Projekt Image Ud Over Kanten Diskursanalyse LAG Lemvig, september 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Image Ud Over Kanten Diskursanalyse LAG Lemvig, september 2014"

Transkript

1 Projekt Image Ud Over Kanten Diskursanalyse LAG Lemvig, september 2014 Side 1

2 Indhold Diskurs- og mediedækningsanalyse af landsdækkende mediers omtale af Lemvig og Struer kommuner...3 Omfang af analysen...3 Teori og begreber...4 Analyse af de landsdækkende mediers dækning af Lemvig og Struer...5 Eksempel på diskurs 1: Alt lukker og slukker i Udkantsdanmark...6 Eksempel på diskurs 2: Der er så dejligt ude på landet - men der er også langt derud...8 Eksempel på diskurs 3: Udkantsdanmark har problemer, men udkantsdanskerne nægter at lade sig kue af det...12 Konklusion...15 Diskurs- og mediedækningsanalyse af de lokale mediers dækning af Lemvig og Struer kommuner...16 Analyse af de lokale og regionale mediers dækning af Lemvig og Struer...16 Eksempel på diskurs 1: Alt i vores del af udkantsdanmark lukker og slukker - men alt er ikke tabt endnu Eksempel på diskurs 2: Vi bliver nødt til selv at gøre noget...19 Eksempel på diskurs 3: Nogle flytter herud...20 Eksempel på diskurs 4: Udkanten i udkanten...22 Chefredaktøren som meningsdanner...23 Konklusion...24 Udarbejdet af: Vestviden ApS Journalist Bo Nørgaard For Projekt Image Ud Over Kanten September 2014 Side 2

3 Diskurs- og mediedækningsanalyse af landsdækkende mediers omtale af Lemvig og Struer kommuner Begrebet Udkantsdanmark har i flere omgange været en fast del af samfundsdebatten i Danmark. Men den er især taget til i styrke siden Hanne W Tanvig, seniorrådgiver hos Københavns Universitet i starten af 2010 brugte udtrykket den rådne banan. Sammen med en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut 1, der definerede 16 kommuner som udkantskommuner, affødte det et væld af historier om visse yderområders dårligdomme. Siden dengang er brugen af ordene Udkantsdanmark og den rådne banan mere end halveret, men betyder det så at medierne taler pænere om kommuner som Lemvig og Struer? Det kigger vi nærmere på i denne analyse, hvor vi ser nærmere på udvalgte artikler fra de sidste fire år, som alle sammen beskæftiger sig med byer og sogne i begge kommuner. Først og fremmest en analyse af de landsdækkende mediers behandling af kommunerne, der beskriver de tre dominerende måder at beskrive Lemvig og Struer på, og dernæst en beskrivelse af de regionale og lokale mediers beskrivelse af kommunerne. Omfang af analysen Grundlaget for denne analyse er artikler fra databasen Infomedia, søgninger på Google på byer, sogne og kommuner, og radio- og tv-indslag fra perioden 1. januar 2010 til 1. maj Denne periode er valgt, fordi 2010 er det år, hvor Udkantsdanmark for alvor slog igennem i den offentlige debat 2 og fordi det giver et datagrundlag, der er stort nok til at man kan se en reel udvikling. Søger man blot på Lemvig blandt alle landsdækkende medier på artikeldatabasen Infomedia, dukker der næsten resultater op i den periode, vi har valgt. Laver man samme øvelse med Struer, giver det resultater. Derfor har det været nødvendigt at filtrere lidt i resultaterne, og derfor har vi valgt at dele analysen op i to dele, hvor denne første del primært fokuserer på de landsdækkende medier. Vi ser bort fra fagbladene, fordi selvom de omtaler for eksempel Gudum og Thyborøn, er det primært for at placere historien i landet. De er som omtaler landmanden og fiskeren på samme måde, hvad enten de bor i henholdsvis Gudum eller i Thyborøn, det er faget, der er deres fokus. Derudover har vi - i første del af analysen - set bort fra de lokale medier som Lemvig Folkeblad og Dagbladet Holstebro-Struer. Det gør vi, fordi de lokale medier sjældent omtaler selv de små byer i kommunerne som yderområder. De omtaler dem som byer i en kommune, fordi deres målgruppe bor i byerne og sognene, og derfor ikke har behov for at få dem placeret, hverken fysisk eller psykisk Side 3

4 Derudover har det været nødvendigt at lægge et lidt kraftigere filter nedover de større byer i kommunerne, det drejer sig om Lemvig, Struer og Thyborøn. De kommuner er blevet parret med en række søgeord 3 for at gøre analysen af disse byer overskuelig. Teori og begreber Her en kort gennemgang af de begreber, som vi vil benytte mig af i løbet af analysen. Nogle giver sig selv, andre kræver måske lidt mere forklaring. Under alle omstændigheder er dette afsnits hensigt at skabe klarhed omkring dem. Kategoriseringer er når, man eksempelvis kalder Paris en flække eller Fjaltring for en landsby. Det er ikke nødvendigvis negativt, men uanset hvad, så giver det et billede af eksempelvis Paris eller Fjaltrings størrelse og udseende hos læseren. Modstillinger er når man sætter noget op overfor noget andet. Det kan eksempelvis være Vestjylland overfor København, yderområder overfor centraliserede områder, osv. Der er tit tale om en os mod dem -retorik, som eksempelvis kan gøre sig gældende, når tre journalister fra Politiken tager til Harboøre. Der behøver ikke at være en decideret konflikt, men modstillinger sætter ting op overfor hinanden - og nogle gange på spidsen. Metaforer er et af de begreber, der giver sig selv. Her er tale om ord, der står i stedet for andre ord og på den måde giver et billede af, hvad vi taler om. Som for eksempel, når Jyllands-Posten skriver om de sorte landsbypletter. Her er selvfølgelig ikke tale om deciderede pletter, men det giver alligevel et billede af byerne. Præsuppositioner er, når der ligger noget implicit i en formulering. Det kan for eksempel være, når avisen.dk skriver, at Udkantsdanmark er bedre end sit dårlige rygte. Så ligger der i formuleringen, at Udkantsdanmark har et dårligt ry, og at vi skal være overraskede over, at alt ikke er til rotterne derude. Endelig er der Det overordnede narrativ. Her er tale om det, som journalister kalder vinklen. Altså den overordnede fortælling i historien. Er der tale om en succeshistorie, er det tragisk eller bare lidt sjovt? Er der helte eller skurke - og hvad er de drevet af? Det kan for eksempel være, når historien om at de lokale i Gudum reddede byens skole ved at lave den til kulturhus. Her er der tale om en succes, der har de lokale ildsjæle som klare helte. Analysen er baseret på undervisning og teori af Ejvind Hansen, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Begreberne og deres beskrivelse er således baseret på en forelæsningsrække, som Ejvind Hansen holder på journalistuddannelsen. Diskursanalysen kan derfor have en anden form end akademiske analyser, da denne i høj grad er tilpasset journalistiske produkter og analyser. 3 Søgeordene er: Udkantsdanmark, yderområde, den rådne banan, kanten, udkantsområde, vandkantsdanmark, den grønne banan, randområde, Vestdanmark og lydens by (sidstnævnte kun for Struer) Side 4

5 Analyse af de landsdækkende mediers dækning af Lemvig og Struer Det kan være svært at skabe et ensartet billede af mediernes dækning af Lemvig og Struer kommuner. Gennem min analyse har vi finkæmmet artikeldatabasen Infomedia, Google, og Statsbibliotekets Mediestream (et katalog over radio- og tv-indslag) for artikler, der indeholder de mange sogne i Lemvig og Struer Kommuners navne, samt de store byers navne parret med de førnævnte søgeord. De store byer er i dette tilfælde Lemvig, Struer og Thyborøn. Der er et væld af forskellige artikler, der omtaler kommunerne, sognene og byerne i større eller mindre omfang. Nogle nævner dem flygtigt, andre gange bliver der lavet portrætter af byerne og nogle gange bliver de omtalt i forbindelse med en stor begivenhed eller en ulykke. Og så er der de mange udkantsreportager, hvor en journalist på eksempelvis et større dagblad kommer på at tage til den eksotiske udkant for at lave en reportage. Den helt generelle, neutrale dækning af Lemvig og Struer kan dog være svær at få fat på. Ikke, at der slet ikke er omtale af de to kommuner, der er bare ikke en gennemgående, rød tråd i dækningen af dem. Ved gennemlæsning af de artikler, der dukker op ved søgningen, tegner der sig dog et billede. Der virker til at være tre dominerende retninger, eller diskurser 4, i de landsdækkende mediers omtale af de to kommuner: 1. Alt i Udkantsdanmark (i dette tilfælde i Lemvig og Struer) lukker og slukker, alle flytter til byen og der er ikke noget håb tilbage for udkanten, med mindre politikere og andre gør noget. 2. Der er så langt ud på landet - historier om, at der er meget langt ud til yderområderne. Der er pænt, og folk er søde - men de er også lidt underlige. Og så er der meget langt derud. 3. Udkantsdanmark er i store problemer, men udkantsdanskerne nægter at lade sig kue af det. Udover de ovenstående tre punkter, er der dog nogle generelle betragtninger, man kan gøre sig om omtalen af Lemvig og Struer i de landsdækkende medier. Der er ikke meget generel omtale af de to kommuner i de store medier. Ind imellem er der en journalist på en stor avis, der beslutter sig for at tage på reportage til en lille by i udkanten, men ellers skal der store begivenheder til, før der bliver skrevet artikler om de to kommuner. For eksempel kom der meget omtale af egnen i forbindelse med Giro d Italias etaper igennem blandt andet Gudum og Struer, og et voldsomt uheld med en motorcyklist i 2010 gjorde også, at Gudum blev nævnt mange steder. Men de almindelige dag-til-dag-historier udebliver. Det tyder også på, at det hjælper meget på omtalen af en lille by, hvis man kan knytte den til en kendt personlighed. Venø hænger for eksempel sammen Christian Kjær, Ernst Trillingsgaard, der er direktør for Aalborg Kongres- og Kulturcenter bliver omtalt meget i forbindelse med sin fødeø, Jegindø, og Vejrum har fordel af at være fødeby for kunstneren Asger Jorn. 4 En diskurs er et akademisk begreb, der dækker over den måde, som man taler om et givent emne på. Side 5

6 Ofte bliver det dog ikke til mere end at bynavnene bliver nævnt i en artikel i forbindelse med fødselsdage eller jubilæer for de nævnte, og kan derfor knapt kategoriseres som egentlig omtale. Som nævnt er niche- og fagmedierne blevet sorteret fra, fordi de omtaler deres respektive brancher frem for at gøre et stort nummer ud af at et firma ligger i Thyborøn eller Gudum. Det gør sig dog også - i et vist omfang - gældende i et af de landsdækkende medier: Kristeligt Dagblad. De bruger for eksempel menighedsrådsformanden i Harboøre i en historie om at det frivillige engagement falder, men gør det uden at gøre opmærksom på, at Harboøre ligger i det, som andre medier ville kalde Udkantsdanmark. 5 Selvfølgelig har Kristeligt Dagblad også artikler, der følger de tre ovennævnte retninger, men de virker til at være mere neutrale end de fleste. Det tyder også på, at de elektroniske medier - det vil sige radio og tv - i mange tilfælde omtaler byerne i Lemvig og Struer kommuner som det, de er: byer i Danmark. I få indslag bliver de omtalt som deciderede udkants- eller yderområder, og et firma som B&O bliver blot omtalt som B&O fra Struer. Der er selvfølgelig enkelte historier, der har Udkantsdanmark som tema, og her bliver byerne selvfølgelig nævnt, hvis de er cases, men disse cases kan ligeså godt være fra eksempelvis Lolland eller Sønderjylland. Det kan skyldes, at indslag til eksempelvis Radio- og Tv-avisen bliver lavet af journalister fra DR s lokale redaktioner - i det her tilfælde Holstebro - og derfor ofte får en mindre udkantsorienteret vinkel. Endelig bliver Vestjylland som helhed gang på gang nævnt i forbindelse med partiet Venstre. Landsdelen er højborg for partiet, og derfor var der mange artikler fra vælgermøder i partiets vestjyske lokalafdelinger i forbindelse med vælgerflugt og andre problemer i foråret. Eksempel på diskurs 1: Alt lukker og slukker i Udkantsdanmark Objektet for den første af de tre dybere analyser er artiklen Det er bedre at være en hund herude, som Jyllands-Posten skrev i Artiklen er en reportage fra Lemvig havn, som tager udgangspunkt i beslutningen om at placere regionens nye supersygehus i Gødstrup ved Herning, en beslutning, de ikke var så tilfredse med i Lemvig. Den er valgt som eksempel på den diskurs, der beskæftiger sig med det, man vel med lidt god vilje kan kalde den klassiske udkantsproblematik. Den handler om, at udviklingen går den forkerte vej, at virksomheder, arbejdspladser og højtuddannede forsvinder fra yderområderne, og der derfor skal store ændringer til for at vende udviklingen. Jyllands-Postens artikel er valgt, fordi den på forholdsvis kort tid opsummerer den første diskurs. Efter analysen af artiklen vil vi trække nogle citater frem fra andre artikler, som ligeledes er eksempler på denne diskurs, men som ikke gav mening at analysere helt til bunds. 5 Menighedsråd kvæles i tal og paragraffer, Kristeligt Dagblad, 3/ Det er bedre at være en hund herude, Jyllands-Posten, 24/ Side 6

7 Det er bedre at være en hund herude Kategoriseringer: Artiklens kategoriseringer går sjældent på selve byen Lemvig, men mere på nedslag i byen, som skal give os et billede af den. Per og Sørens kutter er lille - ligesom Marianne Schous frisørsalon, havnebygningen er gammel og faldefærdig, og byens gågade er smal. Kombineret med artiklens overskrift giver det et billede af en lille provinsby, hvor tingene går langsomt og ikke retter sig af sig selv. Derudover bliver Lemvig indirekte kategoriseret som en del af Udkantsdanmark, fordi byen bliver brugt som en af de byer der er tænkt på med hjælpen til Udkantsdanmark. Præsuppositioner: I løbet af hele artiklen bliver det beskrevet, hvordan udviklingen har gjort det af med både Lemvigs fiskerflåde og store arbejdspladser, og at der er brug for penge til at skabe en ny udvikling. Når man giver udviklingen så meget magt i artiklen, siger man også at man har behov for hjælp udefra for at kunne vende udviklingen til noget bedre. Det bliver faktisk sagt direkte i artiklen, når Søren Holm siger Der skal virkelig kød på bordet, for vi mangler penge herude - se jer omkring til journalisten. Det overordnede narrativ: Det overordnede narrativ i historien er, at regeringens plan for at styrke udkantsområderne er et skridt i den rigtige retning - og at udkantsområder som for eksempel Lemvig ikke kan vende udviklingen selv, der skal hjælp og penge udefra til. Det bliver illustreret ved, at artiklen beskriver udviklingen som årsagen til, at tingene ikke går så godt i Lemvig. Udviklingen er den helt store skurk i artiklen og får indirekte stor magt i kampen om byens skæbne. I løbet af det første afsnit bliver det slået fast, hvordan udviklingen har gjort det af med både arbejdspladser og fiskerflåde i byen, og senere at der skal meget til at vende udviklingen. På den måde får man også illustreret, at der skal mere end en stemme på nogle andre politikere til for at vende udviklingen - det er ikke noget, man bare sådan lige gør. Det understreges også af at udviklingen er noget diffus, det er i hvert fald ikke noget, man sådan lige tager fat i og ændrer, og det gør den endnu sværere at kæmpe imod. Men som alle store skurke, har udviklingen også et sidekick i det ligeledes diffuse De, som bliver gjort til skurk i sætningen De skulle bare have ladet det sygehus blive i Holstebro. Her tales givetvis om de politikere, der har besluttet, at det nye supersygehys skal ligge i Gødstrup. De bliver gjort til skurke og til en del af årsagen til at det går så dårligt i Lemvig, at det er blevet bedre at være en hund herude. Heltene i historien er lidt svære at få øje på, men man kan argumentere for at lemvigerne både er helte og ofre i historien. De er selvfølgelig - sammen med byen - ofre, da udviklingen har taget livet af alle byens virksomheder og fiskerflåde, og derved er ved at tage livet af byen som helhed. Men man kan argumentere for, at de er helte i den forstand, at de kæmper mod udviklingen og de følger, som den har for byen. Det er dog svært at få øje på heltemodet i sætninger som Der skal virkelig kød på bordet, for vi mangler penge herude - se jer omkring, så derfor må man sige at lemvigerne primært er ofre i denne historie. Side 7

8 Eksempler fra andre artikler Når de landsdækkende medier fortæller om den første af vores tre diskurser, sker det ofte med et tonefald, der lyder lidt af dommedag. Ligesom i ovennævnte artikel, så bliver udviklingen med affolkning og brain drain, som en af artiklerne kalder det beskrevet som noget, der er svært - hvis ikke umuligt - at vende. Det sker for eksempel, når Weekendavisen citerer en unavngiven Holstebro-advokat for at sige: Lemvig og Struer er byer under afvikling. Folk er lavtuddannede, arbejdspladserne er forsvundet, der kommer ingen nye, og huspriserne kommer aldrig til at stige igen 7 Byer under afvikling, hvor folk er lavt uddannede, arbejdspladserne aldrig kommer igen og huspriserne aldrig kommer til at stige igen er per definition dødsdømte, med mindre der sker noget drastisk. Man kan selvfølgelig argumentere for, at advokaten ikke som sådan har nogen baggrund for at sige det, og han kan sige hvad som helst, når han er anonym, men citatet rammer alligevel hovedet på sømmet i forhold til diskursen. Det samme gør en artikel fra avisen.dk, som egentlig handler om en indsats for at få unge indvandrere i arbejde. Få linjer nede i artiklen står: Vi er i Struer. Epicenter i det, der så charmerende kaldes Den Rådne Banan - eller Udkantsdanmark. Her er langt til uddannelse - endnu længere mellem jobbene. Fremtiden for unge i Struer ser mørk ud - med mindre de får en uddannelse - og flytter væk. Igen er det meget dystre ord, der bliver brugt om struer. Struer er epicenter Den Rådne Banan og Udkantsdanmark, to ord som har fået en meget negativ klang over de senere år, og her er Struer ovenikøbet epicenter for herlighederne. Derudover bliver fremtiden for de unge ridset op: de har langt til uddannelse, endnu længere til et job og derfor ser det skidt ud for de unge, hvis de vælger at blive i Struer. Eksempel på diskurs 2: Der er så dejligt ude på landet - men der er også langt derud Objektet for den anden analyse er første del af Politikens serie På tur i Vestjylland fra 2010: Da fiskeren Laust Sand havde bollet sin datter, stak han sig på en fjæsing og døde 8 Artiklen er en reportage fra forskellige steder i Lemvig og omegn, hvor journalisten forsøger at finde frem til solidariteten fra Matador, han har ganske enkelt forsøgt at finde en moderne udgave af Korsbæk. 7 Bank til vestjyderne, Weekendavisen, 28/ Da fiskeren Laust Sand havde bollet sin datter, stak han sig på en fjæsing og døde, Politiken.dk, 13/ Side 8

9 Den er valgt som eksempel på den diskurs, der beskriver yderområderne som steder, der er meget langt væk fra alting. Folk er søde derude, og der er pænt, men de er altså også lidt mærkelige og der er bare meget langt derud. Efter analysen vil vi komme ind på andre eksempler på dette, der bliver brugt i lidt mindre omfang i andre artikler, blandt andet en anden serie fra Politiken fra 2013, som minder om denne artikel. Da fiskeren Laust Sand havde bollet sin datter, stak han sig på en fjæsing og døde Kategoriseringer: Journalisterne har valgt at kategorisere sig selv, måske for at læseren skal få et forhold til dem. Det er blevet til henholdsvis Københavneren, Vestjyden og Oraklet. Det er givetvis gjort for at give læseren et billede af journalisterne, så man kan forestille sig turen og dens deltagere. Københavneren og Vestjyden er selvfølgelig opstået på baggrund af deres fødesteder, mens Oraklet virker til at være opstået i bilen, fordi fotografen siger noget småfilosofisk. Harboøre er ude på den yderste sandbanke og moralens urfjeld på afstand, men da de kommer nærmere og får indkvarteret sig på hotellet, bliver den til et dybfrossent tableau og helt stille, og det er som om at himlen har overtaget og presset jorden særlig flad. Der er heller ingen vej ud til havet og på vejen til Harboøre står gps en af på grund af manglende sattelitdækning. Vi er med andre ord langt fra civilisationen. Da vi kommer ind på Pubben, bliver holdet mødt af en gruppe mænd, hvis ansigter er formgivet af vestenvinden og som kigger på dem med en blanding af foragt og forbløffelse, men samtidig viser i første omgang en kvinde sig at være sød og rar og nysgerrig. Alt i alt giver det et billede af Harboøre som et sted, hvor de gamle dyder stadig hersker, men også som et sted, der ligger rigtig langt væk fra alting. Harboøreboerne bliver fremstillet som søde og rare, men også lidt primitive. Modstillinger: Den første modstilling kommer allerede i præsentationen af journalisterne. Københavneren er det klare modstykke til Vestjyden. Vestjyden synes, at resten af landet fokuserer for meget på, hvem der går i seng med hvem, og hvem der får rabat hvor og mener, at moralen og værdierne er bedre ude vestpå, hvor han også selv kommer fra. Københavneren er bare lidt træt af at høre om vestjydens moral, og tror at det er røvsygt i Harboøre. Den modstilling er drivkraft i turen derud, som fylder rigtig meget af den første del af artiklen og formår også at stille nogle fordomme op, som skal be- eller afkræftes. De bliver også lidt personificeringen af artiklens hovedmodstilling, som er forskellen mellem Harboøre og resten af Danmark, hvilket nok nærmere er København i dette tilfælde. I København går alle op i, hvem der går i seng med hvem og hvor meget rabat, Søren Pind får i Sand, mens det er nogle andre dyder, der hersker i Harboøre. Herude trives anstændigheden. En rigtig moral! Ikke den der påtagede nypuritanske moral, københavnerne søber rundt i, som vestjyden så fint formulerer det i artiklen. Metaforer: Der er rigeligt med metaforer i artiklen, og vi kommer ikke omkring dem alle her. Jeg har valgt nogle enkelte ud, som siger noget om artiklens måde at omtale Harboøre på. Den første, der springer i øjnene er omtalen af Harboøre som moralens urfjeld. Et urfjeld er det, der ligger under et løsere underlag, det vil sige noget meget gammelt og urokkeligt. Det giver dels et billede af noget, der er mere solidt end det, der ligger ovenpå, i det her tilfælde er det Haboøre-moralen, der er mere solid end den i København. Side 9

10 Samtidig giver det også et billede af noget meget gammelt, som aldrig rykker sig. Næste metafor indfinder sig efter at de tre er ankommet til hotellet i Harboøre. Da de står og kigger ud af vinduet på Harboøre, hvor Husene rager op som gravsten i det snigende tusmørke. Det er ikke et særlig charmerende billede, der dukker op i hovedet hos læseren, når man sammenligner husene med gravsten, der rager op, faktisk giver det nærmere et billede af en by, hvor alt er dødt. Samtidig er et snigende tusmørke sandsynligvis ikke en slags mørke, der vil en det godt. Senere, efter trekløveret har været en tur på stranden - der i øvrigt næsten tog livet af dem - bliver de udsat for det vestjyske vejr, da Frosten æder sig ind i dem, mens de forslåede tumler tilbage mod byen. Det er, som om himlen har overtaget og presset jorden særlig flad her uden for Harboøre. Igen er det et meget lidt charmerende billede af Harboøre, der dukker op i hovedet. Det virker ikke som en behagelig oplevelse at frosten æder sig ind i en, og at jorden skulle være presset særligt flad af himlen giver heller ikke det bedste indtryk af området. Her kommer beskrivelsen af Pubben, Harboøres eneste værtshus, ind i historien. Den ligger skubbet lidt væk fra vejen i en gård med masser af parkeringspladser og ligner et forvokset parcelhus. Skråt over for knejser Indre Missions borgtakkede rødstensbygning. Disse to metaforer viser klart magtfordelingen mellem Pubben og missionshuset: missionshuset er borgtakket og knejser og giver dermed billeder af noget nærmest majestætisk, mens Pubben ligner et forvokset parcelhus og er skubbet væk fra vejen i en gård og virker lidt snusket. Med andre ord er det - hvis man skal tro på artiklen - Indre Mission, der har magten i Harboøre, mens Pubben er forvist til en gård lidt væk. Der er mange flere eksempler på den her slags metaforer i artiklen, men pointen er vist ved at være nået. Samlet set giver de mange metaforer i artiklen stærke, men ikke så pæne billeder af Harboøre. Det overordnede narrativ: Overordnet set virker det til at artiklens forfattere vil have os til at forstå, at Harboøre er et sted, man ikke har lyst til at bo. Selve byen er fuldstændig død og ligger meget langt væk fra alt andet - selv gps en står af på vej derud. Det er koldt, mørkt og en simpel gåtur ned til vandet er ved at slå trekløveret halvt fordærvet, fordi naturen er fjendtlig. Det første afsnit af artiklen, som vel med rette kan kaldes rejsen, bliver brugt på en lang beskrivelse af rejsen til Harboøre. Allerede ved at bruge så meget tid på turen - som i artiklen starter på Valby Bakke - har man slået fast, at vi skal meget langt væk. Politiken er en københavneravis og derfor vil Harboøre som udgangspunkt være meget langt væk fra de fleste læseres hverdag. Derfor giver det også en slags mening for journalisterne at starte allerede der. Set i forhold til dette projekt er det dog også indledninger som den, der er med til at distancere Lemvig og Struer i forhold til resten af Danmark. Folkene på Pubben bliver beskrevet som nogle først lidt afvisende, men senere venlige mennesker. Fra fiskerne over den eneste kvindelige gæst til Isbjørnen der angiveligt kan overtage andre menneskers dårlige energi og give varme, bliver de dog frem for alt beskrevet som nogle lidt småtossede mennesker. Det er ikke noget, der bliver skrevet direkte i artiklen, men gennem citater som Æ haw? Den ligger der jo bare og beskrivelsen af Isbjørnen som (...) fisker fra 1960 til 1992, hvor han solgte sin kutter i frustration over fiskekvoter og socialdemokrater, giver alligevel en slags billede af dem som noget lidt for sig selv. Modsat artiklen i første analyse, er der ikke egentlige skurke eller helte i denne historie. Selvfølgelig er der lidt i modstillingen mellem den påtagede skinmoral i København og den dybere og bedre moral i Harboøre. Side 10

11 Den modstilling ryger dog lidt undervejs, så det mere kommer til at handle om, hvordan tingene ser ud i Harboøre, end hvordan de er forskellige fra hovedstaden. Eksempler fra andre artikler Når medierne tager fat i den mere kærlige del af udkantsdækningen, som udgør vores anden diskurs, bliver det ofte gjort med et forsøg på glimt i øjet, lidt hård kærlighed og nogle gange flotte miljøbeskrivelser. Det er måske udtryk for, at de fleste er klar over, at Udkantsdanmark eksisterer, både som begreb og som problematik og derfor forsøger nogle journalister at tænke på nogle knapt så dommedagsagtige måder at skrive om det på. Det sker for eksempel på BT s hjemmeside den 8. maj 2012, hvor der i forbindelse med Giro d Italia står følgende: (...) intet kommer i nærheden af den gigantcykel, der med traktorer i både fordæk og bagdæk og små crossmaskiner på den store klinge rullede smukt hen over en mark mellem Lemvig og Struer. Og så stod der ellers: Farmers keep the wheels running. Velkommen på landet. 9 Og andet sted i samme artikel: Skal vi ikke bare sige, at byer som Thorsminde, Gudum, Fjaltring og Resenstad fik en sjælden postkortagtig fremstilling på fjernsyn over hele verden, og vi der kigger med på TV fik også tekst på postkortet fra Jørgen Leth. 10 I formuleringen en sjælden postkortagtig fremstilling ligger der, at de fire byer ellers ikke får så positiv omtale, men at det denne gang er lykkedes. Ligeledes er der en vis humoristisk tilgang til området i en formulering som Farmers keep the wheels running. Velkommen på landet. Man kan selvfølgelig læse en lidt ironisk distance til konceptet i journalistens formulering, men det virker dog til at være skrevet, fordi konceptet med en kæmpecykel virker sjovt. Der ligger dog en underdiskurs i denne diskurs, som det er værd at bruge lidt tid på, men som få artikler har brugt konsekvent, nemlig at der også er rigtig pænt, når man kommer ud vestpå. Den bliver også sjældent brugt uden at der også lige kommer et svirp med halen til Udkantsdanmark. For eksempel, når Jyllands-Posten skriver: Faktisk er der forbavsende få mennesker i Bøvlingbjerg på en skøn fredag formiddag, da solen skinner fra en skyfri himmel. Bøvlingbjerg er ellers en hyggelig vestjysk by, men også en del af det efterhånden meget omtalte Udkantsdanmark og ikke et sted, hvor man tilfældigt kommer forbi, medmindre man skal en tur til Vesterhavet Sådan husker vi Jylland i pink, BT.dk, 8/ ibid 11 Vestjysk sjæl i glasset, Jyllands-Posten, 20/ Side 11

12 Med andre ord: Det er mærkeligt, at der er så få mennesker i Bøvlingbjerg, når vejret nu er godt, og der er så hyggeligt. Men så igen, det ligger jo også meget langt væk fra alting. Eller som når samme avis skriver om Skulpturstien i anlægget i Lemvig: (...) der er Danmarks smukkeste udsigt over by og fjord, som jeg tit sad og tegnede som feriebarn. Bænken heroppe er stadig et godt sted at meditere og lytte, hvis der er en tøffende fiskekutter nede på fjorden. Dem var der mange af dengang, men nu har EU-kvoter givet de fleste dødsstødet til ophugning. 12 Igen er der rigtig flot - endda Danmarks smukkeste udsigt - og her er godt, når man skal meditere og lytte. Men vi er også et sted, hvor EU-kvoter har givet mange kuttere dødsstødet. Igen er der derfor en her er flot, men vi tror ikke, vi ville bo her -tone i artiklen. Tonen er givetvis velment, men så længe at den kobles sammen med Udkantsdanmark, hvad enten det er direkte eller indirekte, kommer det uværgeligt til at handle om Udkantsdanmark. Det er nærmest bedst illustreret i endnu en artikel fra Jyllands-Posten: Her mangler ikke noget i den lille hyggelige havn i Lemvig, hvor et par østerskuttere ligger badet i efterårssolen, mens tyske uden-for-sæsonen-turister er ved at falde over hinanden på kajen. 13 På mange måder en fin beskrivelse af havnen i Lemvig, hvis ikke det var fordi både Lemvig og Struer i linjen før det var blevet koblet sammen med flere andre udkantskommuner. Udkantsdanmark er som udtryk blevet symbol på usælgelige huse, landsbyer i forfald og generel elendighed. Derfor kommer enhver historie, hvor Udkantsdanmark bliver nævnt, til en historie om netop det, før det når at blive en historie om noget som helst andet. Eksempel på diskurs 3: Udkantsdanmark har problemer, men udkantsdanskerne nægter at lade sig kue af det Som eksempel på den tredje diskurs skal vi se på artiklen En landsby, der ikke vil dø 14 fra Weekendavisen. Artiklen handler om Fjaltring og om hvordan landsbyen, og dem der bor i den, ikke vil lade sig slå ud af de mange historier om Udkantsdanmarks fortrædeligheder. Den er valgt som eksempel på den diskurs, der går på at trods alle Udkantsdanmarks problemer, findes der stadig steder, hvor man forsøger at gøre noget ved den udvikling, som de andre artikler beskriver. 12 Danmarks internationale hjørne, Jyllands-Posten, 22/ Pengene flyder i yderkommunerne, Jyllands-Posten, 21/ En landsby, der ikke vil dø, Weekendavisen, 29/ Side 12

13 En landsby, der ikke vil dø Kategoriseringer: Fjaltring bliver nærmest konsekvent omtalt som landsbyen eller ganske enkelt byen i artiklen. Den eneste gang, der bliver koblet flere tillægsord på, er det, at det er en innovativ landsby. Ellers får landsby i størstedelen af artiklen lov til at stå alene, hvilket gør at læseren oftest selv får lov at danne sig et billede af Fjaltring. Landsbyen siger naturligvis noget om byens størrelse, men får alligevel ikke lov til at fylde særligt i artiklen. De få gange, hvor der bliver brugt beskrivelser om byen er det nærmest kun positivt. Den er innovativ, anderledes og et usædvanligt sted, hvor folk er fuld af gode ideer og initiativ. Og indbyggerne i Fjaltring bliver, udover de to førnævnte ting, beskrevet som pragmatiske, praktisk anlagte, realistiske, og afhængige af hinanden, fordi de er så få. Alt i alt giver det et billede af Fjaltring som en behagelig by, der godt nok ikke er så stor, men hvor der stadig sker noget. Modstillinger og metaforer: Artiklen byder ikke på direkte modstillinger. Den eneste er en lidt skjult kamp mod Indre Mission, eller missionen, som de kalder den i Fjaltring. Her kommer artiklens eneste metafor også til syne, hvorfor de to er slået sammen i denne analyse. Gunda Jørgensen, sognepræst, fortæller, at byen altid har været omgivet af missionsfolk, og i samme boldgade fortæller Anders Bune et andet sted i artiklen om en præst, der var i stand til at holde indre mission stangen. Endeligt fortæller landmand Orla Pedersen til sidst i artiklen om missionsfolkene: Dem hår vi slawn ihjel! Det er med til at give et billede af at Fjaltring har kæmpet en slags kamp mod Indre Mission, men at de har vundet den, blandt andet ved hjælp af nogle stærke personligheder. Men det giver også et billede af indbyggerne i Fjaltring som nogle, der ved, hvad de vil og gør tingene på deres egen måde. Det overordnede narrativ: Det overordnede narrativ i historien i artiklen er, at Fjaltring, trods sin placering midt i Den Rådne Banan, nægter at ligge under for mærkatet. Den historie bliver blandt andet fortalt gennem fire personer fra byen: Britta Haugen, Gunda Jørgensen, Anders Bune og Orla Pedersen. Derudover er artiklen dybest set en opremsning af de aktiviteter og tiltag, der sker i byen for at holde liv i hjulene og undgå banan-mærkatet. Det være sig litteraturog filmklub, landsbyhøjskole, universitet (som egentlig er en bar), Ph.D-cafe, ungdomsklub, egen sparekasse og så videre. Kombineret med de små portrætter, der udgør artiklens kilder, giver det et billede af Fjaltring som en driftig by, der holder gang i hjulene. Alt er dog ikke rosenrødt i Fjaltring, hvor Til Salg -skiltene også er begyndt at dukke op, men det slår ikke Fjaltringboerne ud af kurs, for selvom husene skulle blive solgt til turister, sker der det ofte, at det, der starter som en ferie-flirt, ender som en permanent bosættelse, som Anders Bune, byens uoficielle borgmester, siger. Det er en historie, der nemt kunne være endt som endnu en tragedie -historie om landsbydød, men i stedet ender det som en succes, fordi Fjaltring netop gør så meget for at vende udviklingen. Der er ikke nogen klar skurk i historien, som der er i så mange af udviklingen har gjort, at historierne fra tidligere i analysen. Til gengæld er Fjaltringboerne tydelige helte i egenskab af deres konstante indsats for at undgå landsbydøden ved at forsøge at skabe liv med alle aktiviteterne. Der bliver ikke taget stilling til aktiviteterne - eller indbyggerne i Fjaltring, for den sags skyld - fordi der er sparet på beskrivelser af dem, og man kan således selv tage stilling til, hvad man synes om dem. Side 13

14 Det giver oftest et mere positivt indtryk af byen og dens indbyggere, end der bliver givet i eksempelvis den første analyserede artikel, og det at der midt i artiklen er et lille segment om, at ikke alt er fryd og gammen i Fjaltring, hjælper til at give artiklen et ret neutralt tonefald. Eksempler fra andre artikler Temaet om at nogle landsbyer nægter at dø, dukker op flere steder, måske som udtryk for at vi er trætte af høre om - og medierne trætte af at fortælle om - at Udkantsdanmark er dødsdømt og at alt lukker derude. Fjaltring bliver også fremhævet i Jyllands-Postens artikel Frankfurt Fjaltring t/r fra 2012, hvor der blandt andet står: Fjaltring i det nordvestlige hjørne af Jylland er fortsat en kulturcentrifuge med vekslende styrke. Trods beliggenheden i Udkantsdanmark har flækken været centrum for mange udfoldelser 15 Her er et eksempel på, at man tager pusten lidt fra ideen om at Fjaltring skulle gøre op med landsbydøden. Når en sætning som den sidste, hvor Fjaltring bliver beskrevet som en flække i Udkantsdanmark, forsvinder meget af den pondus, som en sådan artikel kunne give til byen. Videre i artiklen bliver byen ellers fint beskrevet, blandt andet når Per Daubjerg siger: Skal jeg være lidt maliciøs, så synes jeg, at man på mange måder mangler udsyn i København, hvor det kan være svært at se uden for Valby Bakke. Herude bliver man nødt til at skabe kontakter udadtil, hvis man ikke vil gå i stå. Denne vedvarende orientering hjælper til at udvikle os. En anden dynamo er samspillet mellem indflyttere og lokale, som har formået at tiltrække malere, musikere, forfattere og komponister til Fjaltring, 16 Her er Fjaltring både et alternativ til København og en dynamisk by for kreative sjæle. Derudover er den udadvendt og forsøger at skabe kontakter for netop ikke at gå i stå. Det tegner alt sammen et billede af en by, som ikke vil lide landsbydøden, og som gør noget for at tiltrække nye indbyggere, også folk, der kommer fra et andet sted end lige i lokalområdet. En anden del af diskursen dukker op, når der bliver gjort noget aktivt i Vestjylland for at kæmpe imod landsbydøden. Et eksempel på dette er en artikel i Berlingske 17, der handler om Gudums borgeres ombygning af byens skole: Kommunen havde i 2011 besluttet, at den lille landsby langs landevejen mellem Lemvig og Struer skulle være en by uden en skole. Det var deres erindringer, deres fælles gods, der blev lukket ned for. (...) Derfor gik alle foreningerne i sognet sammen om at købe skolen for en krone af kommunen og genskabe et nyt bevægelses-og kulturhus med navnet Gudum Sognehus i de gamle klasselokaler Her er igen et udtryk for at landsbydøden banker på døren - denne gang i Gudum. Men i stedet for at acceptere kommunens beslutning, beslutter borgerne i Gudum at starte noget for sig selv. 15 Frankfurt-Fjaltring t/r, Jyllands-Posten, 20/ Ibid 17 Skolen der blev købt for en krone, Berlingske, 20/ Side 14

15 Det bliver igen til en klassisk heltehistorie, hvor Ove Kristensen og Gitte Fiskbæk sammen med mange andre arbejder på at få skolen på benene igen i nye klæder. Samme skole i Gudum bliver også omtalt på DGI.dk 18, da beslutningen om at starte foreningen bliver taget: Men borgerne vil ikke bare lade stå til. De arrangerer et brainstormmøde for alle områdets foreninger og stifter en initiativgruppe, som mødes med kommunen i april.»vi vidste, at vi var nødt til at stå sammen, hvis det skulle lykkes (...)«siger Gitte Fiskbæk. Her igen et eksempel på, at de små landsbyer i Vestjylland ikke vil lægge sig til at dø, bare fordi at skolen lukker. De er nødt til at stå sammen, som Gitte Fiskbæk siger, og det giver et billede af Gudum som en landsby, hvor man holder sammen, trods trusler udefra. Konklusion Det kan være svært at konkludere noget konkret på de landsdækkende mediers dækning af Lemvig og Struer kommuner. Der virker ikke til at være nogen konsekvens i historievalget på de store medier, udover hvis der selvfølgelig sker en stor begivenhed, som senest er illustreret ved drabet i Lemvig. Der er dog den konsekvens, at når der skal laves en reportage fra de to vestjyske kommuner, handler det tit om at komme ud på den yderste sandbanke, som der også står i Politikens artikel om Harboøre. Derfor er der også en overvægt af artikler fra Lemvig Kommune i analysen. Det hænger sammen med at især de københavnske medier virker til at have et ønske om at komme så langt væk fra hovedstaden som muligt, og her virker det til at det er ensbetydende med at komme så tæt på vesterhavet som muligt. Så selvom Struer i en artikel bliver nævnt som epicenter i det, der så charmerende kaldes Den Rådne Banan, tyder noget på at det er landsbyerne i Lemvig Kommune, der i højere grad bliver genstand for omtalen. Dermed ikke sagt, at Struer aldrig får omtale i de store, landsdækkende medier, men noget tyder på, at de små landsbyer i Struer ikke er så udkantede i mediernes øjne som dem i Lemvig. En by som Vejrum omtales derfor nærmest kun i bisætninger i forbindelse med Asger Jorn, mens en by som Fjaltring har hele artikler dedikeret til sig, som også vist i analysen. Hvorvidt det er positivt eller ej, kan selvfølgelig diskuteres, for med en større omtale følger jo en større risiko for at blive omtalt som udkant, flække eller andre lidet charmerende mærkater. Men noget tyder på, at en by som Fjaltring har haft succes med at markedsføre sig som en by, der - trods sin placering i udkanten - holder hjulene i gang, og derfor stadig har noget at byde på. Ser man til gengæld bort fra de eksotiske reportager fra det yderste Vestjylland, er det svært at trække en rød tråd igennem dækningen af Lemvig og Struer. Medmindre der sker noget stort eller dramatisk - som eksempelvis sidste uges drab i Lemvig - omtaler de fleste landsdækkende medier ganske enkelt ikke hverken Lemvig eller Struer på en dag-til-dag-basis. Men hvordan ser det så ud, når vi vender blikket mod de medier, der netop omtaler området til daglig, og for hvem en tur til Harboøre ikke er så eksotisk? Det kaster vi et blik på i analysens anden del, som handler om de lokale mediers dækning af området. Forskellen er faktisk ikke så stor, som man skulle tro. 18 Gammel skole bliver lokalt kraftcenter, DGI.dk, 24/ Side 15

16 Diskurs- og mediedækningsanalyse af de lokale mediers dækning af Lemvig og Struer kommuner I den tidligere analyse kunne vi konstatere, at de landsdækkende medier kun i begrænset omfang dækker Lemvig og Struer, i hvert fald i bred forstand. Når de gjorde, var der i høj grad tale om sortseende artikler om udkantsproblematikker, reportager fra det eksotiske Udkantsdanmark og historier om udkantsdanskere, der kæmper imod udviklingen. Derudover var der dækning af store begivenheder som Giro d Italia og når der skete ulykker i landsdelen. Men den gennemgående dækning af dag-til-dag begivenheder var stort set fraværende. Men hvordan ser det ud med de lokale medier, der omtaler Lemvig og Struer hver dag? De omtaler naturligvis kommunerne på en helt anden måde end de landsdækkende. For det første er der ikke på samme måde behov for at etablere de to kommuner som noget, der ligger meget langt væk fra resten af Danmark, for det andet er der jo i højere grad tale om nyheder og dag-tildag-historier fra området. Omfang og teorigrundlag er det samme som beskrevet i det tidligere afsnit, og derfor går vi direkte videre til analysen. Analyse af de lokale og regionale mediers dækning af Lemvig og Struer Når de lokale medier i de to kommuner skal skrive om udkantsproblematikken fra et vestjysk synspunkt synes der at være fire forskellige måder at gøre det på: 1. Alt i vores del af udkantsdanmark lukker og slukker, de unge flytter og vi bliver nødt til at få hjælp udefra for at løse det. Og så er det i øvrigt Københavnernes skyld. 2. Vi bliver nødt til selv at gøre noget. Nogle indbyggere i kommunerne nægter at lade sig kue af udkantsmærkatet, og der virker til at være en slags gør-det-selv-attitude, især i de mindre byer. 3. Der findes faktisk nogle, som flytter vestpå fra de store byer - ligesom der findes unge mennesker, som bliver boende. 4. Udkanten i udkanten. Der virker til at være en udkantsdiskussion internt i kommunerne, når det eksempelvis handler om skolelukninger. Som man kan se, er der flere gengangere fra de landsdækkende mediers måde at omtale landsdelen på. Der er dog et par forskelle, som det er vigtigt at udpege. Selvom den første diskurs er nærmest magen til den, der også var fremtrædende i de landsdækkende, er der nogle steder en underliggende tone af at der burde være nogen på eksempelvis Christiansborg, der gjorde noget. Men det mest interessante i forhold til de landsdækkende mediers måde at dække den diskurs på, er, at de lokale medier virker til at fokusere på, hvad man kan gøre for at komme udviklingen til livs. Der er ikke nødvendigvis den samme håbløshed i artiklerne, som der er i mange af de landsdækkende medier. Side 16

17 Den anden diskurs er ligeledes næsten identisk med de landsdækkendes måder at skrive på, for eksempel i En landsby der ikke vil dø, som er analyseret ovenfor. Her virker der dog ikke til at være den store forskel på de lokale og de landsdækkende medier. Måske er artiklerne skrevet mere fra et lokalt synspunkt, men vinkling og sprog er på mange måder det samme. Tredje diskurs handler om, at selvom der er mange, der flytter væk fra landsdelen, så er der altså også nogen, der flytter den anden vej - og er meget glade for det. Vestjylland kan nemlig byde på en mængde andre ting end eksempelvis København. Den sidste af de fire diskurser er interessant, fordi sproget i disse artikler på mange måder minder om de artikler, hvor eksempelvis Struer bliver omtalt som epicenter i Den Rådne Banan. Nu handler det bare om, at det er kommunen, der tager livet af de små landsbyer, og ikke Christiansborg, der gør livet svært for kommunerne. Alle fire diskurser bliver uddybet nedenfor i en dybere analyse. Eksempel på diskurs 1: Alt i vores del af udkantsdanmark lukker og slukker - men alt er ikke tabt endnu. Som eksempel på diskurs 1 har jeg valgt artiklen Færre i udkants-områder om 30 år, som Lemvig Folkeblad skrev i 2010, da debatten om yderområderne stadig var relativt ny. 19 Baggrunden for artiklen er tal fra Danmarks Statistik, som viser at befolkningstallet stadig er på vej nedad i Vestjylland. Derudover kommer formanden for turistforeningen i Thyborøn-Lemvig, Michael Madsen, og Niels Viggo Lynghøj, der er borgmester i Struer med løsningsforslag til, hvordan man vender udviklingen. Den er valgt, fordi den omhandler noget af det, som de landsdækkende medier ofte tager fat i, når de dækker områder som Lemvig og Struer: at yderområderne bliver affolket. De unge flytter, og der er ikke nok, der flytter tilbage igen. Men modsat de landsdækkende medier, virker de lokale til at gå til problemstillingen fra en mere konstruktiv vinkel. De er mindre konstaterende og mere fremadskuende end de landsdækkende, hvilket er meget naturligt, når man skriver fra området mere end om området. Færre i udkants-områder om 30 år Kategoriseringer: Problemet med fraflytning er et gammelkendt problem. Det er derfor et problem, som man har kendt til længe, og måske endda lært at leve med. Så selvom historien er baseret på nye tal, er man allerede opmærksomme på problemet og kan derfor gøre noget ved det - det er man faktisk i gang med. Vestjylland - i første omgang i form af Lemvig - bliver indirekte kategoriseret som et sted, hvor man kan have et godt liv uden stress og med masser af velvære. I samme citat kategoriserer Michael Madsen fra turistforeningen København som derovre, underforstået som noget langt væk fra os - og jo faktisk det samme, som de landsdækkende medier siger om yderområderne. Modstillinger: Den gennemgående modstilling i artiklen er modstillingen mellem de vestjyske kommuner og de større byer. De vestjyske kommuner mister indbyggere, som de større byer til gengæld snupper. Der er ikke tale om en egentlig konflikt, men nærmere at de to bliver stillet op som hinandens modpoler i artiklen. 19 Færre i udkants-områder om 30 år. Lemvig Folkeblad, 28/ Side 17

18 Derudover bliver Vestjylland fremhævet som den positive af de to poler, især på grund af de ovennævnte kategoriseringer. Disse modstillinger vender et velkendt tema på hovedet: at Udkantsdanmark er meget langt væk. Nu bliver det i stedet til at det er Østdanmark, der er meget langt væk fra os og vores hverdag. Det overordnede narrativ: Artiklen handler i bund og grund om, at folk flytter fra de vestjyske kommuner - i dette tilfælde Lemvig og Struer. Det er dog ikke et nyt problem, og derfor har man allerede lavet tiltag, der skal vende udviklingen. Det har man gjort i Lemvig Kommune ved at lave ambassadører for tilflyttere, og i Struer ved at sørge for gode faciliteter til blandt andet børnefamilier. Derudover har Michael Madsen flere gode ideer til, hvordan man markedsfører regionen til potentielle tilflyttere. Han påtager sig en form for helterolle ved at være ham, der kommer med de konkrete ideer og slår på tromme for de gode ting, som de vestjyske yderområder rummer. Skurken i historien er vores gamle ven, udviklingen, i dette tilfælde i form af fraflytning. Den udvikling skal vendes ved at lade være med at snakke sig ned i en negativ spiral, som Michael Madsen formulerer det. Derudover kommer Struer Kommunes borgmester, Niels Viggo Lynghøj, også med bud på, hvad der skal til for at fastholde indbyggerne i kommunen. Hans bud er dog ikke så konkrete, så hans helterolle er ikke helt så fremtrædende som Michael Madsens. Helt overordnet er der tale om en historie, der i diskursanalytisk forstand nemt kunne have fået karakter af en tragedie, altså en historie, der fokuserer på det negative. I det her tilfælde havde det været nemt at falde i fælden og bare konstatere, at udviklingen går den vej, den går, og så lade det være ved det. Det bliver dog i stedet til en historie om, hvad vi kan gøre ved udviklingen, og er derfor ikke en fuldblodstragedie, så at sige. Baggrunden for artiklen er dog stadig den kedelige udvikling, der gør at yderområderne affolkes. Eksempler fra andre artikler Diskursen om at udkantsdanmark er i problemer fylder i sagens natur også meget i de vestjyske medier. Den er dog mindre fremtrædende, og knapt så sortseende, som i de landsdækkende medier. Det hænder dog, at der dukker artikler op som beskriver problemet med fraflytning ret konstaterende, for eksempel i Lemvig Folkeblad: (...) taler sit tydelige sprog om, at unge ikke finder det særligt attraktivt at bo i byer som Lemvig, Holstebro, Ringkøbing, Skjern, Struer, Herning, Skive og Viborg. 20 Citatet her konstaterer blot, at der er en række byer i Region Midtjylland, som det ikke er attraktivt at bo i, og opsummerer artiklen på to linjer. Der kommer ikke løsningsforslag som i artiklen ovenfor, og den kedelige udvikling bliver bakket op af et interview med en forsker fra Aalborg Universitet, der beskriver konsekvenserne. Der bliver også givet lidt op overfor udviklingen i artiklen Om lidt bliver der stille på Gudum skole, når Anni Højgaard, forælder til et barn på skolen siger:»jeg er ikke specielt overrasket over meldingen, for vi har jo godt vidst, hvor det bar hen. Vi kan jo bare se på, hvor mange børn, der bliver født her,«siger hun Midtjylland ramt af en alvorlig slagside, Lemvig Folkeblad, 2/ Side 18

19 Her er igen et eksempel på at problemerne i yderområderne ikke er nye for indbyggerne i de områder. Anni Højgaard ved godt, hvilken vej, det går og virker lidt opgivende overfor udviklingen. De to uddrag er begge eksempler på, at de vestjyske medier også dækker vinklen med at alting lukker og der ikke er noget at gøre ved det. De lokales dækning af problematikkerne virker dog oftest til at være mere nuanceret end de landsdækkendes, givetvis fordi de har mere kontakt med de lokale kilder, end de landsdækkende som oftest har. Eksempel på diskurs 2: Vi bliver nødt til selv at gøre noget Det bedste eksempel på diskurs 2 kommer fra Lemvig Folkeblads artikel Udkantsdanmark i farver, glas og ord fra Artiklen handler om de to kunstnere Lis Jensen og Agnethe Maagaard. De besluttede sig en dag for at det måtte være nok med al den snak om Udkantsdanmark og blev enige om at gøre noget. I deres tilfælde blev det til udstillingen UdkantsDanmark - til kanten. Det affødte blandt andet et besøg fra Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen, der åbnede udstillingen. Artiklen er udvalgt, fordi den er udtryk for den diskurs - eller måske nærmere holdning - som findes blandt nogle vestjyder, og som bliver videreformidlet i medierne. Nemlig, at snakken om Udkantsdanmark nok er træls, men der sker ikke noget, hvis man ikke selv gør noget. Udkantsdanmark i farver, glas og ord Kategoriseringer: Snakken om Udkantsdanmark bliver kategoriseret som kedelig. I dette tilfælde kan ordet kedelig have to betydninger. For det første kan det være i den forstand, at det er en dårlig snak for området, der trækker de problemer, som området har, frem i lyset og derved måske forstærker dem. For det andet kan det tolkes som om at man er træt af snakken i Vestjylland - den er ganske enkelt begyndt at kede dem. Uanset hvad, er en kedelig snak en, man gerne vil ændre på. Venø selv bliver beskrevet i pæne vendinger - både af journalisten og kilderne. For det første er det et område med flot natur og dejlige farver, hvilket læner sig op ad mange beskrivelser fra medierne om yderområderne som flotte områder. Ifølge politikeren Per Ørum Jørgensen er det første, man lægger mærke til, de åbne vidder og den høje himmel. Derudover beskriver han i sit første citat indirekte yderområderne som overskuelige og nære samfund. Man taler med købmanden, og modsat på Christiansborg, er der lidt mere indhold i snakken herovre. Han kategoriserer samme nære samfund som et fællesskab. Alle disse beskrivelser er med til at illustrere, at selvom yderområderne ofte bliver kædet sammen med problemer, er der et stærkt sammenhold. Modstillinger: Den helt centrale modstilling i historien er Udkantsdanmark, som Lis Jensen og Agnethe Maagaard oplever det overfor det indtryk, som resten af Danmark har af området. De siger selv, at de vil vise, at området har andet at byde på end lukkede butikker og Til salg-skilte. Dermed er det meget hurtigt trukket op, hvad resten af Danmark mener om eksempelvis Venø, og hvad de burde mene. 21 Om lidt bliver der stille på Gudum skole, Lemvig Folkeblad, 11/ Side 19

20 Derudover opsummerer Per Ørum Jørgensen modstillingen på en sætning, da han siger: Og kalder man det for udkantområde, når man står i København, så må København være udkant, når man står her. Dermed har vi fået slået fast, at der er meget langt fra København til Venø, men der er også meget langt den anden vej. Præsuppositioner: Artiklens gennemgående præsupposition hænger sammen med dens centrale modstilling. Den går groft sagt ud på, at når de to kunstnere synes, at det er nødvendigt med en udstilling, der gør op med resten af Danmarks fordomme om Udkantsdanmark, må der være nogle stærke fordomme om området. Hvorvidt det er rigtigt, får vi aldrig rigtig afklaret, men ud fra de mange artikler, der beskriver Udkantsdanmarks problemer, må vi antage, at det er det. Overordnet narrativ: Artiklens hovedbudskab er, at der er nogen, der gør noget for at historier fra Udkantsdanmark ikke kun kommer til at handle om netop det: at det er en udkant. Den forsøger at få os til at forstå, at området omkring Venø har rigtig meget andet at byde på end tomme huse og Udkantsdanmarks andre fortrædeligheder, og at der faktisk er både natur, kultur og sammenhold at komme efter på øen. De to kunstnere får helteroller i artiklen, fordi de netop gør noget for at få disse fordele frem i lyset. Det er ganske vist en lidt anden måde at gøre det på, end der eksempelvis blev beskrevet i den tidligere analyserede artikel Landsbyen der ikke vil dø, men det er intet desto mindre en artikel om, at yderområderne stadig har noget at byde på, trods gentagne historier om fraflytning og generel elendighed. Eksempel på diskurs 3: Nogle flytter herud Som eksempel på den diskurs, der handler om, at nogle rent faktisk flytter til Vestjylland, har jeg valgt artiklen Flyttede fra Nørrebro ud i skoven fra Den handler om tandlægen Rikke Østerbye, der sammen med sin familie er flyttet fra København via Silkeborg til Lemvig, hvor hun nu bor i et hus i skoven. Den er et eksempel på at de lokale medier med jævne mellemrum fremhæver folk, der flytter imod strømmen, som artiklen selv formulerer det. Den er valgt, fordi den er et eksempel på det sted, hvor de lokale medier tydeligst adskiller sig fra de landsdækkende. I stedet for kun at fortælle om folk, der flytter fra egnen, fortæller de også historierne om dem, der flytter den anden vej. Artiklerne fremhæver som hovedregel egnens positive sider, den flotte natur og sammenholdet, og giver gennem kilderne beskrivelse af, hvad yderområderne har at tilbyde dem, der flytter den anden vej. Flyttede fra Nørrebro ud i skoven Kategoriseringer: Lemvig - og i særdeleshed Rikke Østerbyes hus ude i skoven - bliver beskrevet som den absolutte modsætning til det centrale København og Udkantsdanmark i bogstaveligste forstand. Det giver et billede af Lemvig som to forskellige ting. For det første bliver Lemvig til noget helt andet end København på godt og ondt. Det er ikke kun skidt, for det kan jo appellere til de, der måtte søge noget helt andet end det, de kan få i København. Rikke Østerbye selv bliver kategoriseret som en af de få tandlæger, der har taget turen vestpå. Side 20

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Den rådne banan et politisk valg?

Den rådne banan et politisk valg? Den rådne banan et politisk valg? Da jeg fornyligt læste Politiken-artiklen Der er blevet langt til Kølvrå, fik det mig til at tænke over den hastige udvikling i Danmark, såvel som i resten af verdenssamfundet.

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE NONFIKTION: ARTIKELANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Artiklen Flemming er rejst væk er fra BT den 3. april 2010. Den er skrevet af journalist Berit Hartung. GENRE Artiklen er nonfiktion og er

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Besøgsrapport 2010. Indhold

Besøgsrapport 2010. Indhold Besøgsrapport 2010 Indhold 1. Indledning. 2. Hvem besøger Fur & hvorfor? 3. Fakta om Ja-gruppen 4. Fakta om Nej-gruppen 5. Hvorfor vælges Fur fra el. til? 6. Status & afrunding. 1. Indledning Projektgruppen

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),

Læs mere

3.1 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.1 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 31 JESUS-PLANEN - TEMAAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 31 Jesus-planen Introduktion til denne temaaften Vi skal sætte fokus på Jesus som planen, der skulle genskabe menne- skets relation til Gud efter

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Støjgener fra motorvejen

Støjgener fra motorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Støjgener fra motorvejen E20/E45 mellem afkørsel 62 til 64 Hvorfor er jeg her i dag? En dejlig sommerdag, hvor det skal gøre godt med lidt koldt

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

LAG Struer beretning 2011

LAG Struer beretning 2011 LAG Struer beretning 2011 a. Overordnet redegørelse for aktionsgruppens og bestyrelsens virke i det foregående år med hensyn til udviklingsstrategien, inddragelse af det lokale liv/offentlige myndigheder

Læs mere

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears Hvilke værdier står Bakken Bears for? Jeg tror vi står for at være de professionelle amatører. I det store billede. Vi er økonomiske

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl

Øen der ikke vil dø. Teskt af Julie Hammer Lauridsen og Michala Rosendahl Foto af Michala Rosendahl Øen der ikke vil dø I Kattegat ligger Tunø og kæmper. Selvom befolkningstallet på øen har været stabilt de sidste ti år, er fremtiden usikker. For det er ikke nemt at lokke unge mennesker til en ø, hvor

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste at sætte gode initiativer i gang via sit

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Medieanalyse. Omtalen af ny akuttelefon i Region Sjælland. August-november 2011

Medieanalyse. Omtalen af ny akuttelefon i Region Sjælland. August-november 2011 Medieanalyse Omtalen af ny akuttelefon i Region Sjælland August-november 211 Nøgletal Omtale af akuttelefonen: Antal, læsertal og estimeret annonceværdi Antal Positive Neutrale Negative Bruttolæsertal

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke.

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke. Samtalevandring 1. Maj 2012. Mads, 27. Butiksassistent. Bor på Hillerødgade. Interviewer: Jeg optager, er det okay? Mads: Ja. Interviewer: Hvor bor du henne her i området? Mads: Jeg bor på Hillerødgade,

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Få kvinder og masser af mænd

Få kvinder og masser af mænd Få kvinder og masser af mænd Overblik over resultaterne af Netværket K2 og Dansk Journalistforbunds undersøgelse af kønssammensætningen blandt ledere på 42 danske nyhedsmedier Kvinder er underrepræsenterede

Læs mere

77777 Udkantsdanmark vil dø - Landregionerne vil leve!

77777 Udkantsdanmark vil dø - Landregionerne vil leve! 77777 Udkantsdanmark vil dø - Landregionerne vil leve! Udkantsdanmark vil dø - Landregionerne vil leve! - et manifest Størstedelen af den danske befolkning flytter mod de større byer som nu har udviklet

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Cykelsuperstien Albertslund

Cykelsuperstien Albertslund Kampagnerapport Cykelsuperstien Albertslund 28. marts 2012-29. maj 2012 Overblik: Medietyper og nøgletal Medietype Positive Negative Neutrale Webkilder 96 89 2 5 75.384 480.651 Lokale ugeaviser 29 23 1

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Op om morgenen, i bad, spise morgenmad, gå i skole, købe ind, gøre rent, dyrke fritidsinteresser,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

DEN BLÅ HR KONFERENCE. DFDS presentation. Intern kommunikation. Gert Jakobsen, DFDS, 5. november 2008

DEN BLÅ HR KONFERENCE. DFDS presentation. Intern kommunikation. Gert Jakobsen, DFDS, 5. november 2008 DEN BLÅ HR KONFERENCE DFDS presentation June 2008 Information til11 medarbejderne Intern kommunikation Gert Jakobsen, DFDS, 5. november 2008 Spørgsmål - Hvordan skaber man korpsånd, sammenhold, formidling

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere