Udviklingskontrakt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingskontrakt 2015-2017"

Transkript

1 Udviklingskontrakt mellem uddannelses- og forskningsministeren og Erhvervsakademi Aarhus

2 MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN OG ERHVERVSAKADEMI AARHUS Udviklingskontrakt mellem uddannelses- og forskningsministeren og Erhvervsakademi Aarhus Det er fastsat i 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at bestyrelsen for et erhvervsakademi skal indgå en udviklingskontrakt med forsknings- og uddannelsesministeren. Formålet med udviklingskontrakten er at: Styrke kvalitetsudviklingen i de videregående uddannelser. Skabe en klar sammenhæng mellem de uddannelsespolitiske målsætninger på området og kravene til den enkelte institution. Dokumentere og synliggøre institutionernes præstation og opnåede resultater. Klargøre ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte målsætninger. Styrke en åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte mål. Udviklingskontraktens indhold Udviklingskontrakten for omfatter fem pligtige mål, som er valgt efter, hvor samfundet som helhed har behov for, at de videregående uddannelsesinstitutioner gør en særlig indsats for at bidrage til opfyldelsen af samfundsmæssige udfordringer. De overordnede udfordringer, som de pligtige mål tager udgangspunkt i, er: 1. Bedre kvalitet i uddannelserne 2. Større relevans og øget gennemsigtighed 3. Bedre sammenhæng og samarbejde 4. Styrket internationalisering 5. Øget social mobilitet flere talenter i spil Derudover har Erhvervsakademi Aarhus valgt at fastsætte mål indenfor et yderligere overordnet mål i udviklingskontrakten: 6. Innovation og entrepreneurship 7. Efter- og videreuddannelse 8. Erhvervsakademiet som attraktiv og udviklende arbejdsplads Disse fem pligtige mål samt de af institutionen valgte supplerende mål omsættes i udviklingskontrakten i en række målsatte indikatorer og milepæle. Udviklingskontrakten indeholder derudover under hvert af målene institutionens kortfattede redegørelse for den strategiske forankring af de målsatte indikatorer og milepæle. Endvidere er der under de enkelte målsætninger i kontrakten anført bemærkninger om bl.a. målemetode, understøttende aktiviteter eller øvrige fremhævede præmisser for opfyldelsen af målsætningerne. Disse bemærkninger samt institutionens øvrige redegørelser for målsætningernes strategiske forankring er ikke en del af selve kontraktindgåelsen. Side 2 af 14

3 MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN OG ERHVERVSAKADEMI AARHUS Udviklingskontraktens status og varighed Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes. Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af udviklingskontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten gælder fra 1. januar 2015 til 31. december Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kontraktperioden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder anledning hertil. Opfølgning og afrapportering Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede indikatorer og milepæle. Afrapportering indgår i institutionens årsrapport. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem ministeriet og den enkelte institution herom. Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne gennem kontraktperioden gør ministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsætninger. Dato: Dato: Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen Bestyrelsesformand Finn Lund Andersen Side 3 af 14

4 Mål: Bedre kvalitet i uddannelserne Erhvervsakademi Aarhus har vækst gennem en høj kvalitet og et målrettet udbud som et strategisk mål. Akademiet ønsker at sikre et attraktivt udbud af praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor. Akademiet har særligt fokus på uddannelser, der er rettet mod job i det private erhvervsliv. Dette stiller krav til, at uddannelserne og undervisningen: Foregår i et godt og inspirerende studiemiljø, som sikrer en tilstrækkelig studieintensitet og giver de studerende progression, et højt udbytte og jobparathed. Bygger på et solidt videngrundlag Udføres af fagligt og pædagogisk højt kvalificerede undervisere, der har erfaring fra praksis, engagement og passion Involverer aftagerne i udvikling af uddannelserne og i konkrete undervisningselementer. Uddannelsernes kvalitet handler også om, at alle studerende motiveres og udfordres til at nå så langt som muligt i deres uddannelse. Ud fra ovennævnte har vi formuleret 3 indikatorer på Bedre kvalitet i uddannelserne : En indikator, der har til formål at sikre input fra fuldtidsstuderende og deltidsstuderende vedr. deres studieglæde, udbytte og loyalitet. En indikator, der har til formål at sikre, at de enkelte undervisere lever op til de studerendes forventninger. En indikator, der har til formål at sikre, at stor andel af de studerende ikke frafalder deres uddannelse i løbet af det første studieår. Der er formuleret en indikator for det gennemsnitlige niveau og et minimumsniveau for de uddannelser/fagmoduler, der i dag ligger i den nedre kvartil. På områder, hvor det gennemsnitlige niveau er over 70, vil det høje niveau blive fastholdt, og akademiets indsats vil være koncentreret om at højne niveauet på de uddannelser, der har et lavere gennemsnit. Akademiets vil med andre ord fastholde kvaliteten på de uddannelser, hvor den i dag er høj, og lave en særlig indsat for at forbedre kvaliteten på de uddanner, hvor scoren i dag er mindre tilfredsstillende. Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal 2017: Udgangspunkt 2013: Bemærkninger 1.1 De studerendes vurdering af deres studieglæde, udbytte og loyalitet (fuldtidsog deltidsuddannelserne) a) Studieglæde: Gns alle udd: 69 udd: 61 a) Studieglæde: Gns alle udd: 70 udd: 62 a) Studieglæde: Gns alle udd: 70 udd: 63 a) Studieglæde: Gns alle udd: 68 udd: 60,5 Gns alle moduler: 72 moduler: 59 Gns alle moduler: 72 moduler: 60 Gns alle moduler: 72 moduler: 61 Gns alle moduler: 72 moduler: 58 Score fra den landsdækkende undersøgelse i efteråret på skalaen mellem 0 og 100 på resultatområderne: studieglæde, udbytte og loyalitet. Gennemsnittet for alle uddannelser/moduler er et vægtet gennemsnit. b) Udbytte: Gns alle udd: 69 udd: 63 b) Udbytte: Gns alle udd: 70 udd: 64 b) Udbytte: Gns alle udd: 70 udd: 65 b) Udbytte: Gns alle udd: 68 udd: 62,8 Gennemsnit for laveste 5 uddannelser/moduler er et simpelt gennemsnit. Gns alle moduler: 74 Gns alle moduler: 74 Gns alle moduler: 74 Gns alle moduler: 74 Side 4 af 14

5 Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal 2017: Udgangspunkt 2013: Bemærkninger moduler: 62 moduler: 63 moduler: 64 moduler: 61,2 c) Loyalitet: Gns alle udd: 76 udd: 71 c) Loyalitet: Gns alle udd: 76 udd: 72 c) Loyalitet: Gns alle udd: 76 udd: 72 c) Loyalitet: Gns alle udd: 76 udd: 70, De studerendes vurdering af de enkelte undervisere (fuldtidsuddannelserne ) Gns alle moduler: 78 moduler: 65 a) Undervisernes evne til at koble teori og praksis: 4,0 b) Undervisernes evne til at aktivere de studerende i undervisningen: 4,0 Gns alle moduler: 78 moduler: 66 a) Undervisernes evne til at koble teori og praksis: 4,0 b) Undervisernes evne til at aktivere de studerende i undervisningen: 4,0 Gns alle moduler: 78 moduler: 67 a) Undervisernes evne til at koble teori og praksis: 4,0 b) Undervisernes evne til at aktivere de studerende i undervisningen: 4,0 Gns alle moduler: 78 moduler: 64,6 a) Undervisernes evne til at koble teori og praksis: 4,0 b) Undervisernes evne til at aktivere de studerende i undervisningen. 4,0 Score fra erhvervsakademiets underviserevaluering på skalaen mellem 1-5. c) Undervisernes engagement: 4,3 c) Undervisernes engagement. 4,3 c) Undervisernes engagement: 4,3 c) Undervisernes engagement: 4, Andel nyoptagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår. a) Minimum gældende for alle uddannelser 65 % b) Samlet gennemsnit for alle uddannelser 83 % a) Minimum gældende for alle uddannelser 66 % b) Samlet gennemsnit for alle uddannelser 83 % a) Minimum gældende for alle uddannelser 67 % b) Samlet gennemsnit for alle uddannelser 83 % a) Minimum gældende for alle uddannelser 63 % b) Samlet gennemsnit for alle uddannelser 82,5 % Institutionen trækker og leverer data fra studieadministrativt system Side 5 af 14

6 Mål 2: Større relevans og øget gennemsigtighed Af akademiets kvalitetssystem fremgår det, at akademiet har fokus på, om de studerende gennem deres uddannelse erhverver kvalifikationer og kompetencer, som aftagerne har brug for. Det er både værdifuldt for samfundet og for den enkelte, at uddannelserne fører til enten job eller videreuddannelse. Akademiet har formuleret to indikatorer, der bidrager til, at uddannelserne er relevante og modsvarer arbejdsmarkedets behov: Praktikvirksomhedernes evaluering af de studerendes personlige og faglige kompetencer Dimittendernes ledighed Som det fremgår af milepælene nedenfor, vurderer praktikvirksomhederne allerede i dag de studerendes personlige og faglige kompetencer meget højt. Målsætninger er derfor, at fastholde den høje vurdering. Vedrørende ledigheden er der formuleret to måltal: En reduktion af den samlede ledighed for alle akademiets dimittender En reduktion af ledigheden på uddannelser/uddannelsesgrupper, der er dimensioneret i henhold til ministeriets dimensioneret. Målet er, at uddannelserne i 2015, 2016 og 2017 ikke har overledighed. Indikator Måltal 2015 Måltal 2016: Måltal 2017: Udgangspunkt 2013: Bemærkninger 2.1. Praktikvirksomhedernes evaluering af de a) Faglige kompetencer: 82 a) Faglige kompetencer: 82 a) Faglige kompetencer: 82 a) Faglige kompetencer: 82 studerendes/praktikanternes kompetencer: - Tilfredshed med praktikanternes personlige og faglige kompetencer. b) Personlige kompetencer: 84 b) Personlige kompetencer: 84 b) Personlige kompetencer: 84 b) Personlige kompetencer: Ledighed (Brutto) a) Maksimalt 10 % for EAAAs dimittender samlet b) 65 % af uddannelserne har mindre ledighed end landsgennemsnittet. a) Maksimalt 10 % for EAAAs dimittender samlet b) 70 % af uddannelserne har mindre ledighed end landsgennemsnittet. a) Maksimalt 10 % for EAAAs dimittender samlet b) 70 % af uddannelserne har mindre ledighed end landsgennemsnittet. a) 10 % (dimittendårgangen 2011) b) 57,8 % af uddannelserne har mindre ledighed end landsgennemsnittet. (dimittendårgangen 2011) Score fra erhvervsakademiets praktikevaluering af praktikvirksomhedernes tilfredshed på skalaen Opgørelserne af ledighed tager udgangspunkt i en årgang af dimittender i Danmarks Statistiks integrerede elevregister (ELEV) leveret af UFM iht. ledighedsberegningen til dimensioneringsmodel. Side 6 af 14

7 Mål 3: Bedre sammenhæng og samarbejde Det er centralt, at institutionerne samarbejder på tværs om forskning- og udviklingsprojekter for at fremme den bedst mulige forsknings- og udviklingsmæssige understøttelse af alle uddannelser. Samarbejdet på området skal også resultere i vækst og udvikling i virksomhederne, og Erhvervsakademi Aarhus har i denne forbindelse et særligt fokus på at bidrage til vækst og udvikling i de små og mellemstore virksomheder. Et smidigt og velfungerende uddannelsessystem kræver sammenhæng mellem de forskellige typer af ordinære uddannelser, så blindgyder undgås, og det er nemt at supplere en eksisterende uddannelse i forbindelse med videreuddannelse. Et sammenhængende uddannelsessystem fordrer, at der ikke foregår dobbeltuddannelse eller unødvendig studietidsforlængelse. Erhvervsakademi Aarhus deler ministerens målsætning om en Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet. Målsætningen omfatter både gode muligheder for at få fuld merit for fag på andre uddannelser og fjernelse af unødvendige blindgyder i uddannelsessystemet. Målsætningen omfatter bl.a. følgende opgaver: Sikring af, at de færdiguddannede på erhvervsakademiuddannelserne har gode videreuddannelsesmuligheder til bachelor/professionsbachelor Sikring af, at professionsbachelorerne har gode videreuddannelsesmuligheder til kandidat og/eller master. Erhvervsakademi Aarhus videngrundlag er baseret på tre typer af viden: Viden om centrale tendenser på uddannelsernes beskæftigelsesområder Viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde Viden fra ny forskning Alle tre typer af viden er rettet mod anvendelse i de erhverv og funktioner, som erhvervsakademiet uddanner til. Inden for Frascati-rammen vil akademiet fokusere på tre hovedopgaver: 1. Deltagelse i udviklingsprojekter, hvor eksisterende viden fra forskning eller praksis omsættes til nye eller væsentligt forbedrede produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 2. Sikring af, at den nyeste viden fra forskning og praksis indgår i akademiets uddannelser. 3. Formidling den nyeste viden til virksomhederne gennem efteruddannelsestilbud, konferencer, workshop og projekter. Det er værdifuldt for erhvervsakademiet, at studerende, medarbejdere og virksomheder indgår i projekterne. Akademiet har formuleret 4 indikatorer på dette område: Antal af virksomheder i konkret samarbejde og partnerskaber herunder antal virksomheder involveret i FoU-projekter inden for frascati-rammen Andel af undervisere, der er involveret i FoU-projekter inden for frascati-rammen Andel af studerende, der er inddraget i FoU-projekter inden for frascati-rammen Andelen af institutionens professionsbacheloruddannelser, som giver direkte adgang til mindst én kandidatuddannelse. Side 7 af 14

8 Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal 2017: Udgangspunkt 2013 Bemærkninger 3.1. Antal virksomheder i konkret I alt: 225 I alt: 250 I alt: 300 I alt: 205 Bilag 1: Opgørelsesmetode samarbejde og partnerskaber, herunder antal virksomheder Involveret i FoU: Involveret i FoU: Involveret i FoU: Involveret i FoU: 30 involveret i konkret FoU indenfor Frascati-rammen 3.2 Andel af undervisere som er involveret i FoU-aktiviteter indenfor Frascati-rammen 13 % 14 % 15 % 13 % FoU defineres som projekter indenfor Frascati-rammen Andel af fastansatte undervisere, der er involveret, hvor involveret er de, som har konkrete arbejdsopgaver i FoU-aktiviteter i form af projektleder eller projektmedarbejder Andel af studerende inddraget i FoU indenfor Frascati-rammen 5 % 7 % 9 % - FoU defineres som projekter indenfor Frascati-rammen Andel af fuldtidsstuderende pr. kalenderåret inddraget ud af kalenderårets dimittender, 3.4. Andelen af institutionens professionsbacheloruddannelser, som giver direkte adgang til mindst én kandidatuddannelse 50 % 60 % 70 % 37,5 % Inddraget i FoU defineres som deltagelse som en aktiv partner i et FoU projekt indenfor Frascati-rammen. Side 8 af 14

9 Mål 4: Styrket internationalisering Som en del af indsatsen for at styrke kvaliteten og relevansen i uddannelserne skal der satses strategisk på, at de studerende på de videregående uddannelser opnår fagligt relevante og efterspurgte internationale kompetencer. Erhvervsakademi Aarhus har siden etableringen haft internationalisering som et strategisk indsatsområde og udbyder i dag 18 uddannelser på engelsk. I august 2014 optog akademiet studerende fra 30 lande. På alle uddannelserne tilbydes de studerende mulighed for praktik eller studieophold i udlandet. Regeringen har i 2013 og 2014 redegjort for regeringens visioner og mål på dette område i to rapporter: Øget indsigt gennem globalt udsyn Danmark et attraktivt uddannelsesland Erhvervsakademi Aarhus er enige i de visioner og mål, som er beskrevet i disse to rapporter. Akademiet har formuleret 3 indikatorer for en styrket internationalisering. Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal 2017: Udgangspunkt 2013: 4.1. Andel af de Meritgivende Meritgivende Meritgivende Meritgivende studerende, der udenlandsophold: udenlandsophold: udenlandsophold: udenlandsophold: gennemfører et 18 % 20 % 22 % 9,5 % meritgivende ophold i udlandet, som en del af deres uddannelse 4.2 Andel af underviserne der gennemfører et undervisnings-, studieeller virksomhedsophold i udlandet 4.3. Antal udenlandske studerende på de internationale uddannelser Bemærkninger Beregnes på baggrund af opgørelse fra Danmarks Statistik leveret af UFM. a) andel i alt: 10 % a) andel i alt: 11 % a) andel i alt: 12 % a) andel i alt: 8 % Min. 10 dage eks. rejsedage henover 1 år á min 3 dage Defineres som: antal udenlandske studerende optaget på de internationale uddannelser hhv. vinter og sommeroptag på det pågældende kalenderår. Side 9 af 14

10 Mål 5: Øget social mobilitet flere talenter i spil Uddannelse er en væsentlig faktor for social mobilitet. Social mobilitet gavner den enkelte i form af flere muligheder og kommer samfundet til gavn ved større værdiskabelse og sammenhængskraft. Erhvervsakademi Aarhus tiltrækker allerede i dag mange studerende, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse (mønsterbrydere). En netop gennemført undersøgelse af de optagne studerende i august 2014 viser, at 40 % af de optagne studerende på akademiet er mønsterbrydere. Når akademiets uddannelser i så stor udstrækning er attraktive for unge, der kommer fra hjem uden en uddannelsestradition, skyldes det, at akademiets uddannelser er praksisnære, overskuelige og målrettet et job i erhvervslivet. Endvidere bidrager akademiets undervisningsform og den tætte kontakt mellem underviserne og de studerende til, at disse studerende føler sig hjemme på akademiet. Det er ikke akademiets mål at forøge andelen af mønsterbrydere yderligere, men vi ønsker at være attraktive for alle unge. Akademiet har formuleret to indsatsmål og et resultatmål på i forhold til Øget social mobilitet. Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal 2017: Udgangspunkt 2013 Bemærkninger 5.1 Kvalitative indsatser til fremme af social mobilitet, herunder mindskelse af frafald i denne målgruppe Udviklingsprojekt gennemføres og indsats- /handlingsplan udarbejdes Implementering af handlingsplan Implementering af handlingsplan - Udviklingsprojekt gennemføres i 2015, hvorefter indikatorer for 2016 og 2017 fastlægges. 5.2 Gennemførelse af studiestartsundersøgelse mhp at måle andelen af mønsterbryderstuderende på fuldtidsuddannelserne Gennemførelse af undersøgelse Gennemførelse af undersøgelse Undersøgelse gennemføres studiestart Indikatoren er gennemførelsen af undersøgelsen således vi har et grundlag til at vurdere vores indsatser for fastholdelse og dermed få flere talenter i spil. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år. 5.2 Andel af mønsterbrydere på fuldtidsuddannelserne Mønsterbryderstuderende defineres som de studerende, hvor forældre har et lavere uddannelsesniveau end de korte videregående uddannelser. Min. 30 % Min. 30 % Andel af optagne pr. september i studieåret. Hvis andelen kommer under 30% undersøges mulige årsager og evt. handlingsplan udarbejdes. Side 10 af 14

11 Mål 6: Innovation & entrepreneurship Erhvervsakademi Aarhus optog i august 2012 de første studerende på en ny PBA-uddannelse i innovation og entrepreneurship. Den 9. november 2012 indviede akademiet sit nye Center for Entrepreneurship. Innovation og entrepreneurship er og vil også i de kommende år være et væsentligt strategisk indsatsområde for akademiet. Akademiets studerende skal uddannes til ikke alene at få et job som lønmodtagere, men også til at skabe nye job. Vi vil uddanne innovative og entreprenante studerende og dimittender, der kan innovere i virksomhederne, og som har mod, kompetencer og energi til at starte egen virksomhed nu eller senere. Mere innovation betyder ikke mindre faglighed, men de to ting er derimod hinandens forudsætninger. Innovation opstår ofte, når fagligheden bringes i spil i løsningen af konkrete problemstillinger. Erhvervsakademi Aarhus vil således i endnu højere grad geare de studerende til at blive innovative og entreprenante. Det vil ske i samarbejde med akademiets virksomhedsnetværk og iværksættermiljøerne i Aarhus. Målet er at bidrage til, at Danmark bliver løsningernes land, og til at tanker og idéer kan omsættes i nye produkter, processer og virksomheder. I 2013 havde akademiet 178 studerende i alt på PBA uddannelsen i innovation og entrepreneurship og iværksætterlinjen på markedsføringsøkonomuddannelsen. Akademiet har i 2013 og 2014 haft fokus på at etablerer et solidt og bæredygtigt fagligt miljø inden for innovations- og entrepreneurship og på at tiltrække studerende til de to uddannelser, som har særligt fokus på dette område. I de tre kommende år, vil indsatsen være fokuseret på at udbrede innovations og entrepreneurship til alle akademiets uddannelser. Akademiet har valgt to indikatorer som mål for indsatsen på dette område. Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal2017: Udgangspunkt 2013: 6.1. Antal af studerende, der tager ETCS-givende fag og kurser inden for innovation og entrepreneurship 6.2. Antal studerende, der gennemgår et tværfagligt innovationsforløb under deres uddannelse (pr. år) Bemærkninger Forud for hvert år/semester defineres hvilke fag og kurser, som tæller med. Dette sker på baggrund af læringsmålene for fagene/kurserne/uddannelser. Et tværfagligt innovationsforløb er eksempelvis camps og FoU projektet Eksperter i teams. Side 11 af 14

12 Mål 7: Efter- og videreuddannelse Det er en afgørende forudsætning for et højt velstandsniveau, at arbejdsstyrken har gode og relevante kvalifikationer. For den enkelte vil det sikre beskæftigelse, højere løn og gode muligheder i tilværelsen. For virksomhederne vil det understøtte produktivitet, nytænkning og konkurrenceevne, og for samfundet vil det lægge et solidt fundament for en positiv udvikling For at understøtte vækst og produktion i Danmark er der med aftalen om Vækstplan DK afsat en pulje på 1 mia. kr. til at styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen rettet mod den private sektor. Der er afsat 355 mio. i perioden for at sikre, at flere faglærte får mulighed for at tage uddannelse på videregående niveau. Der skal ske en markant fornyelse og forbedring af videreuddannelsesmulighederne for faglærte, hvor der navnlig på det tekniske område i en årrække har været meget lav aktivitet Erhvervsakademi Aarhus er enige i regeringens og arbejdsmarkedets partners ambitioner på dette område og har derfor medtaget det som et af de frivillige indsatsområder i udviklingskontrakten. Der er formuleret to indikatorer i forhold til at forøge akademiets efteruddannelsesaktivitet på det videregående niveau. Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal2017: Udgangspunkt 2013: 7.1 Omfanget af aktivitet på institutionens udbud af studerende studerende studerende studerende efter- og videreuddannelsesaktiviteter (AU og Diplomuddannelser) 550 årselever 600 årselever 650 årselever 561 årselever 7.2 Aktiviteten på efter- og videreuddannelsesaktiviteter 300 studerende 450 studerende 600 studerende 175 studerende indenfor det tekniske område 50 årselever 75 årselever 100 årselever 30 årselever Bemærkninger Måltallene er fastsat på baggrund af, at akademiet forventer et fald i antallet af studerende på 6-ugers forløbene grundet et ændret regelsæt. Det tekniske område defineres som det område, som er omfattet VEU-forliget. Side 12 af 14

13 Mål 8: Erhvervsakademiet som udviklende og attraktiv arbejdsplads En forudsætning for at akademiet kan nå sine strategiske mål og målene i udviklingskontrakten er, at akademiet er en udviklende og attraktiv arbejdsplads. Akademiet har i 2013 fået en ny stillingsstruktur for underviserne, som skal sikre: et højt fagligt og pædagogisk niveau blandt underviserne bredde i undervisernes kvalifikationer i forhold til at varetage undervisningsopgaver på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse samt forsknings- og udviklingsaktiviteter systematisk udvikling af ny viden inden for erhvervet eller professionen gode karrieremuligheder for underviserne Som en del af aftalen kan de eksisterende undervisere vælge at blive lektorbedømt i forhold til den nye stillingsstruktur. Det er akademiets mål, at hovedparten af underviserne er lektorkvalificeret inden udgangen af For at nå dette mål, har akademiet i 2014 igangsat et omfattende uddannelsesforløb, der skal føre til en positiv lektorbedømmelse. For at sikre, at akademiet er en attraktiv arbejdsplads gennemføres der hvert 2. år en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, hvor medarbejdertilfredsheden sammenlignes med medarbejdertilfredsheden på tilsvarende institutioner og medarbejdertilfredsheden i den private sektor. Der er valgt to indikatorer inden for dette målområde. En indikator, der viser væksten i andelen af lektorkvalificerede og en indikator, der viser medarbejdertilfredshed. Medarbejdertilfredsheden er i dag meget høj sammenlignet med medarbejdertilfredsheden i det private erhvervsliv og medarbejdertilfredsheden på sammenlignelige institutioner. Målet er derfor at fastholde de høje medarbejdertilfredshed. Indikator Måltal 2015: Måltal 2016: Måltal 2017: Udgangspunkt 2013: 8.1. Andel af undervisere, der er lektorkvalificeret i henhold til den nye stillingstruktur 8.2. Medarbejdertilfredshed a) Arbejdsglæde: 75 b) Loyalitet: 80 Bemærkninger 40 % 50 % 60 % - Andel beregnes af fuldtidsansatte undervisere, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 762 af 26. juni 2013 om lektorkvalificering. - a) Arbejdsglæde: 75 b) Loyalitet: 80 a) Arbejdsglæde: 74 b) Loyalitet: 80 Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen gennemføres hvert andet år/i ulige årstal. Side 13 af 14

14 Bilag 1: Opgørelsesmetode for indikator 3.1. Konkret samarbejde/partnerskaber defineres som værende en registreret samarbejdskategori i erhvervsakademiets crm system. Samarbejdskategoierne er: 1) Advisory boards 2) Mentorer 3) EAAA undervisere i virksomhedspraktik 4) Innovation camps (fx hvor virksomheden er dommer / stiller en case) 5) Projektopgaver 6) Udviklingsprojekt InnoBooster (tidligere videnkupon) 7) Udviklingsprojekt praksisnær innovation 8) Udviklingsprojekt Frascati 9) Øvrige udviklingsprojekter 10) Praktiksamarbejde 11) Gæsteforelæsere i forbindelse med undervisning samt vores forums (lederforum mfl.) 12) Virksomhedsbesøg 13) Virksomheder der deltager i CompanyDays 14)Virksomheder der deltager IT-days 13) Andre samarbejder For at tælle med som et konkret samarbejde skal en virksomhed eller organisation være registreret med et aktivt samarbejde indenfor mindst 2 af kategorier dog med undtagelse af kategori 6-9.

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

Udviklingskontrakt for IBA 2015-2017

Udviklingskontrakt for IBA 2015-2017 Udviklingskontrakt for IBA 2015-2017 Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi Kolding Det er fastsat i 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA Københavns

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger] Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Udviklingskontrakt for EA Lillebælt 2015-2017

Udviklingskontrakt for EA Lillebælt 2015-2017 1 Udviklingskontrakt for EA Lillebælt 2015-2017 Formålet med udviklingskontrakten er at: Styrke kvalitetsudviklingen i de videregående Skabe en klar sammenhæng mellem de uddannelsespolitiske målsætninger

Læs mere

Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017

Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017 Strategi STRATEGI for FOR DANSKE Danske ERHVERVSAKADEMIER Erhvervsakademier 2015-2017 2015-2017 1 Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017 Erhvervsakademierne er med deres etablering i 2009 og frem

Læs mere

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings-

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

UCL s målkompleks 2015-17

UCL s målkompleks 2015-17 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s målkompleks 2015-17 Fælles retning, styrket sammenhæng, bedre koordinering, simplere opfølgning. UNIVERSITY COLLEGE Opsummering af formålet bag målkomplekset Det er ambitionen

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om godkendelse

Læs mere

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PwC s forretning er betinget af vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste i branchen. 2 PwC

Læs mere

STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI

STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI VIDEN VÆRDI TIL GØR STRATEGI 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI På Cphbusiness ønsker vi at skabe størst mulig værdi for erhvervslivet og samfundet. Viden er grundlaget

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012. Københavns Erhvervsakademi (KEA) Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter 2010-2012

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012. Københavns Erhvervsakademi (KEA) Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter 2010-2012 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 Københavns Erhvervsakademi (KEA) Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd]

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007 [CVU Sjælland og CVU Syd] [Der udfyldes ét samlet skema for institutionens målbare succeskriterier] [Her angives en sammenfatning

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Forskning, 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Notat Kommenteret høringsoversigt til lovforslag om ændring af lov om onshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks institut og om

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 27. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012

Erhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012 Erhvervsakademi Sjælland Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012 Erhvervsakademi Sjælland Vi udbyder 27 korte og mellemlange erhvervsrettede videregående uddannelser. Fuldtids-

Læs mere

Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet

Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K 26. august 2013 Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Danske

Læs mere

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-547/HME DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Aalborg som Danmarks bedste uddannelsesby. hvad gør Aalborg?

Aalborg som Danmarks bedste uddannelsesby. hvad gør Aalborg? Aalborg som Danmarks bedste uddannelsesby hvad gør Aalborg? NVF FORÅRSMØDE MARTS 2015 Uddannelsesstrategien 2012-14 Vision Aalborg skal være Danmarks bedste uddannelsesby Uddannelsesmiljøet skal være attraktivt

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4 Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere