GRØNT REGNSKAB. Kolding Kommunes Grønne regnskab Henrik Jensen Kiel S i d e 1 20

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNT REGNSKAB. Kolding Kommunes Grønne regnskab 2014. Henrik Jensen Kiel 29-04-2015. S i d e 1 20"

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB Kolding Kommunes Grønne regnskab 2014 I dette regnskab opgøres de væsentligste miljøpåvirkninger fra kommunens aktiviteter, herunder energiforbrug i kommunens bygninger og forbrug af fossile brændsler. Regnskabet skal endvidere ses i forlængelse af tidligere regnskaber. Disse anvendes til opfølgning på mål for en bæredygtig udvikling af den kommunale drift. Endeligt opgøres CO2 udledning for disse aktiviteter i Resultater i dette regnskab anvendes ligeledes i udarbejdelse af Grøn Balance. Henrik Jensen Kiel S i d e 1 20

2 GRØNT REGNSKAB Kolding Kommunes Grønne regnskab 2014 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Miljøpåvirkning Udvikling og vurdering... 5 Kommunale bygninger... 5 El... 5 Varme... 6 Vand... 7 Transport... 8 Gas og gift Emissioner Indkøb Økologi Grønne Rammeaftaler Pesticider Miljøstyring Grønt Engagement Sammenfatning S i d e 2 20

3 FORORD Kolding Kommune har gennem 2014, endnu en gang, leveret solide grønne resultater. Dette grønne regnskab domineres af solide præstationer på området energiforbrug i kommunale bygninger og en betydelig stigning i anvendelsen af økologiske fødevarer i de kommunale institutioner og kantiner. Regnskabet må således, samlet set betegnes som meget tilfredsstillende og den indsats der i de forgange år er ydet viser sig direkte i resultatopgørelsen for Kolding Kommune reducerer fortsat energiforbruget i egne bygninger, forbedrer fortsat udnyttelsen af det anvendte brændstof i bilparken og har samtidig øget mængden af indkøbte økologiske fødevarer markant. Resultater der er opnået gennem styring og opfølgning på alle væsentlige parametre, herunder er der anvendt energihandleplan II, Fleet Management gruppe og deltagelse i projektet Øko++. De politiske beslutninger realiseres således, samtidig med at der fortsat tages nye skridt til fremme af en mere bæredygtig kommunal drift. En positiv udvikling der skal ses i lyset af at der arbejdes i det konstante dilemma mellem økonomi, miljø og bæredygtighed. Dette grønne regnskab vidner således, mere end noget andet, om vedholdenhed og målrettethed i indsatsen for en grøn og bæredygtig udvikling, ikke blot i den kommunale drift, men også i relation til kommunens mere borgerrettede aktiviteter. I forlængelse af årets gode resultater skal der rettes en tak til de medarbejdere, der har stået for eller deltaget i dataopsamling, dataudredning og arbejdet med datagrundlaget, herunder udarbejdelsen af nøgletal for energiforbrug fra Kommunale Ejendomme. Endvidere har materiale fra Energinet.dk, Energistyrelsen, Key2Green, Danmarks Naturfredningsforening og GreenCities været til stor hjælp i forbindelse med udarbejdelse af dette grønne regnskab. S i d e 3 20

4 INDLEDNING Kolding Kommune har i en årrække arbejdet målrettet med hhv. at opnå reduktioner i energiforbruget fra de kommunale bygninger og tilse at indkøbsmetoderne sikrer mere bæredygtige leverancer. Dertil kommer at der i de senere år er gennemført en særskilt indsat for at administrere den kommunale bilpark optimalt. Herunder har det i den samme periode været en klar målsætning at nedbringe de generelle omkostninger ved disse grundaktiviteter. Kolding Kommune bliver samtidig holdt op på indgåede aftaler i regi af dette regnskab men også gennem bl.a. en vedtaget Bæredygtighedsstrategi for Kolding Kommune, kommunens medlemskab af GreenCities, Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommuneaftale og projektdeltagelse i udviklingsprojekter som Øko++ og LIFE+. Dette grønne regnskab redegør således for de væsentligste miljøpåvirkninger der direkte vedrører kommunale driftsaktiviteter. Disse indbefatter kørsel i arbejdsregi, drift og energiforbrug af kommunale bygninger og bespisning i kommunale kantiner og institutioner, men også andre relevante forhold som rækker ud over driftsaktiviteter, herunder særskilte miljøkrav i indkøbsaftaler og specifikke projekter med et mere leverandør-, virksomheds- og borgerrettet fokus. Dette grønne regnskab lever op til Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2 af 2003 om grønne regnskaber samt retningslinjer angivet i Danmark Naturfredningsforenings Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO2-udledninger og - reduktioner Ud over det årlige grønne regnskab udarbejder kommunen hvert andet år, i ulige år, et CO2 regnskab, som opgør drivhusgasudledningen fra Kolding Kommune som geografisk enhed. Det vil sige en samlet opgørelse over aktiviteter inden for kommunegrænsen fra borger, erhverv, trafik mm., som påvirker drivhusgasudledningen. Har du bemærkninger til dette grønne regnskab eller ønsker du at vide mere er du velkommen til at kontakte Klima- og Bæredygtighedsafdelingen på S i d e 4 20

5 MILJØPÅVIRKNING UDVIKLING OG VURDERING Kommunale bygninger Kolding Kommune har siden 1998 arbejdet målrettet på at reducere energiforbruget i kommunens bygninger. Energihandlingsplanerne har med deres energimål og tiltag sat rammen for dette fokus, herunder er der gennemført en energiredegørelse for hver enkelt kommunal bygning. Det primære formål med disse handleplaner har været at investere i økonomisk rentable energibesparelser. Der er og har derfor været fokus på at vælge løsninger der har en begrænset tilbagebetalingstid. I det følgende opgøres energi- og vandforbrug samt øvrige væsentligste miljøpåvirkninger forårsaget af den kommunale virksomhedsdrift. Energihandleplan II tager udgangspunkt i 2006 værdier, 2006 er også året før kommunesammenlægningen og værdier er således for bygninger der også har været underlagt Energihandleplan I. Bygninger fra øvrige kommuner i kommunesammenlægningen har ikke været omfattet. I den forbindelse ses der, frem til kommunesammenlægningen i 2007, og indgåelse af Klimakommuneaftalen med DN, en mindre positiv udvikling. Udvikling i perioden skal ses i lyset af at den nye Kolding Kommune overtog driften af en række bygninger uden vedtagne indsatser for disse og at der i disse år er brugt meget energi på selve sammenlægningsopgaven. Efterfølgende har der været fokus på at realisere besparelser i driften af den nye storkommunes bygninger, herunder at reducere antallet af bygninger både til administration og drift samt udrulle energistyringen til den resterende bygningsmasse. I forlængelse heraf er der tilført yderligere ressourcer til området de efterfølgende år, hvilket kan genfindes i den positive udvikling i forbruget fra 2009 og frem. Særligt på den økonomiske side mere end 3 dobles rammen fra 2,1 mio. kr./år under Energihandleplan I til 6,7 mio. kr./år i Energihandleplan II. Forøgelsen af ressourcer på området ses fortsat i 2012, med ansættelse af nr. 2 Energikoordinator, i 2013 med tilførslen af 10 mio. kr. ekstra og accept af at disse midler der investeres i både solcelleanlæg og energibesparende tiltag herunder medinvestering i vedligeholdelsesprojekter. Endelig indførtes en ordning med reduktion i energi- og vandbetalinger svarende til de besparelser som tiltag ville realisere. Dermed blev der sat særligt fokus på dette i den enkelte institution med særlig interesse i at se projektet lykkes også lokalt. I det efterfølgende opgøres energiforbrug i kommunale bygninger via opgørelse udarbejdet af afdeling Kommunal Ejedomme. Der har i de forgangne år været udarbejdet en Energiredegørelse til offentliggørelse på Kolding.dk, men denne er ikke blevet udfærdiget i 2014 som led i besparelser. Tal kan fortsat rekvireres ved afdeling Kommunale ejendomme. El Der er i løbet af 2014 realiseret en besparelse i elforbruget på godt kwh. Reduktionen i elforbruget er i tråd med indsatsen på området og kan kun betegnes som særdeles tilfredsstillende. Der gennemføres fortsat indsatser med udskiftning af S i d e 5 20

6 belysning, herunder LED pærer i relevant omfang, energibesparende hvidevarer og der er endvidere fortsat fokus på afvigelser. Kolding Kommunes afd. Kommunale Ejedomme sikrer fastholdelse af udviklingen. Resultatet skal samtidig ses i lyset af at området generelt er under pres fra øget digitalisering og dermed øget behov for strøm til bærbare, mobiler, skærme og tablets og særligt for skoleområdet, hvor den nye skolereform betyder flere åbne timer på kommunens skoler, men også indretning af en række nye arbejdspladser på disse. Herunder ses udviklingen i elforbruget pr. m 2. Der er i perioden realiseret en samlet besparelse på hele 15,36 %, og fra 2013 til ,25 %. Elforbrug kwh/m 2 40,00 35,00 30,00 25,00 35,48 35,43 33,98 35,09 32,75 32,11 32, ,72 30, Kommunens mål for 2016 er 29,3 kwh/m 2 og såfremt tendensen fortsætter vil der ikke ske målopfyldelse. I perioden frem til og med 2009 ses en marginal udvikling. Den efterfølgende tendens for perioden giver sikker målopfyldelse i 2016 med 28,21 kwh/ m 2. På denne baggrund må målopfyldelse i 2016 forventes. Varme Der er i løbet af 2014 realiseret en betydelig besparelse i varmeforbruget på godt 2,8 mio. kwh. Reduktionen i varmeforbruget er i tråd med den række af indsatser kommunens afd. Kommunale Ejendomme gennemfører som led i Energihandleplan II og kan kun betegnes som tilfredsstillende. Der foretages udskiftning af ældre fyringsanlæg, optimering af ventilationsanlæg, forbedret isolering af bygninger, udskiftning af vinduer og døre og der er fortsat fokus på at finde årsager til varmetab i bygninger. Nedenfor ses udviklingen i det graddagskorrigerede varmeforbrug pr. m 2. Der er i perioden realiseret en samlet besparelse på 7,9 %, og fra 2013 til 2014 på 6,9%. Udviklingen i varmeforbruget pr. m 2 skal ses i lyset af stigninger frem mod 2009, og at det først er efter kommunesammenlægningen, at der er realiseret besparelser. S i d e 6 20

7 Varmeforbrug graddagekorrigeret kwh/m 2 105,31 110,04 110,14 105,09 111,39 105,16100,94 115,00 104,17 96,99 110,00 105,00 100,00 95,00 90, Kommunens mål for 2016 er 95,2 kwh/m 2 og såfremt tendensen fortsætter vil der ikke ske målopfyldelse. I perioden frem til og med 2009 og kommunesammenlægningen ses en negativ udvikling. Den efterfølgende tendens for perioden giver sikker målopfyldelse i 2016 med 93,8 kwh/m 2. På denne baggrund må målopfyldelse i 2016 forventes. Vand Der er i løbet af 2014 sket en forøgelse af vandforbruget i de kommunale bygninger på godt 5500 m 3 stik imod indsatsen på området. Afdeling Kommunale Ejendomme oplyser i denne sammenhæng, at der er gjort en række indsatser for at reducere vandforbruget, herunder indført overvågning af utætheder, udskiftet toiletter og monteret berøringsfri haner. Tiltagene har haft den ønskede effekt, men der er i 2014 sket en ændring af aktiviteten på skoleområdet. Den nye skolereform er trådt i kraft og dette har overordnet set bevirket en længere skoledag for alle der har daglig gang på kommunens skoler. I den sammenhæng er undervisere således også længere på skolen, da disse nu har fået forberedelsestid samme sted. Samlet set er der tale om et par timers fuld aktivitet mere på den enkelte skole, der giver sig udslag i ½ af stigningen. Stigningen i vandforbruget kan endvidere forklares med 2 vandskader i bygninger tilhørende fritids- og idrætsområdet, der, generelt, har et lavt vandforbrug og derfor ikke monitoreres nær så tæt som bl.a. skole- og seniorområdet. Desværre er det netop her at 2 større læk er sket, begge med et forholdsvis store tab af vand til følge. Endelig ses også en stigning i vandforbruget på Seniorområdet primært ifm. den nybyggede plejecenter Bertram Knudsens Have, hvor der i slutningen af 2013 skete et drastisk fald i vandforbruget for plejecentret Vonsildhave, der på dette tidspunkt var S i d e 7 20

8 under afvikling, uden øget forbrug andetsteds. Således var 2013 forbruget på seniorområdet lavere en i et normalt år. Nedenfor ses udviklingen i vandforbrug pr. m 3 i kommunens bygninger. Der er i perioden realiseret en besparelse på 25,56 % og fra 2013 til 2014 er der sket en stigning på 3,38 %. Vandforbrug m 3 /m 2 0,35 0,30 0,25 0,20 0,35 0,35 0,34 0,34 0,31 0,28 0,27 0,25 0, Kommunens mål for hhv er 0,26 m 3 /m 2 og for ,24 m 3 /m 2. Der er således sket målopfyldelse allerede i 2014, hvad angår 2016 målet og såfremt tendensen fortsætter vil målopfyldelsen blive fastholdt. I perioden frem til og med 2009 og kommunesammenlægningen ses en negativ udvikling. Den efterfølgende tendens for perioden giver sikker målopfyldelse i 2016 med 0,23 m 3 /m 2. På denne baggrund må målopfyldelse i både 2016 og i 2020 forventes. Transport Grundlaget for nedenstående opgørelse er dannet ved dataudtræk på baggrund af registrerede tankninger hos kommunens udbyder af leasing. Dette sker via registreringer på de brændstofkort, der anvendes ved tankning. Brændstofforbruget skal ses i den sammenhæng som størstedelen af køretøjerne anvendes i, dvs. for en stor del bykørsel med mange start og stop situationer, kørsel i myldretid og mange ud- og indstigninger under tilsyn og besøg hos borgere, institutioner og virksomheder. Der er i løbet af 2014 sket en stigning i det samlede transportbehov for den kommunale vognpark på godt km og forbruget af brændstof er steget tilsvarende sammenlignet med året før. Der har i årene før været en let stigende tendens, men dette år er der tale om et hop i antal kørte km. Den øgede transportmængde i de kommunale køretøjer vedrører primært benzindrevne køretøjer og denne stigning kan primært forklares med en betydelig reduktion i kørsel i privat bil i arbejdsregi. Dette transportbehov må forventes at være flyttet over i den S i d e 8 20

9 kommunale vognpark og primært på de biler der ligger i puljebilsordningen, men til dels også i form af øget anvendelse af cykler, særligt i Seniorforvaltningen. Kommunens Fleet Manager oplyser at der forsat ses en stigning i udnyttelsen af disse puljebilskøretøjer, hvilket er i god overensstemmelse med årets resultat. Der indføres løbende nye køretøjer i den kommunale bilpark idet størstedelen af disse er leaset på 4 årige leasingaftaler. I løbet af 2014 har der været særligt fokus på en større udskiftning i Seniorforvaltningen, særligt på området for hjemmeplejebiler. Kommunens Fleet Manager og kommunens Fleet Management gruppe har, i 2014, i samarbejde med kontrakthaver, udarbejdet oplæg der bl.a. indeholder en generel downsizing af bilparken med henblik på at reducere omkostningerne til leje og drift af den kommunale bilpark. Flere mikro- og minibiler, ofte med forbedret brændstofsudnyttelse, påvirker således opgørelsen positivt. I forlængelse heraf er der foretaget udfasning af biler, der bruges sjældent og sat fokus på optimal udnyttelse af tilgængelige biler. Et led i denne optimering har været at flytte enkelte køretøjer fra et fast tilhørsforhold et sted i den kommunale organisation og over i en puljebilsordning, der muliggør bookning på tværs af forvaltninger. Dermed sikres langt flere medarbejdere adgang til at booke bilerne og heraf ses at udnyttelsen af den enkelte bil er stigende. Udviklingen sker på baggrund af en række tiltag for optimering på området, herunder særligt udskiftning af køretøjer i I tillæg til disse indsatser er der i 2014 indført 5 elbiler i kommunens bilpark, en af dem i puljebilsordningen, øvrige med fast tilhørsforhold i Hjemmeplejen, disse fem bilers udledning af CO2 er selvsagt betydeligt reduceret, men det har samtidig medført driftsmæssige udfordringer. Særligt i relation til opladning og begrænsning i rækkevidde. Det har været nødvendig at gennemføre en revision af tal både fra 2013 og 2014, i 2014 alene i relation til oplysninger leveret til Danmarks Naturfredningsforening, hvor der blev afrapporteret tilbage i maj. Revisionen betyder at en række køretøjer, der fejlagtigt, ikke fremgik af tidligere udtræk i 2013 og 2014, nu er medtaget i opgørelsen. Endvidere er væsentlige fejlregistreringer på km opgørelsen tilrettet så disse er i tråd med det forventede kørselsforbrug. Dette er gjort med udgangspunkt i en kvartalsvis opgørelse pr. køretøj. En fejlregistrering vil således oftest give et helt urealistisk højt km antal. Ligeledes er denne kontrol gennemført for km/l til sikring af revision af disse få urealistiske resultater i udtrækket. I opgørelsen til DN er der ikke godtgjort for det samlede antal kørte km, men alene forbruget af brændstof og det samlede resultat påvirkes således kun marginalt. S i d e 9 20

10 Revideret opgørelse for 2013 Opgørelse kørsel Blyfri 92 Blyfri 95 Let D&Gas Let D&Gas - Andet Total km km Sum l /brændstoftype Sum km for Benzin & Diesel Benzin km/l 13,85 Diesel km/l 6,50 2,49 Total brændstof l Total - Andet km/l 7,45 Revisionen har begrænset betydning for den samlede udledning fra kommunale aktiviteter, men betyder i 2013 en forøgelse på 109 ton CO2. I 2014 øges udledningen med 262 Ton ift. opgørelse fremsendt til DN. En betydelig ændring i udledning fra kørsel, men en begrænset ændring i det samlede resultat for kommunale aktiviteter. I årets opgørelse er oprettet en ny gruppe kaldet Diesel Andet. Gruppen indeholder primært arbejdsredskaber, herunder traktorer, rendegravere, større græsslåmaskiner og lign. Disse har i regnskaberne 2012 og bagud været registreret i driftstimer. Deres km/l ses en del lavere end køretøjer til alm. vejtransport. Aktivitetsniveauet har været stigende for disse køretøjer i 2014, hvorimod der er kørt lidt færre km. i dieselbiler. Denne adskillelse for køretøjer på diesel, betyder at køretøjerne nu er opdelt i hhv. almindelige køretøjer og arbejdsredskaber, hvor alm. køretøjer er til egentlig vejtransport, såsom biler, ladvogne, pickups og enkelte lastbiler. Det kan samtidig uddrages at der i forbindelse med udskiftning af køretøjer, særligt i Seniorforvaltningen (nu Social- og Seniorforvaltningen), er realiseret en bedre udnyttelse af benzinen, på godt 1 km/l. For dieselbiler er der til gengæld sket en mindre forringelse på 0,36 km/l. For beregning af kørsel i privat bil er værdierne for arbejdsredskaber herefter ikke medtaget, da disse påvirker brændstofudnyttelsen i væsentlig negativ retning. For gruppen diesel er den i 2014 på 6,14 km/l, men for arbejdsredskaber ligger den på 3,26 km/l, da disse ofte står stille og bruger brændstof, idet brændstof også anvendes til f.eks. grab, skovl eller klinge. Det antages således rimeligvis også at kørsel i privat bil ikke dækker arbejdsredskaber. Der er samtidig sket en mindre stigning i antallet af km kørt i dieselbiler og en stigning i kørte km i benzinbiler. Samlet set er der kørt km, hvoraf de km er foretaget i dieselkøretøjer, heraf km som hidrører fra arbejdsredskaber. I forlængelse heraf ses ligeledes et fald i kørte km i privat bil i arbejdsregi, et fald der som udgangspunkt flyttes til øget kørsel i kommunens bilpark. Her er der sket et fald på godt km, eller knap 12 %. Der er således tale om et markant fald i brug af privat bil, som ikke helt genses i øget anvendelse af de kommunale køretøjer. S i d e 10 20

11 Med hensyn til det øgede kørselsbehov må problematikken omkring udbud på hjemmehjælp nævnes. Kolding Kommune overtog i 2014 kørsel i hjemmeplejen fra flere konkursramte selskaber og dette har selvsagt medført et øget kørselsbehov til denne opgave i en periode. Brændstofsudnyttelse for benzin fra 2013 til 2014 er forbedret med knap 8 % fra 13,85 km/l til 14,95 km/l. For dieselkøretøjer er der sket et fald på knap 6 % fra 6,5 km/l til 6,14 km/l. For Diesel Andet er der til gengæld også sket en stigning fra 2,49 km/l til 3,26 km/l. Nedenfor ses opgørelse af kørte km og brændstofforbrug i den kommunale bilpark fordelt på Blyfri 92, Blyfri 95 og Diesel samt en opgørelse af km/l for benzin og diesel. Diesel - Andet Total km km Opgørelse kørsel Blyfri 92 Blyfri 95 Diesel Sum l /brændstoftype Sum km for Benzin & Diesel Benzin km/l 14,95 Diesel km/l 6,14 3,26 Total brændstof l Total km/l 9,20 Nedenstående cirkeldiagram viser fordelingen mellem brændstoftyper, denne er uændret i forhold til Diesel; l; 73,01% Brændstof i liter 2014 Blyfri 95; l; 26,83% Blyfri 92; 844 l S i d e 11 20

12 De endelige resultat for området Transport må betegnes som tilfredsstillende, særligt set i lyset af en stigning i kørsel i kommunale biler, da det samlede brændstofforbrug er reduceret marginalt. Dertil kommer indførslen af 5 el-biler, der, udover at reducere brændstofforbruget på disse køretøjer til 0 l, også mindsker både støj-, røg- og partikelbelastningen i kommunens byer, hvor de dagligt kører rundt. Der ligger således en ikke værdisat gevinst ud over den faktiske reduktion i forbruget. Gas og gift I forlængelse heraf skal der stilles skarpt på grundvandsbeskyttelse og derfor også på anvendelsen af sprøjtemidler i kommunalt regi. Kommunens ukrudtsbekæmpelse foretages i dag, i stor stil, via afbrænding og dermed ved anvendelse af gas, men også myresyre er kommet i anvendelse. Grundvandet beskyttes således i stor stil mod pesticidforurening fra kommunal aktivitet. Siden 2010 er forbruget af gas steget med knap kg. Det lyder af en del, men gas udleder alene 3 kg CO2/kg gas, hverken SO2 eller NOX. CO2 fra denne aktivitet nærmer sig derfor 40 Ton, men i det samlede regnskab er det uden betydning. Endvidere er der lagt op til at forsyningsselskabet BlueKolding A/S, der jo er ejet af Kolding Kommune, i langt højere grad end i dag, vil høste det energipotentiale, der er i spildevand og slam, herunder levere overskudsvarme til bygninger i området. Ved afslutning af dette regnskab arbejdes der endvidere på at etablere en brinttankstation i Kolding by. Emissioner I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO2-, SO2- og NOx udledning, fra kommunens ejede, lejede og selvejende institutioner, herunder er elforbrug i forbindelse med indvinding og distribution af vand til dækning af det kommunale vandforbrug medregnet. Desuden medregnes udledning forårsaget af kørsel i kommunale biler, samt indkøbt gas til både transport, (primært trucks) og til vedligehold af offentlige arealer. Der skal sættes særlig fokus på CO2 udledningen forårsaget af kommunens elforbrug, da emissionsfaktoren for el er faldet markant i år i forhold til 2013, og generelt har givet større udsving i årene 2012, 2013 og 2014, fra 303 g/kwh i 2012 til hele 377 g/kwh i 2013 og nu i 2014 tilbage til 304 g/kwh. Samlet er reduktionen i udledning fra el på godt Ton CO2. Uden den ændrede faktor ville denne værdi i stedet have været på blot 72 Ton CO2. Det er således tydeligt, at betydningen af nationale indsatsers indvirkning på målopfyldelse i den kommunale virksomhedsdrift, fortsat er ganske væsentlig, særligt på el-området. Det må endvidere forventes, med TVIS aftale med Dong om omlægning af Skærbækværkets produktion fra at være gasbaseret til, i 2017, at være flisbaseret, at der fra begyndelsen af 2017 og frem, konservativt vurderet, vil ske en halvering af S i d e 12 20

13 udledningen forårsaget af fjernvarmeproduktionen alene på baggrund af denne omlægning. Denne ændring vil ligeledes påvirke det geografiske CO2 særdeles positivt. Omlægningen understreger vigtigheden af overordnede tiltag, når der virkelig skal flyttes noget på udledningsmængderne. I forbindelse med kommunens indgåelse af Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening(DN) skal der endvidere gennemføres en beregning på den faktiske reduktion i udledning, i det, der ses bort fra ændringen i udledningskoefficienterne fra 2013 til Dette år er der sket et væsentligt fald i el faktoren og en marginal stigning i varmefaktoren. Derfor gennemføres beregning for begge. Fastholdes emissionsfaktoren for el på 2013 niveau, 377 g/kwh, er der sket en reduktion i udledning af CO2 fra el på 1,29%. Emissionsfaktoren for fjernvarme er steget marginalt til 123 g CO2/kWh. Fastholdes emissionsfaktoren for varme på 122 g CO2/kWh for 2013, er emissionen fra varme samlet reduceret med 5,96 %. Samlet set, ved fastholdelse af emissionsfaktorerne på 2013 niveau, er der opnået en reduktion i CO2 udledning på 8,45%. Med emissionsfaktoren for el, der i sig selv påvirker resultatet positivt, og øvrige reduktioner, især på varme-, brændstof- og gasforbrug, er der i 2014 realiseret et samlet markant fald i CO2 udledningen på hele 12,55%. I tillæg til dette er der endvidere sket betydelige reduktioner i faktorerne for både SO2 og NOx på el og varmeområdet. Nedenstående tabel viser emissionsfaktorer, opgjort forbrug og afledt emission. Emissionsfaktorer fastlagt via og Trefor A/S. Udledningsfaktor CO 2 SO 2 NO x El 304 0,05 0,20 g/kwh Varme 123 0,014 0,22 g/kwh Benzin ,02 0 g/l Diesel ,02 0 g/l Gas g/kg Form Forbrug 2014 CO 2 SO 2 NO x El kwh 4.444,07 0,73 2,92 Varme kwh 5.479,31 0,62 9,67 Benzin l 341,24 2,97 kg 0,00 Diesel l 1.063,71 8,03 kg 0,00 Gas kg 37, Vand m 3 9,79 1,61 kg 0,01 Totalt Ton ,37 12,60 I relation til fortsættelse af reduktioner med 2% om året, iht. aftalen med DN, vil der med den nuværende udviklingstendens ske klar målopfyldelse i 2021, særligt da der i løbet af 2014 allerede er realiseret målopfyldelse. S i d e 13 20

14 Nedenfor ses udviklingen over målperioden i den samlede CO2 udledning samt en tendenslinie for samme periode. Ton CO Af ovenstående ses, at der er præsteret særdeles tilfredsstillende i relation til ønsket om at mindske miljøbelastningen fra kommunens aktiviteter og ligeledes i relation til Klimakommuneaftalen. Nedenfor ses endvidere mål og tendens Mål 2021; Mål 2021 Mål og tendens Tendens; 8992 Tendens Udviklingen forventes samtidig at forsætte i samme hastighed i årene der kommer. For drift af kommunens bygninger vil der fortsat ske investeringer i forbedring og fornyelse af bygningsmassen, samt være stigende fokus på øget egenproduktion af VE energi. Der er dog i øjeblikket svære betingelser for installation af nye VE anlæg i kommunalt regi så udviklingen er desværre gået i stå for nuværende. Det må også forventes at udviklingen for kommunens bilpark fortsætter samt, at der i forlængelse heraf, indføres flere køretøjer på vedvarende energikilder, primært i form af elbiler, men der arbejdes også på indførslen af den første brintbil i den kommunale bilpark. Brintbilen har en klar fordel i rækkevidden sammenlignet med de elbiler der er på markedet i dag og kan erstatte nuværende køretøjer i bilparken direkte. S i d e 14 20

15 Indkøb Kolding Kommune har i en lang årrække arbejdet med at sikre grønnere og mere bæredygtige indkøb i den offentlige forvaltning. Internationalt nævnes Kolding som et af de særligt gode eksempler på offentlig indkøb med fokus på at begrænse miljøbelastningen. Kommunens indsats blev bl.a. omtalt ifm. ICLEI s konference i Gent i regi af Procura++, en international konference for offentlige indkøbere primært fra Europa, men med mange repræsentanter fra øvrige af verdensdele. Nationalt er kommunen repræsenteret i KomUdbud gruppen, Grønne Indkøb og i regi af GreenCities arbejdes der med bæredygtighed i indkøbsaftalerne. Den primære indsats i kommunens egen indkøbsarbejde, lå i 2014 i at tilse at der faktisk stilles krav til både produkterne og til de serviceydelser der er omkring produktet, herunder transport og miljøpåvirkning og samtidig sikre at disse også bliver en del af tildelingskriterierne. I 2014 blev det endvidere besluttet at foretage en gennemgang af kommunens rammeaftaler med henblik på klarlægning af, om definitionen som en grøn indkøbsaftale, for den enkelte rammeaftale, var korrekt og ligeledes for at sikre den nødvendige dokumentation for forholdet. Gennemgangen viste desværre at en del af de aftaler, der tidligere blev betragtet som grønne, ikke længere kan påberåbe sig et sådant titel. I forlængelse af gennemgangen er aftalerne nu systematisk mærket så opfølgning herefter simplificeres. Endvidere er alle aftaler, der skal udbydes fremefter til revurdering ifm. miljøkrav og miljøkriterier, ligesom der i kommunens Social- og Seniorforvaltning, bl.a. via medlemskab af Green Network, arbejdes seriøst med Corporate Social Responsibility (CSR). Økologi I forlængelse af ovenstående arbejde er der i regi af GreenCities aftalt et mål for anvendelse af økologiske fødevarer i kommunens køkkener på 75% økologi ved udgangen af For Kolding Kommunes vedkommende skal der ske en markant, og noget urealistisk, stigning i indkøbet af økologiske fødevarer for at målopfyldelse, bare tilnærmelsesvis, skal opnås. I 2014 er der til gengæld realiseret en markant stigning i den økologiske andel. Det skal særligt nævnes at en række kommunale køkkener er blevet certificeret i henhold til det økologiske spisemærke. Arbejdet med disse certificeringer er sket gennem Øko++ projektet, hvor fokus er på uddannelse af køkkenpersonale, samt at sikre en omlægning af køkkendriften til mere økologi uden meromkostning for den kommunale forvaltning. Isoleret set må resultatet af året indsats betragtes som særdeles tilfredsstillende med en stigning i økologiandelen på knap 10%, ligesom endnu en runde i projektet vil blive gennemført i 2015 med samme stigningsrate som forventeligt resultat. S i d e 15 20

16 Nedenstående graf viser fordeling af konventionel og økologisk fødevareindkøb i Indkøb af kg fødevarer 2014 Økologi; ,47% Konventionel; ,57% Det må dog samtidig konkluderes at målet er langt fra nået og at indsatsen skal markant forbedres i 2015 for tilnærmelsesvis at opnå en stigning i andelen på knap 40 % point. Grønne Rammeaftaler Kolding Kommune tilser at der i alle udbud er tilføjet sætninger som grundlæggende sikrer at kontrakthæver til enhver tid skal leve op til gældende lovgivning. Herudover stiller Kolding Kommune særskilte krav på miljøområdet bl.a. til indhold af kemikalier i legetøj og sengelinned, til transportudstyr og dennes miljøbelastning, food miles og bl.a. også til sprøjtefri drift af kommunens arealer, også de bortforpagtede. I de forgangne 2 regnskabsår, 2012 og 2013, har det ikke været muligt at opgøre antallet af grønne aftaler med baggrund i manglende datagrundlag, da det samlede overblik manglede i afd. Indkøb og Forsikring. Dette overblik er nu, ved udgangen af 2014, genskabt i samarbejde med kommunens afd. Klima og Bæredygtighed. Det har i forbindelse med denne gennemgang ligeledes vist sig at det, for en række rammeaftaler, ikke har været muligt at genfinde aftalegrundlaget uden først at skulle kontakte den part, der har gennemført udbuddet, oftest i regi af KomUdbud. Ofte er der blot fremsendt link til det endelige udbud idet udbuddet kundgjordes. Dette link er i en del tilfælde anvendt i journaliseringsøjemed, men efter endt udbud ender det samtidigt som et dødt link. Gennemgangen har således også medført en anderledes håndtering af denne del af udbudsprocessen internt, da manglen på udbudsmaterialet naturligt besværliggør opfølgning på aftalegrundlaget. Samlet set er antallet af rammeaftaler med betegnelsen Grøn således opgjort, efter at det er vurderet, ved en gennemgang af den enkelte rammeaftale/delaftale, om denne indeholder særskilte miljøkrav udover gældende lovgivning, og endvidere om den indeholder tildelingskriterier med miljømæssig relevans. Såfremt der enten er stillet miljøkrav eller miljøkriterier betegnes rammeaftalen som grøn. For aftaler uden tilgang til aftalegrundlag er disse fastholdt som Ikke Grøn. S i d e 16 20

17 Det er på denne baggrund igen muliggjort at udarbejde en opgørelse over de grønne rammeaftalers andel af det samlede rammeaftalegrundlag. Nedenfor ses de grønne rammeaftalers andel både i kr. og antalsmæssigt. Total Grøn - Kr. Ikke Grøn - Kr. Grøn - Antal Ikke Grøn - Antal Andel Grøn - Kr. 32,56 Andel Grøn - Antal 50,43 I forlængelse heraf er antallet af aftaler faldet ligesom også andelen af aftaler ligger væsentlig lavere end i opgørelsen fra Dette skal mere end noget andet ses i lyset af at en række aftaler ikke længere er rammeaftaler, men i stedet baserer sig på frivillige prisaftaler eller helt er bortfaldet. Dette sker primært på baggrund af ændret udbudslovgivning og en ændret organisatorisk opbygning samt en nøje overvejelse af behovet for nye udbud og udvidelse af eksisterende iht. systemleverandørtankegangen. For området Grønne Rammeaftaler, må det derfor konkluderes at processen omkring disse ikke har været hensigtsmæssig de seneste år, men at denne i 2014 er ført tilbage på rette spor. Der er øget fokus på indhold af aftalerne og disse vurderes efterfølgende ved hvert byt udbud. Pesticider Anvendelse af pesticider i forbindelse med Kolding Kommunes driftsaktiviteter må anses som meget begrænset. Der er i 2014, fra Miljøministeriets side, anmodet om en opgørelse af forbruget af pesticider for 2013 i kommunen som geografisk enhed, iht. aftalen mellem KL og Miljøministeren. Opgørelsen har fokus på aktivt stof i blandingerne. Dette kan findes på I denne opgørelses ses på 2014 tal for kommunal drift og deraf ses det at der på 2 områder er anvendt en meget begrænset mængde gift. Der er tale om Geografisk Have, hvor gift anvendes til at beskytte havens roser, og i kommunens afd. Drift til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo på et enkelt areal ifm. Seest Losseplads. Der i opgørelsen medtaget den sprøjtning som Kolding Golf Club foretager, da dennes baner ligger på kommunal ejet jord, i alt godt 8 l. Folicur EC 250 og Proline EC 250(begge 250g aktivt stof pr. liter). For Geografisk Have er der samlet tale om godt 1 l. fungicider og 300g Insekticider, hvorimod Kolding Kommune Drift, har anvendt 5,3 l Glyfonnova 2%(360g aktivt stof pr. liter). Endvidere sker der et beregnet forbrug på de kommunalt forpagtede landbrugsarealer (54 ha, hvor der kan sprøjtes) på tæt ved 38 kg (700g aktivt stof/ha/år). Det kommunale forbrug i Haven og i Drift er således forsvindende lille. Samlet set, i sammenligning med S i d e 17 20

18 forbruget på øvrige arealer med landbrugspligt (knap ha) er mængden derfor også meget begrænset. I tillæg til ovenstående er der i løbet af året arbejdet med fornyelse af de kommunale forpagtningsaftaler. Disse er gentegnet med krav om drift af arealerne efter økologiske principper, således at det i dag, foruden Kolding Golf Clubs arealer, kun for en enkelt forpagtningsaftale på de 54 ha, ikke har været muligt at sikre dette krav. Samlet set må kommunens præstation på dette område i 2014 anses som særdeles tilfredsstillende. S i d e 18 20

19 MILJØSTYRING Kommunen anvender opfølgning på miljø- og bæredygtighedsmål som en form for miljøledelse. Opfølgning på mål sker minimum én gang årligt via dette grønne regnskab og endvidere via indrapportering til Green Cities årsrapporten. Dertil kommer publiceringen af Grøn Balance og et CO2 regnskab for kommunen som geografisk enhed hvert andet år. For at sikre en øget forankring af kommunens miljømål er det besluttet, at der tre gange årligt skal ske en rapportering om status for Green Cities målene til de ansvarlige politiske udvalg og områdechefer. Der blev i 2014 også gennemført en udstilling og konkurrence om Green Cities-målene i By- og Udviklingsforvaltningen. Yderligere tiltag skal ses i lyset af kommunens Bæredygtighedsstrategi, hvor et af resultaterne er projektspillet Sustania, der skal sikre helhedsorienterede projekter på tværs af kommunens forvaltninger. Ligeledes er den mangeårige fastholdelse af energistyring og fortsatte investeringer i energioptimering i de kommunale bygninger med til at sikre stærke resultater på energiforbrug og vedvarende energiproduktion. Kommunen har siden 1997 udarbejdet en energiredegørelse, som omhandler forbrug af varme, el og vand i kommunens ejendomme. Endeligt må en mangeårig indsats for grønnere indkøb og de mange institutioner med økologisk spisemærke siges at tilføje endnu en dimension til miljøstyringen sammen med de 43 Grønne Institutioner. Samlet set har Kolding Kommune i en længere årrække præsteret godt på alle indsatsområder i tråd med de generelle målsætninger for kommunal drift og det må forventes at bæredygtighedsstrategien sikrer både opfølgning og positive resultater i årene der kommer. GRØNT ENGAGEMENT I de foregående opgørelser har der været særligt fokus på de aktiviteter der foregår som led i den kommunale drift. I forlængelse af disse aktiviteter gør den kommunale organisation en markant indsats i relation til borgere og virksomheder inden for kommunegrænsen. I første omgang sker det naturligt gennem administrationen af gældende lov, hvor bl.a. Miljø-, Natur- og grundvandsbeskyttelse er i fokus, men ligeledes indsatser over for forureninger, ikke mindst i vandløb og forbedret spildevandshåndtering både i og uden for byerne herunder begrænsning af overløbshændelser, klimatilpasning, sundere livsstil og bedre affaldssortering. Indsatser der rækker langt ind i den enkelte borgers tilværelse. Det grønne engagement bygger i høj grad på et ønske om at fremme tilgængeligheden og lysten til at leve, indkøbe og agere mere bæredygtigt inden for kommunegrænsen. Dette sker gennem en række projekter, der støttes af kommunale ressourcer. Her kan Grøn Erhvervsvækst, Grøn Generation, Grøn Institution, Grøn Butik, den Grønne Gade under kommunens Kulturfestival, Blå flag arrangementer, Hjælp Fisken kampagne, Energy Day, uddannelse af Energihåndværkere, WWF s Sluk Lyset time, gratis rygestop, cykelkampagne og Bioblitz nævnes som nogle. S i d e 19 20

20 Samtidig opnås ny læring og ny inspiration ved at kommunen nationalt deltager i bl.a. Green Cities, Green Network, Naturpark Lillebælt og internationalt i konferencer på europæisk niveau, bl.a. i regi af ICLEI, North Sea SEP og Covenant og Mayors. I denne sammenhæng ses Kolding kommune fortsat som en foregangskommune i Europa, der arbejder innovativt med bæredygtighed og social ansvarlighed i sit virke. Det kan nævnes at kommunens arbejde med bæredygtig beklædning til kommunens driftsmedarbejdere blev fremhævet ved årets Procura+ konference. SAMMENFATNING I dette grønne regnskab ses det, at Kolding Kommune, har leveret gode og særdeles tilfredsstillende resultater på de væsentligste indsatsområder i Der er sket reduktioner i energiforbruget, forbruget af brændstof er faldet lidt selvom der er kørt en del flere kilometer, kørsel i privat bil i arbejdsregi er reduceret betydeligt og samtidig er der sket en betydelig stigning i indkøbet af økologiske fødevarer, hvor en række af kommunens køkkener har opnået Øko++ spisemærket. På området for energiforbrug er situationen helt særligt, da tendensen fortsat sikrer klar målopfyldelse både for el, varme og vand. Der er endvidere sket målopfyldelse hvad angår kommunens aftale med DN, om reduktioner i den totale emission fra den kommunale virksomhed på 2 % pr. år frem mod 2021 allerede i Dette resultat skal ses i lyset af, at der siden kommunesammenlægningen i 2009 udledes Ton mindre CO2 fra den kommunale aktivitet, en reduktion på godt 28%. I tillæg til dette er der sket et fald i den belastning, særligt i kommunens byer, som kørsel i arbejdsregi bevirker. Et fald både i kørte km, også i privat bil, en stigning i brændstofudnyttelsen og ikke mindst indførsel af 5 elbiler, vidner om betydelige forbedringer på dette område. Helt enkelt mindre røj, møj og støj fra arbejdskørsel i kommunalt regi til glæde og gavn for kommunens medarbejdere såvel som borgere. På baggrund af disse stærke resultater må det forventes at der i det kommende år præsteres tilsvarende, dog med særlig fokus på indkøb og økologi. Der er tale om et meget ambitiøst mål for netop økologi i de kommunale køkkener, hvor den positive udvikling hidtil er sket i et for lavt tempo. Der er således ikke opnået målopfyldelse på hverken indkøbsaftaler eller indkøb af økologiske varer dette år selvom året har medvirket til en skarp fokusering på området og en markant stigning i økologiprocenten. Tendensen er fortsat at der ikke vil ske målopfyldelse i Det samlede resultat for 2014 må betegnes som særdeles tilfredsstillende med tendenser der, helt generelt, tegner til sikker målopfyldelse på de miljømæssige parametre i årene der kommer. S i d e 20 20

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab OV1_Kvadrat_RØD Sammen sætter vi grønne fodspor GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab OV1_Kvadrat_RØD Sammen sætter vi grønne fodspor GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 1 det vil kommune OV1_Kvadrat_RØD kolding kommune Grønt regnskab 2013 Sammen sætter vi grønne fodspor GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 1 forord GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE KOLDING KOMMUNE BY-

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt regnskab 2011. Kolding Kommune

Grønt regnskab 2011. Kolding Kommune Grønt regnskab 2011 Kolding Kommune Forord 2011 tog sin begyndelse med lanceringen af regeringens Energistrategi 2050, der indeholder en række tiltag med det formål, at opnå en forøget mængde vedvarende

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Miljørapportering 2010

Miljørapportering 2010 Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner. Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Lasse Jesper Pedersen, lasse@dn.dk Dato: 30. juni 2014 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug... 12 Forbrug af sprøjtemidler...

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Grønt Regnskab 2013. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2013. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 213 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunen som virksomhed... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Økologi... 1 Vandforbrug... 11 Forbrug

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2012 KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Revision Ver. 1 Dato

Læs mere

Klimakommune Aabenraa 2013 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed. Juni 2014 Udarbejdet i samarbejde med Niras

Klimakommune Aabenraa 2013 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed. Juni 2014 Udarbejdet i samarbejde med Niras Klimakommune Aabenraa 2013 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed Juni 2014 Udarbejdet i samarbejde med Niras Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed NIRAS

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Årsrapport 2011. Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler)

Årsrapport 2011. Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler) Årsrapport 2011 Godt på vej 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (som blev til 4 elbiler) Projekt med tilskud fra Energistyrelsen 2009-2012 Sammenfatning Indledning Gladsaxe Kommune købte fire person-elbiler af

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere