Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune"

Transkript

1 Henrik Lindegaard Andersen, Signe Frederiksen, Kurt Houlberg, Nicolai Kristensen og Chantal Pohl Nielsen Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune

2 10 udfordringer Det socioøkonomiske udgiftsbehov lå 10,7% over landsgennemsnittet i budgettet for Det aldersbetingede udgiftsbehov lå kun 0,4% over landsgennemsnittet. Men Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at Fredericia Kommune står over for demografiske udfordringer i de kommende år: Der bliver færre til at forsørge flere. Udgifterne til overførselsindkomster er betydeligt højere i Fredericia end i nabokommunerne og i hele landet. Det gælder især overførsler til førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering/løntilskud. Fredericia Kommune har i de senere år oplevet en kraftig stigning i antallet af førtidspensionister samt en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere. Uddannelsesprofilen blandt Fredericias borgere adskiller sig fra den i nabokommunerne og i hele landet: Der er godt nok flere, som har en erhvervsfaglig uddannelse, men der er også flere, som kun har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. Personer uden uddannelse ud over folkeskolen har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, og de er i højere grad på førtidspension og kontanthjælp. De unge har et særligt lavt uddannelsesniveau sammenlignet med nabokommunerne og resten af landet. Blandt de årige har 29% ingen uddannelse ud over folkeskolen. De tilsvarende tal er 22% i nabokommunerne og 19% på landsplan. Mange af de unge er i ufaglært beskæftigelse, men en del af dem kommer ikke videre i uddannelsessystemet. De ældre generationer har også et lavere uddannelsesniveau, men i Fredericia er der ingen forbedring i uddannelsesniveauet fra én generation til den næste, sådan som man ser det i nabokommunerne og på landsplan. På trods af det lavere uddannelsesniveau er Fredericias ældre mere erhvervsaktive end deres jævnaldrende på landsplan.

3 Unge tilflyttere har en endnu lavere uddannelse end de fastboende unge. Blandt de årige, som flytter til kommunen, har 36% kun en folkeskoleeksamen. Flere af de unge tilflyttere er på kontanthjælp sammenlignet med fraflytterne og de fastboende unge. De årige tilflyttere til Fredericia er til gengæld bedre uddannede end både fraflytterne og de fastboende. Fredericia Kommune har mange arbejdspladser pr. indbygger, og kommunens virksomheder tiltrækker ressourcestærk arbejdskraft. Indpendlerne er mere ressourcestærke end udpendlerne og de fastboende. Fredericia adskiller sig her fra nabokommunerne, hvor udpendlerne er mere ressourcestærke end indpendlerne. Mange indpendlere stopper med at pendle efter kort tid, og kun meget få indpendlere flytter sidenhen til kommunen. Næsten 30% af dem, der modtager af kontanthjælp eller langvarige sygedagpenge, får tilkendt en førtidspension fem år senere. Modsat er færre end 5% af de langtidsledige på førtidspension fem år senere. På dette punkt adskiller Fredericia Kommune sig ikke fra nabokommunerne eller landet som helhed. Kun ganske få af dem, der var kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i 2008, var i beskæftigelse i årene inden. Modsat havde langtidsledige og modtagere af langvarige sygedagpenge i 2008 en stærk arbejdsmarkedstilknytning i årene inden. Disse forskelle kommer også til udtryk ved, at kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister over en længere årrække har tegn på dårligt helbred. Fredericia har flere ansatte i særligt nedslidende brancher, når man sammenligner med nabokommunerne og landet som helhed. Daginstitutioner, døgninstitutioner og hjemmepleje beskæftiger 37% af de personer, som er ansat i de nedslidende brancher. De ansatte her har et højt sygefravær. Det kan bl.a. skyldes, at disse brancher beskæftiger en del tidligere 3 revalidender.

4 Indhold 10 udfordringer... 2 Indledning Den økonomiske situation Borgernes ressourcer Flytte- og pendlingsmønstre Overførselsindkomster Nedslidning på arbejdsmarkedet Noter og referencer

5 Indledning Hvorfor denne analyse? De seneste 6-8 år har Fredericia Kommune skabt et vækstpotentiale gennem betydelige investeringer i erhvervsarealer, bymidte og infrastruktur gennem projekter som fx DanmarkC, bymidten og FredericiaC. Stigende belastninger af de kommunale budgetter udgør imidlertid en udfordring i forhold til en bedre udnyttelse af dette vækstpotentiale. Fredericia Kommune har udgifter til overførselsindkomster, som ligger på et forholdsvis højt niveau, og de har været stigende i de senere år. Fredericia står endvidere over for en stigende forsørgerbyrde på grund af den demografiske udvikling. Samlet udgør disse forhold et pres på kommunens økonomi og dens mulighed for at finansiere de øvrige kommunale serviceområder. Formålet med denne analyse er at give en detaljeret beskrivelse af de socioøkonomiske forhold i Fredericia Kommune, og hvordan de har ændret sig over tid. Dermed opnås en dybere forståelse for de udfordringer, som Fredericia Kommune står overfor. Sådan har vi gjort De kommunale ECO Nøgletal danner grundlag for de økonomiske analyser i det første afsnit. I de øvrige afsnit er der primært brugt individbaserede registerdata fra Danmarks Statistik. Som referencepunkt sammenlignes Fredericia med nabokommunerne Vejle, Kolding og Middelfart samt landet som helhed. I afsnit 1 anvendes de nye kommuner, som de blev defineret ved kommunalreformen i Det giver det mest reelle og sammenlignelige billede af kommunernes aktuelle finansieringssituation. I de øvrige afsnit anvendes den gamle kommunestruktur. Når der er tale om analyser af socioøkonomiske strukturer, mønstre og bevægelser, er det mest relevant at anvende de gamle nabokommuner som sammenligningsgrundlag, blandt andet fordi urbaniseringsgraden er mere sammenlignelig. Den bagvedliggende rapport, som dokumenterer analyserne og giver yderligere detaljer, har titlen Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune og kan downloades på 5

6

7 1. Den økonomiske situation Fredericia Kommune er en kommune med en ret god og sund økonomi og en kommune præget af en fornuftig budget- og økonomistyringskultur. Kommunen opererede dog i budget 2010 med en mindre ubalance, som på sigt vil kunne give alvorlige finansierings- og balanceproblemer, hvis ikke der bliver rettet op. Fredericia Kommune oplyser, at dette billede bekræftes af regnskabet for

8 1.1 Udgiftsbehov og ressourcegrundlag budget 2010 Hele landet = 100 Udgiftsbehov pr. indb. (indeks) 105 LAVT RESSOURCEGRUNDLAG HØJT UDGIFTSBEHOV Fredericia 100 Vejle Kolding Middelfart HØJT RESSOURCEGRUNDLAG LAVT UDGIFTSBEHOV Ressourcegrundlagpr. indb. (indeks) 8

9 Rammebetingelser lægger pres på økonomien Enhver kommunes økonomi er påvirket af en række grundlæggende faktorer og betingelser, som sætter rammerne for kommunens mulighed for at levere og finansiere service til borgerne. Rammebetingelserne kan groft opsummeres i to nøgletal: Udgiftsbehovet og ressourcegrundlaget. Udgiftsbehov Dette nøgletal udtrykker, hvor store udgiftsbehovene i kommunen er ud fra kommunens demografiske og socioøkonomiske sammensætning. I analysen af kommunens overordnede rammebetingelser benyttes det udgiftsbehov, der er opgjort af Indenrigsministeriet, og som indgår i udligningsordningen. Ressourcegrundlag Er et udtryk for kommunens velstand, for hvor gode mulighederne er for at finansiere udgifterne. Ressourcegrundlaget er opgjort som beskatningsgrundlaget korrigeret for udligning og generelle tilskud, øvrige skatter samt nettorenter og afdrag. Kommunen har ikke på kort sigt mulighed for at påvirke eller ændre disse rammebetingelser. Finansierings- og udgiftspolitikken må derfor finde sted inden for disse rammer uanset om betingelserne er gunstige eller ugunstige. Udgiftsbehovet og ressourcegrundlaget i Fredericia og de tre nabokommuner, Vejle, Kolding og Middelfart, sammenlignes i figur 1.1 med landets øvrige kommuner. Rammebetingelserne sætter både Fredericia og nabokommunerne under et større økonomisk pres end en landsgennemsnitlig kommune, som vil befinde sig i punktet (100, 100). Det fremgår dog også, at Fredericia Kommune adskiller sig fra sine nabokommuner ved at have både højere udgiftsbehov og højere ressourcegrundlag end nabokommunerne. AKF s analyser af kommunernes udgiftsbehov bygger på de officielle udgiftsbehovskriterier, som ligger til grund for den kommunale udligningsordning Disse kan groft deles op i de demografiske (aldersbestemte) udgiftsbehov og de socioøkonomiske udgiftsbehov. Fredericia Kommune havde i 2010 demografiske udgiftsbehov. som lå 0,4% over landsgennemsnittet, mens de socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger lå hele 10,7% over landsgennemsnittet. Det betyder på den ene side, at Fredericia Kommune gennem udligningsordningen modtager mere i generelle tilskud og udligning end en landsgennemsnitlig kommune. På den anden side er det også udtryk for, at den socioøkonomiske befolkningssammensætning i Fredericia Kommune lægger særligt stort pres på kommunens økonomi. Denne problemstilling er omdrejningspunktet for de efterfølgende afsnit. 9

10 Hvor er de store udgifter? Figur 1.2 opsummerer Fredericia Kommunes udgiftspolitiske profil i forhold til en landsgennemsnitlig kommune. Bemærk, at figuren ikke afspejler udgiftsområdernes vægt i den samlede kommunale økonomi. En afvigelse på 2% på et stort udgiftsområde som folkeskolen kan fx have større betydning for de samlede udgifter end en 30% afvigelse på et budgetmæssigt lille udgiftsområde som boligsikring. Fredericia Kommunes udgifter ligger mest under landsgennemsnittet på vejområdet og på området for udsatte børn og unge. Omvendt er Fredericia Kommunes udgiftsprofil i højere grad end landsgennemsnittet præget af udgifter til administration, sundhedsvæsen og voksne med særlige behov samt ikke mindst arbejdsmarkedsrelaterede overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, revalidering/løntilskud samt kontanthjælp og arbejdsmarkeds-foranstaltninger. Demografisk udfordring: Færre børn og flere ældre Fredericia Kommune oplever nogle forskydninger i befolkningens sammensætning, der stiller kommunen over for økonomiske og prioriteringsmæssige udfordringer. Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder har været faldende i Fredericia i perioden , hvor antallet af borgere på 65 år og derover er steget med 14%. Derudover fødes der færre børn pr indbyggere i Fredericia sammenlignet med hele landet. Et af de væsentligste elementer i befolkningssammensætningen er forholdet mellem den erhvervsaktive aldersgruppe på den ene side og antallet af børn og ældre på den anden. Det kan udtrykkes gennem forsørgerbyrdeindekset, som viser, hvor mange indbyggere i alderen 0-16 og 65+ år, der er pr årige, jf. figur 1.3. Forsørgerbyrdeindekset er stigende for de fleste kommuner, hvilket vil sige, at stadig færre erhvervsaktive skal forsørge stadig flere børn og ældre. Dette gør sig også gældende i Fredericia. Det landsgennemsnitlige forsørgerbyrdeindeks var i 2004 på 56,3, mens det i 2020 ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil være 64,5. Til sammenligning stiger Fredericias forsørgerbyrdeindeks med små 3 procentpoint mere. Fredericias forsørgerbyrdeindeks i 2004 er 57,4, mens det i 2020 forventes at være 68,1. 10 Særligt i starten af perioden har Fredericia haft et lavere forsørgerbyrdeindeks end nabokommunerne. Forsørgerbyrdeindekset ligger fortsat lavere end i nabokommunerne, men forskellen er blevet mindre i de senere år, og har fra 2004 til 2009 været mere stigende i Fredericia end i nabokommunerne. Prognosen frem mod 2020 peger dog på en ensartet udvikling mod højere forsørgerbyrdeindeks i både Fredericia og nabokommunerne.

11 Udgiftsniveau på 15 udgiftsområder, regnskab 2009 Procentvis afvigelse fra landsgennemsnittet 1.2 Vejvæsen kr. pr. indb. Børn og unge med særlige behov kr. pr årig Børnepasning kr. pr. 0-5 årig Personlige tillæg mv. pr. pensionist Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv. kr. pr. indb. Folkeskolen kr. pr årig Ældre og handicappede kr. pr. 65 årig og derover Førtidspensioner kr. pr årig Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse kr. pr. indb. Administration mv. kr. pr. indb. Voksne med særlige behov kr. pr. 18 årig og derover Sygedagpenge kr. pr årig Boligsikring kr. pr årig Revalidering og løntilskud mv. pr årig Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger kr. pr årig Forsørgerbyrdeindeks Antal 0-16-årige og 65+-årige pr årige Fredericia Kommune Nabokommuner Hele landet

12 1.4 Udvikling i nettodriftsudgifter til overførsler pr. indbygger Kroner pr. indbygger Fredericia Kommune Nabokommuner Hele landet B Udgiftsniveau på overførselsområdet, regnskab Procentvis afvigelse fra landsgennemsnittet Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger, kr. pr årig Revalidering og løntilskud mv. pr årig Fredericia Kommune Nabokommuner Sammenlignelige kommuner Landsgennemsnittet Sygedagpenge kr. pr årig Førtidspensioner kr. pr årig

13 Store udgifter til overførsler Udgifter til overførsler har været stigende i de danske kommuner over en årrække. Fredericia Kommune er ingen undtagelse, jf. figur 1.4. Overførselsudgifterne pr. indbygger i Fredericia er fra 2005 til budget 2010 steget med 18,6% i faste priser. Stigningen ligger lidt under den landsgennemsnitlige stigning på 20,6%, men Fredericia Kommunes udgifter til overførsler ligger fortsat betydeligt over det gennemsnitlige i nabokommunerne og i hele landet. Fredericia Kommunes budgetterede udgiftsniveau i 2010 er kr. pr. indbygger, hvilket er 20% over det landsgennemsnitlige niveau på kr. pr. indbygger. Figur 1.5 viser Fredericia Kommunes udgiftspolitiske profil i forhold til en landsgennemsnitlig kommune for fire udvalgte overførselsområder: kontanthjælp & arbejdsmarkedsforanstaltninger, revalidering & løntilskud, sygedagpenge samt førtidspensioner. Figuren afspejler ikke udgiftsområdernes vægt i den samlede kommunale økonomi. En afvigelse på 7% på et stort udgiftsområde som førtidspension kan fx have større betydning for de samlede udgifter end en 32 procents afvigelse på et budgetmæssigt lille udgiftsområde som revalidering og løntilskud. Ud over nabokommunerne sammenlignes Fredericia også med den gruppe af kommuner, som minder mest muligt om Fredericia med hensyn til de overordnede finansielle muligheder og områdespecifikke udgiftsbehov. I sammenligning med en landsgennemsnitlig kommune har Fredericia Kommune væsentligt højere udgifter til alle fire typer af arbejdsmarkedsrelaterede overførselsudgifter. Samtidig er det iøjnefaldende, at Fredericia Kommunes udgifts profil på overførselsområdet afviger ganske meget fra nabokommunernes. I forhold til de mest sammenlignelige kommuner havde Fredericia dog i 2009 ret lave udgifter til førtidspension, men omvendt større udgifter til både sygedagpenge, revalidering/ løntilskud og kontanthjælp/arbejdsmarkedsforanstaltninger. Nye tal fra Jobindsats.dk viser imidlertid, at andelen af førtidspensionister i befolkningen er steget frem til november 2010 og procentuelt mere i Fredericia end på landsplan. Også på sygedagpengeområdet er der sket en udvikling siden Fra 2009 til november 2010 er andelen af sygedagpengemodtagere begyndt at stige i Fredericia, mens den er faldet i hele landet. 13

14

15 2. Borgernes ressourcer I dette afsnit gives et overblik over fredericiaborgernes ressourcer, og hvordan disse ressourcer har ændret sig over tid. Borgernes ressourcer belyses primært ved uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Fokus er især rettet mod den yngre del af den arbejdsdygtige befolkning. Et svagt ressourcegrundlag her kan nemlig have alvorlige konsekvenser for disse personers fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed også for deres behov for ydelser fra kommunen. 15

16 2.1 Uddannelsesfordeling i Fredericia, nabokommunerne og Danmark i årige Uddannelse uoplyst Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Fredericia Nabokommuner Danmark Kort videregående uddannelse Erhvervsuddannelse Gymnasium Folkeskole Andelen af årige borgere i Fredericia som er i beskæftigelse Opdelt efter uddannelse 90 Folkeskole Erhvervsfaglig Videregående

17 Den generelle uddannelses- og beskæftigelsesprofil Uddannelsesprofilen i Fredericia Kommune adskiller sig markant fra profilen i nabokommunerne og hele landet. Figur 2.1 viser, at der i 2008 var 27,5% borgere i Fredericia mellem år, som kun havde folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. Landsgennemsnittet ligger på 22,8% og nabogennemsnittet på 22,0%. Færre borgere havde en kort, mellem eller lang videregående uddannelse, mens andelen af borgere med en erhvervsfaglig uddannelse var større i Fredericia Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet og nabogennemsnittet. Personer, som kun har gået i folkeskolen, har generelt en lavere og mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet, end personer, som har taget en uddannelse ud over folkeskolen. Det fremgår bl.a. af Velfærdskommissionens rapport (2006). Figur 2.2 viser, at beskæftigelsesandelen er markant højere blandt personer med en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse sammenlignet med personer, som kun har gået i folkeskolen. Billedet er stort set identisk for nabokommunerne. 17

18 Fredericias borgere uden beskæftigelse I dette afsnit ser vi nærmere på personer, som ikke er i beskæftigelse. Vi anvender en aldersgrænse på 64 år, så folkepensionister indgår ikke. Figur 2.3 viser, at blandt de ikke-beskæftigede personer i Fredericia, som kun har gået i folkeskolen, er der markant flere på førtidspension (31,1%) sammenlignet med de ikke-beskæftigede borgere, som har en erhvervsfaglig (22,3%) eller en videregående uddannelse (17,8%). Andelen af kontanthjælpsmodtagere er også væsentligt større blandt personer med en folkeskoleuddannelse (12,7%) i sammenligning med personer med en erhvervsfaglig (5,2%) eller en videregående uddannelse (7,4%). Til gengæld er der flere blandt de erhvervsfagligt uddannede, som er på sygedagpenge sammenlignet med både de højt og de lavt uddannede. De unges uddannelses- og beskæftigelsesprofil Den aldersmæssige befolkningssammensætning i Fredericia Kommune ligner meget nabokommunernes. Der er dog én forskel, der gælder de helt unge i den erhvervsaktive alder. Fredericia havde signifikant færre unge mellem 18 og 27 år i 2008 end nabokommunerne, jf. figur 2.4. Dette underskud af unge synes at være forværret over årene, idet andelen af yngre borgere er faldet fra 1998 til 2008 i både Fredericia og i nabokommunerne. Fredericia Kommune har altså forholdsvis mange ældre borgere sammenlignet med landsgennemsnittet og færre yngre borgere sammenlignet med naboerne. Årsagen til kommunens generelt lave uddannelsesniveau skal måske findes her. De ældre generationer har bedre kunnet klare sig med en lavere uddannelse, bl.a. fordi der har været ufaglærte stillinger i industrien. Men med tiden stiger kravene til uddannelse, og der bliver færre ufaglærte stillinger. Derfor er det vigtigt at få set nærmere på uddannelsesniveauet især blandt den yngre del af befolkningen. 18

19 Fordelingen af årige fredericiaborgere, som ikke er i beskæftigelse i 2008, på foranstaltning og opdelt efter uddannelsesniveau ,7 5,2 7,4 Ledig Kontanthjælp 80 Revalidering og ledighedsydelse ,1 14,5 22,3 30,4 17,8 16,8 Sygedagpenge Uddannelsesydelse Førtidspension Efterløn Andet 10 0 Folkeskole Erhvervsfaglig Videregående Aldersfordeling af borgere på 16 år og ældre i Fredericia Kommune og nabokommunerne i Procent 2,5 2,0 Fredericia Nabo 1,5 1,0 0, Alder 19

20 2.5 Andel af aldersgruppen, som har folkeskolen som højeste uddannelse i 2008 Fredericia Nabo Danmark år 29,0 21,5 18, år 25,4 20,1 20, år 32,6 27,1 30,0 Alle år 27,5 22,0 22,8 2.6 En opsplitning af beskæftigede årige i Transport, post og tele branchen i Fredericia og nabokommunerne, 2007 Fredericia: år Nabokommuner: år Jernbane Anden landtransport 2 Vand og luftfart Hjælpevirks ifm. transport. Postvæsen Kurertjeneste og telekomm. 2.7 Arbejdsmarkedstilknytning blandt årige i 2008 Fredericia Nabo Danmark Lønmodtagere og selvstændige 40,6 42,7 34,7 Kontanthjælp 0,7 0,4 0,2 Uddannelsesydelse 12,9 13,6 14,8 Ledig 38,6 36,7 43,4 Andet 7,2 6,6 6,9 20

21 Tabel 2.5 viser, at 29,0% af de årige fredericiaborgere kun har en folkeskoleeksamen sammenlignet med 21,5% i nabokommunerne og 18,9% på landsplan. En del af forklaringen på disse forskelle er uden tvivl, at Fredericia har ret begrænsede uddannelsestilbud i forhold til andre steder i landet. Unge, der gerne vil have en lang videregående uddannelse, må tage den uden for kommunens grænser. Men andelen med en gymnasial uddannelse var i 2008 også større i nabokommunerne (12,3%) og på landsplan (14,5%) sammenlignet med i Fredericia (10,3%). Det vil sige, at der var markant færre fredericiaborgere med en reel mulighed for at påbegynde en videregående uddannelse. De ældre generationer i Fredericia har også et lavere uddannelsesniveau, men forbedringen i uddannelsesniveauet fra én generation til den næste har været relativt dårligere i Fredericia end i nabokommunerne og i hele landet. Flere af de årige fredericiaborgere er beskæftigede som lønmodtagere eller selvstændige sammenlignet med landet som helhed, men færre end i nabokommunerne. Blandt de årige i Fredericia og nabokommunerne, som er på arbejdsmarkedet og således ikke er under uddannelse, er 34,3% beskæftigede inden for Handel, hotel og restauration. Denne sektor beskæftiger også hovedparten af de unge arbejdstagere i nabokommunerne (42,3%) og på landsplan (31,9%). Derudover skiller Fredericias unge sig ud ved, at der er væsentlig flere ansat i Transport, tele og post (12,7%) sammenlignet med nabokommunerne (6,0%) og landet som helhed (5,3%). Figur 2.6 viser, at blandt de årige beskæftiget inden for Transport, tele og post er 58% ansat inden for postvæsenet. Postvæsenet tiltrækker også de unge i nabokommunerne, men står her alligevel kun for 22% af de årige. Blandt de årige, hvis hovedbeskæftigelse i 2002 var en ansættelse i postvæsenet, havde knap halvdelen af dem højest en folkeskole eksamen. Følger vi denne gruppe af ikkeuddannede unge fem år frem i tiden, viser det sig, at ca. halvdelen fortsat ikke havde uddannet sig yderligere. De ældre borgeres beskæftigelsesprofil Borgere, som nærmer sig folkepensionsalderen er mere erhvervsaktive end deres jævnaldrende på landsplan. Tabel 2.7 viser, at pænt store andele af borgerne i Fredericia (40,6%) og i nabokommunerne (42,7%) fortsat er i beskæftigelse som lønmodtagere eller selvstændige sammenlignet med landet som helhed (34,8%). Der er lidt færre førtidspensionister i Fredericia sammenlignet med nabokommunerne og landsgennemsnittet. På efterlønsområdet er der flest på landsplan (43,4%), mens andelen er 38,6% i Fredericia og 36,7% i nabokommunerne. 21

22

23 3. Flytte- og pendlingsmønstre Flytninger til og fra kommunen kan være med til at påvirke den demografiske udvikling. Det samme gælder for pendlere, som kan tænkes at flytte til Fredericia Kommune. Hvor meget bidrag til skattegrundlaget og behovet for kommunale serviceydelser påvirkes af flyttemønstrene, afhænger naturligvis af disse personers demografiske og socioøkonomiske profil. 23

24 3.1 Aldersfordelingen blandt fastboende samt til- og fraflyttere, for Fredericia i procent Fredericianere Tilflyttere ( ) Fraflyttere ( ) år 8,5 29,1 33, år 23,5 43,7 40, år 36,9 20,6 19,1 60 år eller derover 31,0 6,6 6,9 3.2 Top-5 over tilflytningskommuner , Alle samt årige Total Fredericia Vejle Middelfart Kolding 1 Århus Århus Fredericia Århus 2 Kolding Egtved Odense København 3 Odense Børkop Nørre Aaby København 4 Middelfart Hedensted Ejby Vamdrup 5 Børkop København København Christiansfeld år Fredericia Vejle Middelfart Kolding 1 Århus Århus Odense Århus 2 Odense København Fredericia København 3 København Odense København Odense 4 Kolding Egtved Århus Vamdrup 5 Vejle Hedensted Ejby Vejle 3.3 Uddannelsesprofil for til- og fraflyttere, årige samt årige, år år Fredericianere Tilflyttere Fraflyttere Fredericianere Tilflyttere Fraflyttere Folkeskole 30,0 36,3 26,3 27,3 24,4 26,8 Gymnasium 24,3 18,7 17,4 3,8 5,0 5,9 Erhvervsuddannelse 34,8 30,4 24,3 42,6 32,7 36,8 Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ingen uddannelses oplysninger 2,0 3,0 4,1 5,5 6,1 6,3 6,1 6,3 9,8 14,2 16,9 13,9 1,5 3,5 16,4 4,7 11,6 7,5 1,3 1,8 1,7 1,9 3,2 2,8 24

25 Til- og fraflyttere Tabel 3.1. viser som ventet, at både til- og fraflyttere primært er at finde i de yngre aldersgrupper. De årige udgør 33% af fraflytterne, og de udgør 29% af tilflytterne. En stor del af disse personer flytter formentlig fra Fredericia for at uddanne sig. Den formodning underbygges af opgørelsen i tabel 3.2, som viser, hvilke kommuner de unge primært flytter til. De årige flytter enten til én af de tre store universitetsbyer, København, Århus eller Odense, eller også flytter de til nabokommunerne Kolding og Vejle. Tilsvarende mønstre genfindes i store træk blandt nabokommunernes unge fraflyttere. Fredericia er den væsentligste destination for Middelfarts fraflyttere, men er ikke blandt top 5 for fraflyttere fra Kolding og Vejle. Kun en mindre andel af de unge fraflyttere vender tilbage til Fredericia for at bosætte sig selv inden for en 10-årig horisont. Jo længere, de unge har været borte, desto mindre tilbøjelige er de til at returnere. De unge tilflyttere til Fredericia har et lavere uddannelsesniveau end både fraflytterne og de fastboende. Vi finder, at de årige, som flytter til Fredericia, langt oftere kun har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau (36,3%) sammenlignet med både fastboende (30,0%), men især i forhold til unge fraflyttere (26,3%). Tilflytningen af mange årige med et lavt uddannelsesniveau forstærker altså den uddannelsesmæssige udfordring, som Fredericia Kommune har. De nyeste tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt (UU Lillebælt) bekræfter dette billede. Blandt de 610 unge mellem 16 og 25 år, som i 2009 flyttede til Fredericia, havde 35,5% afsluttet en uddannelse pr. februar 2010, mens 32,8% var i gang med en uddannelse på samme tidspunkt. Blandt de 729 unge mellem 16 og 25 år, som i 2009 flyttede fra Fredericia, havde en markant højere andel, nemlig 50,9%, allerede afsluttet en uddannelse pr. februar 2010, mens 21,7% var i gang med en uddannelse på samme tidspunkt. Til gengæld er de årige tilflyttere til Fredericia højere uddannet end både fraflytterne og de fastboende. De har især en mellemlang eller lang videregående uddannelse og i mindre grad en erhvervsfaglig uddannelse. Dette afspejler sig bl.a. i en forholdsvis høj andel topledere og højere funktionærer blandt tilflytterne sammenlignet med både fraflytterne og de fastboende. Samlet set er der således ikke et entydigt billede af tilflytternes profil. 25

26 Til- og fraflyttere på arbejdsmarkedet Når man skal finde ud af, hvordan til- og fraflytning påvirker de kommunale udgifter, er det navnlig interessant at se på, hvordan til- og fraflytterne indgår på arbejdsmarkedet, og i hvor høj grad de modtager overførselsindkomster, jf. figur 3.4 og figur 3.5. Opgørelsen viser, at de fastboende fredericianere på trods af en lidt anden uddannelsesprofil har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end til- og fraflytterne. Lægges alle beskæftigede sammen, ses det, at 78% af de årige og 84% af de årige fastboende fredericianere er i beskæftigelse. Det er 5-8 procentpoint højere end de tilsvarende andele for til- og fraflyttere. Der er generelt færre tilflyttere end fraflyttere, som er overførselsmodtagere. Eneste undtagelse er de årige, hvor der er flere tilflyttere end fraflyttere på kontanthjælp. Men samlet set medfører nettoflytningerne, dvs. antallet af tilflyttere fratrukket fraflyttere, ikke nævneværdige forskelle i antallet af personer på overførsel. Gruppen af årige tilflyttere skiller sig dog lidt ud som mindre ressourcestærke og er i højere grad på overførselsindkomster end de unge fraflyttere og de unge fastboende. Jobskifte kan være anledning til eller konsekvens af en flytning, herunder en eventuel partners jobskift. Andelen af til- og fraflyttere, der skifter job i samme år, som de flytter, er opgjort i tabel 3.6. Knap 50% af dem, der flytter til eller fra Fredericia, skifter også arbejde. Det er ikke muligt at afgøre, hvorvidt jobskift er årsag til flytningerne eller omvendt. Blandt ægtefæller er der lidt mere end 40%, der skifter arbejde. En hypotese er, at Fredericia Kommune har en forholdsvis billig boligmasse bestående af fx almennyttige samt visse private udlejningsboliger, som tiltrækker nye borgere. Ud af personer, der flyttede til Fredericia Kommune i , boede 315 personer i almene boliger, før de flyttede. Et år efter var antallet steget til 397 personer og yderligere steget til 413 personer to år efter. Alt andet lige understøtter disse tal ovenstående hypotese. 26

27 Andele af fastboende samt til- og fraflyttere, der er i beskæftigelse Opgjort på aldersgrupper i procent Fredericia Tilflytter Fraflytter Andele af fastboende samt til- og fraflyttere, der er på overførsel Opgjort på aldersgrupper i procent Fredericia Tilflytter Fraflytter Jobskift for personer og eventuel partner, der flytter til- og fra Fredericia procent for Fredericianere Tilflyttere Fraflyttere Skifter arbejdssted (enlig) 20,8 49,8 51,5 Skifter arbejdssted (samboende) 20,3 48,7 47,1 Bofællen skifter arbejdssted 19,9 43,6 41,9 27

28 3.7 Antal pendlere og ikke-pendlere, udvalgt kommuner, 2008 Ikke pendlere Udpendlere Indpendlere I alt Bogense Assens Billund Hedensted Vejen Middelfart Haderslev Fredericia Vejle Horsens Kolding Odense Udvalgte karakteristika blandt udpendlere og indpendlere, 2008 (i procent) Topledere/ højere funktionærer Mellemlang/lang videregående uddannelse Årlig indkomst over kr. Ejerbolig beboet af ejer Ikke pendlere Fredericia Ikke pendlere Middelfart 11,0 17,9 22,1 11,3 23,4 16,1 3,4 8,0 10,2 3,2 10,6 8,1 17,1 26,0 33,4 12,3 32,0 20,1 63,4 65,1 73,3 74,6 76,1 72,6 Topledere/ højere funktionærer Mellemlang/lang videregående uddannelse Årlig indkomst over kr. Ejerbolig beboet af ejer Ikke pendlere Vejle Ikke pendlere Kolding Udpendlere Indpendlere Udpendlere Indpendlere Udpendlere Indpendlere Udpendlere Indpendlere 14,4 24,7 17,7 13,5 23,3 19,5 6,2 11,9 9,1 5,5 12,3 8,2 15,2 32,7 23,1 14,8 32,1 27,0 57,4 58,3 75,2 62,8 64,8 73,7 28

29 Pendlerne Fredericia Kommune har forholdsvis mange arbejdspladser pr. indbygger. I 2009 var der 114 arbejdspladser pr årige mod 102 på landsplan. Virksomhederne i kommunen henter en del arbejdskraft i de omkringliggende kommuner via indpendling. Fredericia havde i indpendlere, hvilket umiddelbart forekommer som et meget højt tal set i lyset af, at det samlede antal arbejdspladser er Andelen af indpendlere er således 43%. Baseret på den gamle kommunestruktur har Fredericia i sammenligning med 11 nærliggende kommuner ikke et særskilt højt niveau af pendlere, men Fredericia har flere indpendlere end udpendlere. Forskellen kan hverken forklares ved kommunens størrelse eller urbaniseringsgrad. Baseret på den nye kommunestruktur har Fredericia i sammenligning med nabokommunerne et særlig højt antal pendlere og igen med flere indpendlere end udpendlere. Pendlerne er ressourcestærke. De har i højere grad end ikke-pendlerne en videregående uddannelse, de har en højere gennemsnitlig indkomst, og de bestrider i langt højere grad job som enten topleder eller funktionær. Indpendlerne til Fredericia er dog mere ressourcestærke end udpendlerne. Det modsatte billede gælder for ind- og udpendlerne i Vejle, Middelfart og Kolding Kommuner. 29

30 I tabel 3.9 følger vi pendlerne over tid. Der er udtrukket de personer, der ikke arbejdede i Fredericia i 2005, men som arbejdede og pendlede i Således opnås en delpopulation på personer, som efterfølgende følges i årene 2007 og 2008 for at analysere, hvor mange der forbliver pendlere, og hvor mange der enten stopper med at arbejde i Fredericia eller flytter til kommunen. Kun fire ud af ti nye pendlere pendler fortsat to år efter start på et job i Fredericia Kommune. Tilsvarende mønster gælder for Vejle, Middelfart og Kolding. Her er der bare den forskel, at disse kommuner har en lidt større andel af pendlere, der flytter til byen. Kun ganske få af dem, der starter med at pendle til Fredericia, flytter til Fredericia det efterfølgende år. Næsten ingen flytter til kommunen, hvis de først har pendlet i to år. Der kan være mange forskellige årsager til, at kun meget få pendlere vælger at flytte til Fredericia, når de først er begyndt at pendle. En væsentlig årsag er naturligvis, at vi kun ser på nyansatte, der vælger at starte med at pendle. Dette medfører i sig selv en selektion af personer, som ikke påtænker at flytte til kommunen. Den geografiske afstand er en anden nærliggende forklaring. Vi har fulgt personer, som ikke arbejdede i Fredericia i 2005, men som i 2006 arbejdede og pendlede til Fredericia. Figur 3.10 viser den andel, som fortsat pendler i 2007, opdelt på uddannelsesniveau og bopælskommune. 59% af de pendlere, som bor i en nabokommune, arbejder fortsat i Fredericia i 2007 mod 41% af indpendlerne, som bor længere væk. Det er desuden i højere grad personer med højere uddannelse, som fortsætter med at pendle. 30

31 2006-nyansattes pendlings- og flyttemønstre, betinget på de indpendler det første år, Fredericia, procent 3.9 Kriterie Ikke ansat i Fredericia Kommune Nyansat og indpendler til kommunen Pendler (fortsat) 100,0 55,2 37,5 Flyttet til Fredericia - 2,1 2,6 Stoppet arbejde i Fredericia - 42,7 59,5 Andel som fortsat pendler i 2007 Uddannelse 70 Bopælskommune Mellemlang / lang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse el. lavere 0 Nabokommune Ikke nabokommune Gennemsnit 31

32

33 4. Overførselsindkomster Overførselsudgifterne i Fredericia har ligget og ligger fortsat på et højt niveau sammenlignet med andre kommuner. Det gælder navnlig for overførsler til førtidspension, revalidering/løntilskud og kontanthjælp. 33

34 4.1 Ressourceforbrug på udvalgte overførselsområder, regnskab 2009 kr. pr årig Fredericia Nabo Danmark Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger Sygedagpenge Førtidspensioner Revalidering og løntilskud mv Udvikling i andelen af sygedagpengemodtagere ift. indbyggertal år, ,2 3,1 3,0 Fredericia Hele landet 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2, nov Udvikling i andelen af førtidspensionister ift. indbyggertal år, ,8 6,7 6,6 Fredericia Hele landet 6,5 6,4 6,3 6, nov-10 34

35 Antal borgere på overførselsindkomst er vokset I dette afsnit undersøger vi, hvordan udviklingen er for fredericiaborgere, der modtager udvalgte overførselsydelser i perioden Vi ser på, hvordan deres arbejdsmarkedstilknytning har været i årene op til, at de modtager ydelsen, og om de overgår til andre typer af ydelser undervejs i perioden. Det fremgår af tabel 4.1, at Fredericia Kommune navnlig har højere udgifter til kontanthjælp sammenlignet med nabokommunerne og hele landet. Ressourceforbruget ligger også højere for sygedagpenge-, førtidspensions- og revalidering/løntilskudsområderne. Årsagen til det høje niveau i 2009 skal bl.a. findes i udviklingen siden Antallet af sygedagpengemodtagere i Fredericia Kommune faldt fra 2007 til 2009, se figur 4.2, men i modsætning til hele landet oplevede Fredericia en markant stigning i andelen af sygedagpengemodtagere fra 2009 til november Samlet er der dog også i Fredericia sket et lille fald i antallet af sygedagpengemodtagere fra 2007 til november Fredericia har tidligere haft forholdsvis få førtidspensionister sammenlignet med hele landet. Men som det fremgår af figur 4.3 har Fredericia Kommune oplevet en kraftig stigning i antallet af årige på førtidspension, mens resten af landet kun har oplevet en moderat stigning. I november 2010 var andelen af førtidspensionister i Fredericia således på niveau med landsgennemsnittet. 35

36 Overgang mellem ydelser Førtidspension er en permanent ydelse, som ikke umiddelbart sigter mod, at personen senere vender tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig er førtidspension dyrt for kommunen ikke mindst fordi den ikke er aldersafgrænset nedadtil. Derfor er det interessant at se på, hvor mange modtagere af andre overførselsindkomster, der på et tidspunkt får tilkendt førtidspension. Figur 4.4 viser andelene af kontanthjælpsmodtagere, langtidssyge og langtidsledige, som i årene efter 2003 overgik til førtidspension. De langtidsledige i 2003 overgår ikke i stor stil til førtidspension (bemærk de forskellige værdier på y-aksen), og i 2008 er kun godt 3% af dem kommet på førtidspension. Til gengæld er næsten 30% af dem, der i 2003 var på kontanthjælp eller langvarige sygedagpenge, blevet førtidspensionister i Fredericia adskiller sig ikke markant fra nabokommunerne på disse punkter. De langtidsledige adskiller sig markant fra kontanthjælpsmodtagere i forhold til, hvordan det gik dem i årene efter Næsten halvdelen af de ledige i 2003 var i beskæftigelse i 2005 og frem. Denne andel er mere end dobbelt så stor som for kontanthjælpsmodtagerne. Vejen til overførselsydelser For Fredericia, der har forholdsvis mange borgere på overførselsydelser, kan det være interessant at undersøge forløbet op til, at en borger modtager en overførselsydelse. I det følgende udvælges personer, som i 2008 havde ét af følgende karakteristika: (i) var arbejdsløs mere end fire måneder af 2008 (ii) havde minimum seks måneders sygefravær i 2008 (iii) overgik til førtidspension i 2007 eller 2008 (iv) var på kontanthjælp i november

37 Overgang til førtidspension efter arbejdsmarkedsstatus i Kontanthjælp Langv. sygedagpenge Langtidsledige Fredericia Danmark Nabokommuner Hele befolkningen Sådan læses figuren Bemærk at skaleringen af y-aksen i de tre paneler i figur 4.4 er forskellige. Den fuldt optrukne linje Hele befolkningen inkluderer alle borgere uanset arbejdsmarkedsstatus. Den viser, at ca. 5 % af befolkningen er på førtidspension over alle årene. Linjen kan bruges som et ankerpunkt til at sammenligne på tværs af de tre paneler. Linjerne for Fredericia, Nabokommuner og Danmark viser, andelen af hver af de angivne grupper - kontanthjælp, langvarig sygedagpenge og langtidsledige - som er på førtidspension. Det gråtonede område omkring linjen for Fredericia angiver 90% konfidensbånd. 37

38 4.5 Andel i beskæftigelse blandt modtagere af overførselsindkomst i 2008 Førtidspension Kontanthjælp Langv. sygedagpenge Langtidsledige Fredericia Danmark Nabokommuner Hele befolkningen 4.6 Køb af smertestillende medicin blandt modtagere af overførselsindkomst i 2008 Førtidspension Kontanthjælp Ledighed Sygedagpenge Fredericia Danmark Nabokommuner Hele befolkningen 38

39 Vi ser på, hvordan disse personers tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres medicinkøb var i årene op til Formålet er at se, om der er tegn på sammenhængende forløb over en længere årrække, samt om Fredericia skiller sig ud fra nabokommunerne og det øvrige Danmark. Personer, der i 2008 havde langvarigt sygefravær som arbejdsmarkedsstatus, havde i årene inden haft en meget stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Omkring 80% er i beskæftigelse indtil ét år før, det langvarige sygefravær opstod. Det er mere end gennemsnittet for hele befolkningen. Blandt personer, der i 2008 var ledige mere end fire måneder, var andelen i beskæftigelse også ganske høj i årene før 2008 næsten på niveau med befolkningen generelt. Men personer, der i 2008 er på kontanthjælp eller førtidspension, har en lav arbejdsmarkedstilknytning allerede flere år forinden. Arbejdsmarkedstilknytningen i årene op til 2008 blandt kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister var i Fredericia Kommune endnu lavere end for resten af landet. Hvor meget receptpligtig medicin, en borger køber i årene op til, at vedkommende modtager overførselsindkomst, kan give en god indikation af, om der er helbredsmæssige årsager til, at borgeren modtager ydelsen. Desuden giver det et billede af, hvornår eventuelle helbredsmæssige ændringer sker før en tilkendelse af førtidspension, kontanthjælp mv. Figur 4.6 viser udviklingen i køb af smertestillende medicin, men figuren er desuden repræsentativ for, hvordan udviklingen var for køb af andre receptpligtige præparater. Figuren bekræfter indtrykket fra tidligere: kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister ser ud til at have helbredsproblemer i mange år op til Modsat forholder det sig for gruppen af ledige i 2008 og personer, der kommer på langvarige sygedagpenge i For disse grupper steg medicinkøbet i årene lige op til 2008, men ellers lignede de resten af befolkningen med hensyn til medicinkøb. De ligger endda under i flere tilfælde. Fredericia adskiller sig på ovennævnte punkter ikke fra nabokommunerne eller resten af Danmark. 39

40

41 5. Nedslidning på arbejdsmarkedet Fredericia Kommune har udsigt til færre borgere i den erhvervsaktive alder i fremtiden, og derfor er det en udfordring at minimere arbejdsrelateret nedslidning. Det er vigtigt for den enkelte borgers livskvalitet og mulighed for at forsørge sig selv. Men det er også vigtigt i forhold til at styre kommunens udgifter på overførsels- og sundhedsområdet. 41

42 5.1 Andel ansatte som var ansat i nedslidende brancher i hhv og 2007 Fredericia Nabo Danmark ,7 34,2 35, ,7 34,3 35,7 5.2 Andelen af borgere der er ansat i de nedslidende brancher 2007 Fredericia Nabokommuner Dagsinstitutioner Døgninst. og hjemmepleje Byggeri Transport af gods Rengøring Andet 42

43 Nedslidende brancher Personer, der i det daglige beskæftiger sig med fysisk krævende arbejde, løber en risiko for arbejdsbetinget nedslidning, arbejdsskader og arbejdsulykker. Men nedslidning kan også være psykisk. I de senere år har flere og flere fået tilkendt førtidspension på grund af psykiske lidelser. Ifølge Ankestyrelsen (2008) tilkendes størstedelen af nye førtidspensioner i dag på grund af psykiske lidelser. Andelen er steget markant fra 38% i 2003 til 47% i Derfor ser vi på de potentielt psykisk og fysisk nedslidende brancher og som defineret af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA). Tabel 5.1 viser, at Fredericia Kommune har forholdsvis flere borgere ansat i disse særligt nedslidende brancher sammenlignet med nabokommunerne og landet som helhed. Andelen af ansatte i de nedslidende brancher er endda steget en smule blandt fredericiaborgerne fra 1998 til 2007, mens de tilsvarende andele har været konstante i nabokommunerne og landet som helhed. Der er derfor særlig grund til at være opmærksom på den potentielle helbredsrisiko, som de nedslidende brancher udgør for Fredericias borgere. Figur 5.2 viser, hvordan Fredericia Kommunes beskæftigede borgere fordeler sig på de nedslidende brancher i I figuren dækker Byggeri over brancherne Opførsel & nedrivning af byggeri samt Færdiggørelse af byggeri. Det viser sig, at hver fjerde (24,6%) var ansat på døgninstitutioner og i hjemmeplejen. Yderligere 11,8% var ansat på daginstitutioner. Således var 36,4% af de personer, der i 2007 var ansat i en nedslidende branche, at finde i stillinger i den offentlige sektor, hvor de ansatte er i tæt kontakt med borgerne. Det betyder også, at der er en overvægt af kvinder blandt de ansatte i de nedslidende brancher som helhed. Også blandt nabokommunens borgere, som er ansat i de nedslidende brancher, er det daginstitutioner samt døgninstitutioner og hjemmeplejen, som beskæftiger flest personer. 43

44 SOSU er, pædagoger og sygeplejersker 37% af de personer, som er ansat i de særligt nedslidende brancher, er ansat i daginstitutioner, døgninstitutioner og hjemmeplejen. Det er SOSU er, pædagoger og sygeplejersker, der typisk arbejder i dag- og døgninstitutioner, samt hjemmeplejen, og som har med fysisk og/eller psykisk krævende arbejde at gøre. Til sammenligning medtager vi også gruppen af læreruddannede og kontoransatte. Figur 5.4 viser, at SOSU erne har et markant højere sygefravær end de øvrige faggrupper. I alle årene er 25-30% af SOSU erne på sygedagpengeforløb, som varer mere end 14 dage. Pædagogerne er den faggruppe, som har næstmest sygefravær, dernæst følger sygeplejerskerne og de kontoransatte. Lærerne ligger lavest med mellem 5 og 10%. Det skal bemærkes, at noget af det relativt høje sygefravær blandt pædagoger kan skyldes, at nogle af disse personer i forvejen er svage helbredsmæssigt. Dansk Arbejdsgiverforenings Arbejdsmarkedsrapport 2005 viser fx, at ca. 25% af alle færdiguddannede pædagoger i 2003 havde været på revalidering under deres uddannelse. Med andre ord er det ikke sikkert, at det er selve arbejdet som pædagog, som gør disse personer syge. Noget tilsvarende kan tænkes at gøre sig gældende for SOSU erne. Medicinforbrug som tegn på nedslidningsfare Figur 5.5 viser køb af forskellige medicintyper blandt fredericiaborgere, som i 1998 var ansat i én af de nedslidende brancher defineret af NFA, jf. tidligere. Til sammenligning er medtaget medicinkøb blandt personer beskæftiget i de øvrige brancher. Figuren viser, at omfanget af køb af receptpligtig gigtmedicin, smertestillende medicin og antidepressiva var markant højere blandt ansatte i de nedslidende brancher sammenlignet med ansatte i øvrige brancher. For smertestillende og i lidt mindre udtalt grad for antidepressiva synes gabet mellem grupperne at stige lidt med tiden. Mønstrene og tendenserne genfindes i store træk i nabokommunerne. Med andre ord er der tegn på, at ansættelse i de særligt nedslidende brancher udgør en helbredsrisiko. 44

45 Andele af udvalgte fag-/uddannelsesgrupper med perioder af langtidssygefravær i Fredericia Kommune (% syge mere end 2 uger) SOSU Pædagoger Lærere Sygeplejesker Kontoransatte Medicinkøb blandt beskæftigede fredericiaborgere efter branchestatus i Gigtmedicin Smertestillende Antidepressiva Nedslidende brancher Øvrige brancher 45

46 Noter Referencer Figur 1.3: Figuren har følgende enheder: Vejvæsen, kr. pr. indbygger Børn og unge med særlige behov, kr. pr årig Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig Personlige tillæg mv., pr. pensionist Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv., kr. pr. indbygger Folkeskolen, kr. pr årig Ældre og handicappede (ekskl. ældreboliger), kr. pr. 65 årig og derover Førtidspensioner, kr. pr årig Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse, kr. pr. indbygger Administration mv., kr. pr. indbygger (ekskl. lønpuljer og tjenestemandspension) Voksne med særlige behov, kr. pr. 18 årig og derover Sygedagpenge kr. pr årig Boligsikring, kr. pr årig Revalidering og løntilskud mv., kr. pr årig Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger, kr. pr årig (ekskl. forsikrede ledige) Ankestyrelsen (2008): Førtidspensioner: Årsstatistik København: Ankestyrelsen. Velfærdskommissionen (2006): Fremtidens velfærd vores valg. Kapitel 6 Hurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet og kapitel 10 Globalisering, uddannelse og forskning. Figur 1.3: Graferne bygger på faktiske tal for og på Danmarks Statistiks befolkningsfremskriv-ning for (hovedforløb). Bemærk brud på x-aksen fra 2015 til Figur 4.2 og 4.3: Kilde: jobindsats.dk Tallene for 2010 bygger på jan-nov. Figur 5.2: Andet inkluderer Frisør og anden personlig pleje, Nærings og nydelsesmidler, Restauranter og barer, Slagteri, Tekstil og papir, Transport af passagerer, Transportmidler og Træ og møbler. 46

47 Publikationen Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Grafisk design og foto: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN (elektronisk version): ISBN (trykt version): Maj 2011 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige. 47

Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune

Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune Henrik Lindegaard Andersen, Signe Frederiksen, Kurt Houlberg, Nicolai Kristensen og Chantal Pohl Nielsen Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune 10 udfordringer 1 2 3 4 5 Det socioøkonomiske

Læs mere

Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune

Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune Henrik Lindegaard Andersen, Signe Frederiksen, Kurt Houlberg, Nicolai Kristensen og Chantal Pohl Nielsen Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune Publikationen Analyse af den socioøkonomiske

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Dok. nr. 166295-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer t ftlund En ny fremtid vind i sejlene I hjertet af Sønderjylland Potentiale til vækst Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Vi mangler de unge børnefamilier Viden til vækst og til handling Med

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Sogneprofil for et sogn i Danmark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Befolkningssammensætning... 3 Mobilitet og pendling... 5 Børnetallet... 8 Husstande

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015

Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015 Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 10.08.2015 Reference: Bettina Andersen Direkte telefon: 89591838 E-mail: ba@norddjurs.dk Journalnr.: 15/16

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Udvalget for Arbejdsmarkedet

Udvalget for Arbejdsmarkedet Udvalget for Arbejdsmarkedet Effektmål Effektmål indarbejdes til den politiske 2. behandling. Målsætninger for effektmål Målsætning Resultatkrav 2015 2016 2017 2018 Opfølgningsmetode Politikker og strategier

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Notat Nærværende notat besvarer Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations forespørgsel omhandlende en nærmere afdækning af de 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere, herunder dels effekten af jobcentrets

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere