Midtvejsevaluering af tiltag med mentorer ved Randers Social- og Sundhedsskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering af tiltag med mentorer ved Randers Social- og Sundhedsskole"

Transkript

1 af tiltag med mentorer ved Randers Social- og Sundhedsskole Til LBR i Randers, Favrskov og Norddjurs kommuner 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Resumé Baggrunden for mentorordningen Organisering af mentorordningen Foreløbige resultater Perspektiver... 7 Bilag Mette... 9 Hanne er 17år

3 1. Indledning Denne midtvejsevaluering sendes til de lokale beskæftigelsesråd i Randers, Favrskov og Norddjurs kommuner, som har støttet ordningen. Evalueringen bygger på det første halve års erfaringer med mentorer ved afdelingerne i Randers og på Djursland. Der har været ansat fuldtidsmentor ved afdelingen i Randers siden 1. januar På Djursland har der været ansat mentor på ad hoc basis i perioden fra 1. januar og til 1. maj og siden da halvtidsmentor med andre opgaver end undervisning. 2. Resumé Midlerne fra LBR har været af afgørende betydning for etableringen af en professionel, tilgængelig mentorordning på Randers Social- og Sundhedsskoles to afdelinger. Uden disse midler ville skolen ikke kunne tilbyde øjeblikkelig og uafhængig hjælp til de elever, der har behov for en mentorordning. Mentorordningen kommer især to målgrupper til gode. De helt unge uden netværk og med ingen eller meget svag familiær opbakning og de voksne kvinder med børn, der i en sen alder vil gennemføre en uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Mentorordningen er med til at fastholde disse grupper i uddannelse eller med en fremtidsplan om en uddannelse. 3. Baggrunden for mentorordningen Randers Social- og Sundhedsskole har siden 1. januar haft ansat mentorer ved afdelingen i Randers og ved afdelingen på Djursland. Baggrunden for at indføre en mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskole er et ønske om at bidrage til, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Randers Social- og Sundhedsskole har haft kontaktlærerordning til alle elever siden reformen i Erfaringerne med kontaktlærerordningen er, at kontaktlærerne i stor udstrækning kan bidrage til at afhjælpe både faglige og personlige problemer hos langt de fleste af skolens elever. Kontaktlærerne ved skolen udfylder i stor udstrækning funktionen som mentorer overfor elever med almindelige problemer. Kontaktlærerne tager i hverdagen hånd om både elevens faglige og personlige problemer og hjælper derved eleven videre. Vi har dog på skolen gennem en årrække identificeret forskellige målgrupper, som det er svært for kontaktlærerne at hjælpe og som har svært ved at gennemføre uddannelsen. Det drejer sig om elever, der har behov for en socialpædagogisk indsats for at gennemføre uddannelsen og ofte har brug for et længerevarende og intensivt forløb med en mentor eller psykolog. Baggrunden for behovet kan være forskelligt, men vi har identificeret følgende målgrupper med behov for en ekstra indsats. Elever uden arbejdspladserfaringer For en del af de yngre elever er elevansættelsen i Norddjurs kommune deres første egentlige ansættelsesforhold. Disse elever har derfor endnu ikke oparbejdet arbejdspladskompetence og ved ikke, hvordan man skal gebærde sig på en arbejdsplads. 3

4 Her er der brug for støtte til at udvikle kompetence til præcision, vedholdenhed, egenomsorg, social kompetence og konfliktløsning. Disse elever har også brug for at udvikle ansvarlighed i forhold til fælles opgaver på arbejdspladsen. Disse kompetencer berøres i undervisningen, men en del af eleverne har brug for personlig støtte til at udvikle dem. Elever med lavt selvværd Nogle af eleverne har personligt og ikke mindst fagligt lavt selvværd i forhold til at gennemføre en uddannelse og træde ind på et arbejdsmarked, hvor det forudsættes, at man er ressourceperson for borgere med behov for hjælp. For at blive stærke ressourcepersoner har denne gruppe behov for personlig støtte til at finde deres egne personlige og faglige ressourcer. Mentoren skal her støtte og vejlede i samarbejde med skolens allerede etablerede psykologordning. Elever med integrationsproblemer En del af eleverne kommer med en anden baggrund end etnisk dansk. De er integreret sprogligt og er meget fagligt motiveret, men har behov for støtte til kulturel integration. De har behov for at have kontakt med en ressourceperson, der har tid til at introducere dem til dansk arbejdspladskultur og ikke mindst støtte dem i deres personlige udvikling med at være grænsesættende. Elever med økonomiske og sociale problemer Nogle elever har så store sociale problemer, at de står i vejen for uddannelse og arbejde. Disse elever har behov for støtte til at lære at håndtere private problemer samtidig med, at de skal være professionelle omsorgsmedarbejdere. Her er behov for en mentor, der kan støtte og vejlede og til tider helt konkret hjælpe eleven med at få privatlivet og arbejdslivet til at hænge sammen. En stor del i denne gruppe har børn og skal få dagligdagen til at hænge sammen, samtidig med at de tager en uddannelse. Denne gruppe har ofte behov for hjælp i forhold til sundhedsvæsenet og andre offentlige myndigheder. Elever med psykiske problemer og tidligere misbrugere En lille gruppe har/eller får psykiske problemer i uddannelsen. Her er der behov for særlig intensiv støtte sammen med de ressourcepersoner, der er rundt om eleven både på skolen, i sundhedsvæsenet og sociale myndigheder. Gruppen er lille, men opgaven tung hvis ikke eleven skal afbryde sin uddannelse. Mentoren vil her kunne være elevens repræsentant og være bindeled mellem skolen og andre myndigheder. Denne gruppe har særlig behov for en gennemgående person, som kender elevens situation. En lille del af eleverne har tidligere haft et misbrugsproblem, og de har behov for en støtteperson, der kan træde til i de svære situationer, hvor tilbagefald er en risiko. Alle disse målgrupper har ofte brug for en indsats, der er uafhængig af den planlægning, som nødvendigvis må følge med de planlagte kontaktlærersamtaler. 4

5 4. Organisering af mentorordningen Mentorordningen skal supplere den allerede eksisterende kontaktlærerordning i forhold til de elever, som kontaktlærerne har svært ved at hjælpe. Kontaktlærerens dobbeltrolle Kontaktlæreren er en af elevens undervisere og kan derfor støtte eleven fagligt og også i stor udstrækning personligt i at gennemføre uddannelsen, men underviseren skal samtidig være med til at bedømme elevens faglige standpunkt og kan i sidste ende medvirke til, at eleven bliver stoppet i uddannelsen. Denne dobbeltrolle sætter nogle begrænsninger i kontaktlærerens relation til eleven. Der vil altid være et ulighedsforhold. Mentorer støtter ud fra elevens perspektiv For at blive fri for dobbeltrollen som støtteperson og kontrollant er mentorerne ansat uden undervisningsopgaver og er dermed fri for at skulle bedømme eleverne. Mentorens opgave er derfor at støtte eleven med elevens perspektiv. Ved at mentorerne er ansat uden undervisningsforpligtigelser har de kun få bindinger i forhold til akutte problemstillinger. Det giver elever (og kontaktlærere) mulighed for at kontakte mentorerne lige når problemet opstår, fx eleven er udeblevet trods aftaler om andet, eller eleven har oplevet personlige problemer af sådan et omfang, at undervisning vil være meningsløs. Mentorerne har ikke bestemte træffetider eller telefontider. Mentorerne er tilgængelige, hvis de ikke er optaget af samtaler med andre elever. Professionelle mentorer Identifikationen af målgruppen for indsatsen har samtidig bevirket, at skolen har ansat professionelle mentorer med uddannelse inden for socialpædagogik og psykiatri. Målgruppernes problemer ligger ud over, hvad man almindeligvis kan håndtere som underviser eller ikkefagperson. Mentorerne refererer direkte til nærmeste leder. Mentorer indgår i samarbejde med kontaktlærere, uddannelsesvejledere og psykologer og deltager i det almindelige lærersamarbejde. En forudsætning for at mentorfunktionen kan virke er accepten fra øvrige faggrupper på skolen. Der har vi oplevet stor accept fra undervisere og uddannelsesvejledere af mentors kompetencer og opgaver. Kontaktlærerne ser funktionen som et godt og længe savnet supplement til deres egen funktion. Samtaler uden henvisning Mentor præsenterer sig for alle nye elever, og elever kan henvende sig direkte til mentoren for at få en samtale. Der er ingen henvisningsprocedure. Kontaktlæreren kan ligeledes opfordre en elev til at tage kontakt til mentor eller kan direkte tage hånd om eleven ved at følge vedkommende hen til mentoren. Skolen registrerer ikke elevens samtaler med mentor i elevsagen, hvilket eleven bliver informeret om. Mentor kan ligesom uddannelsesvejleder henvise videre til psykolog, hvis der er behov for det. 5

6 Mentors arbejde afgrænser sig ikke kun til elever, der er i gang med uddannelsen, men også til elever, der er på orlov og som har en plan om tilbagevenden til uddannelse. Mentorerne tager de allersværeste samtaler med elever med store personlige og sociale problemer og har derfor brug for supervision. Mentorerne modtager derfor supervision fra skolens psykologer. 5. Foreløbige resultater Indsatsen med indførelse af mentorer til de særlige målgrupper giver ikke øjeblikkelige resultater. Mentorer indgår i det lange seje træk i forhold til de allersvageste elever i uddannelsessystemet. Randers Social- og Sundhedsskole er meget bevidst om dette og ikke mindst om fælden ved at ændre indsatsen til de målgrupper, der umiddelbart kan fremvise resultater. Mentorordningen ved Randers Social- og Sundhedsskole er målrettet de svageste, hvor succesraten i form af gennemført uddannelse i forvejen er lille, men hvor andre resultater på sigt kan vise sig at give bonus overfor denne målgruppe. På nuværende tidspunkt kan vi derfor ikke angive effekten i forhold til gennemførelse af uddannelse. Statistisk kræver det en årrække på mindst 3 år, da mange af eleverne i de anførte målgrupper gennemfører uddannelsen med forlængelse og særlige tiltag. Vi arbejder samtidig med registreringsproblemer, da konceptet bygger på, at eleverne ikke registreres i elevadministrationssystemet ved brug af mentorordningen. Opgørelserne bygger derfor på en anonymiseret optælling. Vi kan dog antyde effekten i forhold til en kvalitativ vurdering af det første halve år med mentorordning. Brugere af mentorordningen Brugerne af mentorordningen deler sig i to grupper. De helt unge på grundforløbet eller som lige har gennemført grundforløbet og er i gang med en efterfølgende uddannelse. Det der kendetegner denne gruppe er, at de har behov for et længerevarende forløb, da de ofte har fraværsproblemer og store personlige og sociale problemer. Gruppen kendetegnes også ved at have et meget lille eller næsten intet socialt netværk uden for skolen. Familie og forældre er ofte meget fraværende og den primære voksenkontakt er elevens kontaktlærer og mentor. Mentor har en funktion i forhold til at forhindre udstødning og marginalisering af denne gruppe. I forhold til denne gruppe er opgaven omfattende. Mentor kan således gå ind og hjælpe med, at eleven møder frem, får ryddet op på sin bopæl, købt mad og ikke mindst får hjælp (mentor eller psykolog) til at håndtere de personlige problemer. Mentor har overfor denne gruppe en stor funktion i at lære disse elever at tackle interpersonelle problemer med kæreste, familie og klassekammerater. Den anden gruppe af brugere er kendetegnet ved at være voksne kvinder med børn. Kvinderne er i en voksen alder påbegyndt social- og sundhedshjælperuddannelsen. Problemerne for denne gruppe handler ofte om problemer i forhold til syge børn eller børn, der ikke trives. Ligeledes kan de have vanskeligt ved at få struktur på dagen, så der bliver plads til uddannelse. Denne gruppe har ofte lavt selvværd og har brug for støtte til at tro på sig selv i 6

7 forhold til at gennemføre uddannelsen. Denne gruppe har meget gavn af en enkelt eller få samtaler med mentor. Lidt tal og erfaringer fra afdelingen i Randers Efter opstarten af funktionen i januar har 25 elever i de første 6 mdr. haft samtaler med mentoren. Antallet af kontakter er meget større. Af de 25 elever er 1 mand og 24 kvinder. 10 af eleverne er under 25 år, og gennemsnitsalderen for brugerne er 32 år. Antallet af samtaler pr. elev har været 3,5 med en variation fra 1 samtale til 10 samtaler. Hovedparten af eleverne er fortsat i gang med uddannelsen. Enkelte holder orlov med en plan om tilbagevenden til uddannelse. Her fortsætter kontakten til mentor og psykolog. Mentor har desuden aftaler med elever om vækning, kontakt ved fravær etc. Når mentor afslutter en elev, kan det resultere i en henvisning til andre foranstaltninger. Mentor har således henvist til psykolog, lektiecafé, center for selvmordsforebyggelse og alkoholambulatorium. Lidt tal og erfaringer fra afdelingen på Djursland Brugerne af mentorordningen har i afdelingen på Djursland i højere grad været de helt unge på grundforløbet. Grundforløbet på Djursland er kendetegnet ved en gruppe unge, som ikke kan overskue at tage uddannelse uden for Grenaa af transportmæssige eller sociale årsager. I perioden har mentor haft særlige opgaver i forhold til en gruppe på 10 grundforløbselever, alle under 20 år. Kendetegnet ved kontakten er elevernes mulighed for på alle tidspunkter at kontakte mentoren. Mentoren udgør for nogle af disse elever denne vigtigste voksenkontakt. Mentor er i næsten daglig kontakt med målgruppen. Problemer med omfattende sociale svigt og psykiske syge kendetegner målgruppen. Case-beskrivelser Til illustration af mentorernes arbejde er udarbejdet et par case-beskrivelser. Casebeskrivelserne skal give et indtryk af karakteren af de problemstillinger, som mentorerne arbejder med. Casene er valgt ud blandt nogle af de længerevarende forløb. Casene er dækkende for arbejdet i begge afdelinger. Casene er vedlagt som bilag til denne evaluering. 6. Perspektiver Mentorordningen har nu fået fodfæste i skolens to afdelinger og indgår som et tilbud til alle elever på skolen. Tiltag som følge af mentorordningen De allerede indhøstede erfaringer viser, at en hurtig og øjeblikkelig indsats støtter eleven i at blive i uddannelse. En uafhængig og professionel mentor er nødvendig, hvis de allersvageste i elevgruppen skal nås. Det er vigtigt, at mentor er tilgængelig, når problemerne opstår, og er uafhængig af andre skemalagte aktiviteter. Mentorsamtalerne har også givet skolen en større viden om de problemstillinger, der står i vejen for uddannelse hos nogle af vores elever. Det er således blevet klart, at vi har en gruppe 7

8 af unge mennesker med usund levevis, hvor almindelig vejledning ikke er tilstrækkelig. Det kan skyldes mange års dårlige vaner, eller slet og ret, at der ikke findes mad i huset. Skolen indfører i en forsøgsordning morgenmad til de grundforløbshold, der begynder uddannelsen i august og vil målrettet styrke elevernes kost- og motionsvaner. Indsatsen kommer alle elever til gode, men især de svageste elevgrupper. Etableringen af mentorordningen i foråret 2008 har givet mulighed for at konsolidere funktionen inden det store grundforløbsoptag i august. Grundforløbet er 20 uger og antallet af elever på grundforløbet i foråret er altid meget mindre end i efteråret. Til august forventer vi 40 grundforløbselever på Djurslandsafdelingen og 75 på afdelingen i Randers. Det er i efteråret, mentorfunktionen skal stå sin prøve i forhold til de helt unge elever. Mentorerne som supplement til kontaktlæreren Randers Social- og Sundhedsskole har gennem en årrække arbejdet målrettet med nedbringelse af frafaldet i uddannelserne. Skolen har således udbygget kontaktlærerfunktionen til at omfatte både faglig og personlig støtte for eleverne. Skolen anvender 7 % af undervisernes tid på kontaktlærerarbejde svarende til 2 fuldtidsstillinger. Prioriteringen af kontaktlærerarbejdet har givet gode resultater i form af højere gennemførelsesprocenter for skolens elever generelt. Randers Social- og Sundhedsskole gennemfører i årene 2007, 2008 og 2009 en målrettet uddannelse(et modul fra diplomuddannelsen) til alle kontaktlærere for at styrke deres kompetencer. Kontaktlærerne på Randers Social- og Sundhedsskole udfylder derfor en funktion, som andre skoler ville benævne som mentorfunktion. Mentorordningen hos os er et supplement, som gør det muligt for skolen at forsøge at fastholde en meget krævende målgruppe, der har mange problemer ud over de faglige. Mentorordningen gør det muligt at tage udfordringer med særlig udsatte målgrupper op. Djurslandsafdelingen indgår således i et tæt samarbejde med jobcentrene om at bringe unge kontanthjælpsmodtagere i uddannelse med meget kort varsel. Et projekt, hvis succes beror på en tæt og vedholdende kontakt til eleverne i denne målgruppe. Mentor har her en central rolle. Det havde ikke været muligt for Randers Social- og Sundhedsskole at have så omfattende en mentorfunktion ved skolens to afdelinger uden støtte fra de lokale beskæftigelsesråd i Randers, Favrskov og Norddjurs kommuner. Støtten fra LBR i de tre kommuner udgør ca. halvdelen af skolens samlede forbrug til mentorordningen. Skolen vil kun kunne afsætte midler svarende til skolens nuværende forbrug til mentorer i 2009 og derved ikke opnå den gunstige effekt af mentorer uden faste forpligtigelser i forhold til undervisning. Skolen vurderer, at der er behov for at fortsætte indsatsen i 2009 for de svageste grupper på samme måde som i Skolen vil derfor som resultat af denne midtvejsevaluering fremsende en ansøgning om forlængelse af projektet i Vibeke Nielsen Direktør Randers Social- og Sundhedsskole 8

9 Bilag 1 Mette Mette er 20 år, gennemførte for 2 år siden, med forlængelse, grundforløbet på Social- og Sundhedsskolen. Har derefter, efter bevilling fra kommunen, været på ungdomshøjskole, da hun havde det meget dårligt, og havde stærkt brug for at komme hjemmefra. Højskoleopholdet var det bedste, der er sket i hendes liv, siger hun, man blev bare accepteret som man var, og alle var rare. Hun er nu i gang med uddannelsen til social og sundhedshjælper, men har flere problemer i f.h.t. at gennemføre uddannelsen. Hun har faglige problemer, har svært ved at koncentrere sig om undervisningen, og magter ikke at få lavet lektier derhjemme. Har desuden et stort fravær, og er tæt på at blive opsagt, da den ansættende kommune ikke længere tror på, at Mette kan nå sine faglige mål og nedbringe sit alt for høje fravær. Mette vil meget gerne gennemføre sin uddannelse, er glad for ældre mennesker, og vil gerne vise sin familie at hun ikke er så dum, som de altid har sagt, at hun er. Ønsker at leve et andet liv end resten af familien, hvor kun faderen ikke er på kontanthjælp. Mette bor sammen med sin kæreste, som lider af OCD, og p.t. har det så dårligt at han ikke er i gang med arbejde eller uddannelse. Mette er glad for sin kæreste, og vil meget gerne have et barn med ham, hvilket de håber snart sker. Mener ikke, at det vil være en for stor mundfuld for dem at passe et barn, for både Mette og kæresten har søskende, som gerne vil passe barnet, og Mette mener selv, at hun får mere overskud af at få et barn at være noget for. Mettes kontakt til sine forældre er ustabil, de bryder sig ikke om hendes kæreste, og synes, at Mette skulle finde sig et ufaglært arbejde, i stedet for at tage en uddannelse, som de ikke tror på, at hun kan gennemføre. Mette kommer i kontakt med mentor via sin kontaktlærer, som har haft et tæt forløb med Mette gennem grundforløbet, og også nu på hjælperuddannelsen. Kontaktlæreren er overbevist om, at Mette kan blive en god social og sundhedshjælper, hvis hun får den rette hjælp til at gennemføre uddannelsen, og til at arbejde med de mange private problemer, som fylder så meget i Mettes hoved at hun ikke kan koncentrere sig om uddannelsen. Inden Mette kommer i kontakt med mentor er det aftalt, at hun hver uge deltager i lektiecafe på skolen, og der får hjælp til det faglige, som hun finder svært. Mentor og Mette mødes 1 gang om ugen i ½ år, og sms er/ringer derudover sammen når der er behov for det. Mette fortæller en af de første gange hun taler med mentor, at hun lider meget af selvmordstanker, og også flere gange har forsøgt at begå selvmord, men på en måde så hun var sikker på, at blive fundet, inden hun døde. Både forældrene og kæresten har prøvet at finde hende bevidstløs, og hun er blevet indlagt på sygehus, og dagen efter udskrevet. Selvmordstankerne kommer om aftenen og når hun er alene, hvilket gør, at hun synes, at det er ok at kæresten lider af OCD og ikke tør gå ud. Så er Mette fri for at være alene hjemme. Mentor opfordrer Mette til at kontakte Center for Selvmordsforebyggelse, og Mette har samtaler med en psykolog derfra gennem 2 måneder. Mette vælger selv at afslutte forløbet der, da 9

10 hun synes, at hun har det bedre, men hun har mulighed for at kontakte dem igen, hvis hun skulle få brug for det. Samtalerne med mentor berører mange sider af Mettes liv : Alm. kæreste/samlivsproblemer Mettes oplevelser af at være udenfor i klassen, og ikke blive regnet med Overvejelser i f.h.t. at få et barn, og de store krav som det stiller til forældrene Strategier til at få et bedre forhold til familien Strategier i f.h.t. at sætte grænser, specielt i f.h.t. familien, som Mette føler, vil bestemme over hendes liv Hjælp til struktur på hverdagen Hjælp til overblik over økonomien, som halter meget Strategier i f.h.t. angst for at sige noget på klassen Hjælp til at navigere på en arbejdsplads Mette overholder, stort set, alle aftaler med mentor, og hendes fravær falder, uden dog at nå et acceptabelt niveau. Mettes uddannelse bliver derfor forlænget ½ år, i hvilken periode hun fortsat har kontakt til mentor efter behov, oftest hver 3. uge, og hun består herefter eksamen, ikke med bravour, men består. Hun har, inden da, været gravid med kæresten, fået en provokeret abort og er flyttet fra kæresten, og hjem til sine forældre. Leder nu efter en lejlighed, da det ikke fungerer med at bo hos forældrene, men da hun har fået et barselsvikariat som social- og sundhedshjælper, hvor hun var i praktik, har hun nu også en økonomi, som giver hende råd til en lejlighed alene. Mette er overbevist om, at hun ikke havde gennemført uddannelsen uden støtte fra mentor og lektiecafè, og den opbakning, som hun har oplevet fra sin kontaktlærer. Hanne er 17år Hanne er lille og charmerende og snakker, når hun er i godt humør, som et vandfald og vil helst kaldes ved sit kælenavn. Andre gange er hun helt indelukket og vil ikke snakke med nogen. Hun snakker mest med de ansatte på skolen da det med at snakke med de andre elever, ikke er hendes kop te. Og slet ikke andre piger. Gruppearbejde, det har hun altid på en eller anden måde sluppet for i folkeskolen, så hun er ikke så vild med al det gruppearbejde, der er på holdet, og hvis hun er i en gruppe, vil hun helst gøre det hele selv. Samtidig har hun et stort fravær i perioder. Ind i mellem kommer hun ikke i bad, og får heller ikke vasket tøj. Hanne får forlænget sit grundforløb. Mentor og Hanne aftaler at gå nogle ture sammen, hvor hun kan fortælle, hvordan hun har det. Hun har det ikke godt. En voldelig kæreste - som hun efter en del snak flytter fra. Flytter hjem til sin bedstemor, for hun vil ikke bo hos sin mor. Hendes far bor også ind imellem hos bedstemoren. 10

11 Hjemmefronten bakker ikke hendes skolegang op hjemmefronten bakker i det hele taget ikke Hanne op i hendes liv. Hun har meget svært ved at sige nej og bliver viklet ind i alle mulige spil og relationer, som hun selv har det skidt med og som gør det svært for hende at komme i skole. Hendes koncentration i skolen er mest rettet med den stadige strøm af sms. Sms, der ind imellem har direkte truende indhold. Efter flere samtaler modtager hun med glæde tilbudet om en samtale med skolens psykolog, på betingelse af, at moren ikke kommer med til samtalerne. Forholdet til moren er kompliceret, da moren blandt andet er kæreste med en af Hannes tidligere kærester. Da Hanne stadig er under 18 år skal moren inddrages ved tiltag som psykologhenvisning. Mentor er derfor involveret i at få moren til at forstå, at Hanne har brug for psykologhjælp og at Hanne kan klare det selv. Hanne er i den grad truet i forhold til at gennemføre uddannelsen og det ved hun godt. Hanne ved hun har brug for hjælp. Samtidigt fortsætter mentor sine samtaler med Hanne, da hun har meget brug for at nogen vil høre på hende og hendes problemer. Samtalerne med mentor om de private problemer giver Hanne ro til at være til stede og få udbytte af undervisningen. Ind i mellem bliver hun væk, men bliver glad når mentor ringer og spørger, hvordan det går. Efter sådanne telefonsamtaler kommer Hanne nogen gange selv i skole, men vil et par gange bliver hun hentet. Andre gange er verden for uoverskuelig til, at Hanne kan møde frem. Hanne har de intellektuelle ressourcer til at gennemfører en uddannelse, men der er mange private problemer som forstyrrer og afleder. Hun har stadig brug for, at nogen hører på hende og hjælper hende med at strukturere og sortere i alle de ting hun er/bliver rodet ind i. Med mentors hjælp gennemfører hun grundforløbet Hanne begynder på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Først går det fint, men så begynder mønsteret med stort fravær igen. Samtalerne med mentor fortsætter og Hanne kommer igen i skole nogenlunde regelmæssigt. Efterhånden finder Hanne ud af, at hun vil flytte fra bedstemoren. Mentor går på boligkontoret sammen med Hanne og finder en lille lejlighed, hun kan betale. 1½ måned efter indflytningen, er der stadig ingen i hendes familie, der har besøgt hende i hendes nye lejlighed. Så mentor aftaler at besøge hende sammen med en anden elev. Hanne stråler som en sol. Hanne er færdig hos psykologen og har lært at ordet NEJ findes og skal bruges, når andre overtræder ens grænser. Det øver hun sig på i forhold til en ny kæreste, som nok ikke er af guds bedste børn. Hun kan stadig se lidt forpjusket ud, men det er meget, meget bedre en for et år siden. Og hun skal nok få gennemført sin uddannelse. Hun vil, og ved, hvor der er hjælp at hente, hvis hun får brug for det igen. 11

Mentorer ved Randers Social- og Sundhedsskole Halvårsevaluering August 2009 Evaluering af tiltag med mentorer ved Randers Social- og Sundhedsskole

Mentorer ved Randers Social- og Sundhedsskole Halvårsevaluering August 2009 Evaluering af tiltag med mentorer ved Randers Social- og Sundhedsskole Evaluering af tiltag med mentorer ved Randers Social- og Sundhedsskole Til de lokale beskæftigelsesråd i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resumé...

Læs mere

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Norddjurs Kommune samt Det Lokale Beskæftigelsesråd i Syddjurs Kommune

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Norddjurs Kommune samt Det Lokale Beskæftigelsesråd i Syddjurs Kommune Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Norddjurs Kommune samt Det Lokale Beskæftigelsesråd i Syddjurs Kommune Ansøger Djurslands Erhvervsskoler, N.P. Josiassensvej 44, 8500 Grenaa. Viceforstander,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

PROJEKTRAPPORT TIL DE LOKALE BESKÆFTIGELSES RÅD I NORD- OG SYDDJURS KOMMUNE

PROJEKTRAPPORT TIL DE LOKALE BESKÆFTIGELSES RÅD I NORD- OG SYDDJURS KOMMUNE PROJEKTRAPPORT TIL DE LOKALE BESKÆFTIGELSES RÅD I NORD- OG SYDDJURS KOMMUNE Projektnavn Mentornetværk og fastholdelseskonsulenter til unge på erhvervsuddannelse Projektets varighed 12 måneder, fra januar

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011. Følgende emner indgår i resultatvisningen:

Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011. Følgende emner indgår i resultatvisningen: Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen:,,, Underspørgsmål til det sociale miljø - om at gribe ind mod mobning,,, Underspørgsmål til undervisningen - om

Læs mere

Eleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop

Eleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Eleven i centrum Hvem er I? Hvad vil I? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Hvem er vi? Hvad vil vi? Hvorfor er vi her, opbygning af workshop - VIDENDELING Eleven i centrum den perfekte

Læs mere

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Grøn omsorg og udvikling af multifunktionelle landbrug som pædagogisk og beskæftigelsesmæssig ressource

Grøn omsorg og udvikling af multifunktionelle landbrug som pædagogisk og beskæftigelsesmæssig ressource Grøn omsorg og udvikling af multifunktionelle landbrug som pædagogisk og beskæftigelsesmæssig ressource Projektevaluering Jesper Klintebjerg Fuglsang, Virksomhedskonsulent Udvikling, Salg & Marketing Agro

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Det påvirker ikke assistentelevernes forløb på sygehusområdet ifølge Kirstine

Det påvirker ikke assistentelevernes forløb på sygehusområdet ifølge Kirstine Referat fra skole-praktikrådsmøde Mandag den 25. August 2008 9.30 12.00 på Randers Social- og Sundhedsskole Fra praksis: Lilian Gade Abrahamsen, Birgitte Sandahl Bogner, Line Kristensen, Susanne Pallesen,

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER

SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER SUNDHEDSFREMME MÅLRETTET MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER Sundere socialpsykiatri Fra klient til agent Vejle Kommune Et Sundt Sind i et Sundt Legeme Horsens Kommune Sammen om Sundhed Ballerup Kommune Sundhedsfremme

Læs mere

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d. Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

2: Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst på siden ved udskrift) *Navn: 3: Oplysninger ifm. optagelse

2: Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst på siden ved udskrift) *Navn: 3: Oplysninger ifm. optagelse 19.02.2013 (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 2: Personlige data (felter markeret

Læs mere

November Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen

November Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen November 2013 Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Formål 3 Evalueringens hovedområder 3 Undersøgelsens målgruppe 3 Metode og dataindsamling

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Social- og sundhedsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Social- og sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: få Underskrift: (bestyr ises

Læs mere

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Grøn omsorg Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Uddannelsesmuligheder i grønne sektor Erhvervsuddannelser mulighed for alle unge Gartner, dyrepasser, greenkeeper,

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

GVU på SOPU. GVU på SOPU starter med RKV. Social og sundhedshjælper: RKV forløb på 5 dage Pædagogisk assistent: RKV forløb på 10 dage

GVU på SOPU. GVU på SOPU starter med RKV. Social og sundhedshjælper: RKV forløb på 5 dage Pædagogisk assistent: RKV forløb på 10 dage RKV Uddannelsesplan, tilrettelæggelsesformen i dag Undervisningsmetoder Undervisningen, to faggrupper i samme lokale Fordele og ulemper ved turboforløb GVU på SOPU starter med RKV Social og sundhedshjælper:

Læs mere

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn

Læs mere

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Metode og dataindsamling 3 Præsentation af resultaterne 4 Baggrundsvariabler 4 Information om svejlederen 4 - kort sammenfatning

Læs mere