Evalueringsprocessen som understøttende organisatorisk læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsprocessen som understøttende organisatorisk læring"

Transkript

1 Evalueringsprocessen som understøttende organisatorisk læring Jan F. Hansen Konsulentfirmaet Practicum I denne artikel argumenteres der for, at det ikke er tilstrækkeligt at betragte tidens store fokus på evalueringen som del af en styringsteknologi. Ud fra en læringsoptik indeholder evalueringer således også en klar mulighed for refleksion og organisatorisk udvikling. Videre argumenteres der i artiklen for, at traditionelle evalueringsformer har vanskeligt ved at frigøre evalueringsprocessens læringspotentiale. I modsætning til denne tilgang fremhæves fordele ved en relationelt baseret evalueringsform. Endelig peges der i artiklen på en række konkrete metoder, som kan anvendes med henblik på at sikre, at evalueringsprocessen resulterer i et læringsudbytte, også på organisatorisk niveau. Stigende fokus på evaluering Det er evident, at der i disse år gennemføres flere og flere evalueringer. Og det såvel på arbejdspladsniveau som på tværgående programområder og på sektorplan. Nogle taler endda om, at vi har udviklet en form for evalueringskultur. Og videre om, at evalueringsperspektivet nu er så kulturelt indlejret, at det giver mening at karakterisere evalueringsindsats som rituel (Dahler-Larsen, 2003). Kravet om evaluering ses i særlig grad i forhold til den offentlige sektor. Evalueringstendensen tolkes her ind i en satsning på New Public Management (NPM). 1 Og i Danmark er denne tolkning yderligere skærpet ved at se den stigende fokus på evidensbaseret praksis og evaluering, som en konsekvens af det sidste tiårs kontraktstyring. Der tales i den forbindelse ligefrem om en form for evalueringsstyring (Foss Hansen, 2007). Evaluering bliver i denne optik primært et politisk eller forvaltningsmæssigt styringsredskab rettet mod decentrale forvaltninger, institutioner og faglige professioner. Spørgsmålet er imidlertid om det ikke er for ensidigt alene at fokusere på evalueringskulturens repressive side. Alene at anskue det oplevede behov for evalueringen inden for de fortolkninger som en styringsdiskurs primært åbner op for. 1 Jf. eksempelvis: Katrin Hjort: Evidens hvorfor er det så indlysende,

2 Hvorfor ikke også betragte evaluering som skaber af den form for organisatorisk refleksion og læring, som vil kunne bringe os videre, både som medarbejdere og som arbejdspladser? Hvorfor udfoldes evalueringens læringspotentiale så sjældent Det, at betragte evaluering som afsæt for læring, ligger næppe nogen særlig fjernt. Ja, typisk legitimeres evaluering jo netop i, at man gennem en retrospektiv analyse skal sikre et fastere afsæt for fremtidige handlinger. Det interessante spørgsmål er så, hvorfor evalueringen reelt ikke kommer til at spille denne rolle som trigger for læring? Og spørgsmålet er videre, hvorfor evalueringen ofte synes at blive den støvede afslutning på et overstået kapitel, snarere end indledningen til et nyt? Forklaringerne her kunne være flere og hænger givet også sammen med den styringsforståelse, som NPM udtrykker. Men en anden væsentlig forklaring kunne også ligge i en lineær forståelse, hvor en afsluttet aktivitet i form af et program, et projekt eller bare en handling tænkes fortsat i en ny ligeså afgrænset aktivitet, og hvor evalueringen bliver det mellemliggende og overbringende led. Det sekventielle forløb kan nok fungere i sig selv, men evalueringen sikrer ideelt set, at hver sekvens bliver gennemført på et stadig mere kvalificeret og mere kompetent niveau. Vi evaluerer vores handlinger for at blive dygtigere til at mestre morgendagens udfordringer. Problemet ved denne forståelse og den rolle, som evalueringsprocessen her tillægges, ligger i transferen. Altså i det forhold at gammel viden optjent i en sammenhæng kan blive ny viden i en anden kontekst. I denne proces bliver evaluering synonymt med evnen til at generalisere og forankre. Og synonym med en kompetence til at kunne trække viden ud af en gennemført handling, med henblik på at skabe et mere sikkert grundlag for fremtidige handlinger. Denne måde at forstå evaluering på rejser i hvert fald to vigtige problemstillinger: For det første får evalueringen en instrumentel rolle, som den kun vanskeligt kan løfte i et samfunds- og arbejdsliv præget af stadig hurtigere forandringer. Evalueringer med fokus på transfer giver måske mening i meget statiske samfund og organisationer, hvor den konservative reproduktion er i centrum. Men denne forståelse giver mindre mening i sammenhænge, hvor forandringen er et grundvilkår, såvel substantielt som legitimerende. For det andet forudsætter denne evalueringsforståelse, at der ud over den situerede læring, som sker via vores deltagelse i forskellige former for praksisfællesskaber, 2

3 også genereres en læring, som netop er generaliserbar. En læring, som i sin substans er hævet over den konkrete kontekst og som kan destilleres gennem en evalueringsproces og overføres til en anden sammenhæng. En sådan overførbarhed må vi naturligvis tro på, da den er bærende for en stor del af den måde som, vi har valgt at indrette os institutionelt på. Men den oplevelse vi alle har af evalueringernes manglende fremadrettede værdi peger måske netop på, at tesen om denne overførbarhed i en vis udstrækning er en bekvem illusion, snarere end en faktisk realitet. Med dette afsæt ligger det lige for at pege på, at når evalueringens læringspotentiale så sjældent udfoldes, hænger det ikke mindst sammen med forståelsen af evalueringsprocessen som en overgangsmarkør. Idet det handler om at frigøre dette læringspotentiale ved i princippet alle former for evalueringer, kunne det måske være mere givende at betragte evalueringsaktiviteter ikke som en ekstern trigger for læring, men derimod som en integreret og uløselig del af selve læringsprocessen. Organisatoriske udfordringer ved evaluering som del af en læreproces På det individuelle plan har man typisk ikke problemer med at betragte den lille, daglige evaluering af vores praksis som en integreret del af en kontinuerlig læreproces. Det drejer sig her eksempelvis om den handlingsvejledende og handlingskorrigerende refleksion, som det er vanskeligt at forestille sig en kompetent handlen foruden. Og den kan så have karakter af en refleksion-i-handling eller umiddelbart refleksion-overhandling (Schön; 1983). Det bliver straks vanskeligere at fastholde dette læringsfokus på evalueringsprocessen, idet evalueringen forankres organisatorisk, og hvor der i organisationen er en oplevelse af, at evalueringen primært har en rituel funktion. Altså i de tilfælde, hvor evaluering tydeligt dekobles et individuelt meningsperspektiv. På et sådant organisatorisk niveau kan man grundlæggende sondre mellem to former for evalueringer; nemlig dels den evaluering, som iværksættes på internt typisk ledelsesmæssigt initiativ; og dels den evaluering, som gennemføres på baggrund af et eksternt krav, og hvor organisationen kun har ringe eller ingen indflydelse på evalueringens fokus og gennemførelsesform. Ved begge disse evalueringsformer består udfordringen for organisationen i at tilføre evalueringsprocessen det læringsorienterede meningsindhold, som karakteriserer den reflekterende evaluering på individuelt plan. 3

4 Processen med denne meningstilskrivning kan givet være vanskeligere og mere omfattende for organisationens ledelse i forbindelse med den eksternt initierede evaluering, sammenlignet med den evalueringsproces, som igangsættes på eget initiativ. Men på mange måder er udfordringerne de samme, og kan i korthed koges ned til følgende: For det første udfordringen med at skabe et fælles ejerskab til den problemstilling, som er i fokus med evalueringen. I jo højere grad evalueringens fokus defineres eksternt bliver det også erfaringsmæssigt vanskeligt at forstå evalueringen som vedkommende og relevant. Bredt i organisationen lægges der derfor ofte en distance til sådanne eksternt initierede evalueringer. Og derved lukkes også for refleksion og læring på såvel individuelt som organisatorisk plan. For det andet spørgsmålet om, hvordan denne type af evalueringer undgår et alt for skarpt skel mellem på den ene side evalueringens rekvirent og på den anden side den eller de grupper som udsættes for evalueringen, og som i sidste ende også har noget på spil i forhold til, om evalueringens resultat vil svinge ud til den ene eller den anden side. Det er netop dette skel, som er fraværende ved den individuelle, reflekterende selvevaluering. Men typisk opleves dette skel meget tydeligt ved organisatorisk forankrede evalueringsprocesser, og dette fører i mange tilfælde til, at de, der inddrages i evalueringsprocessen, naturligt nok får en meget defensiv og distanceskabende holdning til den gennemførte evaluering. For det tredje problemstillinger afledt af, at den organisatorisk forankrede evaluering ofte baseres på metoder, som legitimeres gennem en traditionel forestilling om den objektive dataindsamling. Evaluators rolle bliver her i første omgang at indsamle datamateriale gennem parallelle forløb, hvor eksempelvis forskellige personalegrupper interviews. Og efterfølgende er det så evaluators opgave at systematisere den indsamlede datamængde; dels i en retrospektiv vurdering og dels i en række fremadrettede anbefalinger. Denne metode, med afsæt i et klassisk videnskabsideal, resulterer erfaringsmæssigt ofte i, at de inddragede respondentgrupper bliver meget taktiske i deres udmeldinger. I og med, at man ikke kender de øvrige respondentgruppers input, tænker man eksempelvis som medarbejder sine egne overvejelser og vurderinger strategisk ind som en stødpude i forhold til, hvad der igen eksempelvis - kunne være ledelsens modsatrettede synspunkt. Også her lukkes der på denne måde for evalueringens læringspotentiale, og evalueringen får primært en rituel karakter, hvor evalueringsprocessen og evalueringens resultat indgår som partsindlæg i en tænkt interessemodsætning i organisationen. 4

5 For det fjerde den overordnede udfordring, der handler om, at den gennemførte evaluering primært legitimeres i en forestilling om den instrumentelle transfer fra en sammenhæng til en anden. Altså forestillingen om at gammel vin kan hældes over på nye flasker. I princippet burde evalueringen her kunne lægge op til refleksion og læring. Men i praksis viser det sig ofte, at evalueringen får en afsluttende og lukkende funktion; givet som en samlet konsekvens af de tre problemstillinger som er nævnt umiddelbart ovenfor. I forhold til at arbejde med disse udfordringer og derved også frigøre evalueringens læringsmæssige potentiale er der behov for en alternativ evalueringsforståelse, som også får en række konsekvenser for evalueringens praktiske gennemførelse. En alternativ evalueringstilgang Alternativet til at betragte evalueringsprocessen som værende primært en lineær, transferorienteret proces - typisk båret af en ekstern ekspertvinkel ligger i modsat at betragte evalueringsprocesser i et relationelt og forhandlet perspektiv. Det handler her om at forstå evalueringsprocesser, som del af en social relation, hvor der kontinuerlig foregår en forhandling af mening. Og i denne sammenhæng først og fremmest en organisatorisk meningsdannelse. Man kan her tale om et konstruktivistisk evalueringsparadigme (Guba & Lincoln, 1989). Gennemførelsen af evalueringer bliver med dette afsæt en relationsskabelse, hvor der i lighed med alle andre relationsformer i organisationen sker en læring. Evalueringsprocessen er således i en vis forstand identisk med en læreproces. Typisk vil der dog være tale om en akkumulativ og tilføjende læring, som bekræfter evalueringens rituelle karakter. Denne type læring er ud fra et udviklende og innovativt perspektiv i sagens natur ikke af større interesse. Udfordringen ligger derfor i, hvordan evalueringsprocesser kan bidrage til mere overskridende og transformative læreprocesser. Eller som det er formuleret tidligere: hvordan evalueringens læringspotentiale kan frigøres også i en organisatorisk kontekst. I forhold til at evalueringsprocessen kan få denne vigtige organisatoriske rolle kræver det mere og andet end en ny overordnet forståelse af evalueringen som relationelt indlejret; det handler nok så meget om at praktisere de nødvendige metodiske konsekvenser af denne overordnede forståelse. Den relationelle tilgang er i sig selv ikke adfærdsændrende og kan også udmærket bruges til at forklare, hvad det er der sker, når en traditionel evalueringstilgang ikke fører til refleksion og ny læring. Det afgørende og interessante her bliver derimod den metodiske tilgang til evalueringsprocessen, som 5

6 denne forståelse fodrer, hvis den skal føre til en intenderet læreproces, som rækker ud over det akkumulativt tilføjende. Fire metodiske anbefalinger Den overordnede forståelse af evalueringsprocessen som relationelt forankret får også en række konkrete, metodiske konsekvenser; for så vidt som målet er at frisætte evalueringsprocessens læringsmæssige potentiale, også på et organisatorisk plan. Det handler i korthed om følgende konsekvenser eller anbefalinger for evalueringens praktiske gennemførelse: For det første er det vigtigt at få et forhandlet og fælles afsæt for evalueringens gennemførelse; og her i første række et fælles ejerskab til den problemstilling eller det emne, som evalueringen skal fokusere på. Men også et fælles billede af, hvad der er målet med gennemførelsen af evalueringen, og hvad det opnåede resultat konkret skal anvendes til. Det er her vigtigt at tydeliggøre og eksplicitere det læringsmæssige potentiale ved evalueringen. Man kunne her tale om indgåelse af en form for læringskontrakt,, som alle de involverede aktører oplever en forpligtigelse i forhold til. Og hvem er så disse aktører, som indledningsvis skal forhandle og opnå en fælles forståelse af den planlagte evaluering? Som udgangspunkt vil det her være vigtigt at inddrage alle de grupper i organisationen, som har noget på spil i forhold til evalueringen. Evalueringens designfase bør således ikke alene involvere de direkte rekvirenter eller igangsættere af evalueringen, som f.eks. et internt eller eksternt ledelsesniveau, men bør også inddrage de grupper, som efterfølgende kan blive ramt af konsekvenserne af de konklusioner og anbefalinger, som evalueringen måtte ende op med. Rent praktisk vil en sådan designfase kunne gennemføres som et indledende seminar med deltagelse af ledelses- og medarbejderrepræsentanter og eventuelt også repræsentanter fra eksterne rekvirenter af evalueringen. For det andet er det vigtigt, at evalueringen ikke direkte eller indirekte etablerer et hierarki mellem en privilegeret gruppe af rekvirenter (af evalueringen) og en mindre privilegeret gruppe af medarbejdere, som primært skal fungere som respondenter og fødekilde for evalueringens konklusioner, som så igen bruges mere eller mindre egenhændigt af den første privilegerede gruppe. Igen og igen oplever man at evalueringsprocesser medvirker til at genkonstruere og cementere organisatoriske hierarkier ved på denne måde at skelne skarpt mellem evalueringens rekvirenter og respondentgrupper. 6

7 Metodisk kan denne problemstilling modarbejdes dels ved at skabe fælles ejerskab til evalueringsprocessen allerede i designfasen (som beskrevet ovenfor) samt dels ved at de faktiske rekvirenter af evalueringen også indgår som respondenter på linie med øvrige medarbejdergrupper, og at det i den forbindelse tydeliggøres, at også rekvirentgruppen reelt blot repræsenterer et perspektiv blandt andre. For det tredje er det af stor betydning, som evaluator, at give afkald på forestillingen, om at den rigtige og videnskabelige evalueringsmetode baserer sig på en dataindsamling gennem parallelle spor (som f.eks. forskellige interviews), hvor evaluator så stykker de indsamlede mosaikker sammen til sidst i et helhedsbillede, som kun netop evaluator kender og forstår til fulde. Denne summative metode fører ikke alene til, at man som respondent fristes til at spille taktisk omkring egne input. Det fører også til en nedtoning eller direkte benægtelse af såvel det subjektive perspektiv, som evaluator mere eller mindre bevidst lægger ind over evalueringen - som af selve evalueringsprocessens uomtvistelige påvirkning af det evaluerede felt, også under selve evalueringsprocessen. For at undgå denne situation er det afgørende at vælge en metode til dataindsamling, som er mere cirkulær og deltagerinddragende. En velfungerende metode her kunne være, at evaluator løbende bruger de input, som opnås i forbindelse med eksempelvis interview af en bestemt respondentgruppe, som afsæt for fremtidige interviews af andre respondentgrupper. Evaluator vedkender sig her en formativ rolle og satser på at skabe refleksion og en løbende meningsforhandling også under selve evalueringsprocessen. For det fjerde er det vigtigt, at det resultat, som evalueringen måtte munde ud, ikke betragtes som et færdigt produkt, men derimod forstås som en integreret del af en fortsat læreproces. Det afgørende bliver derfor ikke at diskutere, hvordan der kan ske en instrumentel transfer eller nyttiggørelse af konkrete anbefalinger. Derimod bliver det vigtigt at drøfte og forhandle de overvejelser, som evalueringen sætter i gang i forhold til egen praksis. Denne forhandling vil typisk primært involvere den gruppe af personer i organisationen, der har bidraget til evalueringen som respondenter. Og formmæssigt kan forhandlingen/drøftelsen have form af et fælles seminar; akkurat som ved planlægningen af evalueringen. De skitserede metoder indebærer ikke nogen form for radikal ændret evalueringspraksis i den forstand, at der her er tale om en meget anderledes praksis, som også vil være ekstra ressourcekrævende i såvel en udviklings- som en driftsfase. Der er primært tale 7

8 om en ændret evalueringsforståelse, som indebærer en tilsvarende ændret vinkel på den praktiske gennemførelse af selve evalueringen. Eksempelvis bliver et traditionelt indledende møde med rekvirenten her i en vis udstrækning erstattet af et opstartseminar eller et lignende fællesarrangement. Og tilsvarende bliver individuelle interviews eller fokusgruppeinterviews her suppleret og delvist erstattet af evalueringsseminarer med brug af teknikker som reflekterende teams. Hvilken rolle spiller så den eksterne evaluator! En overvejende del af større evalueringer gennemføres med ekstern bistand. Argumentet er her, at den eksterne evaluering dels sikrer den nødvendige ekspertise på evalueringsområdet og dels videre sikrer en form for objektiv distance til det evaluerede felt. Med den lærende evalueringsform, som der er argumenteret for i denne sammenhæng får den eksterne evaluator en lidt anden rolle end den, der er kendt ved traditionelle former for summative evalueringer. Evaluator får her en ankerkendt formativ rolle. Det anerkendes, at det at sætte spot på et fokusområde, gennem en evaluering, også medvirker til at påvirke og ændre det samme område. Evaluator bliver på denne måde en aktiv og påvirkende aktør i evalueringsprocessen. Evaluator skal stadig have en høj kompetence i forhold til at kunne mestre kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder. Men det er her ikke tilstrækkeligt. Supplerende skal evaluator også som en kernekompetence have en evne til at kunne bringe forskellige perspektiver fra tilsvarende forskellige respondenter i spil i en proces, som er præget af refleksion, forhandling, læring og meningstilskrivning. Evaluator skal først og fremmest kunne understøtte organisatoriske læreprocesser. Denne dobbeltrolle som hhv. indsamler af data og organisatorisk facilitator fordrer en meget sammensat kompetenceprofil hos evaluator. Men forventningen om, at evalueringer også skal resultere i organisatorisk læring fordrer også, at organisationer i deres efterspørgsel efter evalueringer bliver bevidste om dette dobbeltkrav til evaluator. Her ligger der også et stort udviklingspotentiale! 8

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU BLIV INNOVAIV VALUAOR - VALURINGSKOMPNCR PÅ DIPLOMNIVAU valuering skal drive innovation af praksis og understøtte kerneopgaven i organisationer. Det skal understøtte praktikerne i deres opgaver samtidig

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

STRATEGISK AKTIONSLÆRING ET FLEKSIBELT DESIGN FOR KOMPETENCE- OG ORGANISATIONSUDVIKLING WORKINGPAPER IN PROGRESS

STRATEGISK AKTIONSLÆRING ET FLEKSIBELT DESIGN FOR KOMPETENCE- OG ORGANISATIONSUDVIKLING WORKINGPAPER IN PROGRESS INTRODUKTION TIL IT-UNDERSTØTTET PROCESFACILITERING I STRATEGISK AKTIONSLÆRING I dette workingpaper sætter vi fokus på it-understøttet procesfacilitering som et kernebegreb i Strategisk Aktionslæring.

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater 2005 25. oktober kl. 17-20 EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater H. C. ANDERSEN SKOLEN Evalueringskultur

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen www.pwc.dk Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Hvorfor gennemføre en bestyrelsesevaluering? 2. Bestyrelsesmindset

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Rambøll Management Consulting Attractor

Rambøll Management Consulting Attractor Maj Britt Andreasen, Thomas Bonderup, Finn Borch, Thomas Gerstrøm, Per Møller Janniche, Dorthe Jensen, Trille Frodelund Lykke, Søren Moldrup, Asbjørn Molly, Hanne Vibeke Moltke, Kim Martin Nielsen og Pernille

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring. Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04

Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring. Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04 Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04 Hvad er kvalitetssikring? Aktiviteter, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem eksplicitte kvalitetsmål og det

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen"

Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen" Hvorfor bruge energi på evaluering i kommunerne?" Evaluering er interessant, fordi det kan udvikle vores praksis

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Coaching i et metaperspektiv Fra rolle til position - fra magt til kompetence

Coaching i et metaperspektiv Fra rolle til position - fra magt til kompetence Ole Dissing og Pia Laursen Coaching i et metaperspektiv Fra rolle til position - fra magt til kompetence 1. Indledning Ledelse har især gennem de sidste årtier udviklet sig hen imod ledelse af kompetente

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

PULS 2013 Information til medarbejdere

PULS 2013 Information til medarbejdere PULS 2013 Information til medarbejdere Oktober 2013 1 Information om PULS 2013 Nyt kapitel Denne vejledning er målrettet medarbejdere, der skal til PULS-samtale. PULS er ramme for performance-, udviklings-

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning?

Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning? Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning? Nogle erfaringer fra Formel M Lise Drewes Nielsen, Aslak Kjærulf, Malene Freudendal-Pedersen & Katrine Hartmann-Petersen

Læs mere

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN PROGRAMMET I DAG 1. Introduktion 2. EvalueringsteoriER ikke bare én men mange 3. Evalueringsplanen og

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Principper for organisering af it-området i Koncernservice

Principper for organisering af it-området i Koncernservice Bilag 5 til rapport om Koncernservice Principper for organisering af it-området i Koncernservice Projektet har i sit arbejde diskuteret en række principielle forhold vedr. organiseringen af it-området

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion?

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? http://lederweb.dk/strategi/maling-og-evaluering/artikel/95302/evaluering-som-rituel-eller-kritisk-refleksion Måling og evaluering Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? En lederuddannelse på

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor

God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor Hvert ledelsesniveau rummer særlige opgaver og udfordringer, som ikke kan løses med de samme ledelsesmæssige færdigheder.

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere