palliative indsats Aftale for det tværsektorielle samarbejde i den i Region Sjælland og de 17 kommuner
|
|
- Astrid Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOR FOR DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND OG DE 17 KOMMUNER 2016 Aftale for det tværsektorielle samarbejde i den palliative indsats i Region Sjælland og de 17 kommuner
2 AFTALE UDGIVET AF Region Sjælland og KKR. 2
3 FOR FOR DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND OG DE 17 KOMMUNER 2016 FORORD Aftalen danner rammen om det tværsektorielle samarbejde om borgere/patienter med livstruende sygdom i Region Sjælland. Region Sjælland er sammen med kommuner og almen praksis i Sundhedsaftalen for blevet enige om en styrket og harmoniseret indsats af det palliative område med henblik på at øge kvaliteten af indsatsen (pleje og behandling) til gavn for borgere og patienter med livstruende sygdom. Det sker igennem en række initiativer, der har fokus på at løfte det basale niveau gennem en stærkere tværsektoriel forankring af det samlede tilbud. Den tværsektorielle palliationsgruppe har forud for aftalen gennemført en tværsektoriel spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2015, med det formål at afdække den palliative indsats (Kortlægning af palliative tilbud på basal og specialiseret niveau i Region Sjælland). Kortlægningen viser, at der er begrænset viden om tilbud internt og eksternt i egen organisation hos de enkelte sektorer i samarbejdet, der mangler et fælles sprog omkring palliation og der er uens tilbud på tværs af kommuner/sygehuse på det basale og specialiserede område. I undersøgelsen deltog en bred repræsentation fra alle sektorer og relevante faggrupper fra både medarbejder- og ledelsesniveau. På baggrund af undersøgelsens resultater, er der udarbejdet en aftale for den palliative indsats i Region Sjælland for både det basale og specialiserede niveau. Aftalen er udarbejdet af en nedsat arbejdsgruppe under Den tværsektorielle palliationsgruppe bestående af repræsentanter fra kommune, sygehus og almen praksis samt hospice fra det specialiserede og basale niveau. Gruppens medlemmer er: Lars Michael Clausen, ledende overlæge PO, Palliativ Team, Anæstesi, Næstved Sygehus Hanne Bredsdorff, klinisk oversygeplejerske, Palliativ Enhed, Roskilde Sygehus Kirstine Winther, koordinerende sygeplejerske, Palliativ Team, Næstved Sygehus Ninna Uhrlund, palliativ udviklingskonsulent, Kalundborg Kommune Mai-Britt Petersen, palliativ ressourceperson, Vordingborg Kommune Bettina Kotasek, hospicechef Hospicegården Filadelfia Leif Sehested, praktiserende læge og praksiskonsulent, næstformand i Den tværsektorielle palliationsgruppe Aftalen henvender sig til medarbejder- og ledelsesniveau på det basale og specialiserede niveau. Formålet med aftalen er, at forbedre organisering af den palliative indsats samlet set, som første skridt hen imod en harmonisering af den palliative indsats i regionen. Aftalen gælder for alle voksne borgere/patienter der er ramt af livstruende sygdom, lungesygdom, hjertesvigt, kræft, kronisk nyresygdom og neurologisk sygdom. Aftalen er en del af Sundhedsaftalens værktøjskasse og forankres via sundhedsaftalens samarbejdsorganisation. Vi håber vi med aftalen, at bane vejen hen imod en mere styrket og harmoniseret indsats af det palliative område i Region Sjælland, gennem en stærkere tværsektoriel forankring af det samlede tilbud. Med venlig hilsen Susanne Lønborg Friis, Vicedirektør, Sjællands Universitetshospital Formand for Den tværsektorielle palliationsgruppe Leif Sehested, Praktiserende læge og praksiskonsulent, Næstformand for Den tværsektorielle palliationsgruppe 3
4 AFTALE INDHOLD FORMÅL 5 MÅL 5 INDSATSOMRÅDER 6 Kompetenceudvikling på det specialiserede niveau 6 Formel organisering af netværksdannelse via netværksgrupper 6 Strukturering af den basale palliative indsats på sygehus 7 Strukturering af den basale palliative indsats i kommunerne 7 Palliativ socialrådgivning i kommunerne på det basale niveau 8 Udekørende funktion for palliativ team i hele regionen 8 Døgndækning af palliativ telefonvagtordning i hele regionen 8 Shared Care mellem sektorerne 9 Aftale med praktiserende læger om behovsvurdering, opfølgning, netværksdannelse samt mulighed for teambaseret besøg med hjemme/sygeplejen (efter behov også palliativ team) 9 Ensrettet vejledninger og retningslinjer 10 Inddragelse af danske patientforeninger 11 Patientinformation til borgere med palliative behov 11 DEFINITIONSLISTE 12 REFERENCER 13 4
5 FOR FOR DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND OG DE 17 KOMMUNER 2016 FORMÅL Aftalens indsatsområder skal bidrage til, at patienter med livstruende sygdom fra diagnosetidspunktet tilbydes lige adgang til udredning af palliative behov samt en individualiseret behandling. Udgangspunktet er god faglig standard i hele patientens forløb på både specialiseret og basalt niveau og muligheder med henblik på størst mulig livskvalitet for voksne patienter og pårørende. MÅL At alle sygehusafdelinger, kommuner og hospices i regionen beskriver egen indsats, tværsektoriel samarbejde samt organisering for palliation. Den tværsektorielle palliationsgruppe udarbejder en skabelon til organisering af egen palliativ indsats i 2016 til formålet. At der er ensartet og løbende kompetenceudvikling og -sikring på basalt og specialiseret niveau på tværs af sektorer og faggrupper. At sikre systematisk behovsvurdering. At sikre fokus på specielt sårbare patienter dvs. borgere med komplekse forløb, der har behov for styrket koordinering og styring af forløb i palliative forløb. At udbrede kendskab til palliative tilbud på tværs af faggrupper, afdelinger, plejecentre og sektorer. At sikre inddragelse af patienter og pårørende i et individuelt tilrettelagt forløb. At undgå uønskede indlæggelser. At sikre koordineret palliativ behandling uanset hvor patienten befinder sig. Målene udmøntes i følgende indsatsområder, der går på tværs af sektorer og fagområder på det basale og specialiserede område. 5
6 AFTALE 1) Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats INDSATSOMRÅDER Nedenstående indsatsområder, er initiativer til en styrket og harmoniseret indsats af det palliative område, med fokus på at løfte det basale niveau. Dette gennem en stærkere tværsektoriel forankring, med fokus på at løfte det basale og specialiserede niveau af det samlede tilbud til voksne borgere/patienter med livstruende sygdom i regionen. Tværsektoriel kompetenceudvikling og uddannelse af ressourcepersoner på det basale niveau Succesen for den palliative indsats beror i høj grad på et velfungerende tværfagligt samarbejde. For at sikre høj faglig kvalitet i den palliative indsats, skal de respektive lokale ledelser sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede både på afdelingsniveau og hos den enkelte medarbejder. Relevante uddannelser og kompetencer, herunder koordinering, er således vigtig for, at den fagprofessionelle kan levere en professionel palliativ indsats. Arrangementer der bygger på fælles skolebænk s principper om fælles forståelse og læring prioriteres, eksempelvis i form af fælles temadage til udveksling af erfaringer og viden i samspil med faglige oplæg. Hvor kompetenceprogrammer fra DMCGPAL 1 er udarbejdet, tages der udgangspunkt i disse i forbindelse med uddannelse/kompetencer hos respektive faggrupper. Der arbejdes målrettet mod kompetenceniveau B1 og B2 i henhold til DMCG-PAL s kompetenceprogrammer. For faggrupper, hvor der endnu ikke forefindes struktureret kompetencebeskrivelser, udarbejdes der lokale kompetenceprogrammer, hvor der kan tages udgangspunkt i DMCG-PAL. Området palliation indgår i den systematiske efteruddannelse for praktiserende læger. Tilbud om Palliativ ressourcepersonsuddannelse udvides til en tværsektoriel uddannelse, der omfatter både primær og sekundær sektor. Kompetenceudvikling på klinisk patientrelateret niveau kan understøttes af bedside supervision fra palliative ressourcepersoner fra eget sengeafsnit og for primær sektor fra distriktets eller kommunens palliative ressourceperson. På sygehusene bør aftaler om deltagelse, fra det specialiserede palliative niveau, i palliative gennemgange/stuegange og palliative konferencer på relevante sengeafsnit/ambulatorier, tilbydes og beskrives. Supervision fra det specialiserede niveau tilbydes løbende til primær og sekundær sektor i specifikke patientforløb. Det specialiserede niveau tilbyder behovsbaseret undervisning i palliativ indsats til basalt niveau. Det specialiserede niveau tilbyder 1-2 gange årligt formaliserede temadage/undervisning i palliativ indsats for primær og sekundær sektor, fx via lokale netværk for palliation. Det anbefales at materiale fra Helbredsprofilen.dk anvendes til kompetenceudvikling i både sekundær og primær sektor. Kompetenceudvikling på det specialiserede niveau Relevante uddannelser og kompetencer sikres på det specialiserede niveau. Det tilstræbes at læger på det specialiserede niveau enten har eller får Nordic Specialist Course in Palliative Medicine eller tilsvarende. Sygeplejersker og terapeuter arbejder målrettet med kompetenceudvikling med udgangspunkt i DMCG-PAL s kompetenceprogrammer (på niveau C på udvalgte områder). Formel organisering af netværksdannelse via netværksgrupper Etablering og udbygning af tværsektorielle og tværfaglige lokale netværk bestående af palliative ressourcepersoner giver mulighed for at udveksle erfaringer og viden. Netværket er forankret centralt i forhold til de lokale sygehuse og omkring liggende kommuner og koordine- 6
7 FOR FOR DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND OG DE 17 KOMMUNER 2016 res af det palliative team. De palliative ressourcepersoner har til opgave, at formidle tilegnet viden videre blandt kolleger og sikre kvaliteten af den palliative indsats i egen organisation. Netværkenes mål og formål beskrives ud fra Sundhedsaftale Region Sjælland ( ) forskrift om styrket kompetenceudvikling via principper indenfor fælles skolebænk. Netværkets sammensætning består af repræsentanter fra sygeplejen, en eller flere repræsentanter fra terapeuterne/rehabiliteringen, konsultationssygeplejersker samt evt. visitationen i kommunen. Repræsentant fra almen praksis (kommunale praksiskonsulenter) forventes at deltage. Fra sygehusene, en sygeplejerske og læge fra relevante sengeafdelinger/ ambulatorier og repræsentanter fra terapeuter, samt relevant personale fra hospice og ved relevans inddrages det præhospitale område. Til at sikre kontinuitet og repræsentation i netværket fra de respektive organisationer, er ledelsesmæssig opbakning på direktionsniveau i kommune og sygehus nødvendig og skal tilstræbes. Strukturering af den basale palliative indsats på sygehus Et godt palliativt forløb for patienter og pårørende afhænger af om de palliative behov identificeres så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Ændringen i definitionen (fra uhelbredelig til livstruende sygdom) fra Sundhedsstyrelsen betyder, at de fagprofessionelle allerede ved diagnosetidspunktet bør være opmærksomme på, om patienten har palliative behov, således at en relevant indsats kan iværksættes. I relevante ambulatorier anvendes Region Sjællands Behovsvurderingsskema systematisk ved diagnosetidspunkt, ved forværring af sygdommen, ved sektorovergange og ved andre væsentlige begivenheder. På sengeafdelinger behovsvurderes patienterne ligeledes systematisk. For symptomkontrol anvendes relevante validerede skemaer til vurdering af symptombyrde og intensitet, fx ESAS, VAS eller EORTC-PAL-15. ESAS og VAS score er gode redskaber til vurdering af symptombyrde og kompleksitet. Sengeafdelinger beskriver hvordan åbne indlæggelser tildeles palliative patienter. Der udarbejdes en handleplan for Shared Care når åben indlæggelse overvejes samt evt. telefonisk kontakt til praktiserende læge såfremt der er behov for akut opfølgning. For alle patienter hvor behandlingen afsluttes skal det forinden sikres, at patienten får adgang til åben indlæggelse på en stamafdeling. Hvis der er behov for specialiseret palliativ indsats dvs. at der er komplekse palliative symptomer, henvises patienten til relevant specialiseret enhed. Henvisningen bør omfatte en kortfattet sygehistorie og objektive fund, samt beskrivelse af palliative behov og hvilke tiltag der har haft effekt. Alle relevante sengeafsnit og ambulatorier har en speciallæge og en sygeplejerske med ansvar for den palliative indsats. Strukturering af den basale palliative indsats i kommunen Et godt forløb for patienter og pårørende indbefatter, at der udføres strukturerede samtaler i kommunens hjemme-/sygepleje ved første besøg af en sygeplejerske eller sundhedsperson med tilsvarende uddannelsesniveau. Samtalen bør indeholde behovsvurdering, forventningsafstemning og koordinering med inddragelse af borger og pårørende. Kommunen har ansvaret for hovedparten af rehabiliteringsindsatsen. For at sikre den fornødne hjælp og støtte herunder behov for hjælpemidler og boligændringer efter udskrivelse fra sygehus, koordinering samt forebyggelse af uønskede indlæggelser, anbefales der, at en sygeplejerske afgiver besøg efter udskrivelse fra sygehus samme dag eller senest formiddagen dagen efter 2. Kommunen bør have et tilbud om palliativt besøg til borger og pårørende i både tidlig, senpalliativ og terminal fase. For at skabe en tidlig kontakt bør sygehusafdelingen og ambulatoriet tilbyde borger at henvise til 2) Inspiration kan hentes fra Vordingborg Kommune»Tage imod besøg«. 7
8 AFTALE 3) En sygeplejerske eller sundhedsperson på bachelorniveau med udvidede kompetencer inden for palliation. 4) Eksempelvis en koordinerende ressourceperson. palliativ indsats i kommunen i både tidlig, senpalliativ og terminal fase - også ved borgere uden behov for fysisk pleje. Døgnbemanding af sygeplejersker og den enkelte sygeplejerske skal kunne visitere akutte sundheds- og servicelovsydelser til at sikre den optimale hjælp, samt forebygge uønskede indlæggelser. Løbende behovsvurdering og justering af den nødvendige hjælp ved sygeplejerske eller sundhedsperson med tilsvarende uddannelsesniveau. Prioritering af systematisk behovsvurdering prioriteres på ældre- og plejecentre, i psykiatriske bofællesskaber og i socialpsykiatrien af en sygeplejerske eller på tilsvarende niveau. Der er et målrettet tilbud om rehabilitering og palliation i både tidlig-, senpalliativ og terminal fase. Hvis borger er tilknyttet hjemmesygeplejen, vil der især være et behov for målrettet indsats via sundhedscentre og jobcentre. Hvorfor der skal tilknyttes sygeplejerske, fysioterapeut eller tilsvarende sundhedsperson, som kan udføre systematisk behovsvurdering. I en koordineret palliativ behandling skal de sundhedsprofessionelle i kommunen indgå i tæt dialog og samarbejde med borgerens egen læge, samt øvrige tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, herunder de specialiserede palliative tilbud, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist, præst, psykolog m.fl. Deltagelse af en sygeplejerske i hjemme-, sygeplejen og plejecenter i tværfaglige og tværsektorielle møder, om patienter med tilknytning til hjemmesygeplejen/ plejecentre. Hver kommune har som minimum en koordinerende ressourceperson 3. Tilbud om lindring i den sidste tid samt tilbud om støtte til efterladte beskrives. Kontaktoplysninger til hjemmesygeplejen, plejecentre, sundhedscenter, jobcentre uden for kommunens normale åbningstid samt tilbud til palliative patienter er let tilgængelige for samarbejdspartnere på kommunens hjemmeside. Palliativ socialrådgivning i kommunerne på det basale niveau Tværfaglighed er en grundlæggende del af den palliative indsats og sker i koordination og samspil mellem fagpersoner på flere niveauer og i forskellige sektorer. Det særlige ved denne indsats er, at den går på tværs af al lovgivning, der har relevans for patienter/ borgere med livstruende sygdom og dennes pårørende. Det anbefales at kommunerne opretter en koordinerende og rådgivende funktion, gerne med socialfaglige kompetencer 4, der koordinerer og rådgiver i komplekse forløb fra sygehuset og praktiserende læge, og videre ind i kommunens afdelinger. Der oprettes ét fagligt netværk for socialrådgivere fra det basale niveau (regionale og kommunale socialrådgivere) i hele regionen, der forankres hos det specialiserede niveau der således er tovholdere af netværket. Udekørende funktion for palliativ team i hele regionen Et palliativ team på en palliativ enhed tilbyder udekørende specialiseret palliativ behandling og pleje til patienter med livstruende sygdom i eget hjem i tæt samarbejde med relevante specialer og hjemmesygeplejen. Der tilbydes udekørende tværfaglig specialiseret palliativ behandling til alle patienter i hele regionen, hvor der er behov for specialiseret hjælp. Døgndækning af palliativ telefonvagtordning i hele regionen Der etableres en telefonvagtordning, hvor det specialiserede niveau yder telefonisk rådgivning ved patienter med specialiserede forløb. For patienter som ikke har et forløb i et palliativt team kan egen læge og lægevagten kontakte telefonvagtordning for rådgivning. Telefonvagtordningen udvides til en regionsdækkende funktion med døgndækning alle ugens syv dage. 8
9 FOR FOR DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND OG DE 17 KOMMUNER 2016 Shared Care mellem sektorerne Shared Care 5 er en af mulighederne for at sikre et individuelt tilrettelagt behandlingsforløb der hvor sektorerne er afhængige af hinanden. Sektorer er i denne sammenhæng praktiserende læge, hjemmesygeplejerske, det specialiserede niveau samt sygehusafdelinger og ambulatorier. Det vil sige, at der på tværs af sektorer kan indgås en individuel aftale vedrørende patienten i forhold til opgaver og ansvar. Indlagte patienter med basale palliative behov symptombehandles på det afsnit patienten er indlagt. Ved behov for opfølgning efter udskrivelse kontaktes patientens egen læge direkte og etablerer aftale om hvordan fremtidigt samarbejde og ansvarsfordeling skal foregå omkring den basale palliative behandling. Der skal foretages tilsvarende for samarbejdet med hjemmesygeplejersker, plejecentre og sundhedscentre. Efter første konsultation af henviste patienter på det specialiserede niveau, etableres kontakt til patientens egen læge med henblik på etablering af et samarbejde og ansvarsfordeling omkring patienten. Der skal foretages tilsvarende for samarbejdet med hjemmesygeplejersker, plejecentre og sundhedscentre. I Shared Care indgår også kontinuerlig behovsorienteret elektronisk kontakt mellem sektorerne. Al kommunikation forudsætter inddragelse af og samtykke fra patienter. Aftale med praktiserende læger om opfølgning samt mulighed for teambaseret besøg med hjemme/sygeplejen (efter behov også palliativ team) Almen praksis har tovholderfunktion i palliationsindsatsen i primær sektor. Generelt er egen læge en nøgleperson grundet et ofte langvarigt kendskab til patienten og oftest også til dennes pårørende, samt har et kendskab til patientens øvrige sygdomsbillede og komorbiditet. For at tovholderrollen kan fastholdes og lykkes, kræver det en vedvarende kommunikation til de øvrige implicerede i patientens behandling, rehabilitering 6 og pleje, hvad enten det foregår på sygehus eller i kommunen. Det nødvendigt med en fast kontakt til patienten under sygdomsforløbet parallelt med den ambulante behandling, der foregår på sygehuset. Det er hensigtsmæssigt, at denne kontakt etableres så vidt muligt tidligt i forløbet, hvor patienten har pådraget sig en livstruende sygdom, og hvor der skal være opmærksomhed på inddragelse af de pårørende i forløbet. Ved komplekse forløb er elektronisk kommunikation alene er ikke hensigtsmæssig ved opgaveoverdragelse i sektorovergange. Det anbefales, at elektronisk kommunikation følges op med direkte kommunikation eksempelvis via mail- eller telefonopkald. Der tilbydes koordinerende hjemmebesøg i samarbejde med specialiseret palliativ enhed 5) Se definitionsliste bagerst. 6) Rehabilitering defineres ud fra Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (2012) samt andre forløbsprogrammer for andre diagnose. 9
10 AFTALE og/ eller med hjemmesygeplejen, således at der kan etableres de nødvendige aftaler om tryghed for patienten. I den forbindelse etableres der en aftale mellem regionen og de praktiserende læger om mulighed for koordinerende hjemmebesøg hos patienter med palliative behov. Der udarbejdes en Fælles besøgsguide til brug ved koordinerende hjemmebesøg til formålet i Den tværsektorielle palliationsgruppe i Den Fælles besøgsguide anvendes til de koordinerende hjemmebesøg, og det aftalte sendes efterfølgende sendes i elektronisk notatform til hjemmesygeplejen. Behovsvurdering Brug af Region Sjællands behovsvurderingsskema, Støtte i hverdagen med kræft (Sundhedsaftalens værktøjskasse) giver mulighed for problemløsende samtaler og opfølgning af disse for patient og pårørende. Behovsvurderingsskemaet anvendes systematisk ved diagnosetidspunkt, forværring af sygdommen, ved sektorovergange og ved andre væsentlige begivenheder (Sundhedsstyrelsen, 2011). Behovsvurderingsskemaet er en samtaleguide og ikke tænkt som et dokumentationsværktøj. Det anbefales at skemaet tilrettes til alle patienter med livstruende sygdom og titlen ændres til samtaleguide i forbindelse med behovsvurdering. Behovsvurdering er ikke en del af aftalen med almen praksis, men patienter og pårørende kan bruge skemaet til at forberede sig til samtaler hos egen læge. Ensrettet vejledninger og retningslinjer Patienter i palliative forløb har forskellige behov, og det fordrer, at alle kommuner og sygehusafdelinger beskriver deres palliative indsats. Skabelon til organisering af egen palliativ indsats udvikles i aftaleperiode og vil være tilgængelig under Sundhedsaftalens værktøjskasse. 10
11 FOR FOR DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND OG DE 17 KOMMUNER 2016 Den palliative indsats beskrives med udgangspunkt i»sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats«(2011) og»forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft«(2012). På det basale niveau anbefales det, at der anvendes retningslinjer, eksempelvis vejledninger fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) for palliation. På det specialiserede niveau behandles konkrete symptomer ud fra de kliniske retningslinjer, der er tilgængelige på Sundhedsplatformen suppleret af de kliniske retningslinjer, der er udgivet af DMCG-PAL. Inddragelse af danske patientforeninger Patientforeninger inddrages i høringer i kommuner og region, hvor patientforeningerne kan indgive høringssvar skriftligt samt ved eventuel afholdelse af møde med patientforeningen forud for strategier, programmer eller aftaler, der vedtages. Hvor det er relevant, inddrages patientforeninger i udvikling af det palliative område. Patientinformation til borgere med palliative behov Patientvejledere i den regionale Patientvejledning tilbyder patienter og pårørende information, rådgivning og vejledning om rettigheder som patient i sundhedsvæsenet. Helbredsprofilen.dk anvendes systematisk i patientuddannelser og kommunale livsstilstilbud i primær og sekundær sektor, hvor patienter og pårørende kan finde oplysninger vedrørende hverdagslivet med livstruende sygdom på Helbredsprofilen.dk. Sundhed.dk/soft samler alle kommunale og regionale sundhedstilbud. Både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle kan hente informationer om sundhedstilbud i egen region/kommune. Kommune og sygehusets palliative tilbud er opdateret på sundhed.dk/soft. 11
12 AFTALE DEFINITIONSLISTE Basal niveau: Den basale indsats er de indsatser hvor palliation ikke indgår som hovedopgave/-speciale. Indsatsen varetages på sygehuse, i praksissektoren og i kommunerne. Palliativ indsats: Omhandler den professionelle indsats der skal forebygge og lindre lidelse for mennesker ramt af livstruende sygdom (for eksempel lungesygdom, hjertesvigt, kræft, kronisk nyresygdom og neurologisk sygdom). Formålet med den palliative indsats lægger sig op ad verdenssundhedsorganisationens (WHO s) definition (2002):» at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art«. (Sundhedsstyrelsen 2011). Det betyder, at der tages afsæt i et helhedsperspektiv på patienten og pårørendes problemer og behov. Palliativ patient: Patienter der er ramt af livstruende sygdom eksempelvis lungesygdom, hjertesvigt, kræft, kronisk nyresygdom og neurologisk sygdom, hvor der er behov for lindrende behandling. Palliativ team: Et tværfagligt specialistteam hvor behandlingen består af individuel baseret udredning og behandling af symptomer fra en livstruende sygdom. Et palliativt team arbejder som en ambulant funktion bestående af hjemmebesøg, ambulatorium og ambulante tilsyn. Shared Care: Shared Care defineres er et samarbejde mellem den praktiserende læge og specialiseret palliativt niveau om en klar opgave og ansvarsfordeling mellem praktiserende læge og specialiseret behandlingsniveau i forbindelse med behandling af patienter henvist til specialiseret ambulant palliativ behandling (Sundhedsstyrelsen, 2006). Specialiseret niveau: Specialiseret palliativ indsats varetages steder, hvor palliativ indsats er hovedopgaven, det vil sige enten af palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse eller hospices. Specialiseret tilbud/indsats: Specialiseret palliation udføres, når man på det basale niveau vurderer, at den indsats, der kræves for, at patienten kan opnå størst mulig livskvalitet, er kompleks og ikke kan varetages på det basale niveau alene. Tidlig opsporing: Ændringen i definitionen fra uhelbredelig til livstruende fra Sundhedsstyrelsen betyder, at de fagprofessionelle allerede ved diagnosetidspunktet bør være opmærksomme på, om patienten har palliative behov, således at en relevant indsats kan iværksættes. Tværsektoriel kompetenceudvikling: Et systematisk arbejde med tværsektoriel kompetenceudvikling involverer almen praksis, kommuner og sygehus samt i nogle tilfælde hospice. En forudsætning for at dette kan lade sig gøre, er en fælles tilgang blandt palliative kontaktpersoner og ressourcepersoner kan sikres igennem fælles skolebænk. I Sundhedsaftalen ( ) står der beskrevet på side 18. at:»fælles skolebænk giver mulighed for udveksling af erfaringer og viden. Når vi»får sat ansigt på hinanden«både i form af formaliserede fora og i mere uformelle sammenhænge på tværs af sektorerne, etableres rammer for uformel dialog og sparring.«(sundhedsaftale Region Sjælland). 12
13 FOR FOR DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND OG DE 17 KOMMUNER 2016 REFERENCER Dansk Selskab for Almen Medicin, Klinisk Vejledning for Almen Medicin. Palliation (url set februar 2016) DMCG-PAL - Kompetenceprogrammer (url set marts 2016) DSAM vejledninger for palliation (url set marts 2016) Fælles om bedre sundhed Sundhedsaftale Region Sjælland (url set maj 2016) Palliativ ressourcepersonsuddannelse CUK Region Sjælland mid/1630/b/0/be/1136/arkiv/n/default.aspx (url set maj 2016) Regionsjaelland.dk - Rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Genoptraening_og_rehabilitering/Sider/ Rehabilitering-og-palliation-ifm-kræft.aspx (url set maj 2016) Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger for den palliative indsats (url set maj 2016) Sundhedsstyrelsen, Hospice uden Mure. Medicinsk teknologivurdering af et palliativt netværk i samspil mellem sektorer. (url set maj 2016) Sundhedsstyrelsen, Tværsektorielt samarbejde mellem almenpraksis og hospital-shared care ved antikoagulationsbehandling som eksempel. (url set maj 2016) Vordingborg Kommune, Kvalitetsstandard ,»Tage imod besøg« vordingborg.dk/open/socialudvalget%20(%c3%85ben)/2014/ /referat%20 (%C3%85ben)/BYR %20-%20Bilag% %20Kvalitetsstandard% %20-%2015%20Tag%E2%80%A6.pdf (url set maj 2016) 13
14 AFTALE 14
15 FOR FOR DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND OG DE 17 KOMMUNER
16 AFTALE Kommunikation 01822
palliative indsats Aftale for det tværsektorielle samarbejde i den i Region Sjælland
FOR DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE I DEN PALLIATIVE INDSATS I REGION SJÆLLAND 2016 2018 Aftale for det tværsektorielle samarbejde i den palliative indsats i Region Sjælland AFTALE UDGIVET AF Region Sjælland
Læs merePå vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014
På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereHospice; Svanevig Hospice, Hospicegården Filadelfia, Hospice Sjælland.
Notat - Kortlægning palliative tilbud 2015 Baggrund Der er i de senere år sket en nødvendig udbygning af den specialiserede palliative indsats med flere hospice- og sengepladser og flere palliative teams.
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereShared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den
Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den 31-5-17 Anette Denker Praktiserende læge i Helsehuset Ballerup Medlem af SFR for Palliation KAPH-Speciale praksiskonsulent i palliation
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereReferat - Den tværsektorielle palliationsgruppe møde den 13. april 2015
Referat - Den tværsektorielle palliationsgruppe møde den 13. april 2015 13. april 2015 kl. 15.30-17.00 Roskilde Sygehus, Sygehusledelsens mødelokale, Indgang 1A, 1 sal. Deltagere Regionen Susanne Lønborg
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs merePalliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Læs mereSamarbejdsaftale den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereReferat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august. 20. august 2015 kl. 14-16 Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1.
Referat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august 20. august 2015 kl. 14-16 Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1. sal Deltagere Regionen Susanne Lønborg Friis (formand), Trine Holgersen, Lars
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereSamarbejdsaftale. den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Styregruppen for Sundhedsaftalesamarbejdet i Horsensklyngen i april 2018. Samarbejde mellem almen praksis,
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs merePRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE
PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE AF HOSPICE- OG PROJEKTSYGEPLEJERSKE LOUISE NIELSEN KUSK MAIL: LOUISE.NIELSEN.KUSK@RANDERS.DK MOBIL: 24445120 PROJEKTSYGEPLEJERSKE ERFARING IGENNEM DE SIDSTE
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereVelkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital
Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereHvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM
Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs merePraktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)
30-11-2015 Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 1) Beskrivelse af praktikstedet: Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereBESKRIVELSE (OG AFGRÆSNING) AF SPECIALISERET PALLIATIV INDSATS (SPI)
BESKRIVELSE (OG AFGRÆSNING) AF SPECIALISERET PALLIATIV INDSATS (SPI) 29.01.2019 Situationsbeskrivelse Specialiseret palliativ indsats (SPI) er et fagområde i hastig udvikling med et aktuelt meget lille
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereKommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens
Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens Udarbejdet af: Barbara Smith Dyrmose, Berit Falkesgaard Nørgaard, Birgit Daugård, I nge Gudiksen Appel, I vana Andelkovic, Karen
Læs mereSekretariatsbetjener Helle Janni Sztuk, Region Sjælland, Kvalitet og Udvikling, Sund
Referat Forum: Den tværsektorielle palliationsgruppe Tid: 21. marts 2017 kl. 14.00-16.00, Mødelokale 4, Regionshuset Deltagere: Region: Susanne Lønborg Friis (formand), Hanne Schou Bredsdorff, Lars Michael
Læs mereSpørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereÅrsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM
Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske
Læs mereBilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler
Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereKortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereDemenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereEndelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL
Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL December 2018 Udarbejdet af SPOR 4, Uddannelse og Kompetenceudvikling Godkendt
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereAnbefalinger for den palliative indsats
Anbefalinger for den palliative indsats 2017 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereBehovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.
Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag
Læs mereStatus Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013
Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs merePalliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull
Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereOpbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs merePalliation, tilbud til døende og deres pårørende
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereAlmen praksis og palliation SFR 12-12-2014
Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen
Læs mereBilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter
Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...................................................................................
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereSamarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter
Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter Proces: Revideret august 2014 opdateret december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Ældrepsykiatriske patienter Dato Arbejdsgruppens
Læs merePrincipper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner
9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mere