Udviklingskontrakt
|
|
- Bodil Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingskontrakt mellem uddannelses- og forskningsministeren og Erhvervsakademi Aarhus
2 MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN OG ERHVERVSAKADEMI AARHUS Udviklingskontrakt mellem uddannelses- og forskningsministeren og Erhvervsakademi Aarhus Det er fastsat i 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at bestyrelsen for et erhvervsakademi skal indgå en udviklingskontrakt med forsknings- og uddannelsesministeren. Formålet med udviklingskontrakten er at: Styrke kvalitetsudviklingen i de videregående uddannelser. Skabe en klar sammenhæng mellem de uddannelsespolitiske målsætninger på området og kravene til den enkelte institution. Dokumentere og synliggøre institutionernes præstation og opnåede resultater. Klargøre ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte målsætninger. Styrke en åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte mål. Udviklingskontraktens indhold Udviklingskontrakten for omfatter fem pligtige mål, som er valgt efter, hvor samfundet som helhed har behov for, at de videregående uddannelsesinstitutioner gør en særlig indsats for at bidrage til opfyldelsen af samfundsmæssige udfordringer. De overordnede udfordringer, som de pligtige mål tager udgangspunkt i, er: 1. Bedre kvalitet i uddannelserne 2. Større relevans og øget gennemsigtighed 3. Bedre sammenhæng og samarbejde 4. Styrket internationalisering 5. Øget social mobilitet flere talenter i spil Derudover har Erhvervsakademi Aarhus valgt at fastsætte mål indenfor et yderligere overordnet mål i udviklingskontrakten: 6. Innovation og entrepreneurship 7. Efter- og videreuddannelse 8. Erhvervsakademiet som attraktiv og udviklende arbejdsplads Disse fem pligtige mål samt de af institutionen valgte supplerende mål omsættes i udviklingskontrakten i en række målsatte indikatorer og milepæle. Udviklingskontrakten indeholder derudover under hvert af målene institutionens kortfattede redegørelse for den strategiske forankring af de målsatte indikatorer og milepæle. Endvidere er der under de enkelte målsætninger i kontrakten anført bemærkninger om bl.a. målemetode, understøttende aktiviteter eller øvrige fremhævede præmisser for opfyldelsen af målsætningerne. Disse bemærkninger samt institutionens øvrige redegørelser for målsætningernes strategiske forankring er ikke en del af selve kontraktindgåelsen. Side 2 af 14
3 MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN OG ERHVERVSAKADEMI AARHUS Udviklingskontraktens status og varighed Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes. Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af udviklingskontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten gælder fra 1. januar 2015 til 31. december Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kontraktperioden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder anledning hertil. Opfølgning og afrapportering Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede indikatorer og milepæle. Afrapportering indgår i institutionens årsrapport. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem ministeriet og den enkelte institution herom. Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne gennem kontraktperioden gør ministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsætninger. Dato: Dato: Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen Bestyrelsesformand Finn Lund Andersen Side 3 af 14
4 Mål: Bedre kvalitet i uddannelserne Erhvervsakademi Aarhus har vækst gennem en høj kvalitet og et målrettet udbud som et strategisk mål. Akademiet ønsker at sikre et attraktivt udbud af praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor. Akademiet har særligt fokus på uddannelser, der er rettet mod job i det private erhvervsliv. Dette stiller krav til, at uddannelserne og undervisningen: Foregår i et godt og inspirerende studiemiljø, som sikrer en tilstrækkelig studieintensitet og giver de studerende progression, et højt udbytte og jobparathed. Bygger på et solidt videngrundlag Udføres af fagligt og pædagogisk højt kvalificerede undervisere, der har erfaring fra praksis, engagement og passion Involverer aftagerne i udvikling af uddannelserne og i konkrete undervisningselementer. Uddannelsernes kvalitet handler også om, at alle studerende motiveres og udfordres til at nå så langt som muligt i deres uddannelse. Ud fra ovennævnte har vi formuleret 3 indikatorer på Bedre kvalitet i uddannelserne : En indikator, der har til formål at sikre input fra fuldtidsstuderende og deltidsstuderende vedr. deres studieglæde, udbytte og loyalitet. En indikator, der har til formål at sikre, at de enkelte undervisere lever op til de studerendes forventninger. En indikator, der har til formål at sikre, at stor andel af de studerende ikke frafalder deres uddannelse i løbet af det første studieår. Der er formuleret en indikator for det gennemsnitlige niveau og et minimumsniveau for de uddannelser/fagmoduler, der i dag ligger i den nedre kvartil. På områder, hvor det gennemsnitlige niveau er over 70, vil det høje niveau blive fastholdt, og akademiets indsats vil være koncentreret om at højne niveauet på de uddannelser, der har et lavere gennemsnit. Akademiets vil med andre ord fastholde kvaliteten på de uddannelser, hvor den i dag er høj, og lave en særlig indsat for at forbedre kvaliteten på de uddanner, hvor scoren i dag er mindre tilfredsstillende. Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal 2017: Udgangspunkt 2013: Bemærkninger 1.1 De studerendes vurdering af deres studieglæde, udbytte og loyalitet (fuldtidsog deltidsuddannelserne) a) Studieglæde: Gns alle udd: 69 udd: 61 a) Studieglæde: Gns alle udd: 70 udd: 62 a) Studieglæde: Gns alle udd: 70 udd: 63 a) Studieglæde: Gns alle udd: 68 udd: 60,5 Gns alle moduler: 72 moduler: 59 Gns alle moduler: 72 moduler: 60 Gns alle moduler: 72 moduler: 61 Gns alle moduler: 72 moduler: 58 Score fra den landsdækkende undersøgelse i efteråret på skalaen mellem 0 og 100 på resultatområderne: studieglæde, udbytte og loyalitet. Gennemsnittet for alle uddannelser/moduler er et vægtet gennemsnit. b) Udbytte: Gns alle udd: 69 udd: 63 b) Udbytte: Gns alle udd: 70 udd: 64 b) Udbytte: Gns alle udd: 70 udd: 65 b) Udbytte: Gns alle udd: 68 udd: 62,8 Gennemsnit for laveste 5 uddannelser/moduler er et simpelt gennemsnit. Gns alle moduler: 74 Gns alle moduler: 74 Gns alle moduler: 74 Gns alle moduler: 74 Side 4 af 14
5 Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal 2017: Udgangspunkt 2013: Bemærkninger moduler: 62 moduler: 63 moduler: 64 moduler: 61,2 c) Loyalitet: Gns alle udd: 76 udd: 71 c) Loyalitet: Gns alle udd: 76 udd: 72 c) Loyalitet: Gns alle udd: 76 udd: 72 c) Loyalitet: Gns alle udd: 76 udd: 70, De studerendes vurdering af de enkelte undervisere (fuldtidsuddannelserne ) Gns alle moduler: 78 moduler: 65 a) Undervisernes evne til at koble teori og praksis: 4,0 b) Undervisernes evne til at aktivere de studerende i undervisningen: 4,0 Gns alle moduler: 78 moduler: 66 a) Undervisernes evne til at koble teori og praksis: 4,0 b) Undervisernes evne til at aktivere de studerende i undervisningen: 4,0 Gns alle moduler: 78 moduler: 67 a) Undervisernes evne til at koble teori og praksis: 4,0 b) Undervisernes evne til at aktivere de studerende i undervisningen: 4,0 Gns alle moduler: 78 moduler: 64,6 a) Undervisernes evne til at koble teori og praksis: 4,0 b) Undervisernes evne til at aktivere de studerende i undervisningen. 4,0 Score fra erhvervsakademiets underviserevaluering på skalaen mellem 1-5. c) Undervisernes engagement: 4,3 c) Undervisernes engagement. 4,3 c) Undervisernes engagement: 4,3 c) Undervisernes engagement: 4, Andel nyoptagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår. a) Minimum gældende for alle uddannelser 65 % b) Samlet gennemsnit for alle uddannelser 83 % a) Minimum gældende for alle uddannelser 66 % b) Samlet gennemsnit for alle uddannelser 83 % a) Minimum gældende for alle uddannelser 67 % b) Samlet gennemsnit for alle uddannelser 83 % a) Minimum gældende for alle uddannelser 63 % b) Samlet gennemsnit for alle uddannelser 82,5 % Institutionen trækker og leverer data fra studieadministrativt system Side 5 af 14
6 Mål 2: Større relevans og øget gennemsigtighed Af akademiets kvalitetssystem fremgår det, at akademiet har fokus på, om de studerende gennem deres uddannelse erhverver kvalifikationer og kompetencer, som aftagerne har brug for. Det er både værdifuldt for samfundet og for den enkelte, at uddannelserne fører til enten job eller videreuddannelse. Akademiet har formuleret to indikatorer, der bidrager til, at uddannelserne er relevante og modsvarer arbejdsmarkedets behov: Praktikvirksomhedernes evaluering af de studerendes personlige og faglige kompetencer Dimittendernes ledighed Som det fremgår af milepælene nedenfor, vurderer praktikvirksomhederne allerede i dag de studerendes personlige og faglige kompetencer meget højt. Målsætninger er derfor, at fastholde den høje vurdering. Vedrørende ledigheden er der formuleret to måltal: En reduktion af den samlede ledighed for alle akademiets dimittender En reduktion af ledigheden på uddannelser/uddannelsesgrupper, der er dimensioneret i henhold til ministeriets dimensioneret. Målet er, at uddannelserne i 2015, 2016 og 2017 ikke har overledighed. Indikator Måltal 2015 Måltal 2016: Måltal 2017: Udgangspunkt 2013: Bemærkninger 2.1. Praktikvirksomhedernes evaluering af de a) Faglige kompetencer: 82 a) Faglige kompetencer: 82 a) Faglige kompetencer: 82 a) Faglige kompetencer: 82 studerendes/praktikanternes kompetencer: - Tilfredshed med praktikanternes personlige og faglige kompetencer. b) Personlige kompetencer: 84 b) Personlige kompetencer: 84 b) Personlige kompetencer: 84 b) Personlige kompetencer: Ledighed (Brutto) a) Maksimalt 10 % for EAAAs dimittender samlet b) 65 % af uddannelserne har mindre ledighed end landsgennemsnittet. a) Maksimalt 10 % for EAAAs dimittender samlet b) 70 % af uddannelserne har mindre ledighed end landsgennemsnittet. a) Maksimalt 10 % for EAAAs dimittender samlet b) 70 % af uddannelserne har mindre ledighed end landsgennemsnittet. a) 10 % (dimittendårgangen 2011) b) 57,8 % af uddannelserne har mindre ledighed end landsgennemsnittet. (dimittendårgangen 2011) Score fra erhvervsakademiets praktikevaluering af praktikvirksomhedernes tilfredshed på skalaen Opgørelserne af ledighed tager udgangspunkt i en årgang af dimittender i Danmarks Statistiks integrerede elevregister (ELEV) leveret af UFM iht. ledighedsberegningen til dimensioneringsmodel. Side 6 af 14
7 Mål 3: Bedre sammenhæng og samarbejde Det er centralt, at institutionerne samarbejder på tværs om forskning- og udviklingsprojekter for at fremme den bedst mulige forsknings- og udviklingsmæssige understøttelse af alle uddannelser. Samarbejdet på området skal også resultere i vækst og udvikling i virksomhederne, og Erhvervsakademi Aarhus har i denne forbindelse et særligt fokus på at bidrage til vækst og udvikling i de små og mellemstore virksomheder. Et smidigt og velfungerende uddannelsessystem kræver sammenhæng mellem de forskellige typer af ordinære uddannelser, så blindgyder undgås, og det er nemt at supplere en eksisterende uddannelse i forbindelse med videreuddannelse. Et sammenhængende uddannelsessystem fordrer, at der ikke foregår dobbeltuddannelse eller unødvendig studietidsforlængelse. Erhvervsakademi Aarhus deler ministerens målsætning om en Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet. Målsætningen omfatter både gode muligheder for at få fuld merit for fag på andre uddannelser og fjernelse af unødvendige blindgyder i uddannelsessystemet. Målsætningen omfatter bl.a. følgende opgaver: Sikring af, at de færdiguddannede på erhvervsakademiuddannelserne har gode videreuddannelsesmuligheder til bachelor/professionsbachelor Sikring af, at professionsbachelorerne har gode videreuddannelsesmuligheder til kandidat og/eller master. Erhvervsakademi Aarhus videngrundlag er baseret på tre typer af viden: Viden om centrale tendenser på uddannelsernes beskæftigelsesområder Viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde Viden fra ny forskning Alle tre typer af viden er rettet mod anvendelse i de erhverv og funktioner, som erhvervsakademiet uddanner til. Inden for Frascati-rammen vil akademiet fokusere på tre hovedopgaver: 1. Deltagelse i udviklingsprojekter, hvor eksisterende viden fra forskning eller praksis omsættes til nye eller væsentligt forbedrede produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 2. Sikring af, at den nyeste viden fra forskning og praksis indgår i akademiets uddannelser. 3. Formidling den nyeste viden til virksomhederne gennem efteruddannelsestilbud, konferencer, workshop og projekter. Det er værdifuldt for erhvervsakademiet, at studerende, medarbejdere og virksomheder indgår i projekterne. Akademiet har formuleret 4 indikatorer på dette område: Antal af virksomheder i konkret samarbejde og partnerskaber herunder antal virksomheder involveret i FoU-projekter inden for frascati-rammen Andel af undervisere, der er involveret i FoU-projekter inden for frascati-rammen Andel af studerende, der er inddraget i FoU-projekter inden for frascati-rammen Andelen af institutionens professionsbacheloruddannelser, som giver direkte adgang til mindst én kandidatuddannelse. Side 7 af 14
8 Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal 2017: Udgangspunkt 2013 Bemærkninger 3.1. Antal virksomheder i konkret I alt: 225 I alt: 250 I alt: 300 I alt: 205 Bilag 1: Opgørelsesmetode samarbejde og partnerskaber, herunder antal virksomheder Involveret i FoU: Involveret i FoU: Involveret i FoU: Involveret i FoU: 30 involveret i konkret FoU indenfor Frascati-rammen 3.2 Andel af undervisere som er involveret i FoU-aktiviteter indenfor Frascati-rammen 13 % 14 % 15 % 13 % FoU defineres som projekter indenfor Frascati-rammen Andel af fastansatte undervisere, der er involveret, hvor involveret er de, som har konkrete arbejdsopgaver i FoU-aktiviteter i form af projektleder eller projektmedarbejder Andel af studerende inddraget i FoU indenfor Frascati-rammen 5 % 7 % 9 % - FoU defineres som projekter indenfor Frascati-rammen Andel af fuldtidsstuderende pr. kalenderåret inddraget ud af kalenderårets dimittender, 3.4. Andelen af institutionens professionsbacheloruddannelser, som giver direkte adgang til mindst én kandidatuddannelse 50 % 60 % 70 % 37,5 % Inddraget i FoU defineres som deltagelse som en aktiv partner i et FoU projekt indenfor Frascati-rammen. Side 8 af 14
9 Mål 4: Styrket internationalisering Som en del af indsatsen for at styrke kvaliteten og relevansen i uddannelserne skal der satses strategisk på, at de studerende på de videregående uddannelser opnår fagligt relevante og efterspurgte internationale kompetencer. Erhvervsakademi Aarhus har siden etableringen haft internationalisering som et strategisk indsatsområde og udbyder i dag 18 uddannelser på engelsk. I august 2014 optog akademiet studerende fra 30 lande. På alle uddannelserne tilbydes de studerende mulighed for praktik eller studieophold i udlandet. Regeringen har i 2013 og 2014 redegjort for regeringens visioner og mål på dette område i to rapporter: Øget indsigt gennem globalt udsyn Danmark et attraktivt uddannelsesland Erhvervsakademi Aarhus er enige i de visioner og mål, som er beskrevet i disse to rapporter. Akademiet har formuleret 3 indikatorer for en styrket internationalisering. Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal 2017: Udgangspunkt 2013: 4.1. Andel af de Meritgivende Meritgivende Meritgivende Meritgivende studerende, der udenlandsophold: udenlandsophold: udenlandsophold: udenlandsophold: gennemfører et 18 % 20 % 22 % 9,5 % meritgivende ophold i udlandet, som en del af deres uddannelse 4.2 Andel af underviserne der gennemfører et undervisnings-, studieeller virksomhedsophold i udlandet 4.3. Antal udenlandske studerende på de internationale uddannelser Bemærkninger Beregnes på baggrund af opgørelse fra Danmarks Statistik leveret af UFM. a) andel i alt: 10 % a) andel i alt: 11 % a) andel i alt: 12 % a) andel i alt: 8 % Min. 10 dage eks. rejsedage henover 1 år á min 3 dage Defineres som: antal udenlandske studerende optaget på de internationale uddannelser hhv. vinter og sommeroptag på det pågældende kalenderår. Side 9 af 14
10 Mål 5: Øget social mobilitet flere talenter i spil Uddannelse er en væsentlig faktor for social mobilitet. Social mobilitet gavner den enkelte i form af flere muligheder og kommer samfundet til gavn ved større værdiskabelse og sammenhængskraft. Erhvervsakademi Aarhus tiltrækker allerede i dag mange studerende, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse (mønsterbrydere). En netop gennemført undersøgelse af de optagne studerende i august 2014 viser, at 40 % af de optagne studerende på akademiet er mønsterbrydere. Når akademiets uddannelser i så stor udstrækning er attraktive for unge, der kommer fra hjem uden en uddannelsestradition, skyldes det, at akademiets uddannelser er praksisnære, overskuelige og målrettet et job i erhvervslivet. Endvidere bidrager akademiets undervisningsform og den tætte kontakt mellem underviserne og de studerende til, at disse studerende føler sig hjemme på akademiet. Det er ikke akademiets mål at forøge andelen af mønsterbrydere yderligere, men vi ønsker at være attraktive for alle unge. Akademiet har formuleret to indsatsmål og et resultatmål på i forhold til Øget social mobilitet. Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal 2017: Udgangspunkt 2013 Bemærkninger 5.1 Kvalitative indsatser til fremme af social mobilitet, herunder mindskelse af frafald i denne målgruppe Udviklingsprojekt gennemføres og indsats- /handlingsplan udarbejdes Implementering af handlingsplan Implementering af handlingsplan - Udviklingsprojekt gennemføres i 2015, hvorefter indikatorer for 2016 og 2017 fastlægges. 5.2 Gennemførelse af studiestartsundersøgelse mhp at måle andelen af mønsterbryderstuderende på fuldtidsuddannelserne Gennemførelse af undersøgelse Gennemførelse af undersøgelse Undersøgelse gennemføres studiestart Indikatoren er gennemførelsen af undersøgelsen således vi har et grundlag til at vurdere vores indsatser for fastholdelse og dermed få flere talenter i spil. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år. 5.2 Andel af mønsterbrydere på fuldtidsuddannelserne Mønsterbryderstuderende defineres som de studerende, hvor forældre har et lavere uddannelsesniveau end de korte videregående uddannelser. Min. 30 % Min. 30 % Andel af optagne pr. september i studieåret. Hvis andelen kommer under 30% undersøges mulige årsager og evt. handlingsplan udarbejdes. Side 10 af 14
11 Mål 6: Innovation & entrepreneurship Erhvervsakademi Aarhus optog i august 2012 de første studerende på en ny PBA-uddannelse i innovation og entrepreneurship. Den 9. november 2012 indviede akademiet sit nye Center for Entrepreneurship. Innovation og entrepreneurship er og vil også i de kommende år være et væsentligt strategisk indsatsområde for akademiet. Akademiets studerende skal uddannes til ikke alene at få et job som lønmodtagere, men også til at skabe nye job. Vi vil uddanne innovative og entreprenante studerende og dimittender, der kan innovere i virksomhederne, og som har mod, kompetencer og energi til at starte egen virksomhed nu eller senere. Mere innovation betyder ikke mindre faglighed, men de to ting er derimod hinandens forudsætninger. Innovation opstår ofte, når fagligheden bringes i spil i løsningen af konkrete problemstillinger. Erhvervsakademi Aarhus vil således i endnu højere grad geare de studerende til at blive innovative og entreprenante. Det vil ske i samarbejde med akademiets virksomhedsnetværk og iværksættermiljøerne i Aarhus. Målet er at bidrage til, at Danmark bliver løsningernes land, og til at tanker og idéer kan omsættes i nye produkter, processer og virksomheder. I 2013 havde akademiet 178 studerende i alt på PBA uddannelsen i innovation og entrepreneurship og iværksætterlinjen på markedsføringsøkonomuddannelsen. Akademiet har i 2013 og 2014 haft fokus på at etablerer et solidt og bæredygtigt fagligt miljø inden for innovations- og entrepreneurship og på at tiltrække studerende til de to uddannelser, som har særligt fokus på dette område. I de tre kommende år, vil indsatsen være fokuseret på at udbrede innovations og entrepreneurship til alle akademiets uddannelser. Akademiet har valgt to indikatorer som mål for indsatsen på dette område. Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal2017: Udgangspunkt 2013: 6.1. Antal af studerende, der tager ETCS-givende fag og kurser inden for innovation og entrepreneurship 6.2. Antal studerende, der gennemgår et tværfagligt innovationsforløb under deres uddannelse (pr. år) Bemærkninger Forud for hvert år/semester defineres hvilke fag og kurser, som tæller med. Dette sker på baggrund af læringsmålene for fagene/kurserne/uddannelser. Et tværfagligt innovationsforløb er eksempelvis camps og FoU projektet Eksperter i teams. Side 11 af 14
12 Mål 7: Efter- og videreuddannelse Det er en afgørende forudsætning for et højt velstandsniveau, at arbejdsstyrken har gode og relevante kvalifikationer. For den enkelte vil det sikre beskæftigelse, højere løn og gode muligheder i tilværelsen. For virksomhederne vil det understøtte produktivitet, nytænkning og konkurrenceevne, og for samfundet vil det lægge et solidt fundament for en positiv udvikling For at understøtte vækst og produktion i Danmark er der med aftalen om Vækstplan DK afsat en pulje på 1 mia. kr. til at styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen rettet mod den private sektor. Der er afsat 355 mio. i perioden for at sikre, at flere faglærte får mulighed for at tage uddannelse på videregående niveau. Der skal ske en markant fornyelse og forbedring af videreuddannelsesmulighederne for faglærte, hvor der navnlig på det tekniske område i en årrække har været meget lav aktivitet Erhvervsakademi Aarhus er enige i regeringens og arbejdsmarkedets partners ambitioner på dette område og har derfor medtaget det som et af de frivillige indsatsområder i udviklingskontrakten. Der er formuleret to indikatorer i forhold til at forøge akademiets efteruddannelsesaktivitet på det videregående niveau. Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal2017: Udgangspunkt 2013: 7.1 Omfanget af aktivitet på institutionens udbud af studerende studerende studerende studerende efter- og videreuddannelsesaktiviteter (AU og Diplomuddannelser) 550 årselever 600 årselever 650 årselever 561 årselever 7.2 Aktiviteten på efter- og videreuddannelsesaktiviteter 300 studerende 450 studerende 600 studerende 175 studerende indenfor det tekniske område 50 årselever 75 årselever 100 årselever 30 årselever Bemærkninger Måltallene er fastsat på baggrund af, at akademiet forventer et fald i antallet af studerende på 6-ugers forløbene grundet et ændret regelsæt. Det tekniske område defineres som det område, som er omfattet VEU-forliget. Side 12 af 14
13 Mål 8: Erhvervsakademiet som udviklende og attraktiv arbejdsplads En forudsætning for at akademiet kan nå sine strategiske mål og målene i udviklingskontrakten er, at akademiet er en udviklende og attraktiv arbejdsplads. Akademiet har i 2013 fået en ny stillingsstruktur for underviserne, som skal sikre: et højt fagligt og pædagogisk niveau blandt underviserne bredde i undervisernes kvalifikationer i forhold til at varetage undervisningsopgaver på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse samt forsknings- og udviklingsaktiviteter systematisk udvikling af ny viden inden for erhvervet eller professionen gode karrieremuligheder for underviserne Som en del af aftalen kan de eksisterende undervisere vælge at blive lektorbedømt i forhold til den nye stillingsstruktur. Det er akademiets mål, at hovedparten af underviserne er lektorkvalificeret inden udgangen af For at nå dette mål, har akademiet i 2014 igangsat et omfattende uddannelsesforløb, der skal føre til en positiv lektorbedømmelse. For at sikre, at akademiet er en attraktiv arbejdsplads gennemføres der hvert 2. år en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, hvor medarbejdertilfredsheden sammenlignes med medarbejdertilfredsheden på tilsvarende institutioner og medarbejdertilfredsheden i den private sektor. Der er valgt to indikatorer inden for dette målområde. En indikator, der viser væksten i andelen af lektorkvalificerede og en indikator, der viser medarbejdertilfredshed. Medarbejdertilfredsheden er i dag meget høj sammenlignet med medarbejdertilfredsheden i det private erhvervsliv og medarbejdertilfredsheden på sammenlignelige institutioner. Målet er derfor at fastholde de høje medarbejdertilfredshed. Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal 2017: Udgangspunkt 2013: 8.1. Andel af undervisere, der er lektorkvalificeret i henhold til den nye stillingstruktur 8.2. Medarbejdertilfredshed a) Arbejdsglæde: 75 b) Loyalitet: 80 Bemærkninger 40 % 50 % 60 % - Andel beregnes af fuldtidsansatte undervisere, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 762 af 26. juni 2013 om lektorkvalificering. - a) Arbejdsglæde: 75 b) Loyalitet: 80 a) Arbejdsglæde: 74 b) Loyalitet: 80 Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen gennemføres hvert andet år/i ulige årstal. Side 13 af 14
14 Bilag 1: Opgørelsesmetode for indikator 3.1. Konkret samarbejde/partnerskaber defineres som værende en registreret samarbejdskategori i erhvervsakademiets crm system. Samarbejdskategoierne er: 1) Advisory boards 2) Mentorer 3) EAAA undervisere i virksomhedspraktik 4) Innovation camps (fx hvor virksomheden er dommer / stiller en case) 5) Projektopgaver 6) Udviklingsprojekt InnoBooster (tidligere videnkupon) 7) Udviklingsprojekt praksisnær innovation 8) Udviklingsprojekt Frascati 9) Øvrige udviklingsprojekter 10) Praktiksamarbejde 11) Gæsteforelæsere i forbindelse med undervisning samt vores forums (lederforum mfl.) 12) Virksomhedsbesøg 13) Virksomheder der deltager i CompanyDays 14)Virksomheder der deltager IT-days 13) Andre samarbejder For at tælle med som et konkret samarbejde skal en virksomhed eller organisation være registreret med et aktivt samarbejde indenfor mindst 2 af kategorier dog med undtagelse af kategori 6-9.
Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus
Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereå Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS -
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Aarhus indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. ERHVERVSAKADcMI AARHUS - å Uddannelses- ag Forskningsministeriet Aarhus
Læs mereNotat. Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner
Notat Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden 2015-2017 Dette notat indeholder en kort beskrivelse og motivering
Læs mereUdviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding
Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereErhvervsakademierne i Danmark Status og resultater
Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereStrategisk rammekontrakt
FoU-basering som en del af basis for videnspredning til uddannelse og erhverv - Øge medarbejdernes FoU-kompetencer, både som led i formel kompetenceudvikling og adjunktforløb men også uformelt gennem deltagelse
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereErhvervsakademiernes udviklingskontrakter
10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og
Læs mereKVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING
KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereStatusrapportering 2012 af udviklingskontrakt
Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og
Læs mereProfessionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012
1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er
Læs mereGennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereAfrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter
Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen
Læs mereUdviklingskontrakt Afrapportering for 2016
Udviklingskontrakt 2015-2017 Afrapportering for 2016 Kolofon Dato 3. marts 2017 Ansvarlig Rikke Mandrup Hansen, direktionskonsulent Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereUdviklingskontrakt for IBA 2015-2017
Udviklingskontrakt for IBA 2015-2017 Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi Kolding Det er fastsat i 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,
Læs mereNØGLETALSRAPPORT 2013 KEA
NØGLETALSRAPPORT 2013 1 KÆRE PROGRAMOMRÅDE Her er en nøgletalsrapport, som viser en række indikatorer på de forskellige programområder fordelt på tre hovedområder. På viser kvaliteten sig i mødet med de
Læs mereStærke uddannelses- og praktikforløb
Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereVidenstærke erhvervsakademier
Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Svendborg Søfartsskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. d. 13.06.2018 Svendborg København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Maskinmesterskolen København indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Kobenhavn 1 8 APR. 2018 / Uddanncl - og olklingsminster Søren
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University
Læs mereHandleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt
Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt På de følgende sider er beskrevet de indsatser, som Absalon vil gennemføre i 2018 under den strategiske rammekontrakts fire strategiske
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA Københavns
Læs mereSammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]
Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereDirektøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer
Direktøren Til bestyrelsesformænd og rektorer for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner Kære bestyrelsesformænd
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI, marts Talentstrategi
Talentstrategi Marts 2017 0 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 597 af 3. marts 2015 (Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets
Læs mereAktivitetsbeskrivelse:
Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereRoskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020
Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs merePræsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning
Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som
Læs mereUdviklingskontrakt for EA Lillebælt 2015-2017
1 Udviklingskontrakt for EA Lillebælt 2015-2017 Formålet med udviklingskontrakten er at: Styrke kvalitetsudviklingen i de videregående Skabe en klar sammenhæng mellem de uddannelsespolitiske målsætninger
Læs mereIndsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne
Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereDe unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det
De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være
Uddannelsesdirektør Hanne Dorthe Fischer: Resultatlønskontrakt 1. januar - 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. [Sted] [Dato] København [Dato] Bestyrelsesformand
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. Justeret december 2017 1. Formål Som det
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen
Læs mereSituation Mål Handlingsplaner Evaluering
Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereMålene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.
MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Danmarks Medie og Journalisthøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. t! DANMARKS MEDIE OG JOURNALISTHØJSKOLE DANISH SCHOOL
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være
Rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne studerende,
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereNotat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag
Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Jesper Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. 3. juli 2018 København København den 5. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereÅret 2010 - Indledning
EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereLØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22
Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner
Læs mereOm de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: John Midtgaard Jensen Studieleder Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereEAMV - Mod nye mål. Med venlig hilsen. Henriette Hauge Slebsager Rektor
Mod nye mål Strategihjul Vi skal satse på kvalitet fremfor kvantitet i de uddannelser, vi udbyder. En veldrevet og konkurrencedygtig uddannelsesinstitution, skal sikre det økonomiske fundament, der giver
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler D. 7. januar 2015 STÆRKE UDDANNELSES-
Læs mereKriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.
UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereStrategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017
Strategi STRATEGI for FOR DANSKE Danske ERHVERVSAKADEMIER Erhvervsakademier 2015-2017 2015-2017 1 Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017 Erhvervsakademierne er med deres etablering i 2009 og frem
Læs mereVeje til viden om fremtidens kompetencebehov
Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereNOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner
Gør tanke til handling VIA University College NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner 21. juni 2018 1 Historik tilblivelsen af VIA VIA University College Monofaglige
Læs mereSTRATEGI CAMPUS KØGE
STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være
Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereAktivitetsbeskrivelse:
Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen
Læs mere