LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 3, (Training Therapy: Group Therapy 3) 5 ECTS, HIA330003D
|
|
- Maja Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 3, (Training Therapy: Group Therapy 3) 5 ECTS, HIA330003D SEMESTER: 3. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 18 Modulet Læreterapi: Gruppeterapi 3 Modulet er et kursusmodul, der omfatter praktisk-terapeutisk træning i gruppeterapi som læreterapi Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: grundlæggende viden om gruppemusikterapi og om integration af andre terapeutiske tilgangsvinkler til musikterapi egne ressourcer og udviklingspotentialer i relation til den erfarede gruppeproces betydningen af at sprogliggøre følelsesmæssige og relationelle erfaringer Færdigheder i at anvende musikalske og andre terapeutiske udtryksmidler dynamisk i en gruppeterapeutisk ramme at reflektere over egen lærings- og udviklingsproces, herunder musikkens rolle og betydning i denne på et basalt niveau at identificere og anvende mentalisering at anvende relevant fagterminologi i forhold til at beskrive den læreterapeutiske proces Kompetencer til på basalt niveau at kunne vurdere egne ressourcer, grænser og udviklingspotentialer i relation til en kommende musikterapeutfunktion at skabe mening og sammenhæng i egne og andres følelser og erfaringer Modulet afsluttes på 3. semester med: Prøve 10 En intern skriftlig prøve i Læreterapi: Gruppeterapi 3 (Training Therapy: Group Therapy 3). Prøven har form af en skriftlig opgave, hvor den studerende udfærdiger en rapport over sit gruppemusikterapiforløb. I rapporten skal den studerende beskrive og reflektere over sit læreterapeutiske udviklingsforløb i gruppemusikterapien, herunder reflektere over egne relations/interaktions-mønstre og vise en uddybet selvforståelse, sætte det i relation til gruppens udvikling, beskrive musikkens rolle og betydning samt anvende relevant fagterminologi. Sidetal: Rapporten skal være på mindst 5 sider og må højst være på 8 sider. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Omfang: 5 ECTS-point. Rapporten skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet.
2 UNDERVISER(E): Charlotte Lindvang VEJLEDENDE OMFANG FOR MODULET 3. semester: 3 x13 timer fordelt på to sammenhængende dage, i alt 6 dage MODULETS INDHOLD OG OPBYGNING Modulets indhold udspringer dels af de terapeutiske processer gruppen aktiverer og dels af de overordnede temaer som hver kursusgang har. De overordnede temaer på dette semester er et videre arbejde med gruppens dynamik og det interpersonelle samspil der opstår. Der sættes fokus på kommunikationen i gruppen og der vil fortsat blive arbejdet med gruppens mulighed for samhørighed og gensidig opbakning og med de roller og relationer som er i gruppen. Endvidere arbejdes der med at forbinde kropslige sansninger, følelser og tanker, og at udvikle evnen til at reflektere over egne og andres reaktioner og handlemønstre. Læreterapeuten tilrettelægger hvorledes temaerne indgår i forløbet. Det er hensigten, at hver kursusgang (der forløber over to dage) fungerer som sit eget afrundede forløb, samtidig med at der er kontinuitet mellem hver kursusgang. Indholdet i læreterapien har derfor dels fokus på et tema og tilrettelagte øvelser, dels på den proces dette tema rejser samt på gruppens øjeblikkelige dynamik. Ud over de beskrevne mål i Studieordningen, skal gruppelæreterapien bidrage med: o at gruppen videreudvikler gruppeforståelse og gruppeidentitet o at gruppen udvikler den fælles refleksion o at den enkelte studerende fortsat udvikler en erfaret viden om klientrollen o at den studerende udvider sin bevidsthed om den gensidige påvirkning som sker imellem gruppens medlemmer o at den studerende får en basal forståelse for mentalisering og mentaliseringssvigt o at den studerende fortsat uddyber sin erfaring med at anvende musikterapeutisk improvisation som terapeutisk medie Arbejdet sker med udgangspunkt i dels verbal og dels musikalsk undersøgelse og bearbejdning. Læreterapeuten vælger den terapeutisk set rette kontekst og metode. I den musikalske kontekst arbejdes der ofte ud fra forskellige spilleregler, der skaber rammen for, at de studerende i klientrollen kan udfolde sig i en læremusikterapeutisk gruppesituation. Samlet set bliver der arbejdet inden for en humanistisk, psykodynamisk og eksistentiel forståelsesramme. UNDERVISNINGENS FORM Læreterapeuten tilrettelægger hver kursusgang ud fra temaer, oplæg og/eller spilleregler. Læreterapien foregår i grupper, og de studerende indgår aktivt, med henblik på at: o fortsat at udvikle gruppens identitet o fortsat at styrke alliancen mellem gruppens medlemmer og mellem gruppen og læreterapeuten o fortløbende at sørge for størst mulig tryghed, tillid og åbenhed i gruppen o udvikle gruppens kommunikative og refleksive ressourcer
3 o fortsat at skabe betingelser for at de studerende tilegner sig evnen til at være i og finde udtryk for samt bevidstgøre forskellige stemninger og følelsestilstande o fortsat at opøve de studerendes erfaring med egne ressourcer og arbejdspunkter o fortsat at opøve de studerendes erkendelse af og evne til forandring af egne handlemønstre i den relationelle kontekst o give de studerende erfaring med såvel musikalske som verbale redskaber i gruppeterapeutiske forløb og reflektere over disse PRØVENS FORM OG INDHOLD Gruppeterapien afsluttes på 3. semester med prøve 10. Det er en intern individuel skriftlig prøve. Prøven har form af en fri skriftlig opgave, hvor den studerende udfærdiger en rapport over hele læreterapiforløbet (1.-3. semester). Rapportens omfang er minimum 5 og maksimum 8 sider. Rapporten skal indeholde en evaluering af hele forløbet fra 1. til 3. semester ud fra såvel et individuelt som et gruppemæssigt perspektiv. Konkret skal den studerende: - lave en opgørelse over antal gennemførte og aflyste gruppe-læreterapisessioner - beskrive og reflektere over sit læreterapeutiske udviklingsforløb i gruppemusikterapien, herunder - lave en opsummering af de kerneproblemområder vedkommende har været berørt af gennem gruppelæreterapiforløbet, samt de ressourcer vedkommende har udviklet kontakten med - beskrive gruppens udvikling, samt beskrive eget forhold til gruppen og sætte eget læreterapeutiske udviklingsforløb i relation til gruppens udvikling - beskrive musikkens rolle og betydning i gruppelæreterapien og give konkrete eksempler - anvende relevant fagterminologi så som resonans, tillid, tilknytning, spejling, grounding, vitalitetsfølelser, grundfølelser, grænser, relationsmønstre, indre billeder, kropslig sansning, mentalisering, overføring, modoverføring m.v. - reflektere over de vigtigste forandrings- og udviklingsprocesser forløbet har medvirket til - reflektere over betydningen af disse processer for kommende musikterapeutfunktion og -identitet NB: Rapporten bedømmes af en intern eksaminator, som er udpeget til udelukkende at varetage eksamination af opgaver i forbindelse med læreterapien på musikterapiuddannelsen. Rapporten anonymiseres, dvs. eksaminator gøres ikke bekendt med navnet på den studerende. Læreterapeuten kan ikke være eksaminator. Rapporter, som eksaminator vurderer ikke-bestået, bedømmes tillige af en intern censor. Der gives bedømmelsen bestået/ikke-bestået. Rapporten opbevares aflåst i 2 år, hvorefter den makuleres. KRAV TIL DEN STUDERENDE Omfang og forventning Modulet udgør 5 ECTS-point, svarende til 135 timer i alt. Timerne er fordelt som følger: 40 timers undervisning, 15 timers forberedelse (ca. 5 timer før/under hver kursusgang), 15 timers notatskrivning (ca. 5 timer efter hver kursusgang), udarbejdelse af skriftlig rapport 30 timer, pensumlæsning 35 timer.
4 Følgende punkter præciserer de krav, som gruppelæreterapi fordrer af den studerende: 1) Den studerende møder til samtlige kursusgange 2) Den studerende fører dagbog løbende og specifikt i forbindelse med hver kursusgang 3) Den studerende bidrager aktivt og forholder sig aktivt til gruppedynamikken, og herunder til egen rolle i gruppen 4) Den studerende overholder etiske retningslinjer for læreterapi herunder tavshedspligt Ad. 1 Der er mødepligt til alle kurser. For at gruppen kan fungere optimalt er det vigtigt, at alle deltager hver gang (i tilfælde af sygdom eller forsinkelse gives besked til gruppen). Ad. 2 Den studerende skal føre dagbog over alle kursusgange, dels for at opøve og fremme evnen til refleksion som led i den terapeutiske læreproces, og dels for at have dagbogsnotater til rådighed til den skriftlige prøve i slutningen af forløbet på 3. semester (evt. allerede på 1. eller 2. semester, i tilfælde af sygdom og for meget fravær). Ad. 3 Et forløb i gruppelæreterapi er enestående af flere grunde. Man lærer at dele personligt autentisk materiale, at øve sig i at være sig selv i gruppen, og få erfaring med hvilken styrke der er forbundet med at kunne fungere i en gruppe. Et af formålene med gruppelæreterapien er således at træne og udvikle sin bevidsthed om sig selv og ens måde at være på overfor andre: på hvilken måde indgår jeg i gruppen, hvilke sider skjuler jeg, hvilke ressourcer har jeg osv. Denne proces kan ikke gøres alene ved at tale om den, den skal leves og opleves. Den studerende må være indstillet på, at der kán opstå svære følelser som f.eks. frygt og modstand i læreterapiforløbet. Det er en naturlig del af processen og vil så vidt muligt blive bearbejdet i gruppen. Herud over kræves der tålmodighed, fordi forandringsprocesser tager tid. Det er vigtigt, at det der erfares i gruppen, gradvist bringes med tilbage til dagligdagen, hvor nye mønstre og roller kan afprøves og stabiliseres. Derfor lægges der i undervisningen stor vægt på at opbygge tillid og dermed arbejdsro i gruppen. Det er den studerendes ansvar at deltage aktivt i denne proces, herunder at være opmærksom på eget bidrag. Ad. 4 I forbindelse med læreterapien skal følgende etiske principper overholdes: Undlad at fortælle andre om det, der foregår i gruppelæreterapien. Der er total tavshedspligt i forhold til at omtale andre gruppemedlemmers proces. Det kan være i orden, at tale om egen proces med sine nærmeste, men temaer fra terapien, som den studerende opdager at han/hun er optaget af, og har behov for at tale med andre om, bringes med tilbage til gruppeterapien. Dermed tages der ansvar for gruppens samlede proces. Undlad at tale med hinanden om gruppeterapien uden for det terapeutiske rum. Hjælp hinanden med at opdage hvis dette skulle ske, og tag det efterfølgende op i det terapeutiske rum. Bring problemer, der opstår i relation til hvad der er foregået i det terapeutiske rum, tilbage til gruppelæreterapien, og undlad at diskutere dem uden for det terapeutiske rum. Uddybning: At gå i læreterapi med sine medstuderende, medfører ofte at gruppemedlemmerne får et indgående kendskab til hinanden. Det indebærer også, at de kommer til at kende til dele af hinandens personlige historie og ikke mindst til de relationer og følelser, der udspiller sig i gruppen her og nu. For at dette kan foregå på en god og
5 tryg måde, kræver det dels tavshedspligt udadtil, og dels at de studerende indadtil i gruppen kan skelne mellem at være sammen i læreterapi og at være sammen i andre sammenhænge. Dette er ikke altid lige nemt, men er nødvendigt, for at de terapeutiske processer kan udfolde sig på forsvarlig og tryg måde. Den studerende skal i løbet af kort tid lære at håndtere og skelne mellem forskellige niveauer af samvær. Som studerende skal man dels modtage undervisning i hold, skrive projekter i grupper og gå i læreterapi med de samme mennesker. Det er derfor uundgåeligt, at der sker en sammenblanding mellem de forskellige typer af relationer, man som studerende har i henholdsvis læreterapi og andre sammenhænge. Derfor er det vigtigt, at de studerende og holdet som sådan skelner mellem hvilken kontekst, der er beregnet til det personlige terapeutiske fokus og hvilken der er beregnet til det øvrige faglige fokus. For (at hjælpe til) at kunne håndtere denne adskillelse, er det vigtig, at alle på holdet forpligter sig til at afgrænse den terapeutiske proces til det terapeutiske rum og således ikke fortsætter læreterapien, når terapeuten er gået hjem. Dette medfører, at man som studerende ikke diskuterer eller small talker om læreterapien i andre sammenhænge uden for læreterapien. Uden for læreterapien skal man kunne være i fred. Brud på denne praksis kan skabe utryghed i gruppen og for den eller de personer, der ikke er med i samtalen. I tilfælde af konflikter på holdet, kan det også medføre at holdet splittes i mindre grupper, hvor man taler om de andre. Dette er ødelæggende for gruppen og de pågældende, og vil blive taget op i det terapeutiske rum under alle omstændigheder. Sådanne handlinger vil fra studiets side blive betragtet som tillids-, og aftalebrud, og betragtes som en alvorlig manglende respekt over for sine medstuderende og studiet som sådan. KRAV TIL LÆRETERAPEUTEN Læreterapeuten: benytter ikke undervisere på musikterapiuddannelsen til supervision skal være medlem af Dansk Psykoterapeutforening er primært læreterapeut på uddannelsen og optræder ikke på noget tidspunkt i uddannelsen i rollen som eksaminator for den studerende er omfattet af tavshedspligt Uddybning: Tavshedspligten skal forstås sådan, at overordnede overskrifter vedrørende gruppelæreterapien, vil kunne videregives til resten af teamet på musikterapiuddannelsen. De individuelle temaer og processer videregives ikke, med mindre at læreterapeuten vurderer, at det er hensigtsmæssigt at informationer vedr. den personlige proces eller personlige forhold videregives til studielederen. I det tilfælde vil læreterapeuten kontakte den studerende og sammen vil de finde ud af hvordan informationen kan videregives. LITTERATUR Alberdi, F. (2013) Gruppeterapi mellem fortid og fremtid. S i: Nielsen, J. & Sørensen, P. (red.) Brug Gruppen. Psykodynamisk gruppeterapi. Hans Reitzels Forlag. Karterud, S. (1999). Gruppeanalyse og psykodynamisk gruppepsykoterapi. Del 8; Grunnlaget for en moderne gruppeanalyse, s Pax Forlag Lindvang, C. (2015). Kompleksitet i læreprocesser og terapi. I Hansen, T. (red.) Det ubevidstes potentiale. Kybernetisk psykologi i anvendelse. Frydenlund. Rydén, G. & Wallroth, P. (2008). Mentalisering. At lege med virkeligheden. Del 1 s Dansk psykologisk Forlag.
6 Sørensen, P. & Andersen, H.Ø. (2013) Psykodynamiske gruppeprocesser. S i: Nielsen, J. & Sørensen, P. (red.) Brug Gruppen. Psykodynamisk gruppeterapi. Hans Reitzels Forlag. SUPPLERENDE LITTERATUR Davies, A. & Richards, E. (2002). Music Therapy and Group Work: Sound Company. Kapitel 17 & 18. London: Jessica Kingsley Publishers. Hougaard, Esben (2004). Psykoterapi teori og forskning. København: Dansk Psykologisk Forlag. Kap. 1, 2, 3, 4, 7, 9, 12 Skovholt, T.M. (2012) Becoming a Therapist. On the Path to Mastery. Wiley & Sons. SPECULAR (Haldrup, A. m.fl.) (2007). Mød livet fra kernen. København: Nørhaven Book Wallroth, P. (2010). Mentaliseringsbogen. Hans Reitzels Forlag. Yalom, I.D. & Leszcz, M. (2005). The Theory and Practice of Group Psychotherapy. Basic Books. Opdateret og godkendt I Studienævnet Forår 2014
LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D
LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:
Læs mereLÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 2, (Training Therapy: Group Therapy 2) 5 ECTS, HIA220003D
LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 2, (Training Therapy: Group Therapy 2) 5 ECTS, HIA220003D SEMESTER: 2. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 15 Modulet Læreterapi:
Læs mereMUSIKTERAPEUTISK PSYKODYNAMISK ORIENTERET GRUPPELEDELSE (Therapeutic, Psychodynamic Group Music Leading) 5 ECTS, HIA700062D
MUSIKTERAPEUTISK PSYKODYNAMISK ORIENTERET GRUPPELEDELSE (Therapeutic, Psychodynamic Group Music Leading) 5 ECTS, HIA700062D SEMESTER: 7. semester KA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS
Læs mereGRUPPESUPERVISION I FORBINDELSE MED KLINISK MUSIKTERAPI- UDØVELSE (Supervision in Group in Relation to Clinical Music Therapy Practice)
GRUPPESUPERVISION I FORBINDELSE MED KLINISK MUSIKTERAPI- UDØVELSE (Supervision in Group in Relation to Clinical Music Therapy Practice) SEMESTER: 6. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE STUDIEORDNINGENS
Læs mereGRUPPESUPERVISION AF KLINISK MUSIKTERAPI (Group Supervision of Clinical Music Therapy). 5 ECTS, HIA660003D
GRUPPESUPERVISION AF KLINISK MUSIKTERAPI (Group Supervision of Clinical Music Therapy). 5 ECTS, HIA660003D SEMESTER: 6. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs merePsykodynamisk efteruddannelse
Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.
Læs merePsykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereKLINISK SUPERVISION INDIVIDUELT OG I GRUPPE (Clinical Supervision Individually and in Group) 15 ECTS, HIA700052D
KLINISK SUPERVISION INDIVIDUELT OG I GRUPPE (Clinical Supervision Individually and in Group) 15 ECTS, HIA700052D SEMESTER: 9. semester KA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE
Læs mereModulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...
Læs mereAlder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende.
Alder Under år % - år % 9 år og derover Semester % 7% 7% 8% % 9 7 % 9 7% % 7% Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil 9 Helt uenig % 7% Semesteret var generelt fagligt udfordrende
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereRetningslinjer for modulprøve 6
Retningslinjer for modulprøve 6 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 6 og afprøves i ergoterapeutisk intervention. Mål Den studerende skal præsentere viden om
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring
Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereINSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet
Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,
Læs mereSystemisk lederuddannelse
Systemisk lederuddannelse Styrk din ledelsespraksis, og vær med til at udvikle din organisation. Professionel ledelsespraksis Deltag på denne 1-årige systemiske lederuddannelse, og få professionaliseret
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mere2016: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI
2016: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI BACHELOR (BA) AALBORG MODULER SOM INDGÅR I STUDIEORDNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Problembaseret læring 2018/2019.......................................................................
Læs mereVejledning til eksamen på 8. semester. Den 4-årige uddannelse i eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi ved SEOP
Vejledning til eksamen på 8. semester. Den 4-årige uddannelse i eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi ved SEOP 1 Indhold Indhold... 2 Formål med eksamen... 3 Indstilling til eksamen... 3 Struktur
Læs mereGenerel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen
Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereVejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis
Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereKLINISK SUPERVISION INDIVIDUELT OG I GRUPPE (Clinical Supervision Individually and in Group)
KLINISK SUPERVISION INDIVIDUELT OG I GRUPPE (Clinical Supervision Individually and in Group) SEMESTER: 9. semester KA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2010-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 15 Modulet
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereModulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik
Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi Modul 3 - Klinik Revideret April 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereMUSIKALSK LEDELSE 2, (Music Instruction 2) 10 ECTS, HIA440002I
MUSIKALSK LEDELSE 2, (Music Instruction 2) 10 ECTS, HIA440002I SEMESTRE: 4. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 20 Modulet Musikalsk ledelse 2 Modulet
Læs mereStudieordninger 2012 og 2013:
Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereRetningslinjer for modulprøve 9
Retningslinjer for modulprøve 9 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 9 og afprøves i ergoterapeutisk indsats i et helhedsorienteret forløb med vægt på terapeutrolle
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereAlder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende.
Alder Under år 9% - år % år og derover 8% Semester % 7% % % 6 % 7 7 % 7 9 8% % 7% Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil % 9 % Helt uenig % 7% Semesteret var generelt fagligt
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori 3. semester Hold 2012 Eksamenskatalog 3. semester... Error! Bookmark not defined.
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereKLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills)
KLINISKE GRUPPEMUSIKTERAPIFÆRDIGHEDER (KGMF) (Clinical Group Music Therapy Skills) SEMESTER: 5. og 6. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 28 Modulet
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag
kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets
Læs mereMODUL 2 Prøvebestemmelse
MODUL 2 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Professionens historiske udvikling, vidensgrundlag, værdier og etik
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere
Læs mereETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN
ETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN Tobias-Skolens etiske retningslinjer har som formål at værne om skolens og branchens værdier samt at skærpe bevidstheden om god, etisk praksis under uddannelsen samt
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs meremed relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?
15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereModul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1
Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereAlder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende.
Alder Under år 9% - år 7% år og derover 6 Semester % 7 % % % 8 % 7 7% 9 % % 7 % Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil 76% % % % Helt uenig % % % 7 % Semesteret var generelt fagligt
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereEksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester
Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Læs mereModul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,
Læs mereEksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester
Bachelor i sygepleje Hold 2015 Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Rammer og kriterier
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN
ETISK RETNINGSLINJER FOR TOBIAS-SKOLEN Tobias-Skolens etiske retningslinjer har som formål at værne om skolens og branchens værdier samt at skærpe bevidstheden om god, etisk praksis under uddannelsen samt
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis
Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT
Læs mereSUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL
Kompetencegivende SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL To sammenhængeden diplommoduler fra Den sociale diplomuddannelse: i alt 20 ECTS points svarende til 1/3 diplomuddannelse Modtag supervision - Træn supervisorrollen
Læs mereKlinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus
Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereEgholt miljøterapeutisk behandling
Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen
Læs mereModulbeskrivelse - Modul 2
Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning Klinisk undervisning II 1 Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Indholdsfortegnelse
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIKTERAPI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.
Læs mereLedelse af forandringsprocesser
Vejledning for modulet Ledelse af forandringsprocesser Et modul fra PD i Projektledelse og organisationsudvikling August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Projektledelse og organisationsudvikling,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik
BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereEtiske retningslinjer for udøvelse af kunstterapi for medlemmer af Foreningen for Integrativ Kunstterapi (FIKT)
Etiske retningslinjer for udøvelse af kunstterapi for medlemmer af Foreningen for Integrativ Kunstterapi (FIKT) FIKT har ved generalforsamlingen i 2018 oprettet et etisk udvalg, som medlemmer og klienter
Læs mere