Beretning 2004 Til den ordinære generalforsamling den 11. maj 2005

Transkript

1 Beretning 24 Til den ordinære generalforsamling den 11. maj 25 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

2 BERETNING 24 VA s bestyrelse Formand Vinie Hansen Valgt for Bor i Hyldespjældet Næstformand Henning Bjerre Valgt for Bor i Gadekæret Bestyrelsesmedlemmer Bestyrelsessuppleanter Gertrud Gelting Valgt for Bor i Blokland Hanne Iversen Valgt for Bor i Grønningen Hans Kristian Andersen Valgt for Bor i 4 Række Bodil Nielsen Valgt for Bor i Toften Aksel Jordening Valgt for Bor i Gadekæret Medarbejderrepræsentanter Biba Schwoon Valgt for Bor i Galgebakken Poul Erik Jensen Valgt for Bor i Bæk- Fosgården Ole Thorbek Valgt for Per Larsen Valgt for Bor i 4 Nord Michael Rud Pedersen Valgt for

3 VA s ordinære generalforsamling Vridsløselille Andelsboligforening afholder ordinær generalforsamling onsdag den 11. maj 25 kl. 19. i Musik Teatret, Albertslund. Dagsorden: 11. Valg af 2 dirigenter 12. Valg af stemmeudvalgsformand 13. Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens årsberetning 14. Godkendelse af foreningens reviderede regnskab for Fremlæggelse af Grønt regnskab 24 for VA 16. Godkendelse af foreningens budget for Godkendelse af bestyrelsens forslag til Målsætningsprogram for Godkendelse af bestyrelsens forslag til foreningens handlingsprogram for Godkendelse af forslag til principper for udvidet råderet 1. Indkomne forslag 11. Valg af formand for VA 12. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer 13. Valg af 3 suppleanter 14. Valg af revisor 15. Eventuelt Adgang til generalforsamlingen har foreningens medlemmer, disses ægtefæller, samt hermed sidestillede personer samt ansatte i VA. Fra den 27. april 25 kan følgende materiale afhentes: Foreningens regnskab 24 Foreningens budget 26 Handlingsprogram Målsætningsprogram Materiale til de øvrige punkter og evt. indkomne forslag. Materialet kan afhentes på ejendomskontorerne i normal åbningstid og i VA-husets åbningstid: Daglig mellem kl , torsdag tillige kl Indhold Beretning Stabilisering og udvikling 4 Boligpolitik 6 En mangesidet udfordring 8 Fraflytning og udlejning 11 Økonomi 12 Afdelingerne 14 Grønt regnskab 17 Et år med fokus på Bolignet til stadig flere afdelinger 27 Råderetten til debat 27 Helhedsplaner 28 Masterplan Syd 29 På vej Større renoveringsprojekter 3 Voksende kommunalt engagement 32 Analyse af samarbejdsmuligheder 33 Status Handlingsprogram

4 BERETNING 24 Stabilisering og udvikling Forår i afdeling 1 Hyldespjældet I 24 har bestyrelsen fokuseret på at stabilisere og udvikle administrationen og driften for at imødekomme den kritik, som blev rejst på generalforsamlingen i 23. En tilfredshedsundersøgelse blandt beboernævnene og en stikprøve blandt beboerne i september 24 viste, at tilfredsheden er stigende. Bestyrelsen har fulgt undersøgelsen op med besøg i alle afdelinger i starten af 25, for at få uddybet svarene og melde tilbage om udviklingen af driftsstrukturen. Fra januar 25 er ledelsesstrukturen i driften ændret således, at VA s afdelinger er inddelt i tre driftsområder, som hver ledes af en driftsområdechef. Formålet er at sikre effektive og pålidelige basisydelser og udnytte ressourcerne på tværs af afdelingerne. For at sikre stabiliteten i økonomiafdelingen og ydelsernes kvalitet og udvikling, er der ansat en ekstra økonomimedarbejder i økonomiafdelingen samtidig med, at der er sket effektivisering og forenkling af budgetlægning og økonomirapportering. Stillingen er finansieret inden for budgettets rammer. I august 23 godkendte bestyrelsen et forslag om merituddannelse af ejendomsfunktionærerne for at styrke uddannelsesniveauet og øge motivationen og engagementet. På grund af et meget højt lønniveau blev merituddannelsen standset i september 24 for de medarbejdere, som ikke var startet på uddannelsen. Vi håber, at den nye overenskomst for ejendomsfunktionærer vil åbne muligheder for fortsat at kunne tilbyde merituddannelser i de afdelinger, hvor der er interesse og behov. Gode og veluddannede medarbejdere er et af de vigtige elementer i en skærpet konkurrence for at fastholde og udvikle VA som en attraktiv boligforening. Lige så vigtig er boligernes kvalitet og huslejeniveau, når de almene boliger skal konkurrere med ejerboligen. Netop kvaliteten og udviklingen af boligerne er sat på dagsorden de næste år, hvor VA har mange forestående boligrenoveringsprojekter på vej. I forslaget til nyt Målsætningsprogram for VA er hovedoverskriften derfor også: Almene boliger i konkurrence. Her beskrives de udfordringer, som vi mener, VA skal kunne leve op til i de kommende år for at skabe gode rammer om folks liv i boligen og boligområdet og tilbyde attraktive boliger og fællesskaber til en bred befolkningsgruppe, som der står i visionen. I den omstillingsproces, som VA er midt i, er det vigtigt at bevare 4

5 de værdier, som har været med til at udvikle et socialt og demokratisk engagement både hos beboere og medarbejdere gennem årene. Men det stigende politiske og økonomiske pres på den almene sektor stiller også skærpede krav om effektivitet og udvikling. Det er således nødvendigt at fortsætte arbejdet med at opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne og øge kvaliteten af den service, VA tilbyder beboerne og afdelingerne. Derfor foreslår vi i Handlingsprogrammet, at VA undersøger mulighederne for at etablere et administrativt samarbejde med andre omkringliggende boligorganisationer. Målet er at fremlægge et beslutningsforslag vedrørende samarbejdet på generalforsamlingen i 26. Det er lykkedes at stabilisere organisationen og vende udviklingen i en positiv retning. Der er et godt samarbejde i bestyrelsen og med ledelsen, som er med til at fastholde indtrykket af, at VA er på rette vej. Bestyrelsen April 25 Sommer i afdeling 15 Grønningen 5

6 BERETNING 24 Boligpolitik Forår i afdeling 4 Række Forsøgslov om salg af almene boliger Fra den 1. juli 24 har kommuner og boligorganisationer kunnet tilmelde sig den nye forsøgslov, som giver mulighed for at sælge almene boliger. Kun to boligorganisationer i landet har meldt sig med henholdsvis 46 og 27 boliger. Fra den 1. januar 25 kan også boligafdelinger være med, hvis de kan blive enige med enten kommunen eller boligorganisationen. I VA har bestyrelsen vendt sig imod et salg, fordi ventelisterne viser, at der er brug for hver eneste ledige bolig. Det er bestyrelsens holdning, at der er brug for en stor almen sektor, hvis den boligsociale opgave skal løses på en hensigtsmæssig måde, som kan modvirke yderligere opsplitning af boligmarkedet og skabe brede beboersammensætninger i alle afdelinger. Temamøde om salg Sammen med Albertslund Boligselskab afholdt VA et offentligt temamøde om forsøgsloven, hvor alle interesserede kunne møde frem og få informationer om lovens indhold. Begge boligorganisationer fremlagde deres holdninger og principielle modstand mod salg. Der var mødt mange mennesker frem, som var meget interesserede i at høre om muligheden for at købe deres bolig, og efterfølgende har der også været læserbreve og henvendelser til VA med efterlysning af flere informationer ude i afdelingerne. Bestyrelsens svar har været, at man gerne stiller op til debatmøder i afdelingerne og tilvejebringer de nødvendige oplysninger, hvis et beboermøde ønsker det. Boligselskabernes Landsforening s fremtid Efter længere tids debat blev det besluttet at nedlægge kongressen i Boligselskabernes Landsforening (BL) og erstatte den af et repræsentantskab. Samtidig blev der iværksat en undersøgelse med det formål at analysere BL s udviklingsmuligheder og fremtidige profil og arbejdsopgaver. Undersøgelsen dokumenterede, at der generelt er stor tilfredshed med BL s ydelser og kompetencer i forhold til at varetage medlemmernes interesser og med at servicere beboerdemokratiet og boligadministrationerne. Samtidig var der enighed om, at BL har behov for at udvikle sig i forhold til omfanget af og indholdet i de nuværende og fremtidige ydelser. I denne sammenhæng blev der især peget på BL som brancheorganisation med øget brugerbetaling af ydelser på et højt fagligt niveau. Frem til repræsentantskabet i juni 25 skal der især sættes fokus på den interne demokratiske struktur i BL og serviceringen af organisationsbestyrelser, afdelingsbestyrelser og den enkelte beboer. BL er en forkortelse for Boligselskabernes Landsforening, som er interesseorganisation for cirka 7 almene boligorganisationer landet over. BL arbejder for medlemmernes og beboernes interesser ved at påvirke den økonomiske, tekniske og sociale udvikling i den almene boligsektor. 6

7 Strukturreformen Kommunalreformen, som vil reducere kommunernes antal til ca. 1 og fem regioner, vil også komme til at få betydning for BL s egen organisation og mulighederne for samarbejdet med kommunerne. Der er derfor nedsat et strukturudvalg i BL med det formål, at udvikle en velfungerende intern struktur som fundament for en effektiv interesseog brancheorganisation. Ghettopolitik Regeringen har fremlagt en plan for, hvordan ghettodannelser stoppes og afhjælpes. En ny model for anvisning af almene boliger er det væsentligste element i planen. kontanthjælp i de mest udsatte områder. De 9 procent anvisningsret, kommunerne nu kan få til et boligområde efter reglerne om fleksibel udlejning, foreslås øget til 1 procent. Samtidig skal det være muligt, at kommunen overtager anvisningsretten til 5 procent af dens øvrige boliger, så de afviste kontanthjælpsmodtagere kan anvises en passende bolig i andre boligområder. Blandt de øvrige værktøjer til afhjælpning af ghettoproblemer, fremhæves den netop vedtagne lov om salg af almene boliger. Det skal sikre blandede ejerformer. bestyrelsen tvivler på, hvilke ressourcestærke personer, der skal flytte ind i de hårdest belastede områder, når ventelisterne suspenderes. Faktisk kan man i afdeling 11 Askerød, hvor kommunen har overtaget hele anvisningen af de ledige boliger og hermed forsøger at leje ud til andre boligsøgende, se at det har medført tomme boliger, som kan medvirke til at gøre boligområderne endnu mindre attraktive. Bestyrelsen tror derfor mere på en helhedsorienteret indsats, der skal gøre boligområderne mere attraktive, sådan som VA er i gang med, i samarbejde med Landsbyggefonden og kommunerne. Efterår i afdeling 5 Kanalens Kvarter De nuværende instrumenter med blandt andet fleksibel udlejning foreslås suppleret med en mulighed for at afvise boligsøgende på VA vil meget gerne medvirke til at styrke de boligområder, som i dag kan karakteriseres som såkaldte ghettoområder. Men 7

8 BERETNING 24 En mangesidet udfordring Stigende tilfredshed Året har budt administrationen på en mangesidet udfordring. En række hængepartier fra de foregående år har skullet løses, samtidig med at administrationen har skullet lære nye ansatte op, stabilisere sig, forbedre kvaliteten og udvikle sig til at imødegå den stigende konkurrence. Ikke alle mål er tilendebragt, men der er på alle områder opnået en klar positiv udvikling, som er kommet beboerne og beboerdemokratiet til gode. Tilfredshedsundersøgelsen i september blandt nævnene og en stikprøve blandt beboerne viste, at tilfredsheden i forhold til sidste år er stigende. En efterfølgende opfølgning med besøg i nævnene i starten af 25 viser, at denne tendens er fortsat siden undersøgelsens gennemførelse. Mission: VA s mission er at skabe gode rammer om folks liv i boligen og i boligområdet. Vision for administration og drift: VA leverer ydelser af høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Beboerne oplever VA er: serviceorienteret effektiv pålidelig retfærdig i udvikling Det sker, fordi VA sørger for: at økonomien i boligafdelingerne er fornuftig og langsigtet at bygningerne vedligeholdes at udearealerne plejes at fejl i boligerne udbedres at udlejning, fraflytning og råderet håndteres efter reglerne at information er relevant, rettidig og tilstrækkelig at beboerne serviceres og inddrages i et godt samspil med VA at medarbejderne er omkostnings- og miljøbevidste Generelt kan det konstateres, at VA s drift og administration har hævet tilfredsheden til et acceptabelt niveau, selvom der stadig er områder og afdelinger, hvor større forbedringer er ønskelige. Dette arbejde er forankret i strategiplanen, som er under færdiggørelse i VA s administration. 8 Mission og vision I forbindelse med strategiplanens tilblivelse, har beboerdemokratiet været involveret i udviklingen af mission og vision for administration og drift. Den endelige formulering ses i tekstboksen. Mission og vision danner nu udgangspunkt for udviklingen af VA s drift og administration, og er blevet benyttet i forbindelse med to medarbejderdage og en række kulturværksteder i afdelingerne. Kulturudsagn og værdier På medarbejderdagene og i kulturværkstederne blev der arbej - det med at fastlægge de kulturudsagn og de værdier, som med arbejdere og ledelse fandt var nødvendige for at kunne virkeliggøre visionen. Kulturudsagnene bygger på værdier, som medarbejdere og ledelse også har fastlagt i fællesskab. Det er blevet til syv grundlæggende værdier: tillid, medmenneskelighed, ansvarlighed, samarbejde, tryghed, effektivitet og udvikling. Til hver af værdierne er knyttet en uddybning af begrebet. Strategiplanens handlingsdel Værdierne og udviklingen af kulturen er imidlertid ikke tilstrækkelig til at have en virkningsfuld strategiplan. For hvert af visionens

9 hovedpunkter: serviceorienteret, effektiv, pålidelig, retfærdig og udvikling er der i strategiplanen opstillet handlinger, der skal gennemføres for at virkeliggøre visionen. Samarbejdet administration - beboernævn I løbet af året er en række af disse handlinger gennemført. I alle afdelinger er der for eksempel indført aktionslister med central opfølgning, således at der følges systematisk op på de opgaver, som i løbet af året defineres i samarbejdet mellem nævn og administration. Til brug for fastlæggelse af de almindelige daglige opgaver i afdelingerne opstilles driftsplaner, som er baseret på et skønnet forbrug af timer til løsning af de enkelte opgaver i boligerne og i udeområderne. Endvidere arbejdes der på et ydelseskatalog, der kan fungere som bestillingsseddel i afdelingerne, i forbindelse med budgetlægning for 26. Endelig er der til brug for samarbejdet mellem nævn og administrationen lavet en fælles forretningsorden, som har været i høring i nævnene og blevet behandlet på et foreningsmøde. I efteråret 24 blev der gennemført en tilfredsundersøgelse blandt nævn og tilfældigt udvalgte beboere, og undersøgelsens resultater er blevet evalueret og anvendt til at forbedre drift og administration. Administrative værktøjer Langtidsplanerne i alle afdelinger er blevet gået kritisk igennem, og en større grad af ensartethed i opstillingen af disse planer er tilvejebragt for derigennem at opnå en højere kvalitet. I samarbejdet mellem VA-huset og de decentrale administrationer er der sket en række forenklinger af forretningsgange samt arbejdsbeskrivelser, herunder en væsentlig forenkling og effektivisering af budgetlægning, budgetkontrol og økonomirapportering. Disse ændringer har ikke alene medført at kvaliteten er blevet hævet, men også at de værktøjer, der er til rådighed for nævnene, er blevet mere overskuelige. Efter i 23 at have konstateret ustabilitet i VA s edb-systemer som følge af overgangen til en række nye programmer med mere, gennemførte et eksternt IT-firma en undersøgelse af systemerne og deres stabilitet. Det blev i denne undersøgelse samt i en efterfølgende brugerundersøgelse konstateret, at VA s systemer nu fungerer tilfredsstillende. Enkelte forbedringsforslag fra undersøgelsen er blevet implementeret. Personale og organisation Merituddannelsen for ejendomsfunktionærerne i VA blev stoppet i september 24, da lønomkostningerne til de færdiguddannede som følge af Mønsteroverenskomsten, samlet set ville stige til et uacceptabelt niveau i afdelingerne. De ejendomsfunktionærer, der var i gang med uddannelsen, færdiggjorde forløbet, men der blev stoppet for tilgang af nye deltagere. Inden bestyrelsen besluttede sig for at stoppe merituddannelsen, blev der indledt en dialog med Ejendomsfunktionærernes Klub om ændring af vilkår for aflønning efter bestået merituddannelse. Denne forhandling førte dog ikke til et fælles kompromis. Afløserkorpset blev derfor nedlagt og de hidtidige omkostninger til På fællesdagen for medarbejdere og nævnsmedlemmer i august 24 blev VA s fremtid diskuteret 9

10 BERETNING 24 dette blev fordelt på de relevante afdelinger. Resultatet af merituddannelsen vil blive evalueret efter 1 år, når der foreligger samlede oplysninger om effekten for de afdelinger, der nu har merituddannede ejendomsfunktionærer. Syv ejendomsfunktionærer blev færdiguddannet og opnåede således svendebrev og ni ledende ejendomsfunktionærer har gennemført et internt reduceret uddannelsesforløb, som har ført til tilsvarende kompetencer. Som en del af den planlagte revision og udvikling af personalepolitikken er der udarbejdet oplæg til lønpolitik, uddannelsespolitik samt arbejdsmiljø- og sikkerhedspolitik, som er blevet debatteret i de relevante samarbejdsorganer mellem medarbejdere og ledelse. Endelig er der indført fælles ekstern forvaltning af medarbejdernes pensionsbidrag, som betyder lavere omkostninger og større opsparing for den enkelte. Ordningen er frivillig for alle nuværende medarbejdere og obligatorisk for kommende ledende medarbejdere og øvrige medarbejdere, der ikke har en tvungen ordning gennem deres fagforening. Arbejdet med strategiplanen har også ført til en række væsentlige omstruktureringer, hvoraf kan nævnes: Sammenlægning af sekretariatsog informationsfunktion. Flytning af lønfunktionen til økonomiafdelingen. Udskillelse af byggefunktionen til en selvstændig afdeling med reference til direktøren. Indførelse af driftssamarbejde mellem Gadekæret og Grønningen. Den mest omfattende omstrukturering blev indført med virkning fra den 1. januar 25, hvor VA blev opdelt i tre driftsområder med hver sin driftsområdechef med reference til direktøren. Formålet er at sikre effektive og pålidelige basisydelser og udnytte ressourcerne på tværs af afdelingerne. F. eks. fælles maskinpark og anvendelse af håndværkere på tværs af afdelingerne. Det bemærkes, at grundlæggende ændringer af driftsstrukturen for afdelingerne fortsat aftales og besluttes af beboernævn og beboermødet. Organisationsdiagram pr. 1. januar 25 Direktør Carsten Fich IT-leder Søren Scheller Udviklingsleder Bente Heltberg Økonomichef Margit Jensen chef Administrations- Poul Reynolds Byggechef Jesper Rasmussen Driftsområdechef Leif Hennings Albertslund Nord Driftsområdechef Gert Pedersen Albertslund Syd Driftsområdechef Johnny Petersen Ishøj Greve 1

11 Fraflytning og udlejning Fraflytning I 24 var der det største antal opsigelser indenfor de sidste ni år. Der blev opsagt 515 almindelige familieboliger og 152 supplementsrum, i alt 667 boliger. Den samlede flytteprocent blev på 13,8% svarende til 56 flytninger pr. måned i gennemsnit. Flytteprocenten for supplementsrummene var på 34,3%, mens den var 11,7% for familieboligerne. 17% af dem, der flyttede fra en familiebolig, flyttede til en anden bolig i den samme afdeling, mens 19% flyttede til en anden afdeling i VA. De resterende 64% flyttede ud af VA. Det er 2% mere end i 23. Den interne oprykningsret blev således benyttet af 36% af dem der flyttede i 24. Det ligger helt på niveau med tidligere år. Den gennemsnitlige fraflytningsprocent på 11,7% for familieboligerne dækker over store forskelle mellem VA s 15 afdelinger. Kun fire afdelinger havde en flytteprocent over 11,7% mens elve afdelinger lå under gennemsnittet. Den laveste flytteprocent var i afdeling 6 Vest på 3,1%, og den højeste procent var i afdeling 5 Kanalens Kvarter med 19,9%. Herudover er det aftalt, at Albertslund Kommune har anvisningsret til alle ledige boliger i afdeling 7 Blokland og afdeling 8 Bæk-Fosgården og at Greve Kommune har anvisningsret til alle ledige boliger i afdeling 11 Askerød og til ældre- og ungdomsboligerne i afdeling 15 Grønningen. I december 24 blev der indgået aftale mellem VA og Ishøj Kommune om, at alle boliger i afdeling 12 Gadekæret pr. 1. februar 25 skal anvises af Ishøj Kommune. Baggrunden for aftalen om kommunal anvisning i Ishøj er forskellig fra aftalerne i både Albertslund og Greve. Her blev aftalerne indgået, fordi man vil forsøge at rette op på den socialt skæve beboersammensætning, der er i disse afdelinger. I Ishøj har kommunen valgt at anvise til alle de ledige boliger i de meget belastede boligområder i kommunen. Derfor har man valgt også at indgå aftale om kommunal anvisning i afdeling 12 Gadekæret, for at forhindre at dem man ikke ønsker i de hårdt belastede områder, ikke blot kommer på ventelisten til Gadekæret. Det er Her fl ytter VA erne til således for at opretholde af delingens nuværende beboersammensætning, da den nemlig stemmer meget godt overens med sammensætningen i kommunen generelt. Af de 515 ledige familieboliger i 24 blev 183 (36%) boliger genudlejet via den interne venteliste. Kommunerne fik 22 (43%) boliger til anvisning. 22 boliger blev byttet (4%) og de resterende 9 boliger (17%) blev udlejet til medlemmer på den eksterne venteliste. Der er lidt mere end sidste år og skyldes hovedsagelig, at der blev byttet lidt færre boliger i 24 end i 23. Fordeling af ledige boliger Forår i afdeling 9 Galgebakken Udlejningen af de ledige familieboliger Efter loven har kommunerne anvisningsret til 25% af de ledige boliger, og denne ret anvender kommunerne i alle VA s afdelinger. 64 % flyttede ud af VA 17% flyttede til en anden bolig i samme afdeling 19% flyttede til en anden afdeling i VA 17% almindelige ventelister 4% bytteboliger 43% kommunal anvisning 36% anvist på oprykningslisten 11

12 BERETNING 24 Økonomi Foreningens regnskab 24 Regnskabet for 24 viser et underskud på kr. mod budgetteret balance mellem udgifter og indtægter. Underskuddet i 24 opstår som følge af færre indtægter. På grund af det lave renteniveau og færre likvider end budgetteret, er der et stort tab i renteindtægter. Nye retningslinier vedrørende fraflytningsgebyret har betydet, at VA kun har kunnet opkræve dette gebyr i 1. kvartal. Også indtægterne på ventelistegebyret er blevet væsentlig reduceret på grund af kommunal anvisning og generelt færre boligsøgende på ventelisten. Endelig har der på grund af et længere sagsforløb vedrørende specielt helhedsplanerne, ikke kunnet opkræves et samlet byggesagshonorar, der svarer til budgettet. De færre indtægter er i løbet af året delvis imødegået med besparelser på de ordinære udgifter på godt 1 mio. kr., hvoraf de væsentligste besparelser er opnået ved at indstille ViiVA og nedlægge stillingen som kommunikationsmedarbejder. Afdeling 2 Læhegnet-Nørreland Da foreningens arbejdskapital primo året er på kr. kan underskuddet ikke dækkes fuldt ud heraf. Den negative arbejdskapital ultimo 24 på kr. skal derfor dækkes i budget 26, da underskuddet ikke kan dækkes på anden måde. Der er i årets løb optaget endelige realkreditlån til finansiering af en række byggesager i afdelingerne, hvorfor afdelingernes indlån hos foreningen er steget med ca. 4 mio. kr. Foreningen har placeret foreningens og afdelingernes overskudslikviditet i et obligationsdepot i henholdsvis Nordea og Nykredit, som har fuldmagt indenfor særlige fastlagte rammer til at købe og sælge obligationer for at optimere afkastet. Afkastet i 24 har dog været beskedent, dels fordi det generelle rentefald smitter af på det afkast, der kan opnås, dels fordi rentefaldet sidst på året kom bag på bankerne. Foreningens nettorenteindtægter udgør kr I overensstemmelse med generalforsamlingens principbeslutning om foreningens rentepolitik, godskrives alle nettorenteindtægter til foreningen og afdelingerne i forhold til deres opsparede midler. Dette princip er med generalforsamlingens beslutning i 24 ændret fra og med budget 25, hvor afdelinger alene godskrives budgetrenten eller den faktisk opnåede rente, hvis denne er mindre end budgetrenten. I starten af 25 har Told- og Skattestyrelsen udsendt et nyt cirkulære om moms- og lønsumsafgift for almene boligorganisationer. Retningslinierne i cirkulæret bryder med den hidtidige praksis, således at udgifterne i boligorganisationer vil stige, men de endelige konsekvenser er endnu ikke 12

13 klarlagte. Det er således heller ikke klarlagt, om de nye cirkulære får betydning med tilbagevirkende kraft. BL arbejder på en afklaring, som også kan medføre, at BL vil føre en række principielle sager ved domstolene. Forventet udvikling i 25 Der kan allerede i starten af 25 imødeses en samlet reduktion af indtægterne i 25 i forhold til budgettet. Dette skyldes dels, at en række afdelinger i 25 er gået fra central afdelingsledelse til decentral ledelse med reduktion af foreningens nettoindtægter på ca. kr. 35. ved salg af afdelingslederydelser, dels ved manglende indtægter vedrørende fraflytningsgebyr og ventelistegebyr som omtalt tidligere. For at imødegå dette indtægtstab er der iværksat en række tiltag for at reducere udgifterne primært gennem manglende besættelse af ledige stillinger ved naturlig afgang. I forbindelse med reduktionen i medarbejderstaben vil der også ske ændringer i opgavevaretagelse og serviceniveau. På dette grundlag er det administrationens forventning, at der i 25 vil kunne holdes balance mellem udgifter og indtægter. Eventuelle konsekvenser af det tidligere omtalte nye cirkulære vedrørende moms- og lønsumsafgift, er ikke indregnet i det reviderede budget for 25. Foreningens budget 26 Forslaget til foreningens budget for 26 medfører en ekstraordinær stigning på 3,3% til dækning af underskuddet i 24 samt en ordinær stigning på 5,4%. I den ordinære stigning er indeholdt øget udgifter på 2. kr. svarende til 1,6% til oprettelse af en ny hjemmeside for VA, som blandt andet skal indeholde aktuel information til delvis erstatning for ViiVA. Samlet er stigningen på 8,7% svarende til 216 kr. pr. bolig, således at administrationsbidraget for 26 bliver på 2694 kr. Budgettet for 26 er ligeledes påvirket af, at en række afdelinger i 25 gik fra central afdelingsledelse til decentral ledelse. Derudover er budgettet baseret på følgende forudsætninger: 1. At medarbejderstaben i VAhuset reduceres med en medarbejder. 2. At udviklingsafdelingen nedlægges som selvstændig afdeling 3. At budgetrenten i 26 fastsættes til 1%. 4. At gebyrer og tillægsydelser honoreres udfra fra prisblad At fællesdagen(/konferencen) afholdes efter samme overordnede koncept som i 24, og deltagergebyret betales af afdelingerne. Eventuelle konsekvenser af det tidligere omtalte nye cirkulære vedrørende moms- og lønsumsafgift, er ikke indregnet i budgettet for 26. Afdelingernes økonomi I år 24 har 11 af foreningens 15 afdelinger haft et samlet overskud på kr., som mere end opvejer det samlede underskud på kr. i fire afdelinger. Afdelingernes resultater har været negativt påvirket af øgede ejendomsskatter, da administrationen ved budgetlægningen ikke var opmærksom på, at Told- og Skattestyrelsen som noget nyt foretager årsregulering af ejendomsværdien i de år, hvor der ikke finder en egentlig ejendomsvurdering sted. Til gengæld havde administrationen overvurderet stigningen i renovationssatserne i Albertslund Kommune. Der har i alt været gennemført vedligeholdelsesarbejder for ca. 45 mio. kr., som er dækket af henlagte midler. Samtidig er der gennemført renoveringer og forbedringer for ca. 28 mio. kr. Afdelingernes likviditet er blevet forbedret med ca. 4 mio. kr. idet der er optaget lån til dels tidligere afsluttede byggeprojekter dels byggeprojekter afsluttet i 24. Låneoptagelserne er typisk sket til en lavere rente, end hvad der var forudsat ved godkendelsen af byggeprojekterne. Administrationen har i samråd med afdelingerne i flere tilfælde valgt at anvende besparelsen til at afkorte løbetiden på lånet. Rentefaldet har ligeledes betydet, at det igen kan betale sig at omprioritere lån. Der er omlagt enkelte lån i afdelingerne 3 Banehegnet, 4 Nord, 5 Kanalens Kvarter og 8 Bæk- Fosgården. Besparelsen på lånene anvendes efter aftale med kommunen til at øge afdelingernes henlæggelser. Der er yderlige opsagt lån primo 25 i afdeling 5 Kanalens Kvarter og 9 Galgebakken, som omlægges medio

14 BERETNING 24 Afdelingerne Afdeling 1 Toften VA er i dialog med Landsbyggefonden vedrørende en helhedsløsning, som omfatter renovering af tekniske installationer, men også boligforbedring. Landsbyggefonden vender tilbage i foråret 25. På et beboermøde i januar 25 blev det besluttet at etablere bolignet, der under forudsætning af kommunens godkendelse af projektet og økonomien, er planlagt afsluttet inden udgangen af 25. Afdeling 3 Banehegnet Bolignet med både internet, TV og radio- signaler er taget i brug i december 24. Banehegnet har indgået et samarbejde med Blokland, hvorfra Banehegnet forsynes med både Internet og TV- og radio- signaler. Afdeling 2 Læhegnet-Nørreland Efter et par år med større renoveringsopgaver, var 24 et år med almindelig drift. Afdeling 4 Nord Masterplan Syd er under udarbejdelse og vil betyde en opretning af hele området inklusiv bygninger. Fællesprojektet om bolignet til afdeling 4 Nord, afdeling 4 Syd og afdeling 5 Kanalens Kvarter er igangsat. Projektet indebærer blandt andet et omfattende gravearbejde i de snævre fælles adgangsveje i gårdhusbebyggelserne, hvilket desværre har skabt mange gener for beboerne. Arbejdsmiljøforholdene ved arbejde i krybekældere kræver afbrydelse af fjernvarmeforsyningen, hvilket komplicerer projektet yderligere. Bolignettet i de tre afdelinger skal ifølge planen være klar til drift i foråret

15 Afdeling 6 Vest Bolignet med fiberkabling er taget i brug i efteråret 24. Udvidelse af materialegården er taget i brug i juni 24. Første etape af tagrenovering var færdig i november 24. Afdeling 4 Syd Der er netop etableret nyt ejendomskontor og nævnslokaler i den nedlagte børneinstitution Ørnen. Se teksten under afdeling 4 Nord om Masterplan Syd og bolignet. Afdeling 7 Blokland Grønt Diplom i BL miljøcertificeringsordning er opnået. Totalrenovering af badeværelser er undervejs og yderligere tekniske undersøgelser er sat i gang. Afdeling 4 Række Se teksten under afdeling 4 Nord om Masterplan Syd. Der er planlagt tekniske undersøgelser af blandt andet krybekælderne. Afdeling 8 Bæk-Fosgården Etablering af bolignet er startet i 24 i fællesskab med Albertslund Boligselskabs afdeling Nord. Helhedsplanen blev godkendt på et beboermøde i december 24. Afdeling 5 Kanalens Kvarter Som en del af Masterplan Syd er der en helhedsplan undervejs. Den vil berøre facader, vinduer og altandøre, radiatorer, faldstammer mm. Se teksten under afdeling 4 Nord om bolignet. 15

16 BERETNING 24 Afdeling 9 Galgebakken Grønt Diplom i BL miljøcertificeringsordning er opnået. Opførelse af 1 nye affaldshuse er i gang og forventes færdigt i maj 25. Helhedsplan forundersøgelser er under forberedelse. Afdeling 1 Hyldespjældet En omfattende tagreparation er udført, så levetiden af taget er forlænget væsentligt. Andet forsøgsprojekt med begrønning af et tag. Udskiftning af varmevekslere er udført. Der er tidligere godkendt etablering af bolignet, men på grund af en lang godkendelsesproces er grundlaget forældet og der er igangsat en revurdering af projektet. Afdeling 11 Askerød I helhedsplanen indgår etablering af et nyt affaldssystem og der er udarbejdet et konkret forslag, der forventes udført i 25. Afdelingen var den første VA afdeling med bolignet og i første omgang blev der kun etableret internet. Der er nu et ønske om at udvide bolignettet til også at omfatte telefoni og TV- og radio-signaler, som forventes gennemført i 25. Afdeling 12 Gadekæret Der er sat en analyse i gang om ombygning af 1-rums boliger uden køkken, da disse ikke længere er så eftertragtede. Der er udført et projekt for at kortlægge baggrunden for det relativt høje vand- og varmeforbrug. Opsætning af målere til individuel afregning af vand og varme er vedtaget og planlagt til 25. Afdeling 15 Grønningen Der er indgået driftssamarbejde med afdeling 12 Gadekæret. 16

17 GRØNT REGNSKAB 24 Grønt regnskab 24 VA s grønne regnskab fylder 1 år. Det første grønne regnskab i VA blev udgivet i 1995 og lige fra starten har der været fokus på ressourceforbrug og miljøbelastninger. Gennem tiden har regnskabet udviklet sig og er blevet mere omfangsrigt. Det første regnskab indeholdt oplysninger om vandog varmeforbrug og om affaldsmængder i fire afdelinger. Der var også en opgørelse over brug af gift og sprøjtemidler. Senere er der kommet oplysninger om miljøpåvirkninger og om forbruget i VA-huset. I årenes løb er der berørt en række emner som aldersfordelingen i VA s boligafdelinger, farlige stoffer og kemikalier, miljøplaner i afdelingerne og miljøledelse. Forbrug af benzin, diesel og salt er blevet undersøgt og afkøling af fjernvarmen er blevet sammenlignet mellem afdelingerne. Fra 22 blev Grønt Regnskab en del af den årlige beretning og fra 23 blev der udvidet med et arbejdsmiljøregnskab. Formålet med det grønne regnskab er stadig det samme: Ved at kortlægge vores forbrug af varme, el og vand kan vi se, hvor der er en grund til at have fokus. Vi kan også sammenligne fra år til år, om vi er blevet bedre til at spare, eller om der er grund til at gøre en særlig indsats. Årets grønne regnskab viser forbruget af vand, varme og el i boligafdelingerne og i den centrale administration i VA-huset. For ti afdelinger vises også oplysninger om affaldsmængden i afdelingen. For andet år i træk indeholder det grønne regnskab også et arbejdsmiljøregnskab. Det samlede vandforbrug i VA er faldet med 3,5%, mens det samlede elforbrug er faldet med 1%. Affaldsmængden i de ni afdelinger, der får vejet deres affald, er steget med 19,8%. Varmeforbruget er samlet set faldet med,5%, men da 24 var lidt varmere end 23, er der i virkeligheden sket en stigning på 1,3%. Data om vand, varme og elforbrug kommer fra årsafregninger fra Albertslund, Ishøj og Greve kommuner, Hundige Fjernvarmeværk, Ishøj Varmeværk, Greve Strand Vandværk og Nesa. Visse steder er afdelingernes egne aflæsninger brugt Samlet varmeforbrug i VA i MWh Samlet vandforbrug i VA i m 3 2. Samlet elforbrug i VA i kwh DK-28 VA er miljøcertificeret efter den europæiske EMASordning. Der laves en årlig miljøredegørelse, hvor det grønne regnskab indgår. Miljøredegørelse 24 udgives i juni 25 og kan da ses på VA s hjemmeside eller fås i VA-huset. Graferne viser det samlede forbrug af vand, varme og el i VA i de sidste tre år

18 GRØNT REGNSKAB 24 Fremtidens energiforsyning - nok til alle? Samlet CO 2 udslip i ton for varme- og elforbruget i VA Varme El Samlet SO 2 udslip i ton for varme- 1 og elforbruget i VA Varme El Energiforsyningen i Danmark er stadig baseret på olie og naturgas, der findes i Nordsøen i sto re mængder, men hvor længe endnu? Energistyrelsen forudser, at produktionen snart topper og at det bliver nødvendigt med import igen og det kan påvirke forsyningssikkerhed og pris. Derfor er ressourcebesparelser og udvikling af andre former for opvarmning og mindre elforbrugende apparater vigtige brikker i beregning af fremtidens energibehov og dermed rammerne for fremtidens energiforsyning. De menneskeskabte klimaforandringer kommer for størstedelen fra afbrænding af olie, kul og gas. El og varme produceres af kul, olie eller naturgas, som når de forbrændes, udvikler gasser, der på forskellig måde er med til den globale opvarmning. Vi er derfor med til at forøge drivhuseffekten, når vi forbruger varme og el. For at vise miljøpåvirkningen af el- og varmeforbruget er der beregnet udslip af gasarterne CO 2, SO 2 og NO x som følge af det samlede forbrug af el og varme i VA. Oplysninger om udledninger af CO 2, SO 2 og NO x i forbindelse med elforbrug kommer fra miljødeklarationen fra Elkraft. Elkraft har ansvaret for det overordnede elsystem øst for Storebælt og udarbejder hvert år en miljødeklaration for den samlede østdanske el og kraftvarme til anvendelse i grønne regnskaber, miljø- og årsberetninger mv. Udledninger i forbindelse med varmeforbruget kommer fra miljødeklarationen fra VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S), der forsyner de lokale fjernvarmeselskaber. 2 Samlet NO x udslip i ton 15 2 for varme- og elforbruget i VA Varme El CO 2 er den kemiske formel for kuldioxid. Kuldioxid dannes ved forbrænding af kul og andre stoffer. Kuldioxid er med til at forstærke drivhuseffekten. SO 2 er den kemiske betegnelse for svovldioxid. Svovldioxid dannes ved forbrænding af svovl. Svovldioxid kan sammen med vand danne svovlsyre og som sur nedbør påvirke jordbund og vandløb. NO x er den kemiske formel for kvælstofoxid. Kvælstofoxid dannes blandt andet ved forbrænding. Kvælstofoxid kan også medvirke til forsuring og til overgødning af vandløb og søer. Graferne viser udslip af de tre gasarter i de sidste to år. 18

19 Vand Det samlede vandforbrug i hele VA er faldet med 3,5% fra 23 til 24. Det gennemsnitlige årlige forbrug pr. person var 47 m 3, hvilket er det samme resultat som i 23. I Askerød er det samlede vandforbrug faldet med 12,6%. Det skyldes først og fremmest, at der i 23 boede væsentlig færre beboere, men samtidig er forbruget pr. person dog også faldet. Som den eneste afdeling i VA var der i Grønningen flere beboere i 24 end i 23. Alligevel har afdelingen et markant fald i vandforbruget - både samlet set, hvor forbruget er faldet med 8,3% og udregnet pr. person, hvor det er faldet med 11,7%. Afdelingen har i 24 udskiftet en stor del af toiletterne. I Læhegnet og Kanalens Kvarter er både det samlede forbrug og forbruget pr. person faldet med 5%. Selvom det samlede forbrug var stort set det samme i 24 som i 23 i 4 Række, Blokland og Hyldespjældet, er forbruget pr. person steget med 5%, fordi der var færre beboere. Vandforbrug afhænger for en stor del af den personlige livsstil, hvor vi f.eks. vælger, hvor ofte vi vasker tøj og hvor mange bade, vi tager. Imidlertid er der gennem de sidste år sket et fald i antallet af beboere i de fleste afdelinger, uden at vandforbruget er faldet i samme takt. I stedet kan der ses en tendens til, at forbruget pr. person stiger svagt, når der bor færre. Vandforbrug - m 3 pr. person pr. år Grafen viser de sidste 3 år. Afd. 1 Hyldespjældet* Afd. 4 Række* Afd. 6 Vest* Afd. 4 Syd* Afd. 2 Læhegnet Afd. 9 Galgebakken Afd. 4 Nord* Afd. 3 Banehegnet* Afd. 1 Toften Afd. 12 Gadekæret Afd. 8 Bæk/Fosgården Afd. 5 Kanalens Kvt. Afd. 11 Askerød Afd. 15 Grønningen Afd. 7 Blokland Vandforbruget indeholder både det private forbrug i boligerne og det fælles forbrug i ejendomskontor, vaskerier og fælleslokaler. Det er ikke muligt at opdele forbruget i privat og fælles forbrug, da der ikke er separate målere i alle afdelinger Der er individuelle vandmålere i Banehegnet, 4 Nord, 4 Syd, 4 Række, 6 Vest og Hyldespjældet. Individuelle vandmålere er vist med * på grafen. Gadekæret har besluttet at opsætte individuelle vandmålere og projektet er planlagt til at blive udført i

20 GRØNT REGNSKAB 24 Varme Det samlede varmeforbrug er faldet med,5% fra 23 til 24. Varmeåret 24 var varmere end det såkaldte normalår og også varmere end varmeåret 23. Når forskellene mellem årene indregnes, er det samlede varmeforbrug steget med 1,3% Varmeforbrug - MWh pr. 1 m 2 pr. år Afd. 3 Banehegnet 1, Afd. 5 Kanalens Kvt. 12, Varmeforbruget pr. 1 m 2 var i etagehusene næsten på samme niveau i 24 som i 23, mens forbruget i tæt-lav bebyggelserne steg med 1,5%. Afd. 15 Grønningen Afd. 7 Blokland Afd. 8 Bæk/Fosgården Afd. 11 Askerød 12,8 13,9 16, 16,1 Etageboliger Afd. 1 Toften 17, Tæt-lav boliger Varmeforbrug - MWh pr. 1 m 2 pr. år Både 4 Række og Gadekæret havde relativt store stigninger i forbruget på henholdsvis 6,6% og 7,5%, mens Galgebakken havde et fald på 5,2%. Afd. 1 Hyldespjældet Afd. 4 Række Afd. 9 Galgebakken Afd. 4 Syd 11,3 12,6 15, 15,9 Varmeforbruget udregnes både som forbrug pr. 1 m 2 og forbrug pr. person. Forbruget pr. 1 m 2 afhænger af bygningens og varmeanlæggets drift og udformning, mens forbruget pr. person afhænger af det personlige valg af hvilken temperatur, man ønsker, men også af hvor meget plads den enkelte person har. Afd. 6 Vest Afd. 4 Nord Afd. 2 Læhegnet Afd. 12 Gadekæret 17,1 17,9 19,1 22,

21 Varmeforbrug - pr. person pr. år Afd. 7 Blokland 4,5 Afd. 5 Kanalens Kvt. 4,7 Afd. 8 Bæk/Fosgården 5, Afd. 15 Grønningen 5,1 Afd. 3 Banehegnet 5,3 Afd. 11 Askerød 5,7 Afd. 1 Toften 8, Varmeforbrug - pr. person pr. år Afd. 1 Hyldespjældet 4,6 Afd. 4 Række 4,9 Samlet set bor der færre og færre personer i VA, og hver enkelt beboer har derfor mere og mere plads til rådighed. Forbruget pr. person er generelt stigende. I Galgebakken er der sket et fald i forbruget pr. person på 5,3%. I Grønningen er der også sket et fald, men her skyldes det primært, at der boede flere personer i 24 end i 23 og hver person derfor havde mindre plads til rådighed. I Askerød er der sket en stor stigning på 11,8% i forbruget pr. person, men der boede langt færre personer i 24 end i 23. Her betyder det dog ikke, at hver beboer har fået mere plads til rådighed, men at der har været tomme boliger. Gadekæret har vedtaget at opsætte varmemålere og det betyder, at alle afdelinger i VA nu har individuel afregning af varmeforbrug. Afd. 9 Galgebakken Afd. 4 Syd Afd. 4 Nord 5,9 6,4 6,4 Afd. 6 Vest 7,1 Afd. 12 Gadekæret 8, Afd. 2 Læhegnet 9, Graferne viser varmeforbruget pr. 1 m 2 og pr. person i de sidste tre år og er opdelt i etageboliger og tæt-lav boliger. 21

22 GRØNT REGNSKAB 24 El Det samlede elforbrug er faldet med 1% fra 23 til 24 og det skyldes et fald i det private forbrug. Fællesforbruget til sti og vejbelysning og vaskerier er stort set på samme niveau som i 23, mens det samlede private elforbrug er faldet med 1,5%, Når forbruget udregnes pr. person bliver billedet lidt anderledes, for her ses en stigning i elforbruget på 2,6%. En stor del af det fælles elforbrug er lige stort, hvad enten der bor mange eller få i afdelingen, så jo færre beboere, jo større er det fælles forbrug pr. person. Der boede færre personer i VA i 24 end i 23 og det kan være baggrunden for, at det fælles forbrug pr. person er steget med 3,9%. Derudover er det gennemsnitlige private elforbrug steget med 2,2%. I de to afdelinger med det højeste forbrug pr. person, Grønningen og Læhegnet, er elforbruget faldet med 5%. Faldet er jævnt fordelt mellem det fælles og det private forbrug. I Kanalens Kvarter er forbruget steget med 7,8% og her er det også både det fælles og det private forbrug, der er ændret. Elforbrug - kwh pr. person pr. år Afd. 8 Bæk/Fosgården Afd. 4 Nord Afd. 4 Syd Afd. 6 Vest Afd. 7 Blokland Afd. 1 Hyldespjældet Afd. 4 Række Afd. 9 Galgebakken Afd. 1 Toften Afd. 3 Banehegnet Afd. 11 Askerød Afd. 12 Gadekæret Afd. 5 Kanalens Kvt Afd. 2 Læhegnet Afd. 15 Grønningen Grafen viser elforbruget for hver afdeling gennem de sidste tre år. Forbruget er opgivet pr. person og er opdelt i fælles forbrug og privat forbrug privat 23 privat 24 privat 22 fælles 23 fælles 24 fælles 22

23 Affald Det er nu muligt at få data om af falds mængderne for ti afdelinger i VA. Den samlede affaldsmængde er steget med 14,4% fra 23 til 24. Stigningen er ikke jævnt fordelt, men skyldes for en stor del en forøgelse af mængden af affald i Kanalens Kvarter, hvor der er sket en stigning på 19,8%. Også i 4 Nord og 6 Vest er der sket en stigning af mængderne på henholdsvis 6,1% og 1,6%. I regeringens Affaldsstrategi er der beskrevet en række mål for hele affaldsområdet og specifikke mål for husholdningsaffald. Sigtelinierne for behandling af husholdningsaffald i 28 er, at 7% af affaldet deponeres på lossepladser, 6% forbrændes og 33% af affaldet genanvendes. I 24 fordelte affaldet i VA sig sådan, at 1,1% gik til deponering på losseplads, 64,6% til forbrænding og 25,4% til genbrug og det er samlet set en ændring i den forkerte retning fra 23 til 24. I 23 var fordelingen 7,1% til losseplads, 66,5% til forbrænding og 26,1% til genbrug. Affaldsmængde - kg pr. person pr. år Affaldsmængderne er opdelt i tre typer ud fra den behandling affaldet skal have: deponering på losseplads, forbrænding eller genbrug. Affald til deponering på losseplads er f.eks. affald, der er blandet af både byggeaffald, jord, fliser mm. Affald til forbrænding er almindelig dagrenovation og affald til genbrug er papir, pap, glas, jern, elektronik, haveaffald og jord. Både Toften, Blokland og Bæk- Fosgården har haft et fald i affald til forbrænding og en stigning i affald til genbrug, men også en stigning i affald til losseplads. I 6 Vest og Hyldespjældet ses en ændring med mindre affald til genbrug og mere affald til forbrænding. Afd. 8 Bæk/Fosgården Afd. 7 Blokland Afd. 1 Toften Afd. 3 Banehegnet Afd. 5 Kanalens Kvt. Afd. 9 Galgebakken Afd. 4 Syd Afd. 1 Hyldespjældet Afd. 6 Vest Grafen viser affaldsmængderne i ni afdelinger gennem de sidste tre år og for Galgebakken for 24. Affaldet er opdelt i affald til losseplads, til forbrænding og til genbrug. Afd. 4 Nord Losseplads Forbrænding Genbrug 23

24 GRØNT REGNSKAB 24 1 års jubilæum Vand Vand Vand Vand Vandudgift 75 Vandforbrug 5 Vand - kr. pr m3 pr. person pr. år person pr. år 4 25 Vandudgift Vandforbrug Varme - etagehuse Varmeudgift kr. pr. 8 1 m2 pr. år Varmeudgift varme tæt lav Varmeudgift 12 - kr. pr. 1 varme tæt lav 1 m2 pr. år Varmeudgift varme tæt lav 1 8 varme tæt lav Renovationsudgift - kr. pr. person pr. år Renovationsudgift Varme - tæt lav Affald Varmeforbrug 15 - MWh pr. 1 m2 12pr. år 9 Varmeforbrug 6 3 Varmeforbrug - MWh pr. 1 m2 pr. 24år 21 Varmeforbrug Affaldsmængde - 4 kg pr. person pr. år Affaldsmængde Gennem de 1 år fra VA s første grønne regnskab i 1995 og til 24 er der sket store forandringer i både ressourceforbruget og i udgifterne til forbrug af vand, varme og el og til renovation. Generelt er forbruget af vand og varme faldet, mens affaldsmængderne er steget. Ændringerne i ressourceforbruget har dels baggrund i tekniske løsninger og dels baggrund i et øget fokus på forbrug. Samtidig med at ressourceforbruget er faldet, er udgifter til vand, varme og renovation steget, så ressourceforbruget er ikke blevet en billigere post på budgettet - men selvfølgelig er udgiften lavere end hvis forbruget ikke var faldet. Mange afdelinger har gennemført renovering af varmecentraler, udskiftet toiletter og vandhaner, udbygning af genbrugsgårde og efterisolering af f.eks. tage. I 1995 blev der i to afdelinger opsat de første individuelle målere af vand- og varmeforbrug. I 24 er status, at alle afdelinger har individuelle varmemålere - undtaget Gadekæret, der netop har vedtaget et projekt med individuelle målere af både vand og varme. Projektet forventes Graferne viser udviklingen i forbrug og priser gennem de sidste 1 år

25 2 VA-huset udført i 25. Der er nu individuel vandmåling i seks afdelinger og flere er på vej i forbindelse med helhedsplanerne. Vandforbruget pr. person har været faldende gennem alle årene, men ligget relativt stabilt de sidste fire år. Fra 1995 til 24 er det faldet med 2,3% fra 59 m 3 årligt til 47 m 3. Vandprisen er til gengæld ikke faldet - den er steget med 86,7%. Det betyder, at vandudgiften er steget med 28,57%, selvom forbruget er faldet. Varmeforbruget i etagehusene er faldet med 17,6%, mens forbruget i tæt/lav bebyggelserne er faldet med 26,7%. Varmeprisen er samtidig steget med 16,8%, så varmeudgiften i etagehusene er faldet med 2,7%, mens udgiften i tæt/lav er reduceret med 14,3%. Affaldsmængden pr. person er steget med 25,3% fra 359 kg til 45 kg og udgiften er steget med 27,8% fra 687,7 kr. årligt pr. person til 878,88 kr. Vand og elforbruget er faldet, mens varmeforbruget i VAhuset er steget. Ressourceforbruget i VAhuset afhænger dels af de daglige aktiviteter i den centrale administration og dels af omfanget af andre aktiviteter. Antallet af medarbejdere i VA-huset påvirker forbruget af vand og el. Vandforbruget stiger jo flere medarbejdere, der benytter toiletter, drikker kaffe osv. og elforbruget påvirkes af antallet af PC er og skærme, omfanget af brug af kopimaskine, opvaskemaskine osv. Antallet af aftenmøder, kurser og andre samlinger i VA-huset påvirker især brug af vand og til dels el, mens varmeforbruget derimod er nogenlunde uafhængigt af, hvor mange mennesker, der er i huset. I 24 var der i gennemsnit 33 fuldtidsmedarbejdere, mens der i 23 var ansat 32 medarbejdere. Varmeforbruget pr. fuldtidsmedarbejder er steget med 14%, mens vandforbruget er faldet med 14% og elforbruget med 9% El-forbrug i kwh pr. fuldtidsansat Korrigeret varmeforbrug i MWh pr fuldtidsansat 5 4 2,5 2,3 2, Vandforbrug i m 3 pr. fuldtidsansat 1 6,9 8 6,3 5, Graferne viser el-, varme- og vandforbruget pr. fuldtidsansat gennem de sidste tre år