Værftshallerne - borgernes idéer modtaget på mail

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værftshallerne - borgernes idéer modtaget på mail"

Transkript

1 Værftshallerne - borgernes idéer modtaget på mail Ideer og tanker fra Kulturværftet / Toldkammeret eventsogkoncerterogmadogungeogkonferencerogturisterogstuderendeogloppemarkederogborgereogbørnog.. Rævehulen et kreativt område med flere indgange Værftsarealerne udgør et unikt område og fysiske rammer, fuld af historier, muligheder og skønhed. Områdets placering i Kulturhavn Kronborg kalder på en revitalisering, der supplerer og indgår i det flow af aktiviteter, Kulturhavnens øvrige aktører allerede er godt på vej med. Mulighederne er mange, og det er vigtigt at forholde sig til de overordnede greb for udviklingen af området. Her kunne man forestille sig et område, hvor kreativiteten, det legende, udforskende og eksperimenterende er fundamentet. Og hvor indgangene er mange: et ungt menneske på vej til koncert følger en vej ind, der føles lige så naturlig som vejen, den nysgerrige turist eller den udøvende kunstner følger. Området er platformen, hvorfra der udvikles, leges, købes, sælges, nydes, drømmes. Mangfoldigheden både i aktivitetsformer og bruger-/målgrupper er stor men den fælles præmis er klar, og det er den, dvs. stedets klare identitet, der sammen med de fysiske rammer er den bærende kraft. Flere indgange Hvis man forestiller sig et område, hvor store koncerter går hånd i hånd med markeder, fyrtårnsevents, konferencer, børneaktiviteter og de udviklende processer, der ligger forud kan man også se et område, der har mange indgange: Mens de UNGE oplever én vej ind, belagt med klubscenekoncerter, projektfaciliteter og uddannelsesforløb, oplever LOKALE KULTURAKTØRER en anden men lige så tydelig vej ind med øvefaciliteter, rum til udvikling mm. Ligeledes oplever KONFERENCEARRANGØREN (store møder og konferencer), TURISTER (arbejdende skibsværksteder mm.), KUNSTNERE (internationale, nationale og regionale) og AKTØRER INDENFOR KREATIVE ERHVEV, VIRKSOMHEDER generelt m.fl. en for dem attraktiv tilgang til området. Ideer blandede bolsjer Den overordnede ide er, at værftområdet videreudvikles i den retning, der allerede er lagt an til i visionerne for Kulturhavn Kronborg og de oprindelige udviklingsplaner ved etableringen af Kulturværftet. Dvs. i retning af et mangfoldigt område med mange veje ind og med kulturen, kreativiteten og det udforskende som bærende udgangspunkt. I dette miljø af kreative klynger kunne man bl.a. forestille sig, at Hal 14 opgraderes til at fungere som en multifunktionel hal, der ud over en række store events som konferencer, koncerter, teater, markeder mm. også blev suppleret af faciliteter til at løse et løbende behov for øvefaciliteter, depotplads, køkkenfaciliteter, rå og voluminøse projektfaciliteter mm. Mere konkret kunne man forestille sig et flow af udfoldelse og aktivitet, der fordeler sig i nogle hovedkategorier eller zoner: - De kreative klynger, viden og forskning - Det eksperimenterende, udviklende og producerende - De store færdige produkter: udstillinger, messer, koncerter, konferencer osv. 1

2 - Mellemrummet/det der omkranser det øvrige: det rekreative og kropslige De kreative klynger, viden, forskning mm. research og udvikling Som et første led i den kreative fødekæde vil det give mening at skabe rum for en alsidig aktivitet og viden i værfthallene. - Campustanken: Rum til studiemiljø, fx Lunds Universitet/Helsingborg, IT Højskolen eller andre. Vi mangler uddannelsesaktivitet i Helsingør, og kreative uddannelser er også under pres og behøver samarbejdspartnere. Kulturværftet har allerede gode erfaringer med fast modulsamarbejdet med Kunstakademiets Designskole trods pladsmangel - Kreative virksomheder: Rum til en mangfoldighed af kreativ virksomhed, der kan udvikle og fungere i gensidig motivation og påvirkning af hinanden - Artists in residence: at give mulighed for, at kunstnere i en periode kan slå sig ned og arbejde intensivt med deres kunst skaber ikke blot liv og synergi, det er også et stærkt kort i forhold til at tiltrække internationale kunstnere (erfaret ved CLICK) - Arbejdende værksteder fx for foreninger og andre der arbejder med (gamle) skibe til glæde for også turister. Fokus på det maritime, industrifortællingen, identitetsfortællingen (fyrtårne i Kulturhavnens begivenhedsstrategi) - Besøgscenter for fx krydstogtsgæster mad, merchandise, også interessant for andre besøgende og borgere Det eksperimenterende og udviklende innovation og produktion Som det andet led i den kreative fødekæde, og som forudsætning for et godt, kreativt miljø, vil det være oplagt at frigøre rum og faciliteter til alt det, der skal til, for at skabe kultur og kunst før det har taget form som produkt. Meget af dette kræver tid og plads og de rå haller, der kan tåle at live brugt, egner sig godt. Rammerne skulle kunne løse et behov for: - For at sikre det og udviklende det innovative og på sigt de gode, kulturprodukter, vil der være brug for et kreativt center/laboratorium, eksperimenterende og generelt fleksible rum - Øve- og prøvelokaler: allerede nu er der et stort behov for øvefaciliteter for HamletScenen, Ungdomsskolen, Helsingør Teater og andre kulturaktører både for teater/performance og andre iscenesættelser - Værksteder og produktionsfaciliteter: man kunne forestille sig et Helsingørs værksteder og laboratorier for kunst, kreativitet og sansning: Traditionelt træ, jern, tekstil, sy, men også new media art, visual arts, billedkunstlokaler. Produktionsfaciliteter retter sig mod både elektroniske kunstprojekter såvel som fx værkstedskrævende udstillinger som OLK De store, færdige produkter oplevelse og iscenesættelse Som et tredje led i fødekæden vil det være oplagt med en multifunktionel enhed, i Hal 14, der kan huse og afvikle store begivenheder. En rå, multifunktionshal i Hal 14 vil kunne skabe mulighed for: - Store internationale koncerter, der kan honorere en musikstrategi, der i højere grad tager kampen op med internationale navne. Med Hal 14 som den rå koncerthal er der potentiale for at tage yderligere danske og svenske markedsandele. Udviklingspotentiale: at blive Nordsjællands og et af Danmarks toneangivende venues for store, internationale koncertnavne - Teater/performance: Bedre grobund for flere coproduktioner med andre scener (= større volumen, bedre kvalitet og bedre økonomi) - Banketter de store lokaler indbyder til at danne ramme om større banketter og fester, hvor alle haller kan være i spil (spisning, danselokale, lounge mm.) firmafester for 1000 personer mm. - Messer/udstillinger lokaler er oplagte til modeshows, vinsmagning, mm. - Konferencer de omfangsrige, rå rammer giver gode muligheder for store konferencer i et kreativt miljø 2

3 Mellemrummet Som den puls, der bevæger sig rundt imellem de kreative led, vil det være relevant at skabe gode muligheder for det rekreative, det kropslige og det sociale. - Madskole og folkekøkken en forbindelse mellem mad og kultur; uddannelse vs. god, enkel mad for unge. Mulighed for samarbejde med bæredygtige madvirksomheder, restauratører, skoler. Mulighed for madklubber som Grydeklar. Stort grovkøkken kan også facilitere madlavning ved CLICK mm. - Værested for unge: et tiltrængt værested for unge vil give liv og puls - Opholdsmulighed for frivillige-grupper og andre af byens grupper med behov for et samlingssted i et kreativt miljø - Street og parkour/ game-muligheder for unge i vinterperioden Øvrige ideer - På sigt kan man forestille sig, at Børne Kultur Centret eller dele af det flyttes til værftområdet. Forudsætningen er, at mulighederne forbedres. Med kommunens satsning på børnekulturen er der et stort behov for at udvide den eksisterende kapacitet for værkstedsmiljøerne. Det nuværende børnekulturcenter mangler store rum, hvor man kan samle fx hele skoleklasseårgange til en fælles oplevelse - ca. 700 elever. Der er brug for værkstedsfaciliteter og uforpligtende opholdsrum i inspirerende miljøer. Fordelen er, at aktiviteterne kan udvides, depotpladsen optimeres og ikke mindst synergien med Kulturværftets øvrige flows optrappes. Den kreative udfoldelse i forbindelse med fx CLICK hænger sammen i kunstneriske, kulturelle fødekæder, som vil blive styrket - Den vidtgående ide: Børnekulturværftet: et hus, der er åbent i samme tidsrum som Kulturværftet. Den åbne del: man mødes af en vært. Kan evt. kombineres med cafesalg, salg af billetter, information om aktiviteter, tilmelding mm. Stedet, forældre, bedsteforældre, dagplejemødre mm går hen med sine børn for at inspireres, lege, lave noget eller bare hænge ud. Kom ind fra gaden, gå i cafeen og se en udstilling eller gå ind rummet med en permanent aktivitet ala OLK. Hertil lukket del/værksteder - Samlet kan alle Toldkammerets aktiviteter også med tiden omlægges, så de centrale aktiviteter flyttes til værftshallerne med fornyet mulighed for synergi med Kulturværftet og øvrige kulturaktører, og med udviklingspotentiale for øje. Klubscenen, børnekulturcenteret, øvelokaler, ungdomsscene. Børnekulturcenteret kan udvides til også at rumme tweens/unge (Say Cheese-projekt en positiv erfaring). Faste projekter for hele årgange ikke bare enkeltstående projekter. - Samme intention som integrationen af børnekulturcenteret vil gøre sig gældende, hvis man flytter musikskolen til værftområdet. Musikskolen vil så ikke længere blot være en skole, men del af et kunstnerisk/kreative flow med indbyrdes synergi og stor tiltrækningskraft idet man blander det kompetencegivende med det kunstneriske og legende Praktiske forhold Ud over de forskellige forslag til nye tiltag nævnt ovenfor, vil en god udnyttelse af Hal 14 og øvrige halfaciliteter kunne løse nogle praktiske udfordringer, bl.a. Kulturværftet står over for i sit daglige virke. - I mange sammenhænge er Kulturværftet for lille det er etableret uden lager og sidescene, hvilket skaber flaskehalse, øgede udgifter og mangel på fleksibilitet. Depot og lagerplads til projekter og andet er således allerede en mangel - Et kendt behov for køkkenfaciliteter til Kulturværftet vil kunne løses i værftshallerne Overvejelser om proces og metode - Der er plads til at eksperimentere lad det ske - Frem for at lægge sig fast på nøjagtigt hvad området skal rumme, kan man invitere til en årelang proces, hvor forskellige modeller bliver prøvet. Ud over at give erfaringer, vise behov og udvikle relationer er 3

4 metoden god, når finansiering ikke giver sig selv. Inspiration kan hentes hos Køge Kyst og Musicon, der benytter proces-metoden for udvikling af gamle industriarealer til kultur-områder - Inspirationskilder i øvrigt: Statens Værksteder, Enghavevej 80 (særlig model), Randers, Godsbanen (Århus), Værkstedet Værst, Gl. Dok København, Institut for X, det nye, fine A'mar børnekulturhus mm. - Man bør stille nøje krav vedr. organiseringen, hvis store aktører med et forretningsmæssigt, om end kulturelt, udgangspunkt, kommer på banen som hovedaktører - Man bør sikre, at begivenhedsstrategien for Kulturhavn Kronborg indtænkes og fungerer som fundament - Man bør sikre, at der er en specifik strategi, så det kulturelle udgangspunkt, den kulturelle motor, maskinrummet, hele tiden er til stede - Det er ikke ønskeligt med et scenarie, hvor kulturel aktivitet skal ryddes af vejen eller står i anden række i forhold til konferencer eller omvendt for den sags skyld - Hvordan bliver hele området ledet/styret? Hvem forvalter? Kulturværftet kan evt. facilitere drift/teknik/faciliteter for Hal 14. Styring generelt skal tilrettelægges så kanibalisering og udhuling af eksisterende aktivitet undgås og synergi og smidighed fremmes - Ledelse/styring/forvaltning bør muligvis samtænkes med sekretariat for og styring af Kulturhavn Kronborg - Også vigtigt, at den samlede stemning/intimitet styres/bevares/opretholdes - Identifikation, ikke bare komme ind i et stort rum - Der skal arbejdes med parkering og anden logistik - Man bør tænke i 0-energi - Der skal arbejdes med bæredygtighed/design/miljø - Der skal arbejdes med, at vi med rummeligheden og det rå har unik mulighed for at skabe aktivitet, som qua vores klima ikke kan være ude året rundt - Man skal evt. lave det, så det ikke er tænkt som et lukket område. Kan man forestille sig en vej at gå igennem fra byen til Kronborg? Lægge et torv, der åbner området op? - Man skal muligvis ikke tænke i, at folk de kommer og de går. Tænke de kulturelle aktører som del af et flow. Det skal ikke være en blindtarm - Man kan føle, man er ude selvom man er inde. Fortovscafe, torv, der kan knytte disse tråde sammen - Der kan arbejdes med værtsfunktion: en guide kan tage godt imod - Ringmuren bør ikke fjernes. Den skaber et rum og en scenografi, der ikke kan købes for penge - Sammenhæng/logistik shuttlebus e.a. Ovenstående er overskrifter og stikord fra Kulturværftet/Toldkammerets personalegruppe. Vi vil gerne stille os til rådighed i processen med større notater og statistikker, med erfaringer mm. Produktion, uddannelse, leg og kultur i Værftsbygningerne Ideen tager sit udgangspunkt i at der er så mange borgere i Helsingør, der hverken har job eller uddannelse ud over folkeskolen. Der er ikke tilstrækkelige ufaglærte jobs og der er langt til uddannelsessteder; tilmed kan mange unge måske heller ikke se formålet med uddannelse. Derfor mener jeg de ledige skal gøres selvforsørgende på en lidt utraditionel måde; nemlig på de lediges eget initiativ, men med støtte fra kommunen i form af deltidsjobs og bygninger: Værftsbygningerne stilles til disposition til de unge og andre ledige. Betingelsen er, at der stiftes en forening for alle interesserede (både ledige, brugere og andre interesserede) og en ledelse, som står for kontakt til kommunen og andre myndigheder. Foreningens virke 4

5 Foreningen optager alle interesserede. Medlemmer af foreningen kan få job i stedet for kontanthjælp eller arbejdsløshedsunderstøttelse. Lønnen er 70 kr. i timen (under 18 år) og 110 kr. i timen (over 18 år) og ansættelsen er midlertidig en måned ad gangen. Der er ingen fremmødekontrol, men ved udgangen af måneden skal man have en samtale med en kommunalt ansat (fra Jobcenteret) om hvilke fremskridt man har gjort i retning af ens drømme og mål. Samtalen skal både tjene til at vurdere om en ny midlertidig ansættelse nytter noget eller den ledige hellere vil søge om et praktiksted i en af kommunens arbejdspladser eller søge ind på produktionsskolen og opsamles til brug for evalueringer af dette projekt. Andre medlemmer af foreningen kan være almindelige sympatiserende borgere og brugere af foreningens ydelser og produkter. Foreningen laver en liste over de samlede interesser, kompetencer og ønsker om ydelser (et spørgeskema udfyldes ved optagelsen). Et lille valutaområde Alle medlemmer betaler 100 kr. (for ansatte evt. først ved første ugentlige lønudbetaling). Til gengæld får man 100 kr. i en lokal valuta, som foreningen lader trykke. Den lokale valuta kan bruges som betaling for ydelser og i foreningens butikker (kantine, kiosk, m.m.). Lokal valuta Hensigten med oprettelsen af en lokal valuta er at etablere et lukket kredsløb, hvor efterspørgslen skabt ved lønnet arbejde og salg af varer og tjenesteydelser forbliver indenfor foreningen og ikke retter sig mod store multinationale selskaber, udlandet, København eller blot spares op. Efterspørgslen skal blive indenfor systemet og give anledning til ny aktivitet. Det betyder også, at når borgere f.eks. en ældre dame i villa køber hjælp til snerydning, hækkeklipning, m.m. vil arbejderne ikke kunne bruge pengene. På denne måde er der hele tiden styr på foreningens omsætning og effekt og der laves ikke sort arbejde. Lokaløkonomiske virksomheder Foreningen opretter et antal virksomheder og fungerer på samme måde, som de efterhånden velkendte socialøkonomiske virksomheder, dvs. non-profit, men kaldes lokaløkonomiske virksomheder, for at signalere at der er tale om helt lokale virksomheder, som alene fungerer i Helsingør og benytter lokalvaluta. Evt. overskud anvendes til investeringer i den konkrete virksomhed eller andre virksomheder i foreningens regi. Virksomhederne kan oprettes af en gruppe medlemmer (på løn eller ej) og levere f.eks. havehjælp, snerydning, babysitning, hjælp til indkøb, PC-udrykningshjælp og i det hele taget småopgaver orienteret mod borgere i kommunen. Betalingen foregår i den lokale valuta, hvor en timeløn = 100 kr. i lokal valuta. Kunderne kan enten veksle penge i foreningens administrationskontor eller indsætte kroner på sin konto i foreningen. Virksomhederne udbetaler halvdelen af omsætningen til de/de personer, der har udført opgaven, i lokal valuta og den anden halvdel bliver i virksomheden til indkøb af råvarer, redskaber, ladcykel, m.m. Undervisning til tiden Foreningen tilbyder undervisning mod betaling (10 kr. i lokal valuta pr. time pr. deltager) i f.eks. PCkort, småreparationer, førstehjælp, svømme-undervisning (kommunen har 30 km. kyststrækning, så alle borgere bør kunne svømme), hygiejne-kort, iværksætter kompetencer (business engelsk, minijura, skat/bank/giro, forretningsplan, m.m.), osv. Foreningen ansætter undervisere og aflønner med 100 kr. i timen i lokal valuta som tak for undervisning (og forberedelse). Lokalerne i Værftet værksteder, genbrugsplads, indendørs legeplads, atelier til leje, industrikøkken, m.v. 5

6 Det første der skal ske er at bringe en del af bygningerne i stand. Der skal bygges nogle mindre lokaler, som kan isoleres og opvarmes: mødesal, kontorer, undervisningslokaler, værksteder, og køkken til foreningens eget brug samt informationskontor med indmeldelse og køb af lokalvaluta. Dette arbejde skal udføres af faglærte arbejdsløse håndværkere med et stort antal elever, der har gennemgået grundforløbet (eller kræves en momsregistreret mester med on-going virksomhed?), eller praktikanter, som snuser til faget og går til hånde. Håndværkerne kan organisere sig som lokaløkonomiske virksomhed og indgå i foreningen på lige fod med andre. Derefter vil det være oplagt at etablere en genbrugsplads med offentlig adgang nogle dage om ugen. Der er en del ting, som de religiøst funderede NGO er ikke har kapacitet til at hente, istandsætte og have plads til. Desuden kan laves indendørs legeplads for kommunens daginstitutioner og skoler på skift med klatrestativer, go-cart-baner, byggelegeplads, o.m.m., ligesom man har anvendt nedlagte remiser f.eks. i København. Det er også muligt, at nogle af bygningerne kan bringes op på en rimelig rumtemperatur med en vis isolering, så der kan udlejes atelier-lokaler til kunstnere, øvelokaler til musikere, osv. med tilstødende cafévirksomhed og lejlighedsvis publikumsadgang. Dernæst kan måske etableres et fuldt funktionsdygtigt og godkendt industrikøkken, som kan forsyne kommunens daginstitutioner og skoler uden egne køkkenfaciliteter med frisklavet mad. Der er daginstitutioner og skoler, som gerne vil kunne tilbyde mad, men ikke har hverken køkkenfaciliteter eller køkkenpersonale; mad kan passende tilberedes i de kølige bygninger i Værftet under ledelse af en professionel kok, et antal elever og praktikanter. Hverdagen Dagen starter kl. 8 med morgenmad og morgenmøde for alle på kontrakt med kommunen og disse personer forventes som minimum at arbejde/modtage undervisning i 4 timer dagligt fra 8:30-12:30, hvor der spises frokost. Men der vil ikke være skolelærere, socialrådgivere eller andre myndighedspersoner tilstede, som checker af for tilstedeværelse. Ledelsen vil blive udført af en bestyrelse valgt blandt medlemmerne med hyppig tvunget rotation, så ledelsesopgaverne går på skift og giver alle deltagere erfaring og ansvarsfølelse. Morgenmad, frokost, oprydning, rengøring, m.m. går også på skift. Margit Kjeldgaard Campus for turismeuddannelserne i Øresundsregionen Mit forslag lyder kort og godt, at værftshallerne (bl.a.) skal være en campus for turismeuddannelserne i Øresundsregionen. For ifølge en rapport fra 2011 eksisterer der i dag en lang række uddannelsestilbud inden for turisme spredt ud over hele regionen, fra de store universiteter (Lund, Kbh, Roskilde og CBS) til erhvervsskolerne, der fx uddanner unge inden for gastronomi og tjenerfaget. Der er med andre ord basis for at samle de fragmenterede uddannelsestilbud et sted. Og da turismeuddannelser typisk er kortere og mellemlange tilbud, vil de studerende ikke nødvendigvis opleve uddannelsesopholdet i Helsingør som en direkte konkurrent til tilbud på de store og attraktive universiteter. Ifølge rapporten "Turisme i Øresundsregionen" fra 2011 er der behov for at tiltrække og fastholde unge med en turismerelateret uddannelse. For som det hedder "Erhvervet har et imageproblem, der kan blive problematisk for en øget satsning på innovation og professionalisering." Netop innovation og professionalisering er ifølge rapporten afgørende for turismens fortsatte vækst i regionen. Og her kunne en egentlig campus komme til sin ret. Altså et sted, der samler uddannelsesretningerne, professionaliserer dem og sikrer den innovation, som er nødvendig. Når Helsingør i øvrigt gerne vil satse på oplevelsesøkonomien som en en motor i kommunen, giver det rigtig god mening at sikre kommunen en plads som spydspids i udviklingen af turismefaget. 6

7 Fordelene er bl.a. - studerende i byen og (kvalificeret) arbejdskraft til vores kultur- og turistinstitutioner - synergi med kommunens eksisterende kultur- og turisttilbud - konferencer - først med de innovative løsninger (first mover profil) - synergi med kommunens ønskede profilering i fremtiden - reel sammenhængskraft med Helsingborg og Skåne i øvrigt Der var i beskæftigede indenfor turisme i Øresundsregionen Ifølge rapporten forventes der i turismens kernebrancher (hotel- og restauration samt kultur- og fritidserhverv) en samlet forøgelse af beskæftigelsen på ca beskæftigede i 2020 ift for Øresundsregionen som helhed. Det er med andre ord en uddannelsesinstitution, der er fremtid og arbejdspladser i. Tænk om Helsingør i 2020 kunne profilere sig som "Home of Tourism". Den vision kan i øvrigt fint føres ud i livet, samtidig med at værftshallerne også udvikles med flere af de andre idéer, som har været præsenteret, fx vil Filmbyen, gastronomiske udskejelser og et legelandskab jo bidrage som laboratorium for de studerende og stadig være attraktioner i egen ret - præcis som de eksisterende tilbud, fx Kronborg, Kulturværftet og Søfartsmuseet vil være det. Mikkel Tofte Jørgensen DSU Helsingørs ideer til brug af Værftshallerne Indledning Vi står med en chance vi aldrig har haft og måske heller aldrig får igen. Det er en chance der åbner døren op til, at gøre Helsingør by til et endnu bedre og skønnere sted at færdes. Derfor må vi tænke os rigtig godt om inden vi beslutter hvad der skal ligge i de gamle haller. Vi i DSU Helsingør ser et godt potentiale i værftshallerne. Det er en unik mulighed for at sættet Helsingør på Danmarks kortet. Vi håber, at kunne skabe et unikt rum for udfoldelse af mange forskellig slags for byen. Neden under har vi beskrevet mere konkret, hvad vi forestiller os. Brugerdrevet Ved at lade værftshallerne være brugerdrevet, vil det give byens borgere en større ejer fornemmelse, og en større motivation for tilknytning. Men der skal stadig være en administration, der er valgt i samarbejde med kommunen. Langtidsholdbar udnyttelse Vi mener, at det er vigtigt at der i fællesskab med byens borgere og andre interesserede skabes et sted og en atmosfære, der er langtidsholdbar. Det er et sted der skal forblive populært og besøgt. Dog er det også vigtigt ikke at "kvæle" aktiviteten i selve byen, der skal altså skabes et sted der er unikt, nytænkende og helt anderledes. Det skal være noget der supplerer de allerede eksisterende tilbud i byen, mere end at konkurrere med dem. Multifunktionelt For at inddrage mange forskellige befolknings grupper, både de gamle og unge, skal der skabes et sted der henvender sig til den brede befolkning. Det skal være et sted der skal bære præg af forskellighed. Udover at henvende sig til byens borgere skal det også være et sted turister vil besøge. Kultur Musik, film, teater, kunst m.m. Kult film og special film. Biografen skal ikke være for stor. Hal 14 Særligt hal 14, synes vi, bør bevares i sin nuværende form og størrelse. For at have muligheden for at holde større arrangementer. Det kunne være modeshows, koncerter, diverse messer og udstillinger. Det er primært her besøgende får deres første indtryk og derfor vil vi ligge aktiviteter til besøgende her. Mad 7

8 Det kunne være en mulighed at have et stort spisested. Eller mange små forskellige køkner med et fælles spise areal. Det kunne være oplagt at ligge i Hal 14. Kreative erhverv og foreninger Mulighed for foreninger at få lokaler, så vi understøtter det frivillige arbejde i byen. Kontor lokaler til iværksætter, små firmaer og værksteder for kreative. Vi vil gerne skabe flere arbejdspladser i byen, ved at have et stimulerende arbejdsmiljø der kan tiltrække og inspirerer folk. Der kan arbejde sammen og blive inspireret af hinanden. Vi forestiller os, at det skal ligge i de bagerste haller, afsides den store hal 14. Sammenhængskraft Vi mener at det er vigtigt, at få en sammenhæng mellem værftshallerne, kulturværftet og resten af Helsingørs kultur og handelsliv. Vi forestiller os, at man laver gennemgang fra Kronborg og Søfartsmuseet, så det giver en naturlig gennemgang fra kulturværftet. Værftets historie Et andet omdrejningspunkt i forhold til brugen af hallerne, mener vi er inddragelse af værftets historie i udseendet og indretningen. Dette kan gøres på flere forskellige måder, bl.a. ved bevarelse af nogle grundelementer. Dog kunne disse elementer fint gå i spil med ny og moderne indretning. Ligesom man har forsøgt i Kulturværftet. Hvad vi ikke synes der skal være der Turistkontor: Værftet ligger decentral i forhold til stationen, bymidten og kongekajen hvor krydstogt gæsterne ankommer. Derfor vil et turistkontor være svært at finde for mange turister og afskære dem muligheden for at få den fulde oplevelse af byen. Teknisk museum: Det ligger godt der hvor det er. Og hvis det bliver flyttet ned i værftshallerne står vi med nogle tommer haller et sted der i forvejen ikke er attraktivt at ligge. Vi står med en unik mulighed for at skabe noget nyt og anderledes, der kan udvikle Helsingør som by. Den mulighed vil gå tabt hvis Teknisk Museum får lov til at flytte ned i værftshallerne. Værftshallerne og området omkring skal være åbent og til gavn og glæde for byen. Kulturhavn Kronborgs Vision Visionen for Kulturhavn Kronborg er at skabe et kulturelt og kreativt udflugtsmål med stærk identitet, som tilbyder kunstneriske, lærende og sociale oplevelser, og som søsætter mangfoldige og attraktive begivenheder året rundt Lad Værftshallerne blive en del af dette! Kulturhavnen, Kronborg og M/S Søfart er store turistattraktioner, - Værftshallerne skal gøre byen mere attraktiv for byens borgere, - så de bliver, og for tilflyttere, - så de kommer. Indholdet skal rettes mod denne målgruppe. Byen vil have gavn af at der flytter flere erhvervsaktive børnefamilier til. Børnefamilier ser på, om der er attraktive institutions-, skole- og fritidstilbud når de vælger. Derfor vigtigt at aktiviteter, som planlægges i Værftshallerne henvender sig bredt. For familien I hallerne skal der være muligheder for at familier kan udfolde sig. Der kan indrettes legeområder for voksne og større børn, - klatrevægge o.lign. boule baner, badminton, volleyball. Altså steder hvor man kan slappe af, hygge og røre sig uforpligtende. Der kan også etableres en bæredygtig cafebiograf med repertoire af smalle film og børnefilm og en indretning som giver mulighed for alternative filmoplevelser, med og uden børn. For erhverv og liv Hallerne skal indrettes fleksibelt og aktiviteterne skal være selvbærende Indrettes med færdige, flytbare containerbygninger, som kan indeholde alle slags aktiviteter og virksomheder. Det er vigtigt at indretningen indeholder en tilpas blanding af erhvervsliv, rekreativt og 8

9 kreativt liv. Altså blanding af butikker, kontorer og cafeer og restauranter i skøn forening med øvrige tiltag. Det er muligvis en forudsætning for økonomien at der lempes på vilkårene for hvilke virksomheder/butikker hallerne må indeholde. Markedshal Boder med salg af grønt, fisk, kød, krydderier og andre fødevarer. Restauranter, cafeer med muligheder for at spise direkte i hallen. Uddannelse, kunst og kultur Hallerne skal indeholde kunst, kultur, uddannelse og udvikling. Det arbejdes på at der skabes rammer som kan rumme uddannelsesmoduler. Det være sig praktisk rettede uddannelser, men også uddannelser indenfor kunst, musik, film, skuespil. Eksperimenterende og alternativt liv En af hallerne bør bevares som den er, til større kunst-events, hvor netop hallens rå og ufærdige udtryk vil være en fordel og attraktivt. Click Festivalen viste mulighederne i hallen. Skuespil- og filmuddannelse vil også med fordel kunne bruge de rummelige bygninger, hvor der dels kan opbygges kulisser og scener til eksperimenterende film og teater. Teknisk museum i en af hallerne. Det vil være oplagt at der i en af hallerne etableres en permanent Helsingør relevant særudstilling, som også kunne rumme den ønskede udvidelse af værftsmuseet. Pendulbus til og fra hovedafdeling på Fabriksvej. Arbejdende værksteder for Bjørn, Veteranbanen og andre, vil være en naturlig del af dette. Sammenhæng med havnen og byen For livet på havnen kan det være en mulighed at gøre er plads til fiskerbåde og boder med salg af fisk og fiskeretter, sandwich og andet. En måde at få turister ind i centrum og se indkøbsmulighederne der, er at lade en lille lav shuttlebus køre rundt og gennem bymidten. Bussen skal køre fra et stort P-område ved Svingelport/ gamle brandstation og stationen, forbi Sundhedshuset og erstatte toget frem til Grønnehave Station. Bussen skal være gratis eller betales sammen med P- afgift på byens P-pladser. Krydstogtskaj En rigtig god ide vil være at der anlægges en krydstogtskaj ud for stationsområdet og fra denne etableres en bro over baneterrænet til shuttlebussens holdeplads ved P-Pladsen Svingelport. Denne løsning vil gøre det langt mere attraktivt for skibe og passagerer at komme til i Helsingør og også få besøgende direkte gennem byen, hvor der skal være stop ved bycenter, Sundhedshuset, torvet, bymuseet/ kloster, Grønnehave station og Kulturværft/ Værftshaller. Et projekt over tid Start et sted og lad tingene udvikle sig i takt med byens udvikling og de økonomiske forudsætninger. Nogle projekter har det bedst med ikke at være færdigtegnede fra dag et. Når der er taget beslutning om hvilken vej processen skal gå, er det vigtigt at nedsætte borgergrupper som kan arbejde videre med detaljer og få Værftshalsudviklingen til at følge tiden. Niels Jensen Dansk Veteranskibsklub S/S Bjørn Det blev Lørdag den 20. april af arkitekt Paul Børling fremhævet at der var 4 vigtige ting at tage hensyn til, når man vil give nyt liv til gamle industribygninger. Det var så vidt jeg husker : Genbrug - Historie - Økonomi -- Liv Disse fire forudsætninger kan vi tilslutte os og også leve op til i Dansk Veteranskibsklub S/S Bjørn Jeg forstår også, at der i forbindelse med planen for havn og værftsområdet i 1988, blev nævnt, at havnen gerne ville have veteranskibe og kunne tilbyde dem service og assistance med vedligehold og reparationer. Som det er nu, er dette ikke muligt.derfor vil det være nærliggende og ønskeligt, at Dansk Veteranskibsklub S/S Bjørn får stillet ca. 600m3 til rådighed i hal 14.Det vestre galleri vil være velegnet. 9

10 Vi kan tilbyde: Genbrug: Vi behøver ikke at bygge noget om. Vi har maskinværksted med værkstedsmaskiner som dem, der oprindeligt stod på galleriet. Vi har et snedkerværksted, også med gode genbrugsmaskiner. Vi har et riggerværksted, med historisk værktøj. Historie: Bjørn selv er et stykke unikt Danmarkshistorie. Det eneste bevarede skib i Danmark af sin type. Vi har S/S Bjørns historie dokumenteret i detaljer, både som bevaret udstyr, tilsyns og logbøger m.v. Vores værksteder repræsenterer også en del af Danmarks industrihistorie. Økonomi: Vi har ikke behov for store investeringer, vi har hvad vi skal bruge til at lave et virkeligt levende værkstedsmiljø, hvor vi han vise og demonstrere hvordan man producerede på et traditionelt support værksted for skibsfarten. Også, når det gælder nitning og andre teknikker som ikke bruges mere. Liv: Vi har allerede rigtig mange der kommer og beser S/S Bjørn og får en god rundvisning og snak med os. Det kan vi også gøre i værksteder, som vil være åbne for publikum i arbejdstiden. Kompetencer: I Bjørnebanden er vi godt rustet til at formidle vores kunnen og interesser. Det professionelle niveau er også højt. Vi har blandt andet rådgivet ved montering af køl på Kongeskibet Dannebrog. Vores medlemmer er uddannet som blandt andet : Skibsbygningsingeniører, maskiningeniører, maskinmestre, skibsbyggere, maskinarbejdere, navigatører, sømænd, riggere, klejnsmed, finmekaniker, fly-elektromekaniker, smed, rørlægger, bådebygger, elektriker, svejser, tømrer, arkitekt, kemiker, håndmøbelsnedker, sociolog og etnolog. Det vil sige: Alle har et langt arbejdsliv bag sig, mange er begyndt tidligt, hovedparten har stået i lære og lært et håndværk eller været ude at sejle som det første Ca. hver tredje har både en håndværksmæssig uddannelse, har arbejdet på et skibsværft og været ude at sejle Ca. 2 tredjedele har været arbejdsledere /selvstændige eller haft overordnede stillinger på et tidspunkt i arbejdslivet Kort sagt både fysiske, menneskelige og ikke mindst de økonomiske forhold taler for, at det vil være særdeles fordelagtigt for Helsingør Kommune, at stille det ønskede areal til rådighed for Dansk Veteranskibsklub S/S Bjørn. Jan T. Ibenhard Riv alt ned, næsten! Hermed et alternativt forslag til overvejelse ved den videre udvikling af værftsområdet. Riv alt ned, næsten! De frigjorte bygninger på værftsarealet, Værftshallerne, er og bliver en udfordring for os alle i Helsingør. Umiddelbart bliver man fristet af beliggenhed, af den megen plads, af de ældre bygninger og af visionerne om de mange muligheder. Ved nærmere eftertanke må man dog stille spørgsmål ved mange af mulighederne og ved omkostningerne ved at ændre bygningerne til fremtidige formål. 10

11 Bygningerne er gamle. De er slidte af mange års anvendelse til tung produktion. De savner enhver form for moderne faciliteter. Bygningerne skal derfor totalt renoveres. Omkostninger på mellem 250 og 400 millioner kr. har været nævnt. På den baggrund er det relevant at stille nogle spørgsmål. Er bygningerne værd at bevare? Hvilke nye og bedre faciliteter kan man etablere for de samme budgetter? Er det overhovedet ønskeligt at bevare den tætte bebyggelse på dette sted? Hvilke kvaliteter kan vi tilføre området ved at fjerne de fleste bygninger og ved begrænset nybyggeri? Det er min umiddelbare vurdering, at fremtidig anvendelse af området som udgangspunkt skal hvile i sig selv. Nye brugere af området skal stille med deres egen finansiering. Finansiering må ikke blive en kommunal opgave. På den baggrund skal jeg foreslå, at man i det videre arbejde seriøst overvejer en samlet nedrivning af de fleste bygninger. Det vil skabe en forskønnelse af området. Bygningerne er gamle, grimme og uden særlig kvalitet. De er blot store og grimme. Den nye montagehal, bygning 21, er en traditionel og tung betonbygning, men helt malplaceret i området. En sanering af området vil også give plads til de manglende, men helt nødvendige parkeringspladser tæt på bibliotek og teatersal. Bygning 14 bør dog bevares. Den har karakter af en traditionel industribygning. Samtidig er den stor og rummelig. Den vil kunne supplere kulturværtet og tilføre kommunen en stor, centralt beliggende multihal til store koncerter, til udstillinger og til konferencer. Her vil også være plads til indretning af faciliteter til bespisning af mange gæster. Uanset hvad, så vil sanering, etablering af parkeringspladser og evt. nyindretning af bygning 14 kræve kommunal medfinansiering. Poul Bernt Jensen Hal 14 som multifunktionel hal og bindeled Kog bygningsmassen ned til en smuk og homogen størrelse, ved at nedrive alt udenpå-klasket (de afsindigt grimme og ucharmerende nyere og irriterende/dominerende betonbyggerier o.l.), så kun den ældste og fineste rødstensbygninger fra omkring forrige århundredskifte står fritskrabede tilbage. De "sår"/åbninger, der udadtil opstår i de tilbageblevne bygninger bør ikke blot mures til, men benyttes til h.h.v. store vinduespartier og nye, lette udbygninger, adgangspartier o.l.. Jeg ser gerne, at man bevarer en hel del mere af bygningernes historie og ægthed, end det endte med at blive tilfældet på Kulturværftet. Hvad/hvordan de tilbageværende værftshaller derefter skal/kan benyttes: Jeg er stor tilhænger af, at det godt skib "Bjørn" bør have både kajplads og værkstedsplads nær og i en lille del af havne/værftsområdet. Intet andet vil være rimeligt. Og gerne flere "Bjørn'er" til havnen, tak. Men ellers er jeg af den mening, at den bevaringsværdige Hal 14 bør være hallen, som naturligt vil kunne benyttes som en slags multifunktionel hal. Sport, musik, dans(evt. samarb. m. Dansehallerne på Carlsberg-området på Frederiksberg?), skuespil, events, o.s.v.. Den ligger perfekt, midt imellem det nuværende Kulturværft og de øvrige haller og vil kunne spille med på begge baner - og samtidig også være sin helt egen. Den skal kunne være en slags bindeled imellem alt på området. 11

12 De resterende haller (har ikke overblik over, hvor mange af de fine gamle rødstenshaller der efter min nedrivningsplan vil blive tilbage, samt hvor store de er) kan - udover at fungere som lejlighedsvis udvidelsesmulighed ved større arrangementer i Hal 14 og på Kulturværftet - benyttes til specialudstillinger med større effekter og pladstrang af Søfartsmuseet. Man vil jo kunne rulle hele skibe derind! Ligeledes vil hallerne åbne mulighed for, at f.eks. Danmarks Tekniske museum kan køre teaser-udstillinger og derved få mulighed for at markedsføre/synliggøre sig overfor Kulturværftets og Kronborgs mange gæster. Det samme vil f.eks. Nordsjællands Jernbaneklub kunne gøre. Og Rudolph Tegners Museum i Dronningmølle. Og...og...og. Hele Nordsjælland kunne i disse haller få mulighed for at sige.."hej, se...vi er også fantastiske og har en masse at byde på, måske skulle I komme ud at besøge os..sådan rigtigt..når I nu alligevel er lige i nærheden" :-) Caféer og restauranter mener jeg bør koges ned til kun at handle om, at man kraftigt opprioterer Spisehuset og samler denne aktivitet på dette ene sted. Og så skal det altså gøres ordentligt og helhjertet. Både indenfor i bygningen og ude på havnepladsen foran. Hele værftsområdet bør i øvrigt markedsføres sig under ét - som Kulturværftet. I øvrigt: Alt BØR spille sammen - rent logistisk - på værftsområdet. Man BØR kunne spadsere omkring på HELE Kulturværfts/biblioteks/værftsområdet indendøre, uden at møde omveje eller forhindringer. Det BØR blive muligt at kunne gå DIREKTE inde fra Kulturværftet/biblioteket og ned i Søfartsmuseet. Værftsmuseet BØR man kunne besøge, ved at gå DIREKTE inde fra Kulturværftet/biblioteket og ind på museet. Og altsammen naturligvis også den anden vej omkring :-) De nye haller skal ligeledes gøres til en naturlig del af Kulturværftets infrastruktur. Jørgen From Det hele på en gang! Først og fremmest, for guds skyld lad vær med at riv det ned (som nogle har foreslået)! Hallerne rummer en mulighed for at sætte prikken over i et i den positive udvikling, som Helsingør har været inde de seneste år. Med dem kan man gøre Helsingør til en by, som virkelig magter at trække nye virksomheder samt ressourcestærke og innovative borgere udefra til byen såvel som skabe større glæde, stolthed og innovationslyst blandt de allerede herboende. Som de mange forslag, der er kommet frem i forbindelse med denne høring, viser, så er der stadig en række ting, som Helsingør mangler. Med de store, historiske og på mange måder flotte værftshaller har man en oplagt mulighed for hurtigt og enkelt at få det hele til byen på en overkommelig måde. De mange forslag, der allerede er præsenteret, udelukker ikke hinanden. Tværtimod går mange af dem hånd i hånd. Samlende skal være, at man her laver et centrum for det både særligt nordsjællandske og dansksvenske. Det som Helsingør bør gøre sig til centrum for. Tænker man lidt stort, så kunne en mulighed være at lade hver hal rumme et bestemt område. Således kunne en løsning være at have følgende haller: Sportshallen En opdateret udgave af fx Grøndalscenteret. Helsingør mangler i den grad en multihal! Her kunne man have: Nordsjællands squashklub Klatrevægge Fitness / spa (sauna, tyrkisk bad, massage mv) Skaterpark Simulationsgolf 2v2 fodbold Vinterbadningsklub Petanque 12

13 Faciliteter til elitesportsudvikling Mv. Museumshallen Denne kunne eksempelvis rumme: Teknisk museum Frihedsmuseet og / eller et museum for jødeaktionen i oktober 43 Evt et permanent museum for nordsjællandsk kunst Innovationshallen Denne kunne rumme: Kreative værksteder (musikøvelokaler, filmværksted, værksteder til billedkunst / keramik mv.) Et Cinematek Udlejning af kontorlokaler til innovative virksomheder Udstillingslokaler til kunst fra Nordsjælland Uddannelsesinstitutioner. Til bådbygning, hotel og restauration mv. Et højkvalitets hostel / hotel, så man lettere kan trække folk udefra til arrangementer i hallerne. Mad og naturhallen Cafeer og spisesteder Fiskemarked En plads for nordsjællandske madproducenter at sælge deres produkter Et naturcenter en indgang til nationalparken Kongernes Nordsjælland Søren Christian Gulmann Nordsjællands svar på torvehallerne Mit forslag til værftet er at man kan lave en Nordsjællands svar på torvehallerne. Vi har et meget stort område der kun har én mulighed for at drage inspiration til deres køkken og det som regel ved at tage til København og ind til f.eks. Torvehallerne. Og det er meget spændende sted at være. Mit forslag vil så være at vi anretter det som små individuelle boder hvor diverse virksomheder (grønthandlere, fiskehandlere, slagtere, blomsterhandlere etc etc.) kan sælge ud fra. Det man kan gøre er at sælge pladsen og lægge den over til virksomheden selv at udstyre den. Det gør så at den dag de stopper sælger de pladsen til højestbydende og nye ejer betaler et fee til værftet. Ligeledes indgår der et månedlig husleje samt evt. fee til diverse services på stedet som f.eks. bankautomat og toiletter. Der er også mulighed for at lægge to-tre spisesteder der ikke er traditionelle (evt. selv tage henvendelse til kokke der er kendte og allerede har madsteder med et godt tilbud for at de bliver trækplastre). Hvilke kunder vil det kunne trække til sig. På almindelig basis tror jeg at det vil trække mange fra selve nordsjælland der vil tage til Helsingør i stedet for København. Hvis man også kører en reklame i Sverige kan de også blive interesseret, evt. samarbejde med Scanlines (tilbud på parkering/spisning hvis man køber en billet gennem Scanlines i Sverige). Men svenskerne plejer at være interesserede i netop disse markeder og stemningen. Dernæst har vi krydstogtskibene der lægger til i mellem HH. Det vil være et kulinarisk stop for dem og med guidede ture kan de blive vist rundt i f.eks. dansk gastronomi. PT rider vi højt på Noma bølgen og Cranium så det skal da helt klart bruges til noget positivt. Happenings ifm. et nyt Torvehallerne kan være: DM for kokke, invitere kendte kokke til foredrag om mad og gastronomi (der kunne indrettes foredragslokaler eller biblioteket kan bruges aktivt i sammenhæng). Lave et eksternt køkken hvor man kan tilmelde sig madkurser og maden handles ind i netop hallen. Kulturdage hvor børn bliver introduceret til bordets glæder, projekter der involverer biblioteket, skoler og hallerne. I min verden finder jeg mange muligheder med netop sådan et sted. Vi har koncertsteder som musikteatret og toldkammeret, Helsingør er pt en meget stille by med tøjbutikker og ikke meget andet. Engang brugte man axeltorv til lørdags marked hvor lokale kom ind og skabte liv på torvet. Det kan man sagtens videreføre om sommeren udenfor mens man stadig har det indenfor hele året rundt. 13

14 Med solid planlægning og reklamering vil man kunne få et liv i Helsingør som har været længe væk Jakob Just Glenville Sports- og aktivitetshal i Værftshallerne Helsingør mangler et sted hvor de unge (teenagere) og legesyge voksne kan mødes med plads og rum til at folde sig ud. Vi har multiparken som er et fantastisk sted for børn op til ca. 10 år samt de lidt ældre drenge der skater. Men det tiltrækker måske ikke så mange over 10 år og slet ikke piger. Og så er det afhængigt af vejret. Teenagerene vil rigtig gerne mødes, men er ikke så gode til selv at tage initiativ til at samle en gruppe og lave nogle ting. De ender med ofte at sidde hjemme alene og surfe på nettet og de sociale medier. Hvis Helsingør havde et sted fyldt med sjove og spændende aktivitetstilbud hvor flere af dem var målrettet denne gruppe unge vil vi helt sikkert få dem ud af hullerne og måske bedst af alt ud og røre sig. I værftshallerne kunne etableres lidt forskellige hobby- og sportsaktiviteter som f.eks.: Vollyball, basketball, klatrevæg, trampoliner og lidt skaterramper mv. Spillested med airhockey, bordfodbold, bordtennis mv. Rulleskøjte- og skøjtehal Paintball, go-kartbane mv. En vigtig detalje ved etablering af en sådan aktivitetshal tror jeg, er at det er relativt åbent at de unge kan følge med i (sidde eller stå at kigge) på flere af aktiviteterne fra ét sted. Det sociale aspekt skal fremhæves. Flere af ovenstående aktiviteter egner sig også super godt til konkurrencer af forskellig art både for sjov og af mere alvorlig karaktér (for begyndere og for øvede). Spænding og sjov er i høj grad også et trækplaster for mange af de unge. Og som prikken over i et skulle der selvfølgelig også være nogle juicebarer / cafeer med lækre drikke samt lettere retter. Dianna Thrane Værftshallerne bør ikke være underlagt ET bestemt formål. Hallerne skal kunne huse det ekstremt ambitiøse. Man skal kunne vise det ultimative. Men en del af Hallerne skal også indeholde faciliteter så et meget bredt spektrum af iværksættere, kunstnere, foreninger, projekter, borgere m.fl. kan få adgang til rummene meget billigt. Men kun I EN PERIODE. Helsingør har mange flashy rum (Maritimt Museum, Akvarium, Teknisk Museum, Kulturværft, Marienlyst Slot osv), men INGEN rum hvor kunstnere kan udvikle de originale værker der skal krone byens smukke rum. Processen/proceduren for hvordan og hvem der skal have adgang til rummene bør være baseret på brugerinddragelse, men med en klar struktur. Med denne accentuering, som er vokset ud af at jeg helt konkret ikke ved hvor jeg skal sende skabende kunstnere hen, støtter jeg i store træk kommunens oprindelige vision for området, som er meget fint beskrevet i Flemming Jönssons og Peter Grønholts forslag. Jens Frimann Hansen 14

15 Visuel Brainstorming At komme med min idé nu er for tidligt. Men jeg er meget glad for at I, Helsingør Kommune, har spurgt os borgere, hvad vi mener. Og dejligt, at der kom så mange mennesker i går til jeres opstartsmøde. At vi debatterer med hinanden - her in space - eller på møder - oplever jeg som meget værdifuldt. Talt med flere i går, som sagde, at de havde tænkt ét før mødet, men nu tænker noget andet. Fordi der kom interessante idéer frem fra andre. Og det samme tænker jeg. Jeg får flere - og nye idéer, når jeg hører om andres idéer. Men det vigtigste jeg forestiller mig nu, er, at området skal bruges til flere formål. Det vil være mest værdifuldt hvis knivskarpt erhverv kan mødes med subkulturel livsform. Så i mit hoved er der: en kreativ uddannelse, kontor fællesskab for mellemstore og mindre virksomheder (gerne i beskæftigelse indenfor samme kultur som uddannelsen). Spisehus med plads til mange, men stadig personligt og hyggeligt. Caféer, restauranter og udbydere af madvarer i et område, der minder om torvehaller. Fitnesscenter - á la cross fit i et af de rå rum (et loft i N.Y. kunne ikke gøre det bedre) En bohemet rå biograf. Åbne værksteder, hvor du kan få hjælp af kunstnere til at udforme din idé (serigrafiværksted/gammeldags-foto-kunst/keramik osv) De idéer jeg og andre kommercielt/kreativt arbejdende fra STATIONEN har, gemmer vi virtuelt på Pinterest (billeder vi finder på nettet). Og billederne/idéerne lagrer sig i hovedet, til vi på et tidspunkt vil komme med et endeligt oplæg. Så mine - og andres - idéer er at se her >> tryk på link. Anne Sofie Obel Et fleksibelt sted, der levner muligheder for fremtidens brugere Vi skal passe på, at vi ikke lægger os alt for fast på enkelte funktioner i værftshallerne. Lige nu har vi mulighederne for at tænke bredt og sørge for at mange mennesker kommer til at bruge hallerne - så de blir et levende sted med mange besøgende. Vi blir selvfølgelig nødt til at etablere et spisested i en eller anden udstrækning i stedet for skandalen i Kulturvæftet; men derudover er det vigtigt at vi ikke lægger os for fast. Mulighederne er der nu, og vi skal se på, hvad vi mangler i Helsingør Kommune. F.x. er der på værftet store arealer, hvor vi kan placere kongres- og koncertsal(e); det har vi ikke andre steder i kommunen. Jeg ønsker et fleksibelt sted, der levner muligheder for fremtidens brugere til at lade ideerne blomstre. Kombineret med nemme adgange til området fra byen - i dag går vi hen over en to-vejs-trafikeret kørebane og en togbane. Togbanen bør vi nedlægge på den strækning, og hvis det ikke kan lade sig gøre, flytte den over på den anden side af vejen, så den kører i højre side, når vi kommer fra Hornbæk-siden. Så får vi mere havneplads fri til blød trafik. Vejen kan vi gøre ensrettet mod stationen. Og i hvert fald ikke benytte arealerne til parkering! Parkeringen i byen må vi løse ved at stoppe DSBs, kirkens og slottets uvelkomne egenhændige indførsel af betalt parkering, der presser byen til at indføre samme. Lad os vende tilbage til GRASTIS tre-timers parkering overalt i byen, eller et system, hvor man vi slipper for angsten for p-bøder, der jo pålægges totalt tilfældigt og skræmmer forbrugerne ud af byen og over i centrene. KH Morten Bådstorp Nordens port til Kongernes Nordsjælland Værftshallerne kunne blive en ide til et naturrum Nordens port til Kongernes Nordsjælland Kong Chr. IV vil være omdrejningspunktet omkring et evt. Naturrum. Kongens Genopførelse af Kronborg efter det nedbrændte, Sundtoldstiden og Kalmarkrigen i Sverige og datidens største bedrift, gjort af nogen Monak - CHR. IV Sørejse til Kola-halvøen. Værftshallerne ville være stedet hvor man kunne bygge en kopi af fregatten VIKTOR, som sammenkæder både Dansk Handel og Søfartsmuseum med eventuel forskningsdel ( CAMPUS Helsingør ) og Sundtoldstiden i et reelt H-H- samarbejde samt kunne blive en puplikum-magnet i topklasse og kunne byde skoletjenesten en mulighed i særklasse samt give mulighed for en maritim tilknytning mht. skibsbyggere uddannelse og en veteranskibsvedligeholdelse. Skibet vil også fortælle den underforstået historieske del af Helsingør, at det er placeret på et tidligere skibsværftsgrund. 15

16 Kong Chr. IV s sørejse til Kola-halvøen 1599, binder Danmark, Norge, Sverige og samerne tættere sammen i et historisk tilbageblik til vores tidligere rigsfællesskab. Så Naturrummet kunne udformes med pre-moderne samiske bygninger, der smyger sig ind i landskabet ånd og binder store dele af Helsingør lokalsamfund og museer sammen i et historisk fint vævet oplevelsestilbud i verdensklasse. Vi har jo veludbyggede forbindelses korridorer, der stort set binder Helsingør sammen med Helsingborg og af cykelstier fra Nord til Syd. Så set i en sundheds-diskurs, er der stor mulighed for at bevæge sig rundt på cykel i kommunen og opleve det hele. Desuden kunne H-H- samarbejdet- impowerment - knytte lokale foreninger tættere sammen og så vi kunne komme tættere på Sapmi og Danmarks tilknytning til datidens Lapland...og nutidens Kola-halvø. Der kunne Knud Rasmussens rejse 1901 til Lapland være inspiration om fremtidige forskning i de arktiske dele af den Nordlige halvkugle, og knytte Danmark tættere sammen med den samiske kultur historie i Norden. Kan Helsingør få etableret en synergi med Helsingborg og Lapland i et reelt samarbejde, vil det kunne trække besøgende til fra Hele verden og resulterer i et mere spændende Helsingør i rivende udvikling. Hvis man tør kikke på Nordens port til Kongernes Nordsjælland det med de helt store briller! Henrik Warburg LOUISIANA 2 på KULTURVÆRFTET?? Jeg glæder mig til mødet på lørdag om de lukkede Siemens bygninger. Vi ved, at området omkring kulturværftet er udlagt til kultur /turisme og noget nært tilknyttet hertil, der betegnes som privat service = cafe m.m. ( lokalplan 1.119). Jeg vil derfor foreslå, at man indgår i et tæt samarbejde med Louisiana, om at få nogle af deres mange, mange værker fra depoter og udstillingssale til at blive udstillet i en eller to af de mange ledige Siemens lokaliteter. Det vil passe med lokalplanen passe til en stor del af kommunens borgere og måske kunne kombineres med, at kommunens rigtig mange amatørkunstnere, ligeledes kunne udstille og måske endda have arbejdende værksted i et tilstødende område. Mit forslag bygger også på det faktum, at der alle ugens dage, men især fred- sønd. myldrer med besøgende fra København til Humlebæk. De går i gåsegang langs Strandvejen fra stationen til Louisiana. Tænk, hvis disse besøgende fik en mulighed for efter et besøg på Louisiana, at tage til Louisiana afdeling 2 på Kulturværftet, hvor de skal opleve udstillinger, der er markant anderledes end dem på Louisiana nr 1. i Humlebæk, samt hele Kulturværftet/havnen/søfartsmuseet og Kronborg i al sin pragt og skønhed.! En DSB billet skulle give en rundtur: København Humlebæk Helsingør, eller København Helsingør Humlebæk og retur til København. Eller de der ønsker at fortsætte fra Louisiana nr. 1 til Louisiana nr. 2 i Helsingør, de får udleveret en Strandvejsbusbillet ved udgangen fra Louisiana nr.1? Hvor svært kan det være? For Helsingør vil det give ekstra liv i gaderne, på cafeer og restauranter og måske vil det resultere i, at unge familier fatter kærlighed til byens mange fortræffeligheder!! Kommunen fattes penge, men et kunstmuseum har mulighed for at søge sponsorater, når det er privat, derfor er det en ekstra tanke værd med et Louisiana nr. 2. i en af de haller/bygninger, der vil egne sig. Det er fristende for lokalpolitikerne, at træffe en afgørelse, som punktum for denne byrådsperiode. Jeg opfordrer til, at man ikke træffer forhastede beslutninger, ud fra en økonomisk vinkel. Stedet er unikt og kan virke tillokkende for nye tiltag, der kan medføre såvel nye arbejdspladser som nye udfordrende kulturoplevelser. Jeg synes, at et Teknisk Museum er for lidt i de skønne omgivelser. Jarl Gerner Riv det ned Kommunen har nu råderet over sine bygninger, hvor HV-Turbo og sidenhen Siemens havde produktion. 16

17 Bygningerne er et uharmonisk gavlkompleks, der er opført efterhånden, som produktionen igennem årene øgede behovet for udbygning på det hedengangne Helsingør Værft. Der er af samme årsag ikke lagt nogen sammenhængende helhedshensyn til bygningernes arkitektur, men disse er opført med den klare hensigt at være overdækkkende uisolerede klimaskærme for funktionerne til skibsbygningsformål. Bygningerne er nedslidte efter de mange årtiers hårde slidtage, og vedligeholdelsen har været holdt på et minimum, som tagene var tætte for nedbør. Der er tilbage i 1990erne foretaget forureningsundersøgelser af hele området og er fortsat registreret forureningsdepot, heraf der ligger rapporter om f.eks. udtalt olieforurening under bygning 14, her blev der tidligere blev udført store skibsdiselmotorer. Kommunen har nu indbudt, at borgerne kan komme med forslag til, hvad fremtiden skal være for de hårdt nedslidte bygninger. Uanset hvad der vil komme af gode velmenende forslag, vil genanvendelsen til hvilket som helst formål være meget bekosteligt og tvivlsomt, uanset om det vil være en kommunal eller anden investorinvestering. Derfor riv bygningerne ned og frilæg området til et rekreativt grønt område. Lav underjordisk parkering der er påtrængt, opfør et lille amfiteater og område til fornøjelig vinterskøjtebane. Byen fortjener dette. Kulturværftet, der var en bekostelig affære på 350 mio. kr. - regning til skatteyderne og endnu ikke betalt, får ved frilægningen sin grimme nordfacade mod Valdemarsstræde synliggjort. For at mildne dette kan denne påføres en pyntefacade svarende til sydfacaden, herved er der skabt balance i bygningen og forsvarlig pakket ind og skånet. Det samme bliver kommunens økonomi, der er behov for i mange år! Jimmy Jørgensen Løse tanker om Helsingør og Værftshallerne Værftshallerne skal bruges til noget fremadrettet og kreativt Hvad med: Skuespilskole -filmskole- filmstudie - Uddannelse bredt, det skal være attraktivt at studere og bo tæt på by, derfor også bynære studieboliger. Eksperimenterende kunst, forestillinger, musik, film, - festivals Biograf Fitness, motion Arbejdende værksteder Museum, Værft Wiibroe Hvis Helsingør by skal få gavn af de mange turister der kalkuleres med skal komme til Kronborg, Søfartsmuseet og de fremtidige aktiviteter i værftshallerne er det vigtigt at der IKKE bare etableres et støvet museumsområde i et hjørne af byen. Helsingør er måske nødt til at satse hårdt på at trække turister til byen men det er stadigt vigtigt at turisterne bruger byen til mere en blot at være en trafikal forhindring i.f.t. at besøge attraktionerne. Lad hele byen blive attraktiv, - gør det uundgåeligt/ besværligt at komme til Kronborg og Søfartsmuseum, uden at komme ind i byen. Teknisk museum skal medvirke til spredning, ved f.eks. at det placeres på arealet ved banen Sdr. Strandvej- gamle brandstation, - musikskolen. Et langstrakt museum som arkitektonisk kan gøres til en perle, synligt fra og med udsigt over Øresund. Det behøver måske ikke have den samme størrelse som nu. Det er ikke nødvendigvis størrelsen der gør et museum interessant. Lad flyene komme til Danmarks Flymuseum i Stauning. Flyt Grønnehave station hen på værftsarealet Station Kulturværftet (bag Danserindebrønden) og lad denne være endestation, - grav vejen til Kronborg ned under baneoverskæringen. Etabler en shuttlebus som kører fra stationen ad Havnegade til Station Kulturværftet, videre ad Kronborgvej til Skt. Annægade (ændret ensretning) omkring Torvet ad Sudergade til I.L. Tvedesvej og Trækbanen, og så til det nye Teknisk museum. Stoppesteder ved Kulpladsen, Station Kulturhavn, Klostret/bymuseet, Torvet, ud for stien til Bycenter og ved det nye Teknisk Museum og ved stationen. Shuttlebussen skal køre med 15 minutters mellemrum og bussen skal køre op på en rampe ved stationen så man går direkte fra Kystbanen ud i bussen, det samme ved Station Kulturhavn. Niels Jensen 17

18 Innovationslaboratorium/Bydelslaboratorium En af værftshallerne kunne med fordel sætte scenen for et innovationslaboratorium, med fokus på offentlig innovation og byudvikling. Tankegangen om innovations- og velfærdslaboratorier, i dansk offentlig sektor-sammenhæng, er langt fra ny, men er endnu et uudforsket område i en kommunal sammenhæng, på trods af alle de potentielle gevinster der er at høste. Se fx her: (ministeriernes innovationslaboratorium) (Region Midtjyllands innovationslaboratorium) Laboratoriekonceptet på værftet: Laboratoriet drives af udviklingskonsulenter fra kommunen, som via målrettede processer arbejder på strategisk forbedring af velfærdsydelserne på de store velfærdsområder og oplevelsen af at bo i kommunen, via borger- og brugerinddragelse og etnografiske metoder. Samtidig kunne laboratoriet afholde temadage for folkeskoleklasser og gymnasieklasser med fokus på kreativitet og innovation, demokrati og samfundsfag. Nysgerrige borgere ville også blive inviteret indenfor, når nye projekter skal etableres, eller når der er behov for borgerperspektiver tidligt i en projektfase. Det visuelle udtryk er knapt så 'kommunalt', men harmonerer snarere med resten af den oprindelige og nye arkitektur på værftet, som giver et indtryk af proces og foranderlighed, samt det industrielle og det åbne. Laboratoriet ville også kunne fungere som en ny og anderledes platform for offentligt-private partnerskaber, der kunne mødes i åbne omgivelser, der inviterer til samarbejde og kreativ tænkning. Endvidere ville laboratoriet, med sit fokus på borgerinddragelse og sin placering tæt på kommunens borgere, medvirke til at udviske den meget klare skillelinje mellem forvaltningen og civilsamfundet og dermed være med til at binde borgere og foreningsliv sammen i nye spændende samarbejder og hæve den sociale kapital i kommunen. Det var den meget korte udgave. Mikkel CO2 - Lab i Værftshallerne Helsingør trænger til noget der peger fremad og som kan være med til at løse et af de væsentligste problemer i dag. CO 2 Lab, skal i stil med Experimentartiet og Danfoss Universe udfordrer publikum til at tænke selv og opleve hvordan vi kan forandre vores dagligdag så den bliver mere klimavenlig. CO 2 Lab vil dels bestå af et udstillingsområde hvor man selv kan prøve de forskellige aktiviteter derudover skal der være et udviklingsområde hvor iværksættere og forskere udvikler nye klimavenlige teknologier, der vil være guidede ture rundt i iværksætter områderne. Samtidig kan CO 2 Lab huse en fælles master uddannelse for Ingeniør og designskolen og på sigt kan det bringe nogle flere erhvervsvirksomheder til byen da studerende ofte blive boende det sted de bliver uddannet. Bygningerne er perfekte til formålet da de alligevel skal klimarenoveres og man kan dermed vise de forskellige måder at klimatilpasse bygninger på. CO 2 Lab vil være et enestående udstillingsvindue for dansk erhvervsliv, det vil derfor være muligt at finde finansiering via udlejning af udstillings områder ( til drift) samt ved at benytte nogle af de mange fonde der er rettet mod klima løsninger. Gevinsten for Helsingør vil dels være at det vil tiltrække en række innovative mennesker og et stort publikum og dels at byen automatisk også vil blive laboratorium for nogle af alle de løsninger der peger ind i det 21 århundrede. 18

19 Simon Wrisberg Uddannelsesformål Efter en spændende rundvisning på Siemenshallerne i april måned fremsættes hermed forslag til fremtidig anvendelse: Der vil utvivlsomt fremkomme mange forslag til kulturelle formål og dette ligger måske meget i kortene, men der er nok også grænser for, hvor mange kulturinstanser en by og kommune af Helsingørs størrelse kan bære ikke mindst driftsmæssigt! Såvel Toldkammeret og Kulturværftet er der og skal køre fast og kontinuerligt musik og teaterarrangementer og anden optræden, møder, bibliotek og cafevirksomhed men hvis det ikke bruges fuldt ud, dør det. Mit forslag til brug af Siemenshallerne er, at det kunne være uddannelsesformål, f.eks. en afdeling af Universitet i Lund, som allerede har afdelinger, vellykket indpasset i tidligere erhvervsvirksomheder i havneområdet i Helsingborg. Det kunne naturligvis også være under Københavns Universitet. Helsingør mangler klart uddannelsesinstitutioner og dermed også ungdom. Dette vil i høj grad kunne styrke byen og bybilledet på en lang række områder. Byen vil være velegnet til at rumme unge studerende og det kan blive attraktivt at studere i Helsingør. Tænk på hvad f.eks. Århus Universitetscampus og Ålborg Universitetscenter har betydet for disse 2 byer! Og Sorbonne Universitetets betydning for Paris! Siemenshallerne skal nok gennemgå en større ombygning og energioptimering, men de store spændvidder bygningsmæssigt og rummene med stort volumen, vil på flere måder være meget velegnet til studiemiljø, jf. udviklingen på de nyere bygninger på Københavns Universitet og CBS m.v. Peter M. Frederiksen Øresundsakvarium Som tidligere fremført for vore kære borgmester så er tiden inde til at gøre noget der kan vende udviklingen i vores kære Helsingør, som står fuldstændig stille og desværre er alt for tilbageskuende, vi og Helsingør må fremad, kulturværftet er fint og måske Søfartsmuseet går an, men der skal mere til, så hvad med virkelig at arbejde på noget stort som bl.a. ville kunne få turister til mere end at vende slotsgården på Kronborg, kort sagt få nogle af bygningerne væk, -(de fleste) og lav et stort spændende ØRESUNDSAKVARIUM. Se til Nordsøcentret, de var i stand til at rejse EU-midler. -Turister og ej heller danskere går på værftsmuseum, - alt ære og respekt for det, men der skal mere til. Og såvidt jeg ved så har Helsingør allerede eneret til navnet, altså Øresundsakvariet. Det er klart at med et sådant stort tænkt Øresundsakvarium er der en fantastisk mulighed for fælles faciliteter med kulturværftet. At der som en sideting i samråd med søfartsmuseet at lægge op til en egentlig udstilling af både og skibe, og her kunne jeg henvise til et så fjernt sted som München, der har et fantastisk spændende udstilling med både og skibe, og bådene i naturlig størrelse, udriggerkanoer til eksempel. Carl Vilbæk Teknisk museum / synergieffekt med M/S Museet for Søfart. M/S Museet for Søfart har fra sidelinjen fulgt debatten om den fremtidige brug af Siemens bygningerne. På vores seneste bestyrelsesmøde bad en enig bestyrelse mig om at tilkendegive over for Helsingør Kommune, at museet vil hilse en løsning med placering af Teknisk Museum i bygningerne velkommen. Fra en museal og publikumsmæssig synsvinkel mener vi, at der vil kunne opstå en god synergieffekt af naboskabet. Kulturhavn Kronborgs rolle som Nordsjællands stærkeste kulturelle fyrtårn vil blive styrket. Jørgen Selmer 19

20 Embarking /Bording for Krydstogtskibe Helsingør Kommune bør undersøge om det er muligt at lokke krydstogtskibe til Helsingør ved at stille dele af de gamle værftsbygninger til rådighed for rederierne til Embarking /Bording, derved vil en del krydstogt-gæster vælge at ankomme et par dage før afrejse og blive et par dage efter endt togt. - - Det er meget almindeligt at krydstogt-gæster ankommer til afrejse byen mellem 1 til 4 dage før Embarking/bording og eller bliver et par dage efter "debarking" og Helsingør Kommune kan på denne måde nemt tiltrække ca ,000 meget købedygtige shopping turister ekstra. eller en ekstraomsætning i Helsingørs butikker på omkring ,00, svarende til et omsætningsløft i Helsingør by på ca. 10%, eller en meromsætning hvert år på mere end fire gange det en ny krydstogt kaj vil koste Helsingør Kommune. (iflg. COWI ca. 80 Mio.) Tonny Parnell Shakespeare Center Har i nogle år haft den tanke at det vil være fantastisk at kunne knytte Shakespeare tættere til nutidens Helsingør. En forfatter der har sat Danmark og Helsingør på verdenskortet. Som ofte har vi besøg af Royal Shakespeare Teater Compagni, en af de mest anerkendte og fineste teatergrupper overhovedet, der med deres eftertragtede skoling måske kunne danne baggrund for et samarbejde med teaterfolk i Danmark. Her tænker jeg, i hallerne, sammen med dette teater compagni at skabe et Shakespeare Center for undervisning, viden, teaterskoling, workshop, performance og lign. Og det oven i købet i tæt beliggenhed til Kronborg som er det danske udgangspunkt for Shakespeare. Kort sagt * GLOBEN i HELSINGØR *) Globen, Shakespeare`s teater I London. I Randers har en privat mand skabt en kopi af Graceland, Elvis Presly`s hjem, med, viser det sig meget stor succes. Herfor kan jeg ikke rigtigt slippe tanken med Globen, sammen med Shakespeare s tilknytning til Helsingør. Søren Sørensen Uddannelseshuset 20

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

Begivenhedsstrategier

Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden I dag står et af hovedslagene i storbykonkurrencen om metropolernes evne til at tiltrække og fastholde

Læs mere

HANSTHOLM FYRS FREMTID

HANSTHOLM FYRS FREMTID HANSTHOLM FYRS FREMTID KUNST- OG KULTURGRUPPEN 3. APRIL, 2013 1 HOVEDIDÉ Kunst- og kulturgruppens idé er, at Hanstholm Fyr i fremtiden skal have et indhold, der med én overskrift hedder DET NORDATLANTISKE

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

EKSEMPEL PÅ MADZONEN PRIVAT FORPAGTET

EKSEMPEL PÅ MADZONEN PRIVAT FORPAGTET EKSEMPEL PÅ MADZONEN PRIVAT FORPAGTET BEVÆGELSE - DANSEHOLD - YOGA - SUNDHED - ØKOLOGI - LEG - KLATREVÆG - UDE/INDE-AKTIVITET - ÅBEN SCENE - KONCERTER - DIGT OPLÆSNING Flere af de kultur- og medborgerhuse

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

KULTURPOLITISKE STRATEGIER I ARBEIDET MED BARN OG UNGE I HELSINGØR KOMMUNE. Ida Wettendorff Børnekulturkonsulent for Helsingør Kommune

KULTURPOLITISKE STRATEGIER I ARBEIDET MED BARN OG UNGE I HELSINGØR KOMMUNE. Ida Wettendorff Børnekulturkonsulent for Helsingør Kommune KULTURPOLITISKE STRATEGIER I ARBEIDET MED BARN OG UNGE I Ida Wettendorff Børnekulturkonsulent for Helsingør Kommune Børnekulturens Netværk Børnekulturportalen: www.boernogkultur.dk National skolekoncertordning:

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Perspektivplan 2. forslag

Perspektivplan 2. forslag Perspektivplan 2. forslag PRÆSENTATION AF DET GRØNLANDSKE HUS / HISTORIEN Det Grønlandske Hus (DGH) er et kontakt- og samlingssted, der tilbyder rådgivning inden for retslige, uddannelsesmæssige, integrationsmæssige

Læs mere

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media TAGLINE -Music that doesn t fit in a box CREATIVE BRIEF Situation Tinderbox Entertainment vil i 2015 skabe en ny musikfestival. Festivallen skal foregå i Tusindårsskoven i Odense fra d. 26. 28. Juni. Festivallen

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

Dyrskueplads med mangfoldige muligheder

Dyrskueplads med mangfoldige muligheder Dyrskueplads med mangfoldige muligheder Roskilde Kommune, Park- og Vejafdelingen der har været store arrangementer på Dyrskuepladsen siden sidst i 1960erne, og det største antal besøgende var på Roskilde

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Børnekulturens Netværk Att. Stine Engel 9/11 2012. Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred

Børnekulturens Netværk Att. Stine Engel 9/11 2012. Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred Børnekulturens Netværk Att. Stine Engel Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred 9/11 2012 Formål At unge i alderen 12-19 år fra Odsherred opsætter en årligt tilbagevendende

Læs mere

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS 1 Hvornår blev kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: GODSBANEN blev indviet den 30. marts 2012. Se mere på godsbanens youtube kanal. 2 Hvad var godsbanen indtil år 2000? Godsbanen var godsbanegård

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

KULTURENS BØRN. Kreative børn 2016-17

KULTURENS BØRN. Kreative børn 2016-17 KULTURENS BØRN Kreative børn 2016-17 Intro Kære skoler Kulturinstitutionerne, Ungdomsskolen, Børnekulturkonsulenten og Uddannelseshuset arbejder sammen om at styrke samarbejdet og formidlingen af kulturtilbud

Læs mere

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE VELKOMMEN TIL WORLD TRADE Velkommen til World Trade Center Ballerup Washington og Beijing har deres - nu har også Danmark fået sit første World Trade Center. Som lejer i World Trade Center Ballerup bliver

Læs mere

MADKVALITET I DANSK TURISME

MADKVALITET I DANSK TURISME MADKVALITET I DANSK TURISME AGENDA Data Egne observationer og analyse Erfaringer fra udlandet FOODs egne projekter plus et par bonus-events Bud på fremadrettet indsats Data fra Danmark TURISMEERHVERVET

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted

konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted Originalitet, mangfoldighed, æstetik og kvalitet... Med grundigt forankrede værdier fremstår Konventum Lo-skolens konferencecenter som et kvalitetsmættet

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Find gerne selv på flere!

Find gerne selv på flere! D. 31. marts 2012 kl. 20:30 går Earth Hour kloden rundt. Fra Sidney til Seoul og Brazil til Bangkok sætter kommuner, byer og virksomheder sammen fokus på klimakampen med én times mørke. Vi har samlet en

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling EPI-center Danmark er et dynamisk og udviklende branchekontorfællesskab for iværksætter- og mikrovirksomheder, der arbejder inden for online salg og markedsføring. Vores kontorfællesskab strækker sig over

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Sjællands Odde Aktivitetshus

Sjællands Odde Aktivitetshus Plejehjemmet Oddenvej 296, omkring 1950 Projektbeskrivelse: Udnyttelse af ejendommen Oddenvej 296 til Sjællands Odde Aktivitetshus Fremsendt af: Foreningen Kontaktperson: Telefon: Email: 1 Titel - er tænkt

Læs mere

Kulturelle arrangementer: Koncerter, teater og foredrag, som er åbne for offentligheden.

Kulturelle arrangementer: Koncerter, teater og foredrag, som er åbne for offentligheden. LOKAL UNDERSØGELSE EN LOKAL UNDERSØGELSE En række udvalgte lokale arrangører har bidraget til denne undersøgelse med deres erfaringer samt forventninger og behov i forhold til den kommende sal i kulturhuset.

Læs mere

MODERNE KONTORLOKALER I CHARMERENDE EJENDOM I CITY

MODERNE KONTORLOKALER I CHARMERENDE EJENDOM I CITY MODERNE KONTORLOKALER I CHARMERENDE EJENDOM I CITY TIL LEJE Nørre Voldgade 90, 1358 København K Smuk historisk bygning, beliggende i bymidten Kontorlejemål på helt central beliggenhed Nyistandsat BusinessCenter

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse:

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI Arbejdsgrupperne er af DGI blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål: 1. Processpørgsmål: Hvordan er arbejdsgrupperne nået

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad.

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad. Nyt tilbud til ledige Gastroskolen Et 6-ugers kompetenceforløb for dig som er eller gerne vil være kok, delikatesseassistent, smørrebrødsjomfru, cater, gastronom, tjener, ernæringsassistent, ernæringshjælper

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk Tematiseret oplevelsesattraktion Julemandens Kongsgaard er en oplevelsesattraktion tematiseret i tråd med julens univers. Den indeholder museum, stor udendørs legeplads, indendørs legeland, arbejdende

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder

Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder Notat Idrætsfaciliteter på Nordre Strandvej Orientering om fremtidige muligheder Nærværende notat omhandler forskellige muligheder for en fremtidig udvikling af de nuværende idrætsfaciliteter beliggende

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling

Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling FOKUSOMRÅDER Ejerskab Tryghed mørke, kriminalitet, trafik/scootere Bæredygtighed/ miljøvenlighed Integration ikke kun ift danske værdier men også på tværs

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

Sydfyns. Kulturfond. Oplevelser og udvikling

Sydfyns. Kulturfond. Oplevelser og udvikling Sydfyns Kulturfond Oplevelser og udvikling Sydfyns Kulturfond Invitation Sydfyns Kulturfond er et initiativ med det formål at øge opmærksomheden på det sydfynske kulturområde til gavn for både erhvervsliv

Læs mere

EKSEMPEL PÅ KU.BE-DREVET MADZONE

EKSEMPEL PÅ KU.BE-DREVET MADZONE EKSEMPEL PÅ KU.BE-DREVET MADZONE BEVÆGELSE - DANSEHOLD - YOGA - GYMNASTIK - LEG - KLATREVÆG - UDE/ INDE-AKTIVITET - ÅBEN SCENE - MUSIKUNDERVISNING - KONCERT Blandt de kulturhuse vi har undersøgt er flere

Læs mere

Nyhedsbrev fra SFO august 2013

Nyhedsbrev fra SFO august 2013 Nyhedsbrev fra SFO august 2013 Kære forældre Velkommen til et nyt spændende år i SFO og en særlig velkomst til de nye på 0. årgang. Husk at skrive navn i jeres barns tøj og fodtøj. Det gør det letter at

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015 Dansk Sejlunion - Klubkonference 21. november 2015 Vi vil fortælle om Baggrunden for projekt Vild med Vand Status for projektet Hvad består projektet af Hvad leverer projektsekretariatet Hvordan kommer

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn. Skovhusets bestyrelse 19.03.2015 Skovhusets oplæg til brug for møde med KFIU d. 14.4.15. 1. KFIU`s beslutning Uddrag af KFIU-referat af møde d. 6 nov. 2014: Forvaltningen indstiller: 1. At udvalget godkender

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde

Læs mere

VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET

VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET DR Koncerthuset i DR Byen har vundet stor international anerkendelse og mange priser for både arkitektur og akustik. Koncerthuset afvikler årligt flere end 250 koncert- og tv-produktioner

Læs mere

Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser

Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser Bydelen Musicon: 500.000 m2 Udviklingsareal: 250.000 m2 = 40 fodboldbaner Gamle haller & bygninger: 20.000 m2 ÅR 2025 ÅR 2008 4 aktører 3 arrangementer ÅR

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Velkommen til mulighedernes hus

Velkommen til mulighedernes hus Velkommen til mulighedernes hus Musikteatret Holstebro Musikteatret Holstebro er det vestlige Danmarks kulturelle midtpunkt. Mere end 100.000 gæster besøger årligt huset til teaterforestillinger, musicals

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne Ingen har det hele tilsammen har vi alt - som centrale aktører på Mols ønsker vi at skabe et tæt samarbejde mellem skole, børnehave, hal og foreningsliv

Læs mere

EUX. Til virksomheden

EUX. Til virksomheden EUX Til virksomheden Hvad er en EUX uddannelse? EUX er teknisk skoles ungdomsuddannelse hvor eleverne på ca. 4,5 år bliver både faglærte håndværkere OG studenter i én og samme uddannelse. Fagligheden på

Læs mere

Centerleder for Gormshallen i Jelling

Centerleder for Gormshallen i Jelling Centerleder for Gormshallen i Jelling Jelling er en aktiv by med et fantastisk sammenhold, og vi ønsker at Gormshallen skal være drivkraften i den fortsatte udvikling af aktiviteter i Jelling - både indenfor

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere