BYG DTU. Typehus svarende til BR energikrav Del 1: Optimering af konstruktioner/systemer. Jørgen Rose

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYG DTU. Typehus svarende til BR energikrav Del 1: Optimering af konstruktioner/systemer. Jørgen Rose"

Transkript

1 BYG DTU Jørgen Rose Typehus svarende til BR-005- energikrav Del 1: Optimering af konstruktioner/systemer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R ISSN ISBN

2 Typehus svarende til BR-005- Energikrav Del 1: Optimering af konstruktioner / systemer Jørgen Rose Department of Civil Engineering DTU-bygning Kgs. Lyngby 001

3 Error! Style not defined. FORORD Nærværende rapport beskriver i detaljer de varmetekniske beregninger og simuleringer, som ligger til grund for konstruktions- og systemvalg i forbindelse med udviklingen af et nyt typehus med reduceret energiforbrug til opvarmning. Typehuset har et forventet energiforbrug til opvarmning som ligger 33 % under det nugældende energirammekrav jf. Bygningsreglementet BR95 [1]. Denne rapport beskriver hvorledes der med udgangspunkt i et konkret typehus er gennemført en totaløkonomisk optimering af klimaskærmens isoleringsgrad samt varme- og ventilationsanlæg i et parcelhus for forskellige energirammekrav. Med udgangspunkt i den nuværende energiramme på 80 MJ/m er der udviklet og optimeret samlede løsninger, der holder sig inden for energirammer på hhv. 67 % og 50 % af ovennævnte. Parcelhusets oprindelige form og indvendige areal er bibeholdt, og der er generelt kun foretaget ændringer i dele af huset der har indflydelse på dettes energiforbrug til opvarmning. Nærværende rapport svarer til første fase af projektet. I. fase af projektet vil der blive gennemført målinger af typehusets energiforbrug og indeklima. Målingerne gennemføres først for en periode hvor huset er ubeboet, og siden i en periode hvor huset er beboet. I 3. og afsluttende fase af projektet vil der blive gennemført sammenligninger af de resultater som er opnået i nærværende rapport med de resultater som opnås i forbindelse med målingerne under projektets. fase. Projektet Optimering af klimaskærm samt varme- og ventilationsanlæg i et typehus mht. energiforbrug, indeklima og økonomi gennemføres som et samarbejde mellem BYG DTU og typehusfirmaet Bülow & Nielsen A/S. Fra BYG DTU deltager Professor Svend Svendsen og forskningsadjunkt Jørgen Rose. Fra Bülow & Nielsen A/S deltager Civilingeniør Michael Hansen og Tegnestuechef Henrik Dan Petersen. Projektet finansieres dels af typehusfirmaet Bülow & Nielsen A/S og dels af Energistyrelsens EFP-program (ENS J. nr. 113/99-000). Side 1

4

5 Error! Style not defined. SUMMARY This report concludes the first phase of the project Optimisation of the building envelope as well as heating and ventilation system in a one family house with respect to energy consumption, indoor climate and economy. The project is carried out at BYG DTU in co-operation with Bülow & Nielsen. The report heads of with a short description of the background and purpose of the project. In order to perform an optimisation of an insulation thickness in a building envelope component, it is necessary to first calculate the heat transfer coefficients for the component. In chapter of this report these calculations are described in detail for all components. Calculations were performed for building envelope components as they were before and after the optimisation. In chapter.1 and. the building envelope components are described, and together with the detailed drawings given in the appendix, this presents a good overview of the constructions in their optimised state. The calculations described in chapter.3 and.4 are performed using PC-programs HEAT [] and HEAT3 [3] for - and 3-dimensional heat flow, i.e. line and point heat loss coefficients, and the rules given in DS418 [4] for 1-dimensional heat flow, i.e. U-values. In chapter.5 the results of the calculations are summarised and the expected dimensioning heat loss is calculated. Results for the house as it was before the optimisation are also given for comparison. In chapter.6 the optimal insulation thicknesses are calculated for each building envelope component (external wall, slab floor and roof), and with this background the chosen insulation thicknesses are discussed. In order to be able to evaluate whether or not the optimised house will fulfil the purpose of the project, i.e. reducing the energy consumption by 33 % and 50 % compared to the present frame for energy consumption, a series of simulations are performed. The simulations are performed using the PC-program tsbi3 [5]. The simulations are described in chapter 3 of this report. In addition to the calculation of the building as defined by the optimisation, a number of parameters were analysed in order to evaluate the importance of different aspects of the building envelope. The window types, heat recovery unit efficiency, infiltration and floor heating system temperature are some of the parameters that are evaluated. Furthermore, a series of simulations are performed where different aspects of the building are changed in order to reduce the heat consumption to 50 % compared to the present frame for energy consumption. Chapter 3 is concluded by a discussion of the results. It is discussed whether or not the chosen solutions are sensible and how further reductions of the heat consumption can be achieved. In chapter 4 of this report the conclusions that can be drawn from the calculations and simulations from chapters and 3 are given. Side 3

6

7 Error! Style not defined. RESUMÉ Nærværende rapport afslutter første fase af projektet med titlen Optimering af klimaskærm samt varme- og ventilationsanlæg i et typehus mht. energiforbrug, indeklima og økonomi., gennemført ved BYG DTU i samarbejde med typehusfirmaet Bülow & Nielsen. Rapporten indledes med en kortfattet gennemgang af projektets baggrund og formål. For at kunne foretage en optimering af isoleringstykkelserne i typehusets konstruktioner er det nødvendigt at gennemføre detaljerede beregninger af konstruktionernes varmetabskoefficienter. I rapportens kapitel gennemgås disse beregninger i detaljer, både for konstruktionerne som de var opbygget før optimeringen og som de var opbygget efter optimeringen. I afsnit.1 og. gives en beskrivelse af hhv. konstruktioner og samlingsdetaljer, som sammen med det detaljerede tegningsmateriale givet i bilagssektionen bagest i rapporten giver et overblik over konstruktioner og samlingsdetaljer som de så ud efter optimeringen. Beregningerne, som er beskrevet i detaljer i afsnit.3 og.4, foretages dels vha. de detaljerede beregningsprogrammer HEAT [] og HEAT3 [3] til beregning af kuldebroeffekter, dvs. linieog punkttabskoefficienter, mens U-værdier for konstruktioner med homogene lag er beregnet ud fra reglerne angivet i DS418 [4]. I afsnit.5 sammenfattes resultaterne af beregningerne og der opstilles en beregning af typehusets forventede dimensionerende varmetab. Tillige er angivet tilsvarende resultater for det oprindelige typehus, svarende til udformningen før optimeringen af konstruktionerne. I afsnit.6 beregnes de optimale isoleringstykkelser for hver enkelt konstruktion (ydervæg, terrændæk og loftskonstruktion), og på denne baggrund diskuteres de valgte isoleringstykkelser. For at kunne vurdere hvorvidt typehuset efter optimeringen har opnået et opvarmningsbehov som tilsvarer projektets formål, dvs. en reduktion på hhv. 33 % og 50 % i forhold til nu gældende energiramme, gennemføres en række simuleringer af typehusets energibalance og indeklima. Simuleringerne foretages i denne forbindelse ved hjælp af simuleringsprogrammet tsbi3 [5]. Simuleringerne er beskrevet i rapportens kapitel 3. Ud over den aktuelt valgte udformning af typehusets konstruktioner og systemer gennemføres ligeledes en række parameteranalyser til belysning af forskellige områders betydning for opvarmningsbehovet. Der foretages i denne forbindelse bl.a. analyser af betydningen af at anvende forskellige vinduestyper, mindre effektiv varmegenvindingsenhed, infiltrationens størrelse og gulvvarmeslangernes temperatur. Herudover gennemføres en række simuleringer hvor forskellige områder (konstruktioner, vinduestyper o.l.) ændres således at der netop opnås et opvarmningsbehov som svarer til 50 % af den nu gældende energiramme. Sidst i kapitel 3 diskuteres, på baggrund af resultaterne, hvorvidt de valgte løsninger er fornuftige og det fastlægges samtidig hvorledes der kan foretages justeringer som medfører yderligere energibesparelser. I rapportens kapitel 4 gennemgås kortfattet de konklusioner der kan drages på baggrund af de beregninger og simuleringer der er beskrevet i rapportens kapitel og 3. Side 5

8

9 Error! Style not defined. INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...1 SUMMARY...3 RESUMÉ...5 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND OG FORMÅL BAGGRUND FORMÅL...9. BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONER BESKRIVELSE AF SAMLINGSDETALJER BEREGNING AF KONSTRUKTIONER, U-VÆRDIER BEREGNING AF SAMLINGSDETALJER, ψ-værdier SAMMENFATNING AF RESULTATER DISKUSSION AF DE VALGTE KONSTRUKTIONER BEREGNING AF ENERGIFORBRUG BESKRIVELSE AF MODEL SIMULERING RESULTATER SAMMENFATNING OG DISKUSSION AF RESULTATER KONKLUSION DIMENSIONERENDE VARMETAB OG KULDEBROER OPTIMALE ISOLERINGSTYKKELSER OPVARMNINGSBEHOV : 67 % AF NUVÆRENDE ENERGIRAMME OPVARMNINGSBEHOV : 50 % AF NUVÆRENDE ENERGIRAMME...49 REFERENCER...51 BILAG...5 Side 7

10

11 PROJEKTETS BAGGRUND OG FORMÅL 1. PROJEKTETS BAGGRUND OG FORMÅL 1.1. Baggrund For bygninger som har et lavere opvarmningsbehov end svarende til energirammen specificeret i Bygningsreglementet (BR 95) vil transmissionstabets andel i varmebalancen ikke være ligeså udtalt dominerende i varmebalancen som for bygninger med et højere opvarmningsbehov. Ventilationstabet, det interne varmetilskud og solindfaldet får således i fremtidens byggeri en relativt større betydning for bygningens varmebalance, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at basere de energimæssige krav, som specificeres i et kommende bygningsreglement, på det resulterende opvarmningsbehov alene. Et kommende bygningsreglement bør basere sig på energirammekrav alene, idet man ikke ved at stille krav til konstruktioners U-værdier kan sikre sig at en bygning opnår en forsvarlig totaløkonomisk løsning. De enkelte bygningskonstruktioners isoleringsgrad må fastsættes på baggrund af totaløkonomiske vurderinger, hvor der tages højde for alle faktorer som påvirker den samlede bygnings varmebalance, og vurderingerne må foretages over en periode som svarer til bygningens forventede levetid. Herved vil der skabes de bedste muligheder for store frihedsgrader i design af fremtidens bygninger. På baggrund af ovenstående vil der være et stort behov for at præsentere byggebranchen for nogle gode eksempler på hvordan en totaloptimering kan udføres i praksis og ligeledes hvilke resultater og muligheder en sådan typisk vil kunne føre med sig. Samtidig vil der være et behov for at der fastlægges et fornuftigt niveau for fremtidens energirammekrav, som sikrer at der bliver tale om økonomisk realistiske forhold for byggeriet. 1.. Formål Projektets formål er at gennemføre en optimering af klimaskærmskonstruktioner samt varme- og ventilationsanlægget i et parcelhus med udgangspunkt i forskellige scenarier svarende til et skærpet energirammekrav. Udgangspunktet er det nuværende energirammekrav på 80 MJ/m. I forhold til energirammekravet udvikles og optimeres konstruktions- og systemudforminger, således at parcelhuset holder sig inden for energirammer på henholdsvis 67 % og 50 % af ovennævnte. I denne forbindelse forudsættes det at husets form og indvendige areal bibeholdes svarende til situationen før optimeringerne. Af hensyn til sammenligneligheden mellem den oprindelige udformning og den optimerede udformning af parcelhuset, vil der på samme måde kun blive foretaget ændringer i dele af huset der har indflydelse på husets energiforbrug. Projektet vil med udgangspunkt i bearbejdelsen af et konkret typehus som eksempel tjene flere forskellige formål: Først og fremmest behandler projektet problemerne forbundet med en totaløkonomisk optimering af en bygning og giver dermed en vurdering af en lang række energibesparende tiltag ud fra disses pris/ydelse-forhold. Ydermere giver projektet oplysninger om merprisen ved at reducere energiforbruget til forskellige niveauer af nugældende energiramme og dermed er projektet med til at fremskaffe et grundlag for en rationel beslutning om et fremtidigt energimæssigt krav til bygninger. Sidst men ikke mindst dokumenterer projektet at der uden væsentlige ændringer i udseende og økonomi kan opnås en besparelse på opvarmningsbehovet på mere end 33 % i et parcelhus fra typehusfirmaet Bülow & Nielsen. Nærværende rapport er den første i en række af i alt fire rapporter der udarbejdes i forbindelse med projektet. De første tre rapporter er tekniske rapporter der dokumenterer de forskellige beregningstekniske analyser og målinger, mens den sidste rapport sammenfatter projektets Side 9

12 PROJEKTETS BAGGRUND OG FORMÅL resultater på kortfattet og lettere tilgængelig form. I denne første tekniske rapport beskrives de detaljerede beregninger og simuleringer på baggrund af hvilke der fastlægges konstruktioner og systemer som anvendes i det nye typehus for at opnå den forventede besparelse. I den anden tekniske rapport beskrives de detaljerede målinger af typehusets energiforbrug mv. Målingerne har til formål at dokumentere de beregnede resultater fra denne første tekniske rapport. I den tredje tekniske rapport sammenlignes resultaterne af beregninger henholdsvis målinger og det diskuteres hvorvidt man gennem projektet har opnået de forventede resultater. Den fjerde og sidste rapport beskriver de vigtigste aspekter af projektet samt projektets resultater. Side 10

13 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER. BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER I dette kapitel gennemgås baggrunden for og resultaterne af de detaljerede beregninger af konstruktioner og samlingsdetaljers varmetabskoefficienter. Først gives en kortfattet beskrivelse af de enkelte konstruktioner og samlingsdetaljer. Herefter foretages beregninger af varmetabskoefficienter for hhv. konstruktioner og samlingsdetaljer, og der opstilles en samlet oversigt over resultaterne. Til sidst i kapitlet diskuteres baggrunden for valg af isoleringstykkelser, og der foretages beregninger af de optimale isoleringstykkelser. Mht. varmetabskoefficienter foretages der beregninger af alle konstruktioner som indgår i byggeriet samt de vigtigste samlingsdetaljer, dvs. de detaljer som indeholder de største kuldebrobidrag til det samlede transmissionstab for byggeriet. I denne rapport er beregninger gennemført på baggrund af indvendige mål. Dette svarer ikke til metoden angivet i Tillæg 4 til DS418, hvor visse konstruktioner regnes ved udvendige mål for at tage højde for kuldebroer som ikke direkte dækkes af beregningerne. I nærværende rapport medtages samtlige betydende kuldebroer direkte i beregningerne, og det er således ikke nødvendigt at justere arealerne for at tage højde for disse..1. Beskrivelse af konstruktioner Konstruktionerne fremgår at tegningerne i bilagssektionen, og beskrives kort i det efterfølgende Terrændæk Konstruktion regnet nedefra: 00 mm singels (λ = 0,800 W/mK), 100 mm beton rådæk (λ = 1,600 W/mK ), 5 mm ekspanderet polystyren (λ = 0,039 W/mK), 100 mm betondæk (λ = 1,600 W/mK), dampspærrende membran, gulvbelægning. Det øverste betonlag indeholder gulvvarmeslanger som antages beliggende midt i betonlaget. Efterfølgende har det vist sig at gulvvarmeslangerne er beliggende i den underste tredjedel af betonlaget. Terrændækket er vist i bilag 1, figur Ydervæg Størstedelen af ydervæggen består af 400 mm hulmur af tegl og letbeton, se bilag 1 figur 9. Formuren består af 110 mm massive teglsten (λ = 0,780 W/mK) og bagmuren af 100 mm letbeton (λ = 0,00 W/mK), forbundet med 6 trådbindere pr. m af 3 mm rustfast stål (λ = 17 W/mK). Hulmuren er isoleret med 190 mm isolering klasse 39. Ved vinduer og døres lodrette sider er falselementer med 70 mm kuldebroisolering, se bilag 1 figur 5 og 7. Over de smallere vinduer og døre er anbragt en mm armeret letbetonbjælke, se bilag 1 figur 6. Over døren i køkken/alrum og vinduerne i glasfacaden er anbragt en mm betonbjælke. En stærkt varmeledende forbindelse mellem formur og bagmur i fundamentets øverste del undgås ved at føre isoleringstykkelsen fra ydervæggen ned til undersiden af terrændækkets isolering. Fundamenterne holdes adskilt fra dækket med en 10 mm polystyrenfuge, se bilag 1 figur Tagkonstruktion Konstruktion, regnet nedefra: 16 mm loftsbrædder (λ = 0,10 W/mK) på 19 mm spredt forskalling pr. 600 mm (R = 0,130 m K/W), 50 mm mineraluld klasse 39 (λ = 0,039 W/mK) med mm lægter (λ = 0,10 W/mK) pr. 600 mm, dampspærrende membran, 100 mm Side 11

14 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER mineraluld klasse 39 (λ = 0,039 W/mK) indeholdende 50 mm bred spærfod pr. 1,00 m (λ = 0,10 W/mK), 00 mm ubrudt mineraluld klasse 39 (λ = 0,039 W/mK), ventileret tagrum og tagplader på lægter (R = 0,00 m K/W) Vinduer (VELFAC 00) De angivne U- og Ψ-værdier er fastlagt på baggrund af detaljerede beregninger foretaget vha. edb-programmet THERM [6]. Beregningerne er dokumenteret i rapporten Analyse af beregnede og målte energimærkningsdata [7]. Vindue 1 (0,61 1,1 m ) og vindue (0,97 1,1 m ): Vindue med trækarm og alu-ramme. Ruden er af typen super-lavenergi, bestående af 4 mm glas, 15 mm 90/10 Argon/luft gas og 4 mm glas. Tykkelsen af ramme/karmprofilet er 54 mm. Glasdelen har en U-værdi på 1,10 W/m K, ramme/karmarealet har en U-værdi på,78 W/m K og samlingen af ruden og rammen har en ψ-værdi på 0,051 W/mK. Vindue 3 (1,81 1,01 m ): Vindue med trækarm og alu-ramme. Ruden er af typen super-lavenergi, bestående af 4 mm glas, 15 mm 90/10 Argon/luft gas og 4 mm glas. Tykkelsen af ramme/karmprofilet er 54 mm. Tykkelsen af lodposten er 116 mm. Glasdelen har en U-værdi på 1,10 W/m K, ramme- /karmarealet har en U-værdi på,78 W/m K og samlingen af ruden og rammen har en ψ-værdi på 0,051 W/mK Døre (VELFAC 00) Dør 1 (1,81,0 m ): Dør med trækarm og alu-ramme med 1 rude. Ruderne er af typen super-lavenergi, bestående af 4 mm glas, 15 mm 90/10 Argon/luft gas og 4 mm glas. Tykkelsen af ramme/karmprofilet er 54 mm. Lodposten er 116 mm. Glasdelen har en U-værdi på 1,10 W/m K, ramme/karmarealet har en U-værdi på,78 W/m K og samlingen af ruden og rammen har en ψ-værdi på 0,051 W/mK. Dør (0,97,0 m ): Dør med trækarm og alu-ramme med 3 ruder. Ruderne er af typen super-lavenergi, bestående af 4 mm glas, 15 mm 90/10 Argon/luft gas og 4 mm glas. Tykkelsen af ramme/karmprofilet er 54 mm. Tværposterne er 116 mm. Glasdelen har en U-værdi på 1,0 W/m K, ramme/karmarealet har en U-værdi på,78 W/m K og samlingen af ruden og rammen har en ψ-værdi på 0,051 W/mK Glasfacade (VELFAC 00) Glasfacaden består af 7 vinduer med trækarm og alu-ramme. Ruderne er af typen superlavenergi, bestående af 4 mm glas, 15 mm 90/10 Argon/luft gas og 4 mm glas. Tykkelsen af ramme/karmprofilet er 54 mm. Lodposterne er 116 mm. Glasdelen har en U-værdi på 1,10 W/m K, ramme/karmarealet har en U-værdi på,78 W/m K og samlingen af ruden og rammen har en ψ-værdi på 0,051 W/mK... Beskrivelse af samlingsdetaljer Alle de vigtigste samlingsdetaljer, dvs. samlingen mellem terrændæk og ydervæg (fundament), samlingen mellem vindue og ydervæg (lodret og vandret vinduesfals samt armeret bjælke) og samlingen mellem tagkonstruktion og ydervæg, fremgår af tegningerne i bilagssektionen. Side 1

15 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER.3. Beregning af konstruktioner, U-værdier Beregningerne foretages på baggrund af DS418 Beregning af bygningers varmetab inklusiv Tillæg 4 Tillæg om kuldebroer, fundamenter, terrændæk, kældergulve og vægge samt samlinger omkring vinduer og døre [8] samt Tillæg 1 Tillæg om vinduer og yderdøre [9]. Der foretages dog beregninger vha. de detaljerede beregningsprogrammer HEAT og HEAT3 i forbindelse med tagkonstruktionen samt ved fastlæggelse af effekten af murbinderne i ydervæggen, idet disse områder reelt set indeholder både - og 3-dimensionale varmestrømme Terrændæk U-værdien for terrændækkonstruktionerne i bygningen vil være den samme uanset om der er tale om den ene eller anden form for gulvbelægning idet U-værdien, jf. Tillæg 4 til DS418, udelukkende regnes til varmegiveren, svarende til gulvvarmeslangerne i det øverste betonlag. Terrændæk s λ R [m] [W/mK] [m K/W] Betonlag 0,010 1,600 0,01 Isolering, klasse 39 0,5 0,039 5,77 Betonlag 0,100 1,600 0,06 Singels 0,00 0,800 0,5 Isolans for jord - - 1,50 ΣR = 7,59 m K/W U = 0,13 W/m K U-værdi for terrændæk: 0,13 W/m K.3.. Ydervæg U-værdien for ydervæggen fastlægges ved at der først bestemmes U-værdier for de rene 1- dimensionale snit, svarende til isoleret hulmur, snit i lodret fals, snit i vandret fals under vindue og snit i armeret bjælke over vindue. I tilfældet med isoleret hulmur gives et tillæg for murbindere, som fastlægges på baggrund af detaljerede beregninger med HEAT3. Beregningerne af U-værdier uden betydningen af murbindere foretages som følger: Isoleret hulmur s λ R [m] [W/mK] [m K/W] Overgangsisolans - - 0,17 Formur af tegl 0,108 0,780 0,14 Isolering, klasse 39 0,190 0,039 4,87 Bagmur af porebeton 0,100 0,00 0,50 ΣR = 5,68 m K/W U = 0,18 W/m K Der gennemføres beregninger af murbindernes betydning for varmetabet, svarende til at punkttabskoefficienten for én murbinder fastlægges. Modellen opbygges således at der indgår én murbinder, og referencesituationen svarer således til at denne fjernes. Ud fra beregningerne fastlægges tillægget til ovenfor beregnede U-værdi som: Tillæg for murbindere: 0,003 W/m K Side 13

16 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER U-værdien for hulmuren påvirkes således ikke nævneværdigt af murbinderne, og derfor haves: U-værdi for hulmur: 0,18 W/m K Falselementer, med s λ R 70 mm kuldebroisolering [m] [W/mK] [m K/W] Overgangsisolans - - 0,17 Formur af tegl 0,108 0,780 0,14 Isolering, klasse 39 0,070 0,039 1,80 Bagmur af porebeton 0,0 0,00 1,10 ΣR = 3,1 m K/W U = 0,31 W/m K U-værdi for lodret og vandret fals: 0,31 W/m K Armeret bjælke, med s λ R 70 mm kuldebroisolering [m] [W/mK] [m K/W] Overgangsisolans - - 0,17 Formur af tegl 0,108 0,780 0,14 Isolering, klasse 39 0,070 0,039 1,80 Bagmur af porebeton 0,0 0,60 0,85 ΣR =,96 m K/W U = 0,34 W/m K U-værdi for armeret bjælke: 0,34 W/m K Betonbjælke s λ R [m] [W/mK] [m K/W] Overgangsisolans - - 0,17 Formur af tegl 0,108 0,780 0,14 Isolering, klasse 39 0,190 0,039 4,87 Bjælke i beton 0,100 1,600 0,06 ΣR = 5,4 m K/W U = 0,19 W/m K U-værdi for betonbjælke: 0,19 W/m K.3.3. Tagkonstruktion Tagkonstruktionen beregnes, som tidligere omtalt, vha. detaljerede beregningsprogrammer. I denne forbindelse antages følgende forudsætninger gældende: Det ventilerede tagrum inklusiv tagdækning har en isolans på 0,0 m K/W, jf. DS418. De 19 mm forskalling tildeles en ækvivalent varmeledningsevne på 0,16 W/mK, jf. DS418. Der ses i beregningerne bort fra spærfagenes tænger. Der ses i beregningerne bort fra delvise gennembrydninger ved indervægge. Der opbygges en 3-dimensional model af et typisk udsnit af loftskonstruktionen, svarende til at der medtages 0,6 m af loftskonstruktionen på tværs af huset (svarende til centerafstanden for spredt forskalling) og 1,0 m loftskonstruktionen på langs af huset (svarende til centerafstanden for spærene). Tagdækningen inklusive det ventilerede loftsrum modelleres i form af en forhøjet overgangsisolans. Side 14

17 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER Beregningen gennemføres og U-værdien fastlægges for tagkonstruktionen. U-værdi for tagkonstruktion: 0,11 W/m K.3.4. Vinduer Følgende beregnede værdier anvendes generelt til bestemmelse af U-værdierne. U g U r Ψ g = 1,10 W/m K =,78 W/m K = 0,051 W/mK Vindue (0,588 x 1,188 m ): 0,518m U = U = 1,76 W/m Vindue (0,948 x 1,188 m ): 0,907m U = 1,100W/m K + 3,1m 0,051W/mK + 0,180m K U = 1,60 W/m K ( 0, ,180) m 1,100W/m K + 3,84m 0,051W/mK + 0,19m ( 0, ,19) m,780w/m,780w/m K K Vindue (1,788 x 0,988 m ): 1,376m U = U = 1,66 W/m 1,100W/m K + 6,648m 0,051W/mK K ( 1, ,390) m + 0,390m,780W/m K.3.5. Døre I de to dørtyper som anvendes i typehuset er der anvendt forskellige typer glas. Dør (1,788 x,118 m ): U g = 1,10 W/m K U r =,78 W/m K = 0,051 W/mK Ψ g 3,144m U = U = 1,54 W/m Dør (0,948 x,118 m ): U g = 1,0 W/m K U r =,78 W/m K = 0,051 W/mK Ψ g 1,494m U = 1,100W/m K + 11,17m 0,051W/mK + 0,643m K ( 3, ,643) m 1,00W/m K + 8,60m 0,051W/mK + 0,514m ( 1, ,514) m,780w/m,780w/m K K Side 15

18 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER U = 1,8 W/m.3.6. Glasfacade Følgende oplysninger anvendes i beregningen. K U g U r Ψ g = 1,100 W/m K =,780 W/m K = 0,051 W/mK Glasfacade (6,10 x,0 m ): For glasfacaden bestemmes en gennemsnitlig U-værdi. 10,637m U = U = 1,55 W/m 1,100W/m K + 38,74m 0,051W/mK +,74m K ( 10,637 +,74) m,780w/m K.4. Beregning af samlingsdetaljer, y-værdier Beregninger af samlingsdetaljer foretages vha. detaljerede beregningsprogrammer HEAT og HEAT3. I hvert af de efterfølgende afsnit er der givet en kortfattet gennemgang af hvorledes beregningerne er gennemført (forudsætninger, særlige randbetingelser osv.) Terrændæk/ydervæg (kuldebro ved fundament) Der opbygges en model af et snit i konstruktionen. Modellen opbygges efter retningslinierne givet i Tillæg 4 til DS418, appendiks C. I tabel 1 er angivet mellemresultaterne for beregningen. Tabel 1: Resultater. Linietabskoefficient for fundament. Måned T ude T ref F -D, tot F 1-D, væg F 1-D, terr. y fund T - [ C] [ C] [W/m] [W/m] [W/m] [W/m] Januar 0,7 1,08 1,44 4,88 6,01 1,55 Februar -0,40 11,59 13,0 5,16 6,01 1,84 Marts 0,7 11,16 1,75 4,88 6,01 1,86 April 3,80 10,85 11,76 4,10 6,01 1,65 Maj 8,00 10,75 10,30 3,04 6,01 1,5 Juni 1,0 10,89 8,76 1,97 6,01 0,78 Juli 15,8 11,3 7,56 1,19 6,01 0,36 August 16,40 11,69 7,0 0,91 6,01 0,09 September 15,8 1,13 7,7 1,19 6,01 0,06 Oktober 1,0 1,44 8,6 1,97 6,01 0,7 November 8,00 1,55 9,71 3,04 6,01 0,66 December 3,80 1,41 11,4 4,10 6,01 1,13 Middel for opv. per. 5,79 11,77 10,75 3,60 6,01 1,14 T ude svarer til lufttemperaturen ude. Side 16

19 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER T ref svarer til temperaturen i referencepunktet. Referencepunktet er beliggende umiddelbart under det kapillarbrydende lag, 4 m inde under bygningen (dvs. 4 m fra den indvendige side af ydervæggen). T ref aflæses direkte af den detaljerede -dimensionale beregning. Φ -D, tot svarer til det samlede varmetab gennem samlingsdetaljen (dvs. 1,5 m ydervæg og 4,0 m terrændæk) i W/m. Φ -D, tot aflæses direkte af den detaljerede -dimensionale beregning. Φ 1-D, væg svarer til det rene 1-dimensionale varmetab gennem ydervæggen (1,515 m). Varmetabet bestemmes ved at fastlægge ydervæggens U-værdi (0,175 W/m K idet der ikke medtages murbindere i modellen), og gange denne med arealet af væggen (1,515 m) og temperaturforskellen mellem indeluft og udeluft for hver enkelt måned. Φ 1-D, terr svarer til det rene 1-dimensionale varmetab gennem terrændækket (4,0 m). Varmetabet bestemmes ved at fastlægge terrændækkets U-værdi uden at medtage jordisolansen (0,183 W/m K), og gange denne værdi med arealet af terrændækket (4,0 m) og den gennemsnitlige temperaturforskel mellem indeluft og referencepunktet. I denne forbindelse tages temperaturen i referencepunktet som middelværdien for opvarmningsperioden, og derfor vil dette varmetab være konstant over året. ψ fund T fastlægges som forskellen på -dimensionalt og 1-dimensionalt varmetab. Fundamentsløsningens linietabskoefficient kan herefter bestemmes ved at fastlægge middelværdien for ψ fund T for opvarmningsperioden (september maj) og dividere denne størrelse med den gennemsnitlige temperaturdifferens mellem indeluft og udeluft for opvarmningsperioden (0 5,79 = 14,1 C). Linietabskoefficient, ψ fund : W/mK.4.. Vindue/ydervæg (kuldebro ved lodret fals) Der opbygges en model af et vandret snit i samlingen mellem vindue og ydervæg. I forbindelse med isætning af vinduerne viste der sig problemer i forbindelse med fugningen omkring disse, og det var derfor nødvendigt at anvende tilsætninger. Ved lodrette false samt armeret bjælke blev der anvendt 0 mm tilsætninger, og dette er der taget højde for i forbindelse med beregningerne. Følgende antagelser anvendes i beregningerne: Der anvendes en ækvivalent varmeledningsevne for glasdelen af vinduet på 0,088 W/mK, svarende til at glasdelen har en U-værdi på 1,10 W/m K. I modellen medtages 00 mm af glasset og 500 mm af ydervæggen. Først gennemføres en beregning af den fulde detalje og herud fra fastlægges varmestrømmen. Dernæst foretages en beregning af en tilsvarende model, hvor der indlægges adiabatiske snit på hver side af falselementet (tilsætningen). Herved bortskæres kuldebroeffekterne som opstår pga. geometrien i samlingen, og da der allerede er taget højde for den konstruktive kuldebro i samlingen er alle effekter dækket ind. Ved at tage differensen mellem resultaterne af de to beregninger fremkommer linietabet for samlingen. Varmestrøm fuld detalje: Varmestrøm u. kuldebroer: 8,99 W/m 8,43 W/m Differensen mellem resultaterne divideret med temperaturforskellen (0 C) svarer til linietabskoefficienten for samlingen mellem ydervæg og vindue, dvs. for lodret fals ved siden af vindue: Side 17

20 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER Linietabskoefficient, ψ fals l. : W/mK.4.3. Vindue/ydervæg (kuldebro ved vandret fals) Der opbygges en model af et lodret snit i samlingen mellem vindue og ydervæg (nederste del af vinduet). I øvrigt forudsættes samme antagelser som for beregningen i foregående afsnit, og beregningerne gennemføres analogt med denne. Varmestrøm fuld detalje: Varmestrøm u. kuldebroer: 8,8 W/m 7,73 W/m Differensen mellem resultaterne divideret med temperaturforskellen (0 C) svarer til linietabskoefficienten for samlingen mellem ydervæg og vindue, dvs. for vandret fals under vindue: Linietabskoefficient, ψ fals v. : W/mK.4.4. Vindue/ydervæg (kuldebro ved armeret bjælke) Der opbygges en model af et lodret snit i samlingen mellem vindue og ydervæg (øverste del af vinduet). I øvrigt forudsættes samme antagelser som for beregningen i foregående afsnit, og beregningerne gennemføres analogt med denne. Varmestrøm fuld detalje: Varmestrøm u. kuldebroer: 9,57 W/m 8,99 W/m Differensen mellem resultaterne divideret med temperaturforskellen (0 C) svarer til linietabskoefficienten for samlingen mellem ydervæg og vindue, dvs. for armeret bjælke over vindue: Linietabskoefficient, ψ arm. bj. : W/mK.4.5. Vindue/ydervæg (kuldebro ved betonbjælke) Over det store vindue samt døren i køkken/alrum anvendes der en betonbjælke i stedet for en armeret letbetonbjælke. Betonbjælken er 100 mm bred og 190 mm høj. Beregningen gennemføres analogt med beregningen af linietabet som forekommer ved den armerede bjælke. Varmestrøm fuld detalje: Varmestrøm u. kuldebroer: 9, W/m 8,68 W/m Differensen mellem resultaterne divideret med temperaturforskellen (0 C) svarer til linietabskoefficienten for samlingen mellem ydervæg og vindue, dvs. betonbjælke over vindue: Linietabskoefficient, ψ betonbj. : W/mK.4.6. Tagkonstruktion/ydervæg Der opbygges en 3-dimensional model af et typisk udsnit af samlingen mellem ydervæg og tagkonstruktion. Det typiske udsnit svarer til at der i modellen medtages netop ét spær, dvs. 1 m af tagkonstruktionen. Af ydervæggen modelleres 0,5 m under loftets underside og af tagkonstruktionen modelleres (vandret) 1,5 m fra indersiden af ydervæggen. Følgende antagelser anvendes i beregningerne: Det ventilerede tagrum + tagdækning har en isolans på 0,0 m K/W, jf. DS418, tabel 6.8. Side 18

21 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER De 19 mm forskalling nederst i konstruktionen tildeles en ækvivalent varmeledningsevne på 0,16 W/mK, jf. DS418 tabel 6.4 (interpolation). Der anvendes en ækvivalent varmeledningsevne for luftspalten i ydervæggen på 0,00 W/mK, svarende til en isolans på 0,05 m K/W (jf. DS418 tekst s. 5). Først gennemføres en beregning af den fulde detalje og varmestrømmen fastlægges. Dernæst foretages en beregning af en tilsvarende model, hvor der indlægges to adiabatiske planer således at hele hjørnet i samlingen bortskæres fra beregningen. Herved bortskæres kuldebroeffekterne som opstår pga. geometrien i samlingen samt kuldebroeffekterne som opstår som følge af spæret. Ved at tage differensen mellem resultaterne af de to beregninger fremkommer linietabet for samlingen. Varmestrøm fuld detalje: Varmestrøm u. kuldebroer: 4,946 W/m 4,05 W/m Differensen mellem resultaterne divideret med temperaturforskellen (0 C) svarer til linietabskoefficienten for samlingen mellem ydervæg og tagkonstruktion: Linietabskoefficient, ψ rem : W/mK.4.7. Ydervæg/ydervæg (Kuldebro ved hushjørne) Der opbygges en -dimensional model af et typisk udsnit af samlingen ved ydervægshjørnet. Af ydervæggen modelleres 0,5 m op til hjørnet (indvendige mål). Følgende antagelser anvendes i beregningerne: Først gennemføres en beregning af den fulde detalje og varmestrømmen fastlægges. Dernæst foretages en beregning af en tilsvarende model, hvor der indlægges to adiabatiske planer således at hele hjørnet i samlingen bortskæres fra beregningen. Herved bortskæres kuldebroeffekterne som opstår pga. geometrien i samlingen. Ved at tage differensen mellem resultaterne af de to beregninger fremkommer linietabet for samlingen. Varmestrøm fuld detalje: Varmestrøm u. kuldebroer: 4,37 W/m 3,51 W/m Differensen mellem resultaterne divideret med temperaturforskellen (0 C) svarer til linietabskoefficienten for samlingen i ydervægshjørnet: Linietabskoefficient, ψ hjørne : W/mK.5. Sammenfatning af resultater På baggrund af transmissionskoefficienterne fastlagt i de foregående afsnit kan der nu gennemføres en beregning af typehusets samlede UA-værdi, og samtidig kan det dimensionerende varmetab bestemmes. I tabel er UA-værdien for typehuset beregnet og i tabel 3 er det dimensionerende varmetab beregnet. I sammenfatningen af resultaterne i tabel er vinduernes størrelse angivet som murhulsmål. Side 19

22 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER Tabel : Sammenfatning af resultater, Typehus efter optimering af klimaskærm Konstruktioner U-værdi Areal UA-værdi [W/m K] [m ] [W/K] Terrændæk 0,13 110,60 14,38 Isoleret hulmur 0,18 64,63 11,63 Lodret fals 0,31,0 0,10 38,36 Vandret fals 0,31 1,9 0,40 Armeret bjælke 0,34 3,11 1,06 Betonbjælke 0,19 0,84 0,16 Vindue (0,61 x 1,1 m ) 1,76 0,74 7 9,1 Vindue (0,97 x 1,1 m ) 1,60 1, ,10 Vindue (1,81 x 1,01 m ) 1,66 1,83 1 3,04 Dør (1,81 x, m ) 1,54 3,98 1 6,13 Dør (0,97 x, m ) 1,8,13 7,75 Glasfacade (6,10 x, m ) 1,55 13,4 1 0,80 Loftskonstruktion 0,11 110,60 1,15 13,99 ΣUA = 103,86 Samlinger y-værdi Linielængde yl-værdi [W/mK] 10-3 [m] [W/K] Fundament 80 46,4 3,71 Lodret fals 8 53,84 1,51 Vandret fals 44 1,87 0,57 Armeret bjælke 9 16,38 0,48 Betonbjælke 7 4,40 0,1 Rem 37 46,4 1,7 Hushjørne 43 7,05 0,30 Σψl = 8,41 Det samlede dimensionerende varmetab bestemmes. Tabel 3: Dimensionerende varmetab, Typehus efter optimering af klimaskærm Konstruktioner UA-værdi DT Dim. varmetab [W/K] [ C] [W] Terrændæk 14, Isoleret hulmur 11,63 0-(-1) 37 Lodret fals,36 0-(-1) 75 Vandret fals 0,40 0-(-1) 13 Armeret bjælke 1,06 0-(-1) 34 Betonbjælke 0,16 0-(-1) 5 Vindue (0,61 x 1,1 m ) 9,1 0-(-1) 9 Vindue (0,97 x 1,1 m ) 13,10 0-(-1) 419 Vindue (1,81 x 1,01 m ) 3,04 0-(-1) 97 Dør (1,81 x, m ) 6,13 0-(-1) 196 Dør (0,97 x, m ) 7,75 0-(-1) 48 Glasfacade (6,10 x, m ) 0,80 0-(-1) 666 Loftskonstruktion 13,99 0-(-1) 448 ΣKonstruktioner = 3153 Side 0

23 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER Samlinger yl-værdi DT Dim. varmetab [W/K] [ C] [W] Fundament 3,71 30-(-1) 156 Lodret fals 1,51 0-(-1) 48 Vandret fals 0,57 0-(-1) 18 Armeret bjælke 0,48 0-(-1) 15 Betonbjælke 0,1 0-(-1) 4 Rem 1,7 0-(-1) 55 Hushjørne 0,30 0-(-1) 10 ΣSamlinger = 306 ΣKonstruktioner + Samlinger = 3459 Ventilationstab 0,34 (0,83 h % + 0,1 h -1 ) 59 m 3 (0-(-1)) C 516 Dimensionerende varmetab 3975 For samlingerne lodret fals, vandret fals, armeret bjælke og betonbjælke gælder at værdierne indeholder betydningen af samlingen mellem fals og vindue samt samlingen mellem fals og ydervæg. Kuldebroandelen af det dimensionerende varmetab er større end samlingernes andel, idet f.eks. kuldebroerne i vinduer ikke er medtaget heri. Den samlede kuldebroandel bestemmes. Lodret fals, 1-D 0,99 W/K (0-(-1)) K 31,7 W Vandret fals, 1-D 0,17 W/K (0-(-1)) K 5,4 W Armeret bjælke, 1-D 0,50 W/K (0-(-1)) K 16,0 W Betonbjælke, 1-D 0,01 W/K (0-(-1)) K 0,3 W Vinduer (0,61 1,1 m ) 1,11 W/K (0-(-1)) K 35,5 W Vinduer (0,97 1,1 m ) 1,37 W/K (0-(-1)) K 43,8 W Vinduer (1,81 1,01 m ) 0,34 W/K (0-(-1)) K 10,9 W Døre (1,81,0 m ) 0,57 W/K (0-(-1)) K 18, W Døre (0,97,0 m ) 0,88 W/K (0-(-1)) K 8, W Glasfacade (6,10,0 m ) 1,97 W/K (0-(-1)) K 63,0 W Fundament 3,71 W/K (30-(-1)) K 155,8 W Lodret fals, -D 1,51 W/K (0-(-1)) K 48,3 W Vandret fals, -D 0,57 W/K (0-(-1)) K 18, W Armeret bjælke, -D 0,48 W/K (0-(-1)) K 15,4 W Betonbjælke, -D 0,1 W/K (0-(-1)) K 3,8 W Rem 1,7 W/K (0-(-1)) K 55,0 W Hushjørne 0,30 W/K (0-(-1)) K 9,6 W Total 559 W Det samlede dimensionerende transmissionstab er således ca W mens kuldebroerne inklusive føromtalte 1-dimensionale effekter udgør ca. 559 W heraf, svarende til ca. 16 %. Det er altså vigtigt at bemærke, at der til trods for at der er anvendt gode og fornuftige samlingsdetaljer haves en kuldebroandel som er relativt høj, og hermed er det tydeligt at kuldebroernes betydning bør medtages i forbindelse med vurderinger af bygningers transmissionstab. Til sammenligning med ovenstående resultater er der i tabel 4 angivet dimensionerende varmetab for det oprindelige typehus, svarende til situationen før klimaskærmskonstruktionerne Side 1

24 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER blev optimeret. Beregninger af U- og ψ-værdier er ikke gennemgået for dette tilfælde. I stedet er de primære forskelle mellem den oprindelige udformning og den optimerede udformning af typehuset beskrevet i efterfølgende afsnit.6 hvor valget af konstruktioner og løsninger generelt diskuteres. Kuldebroandelen i det dimensionerende transmissionstab for den oprindelige udformning af typehuset fastlægges overslagsmæssigt til ca. 86 W. Tabel 4: Dimensionerende varmetab, Typehus før optimering af klimaskærm Konstruktioner UA-værdi DT Dim. varmetab [W/K] [ C] [W] Terrændæk, Isoleret hulmur 13,74 0-(-1) 440 Lodret fals 3,76 0-(-1) 10 Vandret fals 0,64 0-(-1) 0 Armeret bjælke 1,95 0-(-1) 49 Betonbjælke 0,16 0-(-1) 5 Vindue (0,61 x 1,1 m ) 10,73 0-(-1) 343 Vindue (0,97 x 1,1 m ) 15,11 0-(-1) 484 Vindue (1,81 x 1,01 m ) 3,43 0-(-1) 110 Dør (1,81 x, m ) 6,73 0-(-1) 15 Dør (0,97 x, m ) 8,58 0-(-1) 74 Glasfacade (6,10 x, m ),4 0-(-1) 71 Loftskonstruktion 15,57 0-(-1) 498 Σ1-D = 3706 Samlinger yl-værdi DT Dim. varmetab [W/K] [ C] [W] Fundament 6,64 30-(-1) 79 Lodret fals,53 0-(-1) 81 Vandret fals 0,85 0-(-1) 7 Armeret bjælke 1,04 0-(-1) 33 Betonbjælke 0,1 0-(-1) 4 Rem 1,61 0-(-1) 5 Hushjørne 0,3 0-(-1) 10 Σ-D = 486 Σ1-D + -D = 419 Ventilationstab 0,34 (0,83 h ,1 h -1 ) 59 m 3 (0-(-1)) C 61 Dimensionerende varmetab 6813 Hvis resultaterne sammenlignes kan det ses at det dimensionerende varmetab fra bygningen reduceres med ca. 4 % ved at foretage de anførte ændringer. Kuldebroandelen i den oprindelige udformning af typehuset svarer til ca. % af det samlede dimensionerende transmissionstab, og i forhold til den optimerede udformning af typehuset er der således sket en reduktion af kuldebroeffekternes andel, på trods af at kuldebroerne får en øget betydning ved øget isoleringsgrad. Dette forhold viser at man i forbindelse med optimeringen af bygningens konstruktioner har opnået et fornuftigt forhold mellem en merisolering af konstruktionerne og en reduktion af kuldebroeffekterne i samlingsdetaljerne. Side

25 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER.6. Diskussion af de valgte konstruktioner I dette afsnit gennemgås de økonomiske optimeringer som er foretaget i forbindelse med valg af isoleringstykkelser for hhv. ydervæg, terrændæk og loftskonstruktion. Optimeringen er foretaget vha. metoderne beskrevet i rapporten Udvikling af Klimaskærmskonstruktioner [10]. Udover de økonomiske optimeringer diskuteres det ligeledes hvilke overvejelser der ligger til grund for valget af vinduer i typehuset Ydervæg For at fastlægge den økonomisk optimale isoleringstykkelse for ydervæggen betragtes en række forskellige isoleringsniveauer. Først bestemmes de rene 1-dimensionale U-værdier for de forskellige isoleringsniveauer. U-værdierne er givet i tabel 5. Tabel 5: U-værdier for ren hulmur ved forskellige isoleringsniveauer. Isoleringstykkelse [mm] Hulmur U-værdi [W/m K] 15 0, , , , ,117 I ydervæggen indgår der en række kuldebroer som der ligeledes må tages højde for, og derfor foretages der beregninger af disse. Der medtages: kuldebro ved fundamentstilslutning, kuldebro ved rem, kuldebro ved hushjørne og kuldebroer ved vinduer. Det antages at der ikke ændres på samlingernes opbygning ved de forskellige isoleringstykkelser, således at f.eks. kuldebroisoleringens tykkelse er den samme for samtlige tilfælde. Beregningerne foretages vha. programmerne HEAT og HEAT3. I tabel 6 er opstillet resultaterne for de 1-dimensionale bidrag og i tabel 7 er opstillet resultaterne for de -dimensionale bidrag. Tabel 6: U-værdier for false og armeret bjælke ved forskellige isoleringsniveauer. Isoleringstykkelse [mm] Lodret fals U-værdi [W/m K] Vandret fals U-værdi [W/m K] Arm.bjælke U-værdi [W/m K] 15 0,347 0,347 0, ,333 0,333 0, ,307 0,307 0, ,85 0,85 0, ,66 0,66 0,97 Tabel 7: ψ-værdier ved forskellige isoleringsniveauer. Isoleringstykkelse [mm] Fundament ψ-værdi [W/mK] Lodret fals ψ-værdi [W/mK] Vandret fals ψ-værdi [W/mK] Arm.bjælke ψ-værdi [W/mK] Rem ψ-værdi [W/mK] Hushjørne ψ-værdi [W/mK] 15 0,088 0,0 0,039 0,03 0,041 0, ,083 0,06 0,041 0,06 0,039 0, ,079 0,031 0,045 0,03 0,037 0, ,075 0,037 0,049 0,038 0,035 0, ,073 0,04 0,053 0,043 0,034 0,036 Side 3

26 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER For at fastlægge den totale U-værdi for ydervæggen ved de forskellige isoleringsniveauer, vægtes de forskellige kuldebroer efter nøglen givet i hhv. tabel 8 og tabel 9. I rapporten Udvikling af klimaskærmskonstruktioner fordeles kun halvdelen af linietabet ved samlingen mellem ydervæg og loftskonstruktion til den totale ækvivalente U-værdi for ydervæggen, og i nærværende sammenhæng fastholdes denne fordeling. Tabel 8: Arealer benyttet i forbindelse med fastlæggelse af ækvivalente U-værdier. Bygn. del Areal [m ] Ren hulmur 64,63 Lodret fals 7,60 Vandret fals 1,9 Arm.bjælke 3,11 Tabel 9: Linielængder benyttet i forbindelse med fastlæggelse af ækvivalente U-værdier. Bygn. del Længde [m] Fundament 46,4 Lodret fals 53,84 Vandret fals 1,87 Arm.bjælke 0,78 Rem 46,4 Hushjørne 7,05 Ved at multiplicere U-værdier og ψ-værdier med de respektive arealer og linielængder fastlægges de totale U-værdier for ydervæggen ved de forskellige isoleringsniveauer. Resultaterne er givet i tabel 10. Tabel 10: Totale U-værdier ved forskellige isoleringsniveauer. Isoleringstykkelse [mm] Ækvivalent U-værdi [W/m K] 15 0, , , , ,48 Ud fra disse værdier kan den forventede besparelse beregnes i kwh. Besparelsen udregnes i forhold til det laveste isoleringsniveau, således at dette vælges som udgangspunkt for beregningerne. Der tages udgangspunkt i gradtimetallene givet i Udvikling af Klimaskærmskonstruktioner, og herved kan besparelserne for de forskellige isoleringsniveauer bestemmes. Resultaterne er givet i tabel 11. Side 4

27 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER Ved hjælp af metoderne beskrevet i Udvikling af Klimaskærmskonstruktioner kan der nu opstilles en økonomisk oversigt for ydervæggen i afhængighed af isoleringsniveauet, se tabel 1. Meranlægspriser i det efterfølgende er taget fra Udvikling af Klimaskærmskonstruktioner. Tabel 11: Besparelser i forhold til isoleringstykkelse på 15 mm. Isoleringstykkelse Besparelse [mm] [kwh/m år] 15 0,00 150, , , ,08 Tabel 1: Økonomisk oversigt for ydervæg. Isoleringstykkelse Besparelse Meranlægspris Nuværdi af restværdi af merpris efter 30 år/ nuværdi af energibesparelse i 30 år Besparelse over 30 år/ merudgift ift. største besparelse Simpel tilbagebetalingstid [mm] [kwh/m /år] [kr/m ] [kr/m ] [kr/m ] [år] Scen1 Scen Scen1 Scen Scen1/Scen 15 0,00 0 0/0 0/0 0/6 0/74-150, /34 14/68 6/0 40/34 6/ , /80 4/159-5/11 74/0 33/ , /107 70/15-33/39 74/0 41/ , /17 100/53-84/90 3/4 54/7 Den optimale isoleringstykkelse vælges som den situation hvor besparelsen over 30 år er størst i forhold til det valgte udgangspunkt (her 15 mm isolering). Det er således ikke nødvendigvis optimalt at vælge den korteste simple tilbagebetalingstid. De to scenarier som betragtes er ligeledes taget fra Udvikling af Klimaskærmskonstruktioner. Den eneste forskel på scenarierne er energiprisen, som i scenario 1 er 0,60 kr/kwh og i scenario er 1,0 kr/kwh. De øvrige data som benyttes i beregningerne er som følger. Realrente:,5 %, Beregningsperiode: 30 år, Nuværdifaktor: 1. Hvis der optegnes en graf over merudgiften over 30 år som funktion af isoleringstykkelsen for hvert af de to scenarier fås resultatet vist i figur 1. Side 5

28 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER Merudgift over 30 år [kr/m] Scen1 Scen Isoleringstykkelse [mm] Figur 1: Merudgift ift. største besparelse som funktion af isoleringstykkelse for ydervæg..6.. Terrændæk Der udvælges en række forskellige isoleringsniveauer for terrændækket, og for hvert enkelt tilfælde fastlægges først den rene 1-dimensionale U-værdi. Værdierne er opstillet i tabel 13. I terrændækket indregnes ingen kuldebroer og derfor kan U-værdierne benyttes direkte i forbindelse med beregningerne af den optimale isoleringstykkelse. Ud fra U-værdierne kan den forventede besparelse beregnes i kwh. Besparelsen udregnes i forhold til det laveste isoleringsniveau. Besparelserne er anført i tabel 14. Tabel 13: U-værdier for terrændæk ved forskellige isoleringsniveauer. Isoleringstykkelse [mm] Terrændæk U-værdi [W/m K] 100 0, , , , , ,105 Tabel 14: Besparelser i forhold til isoleringstykkelse på 100 mm. Isoleringstykkelse Besparelse [mm] [kwh/m år] 100 0, ,3 00 5,46 5 6,4 50 6, ,93 Side 6

29 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER I tabel 15 er vist en økonomisk oversigt for terrændækket i afhængighed af isoleringsniveauet. Tabel 15: Økonomisk oversigt for terrændæk. Isoleringstykkelse Besparelse Meranlægspris Nuværdi af restværdi af merpris efter 30 år/ nuværdi af energibesparelse i 30 år Besparelse over 30 år/ merudgift ift. største besparelse Simpel tilbagebetalingstid [mm] [kwh/m /år] [kr/m ] [kr/m ] [kr/m ] [år] Scen1 Scen Scen1 Scen Scen1/Scen 100 0,00 0 0/0 0/0 0/9 0/ , /4 16/83 9/0 51/4 5/1 00 5, /69 33/137 3/6 71/3 30/15 5 6, /78 41/157-5/14 73/1 33/ , /87 49/173-1/1 74/0 36/ , /100 66/199-3/41 67/7 4/1 Hvis der optegnes en graf over merudgiften over 30 år som funktion af isoleringstykkelsen for hvert af de to scenarier fås resultatet vist i figur Merudgift over 30 år [kr/m] Scen1 Scen Isoleringstykkelse [mm] Figur : Merudgift ift. største besparelse som funktion af isoleringstykkelse for terrændæk Loftskonstruktion Igen udvælges en række forskellige isoleringsniveauer for loftskonstruktionen, og for hvert enkelt tilfælde fastlægges den rene 1-dimensionale U-værdi. Værdierne er opstillet i tabel 16. Side 7

30 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER I loftskonstruktionen indgår udelukkende kuldebroen ved tilslutningen til ydervæggen. Det antages at der ikke ændres på denne samlings generelle opbygning ved de forskellige isoleringstykkelser. Beregningerne foretages vha. programmet HEAT3. I tabel 17 er opstillet resultaterne for de -dimensionale bidrag. Tabel 16: U-værdier for loftskonstruktion ved forskellige isoleringsniveauer. Isoleringstykkelse [mm] Loft U-værdi [W/m K] 50 0, , , , , ,066 Tabel 17: ψ-værdier ved forskellige isoleringsniveauer. Isoleringstykkelse [mm] Rem ψ-værdi [W/mK] 50 0, , , , , ,038 For at fastlægge den ækvivalente U-værdi for loftskonstruktionen ved de forskellige isoleringsniveauer, vægtes U-værdien for den rene konstruktion med ψ-værdien for remmen efter følgende funktion. U ækv U = ren 110,6m + ψ rem 110,6m 46,4m 0,5 Heraf fastlægges de ækvivalente U-værdier for loftskonstruktionen ved de forskellige isoleringsniveauer. Resultaterne er givet i tabel 18. Tabel 18: Ækvivalente U-værdier ved forskellige isoleringsniveauer. Isoleringstykkelse [mm] Ækvivalent U-værdi [W/m K] 50 0, , , , , ,074 Side 8

31 BEREGNING AF VARMETABSKOEFFICIENTER Ud fra disse værdier kan den forventede besparelse beregnes i kwh. Besparelsen udregnes i forhold til det laveste isoleringsniveau. Resultaterne er givet i tabel 19. Tabel 0 viser en økonomisk oversigt for loftskonstruktionen som funktion af isoleringsniveauet. Tabel 19: Besparelser i forhold til isoleringstykkelse på 50 mm. Isoleringstykkelse Besparelse [mm] [kwh/m år] 50 0,00 300, , , , ,43 Tabel 0: Økonomisk oversigt for loftskonstruktion. Isoleringstykkelse Besparelse Meranlægspris Nuværdi af restværdi af merpris efter 30 år/ nuværdi af energibesparelse i 30 år Besparelse over 30 år/ merudgift ift. største besparelse Simpel tilbagebetalingstid [mm] [kwh/m /år] [kr/m ] [kr/m ] [kr/m ] [år] Scen1 Scen Scen1 Scen Scen1/Scen 50 0,00 0 0/0 0/0 0/9 0/68-300, /30 10/60 9/0 39/9 / ,1 68 3/53 3/106 7/ 59/9 7/ , /70 35/140-1/10 68/0 3/ , /93 60/186-7/36 66/ 40/ , /106 84/1-63/7 43/5 50/5 En graf over merudgiften over 30 år som funktion af isoleringstykkelsen er vist i figur 3. Side 9

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien

Læs mere

Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer

Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer Henrik Tommerup Jørgen Rose Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer Byggesystem: Lette ydervægselementer i træskelet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer, Byggesystem: Skalmurede porebetonelementer

Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer, Byggesystem: Skalmurede porebetonelementer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 06, 2015 Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer, Byggesystem: Skalmurede porebetonelementer Tommerup, Henrik M.; Rose, Jørgen

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Dokumentation for energikrav

Dokumentation for energikrav Dokumentation for energikrav Udarbejdet af: LNi Rådgivende ingeniørfirma Rønvangen 77 8382 Hinnerup Mobil: 20254494 Mail: ln@lni-ing.dk Indhold: Dokumentation for energiforbrug Side 2 Bilag 1 - Varmetabsramme...

Læs mere

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Hele bygningen 21.06.2007 1 Lavenergikoncepter Udvikling af lavenergikoncepter: Konkretisering af strategi Identificering

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer

Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer Byggesystem: Fuldmuret DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-066 2003 ISSN 1601-2917 ISBN 87-7877-128-5 Forsøgshus

Læs mere

Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer

Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer Henrik Tommerup Jørgen Rose Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer Byggesystem: Lette ydervægselementer i stålskelet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Udvikling af typehuse i lavenergiklasse 1

Udvikling af typehuse i lavenergiklasse 1 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 18, 2015 Udvikling af typehuse i lavenergiklasse 1 Rose, Jørgen Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Svend Svendsen DTU BYG

Svend Svendsen DTU BYG Varmeisoleringsmaterialer med fokus på varmeledningsevne og økonomiske forhold for gængse isoleringsprodukter og produkter med lavere varmeledningsevner. Svend Svendsen DTU BYG ss@byg.dtu.dk Varmeisoleringsmaterialer

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Varmetabsrammeberegning

Varmetabsrammeberegning Varmetabsrammeberegning Varmetabsrammeberegning Ændret anvendelse / tilbygning Tilbygninger Nørbæk Efterskole Fårupvej 12, 8990 Fårup Sag nr. 17.06.134 Beregningen indeholder data for en bygning som opvarmes

Læs mere

Kuldebrosanalyse af fundamentsløsninger

Kuldebrosanalyse af fundamentsløsninger Styrolit Kuldebrosanalyse af fundamentsløsninger Marts 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Styrolit Kuldebrosanalyse af fundamentsløsninger

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer DS-information DS/INF 418-1 1. udgave 2013-09-27 Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer Calculation of heat loss from buildings Part 1: Calculation

Læs mere

Forsøgshuse med nye typer klimaskærmskonstruktioner

Forsøgshuse med nye typer klimaskærmskonstruktioner Jørgen Rose Henrik Tommerup Forsøgshuse med nye typer klimaskærmskonstruktioner Sammenfattende beskrivelse af 6 enfamiliehuse med fokus på byggeteknik, energiøkonomisk optimering samt beregninger og målinger

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Energirenovering af murermesterhus

Energirenovering af murermesterhus Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 06, 2016 Energirenovering af murermesterhus Tommerup, Henrik M. Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA):

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Typehus svarende til BR Energikrav Del 2: Måling af Opvarmningsbehov for typehus

Typehus svarende til BR Energikrav Del 2: Måling af Opvarmningsbehov for typehus Jørgen Rose Typehus svarende til BR-2005- Energikrav Del 2: Måling af Opvarmningsbehov for typehus DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-023 2002 ISSN 1601-2917 ISBN 87-7877-081-5 Typehus svarende

Læs mere

Energirenovering af murermesterhus

Energirenovering af murermesterhus Henrik Tommerup Energirenovering af murermesterhus DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-102 2004 ISSN 1601-2917 ISBN 87-7877-168-4 Energirenovering af murermesterhus Henrik Tommerup Department

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B

Læs mere

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme Tilbygning Mørke Renseanlæg Udført af: Mads Køhler Pedersen VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 vm@vming.dk Udført af: MKP Side 1 af 6 er tilbygning Terrændæk Terrændæk, omklædningsrum

Læs mere

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse Udført af: Jeppe Harck VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 - Postboks 1922 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 Fax 86 27 67 24 vm@vming.dk Udført af: JH 1 af

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden. BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Projektnavn: Rosenholm - Ny studestald Dato: 10-3-2015, side 1 af 8 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Rosenholm - Ny studestald Projektnummer 1352 Projekttype Tilbygning Vej By Bygherre

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

ENERGIREDEGØRELSE. -Status og mulige tiltag for energioptimeringer. Odensevej Svendborg

ENERGIREDEGØRELSE. -Status og mulige tiltag for energioptimeringer. Odensevej Svendborg ENERGIREDEGØRELSE -Status og mulige tiltag for energioptimeringer Odensevej 79 5700 Svendborg Indholdsfortegnelse Grundlæggende oplysninger... 2 Energimærke... 2 Placering ved nuværende tilstand... 2 Forudsætninger...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Temperaturfaktor "b faktor" 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Temperaturfaktor b faktor 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Temperaturfaktor "b faktor" 0 1 BYGNINGSDELE TEMPERATURFAKTOR "B FAKTOR" Generelt Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (for eksempel terrændæk mod jord),

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Skræddersyede konstruktioner og produkter fra A/S til - samlinger ved vinduer - fundamenter - terrændæk Værktøj til de nye varmetabskrav A/S har gjort det

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Grenaa Andelsboligforening Afd. 1 - Fasanvej

Grenaa Andelsboligforening Afd. 1 - Fasanvej Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse 1 af 8 Årlig besparelse I beregningen af energiforbrug er der taget udgangspunkt i 2.906 graddage pr. år (iht. Teknologisk Institut) Jf. www.grenaa-varmevaerk.dk

Læs mere

Torvegade København K Tlf Fax

Torvegade København K Tlf Fax BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Varmetabsberegninger Ny tilbygning Liden Kirstens

Læs mere

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone Emne: Varmetabsramme Dato: 22.11.2013 Emne: Indholdsbetegnelse Dato: 22.11.2013 Emne: Forside Side 1 Emne: Indholdsbetegnelse Side 2 Emne: Resumé/ konklusion Side 3 Emne: U-værdier m. fugtberegning Side

Læs mere

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse Niels Hørby, EnergiTjenesten Tilbygning og ændret anvendelse Reglerne gælder for: Tilbygning Fx en ny tagetage eller udvidelse af en bygning

Læs mere

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser Februar 2015 Troels Kildemoes, Ekolab Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Varmetab i klimaskærmen

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Bilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau

Bilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau Bilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau Eksamensprojekt 22. juli 2011 Majbritt Lorenzen, s052914 DTU Byg Indholdsfortegnelse Bilag 1 Idékatalog...

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Beregning af linjetab ved CRC altanplader

Beregning af linjetab ved CRC altanplader CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 18 maj 2006 Udarbejdet

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Energitilskud [kwh/m 2 ] RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER kompendium 9: OVERSIGT OVER MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF BEDRE RUDER OG VINDUER 150,00 100,00 50,00 g g = 0,59 0,00 U g = 1,1 0 25 50

Læs mere

Komplekse konstruktioners U-værdi

Komplekse konstruktioners U-værdi Komplekse konstruktioners U-værdi ( ) DANVAK-dagen, 5. april 2017 Morten Vammen Vendelboe Program 1. Indledning 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Hvornår kan man regne selv? 5. Systemfacaderne kommer 6. Hvad

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Nuuk, Forbrænding, Nybyggeri af personalerum

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Nuuk, Forbrænding, Nybyggeri af personalerum Emne: Varmetabsramme Dato: 07.02.2014 Emne: Indholdsbetegnelse Dato: 07.02.2014 Emne: Forside Side 1 Emne: Indholdsbetegnelse Side 2 Emne: Resumé/ konklusion Side 3 Emne: Mængdeberegning Side 4-18 Emne:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Krogvej 14 Postnr./by: 3320 Skævinge BBR-nr.: 219-152438 Energikonsulent: Michael Skovgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03

Læs mere

TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2)

TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2) TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2) Denne brugervejledning beskriver kort hvorledes Tagisolering -programmet benyttes. Indledningsvis gennemgås de forskellige menuer, knap panelet, input, beregningsvinduer

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Udformning og styring af energirigtige gulvvarmeanlæg

Udformning og styring af energirigtige gulvvarmeanlæg Jesper Kragh Peter Weitzmann Svend Svendsen Udformning og styring af energirigtige gulvvarmeanlæg DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-063 2003 ISBN 87-7877-125-0 Forord I denne rapport beskrives

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Søren Frichs vej 59A 8230 Åbyhøj Bygningens energimærke: Gyldig fra 10. december 2018 Til den 10. december 2028. Energimærkningsnummer

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser og indeklima. Marts 2015

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser og indeklima. Marts 2015 EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser og indeklima Marts 2015 Troels Kildemoes, Ekolab EUDP - J.nr. 64012-0112 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jacob Hansens Vej 51 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-293271 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 4 Isolering med 30 mm rørskåle. 47 m3 Fjernvarme 1010 kr kr. 9.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 4 Isolering med 30 mm rørskåle. 47 m3 Fjernvarme 1010 kr kr. 9. SIDE 1 AF 6 for følgende ejendom: Adresse: Sanderumvangen 1 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-589804 nr.: 200016849 oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

U-værdiprogram. Vejledning. Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer. Program version Vejledning version 0.1

U-værdiprogram. Vejledning. Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer. Program version Vejledning version 0.1 U-værdiprogram Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer Program version 0.926 Vejledning Vejledning version 0.1 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR

Læs mere

Beskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget 61-131 og 60-124. Energibesparelsesforslag nr.:

Beskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget 61-131 og 60-124. Energibesparelsesforslag nr.: Dalstrøget 61-131 og 60-124 Indholdsfortegnelse besparelsesforslag nr.: Side 1 - Vinduer og døre, Udskiftning 2 2 - Efterisolering af kælderydervægge 3 3 - Efterisolering af varmerør i tagrum 4 4 - Udskiftning

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Syd facade. Nord facade

Syd facade. Nord facade Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere