Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Transkript

1 Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

2 Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde / den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.. Sigtet er at styrke medlemmernes / den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet

3 To forståelser af folkelig deltagelse i demokratiet Folkestyre Deltagelse i det store demokrati Deltagelse i Folketingsvalg, kommunalvalg mv. Deltagelse i partiforeninger Anden form for politisk deltagelse Folkeligt styre Kollektive opgaver varetages i selv-styrende frivillige grupper eller foreninger

4 En undersøgelse af folkeoplysende foreninger og skoleformer

5 Undersøgelse folkeoplysende foreninger og skoleformer i 2015 Digitalt spørgeskema sendt til Deraf svarede (33 pct.) Både oplysningsforbund og kulturelle foreninger

6 Organisation AOF Antal respondenter Svarprocent (pct.) Organisationstype FOF Oplysningsforbund DOF LOF Fora Foreningen af Folkehøjskoler Frie Fagskoler Skole-foreninger Produktionsskoleforeningen Daghøjskoleforeningen Dansk Kvindesamfund FN-forbundet Foreninger for Folk & Sikkerhed politik og identitet Grundtvigsk Forum Grænseforeningen Coop DAOS Foreninger for DATS kultur-aktiviteter SLRTV 17 53

7 Bliver man mere engageret i FOLKESTYRET af at deltage i foreninger og aftenskoler?

8 Blevet mere engageret i samfundet Selvvurderet udbytte af deltagelse i organisationen fordelt på organisationstyper (pct.) (andel der har svaret i høj grad eller i nogen grad) Oplysningsforbund Foreninger for politik og identitet Foreninger for aktivitet Lært noget jeg kan bruge i mit job Lært noget jeg kan bruge i min fritid Blevet en del af et fællesskab Fået nye venner Udviklet mig personligt Fået større viden om samfundet

9 Interesseret i kommunal politik. Andel der er meget interesseret (pct.) Oplysningsforbund 19,3 Deltagere (udelukkende) 16,9 Foreninger for politik og identitet 34,3 Medlemmer 22,4 Frivillige 35,5 Aktivitetsforeninger 22,6 Lønnede 18,

10 Interesseret i landspolitik. Andel der er meget interesseret (pct.) Oplysningsforbund 26,7 Deltagere (udelukkende) 25,2 Foreninger for politik og identitet 39,8 Medlemmer 32 Frivillige 37,8 Aktivitetsforeninger 34,6 Lønnede

11 Skrevet under på en underskriftsindsamling (elektronisk eller på papir) inden for de seneste 12 måneder Oplysningsforbund 43,8 Deltagere (udelukkende) 46,5 Foreninger for politik og identitet 41,1 Medlemmer 43,9 Frivillige 38,6 Aktivitetsforeninger 56,1 Lønnede

12 Bliver man mere engageret i DET FOLKELIGE STYRE af at deltage i foreninger og aftenskoler?

13 Undervisning der udgår af folket En anden fortolkning af folkeoplysning er at undervisningen eller aktiviteten udgår af folket, dvs. deres interesser og behov til forskel fra en statslig styret undervisning, information mv. Derfor skal det være den enkelte forening eller aftenskole, som selv bestemmer, hvad de vil beskæftige sig med og hvordan. Men hvor meget er det nu, at aftenskolernes udbud af kurser er bestemt af medlemmernes eller kursisternes ønsker?

14 Jeg har indflydelse på indholdet i og afviklingen af den aktivitet eller det kursus, jeg deltager i (i høj grad) Oplysningsforbund 13 Deltagere (udelukkende) 5,5 Medlemmer 8 Foreninger for politik og identitet 31,2 Frivillige 31,9 Aktivitetsforeninger 41,9 Lønnede 65,

15 Jeg tager et medansvar for det hold eller den aktivitet, jeg deltager i (i høj grad) Oplysningsforbund 22,7 Deltagere (udelukkende) 14,7 Medlemmer 18,6 Foreninger for politik og identitet 54,8 Frivillige 56,1 Aktivitetsforeninger 66,9 Lønnede 77,

16 Folkeoplysningen opstår af samtalen, samværet og fællesskabet om aktiviteten eller undervisningen

17 Kan idræt og korsang være folkeoplysning? I finere folkeoplysende kredse rynkes der lidt på næsen af det. Men det forsvares med, at det jo ikke så meget handler om, hvad læreren, trænere eller dirigenten fortæller eller gør, men om samværet og samtalen mellem deltagerne for det er her, den folkelige oplysning finder sted.

18 Andel som snakker eller har samvær med andre i foreningen / aftenskolen Oplysningsforbund Foreninger for politik og identitet Foreninger for aktivitet 5 47 Aldrig En gang i kvartalet Hver anden uge 0% 20% 40% 60% 80% 100% Engang hver halve år eller sjældnere En gang om måneden Mindst en gang om ugen

19 Andel som snakker eller har samvær med andre i foreningen / aftenskolen Deltagere (udelukkende) 78,8 9,5 Medlemmer 53,5 20,3 Frivillige 10,2 24,2 Lønnede 23,1 40,4 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aldrig Engang hver halve år eller sjældnere En gang i kvartalet En gang om måneden Hver anden uge Mindst en gang om ugen

20 Folkeoplysning er selvstyre i form af aktivitet som frivillige står for

21 De som arbejder frivilligt.. er mere aktive i det lille demokrati (foreningen mv.) Medansvar for aktiviteter Deltage i møder, generalforsamling mv. Deltage i det sociale men det giver også et løft til deltagelsen i det store demokrati politisk interesse social tillid til andre

22 Gør foreningsformen en forskel for de unges forhold til foreningen? Foreløbige resultater af igangværende undersøgelse

23 EXIT : Hvis foreningen ikke lever op til mine forventninger, finder jeg et andet sted at dyrke min interesse (pct.) Politisk ungdomsorganisation 2,526,6 Børne- og ungdomskorps 7,4 16,2 Håndbold 11,6 20 Rollespil 12,7 23,6 Foreningsfitness 21,5 21,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke

24 EXIT : Hvis jeg bliver utilfreds med foreningen melder jeg mig hellere ud end jeg forsøger at ændre foreningen (pct.) Politisk ungdomsorganisation 54,4 Børne- og ungdomskorps 51,3 Håndbold 37,9 Rollespil 33,9 Foreningsfitness 22,8 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke

25 VOICE : Hvis jeg bliver utilfreds med foreningen, forsøger jeg at få indflydelse på den for at ændre på forholdene (pct.) Politisk ungdomsorganisation 39,2 39,2 Børne- og ungdomskorps 29,9 44,6 Rollespil 21,8 38,2 Håndbold 15,8 36,8 Foreningsfitness 12,7 29,1 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke

26 VOICE : Hvis foreningen ikke lever op til mine forventninger, forsøger jeg aktivt at ændre på dette, før jeg finder et andet sted (pct.) Politisk ungdomsorganisation 48,1 29,1 Børne- og ungdomskorps 36,3 35,2 Rollespil 26,7 33,3 Håndbold 17,9 33,7 Foreningsfitness 12,7 26,6 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke

27 LOYALITY : Selv om jeg bliver utilfreds med foreningen, vil jeg forblive medlem (pct.) Politisk ungdomsorganisation 22,8 45,6 Børne- og ungdomskorps 28 35,4 Håndbold 21,1 37,9 Rollespil 18,8 29,7 Foreningsfitness 12,7 32,9 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke

28 LOYALITY : Jeg ville ligeså gerne dyrke min interesse i en anden forening, hvis den kunne tilbyde det sammen som min nuværende (pct.) Politisk ungdomsorganisation 2,5 Børne- og ungdomskorps 5,6 Håndbold 11,6 Rollespil 15,8 Foreningsfitness 15,2 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke

29 Diskussion

30 Er folkeoplysning et ufolkeligt begreb? Meget få bruger i dag begrebet Endnu færre kan bare så nogenlunde redegøre for, hvad det handler om. En undersøgelse af foreninger fra 2010 viste, at det kun var 7 pct. af idrætsforeningerne og 17 pct. af fritids- og kulturforeningerne, som svarede, at foreningen bl.a. bygger på værdierne i folkelig oplysning

31 Flere aktive eller flere medlemmer? Hvis formålet for foreninger og folkeoplysning er at fremme demokratisk deltagelse, så må foreninger og organisationer interesse sig for, hvordan man deltager, og hvordan man er aktiv. En bestræbelse på at få flere medlemmer eller deltagere ( kunder ) med sigte på andre relevante mål kan betyde, at den demokratiske effekt forringes. En bestræbelse på at styrke involveringen i foreningen / aftenskolen (som medlem og frivillig ) for at fremme den demokratiske effekt kan være på bekostning af antal deltagere

32 Blev barren lagt for højt? Det nugældende formål for aktiviteter, der får støtte efter Folkeoplysningslovens regler blev indført ved den seneste større revision af loven Oprindelig tog loven sigte på støtte til meningsfuld fritidsbeskæftigelse og kvalificering i fritiden

33 Krav til organiseringsformen? Hvorfor stiller Folkeoplysningsloven ikke krav om, at den folkeoplysende voksenundervisning skal være demokratisk opbygget og bygge på aktivt medlemskab, som det kræves af folkeoplysende foreninger inden for idræt, børne- og ungdomskorps mv.?

34 Hvordan skabe større involvering? Hvordan kan aktiviteterne og undervisningen i højere grad kan tage udgangspunkt i deltagernes hverdag, livssituation, problemer og interesser? Det adskiller folkeoplysning fra formel uddannelse Vi ved at man lærer bedst, når undervisningen tager udgangspunkt i det som opleves som meningsfuldt og anvendeligt Hvordan kan man i højere grad engagere og involvere deltagerne og medlemmerne i aktiviteten og undervisningen, så de ikke bare er nyder af aktiviteterne men også yder til deres indhold og gennemførelse.