Fokus på klima. 10. årgang nr 1 februar magasin for byggeri, anlæg og industri. Martin Lidegaard og energi. 2 Interview med klimaminister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på klima. 10. årgang nr 1 februar 2012. magasin for byggeri, anlæg og industri. Martin Lidegaard og energi. 2 Interview med klimaminister"

Transkript

1 10. årgang nr 1 februar 2012 magasin for byggeri, anlæg og industri Fokus på klima 2 Interview med klimaminister Martin Lidegaard og energi 2 Icopal har udviklet nyt energitag 2 Energirenovering af fredet bygning 2 Regnbue over Aarhus 2 Fornyelse og tradition 2 Arbejdsmiljø 1

2 Besøg os på stand A1502

3 1 Statens Institut for Strålehygiejne, Januar 2001 Baseret på radonundersøgelse gennemført af Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter Risø, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Finansieret af Sundhedsministeriet Radon i danske boliger Kommunekortet viser hvor mange procent af de enkelte kommuners enfamiliehuse, som vurderes at have en radonkoncentration over 200 Bq/m 3. Kommunerne er inddelt i fem klasser med tilhørende farve på følgende måde: Farve Andel over 200 Bq/m 3 Klasse 10-30% % 3 1-3% 2 0,3-1% 1 0-0,3% 0 Hovedrapporten om undersøgelsen kan ses og hentes på Leder 5 Byggeerhvervet vil bidrage til et CO2-neutralt Danmark Michael H. Nielsen Branchen i fokus 7 Central rolle til decentrale VE-løsninger Interview med klima,- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard 8 Jordvarmen er flyttet op på taget Icopals Energitag udvinder energi af den vind, der blæser, den regn, der falder og den sol, der skinner på taget 10 Sund fornuft giver store besparelser på CO2 Erfaringerne fra renoveringen af Realdania Bygs renovering af Fæstningens Materielgård viser, at det er muligt at opnå CO2-besparelser på næsten 20 % uden, at det går ud over fredningsværdierne 14 Afgørende finansiering sikrede nystartet virksomhed Din Entreprenørpartner blev hjulpet af lån hos Vækstfonden 16 Grønlandske udfordringer E. Pihl & Søn A.S. bygger vandkraftværk på Grønland 21 Ny strategi skal sikre økonomien Dansk Byggeris medlemmer inddrages i en ny strategi, der skal sikre større balance mellem indtægter og udgifter KoRT og Godt 23 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen Fagligt 26 Jeg er tømrer - ikke kontormand 28 Boligens største dræber 29 hvornår har du sidst stillet 6 gode spørgsmål til din revisor? 30 netværk kan gøre det muligt at byde på store projekter 31 det kan betale sig for virksomheder at arbejde sammen i netværk 32 det er de kloge, der overlever krisen 32 nyt fra Kursus og Udvikling: Inddragelse giver resultater på bundlinjen 34 Danmarks bedste håndværkere blev kåret 36 CE-mærkning af varmeisoleringsprodukter og limtræ 38 Anklagemyndigheden opgav sigtelsen i to arbejdsmiljøsager SERVICESTOF 39 Paragraffer 41 Produktnyheder 43 Kalender og navne Indkøbsnyt 45 Nyt om Dansk Byggeris rabataftaler indhold 10. årgang nr 1 februar 2012 Februar 2012 Fokus på klima og energi magasin for byggeri, anlæg og industri 2 Interview med klimaminister Martin Lidegaard 2 Icopal har udviklet nyt energitag 2 Energirenovering af fredet bygninge 2 Regnbue over Aarhus 2 Fornyelse og tradition 2 Arbejdsmiljø Redaktion Inger Petersen Thalund (ansvarshavende) Martin K.I. Christensen (redaktør), Mie Tascher Andersen, Anja Binderup, Joan Jensen, Theis Holtz Hansen, Mogens Hjelm. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , Oplag 9.300, 4 gange årligt. Tryk Quicky Tryk A/S, Mose Allé 17, 2610 Rødovre. ISSN Elektronisk ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale. Forsidefoto: Tagdækkerelev på DM i håndværk, fotograf Kirstine Mengel 3

4 fra 16. til 21. april 2012 Messecenter Paris-Nord Villepinte - Frankrig International messe for udstyr, maskiner og teknik til bygge- og anlægssektoren Together let s build the future udstillere besøgende m 2 udstillingsareal To read the QR code, download the application compatible with your mobile phone. Your Badge VISITEUR / VISITOR visitor Bestil gratis badge på KOde: PROMOdAN an event by PROMOSALONS DANMARK Tlf.: INFOlINe: + 33 (0)

5 Michael H. NIELSEN, direktør, Dansk Byggeri, foto RICKY JOHN MOLLOY leder Byggeerhvervet vil bidrage til et CO2-neutralt Danmark. Byggeerhvervet har stor fokus på energi- og klimapolitikken. Det viste den store tilslutning til Dansk Byggeris konference på Christiansborg for nylig. Det er tegn på en branche, som gerne vil være med til at gøre Danmark fri af fossile energikilder i Ja, el- og varmeforsyningen skal ifølge regeringens energiplan allerede være fossilfri i 2035, altså om bare 23 år! Dansk Byggeri har derfor peget på fem centrale områder, der skal fokuseres på i de kommende år: 1. En samlet energi- og klimastrategi skal omfatte både eksisterende og nye bygninger samt forskellige bygningssegmenter og afveje muligheder for decentral energiproduktion 2. Den offentlige sektor skal gå foran, når det drejer sig om energirenovering, og også kommunerne skal på banen 3. Afgifts- og tilskudssystemer skal skabe incitamenter til at spare på energien med dynamiske tariffer og afgifter, ligesom der skal etableres en bygningskonto, hvor der opspares midler til energiforbedringer af den enkelte bolig. 4. Energiselskaberne skal have øget fokus på energibesparelser i bygninger, og der skal skabes mulighed for konkurrenceudsættelse af dette marked 5. Byggeerhvervet skal selv vise vej og vejlede bygningsejerne med viden om muligheder for energibesparelser, og energivejlederuddannelsen skal udbygges i de kommende år. "Det er afgørende, at vi indtænker mulighederne i de decentrale, vedvarende energiløsninger, som bør etableres på de enkelte matrikler, der hvor det er fornuftigt" - Michael H. Nielsen For at vi kan nå målet, indebærer det, at danskerne skal spare på energien og energirenovere, når vi alligevel forbedrer bygninger. Og det er afgørende, at vi indtænker mulighederne i de decentrale vedvarende energiløsninger, som bør etableres på de enkelte matrikler, der hvor det er fornuftigt. Det er nødvendigt, hvis vi skal nå i mål, og derfor er det positivt at klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard i et interview i dette nummer af Byggeriet åbner for, at decentral fossilfri energiproduktion i mange dele af landet kommer til at spille en central rolle i de kommende års omstilling til vedvarende energi. En afgørende faktor i udviklingen er de virksomheder, der skal producere og installere elementerne til vedvarende energi i de danske boliger. Den erkendelse fik for nylig flere af Dansk Byggeris medlemmer til at slutte sig sammen i interessegruppen VE-Byg. Det er afgørende, at virksomhedernes erfaringer bliver brugt optimalt, og at virksomhederne bliver hørt i debatten om løsningerne på området. Det gælder om at bringe alle kompetencer i spil for at nå de ambitiøse mål for fremtidens energiforsyning uden brug af fossile brændsler. 2 5

6 BESØG Ekspertbistand: Rådgivning om de nye energikrav Tæthedsprøvning (Blower Door test ) Bygningstermografering Energirammeberegning ISOLINK Ingeniørfirma v. Lars Due Korsør Landevej Boeslunde Tlf Mobil Tilbudsudregning (M)Jord/kloak/beton/murerarb. (T)Tømrer/Snedkerarb. (T)Bent: (T)Hans Christian: (M)Ole: (T)Frank: (M)Holger: (T+M)Børge: Få din Annonce i Byggeriet Udlejningsmateriel til byggeri Totaloverdækninger Telthaller/Arbejdstelte Facade-, murer- og rullestilladser Konkurrencedygtige priser Stor kapacitet VIDEN FAGLIGHED PROFESSIONALISME TUN BYG 2012 Byggebranchens mødested! 300 førende leverandører står klar med det bedste, det sidste nye og det mest effektive inden for byggematerialer, værktøj og løsninger. Se også de sidste nye produkter og løsninger til energirenovering. Udskriv dit adgangskort på marts 2012 Fredericia Messecenter MESSE C Vestre Ringvej Fredericia Fri adgang for fagfolk Åbent dagligt kl Arrangør: Trælasthandlerunionen-TUN, tlf , Kontakt Jan Hesselberg på telefon , eller på 0g få en pris Loftstrapper - der tænker på miljøet og sparer på energien (Se ikke på pigen) Med WOOD STEP kan du holde varmen.. Kom og se på stand A-2355 VEST ØST TRAPPER I TRÆ - Månedens trappe fra WOOD STEP A/S BESTIL: brochure - prislister - konsulentbesøg på: eller Læs mere på eller på vores mobilsite: T: TRAPPER I TRÆ TUNBYG_halv_høj_byggeriet.indd 1 23/01/ :25:32

7 En central rolle til decentrale VE-løsninger Klima-, energi- og bygningsministerien giver over for Byggeriet sit bud på, hvordan det danske samfund løser udfordringerne på klimaområdet de kommende årtier, og hvilken rolle bygge- og anlægsbranchen vil spille i at finde de rigtige løsninger Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, foto CARSTEN SNEJBJERG Martin Lidegaard Hvad er fordelene ved at samle byggelovgivningen og energipolitikken i et ministerium?. - Hvis vi skal realisere regeringens klimaambitioner og sikre borgerne mod fremtidige stigninger i energipriserne, er vi nødt til at gennemføre betydelige energibesparelser i vores bygninger. Det er den helt indlysende grund til, at regeringen har samlet bygningsområdet under klima-, energi- og bygningsministeriet. Med samlingen af de klima-, energi og byggepolitiske områder skabes synergi og mulighed for at træffe de nødvendige langsigtede beslutninger om reduktion af energiforbruget, som også tager højde for sammenhængen med en grøn omstilling af energiforsyningen og den nødvendige kvalitet og komfort i bygningerne, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard og fortsætter: - I den nye Bygningsstyrelse samler vi 4 mio. offentlige kvadratmeter. Det svarer til standardparcelhuse. Alene i kraft af sin volumen kan Bygningsstyrelsen dermed bidrage til at gå forrest i arbejdet med at gennemføre energibesparelser i bygninger og skabe den nødvendige udvikling i markedet. Styrelsens konkrete erfaringer indenfor byggeri og energi skal også inddrages i kommende strategier og tiltag for at fremme energibesparelser i hele bygningsmassen. Hvilken rolle skal decentral energiproduktion spille? - Det er regeringens ambition, at el- og varmeforsyningen omstilles, så den i 2035 dækkes 100 % af vedvarende energi. Omstillingen vil i vidt omfang ske gennem udfasning af kul på kraftværkerne og udbygning med vindenergi, pointerer Martin Lidegaard. - Der vil også være situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt for den enkelte bygningsejer selv at foretage investeringer i vedvarende energi. Det tror jeg særligt vil være tilfældet i forbindelse med bygninger, som ikke har mulighed for at blive tilsluttet fjernvarmenettet. Jeg mener derfor, at decentral fossilfri energiproduktion i mange dele af landet kommer til at spille en central rolle i de kommende års omstilling til vedvarende energi. Hvordan sikrer vi, at bygningsejerne ser energirenovering som en fordel for dem? -Det ligger helt fast, at hvis vi skal lykkes med at sikre en omstilling til vedvarende energi frem mod 2050, så skal der ske betydelige energieffektiviseringer i bygningsmassen. Derfor er jeg enig i, at vi skal se på helt konkrete initiativer, der kan øge bygningsejerens incitamenter til at energirenovere. Jeg har derfor, som led i Vores Energi, foreslået, at der udvikles en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Strategien skal opstille en samlet køreplan for, hvordan vi sikrer, at der i de kommende år gennemføres flere energieffektiviseringer i vores bygninger, siger Martin Lidegaard. - Et helt konkret eksempel på et sådan initiativ er, at regeringen har afsat 500 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. i 2014 til tilskud til boligejere, der ønsker at gennemføre energiforbedringer af deres boliger. I det nye direktiv om energieffektivitet diskuteres i øjeblikket krav til energirenovering af den offentlige sektors bygningsareal. Hvordan mener du kravene skal være? -Regeringen har et nyt energieffektiviseringsdirektiv som en af sine mærkesager under det danske EU-formandskab. Regeringen prioriterer energieffektivisering højt. Det er vigtigt med fælles EU-rammer og initiativer, som kan fremme omkostningseffektive besparelser. Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens forslag til direktiv om energieffektivisering. Det er dog vigtigt at fastholde muligheden for fleksibel tilpasning til nationale forhold, hvor det giver de bedste resultater. - Jeg er helt enig i direktivets intentioner om, at den offentlige sektor har en særlig forpligtelse til at gå foran, når det gælder energirenovering af bygninger. Herved kan den offentlige sektor bidrage til at løfte et marked for energirenoveringer. Det er blandt andet det, regeringen har valgt at styrke muligheden for ved at etablere et samlet Klima-, Energi- og Bygningsministerium. Det er imidlertid vigtigt, at bestemmelsen om reduktionen af energiforbruget i offentlige bygninger udformes på en fleksibel måde, så energirenoveringerne kan gennemføres i takt med den løbende renovering. På den måde sikrer vi, at rentabiliteten er så høj som muligt. Det er også vigtigt, at det enkelte land kan tage højde for den hidtidige indsats og allerede eksisterende tiltag, siger Martin Lidegaard. Hvordan løser vi det dilemma, at det er ejere af udlejningsejendomme, som investerer i energiforbedringer og lejerne der høster gevinsten over energiregningen? - Jeg er helt opmærksom på de særlige dilemmaer og udfordringer vi har i lejeboligerne. Det er selvfølgelig et problem, som vi skal finde en løsning på og det har vi allerede slået fast i vores regeringsgrundlag. Alle både ejere og lejere skal have incitament til at gennemføre energiforbedringer, der resulterer i lavere energiregninger og bedre boliger. Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter forbereder i disse måneder et konkret forslag til, hvordan dette dilemma kan løses, slutter Martin Lidegaard. 2 7

8 Energitaget består af isoleringsplader, en plasticslange og varmeledende aluminiumsplader. I slangerne er en væske, der absoberer energien som herefter ledes til en varmepumpe inde i huset Oven på anlægget lægges to lag tagpap 8

9 Jordvarmen er flyttet op på taget Icopals Energitag udvinder energi af den vind, der blæser, den regn, der falder og den sol, der skinner på taget. Det sker ved at tage teknologi, der er kendt fra jordvarmen, tilpasse den, og flytte den op på taget Tekst og foto Martin K.I. Christensen, Om IcoPAl Icopal leverer produkter til beskyttelse af bygninger og konstruktioner, herunder især tagløsninger. Virksomheden, som blev grundlagt i 1876, er en dansk koncern med en omsætning på mere end DKK 7,5 milliarder og medarbejdere. Icopal har 36 produktionssteder og mere end 95 kontorer i Europa, Nordamerika og Asien. PrisbelønnET TAGløsning I 2010 modtog energitaget DI Byggematerialers pris for Innovativt Samarbejde, i 2011 Dansk Industris produktpris og Ingeniørens Produktpris. I 2012 er tagløsningen foreløbigt nomineret til Energiforum.dks energipris samt til en pris på TUN-messen. Lufttemperaturen er tre minusgrader denne solrige dag sidst i januar, hvor Byggeriet er taget til Haslev nær Køge for at se Icopals Energitag blive lagt på nogle ældreboliger, der er ved at blive bygget. Temperaturen på selve taget er minus 13 grader, fordi energitagets tagflade optager energi fra vind, regn og sol, hvor jordvarme- anlæg trækker varmen ud af jorden. Derfor er tagkonstruktionen meget godt isoleret for at opretholde den indendørs temperatur. Og når systemet er i drift, vil temperaturen i taget kunne komme ned på en temperatur, der er 10 grader lavere end luftemparaturen. Selve konstruktionen minder om et gulvvarmeanlæg. Det består af plastikslange, der løber lige under tagpaptaget. Ovenpå lægges aluminiumsplader, der leder varmen hen til slangen, som indeholder kold væske, der absorberer energien. Herefter ledes væsken hen i en varmepumpe, der trækker varmen ud, sender varmt vand ind i huset og koldt vand op på taget, når det er nødvendigt. Miljøbevidsthed og innovation - Vi satte os sammen med vores samarbejdspartnere Klimadan og Uponor, fordi vi ville udvikle en tagløsning, som svar på den stigende miljøbevidsthed, siger Bjarne Pedersen, der peger på, at udfordringen var at gøre tagpappet, der i sin natur er isolerende, til et energiledende materiale. En anden udfordring var at sikre, at løsningen var robust nok til at være udsat for vejr og vind, siger anvendelsesteknisk chef i Icopal Danmark, Bjarne Pedersen. - Energitaget reducerer en bygnings CO2-udledning med omkring 40 % i forhold til opvarmning med olie eller naturgas. På den måde har vi ved brug af dokumenteret teknologi og standardkomponenter skabt en helt ny mulighed for at producere grøn energi i tagfladen også kaldet "den femte facade," fortsætter Bjarne Pedersen. Han fortæller, at merprisen er ca. 20 % i forhold til et traditionelt tagpaptag, og så kommer der en varmepumpe oven i. Det betyder, at investeringen er tjent relativt hurtigt hjem via de sparede udgifter til fx naturgas eller olie til opvarmning. Muligheder i fremtiden - Hidtil er taget lagt på institutionsbyggerier. Det har hidtil været svært at få det private marked i gang, da vi lancerede produktet samtidig med at boligkrisen slog igennem for omkring to år siden. Men vi er blevet kontaktet af typehusproducenter, der tænker på at integrere det i deres løsninger, og det vil være en oplagt mulighed, når man skal i gang med at renovere sit 60 er-parcelhus. Ikke mindst hvis taget i forvejen er fladt, siger Bjarne Pedersen. Icopal lægger stor vægt på hele tiden at udvikle nye produkter. Gennem de senere år har virksomheden fx lanceret bygningsintegrerede solceller og et tag, der fungerer som katalysator og fjerner luftforureningen. Herudover er man på vej med en ny løsning til undertag samt et koncept for niveauopdelt radonsikring i boliger. Og der er flere nyskabelser på vej. 2 Byggeriet af ældreboliger i Haslev nær Køge Plasticslangerne indeholder en energiabsorberende væske 9

10 Sund fornuft giver store besparelser på CO2 Erfaringerne fra Realdania Bygs renovering af den fredede Fæstningens Materielgård viser, at det er muligt at opnå CO2-besparelser på næsten 20 %, uden at det går ud over bygningernes fredningsværdier. Det handler i høj grad om at bruge sin sunde fornuft Tekst og foto Martin K.I. CHRISTENSEN, 10

11 Bygningskomplekset Frederiksholm lige ved Christiansborg Slot, hvor Fæstningens Materielgård ligger, blev anlagt i løbet af 1660'erne. Frederiksholms Kanal blev udgravet 1681 og forgængeren for den nuværende materielgård blev opført i 1740 med en ny grundmuret og ganske fornem bolig for materialforvalteren, som det første. Bygningskomplekset består i dag af forskellige bygningsenheder, hvoraf redskabsskuret er af helt nyere dato opført i De øvrige bygninger er opført i perioden 1748 til Den oprindelige magasinbygning mod Vester Voldgade er opført i bindingsværk. Rapport rapporten.pdf $ Udefra falder vinduesløsningen mere i ét med tegltaget, end de skråvinder, der sad før Der er sat energiglas i forsatsruderne for at bevare det oprindelige udseende. Renoveringen af Fæstningens Materielgård i Frederiksholm Kanal er ved at nærme sig sin afslutning. Realdania Byg købte bygningskomplekset i 2007 for at bruge det til et demonstrationsprojekt, som skulle vise, hvor langt man kan nå med en indsats for at reducere CO2-udslippet i fredede bygninger, der er indrettet til kontor- og administrationsformål - uden at det går ud over fredningsværdierne. - Vi valgte blandt andet Fæstningens Materielgård, fordi den består af forskellige typer bygninger, der har været brugt som forvalterbolig, pakhuse, kontorer, materielbygning og så videre helt tilbage fra 1700-tallet. De har gennem alle årene været brugt af forsvaret, som holdt bygningerne i en god ydre stand, siger Anders Brüel, der er projektleder for Realdania Byg. - De mange typer bygninger har givet os mulighed for at afprøve forskellige metoder, da der er stor forskel på et palæ opført i 1748 og en sidebygning fra 1990 erne. Grundigt forprojekt Det første år var der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle lave en liste over alle de mulige energibesparende tiltag og herefter vurdere dem i forhold til fredningen og bygningens egenskaber. Arbejdsgruppen bestod ud over Realdania Byg af repræsentanter fra Kulturarvsstyrelsen, Varmings Tegnestue samt ingeniørfirmaerne Jørgen Nielsen og Strunge Jensen. - Vi valgte fx energiruder fra i de ældste bygninger, da det ikke var foreneligt med fredningen. I stedet er vinduerne blevet renoveret, og der er sat energiglas i forsatsvinduerne. I de mindre bevaringsværdige bygninger det gamle værksted har vi sat store nye vinduer både i kvist og facade for at gøre kontorlokalerne mere attraktive, fortæller Anders Brüel og peger på, at der hele tiden skal foretages en afvejning. Energiglas lader fx mindre dagslys trænge ind, og det kan betyde, at man har lyset tændt i længere tid. Der spares på elforbruget - Vi har haft stort fokus på at spare på elforbruget, og det giver både direkte CO2-besparelser og afledte CO2-besparelser, fordi der er brug for mindre køling i sommerhalvåret. Vi har fx valgt at have central afbrydelse af strømmen uden for arbejdstid, som sikrer, at alt EDB udstyr, lys og så videre slukkes. Der er dog den hage ved denne løsning, at det kræver et meget stort antal kabler ført gennem Fortsætter side 12 11

12 I I de mindre bevaringsværdige bygninger, er der sat store moderne vinduer for at sikre et godt lys i kontorlokalerne $ Det nyudviklede vinduessystem set indefra. Løsningen gør det muligt at kigge ud, når man sidder ved skrivebordet De mange kabler, der skal til it og den intelligente styrin materielbygning og garagen, mens de i de øvrige bygnin har været mulig, fordi der er tale om et forsøgsprojekt Fortsat bygningen, og det er en udfordring, når huset er fredet, siger Anders Brüel. Han peger på, at en anden udfordring, man ofte støder på ved renoveringer af ældre bygninger er, at de isoleres for godt og derfor bliver for varme at opholde sig i om sommeren. - Det var eksempelvis grunden til, at vi fravalgte at isolere kvistene, da vores modelberegninger viste, at det mindre varmeforbrug om vinteren ville blive opvejet af mere køling i sommerhalvåret. Sund fornuft I det hele taget skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en grundig afvejning af, hvorvidt der skal isoleres eller ej. - I den gamle forvalterbolig havde vi en plan om at isolere bag de gamle træpaneler, men de tæthedsprøvninger blowerdoortest - der blev gennemført over hele bygningskomplekset viste, at panelerne allerede i sig selv virkede isolerende. Det er jo et af eksemplerne på, at man skal bruge sin sunde fornuft, for panelerne blev jo i sin tid sat op for at forhindre træk, fortæller Anders Brüel. Et andet eksempel på sund fornuft er at placere rum med samme funktion tæt ved hinanden, og at flytte strømforbrugende varmeafgivende apparater væk fra kontormiljøet til et fælles teknikrum. Varme- og køleapparater - Der er installeret kombinerede varme-/ køleunit i alle rummene. Og vi har fået videreudviklet kabinettet, så det ser ud som en planradiator, der passer ind i stilen, siger Anders Brüel. Et godt stykke inden i projektet blev Realdania Byg kontaktet af Københavns Energi, der ville høre, om de var interesseret i at blive koblet på det nye koldtvandsanlæg, som selskabet er ved at føre rundt i byen. Inspirationen har man hentet i byer som Paris, der har haft lignende systemer i mange år. - Det var vi. For det er naturligvis mere fornuftigt, at vandet køles et centralt sted i byen, end at det sker i hver enkelt bygning. Og slutresultatet bliver sandsynligvis, at vi rammer en reduktion af CO2-udledningen på 30 % - altså 10 % mere end der var lagt op til. Nyudviklet vindue til tag - I den gamle materielbygning var der store skråvinduer i taget til kontorerne på første sal. Det syntes vi ikke harmonerede særlig godt med fredningen. Efter flere forsøg med forskellige løsninger fandt vi frem til et system, hvor vi har åbnet taget op - lidt som en solafskærmning - og har lagt tagsten på lamellerne. Inde bag taget sætter vi almindelige vinduer i - nærmest som en indvendig kvist, fortæller Anders Brüel. I den kommende tid skal det afklares, om løsningen holder i længden, og hvordan det fx er at vedligeholde på sigt. 40 arbejdspladser ekstra Der er gennemført målinger i de renoverede bygninger, som viser, at indeklimaet kommer til at svare til klasse C, der opfylder Bygningsreglementet og Arbejdstilsynets krav til indeklima ved indretning af faste arbejdspladser. Det har blandt andet betydet, at der kan indrettes op til 40 flere arbejdspladser end før på grund af det forbedrede indeklima. - Over de kommende tre år skal der gennemføres målinger af, hvordan indeklimaet virker, når bygningerne tages i brug som arbejdsplads. Herefter vil vi kunne konkludere, om vi også i praksis har opnået den besparelse på % af CO2-udledningerne, som vores modelberegninger og simulationer har vist, vi vil, slutter Anders Brüel. 2 12

13 g af strømforbruget, er lagt ind i murene i den gamle ger er lagt under gulvene. En bekostelig løsning, som Farverne gennem tiderne er blevet afdækket som led i restaureringen Ud over CO2-reduktionen har det været et formål med renoveringsprojektet at rense bygningerne for de brutale moderniseringer, der er gennemført gennem årene, hvor det praktiske var gået forud for det æstetiske 13

14 Afgørende finansiering sikrede nystartet virksomhed Da otte ledende medarbejdere besluttede at videreføre en sund del af deres konkursramte arbejdsplads, var finansieringen en af de store udfordringer. Et lån hos Vækstfonden sikrede den afgørende kapital, og den nye virksomhed, Din Entreprenør Partner A/S, er kommet ud med overskud efter det første år Tekst og foto Martin K.I. Christensen, Ole Møller ser virksomhedens materiel som en form for opsparing. Det er nu godt et år siden, at Ole Møller og syv af hans kolleger måtte handle hurtigt. De besluttede, at de ville redde en sund del af Davidsen og Partnere, som var under konkursbehandling. De arbejdede alle på lokalsektionen i Fredericia, som aldrig havde haft underskud. Den første bank, som Ole Møller henvendte sig til, tøvede med at give tilsagn om den nødvendige finansiering, og derfor kontaktede han sin egen bank, Vestfyns Bank. Her fik han et møde i stand med bankdirektøren og erhvervschefen med tre kvarters varsel. - Jeg mødte op med vores håndskrevne budgetter og vores planer for den virksomhed, vi gerne ville etablere. I første omgang fik jeg en kredit, der lå et stykke fra det beløb, jeg og de andre medejere mente, var nødvendig for at opretholde en virksomhed med de omkring 48 mand, vi er den dag i dag. Men det var nok til, at vi kunne gå videre, siger Ole Møller, der nu er direktør for Din Entreprenør Partner, DEP. Vækstkaution fra Vækstfonden I løbet af de første to måneder havde DEP store summer i "klemme" hos kunder, der nok betalte, men af og til ikke til tiden. Banken øgede derfor kreditten, men det var stadig ikke nok, og derfor valgte ledergruppen i DEP at ansøge om en kredit i Vækstfonden. - Det er en dyrere løsning, men i den situation vi er i, er det den eneste løsning, for vi får på denne måde en finansiering, vi ellers ikke kan få. Herudover har vi også fået 14

15 Vilkår og priser for Vækstkaution Prisen for en vækstkaution består af en stiftelsesprovision på 2 % af garantibeløbet og en årlig præmie på 1,25 % af det nedskrevne garantibeløb. Ved finansiering over 10 mio. kr. betaler virksomheden 0,5 % ved etablering af kautionen og 1,5 % ved kautionens udløb. Alle ændringer, herunder finansieringsinstitutskifte, ny debitor, ny sikkerhedsstillelse og frigivelse af sikkerhed, koster 500 kr. pr. ændring. Finansieringsinstituttet kan efter aftale med Vækstfornden give henstand med betaling eller nedsætte ydelserne på lån med Vækstkaution. Hvis Vækstfonden skal udsætte nedskrivningen af en vækstkaution, betaler virksomheden en tillægspræmie på 2 % af forskelsbeløbet mellem den ændrede nedskrivning og den oprindeligt stipulerede nedskrivning. Det er altid muligt at opsige en vækstkaution mod at betale 80 % af summen af præmiebetalinger for resten af lånets løbetid, jævnfør kautionspolicen. Lageret hos Din Entreprenørpartner rummer en del materialer og udstyr overtaget fra det tidligere firma nødvendige byggegarantier fra Vækstfonden til resten af året. For Ole Møller ville alternativet have været at prøve endnu et pengeinstitut, at gå over til fakturabelåning eller at prøve med privat sikkerhedsstillelse. - Det første var der knap tid til, det andet ville være ubehageligt og det tredje urealistisk. Vi have i forvejen skudt midler i opstarten af virksomheden. Så kapitalen fra Vækstfonden har været helt afgørende for vores overlevelse. - Men det er naturligvis svært med en stram økonomi i en opstartsfase. Havde vi haft hele finansieringen på plads fra begyndelsen, ville vi have kunnet finde bedre løsninger. Vi overtog så meget fra det gamle firma, som vi kunne finde midler til, og vi har efterfølgende valgt at få en fordelagtig aftale på vores materiel. På sigt vil det gøre os meget konkurrencedygtige, og vi ser på det som en opsparing. Over al forventning Den økonomiske situation er en af grundene til, at virksomheden styrer økonomien meget stramt. Ole Møller får tidligt hver morgen en debitorliste fra bogholderen, og der udarbejdes ugebudgetter for at kunne styre cashflowet og sikre, at der trækkes så lidt på kassekreditten som muligt. - Det første år er gået over al forventning. Da vi stod og skulle træffe valget, om vi ville prøve at starte et nyt op, opfordrede flere af de faste kunder os til at gøre forsøget. Og de har holdt ved. Vi mistede kun en af de større kunder og arbejder derfor stadig fast sammen med flere store virksomheder i byen blandt andet Carlsberg samt en række kommuner i Trekantsområdet og på Vestfyn. Faktisk kommer vi ud af det første år med sorte tal på bundlinjen, siger Ole Møller. Ud over brolægning og beton- og murer opgaver, udfører virksomheden også service-, vedligehold og renoveringsopgaver for erhverv og private. Målrettet markedsføring Din Entreprenørpartner er allerede kendt i lokalområdet. - I det første år har vi gjort meget for at slå vores navn fast. Vi har fået reklame på bilerne, og vi har valgt at være sponsor for et lokalt håndboldhold og fodboldklubben. Og i her i starten 2012 har vi reklamer i lokalradioerne. I første omgang slår vi på vores ekspertise inden for på kloaker og belægning, og kommer der store mængder sne, vil vi reklamere for, at vi har materiel til at fjerne det, slutter Ole Møller. 2 15

16 Grønlandske udfordringer E. Pihl & Søn A.S. har totalentreprisen på det nye vandkraftværk i Ilulissat. Det er et projekt, som kræver en del logistik. Byggepladsen er placeret mere end 300 kilometer nord for polarcirklen, og både geografi og klima stiller store krav til ingeniørerne Tekst og foto Lars GULDAGER Dyhr, E. Pihl & Søn A.S. har forsøgt at skåne naturen så meget som muligt 16

17 Anlæggets hoveddata Reservoirvolumen, Sø ,5 hm3 Portalbygning Heliportbygning Havnebygning Transformerstation i Ilulissat Transmissionslinie 60 kv Turbiner 685 m2 14 m2 83 m2 302 m2 48 km 3 7,5 MW Reservoirvolumen, Sø ,2 hm3 Overføringstunnel, A = 11,0 m2 970 m Tilløbstunnel, A = 16,3 m m Afløbstunnel, A = 16,3 m m Adgangstunneler, A = m m Underjordiske haller m3 Kilde: OLE Kristensen, Nukissiorfiit. Der er smukt omkring Ilulissat, hvor Isfjorden er en spektakulær oplevelse. Men med den fantastiske natur følger også både geografiske og klimatiske udfordringer specielt når det gælder et byggeri som det nye vandkraftværk, der opføres 50 kilometer uden for byen. Bygherren, el- og varmeforsyningsselskabet Nukissiorfiit, har valgt E. Pihl & Søn A.S. til opgaven. Og virksomheden har efterhånden gode erfaringer med projekter under denne type svære betingelser. - Ilulissat er det tredje af en stribe vandkraftværker, vi opfører i Grønland, og vi har et utroligt godt forhold til bygherren. Det er en lidt atypisk opgave, hvor vi arbejder i et område med permafrost, hvilket gør alt noget sværere, forklarer projektdirektør hos E. Pihl & Søn A.S., Bjørn Stefansson, om kontrakten, der lyder en værdi af omkring 570 millioner kroner. Fem kilometer stang af is I grove træk skal vandet ledes fra to søer ned gennem en tunnel til en kraftstation inde i fjeldet, hvorefter det ledes væk via en afløbstunnel. Elektriciteten fra de tre turbiner i kraftstationen føres derefter de knap 50 kilometer tilbage til Ilulissat i en transmissionsledning, som er ført over fjeldet. Og der er en del specielle forhold, der skal tages højde for. - Væggene omkring tunnellerne er i princippet bundfrosne, og derfor skal vi sikre os, at vi holder flow i vandet, for ellers står vi med en stang is på knap fem kilometer. Det ville vist være det umuliges kunst at tø den op, så vi har brugt meget tid på udformningen, siger Bjørn Stefansson og peger på, at det også er en udfordring at opføre eltransmissionsledningen gennem en arktisk ødemark: - Ståltårnene til transmissionsledningen er blevet forankret i fjeldet, og vi har forsøgt at gøre så minimal skade på naturen som muligt, selvom det selvfølgelig ikke kan lade sig gøre uden at sætte spor. Desuden skal de kunne stå for både arktiske storme og overisning i et vanvittigt klima, så det er hårde vilkår, konstaterer projektdirektøren om ledningen, der for en stor dels vedkommende er monteret med helikopter. Fortsætter side 18 En stor del af masterne til transmisionsledningen er monteret med helikopter 17

18 Forsyninger til hele året sejles ind i de farbare måneder Tunnellerne skal bores i det dybfrosne fjeld 18

19 Sø 233 Sø 187 Transmissionslinje til Julissat, 50 km Overføringstunnel 1000 m Indtag Kraftstation Adgangstunnel 320 m Portalbygning Tilløbstunnel 1550 m Fjorden Afløbstunnel 1850 m Vandkraftværket ved Ilulissat i skitseform Fortsat Militær præcision Netop transporten til byggepladsen kan også være ekstrem vanskelig, da alle materialer for det meste skal sejles eller flyves ind. - I realiteten er det kun gunstigt at sejle heroppe i en periode på omkring seks måneder, så det gælder om at have forsyningerne til den resterende periode sikret. Det gælder alt fra cement, sprængstof og brændstof til proviant, for vi skal være sikre på, at vi kan drive pladsen gennem en vinter, selvom vi lukker ned i de værste måneder. Der er en del logistik, som skal planlægges til mindste detalje, for det er utroligt dyrt at fragte tingene derop, lyder det fra Bjørn Stefansson, som kan berette om grundige forberedelser. - Hvis du ikke er forberedt, så er du ilde stedt under de her forhold. Derfor er tingene blevet planlagt med militær præcision, for det lykkes kun, hvis forarbejdet er gjort. Her er der ikke bare mulighed for at hente nyt materiel eller folk, hvis du lige mangler. Den endelige overdragelse af vandkraftværket sker i efteråret 2013, men i slutningen af 2012 sættes den første turbine i drift. Arbejdet blev påbegyndt i starten af I kraftværket monteres tre turbiner på hver 7,5 MW 19

20 Den største Besøg os på stand A1502 nyhed er nok, at alt er ved det gamle Den første nyhed er, at Byggeriets forsikringsservice har skiftet ejer og samarbejder nu med Gjensidige Forsikring. Den største nyhed er derimod, at det for alle vores forsikringstagere bliver business as usual. Byggeriets forsikringsservice vil nemlig fortsat 100 % være byggebranchens forsikringsselskab og et selvstændigt forsikringskoncept med eget råderum. Det er også de samme unikke forsikringsprodukter, og du bliver betjent af det samme kompetente personale. Tilknytningen til Dansk Byggeri fortsætter selvfølgelig fremover, så derfor vil vi fortsat kunne tilgodese medlemmernes interesse og afdække byggebranchens behov samt udvikle skræddersyede forsikringsløsninger. Få en gennemgang af dine forsikringer, så du er sikker på, at du og din virksomhed altid har den rigtige dækning. Ring på telefon eller send en mail til Fordi vi kender din hverdag Nørre Voldgade København K Postadresse: Postboks København K Tlf.: fax:

21 Ny strategi skal sikre økonomien Branchen er i krise, og det er Dansk Byggeris økonomi også. Alle medlemmer inddrages derfor i en ny strategi, der skal sikre større balance mellem indtægter og udgifter Af Inger PETERSEN Thalund, foto NICKY BONNE Strategiudvalget BESTår af: 2 Halldor Ragnasson, E. Pihl & Søn A.S. 2 Hans Ulrik Jensen, HUJ A/S 2 Martin Skou Heidemann, Skou Gruppen A/S 2 Niels Peter Pretzmann, Outline vinduer A/S 2 Klaus Kaae, NCC Construction Danmark A/S Dansk Byggeris direktion: 2 Lars Storr-Hansen, Michael H. Nielsen, Peter Stenholm Halldor P. Ragnarsson og Hans Ulrik Jensen har valgt at trække sig som henholdsvis formand og næstformand i forbindelse med Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde 10. maj i København Yderligere besparelser Udover de besparelser, der arbejdes på i bestyrelsen, er direktionen pålagt at forbedre økonomien med 5 mio. kr. per år over de næste 3 år. De første 5 mio. kr. for 2012 er fundet.. Dansk Byggeris bestyrelse skød i efteråret en ny strategiproces i gang blandt alle medlemmer. Udgangspunktet er Dansk Byggeris pressede økonomi, der er resultatet af flere års krise i bygge- og anlægsbranchen. Krisen har forplantet sig til kontingentindtægterne i Dansk Byggeri. Konkret er der tale om et fald på 32 % siden 2007 eller over 50 mio. kr. mindre i kontingentindtægter. Det kan mærkes i foreningen: - Vi har blodrøde tal på bundlinjen, derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi får tilpasset vores økonomi, forklarer næstformand Hans Ulrik Jensen. Han suppleres af formand, Halldor Ragnasson: - Hvis vi ikke gør noget, har vi udsigt til endnu større underskud i fremtiden, derfor må vi fortsat tilpasse omkostningerne, men vi kommer næppe udenom også at hæve kontingentet, fortæller formanden og fortsætter: - Vores medlemmer kigger på, hvor de får mest for pengene. Derfor skal vores service være i top, men vi skal samtidig have råd til den. Derfor har vi sat en proces i gang, der skal strømline organisationen. Der er således skelet til, om man kan spare penge ved at sammenlægge nogle af de 14 regioner. Man har også set på en tilpasning af betjeningen af sektioner, interessegrupper og branchefællesskaber, ligesom man har drøftet en kontingentforhøjelse på kr. Færre regioner Hvad angår regionerne har der været en ind- ledende drøftelse med regionsformændene om en eventuel sammenlægning. Det har der dog ikke umiddelbart været stemning for: - Vi har haft en meget givende drøftelse med regionerne, og de har bakket godt op om de økonomiske udfordringer og været positivt indstillet på at være med til at finde besparelser. Det er vi glade for, fortæller Halldor Ragnasson. Næstformanden supplerer: - Vi skal dog fremadrettet skabe nogle slagkraftige regioner, og her håber jeg, at flere regioner vil finde sammen. Nogle er allerede gået i gang, og det er meget positivt, siger Hans Ulrik Jensen. Også sektioner, interessegrupper og branchefællesskaber skal holde for i jagten på besparelser. Betjeningen af dem skal ses i et nyt lys, mener næstformanden: Forslag om øget brugerbetaling - Sektionerne skal være mere selvhjulpne og se indad på, hvordan de drives, forklarer Hans Ulrik Jensen. Og de skal være bevidste om deres resursetræk på Dansk Byggeris medarbejdere, tilføjer han. - Men heldigvis oplever vi også i disse grupper en stor krisebevidsthed og samarbejdsvilje i forhold til at få pengene til at række. Og flere har foreslået øget brugerbetaling for den service, der trækkes på i Dansk Byggeri som en oplagt vej, supplerer Halldor Ragnarsson. Kontingentstigning uundgåelig Selv om viljen til besparelser er stor i både regionerne og sektioner, branchefællesskaber og interessegrupper, så er det ikke tilstrækkeligt til at finde den fornødne balance mellem indtægter og udgifter. Derfor har flere medlemmer selv peget på, at kontingentet bør sættes op: - Vi har drøftet det indgående i både bestyrelsen og med regioner og sektioner. Og stemningen er hele vejen rundt for at sætte kontingentet op midlertidigt, sådan så vi fortsat har råd til vores nuværende serviceniveau.", forklarer Halldor Ragnasson. Der er således lagt op til en kontingentstigning i størrelsesordenen kr. i grundkontingentet. Det er dog en del af forslaget, at nystartede virksomheder får en rabat på grundkontingentet på 50 procent det første år. En lang proces Uanset hvad der drøftes, skal alle elementer i strategien vedtages af Dansk Byggeris repræsentantskab. Der er derfor lagt op til en længere proces, der strækker sig frem til repræsentantskabsmødet i Vi er jo ikke en virksomhed, men en forening. Derfor skal der være god tid til at inddrage medlemmerne i processen. Vi arbejder os stille og roligt og med åben dialog frem imod at skabe forståelse og enighed om elementerne i strategien. Det tager vi os tid til, slutter Halldor Ragnasson. 2 21

22 KraK og DansK Byggeri har lavet en ny samarbejdsaftale til Din fordel som medlem af Dansk Byggeri får du nu tilbuddet om gratis annonceprodukter på Krak.dk. Krak.dk er en af mest benyttede sites i Danmark med ca. 1,8 mio. brugere, som søger ca gange om måneden efter håndværkere. Dansk Byggeri anbefaler dig at annoncere på Krak. Og opfordrer dig til at bruge dine gratis søgeord, profiltekst med mere. Vi kommer ud og rådgiver dig i, hvordan netop din virksomhed får mest ud af aftalen. Du kan også besøge og selv indtaste din profiltekst og de søgeord, dit firma skal findes under. annoncepakken består af 6 Profiltekst PDF-visning Mere Produktion fremhævede søgeord 1 Premium søgeord (uden billede, tekst og link) information -knap af online tekst og billeder Eniro Danmark A/S Sydmarken 44A 2860 Søborg Tlf Fax BYGGERIETS ADVOKATER Entrepriseret Udbudssager Erstatnings og forsikringssager Arbejdsmiljøsager Lejeret Køb og salg fast ejendom Skatte-og selskabret Inkasso Hasløv Stæhr Advokater Kontaktperson: Advokat Michael Stæhr (H) mobil tlf fax Nørre Voldgade København K HSAlaw-blad2012-vers4.indd :01:48

23 kort og godt På vej mod et nyt AB-system Af Mogens HJELM, Dansk Byggeri indgår i et samarbejde med en række andre organisationer, der skal kortlægge AB-systemet og finde ud af, om tiden er inde til en mere gennemgribende revision af AB-systemet. Og det er vigtigt at holde sig de ændringer, der er på vej fra i sær EU, for øje- Dansk Byggeri sætter sig nu i spidsen for et arbejde, der skal kortlægge AB-systemet og finde ud af, om tiden er inde til en mere gennemgribende revision af AB-systemet det vil sige finde en afløser for AB92, der vil opfylde de krav, som byggebranchen vil stå over for i de udbud, som bygherrerne vil udarbejde de næste år. Samtidig advarer Dansk Byggeri dog mod, at man går for hurtigt frem, da det er vigtigt at sikre, at eventuelle forslag til ændringer også tager hensyn til de ændringer, som er på vej fra især EU. Det blandt andet vigtigt at holde øje med forslag fra EU-Kommissionen om blandt andet fokus på bæredygtighed, da det i høj grad vil påvirke et fremtidigt regelsæt. - For Dansk Byggeri er det afgørende, at byggeriets parter samler sig om at udvikle en juridisk værktøjskasse af kommercielle aftalevilkår, der passer til de politiske krav om, at byggeprocessen skal være bæredygtig. Det kan tage tid, og i første omgang vil vi gerne samle byggeriets parter for at diskutere rammerne for en revisionsproces, siger juridisk afdelingschef Henrik Fausing, Dansk Byggeri.. NyudviklET læringstrailer til erhvervsskolerne En kæp i hjulet på VE-anlæg Et nyt lovforslag vil ifølge Dansk Byggeri begrænse konkurrencen og i sidste ende udbredelsen af de små VE-anlæg. Ifølge forslaget vil det alene være autoriserede vvs- og el-installatører, som kan godkendes til at installere små VE-anlæg. - For Dansk Byggeri er det afgørende, at de faggrupper som har de fornødne kompetencer får lov til at udføre dette arbejde. Med det forslag, som nu er lanceret, udelukkes en lang række af byggebranchens aktører, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen. Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent i Dansk Byggeri udsigt for 2012: FoRTSAT mange konkurser Meget tyder på, at 2012 bliver et lige så udfordrende år for mange byggevirksomheder som året før. På positivsiden håber vi, at regeringens kickstart vil få gang i aktiviteterne igen i bygge-og anlægsbranchen, men omvendt er mange virksomheder presset på likviditeten, da banker har strammet deres krav for kredit, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Andreas Fernstrøm. Mange erhvervsskoler er præget af elevfrafald, især på de byggetekniske linjer, og oplever tit kritik af den boglige tyngde på uddannelserne. Det er blandt andet baggrunden for udviklingen af en ny mobil læringstrailer om byggeteknik, der gentænker læringsmetoder for de byggetekniske uddannelser. - Læringstraileren egner sig godt for målgruppen, hvor der er mange, som ikke er så bogligt orienteret. Og at beskrive opbygning af vådrum med ord og todimensionelle billeder er en helt anden og mere vanskelig sag, hvis du underviser elever, som er mere praktisk orienterede," siger lektor Morten Misfeldt, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Konkret består den 63 m² store læringstrailer af 1:1 modeller, en filmserie i 12 afsnit om opbygning af vådrum fra start til slut, samt interaktive skærme, hvor man kan navigere på godevådrum.dk og bygge et virtuelt vådrum. Alt i alt giver den et indblik i at bygge vådrum i ældre ejendomme, hvor det er ekstra vigtigt at beskytte konstruktionerne mod indtrængende vand. Det er planen, at traileren skal turnere til erhvervsskoler om året. Initiativet er finansieret af Grundejernes Investeringsfond (GI) og Byggeskadefonden. GI har også finansieret en mobiludstillingscontainer om tage, som BvB (Byggeskadefonden vedreørende Byfornyelse) har vist på de tekniske skoler gennem flere år. Bygge- og anlægsbranchen har brug for dygtige ledere Der er brug for ledere, der har en bred faglig indsigt, og som forstår de faglige gruppers forskellige udfordringer. Den byggetekniske viden er nemlig helt afgørende for, at man lykkes som leder på en byggeplads Af Søren Munch Terkelsen, Gunnar Eriksen, uddannelseschef for bygningskonstruktøruddannelsen på VIA University College i Horsens, Aarhus og Holstebro, opfordrer til, at man integrerer ledelseselementer fra arbejdsmiljø-koordinatoruddannelsen i bygningskonstruktøruddannelsen for at leve op til byggeog anlægsbranchens ønske om at få bedre ledere tilknyttet branchen. Man skal forstå faggruppernes forskellige roller Skal man lede en byggeprojektering eller en byggeplads, er det nemlig afgørende, at man har en indgående faglig forståelse: - Faglig bredde er afgørende for, at man bliver en dygtig leder. En leder skal forstå mekanismerne på en byggeplads allerede under projekteringen. En leder skal have indsigt i, hvilke udfordringer de forskellige faggrupper står med. Det kræver forståelse for de processer, der foregår både før, under og efter opførelsen af et byggeri. Hvis vi integrerer ledelseselementerne fra arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen i bygningskonstruktøruddannelsen får de bygningskonstruktørstuderende et godt indblik i blandt andet principper for god byggepladsledelse, og det vil gøre dem til stærkere ledere, siger Gunnar Eriksen. Han peger på, at mange bygningskonstruktører i dag vælger at tage arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen som supplement, men han mener, at det skal være en obligatorisk, integreret del af konstruktøruddannelsen. De studerende kan teste deres ledelsesværktøjer Erling Buus Olsen, der underviser på bygningskonstruktør- og arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen på VIA University College i Horsens, ser både muligheder og fordele ved at inddrage ledelseselementer fra arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen i bygningskonstruktøruddannelsen: - De bygningskonstruktørstuderende kan få stort udbytte af, at blive introduceret til ledelsesværktøjer tidligt i deres uddannelse. Så får de mulighed for at prøve værktøjerne af i deres praktikperiode og i forbindelse med det afsluttende afgangsprojekt. Ledelseselementerne arbejder vi med allerede, så vi har et godt grundlag for at skrue et gear op og prioritere de elementer i endnu højere grad, siger han. Målet er at give de bygningskonstruktørstuderende en god forståelse for arbejdsmiljø, ledelse og kommunikation.. 23

24 kort og godt Dansk Byggeri - nu med SPRænGTEknik Dansk Sprængteknisk Forening har indgået en aftale med Dansk Byggeri om, at Dansk Byggeri fremover skal yde sekretariatsmæssig bistand til Dansk Sprængteknisk Forening. - Vi er en lille forening for 100 medlemmer, der repræsenterer alle interesser inden for fredelig udnyttelse af sprængteknik, og vi er således kun en lille del af den samlede bygge- og anlægsbranche. Derfor er vi glade for aftalen med Dansk Byggeri, som bringer os tættere på kunderne og samarbejdsparterne, siger Erik Lauritzen, som er formand for Dansk Sprængteknisk Forening. Også i Dansk Byggeri er der stor tilfredshed og forventninger om et positivt samarbejde. - Vi har stort fokus på at videreudvikle Dansk Byggeri som en netværksorganisation. Derfor er vi glade for aftalen med Dansk Sprængteknisk Forening, som vil være med til at styrke hele netværksdelen i Dansk Byggeri, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri StoRSTRømsbroen MATCher ikke boom i godstogstrafik Der er sket en betydelig stigning af transitgods gennem Danmark. Men når Femernforbindelsen åbner i 2020, vil Storstrømsbroen komme til at fungere som en prop for trafikken, hvis ikke broen fremtidssikres. - De revner, der blev opdaget i broen sidste efterår, var jo en 1 til 1-demonstration af Banedanmarks bekymringer. Og det har også affødt, at alle Folketingets partier undtagen En hedslisten i november aftalte, at der i år skal tages stilling til, hvordan det kan sikres, at Storstrømsbroen kan klare både nutidens og fremtidens togtrafik, siger Finn Bo Frandsen. - Man kan vælge at reparere på den nuværende bro. Men det vil ikke være en holdbar løsning på sigt, understreger Finn Bo Frandsen og fortsætter: - Med byggeriet af Femern forbindelsen vil det svare til, at man bygger et højhus, men vælger kun at have elevator fra stuen til 3. sal og så igen fra 6. sal. Det går ikke, at Danmark kobles endnu mere af den rivende udvikling i jernbanedriften, der er i fuld gang i de fleste af EU-landene. Derfor må og skal Storstrømsbroen fremtidssikres. Luftfoto med drone Birdeye har specialiseret sig i at tage luftfoto med en drone, som er en lille fjernstyret helikopter med et kamera på. Med en drone er det muligt at flyve op til 100 meters højde, hvilket giver helt nye muligheder for højkvalitets luftfoto, men også mulighed for helt nye vinkler på grund af dronens alsidighed. Da Birdeyes produkt er helt nyt, er der også rigtig mange uudnyttede muligheder med dette produkt. Det er kun fantasien, der sætter græn- ser, men her er nogle af de opgaver Birdeye har udført med succes for andre arkitektvirksomheder. 2 Udsigtsfoto i bestemt højde til projektering af nye bygninger, kan også være et 360 panorama foto 2 Luftfoto af nyoprettede bygninger 2 Luftfoto til indtegning af grafik til projektering af nye bygninger 2 Oversigtsbillede af et område, hvor en ny bygning skal placeres. Gode kollegaer øger produktiviteten Gode kollegaer og sociale relationer på jobbet er afgørende. Sådan lyder resultatet blandt andet i en rapport, som Dansk Byggeri står bag. - Vi fandt ud af, at i de otte virksomheder vi undersøgte, var der gode relationer på byggepladsen imellem virksomhederne og sjak, hvilket giver et resultat i form af øget produktivitet. Samtidig viser vores analyse af relationerne internt i virksomheden, at der er udviklingsmuligheder, fortæller arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen Pensionskontoen er vokset markant i uroligt 2011 Medarbejdere med pensionsordning i PensionDanmark kan glæde sig over, at pensionsopsparingen er vokset markant i 2011 på trods af et år med stor finansiel uro. Medarbejdere med pensionsordning i PensionDanmark fik i 2011 en rentetilskrivning på deres pensionsopsparing i PensionDanmark på mellem 7 og 9,9 % efter skat. Det er gode nyheder efter et år med stor finansiel uro. Afkastet var især positivt påvirket af det betydelige rentefald, der har givet et højt afkast på PensionDanmarks beholdning af danske statsog realkredit- og indeksobligationer. Medlemmernes investeringer er inddelt i alderspuljer med aftagende risikoprofil frem mod pensionsalderen. Derfor er rentefaldet særligt kommet de ældre medlemmer til gode, da de har en større andel af deres investeringer i obligationer. Desuden har der været positive afkast på stabile aktier, unoterede aktier samt ejendomme. - Det har været et meget udfordrende år at investere i, så derfor er vi særdeles tilfredse med det store positive afkast i Ser man på de sidste fem år under et, har et typisk medlem fået en samlet rentetilskrivning på deres opsparing i PensionDanmark på 45 % hvilket er meget attraktivt, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark. Medarbejdernes alder er afgørende for afkastet En typisk 35-årig medarbejder med en årsløn på kr. og en pensionsopsparing på kr. ved årets begyndelse har i 2011 fået ca kr. ind på pensionskontoen. Beløbet dækker over de månedlige pensionsindbetalinger på i alt godt kr. efter omkostninger samt årets investeringsafkast på ca kr. En typisk 50-årig medarbejder med en årsløn på kr., og en pensionsopsparing på kr. ved årets begyndelse har i 2011 fået kr. ind på pensionskontoen. Beløbet dækker over de månedlige pensionsindbetalinger på i alt ca kr. efter omkostninger samt årets investeringsafkast på ca kr. Medarbejderne kan på PensionDanmarks hjemmeside, pension. dk, se hvor meget de har fået sat ind på kontoen i De finder deres egne tal på "Din Egen Pension". 2 24

Organisationen for byggeri, anlæg og industri

Organisationen for byggeri, anlæg og industri Organisationen for byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt

Læs mere

Organisationen for byggeri, anlæg og industri

Organisationen for byggeri, anlæg og industri Organisationen for byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

ICOPAL Energitag. Energiøkonomisk opvarmning fra taget

ICOPAL Energitag. Energiøkonomisk opvarmning fra taget ICOPAL Energitag Energiøkonomisk opvarmning fra taget Icopals nye energikilde Hvad er et Icopal Energitag? Icopal Energitag er en ny form for vedvarende energiproduktion. Ved at lægge et Icopal Energitag,

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

ICOPAL Energitag. Energiøkonomisk opvarmning fra taget. Vi beskytter din bygning

ICOPAL Energitag. Energiøkonomisk opvarmning fra taget. Vi beskytter din bygning ICOPAL Energitag Energiøkonomisk opvarmning fra taget Vi beskytter din bygning Icopals nye energikilde Fordele ved Icopal Energitag Kan etableres uden at grave haven op Kræver ikke en stor grund Støjer

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere

Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere Servicemail nr. 1 maj 2014 Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere BedreBolig-sekretariatet og Energistyrelsen får løbende gode input fra BedreBoligrådgivere, der kan bidrage til at forbedre rammerne for

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen ESCO Light præsentation 14. juni 2010 ESCO-konceptet har været en murbrækker for at få gang i energibesparelserne, specielt i store bygninger, fordi det nedbryder de væsentligste barrierer for energibesparelser.

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Organisationsbestyrelsesmøde torsdag den 28. april 2016, kl. 17.00 Hvidovreparkens beboerlokale, Hvidovregade 18B, Hvidovre

Organisationsbestyrelsesmøde torsdag den 28. april 2016, kl. 17.00 Hvidovreparkens beboerlokale, Hvidovregade 18B, Hvidovre Organisationsbestyrelsesmøde torsdag den 28. april 2016, kl. 17.00 Hvidovreparkens beboerlokale, Hvidovregade 18B, Hvidovre Organisationsbestyrelsen: Formand Carsten Groth-Rasmussen, næstformand Mogens

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Energieffektiviseringer vvs erne muligheder

Energieffektiviseringer vvs erne muligheder Energieffektiviseringer vvs erne muligheder DGF s Gastekniske Dage 2014 Per Jensen Afdelingschef HMN Naturgas I/S 20-05-2014 1 Agenda Hvorfor energieffektiviseringer? Hvilke initiativer er etableret? Samarbejder

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT

Læs mere

Alt under ét tag. Snedkergården

Alt under ét tag. Snedkergården Alt under ét tag Snedkergården Snedkergården løser alle former for tømrer- og snedkeropgaver fra udskiftning af et gavlparti til opførelse af erhvervsbyggerier og store som små specialopgaver. I Brørup

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

TAG, VINDUER OG FACADER I ØJENHØJDE

TAG, VINDUER OG FACADER I ØJENHØJDE E&P andels-ejer TAG, VINDUER OG FACADER I ØJENHØJDE E&P andels-ejer er Enemærke & Petersen s univers specielt tilpasset boligforeninger. Boligforeninger, som har brug for en solid håndværksvirksomhed,

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen.

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen. Notat Klimapartnerskab mellem SE og Vejen Kommune Køb af UP-front vindstrøm, er som det fremgår af dagsordenspunktet, 1 ud af i alt 4 delaftaler som følge af den indgåede klimapartnerskabs aftale mellem

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere