Velkommen til 3. lederdag

Transkript

1 Velkommen til 3. lederdag Skolelederne i Herlev 8. januar 2014

2 Herlev forløb Forvaltning og skoleledere 13/ / Skoleledere 23/9 7/ Fælles start Kl august / Her er vi 17/ Didaktik Vejledning Metode Fælles afslutning Kl april 2015 Læringsvejledere 3/ / / / / / / / Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 2

3 ? Tanker fra vores dag om styring? Mikael Axelsen 3

4 Mål for dagen at give jer mere viden om yderligere to af Robinson s ledelsesdimensioner: At sætte mål og Understøtte kvalitet i undervisning at give jer anledning til at drøfte, hvordan I kunne arbejde videre med dette at klæde jer på til at gennemføre en observation af og samtale om undervisning Mikael Axelsen 4

5 Dagens (videre) program Intro og 1. oplæg: Om at sætte mål Arbejde i ledelsesteamene Pause oplæg: Mere om at sætte mål! Arbejde i ledelsesteamene Fælles opsamling Pause oplæg: Om at understøtte kvalitet i undervisning Frokost Opsamling oplæg: Om undervisning som et fælles tredje Arbejde i teamene Pause oplæg: Om samtalen før og efter observation Strække ben og summe oplæg: Om at observere Aftaler i teamene Opsamling og afrunding Mikael Axelsen 5

6 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Ledelse af de professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Mikael Axelsen Robinson

7 WHAT works 5 ledelsesdimensioner Hvad der skal gøres Historien er, at elevcentreret ledelse (1) sætter klare mål for elevernes læring, (2) tilvejebringer ressourcer [til at opnå] disse mål - og (3) arbejder tæt sammen med lærere i forhold til at planlægge, koordinere og monitorere, hvordan målene opnås. Gennem dette overblik finder ledelsen sandsynligvis ud af, at målopnåelse kræver kapacitetsudvikling af lærerne. (4) Ledelsers tætte involvering i at opbygge sådan en kapacitet giver dem en klar forståelse af de omstændigheder og den støtte lærere har behov for for at lære mere effektive undervisningspraksisser. (5) Disse fire former for ledelse er baseret på og bidrager til et ordentligt og trygt skolemiljø. (Robinson 2011; 10. Helle Bjerg s oversættelse) Mikael Axelsen 7

8 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Opbygning af tillid i relationer Understøtte kvalitet i undervisningen X Ledelse af de professionelles læring og udvikling X Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Mikael Axelsen Robinson

9 Vi kender jo til det at sætte mål Ofte med udgangspunkt i rationel reformteori: Problemer kan løses gennem rationelle overvejelser og formel struktur styrer adfærd. Drucker (1954) Management by Objectives Robinson har et andet og mere nuanceret syn! Mikael Axelsen 9

10 Opmærksomhedspunkter ift. At sætte mål og forventninger Vi skal sætte mål for det rigtige De konstitutive og vi skal gøre det rigtigt = kvalificeret effekter endelig skal vi bruge målene rigtigt = fremadrettet Mikael Axelsen 10

11 At sætte mål og forventninger Vi skal sætte mål for det rigtige : altså, hvad er mere vigtigt for skolen i denne kontekst på dette tidspunkt - end alt det andet vigtige? The main thing Robinson 2011 Elevernes læring Undervisningen Lærernes/pædagogernes læring Mikael Axelsen

12 Sumning i teamene til kl. Hvad er det rigtige, I sætter mål for Hvad er de 3-5 vigtigste mål for jeres skole? Hvad ville jeres lærere og pædagoger svare på samme spørgsmål? Hvorfor er disse mål valgt? Hvordan relaterer jeres vigtigste mål til: Elevernes læring Undervisningen De professionelles læring Mikael Axelsen Side 12

13 Pause til kl Mikael Axelsen 13

14 At sætte mål og forventninger og vi skal gøre det rigtigt = kvalificeret The quality of goal setting cannot be separated from the quality of relationships. Robinson 2011 Så - hvordan kan det at sætte mål blive en mægtiggørende snarere end en straffende øvelse? Mikael Axelsen 14

15 At sætte mål og forventninger At sætte mål er en RELATIONEL proces ledelse er at kunne at sætte og følge mål i fællesskaber Mikael Axelsen 15

16 At sætte mål og forventninger i fællesskab Ledelse er nødt til at artikulere og af og til demonstrere alternative tilgange og muligheder. Men det er også nødvendigt at lytte til andres passioner og være en sensitiv observatør i forhold til, hvad der er vigtigt for dem. (Robinson 2011; 50) Mikael Axelsen Side 16

17 At sætte mål og forventninger Forudsætninger for at målsætning virker Der skal være en fælles accept af målene Der skal være kapacitet til at opnå målene Målene skal være specifikke og entydige Der skal være et begrænset antal mål Målsætning virker, når mennesker er dedikerede til mål, som de tror på, at de har kapaciteten til at opnå. Dedikation og kapacitet er i høj grad gensidige, for mennesker vil ikke dedikere sig til mål, som de tror, de ikke kan opnå. (Robinson 2011; 51) Mikael Axelsen Side 17

18 At sætte mål og forventninger Ledelsen skal altså være opmærksom på Indholdet Det drejer sig om, hvad skal der målsættes om, og hvilke handlinger, der skal sættes i værk Indholdet skal være afgrænset, kvalificeret men også relevant og legitimt Processen Det drejer sig om, hvordan man finder ud af, hvad indholdsdimensionen skal indeholde og hvem der skal involveres i hvilke processer? Processen skal sikre, relevansen og legitimiteten men også afgrænsningen og kvaliteten Mikael Axelsen 18

19 Dialog og involvering mellem vigtige aktører på rigtige tidspunkter fremmer accept, kobling og ansvarlighed Mikael Axelsen 19

20 At sætte mål og forventninger Hvordan bruger vi målene rigtigt = fremadrettet? Analyse og accept af forskel på hvor vi er & hvor vi vil hen Arbejde med mål i fællesskab Skaber og fastholder fokus på elevers læring/ børns udvikling Mikael Axelsen 20

21 At sætte mål og forventninger Bliver Læringsmål for eleverne til Præstationsmål eller Læringsmål - for lærerne? At skabe en kultur, hvor man i fællesskab lærer, hvordan man gør, så man opnår kapacitet til at nå målene Mikael Axelsen 21

22 At sætte mål og forventninger PRÆSTATIONSMÅL Fokus på elevernes læringsudbytte SMART: Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsfastsatte Kræver specifik viden om, hvordan målet opnås LÆRINGSMÅL Fokus på kapacitetsopbygning/ læringsbehov hos de professionelle Mål for en proces/undersøgelse af, hvad der skal til for at løse en opgave Sigter på at skabe viden om behovet for kapacitets-opbygning for at nå målet Mikael Axelsen 22

23 At sætte mål og forventninger EKSEMPEL fra et udviklingsprojekt om bedre OVERGANG fra dagsinstitution til Skole Præstationsmål Børnenes skoleparathed skal styrkes Børnenes skal kunne indgå i forskellige sociale fællesskaber Læringsmål At pædagoger og lærere samarbejder om at undersøge og udvikle fælles kriterier for skoleparathed At pædagoger og lærere samarbejder om at få indsigt i børnenes aktuelle fællesskaber og udvikle ideer til at styrke og udvikle disse Mikael Axelsen 23

24 At sætte mål og forventninger Hvis det at sætte mål skal blive en mægtiggørende snarere end en straffende øvelse så skal MÅLENE: Være rettede mod eller have relation til undervisning og elevernes læring Markere og skabe accept af afstanden mellem hvor vi er, og hvor vi skal hen Være begrænsede i antal 3 eller 4 er bedre end 6 Mikael Axelsen Side 24

25 At sætte mål og forventninger og MÅLENE skal også: Bygge på en analyse af, hvorvidt der er kapacitet hos de fag-professionelle til at nå målene. Skal der derfor fokus på fx præstationsmål for eleverne eller læringsmål for de fagprofessionelle Være SMARTE dvs. formuleret så specifikt, målbart og opnåeligt, at man kan følge med i hvorvidt og hvornår, målene er nået - dog kan der også være mål for en proces Formuleres og kommunikeres i relationer for at skabe forståelse og dedikation Mikael Axelsen Side 25

26 Mere sumning frem til kl. Hvordan arbejder I med at: Udvælge jeres mål rigtigt = kvalificeret Bruge jeres mål rigtigt = fremadrettet Hvad er I gode til og hvad kunne I med fordel gøre mere af eller gøre som noget nyt? Mikael Axelsen Side 26

27 Mikael Axelsen

28 Lederes observation af undervisning hvorfor og hvordan?

29 Ledelse gennem observation af undervisning Hvordan kan skoleledelser arbejde med observation og feedback på undervisning i praksis? Et bud på, hvordan der kan arbejdes med Robinson s tredje dimension: Understøtte kvalitet i undervisningen Her forslår hun bl.a., at ledelsen observerer undervisningen og giver feedback, som medarbejderne oplever som brugbar Mikael Axelsen 29

30 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Opbygning af tillid i relationer Understøtte kvalitet i undervisningen Ledelse af de professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Mikael Axelsen Robinson

31 Understøtte kvalitet i undervisning Undervisningsledelse / instructional leadership Handler om at udvikle undervisning og læring gennem ledelsens involvering i koordinering og evaluering af undervisning (- sprogrammet) Skolelederen både er undervisningsleder og leder af undervisningsledere Et distribueret ledelsesbegreb: Alle lærere, der har et ansvar, der går ud over deres eget klasserum, er undervisningsledere fx vejledere, koordinatorer, fagudvalgsformænd m.m. (Robinson 2011: 50-51) Mikael Axelsen 31

32 Understøtte kvalitet i undervisning 1. Udvikling af en fælles didaktisk ramme for undervisning En didaktisk ramme for fagene indeholder mål, indhold, undervisningsmetoder og materialer, samt evaluering og vurdering der er koordineret indenfor og mellem årgange. Fra metodefrihed til metode-ansvar Skolens kultur og organisation understøtter og fordrer brugen af denne ramme af lærerne Skolen allokerer ressourcer som understøtter en vedholdende brug af den didaktiske ramme og undgår konfliktende initiativer. Mikael Axelsen 32

33 Understøtte kvalitet i undervisning 2. Feedback til lærere om undervisning - Faste rutiner omkring feedback på undervisning - Begrundet i en eksplicit teori om god undervisning & om læring Mikael Axelsen 33

34 Understøtte kvalitet i undervisning En GOD teori om God undervisning: med en foretrukken undervisningsstil med gode testresultater Mikael Axelsen 34

35 Understøtte kvalitet i undervisning En GOD teori om GOD undervisning ser på LÆRINGSMULIGHEDER og dermed på 1. Vigtigheden af de læringsmål, undervisningen retter sig mod 2. Sammenhængen mellem undervisningsmetoder og materialer og læringsmål 3. Elevernes adfærdsmæssige og mentale/kognitive engagement i læringsaktiviteterne 4. I hvor høj elevernes lykkes med at nå læringsmålene Mikael Axelsen 35

36 Understøtte kvalitet i undervisning At anvende viden & teorier om god undervisning og effektiv læring 3. At bruge data til at analysere og diskutere sammenhængen mellem undervisning og læringsudbytte Mikael Axelsen At udvikle og udfordre antagelser om sammenhænge mellem undervisning & læring - i relationer At analysere komplekse problemstillinger i forhold elevernes læringsudbytte 36

37 Understøtte kvalitet i undervisning Skabe en culture of inquiry frem for culture of accountability Mikael Axelsen 37

38 Hvad tænker I om Robinson s tilgang til at understøtte kvalitet i undervisning? Etablere en fælles didaktisk ramme og praksis Feedback på undervisning Analyse af data om elevers læring Snak under frokosten Mikael Axelsen 38

39 FROKOST TIL KL Mikael Axelsen 39

40 Hvad tænker I om Robinson s tilgang til at understøtte kvalitet i undervisning? Etablere en fælles didaktisk ramme og praksis Feedback på undervisning Fælles opsamling! Analyse af data om elevers læring Mikael Axelsen 40

41 Om undervisning, som et fælles tredje for lærer og leder Mikael Axelsen 41

42 Et par observationer fra mit arbejde i skolen Mange lærere (og pædagoger) har et upræcist sprog om deres metier Jeg kritiserer ikke dig du kritiserer ikke mig For mange lærere bli r undervisning = mine gode intentioner Mikael Axelsen 42

43 Fælles didaktisk ramme God undervisning Leder Lærer Mikael Axelsen 43

44 God undervisning? - den endelige opskrift findes ikke! Klassen: Et socialt fællesskab med forskellige typer regler Lærerens intention om at eleven får en intention om at lære noget (bestemt) FAGLIGT INDHOLD Undervisning LÆRER Kompetencer Erfaringer Værdier Asymmetrisk relation ELEV Kompetencer Erfaringer Værdier Mikael Axelsen ELEV 44

45 Men der findes meget viden om, hvad der medvirker til at skabe god undervisning, og hvilke kompetencer læreren derfor har brug for! Og den viden kan i høj grad bruges som overskrifter og til at skabe sprog i diskussion og udvikling af egen og hinandens undervisning Mikael Axelsen 45

46 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING fra tidligere 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Mikael Axelsen Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005) 46

47 Men selve undervisningen (det læreren gør sammen med eleverne) er ikke identisk med lærerens gode intentioner og det, læreren har forberedt! Mikael Axelsen 47

48 PRAKSISTEORI Enhver lærer har en praksisteori om undervisning, og denne teori er subjektivt den stærkeste faktor for lærerens egen pædagogiske praksis En praksisteori er en persons private og sammenvævede, men stadig foranderlige system af kundskab erfaring værdier der til enhver tid har betydning for personens undervisningspraksis Fra Handal og Lauvås: På egne vilkår KLIM 2002 Mikael Axelsen 48

49 Så fokus bør være på mødet mellem - det Normative (det, vi gerne vil ha ) - og det Deskriptive (det, der faktisk sker) Viden om GOD UNDERVISNING Lærerens Praksisteori Kundskab Erfaringer Værdier Det skal lederen kunne observere OG tale om så det hjælper læreren!! Mikael Axelsen 49

50 God undervisning Leder Lærer En asymmetrisk relation: Der er meget på spil: Forskellige interesser, forskellige perspektiver og forskellige opgaver og ansvar Mikael Axelsen 50

51 Sumning til kl Hvad vil I være særligt opmærksomme på i forhold til at etablere en Fælles didaktisk ramme? Mikael Axelsen 51

52 Model for et observationsforløb Indledende samtale Hvad skal observeres med hvilket formål, og hvordan hænger det sammen med udvikling af god undervisning? Observation af det aftalte i praksis Reflekterende samtale Hvordan kan det observerede bidrage til udvikling af god undervisning? Mikael Axelsen 52

53 Om SAMTALEN før og efter

54 ROLLEAFKLARING Symmetri - og alligevel gensidighed? Situationen er kompleks 1) Lederen er altid leder og dermed on up 2) Det er lærerens praksis, der kigges på - ikke lederens! FORSLAG: Overvej hvordan din erfaring er med at håndtere komplekse situationer Forskellige interesser? Leder og lærer har en fælles interesse og samtidig også forskellige interesser. De udspringer af rollerne og den konkrete kontekst. FORSLAG: Gør dig dine og lærerens interesser klart - og tal åbent om dem Lederen har værtskabet! - hvad indebærer det? Det er ledernes/skolens projekt.. Det er måske frivilligt for læreren, men også svært at sige nej. FORSLAG: Det er dig, der reserverer lokale, bestiller forplejning og har god tid Mikael Axelsen 54

55 GOD UNDERVISNING Observation ETIK OG SPILLEREGLER LEDER LÆRER Med tillid, respekt og ydmyghed så er meget muligt! Tænk over, hvad læreren helt konkret kan have tillid til hos dig som leder her Tænk over, hvordan du konkret kan respektere både Opgaven og Relationen FORSLAG: Tal med læreren om det Fortrolighed hvordan kan det håndteres? Der er ikke fuld fortrolighed og lukkede døre, for så giver projektet ikke mening. Men alt kan heller ikke fortælles videre og slet ikke hvor som helst. FORSLAG: Aftal med læreren, hvad du bringer videre Mikael Axelsen 55

56 CONTAINMENT Situationen er fuld af magtmuligheder! Igen: Lederen er one up, mens læreren one down Der er en indbygget fristelse, for at lederen vurderer, dømmer og finder fede fejl! FORSLAG: Det gælder om at styre hundene i kælderen el Kloge Åge Situationen er fuld af sårbarhed og usikkerhed! Læreren kan meget let føle sig udstillet. Enhver form for professionel tvivl kan føles som et nederlag. FORSLAG: Det gælder om at tåle de sarte følelser i rummet og at se dem som en kilde til det professionelle engagement. Tag udgangspunkt i observationer, der viser KVALITET i den pædagogiske praksis Mikael Axelsen 56

57 SAMTALEN FØR observation SAMTALENS 3 centrale temaer: 1) Afklaring af FORMÅL Hvorfor har vi denne aftale om observation? Hvad er dine forventninger og hvad er mine? Påtag dig lederskabet! Skab tydelighed 2) Afklaring af FOKUS Hvad skal være i fokus for observationen? Hvilke tegn skal jeg kikke efter og hvorfor disse tegn? 3) Aftaler om SPILLEREGLER Hvad skal være fortroligt, og hvad skal der være åbenhed omkring? Hvad vil jeg (som leder) gøre mig særlig umage med i observation og samtale? Hvordan skal jeg som observatør opføre mig i klasselokalet, må jeg fx tale med børnene eller med læreren undervejs? Skal/vil du se mine observations-noter? Hvornår og hvordan taler vi sammen igen? Mikael Axelsen 57

58 SAMTALEN EFTER observation DIN BANEHALVDEL: Læreren fortæller, og lederen spørger Dvs. lederen spørger til, hvordan læreren oplevede observationen Formål: At læreren afklarer egne tanker omkring observationen, og lederen bliver klogere på lærerens oplevelse MIN BANEHALVDEL: Lederen fortæller 1) Hvad hæfter jeg mig særligt ved i det, du fortæller? 2) Hvad lagde jeg konkret mærke til i observationen ift. aftalte fokus? 3) Hvilke tanker har jeg gjort mig på den baggrund og hvorfor? 4) Hvad kunne jeg derfor tænke mig at drøfte videre med dig? DEN FÆLLES BANE: Lederen leder samtalen Hvad tænker du om mine observationer? Hvorfor? Er der evt. noget, du tænker anderledes om? Hvad siger du til mit punkt 4)? Afslutning: Hvor har observationen og denne samtale bragt dig og mig hen? Hvilke temaer kunne vi gå videre med til fællesskabet, når vi gerne vil skabe debat om, hvad god undervisning er her på skolen? Mikael Axelsen 58

59 Til kl. Hvad vil I være særligt opmærksomme på ift. samtalen før og efter? Mikael Axelsen 59

60 Om at observere Mikael Axelsen 60

61 Observation Mikael Axelsen 61

62 Mikael Axelsen 62

63 Iagttagelse og fortolkning er der en forskel? Positivisterne naturvidenskaben: Man KAN skelne Man SKAL skelne Konstruktivisterne humanvidenskaben: Man kan principielt IKKE skelne Men man skal bestræbe sig på at være skarp og fordomsfri i sine iagttagelser og være åben over for mange forskellige fortolkninger, når det drejer sig om at forstå menneskers adfærd. 63 Mikael Axelsen 63

64 Opmærksomhedspunkter ift. observation Man observerer ud fra bestemte forforståelser, vidensgrundlag og dermed forventninger: a) hvad jeg fx har hørt om klassen og læreren b) mine egne kæpheste, værdier, erfaringer og faglig viden Der sker andet og mere end én person kan iagttage. Og hvad der iagttages afhænger af FOKUS Iagttagelse og fortolkning hænger tæt sammen, MEN man kan med fordel søge at skelne Observatørens rolle: Skal man være stille - eller må man blande sig, spørge eleverne osv.? Hvad skal eleverne vide om observationen? hvordan tænker jeg fx intro og outro? 64 Mikael Axelsen 64

65 Observationsark Tidspunkt Observation Spørgsmål/Egne tanker Hvad ser jeg? Hvad hører jeg? Mikael Axelsen 65

66 HUS K AT Gennem observationsteknikker kan vi få noget at vide om: Hvem der hvornår gør hvad med hvem i et bestemt felt! Observation giver ikke svar på: Hvorfor de gør, som de gør! Det kan vi få at vide gennem interview/samtale Observationer giver derfor store muligheder for fejlfortolkninger Mikael Axelsen 66

67 Sidste temadag d. 17. marts er baseret på, at I kommer med konkrete og friske erfaringer med at observere praksis på jeres skole! Derfor følgende spørgsmål: Hvordan vil I forberede hele skolen på, at I kommer ud og observerer? Hvilke lærere/pædagoger vil hver af jer observere i perioden inden d. 17. marts? Hvordan skal disse informeres? Vi runder af kl Mikael Axelsen 67

68 Herlev forløb Forvaltning og skoleledere 13/ / Skoleledere 23/9 7/ Fælles start Kl august / Her er vi 17/ Didaktik Vejledning Metode Fælles afslutning Kl april 2015 Læringsvejledere 3/ / / / / / / / Mikael Axelsen 68