Solens indflydelse på Jordens klima. Jens Olaf Pepke Pedersen Danmarks Rumcenter, DTU Center for Sol-Klima Forskning
|
|
- Hedvig Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Solens indflydelse på Jordens klima Jens Olaf Pepke Pedersen Danmarks Rumcenter, DTU Center for Sol-Klima Forskning
2 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 2
3 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 3
4 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 4 Socialdemokraten 15. juni 1948
5 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 5
6 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 6
7 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 7
8 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 8
9 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 9
10 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 10
11 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 11
12 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 12
13 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 13
14 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 14
15 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 15
16 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 16
17 Solen Ændringer i Solens udstråling Direkte ændringer UV Ændringer i solvinden Indirekte ændringer DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 17 Jorden
18 p n e μ Ved overfladen: ~ 100 μ / m 2 /s DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 18
19 Charles Thomas Rees Wilson 1894 Ben Nevis DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 19
20 Victor Hess opdager gennemtrængende stråling fra rummet under ballonflyvninger i 1912 Op til 700 m højde aftog ioniseringen med højden herefter steg ioniseringen. DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 20
21 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 21
22 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 22 Under 10 GeV fra Solen Supernovaer kan give energier op til ev. Partikler med energi over ev stammer måske fra galaksecentre eller helt fra Big Bang
23 Energier ved toppen af Jordens atmosfære Solen ~ 340 W/m 2 11-årige Solcyklus ~ 0.34 W/m 2 Kosmiske stråler ~ 10-5 W/m 2 Der må være en forstærkning, hvis kosmiske stråler skal påvirke klimaet DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 23
24 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 24
25 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 25 Bond et al., Science 2001
26 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 26
27 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 27
28 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 28
29 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 29
30 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 30
31 Dannelse af aerosoler H H 2 SO 2 SO 4 & 4 + Water Water & + Organic Organic Vapors Vapor UCN (Ultra Fine Condensation Nuclei) CN (Condensation Nuclei) CCN (Cloud Condensation Nuclei) Cloud Drop CLOUD DROPLET μm 0.01 μm 0.1 μm 10 μm Size DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 31
32 Dannelse af aerosoler H H 2 SO 2 SO 4 & 4 + Water Water & + Organic Vapors Organic Vapors Vapor + - UCN (Ultra Fine Condensation Nuclei) CN (Condensation Nuclei) CCN (Cloud Condensation Nuclei) Cloud Drop CLOUD DROPLET μm 0.01 μm 0.1 μm 10 μm Size Ionernes rolle? DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 32
33 Gamma source Gamma source SO 2 O 3 H 2 O Muon detector Radon detector DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 33
34 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 34
35 q (cm -3 s -1 ) O 3 ~ 25 ppb SO 2 ~ 300 ppt RH ~ 35% DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 35
36 CERN CERN DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 36
37 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 37
38 Hodoscope Beam UV-array: 7 lamps + honeycomb collimator DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 38
39 q (cm -3 s -1 ) O 3 ~ 25 ppb SO 2 ~ 300 ppt RH ~ 35% DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 39
40 Hvordan standser man kosmiske stråler? DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 40
41 Hvordan standser man kosmiske stråler? 500 m Äspö Hard Rock Laboratory, Sverige Overfladen 70 /s/m m 0.7 /s/m2 200 m 0.07 /s/m2 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 41
42 DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 42
43 The team: Torsten Bondo Freddy Christiansen Martin Enghoff Jens Olaf Pepke Pedersen Henrik Svensmark Ulrik I. Uggerhøj (Aarhus Univ.) DGF 16. november 2007 Solens indflydelse på Jordens klima side 43
Kosmiske stråler Universets gåder
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 19, 2017 Kosmiske stråler Universets gåder Pedersen, Jens Olaf Pepke Publication date: 2014 Link to publication Citation (APA): Pedersen, J. O. P. (2014). Kosmiske
Læs mereSolens påvirkning af Jordens klima
Oversigt Solens påvirkning af Jordens klima Del 1 Fra opdagelse til eksperiment Del 2 Martin Bødker Enghoff Astronomikursus Det Gådefulde Univers Center for Sun-Climate Research - eller hvordan eksploderende
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereSolaktivitet og klimaændringer
Solaktivitet og klimaændringer Af Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space Solpletter er et tydeligt tegn på Solens aktivitet, og de er sandsynligvis blevet observeret gennem flere tusinde år. Det har også
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereKosmiske stråler. Jens Olaf Pepke Pedersen
Kosmiske stråler Jens Olaf Pepke Pedersen Kosmiske Stråler Jens Olaf Pepke Pedersen DTU Space, marts 2017 Kosmiske stråler De mystiske kosmiske stråler har fascineret generationer af fysikere. Historien
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereLEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK
Læs mere
Øvelse 2: Myonens levetid
Øvelse 2: Myonens levetid Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment (og,
Læs mereHVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING
16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereAf Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Læs mereHvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe
Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mereMyonens Levetid. 6. december 2017
Myonens Levetid 6. december 2017 Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment
Læs mereAcceleratorer og detektorer
Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet Acceleratorer og detektorer CERN, 16. marts 2016 Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet, København Naturens byggestene Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet
Læs merePartikelacceleratorer: egenskaber og funktion
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer
Læs mereAbsorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre
Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 27. august 2018 I hverdagen støder vi på 3 forskellige typer stråling,
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereStjernebilledernes danske navne
Stjernebilledernes danske navne Peter Gadman I de senere år er der udkommet mange bøger på dansk skrevet på dansk eller oversat med vejledning for begyndere udi astronomien. I disse bøger vil der typisk
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereStandardmodellen og moderne fysik
Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?
Læs merePartikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse
Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse Niels Bassler bassler@phys.au.dk Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Partikelacceleratorer p.1/24 Standardmodellen H O
Læs mereStjernestøv og Meteoritter
Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:
Læs mereI dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål
Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke
Læs mereAlt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big
Læs mereSolindstråling på vandret flade Beregningsmodel
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.
Læs mereIDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER
FÆLLÆSFAGLIGE FOKUSOMRÅDER IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER Fokusområde Jorden Månen årstider - klima vejr Månens dannelse Eleverne undersøger på nettet, hvilke indicer der er for sammenstødsmodellen.
Læs mereSkabelsesberetninger
Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)
Læs mere[Det talte ord gælder]
Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i
Læs mereSolceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1
Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Indhold Sol celler... 3 Elektroner... 3 Optimal placering... 4 Opbygning... 5 Miljø... 6 Soltimer... 7 Solstråler... 8 Konklusion... 9 Robot... 9 Effekt forsøge... 10
Læs mereAbsorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre
Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 27. august 2018 I hverdagen støder vi på 3 forskellige typer stråling,
Læs mereSPEKTRAL LYSDÆMPNINGSMODEL FOR 2 GRØNLANDSKE FJORDE
SPEKTRAL LYSDÆMPNINGSMODEL FOR 2 GRØNLANDSKE FJORDE CIARÁN MURRAY 1,2, COLIN STEDMON 3, STIIG MARKAGER 1, THOMAS JUUL PEDERSEN 4, MIKAEL SEJR 1 1 AARHUS, INSTITUT FOR BIOSCIENCE 2 DHI 3 DTU-AQUA 4 GRØNLANDS
Læs mereUran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Læs mereMørkt stof og mørk energi
Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele
Læs mereDecember / Januar 2008 / 09
6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:
Læs mereAnalyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys Dato 24.
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 10/11 Institution Uddannelsescenter Herning, Teknisk Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereAnalyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys Dato
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereNr. 4-2002 Den lille neutron Fag: Fysik A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, juli 2007
Nr. 4-2002 Den lille neutron Fag: Fysik A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, juli 2007 Spørgsmål til artiklen 1. Hvad var de historiske argumenter for forudsigelsen af
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereAf Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman
DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt
Læs mereVi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:
Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mereSkabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning
Læs mereKurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed
Kurser Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Indhold Der afholdes 4 gange 4 kurser af 3 lektioners varighed i løbet af skoleåret. Kurserne er delt op i et humanistisk og et naturfagligt forløb. Kurserne
Læs mereGeo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet
Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for
Læs mereEnergi. ingeniør uddannelser! Ove Poulsen. et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen 1. juni 2010 1
Energi & ingeniør uddannelser! Ove Poulsen et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen 1. juni 2010 1 Afhængigheden af fossile brændsler er høj! OCD: energi og uddannelser 1. juni 2010
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mereFULDSKALA OG LABORATORIE FORSØG, SLAGREGN, OG IMPRÆGNERING
FULDSKALA OG LABORATORIE FORSØG, SLAGREGN, OG IMPRÆGNERING TESSA HANSEN, SBI, AAU SYMPOSIUM OM INDVENDIG ISOLERING, DTU 23-5-2019 Indhold Fuldskala indvendig isolering Case bygninger Målinger Resultater
Læs mereBitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereLyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Læs mereBig Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.
Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor
Læs mereArbejdsgrupper under TR
DDV i DANVA DANVAs organisation Arbejdsgrupper under TR Teknisk råd har nedsat følgende arbejdsgrupper: - Forskning og udvikling - Ledelsessystemer - Uddannelse og kurser - Benchmarking - Fremtidens vandsektor
Læs mereSelection of a Laser Source for Magnetic Field Imaging Using Magneto-optical Films
Selection of a Laser Source for Magnetic Field Imaging Using Magneto-optical Films Jennifer Talmadge ECE 355 Final Project Presentation November 28, 2001 Motivation Potential for non-invasive imaging of
Læs mere100 milliarder kilometer er diameteren på begivenhedshorisonten, grænsen, som. intet kan slippe bort fra.
Cromalin-godk. Red sek.: Layouter: HB.: Prod.: 100 milliarder kilometer er diameteren på begivenhedshorisonten, grænsen, som intet kan slippe bort fra. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Læs mereRegnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne?
Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne? Regn med Kvalitet Nødebo 2-3 december 2013 Katrine Nielsen PhD Student Andreas Mørch-Madsen, Eva Eriksson, Anders Baun og Peter Steen-Mikkelsen
Læs mereSolen på slingrekurs
8 Solen på slingrekurs Solens magnetfelt varierer i styrke næsten som et urværk med en cyklus på 11 år. Men lige nu er urværket ude af takt, idet magnetfeltet er stærkt svækket på et tidspunkt, hvor det
Læs mereMr. Amano akvarie - fantastisk intet mindre Indsendt af Rasmus Mikkelsen Sep :52
Mr. Amano akvarie - fantastisk intet mindre Indsendt af Rasmus Mikkelsen - 04. Sep 2010 23:52 Hej Jeg faldt over disse 2 videoer her. Jeg synes simpelthen det er fantastisk! Men det må være noget af et
Læs mereMåling af mikroklima i gartnerier forår 2012
Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 (under væksthuskoncept 2017 konsortiet og projektet it-grows, mikroklima/sensornetværk delprojekter) Ved mikroklima forstås det klima, der kan måles på eller
Læs mereFINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD?
FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD? Johannes Lund Jensen PhD studerende Institut for Agroøkologi Jordfysik og Hydropedologi Aarhus Universitet Samarbejdspartnere: Lars J. Munkholm, Aarhus
Læs mereDDS Storstrømscuppen 2012
200 m Point BK Skytte 100365 1 Natashia Hansen Ornebjerg 142 /3 19/6 2012 72629 2 Simon Færregaard Ornebjerg 141 /3 24/4 2012 53171 3 Anne With Maribo 141 /0 24/4 2012 72629 4 Simon Færregaard Ornebjerg
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mereTilmeldte hold til skolecup 2012
Tilmeldte hold til skolecup 2012 Status pr. 2/1/ kl. 20.30 1 7 4 Hold er nu tilmeldt Tilmeld dato Skole Klasse Holdtype Hold nr. Holdleder 20-12-2011 Skovvang 2A Mix 1 Lau G. Nygaard 20-12-2011 Skovvang
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion
Læs mereTimestamper. Dokument: Resultatliste Klasse: Motion. Status. Lap 7 Lap 8 Lap 9 Lap 10 Lap 11 Lap 12. Dato: Side 1 af 6
1 34 Mads Würtz Schmidt Randers Cykleklub af 1910 05:29,77 05:32,63 05:38,13 05:40,14 05:39,38 05:43,77 01:02:11,54 IIG 05:41,54 05:42,36 05:37,78 05:40,74 05:45,25 2 54 Steen Schmidt Randers Cykleklub
Læs mereDeltagere i Cykelløbet-Fjorden Rundt på de fire startsteder: Skjern Forhåndstilmeldte Eftertilmeldte I alt
Deltagere i Cykelløbet-Fjorden Rundt på de fire startsteder: Skjern Forhåndstilmeldte Eftertilmeldte I alt 1990 203 80 283 1991 307 83 390 1992 333 157 490 1993 426 169 595 1994 509 139 648 1995 499 170
Læs mereLIFEWAVE. Ny patent anmeldt opfindelse fra Lifewave. Se flere billeder på vores Facebook gruppe
LIFEWAVE Ny patent anmeldt opfindelse fra Lifewave Se flere billeder på vores Facebook gruppe Videnskab og natur i perfekt harmoni Alavida er en helt ny måde at tænke hudpleje. Ved at kombinere Lifewaves
Læs mereLøb 1, 1500m Frisvømning Damer, Finaler Plac.Navn Født Klub 100m 200m 300m 400m Opnået Status 500m 600m 700m 800m 900m 1000m 1100m 1200m 1300m 1400m
Side: 1 Dato: 17 november 29 Tid: 8:59:4 Oprettet af WinGrodan 1.17.2 Resultat Total - Officiel Stævne navn: Vest Masters Mesterskab 29 Stævne by: Odder Arrangør: Odder IGF Svømmeafdeling Dansk Svømmeunion
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereFjordager Idrætsforenings Tempoløb 2011
Fjordager Idrætsforenings Tempoløb 2011 Resultatliste rækkefølge Samlet KV3 36-45 år KV6 56-65 år 1 0-18 år 2 19-35 år 3 36-45 år 4 46-55 år 5 56-65 år 6 66-99 år LICENS Resultatliste samlet Placering
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Jesper
Læs mereDEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen
156 DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen Bennert Machenhauer og Eigil Kaas Danmarks Meteorologiske Institut 1. Indledning I mere end hundrede år er der på basis
Læs mereDiplom. Michael Dideriksen. har gennemført 1/2 marathon distancen ved Vornæs Rundt. Søndag d. 26. juli 2015. i tiden: 1:28:04.
Michael Dideriksen har gennemført 1/2 marathon distancen ved 1:28:04 Klaus Haller har gennemført 1/2 marathon distancen ved 1:32:46 Jan Nygaard Jensen har gennemført 1/2 marathon distancen ved 1:33:33
Læs mereOpgaver i solens indstråling
Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med
Læs mereMOBILMASTER OG -ANTENNER
MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET brochure1.0.indd 1 18-06-2013 14:34:45 MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET TELEINDUSTRIEN 2013 brochure1.0.indd 2 18-06-2013 14:34:45 GOD
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereEnergiløsninger der understøtter BVLOS flyvninger
Energiløsninger der understøtter BVLOS flyvninger Center for Nanoproduktion og Mikroanalyse Teknologisk Institut Email: kosh@teknologisk.dk Hvad forhindrer BVLOS flyvning i dag? 1 Lovgivning Dronen skal
Læs mereVidenskab i Politiken Hvorfor og for hvem? Et oplæg om Politikens og andre massemediers måde at dække videnskab på.
Videnskab i Politiken Hvorfor og for hvem? Et oplæg om Politikens og andre massemediers måde at dække videnskab på. Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør Politiken Oktober 2009 I formidling af videnskab
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereNORDJYSK ASTRONOMISK FORENING FOR AMATØRER. Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer
Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer Tirsdag d. 7. januar: Medlemsmøde i Observatoriet EXOPLANETER. v. lektor Hans Kjeldsen, Institut for Fysik
Læs mereReferat fra repræsentantskabsmøde
Referat fra repræsentantskabsmøde Mødedato: den 3. marts 2018 Til stede: Jesper Holm, Palle Lind, John Klint, Martin Thenning, Arne Christiansen, Poul Erik Sørensen, AMK ved Jan Eriksen, Claus Andersen,
Læs mereMarianne Hesselbjerg
Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,
Læs mereMBTO DM Stafet. FM Stafet i MTB-O tur 1 og 2 ma :31 Resultater Oprettet af OS2003 Stephan Krämer Pl Stnr Team
MBTO DM Stafet FM Stafet i MTB-O tur 1 og 2 ma 24-05-2010 18:31 Resultater Oprettet af OS2003 Stephan Krämer 2008 Pl Stnr Team Name Time Time D21- (7) 1 47 Farum OK 1 48:49 Ann-Dorthe Lisbygd 23:09 Anna
Læs mereAbsorption af γ-stråler i vand og α-strålers flyvelængde i et tågekammer
Absorption af γ-stråler i vand og α-strålers flyvelængde i et tågekammer Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 12. november 2018 28 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk I hverdagen
Læs mere