Fællesindsigelse fra modstandsgruppen imod kæmpevindmøller i Skibsted.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesindsigelse fra modstandsgruppen imod kæmpevindmøller i Skibsted."

Transkript

1 1 - Modstandsgruppen imod kæmpevindmøller i Skibsted - Hører til journalnummer: P Fællesindsigelse fra modstandsgruppen imod kæmpevindmøller i Skibsted. Fakta Denne fællesindsigelse er baseret på indsigelser fra modstandsgruppen der består af 29 personer der vil blive direkte eller indirekte naboer til de 3 kæmpevindmøller, man planlægger at sætte op nord/vest for Skibsted by. De nærmeste beboer til disse kæmpe vindmøller på 140 meter, ligger indenfor 553 meter fra den første vindmølle. Alle byens beboere er bosat indenfor 2 km. fra vindmøllerne. Underskriftsindsamling Den kritik der ligger i denne indsigelse er også de kritikpunkter der er blevet nævnt ved det store borgermøde onsdag den 27. august ligesom det er disse kritikpunkter der har fået ca. 80 % 1 af borgerne i Skibsted til at skrive under, imod vindmøller så tæt på Skibsted. Der er ligeledes over 375 underskrifter fra det kommunen kalder nærområdet til disse kæmpe vindmøller. Ud over de ca. 80 % der har skrevet under på ikke at ville have vindmøller op, så tæt på Skibsted vurderer vi at ca. 10 % er hverken for eller imod. Vil man fra kommunens side tage denne massive protest imod disse kæmpe vindmøller, alvor i den videre proces? Med nedenstående indsigelsespunkter samt den massive underskriftindsamling er det modstandsgruppen imod kæmpe vindmøller i Skibsteds konklusion, at så stort et industrianlæg, svarende til 3 højhuse med hver 57 etager, ikke bør placeres så tæt på beboelse. Det kan få katastrofale konsekvenser for borgernes helbred og herunder livskvalitet, dyrelivet, naturen og i værste fald få helbredsmæssige konsekvenser for børn og ufødte fostre, pga. lavfrekvensstøj. Vil Rebild kommune, herunder byrådspolitikerne, tage ansvaret for at ovenstående forhold, er de risici og fakta, vi som borgere skal leve med de næste 30 år.? Indsigelsen er bygget op over følgende overordnede indsigelser 1. Placeringen af så store vindmøller så tæt på Skibsted kan ikke accepteres a. Findes der steder Danmark hvor man har sat havevindmøller op så tæt på beboelse/en landsby. b. Visualisering c. Værditabsordning 1 Idet vi ikke er klar over om det er de beboere indenfor byskiltet eller dem der kommer til at bo tættest på vindmøllerne skal procenttallene vurderes som ca. tal. 1

2 Hører til journalnummer: P De helbredsmæssige konsekvenser ved opsætning af disse vindmøller skal tages alvorlig a. Lavfrekvens støj 3. Placeringen vil få konsekvenser for naturområdet ved Skibsted 4. Konsekvenser for dyrevelfærd ved opsætning af kæmpevindmøller Ad punkt 1.: Placeringen af så store vindmøller så tæt på Skibsted kan ikke accepteres Vi tror at borgerne i Skibsted, egentlig er for vindmøller og grøn energi. Der hvor dette projekt virkelig mister sin accept i befolkningen, og grunden til at 375 personer har skrevet under på ikke at vil have disse vindmøller op i Skibsted, skyldes møllernes højde og placering. De er så ekstrem tæt på borgernes hjem. Derfor kan alle i Skibsted se for sig, hvilke fatale konsekvenser det vil få for den enkelte borger, men også for Skibsted som helhed. Derfor kan placeringen af kæmpe vindmøller i Skibsted ikke accepteres. Er man som byrådspolitikker egentlig klar over størrelsen af de her vindmøller. De er jo stort set dobbelt så høje som de vindmøller man typisk ser i landskabet. De steder vi har besøgt med 140 meter møller er placeret langt væk fra beboelse. Det er disse planlagte møller ikke. Ad 1 a: Findes der steder i Danmark hvor man har sat hav/kæmpe vindmøller (140 meter) op så tæt på beboelse/en landsby. Vi har forsøgt at undersøge om man andre stedet i Danmark har sat kæmpe vindmøller op så tæt på beboelse, som man agter at gøre her i Skibsted. Kan vi få en afklaring på, hvor og hvor langt fra beboelse, man andre steder har sat sådanne kæmpe vindmøller op.? På grund af tidspres på aflevering af denne indsigelse, har vi ikke kunnet dokumentere rigtigheden af det faktum at man i Tyskland ikke må sætte så store vindmøller op, så tæt på beboelse. Ved man om det er korrekt, og hvis det er korrekt, hvad er så grunden hertil?? Ad 1 b: Visualisering: Ved gennemgang af kommunens udsendte debatfolder havde man taget visualiseringer fra Kongerslev og Komdrup. Dette på trods af at man samtidig skriver at det er Skibsted der vil blive mest generet af vindmøllerne. Hvor er det logiske i denne visualisering, når det er Skibsted borgere der skal have sat vindmøller op i deres baghave.? Vælger man at forsætte projektet med udarbejdelse af VVM redegørelse, ønsker vi, som minimum, at der bliver lavet visualiseringsrapport fra alle de tættest omkringliggende ejendomme. Vi vil ligeledes gerne have en visualisering fra det højeste punkt på Treskelvej? 2

3 Hører til journalnummer: P Ad 1 c: Værditabsordning Ved opsætning af kæmpevindmøller er det bestemt at lodsejerne skal betale erstatning via værditabsordningen. Ved disse 3 kæmpe vindmøller har lodsejerne afsat kr. 900 t til værditab. Vi vurderer at der vil være ca. 15 ejendomme der vil få vindmøllerne direkte som nabo og dermed få et værditab på deres ejendomme. Vi ved at foreningen af danske ejendomsmæglere vurderer at der typisk vil være værditab på vores ejendomme. Derfor vil kr. 900 t kun dække en mindre del af de %. Hvem skal dække differencen mellem værditabsordningens erstatning og det reele værdi tab vi får på vores ejendomme? Hvis i vælger at svare ingen til ovennævnte spørgsmål, vil vi gerne hører om i mener det er rimeligt? Er det ligeledes rimeligt at vi skal betale kr i gebyr for at få vurderet vores ejendommes værditab. Vi har ikke valgt at skulle have vindmøller op i vores baghave. Er det rimeligt? Ad punkt 2: De helbredsmæssige konsekvenser ved opsætning af disse vindmøller skal tages alvorlig. Derfor forventer vi at der bliver taget højde for konsekvenserne af lavfrekvensstøj og infralyd, da vi er en del bekymrede borgere som frygter for vores helbred i forhold til dette projekt. Vi ved, jævnført overlæge Peter Prinds og Speciallæge Michael Rotne, at der aldrig er lavet nogle undersøgelser i Danmark, der har kortlagt hvad det gør ved mennesker at bo tæt på store vindmøller. I Danmark har man stort set ikke forsket i de faktiske helbredsmæssige skader og sygdomme ved det at være påvirket at vindmøllestøj. Dog med undtagelse af den rapport som er søsat af miljøministeriet og som først er færdigbehandlet i Heldigvis har forskere i Sverige, Holland og New Zealand leveret troværdig forskning. Generelt er deres vurdering at vindmøllestøj er betydelig mere belastende end trafik og industristøj, idet støjen ved vindmøller er tilstede døgnet og året rundt. Disse udenlandske undersøgelser viser med tydelighed at der er direkte helbredsmæssige risici ved at bo tæt op af vindmøller. Se artikel Helbredseffekter af vindmøllestøj fra Sundheds og forbyggelsesudvalget, nr Når vi kender til de helbredsmæssige risici der er konstateret i de udenlandske forskningsrapporter bør vi netop derfor afvente opsætning af nye vindmøller indtil den danske rapport er færdig udarbejdet. Er i parate til, når de færdige undersøgelser og dokumentationer forelægger omkring lavfrekvent støjs påvirkning af dyr og mennesker, at tage konsekvensen og beordre ejerne af vindmøllerne til at stoppe driften med øjeblikkelig virkning, hvis altså undersøgelsen dokumenterer skadelige påvirkninger på mennesker og dyr? 3

4 Hører til journalnummer: P Ad 2a. Lavfrekvens støj Baggrundsvinden om lyd: lyd, mekanisk vibration af stofdele i et fast stof, væske eller gas, der udbreder sig som en bølge; i en gas er lyden en trykbølge. I daglig tale omfatter lyd begrebet normalt kun vibrationer overført gennem luft og opfattet af hørelsen. Lydens fysiske egenskaber Lyd karakteriseres ved dens hastighed, styrke og frekvensindhold. Lyd hastigheden er den hastighed, hvormed lydbølgen udbreder sig; den afhænger af tætheden af det medium, lyden bevæger sig igennem, og af temperaturen. I luft ved 20 C er lyd hastigheden 343 m/s, i vand ca m/s og i jern ca m/s. Lydstyrken specificeres normalt som effektivværdien(se Effektivværdien) af lydbølgens amplitude angivet som lydtryksniveau i db relativt til 20 μpa. (Se Lydstyrke) Valget af dbenheden, dvs. en logaritmisk skala, er hensigtsmæssigt, idet menneskets subjektive opfattelse af en ændring af lydstyrken ikke er bestemt af selve lydstyrkeændringen, men af forholdet mellem lydstyrkeændring og lydstyrken (Weber Fechners lov). Således er det for mennesker med normal hørelse netop muligt at skelne en ændring på 1 db, uanset niveau og frekvens. En fordobling af lydtrykket svarer til forøgelse af lydtryksniveauet på 6 db, mens et ti gange så højt lydtryk svarer til en forøgelse på 20 db. Lydtryksniveau måles med en lydtryksmåler. I sin enkleste form en ren tone indeholder lyd kun én frekvens, men i praksis forekommer mange frekvenskomponenter. Lydens frekvensindhold kan beskrives ved dens spektrum (dvs. lydtryksniveau per Hz), eller ved lydtryksniveauet målt gennem filtre af konstant relativ båndbredde (fx lydtryksniveau per oktav). Almindeligvis afbildes frekvensaksen logaritmisk. Forklaring på Effektivværdien: Defineres for en periodisk funktion (kurveform) som kvadratroden af middelværdien over en periode af funktionens kvadrat. For en sinuskurve, fx en sinusformet vekselstrøm, er effektivværdien Ieff = Imaks/, hvor Imakser sinuskurvens amplitude (maksimumværdi). Effektivværdien for en sinusformet vekselstrøm er lig den jævnstrøm, som i gennemsnit giver samme varmeeffekt som vekselstrømmen. Forklaring på Lydstyrke: Mål for lyds effekt, som kan angives på forskellig måde. Man skelner mellem fysisk eller objektiv (målbar) og subjektiv (oplevet) lydstyrke. Den fysiske lydstyrke kan udtrykkes ved lydintensitet eller ved lydtryk. Lydintensiteten er energien pr. tidsenhed gennem et enhedsareal vinkelret på lydens retning, ofte angivet i decibel (db): LI = 10 log I/I0 db, hvor I er den aktuelle intensitet, og I0 er referenceintensiteten W/m2. Lydtrykket er effektivværdien af det vekslende over og undertryk, som lyden skaber. Lydtryksniveauet angives tilsvarende i logaritmisk skala 4

5 Hører til journalnummer: P somlp = 20 log p/p0 db, hvor p er det aktuelle lydtryk, og p0 er referencelydtrykket 20 μpa (omtrent svarende til den svageste lyd, der kan opfattes med normal hørelse). Den subjektive lydstyrke afhænger ud over af lydtrykket også af lydens tonehøjde (frekvens). Øret er mest følsomt for frekvenser mellem 2000 og 4000 Hz og bliver gradvis mindre følsomt for lavere og højere frekvenser. For at måle subjektiv lydstyrke udstyres lydtryksmålere med et såkaldt A filter, som groft taget efterligner ørets lydopfattelse. Der arbejdes fortsat på at udvikle mere raffinerede måder til behandling af den målte lydstyrke, således at der opnås bedre overensstemmelse mellem målt og oplevet lyd eller støj. Lydfelt Lydbølgens udbredelse karakteriseres ved lydfeltet, dvs. lydens rumlige fordeling, som er bestemt af lydkildens udformning og af de omgivende akustiske forhold. Er lydkilden således lille i forhold til lydens bølgelængde, og er der ingen reflekterende flader, vil lydfeltet være sfærisk, dvs. lydbølgen vil udbredes ens i alle retninger i rummet. I så fald vil lydtryksniveauet aftage med 6 db per fordobling af afstanden til lydkilden. Sådanne ideelle forhold kan med tilnærmelse opnås i et lyddødt rum. Er lydkilden derimod fordelt langs en linje, fx langs en motorvej, vil lydtryksniveauet kun aftage med 3 db per fordobling af afstanden. Er lydkilden fordelt over et areal, fx en vibrerende plade, fremkommer et planparallelt lydfelt, hvor lydtryksniveauet inden for små afstande er uafhængigt af afstanden til lydkilden. Lydrefleksion Rammer en lydbølge et andet medium, hvori lydhastigheden er en anden, vil en del af bølgen reflekteres. Jo større forskel der er mellem de to mediers lydhastighed, desto større del af lydbølgen vil kastes tilbage. Den reflekterede bølge vil interferere med den oprindelige, og der kan derved opstå lokale områder, hvor den oprindelige lyd forstærkes, og andre, hvor den svækkes eller endog helt udslukkes. I rør fører interferensen til stående bølger (lydresonanser), som er grundlaget for lyddannelsen i de fleste musikinstrumenter og også for den menneskelige stemme. Der opstår her et planparallelt lydfelt, blot bølgelængden er væsentlig længere end rørets diameter. I et lukket rum med hårde vægge vil lydbølger med bølgelængder væsentlig kortere end rummets dimensioner blive tilbagekastet fra mange retninger og tilnærmelsesvis danne et diffust lydfelt, karakteriseret ved at lydtryksniveauet er ens overalt og i alle retninger. Et lydfelt af denne art tilstræbes fx i koncertsale (Se Akustik) (Se Bygningsakustik) Forklaring på Akustik: (gr. akoustikos, af akouein 'høre'), læren om lyd, såvel den hørbare som den ikke hørbare, samt dens opståen, udbredelse og modtagelse, herunder objektiv registrering og subjektiv opfattelse af lyd. Akustik omfatter specialer som rumakustik, elektroakustik, støj og vibrationsdæmpning samt menneskets lydopfattelse. Akustik kan beskrives eksakt (objektivt) og med stor præcision ved brug af fysiske parametre som frekvens og lydtryk; bl.a. anvendes akustiske metoder til opmåling af musikinstrumenter. Men for de fleste er akustik en personlig oplevelse, der beskrives i form af udsagn om den 5

6 Hører til journalnummer: P oplevede lydkvalitet. Et væsentligt område i akustisk forskning er da også menneskets lydopfattelse, hvor man studerer subjektive reaktioner på objektive lydlige påvirkninger. Akustik bruges også i betydningen et rums akustik, dvs. den måde hvorpå et rum ved sin størrelse, form og sine materialer påvirker klangen i rummet og dermed fx taleforståeligheden eller musikkens rumlige kvalitet. God og dårlig akustik er ikke entydige begreber, fx er en god teaterakustik ikke nødvendigvis en god koncertsalsakustik. Forklaring på Bygningsakustik: Den gren af akustikken, der beskæftiger sig med bygningers lydmæssige kvalitet. Denne er knyttet til lydisolationen, som igen opdeles i luftlydisolation og trinlydisolation. Luftlydisolation er bygningsdelenes (fx væggenes) isolation over for lyd, der transmitteres igennem luften (fx trompetspil). Trinlydisolation er bygningsdelenes isolation over for lydimpulser, der påvirker dem direkte (fx fodtrin). Siden 1961 har der i Bygningsreglementet været krav til boligens lydmæssige kvalitet, formuleret som minimumskrav til luft og trinlydisolation mellem boliger, der grænser op til hinanden. Endvidere er der krav over for støj fra tekniske installationer i ejendommen (fx vand og varmeinstallationer). Overholdelse af disse krav kan kontrolleres på stedet ved udførelse af bygningsakustiske feltmålinger. I bygningsakustiske laboratorier måles bygningskonstruktioners lydmæssige egenskaber. Måleresultaterne anvendes som grundlag ved projektering af bygninger med ønskede lydmæssige kvaliteter. Den endelige lydkvalitet er dog i høj grad afhængig af den praktiske udførelse af konstruktionerne. (Se rumakustik) Forklaring på rumakustik: Den del af ukastikken der beskæftiger sig med, hvorledes specielt musik og tale "lyder" i et rum, og hvilke egenskaber ved rummet der er afgørende for lydoplevelsen. Et rum kan fx være klangfuldt som en kirke, "tørt" som en dagligstue eller have klang af badeværelse. Rummets akustik spiller en stor rolle for oplevelsen af musik og for forståeligheden af tale. I rumakustikken beskrives, hvorledes lyden bevæger sig i rummet, hvorledes den reflekteres fra eller absorberes af rummets vægge, loft og gulv, samt hvorledes rummets øvrige materialer påvirker lydudbredelsen. Også elementer fra psykoakustikken inddrages for at beskrive sammenhængen mellem rummets fysiske egenskaber og den subjektive lydoplevelse. Lydopfattelse Mennesket og de fleste andre hvirveldyr opfatter lyd med ørerne. Det ydre øres forbindelse til mellemøret er øregangen. Tilstedeværelsen af to ører samt selve det ydre øre sikrer evnen til at retningsbestemme lyd, mens øregangen giver en vis forstærkning, db i området Hz, hvilket forklarer hørelsens store følsomhed i dette frekvensområde. Trommehinden virker som en mikrofon, der opfanger de mekaniske svingninger. Mellemøret indeholder tre knogler hammer, ambolt og stigbøjle som overfører trommehindens vibrationer til det indre væskefyldte øre. Her transformeres væskesvingningerne til nerveimpulser af ca hårceller placeret langs den såkaldte basilarmembran. Da 6

7 Hører til journalnummer: P forskellige dele af basilarmembranen har resonans ved forskellige frekvenser, udføres i det indre øre en indledende frekvensanalyse. Derpå ledes nerveimpulserne til hjernen, hvor den egentlige lydopfattelse finder sted. Den menneskelige hørelse opfatter lyd i frekvensområdet Hz. Den svageste lyd, mennesker kan høre (høretærsklen), ligger ved 0 db (dvs. et lydtryksniveau på 20 μpa), dog noget højere for såvel lavfrekvente som højfrekvente lyde. Lyde under 20 Hz betegnes som infralyd og opfattes fortrinsvis som en fysisk påvirkning af trommehinden. Infralyd opstår i reglen pga. meteorologiske forhold, men kan også genereres i store industrielle anlæg. Ultralyd, som er lyd over Hz, kan derimod normalt ikke opfattes af mennesker, men har stor betydning ved tekniske anvendelser af lyd. Irritation afhænger af både mølle og menneskets øre Men som sædvanlig: Ingen tommelfingerregler uden undtagelser. Der er forskel på både vindmøller, og selv møller af samme størrelse fra samme producent kan ifølge Henrik Møller støje meget forskelligt og på forskellige lydniveauer. Det er heller ikke alle mennesker, som føler sig lige generet af lavfrekvent støj.»det handler ikke bare om at være følsom over for støj eller ej, som mange tror, men også om at folk har forskellige høretærskler. Går du til hørelægen, skal du måske også have skruet godt op for lyden, før du hører den, mens andre hører den meget tidligere,«forklarer Henrik Møller. OBS! Der er risiko for, at en betragtelig del af beboerne vil være generet af lavfrekvent støj, selv indendørs. Den danske aften/nat grænse på 20 db for A vægtet støj i frekvensområdet Hz, som gælder for støj fra virksomheder (men ikke for vindmøllestøj), vil blive overskredet i opholdsrummene hos mange af de naboer, der ligger tæt. Støj kan give stress og søvnproblemer Tilfældigvis gemmer netop Aalborg også på én af verdens førende eksperter i påvirkning fra vindmøllestøj, professor Henrik Møller fra afdelingen for akustik under Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet. Henrik Møller konstaterer kort og klart: ja, støj fra vindmøller kan sagtens genere mennesker. Han får faktisk 'talrige' henvendelser fra naboer, som har fået sig noget af en overraskelse, når den nye mølle er begyndt at snurre.»vindmøller udsender masser af støj, som kan give stress og problemer med at sove, og på den måde kan man bestemt ikke afvise, at det også er skadeligt,«konstaterer Henrik Møller. 7

8 Hører til journalnummer: P Lavfrekvent støj høres mere end 3 km væk Fakta Lavfrekvent støj kan også komme fra f.eks. industri og ventilations og køleanlæg. Når vi taler store vindmøller, er det tit støj fra lave frekvensområder, der generer mest, fordi den lavfrekvente støj breder sig længere væk og nemmere trænger ind i huse. Lavfrekvent støj fra vindmøller opleves som en dyb rumlen. Den er blevet sammenlignet med den følelse, man får i kroppen fra en lastbil, som står i tomgang, og lyden skulle være en brummen, som man kan forestille sig fra et fly, der hele tiden letter uden for transithallen eller fra en mejetærsker, der hele tiden høster på marken ved siden af. Støjen bliver værre, jo større møllen er, og det siger sig selv, at sådan en rumlen kan gøre det irriterende at bo ved siden af kæmpestore vindmøller. Henrik Møller anslår, at hvis man vil være helt sikker på at undgå støj fra store vindmøller, skal man bo mindst meter eller helt op til meter væk, hvis der er tale om rigtig store vindmøller. Jo større vindmølle, des mere støj Henrik Møller er én af de få forskere i verden, der har lavet detaljerede analyser af lavfrekvent støj og infralyd fra et væld af vindmøller i den virkelige verden. Målinger på 65 vindmøller viser, at jo større en mølle er, des mere støj laver den på lave frekvenser. Konklusionen er, at især lavfrekvent støj generer naboer, fordi højere toner bliver siet fra på rejsen over til naboen, og inden lyden når ind bag murene. Hvor meget støj man bliver udsat for i sit hjem, afhænger af, hvor stor møllen er, hvordan huset er isoleret og hvor 'opholdsrummet' ligger i forhold til vindmøllen.»ovenstående konklusioner er baseret på data for møller i området 2,3 3,6 MW nominel elektrisk effekt. Problemerne med lavfrekvent støj må forventes at blive større med endnu større møller,«skriver Professor Henrik Møller Professor i akustik (Institut for Elektroniske Systemer) fra Aalborg Universitet og medforfatter Christian Sejer Pedersen Ovenstående teoretiske fremlægning følger godt i tråd med en undersøgelse udført af jysk analyse betalt af vindindustrien er 53 procent generede af støjen, og 29 procent får forstyrret deres nattesøvn. Sådan oplever naboerne det at bo 750 meter eller tættere på en af de store vindmøller. I en afstand på 1. Km er 41 procent gererede og 20 procent får forstyrret nattesøvn. I 2 km s afstand er kun et fåtal generet af støj. Når både professorer og selv vindmølleindustrien konkluderer at det giver støj for naboer op til 2 km fra vindmøllerne, så undrer det os at man alligevel opfører vindmølleparker. Det virker for vores gruppe som om landspolitikkerne i bund og grund er lidt ligeglade med de gener som hele borgerne vil få ved opsætning af disse vindmøller. 8

9 Hører til journalnummer: P Er Rebild kommune klar over de forskellige typer af støjgener det vil give at få vindmøller op så tæt på beboelse? Vælger man fra Rebild kommunes side, også at være ligeglade med de gener som beboerne i Skibsted vil få ved opsætning af 3 kæmpe vindmøller? Miljøministeriet har søsat et projekt hvor man vi se på sammenhængen mellem Vindmøllestøj og helbredsmæssige konsekvenser heraf. Der er tale om en to delt undersølgese som gennemføres af kræftens bekæmpelse. 1. del af undersøgelsen er omkring hjertekar lidelser og 2. del er vedr. sammenhængen mellem vindmøllestøj og henholdsvis depression, højt blottryk, søvnforstyrrelser, diabetes og lav fødselsvægt. Vi går ikke ud fra ovenstående undersøgelser er sat i værk for sjov. Når man går ind og laver sådanne undersøgelser, er det typisk fordi man vurderer at der er risici ved at bo tæt på vindmøller. Hvis der er en risici vil der naturligvis også være en mulighed for at borgerne kan blive syge af at bo tæt på vindmøller. Vi ved at minimum 7 kommuner har fulgt forsigtighedsprincippet, stoppet yderligere opsætning af vindmølleparker indtil undersøgelsen er færdig lavet. Miljøministeriet har sendt et brev ud til samtlige borgmestre, at man ikke bør sætte planlægningen i stå pga. undersøgelsen. Dog har minimum 7 kommuner alligevel valgt at stoppe for yderligere vindmølleparker. Vi ved hvor stor en magt vindmølle industrien har på politikerne og ved hvordan politikere er blevet tvunget til at ændrer i allerede definerede grænseværdier som støjeksperterne (f.eks. Henrik Møller fra AAU) har vurderet som acceptable. Dette har politikerne så bøjet hovedet for med det resultat at vindmølle producenterne og lodsejerne kan proppe vindmøller ned i halsen på borgere der ikke ønsker at have vindmøller i baghaven. Dette har resulteret i at man ikke har samme grænseværdier for vindmøller som man har fra andre støjkilder og maskiner. Men støj er vel støj. En maskine kører måske 10 timer om dagen, mens vindmøller kører døgnets 24 timer, året rundt i ca. 30 år. Oven i dette, har eksperterne fundet ud af at støj om natten er 15 db højere, grundet termiske forhold, herunder højere fugtighed og generelt lavere støjniveau i omgivelserne generelt. Dette forhold har eksperterne ej heller haft held med at få føjet til grænseværdierne, men er jo set med vores øjne, ikke mindre kritisabel. Vi skal som borgere til vindmøller jo også leve med vindmøllerne om natten. Vi ved at Rebild kommune ikke alene kan indfører samme grænser for lavfrekvens støj som gælder for alle andre støjkilder og maskiner, idet det er bestemt ved lov (som så er dikteret af vindmølleindustrien). Men Rebild kommune kan med udgangspunkt i ovenstående afsnit jo fint indføre forsigtighedsprincippet som andre kommuner gør. Hvorfor følger Rebild kommune ikke forsigtighedsprincippet i denne sag, når der er risici for helbredsmæssige konsekvenser? 9

10 Hører til journalnummer: P Vil Rebild kommune tage ansvar for deres manglende handling, ved ikke at følge forsigtighedsprincippet, når det f.eks. af eksperter fra New Zealand, Holland og Sverige, er dokumenteret, at det kan give helbredsmæssige problemer at bo tæt op af kæmpe vindmøller? Reflektioner Her tænkes ikke på genskin fra solen men i stedet det faktum at møllerne vil blive placeret så tæt på som det er tilladeligt. Nemlig 560 meter. Ved 560 meter vil en 140 meters mølle rejse sig 14 grader fra horisonten. Det lyder ikke af meget men ude I naturen er det ikke blot en lille genstand I horisonten. Der er er udregnet et overslag I et helt fladt landskab. Møllen står mindst 4 meter højere end resten af byen så nedenstående grader er sat lavt. Ved minimums afstand 560 meter som også er bygrænsen: 14 grader Ved kirken I centrum af byen: 8 grader I den sydlige ende af byen:6 grader. Pegefinger og lillefinger strakt fra hinanden I strakt arm er ca. 15 grader, 14 grader er meget store genstande at beskue. Med det sagt vil genstande der pulsere visuelt som vindmøllevinger gør, blive en markant kilde til distraktion i borgernes hverdag når de færdes udenfor eller kan se vindmøllerne fra deres vinduer. Blot at kikke den anden vej er ikke en løsning. Møllernes tætte placering er derfor en berøvelse af nuværende frihed og visuelt ro for borgere i Skibsted og omegn Er det okay at Skibsteds borgere bliver berøvet den frihed og visuelle ro det er ved at sætte kæmpevindmøller op.? Skyggekast Skyggekast er I tæt familie med reflektioner. Dog er her tale om de tider på dag og året hvor solen bevæger sig bag ved vindmøllevingerne bestrøgne område. I dette tilfælde er det ikke mange hustande der berøres da møllerne placeres nord for byen, men det vurderes at mindst 5 hustande vil blive påvirket af skyggekast. Vil kommunen garanterer at vindmøllerne får indbygget automatisk skyggestyring, således at vindmøllerne stopper (som lodsejerne har lovet), når der kommer skyggekast over de berørte ejendomme? (Se kommunens egen screeningsrapport). Vil kommunen ligeledes sikre at lodsejerne overholder disse krav.? Infralyd, resonans og interferens. 10

11 Hører til journalnummer: P Infralyd, dvs. frekvenser under 20 Hz, er en ikke hørbar lyd når lydtrykket er lavt. Ved høje lydtryk kan det høres eller fornemmes I kroppen som en dyb rumlen. Resonans er når en lydkilde påvirker et andet objekt og dette resonerer heraf. Som en stemmegaffel der slås an og påvirker en tilsvarende stemmegaffel der optager energien fra den første. Vindmøller, og især store, udgiver infralyd. Det er et faktum. Bølgelængden er lang, og derfor er objekter der kan resonere store objekter. Huse, tagkonstuktioner osv. Halve bølgelængder resonere ligeledes, kvarte, 1/8, 1/16 osv. Dog er energien der afsættes mindre og mindre. De små objekter er såmænd vores fysisk krop. Vores indre organer, vores balance organer i det indre øre. Det er umuligt at forudsige om nogen eller noget vil blive påvirket, men det faktum at møllerne står enormt tæt på byen vækker stor bekymring. Vil kommunen eller lodsejere garanterer at infralyd og resonans ikke kommer til at påvirke byens beboere. Dette bedes dokumenteret med en videnskabelig tilgang, idet vi ikke selv har kunnet finde noget dokumentation for at infralyd og resonans ikke kommer til at påvirke byens beboere.? Interferens Interferens er de små krusning på søen der når bølgetoppe mødes bliver til dobbelt så store bølger. Lyd fungerer på samme måde. Vi har 3 møller, dvs. 3 lydkilder. Både den hørbare støj og infralyd vil også interfererer med hinanden og dermed forstærke hinanden eller tilsvarende eliminere hinanden. Det vil give langsomt pulserende lyde og I kombination med resonans kan vi opleve at lyde nogle steder er helt væk, mens de andre steder pludseligt optræder enormt kraftigt. Vi kender alle mobildækning. I et hjørne af ens dagligstue er der fin dækning, og kun 5 meter væk er der ingen dækning. Interferens af hørbar lyd og infralyd vil opleves på samme måde. Nogle steder vil lyden forstærkes og andre er den væk. De steder den forstærkes kan uheldigvis være lige der hvor barnesengen er placeret, eller der hvor 1 klasses datteren sidder 1 time om dagen og laver lektier. Vi voksne vil også blive ramt. Vores koncentration og søvn bliver forstyrret hvilket unægteligt vil medføre træthed, stress og andre uforklarlige kroniske sygdomme. Det kommer lige så stille snigende men det kommer. Mange undersøgelser I de senere år peger på at vi I vesten sover alt for lidt. Søvnen skal være I den rette længde og af en uforstyrret kvalitet. Mennesker er forskellige I krop og sind. Vores sygdoms og tolerancetærskel er forskellig fra person til person. Vi kan udholde meget men pludseligt kan kroppen ikke kompensere mere. Blodprop, uforklarligt højt blodtryk, epilepsi, tinnitus osv. Lægebogen er tyk af sygdomme. Bogen med behandlinger er mindst ligeså tyk. Men den sidste bog er slet ikke nødvendig. Fjern årsagen i stedet for at behandle symptomerne og sygdommene. Idet der i Danmark ikke er forsket meget i de helbredsmæssige konsekvenser ved opsætning af vindmøller, vil man da bruge de udenlandske forskningsresultater fra Sverige, Holland og New zealand til at belyse de helbredsmæssige konsekvenser, 11

12 Hører til journalnummer: P hvis/når man ikke har tid til at afvente den af regeringen nedsatte gruppe af forskere DTU og Kræftens bekæmpelse.? Vil man tage deres konklusioner alvorlige og dermed finde alternativ placering længere væk fra beboelse.? Se artikel Helbredseffekter af vindmøllestøj fra Sundheds og forbyggelsesudvalget, nr Isafkast Vi har talt med en Vestas montør, der arbejder med at servicere vindmøller. Han har fået knust forruden på sin service vogn pga. isafkast. Yderligere er der oplysninger om en mand fra Viborg egnen der bor 600 meter fra en mølle. Han har fået totalskadet sin bil med isklumper på op til 1,5 kg pga. isafkast. Vores smukke naturskønne område bruges ofte af bl.a. elever og personale fra Skibsted Skolen, lokale børn, diverse hundeluftere samt folk der bare vil gå en tur uden at møde biler. Derudover bruges området også af kondiløbere. Med en afstand fra vejen til center af møllen på kun 160 meter, vil disse ovenstående beskrevne personer være i direkte livsfare, når der opstår isafkast. Dette gælder ligeledes fra Treskelvej og Slotsgårdsvej. Det skal også nævnes, når vi fra byen og andre lokalkendte har ærinde mod nord øst fra Skibsted mod eksempelvis Komdrup eller længere væk benyttes Treskelvej. Med en afstand på kun 310 meter til center af den mølle, vil der også være en stor risiko for trafikanter, når der opstår isafkast. Isafkast fra kæmpe vindmøller fremkalder alvorlig bekymring for borgerne i Skibsted og omegn. Vil man tage det alvorligt fra kommunens side, og dermed opsætte net eller andet der kan forhindre befolkningen i at blive ramt af isafkat fra disse kæmpevindmøller. Vurderer man at det ikke er et alvorligt fænomen, vil man så også tage ansvaret, hvis det alligevel sker.? Bakkevand / grundvand. Vi har en bekymring omkring, hvor stor betydning forekomsten af bakkevand fra de højere liggende arealer vil få. Vi har forstået, at lyden fra møllerne transporteres bedst i vandholdigt undergrund. Kan det forholde sig således, at lyden fra møllerne kommer op samme sted som bakkevandet, nemlig syd for præstegården, hvor Gudkilden udspringer samt i den nordvestlige del af Skibsted by lige over for vandværket, hvor der både løber en bæk samt er et vådområde på ca. 15 x 70 meter. Vil de nævnte områder begynde at give lyd fra sig fra møllernes mekanik. Dette ønsker vi belyst ved en nærmere undersøgelse? 12

13 Hører til journalnummer: P Lydene fra møllerne vil sprede sig over et stort område, da der er store forekomster af grundvand, der hvor de skal placeres. Vi har forstået, at lydene kan forplante sig op til 3500 m i en radius fra arnestedet. Da infra lyd ikke kun bevæger sig vandret fra arnestedet, men også nedad, og da grundvandet kun ligger nogle få meter fra møllernes fundament, nærer vi en alvorlig bekymring for vores grundvand. Ved man om der med tiden fra den omkring liggende undergrund vil blive frigivet giftige stoffer, som derved ødelægger vores grundvands depot. Kan kommunen garanterer, at dette ikke vil ske? Dette ønsker vi belyst ved en nærmere undersøgelse? Ved kommunen, hvilken betydning det får på undergrunden, når den døgnet /året / ja i årtier rundt bliver påvirket af infralyd? I kommunens egen screeningsrapport omkring særlige drikkevandsinteresser, står der at kommunen skal dokumenter at møllerne ikke kan opstilles andre steder, samt at der er vægtige planmæssige begrundelser for den ønskede placering. Vi ønsker at kommunen dokumenterer at der ikke findes andre placering i kommunen jævnført screeningsrapporten??. Hvad sker der med grundvandet når der bliver støbt store mængder beton. Vindmøllerne kommer skræmmende tæt på Skibsteds vandværk. Møllerne kommer til at ligge ca. 950 meter fra vores vandværk og dermed hele Skibsted vandresoire. Iflg. Roursgaard consult, der er kemiingeniør, skriver han direkte Via udludning vil det også være muligt at udvaske superplastificeringsstof samt tungmetaller. Disse kan således nå grundvandet. 2 Vil man, som han anbefaler, få fortaget en grundig miljøvurdering ift. Grundvand, ved støbning af fundamenter og ligeledes den udledning af superplastificeringsstop og tungmetaller, der vil komme fra fundamenterne de kommende 30 år, som vindmøllerne har i levetid? Ad punkt 3: Placeringen vil få konsekvenser for naturområdet ved Skibsted Landskabsbeskrivelse: Det potentielle vindmølleområde er placeret i den østlige del af Rebild kommune, mellem byerne Skibsted og Kongerslev. Vindmølleparken opstilles på den øvre del af dalsiden til 2 Se vedlagte bilag Miljøvirkning fra beton, af Bjarne Rourgaard, M.sc. (Kemi) 13

14 Hører til journalnummer: P Skibsted Ådal. Indenfor Nærzonen til vindmølleparken findes der byerne Kongerslev, Blenstrup, Dollerup, Lyngby, Svanfolk, og Komdrup. Der ud over ligger bl.a. Lindenborg Gods samt Lindenborg Å og Skibsted Å indenfor nærzonen. Journalist Helge Quistorff beskriver i et at sine skrifter at Skibsted er et unikt stykke natur, med Skibsted Ådal og Skibsted kirke. Skibsted historie har sin start i 1396, og fortæller at Skibsted er udgangspunktet for store natur og kulturoplevelser, hvad enten man er interesseret i kirker, herregårde, geologi eller natur venter oplevelserne på en Bebyggelsesstrukturen er præget af, at landsbyerne nær ådalen er placeret langs overkanten af dalen. Landskabet er karakteriseret af at være storbakket morænelandskab, hvor Skibsted Ådal skærer sig ned igennem terrænet. Landskabet er relativt åbent i de nære omgivelser til vindmølleområdet og fra den storbakkede moræne er der en karakteristisk udsigt til og fra området. Landskabet har en rumlig variation pga. terræn og åbenheden, og dette giver en varieret fornemmelse af at være oppe og nede i terræn. Området er friholdt for tekniske anlæg. Ovenstående beskrivelse er taget ud fra kommunens egen screeningsundersøgelser og indikerer at dette område hvor vindmøllerne opsættes i, er unik og vil ved opsætning af vindmøller, komme til at forstyrre den naturfornemmelse man har ved at gå i området. Denne vil blive spoleret totalt. Der bliver skrevet i selv samme screeningsundersøgelse, at området ikke egner sig til store vindmøller, idet det vil ændre elementernes samspil i særdeleshed. I skriver at store vindmøller vil udviske ådalens landskabelige betydning som geologisk struktur, som i dag stort set opleves uden forstyrrelse fra vindmøller eller højspændingsledninger. Screeningsundersøgelsen som Rebild kommune har fået udarbejdet konkluderer man at på baggrund af især hensynet til oplevelsen af Skibsted kirke i landskabet samt de særlige oplevelser, der knytter sig til landskabet omkring Skibsted ådal anbefales det, at der ikke rejses store vindmøller i det ansøgte område. Idet ovenstående er baseret på første ansøgning fra de 2 lodsejere, hvor det var 125 meter møller man ansøgte om, vil yderligere 15 meter som de nuværende planlagte vindmøller er, jo alt andet lige komme til at virke endnu mere skræmmende i forhold til oplevelsen af Skibsted, herunder Skibsted kirke og ådal. Blot ud fra ovenstående beskrivelse bør alt yderligere planlægning stoppes. Dette ligeledes set i lyset af at jeres medarbejdere i Rebild kommune selv mener at projektet skal stoppes, og placeres andet sted. Vil man som kommune tage disse forhold alvorligt.? Ad punkt 4: Konsekvenser for dyrevelfærd ved opsætning af kæmpe vindmøller Der er i Danmark utrolig meget fokus på dyrevelfærd og søger man i medierne de seneste år tilbage vil der være mange artikler og sager omkring misrøgt af hunde, katte, heste svin og køer. Det være sig alt omkring manglende tilgang til foder, vand, rene forhold, osv. 14

15 Hører til journalnummer: P Har man i afdelingen for Teknik og Miljø tænkt over og undersøgt de mulige konsekvenser der måtte være for især dyrene på de gårde der lægger i umiddelbart nærhed af hvor vindmøllerne opsættes? Her tænkes især på at både Skibsted Vestergaard og Slotsgården er aktive landmænd med både svine og kvæg besætning. På baggrund af vindmøllerne der opsat i både Gunderup/Oppelstrup og St. Brøndum er der observeret en markant ændring i svinebesætningers adfærd efter vindmøllerne er sat i drift. Af virkelig markante adfærdsændringer kan nævnes at grisene stresses og bliver aggressive og ikke drikker af deres vanlige trug. De foreløbige konklusioner fra dyrlæger og eksperter på området viser at adfærden ikke skyldes hverken sygdom eller foderet. Den eneste anden ændring der har været i dyrenes forhold er vindmøllerne, der er rejst og sat i drift i umiddelbar nærhed af svinebesætningen. Det er faktisk sådan at DTU og AAU er i gang med en større undersøgelse af den markant ændrede adfærd på svinefarmene inden for områderne: strøm (herunder statisk elektricitet), støj (herunder lavfrekvent støj) og rystelser (resonans), hvilke som bekendt alle er kendte negative bivirkninger der fremkommer ved idriftsættelse af vindmøller. Drager man paralleller mellem vindmøllernes påvirkning på minkfarme og de ovennævnte påvirkninger på svin så viser det sig at også minkene bliver voldsomt påvirkede og at deres adfærd bliver markant mere aggressiv. Ydermere har det også vist sig, at minkavlerne oplever en meget markant stigning i misdannelser på nyfødte minkunger samt at der forekommer rigtig mange dødfødte unger. Alt sammen elementer der relaterer til at dyrene er stressede. Har man i Teknik og Miljø tænkt over at man netop er ved at give 2 landmænd lov til at tilsidesætte dyrevelfærden til fordel for Rebild kommunes behov for penge i kommune kassen, samt de 2 lodsejers profit ved opsætning af disse kæmpe vindmøller.? Jeres svar kan naturligvis være at der endnu ikke foreligger undersøgelser der påviser relationen mellem lavfrekvent støj og stress hos produktions dyr. Men faktum er, dokumenteret undersøgelse eller ej, at der hos dyrehold opleves en påfaldende markant adfærdsændringer i forbindelse med idriftsættelse af vindmøller i nærområdet. Er det i orden at tilsidesætte dyrevelfærd og etisk adfærd til fordel for penge og lokal planer? Vi ved at mange borgere i Skibsted til daglig observere mange forskellige slags fugle og andre dyr generelt. Idet disse observationer er individuelle, har vi valgt ikke at beskrive disse observationer. Disse vil de enkelte borgere selv skrive i deres indsigelser. Vil vi dog appellerer til, at man også tager deres observationer med i den generelle vurdering af sagen. Med ovenstående problematikker in mente, burde man så ikke, som ansvarlige folkevalgte politikere, der er valgt til agere og handle på vegne af netop os borgere I Skibsted, Kongerslev, 15

16 Hører til journalnummer: P Komdrup, Svanfolk og Blenstrup og omegn, fokusere på hvilke signaler og budskaber I, som ansvarlige politikere, sender til jeres borgere? Ovenstående indsigelse er en fælles indsigelse fra Modstandsgruppen imod kæmpe vindmøller i Skibsted. Gruppen består af følgende personer (alle bosat i Skibsted): Henrik Glad Frøstrup Maj Britt Glad Betina Olesen Ole Olesen Kim Olsen Susanne V Olsen Søren Asp Inger Asp Tommy Jensen Lene Ingvartsen Palle F.S. Jensen Susie Rye Olsen Finn Serverin Jensen Jytte Jensen Kristian Pedersen Angela Hamer Morten Hansen Dan Mortensen Riga Jensen Stine Skovsgaard Morten Busk Maja Busk Martin Holland Jeppesen Malene Christensen 16

17 Hører til journalnummer: P Jesper Sørensen Henrik Holland Jeppesen Sonja Jørgensen Bo Kragelund Allan Brun Jørgen Christiansen 17

18 :35: Modstandsgruppen imod kæmpevindmøller i Skibsted - Hører til journalnummer: P Underskriftsindsamling imod opssetning af kaempevindm0ller ved Skibsted Navrt Adresse Urtdfirsikrift^' U ( m. su(&<&'et>iz/2svi? j S W. b ^ b r a V r d j IjO jjcs'si 4,-JI'/duos' r f <N?k -\i4ieeft/ct 1/ $ i^ a ffrll } \ 2S~ f2& ^J%ck. / is, ^ IS / c / S/eib&fccJl/jf/ S J / 5 k r ' ^ s l e c ^ W i 2 d ^XJyd ( 3 ^ ^ l o v ^ v c - j 2 ( C ^ O Spy ^ > 3 i S k i ( T Lszlck ^ ^ m o S S e - O C \ ^ 1 c& ^ A j4 _ <. ^ b 6 ^ b K > 3 «B ). q 3 K \V d a V < T c \to ro \C ) indgaet - 5 SEP. 20W Rebild Kommune Borqerservice 18

19 Underskriftsindsamling imod opsastning af kaempevindm0ller ved Skibsted Hører til journalnummer: P Navn Adresse Urtderslcnft fkttf MO? (r kp^ j n-jpmtmsa o ^ 7 M & * ^ on P m m / / /V ; ^ < < f / / & (~)(fr\. P ^ t U l { / ( I a o / I o H l ' / - 1 l ( V r f ^ / l l t o t y 6 / 1 J 1 dl/ /k&/ Ikrfye/) U 1 U//Vj&t?ga & {A/ ~ ^ - f ^ L&s/j^ lb~ C^-6^ *2 /^ ' > T ^ (J A x W nn (po^t) ^ / : T 6 v D (P h Q ^ < v koycjvij l*}~ L k ^ ^ 1 0 ^ l / ^ ' A ' v * V ; o a c M o m kp m indgaet 19-5 SEP Rebild Kommune Borgerservice

20 Underskriftsindsamlmg imod opsaetning af kaempevindmpller ved Skibsted Navn Adresse Urtderskrift Pi<A jia^ *'JiyUL^y\ / Qy\ tf&jua W V lipjla PPi fa P-L y Jfq \S*Xf'/ rhftfkjfvipp \ZeJir+ao**Y*\o' V2«3 9&J & (/ Sv&/~) (j[, (/^S rs c -*'00j S, / at, Serbia~7hh(/s0P y j tb//? T VotfTjyV&KfiJ, %g* IfCSfvfJCirJsVc.l «?^ 4t31) K/eYf^yo-n4- o~ nv'* Y7C Q Hører til journalnummer: P PPm/ So-iqja /hrysfie 0 iftkt' MqPT'A' tos f indgaet - 5 SEP Rebild Kommune Borqerservinp

21 Underskriftsindsamling imod opsaetning af kaempevindm0ller ved Skibsted Hører til journalnummer: P INavrt Adresse U rtderskrift l i f l 'b IH ^ X - A L ^ f n o ttycu-: c L!>2 *7 H Ke^fU&Gju, ( JU/ /<hvi/]p ^ Z (j f U g\^ yzrrl? - ( J u iz c & p o, _,. S x/psnj/f 2/2 tyz JCr> s\ r: \Jsis yrz/ G *0* n foili irm 2l x 'X h o ^ ^ 7 > Toy/Cj^u ^ 7 2 ^ 3 sr+,ut' p / ' - <5? rra/'tt&'b P G & V i l H t o / 2,1 ^ "2_ ]co/*p0,b $k>. S o c D ^ L c a l 0! ^ W \ < / 5 l a o. S, J ^ s p ^ j^ C lla f o v ^ C j ^ U ^ ^ e /V V v M -f f*c c f / ^ M L a / * * * $' ^crunn. cji^a /W NM M ARle / (W M /ta C g/jus/rtm czvy' 3 3l//UVlHaM6M/A)^ev(g 3s~ ^ 6 ^ 6 ( V P r ffh /u iw K ' INOGAtT - SEP Rebild Kommune Borgerservice 21

22 22 Underskriftsindsamling imod opsaetning af kaempevindm0ller ved Skibsted Navn A dresse Uradersterift t VA /lc v Lh l \CC\ OW a-3e c\ C{2'L)y k?onc\c'(~c)ku. OKA * kaj'kt rc6m~?r J 1^. 6/ / *<^>C^U _ ^X\yf f d c i C u W it' /3 \J w? is' Do^lAoM^dt ' f l i / i ^ e r \ h'jrhty $Mce t^fum7 u r ^ W i W W. \f J QURx) j^qaac^oa-^v 1 - W ^ d ($i /~&HJ/2^^ 4^1J o 5-T< / ^ / V / 1 fyscdbrk / v i f f (j^s^yicn k e ^ o <o es$ i f - e / o '/ o il- \n\«d<a Hører til journalnummer: P in d gaet - 5 SEP Rebild Kommune Borgerservice {

23 Underskriftsindsamling imod opsaetnfng af kaempevindm0ller ved Skibsted Mavn Adresse Underskrift \ (^ U s ta ({shfyu&g a a?{ 7 7 q </ i, Jfai b jfa ^ j i^o J cr* Hører til journalnummer: P J L, 6 (ji fa ^ -- i{ W s h b s n /a G b psmk' \*-t^ / ( J s JVCL4<>^^^4'dC /O/f- j c y f o c y y? $' /Ual&si- - ^ d t U f M c x S/Ofr"'ft?crfcu) s z ^ t6 t/. fa /<0//ls ' K $ Le?'' / & - / / j la/sh) l^af ft, \fa(j 6 h i< lfz y 2 \ 0 ( ) l u J ~ ~ / indgaet - 5 SEP. 20K 23 Rebild Kommune Borqerservins

24 Underskriftsindsamling imod opsaetning af kaempevindm0ller ved Skibsted Navrc Adresse Urtderskrlft iliia ^o^uj^x^slsu^) Hører til journalnummer: P W3 u itits A \1±A1oldLu_r/j?4ASs,l { C M ^ ^ ) f Qj ck h ^ ^ b ic K c? 11^Wfjiard^rq ViC? 0Jk -dwa- Wckn Lyt-k&ti *1. i/ 7 t $cy7 k? >1^ 0 )w w 4 R y f v ~ u f t k v X y 0 $ (/(/htdbbs V HAi Uc ^AajJkdi JL&wjry l^yu/'ijytmyci fkr/zrmf g/tet'uim 7 <a* l f2 v 0q/tl/iuj: 3 v7 / foo^ih/n 0rx / (J 1 IaJ^ -j v O T &Ul/b&7&J>lJg> Yfl (/ 0 wujo Sew&K INDGALT 24 5 SEP Rebild Kommune Borgerservlce

25 <1 Underskriftsindsamling imod opsaetning af kaempevindm0ller ved Skibsted Navn Adresse Urtderskrift S e r u s e v /3 ^o ~ ~ 4.s. > f t t o - P2ZT/& - 6 ^ 3 v c y x a r c l Sfi\ b 6 t c d b r o v g «3gT rb u tji j \ * a/ / kol^ ) Co Ljc ) v J J \J c ULC^ ^ o lo t s o a r~ 6 $ VcJ * g & id S k ; l stcr) k>b! ' <?^ 2~C <sk((k? > ^ / 4/*> IV Hører til journalnummer: P t J ^ ^ C L k ^ \ \ cq ^ o ^ o B n c c ^ k o v g a a n j W * j L i W ~ «^ M a &x t t o f - S'pKMMai (J Y ^ S A. i? ^ 1 1 / v * / _ :h a ^ J % d / j s s n e p {A k % t/& J A &, t / K C M tu o M C tl-?29j> > ^ D a /tic J S rf'-t'is o?, /. / / j t p f ) m v^/ " 7 ^ - k 'fccavy. 1 ^e\a /v -ek^ U ^v^-w (or </o a \ 'Z / H/*at>rJc<s rfrjcfrns 2 ^ 5 ^ T J () 5 'i /2k^x^ D- J w 3 J ( L.y & < L e ^ ^ t _ 9 k / vl^s-w a^v/i sx/z V indgaet - 5 SEP Rebild Kommune. Borgerservice

26 Underskriftsindsamling imod opssetning af kaempevindm0ller ved Skibsted Hører til journalnummer: P Navn Adresse Underskrift H < ^ ^ < 9 u V i a u e R ^ ' '.. :., - Sfz^oJyi *&~s c ^ j C H *lp 1 *16 <3$ L-Co \pu>*~ w ', "ft " i f ' l n W ) f t t n m i u k ' s a! ' U ( a N ^ t A i ^ m e? i f ) C c J ptis [ h o ^ S ^ ^>i cj ^ ci ci.^ 3 \/e i ~S C y J Q l93 1 > i _ U /b /5 O t z z r : V J 0 * 3 3, ^ ^ c p w a y m /r fa m t# ' qc Ldt- 3 3 / ( f ^ ^ J q V b w im 9 %7 'y f. j \ f jhrvc ^ y u \ / K j \ ' / ( f ) ) /f& y? q c n J? q ^ h c /3 /< L / e ^ - s A? ^ ' *** «.» O f y p d c U u t y 8 K m g f i ' s U v, indgaet - 5 SEP Rebild Kommune Borgerservir:ft

27 Underskriftsindsamling imod opsaatning af kaempe vindmp Her ved Skibsted Hører til journalnummer: P Nam Adresse Urtderakrift - If 9 \ d b s e o (... b ' j'ozjs SJ&fdt<) < b W o S i e c ( b^o V a% ) ^QPl2) W)nfl-&j9\z\/ 1 r (^ 5 f ^ = s ^ - % W ' o L v,\^ivv ^JLls<tis\ (r v - \J f >0tem/V&?4/ fyfciml. 7 f^a^aa. J u * » ^ > 7 C?^u?Z - b 0 /6 l5 ^, 0 - } d - _ ^OPHOb S $$llo0fqt/ < S.1> J J '$bxa<^ *!$%> W 5 ^ indgaet 27-5 SEP. 201*1 Rebild Kommune Rnrqerservice

28 Underskriftsindsamlmg imod opsaetning af kaempevindm0ller ved Skibsted /> Hører til journalnummer: P Navn Adresse Urtdersterift SfWKl-'Hj) M \Q m i E&W/ \rl'\^pgcff ^Sfl'b \<^*& e32so v^ Kngt&r&yi -2 & C 3 0 ^ / O ^ I vtu F? (Me i. A n f ) M $ r c ^ M \ j a i i v OfPl^fi&v-e u^y L fs*oa/jdfo ^ v W * i? S ^ c / a \ f (Jvi/ru ZjfcxMu /rcom d/yuyci fyhh Q,<j>heJJ?<tfd/D SU> 44 o i f tiffs ' j z M j Q f r N & s r i /«a*c V a f r / f i r.4 t f c f t & P ' * * ' 6 ^ > ^ 3 fs o tfc t-n s te 's Q-^JrhC <U^ctz>-tAsy 4 ^ C c c X ^ u o a C\')-c\a5 K$ ix (V fjcl^ K\ /,. h o 3 M f p ^ 7 d Q,^(jX /? indgaet 28-5 SEP Rebild Kommune Borgerservice

29 Underskriftsindsamling imod opsaetning af kaempevindmdller ved Skibsted Hører til journalnummer: P Navn Adresse Urtderskrift / OllrrtjLvi / W ' V/ M -* Q <r s / s e - ^ ~ M m ~ V ( > r Q W ^ K o w c l r & w e } 2 1 \ S i o a W a fe k K 'r Q i j u. n A. _i $ 0 KirO^U^oP f > n j k t k Y k i & f j ( i - bx <r 11 / T y t Z Z ^ ^ f f n h V O ^ r o ( 1 ^ T T X \ f l a. ^o S h o ^jo Q l c 1 oi ds CyCtrl k ^ lix K rt^ ^ b>& S 1 ; >7 A, J(s\>.r2SS~> oj^dx '^uea '(k indgaet - 5 SEP Rebild Kommune _ Rorgerservipp 29

30 Underskriftsindsamling imod opsaetning af kasmpevindmpller ved Skibsted Navn Adresse Urtdersfcrift Hører til journalnummer: P QyVXJL lo ( o J F & V ) J J t l G ---- " (/XL, ^ /?Wuc^ 0 <^-^JL'/ F / cflh&tatu&cc. - * <7 tx/«/w m tffflfa J L ' / Tr7~iJvob\ 7 i i) f^amctm-p^ca Z J Vo 3 ^ 1 (JA<- (i /?-**- '^,y/t<-1-7 h w c p r'h 1<la/ U J(A^]K / cmjfnj.w 1 ^ M e Z l< ^ / / / / / (f (I y 7 W w ^ a k i/^ i^ 7 indgaet 30-5 SEP Rebild Kommune Borgerservice

31 Hører til journalnummer: P Unde rskriftsindsam ling imod opsaetning af kaempevindm0ller ved Skibsted Navn Adresse Urtdersfcrift \\AAd Q+kPuf / / w 14- / oi^hiy ^ W v b r v n -» t 3 c W l fates szh- P u o d t m Q w J.fo jg 'ftq y w e C 3, 2 _ ^HlvA ^5/M rfw <,. /H/&OS^W {jy^o^yic^ \^rhtt^d f' *ic /d t/fry S M Q /Z t J. J U / fa j.c y k c tc h M ( 5 ^ ^ (^vy^ddt Qia/i</ko_/' u d _ / V / ~ koijq&liopjk/ b7~ L # l$ / Z ^ ^ / e c / o ^ 'OZ ///U ^ s fe /v / Z f indgaet 31-5 SEP. 20K Rebild Kommune Borgerservice

32 Hører til journalnummer: P & li? On i ;q -aol 5 Si!r 9\ C t * h i 32

Mikael Jensen. Hej Mikael. Jeg har sammen med Aage og Søren samlet fælles kommentar til høringsindspillene. Med venlig hilsen

Mikael Jensen. Hej Mikael. Jeg har sammen med Aage og Søren samlet fælles kommentar til høringsindspillene. Med venlig hilsen Mikael Jensen Fra: Birthe T. Christensen [btc@lemvig-landbo.dk] Sendt: 12. september 2014 06:49 Til: Mikael Jensen Cc: 's.olesen@hotmail.com'; 'Holst Pedersen'; 'Birgitte Holst Pedersen' Emne: Ansøgers

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag. Stege, den 18. september 2015 Information vedr. støj fra vindmøller Kære politiker, vidste du - at der ikke findes en grænse for den støj, naboen til en vindmølle må opleve eller måle i eller ved boligen?

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Bygningsfysik Lyd og bygninger

Bygningsfysik Lyd og bygninger Bygningsfysik Lyd og bygninger Ministeriet for Børn og Undervisning, marts 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Niels Erik Hvam, Hansenberg.

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Lidt om lyd - uden formler

Lidt om lyd - uden formler Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd

Der er lyd overalt. Hvad er lyd. Sanser og lyd Der er lyd overalt De er overalt lydene. Lige meget hvor du vender dit hoved hen ligegyldigt om det er dag eller nat, så vil du altid høre lyde. De kommer bølgende gennem luften og rammer dig overalt på

Læs mere

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder Rapport 29. juni 2005 Dok. nr. 221539 Anonymiseret udgave af dok. nr. 220319 Tlf. 79 23 33 33 Vores ref. JIJ/asl Erstatter dok. nr. 220319 Sag nr. T013060 Side 1 af 16 Dok.ansvarlig: QA: Slutrapport -

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

#split# Mulighed for at blive medejer af projektet gennem køberetsordning. Der udbydes mellem 9000-10.000 andele i projektet.

#split# Mulighed for at blive medejer af projektet gennem køberetsordning. Der udbydes mellem 9000-10.000 andele i projektet. #split# Referat Vedrørende : Borgermøde om vindmølleprojekt ved Skovengen Side: 1/5 Journalnr.: 01.02.03-P05-23800-11 Mødedato : 24. august 2015 Deltagere : Sted : Referent : Ca. 50 borgere Møllehuset,

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Jeg vil gerne gøre indsigelse mod kommunens planer om at udlægge området Fæsted Plantage til vindmøller. Dette gør jeg med begrundelse i følgende:

Jeg vil gerne gøre indsigelse mod kommunens planer om at udlægge området Fæsted Plantage til vindmøller. Dette gør jeg med begrundelse i følgende: (Tillæg til indsigelse område 20.T.06 Fæsted Plantage) Jeg vil gerne gøre indsigelse mod kommunens planer om at udlægge området Fæsted Plantage til vindmøller. Dette gør jeg med begrundelse i følgende:

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Redegøre for forskellen på tværbølger og længdebølger samt vide, hvilken type bølger, lyd er Redegøre for amplitude, frekvens og bølgelængde og hvilken betydning disse begreber

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE Beskrivelse af projektet Projektet består af 5 møller med en totalhøjde op til 125 m i Rindum Enge. Møllerne vil stå på en lige linje fra nord til

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 1 Til Herning Kommune Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 Som ejere af Vildbjergvej 7 fremsendes hermed vores indsigelse imod den påtænkte opførelse af en solcellepark jf.

Læs mere

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt Skovengen i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. Vindmøllepark Skovengen Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. I fordebatperioden har du mulighed for indsende synspunkter og

Læs mere

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER VED BREJNING

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER VED BREJNING ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER VED BREJNING Beskrivelse af projektet Projektet består af 4 møller med en totalhøjde op til 140 m ved Brejning. Møllerne vil stå på en lige linje nordvest mod

Læs mere

VINDPARK ØSTER BØRSTING INFORMATIONSMØDE OM VÆRDITABSORDNINGEN I VINDPARK ØSTER BØRSTING

VINDPARK ØSTER BØRSTING INFORMATIONSMØDE OM VÆRDITABSORDNINGEN I VINDPARK ØSTER BØRSTING VINDPARK ØSTER BØRSTING INFORMATIONSMØDE OM VÆRDITABSORDNINGEN I VINDPARK ØSTER BØRSTING Politisk behandling af vindmølleprojektet Vindpark Øster Børsting Viborg Kommune har den 5. juli 2012 offentliggjort

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde 1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED EGEBJERG

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED EGEBJERG ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED EGEBJERG Hjørring Kommune har den 8. maj 2013 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 39 samt lokalplan nr. 800.8111-L01 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

Deltag i debatten om nye vindmøller vest for Thorup

Deltag i debatten om nye vindmøller vest for Thorup Til borgere, interesseorganisationer og andre med interesse i det udlagte vindmølleområde Dato: 27. oktober 2014 Kultur, Plan og Fritid Torvegade 15 9670 Løgstør Sagsnr.: 820-2014-26025 Dokumentnr.: 820-2014-218744

Læs mere

Hørt om store vindmøller

Hørt om store vindmøller Hørt om store vindmøller Negativt 1. De larmer voldsomt (både vingerne og rotorerne). Det er korrekt, at for de møllertyper vi kender i Danmark i dag gælder det, at de store møller udsender mere støj end

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

KOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE

KOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE KOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE VINDMØLLEBEKYMRINGEN Naboer er bekymrede for deres livskvalitet.

Læs mere

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup.

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup. Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-14-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11-11 2015 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig

Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig Til Vordingborg Byråd Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig - Lavfrekvent støj er et tiltagende problem ved de nye vindmølletyper. Man ved endu ikke så meget om lavfrekvent

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted DEBATOPLÆG 6. februar 2013 til den 6. marts 2013 Visualisering af 4 nye vindmøller på 130 meter, set fra Hyttenvej Skagen Frederikshavn Sæby Debatoplæg Vindmøller ved Donsted rojekt: Baggrund Frederikshavn

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Vindmøllerejseholdet 1

Vindmøllerejseholdet 1 Vindmøllerejseholdet 1 Baggrund Vindmøllerejseholdet er et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Etableret i 2008, og indgår i Energiaftalen frem til 2015. MILJØMINISTERIET

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse af 30. juli 2008 (j.nr. 1011-3) er offentliggjort i anonymiseret form på nævnets hjemmeside: www.ekn.dk.

Energiklagenævnets afgørelse af 30. juli 2008 (j.nr. 1011-3) er offentliggjort i anonymiseret form på nævnets hjemmeside: www.ekn.dk. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Anmodning om genoptagelse af Energiklagenævnets afgørelse af 30. juli 2008 om afvisning af klage over Energistyrelsens afgørelse af 6. maj 2008 om tilladelse

Læs mere

Støjgener fra motorvejen

Støjgener fra motorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Støjgener fra motorvejen E20/E45 mellem afkørsel 62 til 64 Hvorfor er jeg her i dag? En dejlig sommerdag, hvor det skal gøre godt med lidt koldt

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

Kæmpevindmølle i Solbjerg

Kæmpevindmølle i Solbjerg Kæmpevindmølle i Solbjerg Dagsorden den 9.9.2010 (ca. tidsangivelser): 19:00 19:15 Velkomst og introduktion v. Gunner Thomassen 19:15 19:45 Regler omkring placering af vindmøller kommunalplanen v. Afdelingsarkitekt

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

VÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

VÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE VÆRDITABSORDNING ORIENTERINGSMATERIALE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP I FREDERIKSHAVN KOMMUNE INFORMATIONSMØDE OM VINDMØLLER VED HØJSTRUP Frederikshavn Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Hermed gør Lene og Bjarne Bliddal Krogstrupvej 11, 7400 Herning indsigelse mod opstilling af Gaia 10 KW mølle på Krogstrupvej 20, sags nr. 02.34.02-p19-586-15

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED VIDEBÆK MOSE

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED VIDEBÆK MOSE ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED VIDEBÆK MOSE Ringkøbing-Skjern Kommune har den 29. marts 2011 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 7A (hovedforslag) og nr. 7B (alternativ) samt lokalplan

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2 23. januar 2013 Anmodning om igangsættelse af VVM-behandling for et nyt vindmølleområde i Ringkjøbing-Skjern Kommune indsendt af lodsejer Jørgen Thesbjerg Halkærvej 1, 6980 Tim VVM-anmeldelse for vindmøller

Læs mere

Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark.

Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark. Lemvig kommune Aalborg d. 16-9-2013 Teknik og miljø Att: Anja Mauritsen teknik@lemvig.dk Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark. Indhold Opsummering...1 Baggrund...2

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune.

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. Program 19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. 19:05 Vindmølleplanlægning i Vejen Kommune v. fagkoordinator Thomas Boldsen, Vejen kommune. 19:25 Indlæg omkring

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Anmeldelse af opførelse af maskinhus

Anmeldelse af opførelse af maskinhus Anmeldelse af opførelse af maskinhus Trøjborggyden 10, 5450 Otterup Forfatter: Nordfyns Kommune Oprettet den 1. juni 2015 Dokument nr. 480-2015-214637 Sags nr. 480-2015-83836 Afgørelse vedr. opførelse

Læs mere

Foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget onsdag d. 4nov. 2015

Foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget onsdag d. 4nov. 2015 Foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget onsdag d. 4nov. 2015 Naboskabet til kæmpevindmøller har haft katastrofale følger for min virksomhed, medarbejderne, min kone og jeg. 14dage efter at kæmpevindmøllerne

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL Norddjurs Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 19 samt lokalplan nr. 047-707 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Besvarelser på de spørgsmål fra salen, som vi ikke nåede på borgermødet den 24. juni 2014

Besvarelser på de spørgsmål fra salen, som vi ikke nåede på borgermødet den 24. juni 2014 Besvarelser på de spørgsmål fra salen, som vi ikke nåede på borgermødet den 24. juni 2014 Spg. 1: Ove Knudsen Information er yderst mangelfuld når kun beboere indenfor 900 m får info. Samme info beskriver

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Følgende spørgsmål ønskes besvaret i spørgetiden på kommunalbestyrelsesmødet den 20. oktober 2015

Følgende spørgsmål ønskes besvaret i spørgetiden på kommunalbestyrelsesmødet den 20. oktober 2015 Følgende spørgsmål ønskes besvaret i spørgetiden på kommunalbestyrelsesmødet den 20. oktober 2015 Sorvad den 10. oktober 2015 Med venlig hilsen Spørgsmål 1 Er borgmester Jan Petersen (S), de øvrige medlemmer

Læs mere

Anmeldelse om opstart af VVM arbejde i henhold til VVM bekendtgørelsen

Anmeldelse om opstart af VVM arbejde i henhold til VVM bekendtgørelsen Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Att.: Louise Rom Weikert Tel +45 5195 8742 casper@jyskvindenergi.dk Anmeldelse om opstart af VVM arbejde i henhold til VVM bekendtgørelsen I henhold

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED URUP HEDE

ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED URUP HEDE ORIENTERINGSMATERIALE VINDMØLLER VED URUP HEDE Billund Kommune har den 19. december 2011 offentliggjort forslag til Lokalplan nr. 246 samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk OM LYD CVR-nr. 48233511 God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

Læs mere

Den menneskelige cochlea

Den menneskelige cochlea Den menneskelige cochlea Af Leise Borg Leise Borg er netop blevet cand.scient. Artiklen bygger på hendes speciale i biofysik Introduktion Hørelsen er en vigtig sans for mennesket, både for at sikre overlevelse,

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

Jernbaner og støj Juli 2008

Jernbaner og støj Juli 2008 Juli 2008 Indholdsfortegnelse Indhold Jernbaner støjer 4 Støjens udbredelse 4 Jernbanestøj og vejstøj 4 Støj fra anlæg af nye jernbaner 5 Fra lyd til støj 6 Lydstyrke og tonehøjde 6 Når lyd bliver til

Læs mere

Værditabsordningen. Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune. Dato - Dok.nr. 1

Værditabsordningen. Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune. Dato - Dok.nr. 1 Værditabsordningen Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune Dato - Dok.nr. 1 Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved klima-, energi- og bygningsministeriet Ejer

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Vurdering af miljømæssige effekter ved ændring af placering af vindmøllerne på Prøvestenen syd for volden i stedet for nord for volden.

Vurdering af miljømæssige effekter ved ændring af placering af vindmøllerne på Prøvestenen syd for volden i stedet for nord for volden. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Bilag 1 04-09-2012 Sagsnr. 2012-124709 Vurdering af miljømæssige effekter ved ændring af placering af vindmøllerne på Prøvestenen syd for

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Lavfrekvent lyd: frekvenser under 200 Hz Infralyd: frekvenser under 20 Hz. Typiske kilder til lavfrekvent

Læs mere

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Gipspladers lydisolerende egenskaber Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere