, pp Pele, M., L. Tiret, J.L. Kessler, S. Blot, & J.J. Panthier (2005): SINE exonic insertion in the PTPLA gene leads to multiple splicing defects and segregates with the autosomal recessive centronuclear myopathy in dog (vol 14, pg 1417, 2005). Human Molecular Genetics. Vol. 14, no. 13, pp Sharp, N.J.H., J.N. Kornegay, & S.B. Lane (1989): The Muscular-Dystrophies. Seminars in Veterinary Medicine and Surgery- Small Animal. Vol. 4, no. 2, pp Tiret, L., S. Blot, J.L. Kessler, H. Gaillot, M. Breen, & J.J. Panthier (2003): The cnm locus, a canine homologue of human autosomal forms of centronuclear myopathy, maps to chromosome 2. Human Genetics. Vol. 113, no. 4, pp VetGen (2008): CNM - Centronuclear Myopathy, [online]. [Access Date: ]. Last update: Availability: Watson, A.D.J., B.R.H. Farrow, D.J. Middleton, & J.B.A. Smyth (1988): Myopathy in A Labrador Retriever. Australian Veterinary Journal. Vol. 65, no. 7, pp Whatman (2007): FTA Nucleic Acid Collection, Storage and Purification, [online]. [Access Date: ]. Last update: Availability: com/ftanucleicacidcollectionstorageandpurification.aspx.

19 af Knud Dahlgaard Diarre hos hund og kat Den daglige væskeomsætning over tarmvæggene overstiger det extracellulære væskerum betydeligt. Kun en lille del af den indtagne og secernerede væskemængde udskilles med fæces. Fra: Ettinger, Textbook of Veterinary Internal Medicine, Second Edition, W.B. Saunders Company, 1983 Diarre, defineret som øget defækationsfrekvens, mere vandig fæces konsistens eller øget volumen pr defækation, er en af de hyppigste sygdomme/symptomkomplekser vi præsenteres for i klinikken. Farve, konsistens og defækationshyppighed varierer meget mellem raske individer (af samme race), derfor er det absolut nødvendigt at sammenholde de kliniske observationer med normaltilstanden, når man skal vurdere karakteren og graden af diarre. Foderet er den faktor, der har størst betydning for udseende og konsistens af fæces. Dyr der spiser tørfoder afleverer større volumen fæces, som tillige er blødere og tungere (større vægtfylde) end fæces fra dyr, der spiser dåsemad eller hjemmelavet foder. Det er vigtigt at understrege, at diarre ikke nødvendigvis er indikation på primær gastrointestinal lidelse, men kan være en del af symptombilledet i forbindelse med fx hundesyge, hypertyreoidisme hos kat og Addisons disease. Det har bl.a. betydning for terapien, idet behandlingen som hovedregel skal rettes mod den underliggende sygdom. Salt og væske balance Mave-tarmkanalen med de tilhørende organer lever og pancreas skal betragtes som et integreret system, der forsyner kroppen med væske, føde og ioner. Nedsat eller kompromitteret funktion af en del af systemet påvirker den øvrige del, og selv om funktionen kan forstyrres på mange forskellige måder, vil resultatet næsten altid være opkast eller diarre. Væskeomsætningen i mave-tarmkanalen er enorm. Selv om man kunne tro, at der slet og ret er tale om, at systemet præsenteres for en vis mængde drikkevand dagligt, hvoraf det meste absorberes og en lille del udskilles igen med fæces, så er det langt fra den fulde sandhed. Som det fremgår af fig. 1 passerer en større væskemængde ind i proximale ileum hver dag, en del stammer fra drikkevand og foder, men den største del kommer fra sekretion i spytkirtler, ventrikel, lever (i form af galde), pancreas og tyndtarmen. Den væskemængde, der dagligt tilføres tyndtarmen, overstiger faktisk kroppens extracellulære væskevolumen, og hvis denne væske ikke absorberes igen, er det naturligt, at dehydrering hurtigt opstår. Klassifikation af diarre Diarre kan klassificeres på flere for- dyrlæge magasinet 1 19

20 skellige måder bl.a. efter lokalisation tyndtarm/tyktarm, efter varighed akut/ kronisk, efter patofysiologiske kriterier osmotisk, sekretorisk, exudativ og abnorm motilitet og efter etiologi. Selv om det ikke er absolut nødvendigt med en præcis klassifikation for at behandle en patient med diarre, er det dog hensigtsmæssigt at have en ide om lokalisation tyndtarm/ tyktarm og om varighed akut/kronisk. Her er anamnesen en god hjælp, ud fra den kan man som regel afgøre, om diarreen er akut eller kronisk, og den giver endvidere en god indikation af lokalisationen. Diarre med udspring i tyndtarmen er som oftest karakteriseret ved øget defækationsfrekvens og afgang af store mængder (mere end normalt) blød til vandig fæces. Tenesmus (trængninger) og dyschezia (smerte ifm. defækering) er i højere grad typisk for tilstande i tyktarmen, mens akut defækationstrang, hvor patienten har svært ved at holde sig, typisk ses i forbindelse med alvorlig akut diarre. Se i øvrigt Skema 1. Klinisk undersøgelse Sammen med anamnesen kan den kliniske undersøgelse give svar på, om der skal foretages yderlige undersøgelser, og hvor hurtigt der skal handles. Almentilstand, hydreringsgrad og eventuel bugværn er vigtige parametre. Nedstemthed og dehydrering sammen med akut diarre tyder på, at der kan være tale om en infektiøs eller toksin relateret årsag. Vær opmærksom på symptomer på sepsis ( feber eller hypotermi, tachycardi, tachypnoe og shocksymptomer i form af blege slimhinder, kolde eksstremiteter og øget kapillærfyldnings tid). Opkneben bug og krum ryg tyder på abdominal smerte. Hvis patienten sætter sig for at defækere, noteres det, om defækering er smertefuldt og om der er trængninger. Abdomen palperes for hævelser i tarmgebetet som tegn på inflammation, tumor eller tarminvagination. Rectal eksploration foretages hos hunde for at undersøge for forsnævring/striktur, fremmedlegeme og tumor. Desuden kan der ved samme lejlighed fås en frisk fæcesprøve for at se farve, konsistens mv. af fæces og evt. foretage mikroskopisk undersøgelse af en smear (ganske lidt fæces i en dråbe saltvand). Diagnostisk plan På baggrund af anamnesen og den kliniske undersøgelse må man nu lægge en plan for eventuelle videre undersøgelser. Ved perakutte symptomer som hyppig opkastning, blodig diarre, dehydrering, abdominal smerte må der træffes hurtig beslutning om videre undersøgelser i form af bloprøver, røntgen eller scanning og om hurtig terapeutisk indsats. Ved kroniske eller intermitterende symptomer må man også (uden at det haster) overveje videre udredning - blodprøver, fæces undersøgelser (bakteriologisk, parasittologisk), scanning, røntgen endoskopi mv. Lokalisationen af diarreen tyndtarm/ tyktarm spiller ligeledes en rolle for de videre overvejelser. I mange ukomplicerede tilfælde vil man fravælge videre undersøgelser og gå direkte over til konservativ/empirisk behandling faste, diæt, stoppende medikamenter, probiotika etc. etc. Parameter Tyndtarm Tyktarm Fæces -voluemen væsentlig øget normal eller let øget -slim sjælden almindeligt forekommende -melæna kan være tilstede ikke tilstede -blod ved akut hæmorrhagisk diarre sjælden -steatorre ved maldigestion eller malabsorption ikke tilstede -ufordøjet foder kan være til stede v. maldigestion ikke tilstede -farve varierer - brun, gul, grøn, orange lerfarvet farveændring sjælden Defækation -akut defækationstrang kun i akutte og meget alvorlige tilfælde oftest tilstede men ikke altid -trængninger ikke tilstede ses ofte -frekvens øget til 2-3 gange normal som regel mere end 4 gange normal -smerte ved defækation ikke tilstede ses ved lidelser i distale colon og rectum Andre symptomer - vægttab sjælden sjælden - opkast ofte sjælden - fatulens og borborrygmia kan forekomme v. maldigestion og ikke tilstede (maverummel) malabsorption - dårlig ånde (som ikke stammer fra mundhuleproblemer) ofte ikke tilstede Differentiering af symptomer ved diarre udgående fra henholdsvis tyndtarm og tyktarm.

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

Sygdomme og foder Er der en sammenhæng?

Sygdomme og foder Er der en sammenhæng? Sygdomme og foder Er der en sammenhæng? Nanna Luthersson, dyrlæge Mavesår Diarré Nyreslag Forstoppelse Spiserørsforstoppelse Vækstproblemer Adfærdsproblemer Forfangenhed 1 Mavesår hos heste Hvad er mavesår?

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1 MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD Peter Sandøe & Stine B. Christiansen IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Dias 1 EN

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE) Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Kliniske forsøg med PBT2 annonceret

Kliniske forsøg med PBT2 annonceret Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotechs nye kliniske studie af PBT2 i Huntington's chorea: kendsgerningerne Prana Biotechs

Læs mere

Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom

Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom Katarina Tengvall og Maria Hurst Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom Renal dysplasi er en medfødt nyresygdom som rammer unge hunde. Sygdommen er uhelbredelig og hundene dør oftest af kronisk nyresvigt

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Den danske vhl koordinationsgruppe Klaringsrapport i Ugeskrift for læger, se fulde link på side 2 Side 1. von Hippel-Lindau VANDREJOURNAL.

Den danske vhl koordinationsgruppe Klaringsrapport i Ugeskrift for læger, se fulde link på side 2 Side 1. von Hippel-Lindau VANDREJOURNAL. Klaringsrapport i Ugeskrift for læger, se fulde link på side 2 Side 1 Navn: CPR Adr. von Hippel-Lindau VANDREJOURNAL for Postnr. By Tlf. Mobil e-mail Egen læge Navn: Adr. Postnr. By Tlf. e-mail vhl Tovholder:

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens

Læs mere

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5 Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Guide til naturligt helbred i brevduer Af Gordon A. Chalmers, DVM DVM: Doctor of

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

FOLKSHÖGSKOLAN SÖDERTÄLJE 25.10.2013

FOLKSHÖGSKOLAN SÖDERTÄLJE 25.10.2013 FOLKSHÖGSKOLAN SÖDERTÄLJE 25.10.2013 LEBER S HEREDITARY OPTIC NEUROPATHY (LHON) THOMAS ROSENBERG NATIONAL EYE CLINIC FOR THE VISUALLY IMPAIRED NAVNET THEODOR KARL GUSTAV VON LEBER (1840-1917) GÖTTINGEN

Læs mere

Mavesår hos heste hvorfor er det vigtigt? Mavesår: forebyggelse, behandling og ny viden. Moderne heste under unaturlige forhold

Mavesår hos heste hvorfor er det vigtigt? Mavesår: forebyggelse, behandling og ny viden. Moderne heste under unaturlige forhold Mavesår hos heste hvorfor er det vigtigt? Mavesår: forebyggelse, behandling og ny viden Hvor udbredt er dette problem? Risikofaktorer for mavesår Hvordan fungerer hestens mave? Symptomer og diagnose Foreløbige

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet. Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2013

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2013 Det Medicinske Selskab i København > Forår 2013 > Sæsonplan for forår 2013 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 5. februar 2013 Kl. 20.00 Klinikchef, professor, overlæge, dr.

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Smertestillende håndkøbsmedicin har samme hormonforstyrrende effekt som de frygtede ftalater i vores miljø. Det kan

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Højt blodtryk ælder din hjerne og øger demensrisikoen og skaderne kan måles allerede i en tidlig alder. Hvis du opdager for højt blodtryk i tide, kan du forebygge

Læs mere

SIRT1, levetid og kontroverser

SIRT1, levetid og kontroverser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nye experimenter viser SIRT1's roller i HS - eller gør det? Flere laboratoriers arbejde antyder

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer! Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin

Læs mere

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 Stop hygiejne hysteriet sådan får du de gode bakterier Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 Stop hygiejne-hysteriet INDHOLD SIDE 4 Det er en kæmpe fejl, når vi tror, at vi for

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi Fedmens gåder Af: Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med, leder af DanORC, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 30. november 2011 kl. 11:07 Er det folks egen skyld, når de bliver

Læs mere

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Drastisk fald i blindhed. inden for de seneste 10 år. Nyt fra forskningsfronten

Drastisk fald i blindhed. inden for de seneste 10 år. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Sara Brandi Bloch Læge, klinisk assistent, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Inger Christine Munch Afdelingslæge, ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Drastisk fald

Læs mere

Mitokondriel diabetes i Danmark

Mitokondriel diabetes i Danmark Mitokondriel diabetes i Danmark Studiestartopgave på Medicin efterår 2006 Gruppe: B2 Supervisor: Kirsten Ohm Kyvik, IST Epidemiologi Mitokondrial diabetes i Danmark Vedlagt oversigtsartikel fra ugeskrift

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion Den optimale fodring af konkurrencehesten Aftenens program Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren I/S Hestens fordøjelse Foderets negative indflydelse Principper i foderplaner Pause Energistofskifte /

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

Tak for invitationen

Tak for invitationen Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Tak for invitationen uden KØBENHAVNS UNIVERSITET Kravene til fremtidens dyrlægeuddannelse edens 3. februar, 2016 Professor Ulla Wewer,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere