Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral

Transkript

1 Skanderborg-Hørning Fjernvarme Danmarksvej Skanderborg Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: Mobil: J.nr paa@energiogmiljo.dk CVR: februar 2015 Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. har bedt Advokatfirmaet Energi & Miljø bistå selskabet med et høringssvar i tilknytning til den kontrahøring, som Skanderborg Kommune har foretaget i tilknytning til ovennævnte projektforslag. På baggrund af min gennemgang af de øvrige høringssvar, vil jeg anbefale, at Skanderborg- Hørning Fjernvarme gør følgende gældende i et høringssvar: Skanderborg Kommune kan godkende projektforslaget uden at søge Energistyrelsen om dispensation fra det centrale kraftvarmekrav i projektbekendtgørelsens 13, idet Skanderborg ikke er underlagt det centrale kraftvarmekrav. Projektforslagets reference er produktion på Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. s egne eksisterende kedler, idet det er denne reference, som er den lovlige reference i henhold til det varmeplanmæssige grundlag, som gælder for Skanderborg, jf. også Energistyrelsens tillægsblad af 12. juni Projektforslaget har dimensioneret anlæggets størrelse dels under hensyntagen til, at Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. ønsker 95 % forsyningssikkerhed, hvis f.eks. den eksisterende fliskedel brænder sammen, dels under hensyntagen til Skanderborg Kommunes udbygningsplan i Kommuneplan 2013 og muligheden for at forsyne olielandsbyerne med fjernvarme, dels under hensyn til, at hvilken størrelse af anlægget som selskabsøkonomisk er mest fordelagtigt. Hørning ikke indgår i projektforslaget, fordi Skanderborg-Hørning Fjernvarme Amba ikke har aktuelle planer om at forsyne Hørning. Side 1/8

2 Projektforslaget understøtter muligheden for at fremme biogasproduktion i Skanderborg, idet anlægget kan være et muligt afsætningssted for afsætning af den tørre del af restproduktet fra biogasproduktion, og Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. har et økonomisk incitament til at lade andre varmeproducenter levere til fjernvarmenettet, når der ikke skal betales en fast kapacitetsbetaling til Varmeplan Aarhus (i det følgende VPÅ) uanset aftag. Projektforslaget ikke berører Renosyds mulighed for at afsætte varme til VPÅ. Transmissionsledningen mellem Renosyd og VPÅ består uændret uanset projektforslaget og VPÅ og Renosyd har en aftale om, at Renosyd kan levere alt varmen selskabet kan producere til VPÅ. Skanderborg Kommune ikke lovligt i forbindelse med behandling af projektforslagets inddrage forslagets eventuelle selskabsøkonomiske konsekvenser fra andre forsyningsselskaber. Det er alene Skanderborg Fjernvarmes selskabsøkonomiske konsekvenser Skanderborg Kommune kan inddrage i behandlingen af projektforslaget. Projektforslaget i øvrigt ikke har selskabsøkonomiske konsekvenser fra Renosyd, idet et eventuelt ophør af aftalen mellem Renosyd og VPÅ før tid må løses i henhold bestemmelserne om misligholdelse og erstatningsansvar i parternes aftale..vpå i øvrigt efter gældende ret ikke har hjemmel til at planlægge at levere varme til Skanderborg. Som følge af det kommunalretlige lokalitetsprincip må VPÅ alene planlægge at levere varme til borgere i egen kommune. Kun hvis der tilfældigt er opstået overkapacitet i VPÅ f.eks. som følge af, at varmegrundlaget i kommunen er faldet, har VPÅ adgang til at levere og sælge varme til borgere uden for kommunen. VPÅ har ikke et faldende varmegrundlag i kommunen. VPÅ er dermed en overordentlig usikker kilde for varmelevering i Skanderborg. VPÅ manglende retlige mulighed for at afsætte varme til Skanderborg-Hørning Fjernvarme Amba vil blive præciseret når den ændring af varmeforsyningsloven som netop er i høring vedtages. Ifølge ændringsforslaget kan en kommunal varmeforsyningsvirksomhed kun levere varme til kommunens borger. Kun hvis der foreligger et godkendt projektforslag efter 4 for udvidelse af forsyningsområdet udenfor kommunens grænser vil det være lovligt for en kommunal varmeforsyningsvirksomhed, at forsyne borger uden for kommunens grænser. I det følgende uddybes ovennævnte synspunkter. Centralt kraftvarmekrav Det centrale kraftvarmekrav i projektbekendtgørelsens 13 er ikke gældende for etablering af produktionsanlæg i Skanderborg, således som det er gjort gældende af såvel DONG, Renosyd og VPÅ. Skanderborg Kommune har ved projektgodkendelse af 11. juli 2005 godkendt, at forsyningen for VPÅ blev afbrudt. Dermed er Skanderborg ikke længere et centralt forsynet område. Det forhold, at Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. som følge af krav om erstatning fra VPÅ som led i et forlig mellem parterne i 2009 vælger at vente med at afbryde forsynin- Side 2/8

3 gen fra VPÅ indtil udløb af gældende aftale, ændrer ikke på, at Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. i varmeplanmæssig henseende ikke længere er forsynet med central kraftvarme. Det skal bemærkes, at Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. også i forbindelse med forligsaftalen i 2009 med VPÅ samtidig valgte at overdrage transmissionsledningen fra Skanderborg til VPÅ, fordi det var og fortsat er Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. s vurdering, at ledningen er i dårlig stand. Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. ønskede således ikke at bære den økonomiske risiko ved at skulle eje transmissionsledningen i perioden indtil gældende varmeleveringsaftales udløb. Projektforslaget af 11. juli 2005 indeholdt ingen vilkår om, at godkendelsen bortfaldt, hvis denne ikke blev benyttet inden nærmere angiven frist. Godkendelsen kan heller ikke anses som bortfaldet som følge af kontinuitetsbrud. Som beskrevet i notat fra Bent Ole Gram Mortensen findes der ikke på varmeområdet en ulovbestemt grundsætning om kontinuitetsbrud på varmeområdet. Advokat Eigil Worm gør i notat af 22. december 2014 på vegne af Renosyd gældende, at det oprindelige projektforslag af 11. juli 2005 skulle være opdateret og genberegnet i forbindelse med, at Energistyrelsen udsender nye samfundsøkonomiske beregningsmodeller. Hertil skal bemærkes, at genberegning af projektforslag i forhold til Energistyrelsens nye beregningsforudsætninger kun gælder i forhold til projektforslag, som endnu ikke er godkendt af kommunen. Allerede godkendte projektforslag skal ikke genberegnes hver gang, der kommer nye beregningsforudsætninger. Projektforslaget af 11. juli 2005 er godkendt af Skanderborg Kommune, og skal dermed ikke genberegnes som følge af ændrede samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Projektforslagets reference Det er gjort gældende af såvel DONG, Renosyd og VPÅ, at der i den samfundsøkonomiske vurdering skulle have været anvendt VPÅ som reference. Hertil skal for det første bemærkes, at som nulreference skal anvendes nuværende lovlige forsyningsmulighed. Nuværende lovlige forsyningsmulighed i varmeplanmæssig henseende er ikke forsyning fra VPÅ, men derimod Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. s eget flisanlæg, jf. Skanderborg Kommunes projektforslag af 11. juli Der kan endvidere henvises til Energistyrelsens tillægsblad af 12. juni 2013 til Vejledning om Samfundsøkonomisk Analyse. Af tillægsbladet fremgår følgende: Af tilsvarende vigtighed er opstillingen af referencen, som er sammenligningsgrundlaget for projektet. Referencen er, at fortsætte som hidtil uden det pågældende projekt. Referencen skal således afspejle den nuværende situation og den videre udvikling, såfremt det pågældende projekt ikke gennemføres. Det er altså situationen og udviklingen heri uden projektet, som projektet skal vurderes i forhold til. For det andet skal bemærkes, at Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. i opdateret projektforslag af 5. januar 2015 har udarbejdet en samfundsøkonomisk beregning på alternativ reference bestående af forsyningsmulighed for VPÅ. Også i forhold til forsyningsmulighed for VPÅ som reference har Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. s projektforslag med et biomassefyret anlæg fortsat en positiv samfundsøkonomi. Side 3/8

4 Når Skanderborg Kommune har modtaget det supplerende høringssvar i anledning af høringen af den reviderede samfundsøkonomiske beregning, forbeholder Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. at komme med yderligere bemærkninger angående de samfundsøkonomiske beregninger. Størrelsen af anlægget og Hørning i projektforslaget Advokat Eigil Worm gør på vegne af Renosyd gældende, at projektet er for stort, og at Hørning også skulle indregnes i projektforslaget, når det ifølge parternes forhandlinger fremgår, at det med projektet er hensigten også at forsyne Hørning. Hertil skal det bemærkes, at der ikke aktuelt er planer om at forsyne Hørning med varme fra anlægget. Anlægget er dimensioneret ud fra det varmegrundlag, der blandt andet følger af de intentioner om udbygning af Skanderborg som følge af Skanderborg Kommunes Kommuneplan 2013 og ud fra intentionen om at forsyne de olielandsbyer, som ligger nær Skanderborg med fjernvarme. Endvidere er anlægget dimensioneret ud fra, at Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. har valgt en forsyningssikkerhed på 95 % svarende til, at Skanderborg- Hørning Fjernvarme A.m.b.a. fortsat kan levere varme til fjernvarmenettet, også selvom den eksisterende fliskedel brænder sammen. Endelig har Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. dimensioneret anlægget under hensyntagen til, hvilken størrelse af anlægget, der selskabsøkonomisk giver mest for pengene. Advokat Eigil Worm henviser på vegne af Renosyd til en afgørelse fra Energiklagenævnet af 19. maj Afgørelsen er ikke relevant for Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. s projektforslag. Energiklagenævnet skulle tage stilling til om etablering af en transmissionsledning mellem to værker, var en omgåelse af brændselsbindingen i projektbekendtgørelsens 15. Energiklagenævnet fandt, at dette var tilfældet. Biogasprodktion i Skanderborg Kommune Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S gør i selskabets høringssvar gældende, at det forventes at kunne være en god idé, at en udvidelse af biomassefyringen ikke kommer til at lægge begrænsninger på en eventuel fælles biogasproduktion i Skanderborg Kommune. Hertil skal bemærkes, at projektforslaget netop imødekommer muligheden for, at der kan laves en integration af anden biomassebaseret varmeproduktion i Skanderborg. Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. vil formentlig have behov for yderlig fjernvarme i takt med udbygningen af fjernvarmesystemet. Hvis Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. i stedet for egen fliskedel indgik aftale med VPÅ, ville det være meget vanskeligt at indpasse anden biomassebaseret fjernvarmeproduktion på fjernvarmenettet. Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. skal ifølge de kontraktforslag, som VPÅ har præsenteret for Skanderborg- Hørning Fjernvarme A.m.b.a., betale for kapaciteten hos VPÅ, uanset om selskabet aftager varme. Som følge af, at der skal betales for kapaciteten hos VPÅ, uanset om der aftages varme fra VPÅ, vil Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. ikke have noget incitament til at lade andre varmeproducenter levere varme til Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. s net. Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. s projektforslaget er således med til at understøtte, at der i Skanderborg kan etableres et integreret system med forskellige producenter af fjernvarme baseret på biomasse, som leveres til fjernvarmenettet. Side 4/8

5 Såfremt Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S høringssvar må forstås således, at selskabet frygter knaphed på biomasseressourcen til brug for varmeproduktionen, skal jeg fremhæve, at det anlæg, som Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. forventer at bygge, vil anvende henholdsvis hovedsagligt flis og halm. Biogas produceres ikke på baggrund af halm eller flis men derimod ved andre typer biomasse som gylle, spildevandsslam m.v. Hvis affaldslovgivningen bliver ændret således, at det bliver muligt at afbrænde den tørre del af restfraktionen fra biogasproduktion f.eks. slam- eller gyllefraktionen på biomassefyrede kedler, vil der høstes en synergigevinst for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S ved Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. s projektforslag. Som eksempel har der været forsøg på Nordjyllandsværket med etablering af slambaseret biogasanlæg i tilknytning til værket, som skulle afbrænde den tørre del af slamfraktionen. Som andet eksempel kan nævnes en virksomhed som Samson Bimatec, der har lavet et anlæg, hvor den tørre og vandig del af gyllen separeres, og gyllefibrene pelleteres. Gyllepillerne kan transporteres og afbrændes på forbrændingsanlæg. Miljøstyrelsen har imidlertid tidligere afgjort, at gyllepillerne skal betragtes som affald med den konsekvens, at afbrænding af disse alene kan finde sted på anlæg, som er godkendt som affaldsforbrændingsanlæg. Affaldsforbrænding hos Renosyd Renosyd gør gældende, at projektforslaget kan betyde, at selskabet på ny får problemer med at afsætte sommervarmen. Hertil skal bemærkes, at projektforslaget ingen indflydelse har på Renosyds mulighed for at afbrænde affald og producere og levere varme. Mellem Renosyd og VPÅ er der etableret en transmissionsledning og denne ledning består uændret, uanset projektforslaget. Mellem VPÅ og Renosyd er der indgået en aftale om, at Renosyd levere hele selskabets varmeproduktion til VPÅ. Projektforslaget ændre dermed ikke ved Renosyds mulighed og ret til fortsat at producere og levere varme til VPÅ. Renosyd gør endvidere gældende, at hvis Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. s projektforslag gennemføres, kan det medføre en risiko for, at Renosyds samarbejde med VPÅ bliver bragt til ophør med den konsekvens, at Renosyds varme ikke kan afsættes fuldt ud hele året. Hertil skal bemærkes, at eventuelle spørgsmål om konsekvenser af projektforslaget for aftalen mellem Renosyd og VPÅ må afgøres af disse parters aftale, herunder med mulighed for, at Renosyd kan kræve erstatning af VPÅ, såfremt VPÅ ophæver aftalen. Energiklagenævnet har i øvrigt ved afgørelse af 15. maj 2012 udtalt, at spørgsmålet om et projektforslags selskabsøkonomiske konsekvenser for andre forsyningsselskaber, ikke lovligt kan varetages af en kommune i forbindelse med godkendelse af et projektforslag. Det er alene hensyn til de selskabsøkonomiske konsekvenser for ansøgeren, som kan indgå i kommunens behandling af projektforslag. Efter projektbekendtgørelsens 6, stk. 1, litra 9, er det ansøgervirksomhedens selskabsøkonomi, der skal indgå i projektforslaget. De selskabsøkonomiske beregninger har til formål at klarlægge, hvorvidt et projekt er økonomisk bæredygtigt. Thisted Kommune skulle derfor ikke ved godkendelse af projektet tage hensyn til Naturgas Midt-Nord I/S eller andre leverandørers selskabsøkonomi Side 5/8

6 Det skal også bemærkes, at en anselig mængde af den varme, der produceres hos Renosyd, hidrører fra afbrænding af importeret affald fra England og andre steder,, Konsekvenser af, at aftalen mellem Renosyd og VPÅ bringes til ophør, er således, at Renosyd ikke længere kan importere så meget affald til forbrænding. Det skal i tilknytningen til Renosyds import af affald bemærkes, at denne er en meget usikker forsyningskilde. Importen af affald til forbrænding kan stoppes med dags varsel af Miljøministeren ved en beslutning efter EU s Transportforordning 1013/2006. Renosyd oplyser endelig, at konsekvensen af projektforslaget er, at Renosyds varmepris stiger, og hvis Renosyds varmepris stiger, kan det medføre en stigende affaldspris for alle borgere i Skanderborg og Odder Kommune. Hertil skal bemærkes, at Renosyds udsagn om stigende affaldspriser som følge af stigende varmepriser umiddelbart er i modstrid med den prisregulering, som Renosyd er underlagt. En stigende varmepris vil dermed alt andet lige føre til faldende affaldspriser, idet affaldssiden er residual i forhold til varmesiden. Det vil sige, at de omkostninger, der ikke dækkes af varmesiden, skal dækkes af affaldssiden. Jo højere indtægter fra varmesiden, jo større andel af omkostningerne kan varmesiden dække, og mindre skal affaldssiden dække. VPÅ s adgang til at levere varme til Skanderborg VPÅ gør gældende, at de ser store fordele i at bibeholde samarbejdet i VPÅ ikke mindst med varmeværkerne uden for Aarhus Kommune. Endvidere oplyses i VPÅ s høringssvar, at VPÅ gerne samarbejder med partnerne i VPÅ om etablering af nye vedvarende energianlæg også uden for Aarhus Kommune. I tilknytning til ovenstående skal bemærkes, at VPÅ som en enhed i Aarhus Kommunale forvaltning efter gældende ret ikke har hjemmel til at planlægge med varmeaktiviteter uden for kommunens grænser. Aarhus Kommunes aktiviteter, herunder VPÅ, er underlagt de retlige rammer, som følger af kommunalfuldmagten. I medfør af kommunalfuldmagten er kommunens aktiviteter begrænset af lokalitetsprincippet. Det vil sige, at en kommune kun må varetage aktiviteter med henblik på at forsyne egne borgere. Lokalitetsprincippet har også betydning for en kommunens adgang til at etablere og planlægge for varmeforsyningsanlæg uden for kommunens grænser. Til illustration kan henvises til Indenrigsministeriets skrivelse af 9. oktober 1998 til et tilsynsråd (vedlagt). Indenrigsministeriet fastslog, at en kommune kan etablere og drive et biogasanlæg med henblik på forsyning af varme til borgere i en anden kommune, hvis dette er en nødvendig forudsætning for, at den førstnævnte kommune kan varetage sine opgaver vedrørende biogasvirksomhed med henblik på varmeforsyning til kommunens egne borgere, eller såfremt nærmere opregnede betingelser for salg af overkapacitet var opfyldt. Efter Indenrigsministeriets opfattelse kunne det forhold, at der kan opnås visse stordriftsfordele o.lign. ved tillige at etablere og drive biogasanlæg, som forsyner en anden kommunes borgere, ikke anses for en nødvendig forudsætning for etablering og drift af biogasanlæg til varmeforsyning af kommunens egne borgere. Muligheden for at opnå sådanne stordriftsfor- Side 6/8

7 dele mv. kunne således ikke i sig selv begrunde en fravigelse fra udgangspunktet om, at en kommune alene kan varetage opgaver for kommunens egne borgere. Endvidere udtalt Indenrigsministeriet, at en kommune efter ministeriets opfattelse således kun helt undtagelsesvis ud fra overkapacitetsbetragtninger vil kunne fravige udgangspunktet om, at en kommune ikke uden lovhjemmel kan drive erhvervsvirksomhed samt etablere og drive et biogasanlæg med henblik på forsyning af en anden kommunes borgere. Ud over udtalelse fra Indenrigsministeriet kan henvises til Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2013 til Fjernvarme Fyn (vedlagt). Fjernvarme Fyn fik af Statsforvaltningen lov til at afsætte varme i dele af nabokommunen men kun som følge af, at der tilfældigt var opstået overkapacitet i Fjernvarme Fyns eget fjernvarmenet som følge af, at varmemarkedet var reduceret i Odense Kommune som følge af ombygning og renovering af bygningsmassen. Imidlertid er det ikke tilfældet i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune har ikke oplevet et fald i varmegrundlaget. VPÅ har derimod planlagt, og som det fremgår af høringssvaret planlægger, fortsat med at forsyne Skanderborg og andre dele af omegnskommunerne med fjernvarme. Ifølge Indenrigsministeriet og Statsforvaltningen er en sådan praksis ikke lovlig. Det skal bemærkes, at der netop er sendt en ændring af varmeforsyningsloven i høring.( vedlagte). Ifølge høringsudkastet vil der blive indsat en ny 2 b, med følgende ordlyd: 2b. Med henblik på varmeforsyning af kommunen, kan en kommune alene eller sammen med andre, herunder i selskabsform, varetage: 1) virksomhed omfattet af 2,.. Stk. 2. En kommune kan tillige varetage virksomhed omfattet af stk. 1 med henblik på varmeforsyning i andre kommuner, hvis udvidelsen af kommunens forsyningsområde er sket som følge af gennemførelse af et godkendt projekt efter 4 eller overtagelse af en virksomhed og der er fysisk forbindelse mellem anlæggene i og uden for kommunen. I lovbemærkningerne er angivet følgende: Af den foreslåede 2 b, stk. 1, fremgår det desuden, at kommunens opgavevaretagelse efter varmeforsyningsloven skal ske med henblik på varmeforsyning af kommunen. Det vil sige, at kommuners hjemmel efter varmeforsyningsloven, ligesom i dag, som udgangspunkt er begrænset til varetagelse af varmeforsyningen i kommunen. Det udelukker dog ikke, at kommunen kan etablere eller deltage i varmeforsyningsvirksomhed, der er beliggende uden for kommunegrænsen, hvis denne virksomhed leverer varmeforsyning i kommunen. Et produktionsanlæg kan således være beliggende uden for kommunegrænsen, men leverer varme til et net, der bl.a. forsyner områder i den pågældende kommune. Dette er ikke ualmindeligt i især de større forsyningsområder omkring f.eks. Aarhus og København. I så fald vil kommunen med hjemmel i lov om varmeforsyning kunne engagere sig i det produktionsanlæg, som er med til at forsyne kommunen... Side 7/8

8 Den foreslåede bestemmelse i 2 b, stk. 2, muliggør, at en kommune påtager sig forsyning af områder i andre kommuner, uden at disse andre kommuner nødvendigvis deltager i opgavevaretagelsen. Det har en kommune kun hjemmel til, hvis det sker som følge af gennemførelse af et godkendt varmeprojekt eller overtagelse af en virksomhed og anlægget udenfor kommunen er i fysisk forbindelse med den kommunale fjernvarmeforsyning. Efter projektbekendtgørelsen påses blandt andet, at et område forsynes på en måde, der er samfundsøkonomisk bedst. Det kan forekomme, at det er samfundsøkonomisk bedst, at en varmeforsyningsvirksomhed i den ene kommune udvides, således at den også forsyner et område i en anden kommune. Hvis denne varmeforsyningsvirksomhed er kommunalt ejet, vil der i den foreslåede 2 b, stk. 1, ikke være hjemmel til at kommunen gennemfører en sådan samfundsøkonomisk fornuftig udvidelse, idet den ikke sker med henblik på varmeforsyning af kommunen. Derfor åbner den foreslåede 2 b, stk. 2, op for, at kommunale varmeforsyningsvirksomheder, ligesom ikkekommunale, kan udvides til at forsyne områder udenfor kommunegrænsen, hvis reglerne i projektbekendtgørelsen herfor er opfyldt og der er fysisk forbindelse mellem anlæggene i og udenfor kommunen. Bestemmelsen vil desuden tillade, at udvidelsen sker gennem overtagelse af en varmeforsyningsvirksomhed, hvis anlæg (delvis) ligger udenfor kommunen. Også i dette tilfælde forudsættes det, at der er fysisk forbindelse mellem anlæggene i og udenfor kommunen. Som det fremgår af høringsudkast til varmeforsyningsloven er udgangspunktet, at en kommunal varmeforsyningsvirksomhed kun må forsyne borgerne i egen kommune. Kun hvis der foreligger et godkendt projektforslag efter varmeforsyningslovens 4, der fastslår, at forsyning af borger uden for kommunen er samfundsøkonomisk fordelagtigt, kan en kommunal forsyningsvirksomhed udvide sit forsyningsområde uden for kommunens grænser. Der foreligger ikke et godkendt projektforslag efter varmeforsyningslovens 4, som giver VPÅ mulighed for at forsyne områder uden for Aarhus Kommunes grænser. Det vil med andre ord sige, at når forslaget til ændring af varmeforsyningsloven vedtages vil det udtrykkeligt fremgå af loven, at VPÅ er afskåret fra at forsyne Skanderborg-Hørning Fjernvarme Amba. Sammenfattende er det således ud fra et forsyningssikkerhedsmæssigt perspektiv væsentligt, at Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. får godkendt projektforslaget således, at Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. s forsyningssikkerhed ikke skal afhænge af, om der tilfældigt er opstået overkapacitet hos VPÅ. VPÅ må som nævnt efter gældende ret ikke planlægge at forsyne Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. Endvidere er det med ændring af varmeforsyningsloven tydeliggjort, at VPÅ ikke kan levere varme til borger uden for kommunen. Med venlig hilsen Pernille Aagaard Truelsen Side 8/8