Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Gangsted Sogn, Elbæk By og Aggestrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5h og 4e

Transkript

1 Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM 3086, Elbæk Efterskole Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Gangsted Sogn, Elbæk By og Aggestrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5h og 4e Sted-SBnr.: KUAS: /HOM-0014 Fig. 1. Den geografiske placering af det forundersøgte areal markeret med rød stjerne. Ved en arkæologisk forundersøgelse af et 2 ha stort areal ved Elbæk Efterskole, forud for anlæggelsen af en kunstgræsbane, har Horsens Museum fundet spor af landbebyggelse fra det lige Aggestrup. I den sydlige del af arealet, på et fladt plateau syd og sydvest for en tør men engagtig lavning, er der fundet stolpehuller fra flere ét- og/eller to-skibede huse. Husene dateres til høj- eller senen, tallet. Dateringen er et forsigtigt skøn, foretaget på baggrund af løsfund af keramik i muldlaget umiddelbart over husene. Ud over husene og keramikken er der fundet en kraftig stenpakning, der kan være et dige, essesten fra en smedje, en formodet brønd samt spor af ejerlavsskellet mellem Elbæk By og Aggestrup By i form af en grøft. Museumsinspektør, 16. december Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.:

2 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 3 ADMINISTRATIVE DATA 3 TOPOGRAFI 3 UDGRAVNINGSMETODE OG MÅLESYSTEM 4 UNDERSØGELSENS RESULTATER 5 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET 7 LISTER 8 Fig. 2. Søgegrøfter trækkes med gravemaskine. Set fra N. Side 2 af 15

3 Undersøgelsens forhistorie Ved rutinemæssig gennemgang er indkomne sager i Horsens Kommunes byggesagsafdeling, blev Horsens Museum opmærksom på Elbæk Efterskoles projekt med etablering af kunstgræsbane, og henvendte sig derfor skriftligt til Elbæk Efterskole d. 26. september og gjorde opmærksom på muligheden for at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse. I begyndelsen af oktober mødtes museumsinspektør Anders H. Nielsen, Horsens Museum og forstander Rasmus Clausen, Elbæk Efterskole og drøftede mulighederne. I forlængelse af mødet udarbejdede Horsens Museum et forundersøgelsesbudget på kr inkl. moms. Budgettet blev godkendt af Kulturstyrelsen d. 18. oktober og af Elbæk Efterskole d. 11. november. Administrative data Bygherre: Elbæk Efterskole, Elbækvej 53, 8700 Horsens Kontaktperson: Forstander Rasmus Clausen Gravemaskine: Entreprenørfirmaet Jens Jørgensen, Østbirk Sagens akter, dokumentation og korrespondance findes på Horsens Museum under journalnummeret HOM Kulturstyrelsens journalnummer er /HOM Topografi Det forundersøgte areal ligger på en overvejende sydvestvendt skråning på en morænebakke i et generelt småbakket og meget kuperet morænelandskab nord for Horsens Fjord. Højdemæssigt ligger arealet mellem kote 62 og 57 over DNN. Fig. 3. Det forundersøgte areal på baggrund af orto. Søgegrøfter ses med rødt, anlæg med blåt og de udpegede områder med gult. Se også fig. 5 og 6. Side 3 af 15

4 Den nordlige del af arealet skråner mod sydvest, mens den sydligevestlige del er et fladt plateau. Skråningen og plateauet adskilles af en tør, øst-vest orienteret lavning, der i den østlige del af arealet drejer mod syd. Lavningen ses på original 1-kortet fra 1791 og det Høje Målebordsblad fra anden halvdel af 1800-tallet, hvor den er markeret med eng-signatur. Det forundersøgte areal ligger 1,3 km nord for det lige voldsted Torupvolde. (Østjysk Hjemstavn 62) Fig. 4. Det forundersøgte areal på baggrund af Original 1-kortet fra Ejerlavsskellet løber tværs igennem kortet i øst-vestlig retning og er markeret som streg med krydser over. Udgravningsmetode og målesystem Forundersøgelsen er blevet foretaget i perioden 27. november 4. december under ledelse af museumsinspektør. Forundersøgelsen dækker et bruttoareal på ca m 2. Herfra skal trækkes et område mod nordøst, hvor der i forvejen er bl.a. tennisbaner og en beachvolleyballbane. Umiddelbart vest for tennisbanerne var der et område på m 2, hvor der på tidspunktet for forundersøgelsen - var et større jorddepot, der gjorde, at der ikke kunne trækkes søgegrøfter. Der blev trukket søgegrøfter på hele det forundersøgte areal, så vidt muligt orienteret nord-syd og med en indbyrdes afstand på ca. 15 m. Grøfterne blev gravet med en gravemaskine med en 2 meter bred skovl. I forbindelse med en arkæologisk forundersøgelse bliver alle iagttagede strukturer, der vurderes at have arkæologisk interesse, ridset op og forsynet med et hvidt manillamærke med påskrevet anlægsnummer. Samtlige søgegrøfter og anlæg er efterfølgende indmålt med højpræcitions-gps, Trimble R8 i UTM Zone 32 ETRS89. Relevante anlæg snittes med spade, afrenses med ske, tegnes og beskrives. Side 4 af 15

5 Undersøgelsens resultater Der er fundet væsentlige fortidsminder, der kræver udgravning eller friholdelse af et område på m 2 i den sydlige del af arealet (område 1) samt et lille område på 39 m 2 mod nordøst (område 2), se kortbilag 5 og 6. Fig. 5. Det forundersøgte areal. Søgegrøfter ses med rødt, anlæg med blåt og de udpegede områder med gult. Det skraverede område mod nord markerer jorddepotet, hvor der ikke kunne trækkes søgegrøfter. Område 1: Her er der fundet spor af nedgravninger, der tolkes som stolpehuller i vægforløb i lige huse. På plantegningen (kortbilag 2) er der angivet mulige vægforløb i søgegrøft f og g. I søgegrøft f er der umiddelbart tre mulige huse. Der er i bunkerne med den maskinafrømmede jord fra området ved husene fundet keramik, der dateres til 13- eller 1400-tallet. Syd for husene er der et større fyldskifte, og sydvest for dette er der et fyldskifte med en hel del store sten, tilsyneladende placeret i en øst-vest orienteret nedgravning. Umiddelbart vurderes der at være tale om et dige, men der kan eventuelt også være tale om et stenfundament til en kraftigt funderet bygning. Fig. 6. Område 1 med tolkninger af de fundne anlæg. Side 5 af 15

6 I søgegrøft g er der ligeledes fundet stolpehuller der udgør vægforløb i mindst et hus. Det mest oplagte vægforløb forløber i nord-sydlig retning over 7 m. Det tolkes som en del af et nord-syd orienteret eteller to-skibet hus. Stjertpottekeramik fundet i bunkerne med den afrømmede jord tyder på en datering til 14- eller 1500-tallet. Der er desuden fundet et stykke af en essesten med spor af et indblæsninghul, formentlig fra en smedje. Fig. 7 Randskår og sideskår fra lerkar af yngre gråvare, formentlig fra eller 1400-tallet. Fig. 8. Fragment af essesten. Forglasset ler med rest af blæsebælgens indblæsningshul (for neden). Område 2: Her er der fundet en formodet brønd samt spor af ejerlavsskellet mellem Elbæk og Aggestrup i form af en grøft. Ejerlavsskellet findes på original 1-kortet fra 1791 (fig. 4). Grøften der tolkes som ejerlavsskellet ses tværs gennem det forundersøgte areal i alle søgegrøfter (fig. 9). Det lille område 2 er udpeget fordi det giver mulighed for at snitte grøften og indsamle jordprøver og samtidig grave brønden i bund med gravemaskine. Fig. 9. Med grønt er grøften, der markerer ejerlavsskellet vist. Side 6 af 15

7 Fremtidigt arbejde på stedet Vi har at gøre med et område på grænsen mellem ejerlavene Elbæk By og Aggestrup By, og som det fremgår af figur 10, hvor ejerlavene i Gangsted Sogn er markeret, er Elbæk By og Aggestrup By ejerlav forholdsvis små. Man kan formode, at de oprindeligt har udgjort ét stort ejerlav, der har tilhørt enten Elbæk eller Aggestrup, og at de på et tidspunkt er delt i to. I den forbindelse er det meget interessant, at der er fremkommet lige huse i den nordlige del af den nuværende landsby Aggestrup, der kan være med til at kaste lys over den lige udvikling i området. Til forståelse af denne udvikling vil en udgravning af husene og en naturvidenskabelig datering være en vigtig brik. Endvidere vil det være meget interessant at få lavet en naturvidenskabelig datering på ejerlavsskellet, så vi kan få svar på, hvornår opdelingen i de mindre ejerlav er sket. Fig. 10. Gangsted Sogn med de fire ejerlav. Det forundersøgte areal er indsat med rødt. Bortset fra de to udpegede områder, kan det forundersøgte areal hermed frigives, hvilket vil sige alt indenfor den sorte streg på kortet (fig. 5), undtagen de to områder markeret med gule streger. Den del af arealet, der ikke kunne forundersøges pga. eksisterende jorddepot, er markeret med skravering. Denne del er også frigivet, idet de sparsomme fund af fortidsminder i søgegrøfterne nærmest jorddepotet ikke tyder på, at der skulle være noget særligt under depotet, samt at undergrunden under jorddepotet formentlig er forstyrret af kørsel med tunge maskiner. Sker det mod forventning, at der ved anlægsarbejdet alligevel påtræffes fortidsminder, skal den del af arbejdet, som berører fundet indstilles og Horsens Museum tilkaldes. Udgifterne til en evt. nødvendig undersøgelse påhviler da Kulturstyrelsen efter museumslovens 27, stk. 5,2. Side 7 af 15

8 Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg Kampagne: Keramik/historisk tid Gråvare, bundskår - 2 Bygningskeramik Teglfragmenter - 3 Keramik/historisk tid 4 Keramik/historisk tid Keramik diverse Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, tå Nyere tid ( )- Nyere tid ( ) Yngre (1400-tal)- Yngre 5 Knogle/tak/tand Uvis funktion - 6 Ler Essesten - 7 Keramik/historisk tid 8 Keramik/historisk tid Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, bugskår Gråvare, bugskår Yngre (1400-tal)- Yngre Yngre (1300-tal)- Yngre (1400-tal) Fundbeskrivelse Kampagne: Mellemgroft magret, blødt brændt 3 Nyere tid ( )-Nyere tid ( ) Indvendigt glaseret fadbund, rødgods. 4 Yngre (1400-tal)-Yngre Stjertpottetå Side 8 af 15

9 5 - Mindre stykke knogle 6 - Forglasset ler med rest af indblæsningshul 7 Yngre (1400-tal)-Yngre Mindre bugskår af rødgods med indvendig glasur og omløbende udvendige furer. 8 Yngre (1300-tal)-Yngre (1400-tal) Yngre gråvare med knæk på overgang mellem konveks bug og konkav hals. 9 Yngre (1300-tal)-Yngre (1400-tal) Randskår af hårdt brændt yngre gråvare med markant knæk mellem bug og hals/rand og facetteret rand med indvendig fals. Side 9 af 15

10 Fotoliste Billed Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf Kampagne: /3290 Areal før forundersøgelse, set fra N /3292 Areal før forundersøgelse, set fra S 1/3307 Arbejds gravemaskine graver søgegrøfter, set fra N 1/3311 Arbejds gravemaskine - ekstremt stenet undergrund 1/3314 Søgegrøfter set fra N 1/3317 Udvidelse af søgegrøft g, set fra N 1/3357 Eksempel på fyldskifter, der viste sig at være stenspor (X82, X83) 1/3359 A123 stolpehul set fra V 1/3360 A126 stolpehul set fra V 1/3362 A112 stolpehul set fra V 1/3363 A137 stenpakning set fra Ø 1/3364 Udvidelse af søgegrøft f, set fra S 1/3365 A173 stolpehul set fra V 1/3366 A182 muligt stolpehul set fra V 1/3367 A178 stolpehul set fra V Side 10 af 15

11 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: Udgår Stenspor - 6 Udgår Stenspor - 42 Udgår Stenspor - 51 Udgår Dyregange - 52 Udgår Dyregange - 59 Stolpehul Stolpehul - 60 Stolpehul Stolpehul - 61 Stolpehul Stolpehul - 63 Udgår Dyregange - 64 Udgår Dyregange - 75 Stolpehul Stolpehul - 77 Udgår Stenspor - 78 Stolpehul Stolpehul - 82 Udgår Stenspor - 83 Udgår Stenspor - 88 Udgår Stenspor - 92 Udgår Stenspor - 96 Grube Grube - 98 Udgår Stenspor Stolpehul Stolpehul Ældre 123 Stolpehul Vægstolpehul Ældre Side 11 af 15

12 126 Stolpehul Vægstolpehul Ældre 146 Stolpehul Stolpehul Udgår Dyregange Udgår Dyregange Udgår Dyregange Udgår Stenspor Udgår Stenspor Udgår Stenspor Udgår Stenspor Stolpehul Vægstolpehul Ældre 173 Stolpehul Vægstolpehul Ældre 176 Stolpehul Stolpehul Ældre 178 Stolpehul Stolpehul Ældre 182 Stolpehul Stolpehul Ældre Side 12 af 15

13 Side 13 af 15

14 Anlægsbeskrivelse Kampagne: Stolpehul, Stolpehul, - Muligt stolpehul. S: Skrå B: Spidsbuet N: Mellem Diameter: 42 Dybde: 20 Heterogent mellemgråt, let humøst, sandet ler. Ret TA. 60 Stolpehul, Stolpehul, - Sider: Skrå Bund: Fladbuet Nuance: Mørk Diameter: 34 Dybde: 16 Homogent mørkt gråbrunt, humøst, sandet ler. Ret TA trods den stenede/grusede UG. 61 Stolpehul, Stolpehul, - Sider: Skrå Bund: Fladbuet Nuance: Mellem Diameter: 48 Dybde: 15 Fyld som A Stolpehul, Stolpehul, - Sider: Skrå Bund: Rund Nuance: Lys/mellem Diameter: 26 Dybde: 8 Heterogent lyst/mellemgråt, let humøst, sandet ler. Let diffust afgrænset. 78 Stolpehul, Stolpehul, - Sider: Skrå Bund: Rund Nuance: Mellem/mørk Diameter: 30 Dybde: 17 Heterogent mellem/mørkt, let humøst, sandet ler. Indeholder en del småsten. Ret tydeligt afgrænset. 96 Grube, Grube, - Sider: Skrå Bund: Atypisk Nuance: Mørk Diameter: 72 Dybde: 24 Homogent mørkt, gråbrunt, humøst, sandet ler med få nister af lyst UG-mat. og enkelte pletter af jernudfældning. Tydeligt afgrænset. 112 Stolpehul, Stolpehul, Ældre Sider: Skrå Bund: Fladbuet Nuance: Mellem Diameter: 52 Dybde: 14 Heterogent mellemgråt sandet ler. Indeholder striber og nister af jernudfældning, mindre stykker mørkebrunt, hårdt materiale (al?) samt en del slagge. Let diffust afgrænset. 123 Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Sider: Skrå Bund: Fladbuet Nuance: Mellem/mørk Diameter: 46 Dybde: 27 Homogent mellem/mørkegråt, sandet ler med enkelte trækulsnister og få nister af jernudfældning. Tydeligt afgrænset. 126 Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Sider: Skrå Bund: Fladbuet Nuance: Mellem/mørk Diameter: 30 Dybde: 10 Fyld som A Stolpehul, Stolpehul, - Side 14 af 15

15 Sider: Skrå Bund: Rund Nuance: Mellem Diameter: 28 Dybde: 8 Homogent mellemgråt sandet/gruset ler. Ret tydeligt afgrænset. 172 Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Sider: Skrå Bund: Fladbuet Nuance: Mellem Diameter: 45 Dybde: 7 Heterogent mellemgråt, sandet ler med få pletter af jernudfældning. Ret tydeligt afgrænset. 173 Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Sider: Skrå Bund: Flad Nuance: Mellem Diameter: 42 Dybde: 14 Fyld som A Stolpehul, Stolpehul, Ældre Sider: Skrå Bund: Flad Nuance: Mellem Diameter: 52 Dybde: 7 Fyld som A Stolpehul, Stolpehul, Ældre Sider: Stejle Bund: Flad Nuance: Mellem Diameter: 38 Dybde: 26 Fyld a) Homogent mellemgråt sandet ler med få pletter af jernudfældning. Indeholder to stykker tegl (X2). Let diffust afgrænset mod b. Fyld b) Heterogent lyst/mellemgråt sandet ler med pletter af jernudfældning samt pletter af lyst UG-mat. Let diffust afgrænset i bunden, eller tydeligt afgrænset. 182 Stolpehul, Stolpehul, Ældre Muligt stolpehul. En mørk plet i fladen men kun 1-2 cm dyb i profil. Meget stenet UG gør observationsforholdene vanskelige. Fund af keramik i fylden ved muldafrømning. Side 15 af 15