Bilag 1 - Empirisk forløb planlagt ud fra SMTTE-modellen Sammenhæng Ifølge vores erfaringer bliver eventyr i institutioner sjældent anvendt med et

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1 - Empirisk forløb planlagt ud fra SMTTE-modellen Sammenhæng Ifølge vores erfaringer bliver eventyr i institutioner sjældent anvendt med et"

Transkript

1 Bilag 1 - Empirisk forløb planlagt ud fra SMTTE-modellen Sammenhæng Ifølge vores erfaringer bliver eventyr i institutioner sjældent anvendt med et decideret pædagogisk mål for øje. Vi oplever, at eventyr oftest bliver brugt med det formål at underholde og skabe hygge, hvilket også er udmærket, men med de kvaliteter, vi mener, at eventyr indeholder, kunne det være interessant at undersøge, hvordan arbejdet med eventyr kan være med til at stimulere den personlige udvikling hos børn i alderen 4-6 år. Vi vil tage ud i en børnehave, og for en børnegruppe på 9-12 børn i alderen 4-6 år, vil vi først på ugen fortælle et eventyr, hvor børnene efterfølgende tegner. Senere på ugen vil vi gentage eventyret, men her får børnene mulighed for at lege. Vi gentager eventyret, da vi har oplevet, at målgruppen får godt udbytte af at få gentagelser, og de søger dem selv. Ugen efter gentager vi forløbet, men med et andet eventyr. Vi mener, at der med fordel kan bruges tid og kræfter på fortælling af eventyr i børnehaver på grund af de behov børn i alderen 4-6 år har. Med den personlige udvikling og løsrivelse børn naturligt oplever i denne alder, mener vi, at vi som pædagoger aktivt skal gå ind og støtte og anerkende barnets til tider modstridende følelser. Som barn kan det, at blive efterladt i en institution uden forældre, føles som et svigt; et svigt som vi på baggrund af læst teori mener, kan anerkendes og bearbejdes ved hjælp af fortælling af visse eventyr. De teoretikere vi tager udgangspunkt i er Bruno Bettelheim og Lene Brok. Samtidig har vi oplevet, at en daginstitutions hverdag ofte er præget af mange voksne og børn, og vi mener, at der skal være tid til fordybelse i et forum hvor et begrænset antal børn og voksne er samlet; hvor alle er trygge og kan have øjenkontakt med hinanden og kan få et afbræk fra larm og støj. Vi mener, at der i en børnehave både skal være plads til vilde lege, men også til fordybelse i samvær i en mindre gruppe, hvor der er plads til at tage hensyn til det enkelte barn og dets behov og personlighed. Vi mener på den måde, at pædagoger vil være bedre rustet til at læse det enkelte barns signaler, og kan derfor bedre støtte op omkring det enkelte barns personlige udvikling. I løbet af vores tid på seminariet, har vi stiftet bekendtskab med eventyr og fortælling generelt. Først i faget Dansk, Kultur og Kommunikation, hvor vi i grupper forsøgte os med den mundtlige fortælling og indretning af fortællingens fysiske rum. Senere i vores praktikker og senest i vores eksamensopgave i Dansk, Kultur og Kommunikation. I denne eksamensopgave gik vi i gruppen i dybden med fortællingen af eventyr. Mål

2 Målet med forløbet er, ud fra eventyr, at støtte børnene i deres bearbejdelse af ambivalente følelser og indre konflikter Vores mål med dette forløb, er at stimulere den personlige udvikling hos de børnehavebørn, vi vil læse eventyr for. For at give os selv noget mere konkret at måle ud fra, har vi stillet os nogle delmål for at nå det overordnede mål; at stimulere den personlige udvikling af børn i alderen 4-6 år ved hjælp af mundtlig fortælling af eventyr. Delmålene er forlængelse af og understøtter hinanden. Tryg og rolig atmosfære det mentale fortællerum Som det første er vores mål at skabe en tryg og rolig atmosfære sammen med de børn, vi har valgt at fortælle eventyr for. Dette vil vi gøre, fordi vi ønsker det enkelte barn skal være afslappet og åben til at tage imod fortællingen, uden at skulle koncentrere sig om for mange udefrakommende ting og så måske ikke få hele historien med. Det er vores mål at skabe det, som Lene Brok kalder det mentale fortællerum, hvor man giver sig hen til fortællingen og stemningen. Glæde og tryghed i en lille gruppe Vi vil give børnene en oplevelse af glæde og tryghed i en lille gruppe, hvor det enkelte barn kan hvile i egen krop, ikke være bange for at sige noget af frygt for at blive gjort grin med af de andre børn i gruppen. Vi har i vores praktikker oplevet, at der i større grupper kan opstå små drillerier børnene imellem. Når børn har været samlet i mindre grupper, har vi derimod oplevet en større grad af respekt og fortrolighed med hinanden, på tværs af aldersgrupper, køn og hvilke legekammerater, der søges i hverdagen. Glæde ved at høre og blive fortrolig med en fortælling Vi vil i denne atmosfære forsøge at give børnene glæde ved at høre og blive fortrolig med en fortælling, så de har lyst til at snakke om handlingen og figurerne ud fra den alder og de ressourcer det enkelte barn har. Det vil vi gøre, fordi vi mener, det er en nødvendighed, at det enkelte barn finder glæde ved at høre et eventyr, hvis deres koncentration skal holdes. Fortroligheden ved et eventyr, vil vi gerne give børnene, da vi har oplevet, hvor stor glæde og spænding børnene føler, når de hører et eventyr, de kender. De fleste er dybt koncentrerede og venter med spænding på det næste, de ved, der sker. Tænke over og tage stilling Efter at have læst et eventyr første gang, vil vi snakke med børnene om handlingen og figurerne i det pågældende eventyr; hvad der var godt eller dårligt og hvem der gjorde noget, der ikke var godt eller lignende. Det vil vi gøre for at få en idé om, om de har forstået eventyret og for at se, hvad i fortællingen, der har gjort indtryk på dem. Vi vil desuden være opmærksomme på, hvilke figurer i

3 eventyrene, børnene identificerer sig med, da det kan give os et billede af deres egen selvopfattelse og følelsesliv. Tiltag Tryg og rolig atmosfære det mentale fortællerum For at skabe en tryg og rolig atmosfære for og med børnene, vil det fysiske fortællerum, være et lokale i børnehaven, som børnene kender i forvejen. Det vil være en stue, hvor hverdagsstøj og lyd fra lege ikke forstyrrer koncentrationen om historien, og da de kender rummet i forvejen, vil der ikke være noget nyt og spændende at udforske, som kan tage fokus fra historien. Vi vil lægge tæpper ud på gulvet i en rundkreds, så vi kan have øjenkontakt samt være på lige fod med børnene. Glæde og tryghed i en lille gruppe For at give børnene en oplevelser af glæde og tryghed i en lille gruppe, vil vi først og fremmest optræde som forbilleder, da vi har oplevet at børn i alle aldre kopiere deres nære voksnes adfærd. Det vil vi blandt andet gøre ved at snakke roligt til børnene og være smilende. Vi vil forsøge at opfange børnenes individuelle signaler, som en vindharpe, før, under og efter fortællingen, for dermed at tilpasse vores egen adfærd, fortælling, ansigtsudtryk eller kropsholdning. Hvis vi opfatter, at børnene er trygge og opslugte af historien, kan vi understøtte dette ved at lave uhyggelige stemmer, og hvis vi oplever, at nogen synes, historien er uhyggelig, kan vi neddæmpe uhyggen ved at smile og snakke roligt. På den måde håber vi, at børnene vil forblive åbne overfor historien. Glæde ved at høre og blive fortrolig med en fortælling For at give børnene en glæde ved at høre og blive fortrolig med en fortælling, vil vi forsøge at have øjenkontakt med børnene i fortællesituationen og forsøge at gøre historien spændende ved selv at vise entusiasme. Vi vil lytte og opmuntre børnene til at fortælle, hvis de efter eventyret ønsker det. Vi vil spørge ind til eventyret, når det er fortalt færdigt, og sørge for, at alle børnene får mulighed for at sige noget. Flere gange i løbet af fortællingen vil vi stoppe op og sikre os, at børnene forstår handlingen, og anden gang eventyret bliver fortalt vil vi spørge børnene, om de kan huske, hvad der så skete eller lignende. På den måde bliver de inddraget i fortællingen af eventyret, og de får gentagelsen af samme eventyr, og derigennem bliver de mere fortrolige med det. Tænke over og tage stilling For at få børnene til at tænke over og tage stilling til eventyret, vil vi som nævnt ovenfor, opmuntre børnene til at snakke om eventyret. Vi vil sørge for, at alle får mulighed for at sige noget, men vi vil ikke blive ved med at spørge ind til eventyret, fordi vi gerne vil undgå, at børnene mister

4 koncentrationen. Vi vil, efter vi har snakket lidt, spørge om børnene vil tegne noget fra eventyret, og vise dem hen til et bord, hvor vi har papir og farver klar. Mens de tegner, vil vi spørge ind til, hvad de tegner, for igen at danne os et billede af, hvad der har gjort indtryk på dem. Hvis nogen tegner noget andet end noget fra eventyret, vil vi ikke rette på dem. Det skal de have lov til. Vi vil dog spørge dem, om de også har lyst til at tegne noget fra eventyret. Men lige meget, hvad de tegner, giver det os et billede af, hvad der rører sig inde i det enkelte barn. Vi vil vise billeder af de pågældende figurer, hvorefter vi beder børnene om at vælge, hvem de helst ville være fra eventyret. Tegn Som undersøgelsesmetode i forløbet, har vi valgt at fungere som observatører som deltagere, da vi observerer, men samtidig er en aktiv del af forløbet. Tryg og rolig atmosfære det mentale fortællerum For at se om børnene, vi fortæller for, føler sig godt tilpas i fortællerummet, vil vi som tidligere nævnt forsøge at fungere som en vindharpe. Vi vil lægge mærke til, om der forekommer forstyrrende elementer i form af eksempelvis støj. Vi vil se, om vi, i det rum vi har fået tildelt, kan formå at skabe en rolig atmosfære, og hvad der eventuelt kan påvirke eller forstyrre en tryg og rolig atmosfære. Glæde og tryghed i en lille gruppe For at se om børnene er trygge og glade sammen med hinanden og os, vil vi igen tolke deres ansigtsudtryk, kropssprog og stemmeleje. Vi vil se om deres øjne hovedsagligt er rettet imod os, når vi fortæller og ikke flakker. Vi vil se, om den enkelte tør udtrykke sig verbalt foran de andre børn, og ikke udrykker stor usikkerhed i forhold til de andres tilstedeværelse, ved eksempelvis at have flakkene øjne, urolige hænder eller hænderne oppe ved ansigtet, når de taler. Vi vil sammenholde disse tegn ud fra det enkelte barns kropssprog samt erfaringer med målgruppen. Glæde ved at høre og blive fortrolig med en fortælling For at se om børnene føler glæde ved at høre og blive fortrolige med en fortælling, vil vi se, om deres koncentration hovedsageligt er rettet imod os, og om de vil deltage i samtale om fortællingen. Vi vil tage hensyn til, at nogle børn eventuelt er mere tilbageholdende end andre, når vi tolker. For at se om børnene føler glæde ved at blive fortrolige med et eventyr, vil vi ydermere tolke ud fra, om de viser interesse ved at blive inddraget i eventyret, når de kender det. Tænke over og tage stilling For at se, om børnene tænker over eventyrets handling og tager stilling til, hvem de synes er gode eller onde, vil vi se ud fra, om børnene kan og vil svare, når vi spørger ind til handlingen og

5 eventyrets figurer. Det samme vil vi gøre, når vi spørger ind til og observerer børnenes tegninger og leg, og ser om de tegner og leger noget fra eventyret. Evaluering Tryg og rolig atmosfære det mentale fortællerum Mandag d. 16/ Hans og Grete Da vi ankom til børnehaven bad pædagogerne børnene om at sætte sig. På dette tidspunkt havde vi endnu ikke nået at lægge tæpper ud på gulvet, hvilket medførte en del uro, da de igen skulle rejse sig og vi hermed ikke som planlagt fik lagt tæpperne i en rundkreds men midt på gulvet. Dette gjorde, at børnene satte sig tilfældigt på tæppet, alle med front mod fortælleren. I løbet af historien oplevede vi, at børnene rykkede tættere mod fortælleren, hvilket medførte, at de bagerste børn havde ringere udsyn. Vi forestiller os, at hvis vi havde lagt tæpperne som planlagt havde børnene haft lettere ved at sidde i en rundkreds og på den måde ikke rykket rundt og frem og tilbage. Under fortællingen var der fra start en pædagog tilstede, på trods af aftale om, at vi skulle have været alene med børnene. Dette oplevede vi som et forstyrrende element, da hun blandt andet irettesatte og tyssede på børnene. Fra vores side medførte det, at vi holdt os tilbage i forhold til at bede børnene om at være stille, vi var ikke enige med pædagogen om, hvilken opførsel, der virkede forstyrrende, og hvilken der ikke gjorde. Der var lidt støj fra de tilstødende rum, men vi oplevede det ikke som forstyrrende. Torsdag d. 19/ Hans og Grete Da vi kom til børnehaven blev vi mødt af glade og spændte børn. Nogle børn sad allerede klar på gulvet, og andre løb hen til os og smilede, sagde hej og huskede vores navne. Denne gang var vi alene med børnene, hvilket vi oplevede som positivt, da børnene havde fokus på os og fortællingen i stedet for pædagogen som sidste gang. Det var os alene, der vurderede, hvad der var forstyrrende. Vi opdagede hurtigt, at to af børnene ikke kunne holde fokus eller havde lyst til at være der, så én af os fulgte dem ud på legepladsen. Dette gjorde vi for, at de andre børn kunne få en god oplevelse ved fortællingen, og dem der ikke havde lyst til at deltage kunne komme ud på legepladsen. Vi mener nemlig, at lysten skal drive værket. Der var et par forstyrrelser i form af pædagoger, der gik igennem stuen, men vi oplevede ikke, at børnene mistede fokus af den grund. Vi oplevede, at vi kunne skabe en god kontakt og tage individuelle hensyn. Mandag d. 23/ Brorlil og søsterlil

6 2 syge, så der var kun én til at fortælle. Børnene var smilende og virkede til at glæde sig til fortællingen. De sagde hej, og spurgte, hvilket eventyr, vi skulle høre i dag. Én voksen til 11 børn gjorde det vanskeligt at tage individuelle hensyn. Nogle børn var lidt urolige og ukoncentrerede, mens andre lyttede interesserede til fortællingen. Efter et par af børnene blev sendt på legepladsen, fordi de ikke havde lyst til at være med, kom der dog lidt mere ro på gruppen. Torsdag d. 26/ Brorlil og søsterlil Som de foregående dage blev vi mødt med smil og glæde fra børnenes side. De spurgte, hvilket eventyr vi skulle høre i dag. De spurgte, om vi skulle høre Hans og Grete, og de kunne huske handlingen. De refererede flere gange til Hans og Grete, og var opmærksomme på, når noget af handlingen lignede hinanden. Da vi nu havde et bedre kendskab til børnene, tog vi nogle forbehold i forhold til, hvor børnene sad. De børn, vi oplevede som værende mest ukoncentrerede og urolige, sørgede vi for at sætte os i nærheden af, så vi kunne berolige dem, hvis det blev nødvendigt. Vi tog på den måde bedre individuelle hensyn og tilgodeså de enkelte børns behov. Glæde og tryghed i en lille gruppe Mandag d. 16/ Hans og Grete Vi startede med at være imødekomne og smilende, vi gav plads til at børnene lige fik tid til at se os an og hilse på os, så vi kunne finde os til rette i hinandens selskab. En pige kom lidt senere da vi alle var samlet på tæpperne, hun var lidt usikker til at starte med, en voksen hjalp hende ned på tæppet, og stille og roligt virkede hun mere rolig og faldt til i gruppen. Under fortællingen fungerede vi alle som vindharper og forsøgte at afstemme fortællingen og vores udtryk og adfærd efter deres signaler. Under fortællingen var der enkelte børn der var så urolige og uopmærksomme på historien at pædagogen valgte at tage dem med ud på legepladsen. De resterende børn virkede optagede og interesserede i historien, med et par undtagelser. Under og efter fortællingen viste børnene ingen usikkerhed ved at udtrykke sig verbalt over for os og de andre børn. Torsdag d. 19/ Hans og Grete Der var et par stykker, der ikke hele tiden havde fokus på fortælleren, men vi oplevede ikke, at det var på grund af manglende tryghed, da det var fordi de fandt noget legetøj. Resten af børnene virkede opmærksomme og ville gerne svare og forklare, når vi spurgte ind til historien. Især én pige var hurtig til at forstå handlingen, var meget ivrig og kunne svare meget hurtigt, hvilket medførte, at de andre børn ikke altid nåede at komme med deres svar og kommentarer. Da hun selv tog initiativ til at rykke lidt tilbage ved siden af én af os, gav det mere plads til, at de andre børn kunne komme

7 mere på banen, da hun i stedet hviskede svarene til den voksne, hun sad ved siden af. Børnene virkede ikke hæmmede i forhold til hinanden og os, hvilket passer godt overens med vores erfaringer med målgruppen. Mandag d. 23/ Brorlil og søsterlil Der var flere børn, der hele tiden havde fokus på fortælleren, mens et par andre drillede hinanden ved at sparke, skubbe osv. Dette skabte en del uro i hele gruppen, da ikke alle kunne høre historien og se billeder. De børn, der fulgte med og var koncentrerede, var rigtig gode til at komme med kommentarer og svar, når de blev spurgt om noget til eventyret. Heller ikke denne gang blev dette oplevet som utryghed, men nærmere træthed og mangel på koncentration. Torsdag d. 26/ Brorlil og søsterlil Vi oplevede, at børnene var trygge ved os og til dels hinanden. Der var dog en pige, der sparkede ud efter dem, der kom for tæt på hende, fordi hun ville have tæppet for sig selv. Dette forstyrrede de omkringsiddendes koncentration, og vi måtte flere gange gribe ind. Vi oplevede, at eftersom vi havde taget forbehold i forhold til de mest urolige børn, så fungerede det bedre, og de var mere koncentrerede. Glæde ved at høre og blive fortrolig med en fortælling Mandag d. 16/ Hans og Grete Deres koncentrationsniveau var meget forskelligt, nogle sad tæt på fortælleren og holdt blikket på hende, andre lå ned og lyttede, nogle sad på skødet og nogle enkelte pjattede lidt. I samtale omkring fortællingen var størstedelen af børnene meget entusiastiske og deltagende. Torsdag d. 19/ Hans og Grete Efter vi havde fulgt de to børn ud, så var koncentrationsniveauet højt hos de fleste børn. Eftersom børnene kendte historien, så var de ivrige efter at svare på spørgsmål, og de kunne huske handlingen og rækkefølgen på denne. Børnene var ivrige efter at komme til det sted i historien, hvor Hans og Grete mødte den onde heks. Dette kunne vi høre, da de flere gange spurgte, hvornår heksen kom. En enkelt pige bad én af os om at holde hende i hånden lige inden heksen kom. Vi tolker dette som værende forventninger om spænding. Mandag d. 23/ Brorlil og søsterlil Som tidligere nævnt var koncentrationsniveauet lavere end de andre gange. Dette kan skyldes en blanding af manglende koncentration hos børnene, men især at der kun var én voksen til hele gruppen. Dette gjorde, at der ikke var nogen til at sidde hos børnene og berolige dem, hvis de blev urolige. Børnene var dog meget interesserede i, om der også var en heks med i dette eventyr.

8 Torsdag d. 26/ Brorlil og søsterlil Børnene udviste stadig stor glæde ved, og ville gerne snakke om Hans og Grete, men da vi spurgte ind til Brorlil og søsterlil, ville de også gerne snakke om det og kunne huske det meste af handlingen og figurerne. Der var nogle steder i eventyret, hvor vi oplevede, børnene var spændte. Dette kunne vi blandt andet se, da heksen og hendes grimme datter blev omtalt. Børnene rettede alle deres fokus mod fortælleren og var med til at imitere figurernes lyde og mimik. Tænke over og tage stilling Mandag d. 16/ Hans og Grete Da vi spurgte ind til eventyrets handling og figurer var børnene gode til at fortælle, hvem de syntes var onde og gode, størstedelen af dem brød sig ikke om heksen, og kunne slet ikke forstå hvorfor hun ville spise Hans og Grete. Især én pige spurgte flere gange: Jamen hvorfor spiser heksen børn?, en anden sagde: Hvorfor skulle heksen dø? Hun var jo også sød.. De syntes at Hans og Grete var søde med undtagelse af en pige, der startede med at sige, at han var dum, dette trak hun tilbage, efter de andre børn sagde at Hans var sød. Da børnene efterfølgende begyndte at tegne, spurgte vi undervejs ind til deres tegninger. Størstedelen af børnene startede på eget initiativ med at tegne heksen. Grunden til, at så mange tegnede heksen, kan både være, at hun har en meget fremtrædende karakter, men også at de påvirkede hinanden, eftersom de højt fortalte, hvad de hver især ville tegne. Torsdag d. 19/ Hans og Grete Da der blev fortalt, at heksen kunne lugte, når der var børn i nærheden, sagde en pige: Jamen, jeg er jo et barn, og jeg har en familie. Efter fortællingen spurgte vi børnene, hvilken figur fra eventyret, de helst ville være. Vi troede, det ville give et billede af, hvem børnene identificerede sig med, men da halvdelen ville være heksen, fortalte det mere, hvem de ville være i en leg. Da vi spurgte børnene, hvem de helst ville være, bed vi mærke i et par tvillingepigers svar. Den ene valgte, at være heksen, og den anden valgte at være Hans. Vi oplevede dem således, at den, der var heksen, virkede mere dominerende, snaksalig og urolig end den, der var Hans. I den efterfølgende leg, som vi satte i gang, efterlignede børnene os, og da legen var godt i gang, prøvede vi at trække os lidt tilbage, oplevede vi, at børnene hurtigt opfattede det, hvilket medførte, at legen gik i stå. Mandag d. 23/ Brorlil og søsterlil Da børnene blev spurgt om eventyrets handling, hvem der var søde, og hvem der var onde, svarede alle, at søsterlil/dronningen var rigtig sød, fordi hun passede på rådyret og sin baby, og fordi hun

9 blev til et spøgelse. Stedmoderen/heksen var ond, fordi hun kvalte dronningen. Denne gang var der kun et par af børnene, der tegnede den onde heks, mens langt de fleste tegnede søsterlil/dronningen og hendes baby. Torsdag d. 26/ Brorlil og søsterlil Da der i historien blev fortalt, at Brorlil blev forvandlet til et rådyr, da han drak af kilden, på trods af Søsterlils advarsler, udbrød én af de yngste piger: Det var jo hans egen skyld!. Da der blev spurgt, hvad der var godt og dårligt ved eventyret, sagde den samme pige: Det var dumt, at heksen døde.. Da vi efterfølgende spurgte børnene, hvem fra eventyret de helst ville være, bed vi igen mærke i tvillingeparrets valg af karakterer. Den mest dominerende valgte at være Søsterlil og heksen, og den anden valgte at være Brorlil. Undervejs i legen valgte den mest tilbageholdende tvilling at være babyen, og hun lagde sig i armene på én af os. Der lå hun helt stille indtil legen var slut. Under hele fortællingen og den efterfølgende leg viste en pige, at hun kunne hele eventyrets kronologiske rækkefølge. Det eneste, som ingen af børnene lagde vægt på, var starten af eventyret, hvor Søsterlil og Brorlil forlod hjemmet grundet deres stedmoders mishandling og tyranni. Generelt oplevede vi projektet som en succes, selvom personlig udvikling kan være en svær ting at måle. Men ud fra Bruno Bettelheims teorier, vil denne form for projekt være med til at skabe personlig udvikling hos børnene. Vi mener, at dette projekt i hvert fald har givet børnene en glæde ved, at de har fået nogle rolige stunder med hinanden og en god historie, og de har fået lidt mere opmærksomhed fra en voksne, end de måske ville få på en almindelig dag. Det var rart, at vi fik mulighed for at komme og fortælle flere gange for den samme gruppe børn. Hen ad vejen fik vi et bedre kendskab til børnene og kunne derfor bedre imødekomme deres individuelle behov og tilpasse os deres signaler.

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er

Læs mere

Bilag 1 Empirisk forløb planlagt ud fra SMTTE-modellen

Bilag 1 Empirisk forløb planlagt ud fra SMTTE-modellen Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning (Fælles)... 2 1.1 Problemformulering... 3 1.2 Begrebsafklaring... 3 1.3 Afgrænsning... 3 1.4 Opbygning... 4 Kapitel 2 Teori (Fælles)... 5 2.1 Freuds psykoanalytiske

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE

VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE April: To børn øver sig i at tale og - lytte til hinanden Esbjerg Kommune 80 TEMA: OMSORG FOR DET ENKELTE BARN OG ARBEJDET MED DANNELSE Hver måned har

Læs mere

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016 Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

Vennemødet. Pædagogen skal omarbejde konkurrencelege til samarbejdslege. Vennemøder forebygger mobning

Vennemødet. Pædagogen skal omarbejde konkurrencelege til samarbejdslege. Vennemøder forebygger mobning Pædagogen skal omarbejde konkurrencelege til samarbejdslege Vennemødet Et vennemøde i børnehaven eller vuggestuen er et lille møde, hvor børnegruppen er samlet på en måde, så alle kan se hinanden, og hvor

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Læs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn

Læs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn Hjælp til bange børn Denne lille tegneserie indeholder viden, som forældre og fagpersoner kan bruge til at hjælpe børn, som er bange. Noget af det er mest til voksne, andet kan bruges direkte med børnene

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

Dato for tilsynsbesøget Den 8/ i tidsrummet 9,10-10,30. leder Sophia Gravenhorst deltog i tilsynet.

Dato for tilsynsbesøget Den 8/ i tidsrummet 9,10-10,30. leder Sophia Gravenhorst deltog i tilsynet. Uanmeldt tilsyn Institution Dansk Tysk Børnehus Status Privat (selvejende/kommunal/privat) Adresse Mariendalsvej 59 A-B Leder Sophia Gravenhorst Normerede pladser 0-3 år 12 Normerede pladser 3-6 år 44

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18 Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Blomsterhaven Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18 Leder Jette Blixt Normerede pladser 0-3 år 28 Normerede pladser

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Valg af Læringsmål: Læringsmål: Ud fra den overordnede læreplan se stjernen vælges et læringsmål. (0 til 2.år) Beskriv den aktuelle sammenhæng

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Siden jeg som ung mand for første gang havde sex med en lille pige, har jeg vidst at mange små piger kan lide sex med voksne mænd.

Siden jeg som ung mand for første gang havde sex med en lille pige, har jeg vidst at mange små piger kan lide sex med voksne mænd. Certificeret pædofil Siden jeg som ung mand for første gang havde sex med en lille pige, har jeg vidst at mange små piger kan lide sex med voksne mænd. Ad, hvor ulækkert! hvisker de, men i virkeligheden

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Dato for tilsynsbesøget 21/ i tidsrummet 9,20-11,30

Dato for tilsynsbesøget 21/ i tidsrummet 9,20-11,30 Uanmeldt tilsyn Institution Marthagården Status Selvejende (selvejende/kommunal/privat) Adresse Peter Bangsvej 12 Leder Gitte Friis Normerede pladser 0-3 år 38 Normerede pladser 3-6 år 68 Pædagogisk konsulent

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

FILED: NEW YORK COUNTY CLERK 02/06/ :08 PM INDEX NO /2016 NYSCEF DOC. NO. 38 RECEIVED NYSCEF: 02/06/2017

FILED: NEW YORK COUNTY CLERK 02/06/ :08 PM INDEX NO /2016 NYSCEF DOC. NO. 38 RECEIVED NYSCEF: 02/06/2017 2014-170040 NOTAT OM BØRNESAMTALE ( 34) I STATSFORVALTNINGEN Sagsnummer: 2014-170040 Dato: 29-03-2016 Dato for samtalen: 29. marts 2016 Samtalens varighed: 50 minutter Deltagere i samtalen: Sarah og børnesagkyndig

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

En konkret situation s. 2. Hovedspørgsmål s. 2. Sammenhæng s. 2. Undersøgelse s. 3. Udviklingsmuligheder s. 5. Debatspørgsmål s. 6

En konkret situation s. 2. Hovedspørgsmål s. 2. Sammenhæng s. 2. Undersøgelse s. 3. Udviklingsmuligheder s. 5. Debatspørgsmål s. 6 Indholdsfortegnelse En konkret situation s. 2 Hovedspørgsmål s. 2 Sammenhæng s. 2 Undersøgelse s. 3 Udviklingsmuligheder s. 5 Debatspørgsmål s. 6 Litteraturliste s. 7 1 Stuer eller ej? En konkret situation

Læs mere

Øvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober Praktikvejleder: Mette Barslev.

Øvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober Praktikvejleder: Mette Barslev. Øvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt. 2006. Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober 2006. Praktikvejleder: Mette Barslev. Praktik lærer: Noona Jensen. Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06e

Læs mere

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre bevæger sig mod eller rækker ud efter andre

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Hver morgen holder vi morgensamling på stuen. Ved morgensamlingen taler vi om, hvem der er kommet i dag, hvem der kommer senere,

Læs mere

Jeg har altid en mellemopgave, til de hurtige børn. Ideer til spor som motiverer dem til at finde på nye og anderledes ideer.

Jeg har altid en mellemopgave, til de hurtige børn. Ideer til spor som motiverer dem til at finde på nye og anderledes ideer. Kan I tegne et menneske? At tegne er at forme og røre fortællingen med hånden. (et billede siger mere end 1000 ord) Om et tegne, male og collage-forløb med en gruppe 4-5 årige i Billedværkstedet på Brandts.

Læs mere

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvilebjergskolen juni 2018 12 1 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvordan vi forebygger og stopper mobning Hvilebjergskolen skal være et godt og trygt sted for

Læs mere

Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.

Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Mål. Hvad skal vores børn have mulighed for at opnå. Voksne der kan

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,

Læs mere

Indledning. 1. Emneafgrænsning. 1. Problemformulering.. 1. Metodevalg...1. Fortællinger...1. Fortællegenrer...2. Fantasi...3. Koncentration...

Indledning. 1. Emneafgrænsning. 1. Problemformulering.. 1. Metodevalg...1. Fortællinger...1. Fortællegenrer...2. Fantasi...3. Koncentration... 1 Indholdsfortegnelse Indledning. 1 Emneafgrænsning. 1 Problemformulering.. 1 Metodevalg...1 Fortællinger...1 Fortællegenrer...2 Fantasi...3 Koncentration....3 Praksisforløb. 4 Analyse.4 Konklusion...6

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Skovbørnehaven Siflingen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 49 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø

Undersøgelse af undervisningsmiljø Undersøgelse af undervisningsmiljø Indledning Denne undersøgelse af undervisningsmiljøet på Skærbæk Realskole skal bruges til at forbedre forholdene på skolen. Du skal derfor tage spørgsmålene alvorligt

Læs mere

Music Mind Games i Børnehaven

Music Mind Games i Børnehaven Music Mind Games i Børnehaven Projekt med Malene Horsfeldt forår 2017 Deltagende børnehaver: Børnehaven Østergade Aldersgruppe: 3 (4) år (et par af børnene havde specielle behov og passede i udvikling

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Naturprojekt for rød stue.

Naturprojekt for rød stue. Naturprojekt for rød stue. Tema: Natur og naturfænomener Mål: - At børnene (3-4 årige) lærer naturen at kende ved brug af alle sanser og oplever naturen som en kilde til leg, oplevelser, udforskning og

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,

Læs mere

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Effektstyring, Inklusion og Mønsterbryderindsats. Desuden beskriver vi hvordan

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Din tilfredshed med institutionen

Din tilfredshed med institutionen Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.

Læs mere

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne historie er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft med min egen søn

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på mødet med pædiatripatienten for medicinstuderende på 4. semester

Evaluering af klinikophold med fokus på mødet med pædiatripatienten for medicinstuderende på 4. semester Evaluering af klinikophold med fokus på mødet med pædiatripatienten for medicinstuderende på 4. semester 16.03 21.03 2017 Antal tilbagemeldinger: ud af 101 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på. Mål og indholdsbeskrivelse Overordnet målsætning for Saltum SFO. Der er taget udgangspunkt i børnehavernes læreplaner, for at skabe helhed og sammenhæng i børnenes dagligdag med fokus på sammenhæng mellem

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. 8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset

Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet

Læs mere

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende: Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

SMTTE over forløb med børnedemokrati/medbestemmelse i henhold til temaet Sociale kompetencer

SMTTE over forløb med børnedemokrati/medbestemmelse i henhold til temaet Sociale kompetencer SMTTE over forløb med børnedemokrati/medbestemmelse i henhold til temaet Sociale kompetencer Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for Sociale kompetencer: - At de forstår medbestemmelse

Læs mere

Pædagogisklæreplan. Institution: Nordstrandensvuggestue. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Souschef: Berith Fischer

Pædagogisklæreplan. Institution: Nordstrandensvuggestue. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Souschef: Berith Fischer Pædagogisklæreplan Institution: Nordstrandensvuggestue År og Dato: 1.4.2015 31.3 2017 Leder: Dorte Johannessen Souschef: Berith Fischer Bestyrelsesformand: Vicktoria Elling Evaluering af læreplansmål fra

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

TILSYNSRAPPORT 2018, VILLA ROSE observationer 5/9 8:30 11:30 fagligdialogmøde 6/9

TILSYNSRAPPORT 2018, VILLA ROSE observationer 5/9 8:30 11:30 fagligdialogmøde 6/9 TILSYNSRAPPORT 2018, VILLA ROSE observationer 5/9 8:30 11:30 fagligdialogmøde 6/9 Sociale relationer I hele huset er der en ro og tilgængelighed til de voksne, som skaber tryghed og et godt og overskueligt

Læs mere

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Gøngehuset Dato: 11. april 2014 kl.8-10.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Børneområdet skal hvert år gennemføre

Læs mere

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Bella får hjælp til at gå i skole

Bella får hjælp til at gå i skole Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Skærbæk Realskole. Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse. Februar 2015

Skærbæk Realskole. Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse. Februar 2015 Skærbæk Realskole Spørgeskema Undervisningsmiljø 5. 10. klasse. Februar 2015 Indledning Denne undersøgelse af undervisningsmiljøet på Skærbæk Realskole skal bruges til at forbedre forholdene på skolen.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Handleplan: Hvordan vil vi gøre det? Vi vil danne grupper af de mindste børnehavebørn og de største vuggestuebørn.

Handleplan: Hvordan vil vi gøre det? Vi vil danne grupper af de mindste børnehavebørn og de største vuggestuebørn. KONTRAKTSTYRING 2010 Børnehuset Ærtebjerg Ræv, kirs, hyld/forår 2010 Overskrift: Hvad vil vi? Baggrund: Hvorfor vil vi det? Handleplan: Hvordan vil vi gøre det? Måling: Hvordan kan det måles at målet er

Læs mere

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Evaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen

Evaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen Evaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen Indholdsfortegnelse Indledning 1 Metode 1 Trivselsundersøgelse 2 Semistruktureret

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Musen Logbog Forår Underviser: Bente Gliese Specialbørnehaven: Platanhaven

Musen Logbog Forår Underviser: Bente Gliese Specialbørnehaven: Platanhaven Musen Logbog Forår 2018 Underviser: Bente Gliese Specialbørnehaven: Platanhaven Institution. Platanhaven, Musen Dato: 26.01.18 Underviser: Bente Antal medvirkende voksne: 5 voksne. Antal medvirkende børn:

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Note fra Slangerup Børnehave

Note fra Slangerup Børnehave Note fra Slangerup Børnehave Vi har i vores evaluering af de pædagogiske læreplaner, måtte erkende at vores mål omkring flere af temaerne ikke er blevet gennemført. Det skyldes at vi har været optaget

Læs mere