OIO Enterprise Arkitektur
|
|
- Frode Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OIO Enterprise Arkitektur Introduktion til OIO Enterprise Arkitektur metoden (OIO ) Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige X1. Forretningsmæssige X2. Tekniske Strategi Forretning Teknik A1. relaterede udfordringer A3. metodegrundlag A5. Vision, mål og strategier B1. Forretningsobjekter B3. Forretningsservices B5. UseCases C1. Informationsarkitektur C3. Servicearkitektur A2. strategi A4. Projekt charter A6. It-principper B2. Lokationer/ organisation B4. Forretningsprocesser B6. Workflow C2. Applikationsarkitektur C4. Teknologiarkitektur Forandring E1. Migreringsstrategi E2. Migreringsplan E3. Konsekvensanalyse D1. Restriktioner D2. Muligheder D3. Principper og styring Y2. Budget- og ressourcestyring Y1. Driftssituation Y3. Y4. Lovmæssige bindinger Y5. Kontrakt og aftaleforhold Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Januar 2007
2 Om dette dokument Dette dokument giver et overblik over OIO metoden og de tanker der ligger bag den. OIO metoden er en pragmatisk tilgang til enterprise arkitektur, baseret på praktiske erfaringer såvel som på gennemprøvet teori. Dokumentet eksemplificerer anvendelser af OIO, og giver en kort oversigt over de trin OIO indeholder. Dokumentet er beregnet til beslutningstagere og it-arkitekter i det offentlige, der ønsker en hurtig indføring i hvad OIO er, og hvordan den kan anvendes. Der findes både online og i andre dokumenter mere detaljerede beskrivelser af de enkelte trin i metoden, af scenarier, af kompetenceprofiler, og andet der kan gavne når man konkret ønsker at anvende metoden. IT- og Telestyrelsen har søgt at udarbejde og præsentere en effektiv, pragmatisk enterprise arkitektur metode og ramme, baseret på både velafprøvet teori og praktisk erfaring. IT- og Telestyrelsen kan dog ikke påtage sig ansvar for resultatet af brug af OIO metoden og OIO Arkitekturguiden, hverken i eget brug eller brugt som fundament for ydelser udbudt til andre. Et vellykket udbytte af metoden/rammen kræver de rette kompetencer og ressourcer, projektledelse, osv. forhold der er udenfor metoden/rammen at sikre. Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Overblik over OIO Enterprise Arkitektur metoden Den røde tråd i OIO Eksempel: OIO brugt i infrastrukturkonsolidering OIO metodens aktiviteter og trin OIO strategiaktiviteten OIO forretningsaktiviteten OIO teknikaktiviteten OIO gap-analyseaktiviteten OIO forandringsaktiviteten Aktivitet X: Tekniske og forretningsmæssige Aktivitet Y: Principper og styring OIO introduktion - v1.doc Side 2 af 11 Januar 2007
3 1 Introduktion Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling udgav i oktober 2004 Arkitektur for digital forvaltning Håndbog om begreber, rammer og processer, også blot kaldet Håndbogen. Dette dokument beskrev hvordan den offentlige forvaltning mødes af nye krav og ønsker, der kræver en systematisk planlægning af brugen af it for at kunne opfyldes. Denne planlægning skal sammentænke nye forretningsmæssige behov med nuværende systemer og teknologier, samt med de muligheder ny teknologi tilbyder, og herudfra definere det fremtidige systemlandskab, og hvordan dette realiseres. En sådan ramme kaldes en enterprise arkitektur, ofte forkortet. Håndbogen skitserede en fremgangsmåde til at udvikle en sådan enterprise arkitektur, beskrev hvilke overvejelser man burde gøre sig i de enkelte trin, og gav eksempler på hvilke metoder man kunne benytte. Den overordnede reference-metode var den nedenfor afbildede. Figur 1: Håndbogens metode-ramme. Arbejdet med OIO Enterprise Arkitektur metoden har søgt at gøre denne ret generelle ramme mere operationel. Hver af de fem midterste, mørkeblå aktiviteter er blevet brudt ned i 3-6 trin, og disse er blevet systematisk beskrevet. For hver enkelt trin er beskrevet: Formål hvorfor gennemføres trinet, hvordan hjælper det til at realisere en enterprise arkitektur? Aktører hvem deltager typisk i at udføre arbejdet? Input på hvilket grundlag starter man (herunder hvilke output fra hvilke tidligere udførte trin man anvender)? Output hvad vil være produkterne udarbejdet i trinet? Metode (skitseret) hvordan vil en fremgangsmåde typisk være? Gode råd erfaringer der supplerer den korte beskrivelse af metoden. Eksempel der bringes for mange trin et eksempel til at lette forståelsen for hvad output bliver. Referencer til relevante dokumenter og skabeloner, links til dokumenter der kan give inspiration og uddybe den metode der benyttes i det enkelte trin. Herunder også referencer til tilsvarende metodetrin i andre rammeværk og metoder (idet der dog ikke nødvendigvis er en 1:1 overensstemmelse mellem OIO trin og andre metoders). OIO vil findes i en statisk og i en dynamisk version. Den statiske version består af en række dokumenter der omfatter introduktion til OIO, metodetrinbeskrivelser, scenarier og andet. Disse dokumenter kan downloades OIO introduktion - v1.doc Side 3 af 11 Januar 2007
4 og printes. Den dynamiske version er en interaktiv håndbog med links til andre ressourcer i og udenfor OIO portalen, hvorved den også løbende udbygges med nyt indhold og nye relationer. OIO arkitekturguiden kan bruges til forskellige formål, herunder: Gennemførelse af et it-projekt. Gennemførelse af et it-udbud. Konsolidering af arbejdsgange i forbindelse med strukturreformen. Konsolidering af informationsarkitekturen på enterprise niveau. Udarbejdelse af delvis enterprise arkitektur, fx konsolidering af infrastruktur. Udarbejdelse af en fuld enterprise arkitektur for en myndighed. Udarbejdelse af arkitektur for datainfrastruktur i en sektor, i multisektor eller fællesoffentligt. Udarbejdelse af arkitektur for fællesoffentlig infrastruktur. OIO sætter en ramme for, og vil være tæt integreret tæt med mere detaljerede OIO standarder og vejledninger, f.eks. OIO-kataloget over teknologistandarder, OIOXML datastandarder (Infrastrukturbasen), OIO web services, osv. 2 Overblik over OIO Enterprise Arkitektur metoden OIO er en nedbrydning af håndbogens ramme. Metoden med de enkelte trin indenfor hver aktivitet er afbildet nedenfor: Tekniske og forretningsmæssige X1. Forretningsmæssige X2. Tekniske Strategi Forretning Teknik A1. relaterede udfordringer A3. metodegrundlag A5. Vision, mål og strategier B1. Forretningsobjekter B3. Forretningsservices B5. UseCases C1. Informationsarkitektur C3. Servicearkitektur A2. strategi A4. Projekt charter A6. It-principper B2. Lokationer/ organisation B4. Forretningsprocesser B6. Workflow C2. Applikationsarkitektur C4. Teknologiarkitektur Forandring E1. Migreringsstrategi E2. Migreringsplan E3. Konsekvensanalyse D1. Restriktioner D2. Muligheder D3. Principper og styring Y1. Driftssituation Y2. Budget- og ressourcestyring Y3. Y4. Lovmæssige bindinger Y5. Kontrakt og aftaleforhold Figur 2: Håndbogens metode udvidet til OIO metoden (klikbar i den online version). OIO introduktion - v1.doc Side 4 af 11 Januar 2007
5 OIO metoden fokuserer på trinene indenfor de fem centrale aktiviteter (de der er markeret med blåviolet). Altså trinene A1-E3. Trinene X1-X2 samt Y1-Y5 indgår i et samspil med OIO metoden, og er ligeledes beskrevet. De vil dog normalt udføres af andre end de enterprise arkitektur-ansvarlige, med undtagelse af trin Y3, der er central for vedligeholdelse af arkitekturen. Om OIO metoden er der følgende vigtige punkter at bemærke sig: 1. Som også anført i håndbogen: Det en løbende, iterativ proces at udvikle og vedligeholde en Enterprise Arkitektur. 2. OIO er en metode, ikke et arkitekturrammeværk. Man kan for eksempel ikke sammenligne den med Zachman Framework, som er et rammeværk, ikke en metode. Output produceret efter OIO metoden kan naturligvis klassificeres efter OIO rammeværket, Zachman eller andre rammeværker. 3. De enkelte trin udføres ikke i en fastlagt rækkefølge. Nummereringen antyder én, der ofte kan være hensigtsmæssig (idet output fra nogle af trinene er input til andre). Men man kan for eksempel sagtens udføre B5 og B6 før man laver B1-B4. Ligeledes vil man ofte udføre dokumentationen af den nuværende arkitektur i trin C1-C4 i parallel med B-trinene, for så, når begge foreligger, designe den fremtidige teknik-arkitektur også i trin C1-C4. 4. Ligeledes kan man (og vil ofte) udføre flere trin i parallel for eksempel nuværende arkitektur delen af trin C1-C4 paralleliseres ofte. Selv hvor man ikke gør dette, vil man kunne opleve at et trin kan give anledning til tilbageløb, hvor man modificerer output fra tidligere trin. 5. Man udfører kun sjældent alle trin i OIO metoden, man tilpasser den efter behovet. Man kan eksempelvis vælge at fokusere på infrastruktur-konsolidering, hvor for eksempel dele af C1 og hele C4 så vil være centrale. Eller man kan for eksempel vælge at fokusere på proces-optimering, hvor så B3/B4 samt C2/C3 vil være nøgletrin at gennemføre. Kapitel 3 eksemplificerer hvordan OIO med fordel kan anvendes i et givet scenarium. Separat (i et dokument og online) beskrives andre hyppige scenarier. 6. Inden for hvert trin udfører man ligeledes ikke altid alle leverancer. For eksempel indeholder C1. Informationsarkitektur to hoveddele: C1.1 beskriver den logiske datamodel som en udvidelse og detaljering af B1 s forretningsobjektmodel. C1.2-3 beskriver lokationer og dataflows imellem fysiske databaser der implementer B1/C1.1. Man vil kunne lave disse to ret uafhængigt af hinanden, begge baseret på input fra B1. 7. Det er ikke et mål i sig selv at lave Enterprise Arkitektur arbejde. Heraf følger at man med fordel kan fokusere på de områder der med mindst nødvendig indsats giver de mest rigtige svar til hvordan teknologi skal anvendes til at opnå de ønskede forretningsmål. 8. arkitekten er en gennemgående aktør i alle trin. Ikke nødvendigvis som den drivende kræft i alle trin, men for at sikre konsistens på tværs, og identificere synergimuligheder hvor relevant. I tilfælde af inkonsistens mellem leverancer (eksempelvis at den foreslåede teknologiarkitektur ikke understøtter den fremtidige applikationsarkitektur) skal arkitekten søge at løse dette. Typisk vil man samle de arkitekter der har udarbejdet leverancerne, og se om ikke der kan afdækkes en brugbar løsning. Når man påbegynder et projekt, der sigter mod at etablere eller modificere en Enterprise Arkitektur, fastlægger man altså den specifikke brug af OIO metoden, sådan som punkt angiver. 3 Den røde tråd i OIO OIO metoden er en ramme, der altid vil skulle tilpasses den enkelte organisations behov, og under brug af det allerede eksisterende i forretningen og i informations-teknologianvendelsen. OIO s vigtigste mål er at sikre at teknologi-beslutninger og teknologi-projekter er solidt forankrede i forretningens mål og strategier, og hjælper til at gennemføre disse. OIO skal kort sagt kunne bruges til at prioritere og retfærdiggøre alle større teknologiinvesteringer og aktiviteter som en organisation foretager. Den røde tråd i OIO metoden er altså at sikre broen mellem forretning og informations-teknologi. Nedenfor er anført et eksempel på hvordan dette kan gribes an i en konkret situation. OIO introduktion - v1.doc Side 5 af 11 Januar 2007
6 3.1 Eksempel: OIO brugt i infrastrukturkonsolidering Scenarium: To eller flere organisationer skal slås sammen, og forskellige infrastrukturer konsolideres. I dette scenarium er fokus på at sikre at den basale infrastruktur hurtigt etableres, så den kan levere de mest essentielle services og samtidig kunne understøtte fremtidige applikationer og services, uden disse dog endnu er defineret helt præcist. OIO kan i dette scenarium med fordel anvendes som beskrevet nedenfor (hvor røde pile angiver at der defineres fremtidige arkitekturer for det område hvor pilen ender, blå at der dokumenteres nuværende arkitekturer for hvor pilen ender, og stiplede linier at trinet kun i et vist omfang udføres): Strategi Forretning Teknik A1. relaterede udfordringer A3. metodegrundlag A5. Vision, mål og strategier B1. Forretningsobjekter B3. Forretningsservices B5. UseCases C1. Informationsarkitektur C3. Servicearkitektur A2. strategi A4. Projekt charter A6. It-principper B2. Lokationer/ organisation B4. Forretningsprocesser B6. Workflow C2. Applikationsarkitektur C4. Teknologiarkitektur Forandring E1. Migrationsstrategi E2. Migrationsplan E3. Konsekvensanalyse D1. Restriktioner D2. Muligheder D3. Nuværende arkitektur Fremtidige arkitektur Figur 3: OIO brugt i infrastrukturkonsolidering. Man vil starte med i A3 at præcisere OIO metodetillempningen, sådan som her skitseret, men med mere detalje i hvilke output de enkelte trin leverer. Dette inkluderes i et projekt-charter i A4, hvor projektaktiviteter, tidsfrister og ansvarlige for de enkelte trin fastlægges. Herefter starter det egentlige projekt, og man bemærker at der tilsigtes og kan opnås en stor grad af parallelitet, for at fremskynde infrastrukturkonsolideringen: På tekniksiden vil man straks gå i gang med at få dokumenteret den nuværende arkitektur (blå pile) og selv her kan man dokumentere den nuværende applikations-, service-, og teknologi-arkitektur i parallel. Teknologiarkitekturen (C4) vil man give størst fokus, men det er nødvendigt at have et vist overblik over hvilke teknologi-krav de nuværende applikationer (C2) og services (C3) stiller til den underliggende infrastruktur, for at kunne imødekomme disse i den kommende. På strategi/forretningssiden vil man i et vist omfang sikre at forretningens mål og strategier dokumenteres så de er i mente, og ligeledes i et vist omfang få beskrevet hvilke forretningsservices der fremover skal kunne leveres (B3). Disse kan med en vis fordel uddybes med udvalgte Use Cases (B5) og workflows (B6), om end disse to trin ikke bør fylde meget. Vigtigst i forretningsaktiviteten er at få defineret hvilke fremtidige lokationer/organisationsstrukturer (B2) den kommende organisation vil få, og som den kommende infrastruktur derfor skal kunne understøtte. Når den nuværende teknik-arkitektur og den fremtidige forretningsarkitektur begge er dokumenterede, går arbejdet med at designe den fremtidige infrastruktur i gang: Man vil i et vist omfang skitsere hvilke fremtidige applikationer (C2) og fremtidige services (C3) der skal kunne understøttes af en infrastruktur. Dette ikke for at definere disse i stor detalje (funktionalitet, præcise valg af softwarepakker, dataudvekslingsformater, etc.), men kun for at sikre at man kender OIO introduktion - v1.doc Side 6 af 11 Januar 2007
7 fremtidige applikationers og services forventninger til den fremtidige infrastruktur netværksstruktur, osv. udviklingsmiljøer, Herefter defineres den fremtidige teknologiarkitektur (C4) netværk, operativsystemer på klienter og servere, infrastrukturtjenester såsom mail, intra/extranet og portalteknologier, databaseteknologier, udviklingsmiljøer, osv. Denne defineres ret grundigt, med præcise specifikationer af infrastrukturtopologier og valg af teknologier og teknologi-standarder for de enkelte noder (byggeblokke) i topologierne. Det vil også være meget relevant at specificere system management- og sikkerhedsaspekter af infrastrukturen. Projektet fortsætter nu med en gap analyse (D3) der holder den nuværende teknologiarkitektur op imod den fremtidige, og på baggrund af dette definerer en migreringsstrategi (E1) og efterfølgende en detaljeret migreringsplan (E2), der beskriver migreringsprojekter og deres sammenhænge, og estimerer ressourceforbrug. Denne kan med fordel komplementeres af en konsekvensanalyse (E3), der blandt andet identificerer organisatoriske aspekter ved migreringsplanen der skal tages højde for, også selv om de ikke er en del af implementeringen af teknikken. 4 OIO metodens aktiviteter og trin Hver enkelt blåviolet kasse betegner en aktivitet. Inden for hver kasse er der flere trin, og hver enkelt trin kan føre til forskellige leverancer, også kaldet OIO produkter. En oversigt over mulige OIO aktiviteter og trin gives nedenfor. 4.1 OIO strategiaktiviteten Strategiaktivitetens mål er at sikre at enterprise arkitekturen forankres i forretningens behov. Strategi A1. relaterede udfordringer A3. metodegrundlag A5. Vision, mål og strategier A2. strategi A4. Projekt charter A6. It-principper Figur 4: OIO metoden Strategi. De grå trin er opstartsaktiviteter, der udføres for at etablere grundlaget for OIO arbejdet. A1 afdækker hvilke udfordringer problemer og muligheder OIO skal adressere. A2 adresserer allerede fra starten af et projekt hvordan arkitekturen kan realiseres i den givne organisation, og påbegynder mobiliseringen af en struktur. A3 tillemper den generelle OIO metode til organisationens behov i et konkret enterprise arkitekturforløb. Dvs. definerer hvilke trin der skal udelades, og konkretiserer indholdet af de trin der udføres. A4 opstiller så projekters rammer, med input fra A1-A3. Dette bliver en projekthåndbog for projektets deltagere. Trin A1-A4 sætter altså rammerne for OIO projektet, og de følgende trin fastlægger de strategiske rammer for fortsættelsen: A5 sammenfatter organisationens forretningsmæssige vision, mål og strategier, og udleder derfra kritiske succesfaktorer. Også analyser af interessentforhold og af organisationens stærke og svage sider, muligheder og trusler, vil ofte indgå her. OIO introduktion - v1.doc Side 7 af 11 Januar 2007
8 A6 definer de it-principper som organisationen bekender sig til, og som sætter retningslinierne for teknologivalg senere. 4.2 OIO forretningsaktiviteten Forretnings-aktivitetens mål er at få forretningen og her primært den fremtidige defineret i operationelle termer, som et skridt på vejen mod at sikre at it-brugen optimeres til at understøtte operationen. Forretning B1. Forretningsobjekter B3. Forretningsservices B5. UseCases B2. Lokationer/ organisation B4. Forretningsprocesser B6. Workflow Figur 5: OIO metoden Forretning. De enkelte trin kan udføres i forskellig rækkefølge, herunder også i parallel: B1 identificerer de begreber eller forretningsmæssige objekter der anvendes af forretningssiden i organisationen såsom: borger, henvendelse, areal, bygning etc. B2 beskriver de organisationsenheder og/eller lokationstyper der har behov for strategisk it understøttelse for bedre at kunne udføre deres arbejde og dermed realisere forretningens mål. B3 beskriver de forretningsmæssige services som organisationen tilbyder sin omverden firmaer, kunder, etc. borgere, B4 beskriver de processer man arbejder efter i organisationen. Der vil være nogle hovedprocesser der resulterer i levering af organisationens forretningsservices, og nogle støtteprocesser for disse. B5 beskriver Use Cases altså hvilke opgaver hvilke aktører løser hvordan. Fokus er på hvad der udføres, ikke hvordan. B6 konkretiserer B5 ved at beskrive mere operationelt hvordan de enkelte opgaver løses. 4.3 OIO teknikaktiviteten Teknik-aktivitetens mål er at sikre at den nuværende teknik-arkitektur dokumenteres, og at den fremtidige (3-5 år ud i fremtiden) arkitektur bliver defineret. Både den nuværende og den fremtidige arkitektur defineres indenfor fire områder: Teknik C1. Informationsarkitektur C3. Servicearkitektur C2. Applikationsarkitektur C4. Teknologiarkitektur Figur 6: OIO metoden Teknik. De enkelte trin er: OIO introduktion - v1.doc Side 8 af 11 Januar 2007
9 C1 dokumenterer den nuværende, og designer den fremtidige informationsarkitektur. Begge omfatter logiske datamodeller og fysiske database strukturer og data distributionsskemaer. C2 dokumenterer den nuværende, og designer den fremtidige applikationsarkitektur. Fokus er på at få beskrevet applikations- og integrationslandskabet, herunder funktionalitet af de enkelte applikationer, og på hvilke integrationer der er/skal foretages. C2 beskriver også hvordan applikationerne bruges, og hvilke informationer de genererer og bruger men derimod ikke hvordan applikationerne konstrueres. C3 komplementerer C2, idet den kigger ind i maven på de enkelte applikationer, med det mål at søge at gøre dem komponentopdelte, og at identificere services der med fordel kan gøres fælles for flere applikationer, og implementeres som web services. C4 dokumenterer den nuværende, og designer den fremtidige teknologiarkitektur der underliggende understøtter applikationer og data. Dette omfatter både selve infrastrukturen (såsom klienter, servere og netværk) og management af denne (systems management, sikkerhed). 4.4 OIO gap-analyseaktiviteten -aktivitetens mål er at sikre at forskellen mellem den nuværende og den ønskede it arkitektur analyseres, således at et solidt grundlag for en migrationsplan tilvejebringes. D1. Restriktioner D2. Muligheder D3. De enkelte trin er: Figur 7: OIO metoden. D1 giver en oversigt over restriktioner, der skal tages højde for i en migrationsplan. D2 afdækker muligheder (projektforslag) der gavner virksomheden forretningsmæssigt, teknisk eller økonomisk. D3 analyserer forskellene mellem den nuværende og den fremtidige arkitektur, som et grundlag for at lave en migrationsplan. 4.5 OIO forandringsaktiviteten Forandrings-aktivitetens mål er at sikre at den fremtidige Entreprise Arkitektur realiseres. OIO introduktion - v1.doc Side 9 af 11 Januar 2007
10 Forandring E1. Migreringsstrategi E2. Migreringsplan E3. Konsekvensanalyse De enkelte trin er: Figur 8: OIO metoden Forandring. E1 tilvejebringer overordnede retningslinier for hvordan en migrering til det ønskede fremtidige itlandskab kan realiseres. E2 realiserer disse til en konkret plan, der identificerer og i en vis detaljeringsgrad beskriver større it projekter de næste 3-5 år. E3 identificerer de konsekvenser de foreslåede migreringsprojekter kan have, ikke mindst hvordan de kan påvirke medarbejdere og brugere, og foreslå hvordan man kan mindske negative påvirkninger. 4.6 Aktivitet X: Tekniske og forretningsmæssige X-aktiviteten indeholder trin der berører behøver) at tage højde for. det vil sige muligheder som organisationen kan (men ikke Tekniske og forretningsmæssige X1. Forretningsmæssige X2. Tekniske De enkelte trin er: Figur 9: OIO metoden Tekniske og forretningsmæssige. X1 giver input i form af et overblik over hvilke forretningsmæssige tendenser der bør overvejes tænkt ind i enterprise arkitekturen. X1 giver input i form af et overblik over hvilke tekniske tendenser der bør overvejes tænkt ind i enterprise arkitekturen. 4.7 Aktivitet Y: Principper og styring Y- aktiviteten indeholder trin der berører alle de styringsmekanismer der er og givne rammer der er, omkring lovmæssige og kontraktuelle forhold, og omkring budget- og driftsstyring. Principper og styring Y1. Driftssituation Y2. Budget- og ressourcestyring Y3. Y4. Lovmæssige bindinger Y5. Kontrakt og aftaleforhold Figur 10: OIO metoden Principper og styring. De enkelte trin er: OIO introduktion - v1.doc Side 10 af 11 Januar 2007
11 Y1 indeholder de aktiviteter der holder den løbende drift af it-systemerne i gang. Dokumentationen herfra omfatter driftsmanualer, procedurer for at håndtere it-brugerhenvendelser og lignende. Y2 beskæftiger sig med styring af ressourcer og budgetter der blandt andet skal sikre at enterprise arkitekturen implementeres. Y3 er central i -sammenhæng, idet den etablerer en struktur og processer, der kan sikre at enterprise arkitekturen holdes levende og løbende opdateres, kommunikeres og anvendes. Y4 giver et overblik over de lovmæssige bindinger der skal tænkes ind i enterprise arkitekturen. Y5 giver et overblik over de kontraktmæssige forpligtigelser der kan påvirke planen for realiseringen af enterprise arkitekturen. OIO introduktion - v1.doc Side 11 af 11 Januar 2007
OIO Enterprise Arkitektur
OIO Enterprise Arkitektur OIO relateret til andre metoder og rammeværk Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige X1. Forretningsmæssige X2. Tekniske Strategi Forretning Teknik A1. relaterede udfordringer
Læs mereOIO Enterprise Arkitektur
OIO Enterprise Arkitektur FAQ Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag
Læs mereOIO Enterprise Arkitektur
OIO Enterprise Arkitektur OIO EA scenarier Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3.
Læs mereOIO Enterprise Arkitektur
OIO Enterprise Arkitektur OIO EA roller Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag
Læs mereOIO Enterprise Arkitektur
OIO Enterprise Arkitektur De enkelte trin i OIO Enterprise Arkitektur metoden (OIO EA) Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning
Læs mereFDA Retningslinjer for arkitekturdokumentation. Marts 2019
FDA Retningslinjer for arkitekturdokumentation Marts 2019 Baggrund og ophæng 2 Principper & Regler STYRING STRATEGI JURA SIKKERHED OPGAVER INFORMATION APPLIKATION INFRASTRUKTUR Princip 1: Arkitektur styres
Læs mereDANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING
DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING Practitioneruddannelsen System Arkitekt Practitioner Kompetencebeskrivelse Version 2018.02.08 DANSK IT www.dit.dk/ark Copyright All Rights Reserved DANSK IT ARKITEKTUR
Læs mereBILAG 2: COWI DISPOSITION
MARTS 2014 KL BILAG 2: COWI DISPOSITION (BILAG TIL DAGSORDENSPUNKT 5: OPERATIONALISERING AF FORSLAG VEDRØRENDE EN RESULTATORIENTERET FORRETNINGSARKITEKTUR PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET). ADRESSE COWI A/S Parallelvej
Læs mereDen fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018
1 Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018 AGENDA RUNDT OM FDA RAMMEARKITEKTUR Strategi og styring Indhold og metode Anvendelse og værdi Status og næste
Læs mereFra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard
FDA2018 2 Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen 2018 v Michael Bang Kjeldgaard Agenda Strategi Begreber Indhold Anvendelse Styring 3 4 FDA Rammearkitekturs rolle Understøtte fælles forretningsmål
Læs mereSystem Arkitekt Practitioner
System Arkitekt Practitioner Kompetencebeskrivelsee DISAC Danish IT Society s Architectural Certification DANSK IT 2012 1 IT arkitekt Practitioner System Arkitekt Denne certificering repræsenterer det
Læs mereEA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:
Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereOIO Enterprise Arkitektur. Michael Bang Kjeldgaard Lars Wilkens Henriksen Jens Peter Koch / Emil Broholm
OIO Enterprise Arkitektur Aalborg 29. oktober 2007 Århus 30. oktober 2007 København 5. november 2007 Odense 5. november 2007 Michael Bang Kjeldgaard Lars Wilkens Henriksen Jens Peter Koch / Emil Broholm
Læs mereKURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB
KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål
Læs mereVejledning til proces for design af gevinstdiagram
Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER
Læs mereHassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND
Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin
Læs mereDANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING
DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING It-arkitektuddannelsen Foundation Kompetencebeskrivelse Version 2019.02.08 DANSK IT www.dit.dk/ark Copyright All Rights Reserved DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING DANSK
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Læs mereIT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og
Læs mereInformationsforvaltning i det offentlige
Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Læs mereDANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING
DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING It-arkitektuddannelsen Foundation Kompetencebeskrivelse Version 2018.03.23 DANSK IT www.dit.dk/ark Copyright All Rights Reserved DANSK IT ARKITEKTUR CERTIFICERING DANSK
Læs mereDen Digitale Landevej - Arkitekturprodukt
Indhold 1 A5 Vision, mål og strategier... 2 1.1 Vision... 2 1.2 Mål... 3 1.3 Strategier... 4 1 Produkt Perspektiv Strategi Produkt A5 Vision, mål og strategier Dato 2016-09-27 Forfatter Version 0.9 Status
Læs mereFDA retningslinjer for formidling og dokumentation af arkitektur September v Michael Bang Kjeldgaard
1 FDA retningslinjer for formidling og dokumentation af arkitektur September 2018 v Michael Bang Kjeldgaard Agenda Baggrund Begreber Perspektiver Arkitekturreol Arkitekturprodukter Modelsprog Byggeblokke
Læs mereInitiativ 8.1 Handlingsplan for: 7.2 Afprøvning af fælles standarder for sikker information
Initiativ 8.1 Handlingsplan for: for sikker information Indholdsfortegnelse Initiativ 8.1 Handlingsplan for: for sikker information... 1 Bemærkninger til indstilling fra review-rapport... 2 Handlingsplan
Læs mereIt-principper. Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune
It-principper Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune Indledning It-principperne er grundstenene for it-arkitekturen i Sønderborg Kommune. Principperne skal bidrage til, at vi
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE 10.OKT. 2014 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - en arkitektur for den kommunale digitalisering - v/ Peter Thrane,
Læs mereKoncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele
LEVERANCE 2.1 Koncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele Konceptet beskriver, hvordan koden forvaltes, og hvordan
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd
Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen
Læs mereENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT
(EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT AGENDA HVAD SKAL VI IGENNEM? FØR FROKOST Hvad er Enterprise Architecture (EA) Baggrunden for EA EA Rammeværk(er), den danske vinkel EFTER FROKOST Gennemgang af
Læs mereRoadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0
Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et
Læs mereGLOBETEAM. SOA Seminar 19.06.2007
SOA Seminar 19.06.2007 Agenda Kl. 08.30 09.00 Registrering og morgenmad Kl. 09.00 09.15 Velkomst Kl. 09.15 09.30 Indledning Kl. 09.30 10.30 Hvad er SOA og hvad er Enterprise Arkitektur? Kl. 10.30 10.45
Læs mereIt-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009
It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk
Læs mereErhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.
Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereBilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer)
Klik her for at angive tekst. Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Krav og vejledning til
Læs mereArtikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.
Læs mereIndstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet
for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring
Læs mereSystematisk Innovation med Enterprise Arkitektur
Systematisk Innovation med Enterprise September 2010 version 1.2 Allan Bo Rasmussen Partner, EA Fellows allan@eafellows.com EA Fellows Enterprise Architecture Professionals En tur i helikopteren Privatliv
Læs mereNasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen
Nasjonal arkitektur Danske erfaringer difi.no/arkitektur 31.08.16 Klaus Vilstrup Pedersen Arkitektur Guide (DK) http//arkitekturguiden.digitaliser.dk/ Rammeværk OIO-EA / EIF-EIRA Tjeklister til brug i
Læs mereFormidling og dokumentation af arkitektur. FDA konferencen, September 2019
Formidling og dokumentation af arkitektur FDA konferencen, September 2019 Retningslinjer og vejledninger ift dokumentation 2 Arkitekturudarbejdelse Metode og dokumentation Hvad skal vi lave og hvorfor?
Læs mereRetningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017
Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...
Læs mereVejledningen til proces for design af fremtidsmodellen
Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE
Læs mereIntroduktion. Jan Brown Maj, 2010
Jan Brown Maj, 2010 Introduktion OIOXML har eksisteret som det centrale datastandardiseringsparadigme siden 2002. Til OIOXML-konceptet er der et regelsæt betegnet OIO Navngivnings- og Deignregler (NDR),
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereDigital Post 2020 Arkitektur i infrastrukturen
FDA2018 Digital Post 2020 Arkitektur i infrastrukturen Thomas Pedersen Digitaliseringsstyrelsen, CIU thope@digst.dk FDA Konference, 23. april 2018 Digital Dagsorden: Post 2020 Arkitektur i infrastrukturen
Læs mereProces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)
Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...
Læs mereBranchemodeller Detaljerede procesmodeller for
Branchemodeller Detaljerede procesmodeller for A-kasser Kommunal forvaltning Entreprenører Produktionsvirksomhed Fagforbund Rådgivning Skadesforsikring Webshop HVAD ER EN PROCESMODEL (DEL 1)? Leverandør
Læs mereERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste vidensog udviklingsklub.
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT
(EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT EFTER FROKOST Del 2 - EA Use case Når forretningen driver teknikken. EA USE CASE Dansk produktionsvirksomhed Producerer og sælger elektronikkomponenter til Droner
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 10.6.2014 De 5 digitaliseringsmål
Læs mereIT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007
IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med
Læs mereKunsten at få succes med CRM
Kunsten at få succes med CRM Kunden i centrum Den succesfulde CRM-implementering 30 20 Den største fejl, virksomheder kan gøre, når de skal vælge CRMsystem, er at bruge al tiden på at evaluere leverandører
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereKommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd
Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop
Læs mereLEVERANCE 1.3. Model for kvalitetssikring
LEVERANCE 1.3 Model for kvalitetssikring Udarbejdelse af kvalitetssikringsmodel, krav til open source kode og dokumentation og godkendelsesprocedurer m.v. Samt fokus på understøttelse af CE-mærkning. 1
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereFESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø
FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har
Læs mereF remtidens Digital Post
F remtidens Digital Post Kommunale input til videreudvikling af Digital Post Anvendelse af Digital Post er en central del af udviklingen af den offentlige service. Derfor er det vigtigt, at kravene til
Læs mereStyregruppen for data og arkitektur. Reviewrapport for: Referencearkitektur for deling af data og dokumenter (RAD)
Styregruppen for data og arkitektur Reviewrapport for: data og dokumenter (RAD) Indhold Arkitekturreview (scopereview) af referencearkitektur for deling af data og dokumenter 2 Reviewgrundlag 2 Projektresume
Læs merePå vej mod internationalt orienterede datastandarder
FDA2018 På vej mod internationalt orienterede datastandarder Dan Bjørneboe, KL Peter Bruhn Andersen, Digitaliseringsstyrelsen 1 OPDATERING OIO OIO-OPDATERING FDA 23. april 2018 DAGSORDEN/EMNER OIO OPDATERING
Læs mereScope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt
Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets
Læs mereKrav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud
Klik her for at angive tekst. Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud I forbindelse med det forestående monopolbrud udarbejder KOMBIT i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin drejebog,
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereBilag 10 - Forslag til struktur og principper (metamodel) for en forretningsdomænemodel
Bilag 10 Punkt 11.3 Bilag 10 - Forslag til struktur og principper (metamodel) for en forretningsdomænemodel Viden om forretningsdomænerne sikrer en solid forståelse af forretningens problemstillinger,
Læs mereElektronisk samhandling i dansk offentlig sektor
Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor v. Michael Bang Kjeldgaard IT- og Telestyrelsen Oslo 11. september 2008 Lessons learned Velfungerende ramme for koordinering Tilgang der matcher modenhedsniveau
Læs mereSTRATEGI FOR CONSUMERISATION AF VIRKSOMHEDENS IT SKAL AFGØRES UD FRA FORRETNINGSVÆRDI OG ORGANISATIONENS PARATHED
IT I PRAKSIS 2012 STRATEGI FOR CONSUMERISATION AF VIRKSOMHEDENS IT SKAL AFGØRES UD FRA FORRETNINGSVÆRDI OG ORGANISATIONENS PARATHED Anvendelse af it i virksomheden bestemmes ikke længere primært af virksomhedens
Læs mereBUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING
BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING Business casen er rygraden i ethvert forretningsprojekt. Om det handler om at købe et nyt IT system, en virksomhed eller om at outsource dele af sin IT-drift, ja, så
Læs mereVejledning i etablering af forretningsoverblik. Januar 2018
Vejledning i etablering af forretningsoverblik Januar 2018 Indhold 1. Forretningsoverblikket 4 1.1 De interne forhold og interessenter 4 1.2 De eksterne forhold og interessenter 5 2. Kortlægning af processer
Læs mereIntroduktion til projekter
Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi
Læs mereReferencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen
Referencedatamodelprojektet Overblik over DDV Governance-modellen Version 1.0 23. oktober 2012 ISBN: --- Titel: Udgiver: Overblik over DDV Governance-modellen DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg
Læs mereEffektivitet og kvalitet i projekteksekvering
Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i
Læs mereHvem er målgruppen for disse dokumenter. Hvilke forudsætninger skal læseren have?
Kommenteringsskema 15. januar 2018 Sekretariatet for Initiativ 8.1. BEMÆRK: Alle indsendte kommentarer offentliggøres (på arkitektur.digst.dk). Såfremt du ikke ønsker en kommentar offentliggjort, bedes
Læs mereStrategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang
Læs mereOIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.
1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig
Læs mereFORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK
FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper
Læs mereKom i gang med E-handel
Vertica 2015 DI Handels e-handelsworkshop Kom i gang med E-handel Indledning Et e-handelsprojekt er for mange virksomheder et stort skridt, som kan medføre store positive ændringer i kundeadfærd, oplevelsen
Læs mereIt- og digitaliseringsstrategi. Sønderborg Kommune
It- og digitaliseringsstrategi Sønderborg Kommune 2017-2020 Indhold Baggrund 3 Rammerne 3 Mål og Tema 3 Hvordan arbejder vi med målsætningen? 4 Illustration af elementerne i it- og digitaliseringsstrategien
Læs mereBUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")
1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef
Læs mereIT- og Arkitekturkonferencen 2009
DIAS 1 IT- og Arkitekturkonferencen 2009 Rolf Sørensen, KMD A/S KORT OM KMD DIAS 2 _ Full it service provider - It til hele værdikæden: _Strategisk sparring, projektbeskrivelse og -ledelse, implementering,
Læs mereBilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb
Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse
Læs mereFælles Digital Arkitektur
1 Fælles Digital Arkitektur KL - Arkitekturrådet 17. maj 2017 AGENDA Hvidbog Standarder Review-model Rammearkitektur 2 STATUS HVIDBOG Udkastet til hvidbogen har været udsendt i offentlig kommentering i
Læs mereSOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006
SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 19. september 2006 Agenda Udfordringer overvejelser om SOA Visionen driver
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereSmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0
SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med
Læs mereIntroduktion til processer
Introduktion til processer Traditionel virksomhedsopfattelse 1 Traditionel organisation Hierarkisk opbygning Baseret på ledelsesansvar Aktiviteter forløber ofte med skift mellem afdelinger og med hyppige
Læs mereIMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet
IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT Implementering af monopolbruddet Version 0.8, marts 2015 Indledning KOMBIT har udviklet en implementeringsmodel for at understøtte kommunernes succesfulde implementering
Læs mereStream B: Governance, Risk & Compliance Dokumentation af kontroller. September 2012, Arne Joensen
Stream B: Governance, Risk & Compliance Dokumentation af kontroller September 2012, Arne Joensen Overvejelser omkring kontroller og compliance GRCsystemer Udgangspunkt Dokumentation og overblik Hvilke
Læs mereLeverancebeskrivelse - Bilag 1
Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service Juli 2008 Dato: 17-07-2008 Kontor: Udviklingsenhed J.nr.: I4148 Sagsbeh.: CHS Fil-navn: Leverancebeskrivelse bilag
Læs mereFokus fremadrettet. Strategi for udvikling og udbredelse af rammearkitekturen Arkitekturrådets reviderede kommunikationsstrategi
Sammenhængende, fremtidssikret og effektivt it udviklet på et flerleverandørmarked Fokus fremadrettet Strategi for udvikling og udbredelse af rammearkitekturen Arkitekturrådets reviderede kommunikationsstrategi
Læs mereStatement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase
Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase Version 1.0 Status: Endelig Side: 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Målsætninger og afgrænsninger (scope)... 4 1.1 Målsætninger for projektet...
Læs mereKontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet. Bilag 12 - Ændringshåndtering
Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet Bilag 12 - Ændringshåndtering 12.05.2016 Version 1.0 [Vejledning til tilbudsgiver: Bilaget er i sin helhed at betragte som et mindstekrav
Læs mereRollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel
Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...
Læs mereDigital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh
Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Det Blå Gymnasium, Tønder Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Informations Teknologi
Læs mereIndholdsfortegnelse 2. ITIL Foundation 4 Indhold 4 Forudsætninger 4 Undervisning 4
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 ITIL Foundation 4 Indhold 4 Forudsætninger 4 Undervisning 4 ServiceNow Fundamentals (tidl. System Administrator) 7 Indhold 7 Forudsætninger 7 Undervisning 7 Pris
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereData og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet
R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse
Læs mere