Vaskeri flytter til Herning og mister de fleste af sine medarbejdere

Transkript

1 December 2005 Nr årgang Vaskeri flytter til Herning og mister de fleste af sine medarbejdere 1

2 Ugens tilbud Et stk. glemt møde. Pris: kr. at betale. Det er en absurd situation men desværre virkelighed fra d. 1. november Afsenderen er Arbejdsdirektoratet i realiteten ministeren. Er man ledig og får dagpenge, står man selvfølgelig også til rådighed for arbejdsmarkedet. Som ledig vil man blive indkaldt til samtale på AF, eller til anden aktivitet. Det er der ikke noget nyt i. Det er heller ikke nyt, at man som ledig risikerer et stop i dagpenge, hvis man ikke deltager og samarbejder. Det nye er imidlertid, at blot en glemt aftale på AF næsten automatisk medfører en karantæne på 3 uger og det svarer for de fleste ledige til knap kr. I en sådan situation sidestilles det med, at den ledige har sagt nej tak til f.eks. et job. Hvis den ledige på nogen måde har haft mulighed for at forudse eller forhindre, at han/hun kunne komme i den situation skal hammeren nu falde. Mon ikke de fleste har oplevet at misse en aftale? Mon ikke ligefrem beskæftigelsesministeren har været udsat for det? En ledig, der ellers til daglig gør sit yderste for at søge arbejde, deltager aktivt i forhold til AF og i det hele taget samarbejder for at komme ud af ledighed risikerer ved en enkel forglemmelse eller et uheld nu en karantæne. Det har vi indtil nu kunnet undgå, fordi a-kassen har haft mulighed for at udøve et skøn. Politikerne opfordres kraftigt til at få hold i denne galskab. Indtil da så pas på ikke at bytte rundt på tiderne til tandlægen og AF! AMU lider Og dermed efteruddannelsen af 3F ere. Tusindvis af 3F`ere er gennem årene gået gennem AMU-centrene på efteruddannelse de tidligere specialarbejderskoler nu omfattet af EUC. I en tid hvor alle taler om nødvendigheden af mere efteruddannelse især for de, der ikke har meget i forvejen er det derfor mærkværdigt at se, hvordan AMUuddannelserne udsultes. Staten har skåret så meget i støtten til AMU-uddannelserne, at skolerne har underskud på hver eneste elev. Nye tal viser, at de danske AMU-centre kom ud af 2004 med et underskud på ca. 60 mio. kr. Også de foregående år bød på underskud. Når der skal sendes penge med hver elev, dæmper det skolernes lyst til at gennemføre kurser. Det fører igen til, at der er statspenge, der ikke bliver brugt og går tilbage i statskassen. En ond cirkel, som politikerne må bryde med et nyt finansieringssystem. Hvis man altså mener noget med, at den brede del af befolkningen skal have et løft i uddannelserne. Med venlig hilsen Gert Ringgaard Afdelingsformand 2

3 Nej tak til afsides job helt i Herning Af journalist Niels Stoktoft Overgaard Foto: Poul Hansen Vaskeriassistenter må sige farvel til god arbejdsplads på grund af flytning. Holstebro eller Viborg fint, det kunne sagtens være gået. Men Herning, nej! Det er for langt fra Skive og Salling. Og så ligger det endda et stykke syd for Herning! Derfor må de fleste medarbejdere på Andelsvaskeriet i Skive give op, når tøjet efter nytår skal gøres rent i Lind. Blandt de 12 vaskeriassistenter er det kun et par stykker, der overvejer at tage imod firmaets tilbud om at følge med. Vaskeriet har været et selvstændigt andelsselskab, indtil for halvandet år siden. Da blev virksomheden overtaget af den store koncern De Forenede Dampvaskerier. I dag er det tydeligt, at De Forenede mest kom for at få tag i en veldrevet virksomhed og de gode kunder blandt andre kursuscentre, hoteller og store arbejdspladser. Men den nye ejer lovede heller ikke evig beskæftigelse i Skive. Nu samler De Forenede Dampvaskerier produktionen i Lind syd for Herning. Her er der indrettet et nyt stort vaskeri. Det har også overtaget arbejdet fra tidligere vaskerier i Holstebro og Herning. Ingen bus Planlægningen af det nye vaskeri i Lind var i gang, da De Forenede Dampvaskerier købte i Skive. Derfor har de ansatte aldrig kunnet håbe på, at Skive blev hjemsted for det nye storvaskeri. Fra den nuværende arbejdsplads og til Lind er der 59 km. Mange ansatte kommer fra Salling og har endnu længere. Med bus eller tog kan det overhovedet ikke lade sig gøre at være i Lind kl. 7. Kun de tre chauffører har hele tiden været indstillet på at fortsætte, men de kan køre ud hjemmefra. De kan pakke i Lind om eftermiddagen. For dem betyder det ikke så meget, hvor arbejdsstedet ligger. De, der må give op, er alle kede af det. Skive Vaskeri har været en fin arbejdsplads med ikke mindst et godt kammeratskab. Og hvor går de hen og finder andet arbejde? Mange er ufaglærte og oppe i 50 erne. De overvejer 50-årige Inge Mortensen og 36-årige Annette Bjerre er de eneste, som stadig er i tvivl. Virksomheden vil gerne have folk med fra Skive. De kender tøjet og kunderne, og det vil være en fordel med erfarne i hvert fald under indkøringen. De to arbejder i pakkeriet, og de har overvejet at tage i hvert fald tre måneder i Herning. Specielt hvis firmaet vil give et rimeligt tilskud til transporten den første tid. De bor ved Spøttrup, så det vil tage halvanden time hver vej! Jeg kan lide jobbet, men det skal også være sådan, at det kan betale sig at rejse efter det, siger Inge Mortensen. Den 5. januar bliver en vemodig dag for Skive byens sidste vaskeri lukker. 3

4 Den 60-årige vaskemester Svend Jakobsen tager med til Herning. Han bor ved Højslev, tæt på omfartsvejen. Eva Hansen er kun 82 dage fra sin 60 års fødselsdag, når vaskeriet i Skive stopper. De satser på, at duge og andet skal være perfekte også de sidste uger i Skive! Det hele skal ikke gå til benzin og bil. Annette Bjerre har børn på 4 og 7 år, som skal hentes og bringes, og en mand, som arbejder om natten hver anden uge. Hvis hun skal bruge bilen hver dag, er de nødt til at købe en bil mere og det bliver for dyrt. Jeg har snakket med nogle tidligere ansatte fra vaskeriet i Holstebro, som nu arbejder i Lind, og de synes, det er langt. Hvad så helt oppe fra Salling?! Og vi skal starte i den tid, da der kan komme meget sne. Nej, jeg er stadig meget i tvivl, siger Annette Bjerre. Svær periode Sidste arbejdsdag i Skive er den 5. januar Så lukker Skives sidste vaskeri. Det er også et stykke historie, der forsvinder. Vaskeriet er over 50 år gammelt. Stiftet som et andelsselskab næsten ligesom mejerierne og slagterierne. Mange af de ansatte har også købt en andel. Men ingen har skudt penge i selskabet for at blive millionærer. Andelsselskabet ejer stadig bygningen, som De Forenede Dampvaskerier nu lejer sig ind i. Når huset på et tidspunkt bliver solgt, skal andelshaverne ikke have penge tilbage, har de aftalt. Midlerne deles ud til velgørende formål. Vaskeribranchen oplever ligesom andre erhverv sammenlægninger og centraliseringer. Det hele skal være stort for at fungere rationelt. Den udvikling har Andelsvaskeriet haft svært ved at følge med i. Derfor valgte bestyrelsen at sælge i fjor. De Forenede Dampvaskerier har afdelinger mange steder i landet. Vaskeriet i Skive er på ingen måder forældet. Der er købt maskiner løbende, og det hele kan fortsat bruges i Lind. Lønnen Det er heller ikke lønningerne, der har kvalt arbejdspladsen. Timelønnen til vaskeriassistenterne ligger på 114 kr., inklusive anciennitetstillæg. Ingen akkord eller bonus. Eva Hansen i modtagelsen får derudover et smudstillæg på godt 4 kr. i timen. For hende er tidspunktet for lukningen kreperligt. Hun fylder 60 i marts. Hun skal altså gå ledig nogle måneder, før hun kan komme på efterløn. Jeg blev ekstra ked af det, da vi fik beskeden. Egentlig havde jeg regnet med at arbejde, til jeg blev 62. Men i hvert fald ville jeg gerne have været direkte fra arbejde på efterløn, siger Eva Hansen. Hun har arbejdet på vaskeriet i 23 år med kun én sygedag! Det er imponerende 4

5 Kirsten Larsen drømmer om, at den nye arbejdsplads havde ligget i Viborg eller Holstebro. Så havde hun og mange kolleger kunnet overse turen. Herning ER for afsides! Else Kristensen er ikke meget for at køre langt om vinteren og håber at finde andet job, men kan også godt tænke sig voksenuddannelse. Eva Nielsen har været tillidsrepræsentant en periode og siger, at det er som et ægteskab at arbejde på vaskeriet. Der har været både op- og nedture. også set i forhold til hendes arbejdssted. Hun tager imod alt det beskidte tøj med masser af snavs og bakterier, men måske er hun blevet immun efterhånden. På den ene sygedag havde hun influenza. Når hun tænker tilbage, så kunne hun måske også være kommet den dag! I hvert fald er hun mødt adskillige gange, hvor hun var sløj, men lige ville se, hvordan det gik og så endte hun med at blive hele dagen. Et halvt døgn Eva Hansen har hverken bil eller kørekort. Hvis hendes arbejdstider kunne indrettes efter bussen, så har hun regnet ud, at hun skal være hjemmefra op mod 12 timer hver dag. Det synes hun er for meget. Hun kommer til at savne arbejdspladsen. Det mærkes tydeligt på hende allerede nu. Hun lovpriser det gode samarbejde. De ansatte har haft det godt sammen. Eva Hansen gjorde en overgang også rent på virksomheden efter det daglige arbejde som vaskeriassistent. Da kom hun ud for en arbejdsulykke. Stak en arm igennem et vindue og hun har stadig ar. Det var på en valgdag, og hun skulle skynde sig hjem at se tv, så derfor var hun lidt for hurtig. Rengøring? 55-årige Kirsten Larsen har højeste anciennitet på virksomheden. Hun begyndte i sommeren Det var under Vietnamkrigen! Hun har i sit lange arbejdsliv kun været ledig i tre måneder. Det vil jeg fortælle, når jeg søger nyt job, men jeg ved ikke, om den slags tæller i dag? Hvilket arbejde kan vi passe ud over i industrien? Jeg kunne godt finde på at søge på Dantherm eller andre fabrikker. Men der er også lukket mange af den slags arbejdspladser, og endnu flere vil gøre det. Rengøring på sygehuset er også noget, Kirsten Larsen tænker på. Desuden er hun åben for at tage på VUC. Det bliver underligt på den sidste arbejdsdag. Men vi er bare blevet for små. Havde de dog bygget i Viborg eller Holstebro så var jeg fortsat, siger Kirsten Larsen. Uddannelse 57-årige Else Kristensen føler sig også overmandet af afstanden til Lind selv om hun har overvejet tilbuddet alvorligt. Hun spekulerer nemlig på, om der findes andre job til sådan en gammel kone. Hun har fornemmelsen af, at det grå guld ikke er så højt i kurs. Hvis der ikke viser sig job, kunne hun finde på voksenuddannelse. Det har hun tænkt en del på. 5

6 6 Godt arbejde og søde kolleger. Det bliver svært at sige farvel. Vi har haft det meget frit, bare vi fik tøjet færdigt, som det skulle. Vi kører selv løbet, ikke mindst efter De Forenede Dampvaskerier overtog. Regionschefen kommer her kun med store mellemrum, fortæller Else Kristensen. Sikkerheden 52-årige Eva Nielsen er sikkerhedsrepræsentant og kontaktperson til 3F. Hun bor i Oddense og har hverken bil eller kørekort, så hun opgav hurtigt enhver drøm om Lind. Bortset fra småtjanser har hun arbejdet på vaskeri hele livet. Måske kan jeg tage nogle kurser. Jeg aner ikke, hvad jeg skal give mig til. Sikkerhedsarbejdet er stort set indstillet, bortset fra eventuelle akutte problemer. Hvis virksomheden var fortsat, kunne det måske have været taget op at bruge skridsikkert fodtøj. I dag går folk i deres egne sko og står på måtter ved maskinerne. Der er sket uheld, hvor folk er faldet i måtterne og kommet til skade. Den 6. januar er der slet ingen farer i Skive længere! Tove Nygaard Jensen på kontoret holdt 25 års jubilæum 1. august i år, men var da allerede fyret, fordi hun som funktionær har lang opsigelse. Hotellerne i Skive har haft glæde af at have vaskeri tæt på, hvis de pludselig har manglet duge eller andet. De kan ikke få helt den samme lynhurtige service, når tøjet vaskes i Herning.

7 Industrigruppen Af Gruppeformand Freddy Madsen Industriens pension Siden sidst Vi har været udsat for, at virksomheder ved en fejl, har glemt at indbetale pension til medarbejdere ved ansættelsen. Det kan blive en ret dyrt for medarbejderen, for vi skal selv betale 3,3 % af lønnen fra første juli 2005 og før den tid var det 3, %. Derfor vil jeg lige friske reglerne op fra industriens Overenskomst. Der skal betales pensionsbidrag for medarbejdere, der er fyldt 20 år og som har 9 måneders Anciennitet I de ni måneders anciennitet indgår anciennitet fra tidligere ansættelser inden for de sidste 2 år, hvor medarbejderen har arbejdet under en overenskomst, som giver ret og pligt til medlemskab af Industriens Pension. Pensionsbidragene udgør mindst fra Arb. giver 6,6 % og fra Arb.tager 3,3 % altså i alt 9,9 % og arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerens andel og fortager en samlet indbetaling til Industriens Pension. Efterløn Der går næsten ikke en, uge uden vi høre i pressen, hvor dyrt det bliver for samfundet, at de nedslidte kan gå på efterløn, når de fylder 60 år og det ene gode forslag efter den anden, kommer fra politikkerne, om hvordan man kan stoppe denne luksus. Kan det mon tænkes, at bare man gentager det den ene gang efter den anden, reklamens magt er jo stort, ja så tror vi næsten alle på det til sidst. Det er ikke lige nu behovet for at stoppe efterlønnen er der, men om en 20 til 30 år frem i tiden. De er dygtige, tænk at kunne se så langt frem i tiden, for ser man 20 til 30 år tilbage i tiden, for dem af os der kan huske det, hvem kunne da forstille sig det samfund vi har i dag. Der er mangel på arbejdskraft inden for byggeriet i dag, men have man bare kunne se 2 til 3 år tilbage i tiden, kunne det værre undgået, for så kunne man jo have uddannet nogle af alle de ledige vi har, til at gå ind i de opgaver. Industrigruppen ønsker alle en Glædelig jul og et godt nytår. Åbningstider mellem jul og nytår Kontoret i Skive og Nordsalling har åbnet: Tirsdag onsdag torsdag fredag fra kl

8 Offentlige/GLS-A og Privat service Af Gruppeformand Yvonne Pedersen Den kommende kommunalreform, betyder at ansatte i amter og kommuner skal igennem en omfattende omstillingsproces. Mange ansatte skal skifte arbejdsgiver, mange (amts)kommuner skal slås sammen opgaver skal flyttes og samarbejdssystemerne skal fornys og tilpasses det kommende (amts)kommunale landkort. Nye opgaver til kommunen Nogle veje fra amtet overgår til kommunerne, skatteopgaver fra kommune overføres til staten, dele af miljøopgaverne fra amtet til kommunerne, nogle institutioner fra amtet til kommunerne. Når de nye kommuner bliver en realitet, så er Vej og Park et område, hvor der sker store ændringer for personalet. Når den nye storkommune skal etablere driftsenheden for Vej og Parkområdet, så handler det om at sikre kvaliteten. Det handler om de mennesker, som er ansat til at udføre opgaven. Flere forskellige kulturer skal smelte sammen til en når medarbejderne fra 4 kommuner og folk fra amtets vejafdeling forenes i en ny fælles driftsenhed. Den 1. januar 2006 skal det være aftalt, hvor opgaverne skal placeres. Den 1. april 2006 skal medarbejderne kende den nye arbejdsgiver. Hvis ikke: Delingsrådet inddrages og fristen forlænges til 1. juni Ved fortsat uenighed: Delingsrådet beslutter den 15. juni Der er nedsat en arbejdsgruppe i det midlertidige tværgående Hoved-Med som har udarbejdet et forslag til tryghedsaftale for hele Skive Storkommune. Arbejdsgruppen er enige om, at det er vigtigt med en tryghedsaftale så alle medarbejdere er sikret ansættelse efter 1/ At personalereduktion sker ved frivillig fratræden og naturlig afgang. Ligeledes at medarbejderne får information og medarbejderinddragelse ved ny organisering af arbejdet. De amtskommunale overenskomster Det drejer sig bl.a. om følgende arbejdsområder: Rengøring, Servicemedarbejdere, Vejarbejdere, Å-folk og Omsorgsmedhjælpere. Den 1. januar 2007 nedlægges amterne og erstattes af 5 nye regioner. Primære opgave er sygehusene og opgaver på socialområdet. Alle ansatte får ny arbejdsgiver og en anden overenskomst, men først fra 1. april Statsansatte Få opgaver fra staten til kommuner f.eks. justitsområder Pas/kørekort. Mange ansatte på undervisnings- kulturområderne får staten som arbejdsgiver, og dermed en ny overenskomst, men først fra 1. april HUSK Husk at give afdelingen besked, når I skifter arbejdsgiver og ved adresseændring. 8

9 Nyt for følgende grønne overenskomster pr. 1. januar 2006 Af Vagn Henriksen Agro-industrielle Privat skovbrug Gartneri og Planteskole Jordbrugsoverenskomsten Ravnstrup Mølle Fiskeopdræt slagterier og forædling - GASA Sortering og pakning - GASA Salgsforeninger Pakkecentraler Frugtsalgsforeninger samt eksportører og gartneriprodukter. Med virkning fra den 1. januar 2006 opspares søgnehelligdagsbetaling og betaling for 5 feriefridage pr. år samt for en lukkedag 24. eller 31. december. Opsparingen sker med 6,75 % af den enkelte medarbejders ferieberettigede løn, opsparingen sker via en særlig søgnehelligdags/ feriefridagspulje. Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i forbindelse med afholdelse af den enkelte søgnehelligdag fridag juleaftens- og eller nytårsaftensdag og dels som en restbetaling. Der er aftalt at der på følgende dage kan udbetales forskudsbeløb: Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Kr. Himmelfart, 1. og 2. juledag. På Grundlovsdag udbetales halvt forskudsbeløb. Endvidere udbetales forskudsbeløb, hvis medarbejderen har overenskomstmæssig ret til frihed 1. maj. Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage m.v., der falder på hverdage, hvor medarbejderen skulle have været på arbejde, og hvor den ugentlige normale arbejdstid afkortes som følge heraf. Forskudsbeløbene udgør for fuldtidsbeskæftigede 750,00 kr. pr dag. Til ungarbejder og timelønnede elever udgør forskudsbeløbet 400,00 Kr. pr. dag. Søgnehelligdags- og fridagskontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest 31. december. Et evt. overskud på kontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i december og senest sammen med første lønudbetaling i januar. Ved fratrædelse fra virksomheden afregnes eventuelt overskud på kontoen. I forbindelse med ansættelsesforholds ophør, kan et eventuelt underskud på kontoen modregnes i tilgodehavende løn. Opgørelse af fridage optjent før 1. januar Ved opsparingsordningens etablering pr. 1. januar 2006 skal optjente fridage med løn opgøres, idet det opgjorte beløb udbetales ved førstkommende lønudbetaling efter 1. januar Medarbejder ansat på månedsløn eller på funktionærlignende vilkår. Hvis der ikke fradrages i løn på søgnehelligdage og fridage for medarbejdere på månedsløn eller medarbejder ansat på funktionærlignende vilkår, bortfalder opsparingen til søgnehelligdags- og fridagspuljen. Ovennævnte medfører at der i 2006 ikke vil være den sædvanlige regulering af timelønnen pr. 1. marts, men en ganske lille regulering pr 1. januar Der er tale om ganske få ører op eller ned på de berørte overenskomster. Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål til ændringerne er du meget velkommen til at kontakte undertegnede. 9

10 Byggegruppen Af Gruppeformand Poul J. Hansen Illegal arbejdskraft på byggepladserne Underbetalt illegal arbejdskraft, især fra de øst-europæiske lande, er et stigende problem i bygge-branchen. I mange forskellige afskygninger, hjælper useriøse danske mellemmænd til, med at skaffe underbetalt arbejdskraft til danske byggepladser, oftest fra Polen og Letland. En trafik, som de senest år, har været udbredt i det Københavnske- og Sjællandske område, men som stille og roligt breder sig over mod det jyske. Det er formentligt kun toppen af isbjerget, som bliver opdaget og sat ind imod. Det er et stigende problem, som nødvendigvis alle må være behjælpelige med at stoppe. Udbreder denne trafik sig, vil det være med til at underminere vores aftalesystem og dermed direkte sætte vores løn- og ansættelsesforhold under pres. Heldigvis tager flertallet af den danske befolkning afstand fra brug af underbetalt arbejdskraft, men der er desværre nogle, som ikke har den forståelse. For mange af disse drejer det sig kun om at tjene penge og deres moral er en by i Rusland! Monstro, at dem der får bygget en billig tilbygning til deres parcelhus, også gerne ville gå ned i løn, hvis deres job blev udsat for unfair konkurrence af underbetalt illegal arbejdskraft? Arme og ben firmaer Et andet fænomen er de såkaldte Arme og ben firmaer, som er enkeltmandsfirmaer, som alene udfører arbejde efter timelønsbetaling. Tit og ofte til en timebetaling, som slet ikke dækker alle de sociale omkostninger, der pålægges lønnen. Til gengæld udnyttes skattesystemet, som enhver anden selvstændig. Altså igen en unfair konkurrence overfor de almindelige lønmodtagere. Langt de fleste af disse firmaer, er således ulovlige efter dansk lovgivning, idet de alene udfører lønarbejde og således ikke kan betragtes som en selvstændig virksomhed. Her ser vi samme tendens, hvor problemet stille og roligt breder sig vestpå. Nogle lønmodtagere føler sig fristet til at blive sin egen herre uden at kende betingelserne og risikoen. Vi skal derfor advare mod disse Arme og ben firmaer. Har du mistanke om, at der benyttes illegal arbejdskraft eller de såkaldte Arme og ben firmaer, skal du blot kontakte afdelingen, som vil undersøge forholdene. Det skal for god ordens skyld nævnes, at ikke alle udenlandske arbejdstagere i Danmark er illegal arbejdskraft, da nogle selvfølgelig arbejder her legalt og under ordnede overenskomstmæssige forhold. Arbejdstilsynets byggekonsulenter igen på byggepladserne Efter en længere periode med screening af metalvirksomheder, er Arbejdstilsynets byggepladskon-sulenter igen ude på byggepladserne. Der nok ingen tvivl om, at fagforeningernes kritik af deres manglende tilstedeværelse på byggepladserne, har været årsag til at Arbejdstilsynet måtte revurdere sin beslutning, som jo bekendt medførte til en stigning i arbejdsulykkerne indenfor byggeriet. Medlemstjek Ved nye ansatte på byggepladsen, så HUSK altid at spørge til medlemskab! HUSK Du betaler for de, der kører på frihjul! 10

11 Akkordaftaler Af Jørgen Kriegbaum Vi har i byggeriet en lang tradition for at arbejde på akkord. Mange akkorder laves efter en aftalt pris, det er naturligvis i fineste orden. Der hvor kæden springer af er, at vi ikke får lavet en skriftlig akkordaftale på arbejdet. Akkordaftalen skal indeholde hvilke arbejder man har fået tildelt, hvem der deltager i akkorden, start tidspunkt, forventet sluttidspunkt og de aftalte priser hvis der arbejdes efter aftalepriser. Det er ikke kun på større byggerier det er vigtigt med en underskrevet akkordaftale, det er lige så vigtigt på mindre opgaver og ikke mindst på parcelhus området, hvor sjakkene ofte lave alt arbejdet inden for deres område. Når der ligger en akkordaftale på et stykke arbejdet har man ret og pligt til at udføre akkorden, det vil sige arbejdet bliver betragtet som en akkord, hvorimod hvis der ikke ligger en aftale kan akkorden splittes op. Det kan ved en evt. konkurs give store problemer med at få erstatning for hele akkorden, selv om det er kutyme i virksomheden at man laver alle arbejder i en akkord. Der er ikke enighed mellem os og juristerne om hvad der hører under en akkord. De arbejder vi mener der hører naturligt sammen, har juristerne en anden opfattelse af og det kan give problemer bl.a. i forbindelse med konkurser. Derfor skal jeg opfordre jer til at få lavet de skriftlige aftaler. Jeg vil forsøge at lave en standart aftale som i kan få ved at henvende jer til afdelingen. Stilladskurser i Viborg 2006 EUC Midt, Bygge og anlæg i Viborg, afholder kurser i følgende perioder: Systemstillads Varighed 3 uger Rulle/bukkestillads (varighed 1 dag) Periode Periode Periode Periode Yderligere informationer omkring kurserne og rekvirering af ansøgningsskema, kontakt skolen på telefon Periode Periode Stilladskurser i Thisted 2006 Nordvestjysk Uddannelsescenter i Thisted afholder kurser i følgende perioder: Systemstillads Varighed 3 uger Rulle/bukkestillads (varighed 1 dag) Periode Kurset aholdes efter behov og tilmelding Periode Yderligere Periode informationer omkring kurserne og rekvirering af ansøgningsskema, kontakt skolen på telefon

12 Nyt krav om uddannelse ved stilladsarbejde Af Hans-Jørgen Sørensen Tilsynsførende TC 4, Arbejdstilsynet Det nye krav til uddannelse for personer, der opstiller, ændrer og nedtager stillads (over 3 m.), træder ikraft den 5. juni Der har været mange ulykker på byggepladserne der direkte skyldes stilladser, der er opsat eller ændret på en forkert måde. Lige som selve stilladsmaterialerne ikke har været i orden. Vi må desværre også konstatere, at det er sjældent vi ved besøg på byggepladserne, ser rækværker der er i orden. Et rækværk skal bestå af en håndliste i 1,00 m. højde, en knæliste i 0,50 m. højde og en fodliste på mindst 0,15 cm. høj. Rækværket skal kunne holde til en belastning på 125 kg. Det kan en lægte eller et 20 x 100 forskalling ikke. Løse stiger og bukke høre ikke hjemme på et stillads. De nye regler om uddannelse for personer der opstiller, ændre og nedtager stillads kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside Bekendtgørelse nr og herunder 727 af 29. juni 2004 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler *) (Brug af stilladser, stiger og rapelling. Selve stilladsmaterialerne har ikke været i orden. Der har tidligere været mulighed for at dispensere for kravet til uddannelse og det fremgår ligeledes af den nye bekendtgørelse. Men det ny er, at man skal bestå en såkaldt Stopprøve for at få dispensationen. Indtil dato har Arbejdstilsynet ikke givet nogen dispensation. Hvis man derimod tidligere har modtaget en dispensation, efter de gamle regler, er denne stadig gældende. Der er ikke noget krav om uddannelse til stilladser under 3 m i højden (til ståhøjde / stilladsdæk). Men ved opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser lavere end eller på 3 meter må der kun beskæftiges ansatte, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion, navnlig for så vidt angår 1. forståelse af opstillings-, nedtagnings- og ændringsvejledningen for de pågældende stilladser, 2. sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af de pågældende stilladser, 3. foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at personer eller genstande styrter ned, 4. sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af ændringer i vejrforholdene, som kunne bringe de pågældende stilladsers sikkerhed i fare, 5. tilladte belastningsforhold og 6. andre risici i forbindelse med ovennævnte opstilling, nedtagning og ændring Kurserne til Systemstilladser kan tages som AMU uddannelser. 12

13 Nyt krav om førercertifikat til Teleskoplæssere Af Hans-Jørgen Sørensen Tilsynsførende TC 4, Arbejdstilsynet. Det nye krav om Førercertifikat til Teleskoplæssere træder i kraft den 1. marts Efter denne dato må Teleskoplæssere kun føres af personer der har gaffeltruckcertifikat. Kravene og de nye regler kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni 2005 og hedder: Førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. Her er et lille udpluk af bekendtgørelsen: 3. Teleskoplæssere, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm må kun føres af en person, der er i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat. I denne 3 skal man være opmærksom på, at en mandskabskurv der ikke er placeret på gaflerne, men monteret direkte på den udskydelig arm, ikke kræver man har Førercertifikat. Der skal altid gives en grundig instruktion i brugen af Teleskoplæssere og brugsanvisningen til skal altid være tilgængelig. Sikkerhedskravene i brugsanvisningen skal føreren være bekendt med. Teleskoplæssere med Mandskabskurv. Teleskoplæssere indrettet som Kran Man skal være opmærksom på, at hvis Teleskoplæssere brugs til kranarbejde skal man have kranførercertifikat. Det vil sige en hængende last i en krog på en godkendt kranarm på Teleskoplæsseren. Løse stropper, kæder og reb der er sat omkring gaflerne er direkte forbudt og livsfarligt. Stk. 2. Teleskoplæssere der indrettes og bruges til kranarbejde må kun føres af personer der er i besiddelse af kranførercertifikat. Kranførercertifikat B, D og E giver ret til at føre teleskoplæssere som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm. Kurserne til Teleskoplæsser og kran- førercertifikat kan tages som AMU uddannelser. SH optjening Som bekendt indbetaler arbejdsgiveren nu 5,75% til dækning af søgne-/ helligdags betaling og feriefridage. Forbruger du ikke dit indestående på SH-kontoen, skal restbeløbet udbetales ved årets afslutning pr Skifter du arbejde eller bliver afskediget, skal arbejdsgiveren altid udbetale dit indestående på kontoen. Poul J. Hansen 13

14 Transport & lager Af Gruppeformand Dorte Nørgaard Vi har haft travlt her i gruppen, siden vi en tidlig morgen i september blev ringet op af en chauffør ( Jørgen Henneberg ), der mente, der var illegale chauffører her i Skive. Vi tog selvfølgelig derud og anmeldte de 2 chauffører, der var i bilen. De efterfølgende dage kom der flere anmeldelser af illegale chauffører. Politiet har været meget i tvivl om hvad de skulle stille op, men vi har nu haft flere møder/ samtaler og er blevet enige om, at vi skal samarbejde om problemerne. Vi har fået en kæmpe opbakning fra mange virksomheder her i området. De kontakter os, når de mener varerne ikke bliver leveret lovligt og dette samarbejde er jo utroligt vigtigt. Forbundet har lavet en folder om ulovlig kørsel, som vil blive omdelt på virksomhederne, så snart vi har modtaget den i afdelingen. Vi har haft 3 chauffører, der har fået bøder, fordi kørerskiverne var udfyldt forkert. Problemet var de havde skrevet deres fornavn først. Bøderne var på 500 kr. Hvis nogen af jer bliver udsat for det samme, vil vi meget gerne have besked i afdelingen. Det har intet med sikkerhed at gøre og hvis det er læseligt må det være det vigtigste. Der er ikke længe til jul, så vi ønsker alle medlemmer og deres familie en god jul og et godt nytår. Illegale chauffører De illegale chauffører kommer som regel fra de 8 nye EU lande. Polen, Estland, Litauen, Letland, Ungarn, Slovenien, Tjekkiet og Slovakiet. Hvis en chauffør fra et af de 8 nye østlande, kører i en trækker der er indregistreret i DK, skal denne chauffør have en gyldig opholds- & arbejdstilladelse med sig. Så tjek ID nummeret som står bag venstre dør og derefter om chaufføren har en tilladelse og kontakt så afdelingen. Cabotagekørsel Cabotagekørsel betyder national kørsel. Det vil sige indenrigskørsel fra et sted i Danmark til et andet sted i Danmark. Her i landet køres cabotage lovligt af lastbiler indregistreret i Danmark eller i et af de 14 gamle EU-lande. Cabotagekørsel må således ikke foretages i Danmark af lastbiler fra de 8 nye østeuropæiske EU-lande eller af lastbiler fra lande uden for EU, f.eks. Rusland. 14

15 Sagen mod LG om rejsegodtgørelser ATL-overenskomsten for grænseoverskridende transporter Som bekendt har vi siden 1998 haft en sag mod Lønmodtagernes Garantifond verserende ved domstolene, hvor vi i 2000 og 2003 fik medhold i Østre Landsret om, at Lønmodtagernes Garantifond også skulle udbetale den i 4, stk. 1, anførte rejsegodtgørelse, idet rejsegodtgørelsen efter vor bestemte opfattelse skulle betragtes som løn eller vederlag og dermed omfattet af konkurslovens 95. Sagen fra 2003 blev anket af LG til Højesteret, som torsdag den 20. oktober 2005 har afsagt kendelse i sagen, hvoraf det fremgår, at Lønmodtagernes Garantifond frifindes. Vi beklager at måtte meddele, at de krav, som afdelingerne på vore medlemmers vegne gennem årene har rejst over for Lønmodtagernes Garantifond, desværre ikke kan blive honoreret. Med kendelsen betragter vi herefter sagen som værende endeligt afgjort. Gratis sundhedsordning 1. Oktober indførte HTS-Pension en sundhedsordning. Sundhedsordningen er aftalt i overenskomsterne mellem 3F Transportgruppen på den ene side og HTS Arbejdsgiverforeningen, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening og Jernbanernes Arbejdsgiverforening på den anden side. Behandling for problemer i led, muskler og sener Du kan få behandlet gener og problemer i led, muskler og sener. Problemet skal være arbejdsrelateret. Det kan være problemer med ryg, skulder, nakke, iskias, knæ, albuer, håndled samt arm- og bensmerter. Kvalificerede behandlere Du kan få behandling af en kiropraktor, fysioterapeut, massør og zoneterapeut. Alle behandlere er meget kvalificerede og har relevant uddannelse og autorisation. Når du kommer første gang, aftaler du det videre behandlingsforløb med behandleren. Læs mere på eller henvend dig i Transport og lager 3F Skive-Egnen. Sikre rastepladser Endelig har EU givet 41 mill. kr. til et projekt om Sikre rastepladser. Projektet skal afhjælpe de store problemer med overfald og anden kriminalitet, som chaufførerne på de europæiske motorveje er udsat for. I løbet af de næste 2 år, vil sikkerheden for chaufførerne blive bedre lover EU. 15

16 Social Dialogue and Networking for European Drivers Der har igen været konference, denne gang i Silkeborg hvor de 8 lande fra EU har været samlet. Denne gang handlede det om at forbedre samarbejdet over grænserne, hjælpe de nye lande til at organisere deres chauffører, lære dem at stille krav ved overenskomst (løn, social sikring, arbejdsbetingelser, o.s.v.). Vi havde besøg af Jean-Claude Le Douaron der er ansat ved ETUC`s uddannelsesinstitution, som fortalte om hvor vigtigt der er med samarbejde og koordinering af kollektive overenskomster. Vi havde også besøg af Dan Jørgensen, som er valgt ind i Europa-parlamentet for socialdemokraterne. Han fortalte om hvordan det foregår i parlamentet. Forhandlingerne i parlamentet er typisk venstre-højrepolitik, så der skal hele tiden forhandles. Derfor er det meget vigtigt, der ligges pres på politikerne. Det var en meget udbytterig konference, hvor alle landene brænder for et fortsat samarbejde. Den Danske gruppe havde det sidste møde om dette projekt lørdag d. 12. november Vi søger nu om penge i EU, til at viderefører projektet. Dette års resultat er, at der er blevet skabt et godt Netværk som allerede har givet gode resultater på tværs at grænserne. Jørgen Henneberg Bestyrelsen ønsker alle medlemmer Salg af Badebilletter Børn 10 stk. billetter 175,- kr. Voksen 10 stk. billetter 275,- kr. Glædelig Jul & Godt Nytår Voksen med motion 10 stk. billetter 375,- kr. 3F læder fodbolde sælges, pr. stk. 100,- kr. 16

17 A-kassen Af A-kasseleder Jette Madsen Dagpenge til tiden? En meget vigtig forudsætning for, at du modtager dine dagpenge til tiden, er at dagpengekortet er korrekt udfyldt. Da vi i A-kassen ofte modtager dagpengekort som ikke er korrekt udfyldt, vil vi her give information om hvordan du skal gøre, og derved være med til at sikre at DINE dagpenge udbetales til tiden. Kortet danner baggrund for dagpengeudbetalingen, og du underskriver på tro og love, at de oplysninger du giver er korrekte samt at der i den periode som kortet dækker, IKKE er sket ændringer, der har indflydelse på dagpenge- og/eller medlemsretten. Har du afsluttet et arbejdsforhold og modtager dagpengegodtgørelse for de to første ledighedsdage fra din arbejdsgiver, skal du skrive G i feltet Lønarbejde Timer. Hvis du på grund af ferie eller sygdom ikke har kunnet arbejde, skal du skrive FERIE eller SYG ud for den pågældende dag. Hvis du modtager supplerende dagpenge og bliver syg, skal du, udover at skrive SYG, også påføre dagpengekortet de timer, du skulle have arbejdet, hvis du får løn for disse timer. Ved kursus med VEUgodtgørelse skrives KURSUS. Ved udbetaling af supplerende dagpenge, samt ved opstart af arbejde midt i perioden, SKAL du udfylde timer ud for den pågældende dag samt skrive arbejdsgiverens navn og adresse. Hvis du er helt ledig, skal du skrive 0 ud for de pågældende dage, HUSK altid at udfylde lørdag/søndag også selvom det altid har været fridage for dig. HUSK at krydse af, om du fortsat ønsker dagpenge i næste udbetalingsperiode (vi sender automatisk et nyt kort til dig) eller om du skal afmeldes. Hvis du skal afmeldes, vil vi meget gerne at du skriver på kortet hvorfor. Vær opmærksom på, at du også bliver afmeldt AF, og derfor skal tilmeldes på ny, hvis du skal have dagpenge igen. Til sidst skal du underskrive dagpengekortet. Den dato du skriver, må aldrig ligge før den dato, hvor dagpengeperioden slutter (kan ses øverst på kortet). ER DU I TVIVL OM, HVORDAN DU SKAL UDFYLDE DIT KORT, ER DU ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS SÅ DU KAN MODTAGE DINE DAGPENGE TIL TIDEN! Husk at aflevere det nye skattekort for 2006 til afdelingen, såfremt du skal modtage ydelser. Julelukning Ved ledighed som følge af en virksomheds lukning mellem jul og nytår er man fritaget for pligten til at tilmelde sig på Arbejdsformidlingen, når der er tale om midlertidigt arbejdsophør med angivelse af genoptagelse af arbejdet på førstkommende hverdag efter julelukning. 17

18 A-kassen Jane Laursen Husk at når arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen indkalder dig til møder og samtaler, er du forpligtiget til at møde op. Er du forhindret i at møde, det kan f.eks. være på grund af arbejde, kontakter du selvfølgelig vedkommende der har indkaldt dig i god tid inden mødet, og melder afbud eller for at aftale en ny tid. Dette både af hensyn til dig selv, da det kan få konsekvenser for din ret til arbejdsløsheds-dagpenge, men også af hensyn til den der har indkaldt til mødet som bruger tid på at forberede sig til samtalen med dig og tid på at vente. Hjælp til udfyldelse af papirer vedrørende efterløns-bevis og overgang til efterløn. Hvis du har behov for hjælp til ovennævnte, bedes du venligst bestille tid for hjælp til udfyldelse af papirerne i god tid ca. 3-4 uger i forvejen, da min kalender ofte er meget fyldt, og det er noget tidskrævende ca. ½-1 time, også for din egen skyld så du ikke risikerer at komme til at vente meget længe, hvis jeg er optaget af andre medlemmer. Det er også af stor betydning for mig, da der bagefter er en del papir arbejde der skal gøres, og det gør det nemmere for mig at tilrettelægge min tid. Nye maksimalsatser 2006 Dagpenge lønmodtagere Fuldtidsforsikrede ,00 kr. Deltidsforsikrede ,00 kr. Dimittend fuldtidsforsikrede ,00 kr. Dimittend deltidsforsikrede ,00 kr. Efterløn, ny fleksibel ordning Fuldtidsforsikrede (91 pct.sats) ,00 kr. Deltidsforsikrede (91 Pct sats) ,00 kr. Fuldtidsforsikrede (100 pct. sats) ,00 kr. Deltidsforsikrede (100 pct.sats ) ,00 kr. Efterløn, gammel ordning Fuldtidsforsikrede trin ,00 kr. Deltidsforsikrede trin ,00 kr. Fuldtidsforsikrede trin ,00 kr. Deltidsforsikrede trin ,00 kr. Arbejdsgivernes dagpengegodtgørelse (G-dag) Hel dagpengegodtgørelse ,00 kr. Halv dagpengegodtgørelse ,00 kr. 18

19 Erstatning til arbejdsskadede Af Marianne Knudsen Højesteret afsagde i december 2003 en dom, der kort fortalt betød, at arbejdsskadede på fleksjob kunne få erstatning for deres tab af erhvervsevne, i stedet for erstatning for tab af indtægt. Arbejdsskadestyrelsen ændrede herefter sin praksis, og vi anmodede om genoptagelse af de sager, der faldt ind under den nye praksis. De fleste af disse arbejdsskadede har gennem de sidste to år fået genoptaget deres sager, og fået beregnet erstatning efter den ændrede metode. Forsikringsselskaberne, der udbetaler erstatningerne, var meget utilfredse med den nye måde at beregne erstatning på. De søgte at anke sagerne med henvisning til, at nogle skadelidte blev overkompenserede. Dette fik de ikke medhold i ved Ankestyrelsen. Men så kom regeringen dem til hjælp. Den var også uenig i denne måde at beregne erstatning på, og har ved den netop vedtagne finanslov foreslået princippet ændret, så man i fremtiden kun får erstatning svarende til den mistede indtægt. Og der bliver slet ikke tale om fuld erstatning. 3F har været aktiv for at forhindre, at sagen kom med i finansloven bl. a. fordi regeringen i forvejen havde nedsat et udvalg, der skulle se på samspillet mellem erstatninger efter Arbejdsskadeloven og den øvrige sociale lovgivning. Men misundelsen satte sig igennem og finanslovforliget indeholder en aftale om, at principperne ændres tilbage til den ringere erstatning for tabt erhvervsevne ved fleksjob. D. 16. november fremsatte beskæftigelsesministeren ændringsforslaget. I udkast ser det sådan ud: 17 a. Tabet af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Stk. 2. Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt. Hvis det vedtages i den fremsatte form, kommer det til at gælde for alle sager, der rejses efter 1. januar Den ændrede beregningsmåde har sat sig store aftryk på de midler, som afdelingen har inddrevet til medlemmerne i år. Vi rejste sagerne i 2004, men de er først blevet afgjort i løbet af 2005 og sammen med en beklagelig stigning i antal af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser har det betydet, at summen af de midler, der er inddrevet i år, kommer til at blive på det højeste beløb nogensinde. I perioden 1. august 15. november 2005 er der indkommet kr. Når vi gør resultatet op for næste år 2006, vil det samlede beløb blive meget mindre. Men det vil desværre ikke skyldes en tilbagegang i antallet af arbejdsskader, kun at regeringen får held i sin politik med at ændre principper for tilkendelse af erstatninger, og at det udvalgsarbejde, der er sat i gang, har som forudsætning, at ligegyldigt hvad de kommer frem til, så må det ikke koste noget 19

20 Kontingent 2006 Af kasserer Erik Villadsen Kontingentsatserne for 2006, med virkning fra 1. januar, er nu fastlagt, så vidt det gælder forbundet, forsikringer og A-kassen. For afdelingskontingentet gælder naturligvis at dette skal godkendes på den ordinære generalforsamling i marts Staten kræver 11 kr. mere ind pr.måned til dagpengeforsikring og efterløn. Fritidsulykkesforsikringen stiger 2 kr. pr. måned. Gruppelivsforsikringen stiger 1,50 kr. pr. måned Forbundet stiger 2 kr. pr. måned. A-kasse-hovedkassen stiger 3 kr. pr. måned. Lokalkontingentet til 3F Skive-egnen er uændret i F Skive-egnen må til gengæld sige farvel til 3 kr. pr. måned pr. medlem til a-kasse administration i afdelingen. Pengene går til administration i hovedkassen. Det giver afdelingen et tab på ca kr., som findes gennem besparelser i budgettet. Dermed går afdelingen mod strømmen og foreslår at lokalkontingentet ikke stiger i Det samlede ordinære kontingent pr. måned i 2006, i forhold til 2005 kan ses på skemaet. Andre kontingent kategorier vil få forholdsvis lignende stigninger, mens der heller ikke her foreslås stigninger på afdelingskontingentet. Satser på kategorier hvor afdelingen har medlemmer, kan ses på det andet skema. Kontingent 2006 ændringer fra Diff. Forbund admin. 148,00 150,00 2,00 Gruppelivsforsikring 62,00 63,50 1,50 A-kasse i alt 701,50 715,50 14,00 Afd. Admin. Bid. 100,00 97,00 (3,00) Afd. Konting. 113,50 113,50 0,00 FUFO 36,50 38,50 2,00 Ord. Ktg (01) pr. måned 1.161, ,00 16,50 Uden efterløn og FUFU 743,00 750,50 7,50 20

21 Kontingentsatser Kat. Kontingentnavn: Fb / Ak Afd. I alt m FUFU 1 Ordinær heltid m. eftl. 929,00 210, , ,00 3 Forbund 214,00 113,50 327,50 366,00 4 Førtidspension 52,50 51,00 103,50 142,00 5 Nedsat forbundskont. m/ak + eftl.(barsel-su) 767,50 25,00 792,50 831,00 6 Nedsat forbundskont. u/ak 52,50 25,00 77,50 116,00 7 Fritidsjob, avisbude/reklameomd., u/18 år 20,00 10,00 30,00 68,50 8 Lærlinge/uddannelse m.v. m. eftl. 421,50 25,00 446,50 485,00 10 Ordinær deltid m. eftl. 658,50 177,50 836,00 874,50 16 Forbundsmedlemsskab over 65 20,00 10,00 30,00 ej mulig 21 Ordinær efterløn heltid gl.ordn. 268,00 190,00 458,00 496,50 22 Ordinær efterløn deltid gl. ordn. 223,00 179,00 402,00 440,50 23 Ordinær efterløn heltid 82% gl. ordn. 167,00 158,00 325,00 363,50 24 Ordinær efterløn deltid 82% gl. ordn. 156,00 147,00 303,00 341,50 26 Afdelingsmedl. over 65 0,00 10,00 10,00 ej mulig 29 Lærlinge/voksenlærlinge m.v. m. eftl. 603,00 113,50 716,50 755,00 36 Ordinær overgangsyd. heltid 178,00 158,00 336,00 374,50 44 Ordinær heltid u. eftl. 540,00 210,50 750,50 789,00 45 Nedsat forbundskont. m/ak (millitær-barsel SU) 378,50 122,00 500,50 539,00 47 Ordinær deltid uden eftl. 398,50 177,50 576,00 612,50 51 Ordinær heltid (60 år pr.30/6-99) 609,00 210,50 819,50 858,00 57 Ordinær heltid m/el.bevis (60 år efter 30/6-99) 540,00 210,50 750,50 789,00 61 Ordinær efterløn heltid (60 år efter 30/6-99) 400,00 190,00 590,00 628,50 70 Forbund deltid 165,50 51,00 216,50 255,00 74 Lærlinge på alm. Lærlingevilkår u/a-kasse 32,50 25,00 57,50 96,00 75 Lærlinge på alm. Lærlingevilkår m/a-kasse 358,50 122,00 480,50 519,00 76 Voksenlærlinge u/a-kasse 214,00 25,00 239,00 277,50 77 Voksenlærlinge m/a-kasse u efterl. 540,00 122,00 662,00 700,50 FUFU 38,50 Efterlønsbidrag 389,00 Med forbehold for ændringer i statens takster eller trykfejl 21

22 Egnens største JULETRÆ 4. JULEDAG onsdag, den 28. december 2005 afholder fagbevægelsen på Skive-egnen årets traditionelle juletræ i Skive Theater Dans om juletræet, underholdning for hele familien med den store nissefamilie. Oplev også tryllekunstneren Jesper Grønkjær, som med magi vil underholde børnene. Vi starter kl og slutter kl. ca Kl. ca uddeles godteposer til børnene. Øl/vand, kaffe og pølser m.m. kan købes. Vedr. godteposer: Billetter skal være afhentet på din fagforening. Begrænset antal, derfor først til mølle princippet 22 Sponsor: Arbejdernes Landsbank Arrangør: LO fagbevægelsen på Skiveegnen

23 Har du jubilæum i år? Afdelingen vil gerne markere de medlemmer, der i 2005 har 25, 40 og 50 års jubilæum. Da 3F Skive-egnen er en sammenslutning af 8 afdelinger og de gamle forbund SID og KAD, gælder den anciennitet, man har med fra tidligere naturligvis også. Hvis du her i 2005 sammenlagt har været medlem af det tidligere SID og KAD i 25 år, 40 år eller 50, vil vi gerne indbyde dig til par timers hyggelig samvær. Vi ved, at de fleste medlemmer har ganske godt styr på ancienniteten. Derfor overlader vi også denne afgørelse til den enkelte. Er du én af dem, der netop i 2005 kan fejre ét af de 3 jubilæer, vil vi i afdelingen gerne se dig til en hyggestund se efterfølgende. Arrangementet finder sted torsdag den 26. januar kl i afdelingen, Marienlystvej 33, Skive. Programmet er: Velkomst og en kop kaffe Rundvisning i afdelingen Afdelingen er vært ved en bid mad Hyggesnak på tværs af bordet Tilmelding skal ske her til kontoret på senest d Vi ser frem til at høre fra dig! Med venlig hilsen På afdelingens vegne Gert Ringgaard Formand Kort nyt Kontorerne i Balling og Stoholm er lukkede mellem jul og nytår, henvendelse kan ske til 3F Skive-Egnen Marienlystvej Skive tlf Hakon Jensen og Zoran Kovasevic som var tilknyttet A-kassen er begge stoppet i afdelingen ved udgangen af september. Som ny i A-kassen er ansat Carina Ravn Olesen pr. 15. oktober. Carina er udlært på Arbejdsformidlingen i Viborg, arbejdet 11 år i HK s A- kasse, og har i den forbindelse taget uddannelsen som voksenvejleder på Viborg Seminariet. Har efterfølgende arbejdet i forskellige projekter ved S-kommunerne og ved LO Viborg Amt. Generalforsamling Lørdag den 18. marts Sæt X i kalenderen. Generalforsamlingen afholdes i Skive-Hallen. Der startes med gruppe generalforsamling 9.30 De fire grupper er Industrigruppen, Bygge/Anlægsgruppen Transport/lager gruppen og Offentlige/ GLS-A og Privatservice. Kl starter generalforsamlingen. Der afsluttes med frokost. Lommebogen Vi skulle have lommebogen i afdelingen i uge

24 3F Skive-egnen Marienlystvej 33 DK-7800 Skive Åbningstider Marienlystvej 33, 7800 Skive og Kirkebakken 7, Roslev Mandag og tirsdag 9-15 Onsdag lukket Torsdag 9-17 Fredag 9-12 Ring på , hvis du har behov for at træffe en aftale om onsdagen. Ved telefonhenvendelse efter normal daglig arbejdstid er der henvisning til vagttelefon for hjælp til akutte faglige problemer. Skolegade 12, Stoholm Tirsdag 9-12 Torsdag Nørregade 37, Balling Mandag 9-12 Torsdag Tlf Fax Direkte telefonnumre Daglig ledelse Gert Ringgaard Tove Laursen Erik Villadsen Jette Madsen Industrigruppen Freddy Madsen Per Madsen Kirsten Fejerskov Off./GLS og privat service Yvonne Pedersen Vagn Henriksen Byggegruppen Poul Jean Hansen Jørgen Kriegbaum Lars Hangaard Transport & lager Dorte Nørgaard Flemming Nielsen A-kassen Jytte Jensen Jane Laursen Irma Pleidrup Carina Ravn Olesen Dorthe Klit Alice Dølby Kassererfunktion Anne Marie Lumby Lone Revsgaard Omstilling Kirsten Sander Service Inge Jakobsen Benny Jespersen Centraltrykkeriet Skive A/S