BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER"

Transkript

1 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER ISSN Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER JULI 2016

2 INDHOLD SAMMENFATNING... 1 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE... 2 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER... 3 FORVENTNINGER EFTER ALDER OG GEOGRAFI... 8 MEKANISMER BAG FORVENTNINGSDANNELSEN OVERVEJELSER OM BOLIGHANDEL POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES FORVENTNINGER DE POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES KØBSOVERVEJELSER YNGRE BOLIGEJERE KENDSKAB TIL NY FINANSIEL REGULERING UDBETALINGSKRAV PÅ 5 PROCENT STRAMNING I HOVEDSTADSOMRÅDET OG ÅRHUS APPENDIKS: TABELLER... 33

3

4 SAMMENFATNING Boligøkonomisk Videncenters 21. forventningsundersøgelse er gennemført i februar og marts Undersøgelsen tyder ikke på nogen større udvikling i danskernes forventninger til prisudviklingen på boligmarkedet siden foret Der er i denne undersøgelse ekstraordinært blevet spurgt ind til danskernes kendskabsgrad til nylige ændringer i den offentlige regulering af bankernes muligheder for at yde boliglån. Lidt under halvdelen af danskerne er bekendt med, at det i november 2015 blev et formelt krav, at man som boligkøber stiller med en udbetaling på 5% af boligens værdi. Kendskabsgraden er dog generelt højere des mere nært forestående handelsovervejelser de gør sig. Blandt potentielle førstegangskøbere, som inden for de seneste 3 måneder op til spørgetidspunktet har kontaktet bank, realkredit eller ejendomsmægler med henblik på bolighandel, er det 3 ud af 4, der har hørt om det nye krav. At man ikke har hørt om, at kravet for nyligt er blevet indført, er imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man er uforberedt på at blive mødt med det i en handelssituation. Det har allerede før den nye regulering været et krav til salgsopstillinger, at udbetalingen skulle angives som 5% af den foreslåede handelssum. Ud over udbetalingskravet, er der desuden indført nye krav til bankernes låneudmåling ved boligkøb i Hovedstaden og i Århus. Kendskabet til det er dog væsentligt lavere. Også i Region Hovedstaden, hvor det i lighed med det meste af resten af landet kun er 1 ud af 5, der har hørt om de nye krav, til trods for at det i særlig grad er deres lokale boligmarked, der bliver reguleret. I Region Midtjylland, hvor Århus ligger, og man dermed også for en dels vedkommende er i målgruppen for reguleringen, er kendskabsgraden en anelse højere, idet 1 ud af 4 her tilkendegiver, at de har hørt om det. Notatet er udarbejdet af cand.oecon. Michael Harboe Møller i juni

5 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE Boligøkonomisk Videncenters 21. forventningsundersøgelse er gennemført i forbindelse med Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser i februar og marts Undersøgelsen kortlægger voksne danskeres forventninger og forhold til boligmarkedet og ligger i forlængelse af de tidligere undersøgelser, som g tilbage til februar Dermed er det muligt at følge forventningsdannelsen over tid. Normalt vil kun de mest centrale spørgsmål blive stillet i begge måneder. Denne gang er dog indhentet svar fra alle relevante respondenter på alle spørgsmålene. Antallet af respondenter vil altså denne gang være nogenlunde det samme på alle spørgsmålene, med undtagelse af de som er betingede af tidligere svar eller af respondenternes karakteristika. For præcis information om antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål henvises til tabelbilaget i slutningen af rapporten. Der er denne gang udvalgt respondenter, som tilsammen udgør et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning mellem 20 og 74. Heraf er det lykkedes at interviewe af de udvalgte personer, hvoraf har besvaret undersøgelsen i sin helhed. Grundet variationer i svarprocenten hos de forskellige grupper er den endelige gruppe af respondenter ikke 10 repræsentativ for befolkningen. Dette er illustreret i figur 1, hvor aldersdistributionen for respondenter, som har gennemført hele spørgeskemaet, hhv. Danmarks befolkning mellem 20 og 74, er stillet op. Det ses, at unge er en smule underrepræsenteret i undersøgelsen, mens ældre er overrepræsenteret. FIGUR 1: ALDERSDISTRIBUTION FOR RESPONDENTER OG BEFOLKNING 25% 2 15% 1 5% 14% 18% 13% 17% 22% 2 22% 19% 21% 18% 9% 7% ige ige ige ige ige ige Andel af respondenter i aldersgruppe Andel af befolkning i aldersgruppe Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelse XXI og Statistikbankens tabel FOLK2 2

6 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER Ved hver forventningsundersøgelse spørges respondenterne om deres forventninger til prisudviklingen på et gennemsnitligt dansk parcelhus på hhv. ét og fem s sigt. I figur 2 er respondenterne fordelt på deres forventninger til, hvordan prisen vil være om ét, mens figur 3 illustrerer fordelingen af deres forventninger til priserne om fem. FIGUR 2: RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRI- SERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM ÉT ÅR SAMMEN- LIGNET MED I DAG? % 56% 39% 43% 35% 1 1% 2% 2% 6% 4% 5% 3% 2% 2% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke Februar-Marts 2016 November-December 2015 August-September 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål A1 På ét s sigt forventer danskerne generelt, at priserne på boliger enten vil stige eller forblive på det nuværende niveau. En lille gruppe på 6% forventer, at priserne vil falde. Nettotallet for respondenternes prisforventninger, som kan aflæses i figur 6, er således på 23,73. Det er stort set det samme som i sidste kvartal. Danskerne må altså stadig betegnes som overvejende positivt stemt i forhold til boligmarkedets fremtid. N det drejer sig om forventningerne på længere sigt, er forventningerne ligeledes uændrede siden sidste undersøgelse. Det ses dels af figur 3 og dels af nettotallet i figur 6. Nettotallet for befolkningens forventninger til prisudviklingen på fem s sigt er i februar-marts 2016 på 34,48. Ved sidste undersøgelse i december 2015 lå nettotallet på 35,83. Overordnet set har forventningerne på 5 s sigt forholdt sig særdeles stabilt de seneste to et halvt, imens de kortere forventninger er steget jævnt indtil midten af 2015, hvorefter også de har fundet et stabilt leje. 3

7 FIGUR 3: RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRI- SERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM FEM ÅR SAMMEN- LIGNET MED I DAG? % 66% 67% 2 1 4% 6% 4% 18% 18% 18% 6% 6% 6% 1% 4% 4% 4% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke Februar-Marts 2016 December 2015 September 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål A10 FIGUR 4: RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRI- SERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER I DAG, SAMMENLIG- NET MED FOR ET HALVT ÅR SIDEN? % 48% 53% 39% 42% 37% 1 1% 1% 2% 6% 7% 5% 3% 3% 2% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke Februar-Marts 2016 December 2015 September 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål A11 Siden 3. kvartal 2015 er respondenterne blevet spurgt ind til, hvordan de mener, at boligpriserne har udviklet sig det seneste halve op til spørgetidspunktet. På spørgetidspunktet foreligger der endnu ingen egentlige statistikker, som kan belyse forholdet. Derfor vil respondenterne ikke kunne svare på baggrund af faktisk viden om forholdet, men må forlade sig på deres mavefornemmelse. Fordelingen af svar er opstillet i figur 4. 4

8 Det ses, at forventningerne til det næste spejler respondenternes indtryk af det seneste halve meget tæt. Det er dog ikke ensbetydende med, at forholdet mellem opfattet prisudvikling og forventet prisudvikling er entydigt på individniveau. Opfattelse af fortiden og forventninger til fremtiden er dog stærkt korreleret, som det ses af figur 5, som krydstabulerer de to forhold. FIGUR 5: SAMMENHÆNGEN MELLEM OPFATTELSE AF FORTIDEN OG FORVENTNIN- GER TIL FREMTIDEN Priser bliver meget højere Priser er steget meget 5 19 Indtryk af det sidste halve 3 1 Priser er faldet meget Forventninger til det næste Priser bliver meget lavere 1 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål A1 og A11 Arealet af boblerne i figuren repræsenterer antallet af respondenter, som udviser en given kombination af opfattelse af den nære fortid og forventninger til den nære fremtid. Diagonalen fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne best af respondenter, som forventer at fremtiden vil byde på den samme prisudvikling, som det seneste halve. Øverst til venstre er de, som tror, at priserne er steget meget og forventer, at de fortsætter opad i samme tempo. Nederste højre hjørne repræsenterer modsat respondenter, som tror, at 5

9 priserne er faldet meget og regner med, at det fortsætter sådan. Denne gang er der dog ingen respondenter, som er af lige netop den opfattelse. Diagonalen dækker over 2/3 af alle respondenter. Der er dog også en tredjedel, som ikke bare forventer mere af det samme. Hovedparten heraf forventer blot, at priserne g fra stillestående til svagt stigende eller omvendt. Der er dog også enkelte, som forventer at markedet vender. Nettotallene i figur 6 skal ses som en simpel måde at kvantificere respondenternes gennemsnitlige forventninger. De antager en værdi mellem 100 og 100, hvor højere tal indikerer mere positive forventninger til fremtidige priser. FIGUR 6: UDVIKLING I NETTOTALLET FOR DANSKERNES FORVENTNINGER TIL PRIS- UDVIKLINGEN Priser om 1 Priser om 5 Prisudvikling det seneste halve Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I - XXI, spørgsmål A1, A10 og A11 Konkret beregnes nettotallet ved at vægte forventninger om meget højere priser med 100 point, forventninger om blot højere priser med 50 point, forventninger om lavere priser med 50 point og forventninger om meget lavere priser med 100 point. Respondenter, som forventer uændrede priser, eller som ikke har nogen holdning til, hvad priserne bliver, tilskrives ingen point. Dog indg de i beregningen af nettotallet, som udgøres af det gennemsnitlige antal point pr. respondent. Siden december 2011 er en del af respondenterne også blevet bedt om at forholde sig til, hvor store procentuelle prisændringer de forventer over det kommende. Svarmulighederne i figur 1 er i nogen grad normative, og indebærer en risiko for, at der kan opstå et skred i befolkningens opfattelse af, hvad der skal til, før priser kan siges at være steget eller faldet meget. Det er der rettet op på i figur 7, hvor respondenternes svarmuligheder er opdelt i helt specifikke intervaller. Højden af hvert farvet felt angiver, hvor stor en andel af respondenterne, der tilslutter sig hvert af interviewerens forslag til, hvor stor en prisændring der skulle komme over det kommende. 6

10 For at perspektivere buddene på prisstigningstakten kan det nævnes, at priserne på et enfamiliehus i Danmark i 4. kvartal 2015 lå 189,7% højere end i 1. kvartal 1992, hvor Boligøkonomisk Videncenters prisindeks startede. Det svarer til en gennemsnitlig lig stigningstakt på 4,58%. Derudover fremg det, at priserne det seneste, mellem 4. kvartal 2014 og 4. kvartal 2015, er steget 4,82%. I midt nullerne, da boblen blev opbygget, så man stigningstakter på op mod 2. Danskernes forventninger må altså siges, at være afmålte, n kun 2 forventer, at priserne vil stige mere end 4%. FIGUR 7: TROR DU, AT PRISEN PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK VIL VÆRE? Mere end 8 procent højere 4-8 procent højere 0-4 procent højere På samme niveau Ved ikke 0-4 procent lavere 4-8 procent lavere Mere end 8 procent lavere december '11 maj '12 september' 12 januar '13 april '13 august '13 november '13 februar '14 juni '14 september '14 december '15 marts '15 september '15 december '15 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I - XX, spørgsmål A1, C1a og C1b 7

11 FORVENTNINGER EFTER ALDER OG GEOGRAFI Hovedspørgsmålet i forventningsundersøgelsen er formuleret Hvor tror du, at priserne på et almindeligt parcelhus i Danmark ligger om ét sammenlignet med i dag?. Respondenterne bliver altså ikke bedt om at tage stilling til deres lokale boligmarked, men til udviklingen i Danmark som helhed. Alligevel er der, som det ses af figur 8, en tendens til, at respondenterne lader sig påvirke af udviklingen i deres lokale boligmarked. FIGUR 8: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT feb-mar '14 jun-jul '14 sep-okt '14 dec-jan '15 mar-apr '15 aug-sep '15 nov-dec '15 feb-mar '16 Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXI, spørgsmål A1 Som det også har været tilfældet ved tidligere undersøgelser, er respondenterne i Region Hovedstaden de mest optimistiske. Umiddelbart vedbliver forskellen i forventninger mellem Hovedstaden, Jylland og Fyn at være nogenlunde den samme over tid. Forskellen mellem Hovedstaden og det øvrige Sjælland er derimod blevet mindre siden starten af Som det ses af figur 10, har der ved undersøgelserne fra før 2014 tegnet sig et billede af, at unge og ældre var mere optimistiske end de midaldrende. Denne tendens er over de seneste blevet mere udvasket, som det fremg af figur 9, der opgør nettotallet for forskellige aldersgrupper i den seneste undersøgelse. Således har der over de seneste syv undersøgelser ikke tegnet sig nogen klar sammenhæng mellem alder og forventninger. 8

12 FIGUR 9: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT EFTER ALDER Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål A1 FIGUR 10: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT EFTER ALDER (GENNEMSNIT FOR ÅRENE ) Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I-XV, spørgsmål A1 9

13 MEKANISMER BAG FORVENTNINGSDAN- NELSEN Ved hver forventningsundersøgelse spørges respondenterne om hvilke faktorer, der har spillet en rolle i forhold til deres forventninger. Dette sker i form af en række spørgsmål formuleret som Da du sagde, at boligpriserne ville blive [x] i løbet af de næste 12 måneder, tænkte du da på [y]. Disse spørgsmål er denne gang stillet i både februar og marts. Den statistiske usikkerhed vil derfor være lavere end normalt. Figur 11 illustrerer andelen af respondenter, som har svaret ja til hvert af disse spørgsmål. I hvor høj grad respondenterne tilslutter sig de foreslåede sager, har siden den første forventningsundersøgelse i februar 2010 forholdt sig relativt stabilt. En enkelt undtagelse kommer til udtryk ved de nylige rentefald, som siden marts 2015 har fået respondenterne til at tænke mere over rentens indvirkning på priserne end normalt. Topscorerne er endnu engang Danmarks økonomiske situation og Prisudviklingen på boliger inden for det seneste halve. Ved de første undersøgelser var den mest tungtvejende forklaring Danmarks økonomiske situation. Siden er den forklaring blevet en anelse mindre repræsenteret i løbet af 2014, mens Prisudviklingen det seneste halve er gået en smule frem. FIGUR 11: ÅRSAGER TIL RESPONDENTERNES PRISFORVENTNINGER % 62% 62% 8 81% 81% 5 47% 52% 33% 28% 32% Økonomiske eksperters udtalelser 28% 28% 26% Families, venners og bekendtes udtalelser 21% 18% 21% Figur 12 ser nærmere på, hvorvidt de faktorer, som respondenterne angiver, har betydning for deres forventninger, faktisk også har en sådan betydning. Det er gjort ved at se på, om det at respondenter tilkendegiver, at de har tænkt over en faktor, gør en forskel i forhold til, hvor stor en andel der forventer prisstigninger. Danmarks Prisudviklingen Renteudviklingen økonomiske det seneste situation halve Ejendomsmægleres annoncer/ udtalelser Februar-Marts 2016 December 2015 September % 14% 14% Realkreditinstitutters annoncer/ udtalelser Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål A1-A9 11% 9% 11% Bankrådgivers breve og udtalelser 10

14 Det ses blandt andet, at respondenterne, som har tænkt over, hvordan Danmarks økonomiske situation påvirker boligpriserne, er mindre tilbøjelige til at tro på stigende boligpriser end dem, som ikke har tænkt over det. FIGUR 12: ANDEL SOM FORVENTER PRISSTIGNINGER BLANDT RESPONDENTER SOM HAR TÆNKT OVER HHV. IKKE HAR TÆNKT OVER EN GIVEN FAKTOR % 59% 57% 39% 51% 56% 63% 5 55% 54% 61% 52% 58% 53% 52% 54% 1 Økonomiske eksperters udtalelser Families, venners og bekendtes udtalelser Danmarks Prisudviklingen Renteudviklingen økonomiske det seneste situation halve Ejendomsmægleres annoncer/ udtalelser Realkreditinstitutters annoncer/ udtalelser Bankrådgivers breve og udtalelser Tænkte på Tænkte ikke på Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål A1-A9 Mens figur 12 er nogenlunde let forståelig, lider opstillingen dog af tre problemer. Dels er noget af informationsværdien gået tabt ved, at tilkendegivelser om hvor meget respondenterne forventer, at priserne vil stige eller falde, er reduceret til et spørgsmål om, hvorvidt der forventes stigninger eller ej. Derudover mangler der en behandling af, hvorvidt forskellene i forventninger er signifikante eller ej. Og effekterne af at have gjort sig de forskellige tanker, mangler at blive isoleret i forhold til hinanden. N respondenter, som siger, at de har tænkt over én faktor, har andre forventninger end de, som siger, at de ikke har, er det nemlig ikke nødvendigvis ensbetydende med, at forskellen i forventninger stammer fra den pågældende faktor. Der kan være en tendens til, at det er de samme respondenter, som tilkendegiver, at de har tænkt over en række af faktorerne. Eksempelvis er der flere, der har tænkt over prisudviklingen blandt dem, som tænkte over Danmarks økonomiske situation, end der er blandt dem, som ikke tænkte over Danmarks økonomiske situation. Resultatet er, at de forskellige effekter af forklaringerne blandes sammen, n opstillingen er så simpel, som den er i figur 12. Figur 13 øger kompleksiteten af forklaringen, og er formentlig mindre tilgængelig. Den retter til gengæld op på de tre problemer, der forekom i figur 12. Her er effekterne fra de enkelte overvejelser forsøgt isoleret ved hjælp af en såkaldt logistisk regression med forventningerne som afhængig variabel og de faktorer, som respondenterne tilkendegiver, at de har tænkt over, som forklarende variable. Derved udledes den teoretiske sammenhæng mellem forventninger og de enkelte overvejelser, som optimerer sandsynligheden for at kunne opnå en 11

15 stikprøve som den forhåndenværende. Altså det bedste bud på hvordan forklaringerne hver især påvirker forventningerne. Tallene i figuren afspejler den såkaldte odds ratio for, at en respondent kategoriserer sine forventninger én kategori højere, givet at vedkommende har tænkt over en specifik faktor i forhold til andre respondenter, som tænker over de præcis samme faktorer med undtagelse af den behandlede. Odds ratios skal læses sådan, at hvis en respondent har tænkt over en specifik faktor, er tallene i figuren det bedste estimat af, hvor mange gange højere sandsynlighed for at klassificere sine forventninger én kategori højere, en respondent har, i forhold til hvis han ikke havde tænkt over faktoren. Altså skønnes overvejelsen at have positiv effekt, hvis estimatet er over 1, en negativ effekt, hvis estimatet er under 1 og ingen effekt, hvis estimatet er 1. Estimatet er dog behæftet med en usikkerhed, som er angivet med orange bjælker. Krydser denne over 1, kan det ikke afvises, at der ikke er nogen effekt. Til sammenligning med resultaterne fra denne undersøgelse, er resultaterne af tilsvarende regressioner udført på baggrund af de forudgående forventningsundersøgelser opstillet i figur 14 til figur 21. Den mest indflydelsesrige faktor, som påvirker befolkningens forventninger til fremtiden, er som tidligere den hidtidige prisudvikling. I og med, at de fleste respondenter mener at priserne er steget over det seneste halve (se tabel 5), må dette tages som udtryk for, at respondenterne udviser adaptive forventninger. Dette understøttes også af, at effekten af tanker på det seneste halve s prisudvikling havde modsat fortegn i slutningen af 2011 og starten af 2012, hvor priserne tog sig et midlertidigt dyk. Heri ligger potentielt et fareelement. N prisstigninger i sig selv afføder forventninger om yderligere prisstigninger, er der risiko for, at det kan udvikle sig til en selvopfyldende profeti. Hvis det sker vil resultatet være, at der opbygges en boble. Resultatet bør dog ikke overfortolkes. Moderate prisstigninger på boliger så vel som på de fleste andre goder, hører med til en sund samfundsøkonomi, og intet i figur 7 tyder umiddelbart på, at forventningerne i snit skulle være unaturligt høje på nuværende tidspunkt. Rentefaldet i starten af 2015 resulterede i undersøgelsen fra april i, at respondenterne så renteudviklingen som en markant sag til optimisme. I september, da renten var steget en anelse igen, var tendensen den modsatte, og i 1. kvartal 2016 er man stadig en anelse mindre optimistisk omkring boligpriserne, hvis man tænker over renteudviklingen. En anden faktor, som har haft en mere konstant effekt over rækken af undersøgelser er tanker om Danmarks økonomiske situation. De fleste af undersøgelserne har vist, at danskerne, n de tænker over hvordan det g med samfundsøkonomien, kommer til at forvente lavere fremtidige priser end de ellers ville have gjort. Det gør sig stadig gældende. Resultaterne viser dog også, at effekten, selvom den er statistisk signifikant, er meget beskeden sammenholdt med den modsatrettede effekt af den hidtidige prisudvikling. 12

16 FIGUR 13: ODDS RATIO ESTIMATER FOR PÅVIRKNINGEN AF FORVENTNINGER, DE- CEMBER ,90 1,60 1,38 1 0,72 0,80 1,02 0,91 0,79 1/2 Økonomiske eksperters udtalelser Families, venners og bekendtes udtalelser Danmarks Prisudviklingen Renteudviklingen økonomiske det seneste situation halve Ejendomsmæglers annoncer/ udtalelser Realkreditinstitutters breve og Bankrådgivers annoncer/ udtalelser udtalelser 95% konfidensinterval Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål A1-A9 Mens resultaterne I figur 16 kunne tyde på, at danskerne mener, at økonomien har det skidt, kunne figur 17 tyde på, at eksperterne i lige netop økonomien faktisk taler priserne op. I hvert fald er de danskere som siger, at de har tænkt over økonomiske eksperters udtalelser, mere optimistiske end andre. Undersøgelsen siger dog intet om hvem danskerne opfatter som eksperter på området. Bankrådgivere, realkreditinstitutter og familie, venner og bekendte har denne gang ikke haft signifikant indflydelse på forventningsdannelsen, hos de respondenter, som de har været i forbindelse med. Ejendomsmæglerne lader til gengæld til at have haft held til at tale forventningerne op hos de 21% af danskerne, som har lyttet til dem. 13

17 FIGUR 14: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM DET SENESTE HALVE ÅRS PRISUDVIKLING /2 1/4 FIGUR 15: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM RENTEUDVIKLINGEN /2 1/4 FIGUR 16: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM DANMARKS ØKONOMISKE SITUATION /2 1/4 FIGUR 17: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM ØKONOMISKE EKSPERTERS UDTALELSER /2 1/4 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål A1 og A2-A5 14

18 FIGUR 18: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM FAMILIES, VENNERS OG BEKENDTES UDTALELSER OM BOLIGPRISERNE /2 1/4 FIGUR 19: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM EGEN BANKRÅDGIVERS BREVE ELLER UDTALELSER /2 1/4 FIGUR 20: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM EJENDOMSMÆGLERES ANNONCER ELLER UDTALELSER /2 1/4 FIGUR 21: PÅVIRKNING AF FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM ÉT ÅR VED TANKER OM REALKREDITINSTITUTTERS ANNONCER ELLER UDTALELSER /2 1/4 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål A1 og A6-A9 15

19 OVERVEJELSER OM BOLIGHANDEL Siden forventningsundersøgelsernes start er respondenterne blevet spurgt om, i hvilket omfang de følger med i boligmarkedet, og hvorvidt de overvejer at handle bolig. Alle respondenter medvirker i de fire spørgsmål, som fremg af figur 22. Dog er de respondenter, som tilkendegiver, at de ikke har overvejet at handle bolig, ikke efterfølgende blevet spurgt om, hvorvidt de har taget kontakt til professionelle aktører i den forbindelse. Desuden er boligejere blevet spurgt, om de har fået foretaget en vurdering af deres bolig inden for de seneste 3 måneder. Da gruppen af respondenter ikke er den samme her som ved de øvrige spørgsmål, vises resultatet heraf i figur 24. FIGUR 22: ANDEL AF RESPONDENTER, SOM INDEN FOR SENESTE 3 MDR. HAR 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 4 37% 35% Undersøgt priser på boliger i Danmark 29% 27% 24% Søgt efter bolig i avis/internettet 21% 2 19% Overvejet køb/ salg af bolig 1 11% 9% Kontaktet ejendomsmægler/ realkreditselskab/bank i.f.m. køb/salg af bolig Februar-Marts 2016 December 2015 September 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål B1, B3a, B3 og B4 Respondenternes engagement i forhold til boligmarkedet har i de 5, som forventningsundersøgelserne indtil videre har strakt sig over, forholdt sig stabilt. I snit har 41% undersøgt boligpriserne indenfor 3 måneder af spørgetidspunktet på tværs af alle undersøgelser. De 4 fra undersøgelsen i februar-marts 2016 er altså i modsætning til de to forudgående kvartaler særdeles gennemsnitligt. Også de øvrige indikatorer for danskernes engagement i boligmarkedet ligger på helt gennemsnitlige niveauer. 16

20 FIGUR 23: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT Har undersøgt priserne indenfor de seneste 3 månder Har ikke undersøgt priserne indenfor de seneste 3 månder Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål B1, B3a, B3 og B4 Der er kun spurgt om, hvorvidt respondenten har kontaktet ejendomsmægler, realkreditinstitut eller bank i forbindelse med bolighandel i de tilfælde, hvor det er konstateret, at respondenten faktisk har overvejet at handle. I februar-marts 2016 er det 48% af de respondenter, der havde overvejet en handel, som havde taget kontakt, svarende til 1 af alle respondenterne. Andelen af ejerboligejere, som har fået deres bolig vurderet inden for de seneste 3 måneder før spørgetidspunktet ligger på 13%. Det er en anelse højere end gennemsnittet for perioden , men er samtidigt også lavere end det niveau, som har gjort sig gældende siden september 2014 (se tabel 16). FIGUR 24: ANDEL AF EJERBOLIGEJERE, SOM INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER HAR FÅET FORETAGET EN VURDERING AF BOLIGENS VÆRDI 13% Ejerboligejere Har fået bolig vurderet Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelse XXI, spørgsmål B2 17

21 POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE En anden nyhed fra forventningsundersøgelsen i februar-marts 2014 er, at der er stillet spørgsmål, der særligt er rettet mod potentielle førstegangskøbere. Denne gruppe er defineret som personer, som bor i enten leje- eller andelsbolig, og som ikke inden for de seneste 5 har ejet en bolig. Der er dermed tale om en gruppe, som ved at bevæge sig ind på ejerboligmarkedet kan øge efterspørgslen og dermed boligpriserne. Derfor er det værd at holde øje med, om der er ændringer i de potentielle førstegangskøberes handelsovervejelser. Figur 25 viser, hvor meget de potentielle førstegangskøbere fylder blandt respondenterne i de enkelte regioner. I Region Hovedstaden, hvor ejerboligmarkedet udgør en mindre andel af det samlede boligmarked end i de øvrige regioner, spiller de potentielle førstegangskøbere helt naturligt en større rolle. I den modsatte ende af spektret har potentielle førstegangskøbere mindre betydning for boligmarkedets udvikling i Region Nordjylland og Region Sjælland end i de øvrige regioner. At en respondent klassificeres som potentiel førstegangskøber indebærer ikke nødvendigvis, at respondenten har en reel mulighed for, eller interesse i at købe, men afspejler blot, at vedkommende skønnes ikke at have været inde på ejerboligmarkedet endnu. Interesse og muligheder belyses på side 20. FIGUR 25: POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE SOM ANDEL AF RESPONDENTERNE % 21% 2 23% 28% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Potentielle førstegangskøbere Øvrige andelshavere/lejere Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXi, spørgsmål E1 18

22 POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES FORVENTNIN- GER Figur 26 opsummerer potentielle førstegangskøberes forventninger til boligpriserne ét efter spørgetidspunktet. Den svarer dermed til figur 2, som afbilleder samme forhold for respondenterne som helhed. Overordnet set følges forventningerne pænt ad, så de potentielle førstegangskøbere ikke har væsentligt anderledes forventninger end resten af befolkningen. Denne gang ligger nettotallet for de potentielle førstegangskøbere 3,08 point højere end nettotallet for alle andre. De lidt højere forventninger blandt de potentielle førstegangskøbere, skal ses i lyset af, at der er en større andel blandt dem, der bor i hovedstaden end der er blandt resten af respondenterne, og at forventningerne i Hovedstaden generelt er højere end i resten af landet, j.f. side 8. FIGUR 26: POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM ÉT ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? % 5 54% 3 37% 31% 3% 4% 4% 7% 6% 6% 6% 4% 4% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke Februar-Marts 2016 November-December 2015 August-September 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI spørgsmål A1 19

23 DE POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES KØBS- OVERVEJELSER I figur 27 er de potentielle førstegangskøbere spurgt om, hvorvidt de har gjort sig overvejelser om at købe en bolig inden for de kommende 1-2. Siden 4. kvartal 2015 er andelen, som overvejer at købe bolig faldet fra 29% til 26% blandt respondenterne i stikprøven. Forskellen mellem de to stikprøver er dog ikke stor nok til at faldet er statistisk signifikant. Der har til gengæld været en signifikant stigning i købsovervejelser blandt de potentielle førstegangskøbere siden spørgsmålet blev introduceret i starten af I de to første af undersøgelserne, var det henholdsvis 22% og 21% af de potentielle førstegangskøbere, der overvejede at købe. Blandt de 426 potentielle førstegangskøbere, som oplyser, at de ikke har overvejet at købe bolig inden for de kommende 1-2, er der spurgt ind til, hvorfor de ikke overvejer det. Resultatet kan ses i figur 28. FIGUR 27: ANDEL AF POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE, DER HAR OVERVEJET AT KØBE INDEN FOR DE KOMMENDE 1-2 ÅR Potentielle førstegangskøbere 26% Har overvejet at købe bolig indenfor de kommende 1-2 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål E2 Den dominerende sag til ikke at overveje at købe er som altid, at de fleste respondenter finder, at deres aktuelle bolig svarer til deres behov. Derudover er der dog også en betragtelig andel, som finder, at deres økonomi ikke rækker til køb af en ejerbolig. Fire af de mulige sager til ikke at overveje at købe kan begrundes i respondentens privatøkonomi (se 2., 3., 4. og 5. svarmulighed fra venstre i figur 28). Det gælder, at hele 54% de potentielle førstegangskøbere, som ikke overvejer at købe, angiver mindst én af disse faktorer som medvirkende sager. Det svarer 20

24 til 4 af de potentielle førstegangskøbere, n man også inkluderer dem som overvejer at købe. Denne andel har været faldende siden første halv Det højest observerede niveau er 48%, som forekom i undersøgelsen fra juni-juli FIGUR 28: ÅRSAGER TIL, AT POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE IKKE ØNSKER AT KØBE % 69% 73% Tilfreds med nuværende bolig 42% 35% 4 Ikke råd til ydelser 43% 41% 45% Ikke råd til udbetaling Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI spørgsmål E3, E4, E5, E6, E7, E8 og E9 21% 21% 23% Manglende lånemuligheder 24% 25% 24% Usikker beskæftigelse Februar-Marts 2016 November-December 2015 August-September % 7% 5% Forventer prisfald 21

25 YNGRE BOLIGEJERE En anden gruppe af særlig betydning for boligmarkedet er de yngre boligejere, defineret som respondenter til og med 45, som bor i en bolig, de selv ejer. Gruppen inkluderer ikke respondenter, som bor i en andelsboligforening. Yngre aktører skiller sig ud fra mængden ved at flytte betragteligt hyppigere, idet de har skiftende behov i takt med, at deres familie udvides. Generelt vil de også have en stigende betalingsevne i løbet af deres karriere. Således vil der også være en tendens til, at yngre husholdninger flytter opad i bolighierarkiet til større og dyrere boliger. Med andre ord vil de ved at flytte typisk efterspørge mere bolig, end de udbyder. FIGUR 29: YNGRE BOLIGEJERE FORDELT PÅ HUSHOLDNINGSKONSTELLATIONER SAMMENHOLDT MED RESPONDENTER SOM HELHED (GRÅ) 14% 4% 11% Yngre boligejere 72% Par m børn Par u børn Enlige u børn Enlige m børn Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XX Figur 29 illustrerer, hvilke typer af husstande, personer i gruppen af yngre boligejere tilhører i orange farver. Den grå cirkel udenom viser, hvilke husholdningstyper respondenterne fordeler sig på, n man ser på tværs af boligtyper og alder. Det ses, at der blandt de yngre boligejere langt overvejende er tale om par, hvoraf de fleste har fået børn. Singlehusstande udgør et klart mindretal blandt boligejerne i denne aldersgruppe på blot 18%. 22

26 FIGUR 30: ANDEL AF YNGRE BOLIGEJERE, SOM OVERVEJER AT KØBE STØRRE/BEDRE BOLIG 3 25% 2 15% 1 5% feb-mar '14 jun-jul '14 sep-okt '14 dec-jan '15 mar-apr '15 aug-sep '15 nov-dec '15 feb-mar '16 95% konfidensinterval Overvejer at købe større eller bedre bolig indenfor 1-2 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXI, spørgsmål F1 N det er interessant at følge de yngre boligejere, skyldes det særligt, at de ved at efterspørge en større eller bedre bolig kan påvirke den samlede boligefterspørgsel. Figur 30 viser, i hvor høj grad de selv forventer, at det vil gøre sig gældende i fremtiden. Handelsovervejelserne blandt de yngre boligejere udviser meget kraftige, sandsynligvis sæsonbetonede, udsving fra undersøgelse til undersøgelse. De seneste to har tilbøjeligheden til at overveje at skifte boligen ud været størst omkring sensommeren. Alligevel er de 24% fra undersøgelsen i februar-marts væsentligt højere end alle tidligere observationer. Blandt de 315 yngre boligejere, som tilkendegiver, at de ikke overvejer at rykke op i flyttekæden, er der spurgt til hvilke faktorer, der evt. har medvirket til, at de ikke gør sig sådanne overvejelser. Resultatet ses i figur 31 i form af andelen af respondenter, som tilslutter sig hver enkelt forklaring, som intervieweren har foreslået. Det bemærkes, at svarmulighederne ikke er gensidigt udelukkende, og at derfor vil være et sammenfald mellem de respondenter, som tilslutter sig de forskellige forklaringer. Tilslutningen til forklaringerne har været særdeles stabile siden spørgsmålet blev stillet for første gang i forventningsundersøgelsen fra februar-marts Endnu en gang tegner der sig et særdeles klart billede af, at de, som ikke overvejer at rykke op i flyttekæden, i de fleste tilfælde ikke har behovet. Et lille fåtal er dog også forhindret i at købe af økonomiske sager. Blandt de som ikke overvejer at købe en større eller bedre bolig, ses der en stigning i andelen som angiver, at de ikke har råd. Dette skal dog ses i lyset af, at der samlet set er færre som angiver, at de ikke overvejer at handle. Figur 32 tolker overvejelser om at handle sådan, at respondenten ikke vil kunne tilslutte sig nogen af sagerne til at undlade at handle. Heraf ses, at det er 15% af respondenterne, der tilslutter sig hver af de to sager, der drejer sig om direkte ikke at have råd til enten ydelser eller udbetaling. Det er umiddelbart en højere 23

27 andel end tidligere, men stigningen er ikke markant nok til at være statistisk signifikant ved et 95% konfidensinterval. Man kan derfor ikke konstatere, at der har været en stigning i andelen af yngre boligejere, som er forhindret i at handle som følge af deres økonomi. FIGUR 31: ÅRSAGER TIL, AT YNGRE BOLIGEJERE IKKE OVERVEJER AT KØBE EN STØRRE ELLER BEDRE BOLIG (ANDEL AF DE SOM IKKE OVERVEJER) % 86% 88% Tilfreds med nuværende bolig 2 13% 14% Ikke råd til ydelser 19% 15% 16% Ikke råd til udbetaling 7% 7% 8% Manglende lånemuligheder 11% 9% 11% Usikker beskæftigelse 3% 3% 4% Forventer prisfald Februar-Marts 2016 November-December 2015 August-September 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål F2, F3, F4, F5, F6, F7 og F8 FIGUR 32: ÅRSAGER TIL, AT YNGRE BOLIGEJERE IKKE OVERVEJER AT KØBE EN STØRRE ELLER BEDRE BOLIG (ANDEL AF ALLE YNGRE BOLIGEJERE) % 74% 72% 2 1 Tilfreds med nuværende bolig 15% 11% 12% Ikke råd til ydelser 15% 13% 13% Ikke råd til udbetaling 5% 6% 6% Manglende lånemuligheder 9% 8% 9% Usikker beskæftigelse 2% 2% 3% Forventer prisfald Februar-Marts 2016 November-December 2015 August-September 2015 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIX, XX og XXI, spørgsmål F2, F3, F4, F5, F6, F7 og F8 Hvad end de yngre boligejere overvejer at handle eller ej, er de blevet spurgt om hvorvidt de tillægger handelsomkostninger betydning. Deres svar på det er op- 24

28 stillet i figur 33. Andelen af yngre boligejere som tillægger handelsomkostningerne enten nogen eller stor betydning er mellem 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016 steget fra 53% til 66%. Det kan forekomme kontraintuitivt, at flere overvejer at handle samtidigt med, at der er stigende opmærksomhed på de handelsomkostninger, som i sig selv er et argument for at begrænse hyppigheden af handler. Det kan dog forklares ved at dykke ned i de underliggende data. Her ses at stigningen i betydningen af handelsomostninger kun kan genfindes blandt de, som ikke overvejer at handle. Man kan derfor spekulere i, at antallet af yngre boligejere, som har skænket udskiftning af boligen en tanke kan være steget mere end figur 30 giver udtryk for, da netop handelsomkostningerne i nogle tilfælde kan have forsaget, at tanken er droppet igen. FIGUR 26: HAR DET BETYDNING FOR DIG, AT DER ER OMKOSTNINGER VED AT FLYTTE, SÅSOM SALÆR TIL EJENDOMSMÆGLER OG STEMPELAFGIFT? Stor betydning Nogen betydning Ved ikke Ingen betydning Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXI, spørgsmål F2, F3, F4, F5, F6, F7 og F8 25

29 KENDSKAB TIL NY FINANSIEL REGULERING UDBETALINGSKRAV PÅ 5 PROCENT Med Finanstilsynets Vejledning til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder af 20/03/2015 er den tidligere tommelfingerregel om, at der skal indgå 5% egenfinansiering ved boligkøb, formaliseret som et egentligt krav til pengeinstitutterne, med risiko for bødeforlæg, medmindre låntagers individuelle økonomiske forhold taler for en fravigelse. Kravet tog effekt 1. november Som en del af forventningsundersøgelsen, er danskerne blevet spurgt om, hvorvidt de har hørt om den nye regulering. Det er gjort i form af spørgsmålet Har du hørt om, at Finanstilsynet i november har indført et krav om 5% udbetaling ved boligkøb. Det bemærkes at der vil være risiko for en interviewer-effekt, hvor respondenten svarer uærligt, for at fremstå i et bedre lys over for personen i den anden ende af røret, og at estimaterne derfor kan være sat for højt. Modsat kan man ikke konstatere, at den andel som ikke har hørt om det nye krav ikke er forberedt på at skulle lægge 5% i udbetaling, da salgsopstillinger gennem længere tid netop har angivet en udbetaling i dette niveau. 1 Nedenfor er respondenternes svar fordelt på region, alder, boligtype og hvor langt de er nået i eventuelle handelsovervejelser. FIGUR 34: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET I NOVEMBER HAR IND- FØRT ET KRAV OM 5% UDBETALING VED BOLIGKØB? % 5 48% 49% 43% 47% 1 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Hele landet Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G1 1 Med Bekendtgørelse om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (Formidlingsbekendtgørelsen) af 22. juni 2006 blev der indført et krav om opstilling af et standardiseret finansieringforslag ved markedsføring af boliger. Standardfinansieringen indebærer blandt andet, at udbetalingen i salgsopstillinger altid skal angives som værende 5% af den foreslåede kontantpris oprundet til nærmeste kr. Selvom dette ikke hidtil har været et egentligt krav til hverken køber eller dennes bank, kan det ikke udelukkes, at mange vil have opfattet finasieringsforslagene som sådan. 26

30 I Region Syddanmark er man tilsyneladende enten mindre veloplyste eller mere ærlige, n det drejer sig om finansiel regulering. Forskellene mellem de øvrige regioner er ikke statistisk signifikante. FIGUR 35: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET I NOVEMBER HAR IND- FØRT ET KRAV OM 5% UDBETALING VED BOLIGKØB? % 55% 42% 55% 51% 38% 47% Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G1 Omkring fordelingen på alder, er det værd at bemærke, at udbetalingskravet i høj grad er noget som påvirker førstegangskøbere. Sælger man en anden bolig i forbindelse med, at man køber en ny, vil man i mange tilfælde have opsparet noget friværdi, som kan anvendes som udbetaling. Denne mulighed har førstegangskøbere ikke. Disse vil typisk være i slut-20 erne og start-30 erne. Set i det lys, er det ærgerligt, at nyheden om, at det er en nødvendighed at spare op, ikke er nået frem til de fleste i tyverne. 27

31 FIGUR 36: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET I NOVEMBER HAR IND- FØRT ET KRAV OM 5% UDBETALING VED BOLIGKØB? % 51% 39% 47% 1 Andel Ejer Leje Alle boligtyper Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G1 FIGUR 37: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET I NOVEMBER HAR IND- FØRT ET KRAV OM 5% UDBETALING VED BOLIGKØB? % 53% 68% 1 Har ikke indenfor de seneste 3 mdr. overvejet at handle bolig Har overvejet at handle, men har ikke kontaktet professionel Har overvejet at handle og har kontaktet professionel Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G1 Resultaterne i figur 37 og i figur 38, som specifikt behandler potentielle førstegangskøbere, viser at det desværre for en stor dels vedkommende først er n ønsket om et boligkøb bliver helt aktuelt, at de opdager, at det nye lovkrav vil give dem problemer, hvis ikke de har lagt penge til side. 28

32 FIGUR 38: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET I NOVEMBER HAR IND- FØRT ET KRAV OM 5% UDBETALING VED BOLIGKØB? % Overvejer at købe sin første ejerbolig indenfor % Øvrige potentielle førstegangskøbere 39% Potentielle førstegangskøbere i alt Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G1 74% Potentielle førstegangskøbere som indenfor de seneste 3 mdr. har kontaktet professionel ifm. boligkøb 29

33 STRAMNING I HOVEDSTADSOMRÅDET OG ÅRHUS Med Finanstilsynets Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder af 29/01/2016 indførtes øgede krav til låntageres økonomi ved boligkøb i København med omegnskommuner og i Århus. Blandt de nye krav er blandt andet regulering af låntagers gældsfaktor ved boligkøb, som foreskriver, at de maksimalt må låne fire gange sin sindkomst, medmindre de enten lægger en ekstraordinært stor udbetaling eller har betydelige midler, som ikke inddrages ved bolighandlen. Som en del af forventningsundersøgelsen, er danskerne blevet spurgt om, hvorvidt de har hørt om den nye regulering. Det er gjort i form af spørgsmålet Har du hørt om, at Finanstilsynet ud over kravet om 5% udbetaling i fremtiden også vil stramme yderligere op om boligkøbere i Århus og Hovedstadsområdet?. Det bemærkes, at denne måde at stille spørgsmålet, medfører risiko for en interviewer-effekt, og at estimaterne derfor kan være sat for højt. Nedenfor er respondenternes svar fordelt på alder, region, boligtype og hvor langt de er nået i eventuelle handelsovervejelser. FIGUR 39: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET UD OVER KRAVET OM 5% UDBETALING OGSÅ VIL STRAMME YDERLIGERE OP OM BOLIGKØBERE I ÅRHUS OG HOVEDSTADSOMRÅDET? 25% 2 15% 1 18% 21% 19% 23% 22% 21% 5% Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G2 Bemærk, at der her er tale om et stykke regulering, som kun har en direkte effekt på respondenter som bor i, eller overvejer at flytte til dele af Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Alligevel er det kun Region Midtjylland, der har en signifikant højere kendskabsgrad end gennemsnittet. I Region Hovedstaden er der intet, der tyder på, at borgerne skulle have hørt mere om reguleringen end alle andre. 30

34 FIGUR 40: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET UD OVER KRAVET OM 5% UDBETALING OGSÅ VIL STRAMME YDERLIGERE OP OM BOLIGKØBERE I ÅRHUS OG HOVEDSTADSOMRÅDET? 3 25% 2 15% % 19% 2 19% 5% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G2 FIGUR 41: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET UD OVER KRAVET OM 5% UDBETALING OGSÅ VIL STRAMME YDERLIGERE OP OM BOLIGKØBERE I ÅRHUS OG HOVEDSTADSOMRÅDET? 25% 2 15% 1 19% 22% 19% 21% 5% Andel Ejer Leje Alle boligtyper Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G2 31

35 FIGUR 42: ANDEL SOM HAR HØRT OM, AT FINANSTILSYNET UD OVER KRAVET OM 5% UDBETALING OGSÅ VIL STRAMME YDERLIGERE OP OM BOLIGKØBERE I ÅRHUS OG HOVEDSTADSOMRÅDET? 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 18% 22% 18% 22% 25% 22% 37% 35% 27% Overvejer ikke at handle bolig Overvejer at handle, men har ikke kontaktet professionel Overvejet at handle og har kontaktet professionel Region Hovedstaden Region Midtjylland Resten af landet Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXI, spørgsmål G2 32

36 APPENDIKS: TABELLER TABEL 1: RESPONDENTER EFTER ALDER OG INTERVIEWSTATUS I NOVEMBER OG DE- CEMBER TILSAMMEN Svar % 47% 6 65% 73% 69% 59% Delvis % 2% 1% 2% 1% 2% besvarelse Ikke svar % 51% 39% 33% 26% 31% 4 Forsøgt interviewet Anm: I kategorien Ikke svar er indregnet respondenter, som har afsluttet interview eller spørgeskema efter en delvis besvarelse. Tabel 2 fremg ikke denne gang, da spørgsmålene har været de samme i begge måneder. TABEL 3: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER OM ET ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke I alt % 53% 28% 11% 6% % 49% 36% 8% 4% % 51% 42% 4% 2% % 52% 4 5% 2% % 5 41% 5% 3% % 46% 47% 2% 4% % 5 39% 6% 3% 10 Nettotal 23,05 22,26 23,80 24,66 24,16 23,63 23,73 33

37 TABEL 4: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER OM FEM ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke I alt % 6 16% 13% 5% % 68% 12% 11% 4% % 7 2 5% 2% % 67% 19% 5% 3% % 7 2 4% 4% % 66% 21% 3% 7% % 67% 18% 6% 4% 10 Nettotal 29,60 33,33 35,81 36,41 35,39 33,79 34,48 TABEL 5: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER I DAG SAMMENLIGNET MED FOR ET HALVT ÅR SIDEN? Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke I alt % 49% 34% 9% 7% % 37% 5% 4% % 52% 39% 7% 1% % 5 41% 6% 2% % 52% 39% 5% 3% % 47% 44% 4% 5% % 51% 39% 6% 3% 10 Nettotal 21,01 24,73 23,91 22,70 24,70 21,98 23,35 34

38 TABEL 6: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: PRISUDVIKLINGEN PÅ BOLIGER IN- DENFOR DET SENESTE HALVE ÅR? Ja % 77% 79% 83% 83% 8 8 Nej % 21% 2 16% 13% 18% 18% Ved ikke % 2% 1% 2% 4% 2% 2% Besvarelser TABEL 7: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: RENTEUDVIKLINGEN? Ja % 47% 55% 53% 55% 5 Nej % 52% 51% 39% 4 39% 46% Ved ikke % 2% 2% 6% 7% 5% 4% Besvarelser TABEL 8: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A1] I LØBET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: DANMARKS ØKONOMISKE SITUA- TION? Ja % 59% 65% 65% 6 66% 63% Nej % 38% 34% 32% 34% 27% 33% Ved ikke % 3% 1% 4% 6% 7% 4% Besvarelser

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER ISSN 2445-7027 Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER 3. KVARTAL 2016 INDHOLD SAMMENFATNING... 1 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE... 2 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER... 3 FORVENTNINGER

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter ISSN 2445-7027 Boligmarkedet danskernes forventninger 2. kvartal 2016 INDHOLD SAMMENFATNING... 1 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE... 2 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER... 3 FORVENTNINGER

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger AUGUST 4 5% 5% 5% 4% 8% 5% 8% 9% 4% 8% 8% 7% -9 årige 3-39 årige 4-49 årige 5-59 årige 6-69 årige 7-74 årige Andel af respondenter i

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger November 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

DANSKERNES FORVENTNINGER

DANSKERNES FORVENTNINGER DANSKERNES FORVENTNINGER TIl BOlIGMARKEDET En undersøgelse af forventningerne og deres baggrund februar 2010 SEPtEmBEr 2012 Boligøkonomisk Videncenter Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Tabeloversigt...

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Version 1 Side 1 af 19 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af den

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER JANUAR 5 INDHOLD SAMMENFATNING... UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE... RESPONDENTERNES FORVENTNINGER... 3 FORVENTNINGER EFTER ALDER OG GEOGRAFI...

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter ISSN 25-735 Boligmarkedet danskernes forventninger December 25 INDHOLD SAMMENFATNING... UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE... 2 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER... 3 FORVENTNINGER

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik september 2010 Version 1 Side 1 af 5 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010 VÆKST BAROMETER 30. september 2010 Vækstforventninger bider sig fast Over sommeren har der været spekulationer om, hvorvidt virksomhedernes vækstoptimisme fra foråret 2010 ville holde. Den skepsis bliver

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2013

Status på udvalgte nøgletal marts 2013 Status på udvalgte nøgletal marts 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Et forår der lader vente på sig er meget beskrivende både for vejrsituationen og den nuværende økonomiske

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden I dette notat gør analyze! status på, hvordan det ser ud med etableringen af fleksjob et år efter, at fleksjobreformen trådte i kraft, hvilket

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Boligbyggeriet er i fremgang

Boligbyggeriet er i fremgang Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit. APRIL 2017 Boligbyggeriet er i fremgang Stigende huspriser har betydet stor fremgang i boligbyggeriet

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2012

Status på udvalgte nøgletal april 2012 Status på udvalgte nøgletal april 212 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på Dansk økonomi ikke entydig gunstig udvikling I løbet af den seneste måned har flere vigtige nøgletal udviklet

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Det danske boligmarked i lyset af finanskrisen. Økonom Jens L. Pedersen

Det danske boligmarked i lyset af finanskrisen. Økonom Jens L. Pedersen Det danske boligmarked i lyset af finanskrisen Økonom Jens L. Pedersen Agenda Hvordan påvirker finanskrisen boligmarkedet? Udenlandsk storm giver bølgegang i renterne Status og fundamentale forhold Afledte

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006. August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til

Læs mere

Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer juni 2013

Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer juni 2013 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 348 Offentligt Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune Sekretariat Jobcentret Sagsbehandler: Mathilde Kragh Jensen Sagsnr. 15.00.00-A00-3-17 Dato:31.3.2017 Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune Beskæftigelsesudvalget har jf.

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Fup eller fakta går det bedre på boligmarkedet?

Fup eller fakta går det bedre på boligmarkedet? 6. februar 14 Fup eller fakta går det bedre på boligmarkedet? Meningerne om hvilken vej vinden blæser på boligmarkedet er traditionen tro mange. Senest er det blevet diskuteret, hvorvidt boligmarkedet

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Priserne på ejerboliger falder fortsat

Priserne på ejerboliger falder fortsat Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne

Læs mere

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere