Screening af placeringsmuligheder for containerterminal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screening af placeringsmuligheder for containerterminal"

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr undersøgelse af fremtidige placeringer af havnedrift i København Screening af placeringsmuligheder for containerterminal Rapport April 2009

2 Udgivet af: Transportministeriet, Københavns Kommune samt By&Havn Analyser, illustrationer og redigering: COWI A/S og Copenhagen Malmø Port AB (CMP) Udgivelsesdato: 22 april 2009

3 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Baggrund 3 12 Mål med undersøgelsen 4 13 Rapportens indhold 5 2 Vision for fremtidig havnedrift 6 3 Københavns havn og markedet for container transport 8 31 Københavns havn i dag 8 32 Københavns havns rolle som containerhavn Baglandet for containertrafikken Fremtidsperspektivet for containerudviklingen i CMP 16 4 Krav til lokalisering af ny containerterminal 18 5 Udfordringer for grupper af havneplaceringer Tidsperspektiv og planprocesser i København Værdiskabelsen i By & Havn ved havneplacering i København Søadgang til havne syd for København - Drogden problematikken Landtransportens betydning for havnevalg 28 6 Vurdering af alternative placeringsmuligheder Placering i Ydre Nordhavn Placering ved Refshaleøen Placering ved Prøvestenshavnen Placering ved Københavns Lufthavn Placering ved Avedøre Holme Placering i Køge Havn Placering ved Stigsnæs 46 Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

4 2 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 68 Placering i Kalundborg Havn Placering i Nyborg Havn Placering i Århus Havn Placering i Malmø Havn Placering i Helsingborg Havn 56 7 Opsummering Resultat af lokaliseringsanalysen Gruppering af havneplaceringer Andre forhold 60 Bilagsfortegnelse Bilag Værdiskabelsen i By & Havn fra alternative fremtidige placeringer af havneaktiviteten fra containere mm Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

5 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 3 1 Indledning 11 Baggrund Den 2 december 2005 blev der indgået en principaftale mellem Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om etablering af en Metro- Cityring og Nordhavnsvej samt finansieringen heraf Af aftalen fremgår det, at for at sikre finansieringsgrundlaget skal Københavns Kommune tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for udvikling af etagemeter til bolig og erhverv i den indre del af Nordhavnen og efterfølgende yderligere etagemeter ligeledes i den indre del af Nordhavn Principaftalen er senere udmøntet i Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S, hvor Arealudviklingsselskabet fik til opgave at udvikle Ørestad og de arealer, der hidtil var ejet af København Havn A/S, herunder Nordhavnen Begge selskaber blev stiftet i 2007 og i 2008 ændrede Arealudviklingsselskabet I/S navn til Udviklingsselskabet By og Havn I/S Efterfølgende har By og Havn i samarbejde med Københavns Kommune arbejdet videre med planlægningen af byudviklingen i Nordhavnen I den forbindelse stod det hurtigt klart, at der skulle tages en beslutning om containerterminalen, som i dag ligger ved Levantkaj Den nuværende placering af containerterminalen sætter væsentlige begrænsninger for byudviklingen i den indre del af Nordhavnen Den bedste by fås således, hvis containerterminalen flyttes fra den nuværende lokalisering Overvejelser om flytning af containerterminalen er også beskrevet i "Fingerplan 2007, Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning" udgivet af Miljøministeriet By og Havn gennemførte i 2008 en åben international idekonkurrence om Nordhavnen, og forudsætningen for konkurrencedeltagerne var, at containerterminalen flyttes fra den nuværende lokalisering Desuden blev det angivet, at der skulle åbnes mulighed for, at containerterminalen eventuelt i en længere årrække ville blive placeret på nye opfyldninger i den ydre del af Nordhavnen På baggrund af konkurrencen har By og Havn valgt Cobe, Sleth og Rambøll som rådgivere Arbejdet med plangrundlaget fortsætter med henblik på, at Københavns Kommune kan tilvejebringe plangrundlaget for den første fase af byudviklingen omkring årsskiftet 2010/ Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

6 4 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal Det er Copenhagen Malmø Port (CMP), der opererer containerterminalen, men arealerne til Containerterminalen ejes af By og Havn By og Havn har indgået en aftale med CMP, hvor By og Havn har fået en option til at opsige CMP på de arealer, hvor containerterminalen i dag er lokaliseret Såfremt By og Havn benytter sig af denne option, åbner aftalen både mulighed for, at terminalen flyttes til nye opfyldninger i den ydre del af Nordhavnen, og at containerterminalen fremover ikke lokaliseres inden for arealer ejet af By og Havn Inden By og Havn eventuelt benytter sig af ovennævnte option til at opsige CMP er det vigtigt at vurdere mulighederne for lokaliseringen af en containerterminal fremover Vurderingerne i den sammenhæng kan ikke alene baseres på værdiskabelsen fra byudvikling og havnedrift i By og Havn Folketing og Regering har i flere sammenhæng udmeldt, at det er vigtigt at fokusere på initiativer, der kan styrke søtransporten, og en containerterminal må derfor ses i sammenhæng med denne udmelding Ligeledes finder Københavns Kommune, at det er en særlig udfordring at indpasse en containerterminal i et storbyområde Arealkravene til en containerterminal er store, og terminalen stiller ligeledes store krav til infrastrukturen i baglandet uanset hvor en sådan placeres fremover Særligt spiller lastbiltrafikken til og fra terminalen en central rolle i den sammenhæng, hvilket principaftalens element om etablering af en kommende Nordhavnsvej som bærende infrastruktur element i udviklingen af Nordhavn er et udtryk for 12 Mål med undersøgelsen Med baggrund i de nævnte udviklingstiltag for Nordhavnen har Københavns Kommune, Transportministeriet og By & Havn nedsat en arbejdsgruppe Arbejdsgruppen skal opstille en vision for en fremtidig havnedrift og med udgangspunkt i denne samt tekniske og økonomiske forhold nærmere vurdere behov og krav til en fremtidig containerterminal samt lokaliseringsmulighederne for en sådan både i og uden for København Arbejdsgruppen skal ikke komme med endelige konklusioner, men arbejdet skal danne grundlag for de videre overvejelser om placeringen af en containerterminal I kommissoriet for Arbejdsgruppen står der bla, at undersøgelsen skal indeholde en vurdering af muligheder for havnedriftens fortsatte placering i København, herunder alternativer i forhold til den nuværende placering af havneaktiviteterne (Nordhavn, Prøvestenen) Dette skal vurderes i forhold til blandt andet tidsmæssige hensyn for så vidt angår nuværende logistikaktiviteter, infrastrukturelle hensyn vedrørende transport af personer og varer, beskæftigelsesmæssige forhold, byudviklingsplaner samt miljø- og klimaforhold i øvrigt Arbejdsgruppen har i arbejdsprocessen præciseret indholdet af analysearbejdet nærmere, og som konsekvens heraf er forretningsområdet havnedrift for By & Havn i analysearbejdet alene defineret som Lo/Lo containertrafik med tilknyttede aktiviteter herunder bilterminalen Dvs at det analyserede forretningsområde alene vedrører arealudlejning og containeromsætning over kaj (skibs- og Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

7 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 5 vareafgifter) Containerterminalen og bilterminalen opereres i dag i samdrift, fordi der er driftsøkonomiske stordriftsfordele ved at bruge det samme personale på begge terminaler Undersøgelsen omfatter ikke biltrafik og bulkaktivitet i havnen, fordi disse aktiviteters fremtid ikke hænger sammen med containeraktiviteten Biltrafikken kan ikke realistisk flyttes væk fra Nordhavnen, og bulktransporter til/fra Nordhavnen udfases i løbet af en kortere årrække og koncentreres på Prøvestenen Det er arbejdsgruppens vurdering, at containerterminalen spiller en vigtig strategisk rolle i at sikre en effektiv og miljørigtig infrastruktur i hovedstadsregionen For at tydeliggøre dette har Arbejdsgruppen ønsket at tegne et samlet billede af terminalens betydning i forhold til den samlede tilgang af gods til Hovedstadsregionen Det har imidlertid vist sig, at en sådan analyse vil kræve et selvstændigt studie af transportmønstrene for godsimporten i hovedstadsregionen, hvilket er en meget omfattende og krævende opgave, der ligger uden for Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppen har derfor valgt ikke at gennemføre en samlet analyse og vurdering af den relative betydning af containerterminalen i forhold til den samlede strøm af gods til regionen, herunder dens betydning i forhold til gods ført med andre transportformer som lastbil, tog og fly I afsnit 32 er der dog forsøgt at synliggøre Københavns havns andel af de samlede importerede godsmængder til hovedstadsregionen på basis af nogle enkle antagelser 13 Rapportens indhold Rapporten præsenterer resultaterne af det gennemførte analysearbejde vedrørende: udvikling af en vision for havnedriften i København (Kapitel 2); det nuværende og fremtidige marked for containertransport samt Københavns havns funktionelle rolle i markedet (Kapitel 3); fremtidige krav til en ny container- og bilterminal placering (Kapitel 4); udfordringer for grupper af havneplaceringer (Kapitel 5) identifikation, screening og analyse af 12 forskellige fremtidige placeringer af havnedriften (Kapitel 6, 7) Endvidere er By & Havns analyse af værdiskabelsen i alternative fremtidige placeringer af havnedrift resumeret i Kapitel 5 og præsenteret mere detaljeret i bilag COWI AS og CMP har assisteret Arbejdsgruppen med udarbejdelse og præsentation af dele af analysearbejdet Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

8 6 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 2 Vision for fremtidig havnedrift En vigtig del af hele Hovedstadsregionens og Øresundsregionens konkurrencekraft er en effektiv og miljøvenlig adgang til transport Københavns Havn anslås i dag til at stå for godt 1/3 af varetransporten til Hovedstadsregionen eller en samlet godsmængde på ca containere og over 5 mio ton andet gods Hvis den tilsvarende mængde skulle transporteres på det danske vejnet ville det betyde større klimabelastning, forurening og trængselsproblemer Derudover ankommer der hvert år over krydstogtspassagerer til København Det betyder en milliardomsætning for byen Skibsfarten skal tænkes ind som en styrke og et aktiv, fordi alternativet ofte er transport på vejnettet, der giver større problemer med klima, miljø, støj og trængsel Hvis skibsfarten skal spille en stærk rolle kræver det, at hovedstadsregionen af søvejen er koblet op på et effektivt og bæredygtigt internationalt transportsystem Fem pejlemærker Havnedriften i hovedstadsregionen skal fremover udvikles med udgangspunkt i fem pejlemærker 1 Miljø- og klimarigtig transport Havnedriften skal udvikles, så den kan understøtte en mere miljø- og klimarigtig transport end alternativerne Søtransport i form af feks mindre feederskibe udleder typisk kun godt 1/3 af den CO 2 en typisk lastvogn udleder ved transport af en container per km 2 Høj sikkerhed og lav støj Havnedriften skal udvikles med fokus på høj sikkerhed og lave støjgener Havnedrift larmer, men udviklingen skal sikre, at havnen er så god en nabo som overhovedet mulig 3 Tæt integration med infrastrukturen Der skal være en tæt kobling mellem havnedriften og det samlede infrastrukturnet Det skal sikre en effektiv transport og understøtte miljø- og klimamål Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

9 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 7 4 Effektiv havnedrift Havnedriften skal være så effektiv som muligt Kapaciteten og eksisterende investeringer skal unyttes og havnedriften skal være stærk nok til, at søtransport er et konkurrencedygtigt alternativ til vejtransport 5 Vækst og beskæftigelse Havnedriften skal bidrage til, at hovedstadsregionen er konkurrencedygtig og dermed være med til at skabe vækst og beskæftigelse Det gælder både i den havnerelaterede virksomhed og i de mange andre virksomheder, der er afhængige af godstransport Figur 1 Fem pejlemærker for fremtidens havnedrift Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

10 8 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 3 Københavns havn og markedet for container transport 31 Københavns havn i dag Udviklingsselskabet By & Havn I/S blev stiftet i oktober 2007 med det formål at udvikle arealerne i Ørestad og København Havn og forestå havnedrift i Københavns Havn Sidstnævnte opgave varetages via datterselskabet Copenhagen Malmö Ports (CMP), som er et fælles driftsselskab for Københavns og Malmös havne By & Havn ejer 50 % af CMP Den anden halvdel af CMP ejes af Malmö Hamn AB, som igen ejes af Malmö kommune (55 %) og af private (45 %) By & Havn ejes af Københavns Kommune (55 %) og Staten (45 %) Figur 2 Havneaktiviteterne på Københavnssiden er fordelt på flere geografiske lokaliteter i København De to primære lokaliteter er Nordhavnen med containertrafik, krydstogtskibe og bilimport og Prøvestenen med bulkgods Den geografiske placering af havnens aktiviteter er vist på Figur 3 Containere kan transporteres både med skib, bil og bane En containerhavn har normalt som hovedaktivitet at håndtere containere over kajkanten (Lo/Lo tra- Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

11 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 9 fik), mens transport af containere ombord på biler håndteres i færgehavne (Ro/Ro trafik) I denne rapport forstås container, som en container håndteret som Lo/Lo, medmindre andet er angivet Figur 3 Aktiviteter i Københavns havn Kilde: CMP Annual Report 2007 Bulkgods sejles i dag til Prøvestenen og er en forretning i kraftig vækst Vådbulk steg feks 17 % i 2007, mens tørbulk steg 8% Ud over leverancer af brændstof til lufthavnene fungerer både Malmö og København som vigtige transithavne for vådbulk fra Østersøen Tørbulk er primært en importvare, feks brændsel til Amagerværket og byggematerialer til store byggeprojekter Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

12 10 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal Containertrafikken i Nordhavnen udgjorde i TEUS mod TEUS 1 i Malmö I dag er der 183 arbejdspladser i CMP med tilknytning til containervirksomheden Antallet af krydstogtpassagerer i Nordhavnen stiger kraftigt, og er mere end fordoblet fra 2001 til 2008 til Den helt store vækst i bilimporten i CMP regi er sket i Malmö, hvor der i 2008 importeredes biler mod 8485 i 2001 I samme periode er bilimporten til København "kun" vokset med ca 49 % Den store vækst i bilimporten i Malmø skyldes, at havnen nu fungerer som center i Østersøområdet for Toyota Tabel 1 Typeopdelt aktivitet i København og Malmö i Malmö København I alt Vækst '01-'08 Containere (TEU) % Trailere/lastbiler (units) % Bilimport (units) % Vådbulk (tons) % Tørbulk (tons) % Passager (antal) % Heraf Krydstogter % Kilde: CMP 32 Københavns havns rolle som containerhavn Københavns havn fungerer i dag primært som importhavn for København og omegn, fordi % af alle containere der ankommer til Københavns Havn har slutdestination i København og omegn Containerne kommer primært med feederskibe fra de kontinentale transithavnene i Hamburg, Rotterdam og Bremerhaven Københavns Havn er i dag reelt den eneste havn på Sjælland med containeromsætning og denne omsætning udgør ca 19 % af den samlede containeromsætning i danske havne 2 Der findes ikke specifikke data for hvor stor en andel af godset til Hovedstadsregionen, som ankommer med container via Københavns Havn Importen til Danmark på lastbil opgjort som summen af gods i container/veksel og stykgods/bearbejdede varer var i 2007 på ca 4,4 mio tons Antages det, at importen med lastbil er i samme størrelsesorden per person i Dan- 1 1 TEU er en måleenhed, som er ækvivalent til en 20 fods container, men da containere også kan måle 40 fod svarer en gennemsnitscontainer i praksis til mere end 1 TEU 2 Den havnebaserede transportcenterløsning i fremtidens transport og logistiknetværk, 2005, udarbejdet af Bøgetorp for Danske Havne Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

13 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 11 mark uanset geografien, vil hovedstadsområdet modtage ca 1,5 mio tons af de nævnte varer med lastbil Antages det endvidere, at der i gennemsnit er 10 tons/container gennem Københavns Havn, står havnens containeraktivitet for godt 1/3 af importen af de nævnte varegrupper til Hovedstadsregionen En sammenligning i Tabel 2 af godsomsætningen i Århus og CMP viser, at Århus har godt 3 gange så stor omsætning af containere (Lo/Lo) som København I Århus udføres der næsten lige så meget gods i containere, som der indføres I København indføres langt størstedelen af den samlede godsmængde Dette skyldes primært, at Århus ligger centralt i forhold til en stor del af dansk industri København har ikke samme industrielle bagland, som genererer eksport af varer Den større omsætning af containere medvirker også til at tiltrække større skibe til Århus Sammen med Göteborg er Århus det bedste bud på potentielle fremtidige europæiske transithavne i Skandinavien København har hverken de fysiske forhold (vanddybde, infrastruktur på land osv) eller tilstrækkelig omsætning af containere til at komme i betragtning som transithavn Tabel 2 Sammenligning af København med Århus Havn 2008 København Århus Containere (TEU lo/lo) Tørbulk (1000 tons) Vådbulk (1000 tons) Passagerer i alt (antal) Krydstogt (antal pass) Kilde: CMP og Århus Havn's hjemmeside Der er et stabilt marked for import af varer til Københavnsområdet ad søvejen i containere Tabel 3 viser containertrafikken i CMP fordelt på Malmö og København Dette marked har været støt voksende som konsekvens af en generelt stigende containerisering af gods, stigende globalisering af handelen og generel økonomisk vækst i Danmark og København CMP opfatter sig som en fleksibel havn som bla kan acceptere indlevering af containere ganske kort tid før afgang, dvs ned til 30 min før afgang Tabel 3 CMP omsætning af containere (lo/lo) (TEUs) Malmö København I alt Kilde: CMP Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

14 12 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal CMP har dog på linje med andre havne oplevet en stagnation i containertrafikken i 2008 i forhold til de samme måneder året før I 2008 faldt containertrafikken i forhold til 2007 med ca 1% Dette skal sammenholdes med en stigning i trafikken på mere end 10 % fra 2006 til 2007 Figur 4 Nøgleindikatorer for aktiviteten i containerterminalen i Nordhavnen, Indekstal (2002 = 100) Kilde: Danmarks Statistik, AAPA World Port Rankings, CMP Ovenstående figur viser udviklingen i containertrafik sammenholdt med dansk BNP og import og eksport Udviklingen i containertrafik er vist for København og samlet for de 50 største containerhavne i verden Siden 2005 har udviklingen i containertrafik til København i store træk fulgt udviklingen i containertrafik globalt Containertrafikken til København er i hele perioden fra 2001 til 2007 vokset hurtigere end den danske import og eksport Dette kan have en sammenhæng med den fortsatte transition fra stykgods til containerisering Dette er dog en udvikling, som er ved at ebbe ud, idet stort set alt stykgods i dag fragtes i containere Det vil formentlig betyde, at der i fremtiden vil være en tættere sammenhæng mellem udviklingen i containertrafik og import og eksport Det danske bruttonationalprodukt vokser ikke lige så kraftigt som den internationale handel Den danske import er også vokset kraftigere end BNP, mens eksporten i større grad følger BNP udviklingen Figuren viser, at containertrafikken i Københavns Havn er vokset mere end dansk import, og det kan ses som en understregning af Københavns afgørende rolle som en importhavn Havnen har også haft en positiv udvikling i omsætningen af udgående containere Størstedelen af containertrafikken til og fra Århus havn består lige som i København af anløb af feederskibe, som distribuerer/samler containerne fra de store transithavne Fra de regionale havne skal containerne naturligvis fragtes til Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

15 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 13 slutdestinationen, hvilket i Danmark primært foregår med lastbil Alternativt kan containere fragtes direkte fra transithavnen til slutdestinationen over land Grupper af regionalhavne samles i feederringe, hvor transportørerne tilbyder at levere en container til stort set samme pris uanset havn Det betyder feks at prisen for en container typisk er den samme uanset om den leveres i feks Århus, København eller Malmö, da disse havne hører til i samme ring I den situation vil det være meget omkostningskrævende at sejle containere med slutdestination i København til Århus først, fordi der så vil være en stor ekstra omkostning til landtransport Øvrige havne på Sjælland har reelt ingen international container trafik og er derfor ikke med i feederringe I det tænkte tilfælde at Københavns Havn ikke længere har faciliteter til at håndtere containere, er det ikke sandsynligt, at en havn som Århus havn overtager denne trafik som sluthavn Det er langt mere sandsynligt, at containere til København i stort omfang vil blive transporteret direkte fra de europæiske transithavne som landtransport Specielt Hamburg står stærkt med åbningen af Fehmarn forbindelsen i 2018 Derved spares fragten til feederskibene som i stedet kan bruges til hel eller delvis betaling af de længere landtransporter Strukturen med container transport via en transit havn og så videre transport med enten feederskib eller som landtransport er illustreret neden for Figur 5 Transport og distribution af containere til regionale havne Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

16 14 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 33 Baglandet for containertrafikken Som illustreret ovenfor, er Københavns Havn primært en importhavn Tabel 4 viser et af resultaterne af en interviewundersøgelse over 3 dage blandt lastbilførere, der fragter containere ind og ud af containerterminalen i Nordhavnen Førerne blev bla bedt om at angive deres destination (hvis de var på vej ud af terminalen) eller deres udgangspunkt (hvis de var på vej ind til terminalen) Tabel 4 Containere opdelt efter udgangspunkt/destination (summen af containere ind og ud af havnen over 3 dage) Antal % Havnen 56 7% København 64 8% Nordsjælland % Sydvestlige forstæder % Roskilde og Køge % Øvrige Sjælland % Øvrige Danmark 7 1% Udland 12 1% Uoplyst 29 3% I alt % Kilde: COWI (2007) Tællinger i Københavns Havn Note: Alle talte containere har udgangspunkt eller destination i containerterminalen Af tabellen fremgår det, at næsten 95 % af alle containere bliver på Sjælland Kun lidt over 1 % forlader landet - primært til sydsverige Kun 8 % af alle containere har destination eller udgangspunkt i København Langt hovedparten af containerne køres til omegnskommunerne til København (ca 65 %) Cirka 7 % af containerne forlader aldrig havnens område Det drejer sig bla om varer til UNICEF's lager og SONY, samt til DFDS færgerne og krydstogtskibene Nedenstående figur viser hvilke ruter (hhv gennem byen og på motorvejsnettet) de adspurgte lastbilførere benyttede i 2007, når de forlod havnen Det er tydeligt, at der er to hovedfærdselsårer - en sydlig og en nordlig 3 Begge ruter er præget af kørsel i tæt bytrafik på den første del af ruten hvilket har trafiksikkerheds og miljømæssige konsekvenser Da undersøgelsen blev lavet i 2007 var der en svag overvægt af førere, der vælger den nordlige rute over Hellerup ud til M3 Af dem der vælger den nordlige rute, er det over halvdelen, der skal sydpå ad M3 I 2007 var vejarbejderne på M3 omfattende og Københavns kommune forventer at færdiggørelsen af M3 fører til et skift mod øget trafik ad 3 Der er i dag forskellige restriktioner i den centrale del af byen, som betyder at Københavns kommune skønner, at den tunge trafik på den nordlige rute nu primært bruger rute A og på den sydlige rute nu bruger rute C Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

17 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 15 den nordlige rute ud af byen Forventningen underbygges af en undersøgelse i 1998 hvor ca 2/3 af lastbilerne valgte den nordlige rute Københavns kommune arbejder endvidere på at indføre et forbud for lastbiler over 18 tons mod at køre syd ad Ring 02 fra Nordhavn og færgeterminalen på Dampfærgevej, og et sådant forbud vil betyde at containerlastbilerne i fremtiden vil skulle benytte den nordlige rute Det er tydeligt, at adgang til motorvejsnettet er meget vigtigt for den videre transport af containerne ud af havnen Op mod 75 % af alle containere transporteres via motorvej til deres slutdestination Figur 6 Rutevalg ud af havnen for lastbiler med containere Kilde: COWI (2007) Tællinger i Københavns Havn (sum af 3 dage) Note: A-D: 4 ruter gennem byen; 1-9: 9 rutevalg på motorvejsnettet Der er ikke fuld overensstemmelse med tallene i Tabel 4 Containere opdelt efter udgangspunkt/destination (summen af containere ind og ud af havnen over 3 dage) og mellem summerne af trafik gennem København og trafik på motorvejene, fordi nogle chauffører ikke har kunnet svare på alle spørgsmål Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

18 16 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 34 Fremtidsperspektivet for containerudviklingen i CMP Københavns Havn gør og kan gøre mange ting for at være en attraktiv og konkurrencedygtig havn på langt sigt Udviklingen i omverdenen vil naturligvis fortsat have stor betydning for hvor meget gods der omsættes i havnen Den fortsatte udvikling i dansk og international økonomi og handel er altafgørende, men også udviklingen i konkurrerende havne og logistik- og transporterkoncepter spiller en rolle På mellemlang sigt kan feks en fast Fehmarn forbindelse give landtransport fra Hamborg til København øget konkurrencekraft i forhold til feederskibene til København Den nuværende finansielle krise og den forventede lavkonjunktur kan ikke undgå at have en effekt på international handel og derigennem containertrafikken på kort sigt Den finansielle krise er allerede slået igennem på containertrafikken, idet aktiviteten i Købehavns havns containerterminal i 2008 ikke bliver højere end i 2007 Det er umuligt at forudsige lavkonjunkturens længde og det må forventes, at væksten i containertrafikken de næste år bliver mindre end væksten i de seneste 5 år På lang sigt er der dog nogle strukturelle forhold, der tilsiger, at containertrafikken fortsat vil vokse kraftigt Kina og Indien har stadig et meget stort vækstpotentiale, som bør udmønte sig i øget samhandel med resten af verden Lokalt er der også et meget stort vækstpotentiale i de Baltiske lande og Rusland, og alt taler for, at containertrafikken i Østersøen har en ganske betydelig vækst i udsigt I Baltic Maritime Outlook fra 2006 forudsiges en vækst i containertrafikken ud af Østersøen på mellem 35% og 83% fra 2003 til 2020 Det svarer til mellem 1,7% og 3,6% pa I perioden steg containertrafikken i København med ca 5,2% pa, hvilket viser, at vækstrater på 3,6% pa absolut ikke er uden for rækkevidde Selv med de dystre udsigter for den kortsigtede udvikling in mente, er det ikke urealistisk at containertrafikken i løbet af et par år kan vokse med mindst 3% om året, hvilket betyder en omsætning i størrelsesordenen TEU for København i 2030 Hvis containertrafikken til en havneplacering i selve København tænkes nedlagt, får det konsekvenser for den måde containere transporteres på, da længere transportafstande fra regional havn til slutdestination gør det mindre økonomisk attraktivt at føde containere til søs i forhold til landtransport fra de store transithavne Århus og andre større Østersøhavne arbejder på at tiltrække flere interkontinentale ruter og dermed blive til transithavne Det er en stor udfordring for disse havne, men skulle det en dag lykkes, vil en havn som Århus alt andet lige blive mere attraktiv for containere til København Imidlertid vurderes det, at det vil have så lange udsigter, at en transithavn som Hamburg langt hurtigere kan blive Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

19 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 17 interessant for landtransport af containere uden feedertransport til søs og dermed påvirke Københavns havns situation i et eller andet omfang En flytning af havneaktiviteten væk fra København til andre havne vil naturligvis betyde, at transportkøberne genovervejer deres transporter for at optimere transportruterne Således må det forventes at containeromsætningen, der i dag går over Københavns havn, kun delvist følger med over til andre havneplaceringer, mens resten af transporten overtages af andre havne eller transportruter I dag har Københavns havn økonomiske stordriftsfordele af at betjene både en containerhavn og en bilterminal med det samme personale, fordi personaleressourcerne udnyttes bedre Skulle containeraktiviteten flytte væk fra en placering i København er det ikke givet at denne samdrift vil være relevant eller mulig på en anden placering Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

20 18 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 4 Krav til lokalisering af ny containerterminal En ny lokalisering af containeraktiviteterne i Københavns havn skal både vurderes i forhold til de pejlemærker, der er præsenteret i Visionen for fremtidig havnedrift, og i forhold til konkrete, fysisk funktionelle forhold, der betinges af de transportmidler, der anvendes søværts og landværts, samt ved omladninger på containerterminalen Af de 5 pejlemærker, der er formuleret i visionen, er især 3 væsentlige at have fokus på ved de krav, der er opstillet til den screening af eventuelle alternative lokaliseringer af containeraktiviteterne, som beskrives i kapitel 6 1 Miljørigtig transport 2 Høj trafiksikkerhed og lav støj 3 Tæt integration med infrastruktur Ad 1: I denne sammenhæng vedrører dette pejlemærke især transportmidler og transportafstande over land i forhold til søværts transport Problemstillingen vedrørende landværts transportafstande behandles generelt i kapitel 5, men vurderes også kort ved vurdering af kravopfyldelse i forhold til transportafstand til containernes slutdestination samt banebetjening som alternativ til lastbiltransport Ad 2: Vurdering af sikkerhed og støjgener indgår ved vurdering af opfyldelse til kravene vedrørende: Forhold til byudvikling samt Vejadgang, som beskrevet nedenfor Ad 3: Tæt integration med infrastruktur indgå i efterfølgende screening i forbindelse med kravene vedr Vejadgang, Adgang til Vestegnen og Banebetjening Arbejdsgruppen har opstillet følgende vigtige krav til brug ved vurdering af, om en ny havnelokalitet er egnet til nyplacering af containerterminalen: Forhold til byudvikling Det er vigtigt for vurderingen af en lokalitets egnethed som containerterminal at vurdere fremtidige potentielle konflikter i forhold til ønsket eller planlagt byudvikling, som kan berøre havnedriften Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

21 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 19 Dette gælder specielt støjgener fra terminalen, som kan minimeres ved at sikre tilstrækkelig afstand eller eventuelt mindre støjfølsom arealanvendelse/bebyggelse Støj, sikkerhed og luftforurening fra landtransporterne til og fra terminalen vurderes i punktet vedrørende Vejadgang Under dette punkt omtales også planstatus for de berørte områder Terminalarealer Det ønskede arealkrav til ny lokalisering af havneområdet er ca 45 ha De nuværende containerarealer i Københavns Havn udgør ca 20 ha Heraf ligger ca 17 ha på arealer lejet af CMP Hertil kommer tomdepot og containerreparationsvirksomhed andre steder i havnen Som tidligere nævnt drives den nuværende ro/ro bilterminal i samdrift med containervirksomheden Bilterminalen beslaglægger i dag ca 10 ha Der påregnes ikke en væsentlig udvidelse af arealer til dette formål Et areal på ca 5 ha anvendes i dag til værksteder, check point, personalefaciliteter og administration Til ovennævnte ca 35 ha ønskes et udviklingsareal på ca 10 ha til håndtering af en fremtidig 3-4 dobling af containeromsætningen Ved skøn over behovet af udviklingsområde er der taget hensyn til indførelse af ny teknologi, som arealmæssigt kan koncentrere containervirksomheden Den fremtidige udvikling og markedet for havnedrift er vanskelig at forudse, herunder fordelingen på de forskellige markedsprodukter Som nævnt i kap 3 forventes væksten i containermarkedet at fortsætte, også selvom de nuværende økonomiske forhold midlertidigt bremser væksten Fysiske og økonomiske barrierer som transportafstande ad vej, broafgifter mm kan også påvirke containeromsætningen i nedadgående retning jo længere væk fra containerne skal leveres til det lokale og regionale marked, som containerterminalen i Københavns Havn i dag servicerer Det betyder alt andet lige, at jo større en "transportøkonomisk barriere", der skal overvindes fra en ny havnelokalitet til Vestegnen, jo mindre må omsætningen forventes at blive, og hermed også det fremtidige arealbehov Stor afstand mellem den fremtidige containerhavn og Vestegnen må alt andet lige forventes at flytte containertransport væk fra skib og til lastbil Det er dog i denne screeningsanalyse valgt at fastholde det nævnte maksimale arealbehov på ca 45 ha, selvom behovet måske ved nogle af lokaliteterne kan vise sig at blive mindre Det vælges primært fordi det vurderes, at det ikke er afgørende for screeningsresultatet om arealbehovet er 5 eller 10 ha mindre Vejadgang Det er vigtigt for en containerhavns funktion, at landværts trafik kan afvikles med stor fremkommelighed og uden miljømæssige og sikkerhedsmæssige konflikter i forhold til den omliggende bebyggelse Det er ligeledes vigtigt med nem og kort adgang til motorvejsnettet og det øvrige overordnede vejnet Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

22 20 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal Det er ikke primært et spørgsmål om at tilvejebringe stor kapacitet til containertrafikken I dag kører der i alt ca 600 containerbiler til og fra havnen per dag Ved feks en fordobling af omsætningen over de næste år i forhold til i dag vil der genereres trafik af ca 1200 tunge køretøjer med containere i døgnet samt øvrig biltrafik til terminalen Adgang til Vestegnen Banebetjening På terminalen i København er andelen af containere, som har modtagere i regionen % Virksomheder på Københavns Vestegn er vigtige slutdestinationer for distribution af containergods Afstanden til Vestegnen fra en ny containerhavn er således en væsentlig vurderingsparameter, således som det er nærmere beskrevet ovenfor under "Terminalarealer" Godshavne kan ofte med fordel betjenes med banetransport Navnlig på de lange distancer er godstransport på bane en vigtig og miljøvenlig transportform I Regeringens nylig fremsatte trafikhandlingsplan "En grøn transportpolitik" er banebetjening af havne da også fremhævet som et væsentligt politisk virkemiddel Den hidtidige udvikling viser imidlertid, at containertransport med jernbane kun er realistisk over meget store afstande (grænseoverskridende transporter) Den korte afstand for containertrafikken over Københavns Havn til Københavns regionale opland gør i praksis, at banebetjening ikke vil være konkurrencedygtig Muligheden for banebetjening af de alternative havneplaceringer medtages dog generelt i screeningsanalysen Vanddybde For at fremtidssikre en havnelokalitet som containerterminal ønsker CMP, at den nye havnelokalitet der vælges, har 10 m vanddybde eller vil kunne uddybes og udbygges til 10 m - såvel i sejlrende som ved kaj I dag har de containerskibe (feedertrafik), som anløber København en dybgang på 6,5-7,5 meter Størrelsen af containerskibe udvikler sig dog stadig og dermed også dybgangen Om 10 år regnes der med dybgang på 8,0-8,5 meter med enkelte skibe op til 9,5 meter ( TEUS) Af hensyn til vandstandsvariationen i havnene skal der typisk være 0,5-1 m større vanddybde end skibenes dybgang 10 m vanddybde ved kaj anses derfor som nødvendig for en fremtidssikring af et kajanlæg til containertrafik - allerede fra Kajlængde Af hensyn til skibstrafikkens afvikling skal der til terminalen være mindst 700 lbm kaj til rådighed, men det bagved liggende areal skal være meget dybt for at kunne håndtere de mange containere til og fra forskellig destinationer Højdekrav Losning og lastning af containere fra feederskibe skal kunne ske effektivt også i fremtiden Panamax kraner som dem, der i dag benyttes i Københavns Havn vurderes at være tilstrækkelig til den ønskede fremtidssikring Sådanne kraner har en højde på min m i arbejdsstilling henholdsvis i hvilestilling Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

23 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 21 5 Udfordringer for grupper af havneplaceringer Fremtidige mulige havneplaceringer for containerdriften har forskellige udfordringer som er tematiseret i dette kapitel Havnemulighederne i København skal feks koordineres med den øvrige planlægning i byen, og for By & Havn er der en særlig problemstilling om værdiskabelsen ved udnyttelsen af egne arealer For havnemulighederne syd for København er adgang gennem Drogden ruten en fremtidig udfordring Og endelig har havnemuligheder med lang afstand til København en særlig problemstilling omkring transportomkostninger og klimaeffekter ved transport fra havn til godsaftagere/godsafskibere i København 51 Tidsperspektiv og planprocesser i København 511 Tidsperspektiv for lokalplan for byudvikling i Nordhavn By og Havn har i samarbejde med Københavns Kommune igangsat en planlægning af den kommende byudvikling i Nordhavn Som konsekvens heraf skal der tages en beslutning om containerterminalen, som i dag ligger ved Levantkaj, idet den nuværende placering af containerterminalen sætter væsentlige begrænsninger for byudviklingen i den indre del af Nordhavn Den bedste by fås således, hvis Containerterminalen flyttes fra den nuværende lokalisering By og Havn gennemførte i 2008 en åben international idekonkurrence om Nordhavn og forudsætningen for konkurrencedeltagerne var således, at Containerterminalen flyttes fra den nuværende lokalisering Arbejdet med plangrundlaget fortsætter med henblik på, at Københavns Kommune kan tilvejebringe plangrundlaget for den første fase af byudviklingen omkring årsskiftet 2010/ 2011 Et centralt element i dette plangrundlag er håndtering af containerterminalen Når en lokalplan vedtages for et område, der i kommuneplanen er udpeget som byomdannelsesområde, er der mulighed for at udlægge støjbelastede områder til støjfølsom anvendelse, hvis kommunen har sikkerhed for at støjbelastningen ophører inden for 8 år Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

24 22 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal Således skal støjende virksomhed i byomdannelsesområder ophøre senest 8 år efter endelig lokalplan for området er vedtaget Plangrundlaget forventes - i overensstemmelse med eksisterende aftaler og planprocesser - vedtaget omkring årsskiftet 2010/ 2011 By og Havn har som nævnt indgået en aftale med CMP, hvor By og Havn har fået en option til at opsige CMP på de arealer, hvor containerterminalen i dag er lokaliseret Dermed skal CMP opsiges med udgangen af 2010 for at havneaktiviteten kan være væk med udgangen af 2018 CMP har en lejeperiode til og med 2023 men kan opsiges mod en passende erstatning Mulighederne for en fremtidig lokalisering af en containerterminal skal derfor vurderes systematisk inden By og Havn eventuelt benytter sig af ovennævnte option til at opsige CMP Fra politisk side er der peget på, at det er vigtigt med initiativer, der kan styrke søtransporten En containerterminal må derfor ses i sammenhæng med dette Værdiskabelsen fra byudvikling og havnedrift i By og Havn kan således ikke alene danne grund for en lokaliseringsvurdering Det er imidlertid også en særlig udfordring at indpasse en containerterminal i et storbyområde Arealkravene til en containerterminal er store og terminalen stiller store krav til infrastrukturen såvel til lands som til vands Lastbiltrafikken til og fra terminalen er i fokus i den sammenhæng En potentiel udskydelse af tidspunktet for start af byudviklingen vil naturligvis også udskyde behovet for at finde en ny placering af havneaktiviteten, men en sådan udskydelse sætter hele udviklingen af området i stå og udskyder indtægterne fra salg af byggeret mv i området Med den nuværende tidshorisont for byudviklingen (plangrundlag omkring årsskiftet 2010/2011) og dermed flytningen af havneaktiviteten fra dens nuværende placering er der således en række forudsætninger for havnedrift der skal opfyldes 512 Tidsperspektiv for udvikling af Prøvestenen/Refshaleøen På langt sigt kan Prøvestenen/Refshaleøen potentielt tænkes udviklet til at overtage havneaktiviteten fra Nordhavnen En meget væsentlig forudsætning for dette vil være etablering af en ny og kompliceret trafikforbindelse - formodentlig i form af en havnetunnel På nuværende tidspunkt synes det ikke realistisk hverken fra et planlægningsmæssigt, teknisk eller finansieringsmæssigt synspunkt at en sådan forbindelse kan være etableret med udgangen af En principiel planproces uanset fremtidig lokalisering En ny placering af en containerterminal vil, med mindre de planmæssige rammer allerede eksisterer, indebære udarbejdelsen af ny lokalplan, kommuneplantillæg og VVM-redegørelse Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

25 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 23 Det er en tids- og ressourcekrævende proces, der under normale omstændigheder tager minimum et år Det er således et lovkrav, at der inden vedtagelse af VVM-redegørelse har været to offentlige høringer Staten regulerer kommunernes muligheder for nye havneaktiviteter, dels gennem den statslige planlægning med landsplandirektivet for hovedstadsområdet, Fingerplan 2007 (såfremt den fremtidige lokalisering er i Hovedstadsområdet), dels gennem Kystdirektoratet, der skal give tilladelse til opfyld på søterritoriet og til udvidelse af eksisterende havne Kræves ny landindvinding af et større omfang, ændres udstrækningen af byområdet, og der skal derfor udarbejdes et landsplantillæg Figur 7 Planprocessen i en situation hvor ny containerterminal kræver landindvinding 52 Værdiskabelsen i By & Havn ved havneplacering i København By & Havn har i samarbejde med CMP 4 vurderet værdiskabelsen fra den fremtidige havneaktivitet ved fire forskellige fysiske og tidsmæssige alternativer for placering af havneaktiviteten i København Ved eventuel fremtidig havneplacering uden for København vil By & Havn naturligvis ikke skabe værdier gennem containeraktivitet Havneaktiviteten er her defineret som containervirksomhed samt de lejemål, der er afhængig af, at der er en containervirksomhed, feks ContainerCare og UNICEF, samt bilterminalen 4 Alle data, forudsætninger og beregninger er gennemført af By & Havn med assistance fra CMP Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

26 24 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 521 Økonomi i containervirksomhed mm Den egentlige containervirksomhed har i mange år haft et underskud Gennem en større omkostningsreduktion, ændret prispolitik og øget omsætning er der sket en omvæltning i denne virksomhed, således at den nu bidrager positivt til resultatet i CMP Dette indebærer, at virksomheden står i en positiv udgangssituation, hvor en fremtidig vækst i mængderne vil give sig udslag i store stigninger i overskuddet, idet containervirksomhed er forbundet med store stordriftsfordele, ikke mindst i relation til udnyttelsen af personaleressourcerne By & Havn har for nærværende et samlet positivt årsresultat (2007) på ca 37 mio kr som genereres af containeromsætningen og af lejeindtægter Den gennemsnitlige årlige vækst i antallet af containere siden CMP s etablering har været ca 5 pct pa Analyserne af de fire alternativer er sket på basis af tre vækstscenarier med gennemsnitlige årlige vækstprocenter for containeromsætningen på hhv 0%, 3% og 5% frem til 2018; herefter antages vækstprocenter på hhv 0%, 1% og 2% for de efterfølgende år Lejeindtægter relateret til containervirksomhed forventes at kunne fastholdes på det nuværende niveau målt i faste priser 522 De 4 alternativer Der er analyseret fire forskellige alternativer for den fremtidige havnedrift: Alternativ 1: containerdriften flyttes fra den nuværende lokalisering på Levantkaj til den nye opfyldning mod nord Dette forventes at kunne ske i 2018, hvorefter den forbliver på denne lokalisering, indtil byudviklingen kommer ud i nærheden af terminalen i 2065 Alternativ 2: containervirksomheden afvikles på den nuværende lokalisering frem til 2018, hvorefter containervirksomheden i København ophører Alternativ 3: containerdriften gives indtil videre mulighed for at forblive på sin nuværende placering Dette alternativ er reelt set kun en udskydelse af en nedlæggelse af containervirksomheden, idet den inden for en overskuelig årrække vil blive omringet af byudviklingen Alternativ 4: containervirksomheden flyttes til en opfyldning ved Prøvestenen Opgørelsen af værdiskabelsen i de forskellige situationer beregnes som nettonutidsværdien per 1 januar 2009 af By & Havns forventede finansielle cashflow i perioden fra den definerede havneaktivitet Alle beregninger er lavet og præsenteret i DKK i 2008-priser med forskellige antagelser om den anvendte realrente Beregningen af cash-flowet indeholder følgende hovedposter (men ikke alle poster er relevante i alle alternativer): Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

27 Screening af placeringsmuligheder for containerterminal 25 Investeringer i arealer og terminaler som By & Havn afholder By & Havns andel af forventet overskuddet ved containeromsætningen By & Havns andel af lejeindtægter fra container relaterede lejemål By & Havns lejeindtægter fra andre lejemål som forventes at falde bort hvis ikke containeraktiviteten opretholdes Finansindtægter i perioden som følge af at By & Havn gennemfører investeringer for CMP, og som der betales leje for Erstatning til CMP ved flytning før kontraktudløb i perioden Reduceret værdi af byggeret som følge af byudvikling tæt på havnens nuværende placering I alle beregninger antages det, at når en aktivitet forudsættes ophørt på et tidspunkt, aftrappes gevinsterne gradvist ned til 0 i de sidste 10 år frem til ophøret af aktiviteten Beregningerne er gennemført for flere hold vækstforudsætninger som beskrevet ovenfor 523 Alternativ 1: Flytning af containervirksomhed til ydere del af Nordhavn i 2018 Alternativet vil ikke have konsekvenser for de første faser af byudviklingen, selv om containerdelen først flyttes i 2018, idet der i byudviklingsområder kan tillades støjende virksomhed i op til 8 år efter endelig lokalplan Denne flytning forudsætter, at etableringen af jorddepotet mod nord igangsættes Der skal som følge heraf etableres et bolværk på 700 meter til containervirksomheden På den nye lokalisering ligger containervirksomheden godt beskyttet og vil kunne blive omkranset af støjvolde i det omfang, det skønnes nødvendigt Den første fase af byudviklingen på etagemeter vurderes at være tilendebragt i 2024 Herefter vurderes det, at der vil kunne udvikles minimum 2 mio etagemeter, før det er nødvendigt at lukke den nye containerterminal Med et årligt byggeri på etagemeter kan den nye containerterminal eksistere til 2065 Nutidsværdien af de fremtidige cash-flow af værdiskabelsen i containervirksomhed er meget stor, selv i en situation med en høj realrente Nutidsværdien er således mio kr ved en realrente på 4% og en vækstforudsætning i containeromsætningen på 3% årligt frem til 2018 og herefter 1% Følsomheden i nutidsværdien spænder fra ca 300 mio kr ved en rente på 5% og en vækst på 0% til ca 2900 mio kr ved en rente på 2% og en vækst på 5% frem til 2018 og herefter 2% Selv hvis byudviklingen skulle gå væsentlig hurtigere end forud- Project documents/rapport/screening af placeringsmuligheder for containerterminal_endeligdoc

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne

Læs mere

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Agenda - Indledning 2 - Infrastrukturen - Godsstrømmene - Samlet billede Indledning 3 Denne præsentation er baseret på Grontmijs rapport Godsstrømmene

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn

Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Miljørapport for udflytning af containerterminal til Ydre Nordhavn, Københavns Havn Oktober 2011 Udgivelsesdato : 19. oktober 2011 Projekt : 23.0140.07 Version : 1e Udarbejdet : Gunnild Vølund Kontrolleret

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Emne: Status for forebyggelsespolitik og strategi for kronisk sygdom

Emne: Status for forebyggelsespolitik og strategi for kronisk sygdom REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 22. december 2009 Sag nr. 11 Emne: Status for forebyggelsespolitik og strategi for kronisk sygdom 1 bilag Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Forslag. til. (Flytning af containerterminal i Københavns Havn)

Forslag. til. (Flytning af containerterminal i Københavns Havn) Forslag til Udkast af 19. januar 2011 Lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S (Flytning af containerterminal i Københavns Havn) I lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Ny Færgeterminal i Østhavnen Der er fuld gang i at omdanne Nordhavnen til den nye bydel Aarhus Ø. For at omdannelsen kan fortsætte, er

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Arealudviklingsselskabet I/S

Arealudviklingsselskabet I/S NOTAT 29. april Arealudviklingsselskabet I/S CVR-nr. 30 82 37 02 Kvartalsrapport for 1. kvartal 1 Indholdsfortegnelse Side Ledelsesberetning... 3 Resultatopgørelse... 8 Balance... 9 Pengestrømsopgørelse...

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen København d. 14. maj 2014 Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Havnen som vigtigt led i logistikkæden. ved Niels Vallø, Adm. Direktør Cargo Service A/S

Havnen som vigtigt led i logistikkæden. ved Niels Vallø, Adm. Direktør Cargo Service A/S Godskonference 2009 Havnen som vigtigt led i logistikkæden ved Niels Vallø, Adm. Direktør Cargo Service A/S Cargo Service Største stevedoreselskab i havnen Håndterer ca. 5 mio. tons last årligt Driver

Læs mere

Forretningsudvalgets møde den 15. december 2009. Sag nr. 19

Forretningsudvalgets møde den 15. december 2009. Sag nr. 19 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. december 2009 Sag nr. 19 Emne: Københavns Kommunes planforslag til en ny krydstogtterminal og udvidelse af Københavns Nordhavn - indsigelse fra Gentofte

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Godsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark

Godsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark september 2005 Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

2010/1 LSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til. (Flytning af containerterminal i Københavns Havn)

2010/1 LSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til. (Flytning af containerterminal i Københavns Havn) 2010/1 LSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportministeriet, j.nr. 2010-4752 Fremsat den 2. marts 2011 af transportministeren (Hans Christian

Læs mere

Den fremtidige kørsel med gods på bane i Danmark. Aalborg Trafikdage 2012 Trafikstyrelsen og Incentive Partners 28. August 2012

Den fremtidige kørsel med gods på bane i Danmark. Aalborg Trafikdage 2012 Trafikstyrelsen og Incentive Partners 28. August 2012 Den fremtidige kørsel med gods på bane i Danmark Aalborg Trafikdage 2012 Trafikstyrelsen og Incentive Partners 28. August 2012 Baggrund I 2 Udvikling af gods på bane har ændret sig markant de senere år

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Nøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport

Nøglen til. grøn transport. I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til. grøn transport I denne folder kan du læse mere om, hvordan Kolding Havn kan blive din nøgle til grøn transport Nøglen til grøn transport Når vi flytter gods fra et sted til andet har det konsekvenser for vores omgivelser.

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund - Transportformernes samarbejde v/cheføkonom Ove Holm Dansk Transport og Logistik Medlemmer 2.900 Lastbiler 17.000 Godslokomotiver 50 Ansatte 20.000 11-05-2010

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

En verden præget af internationalisering og liberalisering

En verden præget af internationalisering og liberalisering En verden præget af internationalisering og liberalisering Som fænomen er havnen det knudepunkt, hvor sø- og landtransport mødes. Havnen er således blot ét element i en række af forbundne, men uensartede

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Godspolitiske initiativer

Godspolitiske initiativer Godspolitiske initiativer Banegodstransport 1. Styrkelse af de centrale banegodskorridorer Ny fremtidssikret jernbanekorridor mellem Øresundsregionen og 2018 Tyskland via Femern a) Fast forbindelse over

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Til Corpus Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Maj 2012 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Revision 6 Dato 2012-05-22 Udarbejdet af rahh, hdj Godkendt

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

20-11-2009. Sagsnr. 2009-162510. Dokumentnr. 2009-710942

20-11-2009. Sagsnr. 2009-162510. Dokumentnr. 2009-710942 TIL: FRA: Teknik- og Miljøudvalget Center for Miljø/Mikkel Aarø-Hansen MØDE: 1. februar 2010 EMNE: Orientering om etablering af vindmøller som led i Københavns klimaplan Med udgangspunkt i Københavns Klimaplan

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne

Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne Grøn varelevering i København Et projekt støttet af: Præsentation Hvorfor innovativ distribution i byen? Citylogistik baggrund 1 Hvorfor innovativ distribution

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Finansiering af metro til Rødovre

Finansiering af metro til Rødovre Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag Til VVM-redegørelse for A. Henriksen Shipping A/S på Hundested Havn xx 2013 Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til Kommuneplantillæg Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Godstransport i Danmark

Godstransport i Danmark Godstransport i Danmark Jernbanen som alternativ hvad kan den tilbyde? Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S 1 Jernbanen kan tage en stor del her og nu Meget af det nuværende gods via Mols-linien

Læs mere

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Skagen Kommune Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Kommuneplanen

Læs mere

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

Citylogistikk København Fra idé til virkelighet

Citylogistikk København Fra idé til virkelighet Citylogistikk København Fra idé til virkelighet Urban Freight: Fremtiden innen bydistribusjon Transport & Logistikk 2014 Oslo Et projekt støttet af: Præsentation Citylogistik baggrund og ide Analyse- og

Læs mere

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed Fremtidens Transport V Mandag d. 21. januar 2013 GODS I YER: CITYLOGISTIK-KH - fra idé til virkelighed Tanja allhorn Provstgaard Center for Trafik Københavns Kommune Citylogistik - Hvorfor? København Kommunes

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Udviklingsselskabet By & Havn I/S Udviklingsselskabet By & Havn I/S Kvartalsrapport 3. kvartal 2008 NOTAT 3. november 2008 By & Havn I/S CVR-nr. 30 82 37 02 Kvartalsrapport for 3. kvartal 2008 1 Indholdsfortegnelse Side Ledelsesberetning...

Læs mere

GRØN. Der er god plads til at gøre København

GRØN. Der er god plads til at gøre København Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009

Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009 Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009 Danmark som transitland eller rasteplads? Indledning ved Niels Selsmark, Transportministeriet Oplæg ved

Læs mere