Aftale Dagtilbuddets navn

Transkript

1 Aftale 2015 Dagtilbuddets navn Jammerbugt kommune Harriet Meisner Jens Jungersen Bente Hyttel Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for

2 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner

3 2.0 Aftalens parter Dette er en aftale der er indgået mellem leder af Brovst Børnehave og Vuggestue Bente Hyttel, børnechef Harriet Meisner og Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Brovst Børnehave Elmevej6 9460Brovst brovstbh@jammerbugt.dk Webadr: 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser: Kerneydelsen består af såvel pasning som mulighed for leg, læring, inklusion og udvikling for børnene. Ydelsen leveres i tæt samarbejde med de enkelte forældre, og forældrebestyrelsen ses som en vigtig sparringspartner i udviklingen af de pædagogiske principper. Aftaleområdets målgruppe: Børn fra 0 6 år. Børn fra 0 2,10 år i småbørnsgruppe Børn fra 2,11-6 år i børnehavedelen. De kommende skolebørn stopper i børnehaven pr. 31 Marts, hvor de starter i SFO

4 . Aftaleområdets interne organisation: Den samlede personalenormering i hele institutionen for 2015 bliver baseret på et børnegennemsnit : Børnehave 73 børn og Vuggestue12 børn. Personalet i Brovst Børnehave og Vuggestue består 1. januar 2015 af: Leder 37 t, 5 pædagoger a 37 t, 3 pædagoger a 30 t, 2 pædagoger a 25 timer, 1 inklusions/ressourcepædagog 18 t, 2 medhjælpere a 37 t. Herudover ansættes der tidsbegrænset i vakante timer. Vi er uddannelsesinstitution og har derfor ud over den faste normering indregnet timer til 1 pædagogstuderende. Til varetagelse af rengøringen har vi aftale med rengøringsfirmaet Jammerbugt erhvervsrengøring. Pr. Januar 2015 er børnene i Børnehaven fordelt på 4 aldersopdelte stuer, hvor børn og personale har deres faste base. Pr. 1 april 2015 ændrer vi på strukturen. Ændringen består i at de tre og fire årige børn skal være i blandede grupper. De ældste børn skal stadig være i en gruppe for sig. Stuerne har stor betydning, når et nyt barn starter i børnehave og personalet arbejder målrettet på at barnet skal føle sig trygt der. På stuerne spiser man sin mad, holder fødselsdag sammen, tager på ture og laver andre fælles aktiviteter. Vi er opmærksomme på vigtigheden af, i vores store institution med mange medarbejdere/kollegaer og mange børn, at holde fast i samarbejdet stuerne imellem. Generelt forventes der en høj grad af fleksibilitet i forhold til at dække hinanden ind ved ferie/afspadsering/kurser og sygdom. Dette betyder også, at personalet får et godt kendskab til hinanden, på tværs af stuerne. Samtidig med får børnene et godt kendskab til de voksne der hører til på de øvrige stuer. Samtidig med forsøges der at målrette vikardækning, således at der er mest mulig kontinuerlighed. Hver stue har stuemøde en gang månedligt af ca. 1 times varighed. Her drøftes børn, udviklingsplaner, netværksmøder. Her ud over kan der afholdes ekstra stuemøder, såfremt der måtte være behov herfor. En gang om måneden af 3 timers varighed, afholdes der personalemøde. Her ud over holdes der min. 4 MED møder, samt pædagogiske dage efter behov

5 3.3 Samarbejdspartnere Børne- og kulturforvaltningen med børnechef Harriet Meisner som tætteste bindeled, endvidere samarbejdes der med dagpleje og pladsanvisningen. I 2015 vil vi forsætte vores samarbejde med Brovst Asylcenter, som vi siden August 2009 har modtaget børn fra. Samarbejdsaftale, status og målene for dette samarbejde er beskrevet sidst i aftalen under særlige vilkår. I Jammerbugt kommune har vi internt, et kontinuerligt samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Vi afholder ca. 11 møder i kompetenceforum om året, med deltagelse af talepædagog og psykolog endvidere indkalder vi her, øvrigt fag personale ad hoc, når det skønnes nødvendigt. Psykolog fra PPR bistår ved Supervision til personalet i forbindelse med håndtering af de udfordringer der følger med inklusionsarbejdet og det udvidede forældresamarbejde. Talepædagogen kommer på fastsat tidspunkter, når der er børn der har behov for talepædagogisk undervisning/bistand. Endvidere kan talepædagogen deltage i opstartssamtaler med nye tosprogede børn, og dels ved møder vedrørende øvrige sprogbørn. Endvidere er talepædagogen samarbejdes led i forbindelse med kommunens tilbud om taleskole med fonologi gruppe forløb. Der samarbejdes med Børne ergo og fysioterapeuterne i Jammerbugt kommune, både ifht. råd, vejledning og motorisk7sensorisk udredning samt træning af enkelte børn. Dette samarbejde har været højt prioriteret i 2014, og det forventes det også at blive i Vi har erfaret at sanseintegration har stor betydning for vores inkluderende pædagogiske arbejde. Vi samarbejder med socialforvaltningen/socialrådgivere og familie huset, hvilket vi oplever der er et stort behov for de seneste år har vi i sager vedrørende vores børn, oplevet et stadig større behov for dette samarbejde - og der er stadig en stigende tendens til at vi bliver bedt om udtalelser/beskrivelser af børn til forvaltningen eller udtalelser til statsamtet på grund af et kompliceret indbyrdes forældresamarbejde når barnets forældre ikke bor sammen. Netværksmøder omkring barnet og dets familie bliver prioriteret høj, for herved at etablere en forebyggende og tidlig indsats. Ca 25 % af vores børn er repræsenteret i netværksmøder. 15 % af vores børn er repræsenteret i et udvidet forældresamarbejde. Vi samarbejder med Brovst skole og SFO, og i overgangen fra dagplejen/pulje er der udarbejdet brobygningsaftale. Der samarbejdes ved at dagplejerne/puljerne kommer på besøg i børnehaven og omvendt, vi besøger dagplejen i legestuen. Vi deltager i overleveringsmøder, når dagplejen/puljen skønner det nødvendigt. En gang månedligt deltager lederen i fælles ledermøde. Distriktsgruppemøderne har ikke fungeret i 2014, vi ser frem til at de starter op igen i 2015, så vi i dette forum kan drøfte aktuelle udfordringer

6 Netværksgrupper er i ledelsesmæssig henseende en vigtig del. Her foregår ledelsesmæssig sparring, coaching og videns deling i forbindelse med aktuelle forhold. Sidst men ikke mindst samarbejder vi med jobcenter/skoler/afklaringscenter i forbindelse med job - og arbejdsprøvning samt helt unge i kortere praktikforløb. Hertil er der hørende opfølgnings- og evalueringssamtaler. Vi modtager også studerende fra henholdsvis PAU uddannelsen og Pædagoguddannelsen på Univercity College Nordjylland. Dette drejer sig ofte om ½ årlige forløb, med en praktikvejleder i huset tilknyttet. Brovst Børnehave har indtil videre 2 pædagoger med efteruddannelsen Diplom i vejledning. 4.0 Økonomiske vilkår Børnehaven er i 2015normeret til et årligt gennemsnit på 73 børn. Som udgangspunkt udløser hvert barn 5.19 personaletimer pr uge pr. barn. Antallet af personale fastsættes i henhold til overordnede økonomisk retningslinjer vedtaget af Jammerbugt kommune, hvor budgettet tildeles ud fra beregninger på gennemsnitslønninger. Fordelingsnøglen til denne tildeling er 70% pædagoger og 30% pædagogmedhjælpere. 4.1 Økonomisk ramme Brovst børnehave og Vuggestue har udvidet åbningstid. Forældrebestyrelsen har fået bevilliget dispensation til at institutionen bruger den udvidede åbningstid om morgenen, idet der er et stor behov herfor. Børnehave Økonomisk ramme for 2015: ,00 kr Ressourcer til sprogstimulering, støtte og inklusion: Småbørnsgruppe Økonomisk ramme for 2015: ,00 kr. Ressourcerne til sprogstimulering, støtte og tidlig indsats i småbørnsgruppen, er indregnet i børnehavens ressourcer til samme. 4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Børnehaven er underlagt regler og retningslinjer for den af kommunalbestyrelsen beskrevne opgaveløsninger. Grundlaget herfor er de mål og politikker, der er besluttet for området. Lønbudget samt øvrige barns -bestemte konti bliver udregnet efter nøgletal besluttet af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune. Forudsætningen er, at der er etableret lønsumsbudgettering, og at lønnen er budgetteret på baggrund af gennemsnitslønninger i Jammerbugt kommune

7 NØGLETAL FOR BØRNEHAVEN: Personalenormering pr. barn (Antal timer pr. barn/uge) 5,19 Andel uddannet personale 70 % Andel uuddannet personale 30 % Pædagogisk personale Uuddannet personale Udgifter til øvrige personaleudgifter Børnetalsafhængig udgift: ,64 kr. pr. ansat pr. år ,48 kr. pr. ansat pr. år 335,00 kr pr.barn 2360,00 kr pr barn NØGLETAL FOR SMÅBØRNSGRUPPEN: Personalenormering pr. barn (Antal timer pr. barn/uge) 9,87 Andel uddannet personale 70 % Andel uuddannet personale 30 % Pædagogisk personale Uuddannet personale Udgifter til øvrige personaleudgifter Børnetalsafhængig udgift 402,683,64 kr. pr. ansat pr. år 294,416,48 kr. pr. ansat pr. år 9.810,00 kr pr. barn 4.540,00 kr pr. barn ØVRIGE UDGIFTER: Udover budget til løn og barns bestemte udgifter indeholder rammen også fast budget til lys vand varme skatter og afgifter indvendig vedligeholdelse samt varekøb til rengøring m.m. I sidste kvartal 2015 opgøres hvor mange børn, der i gennemsnit har været indskrevet i børnehaven, og budgettet tilrettes efterfølgende i opadgående eller nedadgående retning. Denne model kræver at børnehavelederen følger budgettet tæt og hele tiden holder sig for øje, at det fremadrettet kan blive nødvendigt at skære i personaletimerne, såfremt normeringen ikke opnås

8 IKKE INDEHOLDT I RAMMEN: Leder løn er ikke indregnet i budgetrammen. Forældrebetaling er ikke indregnet i budgetrammen. Vi modtager max. 8 børn og min. 2 børn fra Brovst asylcenter. Asylcenteret afregner 4000,00 kr. pr barn pr måned i 11 måneder til Brovst Børnehave. Udover de personalemæssige ressourcer betales kr. 800 pr. måned til øvrige udgifter. Til administration og koordinering af opgaveløsningen betaler asylcentret kr pr. måned til Brovst Børnehave - 8 -

9 5.0 Målfastsættelse I 2015 er der ikke ændret meget i forhold til målene for Dette skyldes at vi gennem vores deltagelse i Fremtidens dagtilbud har forpligtet os til IKKE at igangsætte yderligere udviklingsprojekter. Arbejdet med pejlemærkerne for Fremtidens dagtilbud fortsætter, da det var en proces der blev iværksat inden vi blev projekt kommune

10 5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Fokus på hvordan vi styrer og effektiviserer vores ressourceanvendelse At medarbejderne har medejerskab af og forståelse for budgettets anvendelse. Øget gennemskuelighed og gennemsigtighed i forhold til budgettet. Prioritering af at gennemgå budget / ØSrapport på de årlige MED-møder. Der udlægges et årligt beløb til pædagogiske aktiviteter til alle børnegrupper. At medarbejderne får større indsigt og forståelse for anvendelse/prioritering af budgettet. At medarbejderne tager ejerskab over prioritering af indkøb af pædagogiske materialer. På Med-møder og stuemøder. At der til stadighed tænkes bredt i forhold til ressourceanvendelse. ( fx samarbejde på tværs, genbrug, rationaler, rutiner o.m.a.) At vi er konstruktive og kritiske når vi ser på vores ressourceanvendelse. Dette forudsætter at vi sætter os ud over vores vaner og rutiner i forbindelse med nytænkning. At vores ressourcer anvendes optimalt, og at vi opnår mest mulig kvalitet for pengene Løbende evalueringer og ved budgetopfølgning sidste kvartal

11 5.2. Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Målrettet forældresamarbejde At vi inddrager forældrene i dagtilbuddets virke. Vi fortsætter processen mhp i højere grad at indtænke forældrene i institutionens virke - således der er mulighed for at udvikle forældresamarbejdskulturen. At vi i personalegruppen samt i bestyrelsen får endnu mere fokus på at inddrage forældrene, samt får udarbejdet konkrete tiltag herfor. Der evalueres i personalegruppen med henblik på at udvikle yderligere og evt. fastsætte nye mål. I dialogen med forældrene Arbejds gruppen arbejder videre med det målrettede forældresamarbejde. At forældresamarbejdet styrkes og at forældrene herved oplever en mulighed for at få et dybere indblik i dagtilbuddets virke. Vi fortsætter vores fokus på forebyggelse og tidlig indsats, ved at guide i forældrerollen og/eller inddrage for- At det enkelte barns sundhed, trivsel øges Sammen med forældrene eksempelvis på netværksmøder, på KF- forum og i personalegrup-

12 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres ældrene så tidligt som muligt når vi får en bekymring for et barn. pen. Vi arbejder med kost og sundhed. Forældrebestyrelsen udarbejder retningslinjer i henhold til overordnet politik. At vi i samarbejde med forældrene ser på hvordan de kan bidrage til udvikling af dagtilbuddet. Der drøftes strategi på personalemøde og - forældrebestyrelsesmøde hvordan griber vi an? Den i personalegruppen nedsatte arbejdsgruppe kan evt. mødes med bestyrelsen, hvor der kan laves endelig målsætning og handlingsplan. At der fastsættes konkrete mål for denne udvikling og at vi kommer i gang med at handle. At vi på forældrebestyrelsesmøder og personalemøder, evaluerer om handling foregår som ønsket, og at vi internt og forældregruppen opleves og oplever sig selv som mere involveret i institutionen. Der er oprettet idepostkasse, hvor forældrene kan komme med konkrete ideer. At Kidslink er forældrenes foretrukne tilgang til kommunikation med dagtilbuddet i stedet for telefon. At Kidslink er implementeret i alle dagtilbud og bliver brugt af personale og forældre. At vi har fokus på at støtte op omkring forældrene, alt efter behov, med henblik på: At introducere forældrene til Kidslink. At alle forældre bliver fortrolige med - og ser det som en positiv udvikling, at benytte Kidslink. At forældrene benytter Kidslink til infor- I dialogen med forældrene, i bestyrelsen og på P- møder. Konkret måling af hvor mange brugere der er til

13 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres At forældrene bliver fortrolige med at benytte Kidslink. mationer i stedet for opkald på telefonen. At vi i institutionen forstår at udnytte alle Kidslinks muligheder samt oplever en tidsmæssig gevinst, ved at anvende Kidslink i forbindelse med gensidig information. koblet Kidslink

14 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling At refleksion over egen praksis er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. At vi fortsat arbejder på at forstyrre hinanden, ved at stille spørgsmål til fælles og hinandens praksis, for herved at øge den enkeltes bevidsthed/refleksion over egen praksis. Denne forstyrrelse vil udfordre vores vaner og rutiner og være med til at sikre en bevidsthed i vores valg af pædagogisk praksis. I reflekterende dialog med lederen, hvor lederen er bevidst om at stillere reflekterende spørgsmål. At der fortsat sker en udvikling i at turde stille spørgsmål til hinandens praksis. Denne udvikling er betinget af en gensidig tillid i forhold til at stille disse spørgsmål. Netop tillid er et fokuspunkt i vores APV. At den enkelte medarbejder i højere grad oplever sig selv tilstrækkelig i det pædagogiske arbejde. Institutionens nuværende pædagogiske praksis/kvalitet opretholdes og videreudvik- en vil foregå under MUS-samtaler, på gruppemøder, evt. pædagogiske dage og under vores opfølgning på vores APV. At vi ved dette fokus bliver endnu mere bevidste om evalueringens betydning, i forbindelse med vores pædagogiske kvalitet

15 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Supervision fra PPR. les. At jævnlige evalueringer danner grundlag for udvikling af den pædagogiske praksis. I vores evalueringer fokuserer vi på ICDP og inklusion. Begge fokusområder vil fortsat i 2015 være fast punkt på dagsordenen på vores personalemøder. Dette fokus vil danne grundlag for udvikling af pædagogisk praksis. At ICDP og den inkluderende tankegang, bliver endnu mere rodfæstet og udviklet i vores pædagogiske kultur Se handleplan. At der i det enkelte dagtilbud skabes rum til refleksion og evaluering. At vi som en naturlig del af praksis arbejder på at forstyrre hinanden, ved at stille reflekterende spørgsmål til fælles og hinandens praksis, for herved at øge den enkeltes bevidsthed/refleksion over egen praksis. Ovenstående kan betragtes som kontinuerlige småevalueringer. At den enkelte medarbejder i højere grad oplever sig selv tilstrækkelig i det pædagogiske arbejde. Institutionens nuværende pædagogiske praksis/kvalitet opretholdes og videreudvikles. Under Mus-samtaler og gruppe møder evt GRUS. Denne forstyrrelse vil udfordre vores vaner og rutiner og være med til at sikre en bevidsthed i vores valg af pæ

16 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres dagogisk praksis. I reflekterende dialog med lederen, hvor lederen er bevidst om at stillere reflekterende spørgsmål. Supervision fra PPR. At evaluering bruges til at udvikle praksis. At vi holder fokus og hele tiden husker hinanden på evalueringens betydning at de enkelte grupper fortsat evaluerer på gruppemøderne, som en naturlig del af mødepraksis. At der under evalueringer er fokus på hvilke spørgsmål der stilles; cirkulære, reflekterende spørgsmål som hvad, hvordan, hvem osv og at der prioriteres til at reflektere. At evalueringerne kvalificerer det pædagogiske arbejde, hvilket får betydning for; dels det enkelte barns som gruppens udvikling, dels den enkelte medarbejdes personlige/faglige kompetenceudvikling. At den viden der skabes under evalueringen rodfæster sig, med henblik på udvikling af egen/fælles praksis

17 5.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion At inklusion i praksis er beskrevet på praksisniveau. Vi mener, det er vigtigt for den inkluderede praksis og bevidsthed, at personalet kompetencemæssigt er klædt på til opgaven. Derfor prioriteres der kompetenceudvikling indenfor neuropædagogik og inklusion og ICDP. Vi handler på vores faglige iagttagelser og observationer igennem udviklingsplaner for det enkelte barn. Samarbejdet med PPR og Sundhedshuset understøtter at vi skaber det bedst mulige lærings og udviklingsmiljø for børnene. At vi ved at beskrive inklusion i praksis sikrer egen og fælles forståelse af begrebet inklusion. At det inkluderende pædagogiske arbejde er i stadig udvikling. At vi kan observere at der ved målrettet inkluderende praksis i mindre grad oplever eksklusion og at vi observerer udvikling og øget trivsel blandt alle børn. At den enkelte medarbejder i højere grad oplever sig selv tilstrækkelig i arbejdet med/udviklingen af inklusion. I forbindelse med den fokuserede pædagogiske indsats, evaluerer vi løbende barnets handleplan. af vores pædagogiske lærerplan. Vi evaluerer: under netværksmøder, forældresamtaler, på stuemøder, og kompetence forums møder, for herved at kvalificere prioriteringen ifht. Hvordan ressourcerne anvendes. At inklusion i praksis, bla. ud fra ovenstående,

18 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres beskrives i vores pædagogiske lærerplan. Personalet i de nye grupper, 1 april beskriver det inkluderende pædagogiske arbejde på praksisniveau, ud fra vores pædagogiske lærerplan. At praksis udvikles og justeres i forhold til aktuelle børn, forældre og personale. At institutionen indrettes med henblik på differentierede læringsmiljøet. At vi fortsat udvikler og justerer vores praksis, ved et kontinuerligt fokus på det enkelte individ, hvad enten det drejer sig om barnet, forældrene eller den enkelte medarbejder. At institutionens fysiske rammer og læringsmiljø understøtter det enkelte barns udvikling og læring. Vi evaluerer løbende om vores indretning og læringsmiljø er hensigtsmæssig. Vi vil i 2015 arbejde på at udvikle læringsmiljøet i hele institutionen. Punktet vil være i fokus på pædagogisk dag i første kvartal At vi stadig har fokus på hvilket ud fra hvilketgrundlag vi etablerer vores børnegrupper og struktur /rammer om

19 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres kring børnene. At de didaktiske overvejelser videreformidles og udvikler praksis. Vi vil arbejde målrettet med at videreudvikle vores pædagogiske praksis; ved at have et fokus på pædagogiske mål og evalueringer. Kvalitative evalueringer fremmer vores didaktiske refleksioner, som igen understøtter vores pædagogiske praksis. At vi bliver endnu mere skarpe på vores evalueringer, og evalueringens betydning i forhold til at udvikle vores pædagogiske praksis. Ved løbende evalueringer af praksis. På P.Møder, stuemøder og pædagogiske dage. Vores P.Møder og pædagogiske dage er kendetegnet ved at der er en dagorden der giver plads til og prioriterer didaktikken. Videreformidlingen vil eksempelvis foregå i vores daglige forældresamarbejde (dokumentation), hvilket også har en betydning i forhold til at inddrage forældrene i institutionens virke. Hver gruppe vil i 2 kvartal afholde et forældremøde, hvor vores didaktiske overvejelser netop

20 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres vil være på dagsordenen. Denne udvikling er en fortløbende proces, der aldrig må gå i stå. Men netop videreudvikles og justeres i bestræbelsen på at opnå det optimale. Det optimale vil altid flytte sig hvilket kontinuerligt vil fordre en videreudvikling af det bestående med dette for øje, er der en god forudsætning for videreudviklingen af praksis At læringsperspektivet tydeligt fremgår af den pædagogiske praksis At den voksne har øje for barnets perspektiv og fokus på, hvilken betydning aktiviteten har for barnets trivsel, læring og udvikling, samt Barnets mulighed for deltagelse. At have fokus på relationer og interaktioner, samt på barnets ressourcer, potentialer og styrker. At vi ved øget fokus på lærings perspektivet, udvikler vores pædagogiske praksis. At vi ved at arbejde målrettet med læringsperspektivet, skærper vores pædagogiske sigte og mål, med vores pædagogiske praksis. Løbende evalueringer. af lærerplans temaerne

21 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres 5.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer At personalet fastholder fokus på den primære opgaveløsning. Ved at øge den fælles bevidsthed om hvad er den primære opgave? Med en prioritering og bevidsthed om hvad der er, kan, skal og vil opgaver. Fokus på hvem har ansvar for hvad. At denne øgede afklaring og kompetenceudvikling, frigør overskud til øget engagement i forhold til den primære opgave. Fortrinsvis ved MUS-samtaler. Ved at vi alle udvikler vores ledelseskompe

22 Mål krav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres tencer; pædagogerne ifht ledelse og selvledelse af pædagogiske processer =læringsledelse. Vi arbejder på, i videst mulige omfang, at sikre at det pædagogiske arbejde er kendetegnet ved en veltilrettelagt og reflekteret praksis. En prioritering (efter behov)af supervision fra vores psykolog fra PPR. Markeringer med gult er pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud

23 6.0 Særlige vilkår Aftale om samarbejde mellem Brovst Børnehave og Jammerbugt Kommunes Asylcenter. Det aftales følgende: Børnehaven modtager op til 8 børn fra asylcenteret. Asylcenteret afregner altid for 2 børn. Pladserne kan benyttes i tidsrummet fra kl. 7 til kl Pladserne afregnes med en takst af 4000 mdl. pr barn i 11 måneder. (taksten reguleres årligt). Derudover afregnes med kr. 800 månedligt til øvrige udgifter. Opsigelse af børn sker fra den 1. eller den 15. i måneden, således der altid Afregnes for en hel måned. Til administration og koordinering af opgaveløsningen betaler asylcenteret kr Pr måned til institutionen. Børnehaven sender månedlige regninger til Asylcenteret. Eventuelle udgifter til tolk betales af asylcenteret. Udgifter i forbindelse med børn med behov for særlig støtte betales af asylcenteret. Før børn starter i børnehaven skal der altid sikres en opstartssamtale med barnets forældre, for at sikre de bedste betingelser for samarbejdet og barnets start i børnehaven. Børnehaven forpligter sig til at deltage i kvartalsvise samarbejdsmøder med asylcenteret. Børnehaven forpligtes at bidrage til asylcenterets årsberetning og virksomhedsplan. Aftales kan opsiges skriftligt med ½ års varsel af begge parter. Aftalen er gældende fra 1.august

24 Harriet Meisner Børnechef Thorkild Poulsen Centerleder