Serviceerhverv og informationssamfundet

Transkript

1 Serviceerhverv og informationssamfundet 1 Serviceerhvervenes struktur Serviceerhverv i fortsat vækst Serviceerhvervene består af en række forskelligartede erhverv, der alle har produktionen af tjenesteydelser til fælles. Det drejer sig om handelserhvervene, hoteller og restaurationsvirksomhed, transportsektoren, telekommunikation og postvæsen, finansielle tjenester og forretningsservice. Sidstnævnte omfatter it-servicevirksomhed, forskning og udvikling, revision og bogføring, rengøring, udlejning af maskiner og udstyr, vikarbureauer mv. Serviceerhvervene har haft en vækst i beskæftigelsen på 20 pct. i perioden , fulgt af en vækst på 22 pct. fra 1999 til Til sammenligning er antallet af beskæftigede inden for industrien faldet med 3 pct. fra 1992 til 1999 og er derefter faldet med 15 pct. frem til Størst omsætning og beskæftigelse inden for handelserhvervene Strukturen inden for de private serviceerhverv er gengivet i figur 1. Den største beskæftigelse fandtes i 2008 inden for forretningsservice, hvor der var fuldtidsansatte, efterfulgt af handelserhvervene med Handelserhvervene repræsenterede med 56 pct. den største andel af serviceerhvervenes samlede omsætning i 2008 mens transporterhvervene og forretningsservice stod for hhv. 20 og 19 pct. Forretningsservice stod med 48 pct. for næsten halvdelen af det samlede antal firmaer inden for serviceerhvervene, mens handelserhvervene stod for 27 pct. Figur 1 Beskæftigelse, omsætning og antal firmaer inden for serviceerhvervene Pct. Fuldtidsansatte Omsætning Antal firmaer Handel Hotel og restauration Transport Forretningsservice Renovation, forlystelser Statistisk Årbog

2 2 Detailhandel Detailomsætningen med jævn udvikling i 2010 Detailhandlens omsætning opdeles i tre varegrupper: Fødevarer og andre dagligvarer, beklædning mv. og andre forbrugsvarer (udstyr til bolig og fritid). Fødevarer og andre dagligvarer og andre forbrugsvarer udgør begge omkring 45 pct. af den samlede detailomsætning, mens beklædning mv. står for de resterende ca. 10 pct. Udviklingen i den samlede detailhandel stabiliserede sig i løbet af 2009 efter en brat nedtur i I 2010 fortsatte den jævne udvikling. Indekset var i december 2010 på stort set samme niveau som december 2009, og udsvingene i de mellemliggende måneder har været relativt små, når man ser bort fra nogle markante udsving omkring påsken. Sammenlignes hele året 2010 med 2009 var der et beskedent samlet fald på 0,3 pct. Salget af fødevarer og andre dagligvarer faldt 0,9 pct., mens der i varegruppen beklædning mv. var en stigning på 0,8 pct. Salget af andre forbrugsvarer var i 2010 stort set på samme niveau som i Figur 2 Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen 120 Indeks, 2005 gns. = Beklædning mv Andre forbrugsvarer Detailhandel i alt Fødevarer og andre dagligvarer Turisme Stort set uændret antal overnatninger i 2010 I 2010 var der tilsammen 42,1 mio. overnatninger på hoteller o.l., campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og i feriehuse. Det er eller 0 pct. færre overnatninger end året før. Der blev foretaget hhv. 1 pct. færre danske og 1 pct. flere udenlandske overnatninger sammenlignet med Udviklingen i antallet af overnatninger i 2010 viste med undtagelse af hoteller o.l. fald på alle områder. Hoteller o.l. oplevede en vækst på 8 pct., hvorimod camping havde en nedgang på 3 pct. Vandrerhjem faldt med 4 pct., mens danske lystbådehavne havde 3 pct. færre overnatninger. Feriehuse udlejet igennem danske udlejningsbureauer gik ned med 5 pct. sammenlignet med året før. 292 Statistisk Årbog 2011

3 Figur 3 Overnatninger fordelt efter kategori 50 Mio. overnatninger 45 Feriehuse Lystbådehavne Vandrerhjem Camping Hoteller og Feriecentre * Statistikken for feriehuse 2010 er baseret på foreløbige tal. Anm.: På grund af ændret besætningsstørrelse er der databrud for lystbådehavne mellem 2006 og Danskernes ferie- og forretningsrejser I 2010 var Spanien det mest populære feriemål i udlandet, da 16 pct. af alle ferierejser med mindst fire overnatninger gik hertil. Fly var det foretrukne transportmiddel til udlandet, idet 62 pct. af rejserne til udlandet foregik med fly. Omvendt foretrak danskerne bilen på fire ud af fem rejser i Danmark. På 39 pct. af rejserne i Danmark var indkvarteringsformen familie/venner, 25 pct. var i eget feriehus og 18 pct. var i lejet sommerhus. Også camping var en populær ferieform i Danmark med 9 pct. af rejserne. På rejser til udlandet havde 54 pct. valgt hotel som indkvarteringsform, mens 20 pct. boede hos familie/venner. Figur 4 Danskeres udgifter på ferierejser DKK per rejse Korte rejser i DK Korte rejser udl Lange rejser DK Lange rejser udl år år år 65 år + Gennemsnit Statistisk Årbog

4 4 Informationssamfundet Om informationssamfundet Informationssamfundet kan belyses dels via udbudssiden i form af it-erhvervene og deres beskæftigelse, dels via efterspørgselssiden i form af virksomhedernes, den offentlige sektors og borgernes anvendelse af it, fx internet. Danmarks Statistiks publikationer om informationssamfundet er tilgængelige på It-erhvervene It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder, der primært er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan opdeles i it-industri, it-engroshandel, telekommunikation og itkonsulentvirksomhed. Lille stigning i beskæftigelse i it-industri I 2007 havde it-erhvervene i Danmark fuldtidsansatte, hvilket er en stigning på 1,3 pct. i forhold til Af it-erhvervenes samlede beskæftigelse, var 48 pct. ansat inden for it-konsulentydelser, 19 pct. inden for it-engroshandel, mens hhv. 16 pct. og 17 pct. var beskæftiget inden for it-industri og telekommunikation. Stigningen i beskæftigelsen i it-erhvervene i alt dækker over en stigning i beskæftigelsen på 1,5 pct. i it-serviceerhvervene og en stigning på 2,3 pct. i it-industri. Figur 5 Fuldtidsansatte i it-erhvervene Indeks 1992=100 It-serviceerhverv 140 It-erhverv i alt It- industri Brancher er opgjort ud fra branchenomenklaturen DB03. Virksomhedernes it-anvendelse Stort set alle virksomheder havde internetadgang i begyndelsen af 2010, og næsten ni ud af ti virksomheder havde en hjemmeside. Næsten ni ud af ti virksomheder havde bredbåndsforbindelse til internettet (Adgangsveje, der er hurtigere end 294 Statistisk Årbog 2011

5 analogt modem eller ISDN.). Lidt over 4 ud af 10 virksomheder har mobilt bredbånd (dvs. med 3G modem eller hurtigere). Tre ud af 10 virksomheder anvendte ERP-software, og lidt under hver tiende brugte open source-styresystemer. Figur 6 Virksomhedernes brug af it Pct. af virksomheder Internetadgang Egen hjemmeside Bredbånd Heraf mobilt bredbånd ERP software Brug af open sourcestyresystemer Anm. 1: Baseret på besvarelser fra mere end virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte. Anm. 2: Bredbåndsforbindelse adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN. Stadig flere har it-produkter hjemme Flere og flere familier har adgang til it-produkter i hjemmet, såsom pc, internet og mobiltelefon. I 2010 havde 88 pct. af familierne adgang til computer i hjemmet mod 60 pct. i Figur 7 Familiernes adgang til it-goder Pct Anm.: 1. januar. Mobiltelefon Pc Internet Statistisk Årbog

6 Udbredelsen af mobiltelefoner har siden 2000 passeret udbredelsen af pc, og i 2010 havde hele 97 pct. af de danske familier mobiltelefon mod 68 pct. i Adgang til internet i hjemmet Antallet af apparater, der kan bruges til at få adgang til internet, er stigende. I dag er der mulighed for at anvende en pc, en mobiltelefon, en spillekonsol eller et tvapparat til internetadgang. Bærbare computere er siden 2009 den mest udbredte adgangsveje til internettet i det danske hjem. Andelen af danskerne, der havde internetadgang i hjemmet fra en bærbar pc var i 2009 steget til 63 pct. Andelen af dem, der gik på nettet via en stationær pc var samtidigt faldet til 58 pct. fra 2008 til Trenden fortsatte i 2010, hvor 57 pct. gik på nettet med en stationær pc, og 72 pct. havde internetadgang fra en bærbar pc. I 2010 havde i alt 89 pct. af danskerne adgang til internet fra deres hjem. 93 pct. af de, der havde internetadgang, svarende til 83 pct. af befolkningen havde adgang til bredbånd i deres hjem. I alt 11 pct. af befolkningen havde ikke adgang til internet i hjemmet i pct. havde adgang til internet men ikke til bredbånd. Figur 8 Adgang til internet Pct. af befolkningen Internet via stationær pc Internet via bærbar Internetadgang generelt og bebrit Statistisk Årbog 2011

7 Tabel 287 Værdiindeks for detailomsætning = 100 Detailhandel undtaget servicestationer, i alt Supermarkeder og varehuse mv Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger Special butikker med fødervarer Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Detailhandel med drikkevarer Tobaksforretninger Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Detailhandel med forbrugerelektronik Detailhandel med computere, ydre enheder og software Radio- og tv-forretninger Detailhandel med tekstiler og hushold.artikler mv Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Farve- og tapetforretninger Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Detailhandel med tæpper mv Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Møbelforretninger Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn og lign Forhandlere af musikinstrumenter Apoteker Detailhandel med produkter til personlig pleje mv Blomsterforretninger Dyrehandel Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Detailhandel med andre varer i.a.n Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter Detailhandel med bøger Detailhandel med musik- og videooptagelser Forhandlere af sports- og campingudstyr Cykel- og knallertforretninger Detailhandel med spil og legetøj Detailhandel med beklædning og fodtøj Tøjforretninger Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger Skotøjsforretninger Lædervareforretninger Internethandel, postordre mv Detailhandel fra postordreforretninger Nye tal forventes offentliggjort februar og deta21 Statistisk Årbog

8 Tabel 288 Ferierejser 4 overnatninger overnatninger Danmark Udlandet Rejser i alt Overnatninger pr. rejse 8,1 7,4 9,9 9,4 1,7 1,7 Transportmiddel Fly Bil Bus Tog Skib Båd Cykel Andet Indkvarteringsform Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Eget feriehus Lystbåd Familie/venner Andet Destinationer Danmark Norge Storbritannien Sverige Tyskland Frankrig Spanien Grækenland Europa i øvrigt Andre lande pct. Anm.: Undersøgelsen blev omlagt i 2008, således at der nu kun spørges til lange ferierejser 3 måneder tilbage mod tidligere 12 måneder. Derfor er sammenligning med de tidligere undersøgelser ikke mulig. Grundet dette databrud forekommer antal rejser i 2009 kun som procent-andele af den samlede population. Da alle procenttal afrundes, er det ikke altid muligt at summere til 100. Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog 2011

9 Tabel 289 Forretningsrejser Danmark Udlandet Rejser Overnatninger pr. rejse 2,1 1,8 4,3 3,8 Transportmiddel Fly Bil Bus Tog Skib Båd Cykel Andet Destinationer Danmark Norge 7 8 Storbritannien 8 8 Sverige Tyskland Frankrig 8... Spanien... 3 Grækenland Europa i øvrigt 24 8 Andre lande pct. Anm.: Undersøgelsen blev omlagt i 2008, således at der nu kun spørges til lange ferierejser 3 måneder tilbage mod tidligere 12 måneder. Derfor er sammenligning med de tidligere undersøgelser ikke mulig. Grundet dette databrud forekommer antal rejser i 2009 kun som procent-andele af den samlede population. Da alle procenttal afrundes, er det ikke altid muligt at summere til 100. Nye tal forventes offentliggjort juli Tabel 290 Danskernes rejseintensitet tusinde Befolkning 15 år Pct. med ferierejse 1 ferierejse ferierejser ferierejser ferierejser ferierejser I alt med ferierejse Ingen ferierejse pct. tusinde Antal personer med ferierejse Antal ferierejser Rejser pr. rejsende 5,4... Rejser pr. person 1,4... rejser Anm.: Undersøgelsen blev omlagt i 2008, således at der nu kun spørges til lange ferierejser 3 måneder tilbage mod tidligere 12 måneder. Derfor er sammenligning med de tidligere undersøgelser ikke mulig. Grundet dette databrud forekommer antal rejser i 2009 kun som procent-andele af den samlede population. Da alle procenttal afrundes, er det ikke altid muligt at summere til 100. Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog

10 Tabel 291 Overnatninger Hoteller o.l. Campingpladser Vandrerhjem Lystbådehavne 1 Sommerhuse 2 I alt tusinde personnætter Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Landsdel København by Landsdel Københavns omegn Landsdel Nordsjælland Landsdel Bornholm Landsdel Østsjælland Landsdel Vest- og Sydsjælland Landsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland Nationalitet Danmark Sverige Norge Tyskland Storbritannien Nederlandene Øvrige Europa USA Andre lande Anm.: Hoteller, moteller, kroer, pensionater og feriecentre med 40 senge og derover. Campingpladser med 75 campingenheder og derover. Havne med gæsteovernatninger. Sommerhuse, der udlejes gennem danske udlejningsbureauer. 1 Statistikken dækker månederne maj-september. 2 Statistikken for sommerhuse 2010 er endnu ikke udkommet. Nye tal for 2011 forventes offentliggjort april camp1, vandrer, lyst1 og ferieh3 Tabel 292 Hoteller, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne Hoteller o.l. Hotelsenge 1 Hotelværelser 1 Campingpladser 1 Campingenheder 1 Vandrerhjem Lystbådehavne Bådepladser Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet og summerne af regionerne stemmer ikke, da regionerne har deres maksimale kapacitet på forskellige tidspunkter. Kapaciteten er det maksimale antal åbne enheder i løbet af året i det pågældende område. Nye tal for 2011 forventes offentliggjort april og camp3 300 Statistisk Årbog 2011

11 Tabel 293 It-erhvervene i Danmark Antal firmaer Fuldtidsansatte Omsætning Lønsum mio. kr. It-erhverv i alt It industri It engroshandel Telekommunikation It konsulentvirksomhed Nye tal forventes offentliggjort juni Tabel 294 Virksomhedernes brug af it Internetadgang Egen hjemmeside Fast bredbåndsforbindelse 2 Alle virksomheder Branchegrupper Industri Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Erhvervsservice og finans Fuldtidsansatte ansatte ansatte ansatte ansatte pct. 1 Alle virksomheder med mindst ti ansatte. 2 ADSL o.l. eller anden kabelbaseret internetforbindelse (dvs. adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN; ekskl. mobilt bredbånd). Nye tal forventes offentliggjort oktober samt Statistisk Årbog

12 Tabel 295 Befolkningens adgang til pc og internet i hjemmet pct. af familier Adgang til en computer i hjemmet I alt Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn Adgang til internet i hjemmet I alt Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn Nye tal forventes offentliggjort juli Tabel 296 Befolkningens køb på internettet år år år år I alt pct. af aldersgruppen Internetkøb i det sidste år i alt pct. af befolkningen, der har købt produkter på internettet i det sidste år Billetter til teater, koncerter mv Tøj, sport- og fritidsudstyr Musik, film Bøger, aviser mv Elektronik mv Rejseprodukter (flybilletter, mv.) Overnatning ifm. ferie Computer hardware Møbler og husholdningsartikler Nyt internet-/teleabbonement Video- eller computerspil Software (udover spil) Dagligvarer Finansielle ydelser /aktier Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog 2011

13 Tabel 297 It og telefoni * Fastnetabonnementer tusinde Pr. 100 indbyggere 45,2 37,2 32,3 Mobilabonnementer 2 tusinde Pr. 100 indbyggere 2 124,6 134,1 138,9 Internetabonnementer tusinde Pr. 100 indbyggere 36,8 37,6 38,2 xdsl-abonnementer tusinde Kabelmodemabonnementer tusinde Fiberabonnementer tusinde Mobile 3 bredbåndsabonnementer tusinde Dedikerede dataabonnementer tusinde mio. min i perioden Indlandstrafik, fastnettelefoni Udlandstrafik, fastnettelefoni Indlandstrafik, mobiltelefoni Udlandstrafik, mobiltelefoni antal mio.i perioden Sendte SMS-beskeder Sendte MMS-beskeder antal mio. MB i perioden Mobil datatrafik Omsætning mio. kr. 1 Inklusive fastnet IP-telefoni-abonnementer 2 Omfatter GSM-, UMTS-, CDMA2000-abonnementer, mobilt bredbånd og aktive GSM- og UMTS-taletidskort. Et taletidskort anses for aktivt, hvis der har været indgående eller udgående trafik eller reloads af taletidskortet inden for de seneste 3 måneder. Eksklusive rene GPRS-abonnementer uden samtidig tale og telemetri-abonnementer. 3 Omfatter flg. abonnementer med en markedsført/teoretisk downstream-kapacitet på minimum 256 kbit/s: Standard mobilabonnementer anvendt til internet datatrafik, tillægsdataabonnementer til mobilabonnementer og dedikerede dataabonnementers. 4 Inklusive trafik fra fastnet IP-telefoni. Nye tal forventes offentliggjort maj Statistisk Årbog

14 Tabel 298 Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) mio. kr. i løbende priser FoU-udgifter i alt Den offentlige sektor Den private sektor FoU-udgifter i alt i procent af BNP 2,58 2,49 2,46 2,48 2,39 2,80 3,09 Den offentlige sektor 0,80 0,80 0,78 0,82 0,75 0,84 0,99 Den private sektor 1,78 1,69 1,68 1,66 1,63 1,96 2,10 pct. Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse Nye tal forventes offentliggjort marts Tabel 299 Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) i faste priser mio. kr. i 2009-priser FoU-udgifter i alt Den offentlige sektor Den private sektor Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse Nye tal forventes offentliggjort marts Statistisk Årbog 2011