FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2

Transkript

1 HOLBÆK KOMMUNE FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund & formål 2 2 Sammenfatning & konklusioner 2 3 Flytteanalyse Nettoflytning Hvor kommer tilflytterne fra og hvor flytter de hen? Boligudbuddet i Holbæk Kommune Aldersprofil for til- og fraflyttere Familietyper Beskæftigelse Uddannelse Indkomst Sammenfatning - flytteanalyse 15 4 Kommunaløkonomisk analyse Udvælgelse af familietyper Kommunaløkonomisk model Kommunaløkonomiske konsekvenser Sammenfatning kommunaløkonomisk analyse 20 5 Konklusion - Fremtidigt tilflytningspotentiale Boligbyggeri som afgørende faktor i bosætningen Bosætningens regionale mønstre Forventninger i de største udvekslingskommuner 22 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 18. november 2014 UDARBEJDET VIFO/MALN/SOST/ANW KONTROLLERET NVBE GODKENDT VIFO

2 2/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 1 Baggrund & formål Holbæk Kommune har i forbindelse med den seneste planstrategi/kommuneplan arbejdet med justering af udviklingsområder, således at boligudbygningen i højere grad centreres i Holbæk by, Jyderup og Tølløse. Kommunen har ønsket at undersøge, hvordan en sådan omfordeling influerer flytningen til og fra kommunen, flyttemønstre internt i kommunen, hvilke socioøkonomiske karakteristika, der kendetegner til- og fraflytterne samt hvilke konsekvenser disse flyttemønstre har på kommunaløkonomien. Endelig har kommunen ønsket en vurdering af det fremtidige tilflytningspotentiale. COWI har analyseret flyttemønstre, socioøkonomi, boligudbud, kommunaløkonomiske konsekvenser samt bosætningspotentiale. Dette notat sammenfatter resultaterne fra analysen. Hvor ikke andet er nævnt gælder analysen for perioden Sammenfatning & konklusioner I perioden er der samlet set sket en nettotilflytning til Holbæk Kommune, mens der i årene efter 2008 har været en nettofraflytning. Der er primært sket en udveksling med Københavns, Odsherred og Kalundborg Kommuner. Tilflyttere fra København er primært børnefamilier, mens tilflytningen fra Odsherred består af en stor andel helt unge. Fra Roskilde flytter primært unge midt-sidst i 20-erne med få børn. Nettotilflytning i perioden er primært sket til parcelhuse især i Holbæk Omegn og øvrige landdistrikter, men også til etageboliger i Holbæk. Der har været nettofraflytning af unge, folk i arbejde og studerende, mens nettotilflytningen er domineret af børnefamilier, arbejdsløse og pensionister. Alle familietyper, undtagen de gamle pensionister giver overskud efter udligning dog kan børnefamilier være en nettoudgift, hvis det medfører behov for at bygge nye institutioner og ansætte ekstra personale (pædagoger og skolelærere). I den analyserede periode har der i Holbæk Kommune været en stærk sammenhæng mellem nybyggeri og ekstern tilflytning også stærkere end det vi typisk ser i andre kommuner. Holbæk Kommunes hensigt om at styre udviklingen ved at centrere boligudlæg/udvikling i bestemte byer eller områder vil principielt kunne påvirke, hvilke grupper der tiltrækkes. En sådan styring er dog et indirekte redskab idet den eksterne tilflytning kun påvirkes direkte for den andel der flytter til kommunen i nybyggeri. Dertil kommer, at selvom udlæg af en bestemt boligtype i et bestemt område statistisk har medført en overrepræsentation af en bestemt type tilflyttere, er det ikke et 1-1 forhold. De to største tilflytningskommuner er København derfra især børnefamilier - og Odsherred derfra især unge. Antallet af unge i Odsherred er imidlertid faldende, hvorfor tilflytningen herfra også må forventes at falde. Det vil derfor være en fordel især at se på potentialet for at tiltrække flere tilflyttere fra København.

3 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 3/26 Tilflytningen fra København var i perioden således, at gennemsnitligt 1,4 % af alle fraflyttere fra København flyttede til Holbæk. Kan den andel øges til blot 1,6 % (svarende til 1 ud af 61 Københavnske fraflyttere i stedet for 1 ud af 71, der søger mod Holbæk), vil det svare til cirka 85 ekstra tilflyttere om året, hvilket er et meget stort tal i forhold til kommunens flyttebalance. I Københavns tilfælde kan man desuden notere sig, at tilflytningen fra København til Holbæk over perioden er faldet med 40 % fra 750 til 430. Dette er også en indikation på, at der principielt er et potentiale. En konklusion kan derfor være, at hvis Holbæk Kommune skal tiltrække flere tilflyttere fra København, skal kommunen satse på nybyggeri til familier med børn. 3 Flytteanalyse På baggrund af særudtræk fra Danmarks Statistiks socioøkonomiske oplysninger tegnes der i det følgende et billede af, hvilke personer der er flyttet til og fra Holbæk Kommune fra resten af landet i perioden Nettoflytning Kortet nedenfor viser den geografiske struktur, som data er baseret på i analysen. Der er i analysen særligt fokus på Holbæk by og omegn, Jyderup og Tølløse. Figur 1 Områdeinddelingen, der danner baggrund for analysen

4 4/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI Holbæk Kommune har oplevet et stort skift i den samlede flyttebalancen, hvor der i starten af perioden var et stort overskud, mens der de sidste år har været et mindre underskud (se figur 2) Figur 2 Flyttebalance for Holbæk Kommune Ser man på de underliggende tal, fremgår det at Holbæk omegn (inkl. udbygning i Holbæk øst) havde den største nettotilflytning i årene (i forhold til områdets størrelse), men også Jyderup, Tølløse og Holbæk by lå højere end kommunen i øvrigt. I perioden var flyttebalancen i de fire områder omtrent neutral (meget lidt negativ) og på niveau med resten af kommunen. Flyttebalancen for kommunen kan opdeles i flytninger til og fra landets andre kommuner, samt flytninger til og fra udlandet (vandringer). Figur 3 Vandringer til og fra Holbæk Kommune, totale tal Figur 3 viser at vandringsbalancen har været positiv i hele perioden. I forhold til flyttebalancen med resten af Danmark, som er gået fra et stort overskud til et underskud, er det en markant forskel i at vandringsbalancen har været konstant positivt, og har medvirket til at mindske den samlede befolkningstilbagegang.

5 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 5/ Hvor kommer tilflytterne fra og hvor flytter de hen? Til- og fraflytningen til Holbæk Kommune er domineret af nogle enkelte kommuner København, Odsherred og Kalundborg, som står for 39 % af flytteaktiviteten. I tabellen nedenfor er vist til- og fraflytning samt flyttebalance med de vigtigste udvekslingskommuner i perioden Tilflytning Fraflytning Flyttebalance København Odsherred Kalundborg Roskilde Lejre Sorø Slagelse Øvrige I alt Tabel 1 Til og fraflytning samt flyttebalance til Holbæk Kommune , fordelt på tilflytningskommune Holbæk Kommune har samlet set over perioden sendt flere fraflyttere til København, end der er kommet den anden vej. Der er også nettofraflytning til Sorø og Slagelse. Til gengæld er der er et stort overskud i udvekslingen med Lejre, Odsherred og Kalundborg. Der er også netto tilflytning fra øvrige kommuner, som bl.a. dækker over et større overskud på flyttebalancen med Frederikssund og Greve. I tabellen nedenfor er flyttebalancen delt op, så man kan se hvordan nettotilflytningen fra de vigtigste udvekslingskommuner er fordelt på de tre hovedbyer i kommunen. Hele kommunen Holbæk by Jyderup Tølløse Resten af kommunen København Odsherred Kalundborg Roskilde Lejre Sorø Slagelse Øvrige I alt Tabel 2 Flyttebalance til Holbæk Kommune og områderne i , fordelt på udvekslingskommune Der henvises til bilag A for en detaljeret oversigt over hvordan nettotilflytningen er fordelt på til- og fraflytning i de tre hovedbyer. Tabel 2 ovenfor viser at Holbæk by netto har en fraflytning til København, men Tølløse har en lille tilflytning fra København. Holbæk by har en især en stor nettotilflyt-

6 6/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI ning fra Odsherred, mens Jyderup især har netto tilflytning fra Kalundborg Kommune. Samlet set er tilflytningen til Holbæk Kommune faldet med over 20 % i perioden, især fra København hvor faldet er over 40 %. Flytningen i Holbæk Kommune sker især til og fra København, samt de nære naboer Odsherred og Kalundborg. I anden række kommer de øvrige kommuner i omegnen. For kommunen samlet set har der over hele perioden været overskud på flyttebalancen med Lejre, Odsherred og Kalundborg, og underskud i forhold til København, Sorø og Slagelse Der er betydelige forskelle mellem kommunens byer med hensyn til hvilke andre kommuner der flyttes til og fra Holbæk by sender mange fraflyttere til København, og får mange fra Odsherred. Holbæk by har især overskud på flyttebalancen i forhold til Odsherred, sekundært Kalundborg og Lejre Jyderup har meget stor udveksling af både til- og fraflyttere med Kalundborg samlet har byen et lille overskud på disse flytninger Tølløse udveksler i særlig grad flytninger med København, sekundært Roskilde, og har også mange tilflytninger fra Lejre. Overskuddet kommer især fra København og Lejre 3.3 Boligudbuddet i Holbæk Kommune Som det ses af Figur 4 udgør parcel- og stuehuse den største del af boligmassen i Holbæk Kommune efterfulgt af etageboliger og rækkehuse. Øvrige boliger 2% Etagebolige r 28% Parcel/stue huse 54% Rækkehuse o.l. 16% Figur 4 Boligudbuddet i Holbæk Kommune ekskl. fritidshuse. Øvrige boliger omfatter kollegier, døgninstitutioner, fritidshuse og BBR-kategorien 'andre boliger' Boligbyggeriet er i Holbæk Kommune, i lighed med mange andre steder i landet, aftaget kraftigt over perioden. Faldet gælder for alle boligtyper. Holbæk by og Holbæk omegn har alene stået for halvdelen af kommunens boligudbygning, hvilket er en lidt større andel, end Holbæk by og omegn udgør af den eksisterende boligmasse (cirka 50 % af nybyggeriet mod 45 % af den eksisterende boligmasse).

7 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 7/26 Figur 5 Udvikling i boligbyggeriet i Holbæk Kommune kategorien øvrige dækker i Holbæk Kommune over enkelte større institutionsbyggerier Som beskrevet i starten af rapporten, er antallet af tilflyttere til kommunen totalt set faldet. Dette korresponderer med et fald i antallet af nye boliger frem til Figur 6 viser antallet af tilflyttere til nye boliger, fordelt på tilflyttere fra andre kommuner (eksterne), og fra andre boliger i Holbæk Kommune (interne). Her kan man se at antallet af eksterne tilflyttere er faldet frem til Figur 6 Boligbyggeri, ekstern og intern tilflytning. Eksterne tilflyttere forstås som antal tilflyttere til nye boliger (i boligens opførelsesår), der kommer fra andre kommuner eller fra udlandet, mens interne kommer fra en anden bolig i Holbæk Kommune. Som det ses af Figur 6, blev der hvert år i perioden tiltrukket mellem eksterne tilflyttere til nye boliger. Hertil kommer den sekundære tiltrækning af eksterne tilflyttere til de boliger der bliver ledige, når kommunens borgere flytter i nybyggeri. I perioden har gennemsnittet været omkring 100 eksterne tilflyttere om året.

8 8/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI Det faldende antal nye boliger har også betydet, at hvor det i starten af perioden var op mod 10 % af de eksterne tilflyttere, der flyttede i en ny bolig, var det i slutningen af perioden omkring 2 %. Altså har den direkte tilflytning til nye boliger fået markant mindre betydning for tiltrækningen af eksterne tilflyttere. I Holbæk Kommune er sammenhængen mellem tilflytningen til nye boliger og flyttebalancen således meget stærk. Flyttebalancen er endvidere den vigtigste demografiske parameter i den samlede befolkningsudvikling. I Holbæk Kommune har befolkningsudviklingen i den analyserede periode dermed været bestemt primært af boligbyggeriet. Cirkeldiagrammerne i Figur 7 viser den samlede tilflytning til nye boliger fordelt på områder og boligtyper. Cirklens størrelse viser antallet af tilflytninger, og cirklens opdeling viser fordelingen på områderne. Figur 7 Boligtyper, samlet tilflytning Det ses, at parcel- og rækkehuse tiltrækker flest tilflyttere i landområderne, mens etageboliger står for den største tiltrækning i Holbæk by. 3.4 Aldersprofil for til- og fraflyttere Der er stor forskel på forskellige aldersgruppers flytteaktivitet samt balancen mellem deres til- og fraflytning. Af Figur 8 ses til-, fra- og nettoflytning fordelt på alder, for alle flytninger til og fra kommunen i Der er et relativt stort underskud på flyttebalancen af unge i aldersgruppen 17-25, mens der for stort set alle andre aldersgrupper er tale om en lille nettotilflytning. Det er også tydeligt at aldersgruppen er den mest flytteaktive, og således er der også flest tilflyttere i denne aldersgruppe. Flytteaktiviteten over kommunegrænsen aftager gradvist med stigende alder fra toppunktet omkring 20 år. Større børn er heller ikke ret flytteaktive, mens de små børn har lidt større flytteaktivitet.

9 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 9/26 Antal Alder Figur 8 Antal eksterne til-, fra- og nettoflyttere (årligt gennemsnit ) til kommunen fordelt på alder Ser man på aldersprofilen for tilflyttere i forhold til hvorfra de er flyttet, kan der spores visse forskelle på tilflytterne fra forskellige kommuner, se Figur 9. Aldersprofilen for tilflyttere fra alle kommuner svarer til tilflyttergrafen i Figur 8. Tilflyttere fra København i meget høj grad er mellem 22 og 32 år samt 1 år. Omvendt er tilflytningen fra Odsherred domineret af de unge (18-34 årige), der udgør 34 % af tilflytterne herfra. Kalundborgtilflytternes aldersprofil ligner i sin grundform Odsherreds, men dominansen af de unge er dog mindre. Aldersprofilen for Roskilde adskiller sig ved at have færre børn (4-12 år), men flere årige. Fra Lejre kommer der ikke flere børn eller unge i forhold til det samlede gennemsnit, men de årige udgør en mindre andel, og der er en lidt større andel tilflyttere i 40'erne. Andel Figur 9 Aldersprofil for tilflyttere til Holbæk Kommune, fordelt på fraflytningskommune. Alder

10 10/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI Tilflytningens aldersfordeling er ikke voldsomt forskellig fra område til område inden for kommunen. Der er dog alligevel nogle forskelle, hvor områderne skiller sig ud: Holbæk by har en betydelig større andel tilflyttere i alderen årige i forhold til resten af kommunen. Jyderup og Tølløse dog også en stor andel årige Af de årige tilflyttere til kommunen flytter næsten halvdelen til Holbæk by. Samlet har Jyderup og Tølløses tilflyttere en aldersfordeling som kommunegennemsnittet. Orø har en betydeligt større andel 60-årige tilflyttere Hvad angår fraflytningen, er der mindre forskel på fraflytternes aldersfordeling fra område til område, end der er for tilflytningen. Tølløse og Holbæk by har en lidt større andel af fraflytning af unge end resten af kommunen. Sammenholdes det med aldersfordelingen i Holbæk by, ser man at de unge i Holbæk by (15-25 år) faktisk har en mindre fraflytningstilbøjelighed end unge i resten af kommunen. Med andre ord er Holbæk by bedre til at fastholde denne aldersgruppe end resten af kommunen. 3.5 Familietyper Tabel 3 viser fordelingen af til- og fraflyttere på familietyper. Der er en større andel enlige blandt til- og fraflytterne end blandt kommunens beboere. Der er en mindre andel af tilflyttere, der er par med og uden børn end kommunen som helhed. Dette hænger sammen med de mange unge i alderen 17-25, der flytter til, og som alt andet lige oftere er enlige. Andelen af tilflyttende børn svarer dog til andelen af børn blandt kommunens beboere, hvilket tyder på at der er flere børn pr. familie hos tilflytterne. Periode Par uden børn Enlige Par med uden børn børn Enlige med børn Børn Uoplyst I alt Tilflyttere Fraflyttere Beboere Snit Tabel 3 Familietyper, flytninger sammenlignet med kommunens beboere Gruppen af tilflyttere til Holbæk by og Jyderup har samme mønster som kommune som helhed med flere enlige uden børn, og færre par med og uden børn end beboerne. Derimod adskiller Jyderup og Tølløse sig ved at have en relativt stor andel børnefamilier blandt tilflytterne, og for Jyderup gælder at der er en særlig stor andel børn. Dette tyder på at det er børnerige familier, der flytter til Jyderup. Figur 10 viser balancen mellem til- og fraflytning for de forskellige familietyper (den eksterne nettotilflytning). Kommunen har generelt en nettofraflytning af enlige, og en nettotilflytning af de øvrige familietyper.

11 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 11/26 40% 35% Tilflyttere Fraflyttere Beboere 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Par uden børn Enlige uden børn Par med barn/børn Enlige med barn/børn Børn Figur 10 Familietyper, til- og fraflyttere sammenlignet med kommunens beboere, andele I Holbæk by og Jyderup er nettofraflytningen af enlige mindre i forhold til antallet af beboere i gruppen. Holbæk by er den eneste med et (lille) underskud af par uden børn. Holbæk omegn, samt resten af kommunen har en nettofraflytning af enlige med børn. Holbæk omegn og Tølløse har en stor nettotilflytning af par med børn. Se Tabel 4. Par uden børn Enlige uden børn Par med barn/børn Enlige med barn/børn Børn Uoplyst I alt Holbæk by Holbæk omegn Jyderup Tølløse Resten I alt Tabel 4 Nettoflytning, familietyper 3.6 Beskæftigelse I Figur 11 og Tabel 5 herunder ses det, at der er lidt flere til- og fraflyttere i arbejde/under uddannelse end kommunens beboere og at flere til- og fraflyttere er på offentlig forsørgelse end kommunens beboere. Derudover er flere af kommunens beboere på pension end til- og fraflytterne. Det har ikke været muligt at udskille førtidspensionister fra folkepensionister.

12 12/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 60% 50% Tilflyttere 40% 30% 20% 10% 0% Figur 11 Beskæftigelse, til- og fraflyttere sammenlignet med kommunens beboere, andele Tabel 5 Beskæftigelsesstatus for alle til- og fraflyttere samt kommunens egne beboere over 15 år Den eksterne nettotilflytning i Tabel 6 viser balancen mellem til- og fraflytning af de forskellige beskæftigelsestyper. Kommunen har generelt en stor nettofraflytning af personer under uddannelse og en nettotilflytning af pensionister og personer uden arbejde. I arbejde Under uddannelse Ikke i arbejde Pensionister I alt Holbæk by Holbæk omegn Jyderup Tølløse Resten I alt Tabel 6 Nettoflytning, beskæftigelse Ser man på nettoflytningens relative størrelse inden for hver af de socioøkonomiske grupper, altså nettotilflytningen i forhold til det antal, der i forvejen er i de enkelte områder, viser analysen at

13 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 13/26 I Holbæk by er nettofraflytningen af personer under uddannelse lille i forhold til det totale antal beboere under uddannelse. I Tølløse gør det modsatte sig gældende. Holbæk by har som den eneste by nettofraflytning af personer i arbejde. Holbæk by har den største nettotilflytning af personer, der ikke er i arbejde. Tølløse har den største nettotilflytning af pensionister Dette kan ikke læses af tabellen ovenfor. 3.7 Uddannelse Figur 12 tyder på, at flere tilflytterne end kommunens egne beboere har grundskole eller en almengymnasial/erhvervsgymnasial uddannelse som højeste niveau. I særlig høj grad dominerer de almengymnasiale/erhvervsgymnasiale uddannelser som højeste niveau blandt fraflytterne. Desuden har flere af kommunens beboere erhvervsfaglige, korte og mellemlange videregående uddannelser som højeste niveau, mens niveauet for lange videregående uddannelser er stort set det samme for tilflyttere som for kommunens beboere. 40% Tilflyttere Fraflyttere 30% Beboere 20% 10% 0% Figur 12 Uddannelse, til- og fraflyttere sammenlignet med kommunens egne beboere, andele Tabel 7 viser den højest fuldføre uddannelse for alle tilflyttere og eksisterende beboere over 15 år. Populationen er afgrænset til 15+ år. Alderen er opgjort på flytningstidspunkt og uddannelsesoplysningerne stammer fra oktober det år man er flyttet.

14 14/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI Tabel 7 Uddannelse, til- og fraflyttere sammenlignet med eksisterende beboere Den eksterne nettotilflytning, som er illustreret i Tabel 8, viser balancen mellem tilog fraflytning af de forskellige uddannelsestyper. Kommunen har generelt en stor nettofraflytning af gymnasialt uddannede og et overskud af de øvrige grupper. I alt Uoplyst Lange videregående/ Forskeruddannelser Mellemlange videregående/bachelor Erhvervsfaglige/ Korte videregående Almen-/Erhvervsgymnasiale Grundskole/ Forberedende Holbæk by Holbæk omegn Jyderup Tølløse Resten I alt Tabel 8 Nettoflytning, uddannelse Ser man på nettoflytningens relative størrelse inden for hver uddannelsesgruppe, altså nettotilflytningen i forhold til det antal, der i forvejen er i de enkelte områder, viser analysen, at I Holbæk by er der en nettotilflytning af personer med grundskole (ift. gruppens størrelse) Tølløse har et stort underskud af gymnasialt uddannede i nogen grad også Holbæk by Ud over Holbæk by har alle områder en nettotilflytning af erhvervsfaglige/korte videregående uddannelser Holbæk omegn og Tølløse har det største overskud af mellemlange videregående uddannelser Tølløse har en stor tilflytning af personer med lange videregående uddannelser Dette kan ikke læses af tabellen ovenfor. 3.8 Indkomst Der er forskel på til- og fraflytternes gennemsnitsindkomst. På kommuneniveau er tilflytternes gennemsnitsindkomst højere end beboernes, hvad der i vid udstrækning kan forklares med en større nettofraflytning af unge uddannelsessøgende. Dette kan ses i Tabel 9.

15 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 15/26 Beboere Tilflyttere Fraflyttere Forskel Holbæk by Holbæk omegn Jyderup Tølløse Resten I alt Tabel 9 Gennemsnitlig personindkomst, beboere, tilflyttere, fraflyttere, samt forskellen mellem tilog fraflyttere I Holbæk omegn findes den største forskel mellem til og fraflytternes indkomst, mens Jyderup som den eneste har større gennemsnitsindkomst blandt fraflytterne. Tilflytterne til Holbæk by har kun en lidt større gennemsnitsindkomst, hvad der kan forklares med at byen også har en stor tilflytning af unge. I forhold til gennemsnitsindkomsten for kommunens beboere, har tilflyttere såvel som fraflyttere en lavere indkomst. Det skal dog også ses i lyset af, at de unge der er overrepræsenteret i flyttestatistikken, generelt vil have en lavere indkomst end gennemsnittet. Det gælder både for kommunen generelt og til de tre byer dog særligt Holbæk by. Af de tre byer har Tølløse den højeste gennemsnitlige indkomst for tilflyttende familier, men ligger stadig et stykke under beboernes gennemsnitlige indkomst i kommunen (14 %). I Holbæk by og Jyderup, ligger tilflytternes familieindkomst 18 % lavere end kommunens gennemsnit. Generelt har de fleste områder en lavere 'tilflytterindkomst' end hos områdets beboere. Orø er en markant undtagelse med en betydeligt højere indkomst hos tilflytterne. I Regstrup/Nr. Jernløse, St. Merløse og Land nord, er tilflytternes familieindkomst omtrent den samme som beboernes. Holbæk omegn, Vipperød samt land sydøst og nordvest har en særlig lav indkomst for fraflyttere i forhold til beboere dette til trods for, at kun Vipperød har en overrepræsentation af enlige (som gennemsnitligt har en lavere indkomst) blandt deres fraflyttere. 3.9 Sammenfatning - flytteanalyse I perioden er der samlet set sket en nettotilflytning, mens der har været nettofraflytning i årene efter Der er primært sket en udveksling med Københavns, Odsherred og Kalundborg Kommuner. Fra København flytter primært børnefamilier, mens tilflytningen fra Odsherred er tungt domineret af de helt unge. Fra Roskilde flytter primært unge midt-sidst i 20-erne med få børn. Nettotilflytning i perioden er primært sket til parcelhuse især i Holbæk Omegn inkl. Holbæk øst, men også til etageboliger i Holbæk og øvrige landdistrikter. Der kan i Holbæk Kommune observeres en stærk sammenhæng mellem antallet af nyopførte boliger og den eksterne tilflytning. Der har været nettofraflytning af unge, folk i arbejde og studerende, mens nettotilflytningen er domineret af børnefamilier, arbejdsløse og pensionister.

16 16/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 4 Kommunaløkonomisk analyse Den kommunaløkonomiske analyse baserer sig på en model, der er udviklet af COWI. Modellens udgangspunkt er en 'alt-andet-lige' betragtning og den baserer sig på en række forudsætninger, der gør den velegnet mere som illustration af de kommunaløkonomiske konsekvenser af til- og fraflytning af forskellige familietyper end som egentlig bevisførelse for samme. Den kommunaløkonomiske analyse består af følgende trin: 1 Udvælgelse af familietyper på baggrund af flytteanalysen 2 Udregning af nettoudgift før- og efter udligning i den kommunaløkonomiske model, der udregner den økonomiske nettoeffekt pr. familietype. 4.1 Udvælgelse af familietyper Dykker man ned i tallene, der danner baggrund for analysen af til- og fraflytning til Holbæk Kommune viser den, at familietyperne især udgøres af enlige samt par med og uden børn. For så vidt angår de socioøkonomiske parametre er flest til- og fraflyttere i arbejde mens en mindre del er under uddannelse, arbejdsløse eller i øvrigt uden for arbejdsmarkedet f.eks. pensionister. Uddannelsesniveauerne er domineret af grundskole eller erhvervsfaglige uddannelser som højeste niveau, lidt færre har gymnasiale uddannelser og færre endnu har mellemlange og videregående uddannelser som højeste niveau. På baggrund af disse data har vi i samarbejde med Holbæk Kommune udvalgt følgende familietyper til analysen: Enlig SU Enlig ufaglært, lav løn Enlig gns løn Par 1 ufaglært m. lav løn + 1 m. gns løn Par gns løn Par gns løn m. barn Par kontanthjælp Par kontanthjælp, børn Ældre ægtepar 50 + høj løn Ældre ægtepar 65+ pension Enlig 65+ pension Enlig 85+ pension Den skattepligtige indkomst er estimeret på baggrund af data fra Danmarks Statistik og KMD-web. Generelt er resultaterne ikke specielt følsomme over for ændringer i skattepligtig indkomst, dvs. at fortegnet ikke vil ændre sig selv ved ændringer i den skattepligtige indkomst.

17 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 17/ Kommunaløkonomisk model Den kommunaløkonomiske model udregner om der er en kommunaløkonomisk nettogevinst ved forskellige familietyper. Nettogevinsten udregnes på baggrund af tre forskellige faktorer: 1 Driftsudgifter pr. familietype 2 Udskrivning kommunale skatteindtægter pr. familietype 3 Udligning og tilskud pr. familietype På baggrund af disse tre faktorer udregnes nettoeffekten på følgende måde: Nettoeffekt = (Udligning og tilskud) + (Udskrivning) (Driftsudgifter) I de nedenstående afsnit er hver af de tre faktorer beskrevet yderligere Driftsudgifter Driftsudgifter pr. familietype beskriver den gennemsnitlige driftsudgift for eksisterende borgere i kommunen. For at kunne udregne driftsudgifterne pr. familietype er det nødvendigt at udregne driftsudgifterne pr. person i kommunen. Driftsudgifterne pr. person kan derefter aggregeres til de forskellige familietyper. Første skridt i forbindelse med udregning af driftsudgifterne er at opdele samtlige poster i Holbæk Kommunes budget i de 13 borgergrupper, der står i den venstre kolonne i Tabel 10 nedenfor. Denne opdeling er sket ved at COWI i samarbejde med ansatte i Holbæk Kommunes økonomiafdeling har gennemgået kommunens budget og fordelt samtlige af kommunens driftsudgifter fra forskellige konti på de forskellige borgergrupper. Fordelingen kan ses i Bilag B. Det samlede beløb for driftsudgifter er herefter divideret med antallet af borgere i de enkelte borgergrupper. Beløbet pr. person pr. borgergruppe er vist i Tabel 10 nedenfor. Tabel 10 Samlede driftsudgifter pr. borgergruppe

18 18/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI På baggrund af tallene i denne tabel kan man eksempelvis finde omkostningen for familietypen "ældre par, høj løn", der består af to personer i aldersgruppen år. Driftsudgiften for disse to personer er * 2 = kr Udskrivning Det andet element i den kommunaløkonomiske model er den forventede udskrivning (kommunal skatteindtægt). På baggrund af tal fra bl.a. Danmarks Statistik har COWI estimeret den forventede udskrivning pr. familietype. For eksempel er det forventede udskrivningsgrundlag for familietypen "ældre par, høj løn" estimeret til at være kr. Forskellen mellem driftsudgiften og udskrivningen er den kommunaløkonomiske nettoeffekt før kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning er en kompleks størrelse, der består af mange forskellige elementer såsom: udskrivningsgrundlag, forventede udgifter (der afhænger af både socioøkonomiske faktorer og alderssammensætningen i kommunen), grundværdiskat, virksomhedsskat m.v. COWI har udviklet en model der kan beregne, hvilken effekt det vil have på den kommunale udligning i Holbæk Kommune, at befolkningen i Holbæk Kommune tilføjes/fratages en given familietype. I korte træk beregner modellen forskellen mellem det forventede udgiftsbehov og de forventede indtægter. Hvis de forventede udgifter er større end de forventede indtægter modtager kommunen et beløb i kommunal udligning. F.eks. forventes det, at familietypen "Ældre par, høj løn" vil give kommunen ca kr. mindre i udligning fordi de forventede indtægter er større end de forventede udgifter for denne familietype. 4.3 Kommunaløkonomiske konsekvenser I dette afsnit beskrives de kommunaløkonomiske konsekvenser, der er udregnet på baggrund af driftsudgifterne, udskrivningen og udligningen for de forskellige familietyper. Tallene i nedenstående figurer viser, at Kontanthjælpsmodtagere og pensionister over 85 medfører de højeste driftsudgifter Lønmodtagere uden børn medfører et tab i udligning og tilskud Nettoeffekten af tilflytning er generelt positiv undtaget for pensionister over 85.

19 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 19/26 Det har stor betydning om tilflyttende børn kan absorberes på de eksisterende skoler. Hvis det bliver nødvendigt at øge kapaciteten på skolerne eller ligefrem bygge en ny skole, kan børnefamilier ende med at være en nettoudgift for kommunen. Figur 13 Kommunaløkonomiske konsekvenser, tilflytning hvor kapaciteten i eksisterende skole- /institutionsudbud udnyttes Figur 14 Kommunaløkonomiske konsekvenser, tilflytning hvor ny skole/daginstitutioner opføres Figur 15 Kommunaløkonomiske konsekvenser, fraflytning

20 20/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 4.4 Sammenfatning kommunaløkonomisk analyse Alle familietyper, undtagen de gamle pensionister giver overskud efter udligning dog kan børnefamilier være en nettoudgift, hvis det medfører behov for at bygge nye institutioner og ansætte ekstra personale (pædagoger og skolelærere). 5 Konklusion - Fremtidigt tilflytningspotentiale Det fremtidige tilflytningspotentiale i Holbæk Kommune kan anskues ud fra den historiske udvikling i kommune, og ud fra de strukturelle tendenser i regionens befolkningsudvikling. 5.1 Boligbyggeri som afgørende faktor i bosætningen I Holbæk Kommune har boligbyggeriet i den historiske periode været den afgørende faktor for tilflytningsbalancen og den samlede befolkningsudvikling i Holbæk Kommune. Dette forhold virker indlysende, men i mange kommuner ses relativt store udsving i udviklingen uafhængigt af boligbyggeriet, og der har særligt været store skift i forbindelse med krisen på boligmarkedet. I Holbæk Kommune har sammenhængen været meget entydig henover hele perioden. En klar historisk tendens er ikke en garanti for den fremtidige udvikling, men der er ikke umiddelbare grunde til at formode en ændret udvikling. Ud fra den historiske udvikling må det derfor antages, at en vækst i befolkningen er afhængig af boligbyggeriet. Et bud på boligbyggeriet i den umiddelbare fremtid er drøftet med Holbæk Kommunes planlæggere. Her var det samlede indtryk, at der i kommunens byplanlægning ikke var områder eller bytyper, hvor der ikke gives rum til boligudvikling. Dermed er kommunens direkte planlægning ikke en restriktiv faktor. Baggrunden for det lave boligbyggeri tilskrives derfor en lav efterspørgsel efter (nye) boliger i kommunen. En hensigt om at styre udviklingen ved at mindske boligudlæg i bestemte byer eller områder vil principielt kunne medvirke til at påvirke, hvilke grupper der tiltrækkes, men må samtidig antages at mindske den samlede vækst. Samtidig er en sådan styring et meget indirekte redskab: Dels påvirkes den eksterne tilflytning kun direkte hvad angår den andel der flytter til kommunen i nybyggeri der var i vækstårene op til 10 % af de eksterne tilflyttere, der flyttede i nybyggeri. Dertil kommer, at selvom udlæg af en bestemt boligtype i et bestemt område statistisk har medført en overrepræsentation af en bestemt type tilflyttere, er det ikke et 1-1 forhold, ligesom der i fremtiden kan komme andre mønstre end de, der er fundet i de historiske data. 5.2 Bosætningens regionale mønstre De strukturelle tendenser efter finanskrisen med centralisering i og højere grad af fastholdelse af børnefamilier i de største byer har stor betydning for udviklingen i resten af Danmark. Disse tendenser er meget vanskelige at påvirke ud fra et kommunalt synspunkt.

21 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 21/26 På trods af det mindskede boligbyggeri i særligt 'udflytterkommuner' fra Hovedstaden og centraliseringen i storbyen, finder tilflytning af familier fra Region Hovedstaden til Region Sjælland stadig sted men i mindre antal. Kommuner som Holbæk og dens naboer kan ses som konkurrenter om disse potentielle tilflyttere og befinder sig på den måde på et trængt marked. Figur 16 Udviklingen i befolkningen i regionens kommuner. Øverst venstre: gennemsnit , øverst højre: gennemsnit , nederst højre: På kortene i Figur 16 ses forskellen i befolkningsudviklingens kommunale fordeling i de to perioder, med højere vækst i det 'indre' hovedstadsområde og lavere vækst på Vestsjælland i den seneste periode. Desuden ses udviklingen i 2013, som kan antyde en bedring i befolkningsudviklingen for de Vestsjællandske kommuner, omend et enkelt år er for spinkelt et grundlag til at drage egentlige konklusioner, Desuden bemærkes, at Holbæks nabokommuner alle havde vækst i 2013, i modsætning til Holbæk.

22 22/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 5.3 Forventninger i de største udvekslingskommuner Man kan desuden anskue tilflytningspotentialet i forhold til hvilke kommuner, Holbæk tiltrækker sin tilflyttere fra. Som vist kommer en meget stor andel af tilflytterne fra ret få kommuner, særligt København, Odsherred og Kalundborg. Udover at være de største 'leverandører' af tilflyttere, viser disse kommuner også spændet i relationen mellem Holbæk og fraflytterkommunen. I Odsherred er Holbæk den kommune, som klart flest flytter til. I København er Holbæk Kommune blot en blandt mange fraflytningsdestinationer (nr. 20 målt på antal fraflyttere i perioden). Tilflytterne fra København udgøres i høj grad af personer i 'familie-alderen' 1, hvad der er særligt tydeligt når man ser på de blivende tilflyttere 2. Tilflytningen fra Odsherred er domineret af de helt unge. Selv når man ser på de blivende tilflyttere, er det denne aldersgruppe, der udgør den største andel af tilflytterne. Se graferne i Figur beboer efter 1-2 år alle Figur 17 Tilflytning fra København, alle tilflyttere og de tilflyttere, der i året efter tilflytningsåret stadig var beboere i samme bolig 1 Tilflytternes aldersfordeling er er domineret af årige og 0-5 årige 2 Der er lavet en analyse, hvor der for alle tilflyttere kontrolleres for, om de stadig bor på adressen 1-2 år efter tilflytningen derved skelnes mellem de tilflyttere, som blot flytter til en bolig med en kort tidshorisont (typisk unge enlige), og de tilflyttere, der bliver borgere i Holbæk Kommune også på længere sigt

23 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 23/ beboer efter 1-2 år alle Figur 18 Tilflytning fra Odsherred, alle tilflyttere, og de tilflyttere, der i året efter tilflytningsåret stadig var beboere i samme bolig Når man ser på disse eksempelkommuners rolle i tilflytningen til Holbæk, og samtidig kigger på den forventede befolkningsudvikling i disse kommuner, kan der gives et billede af potentialet for videre udvikling. I Odsherred forventes i de kommende år betydeligt færre indbyggere. Som andre kommuner af samme type er Odsherred præget af en skæv aldersfordeling, så antallet af unge forventes at falde mere end den overordnede udvikling. En overslagsberegning af tilflytningen fra Odsherred til Holbæk ud fra nuværende fraflytningsrater og forventet befolkningsudvikling i Odsherred, giver et fald i tilflytningen i størrelsesordenen personer om året i I sig selv ikke mange mennesker, men med en gennemsnitlig negativ flyttebalance på 93 om året de sidste fire år, er det en stor forskel. Man kan ikke forvente at en sådan ændring vil opleves som en direkte netto-effekt, men størrelsesordenen viser betydningen. I den anden ende af spektret er tilflytningen fra København. Det var i perioden i gennemsnit 1,4 % af alle fraflyttere fra København, der flyttede til Holbæk. Kan den andel øges til blot 1,6 % (svarende til 1 ud af 61 Københavnske fraflyttere i stedet for 1 ud af 71, der søger mod Holbæk), vil det svare til cirka 85 ekstra tilflyttere om året, hvilket er et meget stort tal i forhold til kommunens flyttebalance. I Københavns tilfælde kan man desuden notere sig, at tilflytningen fra København til Holbæk over perioden er faldet med 40 % fra 750 til 430. Dette er også en indikation på, at der principielt er et potentiale. De to kommuner er som sagt de mest markante i forhold til tilflytningen til Holbæk, men andre kommuner har nogle af de samme mønstre, men med mindre forskelle. Kalundborg ligner Odsherred, men med lidt ældre tilflyttere, og uden samme dominerende rolle til Holbæk som tilflytningskommune. De centrale Hovedstadskommuner har træk, der ligner København, men i langt mindre omfang. Potentialet kan også kobles til områdernes karakteristika. Tilflyttere fra København er overrepræsenteret i Tølløse og Holbæk omegn, men underrepræsenteret i Jyderup. De to områder er generelt er præget af tilflytning af familier. Tølløse ligger omkring kommunegennemsnittet for tilflytternes og beboernes indkomst, mens Holbæk omegn ligger højt. Begge områder har også tilflyttere, der ligger på eller over kommuneniveau hvad angår uddannelse og beskæftigelse.

24 24/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI Tilflyttere fra Odsherred flytter i meget høj grad til Holbæk by og sjældent til Tølløse. Dermed bidrager de til tilflytningsprofilen for Holbæk med en høj grad af unge mennesker, ofte under uddannelse og med lav indkomst. Kigger man på de regionale tendenser i forhold til socioøkonomien, kan man pege på, at for eksempel familieindkomsten i København er steget mere end landsgennemsnittet, mens det er omvendt for Odsherred. Overordnet er sammenhængen, at vækstområder har haft positiv udvikling på de socioøkonomiske faktorer. Samtidig er der erfaringsmæssigt også en sammenhæng mellem tilflytternes og de eksisterende beboeres socioøkonomiske forhold. Alt andet lige, vil det være de 'bedste' områder de tiltrækker de 'bedste' tilflyttere. Samtidig er det også de grupper, som der er mest rift om. Ud fra et kommunaløkonomisk perspektiv er de som vist ikke nødvendigvis mere attraktive end andre grupper.

25 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 25/26 Bilag A Til- og fraflytning Tabellerne nedenfor viser hvilke kommuner til- og fraflyttere til Holbæk Kommune og de analyserede byområder kommer fra. For hvert område, er angivet antallet af tilflyttere fra de væsentligste udvekslingskommuner, samt hvor stor en andel af til- /fraflytningen, hver kommune udgør fra de fire områder. Hvor kommer tilflytterne fra Hele kommunen Holbæk by Jyderup Tølløse Resten af kommunen København 15% % % % % Odsherred 13% % % 151 3% 45 11% Kalundborg 11% % % 650 4% 48 10% Roskilde 6% % 438 2% 43 14% 182 6% 763 Lejre 5% % 420 1% 18 12% 157 5% 683 Sorø 4% 913 3% 245 3% 58 4% 55 4% 555 Slagelse 4% 877 3% 288 5% 94 2% 28 4% 467 Øvrige 43% % % % % I alt 100% % % % % Tabel 11 Tilflytning til Holbæk Kommune og fire områder , fordelt på fraflytningskommune Hvor flytter fraflytterne hen Hele kommunen Holbæk by Jyderup Tølløse Resten af kommunen København 17% % % % % Odsherred 12% % % 130 3% 32 12% Kalundborg 11% % % 564 4% 45 11% Roskilde 6% % 504 3% 49 16% 206 5% 680 Sorø 5% % 223 3% 50 6% 75 6% 755 Slagelse 4% % 313 6% 106 2% 31 4% 555 Lejre 3% 834 3% 246 1% 12 8% 107 4% 469 Øvrige 43% % % % % I alt 100% % % % % Tabel 12 Fraflytning fra Holbæk Kommune og fire områder fordelt på den kommune, der flyttes til

26 26/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI Bilag B Fordeling af driftsudgifter på konti i Holbæk Kommunes budget Figuren herunder viser de samlede, anslåede driftsudgifter pr. borgergruppe. Fordelingen af udgifter er foretaget i et samarbejde mellem COWI og ansatte fra Holbæk Kommunes økonomiafdeling.