Analysen i denne artikel fokuserer på. Betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske flexicurity-model

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analysen i denne artikel fokuserer på. Betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske flexicurity-model"

Transkript

1 Betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske flexicurity-model Flemming Ibsen I beskrivelsen og fortolkningen af den danske flexicurity-model er løndannelsen normalt fraværende. Modellen beskrives som en balanceret model, hvor et trade-off mellem numerisk fleksibilitet og indkomstsikkerhed via et velpolstret dagpengesystem og en aktiv arbejdsmarkedspolitik sikrer balancen mellem virksomhedernes behov for omkostningsfleksibilitet og lønmodtagernes behov for social og økonomisk tryghed. En supplerende fortolkning af modellen kunne være, at når danske lønmodtagere udviser fleksibilitet, består indkomstsikkerheden i, at de belønnes med en lønstigning. Det relevante forskningsspørgsmål i denne artikel er derfor: når danske lønmodtagere er fleksible, modtager de så en løn, der er højere eller lavere end den hidtidige løn? Betaler det sig at være fleksible det danske arbejdsmarked, og i bekræftende fald, hvilken form for fleksibilitet betaler sig mest, intern eller ekstern fleksibilitet? Eller, betaler det sig bedst at blive hjemme, forstået som at blive i sit gamle job den samme virksomhed? Analysen i denne artikel fokuserer relationen mellem forskellige fleksibilitetsformer og udviklingen i timelønnen for forskellige lønmodtagergrupper i to forskellige perioder: 1982/83 og 2002/03. Oplever de forskellige lønmodtagere en løngevinst, et løntab eller en uforandret løn, når de fra et år til det næste udviser intern fleksibilitet, ekstern fleksibilitet eller forbliver uforandret? I flexicurity-modellen defineres indkomstsikkerhed som en rimelig dagpengedækning af indkomsttabet, hvis man fyres fra sit job (Madsen 2004). I denne artikel defineres indkomstsikkerhed som den løngevinst, der opnås ved at udvise fleksibilitet, enten internt i egen virksomheden eller eksternt i en anden virksomhed. Lønninger, indkomstsikkerhed og den danske flexicurity model Normalt er løn og løndannelsen ikke inkluderet i beskrivelse af den danske flexicuri tymodel. Modellen ses traditionelt som et historisk kompromis mellem det offent lige velfærdssystem og indholdet i de kol lektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter i det danske ar bejds markeds system (Ibsen 2005). Fagforeningerne byt ter et fleksibelt arbejdsmarked og lav job beskyttelse med en relativt favorabelt dag pen gedækning i tilfælde af en fyring. Dette trade-off er kernen og omdrejningspunktet i flexicurity-modellen, men den danske arbejdsmarkedsmodel bygger også Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

2 kollektive overenskomster, hvori løndannelsen indgår med den største vægt (Ibsen og Christensen 2001). Fagforeningerne og arbejdsgiverne forhandler om lønudviklingen, og når de nye lønaftaler er underskrevet, er lønningerne principielt låst fast i nedadgående retning. Fagforeningerne accepterer som hovedregel ikke en lønnedgang som middel til at løse virksomhedernes økonomiske problemer og fremme de ansattes jobsikkerhed, som det er tilfældet i eksempelvis Tyskland. Fagforeningerne accepterer arbejdsgivernes ledelsesret, dvs. retten til at ansætte og afskedige medarbejdere ud fra en ren rentabilitetsbetragtning. Den danske model er en right to manage model med lav jobbeskyttelse, målt med en international standard (Madsen 2005), og fagforeningerne satser i stedet life long learning virksomhedsniveauet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik det regionale niveau, der kan sikre medlemmernes beskæftigelsesmuligheder og markedsværdi hele arbejdsmarkedet. Opbygningen af en rimelig bred Human Capital til medlemmerne er efter fagforeningernes mening det bedste middel til at sikre deres beskæftigelse lidt længere sigt (LO 2006). En forøgelse af lønmodtagernes Human Capital medvirker til at øge deres produktivitet og skulle derfor alt andet lige give basis for en lønstigning, men denne sammenhæng vil formentlig afhænge af fleksibilitetsformen: er den intern/funktionel eller ekstern/ numerisk (Eriksson & Westergaard-Nielsen 2007)? Sammenhængen mellem fleksibilitetsformer og lønudviklingen er fokuspunktet i den ne artikel, og fagforeningernes strategi, hvor der satses at fastholde overenskomstens lønninger kombineret med life long learning, fleksibilitet og beskæftigelsessikkerhed, understreger løndannelsens betydning for den danske flexicurity model. Intern versus ekstern fleksibilitet og lønændring teori og hypoteser Det relevante forskningsspørgsmål er derfor: når danske lønmodtagere er fleksible, vil de så modtage en løn, der er højere, uforandret eller lavere end deres oprindelige løn? Betaler det sig at være fleksibel, og hvilken type af fleksibilitet betaler sig bedst, intern/ funktionel fleksibilitet eller ekstern/numerisk fleksibilitet? Eller betaler det sig bedst at blive uforandret i det samme job den samme arbejdsplads? Hvilken sammenhæng bør vi forvente mellem forskellige former for fleksibilitet og lønændringer? Hvis vi først kikker den eksterne eller numeriske fleksibilitet, hvor lønmodtageren bevæger sig fra en virksomhed til en anden, er teorien om opbygningen af Human Capital relevant (Becker 1964; Mincer 1974). Human Capital (HC) kan de fineres som den viden og de kvalifikationer og kompetencer, som den gældende løn modtager besidder. HC kan erhverves via formel uddannelse eller on the job training og den kan være almen, dvs dække flere virksomheder/brancher eller virksomhedsspecifik og kun være anvendelig i en be stemt virksomhed. Når en lønmodtager bevæger sig fra en virksomhed til en anden, risikerer han/hun derfor at miste sin virksomhedsspecifikke Human Capital, og som en konsekvens heraf øges sandsynligheden for, at den gældende må gå ned i løn, specielt hvis man ansættes i et ny job i en ny branche (Eriksson m.fl. 2006; Spence 1973). Teorien om kompenserende lønforskelle (Borjas 2005) fremhæver også, at risikofyldte jobs kompenseres med en relativt højere løn, og modsætningsvis vil mindre risikofyldte jobs blive straffet med en forholdsvis lavere løn. Hvis lønmodtagere flytter til jobs med færre risici og bedre arbejdsbetingelser, må de ifølge denne lønteori alt andet lige 80 Betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske flexicurity-model

3 være forberedt at gå ned i løn. Lønmodtageren betaler en pris for at bevæge sig over i et job med et godt arbejdsmiljø, fri for arbejdsskader. Omvendt belønnes en arbejdstager, som bevæger sig over i et job med en betydelige risiko for at blive ramt af en arbejdsskade. Ifølge teorien om kompenserende lønforskelle er det således ikke lønnen, som skaber ligevægt mellem jobs et konkurrenceudsat arbejdsmarked, men derimod hele pakken af fordele og ulemper ved de forskellige jobs. Bevægelser mellem jobs kan derfor både føre til lønforhøjelser eller lønreduktioner, afhængigt af det arbejdsmiljø, der er forbundet med jobbene. Når det drejer sig om intern eller funktionel fleksibilitet og de dermed forventede lønændringer, er teorien om interne arbejdsmarkeder (Doeringer & Piore 1971) eller karriere-arbejdsmarkeder (Elliott 1991) relevant. Akkumulationen af virksomhedsspecifik Human Capital i en bestemt virksomhed skulle alt andet lige indikere, at lønnen stiger, når lønmodtageren er funktionelt fleksibel. Dette forudsætter, at den gældende bevæger sig opad i virksomhedens jobhierarki eller tager sig et nyt job med nye og mere krævende arbejdsopgaver. Desuden vil lønnen automatisk stige i virksomheder, der har indført anciennitetsbestemte lønsystemer. Dette vil favorisere personer, der bliver den type af virksomheder, og de fylder en del det danske arbejdsmarked (Ibsen og Stamhus 2006). Teorien om virksomhedsinterne delmarkeder kan suppleres med segmenteringsteorier og teorien om et dualt arbejdsmarked, der også fremhæver, at der ikke altid er lige adgang til jobs med høje lønninger. Der eksisterer barrierer for mobilitet og begrænset mobilitet mellem forskellige delmarkeder og de gode og de dårlige jobs. Alle lønmodtagere har derfor ikke samme sandsynlighed for at få en løngevinst, hvis/når de bevæger sig fra et job til et andet. Med disse summariske teoretiske antagelser kan vi derfor forsigtigt formulere den hypotese, at de lønmodtagergrupper, der vælger at blive i deres gamle job i den samme virksomhed ( uforandret ) eller finder et nyt mere krævende job den samme virksomhed og dermed er funktionelt fleksible, alt andet lige, må forventes at få en lønfremgang. Lønmodtagere, der flytter fra deres gamle job og virksomhed, har mulighed for at hente en løngevinst ved at flytte til et nyt job i en ny virksomhed, men kan også risikere at gå ned i løn, især hvis de flytter til et job og en virksomhed, hvor deres bagage af Human Capital er mere eller mindre irrelevant. Om ekstern fleksibilitet giver løngevinst eller løntab kan bl.a. afhænge af, om fleksibiliteten er frivillig eller tvungen, hvilket igen kan afhænge af, om man bevæger sig fra job til job eller fra arbejdsløshed til job. Andre baggrundsvariable kan spille en rolle for sandsynligheden for at opnå en løngevinst eller et løntab ved forskellige former for fleksibilitet: køn, alder, uddannelse, herkomst, branche/sektor og geografisk mobilitetsmønster. Data og metode Analysen bygger data fra Integreret database for arbejdsmarkedsforskning, IDA, fra Danmarks Statistik for perioden På basis heraf er det muligt at følge individers skift af arbejdsfunktion den samme ar bejdsplads eller skift af arbejdsplads. Personerne kan opdeles i følgende socio-økonomiske grupper: Topledere, ledende lønmodtagere, mellemniveau lønmodtagere, andre funktionærer, faglærte arbejdere, ufaglærte arbejdere og andre lønmodtagere. Denne opdeling af lønmodtagerne var gældende indtil 1996, hvor inddelingen blev ændret til: øverste ledelse, højeste niveau for lønmodtagere, mellemniveau for lønmodtagere og andre lønmodtagere. Det kan derfor Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

4 være vanskeligt at sammenligne udviklingen i fleksibilitetsformerne for de forskellige lønmodtagergrupper over hele perioden. Datamaterialet giver også muligheder for at undersøge de forskellige fleksibilitetsformer inden for og tværs af brancher og sektorer. Fleksibilitetsvariablen defineres i datasættet som ændring i beskæftigelsesstatus fra et år til et andet, og analysen bygger følgende former for fleksibilitet: Uforandret, forbliven i det samme job i den samme virksomhed Til et andet job i den samme virksomhed Til en anden virksomhed, men i den samme branche og samme sektor Til en anden virksomhed, men i en anden branche i den samme sektor Til en anden virksomhed i en anden sektor Den eksterne numeriske fleksibilitet defineres som en bevægelse fra en virksomhed til en anden, og der sondres i analysen mellem at forblive i den samme branche, flytte branche, men blive i den samme sektor og skifte til en anden sektor. Den interne, funktionelle fleksibilitet defineres i analysen som at flytte til et andet job i den samme virksomhed. Man kan ikke uden videre oversætte en sådan form for fleksibilitet til funktionel fleksibilitet, da vi intet ved om personens arbejdsopgaver i det nye job sammenlignet med jobfunktionerne i det gamle job. Men i analysen tages denne form for fleksibilitet som et tilnærmet udtryk for intern, funktionel fleksibilitet. Vi konstruerer i analysen variablen uforandret, forbliver i det samme job i den samme virksomhed som et referencepunkt ; analysen sammenligner herefter denne variabel med variablene for intern og ekstern fleksibilitet, relateret til hver socio-økonomiske gruppe. Disse variable krydses derefter med lønvariablen, der defineres som den gennemsnitlige timeløn for den primære beskæftigelse fordelt faggrupper, eksklusiv lønmodtagere med mindre end 20 timers ugentlig beskæftigelse. Den centrale variabel, som anvendes i analysen, er således timelønsvariablen i de enkelte år. Eksempelvis er der i 1982 i alt personer, der har en timeløn. I 1983 er der personer med en timeløn. Der er færre i dette år, da koblingen udelader personer, der er med i 1983, men som ikke er med i Dette har dog umiddelbart ingen betydning for analysen, da vi i udgangspunktet kun er interesseret i beskæftigede, der har en timeløn i Ifølge Danmarks statistik må timelønnen ikke anvendes isoleret, men skal sammenholdes med timelønsvariabel, der sikrer kvaliteten i de anvendte timelønninger. Vi anvender derfor kun personer, der har en høj timelønskvalitet i begge år. Det er altså ikke tilstrækkeligt at have en høj timelønskvalitet i ét af årene fx Ved kun at medtage personer med høj timelønskvalitet i begge år reduceres populationen til personer. Datamaterialet giver os nu mulighed for at koble de socio-økonomiske gruppers fleksibilitetsformer sammen med ændringen i deres timeløn fra det ene år til det andet. Ændringen i timelønnen er den afhængige variabel, medens faggruppernes fleksibilitetsformer er de uafhængige variable. Ændringen i lønvariablen kan måles forskellige måder. Vi definerer løngevinsten som antallet af lønmodtagere med positive løngevinster som følge af fleksibiliteten, minus antallet af lønmodtagere med negative lønændringer som følge af fleksibiliteten. Løngevinsten måles i procent og kan være positiv eller negativ afhængig af forholdet mellem det antal personer, der har oplevet en lønstigning eller et lønfald som følge af deres bevægelser arbejdsmarkedet. Et andet mål for løngevinsten er spredningen i lønændringerne forårsaget af bevægel- 82 Betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske flexicurity-model

5 serne arbejdsmarkedet. Hvor store er de lønstigninger/lønfald, som lønmodtagerne oplever som følge af deres fleksibilitet, sammenholdt med kategorien uforandret? Analysen vil fokusere lønændringernes størrelse både de positive og de negative koblet de forskellige fleksibilitetsformer, fordelt socio-økonomiske grupper, brancher og sektorer. Undersøgelsen gennemføres for årene 1982/83 og 2002/03. Der er tale om en statisk komparativ analyse, idet undersøgelsen intet kan sige om, hvad der foregår i den mellemliggende periode. Først undersøges omfanget af de forskellige fleksibilitetsformer, sammenholdt med kategorien uforandret, samme job i samme virksomhed. Dernæst gennemføres en frekvensanalyse af hvor mange lønmodtagere målt i procenter der oplever henholdsvis løngevinster/løntab, når de udviser forskellige former for fleksibilitets. Artiklen afsluttes med en analyse af løngevinsternes/løntabets størrelse, og hvilken betydning forskellige baggrundsvariable har for sandsynligheden for at opnå en løngevinst eller et løntab. Uforandret og intern/ekstern fleksibilitet I tabel 1 er vist omfanget af de forskellige fleksibilitetsformer for beskæftigede lønmodtagere, hvor bevægelser mod arbejdsløshed, orlov, dødsfald eller ud af arbejdsstyrken er udeladt. Vi analyserer således alene den population, der de to tidspunkter i de to hinanden følgende år er i beskæftigelse. Personerne kan dog godt i den mellemliggende periode være ramt af arbejdsløshed. Det fremgår af tallene, at omkring 80 % af de beskæftigede lønmodtagere findes i kategorien uforandret, dvs. er i det samme job i den samme virksomhed. Hovedindtrykket er stabilitet, idet der kun er små forskydninger mellem de forskellige fleksibilitetsformer. Der er dog en svag tendens til at den eksterne fleksibilitet er steget lidt i løbet af den 20-årige periode bekostning af kategorien uforandret, medens den interne mobilitet ligger ca. 4 til 5 % de tre måletidspunkter i perioden. Når det gælder den eksterne fleksibilitet, dominerer skiftet til en anden sektor i forhold til skiftet til den samme branche eller en anden branche i den samme sektor. Analysen viser desuden, at når vi kikker de socioøkonomiske gruppers fleksibilitetsmønstre i den 20-årige periode, er det også overraskende stabilt, idet mellem 70 og 85 % af de beskæftigede de to måletidspunkter findes i kategorien uforandret. Desuden dominerer den eksterne fleksibilitet over den interne, og der er en tendens til at den eksterne fleksibilitet bliver mere fremherskende i 2002/03 end i 1982/83. Analy- Tabel 1. Forskellige fleksibilitetsformer for beskæftigede 1982/83 og 2002/03 ( %) Periode 1982/ /03 Uforandret, samme stilling samme arbejdsplads 81,7 79,1 Anden stilling samme arbejdsplads 3,7 4,2 Skiftet til samme branche indenfor samme hovederhverv. 4,6 5,2 Skiftet branche indenfor samme hovederhverv. 3,5 3,9 Skiftet hovederhverv. 6,5 7,5 Total Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

6 sen viser endeligt, at gruppen af faglærte og ufaglærte er mere fleksible end gruppen af højere og lavere funktionærer, især når det gælder den eksterne numeriske fleksibilitet. Arbejdergruppen er betydeligt mere tilbøjelig til at skifte til enten en anden branche inden for den samme sektor eller til en helt andet sektor end gruppen af funktionærer. Kikker vi endeligt fleksibilitetsmønsteret i de forskelle brancher/sektorer, viser analysen, at der er store forskelle mellem de forskellige sektorer. I landbrug, bygge og anlæg og hotel og restauration udviser lønmodtagerne den største grad af ekstern fleksibilitet, idet mellem 10 og 20 % af de beskæftigede lønmodtagere i disse sektorer flytter over i en helt anden sektor. Dette mønster er relativt stabilt over en 20-årig periode. Omvendt bliver mellem 80 og 90 % i det samme job den samme virksomhed i sektorerne industri, forsyningsvirksomhed, transport, den finansielle sektor og i den offentlige sektor. Dette mønster har også været relativt stabilt over den 20-årige periode, hvor der dog er en svag tendens til, at den eksterne mobilitet øges i den sidste del af perioden, især i sektorerne hotel og restauration og en gros og detailhandel. Fleksibilitet og løngevinster/ løntab Hovedformålet med artiklen er at analysere sammenhængen mellem de timelønsændringer, der konstateres i forbindelse med forskellige fleksibilitetsformer. Lønændringen fra et år til et andet i kategorien uforandret, samme job, samme virksomhed sammenlignes med de ændringer i timelønningerne, der kan kobles intern og ekstern fleksibilitet, fordelt henholdsvis brancher/sektorer og socioøkonomiske grupper. I første omgang kikkes alene hvor mange personer, der oplever en lønfremgang sammenholdt med de personer, der udsættes for en lønnedgang, delt op efter deres fleksibilitetsform. Fratrækkes antallet af personer med en lønnedgang fra personer med en lønfremgang, kan der udregnes et nettotal, som vi definerer som nettoløngevinsten, en procentdel, der således kan være positiv eller negativ. Analysen viser, at når løntab og løngevinster fordeles fleksibilitetsformer i 1982/83 og 2002/03, er der for alle fleksibilitetsformers vedkommende flere personer, der har oplevet en lønfremgang end en løntilbagegang. Nettoløngevinsterne er derfor ( nær én) alle positive, hvilket for perioden fra Tabel 2. Uændret, intern/ekstern fleksibilitet og løngevinst, løntab og nettoløngevinst. 1982/83 og 2002/03 (%) 1982/ /03 Løngevinst Løntab Nettoløngevinst Løngevinst Løntab Nettoløngevinst Uændret, Samme stilling samme arbejdssted 85,1 14,9 70,2 54,3 45,7 8,6 Ny stilling samme arbejdssted 83,0 17,0 66,0 57,0 43,0 14 Samme branche indenfor samme hovederhverv Skiftet branche indenfor samme hovederhverv 77,2 22,8 54,4 55,7 44,3 11,4 67,3 32,7 34,6 52,2 47,8 4,4 Skiftet hovederhverv 69,8 30,2 39,6 48,9 51,1-2,2 84 Betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske flexicurity-model

7 1982 til 1983 kan hænge sammen med, at denne periode var præget af en kraftig økonomisk fremgang. Perioden fra 2002 til 2003 var derimod præget af økonomisk afmatning og stigende ledighed, hvilket giver sig udslag i et stort antal løntab, når man er fleksibel i denne periode, og en enkelt negativ nettoløngevinst. Tabellen viser således ganske entydigt, at konjunktursituationen spiller en afgørende rolle for sandsynligheden for at opnå en løngevinst eller lide et løntab, når danske lønmodtagere er fleksible det danske arbejdsmarked. Analysen af datamaterialet viser også, at hvis lønmodtagerne forbliver uforandrede i det samme job i den samme virksomhed eller udviser intern, funktionel fleksibilitet, er nettoløngevinsten større, end hvis de beskæftigede lønmodtagere er eksternt numerisk fleksible. Det gælder for begge perioder helt entydigt, at hvis man bevæger sig over i en anden branche eller en helt anden sektor, bliver nettoløngevinsterne mindre. Analysen viser også, at det gælder alle sektorer i de to undersøgte perioder, med undtagelse af landbrug, fiskeri og skovbrug, hvor gevinsterne ved at flytte til en anden sektor er flere end hvis man bliver i det gamle job i den samme virksomhed. I perioden med økonomisk vækst fra 1982 til 1983 er nettogevinstprocenterne størst i den private sektor, specielt i den finansielle sektor men også i industrien. Men selv i den offentlige sektor og i forsyningssektoren er løngevinstprocenten stor. Men kikker vi lavkonjunkturperioden fra 2002 til 2003, viser analysen, at løngevinstprocenterne i den private sektor er mindre end løngevinstprocenten i den offentlige sektor, med undtagelse af den finansielle sektor, der følger den offentlige sektors lønudvikling. Der er også gennemført en analyse, hvor løngevinstprocenterne nu fordeles de socio-økonomiske gruppers forskellige fleksibilitetsformer for perioderne 1982/83 til 2002/03. Det fremgår af analysen, at hvis lønmodtagerne enten forbliver uforandret eller er intern fleksible, er der i begge perioder og for alle socio-økonomiske grupper netto flere, der oplever en positiv lønfremgang, end hvis de samme grupper flytter til et andet job i en anden virksomhed. Løngevinstprocenten er størst for alle grupper i højkonjunkturperioden og i lavkonjunkturperioden fra 2002 til 2003 er der løngevinstprocenter, der er negative. Desuden viser analysen, at både når det gælder den interne og den eksterne fleksibilitet, er løngevinstprocenterne størst for funktionærgruppen og mindre for arbejdergruppen af faglærte og ufaglærte i begge de undersøgte perioder. Specielt den ufaglærte gruppe oplever negative løngevinstprocenter i lavkonjunkturperioden fra 2002 til Fleksibilitet og lønspredning Analysen af løngevinstprocenterne siger alene noget om forholdet mellem de personer, der modtager en lønfremgang efter at de har udvist fleksibilitet sammenholdt med de personer, der oplever en løntilbagegang. Det er imidlertid også interessant at analysere størrelsen af lønfremgangen/tilbagegangen for de forskellige grupper, når de udviser forskellige former for fleksibilitet. Hvor stor er lønspredningen, når grupperne er uforandrede, eller intern/eksternt fleksible? Resultatet af denne analyse vises i det følgende afsnit. I tabel 3, 4 og 5 er vist, hvor store lønstigninger/lønfald lønmodtagerne har oplevet fra 2002 til 2003, når de enten er forblevet uforandret eller har udvist intern eller ekstern fleksibilitet. Vi får denne måde et mål for lønspredningens afhængighed af de forskellige fleksibilitetsformer. Analysen er gennemført for både perioden 1982/83 og 2002/03, men af pladshensyn er kun gengivet resultaterne for perioden 2002/03. Des- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

8 uden omfatter analysen kun faggrupperne lønmodtagere mellemniveau, lønmodtagere grundniveau (faglærte) og gruppen andre lønmodtagere, der overvejende er ufaglærte. Det fremgår ret så entydigt af tabellerne, at for alle faggrupper gælder det, at: Hvis lønmodtagerne bliver i samme stilling eller flytter til en ny stilling i den samme virksomhed, er der relativt mange personer mellem 20 og 30 % der enten oplever meget små lønstigninger eller et meget lille løntab mellem 1 og 9 kr. i timen. Hvis lønmodtagerne er eksternt fleksible og flytter til et andet job i en anden virksomhed enten i en anden branche i den samme sektor eller til en helt anden sektor er der relativt mange mellem 25 og 35 % der modtager relativt store lønstigninger mere end 25 kr. i timen eller må acceptere en relativt stor løntilbagegang mere end 25 kr. i timen. Tabel 3. Uændret, intern/ekstern fleksibilitet og stigning/fald i timelønnen for lønmodtagere mellemniveau, ( %) Uændret, samme stilling samme arbejdssted Ny stilling samme arbejdssted Skiftet til samme branche indenfor samme hovederhverv Skiftet til anden branche indenfor samme hovederhverv Det gælder for alle de udvalgte faggrupper og er vist med det skraverede areal i de tre tabeller. Analysen viser således, at jo længere væk lønmodtagerne i de tre faggrupper flytter fra deres oprindelige job, dvs. flytter til enten en helt anden sektor eller en anden branche inden for den samme sektor, jo større bliver sandsynligheden for enten at opnå en stor løngevinst eller et stort løntab. For faggrupperne lønmodtagere mellemniveau og lønmodtagere grundniveau er det procentvise antal lønfremgange større end det procentvise antal lønfald i perioden fra 2002 til 2003, medens det omvendte er tilfældet for gruppen andre lønmodtagere. For denne gruppe er der for alle fleksibilitetsformers vedkommende tale om negative nettoløngevinster, idet der er flere personer, der i perioden fra 2002 til 2003 oplever et lønfald, når de er fleksible, end personer, der oplever en løngevinst. Lavkonjunkturperioden rammer tilsyneladen- mere end 25 kr. ml. 10 og 24 kr. ml. 1 og 9 kr. Ingen forandring i timeløn ml. 1 og 9kr. ml. 10 og 24 kr. mere end 25 kr. 9,3 13,3 28,8 5,4 25,6 11,1 6,5 15,1 15,2 23,6 3,8 20, ,7 14,7 15,3 2,6 15,1 12,1 18,6 26,9 14,2 11,5 1,2 10,3 12,1 23,9 Skiftet hovederhverv 27,5 11,6 8 0,8 7,5 10,4 34,3 86 Betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske flexicurity-model

9 de den dårligst uddannede gruppe hårdest, når den er fleksibel. Der er som nævnt også gennemført en analyse af sammenhængen mellem fleksibilitetsformer og lønspredningen for perioden 1982/83, og vi finder det samme lønog fleksibilitetsmønster for alle faggruppers vedkommende som i perioden 2002/03. Tabel 4. Uændret, intern/ekstern fleksibilitet og stigning/fald i timelønnen for lønmodtagere grundniveau, ( %) Uændret, samme stilling samme arbejdssted. Ny stilling samme arbejdssted. Skiftet til samme branche indenfor samme hovederhverv Skiftet til anden branche indenfor samme hovederhverv mere end 25 kr. ml. 10 og 24 kr. ml. 1 og 9 kr. Ingen forandring i timeløn ml. 1 og 9kr. ml. 10 og 24 kr. mere end 25 kr. 9,5 13,8 25,6 5 26,4 12,2 7, ,3 22,1 4,1 22,1 11,9 8,4 23,5 15,4 15,4 2,1 14,6 12,7 16, ,6 1,2 10,3 12,3 24,6 Skiftet hovederhverv 26,9 12, ,8 12,6 29,1 Tabel 5. Uændret, intern/ekstern fleksibilitet og stigning/fald i timelønnen for andre lønmodtagere, (%) mere end 25 kr. ml. 10 og 24 kr. ml. 1 og 9 kr. Ingen forandring i timeløn ml. 1 og 9kr. ml. 10 og 24 kr. mere end 25 kr. Uændret, samme stilling samme arbejdssted Ny stilling samme arbejdssted Skiftet til samme branche indenfor samme hovederhverv Skiftet til anden branche indenfor samme hovederhverv 7,8 12,3 25,8 5,6 27,6 12,8 8 10,8 13,6 20,9 4 23,8 14, ,7 13,6 14 2,5 14,2 14,5 20,4 22,8 14,1 10,2 1,5 11,3 14,2 25,9 Skiftet hovederhverv 25,2 13,1 9,9 1,1 9,5 12,9 28,3 Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

10 Vi kan således konstatere, at vi finder en ensartet sammenhæng mellem lønspredning og fleksibilitetsformer i de to undersøgte perioder, selv om der er tyve år imellem dem. Men de to forskellige konjunkturforløb slår dog klart igennem i størrelsen og i fortegnet for lønændringerne, når faggrupperne er fleksible. Sammenfatning Artiklen har analyseret relationen mellem forskellige fleksibilitetsformer og ændringer i timelønnen for udvalgte socio-økonomiske grupper i 1982/83 og 2002/03. Analysen baserer sig data fra den integrerede database for arbejdsmarkedet, IDA, og der er sondret mellem følgende fleksibilitetsformer: Fleksibiliteten analyseres for alle beskæftigede det danske arbejdsmarked i perioden fra 1982/83 til 2002/03. Det samlede mobilitetsmønster udviser en bemærkelsesværdig konstans i den 20-årige periode, hvor kategorien Uændret er dominerende, da mellem 79 og 82 % af de beskæftigede bliver i det samme job i den samme virksomhed. Desuden er ekstern fleksibilitet mere fremherskende end den interne fleksibilitet, og der er en svag tendens til at den eksterne fleksibilitet vokser i den sidste del af perioden, især skiftet fra et job til at andet i en anden sektor. Analysen viser desuden, at især faglærte og ikke-faglærte arbejdere er mere ekstern fleksible end funktionærgrupperne, og kikker vi fleksibiliteten i de forskellige brancher/sektorer, viser undersøgelsen, at lønmodtagere, der er beskæftiget i landbrug, bygge og anlæg og hotel og restauration i højere grad er ekstern mobile end lønmodtagere beskæftiget i de øvrige sektorer. Analysen viser i begge de undersøgte perioder, at hvis lønmodtagerne bliver i det samme job i den samme virksomhed, eller skifter job i den samme virksomhed, er sandsynligheden for positive løngevinster meget større, end hvis personen er eksternt fleksibel og flytter til en anden virksomhed. Vi finder det samme resultat, når vi undersøger sammenhængen mellem lønspredningen, målt som løngevinsternes størrelse og fortegn, og de forskellige fleksibilitetsformer. For alle faggruppers vedkommende i begge perioder viser det sig, at hvis de beskæftigede bliver den samme virksomhed i det samme job eller er internt fleksible den samme virksomhed, er lønændringerne relativt små, men med en klar overvægt af positive lønstigninger. Når det gælder den eksterne fleksibilitet, vil personer, der flytter til en anden virksomhed i gennemsnit blive udsat for enten relativt store lønstigninger eller relativt store løn fald. Analysen viser også, at jo længere væk man flytter sig fra sin oprindelige arbejdsplads rent fagligt, dvs. når man enten skifter branche inden for den samme sek tor eller helt skifter sektor, jo større er sand synligheden for at opleve enten store ti melønsstigninger eller store timelønsfald. I perioden med lavkonjunktur er antallet af personer, der oplever lønfald, når de skifter sektor, desuden større end det antal personer, der oplever en lønstigning, specielt for gruppen af ufaglærte. Den foreløbige konklusion artiklens hovedspørgsmål: betaler det sig at være fleksibel, og hvilken fleksibilitetsform betaler sig bedst?, er derfor: Der er størst sandsynlighed for at opleve positive løngevinster ved enten at blive i sit gamle job den samme virksomhed eller skifte job i den samme virksomhed. Er man derimod ekstern fleksibel, og flytter man sektor, er sandsynligheden for lønnedgang betydeligt større, end hvis man bliver hjemme, men der er dog stadig mulighed for en positiv løngevinst, som oven i købet er større, end hvis man bliver hjemme. Lønteorierne om opbygning af human capital i virksomheder, som honoreres med en højere løn og/eller teorien om kompenserende lønforskelle ser således ud til at kunne 88 Betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske flexicurity-model

11 forklare sammenhængen mellem fleksibilitet og lønændringer. Hertil skal lægges, at der i mange danske virksomheder anvendes anciennitetsfremmende lønsystemer, hvilket betyder, at personer, der flytter virksomhed, risikerer at gå ned i løn af den simple grund, at de mister deres anciennitet. Supplerende analyser af sam menhængen mellem flek si bi li tets former og time lønsændringer Der er gennemført en supplerende multipel logistisk regressionsanalyse, som går lidt dybere i materialet og ser, om forskellige udvalgte baggrundsvariable har indflydelse de beskæftigedes sandsynlighed for at opnå henholdsvis en løngevinst og et løntab, når de udviser forskellige former for fleksibilitet. De udvalgte baggrundsvariable er Fleksibilitetsform Køn Alder Herkomst Geografisk mobilitetsmønster Ledighed Socio-økonomisk gruppe Uddannelsesbaggrund Resultatet af regressionsanalysen er vist i tabel 6 (se næste side), hvor tallene først viser sandsynligheden for at få en timelønsgevinst i forhold til ingen gevinst, og dernæst sandsynligheden for at få et løntab i for hold til intet løntab. Er værdien 1, er der ingen forandring i sandsynligheden i for hold til referencevariablen, er værdien over 1, øges sandsynligheden, og er værdien mindre end 1 falder sandsynligheden for hen holdsvis en løngevinst eller et løntab. Analysen viser, at når det gælder fleksibilitetsformer, øges sandsynligheden for at få en løngevinst med henholdsvis 10 og 6 %, når lønmodtageren enten flytter til en ny stilling samme arbejdssted eller skifter til et arbejdssted i den samme branche i samme hovederhverv, sammenholdt med uændret, dvs. samme stilling samme arbejdssted. Hvis personen derimod skifter til en anden branche inden for samme hovederhverv eller skifter hovederhverv, falder sandsynligheden for at opnå en løngevinst med henholdsvis 10 og 20 %. Når det gælder risikoen for et løntab, viser analysen, at når personen skifter stilling det samme arbejdssted, er risikoen 5 % mindre for at lide et løntab, end hvis personen var blevet i den samme stilling den samme arbejdsplads. Skifter personen derimod branche inden for det samme hovederhverv, øges sandsynligheden for at lide et løntab, og sandsynligheden for at lide et løntab vokser med henholdsvis 25 og 37 %, hvis personen enten skifter branche inden for samme hovederhverv eller skifter hovederhverv. Resultaterne fra regressionsanalysen bekræfter således den deskriptive analyses resultater: Sandsynligheden for en løngevinst er størst, når personen enten forbliver i den samme stilling den samme arbejdsplads eller flytter til en anden stilling den samme arbejdsplads, og mindst, når personen flytter til en anden branche i den samme sektor eller til en helt anden sektor. Risikoen for opleve et lønfald følger det samme mønster, som i den deskriptive analyse: bliver man den samme arbejdsplads, men i en anden stilling er sandsynligheden for at opleve et lønfald mindre, end hvis man bliver i den samme stilling den samme arbejdsplads, men hvis man enten flytter til en anden branche i det samme hovederhverv eller skifter til et helt andet hovederhverv, øges sandsynligheden med henholdsvis 25 og 37 % for at lide et løntab, sammenholdt med at blive i den samme stilling den samme arbejdsplads. Alle de fundne sammen hænge er stærkt signifikante, og den deskriptive ana- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

12 Tabel 6. Sandsynlighed for løngevinst/løntab og udvalgte baggrundsvariable, odds ratioer, 2002/2003 *** signifikant 0,000-niveau ** signifikant 0,005-niveau * signifikant 0,05-niveau (IS) ikke signifikant. Odds ratio for timelønsgevinst Odds ratio for timelønstab Samme stilling samme arbejdssted (reference) - - Ny stilling samme arbejdssted 1,097 *** 0,951 *** Samme branche indenfor samme hovederhverv 1,061 *** 1,027 *** Anden branche indenfor samme hovederhverv 0,897 *** 1,247 *** Skiftet hovederhverv 0,808 *** 1,372 *** Mænd (reference) - - Kvinder 1,075 *** 0,894 *** år (reference) år 1,425 *** 0,737 *** år 0,745 *** 1,270 *** 60 år eller ældre 0,632 *** 1,502 *** Danskere (reference) - - Indvandrere 1,017 * 1,000 (IS) Efterkommere 0,996 (IS) 1,015 (IS) Fra provinsen til København (reference) - - København/København 0,875 *** 1,132 *** Fra København til provinsen 0,929 * 1,093 ** Provins/provins 0,887 *** 1,100 *** Ikke ledig (reference) - - Ledig 1,312 *** 0,824 *** Offentlige og personlige tjenester (reference) - - Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 0,887 *** 1,219 *** Industri 0,977 *** 1,096 *** Energi- og vandforsyning 1,401 *** 0,702 *** Bygge og anlæg 1,024 ** 1,078 *** Handel 0,967 *** 1,076 *** Hotel og restauration 0,799 *** 1,329 *** Transport, post og tele 0,827 *** 1,292 *** Finansierings- og forretningsservice 1,049 *** 0,971 *** Uoplyst aktivitet 0,937 (IS) 1,089 (IS) Lønmodtagere grundniveau (reference) - - Topleder 1,035 *** 1,007 (IS) Lønmodtagere højeste niveau 1,071 *** 0,951 *** Lønmodtagere mellemniveau 1,054 *** 0,951 *** Andre lønmodtagere 0,933 *** 1,047 *** Lønmodtagere uden nærmere angivelse 0,945 *** 1,092 *** Folkeskole (reference) - - Ungdomsuddannelse 1,072 *** 0,969 *** Erhvervsfaglig uddannelse 0,981 *** 1,021 *** Kort videregående uddannelse 0,987 (IS) 1,029 *** Mellemlang videregående uddannelse 1,101 *** 0,932 *** Bacheloruddannelse 1,224 *** 0,861 *** Lang videregående uddannelse 1,160 *** 0,955 *** 90 Betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske flexicurity-model

13 lyses resultater bekræftes således at den logistiske regressionsanalyse. Kønnets indflydelse sandsynligheden for at få en løngevinst viser, at kvinder målt i forhold til mænd har en større sandsynlighed for at få en løngevinst, når de udviser fleksibilitet, og de har også en min dre risiko end mænd for at løbe ind i et løntab, når de flytter arbejdsplads. Sammenhængen er signifikant, og kan umiddelbart virke overraskende, men en nærmere analyse bør iværksættes, for at forklare sammenhængen nærmere. Aldersvariablen virker også sandsynligheden for at få en løngevinst eller lide et løntab en signifikant måde. I forhold til aldersgruppen år, har gruppen fra år og gruppen over 60 år henholdsvis 24 og 37 % mindre sandsynlighed for at få en løngevinst, og de samme aldersgrupper har henholdsvis 27 og 50 % sandsynlighed for at lide et løntab, hvis de udviser fleksibilitet. Ungdomsgruppen har over 40 % sandsynlighed for at få en løngevinst, men tallet rummer en stor usikkerhed, da der i denne gruppe indgår personer, der bevæger sig fra uddannelse til beskæftigelse, og derfor naturligt vil opleve en løngevinst. Men ungdomsgruppen har også en betydelig mindre risiko for at opleve et løntab, når de flytter sig arbejdsmarkedet. Når der kontrolleres for herkomst, er analysens resultater ikke signifikante, og det er derfor ikke muligt at sige noget om denne variabels indflydelse sammenhængen mellem fleksibilitet og lønændring. Det geografiske mobilitetsmønsters indflydelse chancerne for løngevinst og risiko for løntab er rimelig signifikant og viser, at når der sammenlignes med flytning af arbejdsplads fra provinsen til København, mindskes sandsynligheden for at få en løngevinst, hvis man bevæger sig fra København til provinsen med ca. 7 %, og den mind skes med henholdsvis 11 og 12 %, hvis man bevæger sig i provinsen alene eller i Københavnsområdet alene. Det samme mønster genfindes, når der kikkes sandsynligheden for at opleve et løntab: risikoen for et løntab øges med ca. 9 %, hvis per sonen bevæger sig fra København til pro vinsen sammenholdt med bevægelsen fra provinsen til København. Resultaterne er ikke overraskende, da det københavnske lønniveau i gennemsnit ligger ca. 20 % over lønniveauet i provinsen. Ledighedsvariablen må forhånd formodes at have en relativt stor indflydelse sandsynligheden for at få en løngevinst eller risikere en lønnedgang, da arbejdsløshed kan føre til tvungen mobilitet arbejdsmarked i modsætning til et frivilligt jobskift. Analysen viser imidlertid det modsatte af det forventede: forudgående ledighed inden jobskift øger sandsynligheden for at få en lønfremgang og omvendt mindsker det risikoen for at opleve et løntab, målt i forhold til at blive i jobbet den samme arbejdsplads. Der er ingen umiddelbar forklaring det fundne resultat, men en opdeling korttids- og langtidsledighed kan muligvis ændre resultatet. Når der kontrolleres for variablen socioøkonomisk gruppe, viser analysen, at når der sammenlignes med gruppen lønmodtager grundniveau, har grupperne et højere niveau en større sandsynlighed for at opnå en løngevinst og gruppen et lavere niveau andre lønmodtagere en mindre sandsynlighed for at opleve en løngevinst. Når det drejer sig om risikoen for at få et løntab, er sammenhængen omvendt: risikoen er mindre for grupperne, der er højere oppe i faggruppehierarkiet. Sammenhængen er signifikant, og det samme gør sig gældende, når der kontrolleres for højeste fuldførte uddannelse. Her viser analysen igen, at grup per et højere uddannelsesniveau end referencegruppen folkeskole har en større sandsynlighed for at opnå en løngevinst, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

14 især gruppen med en mellemlang videregående uddannelse, en bachelor-uddannelse og eller en lang videregående uddannelse. Personer med en erhvervsfaglig uddannelse eller en kort videregående uddannelse har dog en mindre sandsynlighed for at opnå en løngevinst, men den sidste sammenhæng er ikke statistisk signifikant. Konklusion Den danske flexicurity-model lægger vægt sammenhængen mellem lav jobbeskyttelse og en høj indkomstsikkerhed i form af en relativt høj dagpengekompensation i tilfælde af fyring og ledighed. Denne artikel har anlagt et supplerende perspektiv indkomstsikkerheden og undersøgt, om det rent faktisk lønner sig at være fleksibel det danske arbejdsmarked. Ledigheden skal helst være kortvarig, og hvad med det næste job, er det til en højere løn? Betaler det sig at være internt fleksibel i egen virksomhed, eller lønner det sig mere at være ekstern fleksibel og flytte til en anden virksomhed i en anden branche eller en anden sektor? Der er først gennemført en deskriptiv statistisk analyse af fleksibilitetsmønsteret i to perioder: 1982 til 1983 og 2002 til 2003 og de hermed forbundne løngevinster/-tab, for at kunne besvare det stillede forskningsspørgsmål. Der anvendes data fra den integrerede database for arbejdsmarkedet, IDA, hvor der er mulighed for at sammenkoble timelønsændringer fra et år til det næste med de forskellige fleksibilitetsformer. Tilstanden Uændret, samme arbejdsplads, samme virksomhed sammenlignes med ny arbejdsplads i samme virksomhed (intern fleksibilitet) og forskellige former for ekstern fleksibilitet, hvor lønmodtageren flytter til en anden virksomhed. Denne mere deskriptive frekvensanalyse suppleres med en multipel, logistisk regressionsanalyse, hvor de fundne sammenhænge kontrolleres for forskellige baggrundsvariable: fleksibilitetsformer, køn, alder, geografisk mobilitetsmønster, herkomst, socioøko nomisk gruppe og højest fuldførte uddannelse. Sammenholdes resultaterne fra de to typer af analyser, er resultaterne ret så entydige: det betaler sig at være fleksibel det danske arbejdsmarked, der er procentvis betydeligt flere grupper, der opnår en løngevinst end et løntab, når de udviser fleksibilitet, men gevinsterne er flest og størst under højkonjunkturen i 1982/83 end under lavkonjunkturen i 2002/03. I relation til den traditionelle tankegang i den danske flexicurity-model: At indkomstsikkerhed garanteres gennem et generøst dagpengesystem, kan analysen altså tilføje endnu en dimension til indkomstsikkerheden: det betaler sig at være fleksibel, langt de fleste danskere opnår en positiv løngevinst ved at være fleksibel. Det er desuden et ret så robust resultat: at sandsynligheden for at opnå en løngevinst er størst, når lønmodtagerne er internt fleksible, dvs. bevæger sig fra en arbejdsplads til en anden inden for den samme virksomhed, eller flytter til en virksomhed i den samme branche og den samme sektor. Andre former for ekstern fleksibilitet, hvor lønmodtageren flytter sig til en anden branche i den samme sektor eller en helt anden sektor straffes tilsyneladende, idet sandsynligheden for en løngvinst er mindre, end hvis man blev den samme arbejdsplads i den samme stilling. Vi genfinder det samme billede, når analysen gennemføres for de grupper, der oplever et løntab: begge analysetyper kommer til det resultat, at risikoen for at lide et løntab er størst for de grupper, der er eksternt fleksible og mindst for dem, der enten bliver i den samme stilling den samme virksomhed eller skifter stilling den samme virksomhed. Den logistiske regressionsanalyse viser des uden, at sandsynligheden for løngevinst mind skes med stigende alder, og det samme 92 Betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske flexicurity-model

15 gælder risikoen for at lide et løntab. Kvinder har både større sandsynlighed for at få en løngevinst og mindre risiko for at lide et løntab end deres mandlige kolleger. Analyseres der socio-økonomiske grupper og højest fuldført uddannelse, viser analysen afslutningsvis, at jo højere personen er i faggruppehierarkiet og jo bedre uddannet personen er, jo større sandsynlighed er der for at opnå en løngevinst, og jo mindre er risikoen for at lide et løntab, når der også er kontrolleret for de forskellige fleksibilitetsformer. Undersøgelsens mest robuste resultat at hvis man bevæger sig væk fra sin oprindelige arbejdsplads og over i en anden branche eller en anden sektor, så er sandsynligheden for at få en løngevinst betydeligt mindre og sandsynligheden for at lide et løntab betydeligt større, end hvis man bliver i den samme virksomhed bekræfter således teorien om den virksomhedsspecifikke Human Capitals betydning for sammenhængen mellem fleksibilitet og lønændringer. I relation til den danske flexicurity-diskussion er undersøgelsens mest robuste resultat dog, at indkomstsikkerhed ikke blot kan opnås gennem en rimelig dagpengedækning, når man bliver fyret fra sit job. Indkomstsikkerhed opnås også ved at være fleksibel og flytte sig rundt det danske arbejdsmarked, hvor undersøgelsen viser, at det betaler sig at være fleksibel, idet konsekvensen for ens indkomst i langt de fleste tilfælde bliver, at den stiger. REFERENCER Becker, Gary (1964): Human Capital, New York, McGraw-Hill. Borjas, George (2005): Labor Economics, New York, McGraw-Hill. Doeringer, Peter & Michael Piore (1971): Internal Labour Markets and Manpower Adjustment, Lexington, Mass., D.C. Heath & Co.. Elliottt, Robert (1991): Labor Economics, a Comparative Text, McGraw-Hill, London. Eriksson, Tor m.fl. (2006): Globalisering og det danske arbejdsmarked, København DJØF s forlag. Eriksson, Tor & Niels Westergaard-Nielsen (2007): Wage and Labor Mobility in Denmark, , Århus, NBER Working Paper Series. Ibsen, Flemming & Niels Finn Christensen (2001): Løn som fortjent?, København, DJØF s forlag. Ibsen, Flemming (2005): Flexicurity and Collective Agreements in a Microeconomics Perspective, i Thomas Bredgaard & Flemming Larsen (eds.) Employment policy from different angles, København, DJØF s forlag. Ibsen, Flemming & Jørgen Stamhus (2006): Lønsystemer og faggrupper i den private sektor, resultater fra en survey, Carma, Aalborg Universitet (upubliceret). LO (2006): Øje beskæftigelsen, København, LO Madsen, Per Kongshøj (2005): The Danish Model of Flexicurity, Where are we, and how did we get there?, i Thomas Bredgaard & Flemming Larsen: Employment policy from different angles, København, DJØF s forlag. Madsen, Per Kongshøj (2004): The Danish Model of Flexicurity ; experiences end lessons, i Transfer, Volume 10, pp , ETUI, Bruxelles. Mincer, Jacob (1974): Schooling, Experience, and Earnings, New York, Columbia University. Spence, Mark (1973): Job Market Signalling, Quaterly Journal of Economics, 87, pp , New York. Flemming Ibsen er lektor ved Carma, Aalborg Universitet Ibsen@socsci.aau.dk Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Af Nikolaj Lægaard Simonsen Arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Djøf

Af Nikolaj Lægaard Simonsen Arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Djøf ANALYSE Den danske flexicuritymodel skal styrkes ikke afvikles Torsdag den 27. september 2018 Vi skal forberede os på fremtidens arbejdsmarked, lyder det igen og igen. Og her er den bedste løsning at vedligeholde

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau 10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland

Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland Notat om registeranalyser af langvarigt sygefravær og selvforsørgelse efter sygefravær Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige

Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige er blandt de allermest velfungerende i Europa. Vi er blandt de lande, hvor flest står til rådighed for arbejdsmarkedet, og vi er blandt de absolut

Læs mere

Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity

Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet Den danske aftalemodel de fire kerneelementer (Due m.fl. 1993) 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Analysen viser, at der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse.

Analysen viser, at der er markant forskel på mandlige og kvindelige lederes chancer for topledelse. Marts 2018 Glasloftet er tykkere for kvinder end for mænd Djøf har analyseret mænds og kvinders chancer for at gå fra ledelse til topledelse, når der tages højde for forskelle i sammensætning, fx alder,

Læs mere

Personalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll

Personalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark

Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark Side 1 af 8 Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til tidsbegrænsede ansættelser.... 3 2. Stabilt niveau for tidsbegrænsede ansættelser

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark. Juni 2009

De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark. Juni 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark Juni 2009 1/20 De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG

VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG 26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Af Jørgen Bang-Petersen Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

Af Jørgen Bang-Petersen Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening ANALYSE Ufaglærte klatrer op ad karrierestigen Mandag den 5. november 2018 Selvom man ikke har en formel uddannelse, kan man sagtens have et job, der ellers typisk kræver flere år på skolebænken. To ud

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

DANSK FLEXICURITY I KRISE?

DANSK FLEXICURITY I KRISE? DANSK FLEXICURITY I KRISE? T H O M A S B R E D G A A R D C E N T E R F O R A R B E J D S M A R K E D S F O R S K N I N G V E D A A L B O R G U N I V E R S I T E T F O R S K A R S E M I N A R I U M I U

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge

De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST

MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST . januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET

TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET 26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked

Læs mere

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Det bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.

Det bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher 25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere