FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2"

Transkript

1 HOLBÆK KOMMUNE FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund & formål 2 2 Sammenfatning & konklusioner 2 3 Flytteanalyse Nettoflytning Hvor kommer tilflytterne fra og hvor flytter de hen? Boligudbuddet i Holbæk Kommune Aldersprofil for til- og fraflyttere Familietyper Beskæftigelse Uddannelse Indkomst Sammenfatning - flytteanalyse 15 4 Kommunaløkonomisk analyse Udvælgelse af familietyper Kommunaløkonomisk model Kommunaløkonomiske konsekvenser Sammenfatning kommunaløkonomisk analyse 20 5 Konklusion - Fremtidigt tilflytningspotentiale Boligbyggeri som afgørende faktor i bosætningen Bosætningens regionale mønstre Forventninger i de største udvekslingskommuner 22 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 18. november 2014 UDARBEJDET VIFO/MALN/SOST/ANW KONTROLLERET NVBE GODKENDT VIFO

2 2/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 1 Baggrund & formål Holbæk Kommune har i forbindelse med den seneste planstrategi/kommuneplan arbejdet med justering af udviklingsområder, således at boligudbygningen i højere grad centreres i Holbæk by, Jyderup og Tølløse. Kommunen har ønsket at undersøge, hvordan en sådan omfordeling influerer flytningen til og fra kommunen, flyttemønstre internt i kommunen, hvilke socioøkonomiske karakteristika, der kendetegner til- og fraflytterne samt hvilke konsekvenser disse flyttemønstre har på kommunaløkonomien. Endelig har kommunen ønsket en vurdering af det fremtidige tilflytningspotentiale. COWI har analyseret flyttemønstre, socioøkonomi, boligudbud, kommunaløkonomiske konsekvenser samt bosætningspotentiale. Dette notat sammenfatter resultaterne fra analysen. Hvor ikke andet er nævnt gælder analysen for perioden Sammenfatning & konklusioner I perioden er der samlet set sket en nettotilflytning til Holbæk Kommune, mens der i årene efter 2008 har været en nettofraflytning. Der er primært sket en udveksling med Københavns, Odsherred og Kalundborg Kommuner. Tilflyttere fra København er primært børnefamilier, mens tilflytningen fra Odsherred består af en stor andel helt unge. Fra Roskilde flytter primært unge midt-sidst i 20-erne med få børn. Nettotilflytning i perioden er primært sket til parcelhuse især i Holbæk Omegn og øvrige landdistrikter, men også til etageboliger i Holbæk. Der har været nettofraflytning af unge, folk i arbejde og studerende, mens nettotilflytningen er domineret af børnefamilier, arbejdsløse og pensionister. Alle familietyper, undtagen de gamle pensionister giver overskud efter udligning dog kan børnefamilier være en nettoudgift, hvis det medfører behov for at bygge nye institutioner og ansætte ekstra personale (pædagoger og skolelærere). I den analyserede periode har der i Holbæk Kommune været en stærk sammenhæng mellem nybyggeri og ekstern tilflytning også stærkere end det vi typisk ser i andre kommuner. Holbæk Kommunes hensigt om at styre udviklingen ved at centrere boligudlæg/udvikling i bestemte byer eller områder vil principielt kunne påvirke, hvilke grupper der tiltrækkes. En sådan styring er dog et indirekte redskab idet den eksterne tilflytning kun påvirkes direkte for den andel der flytter til kommunen i nybyggeri. Dertil kommer, at selvom udlæg af en bestemt boligtype i et bestemt område statistisk har medført en overrepræsentation af en bestemt type tilflyttere, er det ikke et 1-1 forhold. De to største tilflytningskommuner er København derfra især børnefamilier - og Odsherred derfra især unge. Antallet af unge i Odsherred er imidlertid faldende, hvorfor tilflytningen herfra også må forventes at falde. Det vil derfor være en fordel især at se på potentialet for at tiltrække flere tilflyttere fra København.

3 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 3/26 Tilflytningen fra København var i perioden således, at gennemsnitligt 1,4 % af alle fraflyttere fra København flyttede til Holbæk. Kan den andel øges til blot 1,6 % (svarende til 1 ud af 61 Københavnske fraflyttere i stedet for 1 ud af 71, der søger mod Holbæk), vil det svare til cirka 85 ekstra tilflyttere om året, hvilket er et meget stort tal i forhold til kommunens flyttebalance. I Københavns tilfælde kan man desuden notere sig, at tilflytningen fra København til Holbæk over perioden er faldet med 40 % fra 750 til 430. Dette er også en indikation på, at der principielt er et potentiale. En konklusion kan derfor være, at hvis Holbæk Kommune skal tiltrække flere tilflyttere fra København, skal kommunen satse på nybyggeri til familier med børn. 3 Flytteanalyse På baggrund af særudtræk fra Danmarks Statistiks socioøkonomiske oplysninger tegnes der i det følgende et billede af, hvilke personer der er flyttet til og fra Holbæk Kommune fra resten af landet i perioden Nettoflytning Kortet nedenfor viser den geografiske struktur, som data er baseret på i analysen. Der er i analysen særligt fokus på Holbæk by og omegn, Jyderup og Tølløse. Figur 1 Områdeinddelingen, der danner baggrund for analysen

4 4/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI Holbæk Kommune har oplevet et stort skift i den samlede flyttebalancen, hvor der i starten af perioden var et stort overskud, mens der de sidste år har været et mindre underskud (se figur 2) Figur 2 Flyttebalance for Holbæk Kommune Ser man på de underliggende tal, fremgår det at Holbæk omegn (inkl. udbygning i Holbæk øst) havde den største nettotilflytning i årene (i forhold til områdets størrelse), men også Jyderup, Tølløse og Holbæk by lå højere end kommunen i øvrigt. I perioden var flyttebalancen i de fire områder omtrent neutral (meget lidt negativ) og på niveau med resten af kommunen. Flyttebalancen for kommunen kan opdeles i flytninger til og fra landets andre kommuner, samt flytninger til og fra udlandet (vandringer). Figur 3 Vandringer til og fra Holbæk Kommune, totale tal Figur 3 viser at vandringsbalancen har været positiv i hele perioden. I forhold til flyttebalancen med resten af Danmark, som er gået fra et stort overskud til et underskud, er det en markant forskel i at vandringsbalancen har været konstant positivt, og har medvirket til at mindske den samlede befolkningstilbagegang.

5 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 5/ Hvor kommer tilflytterne fra og hvor flytter de hen? Til- og fraflytningen til Holbæk Kommune er domineret af nogle enkelte kommuner København, Odsherred og Kalundborg, som står for 39 % af flytteaktiviteten. I tabellen nedenfor er vist til- og fraflytning samt flyttebalance med de vigtigste udvekslingskommuner i perioden Tilflytning Fraflytning Flyttebalance København Odsherred Kalundborg Roskilde Lejre Sorø Slagelse Øvrige I alt Tabel 1 Til og fraflytning samt flyttebalance til Holbæk Kommune , fordelt på tilflytningskommune Holbæk Kommune har samlet set over perioden sendt flere fraflyttere til København, end der er kommet den anden vej. Der er også nettofraflytning til Sorø og Slagelse. Til gengæld er der er et stort overskud i udvekslingen med Lejre, Odsherred og Kalundborg. Der er også netto tilflytning fra øvrige kommuner, som bl.a. dækker over et større overskud på flyttebalancen med Frederikssund og Greve. I tabellen nedenfor er flyttebalancen delt op, så man kan se hvordan nettotilflytningen fra de vigtigste udvekslingskommuner er fordelt på de tre hovedbyer i kommunen. Hele kommunen Holbæk by Jyderup Tølløse Resten af kommunen København Odsherred Kalundborg Roskilde Lejre Sorø Slagelse Øvrige I alt Tabel 2 Flyttebalance til Holbæk Kommune og områderne i , fordelt på udvekslingskommune Der henvises til bilag A for en detaljeret oversigt over hvordan nettotilflytningen er fordelt på til- og fraflytning i de tre hovedbyer. Tabel 2 ovenfor viser at Holbæk by netto har en fraflytning til København, men Tølløse har en lille tilflytning fra København. Holbæk by har en især en stor nettotilflyt-

6 6/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI ning fra Odsherred, mens Jyderup især har netto tilflytning fra Kalundborg Kommune. Samlet set er tilflytningen til Holbæk Kommune faldet med over 20 % i perioden, især fra København hvor faldet er over 40 %. Flytningen i Holbæk Kommune sker især til og fra København, samt de nære naboer Odsherred og Kalundborg. I anden række kommer de øvrige kommuner i omegnen. For kommunen samlet set har der over hele perioden været overskud på flyttebalancen med Lejre, Odsherred og Kalundborg, og underskud i forhold til København, Sorø og Slagelse Der er betydelige forskelle mellem kommunens byer med hensyn til hvilke andre kommuner der flyttes til og fra Holbæk by sender mange fraflyttere til København, og får mange fra Odsherred. Holbæk by har især overskud på flyttebalancen i forhold til Odsherred, sekundært Kalundborg og Lejre Jyderup har meget stor udveksling af både til- og fraflyttere med Kalundborg samlet har byen et lille overskud på disse flytninger Tølløse udveksler i særlig grad flytninger med København, sekundært Roskilde, og har også mange tilflytninger fra Lejre. Overskuddet kommer især fra København og Lejre 3.3 Boligudbuddet i Holbæk Kommune Som det ses af Figur 4 udgør parcel- og stuehuse den største del af boligmassen i Holbæk Kommune efterfulgt af etageboliger og rækkehuse. Øvrige boliger 2% Etagebolige r 28% Parcel/stue huse 54% Rækkehuse o.l. 16% Figur 4 Boligudbuddet i Holbæk Kommune ekskl. fritidshuse. Øvrige boliger omfatter kollegier, døgninstitutioner, fritidshuse og BBR-kategorien 'andre boliger' Boligbyggeriet er i Holbæk Kommune, i lighed med mange andre steder i landet, aftaget kraftigt over perioden. Faldet gælder for alle boligtyper. Holbæk by og Holbæk omegn har alene stået for halvdelen af kommunens boligudbygning, hvilket er en lidt større andel, end Holbæk by og omegn udgør af den eksisterende boligmasse (cirka 50 % af nybyggeriet mod 45 % af den eksisterende boligmasse).

7 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 7/26 Figur 5 Udvikling i boligbyggeriet i Holbæk Kommune kategorien øvrige dækker i Holbæk Kommune over enkelte større institutionsbyggerier Som beskrevet i starten af rapporten, er antallet af tilflyttere til kommunen totalt set faldet. Dette korresponderer med et fald i antallet af nye boliger frem til Figur 6 viser antallet af tilflyttere til nye boliger, fordelt på tilflyttere fra andre kommuner (eksterne), og fra andre boliger i Holbæk Kommune (interne). Her kan man se at antallet af eksterne tilflyttere er faldet frem til Figur 6 Boligbyggeri, ekstern og intern tilflytning. Eksterne tilflyttere forstås som antal tilflyttere til nye boliger (i boligens opførelsesår), der kommer fra andre kommuner eller fra udlandet, mens interne kommer fra en anden bolig i Holbæk Kommune. Som det ses af Figur 6, blev der hvert år i perioden tiltrukket mellem eksterne tilflyttere til nye boliger. Hertil kommer den sekundære tiltrækning af eksterne tilflyttere til de boliger der bliver ledige, når kommunens borgere flytter i nybyggeri. I perioden har gennemsnittet været omkring 100 eksterne tilflyttere om året.

8 8/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI Det faldende antal nye boliger har også betydet, at hvor det i starten af perioden var op mod 10 % af de eksterne tilflyttere, der flyttede i en ny bolig, var det i slutningen af perioden omkring 2 %. Altså har den direkte tilflytning til nye boliger fået markant mindre betydning for tiltrækningen af eksterne tilflyttere. I Holbæk Kommune er sammenhængen mellem tilflytningen til nye boliger og flyttebalancen således meget stærk. Flyttebalancen er endvidere den vigtigste demografiske parameter i den samlede befolkningsudvikling. I Holbæk Kommune har befolkningsudviklingen i den analyserede periode dermed været bestemt primært af boligbyggeriet. Cirkeldiagrammerne i Figur 7 viser den samlede tilflytning til nye boliger fordelt på områder og boligtyper. Cirklens størrelse viser antallet af tilflytninger, og cirklens opdeling viser fordelingen på områderne. Figur 7 Boligtyper, samlet tilflytning Det ses, at parcel- og rækkehuse tiltrækker flest tilflyttere i landområderne, mens etageboliger står for den største tiltrækning i Holbæk by. 3.4 Aldersprofil for til- og fraflyttere Der er stor forskel på forskellige aldersgruppers flytteaktivitet samt balancen mellem deres til- og fraflytning. Af Figur 8 ses til-, fra- og nettoflytning fordelt på alder, for alle flytninger til og fra kommunen i Der er et relativt stort underskud på flyttebalancen af unge i aldersgruppen 17-25, mens der for stort set alle andre aldersgrupper er tale om en lille nettotilflytning. Det er også tydeligt at aldersgruppen er den mest flytteaktive, og således er der også flest tilflyttere i denne aldersgruppe. Flytteaktiviteten over kommunegrænsen aftager gradvist med stigende alder fra toppunktet omkring 20 år. Større børn er heller ikke ret flytteaktive, mens de små børn har lidt større flytteaktivitet.

9 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 9/26 Antal Alder Figur 8 Antal eksterne til-, fra- og nettoflyttere (årligt gennemsnit ) til kommunen fordelt på alder Ser man på aldersprofilen for tilflyttere i forhold til hvorfra de er flyttet, kan der spores visse forskelle på tilflytterne fra forskellige kommuner, se Figur 9. Aldersprofilen for tilflyttere fra alle kommuner svarer til tilflyttergrafen i Figur 8. Tilflyttere fra København i meget høj grad er mellem 22 og 32 år samt 1 år. Omvendt er tilflytningen fra Odsherred domineret af de unge (18-34 årige), der udgør 34 % af tilflytterne herfra. Kalundborgtilflytternes aldersprofil ligner i sin grundform Odsherreds, men dominansen af de unge er dog mindre. Aldersprofilen for Roskilde adskiller sig ved at have færre børn (4-12 år), men flere årige. Fra Lejre kommer der ikke flere børn eller unge i forhold til det samlede gennemsnit, men de årige udgør en mindre andel, og der er en lidt større andel tilflyttere i 40'erne. Andel Figur 9 Aldersprofil for tilflyttere til Holbæk Kommune, fordelt på fraflytningskommune. Alder

10 10/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI Tilflytningens aldersfordeling er ikke voldsomt forskellig fra område til område inden for kommunen. Der er dog alligevel nogle forskelle, hvor områderne skiller sig ud: Holbæk by har en betydelig større andel tilflyttere i alderen årige i forhold til resten af kommunen. Jyderup og Tølløse dog også en stor andel årige Af de årige tilflyttere til kommunen flytter næsten halvdelen til Holbæk by. Samlet har Jyderup og Tølløses tilflyttere en aldersfordeling som kommunegennemsnittet. Orø har en betydeligt større andel 60-årige tilflyttere Hvad angår fraflytningen, er der mindre forskel på fraflytternes aldersfordeling fra område til område, end der er for tilflytningen. Tølløse og Holbæk by har en lidt større andel af fraflytning af unge end resten af kommunen. Sammenholdes det med aldersfordelingen i Holbæk by, ser man at de unge i Holbæk by (15-25 år) faktisk har en mindre fraflytningstilbøjelighed end unge i resten af kommunen. Med andre ord er Holbæk by bedre til at fastholde denne aldersgruppe end resten af kommunen. 3.5 Familietyper Tabel 3 viser fordelingen af til- og fraflyttere på familietyper. Der er en større andel enlige blandt til- og fraflytterne end blandt kommunens beboere. Der er en mindre andel af tilflyttere, der er par med og uden børn end kommunen som helhed. Dette hænger sammen med de mange unge i alderen 17-25, der flytter til, og som alt andet lige oftere er enlige. Andelen af tilflyttende børn svarer dog til andelen af børn blandt kommunens beboere, hvilket tyder på at der er flere børn pr. familie hos tilflytterne. Periode Par uden børn Enlige Par med uden børn børn Enlige med børn Børn Uoplyst I alt Tilflyttere Fraflyttere Beboere Snit Tabel 3 Familietyper, flytninger sammenlignet med kommunens beboere Gruppen af tilflyttere til Holbæk by og Jyderup har samme mønster som kommune som helhed med flere enlige uden børn, og færre par med og uden børn end beboerne. Derimod adskiller Jyderup og Tølløse sig ved at have en relativt stor andel børnefamilier blandt tilflytterne, og for Jyderup gælder at der er en særlig stor andel børn. Dette tyder på at det er børnerige familier, der flytter til Jyderup. Figur 10 viser balancen mellem til- og fraflytning for de forskellige familietyper (den eksterne nettotilflytning). Kommunen har generelt en nettofraflytning af enlige, og en nettotilflytning af de øvrige familietyper.

11 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 11/26 40% 35% Tilflyttere Fraflyttere Beboere 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Par uden børn Enlige uden børn Par med barn/børn Enlige med barn/børn Børn Figur 10 Familietyper, til- og fraflyttere sammenlignet med kommunens beboere, andele I Holbæk by og Jyderup er nettofraflytningen af enlige mindre i forhold til antallet af beboere i gruppen. Holbæk by er den eneste med et (lille) underskud af par uden børn. Holbæk omegn, samt resten af kommunen har en nettofraflytning af enlige med børn. Holbæk omegn og Tølløse har en stor nettotilflytning af par med børn. Se Tabel 4. Par uden børn Enlige uden børn Par med barn/børn Enlige med barn/børn Børn Uoplyst I alt Holbæk by Holbæk omegn Jyderup Tølløse Resten I alt Tabel 4 Nettoflytning, familietyper 3.6 Beskæftigelse I Figur 11 og Tabel 5 herunder ses det, at der er lidt flere til- og fraflyttere i arbejde/under uddannelse end kommunens beboere og at flere til- og fraflyttere er på offentlig forsørgelse end kommunens beboere. Derudover er flere af kommunens beboere på pension end til- og fraflytterne. Det har ikke været muligt at udskille førtidspensionister fra folkepensionister.

12 12/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 60% 50% Tilflyttere 40% 30% 20% 10% 0% Figur 11 Beskæftigelse, til- og fraflyttere sammenlignet med kommunens beboere, andele Tabel 5 Beskæftigelsesstatus for alle til- og fraflyttere samt kommunens egne beboere over 15 år Den eksterne nettotilflytning i Tabel 6 viser balancen mellem til- og fraflytning af de forskellige beskæftigelsestyper. Kommunen har generelt en stor nettofraflytning af personer under uddannelse og en nettotilflytning af pensionister og personer uden arbejde. I arbejde Under uddannelse Ikke i arbejde Pensionister I alt Holbæk by Holbæk omegn Jyderup Tølløse Resten I alt Tabel 6 Nettoflytning, beskæftigelse Ser man på nettoflytningens relative størrelse inden for hver af de socioøkonomiske grupper, altså nettotilflytningen i forhold til det antal, der i forvejen er i de enkelte områder, viser analysen at

13 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 13/26 I Holbæk by er nettofraflytningen af personer under uddannelse lille i forhold til det totale antal beboere under uddannelse. I Tølløse gør det modsatte sig gældende. Holbæk by har som den eneste by nettofraflytning af personer i arbejde. Holbæk by har den største nettotilflytning af personer, der ikke er i arbejde. Tølløse har den største nettotilflytning af pensionister Dette kan ikke læses af tabellen ovenfor. 3.7 Uddannelse Figur 12 tyder på, at flere tilflytterne end kommunens egne beboere har grundskole eller en almengymnasial/erhvervsgymnasial uddannelse som højeste niveau. I særlig høj grad dominerer de almengymnasiale/erhvervsgymnasiale uddannelser som højeste niveau blandt fraflytterne. Desuden har flere af kommunens beboere erhvervsfaglige, korte og mellemlange videregående uddannelser som højeste niveau, mens niveauet for lange videregående uddannelser er stort set det samme for tilflyttere som for kommunens beboere. 40% Tilflyttere Fraflyttere 30% Beboere 20% 10% 0% Figur 12 Uddannelse, til- og fraflyttere sammenlignet med kommunens egne beboere, andele Tabel 7 viser den højest fuldføre uddannelse for alle tilflyttere og eksisterende beboere over 15 år. Populationen er afgrænset til 15+ år. Alderen er opgjort på flytningstidspunkt og uddannelsesoplysningerne stammer fra oktober det år man er flyttet.

14 14/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI Tabel 7 Uddannelse, til- og fraflyttere sammenlignet med eksisterende beboere Den eksterne nettotilflytning, som er illustreret i Tabel 8, viser balancen mellem tilog fraflytning af de forskellige uddannelsestyper. Kommunen har generelt en stor nettofraflytning af gymnasialt uddannede og et overskud af de øvrige grupper. I alt Uoplyst Lange videregående/ Forskeruddannelser Mellemlange videregående/bachelor Erhvervsfaglige/ Korte videregående Almen-/Erhvervsgymnasiale Grundskole/ Forberedende Holbæk by Holbæk omegn Jyderup Tølløse Resten I alt Tabel 8 Nettoflytning, uddannelse Ser man på nettoflytningens relative størrelse inden for hver uddannelsesgruppe, altså nettotilflytningen i forhold til det antal, der i forvejen er i de enkelte områder, viser analysen, at I Holbæk by er der en nettotilflytning af personer med grundskole (ift. gruppens størrelse) Tølløse har et stort underskud af gymnasialt uddannede i nogen grad også Holbæk by Ud over Holbæk by har alle områder en nettotilflytning af erhvervsfaglige/korte videregående uddannelser Holbæk omegn og Tølløse har det største overskud af mellemlange videregående uddannelser Tølløse har en stor tilflytning af personer med lange videregående uddannelser Dette kan ikke læses af tabellen ovenfor. 3.8 Indkomst Der er forskel på til- og fraflytternes gennemsnitsindkomst. På kommuneniveau er tilflytternes gennemsnitsindkomst højere end beboernes, hvad der i vid udstrækning kan forklares med en større nettofraflytning af unge uddannelsessøgende. Dette kan ses i Tabel 9.

15 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 15/26 Beboere Tilflyttere Fraflyttere Forskel Holbæk by Holbæk omegn Jyderup Tølløse Resten I alt Tabel 9 Gennemsnitlig personindkomst, beboere, tilflyttere, fraflyttere, samt forskellen mellem tilog fraflyttere I Holbæk omegn findes den største forskel mellem til og fraflytternes indkomst, mens Jyderup som den eneste har større gennemsnitsindkomst blandt fraflytterne. Tilflytterne til Holbæk by har kun en lidt større gennemsnitsindkomst, hvad der kan forklares med at byen også har en stor tilflytning af unge. I forhold til gennemsnitsindkomsten for kommunens beboere, har tilflyttere såvel som fraflyttere en lavere indkomst. Det skal dog også ses i lyset af, at de unge der er overrepræsenteret i flyttestatistikken, generelt vil have en lavere indkomst end gennemsnittet. Det gælder både for kommunen generelt og til de tre byer dog særligt Holbæk by. Af de tre byer har Tølløse den højeste gennemsnitlige indkomst for tilflyttende familier, men ligger stadig et stykke under beboernes gennemsnitlige indkomst i kommunen (14 %). I Holbæk by og Jyderup, ligger tilflytternes familieindkomst 18 % lavere end kommunens gennemsnit. Generelt har de fleste områder en lavere 'tilflytterindkomst' end hos områdets beboere. Orø er en markant undtagelse med en betydeligt højere indkomst hos tilflytterne. I Regstrup/Nr. Jernløse, St. Merløse og Land nord, er tilflytternes familieindkomst omtrent den samme som beboernes. Holbæk omegn, Vipperød samt land sydøst og nordvest har en særlig lav indkomst for fraflyttere i forhold til beboere dette til trods for, at kun Vipperød har en overrepræsentation af enlige (som gennemsnitligt har en lavere indkomst) blandt deres fraflyttere. 3.9 Sammenfatning - flytteanalyse I perioden er der samlet set sket en nettotilflytning, mens der har været nettofraflytning i årene efter Der er primært sket en udveksling med Københavns, Odsherred og Kalundborg Kommuner. Fra København flytter primært børnefamilier, mens tilflytningen fra Odsherred er tungt domineret af de helt unge. Fra Roskilde flytter primært unge midt-sidst i 20-erne med få børn. Nettotilflytning i perioden er primært sket til parcelhuse især i Holbæk Omegn inkl. Holbæk øst, men også til etageboliger i Holbæk og øvrige landdistrikter. Der kan i Holbæk Kommune observeres en stærk sammenhæng mellem antallet af nyopførte boliger og den eksterne tilflytning. Der har været nettofraflytning af unge, folk i arbejde og studerende, mens nettotilflytningen er domineret af børnefamilier, arbejdsløse og pensionister.

16 16/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 4 Kommunaløkonomisk analyse Den kommunaløkonomiske analyse baserer sig på en model, der er udviklet af COWI. Modellens udgangspunkt er en 'alt-andet-lige' betragtning og den baserer sig på en række forudsætninger, der gør den velegnet mere som illustration af de kommunaløkonomiske konsekvenser af til- og fraflytning af forskellige familietyper end som egentlig bevisførelse for samme. Den kommunaløkonomiske analyse består af følgende trin: 1 Udvælgelse af familietyper på baggrund af flytteanalysen 2 Udregning af nettoudgift før- og efter udligning i den kommunaløkonomiske model, der udregner den økonomiske nettoeffekt pr. familietype. 4.1 Udvælgelse af familietyper Dykker man ned i tallene, der danner baggrund for analysen af til- og fraflytning til Holbæk Kommune viser den, at familietyperne især udgøres af enlige samt par med og uden børn. For så vidt angår de socioøkonomiske parametre er flest til- og fraflyttere i arbejde mens en mindre del er under uddannelse, arbejdsløse eller i øvrigt uden for arbejdsmarkedet f.eks. pensionister. Uddannelsesniveauerne er domineret af grundskole eller erhvervsfaglige uddannelser som højeste niveau, lidt færre har gymnasiale uddannelser og færre endnu har mellemlange og videregående uddannelser som højeste niveau. På baggrund af disse data har vi i samarbejde med Holbæk Kommune udvalgt følgende familietyper til analysen: Enlig SU Enlig ufaglært, lav løn Enlig gns løn Par 1 ufaglært m. lav løn + 1 m. gns løn Par gns løn Par gns løn m. barn Par kontanthjælp Par kontanthjælp, børn Ældre ægtepar 50 + høj løn Ældre ægtepar 65+ pension Enlig 65+ pension Enlig 85+ pension Den skattepligtige indkomst er estimeret på baggrund af data fra Danmarks Statistik og KMD-web. Generelt er resultaterne ikke specielt følsomme over for ændringer i skattepligtig indkomst, dvs. at fortegnet ikke vil ændre sig selv ved ændringer i den skattepligtige indkomst.

17 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 17/ Kommunaløkonomisk model Den kommunaløkonomiske model udregner om der er en kommunaløkonomisk nettogevinst ved forskellige familietyper. Nettogevinsten udregnes på baggrund af tre forskellige faktorer: 1 Driftsudgifter pr. familietype 2 Udskrivning kommunale skatteindtægter pr. familietype 3 Udligning og tilskud pr. familietype På baggrund af disse tre faktorer udregnes nettoeffekten på følgende måde: Nettoeffekt = (Udligning og tilskud) + (Udskrivning) (Driftsudgifter) I de nedenstående afsnit er hver af de tre faktorer beskrevet yderligere Driftsudgifter Driftsudgifter pr. familietype beskriver den gennemsnitlige driftsudgift for eksisterende borgere i kommunen. For at kunne udregne driftsudgifterne pr. familietype er det nødvendigt at udregne driftsudgifterne pr. person i kommunen. Driftsudgifterne pr. person kan derefter aggregeres til de forskellige familietyper. Første skridt i forbindelse med udregning af driftsudgifterne er at opdele samtlige poster i Holbæk Kommunes budget i de 13 borgergrupper, der står i den venstre kolonne i Tabel 10 nedenfor. Denne opdeling er sket ved at COWI i samarbejde med ansatte i Holbæk Kommunes økonomiafdeling har gennemgået kommunens budget og fordelt samtlige af kommunens driftsudgifter fra forskellige konti på de forskellige borgergrupper. Fordelingen kan ses i Bilag B. Det samlede beløb for driftsudgifter er herefter divideret med antallet af borgere i de enkelte borgergrupper. Beløbet pr. person pr. borgergruppe er vist i Tabel 10 nedenfor. Tabel 10 Samlede driftsudgifter pr. borgergruppe

18 18/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI På baggrund af tallene i denne tabel kan man eksempelvis finde omkostningen for familietypen "ældre par, høj løn", der består af to personer i aldersgruppen år. Driftsudgiften for disse to personer er * 2 = kr Udskrivning Det andet element i den kommunaløkonomiske model er den forventede udskrivning (kommunal skatteindtægt). På baggrund af tal fra bl.a. Danmarks Statistik har COWI estimeret den forventede udskrivning pr. familietype. For eksempel er det forventede udskrivningsgrundlag for familietypen "ældre par, høj løn" estimeret til at være kr. Forskellen mellem driftsudgiften og udskrivningen er den kommunaløkonomiske nettoeffekt før kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning er en kompleks størrelse, der består af mange forskellige elementer såsom: udskrivningsgrundlag, forventede udgifter (der afhænger af både socioøkonomiske faktorer og alderssammensætningen i kommunen), grundværdiskat, virksomhedsskat m.v. COWI har udviklet en model der kan beregne, hvilken effekt det vil have på den kommunale udligning i Holbæk Kommune, at befolkningen i Holbæk Kommune tilføjes/fratages en given familietype. I korte træk beregner modellen forskellen mellem det forventede udgiftsbehov og de forventede indtægter. Hvis de forventede udgifter er større end de forventede indtægter modtager kommunen et beløb i kommunal udligning. F.eks. forventes det, at familietypen "Ældre par, høj løn" vil give kommunen ca kr. mindre i udligning fordi de forventede indtægter er større end de forventede udgifter for denne familietype. 4.3 Kommunaløkonomiske konsekvenser I dette afsnit beskrives de kommunaløkonomiske konsekvenser, der er udregnet på baggrund af driftsudgifterne, udskrivningen og udligningen for de forskellige familietyper. Tallene i nedenstående figurer viser, at Kontanthjælpsmodtagere og pensionister over 85 medfører de højeste driftsudgifter Lønmodtagere uden børn medfører et tab i udligning og tilskud Nettoeffekten af tilflytning er generelt positiv undtaget for pensionister over 85.

19 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 19/26 Det har stor betydning om tilflyttende børn kan absorberes på de eksisterende skoler. Hvis det bliver nødvendigt at øge kapaciteten på skolerne eller ligefrem bygge en ny skole, kan børnefamilier ende med at være en nettoudgift for kommunen. Figur 13 Kommunaløkonomiske konsekvenser, tilflytning hvor kapaciteten i eksisterende skole- /institutionsudbud udnyttes Figur 14 Kommunaløkonomiske konsekvenser, tilflytning hvor ny skole/daginstitutioner opføres Figur 15 Kommunaløkonomiske konsekvenser, fraflytning

20 20/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 4.4 Sammenfatning kommunaløkonomisk analyse Alle familietyper, undtagen de gamle pensionister giver overskud efter udligning dog kan børnefamilier være en nettoudgift, hvis det medfører behov for at bygge nye institutioner og ansætte ekstra personale (pædagoger og skolelærere). 5 Konklusion - Fremtidigt tilflytningspotentiale Det fremtidige tilflytningspotentiale i Holbæk Kommune kan anskues ud fra den historiske udvikling i kommune, og ud fra de strukturelle tendenser i regionens befolkningsudvikling. 5.1 Boligbyggeri som afgørende faktor i bosætningen I Holbæk Kommune har boligbyggeriet i den historiske periode været den afgørende faktor for tilflytningsbalancen og den samlede befolkningsudvikling i Holbæk Kommune. Dette forhold virker indlysende, men i mange kommuner ses relativt store udsving i udviklingen uafhængigt af boligbyggeriet, og der har særligt været store skift i forbindelse med krisen på boligmarkedet. I Holbæk Kommune har sammenhængen været meget entydig henover hele perioden. En klar historisk tendens er ikke en garanti for den fremtidige udvikling, men der er ikke umiddelbare grunde til at formode en ændret udvikling. Ud fra den historiske udvikling må det derfor antages, at en vækst i befolkningen er afhængig af boligbyggeriet. Et bud på boligbyggeriet i den umiddelbare fremtid er drøftet med Holbæk Kommunes planlæggere. Her var det samlede indtryk, at der i kommunens byplanlægning ikke var områder eller bytyper, hvor der ikke gives rum til boligudvikling. Dermed er kommunens direkte planlægning ikke en restriktiv faktor. Baggrunden for det lave boligbyggeri tilskrives derfor en lav efterspørgsel efter (nye) boliger i kommunen. En hensigt om at styre udviklingen ved at mindske boligudlæg i bestemte byer eller områder vil principielt kunne medvirke til at påvirke, hvilke grupper der tiltrækkes, men må samtidig antages at mindske den samlede vækst. Samtidig er en sådan styring et meget indirekte redskab: Dels påvirkes den eksterne tilflytning kun direkte hvad angår den andel der flytter til kommunen i nybyggeri der var i vækstårene op til 10 % af de eksterne tilflyttere, der flyttede i nybyggeri. Dertil kommer, at selvom udlæg af en bestemt boligtype i et bestemt område statistisk har medført en overrepræsentation af en bestemt type tilflyttere, er det ikke et 1-1 forhold, ligesom der i fremtiden kan komme andre mønstre end de, der er fundet i de historiske data. 5.2 Bosætningens regionale mønstre De strukturelle tendenser efter finanskrisen med centralisering i og højere grad af fastholdelse af børnefamilier i de største byer har stor betydning for udviklingen i resten af Danmark. Disse tendenser er meget vanskelige at påvirke ud fra et kommunalt synspunkt.

21 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 21/26 På trods af det mindskede boligbyggeri i særligt 'udflytterkommuner' fra Hovedstaden og centraliseringen i storbyen, finder tilflytning af familier fra Region Hovedstaden til Region Sjælland stadig sted men i mindre antal. Kommuner som Holbæk og dens naboer kan ses som konkurrenter om disse potentielle tilflyttere og befinder sig på den måde på et trængt marked. Figur 16 Udviklingen i befolkningen i regionens kommuner. Øverst venstre: gennemsnit , øverst højre: gennemsnit , nederst højre: På kortene i Figur 16 ses forskellen i befolkningsudviklingens kommunale fordeling i de to perioder, med højere vækst i det 'indre' hovedstadsområde og lavere vækst på Vestsjælland i den seneste periode. Desuden ses udviklingen i 2013, som kan antyde en bedring i befolkningsudviklingen for de Vestsjællandske kommuner, omend et enkelt år er for spinkelt et grundlag til at drage egentlige konklusioner, Desuden bemærkes, at Holbæks nabokommuner alle havde vækst i 2013, i modsætning til Holbæk.

22 22/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 5.3 Forventninger i de største udvekslingskommuner Man kan desuden anskue tilflytningspotentialet i forhold til hvilke kommuner, Holbæk tiltrækker sin tilflyttere fra. Som vist kommer en meget stor andel af tilflytterne fra ret få kommuner, særligt København, Odsherred og Kalundborg. Udover at være de største 'leverandører' af tilflyttere, viser disse kommuner også spændet i relationen mellem Holbæk og fraflytterkommunen. I Odsherred er Holbæk den kommune, som klart flest flytter til. I København er Holbæk Kommune blot en blandt mange fraflytningsdestinationer (nr. 20 målt på antal fraflyttere i perioden). Tilflytterne fra København udgøres i høj grad af personer i 'familie-alderen' 1, hvad der er særligt tydeligt når man ser på de blivende tilflyttere 2. Tilflytningen fra Odsherred er domineret af de helt unge. Selv når man ser på de blivende tilflyttere, er det denne aldersgruppe, der udgør den største andel af tilflytterne. Se graferne i Figur beboer efter 1-2 år alle Figur 17 Tilflytning fra København, alle tilflyttere og de tilflyttere, der i året efter tilflytningsåret stadig var beboere i samme bolig 1 Tilflytternes aldersfordeling er er domineret af årige og 0-5 årige 2 Der er lavet en analyse, hvor der for alle tilflyttere kontrolleres for, om de stadig bor på adressen 1-2 år efter tilflytningen derved skelnes mellem de tilflyttere, som blot flytter til en bolig med en kort tidshorisont (typisk unge enlige), og de tilflyttere, der bliver borgere i Holbæk Kommune også på længere sigt

23 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 23/ beboer efter 1-2 år alle Figur 18 Tilflytning fra Odsherred, alle tilflyttere, og de tilflyttere, der i året efter tilflytningsåret stadig var beboere i samme bolig Når man ser på disse eksempelkommuners rolle i tilflytningen til Holbæk, og samtidig kigger på den forventede befolkningsudvikling i disse kommuner, kan der gives et billede af potentialet for videre udvikling. I Odsherred forventes i de kommende år betydeligt færre indbyggere. Som andre kommuner af samme type er Odsherred præget af en skæv aldersfordeling, så antallet af unge forventes at falde mere end den overordnede udvikling. En overslagsberegning af tilflytningen fra Odsherred til Holbæk ud fra nuværende fraflytningsrater og forventet befolkningsudvikling i Odsherred, giver et fald i tilflytningen i størrelsesordenen personer om året i I sig selv ikke mange mennesker, men med en gennemsnitlig negativ flyttebalance på 93 om året de sidste fire år, er det en stor forskel. Man kan ikke forvente at en sådan ændring vil opleves som en direkte netto-effekt, men størrelsesordenen viser betydningen. I den anden ende af spektret er tilflytningen fra København. Det var i perioden i gennemsnit 1,4 % af alle fraflyttere fra København, der flyttede til Holbæk. Kan den andel øges til blot 1,6 % (svarende til 1 ud af 61 Københavnske fraflyttere i stedet for 1 ud af 71, der søger mod Holbæk), vil det svare til cirka 85 ekstra tilflyttere om året, hvilket er et meget stort tal i forhold til kommunens flyttebalance. I Københavns tilfælde kan man desuden notere sig, at tilflytningen fra København til Holbæk over perioden er faldet med 40 % fra 750 til 430. Dette er også en indikation på, at der principielt er et potentiale. De to kommuner er som sagt de mest markante i forhold til tilflytningen til Holbæk, men andre kommuner har nogle af de samme mønstre, men med mindre forskelle. Kalundborg ligner Odsherred, men med lidt ældre tilflyttere, og uden samme dominerende rolle til Holbæk som tilflytningskommune. De centrale Hovedstadskommuner har træk, der ligner København, men i langt mindre omfang. Potentialet kan også kobles til områdernes karakteristika. Tilflyttere fra København er overrepræsenteret i Tølløse og Holbæk omegn, men underrepræsenteret i Jyderup. De to områder er generelt er præget af tilflytning af familier. Tølløse ligger omkring kommunegennemsnittet for tilflytternes og beboernes indkomst, mens Holbæk omegn ligger højt. Begge områder har også tilflyttere, der ligger på eller over kommuneniveau hvad angår uddannelse og beskæftigelse.

24 24/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI Tilflyttere fra Odsherred flytter i meget høj grad til Holbæk by og sjældent til Tølløse. Dermed bidrager de til tilflytningsprofilen for Holbæk med en høj grad af unge mennesker, ofte under uddannelse og med lav indkomst. Kigger man på de regionale tendenser i forhold til socioøkonomien, kan man pege på, at for eksempel familieindkomsten i København er steget mere end landsgennemsnittet, mens det er omvendt for Odsherred. Overordnet er sammenhængen, at vækstområder har haft positiv udvikling på de socioøkonomiske faktorer. Samtidig er der erfaringsmæssigt også en sammenhæng mellem tilflytternes og de eksisterende beboeres socioøkonomiske forhold. Alt andet lige, vil det være de 'bedste' områder de tiltrækker de 'bedste' tilflyttere. Samtidig er det også de grupper, som der er mest rift om. Ud fra et kommunaløkonomisk perspektiv er de som vist ikke nødvendigvis mere attraktive end andre grupper.

25 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI 25/26 Bilag A Til- og fraflytning Tabellerne nedenfor viser hvilke kommuner til- og fraflyttere til Holbæk Kommune og de analyserede byområder kommer fra. For hvert område, er angivet antallet af tilflyttere fra de væsentligste udvekslingskommuner, samt hvor stor en andel af til- /fraflytningen, hver kommune udgør fra de fire områder. Hvor kommer tilflytterne fra Hele kommunen Holbæk by Jyderup Tølløse Resten af kommunen København 15% % % % % Odsherred 13% % % 151 3% 45 11% Kalundborg 11% % % 650 4% 48 10% Roskilde 6% % 438 2% 43 14% 182 6% 763 Lejre 5% % 420 1% 18 12% 157 5% 683 Sorø 4% 913 3% 245 3% 58 4% 55 4% 555 Slagelse 4% 877 3% 288 5% 94 2% 28 4% 467 Øvrige 43% % % % % I alt 100% % % % % Tabel 11 Tilflytning til Holbæk Kommune og fire områder , fordelt på fraflytningskommune Hvor flytter fraflytterne hen Hele kommunen Holbæk by Jyderup Tølløse Resten af kommunen København 17% % % % % Odsherred 12% % % 130 3% 32 12% Kalundborg 11% % % 564 4% 45 11% Roskilde 6% % 504 3% 49 16% 206 5% 680 Sorø 5% % 223 3% 50 6% 75 6% 755 Slagelse 4% % 313 6% 106 2% 31 4% 555 Lejre 3% 834 3% 246 1% 12 8% 107 4% 469 Øvrige 43% % % % % I alt 100% % % % % Tabel 12 Fraflytning fra Holbæk Kommune og fire områder fordelt på den kommune, der flyttes til

26 26/26 FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI Bilag B Fordeling af driftsudgifter på konti i Holbæk Kommunes budget Figuren herunder viser de samlede, anslåede driftsudgifter pr. borgergruppe. Fordelingen af udgifter er foretaget i et samarbejde mellem COWI og ansatte fra Holbæk Kommunes økonomiafdeling.

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE TILFLYTTERANALYSE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Flytteanalyser og bosætning

Flytteanalyser og bosætning Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald

Læs mere

Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD

Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling 1 Præcisering af oplæg Allerød Kommune har bedt COWI om at undersøge, hvordan befolkningen vil udvikle sig i perioden 2015-2031. I den forbindelse er COWI

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Notat til Byrådets møde den 25. marts 2015 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Udarbejdet marts 2015 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose.

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Kvinde Mand Kvinde Mand

Kvinde Mand Kvinde Mand analyse=39 Vordingborg Kvinde Mand Kvinde Mand I alt antal antal I alt antal antal -9 år -9 år 7 353 85 97 87 5 8 8 7 35-9 år 8 39 9 3 98 3-39 år 57 3 3 38 73-9 år 59 9 3 3 99 3 5-59 år 5 7 89 78 9 8-9

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Halsnæs Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 13 5 Befolkningsprognosens resultater 14 Boligbyggeri

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 8. APRIL 2014 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 8. APRIL 2014 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 1 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Befolkningsudviklingens Danmarkskort Befolkningsudvikling 2008-2010 Befolkningsprognose 2013-2023

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024

Indholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024 Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013... 1 Resume... 3 Forudsætninger... 7 Overordnede prognoseforudsætninger... 7 Bolig- &

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026 BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 2 3 Overordnede forudsætninger 3 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Boligbyggeri

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser. FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2006. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år 2020. Prognosen er resultatet af en

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer t ftlund En ny fremtid vind i sejlene I hjertet af Sønderjylland Potentiale til vækst Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Vi mangler de unge børnefamilier Viden til vækst og til handling Med

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Seniorbosætning - et overset potentiale

Seniorbosætning - et overset potentiale Seniorbosætning - et overset potentiale KTC kredsmøde Holstebro den 27. februar 2015 Thomas Jensen, COWI 1 Intro Lidt om COWI 2 Intro Landdistriktsopgaver 3 KTC kredsmøde, 27. februar 2015 Bosætning og

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø

Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø Konklusion Sønderborg er en bedre studieby end Aabenraa. Sammenlignet på fem parametre af betydning for studiemiljøet bymæssighed,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Sogneprofil for et sogn i Danmark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Befolkningssammensætning... 3 Mobilitet og pendling... 5 Børnetallet... 8 Husstande

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune

Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune Udarbejdet april 2011 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune... 1 Resume... 3 Forudsætninger... 5 Overordnede prognoseforudsætninger...

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indhold. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indhold. Indholdsfortegnelse Forord 1 Forord Forord Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Befolkningsprognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning, indbyggertal

Læs mere

Placeringsstatistik 18 årige

Placeringsstatistik 18 årige Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland UU Lolland Falster UUV Køge Bugt UU Nordvest- Sjælland UU Vestsjælland UU Sjælland Syd Placeringsstatistik 18 årige 1 Placeringsstatistik for 18 årige i

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

COWI A/S Maren Turis Gade 2 9000 Aalborg. Aalborg Kommune. Flytteanalyse. Udgivelsesdato 120208

COWI A/S Maren Turis Gade 2 9000 Aalborg. Aalborg Kommune. Flytteanalyse. Udgivelsesdato 120208 Aalborg Kommune Flytteanalyse COWI A/S Maren Turis Gade 2 9 Aalborg Udgivelsesdato 1228 1 Befolkningsudvikling Befolkningsudvikling i Aalborg Kommune. Type 22 23 24 25 26 27 22-27 28 Bestand 19.671 19.96

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere