Evalueringsprocessen som understøttende organisatorisk læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsprocessen som understøttende organisatorisk læring"

Transkript

1 Evalueringsprocessen som understøttende organisatorisk læring Jan F. Hansen Konsulentfirmaet Practicum I denne artikel argumenteres der for, at det ikke er tilstrækkeligt at betragte tidens store fokus på evalueringen som del af en styringsteknologi. Ud fra en læringsoptik indeholder evalueringer således også en klar mulighed for refleksion og organisatorisk udvikling. Videre argumenteres der i artiklen for, at traditionelle evalueringsformer har vanskeligt ved at frigøre evalueringsprocessens læringspotentiale. I modsætning til denne tilgang fremhæves fordele ved en relationelt baseret evalueringsform. Endelig peges der i artiklen på en række konkrete metoder, som kan anvendes med henblik på at sikre, at evalueringsprocessen resulterer i et læringsudbytte, også på organisatorisk niveau. Stigende fokus på evaluering Det er evident, at der i disse år gennemføres flere og flere evalueringer. Og det såvel på arbejdspladsniveau som på tværgående programområder og på sektorplan. Nogle taler endda om, at vi har udviklet en form for evalueringskultur. Og videre om, at evalueringsperspektivet nu er så kulturelt indlejret, at det giver mening at karakterisere evalueringsindsats som rituel (Dahler-Larsen, 2003). Kravet om evaluering ses i særlig grad i forhold til den offentlige sektor. Evalueringstendensen tolkes her ind i en satsning på New Public Management (NPM). 1 Og i Danmark er denne tolkning yderligere skærpet ved at se den stigende fokus på evidensbaseret praksis og evaluering, som en konsekvens af det sidste tiårs kontraktstyring. Der tales i den forbindelse ligefrem om en form for evalueringsstyring (Foss Hansen, 2007). Evaluering bliver i denne optik primært et politisk eller forvaltningsmæssigt styringsredskab rettet mod decentrale forvaltninger, institutioner og faglige professioner. Spørgsmålet er imidlertid om det ikke er for ensidigt alene at fokusere på evalueringskulturens repressive side. Alene at anskue det oplevede behov for evalueringen inden for de fortolkninger som en styringsdiskurs primært åbner op for. 1 Jf. eksempelvis: Katrin Hjort: Evidens hvorfor er det så indlysende,

2 Hvorfor ikke også betragte evaluering som skaber af den form for organisatorisk refleksion og læring, som vil kunne bringe os videre, både som medarbejdere og som arbejdspladser? Hvorfor udfoldes evalueringens læringspotentiale så sjældent Det, at betragte evaluering som afsæt for læring, ligger næppe nogen særlig fjernt. Ja, typisk legitimeres evaluering jo netop i, at man gennem en retrospektiv analyse skal sikre et fastere afsæt for fremtidige handlinger. Det interessante spørgsmål er så, hvorfor evalueringen reelt ikke kommer til at spille denne rolle som trigger for læring? Og spørgsmålet er videre, hvorfor evalueringen ofte synes at blive den støvede afslutning på et overstået kapitel, snarere end indledningen til et nyt? Forklaringerne her kunne være flere og hænger givet også sammen med den styringsforståelse, som NPM udtrykker. Men en anden væsentlig forklaring kunne også ligge i en lineær forståelse, hvor en afsluttet aktivitet i form af et program, et projekt eller bare en handling tænkes fortsat i en ny ligeså afgrænset aktivitet, og hvor evalueringen bliver det mellemliggende og overbringende led. Det sekventielle forløb kan nok fungere i sig selv, men evalueringen sikrer ideelt set, at hver sekvens bliver gennemført på et stadig mere kvalificeret og mere kompetent niveau. Vi evaluerer vores handlinger for at blive dygtigere til at mestre morgendagens udfordringer. Problemet ved denne forståelse og den rolle, som evalueringsprocessen her tillægges, ligger i transferen. Altså i det forhold at gammel viden optjent i en sammenhæng kan blive ny viden i en anden kontekst. I denne proces bliver evaluering synonymt med evnen til at generalisere og forankre. Og synonym med en kompetence til at kunne trække viden ud af en gennemført handling, med henblik på at skabe et mere sikkert grundlag for fremtidige handlinger. Denne måde at forstå evaluering på rejser i hvert fald to vigtige problemstillinger: For det første får evalueringen en instrumentel rolle, som den kun vanskeligt kan løfte i et samfunds- og arbejdsliv præget af stadig hurtigere forandringer. Evalueringer med fokus på transfer giver måske mening i meget statiske samfund og organisationer, hvor den konservative reproduktion er i centrum. Men denne forståelse giver mindre mening i sammenhænge, hvor forandringen er et grundvilkår, såvel substantielt som legitimerende. For det andet forudsætter denne evalueringsforståelse, at der ud over den situerede læring, som sker via vores deltagelse i forskellige former for praksisfællesskaber, 2

3 også genereres en læring, som netop er generaliserbar. En læring, som i sin substans er hævet over den konkrete kontekst og som kan destilleres gennem en evalueringsproces og overføres til en anden sammenhæng. En sådan overførbarhed må vi naturligvis tro på, da den er bærende for en stor del af den måde som, vi har valgt at indrette os institutionelt på. Men den oplevelse vi alle har af evalueringernes manglende fremadrettede værdi peger måske netop på, at tesen om denne overførbarhed i en vis udstrækning er en bekvem illusion, snarere end en faktisk realitet. Med dette afsæt ligger det lige for at pege på, at når evalueringens læringspotentiale så sjældent udfoldes, hænger det ikke mindst sammen med forståelsen af evalueringsprocessen som en overgangsmarkør. Idet det handler om at frigøre dette læringspotentiale ved i princippet alle former for evalueringer, kunne det måske være mere givende at betragte evalueringsaktiviteter ikke som en ekstern trigger for læring, men derimod som en integreret og uløselig del af selve læringsprocessen. Organisatoriske udfordringer ved evaluering som del af en læreproces På det individuelle plan har man typisk ikke problemer med at betragte den lille, daglige evaluering af vores praksis som en integreret del af en kontinuerlig læreproces. Det drejer sig her eksempelvis om den handlingsvejledende og handlingskorrigerende refleksion, som det er vanskeligt at forestille sig en kompetent handlen foruden. Og den kan så have karakter af en refleksion-i-handling eller umiddelbart refleksion-overhandling (Schön; 1983). Det bliver straks vanskeligere at fastholde dette læringsfokus på evalueringsprocessen, idet evalueringen forankres organisatorisk, og hvor der i organisationen er en oplevelse af, at evalueringen primært har en rituel funktion. Altså i de tilfælde, hvor evaluering tydeligt dekobles et individuelt meningsperspektiv. På et sådant organisatorisk niveau kan man grundlæggende sondre mellem to former for evalueringer; nemlig dels den evaluering, som iværksættes på internt typisk ledelsesmæssigt initiativ; og dels den evaluering, som gennemføres på baggrund af et eksternt krav, og hvor organisationen kun har ringe eller ingen indflydelse på evalueringens fokus og gennemførelsesform. Ved begge disse evalueringsformer består udfordringen for organisationen i at tilføre evalueringsprocessen det læringsorienterede meningsindhold, som karakteriserer den reflekterende evaluering på individuelt plan. 3

4 Processen med denne meningstilskrivning kan givet være vanskeligere og mere omfattende for organisationens ledelse i forbindelse med den eksternt initierede evaluering, sammenlignet med den evalueringsproces, som igangsættes på eget initiativ. Men på mange måder er udfordringerne de samme, og kan i korthed koges ned til følgende: For det første udfordringen med at skabe et fælles ejerskab til den problemstilling, som er i fokus med evalueringen. I jo højere grad evalueringens fokus defineres eksternt bliver det også erfaringsmæssigt vanskeligt at forstå evalueringen som vedkommende og relevant. Bredt i organisationen lægges der derfor ofte en distance til sådanne eksternt initierede evalueringer. Og derved lukkes også for refleksion og læring på såvel individuelt som organisatorisk plan. For det andet spørgsmålet om, hvordan denne type af evalueringer undgår et alt for skarpt skel mellem på den ene side evalueringens rekvirent og på den anden side den eller de grupper som udsættes for evalueringen, og som i sidste ende også har noget på spil i forhold til, om evalueringens resultat vil svinge ud til den ene eller den anden side. Det er netop dette skel, som er fraværende ved den individuelle, reflekterende selvevaluering. Men typisk opleves dette skel meget tydeligt ved organisatorisk forankrede evalueringsprocesser, og dette fører i mange tilfælde til, at de, der inddrages i evalueringsprocessen, naturligt nok får en meget defensiv og distanceskabende holdning til den gennemførte evaluering. For det tredje problemstillinger afledt af, at den organisatorisk forankrede evaluering ofte baseres på metoder, som legitimeres gennem en traditionel forestilling om den objektive dataindsamling. Evaluators rolle bliver her i første omgang at indsamle datamateriale gennem parallelle forløb, hvor eksempelvis forskellige personalegrupper interviews. Og efterfølgende er det så evaluators opgave at systematisere den indsamlede datamængde; dels i en retrospektiv vurdering og dels i en række fremadrettede anbefalinger. Denne metode, med afsæt i et klassisk videnskabsideal, resulterer erfaringsmæssigt ofte i, at de inddragede respondentgrupper bliver meget taktiske i deres udmeldinger. I og med, at man ikke kender de øvrige respondentgruppers input, tænker man eksempelvis som medarbejder sine egne overvejelser og vurderinger strategisk ind som en stødpude i forhold til, hvad der igen eksempelvis - kunne være ledelsens modsatrettede synspunkt. Også her lukkes der på denne måde for evalueringens læringspotentiale, og evalueringen får primært en rituel karakter, hvor evalueringsprocessen og evalueringens resultat indgår som partsindlæg i en tænkt interessemodsætning i organisationen. 4

5 For det fjerde den overordnede udfordring, der handler om, at den gennemførte evaluering primært legitimeres i en forestilling om den instrumentelle transfer fra en sammenhæng til en anden. Altså forestillingen om at gammel vin kan hældes over på nye flasker. I princippet burde evalueringen her kunne lægge op til refleksion og læring. Men i praksis viser det sig ofte, at evalueringen får en afsluttende og lukkende funktion; givet som en samlet konsekvens af de tre problemstillinger som er nævnt umiddelbart ovenfor. I forhold til at arbejde med disse udfordringer og derved også frigøre evalueringens læringsmæssige potentiale er der behov for en alternativ evalueringsforståelse, som også får en række konsekvenser for evalueringens praktiske gennemførelse. En alternativ evalueringstilgang Alternativet til at betragte evalueringsprocessen som værende primært en lineær, transferorienteret proces - typisk båret af en ekstern ekspertvinkel ligger i modsat at betragte evalueringsprocesser i et relationelt og forhandlet perspektiv. Det handler her om at forstå evalueringsprocesser, som del af en social relation, hvor der kontinuerlig foregår en forhandling af mening. Og i denne sammenhæng først og fremmest en organisatorisk meningsdannelse. Man kan her tale om et konstruktivistisk evalueringsparadigme (Guba & Lincoln, 1989). Gennemførelsen af evalueringer bliver med dette afsæt en relationsskabelse, hvor der i lighed med alle andre relationsformer i organisationen sker en læring. Evalueringsprocessen er således i en vis forstand identisk med en læreproces. Typisk vil der dog være tale om en akkumulativ og tilføjende læring, som bekræfter evalueringens rituelle karakter. Denne type læring er ud fra et udviklende og innovativt perspektiv i sagens natur ikke af større interesse. Udfordringen ligger derfor i, hvordan evalueringsprocesser kan bidrage til mere overskridende og transformative læreprocesser. Eller som det er formuleret tidligere: hvordan evalueringens læringspotentiale kan frigøres også i en organisatorisk kontekst. I forhold til at evalueringsprocessen kan få denne vigtige organisatoriske rolle kræver det mere og andet end en ny overordnet forståelse af evalueringen som relationelt indlejret; det handler nok så meget om at praktisere de nødvendige metodiske konsekvenser af denne overordnede forståelse. Den relationelle tilgang er i sig selv ikke adfærdsændrende og kan også udmærket bruges til at forklare, hvad det er der sker, når en traditionel evalueringstilgang ikke fører til refleksion og ny læring. Det afgørende og interessante her bliver derimod den metodiske tilgang til evalueringsprocessen, som 5

6 denne forståelse fodrer, hvis den skal føre til en intenderet læreproces, som rækker ud over det akkumulativt tilføjende. Fire metodiske anbefalinger Den overordnede forståelse af evalueringsprocessen som relationelt forankret får også en række konkrete, metodiske konsekvenser; for så vidt som målet er at frisætte evalueringsprocessens læringsmæssige potentiale, også på et organisatorisk plan. Det handler i korthed om følgende konsekvenser eller anbefalinger for evalueringens praktiske gennemførelse: For det første er det vigtigt at få et forhandlet og fælles afsæt for evalueringens gennemførelse; og her i første række et fælles ejerskab til den problemstilling eller det emne, som evalueringen skal fokusere på. Men også et fælles billede af, hvad der er målet med gennemførelsen af evalueringen, og hvad det opnåede resultat konkret skal anvendes til. Det er her vigtigt at tydeliggøre og eksplicitere det læringsmæssige potentiale ved evalueringen. Man kunne her tale om indgåelse af en form for læringskontrakt,, som alle de involverede aktører oplever en forpligtigelse i forhold til. Og hvem er så disse aktører, som indledningsvis skal forhandle og opnå en fælles forståelse af den planlagte evaluering? Som udgangspunkt vil det her være vigtigt at inddrage alle de grupper i organisationen, som har noget på spil i forhold til evalueringen. Evalueringens designfase bør således ikke alene involvere de direkte rekvirenter eller igangsættere af evalueringen, som f.eks. et internt eller eksternt ledelsesniveau, men bør også inddrage de grupper, som efterfølgende kan blive ramt af konsekvenserne af de konklusioner og anbefalinger, som evalueringen måtte ende op med. Rent praktisk vil en sådan designfase kunne gennemføres som et indledende seminar med deltagelse af ledelses- og medarbejderrepræsentanter og eventuelt også repræsentanter fra eksterne rekvirenter af evalueringen. For det andet er det vigtigt, at evalueringen ikke direkte eller indirekte etablerer et hierarki mellem en privilegeret gruppe af rekvirenter (af evalueringen) og en mindre privilegeret gruppe af medarbejdere, som primært skal fungere som respondenter og fødekilde for evalueringens konklusioner, som så igen bruges mere eller mindre egenhændigt af den første privilegerede gruppe. Igen og igen oplever man at evalueringsprocesser medvirker til at genkonstruere og cementere organisatoriske hierarkier ved på denne måde at skelne skarpt mellem evalueringens rekvirenter og respondentgrupper. 6

7 Metodisk kan denne problemstilling modarbejdes dels ved at skabe fælles ejerskab til evalueringsprocessen allerede i designfasen (som beskrevet ovenfor) samt dels ved at de faktiske rekvirenter af evalueringen også indgår som respondenter på linie med øvrige medarbejdergrupper, og at det i den forbindelse tydeliggøres, at også rekvirentgruppen reelt blot repræsenterer et perspektiv blandt andre. For det tredje er det af stor betydning, som evaluator, at give afkald på forestillingen, om at den rigtige og videnskabelige evalueringsmetode baserer sig på en dataindsamling gennem parallelle spor (som f.eks. forskellige interviews), hvor evaluator så stykker de indsamlede mosaikker sammen til sidst i et helhedsbillede, som kun netop evaluator kender og forstår til fulde. Denne summative metode fører ikke alene til, at man som respondent fristes til at spille taktisk omkring egne input. Det fører også til en nedtoning eller direkte benægtelse af såvel det subjektive perspektiv, som evaluator mere eller mindre bevidst lægger ind over evalueringen - som af selve evalueringsprocessens uomtvistelige påvirkning af det evaluerede felt, også under selve evalueringsprocessen. For at undgå denne situation er det afgørende at vælge en metode til dataindsamling, som er mere cirkulær og deltagerinddragende. En velfungerende metode her kunne være, at evaluator løbende bruger de input, som opnås i forbindelse med eksempelvis interview af en bestemt respondentgruppe, som afsæt for fremtidige interviews af andre respondentgrupper. Evaluator vedkender sig her en formativ rolle og satser på at skabe refleksion og en løbende meningsforhandling også under selve evalueringsprocessen. For det fjerde er det vigtigt, at det resultat, som evalueringen måtte munde ud, ikke betragtes som et færdigt produkt, men derimod forstås som en integreret del af en fortsat læreproces. Det afgørende bliver derfor ikke at diskutere, hvordan der kan ske en instrumentel transfer eller nyttiggørelse af konkrete anbefalinger. Derimod bliver det vigtigt at drøfte og forhandle de overvejelser, som evalueringen sætter i gang i forhold til egen praksis. Denne forhandling vil typisk primært involvere den gruppe af personer i organisationen, der har bidraget til evalueringen som respondenter. Og formmæssigt kan forhandlingen/drøftelsen have form af et fælles seminar; akkurat som ved planlægningen af evalueringen. De skitserede metoder indebærer ikke nogen form for radikal ændret evalueringspraksis i den forstand, at der her er tale om en meget anderledes praksis, som også vil være ekstra ressourcekrævende i såvel en udviklings- som en driftsfase. Der er primært tale 7

8 om en ændret evalueringsforståelse, som indebærer en tilsvarende ændret vinkel på den praktiske gennemførelse af selve evalueringen. Eksempelvis bliver et traditionelt indledende møde med rekvirenten her i en vis udstrækning erstattet af et opstartseminar eller et lignende fællesarrangement. Og tilsvarende bliver individuelle interviews eller fokusgruppeinterviews her suppleret og delvist erstattet af evalueringsseminarer med brug af teknikker som reflekterende teams. Hvilken rolle spiller så den eksterne evaluator! En overvejende del af større evalueringer gennemføres med ekstern bistand. Argumentet er her, at den eksterne evaluering dels sikrer den nødvendige ekspertise på evalueringsområdet og dels videre sikrer en form for objektiv distance til det evaluerede felt. Med den lærende evalueringsform, som der er argumenteret for i denne sammenhæng får den eksterne evaluator en lidt anden rolle end den, der er kendt ved traditionelle former for summative evalueringer. Evaluator får her en ankerkendt formativ rolle. Det anerkendes, at det at sætte spot på et fokusområde, gennem en evaluering, også medvirker til at påvirke og ændre det samme område. Evaluator bliver på denne måde en aktiv og påvirkende aktør i evalueringsprocessen. Evaluator skal stadig have en høj kompetence i forhold til at kunne mestre kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder. Men det er her ikke tilstrækkeligt. Supplerende skal evaluator også som en kernekompetence have en evne til at kunne bringe forskellige perspektiver fra tilsvarende forskellige respondenter i spil i en proces, som er præget af refleksion, forhandling, læring og meningstilskrivning. Evaluator skal først og fremmest kunne understøtte organisatoriske læreprocesser. Denne dobbeltrolle som hhv. indsamler af data og organisatorisk facilitator fordrer en meget sammensat kompetenceprofil hos evaluator. Men forventningen om, at evalueringer også skal resultere i organisatorisk læring fordrer også, at organisationer i deres efterspørgsel efter evalueringer bliver bevidste om dette dobbeltkrav til evaluator. Her ligger der også et stort udviklingspotentiale! 8

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Hvorfor refleksion ikke er evaluering

Hvorfor refleksion ikke er evaluering Hvorfor refleksion ikke er evaluering Dansk evalueringsselskab årskonference 2016 Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 4 kvinder og 2 mænd Passionerede for at

Læs mere

Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv

Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Kvalitetsrapporter i evalueringsperspektiv Olaf Rieper AKF Anvendt KommunalForskning Ikke skolemand - evalueringshaj Oplæggets spørgsmål og temaer Hvad kan forskellige perspektiver på anvendelse af evalueringer

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Plan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling

Plan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling Plan 2004 Der iværksættes i løbet af 2004 evalueringer i distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård og Hellerup. Udgangspunktet for evalueringerne er, hvordan de fysiske rammer anvendes. De fysiske rammer

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 1 2011 Tema: Ledelse kompetencer - resultater Hvor er lederens fokus? Enhver leder er sat til at levere resultater. Dette fokus må bibeholdes og udbygges for alle, som har fået tildelt ansvar som leder.

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

HR-strategi 2015-2018

HR-strategi 2015-2018 HR-strategi 2015-2018 10 1 HR-strategiens formål HR-strategien skal understøtte, at kommunen kan levere kerneopgaver af høj kvalitet og i overensstemmelse med de politiske målsætninger og gældende rammevilkår.

Læs mere

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet

Læs mere

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Efter et langt liv som

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU BLIV INNOVAIV VALUAOR - VALURINGSKOMPNCR PÅ DIPLOMNIVAU valuering skal drive innovation af praksis og understøtte kerneopgaven i organisationer. Det skal understøtte praktikerne i deres opgaver samtidig

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere. Opsummering af evaluering

Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere. Opsummering af evaluering Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere Opsummering af evaluering ARGO November 2003 Indledning Dette notat indeholder en opsummering af den endelige evaluering af uddannelsesforløbet Efteruddannelse

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Projekt. CSV Erhverv. Afsluttende evaluering

Projekt. CSV Erhverv. Afsluttende evaluering Projekt CSV Erhverv Afsluttende evaluering Februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Konklusion og anbefalinger 5 Mål for projektet 7 Opnåede resultater og erfaringer 9 Opmærksomhedspunkter 22 Efterskrift

Læs mere

14. september 2007. Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer

14. september 2007. Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer 14. september 2007 Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer Introduktion Administrationspolitisk Center i Finansministeriet Ansvar for forvaltningspolitikken i Danmark Administrationspolitik,

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Findes den gode evaluering?

Findes den gode evaluering? 1 www.eva.dk Findes den gode evaluering? Fyraftensmøde i Dansk Magisterforening, 4. december 2014 Aftenens program Helt kort om mig og EVA Kendetegn ved en god evaluering Pause (30 minutter) Anvendelse

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Pædagogiske Tema læreplaner som redskab til evaluering, læring og kvalitets udvikling?

Pædagogiske Tema læreplaner som redskab til evaluering, læring og kvalitets udvikling? Pædagogiske Tema læreplaner som redskab til evaluering, læring og kvalitets udvikling? Den nyligt afsluttede, landsdækkende evaluering af loven o pædagogiske læreplaner har vist, at pædagogiske læreplaner

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: Making opportunities work Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter

Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber

Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber Workshop AM2011 8.11.2011 kl. 8.45 10.15 www.amk.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lise Bache Arbejdsmiljøkonsulent i (AMK) Master

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur?

Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur? Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Virksomheder er i stigende grad udsatte og sårbare over for såvel eksterne som interne sikkerhedstrusler. Truslerne kan være rettet mod mennesker, it-systemer,

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indledning og formål Denne vejledning henvender sig til dig, der skal gennemføre jeres årlige

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Kære kommende studerende på UPP F14 I er blevet optaget på Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi glæder os

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Indstilling. Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet. Magistraten. Dato 22. juni 2015

Indstilling. Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet. Magistraten. Dato 22. juni 2015 Indstilling Til Magistraten Dato 22. juni 2015 Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet 1. Resume I henhold til indstillingen Evaluering af Fælles Service 2015, vedtaget af Magistraten den 9.

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere