BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Transkript

1 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER ISSN Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER JULI 2016

2 INDHOLD SAMMENFATNING... 1 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE... 2 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER... 3 FORVENTNINGER EFTER ALDER OG GEOGRAFI... 8 MEKANISMER BAG FORVENTNINGSDANNELSEN OVERVEJELSER OM BOLIGHANDEL POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES FORVENTNINGER DE POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES KØBSOVERVEJELSER YNGRE BOLIGEJERE KENDSKAB TIL NY FINANSIEL REGULERING UDBETALINGSKRAV PÅ 5 PROCENT STRAMNING I HOVEDSTADSOMRÅDET OG ÅRHUS APPENDIKS: TABELLER... 33

3

4 SAMMENFATNING Boligøkonomisk Videncenters 21. forventningsundersøgelse er gennemført i februar og marts Undersøgelsen tyder ikke på nogen større udvikling i danskernes forventninger til prisudviklingen på boligmarkedet siden foret Der er i denne undersøgelse ekstraordinært blevet spurgt ind til danskernes kendskabsgrad til nylige ændringer i den offentlige regulering af bankernes muligheder for at yde boliglån. Lidt under halvdelen af danskerne er bekendt med, at det i november 2015 blev et formelt krav, at man som boligkøber stiller med en udbetaling på 5% af boligens værdi. Kendskabsgraden er dog generelt højere des mere nært forestående handelsovervejelser de gør sig. Blandt potentielle førstegangskøbere, som inden for de seneste 3 måneder op til spørgetidspunktet har kontaktet bank, realkredit eller ejendomsmægler med henblik på bolighandel, er det 3 ud af 4, der har hørt om det nye krav. At man ikke har hørt om, at kravet for nyligt er blevet indført, er imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man er uforberedt på at blive mødt med det i en handelssituation. Det har allerede før den nye regulering været et krav til salgsopstillinger, at udbetalingen skulle angives som 5% af den foreslåede handelssum. Ud over udbetalingskravet, er der desuden indført nye krav til bankernes låneudmåling ved boligkøb i Hovedstaden og i Århus. Kendskabet til det er dog væsentligt lavere. Også i Region Hovedstaden, hvor det i lighed med det meste af resten af landet kun er 1 ud af 5, der har hørt om de nye krav, til trods for at det i særlig grad er deres lokale boligmarked, der bliver reguleret. I Region Midtjylland, hvor Århus ligger, og man dermed også for en dels vedkommende er i målgruppen for reguleringen, er kendskabsgraden en anelse højere, idet 1 ud af 4 her tilkendegiver, at de har hørt om det. Notatet er udarbejdet af cand.oecon. Michael Harboe Møller i juni

5 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE Boligøkonomisk Videncenters 21. forventningsundersøgelse er gennemført i forbindelse med Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser i februar og marts Undersøgelsen kortlægger voksne danskeres forventninger og forhold til boligmarkedet og ligger i forlængelse af de tidligere undersøgelser, som g tilbage til februar Dermed er det muligt at følge forventningsdannelsen over tid. Normalt vil kun de mest centrale spørgsmål blive stillet i begge måneder. Denne gang er dog indhentet svar fra alle relevante respondenter på alle spørgsmålene. Antallet af respondenter vil altså denne gang være nogenlunde det samme på alle spørgsmålene, med undtagelse af de som er betingede af tidligere svar eller af respondenternes karakteristika. For præcis information om antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål henvises til tabelbilaget i slutningen af rapporten. Der er denne gang udvalgt respondenter, som tilsammen udgør et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning mellem 20 og 74. Heraf er det lykkedes at interviewe af de udvalgte personer, hvoraf har besvaret undersøgelsen i sin helhed. Grundet variationer i svarprocenten hos de forskellige grupper er den endelige gruppe af respondenter ikke 10 repræsentativ for befolkningen. Dette er illustreret i figur 1, hvor aldersdistributionen for respondenter, som har gennemført hele spørgeskemaet, hhv. Danmarks befolkning mellem 20 og 74, er stillet op. Det ses, at unge er en smule underrepræsenteret i undersøgelsen, mens ældre er overrepræsenteret. FIGUR 1: ALDERSDISTRIBUTION FOR RESPONDENTER OG BEFOLKNING 25% 2 15% 1 5% 14% 18% 13% 17% 22% 2 22% 19% 21% 18% 9% 7% ige ige ige ige ige ige Andel af respondenter i aldersgruppe Andel af befolkning i aldersgruppe Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelse XXI og Statistikbankens tabel FOLK2 2

6 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER Ved hver forventningsundersøgelse spørges respondenterne om deres forventninger til prisudviklingen på et gennemsnitligt dansk parcelhus på hhv. ét og fem s sigt. I figur 2 er respondenterne fordelt på deres forventninger til, hvordan prisen vil være om ét, mens figur 3 illustrerer fordelingen af deres forventninger til priserne om fem. FIGUR 2: RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRI- SERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM ÉT ÅR SAMMEN- LIGNET MED I DAG? % 56% 39% 43% 35% 1 1% 2% 2% 6% 4% 5% 3% 2% 2% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke Februar-Marts 2016 November-December 2015 August-September 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål A1 På ét s sigt forventer danskerne generelt, at priserne på boliger enten vil stige eller forblive på det nuværende niveau. En lille gruppe på 6% forventer, at priserne vil falde. Nettotallet for respondenternes prisforventninger, som kan aflæses i figur 6, er således på 23,73. Det er stort set det samme som i sidste kvartal. Danskerne må altså stadig betegnes som overvejende positivt stemt i forhold til boligmarkedets fremtid. N det drejer sig om forventningerne på længere sigt, er forventningerne ligeledes uændrede siden sidste undersøgelse. Det ses dels af figur 3 og dels af nettotallet i figur 6. Nettotallet for befolkningens forventninger til prisudviklingen på fem s sigt er i februar-marts 2016 på 34,48. Ved sidste undersøgelse i december 2015 lå nettotallet på 35,83. Overordnet set har forventningerne på 5 s sigt forholdt sig særdeles stabilt de seneste to et halvt, imens de kortere forventninger er steget jævnt indtil midten af 2015, hvorefter også de har fundet et stabilt leje. 3

7 FIGUR 3: RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRI- SERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM FEM ÅR SAMMEN- LIGNET MED I DAG? % 66% 67% 2 1 4% 6% 4% 18% 18% 18% 6% 6% 6% 1% 4% 4% 4% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke Februar-Marts 2016 December 2015 September 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål A10 FIGUR 4: RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRI- SERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER I DAG, SAMMENLIG- NET MED FOR ET HALVT ÅR SIDEN? % 48% 53% 39% 42% 37% 1 1% 1% 2% 6% 7% 5% 3% 3% 2% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke Februar-Marts 2016 December 2015 September 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål A11 Siden 3. kvartal 2015 er respondenterne blevet spurgt ind til, hvordan de mener, at boligpriserne har udviklet sig det seneste halve op til spørgetidspunktet. På spørgetidspunktet foreligger der endnu ingen egentlige statistikker, som kan belyse forholdet. Derfor vil respondenterne ikke kunne svare på baggrund af faktisk viden om forholdet, men må forlade sig på deres mavefornemmelse. Fordelingen af svar er opstillet i figur 4. 4

8 Det ses, at forventningerne til det næste spejler respondenternes indtryk af det seneste halve meget tæt. Det er dog ikke ensbetydende med, at forholdet mellem opfattet prisudvikling og forventet prisudvikling er entydigt på individniveau. Opfattelse af fortiden og forventninger til fremtiden er dog stærkt korreleret, som det ses af figur 5, som krydstabulerer de to forhold. FIGUR 5: SAMMENHÆNGEN MELLEM OPFATTELSE AF FORTIDEN OG FORVENTNIN- GER TIL FREMTIDEN Priser bliver meget højere Priser er steget meget 5 19 Indtryk af det sidste halve 3 1 Priser er faldet meget Forventninger til det næste Priser bliver meget lavere 1 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål A1 og A11 Arealet af boblerne i figuren repræsenterer antallet af respondenter, som udviser en given kombination af opfattelse af den nære fortid og forventninger til den nære fremtid. Diagonalen fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne best af respondenter, som forventer at fremtiden vil byde på den samme prisudvikling, som det seneste halve. Øverst til venstre er de, som tror, at priserne er steget meget og forventer, at de fortsætter opad i samme tempo. Nederste højre hjørne repræsenterer modsat respondenter, som tror, at 5

9 priserne er faldet meget og regner med, at det fortsætter sådan. Denne gang er der dog ingen respondenter, som er af lige netop den opfattelse. Diagonalen dækker over 2/3 af alle respondenter. Der er dog også en tredjedel, som ikke bare forventer mere af det samme. Hovedparten heraf forventer blot, at priserne g fra stillestående til svagt stigende eller omvendt. Der er dog også enkelte, som forventer at markedet vender. Nettotallene i figur 6 skal ses som en simpel måde at kvantificere respondenternes gennemsnitlige forventninger. De antager en værdi mellem 100 og 100, hvor højere tal indikerer mere positive forventninger til fremtidige priser. FIGUR 6: UDVIKLING I NETTOTALLET FOR DANSKERNES FORVENTNINGER TIL PRIS- UDVIKLINGEN Priser om 1 Priser om 5 Prisudvikling det seneste halve Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I - XXI, spørgsmål A1, A10 og A11 Konkret beregnes nettotallet ved at vægte forventninger om meget højere priser med 100 point, forventninger om blot højere priser med 50 point, forventninger om lavere priser med 50 point og forventninger om meget lavere priser med 100 point. Respondenter, som forventer uændrede priser, eller som ikke har nogen holdning til, hvad priserne bliver, tilskrives ingen point. Dog indg de i beregningen af nettotallet, som udgøres af det gennemsnitlige antal point pr. respondent. Siden december 2011 er en del af respondenterne også blevet bedt om at forholde sig til, hvor store procentuelle prisændringer de forventer over det kommende. Svarmulighederne i figur 1 er i nogen grad normative, og indebærer en risiko for, at der kan opstå et skred i befolkningens opfattelse af, hvad der skal til, før priser kan siges at være steget eller faldet meget. Det er der rettet op på i figur 7, hvor respondenternes svarmuligheder er opdelt i helt specifikke intervaller. Højden af hvert farvet felt angiver, hvor stor en andel af respondenterne, der tilslutter sig hvert af interviewerens forslag til, hvor stor en prisændring der skulle komme over det kommende. 6

10 For at perspektivere buddene på prisstigningstakten kan det nævnes, at priserne på et enfamiliehus i Danmark i 4. kvartal 2015 lå 189,7% højere end i 1. kvartal 1992, hvor Boligøkonomisk Videncenters prisindeks startede. Det svarer til en gennemsnitlig lig stigningstakt på 4,58%. Derudover fremg det, at priserne det seneste, mellem 4. kvartal 2014 og 4. kvartal 2015, er steget 4,82%. I midt nullerne, da boblen blev opbygget, så man stigningstakter på op mod 2. Danskernes forventninger må altså siges, at være afmålte, n kun 2 forventer, at priserne vil stige mere end 4%. FIGUR 7: TROR DU, AT PRISEN PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK VIL VÆRE? Mere end 8 procent højere 4-8 procent højere 0-4 procent højere På samme niveau Ved ikke 0-4 procent lavere 4-8 procent lavere Mere end 8 procent lavere december '11 maj '12 september' 12 januar '13 april '13 august '13 november '13 februar '14 juni '14 september '14 december '15 marts '15 september '15 december '15 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I - XX, spørgsmål A1, C1a og C1b 7

11 FORVENTNINGER EFTER ALDER OG GEOGRAFI Hovedspørgsmålet i forventningsundersøgelsen er formuleret Hvor tror du, at priserne på et almindeligt parcelhus i Danmark ligger om ét sammenlignet med i dag?. Respondenterne bliver altså ikke bedt om at tage stilling til deres lokale boligmarked, men til udviklingen i Danmark som helhed. Alligevel er der, som det ses af figur 8, en tendens til, at respondenterne lader sig påvirke af udviklingen i deres lokale boligmarked. FIGUR 8: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT feb-mar '14 jun-jul '14 sep-okt '14 dec-jan '15 mar-apr '15 aug-sep '15 nov-dec '15 feb-mar '16 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXI, spørgsmål A1 Som det også har været tilfældet ved tidligere undersøgelser, er respondenterne i Region Hovedstaden de mest optimistiske. Umiddelbart vedbliver forskellen i forventninger mellem Hovedstaden, Jylland og Fyn at være nogenlunde den samme over tid. Forskellen mellem Hovedstaden og det øvrige Sjælland er derimod blevet mindre siden starten af Som det ses af figur 10, har der ved undersøgelserne fra før 2014 tegnet sig et billede af, at unge og ældre var mere optimistiske end de midaldrende. Denne tendens er over de seneste blevet mere udvasket, som det fremg af figur 9, der opgør nettotallet for forskellige aldersgrupper i den seneste undersøgelse. Således har der over de seneste syv undersøgelser ikke tegnet sig nogen klar sammenhæng mellem alder og forventninger. 8

12 FIGUR 9: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT EFTER ALDER Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål A1 FIGUR 10: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT EFTER ALDER (GENNEMSNIT FOR ÅRENE ) Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I-XV, spørgsmål A1 9

13 MEKANISMER BAG FORVENTNINGSDAN- NELSEN Ved hver forventningsundersøgelse spørges respondenterne om hvilke faktorer, der har spillet en rolle i forhold til deres forventninger. Dette sker i form af en række spørgsmål formuleret som Da du sagde, at boligpriserne ville blive [x] i løbet af de næste 12 måneder, tænkte du da på [y]. Disse spørgsmål er denne gang stillet i både februar og marts. Den statistiske usikkerhed vil derfor være lavere end normalt. Figur 11 illustrerer andelen af respondenter, som har svaret ja til hvert af disse spørgsmål. I hvor høj grad respondenterne tilslutter sig de foreslåede sager, har siden den første forventningsundersøgelse i februar 2010 forholdt sig relativt stabilt. En enkelt undtagelse kommer til udtryk ved de nylige rentefald, som siden marts 2015 har fået respondenterne til at tænke mere over rentens indvirkning på priserne end normalt. Topscorerne er endnu engang Danmarks økonomiske situation og Prisudviklingen på boliger inden for det seneste halve. Ved de første undersøgelser var den mest tungtvejende forklaring Danmarks økonomiske situation. Siden er den forklaring blevet en anelse mindre repræsenteret i løbet af 2014, mens Prisudviklingen det seneste halve er gået en smule frem. FIGUR 11: ÅRSAGER TIL RESPONDENTERNES PRISFORVENTNINGER % 62% 62% 8 81% 81% 5 47% 52% 33% 28% 32% Økonomiske eksperters udtalelser 28% 28% 26% Families, venners og bekendtes udtalelser 21% 18% 21% Figur 12 ser nærmere på, hvorvidt de faktorer, som respondenterne angiver, har betydning for deres forventninger, faktisk også har en sådan betydning. Det er gjort ved at se på, om det at respondenter tilkendegiver, at de har tænkt over en faktor, gør en forskel i forhold til, hvor stor en andel der forventer prisstigninger. Danmarks Prisudviklingen Renteudviklingen økonomiske det seneste situation halve Ejendomsmægleres annoncer/ udtalelser Februar-Marts 2016 December 2015 September % 14% 14% Realkreditinstitutters annoncer/ udtalelser Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål A1-A9 11% 9% 11% Bankrådgivers breve og udtalelser 10

14 Det ses blandt andet, at respondenterne, som har tænkt over, hvordan Danmarks økonomiske situation påvirker boligpriserne, er mindre tilbøjelige til at tro på stigende boligpriser end dem, som ikke har tænkt over det. FIGUR 12: ANDEL SOM FORVENTER PRISSTIGNINGER BLANDT RESPONDENTER SOM HAR TÆNKT OVER HHV. IKKE HAR TÆNKT OVER EN GIVEN FAKTOR % 59% 57% 39% 51% 56% 63% 5 55% 54% 61% 52% 58% 53% 52% 54% 1 Økonomiske eksperters udtalelser Families, venners og bekendtes udtalelser Danmarks Prisudviklingen Renteudviklingen økonomiske det seneste situation halve Ejendomsmægleres annoncer/ udtalelser Realkreditinstitutters annoncer/ udtalelser Bankrådgivers breve og udtalelser Tænkte på Tænkte ikke på Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål A1-A9 Mens figur 12 er nogenlunde let forståelig, lider opstillingen dog af tre problemer. Dels er noget af informationsværdien gået tabt ved, at tilkendegivelser om hvor meget respondenterne forventer, at priserne vil stige eller falde, er reduceret til et spørgsmål om, hvorvidt der forventes stigninger eller ej. Derudover mangler der en behandling af, hvorvidt forskellene i forventninger er signifikante eller ej. Og effekterne af at have gjort sig de forskellige tanker, mangler at blive isoleret i forhold til hinanden. N respondenter, som siger, at de har tænkt over én faktor, har andre forventninger end de, som siger, at de ikke har, er det nemlig ikke nødvendigvis ensbetydende med, at forskellen i forventninger stammer fra den pågældende faktor. Der kan være en tendens til, at det er de samme respondenter, som tilkendegiver, at de har tænkt over en række af faktorerne. Eksempelvis er der flere, der har tænkt over prisudviklingen blandt dem, som tænkte over Danmarks økonomiske situation, end der er blandt dem, som ikke tænkte over Danmarks økonomiske situation. Resultatet er, at de forskellige effekter af forklaringerne blandes sammen, n opstillingen er så simpel, som den er i figur 12. Figur 13 øger kompleksiteten af forklaringen, og er formentlig mindre tilgængelig. Den retter til gengæld op på de tre problemer, der forekom i figur 12. Her er effekterne fra de enkelte overvejelser forsøgt isoleret ved hjælp af en såkaldt logistisk regression med forventningerne som afhængig variabel og de faktorer, som respondenterne tilkendegiver, at de har tænkt over, som forklarende variable. Derved udledes den teoretiske sammenhæng mellem forventninger og de enkelte overvejelser, som optimerer sandsynligheden for at kunne opnå en 11

15 stikprøve som den forhåndenværende. Altså det bedste bud på hvordan forklaringerne hver især påvirker forventningerne. Tallene i figuren afspejler den såkaldte odds ratio for, at en respondent kategoriserer sine forventninger én kategori højere, givet at vedkommende har tænkt over en specifik faktor i forhold til andre respondenter, som tænker over de præcis samme faktorer med undtagelse af den behandlede. Odds ratios skal læses sådan, at hvis en respondent har tænkt over en specifik faktor, er tallene i figuren det bedste estimat af, hvor mange gange højere sandsynlighed for at klassificere sine forventninger én kategori højere, en respondent har, i forhold til hvis han ikke havde tænkt over faktoren. Altså skønnes overvejelsen at have positiv effekt, hvis estimatet er over 1, en negativ effekt, hvis estimatet er under 1 og ingen effekt, hvis estimatet er 1. Estimatet er dog behæftet med en usikkerhed, som er angivet med orange bjælker. Krydser denne over 1, kan det ikke afvises, at der ikke er nogen effekt. Til sammenligning med resultaterne fra denne undersøgelse, er resultaterne af tilsvarende regressioner udført på baggrund af de forudgående forventningsundersøgelser opstillet i figur 14 til figur 21. Den mest indflydelsesrige faktor, som påvirker befolkningens forventninger til fremtiden, er som tidligere den hidtidige prisudvikling. I og med, at de fleste respondenter mener at priserne er steget over det seneste halve (se tabel 5), må dette tages som udtryk for, at respondenterne udviser adaptive forventninger. Dette understøttes også af, at effekten af tanker på det seneste halve s prisudvikling havde modsat fortegn i slutningen af 2011 og starten af 2012, hvor priserne tog sig et midlertidigt dyk. Heri ligger potentielt et fareelement. N prisstigninger i sig selv afføder forventninger om yderligere prisstigninger, er der risiko for, at det kan udvikle sig til en selvopfyldende profeti. Hvis det sker vil resultatet være, at der opbygges en boble. Resultatet bør dog ikke overfortolkes. Moderate prisstigninger på boliger så vel som på de fleste andre goder, hører med til en sund samfundsøkonomi, og intet i figur 7 tyder umiddelbart på, at forventningerne i snit skulle være unaturligt høje på nuværende tidspunkt. Rentefaldet i starten af 2015 resulterede i undersøgelsen fra april i, at respondenterne så renteudviklingen som en markant sag til optimisme. I september, da renten var steget en anelse igen, var tendensen den modsatte, og i 1. kvartal 2016 er man stadig en anelse mindre optimistisk omkring boligpriserne, hvis man tænker over renteudviklingen. En anden faktor, som har haft en mere konstant effekt over rækken af undersøgelser er tanker om Danmarks økonomiske situation. De fleste af undersøgelserne har vist, at danskerne, n de tænker over hvordan det g med samfundsøkonomien, kommer til at forvente lavere fremtidige priser end de ellers ville have gjort. Det gør sig stadig gældende. Resultaterne viser dog også, at effekten, selvom den er statistisk signifikant, er meget beskeden sammenholdt med den modsatrettede effekt af den hidtidige prisudvikling. 12

16 FIGUR 13: ODDS RATIO ESTIMATER FOR PÅVIRKNINGEN AF FORVENTNINGER, DE- CEMBER ,90 1,60 1,38 1 0,72 0,80 1,02 0,91 0,79 1/2 Økonomiske eksperters udtalelser Families, venners og bekendtes udtalelser Danmarks Prisudviklingen Renteudviklingen økonomiske det seneste situation halve Ejendomsmæglers annoncer/ udtalelser Realkreditinstitutters breve og Bankrådgivers annoncer/ udtalelser udtalelser 95% konfidensinterval Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål A1-A9 Mens resultaterne I figur 16 kunne tyde på, at danskerne mener, at økonomien har det skidt, kunne figur 17 tyde på, at eksperterne i lige netop økonomien faktisk taler priserne op. I hvert fald er de danskere som siger, at de har tænkt over økonomiske eksperters udtalelser, mere optimistiske end andre. Undersøgelsen siger dog intet om hvem danskerne opfatter som eksperter på området. Bankrådgivere, realkreditinstitutter og familie, venner og bekendte har denne gang ikke haft signifikant indflydelse på forventningsdannelsen, hos de respondenter, som de har været i forbindelse med. Ejendomsmæglerne lader til gengæld til at have haft held til at tale forventningerne op hos de 21% af danskerne, som har lyttet til dem. 13

17 FIGUR 14: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM DET SENESTE HALVE ÅRS PRISUDVIKLING /2 1/4 FIGUR 15: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM RENTEUDVIKLINGEN /2 1/4 FIGUR 16: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM DANMARKS ØKONOMISKE SITUATION /2 1/4 FIGUR 17: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM ØKONOMISKE EKSPERTERS UDTALELSER /2 1/4 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål A1 og A2-A5 14

18 FIGUR 18: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM FAMILIES, VENNERS OG BEKENDTES UDTALELSER OM BOLIGPRISERNE /2 1/4 FIGUR 19: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM EGEN BANKRÅDGIVERS BREVE ELLER UDTALELSER /2 1/4 FIGUR 20: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM EJENDOMSMÆGLERES ANNONCER ELLER UDTALELSER /2 1/4 FIGUR 21: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM REALKREDITINSTITUTTERS ANNONCER ELLER UDTALELSER /2 1/4 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål A1 og A6-A9 15

19 OVERVEJELSER OM BOLIGHANDEL Siden forventningsundersøgelsernes start er respondenterne blevet spurgt om, i hvilket omfang de følger med i boligmarkedet, og hvorvidt de overvejer at handle bolig. Alle respondenter medvirker i de fire spørgsmål, som fremg af figur 22. Dog er de respondenter, som tilkendegiver, at de ikke har overvejet at handle bolig, ikke efterfølgende blevet spurgt om, hvorvidt de har taget kontakt til professionelle aktører i den forbindelse. Desuden er boligejere blevet spurgt, om de har fået foretaget en vurdering af deres bolig inden for de seneste 3 måneder. Da gruppen af respondenter ikke er den samme her som ved de øvrige spørgsmål, vises resultatet heraf i figur 24. FIGUR 22: ANDEL AF RESPONDENTER, SOM INDEN FOR SENESTE 3 MDR. HAR 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 4 37% 35% Undersøgt priser på boliger i Danmark 29% 27% 24% Søgt efter bolig i avis/internettet 21% 2 19% Overvejet køb/ salg af bolig 1 11% 9% Kontaktet ejendomsmægler/ realkreditselskab/bank i.f.m. køb/salg af bolig Februar-Marts 2016 December 2015 September 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål B1, B3a, B3 og B4 Respondenternes engagement i forhold til boligmarkedet har i de 5, som forventningsundersøgelserne indtil videre har strakt sig over, forholdt sig stabilt. I snit har 41% undersøgt boligpriserne indenfor 3 måneder af spørgetidspunktet på tværs af alle undersøgelser. De 4 fra undersøgelsen i februar-marts 2016 er altså i modsætning til de to forudgående kvartaler særdeles gennemsnitligt. Også de øvrige indikatorer for danskernes engagement i boligmarkedet ligger på helt gennemsnitlige niveauer. 16

20 FIGUR 23: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT Har undersøgt priserne indenfor de seneste 3 månder Har ikke undersøgt priserne indenfor de seneste 3 månder Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål B1, B3a, B3 og B4 Der er kun spurgt om, hvorvidt respondenten har kontaktet ejendomsmægler, realkreditinstitut eller bank i forbindelse med bolighandel i de tilfælde, hvor det er konstateret, at respondenten faktisk har overvejet at handle. I februar-marts 2016 er det 48% af de respondenter, der havde overvejet en handel, som havde taget kontakt, svarende til 1 af alle respondenterne. Andelen af ejerboligejere, som har fået deres bolig vurderet inden for de seneste 3 måneder før spørgetidspunktet ligger på 13%. Det er en anelse højere end gennemsnittet for perioden , men er samtidigt også lavere end det niveau, som har gjort sig gældende siden september 2014 (se tabel 16). FIGUR 24: ANDEL AF EJERBOLIGEJERE, SOM INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER HAR FÅET FORETAGET EN VURDERING AF BOLIGENS VÆRDI 13% Ejerboligejere Har fået bolig vurderet Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelse XXI, spørgsmål B2 17

21 POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE En anden nyhed fra forventningsundersøgelsen i februar-marts 2014 er, at der er stillet spørgsmål, der særligt er rettet mod potentielle førstegangskøbere. Denne gruppe er defineret som personer, som bor i enten leje- eller andelsbolig, og som ikke inden for de seneste 5 har ejet en bolig. Der er dermed tale om en gruppe, som ved at bevæge sig ind på ejerboligmarkedet kan øge efterspørgslen og dermed boligpriserne. Derfor er det værd at holde øje med, om der er ændringer i de potentielle førstegangskøberes handelsovervejelser. Figur 25 viser, hvor meget de potentielle førstegangskøbere fylder blandt respondenterne i de enkelte regioner. I Region Hovedstaden, hvor ejerboligmarkedet udgør en mindre andel af det samlede boligmarked end i de øvrige regioner, spiller de potentielle førstegangskøbere helt naturligt en større rolle. I den modsatte ende af spektret har potentielle førstegangskøbere mindre betydning for boligmarkedets udvikling i Region Nordjylland og Region Sjælland end i de øvrige regioner. At en respondent klassificeres som potentiel førstegangskøber indebærer ikke nødvendigvis, at respondenten har en reel mulighed for, eller interesse i at købe, men afspejler blot, at vedkommende skønnes ikke at have været inde på ejerboligmarkedet endnu. Interesse og muligheder belyses på side 20. FIGUR 25: POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE SOM ANDEL AF RESPONDENTERNE % 21% 2 23% 28% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Potentielle førstegangskøbere Øvrige andelshavere/lejere Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXi, spørgsmål E1 18

22 POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES FORVENTNIN- GER Figur 26 opsummerer potentielle førstegangskøberes forventninger til boligpriserne ét efter spørgetidspunktet. Den svarer dermed til figur 2, som afbilleder samme forhold for respondenterne som helhed. Overordnet set følges forventningerne pænt ad, så de potentielle førstegangskøbere ikke har væsentligt anderledes forventninger end resten af befolkningen. Denne gang ligger nettotallet for de potentielle førstegangskøbere 3,08 point højere end nettotallet for alle andre. De lidt højere forventninger blandt de potentielle førstegangskøbere, skal ses i lyset af, at der er en større andel blandt dem, der bor i hovedstaden end der er blandt resten af respondenterne, og at forventningerne i Hovedstaden generelt er højere end i resten af landet, j.f. side 8. FIGUR 26: POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM ÉT ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? % 5 54% 3 37% 31% 3% 4% 4% 7% 6% 6% 6% 4% 4% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke Februar-Marts 2016 November-December 2015 August-September 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI spørgsmål A1 19

23 DE POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES KØBS- OVERVEJELSER I figur 27 er de potentielle førstegangskøbere spurgt om, hvorvidt de har gjort sig overvejelser om at købe en bolig inden for de kommende 1-2. Siden 4. kvartal 2015 er andelen, som overvejer at købe bolig faldet fra 29% til 26% blandt respondenterne i stikprøven. Forskellen mellem de to stikprøver er dog ikke stor nok til at faldet er statistisk signifikant. Der har til gengæld været en signifikant stigning i købsovervejelser blandt de potentielle førstegangskøbere siden spørgsmålet blev introduceret i starten af I de to første af undersøgelserne, var det henholdsvis 22% og 21% af de potentielle førstegangskøbere, der overvejede at købe. Blandt de 426 potentielle førstegangskøbere, som oplyser, at de ikke har overvejet at købe bolig inden for de kommende 1-2, er der spurgt ind til, hvorfor de ikke overvejer det. Resultatet kan ses i figur 28. FIGUR 27: ANDEL AF POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE, DER HAR OVERVEJET AT KØBE INDEN FOR DE KOMMENDE 1-2 ÅR Potentielle førstegangskøbere 26% Har overvejet at købe bolig indenfor de kommende 1-2 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål E2 Den dominerende sag til ikke at overveje at købe er som altid, at de fleste respondenter finder, at deres aktuelle bolig svarer til deres behov. Derudover er der dog også en betragtelig andel, som finder, at deres økonomi ikke rækker til køb af en ejerbolig. Fire af de mulige sager til ikke at overveje at købe kan begrundes i respondentens privatøkonomi (se 2., 3., 4. og 5. svarmulighed fra venstre i figur 28). Det gælder, at hele 54% de potentielle førstegangskøbere, som ikke overvejer at købe, angiver mindst én af disse faktorer som medvirkende sager. Det svarer 20

24 til 4 af de potentielle førstegangskøbere, n man også inkluderer dem som overvejer at købe. Denne andel har været faldende siden første halv Det højest observerede niveau er 48%, som forekom i undersøgelsen fra juni-juli FIGUR 28: ÅRSAGER TIL, AT POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE IKKE ØNSKER AT KØBE % 69% 73% Tilfreds med nuværende bolig 42% 35% 4 Ikke råd til ydelser 43% 41% 45% Ikke råd til udbetaling Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI spørgsmål E3, E4, E5, E6, E7, E8 og E9 21% 21% 23% Manglende lånemuligheder 24% 25% 24% Usikker beskæftigelse Februar-Marts 2016 November-December 2015 August-September % 7% 5% Forventer prisfald 21

25 YNGRE BOLIGEJERE En anden gruppe af særlig betydning for boligmarkedet er de yngre boligejere, defineret som respondenter til og med 45, som bor i en bolig, de selv ejer. Gruppen inkluderer ikke respondenter, som bor i en andelsboligforening. Yngre aktører skiller sig ud fra mængden ved at flytte betragteligt hyppigere, idet de har skiftende behov i takt med, at deres familie udvides. Generelt vil de også have en stigende betalingsevne i løbet af deres karriere. Således vil der også være en tendens til, at yngre husholdninger flytter opad i bolighierarkiet til større og dyrere boliger. Med andre ord vil de ved at flytte typisk efterspørge mere bolig, end de udbyder. FIGUR 29: YNGRE BOLIGEJERE FORDELT PÅ HUSHOLDNINGSKONSTELLATIONER SAMMENHOLDT MED RESPONDENTER SOM HELHED (GRÅ) 14% 4% 11% Yngre boligejere 72% Par m børn Par u børn Enlige u børn Enlige m børn Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XX Figur 29 illustrerer, hvilke typer af husstande, personer i gruppen af yngre boligejere tilhører i orange farver. Den grå cirkel udenom viser, hvilke husholdningstyper respondenterne fordeler sig på, n man ser på tværs af boligtyper og alder. Det ses, at der blandt de yngre boligejere langt overvejende er tale om par, hvoraf de fleste har fået børn. Singlehusstande udgør et klart mindretal blandt boligejerne i denne aldersgruppe på blot 18%. 22

26 FIGUR 30: ANDEL AF YNGRE BOLIGEJERE, SOM OVERVEJER AT KØBE STØRRE/BEDRE BOLIG 3 25% 2 15% 1 5% feb-mar '14 jun-jul '14 sep-okt '14 dec-jan '15 mar-apr '15 aug-sep '15 nov-dec '15 feb-mar '16 95% konfidensinterval Overvejer at købe større eller bedre bolig indenfor 1-2 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXI, spørgsmål F1 N det er interessant at følge de yngre boligejere, skyldes det særligt, at de ved at efterspørge en større eller bedre bolig kan påvirke den samlede boligefterspørgsel. Figur 30 viser, i hvor høj grad de selv forventer, at det vil gøre sig gældende i fremtiden. Handelsovervejelserne blandt de yngre boligejere udviser meget kraftige, sandsynligvis sæsonbetonede, udsving fra undersøgelse til undersøgelse. De seneste to har tilbøjeligheden til at overveje at skifte boligen ud været størst omkring sensommeren. Alligevel er de 24% fra undersøgelsen i februar-marts væsentligt højere end alle tidligere observationer. Blandt de 315 yngre boligejere, som tilkendegiver, at de ikke overvejer at rykke op i flyttekæden, er der spurgt til hvilke faktorer, der evt. har medvirket til, at de ikke gør sig sådanne overvejelser. Resultatet ses i figur 31 i form af andelen af respondenter, som tilslutter sig hver enkelt forklaring, som intervieweren har foreslået. Det bemærkes, at svarmulighederne ikke er gensidigt udelukkende, og at derfor vil være et sammenfald mellem de respondenter, som tilslutter sig de forskellige forklaringer. Tilslutningen til forklaringerne har været særdeles stabile siden spørgsmålet blev stillet for første gang i forventningsundersøgelsen fra februar-marts Endnu en gang tegner der sig et særdeles klart billede af, at de, som ikke overvejer at rykke op i flyttekæden, i de fleste tilfælde ikke har behovet. Et lille fåtal er dog også forhindret i at købe af økonomiske sager. Blandt de som ikke overvejer at købe en større eller bedre bolig, ses der en stigning i andelen som angiver, at de ikke har råd. Dette skal dog ses i lyset af, at der samlet set er færre som angiver, at de ikke overvejer at handle. Figur 32 tolker overvejelser om at handle sådan, at respondenten ikke vil kunne tilslutte sig nogen af sagerne til at undlade at handle. Heraf ses, at det er 15% af respondenterne, der tilslutter sig hver af de to sager, der drejer sig om direkte ikke at have råd til enten ydelser eller udbetaling. Det er umiddelbart en højere 23

27 andel end tidligere, men stigningen er ikke markant nok til at være statistisk signifikant ved et 95% konfidensinterval. Man kan derfor ikke konstatere, at der har været en stigning i andelen af yngre boligejere, som er forhindret i at handle som følge af deres økonomi. FIGUR 31: ÅRSAGER TIL, AT YNGRE BOLIGEJERE IKKE OVERVEJER AT KØBE EN STØRRE ELLER BEDRE BOLIG (ANDEL AF DE SOM IKKE OVERVEJER) % 86% 88% Tilfreds med nuværende bolig 2 13% 14% Ikke råd til ydelser 19% 15% 16% Ikke råd til udbetaling 7% 7% 8% Manglende lånemuligheder 11% 9% 11% Usikker beskæftigelse 3% 3% 4% Forventer prisfald Februar-Marts 2016 November-December 2015 August-September 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål F2, F3, F4, F5, F6, F7 og F8 FIGUR 32: ÅRSAGER TIL, AT YNGRE BOLIGEJERE IKKE OVERVEJER AT KØBE EN STØRRE ELLER BEDRE BOLIG (ANDEL AF ALLE YNGRE BOLIGEJERE) % 74% 72% 2 1 Tilfreds med nuværende bolig 15% 11% 12% Ikke råd til ydelser 15% 13% 13% Ikke råd til udbetaling 5% 6% 6% Manglende lånemuligheder 9% 8% 9% Usikker beskæftigelse 2% 2% 3% Forventer prisfald Februar-Marts 2016 November-December 2015 August-September 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål F2, F3, F4, F5, F6, F7 og F8 Hvad end de yngre boligejere overvejer at handle eller ej, er de blevet spurgt om hvorvidt de tillægger handelsomkostninger betydning. Deres svar på det er op- 24

28 stillet i figur 33. Andelen af yngre boligejere som tillægger handelsomkostningerne enten nogen eller stor betydning er mellem 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016 steget fra 53% til 66%. Det kan forekomme kontraintuitivt, at flere overvejer at handle samtidigt med, at der er stigende opmærksomhed på de handelsomkostninger, som i sig selv er et argument for at begrænse hyppigheden af handler. Det kan dog forklares ved at dykke ned i de underliggende data. Her ses at stigningen i betydningen af handelsomostninger kun kan genfindes blandt de, som ikke overvejer at handle. Man kan derfor spekulere i, at antallet af yngre boligejere, som har skænket udskiftning af boligen en tanke kan være steget mere end figur 30 giver udtryk for, da netop handelsomkostningerne i nogle tilfælde kan have forsaget, at tanken er droppet igen. FIGUR 26: HAR DET BETYDNING FOR DIG, AT DER ER OMKOSTNINGER VED AT FLYTTE, SÅSOM SALÆR TIL EJENDOMSMÆGLER OG STEMPELAFGIFT? Stor betydning Nogen betydning Ved ikke Ingen betydning Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXI, spørgsmål F2, F3, F4, F5, F6, F7 og F8 25

29 KENDSKAB TIL NY FINANSIEL REGULERING UDBETALINGSKRAV PÅ 5 PROCENT Med Finanstilsynets Vejledning til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder af 20/03/2015 er den tidligere tommelfingerregel om, at der skal indgå 5% egenfinansiering ved boligkøb, formaliseret som et egentligt krav til pengeinstitutterne, med risiko for bødeforlæg, medmindre låntagers individuelle økonomiske forhold taler for en fravigelse. Kravet tog effekt 1. november Som en del af forventningsundersøgelsen, er danskerne blevet spurgt om, hvorvidt de har hørt om den nye regulering. Det er gjort i form af spørgsmålet Har du hørt om, at Finanstilsynet i november har indført et krav om 5% udbetaling ved boligkøb. Det bemærkes at der vil være risiko for en interviewer-effekt, hvor respondenten svarer uærligt, for at fremstå i et bedre lys over for personen i den anden ende af røret, og at estimaterne derfor kan være sat for højt. Modsat kan man ikke konstatere, at den andel som ikke har hørt om det nye krav ikke er forberedt på at skulle lægge 5% i udbetaling, da salgsopstillinger gennem længere tid netop har angivet en udbetaling i dette niveau. 1 Nedenfor er respondenternes svar fordelt på region, alder, boligtype og hvor langt de er nået i eventuelle handelsovervejelser. FIGUR 34: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET I NOVEMBER HAR IND- FØRT ET KRAV OM 5% UDBETALING VED BOLIGKØB? % 5 48% 49% 43% 47% 1 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Hele landet Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G1 1 Med Bekendtgørelse om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (Formidlingsbekendtgørelsen) af 22. juni 2006 blev der indført et krav om opstilling af et standardiseret finansieringforslag ved markedsføring af boliger. Standardfinansieringen indebærer blandt andet, at udbetalingen i salgsopstillinger altid skal angives som værende 5% af den foreslåede kontantpris oprundet til nærmeste kr. Selvom dette ikke hidtil har været et egentligt krav til hverken køber eller dennes bank, kan det ikke udelukkes, at mange vil have opfattet finasieringsforslagene som sådan. 26

30 I Region Syddanmark er man tilsyneladende enten mindre veloplyste eller mere ærlige, n det drejer sig om finansiel regulering. Forskellene mellem de øvrige regioner er ikke statistisk signifikante. FIGUR 35: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET I NOVEMBER HAR IND- FØRT ET KRAV OM 5% UDBETALING VED BOLIGKØB? % 55% 42% 55% 51% 38% 47% Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G1 Omkring fordelingen på alder, er det værd at bemærke, at udbetalingskravet i høj grad er noget som påvirker førstegangskøbere. Sælger man en anden bolig i forbindelse med, at man køber en ny, vil man i mange tilfælde have opsparet noget friværdi, som kan anvendes som udbetaling. Denne mulighed har førstegangskøbere ikke. Disse vil typisk være i slut-20 erne og start-30 erne. Set i det lys, er det ærgerligt, at nyheden om, at det er en nødvendighed at spare op, ikke er nået frem til de fleste i tyverne. 27

31 FIGUR 36: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET I NOVEMBER HAR IND- FØRT ET KRAV OM 5% UDBETALING VED BOLIGKØB? % 51% 39% 47% 1 Andel Ejer Leje Alle boligtyper Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G1 FIGUR 37: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET I NOVEMBER HAR IND- FØRT ET KRAV OM 5% UDBETALING VED BOLIGKØB? % 53% 68% 1 Har ikke indenfor de seneste 3 mdr. overvejet at handle bolig Har overvejet at handle, men har ikke kontaktet professionel Har overvejet at handle og har kontaktet professionel Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G1 Resultaterne i figur 37 og i figur 38, som specifikt behandler potentielle førstegangskøbere, viser at det desværre for en stor dels vedkommende først er n ønsket om et boligkøb bliver helt aktuelt, at de opdager, at det nye lovkrav vil give dem problemer, hvis ikke de har lagt penge til side. 28

32 FIGUR 38: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET I NOVEMBER HAR IND- FØRT ET KRAV OM 5% UDBETALING VED BOLIGKØB? % Overvejer at købe sin første ejerbolig indenfor % Øvrige potentielle førstegangskøbere 39% Potentielle førstegangskøbere i alt Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G1 74% Potentielle førstegangskøbere som indenfor de seneste 3 mdr. har kontaktet professionel ifm. boligkøb 29

33 STRAMNING I HOVEDSTADSOMRÅDET OG ÅRHUS Med Finanstilsynets Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder af 29/01/2016 indførtes øgede krav til låntageres økonomi ved boligkøb i København med omegnskommuner og i Århus. Blandt de nye krav er blandt andet regulering af låntagers gældsfaktor ved boligkøb, som foreskriver, at de maksimalt må låne fire gange sin sindkomst, medmindre de enten lægger en ekstraordinært stor udbetaling eller har betydelige midler, som ikke inddrages ved bolighandlen. Som en del af forventningsundersøgelsen, er danskerne blevet spurgt om, hvorvidt de har hørt om den nye regulering. Det er gjort i form af spørgsmålet Har du hørt om, at Finanstilsynet ud over kravet om 5% udbetaling i fremtiden også vil stramme yderligere op om boligkøbere i Århus og Hovedstadsområdet?. Det bemærkes, at denne måde at stille spørgsmålet, medfører risiko for en interviewer-effekt, og at estimaterne derfor kan være sat for højt. Nedenfor er respondenternes svar fordelt på alder, region, boligtype og hvor langt de er nået i eventuelle handelsovervejelser. FIGUR 39: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET UD OVER KRAVET OM 5% UDBETALING OGSÅ VIL STRAMME YDERLIGERE OP OM BOLIGKØBERE I ÅRHUS OG HOVEDSTADSOMRÅDET? 25% 2 15% 1 18% 21% 19% 23% 22% 21% 5% Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G2 Bemærk, at der her er tale om et stykke regulering, som kun har en direkte effekt på respondenter som bor i, eller overvejer at flytte til dele af Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Alligevel er det kun Region Midtjylland, der har en signifikant højere kendskabsgrad end gennemsnittet. I Region Hovedstaden er der intet, der tyder på, at borgerne skulle have hørt mere om reguleringen end alle andre. 30

34 FIGUR 40: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET UD OVER KRAVET OM 5% UDBETALING OGSÅ VIL STRAMME YDERLIGERE OP OM BOLIGKØBERE I ÅRHUS OG HOVEDSTADSOMRÅDET? 3 25% 2 15% % 19% 2 19% 5% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G2 FIGUR 41: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET UD OVER KRAVET OM 5% UDBETALING OGSÅ VIL STRAMME YDERLIGERE OP OM BOLIGKØBERE I ÅRHUS OG HOVEDSTADSOMRÅDET? 25% 2 15% 1 19% 22% 19% 21% 5% Andel Ejer Leje Alle boligtyper Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G2 31

35 FIGUR 42: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET UD OVER KRAVET OM 5% UDBETALING OGSÅ VIL STRAMME YDERLIGERE OP OM BOLIGKØBERE I ÅRHUS OG HOVEDSTADSOMRÅDET? 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 18% 22% 18% 22% 25% 22% 37% 35% 27% Overvejer ikke at handle bolig Overvejer at handle, men har ikke kontaktet professionel Overvejet at handle og har kontaktet professionel Region Hovedstaden Region Midtjylland Resten af landet Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G2 32

36 APPENDIKS: TABELLER TABEL 1: RESPONDENTER EFTER ALDER OG INTERVIEWSTATUS I NOVEMBER OG DE- CEMBER TILSAMMEN Svar % 47% 6 65% 73% 69% 59% Delvis % 2% 1% 2% 1% 2% besvarelse Ikke svar % 51% 39% 33% 26% 31% 4 Forsøgt interviewet Anm: I kategorien Ikke svar er indregnet respondenter, som har afsluttet interview eller spørgeskema efter en delvis besvarelse. Tabel 2 fremg ikke denne gang, da spørgsmålene har været de samme i begge måneder. TABEL 3: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER OM ET ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke I alt % 53% 28% 11% 6% % 49% 36% 8% 4% % 51% 42% 4% 2% % 52% 4 5% 2% % 5 41% 5% 3% % 46% 47% 2% 4% % 5 39% 6% 3% 10 Nettotal 23,05 22,26 23,80 24,66 24,16 23,63 23,73 33

37 TABEL 4: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER OM FEM ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke I alt % 6 16% 13% 5% % 68% 12% 11% 4% % 7 2 5% 2% % 67% 19% 5% 3% % 7 2 4% 4% % 66% 21% 3% 7% % 67% 18% 6% 4% 10 Nettotal 29,60 33,33 35,81 36,41 35,39 33,79 34,48 TABEL 5: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER I DAG SAMMENLIGNET MED FOR ET HALVT ÅR SIDEN? Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke I alt % 49% 34% 9% 7% % 37% 5% 4% % 52% 39% 7% 1% % 5 41% 6% 2% % 52% 39% 5% 3% % 47% 44% 4% 5% % 51% 39% 6% 3% 10 Nettotal 21,01 24,73 23,91 22,70 24,70 21,98 23,35 34

38 TABEL 6: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: PRISUDVIKLINGEN PÅ BOLIGER IN- DENFOR DET SENESTE HALVE ÅR? Ja % 77% 79% 83% 83% 8 8 Nej % 21% 2 16% 13% 18% 18% Ved ikke % 2% 1% 2% 4% 2% 2% Besvarelser TABEL 7: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: RENTEUDVIKLINGEN? Ja % 47% 55% 53% 55% 5 Nej % 52% 51% 39% 4 39% 46% Ved ikke % 2% 2% 6% 7% 5% 4% Besvarelser TABEL 8: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: DANMARKS ØKONOMISKE SITUA- TION? Ja % 59% 65% 65% 6 66% 63% Nej % 38% 34% 32% 34% 27% 33% Ved ikke % 3% 1% 4% 6% 7% 4% Besvarelser