OIO Enterprise Arkitektur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OIO Enterprise Arkitektur"

Transkript

1 OIO Enterprise Arkitektur Introduktion til OIO Enterprise Arkitektur metoden (OIO ) Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige X1. Forretningsmæssige X2. Tekniske Strategi Forretning Teknik A1. relaterede udfordringer A3. metodegrundlag A5. Vision, mål og strategier B1. Forretningsobjekter B3. Forretningsservices B5. UseCases C1. Informationsarkitektur C3. Servicearkitektur A2. strategi A4. Projekt charter A6. It-principper B2. Lokationer/ organisation B4. Forretningsprocesser B6. Workflow C2. Applikationsarkitektur C4. Teknologiarkitektur Forandring E1. Migreringsstrategi E2. Migreringsplan E3. Konsekvensanalyse D1. Restriktioner D2. Muligheder D3. Principper og styring Y2. Budget- og ressourcestyring Y1. Driftssituation Y3. Y4. Lovmæssige bindinger Y5. Kontrakt og aftaleforhold Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Januar 2007

2 Om dette dokument Dette dokument giver et overblik over OIO metoden og de tanker der ligger bag den. OIO metoden er en pragmatisk tilgang til enterprise arkitektur, baseret på praktiske erfaringer såvel som på gennemprøvet teori. Dokumentet eksemplificerer anvendelser af OIO, og giver en kort oversigt over de trin OIO indeholder. Dokumentet er beregnet til beslutningstagere og it-arkitekter i det offentlige, der ønsker en hurtig indføring i hvad OIO er, og hvordan den kan anvendes. Der findes både online og i andre dokumenter mere detaljerede beskrivelser af de enkelte trin i metoden, af scenarier, af kompetenceprofiler, og andet der kan gavne når man konkret ønsker at anvende metoden. IT- og Telestyrelsen har søgt at udarbejde og præsentere en effektiv, pragmatisk enterprise arkitektur metode og ramme, baseret på både velafprøvet teori og praktisk erfaring. IT- og Telestyrelsen kan dog ikke påtage sig ansvar for resultatet af brug af OIO metoden og OIO Arkitekturguiden, hverken i eget brug eller brugt som fundament for ydelser udbudt til andre. Et vellykket udbytte af metoden/rammen kræver de rette kompetencer og ressourcer, projektledelse, osv. forhold der er udenfor metoden/rammen at sikre. Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Overblik over OIO Enterprise Arkitektur metoden Den røde tråd i OIO Eksempel: OIO brugt i infrastrukturkonsolidering OIO metodens aktiviteter og trin OIO strategiaktiviteten OIO forretningsaktiviteten OIO teknikaktiviteten OIO gap-analyseaktiviteten OIO forandringsaktiviteten Aktivitet X: Tekniske og forretningsmæssige Aktivitet Y: Principper og styring OIO introduktion - v1.doc Side 2 af 11 Januar 2007

3 1 Introduktion Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling udgav i oktober 2004 Arkitektur for digital forvaltning Håndbog om begreber, rammer og processer, også blot kaldet Håndbogen. Dette dokument beskrev hvordan den offentlige forvaltning mødes af nye krav og ønsker, der kræver en systematisk planlægning af brugen af it for at kunne opfyldes. Denne planlægning skal sammentænke nye forretningsmæssige behov med nuværende systemer og teknologier, samt med de muligheder ny teknologi tilbyder, og herudfra definere det fremtidige systemlandskab, og hvordan dette realiseres. En sådan ramme kaldes en enterprise arkitektur, ofte forkortet. Håndbogen skitserede en fremgangsmåde til at udvikle en sådan enterprise arkitektur, beskrev hvilke overvejelser man burde gøre sig i de enkelte trin, og gav eksempler på hvilke metoder man kunne benytte. Den overordnede reference-metode var den nedenfor afbildede. Figur 1: Håndbogens metode-ramme. Arbejdet med OIO Enterprise Arkitektur metoden har søgt at gøre denne ret generelle ramme mere operationel. Hver af de fem midterste, mørkeblå aktiviteter er blevet brudt ned i 3-6 trin, og disse er blevet systematisk beskrevet. For hver enkelt trin er beskrevet: Formål hvorfor gennemføres trinet, hvordan hjælper det til at realisere en enterprise arkitektur? Aktører hvem deltager typisk i at udføre arbejdet? Input på hvilket grundlag starter man (herunder hvilke output fra hvilke tidligere udførte trin man anvender)? Output hvad vil være produkterne udarbejdet i trinet? Metode (skitseret) hvordan vil en fremgangsmåde typisk være? Gode råd erfaringer der supplerer den korte beskrivelse af metoden. Eksempel der bringes for mange trin et eksempel til at lette forståelsen for hvad output bliver. Referencer til relevante dokumenter og skabeloner, links til dokumenter der kan give inspiration og uddybe den metode der benyttes i det enkelte trin. Herunder også referencer til tilsvarende metodetrin i andre rammeværk og metoder (idet der dog ikke nødvendigvis er en 1:1 overensstemmelse mellem OIO trin og andre metoders). OIO vil findes i en statisk og i en dynamisk version. Den statiske version består af en række dokumenter der omfatter introduktion til OIO, metodetrinbeskrivelser, scenarier og andet. Disse dokumenter kan downloades OIO introduktion - v1.doc Side 3 af 11 Januar 2007

4 og printes. Den dynamiske version er en interaktiv håndbog med links til andre ressourcer i og udenfor OIO portalen, hvorved den også løbende udbygges med nyt indhold og nye relationer. OIO arkitekturguiden kan bruges til forskellige formål, herunder: Gennemførelse af et it-projekt. Gennemførelse af et it-udbud. Konsolidering af arbejdsgange i forbindelse med strukturreformen. Konsolidering af informationsarkitekturen på enterprise niveau. Udarbejdelse af delvis enterprise arkitektur, fx konsolidering af infrastruktur. Udarbejdelse af en fuld enterprise arkitektur for en myndighed. Udarbejdelse af arkitektur for datainfrastruktur i en sektor, i multisektor eller fællesoffentligt. Udarbejdelse af arkitektur for fællesoffentlig infrastruktur. OIO sætter en ramme for, og vil være tæt integreret tæt med mere detaljerede OIO standarder og vejledninger, f.eks. OIO-kataloget over teknologistandarder, OIOXML datastandarder (Infrastrukturbasen), OIO web services, osv. 2 Overblik over OIO Enterprise Arkitektur metoden OIO er en nedbrydning af håndbogens ramme. Metoden med de enkelte trin indenfor hver aktivitet er afbildet nedenfor: Tekniske og forretningsmæssige X1. Forretningsmæssige X2. Tekniske Strategi Forretning Teknik A1. relaterede udfordringer A3. metodegrundlag A5. Vision, mål og strategier B1. Forretningsobjekter B3. Forretningsservices B5. UseCases C1. Informationsarkitektur C3. Servicearkitektur A2. strategi A4. Projekt charter A6. It-principper B2. Lokationer/ organisation B4. Forretningsprocesser B6. Workflow C2. Applikationsarkitektur C4. Teknologiarkitektur Forandring E1. Migreringsstrategi E2. Migreringsplan E3. Konsekvensanalyse D1. Restriktioner D2. Muligheder D3. Principper og styring Y1. Driftssituation Y2. Budget- og ressourcestyring Y3. Y4. Lovmæssige bindinger Y5. Kontrakt og aftaleforhold Figur 2: Håndbogens metode udvidet til OIO metoden (klikbar i den online version). OIO introduktion - v1.doc Side 4 af 11 Januar 2007

5 OIO metoden fokuserer på trinene indenfor de fem centrale aktiviteter (de der er markeret med blåviolet). Altså trinene A1-E3. Trinene X1-X2 samt Y1-Y5 indgår i et samspil med OIO metoden, og er ligeledes beskrevet. De vil dog normalt udføres af andre end de enterprise arkitektur-ansvarlige, med undtagelse af trin Y3, der er central for vedligeholdelse af arkitekturen. Om OIO metoden er der følgende vigtige punkter at bemærke sig: 1. Som også anført i håndbogen: Det en løbende, iterativ proces at udvikle og vedligeholde en Enterprise Arkitektur. 2. OIO er en metode, ikke et arkitekturrammeværk. Man kan for eksempel ikke sammenligne den med Zachman Framework, som er et rammeværk, ikke en metode. Output produceret efter OIO metoden kan naturligvis klassificeres efter OIO rammeværket, Zachman eller andre rammeværker. 3. De enkelte trin udføres ikke i en fastlagt rækkefølge. Nummereringen antyder én, der ofte kan være hensigtsmæssig (idet output fra nogle af trinene er input til andre). Men man kan for eksempel sagtens udføre B5 og B6 før man laver B1-B4. Ligeledes vil man ofte udføre dokumentationen af den nuværende arkitektur i trin C1-C4 i parallel med B-trinene, for så, når begge foreligger, designe den fremtidige teknik-arkitektur også i trin C1-C4. 4. Ligeledes kan man (og vil ofte) udføre flere trin i parallel for eksempel nuværende arkitektur delen af trin C1-C4 paralleliseres ofte. Selv hvor man ikke gør dette, vil man kunne opleve at et trin kan give anledning til tilbageløb, hvor man modificerer output fra tidligere trin. 5. Man udfører kun sjældent alle trin i OIO metoden, man tilpasser den efter behovet. Man kan eksempelvis vælge at fokusere på infrastruktur-konsolidering, hvor for eksempel dele af C1 og hele C4 så vil være centrale. Eller man kan for eksempel vælge at fokusere på proces-optimering, hvor så B3/B4 samt C2/C3 vil være nøgletrin at gennemføre. Kapitel 3 eksemplificerer hvordan OIO med fordel kan anvendes i et givet scenarium. Separat (i et dokument og online) beskrives andre hyppige scenarier. 6. Inden for hvert trin udfører man ligeledes ikke altid alle leverancer. For eksempel indeholder C1. Informationsarkitektur to hoveddele: C1.1 beskriver den logiske datamodel som en udvidelse og detaljering af B1 s forretningsobjektmodel. C1.2-3 beskriver lokationer og dataflows imellem fysiske databaser der implementer B1/C1.1. Man vil kunne lave disse to ret uafhængigt af hinanden, begge baseret på input fra B1. 7. Det er ikke et mål i sig selv at lave Enterprise Arkitektur arbejde. Heraf følger at man med fordel kan fokusere på de områder der med mindst nødvendig indsats giver de mest rigtige svar til hvordan teknologi skal anvendes til at opnå de ønskede forretningsmål. 8. arkitekten er en gennemgående aktør i alle trin. Ikke nødvendigvis som den drivende kræft i alle trin, men for at sikre konsistens på tværs, og identificere synergimuligheder hvor relevant. I tilfælde af inkonsistens mellem leverancer (eksempelvis at den foreslåede teknologiarkitektur ikke understøtter den fremtidige applikationsarkitektur) skal arkitekten søge at løse dette. Typisk vil man samle de arkitekter der har udarbejdet leverancerne, og se om ikke der kan afdækkes en brugbar løsning. Når man påbegynder et projekt, der sigter mod at etablere eller modificere en Enterprise Arkitektur, fastlægger man altså den specifikke brug af OIO metoden, sådan som punkt angiver. 3 Den røde tråd i OIO OIO metoden er en ramme, der altid vil skulle tilpasses den enkelte organisations behov, og under brug af det allerede eksisterende i forretningen og i informations-teknologianvendelsen. OIO s vigtigste mål er at sikre at teknologi-beslutninger og teknologi-projekter er solidt forankrede i forretningens mål og strategier, og hjælper til at gennemføre disse. OIO skal kort sagt kunne bruges til at prioritere og retfærdiggøre alle større teknologiinvesteringer og aktiviteter som en organisation foretager. Den røde tråd i OIO metoden er altså at sikre broen mellem forretning og informations-teknologi. Nedenfor er anført et eksempel på hvordan dette kan gribes an i en konkret situation. OIO introduktion - v1.doc Side 5 af 11 Januar 2007

6 3.1 Eksempel: OIO brugt i infrastrukturkonsolidering Scenarium: To eller flere organisationer skal slås sammen, og forskellige infrastrukturer konsolideres. I dette scenarium er fokus på at sikre at den basale infrastruktur hurtigt etableres, så den kan levere de mest essentielle services og samtidig kunne understøtte fremtidige applikationer og services, uden disse dog endnu er defineret helt præcist. OIO kan i dette scenarium med fordel anvendes som beskrevet nedenfor (hvor røde pile angiver at der defineres fremtidige arkitekturer for det område hvor pilen ender, blå at der dokumenteres nuværende arkitekturer for hvor pilen ender, og stiplede linier at trinet kun i et vist omfang udføres): Strategi Forretning Teknik A1. relaterede udfordringer A3. metodegrundlag A5. Vision, mål og strategier B1. Forretningsobjekter B3. Forretningsservices B5. UseCases C1. Informationsarkitektur C3. Servicearkitektur A2. strategi A4. Projekt charter A6. It-principper B2. Lokationer/ organisation B4. Forretningsprocesser B6. Workflow C2. Applikationsarkitektur C4. Teknologiarkitektur Forandring E1. Migrationsstrategi E2. Migrationsplan E3. Konsekvensanalyse D1. Restriktioner D2. Muligheder D3. Nuværende arkitektur Fremtidige arkitektur Figur 3: OIO brugt i infrastrukturkonsolidering. Man vil starte med i A3 at præcisere OIO metodetillempningen, sådan som her skitseret, men med mere detalje i hvilke output de enkelte trin leverer. Dette inkluderes i et projekt-charter i A4, hvor projektaktiviteter, tidsfrister og ansvarlige for de enkelte trin fastlægges. Herefter starter det egentlige projekt, og man bemærker at der tilsigtes og kan opnås en stor grad af parallelitet, for at fremskynde infrastrukturkonsolideringen: På tekniksiden vil man straks gå i gang med at få dokumenteret den nuværende arkitektur (blå pile) og selv her kan man dokumentere den nuværende applikations-, service-, og teknologi-arkitektur i parallel. Teknologiarkitekturen (C4) vil man give størst fokus, men det er nødvendigt at have et vist overblik over hvilke teknologi-krav de nuværende applikationer (C2) og services (C3) stiller til den underliggende infrastruktur, for at kunne imødekomme disse i den kommende. På strategi/forretningssiden vil man i et vist omfang sikre at forretningens mål og strategier dokumenteres så de er i mente, og ligeledes i et vist omfang få beskrevet hvilke forretningsservices der fremover skal kunne leveres (B3). Disse kan med en vis fordel uddybes med udvalgte Use Cases (B5) og workflows (B6), om end disse to trin ikke bør fylde meget. Vigtigst i forretningsaktiviteten er at få defineret hvilke fremtidige lokationer/organisationsstrukturer (B2) den kommende organisation vil få, og som den kommende infrastruktur derfor skal kunne understøtte. Når den nuværende teknik-arkitektur og den fremtidige forretningsarkitektur begge er dokumenterede, går arbejdet med at designe den fremtidige infrastruktur i gang: Man vil i et vist omfang skitsere hvilke fremtidige applikationer (C2) og fremtidige services (C3) der skal kunne understøttes af en infrastruktur. Dette ikke for at definere disse i stor detalje (funktionalitet, præcise valg af softwarepakker, dataudvekslingsformater, etc.), men kun for at sikre at man kender OIO introduktion - v1.doc Side 6 af 11 Januar 2007

7 fremtidige applikationers og services forventninger til den fremtidige infrastruktur netværksstruktur, osv. udviklingsmiljøer, Herefter defineres den fremtidige teknologiarkitektur (C4) netværk, operativsystemer på klienter og servere, infrastrukturtjenester såsom mail, intra/extranet og portalteknologier, databaseteknologier, udviklingsmiljøer, osv. Denne defineres ret grundigt, med præcise specifikationer af infrastrukturtopologier og valg af teknologier og teknologi-standarder for de enkelte noder (byggeblokke) i topologierne. Det vil også være meget relevant at specificere system management- og sikkerhedsaspekter af infrastrukturen. Projektet fortsætter nu med en gap analyse (D3) der holder den nuværende teknologiarkitektur op imod den fremtidige, og på baggrund af dette definerer en migreringsstrategi (E1) og efterfølgende en detaljeret migreringsplan (E2), der beskriver migreringsprojekter og deres sammenhænge, og estimerer ressourceforbrug. Denne kan med fordel komplementeres af en konsekvensanalyse (E3), der blandt andet identificerer organisatoriske aspekter ved migreringsplanen der skal tages højde for, også selv om de ikke er en del af implementeringen af teknikken. 4 OIO metodens aktiviteter og trin Hver enkelt blåviolet kasse betegner en aktivitet. Inden for hver kasse er der flere trin, og hver enkelt trin kan føre til forskellige leverancer, også kaldet OIO produkter. En oversigt over mulige OIO aktiviteter og trin gives nedenfor. 4.1 OIO strategiaktiviteten Strategiaktivitetens mål er at sikre at enterprise arkitekturen forankres i forretningens behov. Strategi A1. relaterede udfordringer A3. metodegrundlag A5. Vision, mål og strategier A2. strategi A4. Projekt charter A6. It-principper Figur 4: OIO metoden Strategi. De grå trin er opstartsaktiviteter, der udføres for at etablere grundlaget for OIO arbejdet. A1 afdækker hvilke udfordringer problemer og muligheder OIO skal adressere. A2 adresserer allerede fra starten af et projekt hvordan arkitekturen kan realiseres i den givne organisation, og påbegynder mobiliseringen af en struktur. A3 tillemper den generelle OIO metode til organisationens behov i et konkret enterprise arkitekturforløb. Dvs. definerer hvilke trin der skal udelades, og konkretiserer indholdet af de trin der udføres. A4 opstiller så projekters rammer, med input fra A1-A3. Dette bliver en projekthåndbog for projektets deltagere. Trin A1-A4 sætter altså rammerne for OIO projektet, og de følgende trin fastlægger de strategiske rammer for fortsættelsen: A5 sammenfatter organisationens forretningsmæssige vision, mål og strategier, og udleder derfra kritiske succesfaktorer. Også analyser af interessentforhold og af organisationens stærke og svage sider, muligheder og trusler, vil ofte indgå her. OIO introduktion - v1.doc Side 7 af 11 Januar 2007

8 A6 definer de it-principper som organisationen bekender sig til, og som sætter retningslinierne for teknologivalg senere. 4.2 OIO forretningsaktiviteten Forretnings-aktivitetens mål er at få forretningen og her primært den fremtidige defineret i operationelle termer, som et skridt på vejen mod at sikre at it-brugen optimeres til at understøtte operationen. Forretning B1. Forretningsobjekter B3. Forretningsservices B5. UseCases B2. Lokationer/ organisation B4. Forretningsprocesser B6. Workflow Figur 5: OIO metoden Forretning. De enkelte trin kan udføres i forskellig rækkefølge, herunder også i parallel: B1 identificerer de begreber eller forretningsmæssige objekter der anvendes af forretningssiden i organisationen såsom: borger, henvendelse, areal, bygning etc. B2 beskriver de organisationsenheder og/eller lokationstyper der har behov for strategisk it understøttelse for bedre at kunne udføre deres arbejde og dermed realisere forretningens mål. B3 beskriver de forretningsmæssige services som organisationen tilbyder sin omverden firmaer, kunder, etc. borgere, B4 beskriver de processer man arbejder efter i organisationen. Der vil være nogle hovedprocesser der resulterer i levering af organisationens forretningsservices, og nogle støtteprocesser for disse. B5 beskriver Use Cases altså hvilke opgaver hvilke aktører løser hvordan. Fokus er på hvad der udføres, ikke hvordan. B6 konkretiserer B5 ved at beskrive mere operationelt hvordan de enkelte opgaver løses. 4.3 OIO teknikaktiviteten Teknik-aktivitetens mål er at sikre at den nuværende teknik-arkitektur dokumenteres, og at den fremtidige (3-5 år ud i fremtiden) arkitektur bliver defineret. Både den nuværende og den fremtidige arkitektur defineres indenfor fire områder: Teknik C1. Informationsarkitektur C3. Servicearkitektur C2. Applikationsarkitektur C4. Teknologiarkitektur Figur 6: OIO metoden Teknik. De enkelte trin er: OIO introduktion - v1.doc Side 8 af 11 Januar 2007

9 C1 dokumenterer den nuværende, og designer den fremtidige informationsarkitektur. Begge omfatter logiske datamodeller og fysiske database strukturer og data distributionsskemaer. C2 dokumenterer den nuværende, og designer den fremtidige applikationsarkitektur. Fokus er på at få beskrevet applikations- og integrationslandskabet, herunder funktionalitet af de enkelte applikationer, og på hvilke integrationer der er/skal foretages. C2 beskriver også hvordan applikationerne bruges, og hvilke informationer de genererer og bruger men derimod ikke hvordan applikationerne konstrueres. C3 komplementerer C2, idet den kigger ind i maven på de enkelte applikationer, med det mål at søge at gøre dem komponentopdelte, og at identificere services der med fordel kan gøres fælles for flere applikationer, og implementeres som web services. C4 dokumenterer den nuværende, og designer den fremtidige teknologiarkitektur der underliggende understøtter applikationer og data. Dette omfatter både selve infrastrukturen (såsom klienter, servere og netværk) og management af denne (systems management, sikkerhed). 4.4 OIO gap-analyseaktiviteten -aktivitetens mål er at sikre at forskellen mellem den nuværende og den ønskede it arkitektur analyseres, således at et solidt grundlag for en migrationsplan tilvejebringes. D1. Restriktioner D2. Muligheder D3. De enkelte trin er: Figur 7: OIO metoden. D1 giver en oversigt over restriktioner, der skal tages højde for i en migrationsplan. D2 afdækker muligheder (projektforslag) der gavner virksomheden forretningsmæssigt, teknisk eller økonomisk. D3 analyserer forskellene mellem den nuværende og den fremtidige arkitektur, som et grundlag for at lave en migrationsplan. 4.5 OIO forandringsaktiviteten Forandrings-aktivitetens mål er at sikre at den fremtidige Entreprise Arkitektur realiseres. OIO introduktion - v1.doc Side 9 af 11 Januar 2007

10 Forandring E1. Migreringsstrategi E2. Migreringsplan E3. Konsekvensanalyse De enkelte trin er: Figur 8: OIO metoden Forandring. E1 tilvejebringer overordnede retningslinier for hvordan en migrering til det ønskede fremtidige itlandskab kan realiseres. E2 realiserer disse til en konkret plan, der identificerer og i en vis detaljeringsgrad beskriver større it projekter de næste 3-5 år. E3 identificerer de konsekvenser de foreslåede migreringsprojekter kan have, ikke mindst hvordan de kan påvirke medarbejdere og brugere, og foreslå hvordan man kan mindske negative påvirkninger. 4.6 Aktivitet X: Tekniske og forretningsmæssige X-aktiviteten indeholder trin der berører behøver) at tage højde for. det vil sige muligheder som organisationen kan (men ikke Tekniske og forretningsmæssige X1. Forretningsmæssige X2. Tekniske De enkelte trin er: Figur 9: OIO metoden Tekniske og forretningsmæssige. X1 giver input i form af et overblik over hvilke forretningsmæssige tendenser der bør overvejes tænkt ind i enterprise arkitekturen. X1 giver input i form af et overblik over hvilke tekniske tendenser der bør overvejes tænkt ind i enterprise arkitekturen. 4.7 Aktivitet Y: Principper og styring Y- aktiviteten indeholder trin der berører alle de styringsmekanismer der er og givne rammer der er, omkring lovmæssige og kontraktuelle forhold, og omkring budget- og driftsstyring. Principper og styring Y1. Driftssituation Y2. Budget- og ressourcestyring Y3. Y4. Lovmæssige bindinger Y5. Kontrakt og aftaleforhold Figur 10: OIO metoden Principper og styring. De enkelte trin er: OIO introduktion - v1.doc Side 10 af 11 Januar 2007

11 Y1 indeholder de aktiviteter der holder den løbende drift af it-systemerne i gang. Dokumentationen herfra omfatter driftsmanualer, procedurer for at håndtere it-brugerhenvendelser og lignende. Y2 beskæftiger sig med styring af ressourcer og budgetter der blandt andet skal sikre at enterprise arkitekturen implementeres. Y3 er central i -sammenhæng, idet den etablerer en struktur og processer, der kan sikre at enterprise arkitekturen holdes levende og løbende opdateres, kommunikeres og anvendes. Y4 giver et overblik over de lovmæssige bindinger der skal tænkes ind i enterprise arkitekturen. Y5 giver et overblik over de kontraktmæssige forpligtigelser der kan påvirke planen for realiseringen af enterprise arkitekturen. OIO introduktion - v1.doc Side 11 af 11 Januar 2007

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur OIO relateret til andre metoder og rammeværk Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige X1. Forretningsmæssige X2. Tekniske Strategi Forretning Teknik A1. relaterede udfordringer

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur FAQ Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur OIO EA scenarier Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3.

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur OIO EA roller Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur De enkelte trin i OIO Enterprise Arkitektur metoden (OIO EA) Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning

Læs mere

BILAG 2: COWI DISPOSITION

BILAG 2: COWI DISPOSITION MARTS 2014 KL BILAG 2: COWI DISPOSITION (BILAG TIL DAGSORDENSPUNKT 5: OPERATIONALISERING AF FORSLAG VEDRØRENDE EN RESULTATORIENTERET FORRETNINGSARKITEKTUR PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET). ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

System Arkitekt Practitioner

System Arkitekt Practitioner System Arkitekt Practitioner Kompetencebeskrivelsee DISAC Danish IT Society s Architectural Certification DANSK IT 2012 1 IT arkitekt Practitioner System Arkitekt Denne certificering repræsenterer det

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur. Michael Bang Kjeldgaard Lars Wilkens Henriksen Jens Peter Koch / Emil Broholm

OIO Enterprise Arkitektur. Michael Bang Kjeldgaard Lars Wilkens Henriksen Jens Peter Koch / Emil Broholm OIO Enterprise Arkitektur Aalborg 29. oktober 2007 Århus 30. oktober 2007 København 5. november 2007 Odense 5. november 2007 Michael Bang Kjeldgaard Lars Wilkens Henriksen Jens Peter Koch / Emil Broholm

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

GLOBETEAM. SOA Seminar 19.06.2007

GLOBETEAM. SOA Seminar 19.06.2007 SOA Seminar 19.06.2007 Agenda Kl. 08.30 09.00 Registrering og morgenmad Kl. 09.00 09.15 Velkomst Kl. 09.15 09.30 Indledning Kl. 09.30 10.30 Hvad er SOA og hvad er Enterprise Arkitektur? Kl. 10.30 10.45

Læs mere

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT AGENDA HVAD SKAL VI IGENNEM? FØR FROKOST Hvad er Enterprise Architecture (EA) Baggrunden for EA EA Rammeværk(er), den danske vinkel EFTER FROKOST Gennemgang af

Læs mere

Systematisk Innovation med Enterprise Arkitektur

Systematisk Innovation med Enterprise Arkitektur Systematisk Innovation med Enterprise September 2010 version 1.2 Allan Bo Rasmussen Partner, EA Fellows allan@eafellows.com EA Fellows Enterprise Architecture Professionals En tur i helikopteren Privatliv

Læs mere

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt Indhold 1 A5 Vision, mål og strategier... 2 1.1 Vision... 2 1.2 Mål... 3 1.3 Strategier... 4 1 Produkt Perspektiv Strategi Produkt A5 Vision, mål og strategier Dato 2016-09-27 Forfatter Version 0.9 Status

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0 Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et

Læs mere

Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor

Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor v. Michael Bang Kjeldgaard IT- og Telestyrelsen Oslo 11. september 2008 Lessons learned Velfungerende ramme for koordinering Tilgang der matcher modenhedsniveau

Læs mere

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT EFTER FROKOST Del 2 - EA Use case Når forretningen driver teknikken. EA USE CASE Dansk produktionsvirksomhed Producerer og sælger elektronikkomponenter til Droner

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen Nasjonal arkitektur Danske erfaringer difi.no/arkitektur 31.08.16 Klaus Vilstrup Pedersen Arkitektur Guide (DK) http//arkitekturguiden.digitaliser.dk/ Rammeværk OIO-EA / EIF-EIRA Tjeklister til brug i

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste vidensog udviklingsklub.

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT Implementering af monopolbruddet Version 0.8, marts 2015 Indledning KOMBIT har udviklet en implementeringsmodel for at understøtte kommunernes succesfulde implementering

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Branchemodeller Detaljerede procesmodeller for

Branchemodeller Detaljerede procesmodeller for Branchemodeller Detaljerede procesmodeller for A-kasser Kommunal forvaltning Entreprenører Produktionsvirksomhed Fagforbund Rådgivning Skadesforsikring Webshop HVAD ER EN PROCESMODEL (DEL 1)? Leverandør

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 19. september 2006 Agenda Udfordringer overvejelser om SOA Visionen driver

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Kom i gang med E-handel

Kom i gang med E-handel Vertica 2015 DI Handels e-handelsworkshop Kom i gang med E-handel Indledning Et e-handelsprojekt er for mange virksomheder et stort skridt, som kan medføre store positive ændringer i kundeadfærd, oplevelsen

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Case: Ekspertbud. 1) Øget konkurrence som følge af flere aktører på markedet, 2) Koordineringsproblemer af egne ressourcer.

Case: Ekspertbud. 1) Øget konkurrence som følge af flere aktører på markedet, 2) Koordineringsproblemer af egne ressourcer. Case: Ekspertbud Ekspertbud A/S er et succesfuldt firma inden for budforsendelser. Firmaet har 600 ansatte, hvoraf 500 er chauffører. Firmaet blev etableret i 1989, og er vokset stærkt siden. Firmaet oplever

Læs mere

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET Sporbeskrivelse for Dokumentkontrol Revisionshistorik Ændringer: Ændrings dato Hvad er der blevet ændret 11062008 Dokument oprettet Distribution Dette dokument

Læs mere

Maj 2012. Themosquitocompany.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com

Maj 2012. Themosquitocompany.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com Maj 2012 Themosquitocompany.com Case Studie Endnu en E-Intelligence Kunde Succes Historie Ophavsret eintelligenceweb.com

Læs mere

Introduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur

Introduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur Introduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Version 1.3 1. Introduktion Den fælleskommunale Rammearkitektur er et løbende udviklingsarbejde, hvor

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

LinkGRC GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK

LinkGRC GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK LinkGRC A Nordic leader in all aspects of Governance, Risk and Compliance Virksomhedens informationssikkerhedspolitik er i sin enkelhed et modsvar til en virksomheds

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen Referencedatamodelprojektet Overblik over DDV Governance-modellen Version 1.0 23. oktober 2012 ISBN: --- Titel: Udgiver: Overblik over DDV Governance-modellen DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010 Jan Brown Maj, 2010 Introduktion OIOXML har eksisteret som det centrale datastandardiseringsparadigme siden 2002. Til OIOXML-konceptet er der et regelsæt betegnet OIO Navngivnings- og Deignregler (NDR),

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND

STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND ADMINISTRATION OG DIGITALISERING STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND STRATEGI OG DIGITALISERING HÅND I HÅND KL driver i samarbejde med Implement A/S et netværk - Strategi og Digitalisering hånd i hånd

Læs mere

UDSNIT 8. februar 2008

UDSNIT 8. februar 2008 UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

projektimplementering projektrealisering

projektimplementering projektrealisering Mar 18 2011 12:45:04 - Helle Wittrup-Jensen 20 artikler. projekt enkeltstående arbejdsopgave, der har et klart mål, kræver planlægning og er afgrænset i forhold til tid og ressourcer Et projekt er en unik

Læs mere

Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur

Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur NOTAT Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur (Bilag til dagsordenspunkt 12: Strategi for udvikling og udbredelse af rammearkitekturen og kommunikationsstrategi

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer)

Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Klik her for at angive tekst. Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Krav og vejledning til

Læs mere

SPOR 3. Værktøj til overblik over it-projekter, -systemer og kontrakter. V./ Brian Andersen (Roskilde Kommune) og Nils Thor Rosted (KOMBIT)

SPOR 3. Værktøj til overblik over it-projekter, -systemer og kontrakter. V./ Brian Andersen (Roskilde Kommune) og Nils Thor Rosted (KOMBIT) SPOR 3 Værktøj til overblik over it-projekter, -systemer og kontrakter V./ Brian Andersen (Roskilde Kommune) og Nils Thor Rosted (KOMBIT) I dag Et fremtidigt opfølgningsværktøj til implementeringen af

Læs mere

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

IT- og Arkitekturkonferencen 2009

IT- og Arkitekturkonferencen 2009 DIAS 1 IT- og Arkitekturkonferencen 2009 Rolf Sørensen, KMD A/S KORT OM KMD DIAS 2 _ Full it service provider - It til hele værdikæden: _Strategisk sparring, projektbeskrivelse og -ledelse, implementering,

Læs mere

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5

Læs mere

Velkommen til workshop: Søgning og Mobil Søg. DDB workshop i samarbejde med DBC

Velkommen til workshop: Søgning og Mobil Søg. DDB workshop i samarbejde med DBC Velkommen til workshop: Søgning og Mobil Søg DDB workshop i samarbejde med DBC Dagens program 10:00-12:00: Velkommen DDB s målsætninger for mobil og søg (Glenn, DDB) Søgning: Hvor kommer vi fra, og hvor

Læs mere

RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur

RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur Bilag 8 til pkt. 9 RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur INDHOLD Indledning... 2 Definitioner... 3 Fælleskommunale arkitekturmål:... 3 Forretningsprocesmønstre... 4 Fælleskommunale

Læs mere

Asset management Sådan kommer I godt i gang

Asset management Sådan kommer I godt i gang Asset management Sådan kommer I godt i gang Hvordan kommer I godt i gang? I denne artikel præsenterer vi fem vigtige overvejelser, som anlægstunge virksomheder står overfor, når de skal gå fra traditionel

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012 January 2012 3. årgang, nummer 1 Harmoni Med SAP PI Når tingene går op i en højere enhed Godt nytår! Vi er kommet ind i 2012 med fuld fart, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med kunder og

Læs mere

Arkitekturrapport:

Arkitekturrapport: <PROJEKTNAVN> Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens

Læs mere

Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning

Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. FORKLARING PÅ CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER FREMTIDSMODELLEN (BLUEPRINT)... 4 3. FORMÅLET MED FREMTIDSMODELLEN... 4 4. HVEM MODTAGER FREMTIDSMODELLEN...

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Sådan opretter du et Bruger Servicekatalog En praktisk guide til at komme i gang med dit eget Bruger Servicekatalog

Sådan opretter du et Bruger Servicekatalog En praktisk guide til at komme i gang med dit eget Bruger Servicekatalog Sådan opretter du et Bruger Servicekatalog En praktisk guide til at komme i gang med dit eget Bruger Servicekatalog 1 Information Materialet er baseret på en kombination af det bedste fra de mest anerkendte

Læs mere

SAS Education Services

SAS Education Services SAS Education Services Indhold SAS Datamodellering Education Service...2 Tour de SAS Education Service...3 SAS Visual Analytics Education Service...4 SAS Data Integration Education Service...6 SAS Metadata-sikkerhed

Læs mere

Leverancebeskrivelse - Bilag 1

Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service Juli 2008 Dato: 17-07-2008 Kontor: Udviklingsenhed J.nr.: I4148 Sagsbeh.: CHS Fil-navn: Leverancebeskrivelse bilag

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 OIO Serviceprincipper Version: 1.1 Status: i høring i PF for GD1 og GD2 Oprettet: 4. juni 2014 Dato: 4. juni 2014 Dokument historie Version Dato Beskrivelse

Læs mere

ZEBRANET. Serviceorienteret Arkitektur. Enterprise Architecture Trends og Perspektiver. Allan Bo Rasmussen Zebranet ApS abr@zebranet.

ZEBRANET. Serviceorienteret Arkitektur. Enterprise Architecture Trends og Perspektiver. Allan Bo Rasmussen Zebranet ApS abr@zebranet. Enterprise Architecture Trends og Perspektiver E-BUSS konference 14. september 2007 Allan Bo Rasmussen Zebranet ApS abr@zebranet.dk ZEBRANET Serviceorienteret SOA og Enterprise Architechture Definitioner

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik for

Informationssikkerhedspolitik for <organisation> 1 Informationssikkerhedspolitik for 1. Formål informationssikkerhedspolitik beskriver vigtigheden af arbejdet med informationssikkerhed i og fastlægger

Læs mere

En digital verden. Fra ideer til brugbare løsninger

En digital verden. Fra ideer til brugbare løsninger En digital verden Fra ideer til brugbare løsninger Fra Marketing til Digitalisering Marketing Marketing og digitalisering Digitalisering Udbetaling Danmark Tillykke-brevet Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Hvad er virksomheds- og ITarkitektur? Peter B. Lau og Peter Holbech, Rambøll Management

Hvad er virksomheds- og ITarkitektur? Peter B. Lau og Peter Holbech, Rambøll Management Hvad er virksomheds- og ITarkitektur? Peter B. Lau og Peter Holbech, Rambøll Management Definition af virksomhedsarkitektur Enterprise Architecture er samspillet mellem virksomhedens forretningsstrategi,

Læs mere

Udfordringer Automation Projektledelse Networking

Udfordringer Automation Projektledelse Networking Udfordringer Forsyningsvirksomhedernes udfordringer med anvendelse af it, for at effektivisere forretningen, øge forsyningssikkerheden og øge servicen over for kunderne Proceskonsulent Lene Jensen, COWI

Læs mere

Nyt medlemssystem Fremgangsmåde ved valg af nyt medlemssystem

Nyt medlemssystem Fremgangsmåde ved valg af nyt medlemssystem Nyt medlemssystem Fremgangsmåde ved valg af nyt medlemssystem København 19. maj 2015 Hvorfor skifte IT-system? Forretningsgangene er ineffektive, men er fastlåst i det nuværende ITsystem Organisationens

Læs mere