Tjekhov som moderne komedie om mænd i en provinsby i Danmark

Transkript

1 oktober 2014 Spillested : Republique lille Scene Varighed : 2 timer og 20 min. Sprog : dansk Tjekhov som moderne komedie om mænd i en provinsby i Danmark Instruktør : ANDERS LUNDORPH Manuskript : Anton Tjekhov, Bearbejdet af : Line Bie Rosenstjerne, Morten Christensen og Martin Geertz Scenograf : ADALSTEINN STEFANSSON Medvirkende : Lane Lind, Meike Bahnsen, Stine Schrøder Jensen, Line Bie Rosenstjerne, Johanne Dal-Lewkovitch, SoLvej K. Christiansen, Christine Gjerulff, Morten Christensen, Martin Geertz, Joen Højerslev Forestillingen 3 BRØDRE er en co-produktion mellem Alias Teaterproduktion og Republique. Samarbejdet begyndte allerede i 2011 med den moderne opsætning af Shakespeareklassikeren OTHELLO. I CO-PRODUKTION MED ALIAS TEATERPRODUKTION Studiemateriale

2 TRE SØSTRE bliver til 3 BRØDRE om studiematerialet Hvad sker der, hvis man bytter om på kvinder og mænd i Tjekhovs klassiker TRE SØSTRE? Og hvis de tre brødre befinder sig i et af Danmarks randområder, hvor mange af kvinderne for længst er flygtet for at få sig et liv med uddannelse, nye muligheder og succesrige mænd? Hvad nu hvis de tre brødre længes efter den perfekte kvinde, det spændende job og den levende storby København? De dagdrømmer hver eneste dag, men sidder fast i barndomshjemmets sofa. Det er tragisk - men også morsomt, når instruktør Anders Lundorhp iscenesætter 3 BRØDRE som en tragikomedie om tre brødres liv og daglige trummerum i provinsen. Hvorfor fortælle denne historie om tre brødre i dag i stedet for tre søstre? Kønsrollemønstrene har ændret sig drastisk, så kvinderne i dag ser ud til at blive det stærke køn. Kvinderne opfører sig fornuftigt, tager deres uddannelse, kommer ud på arbejdsmarkedet og kan klare sig selv. Imens har en gruppe unge mænd meget svært ved at klare sig, fordi de ikke uddanner sig og dermed risikerer at stå helt udenfor samfundet. For blot få år siden var det stadig muligt at få sig et job uden de mange eksaminer og arbejde videre derfra, men den slags job findes nærmest ikke mere. Uanset om det er korte eller lange uddannelser, fører kvinderne, mens mændene ligger i toppen af statistikken over kontanthjælp, selvmord og spirituskørsel. Det er disse aktuelle samfundsforhold med geografiske udfordringer og kønsrolleproblematik, som forestillingen ønsker at rette projektøren mod og skabe debat om. Studiematerialet og forestillingen vil være interessant for en bred palet af gymnasiets fag, bl.a. samfundsfag, historie, dansk, dramatik, geografi, og inviterer desuden til fagligt samspil i et AT-forløb. Materialet byder på forskellige faglige vinkler : Tankerne bag iscenesættelsen af 3 BRØDRE Udkantsdanmark i tal og nutid Hvor bor de unge kvinder og mænd i Danmark? Udkantsdanmark som tema i litteraturen Dramatisering af brødrene Grimms eventyr : De tre brødre 3 BRØDRE tager pulsen på en meget aktuel og vedkommende problemstilling, og vi glæder os til se jer her på Republiques Lille Scene God fornøjelse! 3 BRØDRE studiemateriale 2

3 Indholdsfortegnelse : s. 1 Forside s. 2 TRE SØSTRE bliver til 3 BRØDRE Om studiematerialet s. 3 Indholdsfortegnelse s. 4 Om Tjekhovs TRE SØSTRE s. 5 Forestillingen 3 Brødre s. 7 Uddrag fra 3 BRØDRE, 2014 s. 8 Forslag til opgaver s. 9 Begrebet Udkantsdanmark s. 10 Mændene hænger fast, kvinderne tager til byen s. 11 Unge kvinder søges s. 12 Opgaver s. 13 Litteratur om Udkantsdanmark s. 15 Opgaver s. 16 Brødrene Grimms eventyr DE TRE BRØDRE Opgaver

4 Om Tjekhovs TRE SØSTRE, 1901 I 1901 skrev Anton Tjekhov en af sine største tragiske komedier : Tre Søstre. Stykket er et klassisk naturalistisk skuespil, der handler om den privilegerede russiske klasses forfald og søgen efter mening i den moderne verden. Det beskriver livet og forhåbningerne hos Prozorov-familien og de tre søstre; Olga, Masja og Irina og deres bror Andrej. Familiemedlemmerne er utilfredse og frustrerede over deres liv. Søstrene har egentlig en urban og moderne baggrund med sig fra deres opvækst i Moskva, men har i de sidste elleve år boet i en lille landsby. Søstrene kommer ikke ud af flækken, skønt de brændende ønsker sig et nyt liv i Moskva. Den ene søster Masja synes, de er for lærde til at bo i provinsen : At kunne tre sprog i denne by er en unyttig luksus. Ja, mere end en luksus, det er ligefrem i vejen - noget lignende som en sjette finger på en hånd. Vi ved alt for meget overflødigt. Men som en anden person i stykket er så venlig at indskærpe over for hende : Ikke blot om to, tre hundrede år, men om millioner af år vil livet selv være det samme, som det er nu. I stykket har Moskva en symbolsk betydning, og søstrene drømmer sig tilbage til tiden og livet dengang. For søstrene præsenterer Moskva lykken og det perfekte liv, og de taler hele tiden om deres ønske om at vende tilbage. Men de kommer aldrig tilbage til Moskva, og søstrene må se på, at deres drømme bliver mere og mere fjerne og ikke kommer til at gå i opfyldelse 3 BRØDRE studiemateriale 4

5 Forestillingen 3 BRØDRE Med inspiration fra Anton Tjekhovs TRE SØSTRE skaber skuespillere og instruktør en forestilling om kønsrolledebatten og ligestillingsproblematikken i nutidens Danmark. Der byttes om på rollernes køn i forestillingen, så de tre søstre nu er tre brødre på landet et sted i Danmark. Tre Brødre i udkanten af Danmark Vi følger tre brødre i Udkantsdanmark. De er ikke flyttet hjemmefra. De har intet arbejde. Ingen uddannelse. Ingen fremtid. I stedet for at tage del i deres omgivelser, drømmer de stillesiddende om en bedre tilværelse. I stedet for at være aktive, melder de sig ud af samfundet. Uden at turde flytte sig fra sofaen, lever de gennem forestillingen om, at livet er alle andre steder end der, hvor de selv er. De er indhyllet i en længsel mod storbyen. De er en gruppe af unge mænd, der er ved at blive tabt. Det er bare ikke gået op for dem endnu. Vi ser, hvordan landsbyen langsomt uddør proportionelt med den smuldrende vision og det dalende initiativ hos de tre brødre. Kvinderne i forestillingen flygter fra disse mænds mangel på initiativ. Kvinderne søger ud i verden efter inspiration. De udlever deres drømme. Tilbage sidder mændene. Kender du de 3 brødre? Måske kender du de 3 brødre? Ole, der føler sig gammel og udmattet som 33-årig. Ivan, der ikke ser de forelskede kvinder omkring sig, men er overbevist om, at drømmepigen findes i København. Mads, der blev gift som 18-årig, men har fortrudt det, og lige som sine brødre ikke forstår søsteren Andrea. Hun har giftet sig med den, hun elsker, og føler, at hendes arbejde i amtsrådet er meningsfuldt. Hvorfor lever hun sådan et middelmådigt liv, når hun havde evnerne til at blive professor i den forjættede by København? I 3 BRØDRE er resten af rollerne besat af kvinder, for at understrege tendensen, at kvinderne i dag er manden overlegen, når det gælder uddannelse, arbejde og at skabe familie. Kvinderne har ikke længere brug for mændene, og mandens rolle er truet. Inspirationen til forestillingen kom, da jeg var på ferie på Bornholm. Om aftenen viste de på lokal-tv et quiz-program, hvor unge mænd fra øen blev forlovet med bykvinder udefra. Øen havde det problem, at de unge kvinder forsvandt fra øen, når de nåede universitetsalderen. De unge mænd, der i mindre grad søgte ind på universiteterne, blev dermed tilbage ofte boede de hjemme hos forældrene, da der ikke var arbejde at få på øen og der var dermed en skævvridning af kønsfordelingen på øen. Disse unge mænd blev så at sige tabt, og nu måtte man forlove dem væk via tv, for bare at skabe lidt bevægelse Instruktør Anders Lundorph. 3 BRØDRE studiemateriale 5

6 Scenografi Vi ser et parcelhus foldet ud på scenen. Rummene er tegnet, så vi kan se alle rum samtidig : stue, soveværelser og have. Vi ser det hele. Ingen vægge. Mens vi ser en samtale i stuen, ser vi også, hvordan en anden sidder alene på værelset eller roder med den bil, der Journalistisk univers Sideløbende hermed har forestillingen et journalistisk univers. DR s nyhedsvært Line Gertsen fortæller om Udkantsdanmark og om den statistik, som denne familie er blevet en del af. Journalisten vil i løbet af forestillingen tone frem på fladskærmene med små Personer i 3 BRØDRE Ivan mindste bror Mads mellemste bror Ole ældste bror Andrea søster Natasja Andreas kæreste Nikoline forsker Solvej forsker Inge læge Alexandra den nye forskningsleder Freja Mads` kone aldrig bliver køreklar ude i garagen. Vi ser den klassiske hjørnesofa, marmorbordet, fladskærme mm., der vidner om tiden, hvor forældrene levede, og der var engagement og liv. Vi ser drengeværelserne fra dengang, de unge fyre boede hjemme. Og det gør de så stadig. I alle husets rum kører fladskærme, som en lydkulisse af håb. På fladskærmene vises billeder af lykke, succes og kærlighed, som en visualisering af brødrenes længsel. Vi ser, hvordan brødrene lever et stille trummerum-liv, mens de håber på en lykkeligere fremtid. journalistiske oplæg, der hele tiden vil give publikum information, der sætter historien om brødrene i perspektiv. Det skaber en tragisk kontrast og kommenterer ufrivilligt deres liv. Dette kryds vil skabe et lag af virkelighed og almengyldighed. Det vil også vise, hvor koldt en families situation kan fremstå, når det fremstilles i tal og grafer. Journalisten har ingen menneskelig eller følelsesmæssig kontakt til problemet. Spillestilen Spillestilen er en blanding af underspillet, komisk ligegyldighed og af smil, næsten presset glæde, som de alle klistrer på deres ansigter, når der er gæster og selskab. De forsøger at holde glæden oppe, for i dette hjem har man altid været glad. Men glæden er blevet akavet, og det gør ondt at være til stede - både for familien og for gæsterne 3 BRØDRE studiemateriale 6

7 Uddrag fra 3 BRØDRE, 2014 FØRSTE AKT : scene 1 Det er middag. Udenfor er det solrigt og muntert. Der er dækket bord til frokost. Ole, Ivan og Mads. OLE Far døde nøjagtig for et år siden, netop på den her dag, den femte april, på din fødselsdag, Ivan. Det var meget koldt, dengang sneede det. Jeg tænkte ikke, jeg ville overleve det, du lå bevidstløs hen som en død. Men nu er der gået et år, og det falder os ikke svært at tænke tilbage, dit ansigt stråler. (Uret slår tolv.) Og dengang slog uret også. Pause. Jeg husker, da de bar far, så spillede musikken. Han var leder af Forskningscenteret, og alligevel kom der kun få mennesker. Forresten regnede det dengang. Det regnede voldsomt og sneede. Første Akt : scene 2 Nikoline, Inge og Solvej kommer til syne. OLE I dag er det varmt, man kan have vinduerne på vid gab, men birken er endnu ikke sprunget ud. Far blev forskningsleder og rejste fra København med os for tyve år siden, og i begyndelsen af april, netop på denne tid, jeg husker det udmærket, var alt i København allerede i blomst, det var varmt, alt svømmede i sol. Tyve år er gået, og jeg husker alting dér, som om vi rejste derfra i går. Åh, Gud! I morges vågnede jeg, så et hav af lys, så foråret, og glæden overvældede mig, jeg længtes forfærdeligt efter min fødeby. INGE Det var fandens! Og virkelig, i de fire år, jeg har arbejdet på værkstedet, har jeg følt, hvordan jeg hver dag, dråbe for dråbe, har mistet mine kræfter og min ungdom. Og der vokser og styrkes kun én drøm... IVAN At rejse til København! Sælge huset, få sat punktum for det hele her og så til København... IVAN Hvorfor tænke tilbage! NIKOLINE Selvfølgelig er det noget vrøvl! Mads, der er faldet i tanker over bogen, begynder stille at fløjte en sang. OLE Fløjt ikke, Mads! Hvor vover du! Pause. Når jeg hver dag slider som stik-i-rend dreng for mester på værkstedet og bagefter arbejder sort for private om aftenen, har jeg hele tiden hovedpine, og jeg får nogle tanker, som var jeg allerede blevet gammel. OLE Ja! Hurtigst muligt til København! Inge og Nikoline ler. IVAN Vores søster bliver sikkert professor, hun kommer alligevel ikke til at bo her. Der er bare et problem med stakkels Mads. OLE Mads vil komme til København hvert år - hele sommeren. Mads begynder stille at fløjte en sang. 3 BRØDRE studiemateriale 7

8 opgaver 1. Giv en personkarakteristik af de tre brødre. 2. Hvilken rolle spiller kvinderne i uddraget? Hvordan reagerer de på mændene? 3. Iscenesæt jeres bud på en scenisk realisering af denne scene? - placer personerne i en scenografi med rekvisitter - hvordan taler de tre brødre? - hvordan bevæger de tre brødre sig? - hvilken kontakt er der mellem de tre brødre? - hvordan er de tre brødre klædt på? - hvordan taler kvinderne? - hvordan bevæger kvinderne sig? - hvordan kigger kvinderne på de tre brødre? 4. Afprøv forskellige stemninger i jeres iscenesættelse f.eks. tristhed, glæde, vrede og surhed. Forsøg jer med en tragisk og en komisk iscenesættelse. Hvad skal der til for at realisere scenen i en tragisk og komisk stemning? 5. Hvilken stemning synes I fungerer bedst? 6. Diskuter stykkets tematik og dets relevans i nutiden. 3 BRØDRE studiemateriale 8

9 Begrebet Udkantsdanmark Undersøgelsen bygger på en optælling fra de landsdækkende aviser fra 1996 til Den negative omtale topper i 2010, hvor Udkantsdanmark blev brugt 780 gange og den rådne banan 93 gange. I 2013 var tallene kun henholdsvis 422 og 26. Den markante forbedring glæder minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen : Jeg har fra første dag som landdistriktsminister arbejdet for at nuancere debatten om landdistrikterne. Der er store udfordringer i nogle landdistrikter, men der er også mange kvaliteter. Derfor glæder det mig, at vi har fået vendt tendensen med at tale det hele ned. Det går for eksempel fint på store dele af den jyske vestkyst, som for et par år siden blev afskrevet som en rådden banan, siger Carsten Hansen. I stedet for de negativt ladede ord bruger de landsdækkende medier nu mere neutrale ord, mens undersøgelsen ikke har registreret brugen af nye positive ord som Udsigtsdanmark eller Vandkantsdanmark. Problemerne går ikke væk, fordi man bruger et positivt ord, men de negative ord kan være med til at bremse en god udvikling. Vi ved fra undersøgelser, at mange byboere drømmer om et liv i en mindre landsby med et godt fællesskab, men der er jo ikke nogen, der har lyst til at flytte til en rådden banan. Derfor er det vigtigt, at vi husker nuancerne, siger Carsten Hansen Kilde : Udkantsdanmark er et politisk begreb, dvs. et begreb, der bliver brugt i den politiske debat snarere end et videnskabeligt defineret begreb. Udkantsdanmark er en del af Danmark, hvor vækstraterne ikke kan følge tempoet i vækstcentrene. Og hvor den høje ledighed tærer på indkomsten, som ligger på et lavere niveau end i andre kommuner. Udkantsdanmark er defineret ved : Lav vækst, høj ledighed, udflytning, lav uddannelse og et lille beskatningsgrundlag. Den rådne banan forsvinder Medierne omtaler landdistrikterne stadig pænere, viser ny undersøgelse fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet. Negative begreber som den rådne banan og Udkantsdanmark er på hastig retur og bruges mindre, når de landsdækkende medier skriver om landdistrikterne. 3 BRØDRE studiemateriale 9

10 Mændene hænger fast, kvinderne tager til byen Artikel fra Politiken 25. feb. 2014, af Kirsten Nilsson og Michael Rothenborg Stadig flere kommuner i Danmark har stort underskud af kvinder Lasse Bertelsen fra Samsø ved alt om afgrøder og jordtyper, men ikke så meget om kærlighed. Han vil meget gerne have en kæreste, men må kigge langt efter piger på samme alder. Der er ikke mange piger tilbage af dem, jeg gik i folkeskolen med. De er rejst til Aarhus for at tage en uddannelse, siger 22-årige Bertelsen. UDKIG. Singlen Lasse Bertelsen er uddannet landbrugsmaskinfører og bor på Samsø, hvor de fleste piger på hans alder er rejst for at få en uddannelse i en større by. Foto : Miriam Dalsgaard Kvindeoverskud i byerne Samsø er blandt de kommuner i Danmark, der har størst forskel på antallet af mænd og kvinder i alderen år. For hver 100 mænd er der kun 66 kvinder. Hele 59 af landets kommuner har i dag mindre end 90 kvinder for hver 100 mænd i alderen I 2005 var det kun 28, viser tal, som Politiken Research har trukket ud af Danmarks Statistik. Kvinderne flytter især for at tage uddannelse, så storbyerne får stadig større kvindeoverskud. Og tendensen er, at stadig færre af kvinderne vender tilbage. Det er stærkt bekymrende, for huse, haver og hele lokalsamfund forfalder, når der ikke er nogen kvinder til at føde børn og holde mændene i ørerne, siger Rasmus Ole Rasmussen, seniorforsker i regional udvikling ved Nordregio under Nordisk Ministerråd. Ledighed forstørrer problemet Mandeforsker Kenneth Reinicke fra RUC peger på, at de tilbageværende mænd bliver dobbelt marginaliserede. I forvejen er det svært at få arbejde i udkantsområderne og uden arbejde er det endnu sværere at finde en partner. Det bliver en ond cirkel, som skaber stor frustration, siger han. By- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) ønsker at bremse udviklingen : Vi kan for eksempel prøve at ændre kønsopdelingen, så mænd ikke er så dominerende på erhvervsuddannelserne ude på landet og kvinder ikke så dominerende på velfærdsuddannelserne i byerne og også prøve at få rykket uddannelserne tættere på hinanden rent fysisk Kilde : 3 BRØDRE studiemateriale10

11 Unge kvinder søges De unge mænd bliver i hjembyen, mens de unge, ambitiøse kvinder flytter til storbyerne. Hårdt trukket op er dét den demografiske udvikling i Danmark. Flere og flere kommuner har en klar overvægt af unge mænd i forhold til unge kvinder. Her dominerer de unge kvinder Forskellen på antallet af årige kvinder og mænd (%). Her dominerer de unge mænd Forskellen på antallet af årige mænd og kvinder (%). Farmerdating Hos datingsiden farmerdating.dk har man beskæftiget sig med at finde løsninger på den problematik, at der er stor skævhed mellem, hvor de unge mænd og de unge kvinder befinder sig. Sitet henvender sig primært til singler i udkantskommuner eller singler, som kunne tænke sig at finde en mand på landet. Farmerdating har i øjeblikket cirka brugere med en lille overvægt af kvinder. I 2010 lavede vi en undersøgelse af vores kvindelige medlemmer, som viste, at de vægter bedre jobmuligheder, bedre infrastruktur og ordentlige boligforhold højest, når de overvejer at flytte på landet, siger direktør Ivan Baadsgaard fra Farmerdating.dk Frederiksberg 24,5 Gentofte 16,6 København 14,7 Hørsholm 10,7 Glostrup 4,5 Aarhus 4,2 Vallensbæk 4,0 Odense 1,4 Høje-Taastrup 0,6 Ishøj 0,1 Samsø 43,1 Ærø 36,4 Læsø 34,1 Fanø 28,6 Lemvig 27,4 Norddjurs 22,7 Lyngby-Taarbæk 22,7 Billund 21,5 Skive 21,4 Ringkøbing-Skjern 20,4 Kilde : Momentum på baggrund af Statistikbanken, Danmarks Statistik. Tal pr. 1. oktober 2012 Hvor savnes der unge mænd og kvinder i Danmark? Unge mænd i blandt andet Lemvig, Norddjurs og Billund kommuner har et problem. De er i overtal. Der mangler simpelthen kvinder på deres alder. I hele 59 af landets 98 kommuner er der mindst 10 procent flere mænd i 20 erne, end der er jævnaldrende kvinder. Og udviklingen tager til i styrke. I 2008 var der kun 46 kommuner med en så voldsom overvægt af mænd blandt de årige. Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. De unge kvinder er derimod koncentreret i fire kommuner i hovedstadsområdet, som er de eneste, hvor der er mindst 10 procent flere årige kvinder end mænd. De unge mænd kan derfor anbefales at begive sig til Frederiksberg, Gentofte, København eller Hørsholm, hvis de er på jagt efter en kæreste. Tendensen gælder for hele landet. 3 BRØDRE studiemateriale11

12 Konsekvenser for kommunerne Kommunerne mister en meget vigtig menneskelig ressource, når kvinderne forsvinder. De har viden og indsigt, og så kan de yngre kvinder også sørge for børnefødsler og præge lokalsamfundet. Hvis man tager rundt i Danmark, ser man hurtigt de lokalsamfund, hvor der mangler kvinder. De forfalder, fordi der ikke er nogen, som holder mændene i ørerne, når det handler om at vedligeholde husene, og haverne forfalder. Det hele ender i en lidt ynkelig tilstand, siger Rasmus Ole Rasmussen, seniorforsker i regional udvikling ved NORDREGIO. Han nævner Lolland som et eksempel på, hvor galt det kan gå. Her har man været nødsaget til at fjerne forfaldne huse, fordi kommunen ellers bliver mindre attraktiv. Samtidig har det konsekvenser for andre beboere, hvis de er omgivet af slidte rønner, når de skal sælge deres hus. Kønsskævhed Den voldsomme kønsskævhed i mange lokalsamfund har også store konsekvenser for de unge mænd, som bliver tilbage, fortæller lektor og kønsforsker fra Roskilde Universitet Kenneth Reinicke. Hvis det handler om unge mænd uden uddannelse eller arbejde, så er det et problem. Vi ved, at når livet ikke lykkes for mænd, så oplever de hårdere sociale derouter. Blandt andet fordi de har sværere ved at række hånden ud efter hjælp. Der er mange kvinder, som har de samme problemstillinger, men de er bedre til at opretholde et relativt velfungerende hverdagsliv siger Kenneth Reinicke. Det betyder ikke det store for mænd, hvis de har en partner, som er dem økonomisk eller socialt underlegen. Omvendt forholder det sig med kvinder. Derfor kan de svage mænd blive dobbelt marginaliseret. Når de har svært ved at få arbejde, har de også svært ved at finde en partner. Din sociale værdi falder drastisk, når du ikke performer som mand. Derfor bliver du heller ikke en attraktiv ægteskabspartner. Den samme effekt er der ikke for kvinder siger Kenneth Reinicke. Uddannelse er vejen frem Mange kvinder har indset, at uddannelse er nødvendigt for at begå sig på det fremtidige arbejdsmarked. Uddannelsesinstitutionerne ligger typisk i byerne. Så er der selvfølgelig også en attraktion omkring det kulturliv og hele den nerve i de store byer, som i højere grad tiltrækker kvinderne siger Kenneth Reinicke. Rasmus Ole Rasmussen gør også opmærksom på, at mænd er mere stiafhængige end kvinder. De lever trygt og godt med det liv, de er vant til, mens kvinder er mere omstillingsvillige og bedre til at tage deres situation op til revision og eventuelt ændre den Kilde : MOMENTUM - KL. 15. Jan opgaver 1. Diskuter begrebet Udkantsdanmark. Hvordan kan begrebet defineres? 2. Hvorfor italesætter man nu Udkantsdanmark med mere neutrale ord? Find eksempler. 3. Diskuter hvilke konsekvenser den demografiske udvikling har for unge mænd og kvinder. Er der brug for en løsning? 4. Diskuter, hvordan mænd og kvinder beskrives i de ovenstående udtalelser. Har Rasmus Ole Rasmussen og Kenneth Reinicke ret i deres karakteristikker af kønnene? 5. Diskuter, hvordan samfundet er med til at præge vores kønsrollemønstre. Hvordan er kvinderne blevet de ressourcestærke? Hvordan kan mænd gøres mere ressourcestærke? Er der brug for en indsats over for mænd i Udkantsdanmark? 6. Hvordan behandler forestillingen 3 BRØDRE de demografiske fakta, og præsenterer forestillingen en løsning? 3 BRØDRE studiemateriale12

13 Litteratur om Udkantsdanmark Der er så dejligt ude på landet, eller er der nu også det? Man skal ikke have fulgt meget med i dansk litteratur de seneste år for at opdage et genkommende tema : livet i landets udkantsområder med forhutlede landsbyer, forgældede gårde, nedlagte butikker og en fornemmelse af at være på et sted under afvikling. Nogle holder alligevel ud. Andre flytter til. Vi er alle præget af vores omgivelser og danner vores eget billede af verden lige fra barns ben. Det betyder noget for os, om vi vokser op omgivet af træer eller højhuse, eller om vi vokser op som naboer til køer eller bilkøer. Det mellem linjerne De seneste år er der udgivet mange bøger, som tager udgangspunkt i livet i provinsen. Vi er derude, hvor kragerne vender, hvor man tænker, før man taler, og hvor der skal læses mellem linjerne. Objektivt set sker der ikke meget i mange af disse bøger. Der sker i hvert fald ikke noget, der er værd at skrive hjem om. Og dog. For det er netop her mellem linjerne, at det hele sker. Det er her, ting forandres i et andet tempo, end det sker i storbyen. Det er her, man fortæller ting med kropssprog, pauser, mimik og et glimt i øjet. Og det er her, hverdagens oplevelser trænger ind og sætter spor. Moderne provinsliv i Danmark Moderne danske forfattere som Helle Helle og Lone Hørslev er eminente i deres beskrivelser af provinsen. Der sker ikke meget i det ydre liv, men deres personer har et rigt indre liv, der langsomt bliver klarere og klarere for læseren. Også Erling Jepsen, der er blevet kendt for sine sønderjyske romaner, er brillant i beskrivelserne af livet i provinsen. Ida Jessen skriver noveller fra den danske provins, bl.a. den lille fiktive by Hvium, og om dens mennesker, som med en rolig og dagligdags overflade dækker for sindets foruroligende afkroge i novellesamlingen EN MAND KOM TIL BYEN (2012). I bogen STIGNINGER OG FALD (2010) beskriver Josefine Klougart i et lyrisk sprog en piges barndomslandskaber på Mols, både naturens og sindets landskaber. Provinsen i gamle dage Der er dog også masser af ældre litteratur, der tager fat i provinslivet. Gustav Wied spidder borgerskabet og provinsen i LIVSENS ONDSKAB, Johannes V. Jensens noveller fra Himmerland gengiver levende personligheder fra egnen, mens Morten Korch er i den mere hyggelige boldgade. Provinsen er både og Alt i alt må man sige, at provinsen er provinsen på godt og ondt. Hverken den idylliske fremstilling eller de sorte udsigter fra samfundsforskere kan rokke ved, at her både findes stilhed og uro, grønne omgivelser og faldefærdige huse, hyggelige mennesker og sære personligheder. 3 BRØDRE studiemateriale13

14 Mette Moestrup : Landsby Fra digtsamlingen : king-size (2006) Landsby (2006) landsbyen er lille næsten som en by som ikke er en by er landsbyen lille ude på landet som ikke er et land som et rige en nation og ikke er landet som en ufo en flyvende tallerken eller den musvit som pipper og pipper nej landet er landet som i langt ude på landet ligger den landsby i noget fladt hævet havbund fra senglacialtiden temmelig tæt på hovedvej a11 i 1408 under navnet synderharesløff hør hør ikke det musvitpippip nej dingdong dingdong kirkeklokken (tidlig romansk) kimer for en brud en død landsbyskønhed af hvis hånd en mekanisk lifesize negerdukke spiser mønter i missionshuset (opført 1897) hvor kom den negerdukke fra er det noget jeg har drømt nu pipper den musvit igen hvor kom jeg fra nå ja jeg kom jo fra den landsby som jeg kommer fra og hvad betyder det at komme fra hvis jordbund er havbund det kommer jeg tilbage til hvis havet kommer tilbage og fylder tupperware plus junger fra mejeriet (opført 1933) med bølger og hajæg en skønne dag sælger købmand kaj sin sidste chiquita sin allersidste tørshampoo mens en vuggedød baby og en trafikdræbt tyveårig er begravet og det pipper i den landsby og det pipper og det pipper og det pi-pi-pi-pi-pipper åh shit er det dig musvit er du i dét humør hør hop i havet og pip så sir jeg blub og blob og vips musvit en molevit jeg mener hvad tænker du på er du skør på din pind er du sær tror du jeg har fundet ind til det der gør livet allermest værd hvorfor har jeg ikke det åh bette pipfugl det er som det er 3 BRØDRE studiemateriale14

15 Skarpe noveller giver et blik ind i stuerne rundt omkring i Danmark Peder Frederik Jensen har i novellesamlingen BANEDANMARK (2014), gjort en dyd af legen og samlet 25 snapshots fra sin pendlen mellem København og Kalundborg. Der er tale om personer, der er strandet eller blot cirkler rundt i Banedanmarks kredsløb : forladte mænd, syge kvinder, efterkommere, selvmordere, misbrugere, knuste drømme om et enklere liv med høns på landet. Vi rejser mellem by og provins, og vi rejser mellem klasserne. Der er dem, der gør deroute (vores forfædre boede i palælejligheder i Bredgade), og der er dem, der avancerer (Jeg læser Lacan, står der kort og godt og morsomt om den hjemvendte Fanø-søn i en novelle, hvor farbror Roar bruger lige så indforståede ord som Lacan : stokværk, løsholt og dokke). Banedanmark et godt alternativt begreb til Udkantsdanmark. Ikke en bræmme af skidt, der er skubbet til side, men et netværk, der forgrener sig gennem by og land, metropol og afkrog, fra kyst til kyst. Det er nok heller ikke noget tilfælde, at novellesamlingen ikke hedder Jernbanedriften, som klinger af de driftige 1880 ere, men BANEDANMARK, som klinger af anonym forvaltningsstat lagt på skinner, samtidig med at ordet bane har en arkaisk klang af skæbne : at følge sin bane, at blive nogens banemand. Det nære og trygge liv i provinsen Nogen forlader provinsen og sværger, at de aldrig vender tilbage. Andre flytter til provinsen for at finde den fred og ro, som storbyen ikke byder. I litteraturen, og også i virkeligheden, bliver provinsen et rum, hvor man kan beskytte sig mod verden, hvor man kan opbygge en rolig tilværelse med eller uden de store konfrontationer. Alle kender alle, hvilket står i skarp kontrast til den anonymitet, som storbyen tillader på godt og ondt. Muligvis er vi blevet mere opmærksomme på, hvor meget et bestemt sted betyder for vores identitet, f.eks. at vi bor eller kommer fra en provinsby. Netop det, at sted er et helt grundlæggende vilkår for at være og færdes i verden. Provins og København Om forskellen på provins og metropol (Limfjord og København). Dan Ringgaard taler om modsætningen mellem provins og metropol i dansk romankunst. Men findes provinsen længere? Eller er den blevet udkant? opgaver 1. Diskuter hvorfor og hvordan Udkantsdanmark er et aktuelt tema i litteraturen? 2. Giv en analyse og fortolkning af Mette Moestrups digt : Landsby. 3. Skriv selv et digt om Udkantsdanmark. 4. Dramatiser digtet og sæt musik og krop til. 5. Diskuter om TRE BRØDRE kan relateres til nyere dansk litteratur om Udkantsdanmark? 3 BRØDRE studiemateriale15

16 DE TRE BRØDRE - Et eventyr af Brødrene Grimm Der var engang en mand, som havde tre sønner, men for resten ikke ejede andet end det hus, hvori han boede. De ville alle tre gerne arve huset, når faderen døde, men han holdt lige meget af dem og vidste ikke, hvordan han skulle bære sig ad, så han ikke gjorde nogen af dem uret. Han kunne jo nok have solgt huset og delt pengene imellem dem, men det ville han ikke, fordi hans forfædre havde ejet det. Men til sidst fandt han på råd. Drag ud i verden og lær et håndværk, sagde han, og kom så igen. Den, der kan gøre det bedste mesterstykke, skal have huset. Sønnerne var meget fornøjet med det. Den ældste ville være grovsmed, den anden barber og den tredie fægtemester. De aftalte nu en tid, hvor de ville mødes hjemme igen, og drog så af sted. De fandt alle sammen en dygtig mester og lærte deres håndværk godt. Smeden beslog kongens heste og tænkte : Nu er det da umuligt andet, end at jeg får huset. Barberen ragede lutter fornemme herrer og var ligeså vis på, at han fik det. Fægtemesteren fik mangt et drøjt hug, men bed tænderne sammen, og lod sig ikke gå på. Hvis jeg er bange for et hug, får jeg aldrig huset, tænkte han. Da den fastsatte tid var gået, mødtes de igen hos deres far, men nu måtte de lægge deres hoveder i blød for at udfinde, på hvilken måde de bedst kunne vise, hvad de duede til. Mens de sad og talte, løb pludselig en hare over marken. Den kommer jo, som den var kaldet, sagde barberen, tog bækken og sæbe og piskede det, til haren var lige ved. Mens den var i fuld fart sæbede han den ind og barberede den en knebelsbart, uden at skære den en smule eller rive et hår af. Det var godt gjort, sagde faderen, hvis de andre ikke gør sig uhyre anstrengelser, er huset dit. Lidt efter kom en herre kørende forbi i fuld galop. Nu skal I se, hvad jeg kan, sagde smeden, rev i farten de fire hestesko af hesten og slog ny på. Du er en dygtig fyr, sagde faderen, du gør dine sager lige så godt som din bror. Jeg ved virkelig ikke, hvem jeg skal give huset. - Lad nu mig prøve engang, sagde den yngste. I det samme begyndte det at regne, og han trak sin kårde og svingede den i krydshug over sit hoved, så der ikke faldt en dråbe på ham. Regnen blev stærkere og stærkere, det øsede spande ned, men han svang kården hurtigere og hurtigere, og var lige så tør, som om han sad under et tæt tag. Faderen var meget forundret og sagde : Du har gjort det bedste mesterstykke, huset er dit. De to andre brødre var tilfredse med den ordning, sådan som de havde lovet i forvejen. De holdt så meget af hinanden, at de alle tre blev boende i huset og drev deres forskellige håndværk. Da de var så flinke og dygtige, tjente de efterhånden mange penge. De levede glade sammen, til de blev gamle, da blev den ene syg og døde, og de andre sørgede så meget derover, at de også blev syge og døde kort efter. Og da de havde holdt så meget af hinanden, blev de alle tre begravet i samme grav. SLUT opgaver 1. Dramatiser eventyret : De tre brødre, i en moderne version 2. Har eventyret træk til fælles med forestillingen 3 BRØDRE? republique.dk 3 BRØDRE studiemateriale16