Regnskab for studietur - Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde juni 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnskab for studietur - Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde juni 2015"

Transkript

1 Regnskab for studietur - Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde juni 2015 Budget for studieturen: Udgiftspost Beløb (DKK) Fly ,00 Hotel ,00 Transport ,00 Forplejning ,00 Total ,00 Regnskab for studieturen Udgiftspost GBP beløb GBP Kurs DKK beløb Bemærkninger Fly 10 x flyrejser økonomiklasse t/r inkl. skatter Hotel 19205,00 9 x hotelværelser inkl. morgenmad (2 overnatninger) 26825,00 Transport taxi fra lufthavn til hotel 24, , ,98 Kontant udlæg taxi fra lufthavn til hotel 25, , ,57 Kontant udlæg 10 stk. flybillet à 1920,50 kr inkl. moms. Et afbud fra udvalgsmedlem efter fristen, hvorfor denne billet ikke kunne refunderes. 9 stk. hotelværelser - enkeltværelser inkl. morgenmad á 2952,50 kr. inkl. moms. Aflysningsgebyr på 200 kr for den tiende billet indregnet taxi fra hotel til Wester Hailes 16, , ,38 Mastercard Else Hjortshøj Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 1 - Side -1 af 4

2 taxi fra hotel til Wester Hailes 16, , ,12 Mastercard Else Hjortshøj taxi fra Wester Hailes til City Council 16, , ,91 Mastercard Jean Hald Jensen taxi fra Wester Hailes til City Council 16, , ,65 Mastercard Else Hjortshøj taxi fra hotel til City Council 15, , ,20 Kontant udlæg taxi fra hotellet til Channings 13, , ,98 Kontant udlæg taxi fra hotellet til Channings 13, , ,91 Kontant udlæg taxi fra Channings til hotellet 10, , ,15 Mastercard Jean Hald Jensen taxi fra Channings til hotellet 8, ,458 89,91 Mastercard Else Hjortshøj taxi fra City Council til lufthavnen 28, , ,82 Mastercard Else Hjortshøj taxi fra City Council til lufthavnen 22, , ,78 Kontant udlæg Forplejning depositum restaurant Whiski Rooms 100, , ,03 Mastercard Jean Hald Jensen frokost i Cph lufthavn 774,00 Mastercard Else Hjortshøj adaptorstik til medlemmer 9, , ,90 Mastercard Jean Hald Jensen middag restaurant Whiski Rooms 386, , ,07 Mastercard Jean Hald Jensen kontering af møde den med forplejning på hotellet (lokale samt kaffe, the, småkager og vand) 147, , ,87 Mastercard Jean Hald Jensen Kaffe på Patisserie Valerie 45, , ,12 Mastercard Jean Hald Jensen netværksmiddag for udvalget og skotske gæster (forplejning samt lokaleleje) 720, , ,58 Mastercard Jean Hald Jensen Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 1 - Side -2 af 4

3 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 1 - Side -3 af frokost i Edinburgh lufthavn 72, , ,55 Mastercard Else Hjortshøj Fraværs- og transportgodtgørelse, regionsrådsmedlemmer Fraværsgodtg. + transport til/fra lufthavn 5.049,64 Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste 5.416,13 Transport administration 600,00 Udgifter i alt ,25

4 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 1 - Side -4 af 4

5 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 2 - Side -1 af 13 Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Rapport for udvalgets studietur til Edinburgh den juni

6 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 2 - Side -2 af 13 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Program Rapport... 4 Torsdag den 25. juni 2015 kl Torsdag den 25. juni kl Torsdag den 25. juni 2015 kl Torsdag den 25. juni 2015 kl Fredag den 26. juni 2015 kl Fredag den 26. juni 2015 kl Side 1

7 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 2 - Side -3 af Program Danish Study Visit 25 and 26 June 2015 Time Location Visit Purpose 9.30 Waverley Court, City of Edinburgh Council s Offices Wester Hailes Health Living Centre Travel to City Chambers Lunch 14: Telecare - Demo/Presentation (Heather Laing, Technology Lead, City of Edinburgh Council Integrated Hubs Interface between acute and social care (Marna Green, Nikki Conway (Senior Managers Assessment and Care Management)and NHS Colleagues) Example of joint working between Council/NHS/Voluntary Sector Opportunity to view the facility and meet with staff both Council/NHS/Voluntary Sector and hear how integration of services helps those who access services Introduction to Community Alarm Telecare Service Edinburgh Context Technology and Prevention Partnership Working Growth in use of Technology National Technology Enabled Care Programme Discussions around the role and impact of the discharge hubs with representation from Health Free time in Edinburgh till late Networking event/dinner Channings Hotel, Edinburgh 2

8 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 2 - Side -4 af 13 Day 2-26 June 2015 Time Location Visit Purpose 9.00 City Chambers Edinburgh Anne Hendry introduction and presentation Rachel Hardie House of Care presentation Close Health and Social Care Integration Development of a patient pathway approach focusing on a person living with multimorbidty House of Care approach as a model for person centred and integrated care Development of the House of Care approach from a strategic and operational perspective, across health, social care and the third sector Approach to measurement for improvement and evaluation City of Edinburgh Council Waverley Court 4 East Market Street Edinburgh EH8 8BG Wester Hailes Healthy Living Centre 30 Harvesters Way, Edinburgh, EH14 3JF City of Edinburgh Council City Chambers High Street Edinburgh EH1 1YJ 3

9 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 2 - Side -5 af Rapport Torsdag den 25. juni 2015 kl Udvalget besøgte den 25. juni Wester Hailes Living Centre, som er et integreret, lokalt center hvori sundhedssektor, socialsektor og frivilligsektor samarbejder i et område, hvor befolkningen har en sundhedsadfærd og somatisk/psykisk sygdom, der svarer til befolkningen i sårbare områder i Region Hovedstaden. Amegad Abdelgawad introducerede centeret, som han leder. Wester Hailes åbnede i august 2013, og har kostet 12 mio. pund at etablere, og fylder 4931 m2 fordelt på tre etager. NHS (National Health Service, den nationale og regionale sundhedsmyndighed) indgår med 60 % i centeret. I sundheds-delen er repræsenteret almen praksis, hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker, fodterapi, psykiatri, psykologer, jordemødre, fysioterapi, diætister, tandlæger og ambulatoriefunktioner. De 34 % udgøres af det sociale område, både voksenområdet, børn- og ungeområdet, distriktssygeplejersker, kriminalforsorg, handicapfunktioner og misbrugsområdet. De sidste 6 % udgøres af det såkaldte Health Agency, som består af en lang række frivillige organisationer, som samarbejder om at hjælpe patienter og familier. Der blev spurgt ind til udveksling af data imellem sundheds- og socialforvaltningen. Sundhedsdata er forskellig fra myndighedsdata, så de to sektorer taler datamæssigt ikke umiddelbart sammen. Fra den 1. juli vil funktionerne blive sammenlagt ledelsesmæssigt på nationalt plan, så det kan ændre sig. De funktioner, der ikke er integreret i de lokale centre (integrated care) er hospitalsfunktioner, akutområdet og billeddiagnostik. Skoler, jobcentre og biblioteker er heller ikke en del. 4

10 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 2 - Side -6 af 13 Dr. Peter Cairns, alment praktiserende læge, holdt oplæg for udvalget. I samarbejdet med det øvrige center, er der først og fremmest fokus på hvad borgerne har brug for, snarere end nationale retningslinjer eller standardskemaer, der skal udfyldes. Wester Hailes er et sårbart område. Borgerne i optageområdet lever i gennemsnit 10 år kortere end i velstående områder i Edinburgh, som fx ligger mindre end 1 km fra centret. Der er 1/3 flere tilfælde af tidlig cancer og tidlig død af cancer. Der er med andre ord forskelle, der ligner, dem vi i Region Hovedstaden kender fra sundhedsprofilen, både i forhold til forekomst af sygdomme, men også i forhold til sundhedsadfærd. Derudover har borgerne i optageområdet store problemer med ensomhed/isolation og misbrug. Der er 9 alment praktiserende læger, som arbejder i centeret. Vigtige samarbejdspartnere for dem er bl.a. socialrådgivere, skoler og frivillige organisationer. Sean Bell, leder af socialforvaltningen/børn- og familieforvaltning i centeret, holdt oplæg for udvalget. Integrationen af visitatorer, specialister i indlæringsproblematikker, sundhedspersonale og økonomiske rådgivere har vist sig effektfuld. Bare det at socialteamet kan vende problemstillinger med alment praktiserende læger dagligt, gør en stor forskel. Fokusområder er vold i hjemmet, mental sundhed, misbrug, medarbejderkultur og engagement i og af lokalsamfundet. I løbet af de sidste tre år er statistikkerne vendt for ungdomskriminalitet og hærværk. Fængsling/tilbageholdelse af mindreårige kostede tidligere ¼ million pund om året. I de sidste tre år har der ikke været nogen. Det der har gjort en forskel har været den tværsektorielle indsats og samarbejdet med lokalsamfundet. CASE En ny skoleleder i området fik at vide, at forældrene ikke var interesseret i deres børns uddannelse, fordi deltagelsen i Parent s night (skole-hjem-samtaler, hvor alle møder op på samme tidpunkt og står i kø for at tale med lærerne) var meget lav. Skolelederen mødte op i børnenes hjem og spurgte forældrene om baggrunden for, at de ikke mødte op. Det handlede ikke om manglende interesse men om mulighed. Skolelederen lavede efterfølgende systemet om, så aftalerne blev lavet individuelt (hjemme eller på skolen), så det passede ind i familiernes hverdag. Fremmødet ændredes fra under 40 % til % deltagelse. Ændring af medarbejderkultur er gennemsyrende for indsatser og måden lokalsamfundet inddrages. CASE En borger med en progressiv sygdom med mand og to børn. Familien boede på fjerde sal, og manden bar hende op og ned hver dag. Da skolen alarmerede socialforvaltningen om, at børnene ikke trivedes, tog forvaltningen fat i først sundhedsforvaltningen (som mente at det var et boligproblem) og dernæst boliganvisningen, som ikke mente, at der var et problem, idet manden ikke søgte aktivt efter bolig. Det havde han ikke overskud til. Da man samlede de forskellige forvaltninger og skolerepræsentanter i det samme rum, opstod løsningerne med det samme, og ingen skubbede problemet videre til andre. 5

11 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 2 - Side -7 af 13 Børn, der overtrådte loven eller havde andre problemer blev stratificeret ift graden af overtrædelser og alle bliver set indenfor en uge ift hvad de har behov for. Udviklingen i ungdomskriminalitet blev vendt. Efter 2 år er der 12 børn tilbage vs 150 ungdomskriminelle, da de startede med metoden. Da centeret kunne se, at metoden virkede, blev den overført til andre områder, f.eks vold i hjemmet. Også i forhold til hjemløshed blev metoden gentaget, men denne gang med udgående funktioner. Centeret har gentagne gange indkaldt til store lokalsamfundsmøder, hvor borgerne bliver spurgt, hvordan de ønsker, at deres lokalområde skal se ud, og bliver spurgt hvad de selv kan gøre for at få det til at ske. Der stilles krav om, at borgerene skal være involverede selv. Forældre spørges, hvad de ønsker, at deres børn skal kunne i alderen 5, 8, 11 osv. De unge har ikke retning på jobønsker ift højtuddannede jobs, men forestiller sig kun lavtuddannede jobmuligheder. Centeret har derfor givet unge mulighed for at være i praktik på Wester Hailes Living Centre for at give dem ideer om, hvad de kan opnå. Der var et spørgsmål om, hvordan man involverer almen praksis i centeret. Det har ikke været uproblematisk, fordi en praksis i et velstående områder er meget anderledes end i Wester Hailes. Administrationen skal være villig til at afgive kontrol, og lade almen praksis være involveret i den strategiske planlægning for et område. Selvom mange læger opfatter dét at se patienten som en helhed i forhold til den enkeltes netværk og ressourcer, har det været svært at få almen praksis til at se, at de bør indgå i den planlægningsmæssige opgave. Det kan med fordel indføres i kontrakterne mellem lægerne og myndighederne fremadrettet. Udvalget fik en præsentation af den frivillige sektors organisering og arrangementer i centeret, The Health Agency. Tilbuddene varierer fra økonomisk rådgivning i forbindelse med sygdom eller arbejdsløshed, madlavningskurser og dyrkning af grøntsager, motion og pleje, aktiviteter for børn og familier eller rådgivning og terapi i forbindelse med kræftforløb. Målet med centeret har været at få de sundhedsmæssige og de sociale funktioner samlet ét sted, samt at have en tilgang til borgerne, hvor man tager fat i hele netværket omkring den person, der har brug for hjælp. 6

12 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 2 - Side -8 af 13 Torsdag den 25. juni kl Præsentation v/ Heather Laing, Technology Lead, City of Edinburgh Council om Telecare Service (velfærdsteknologi). Der er en ny generation af ældre på vej, som anvender teknologi og har høje forventninger til deres sundhed i alderdommen. Telecare Service startede for 30 år siden som tilbud til 300 mennesker, der kunne trykke på en alarm efter datidens teknologiske standard. I dag rummer det tilbud til 1500 beboere på plejecentre el. lign samt 6500 personer i eget hjem. 63 % af brugerne er over 75 år. Finansieringen af Telecare Service er lokal (kommunal), statslig, fondsbaseret samt delvist brugerbetalt. Målgruppen er kronikere og ældre og drivere/motivation er lighed i sundhed, arbejdsmarkedsudfordringer, rentabilitet og bæredygtighed/sustainability (at udstyret er fuldt funktionelt og bliver opdateret). Jo ældre befolkningsgruppe, jo mere anvendes teknologiske løsninger, men samlet set er det kun 15,5% af befolkningen over 75, der anvender det, og den relevante målgruppe for tilbuddene vurderes større, så andelen forventes øget. Antallet af akutte indlæggelser af personer over 75 er steget i løbet ad de seneste år. Målet er at reducere antallet. Konkret arbejdes der på følgende områder: Fald-teknologi (alarm, detektor og senge/stole-sensorer, der reagerer hvis borgeren er væk unaturligt længe) Sikkerhed i hjemmet (komfur-isolator, oversvømmelses- og røgalarm, temperaturdetektor og stik-covers, som skal begrænse adgang til elektriske installationer og elektronik i hjemmet) Uafhængighed (GPS med kontrolcenter back-up, dørkontakter der viser, hvis personer går hjemmefra samt pille-dispenser, som gør opmærksom på, hvornår det er tid til at tage medicinen). Der er aktuelt en udbudsrunde i proces, som bl.a. skal udvide brugen af velfærdsteknologi til videokonferencer, digitale platforme, telemedicin med fokus på forebyggelse samt overgange mellem sektorer og demens. Der var en kommentar om, at man i Danmark ikke kan anvende GPS-overvågning, og der blev spurgt om, hvordan løser man problematikken i Skotland. Borgere skal afgive samtykke til det, hvilket nogle gange kan forsinke processen så meget, at det ikke længere er aktuelt med den velfærdsteknologiske hjælp. Torsdag den 25. juni 2015 kl Præsentation ved Marna Green, Fiona Wilson, Angela Tuohy og Nikki Conway om Discharge Hubs - udskrivningsnetværk. Discharge hubs er netværk, der skal bedømme hvad borgerne har brug for efter eller i forbindelse med udskrivning fra hospitalerne. Kommunen samarbejder med NHS/regionen ift disse udskrivningsnetværk. Discharge hubs blev til efter afholdelse af en række workshops i foråret 2014 og varierer lidt fra hospital til hospital, alt efter det lokale behov. 7

13 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 2 - Side -9 af 13 Discharge hubs består af kommunalt personale fra både social- og sundhedsforvaltningen (også plejepersonal) samt hospitalspersonale, både klinisk og administrativt. Kliniske sygeplejersker, akutteams, hjemmepleje, administration, patientvejledere samt udskrivningsansvarlige (discharge managers). Det er en forudsætning, at alle deltagerne i netværket har den rette træning samt adgang til relevante, fælles data. Udskrivningsnetværkene skal følge, hvad patienterne venter på, når de er færdigbehandlede på hospital (medicin, en beslutning fra pårørende, etc.), og det er udskrivningsteamet, der tager sig af udskrivningen ikke afdelingspersonalet. Det har flere funktioner: Dels forhindrer det forsinkelse af udskrivning, men det sikrer også at patienten lander på benene i hjemmet (eller andet sted) efter udskrivningen, og at de støtteforanstaltninger, der er brug for, er på plads. Netværkene sidder fysisk på hospitalerne, og mødes i en mindre kreds dagligt, og en bredere kreds en gang om ugen (der kan være op til 30 deltagere, som selvfølgelig ikke alle er involveret i den samme patient). Der er også specialiserede netværk, som er placeret på ét hospital. Netværkene er udfordret af, at det er ressourcekrævende og der p.t. er stor personalemangel. Med hensyn til finansiering, er der ikke særskilt finansiering af netværkene. Det er personale, der i forvejen beskæftigede sig med dette, som er allokeret til netværkene. Torsdag den 25. juni 2015 kl Uformel netværksmiddag med repræsentanter fra NHS Der blev drøftet især to emner rundt om bordet. Den ene var palliation, hvor Rhona Baillie, Chief Executive for The Prince & Princess of Wales Hospice, fortalte om planer med at bygge et nyt, stort hospice i Glasgow. Der ydes i dag palliation til alle uanset diagnose, så både børn og voksne terminalt syge får den behandling, de har brug for. Rhona Baillie fortalte endvidere om den nationale handlingsplan Living and dying well in Scotland (http://www.gov.scot/resource/doc/239823/ pdf). Herefter informerede Gill Stillie, Chief Operating Officer af NHS24, om NHS24, som svarer til Region Hovedstadens Det har taget tre år at få NHS24 til at leve op til de mål, man oprindeligt satte sig. I dag er responstiden på 4 sekunder, og der er ansatte over hele Skotland. Der er uddannet call handlers, personale der er trænet i at svare efter en specifik svar-procedure. De viderestiller til en sygeplejerske, farmaceut, tandlæge-klinikassistenter eller sundhedsrådgivere, som afhængigt af problemstillingen vil viderestille til relevant klinisk personale, herunder alment praktiserende læger. Der blev spurgt ind til, hvordan man havde oplevet samarbejdet med de praktiserende læger. Der blev svaret, at det i starten var problematisk, med meget dårlig samarbejdsklima og negativ presse. NHS havde efter et stykke tid besluttet, at man gerne ville drøfte samarbejdet, men at det skulle gøres faktabaseret og ikke på antagelser. Der var blevet gennemført en undersøgelse, der viste, at de uddannede call handlers lavede færre fejl end klinikerne, fordi de ikke anlagde et skøn, men visiterede patienterne efter en skabelon. Efter dette antog drøftelserne en mere positiv form. I dag er alment praktiserende læger tilknyttet NHS24 på kontrakter. 8

14 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 2 - Side -10 af 13 Fredag den 26. juni 2015 kl Præsentation af Dr. Anne Hendry, National Clinical Lead for Integrated Care om Integrated Care I Skotland er der 5,4 mio borgere. Der er nu et integreret system mellem social- og sundhedssektoren, men integrationen er ikke færdig. Den skotske regerings 2020 kvalitetsvision: Borgerne ønsker at leve længere, sundere liv hjemme eller tæt på hjemmet. I 2020 skal Integrated Care være fuldt implementeret, med fokus på forebyggelse, tidlig opsporing og støttet egenomsorg/mestringsstrategier. Når hospitalsbehandling er påkrævet og ikke kan gives lokalt er én-dags-indlæggelser normen. Borgerne skal udskrives så hurtigt som muligt med minimal risiko for genindlæggelse. Behandling og pleje skal gives efter de højeste kvalitets- og sikkerhedsstandarder med personen i centrum for alle beslutninger. Der er i 2011 iværksat en 10 års ældreplan, hvori indgår 32 partnerskaber mellem primær- akut og psykiatripleje, socialområdet og boligområdet samt frivillige og interesseorganisationer. Indsatsen har gjort, at 4000 færre er i long term care /plejecentre. Så +65 årige har brugt 2 million flere dage hjemmet i i forhold til, hvad den fremskrevne udvikling var i Partnerskaberne i det integrerede sundheds- og sociale system er nu nedfældet i loven (Public Bodies (Joint Working) Scotland Act, 2014). De skal implementere de samme principper uanset geografiske forskelle. I april 2016 skal der være fuld implementering. Integrationsautoriteterne skal bryde indsatserne ned til mindre, lokale enheder. De skal have en 10-års horisont, men 3-årige implementeringsplaner, og de skal have fælles administration og budget. Der må deles patientinformationer ved samtykke. Det vil sige, at de integrerede enheder har samme data om borgerne/patienterne. 9

15 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 2 - Side -11 af 13 Personal outcomes tilgang (Coproduktion/samvalg i stedet for patientinddragelse): Eksempler på tilgange/projekter, der er kommet ud af Integrated Care er risikovurderingsværktøjer, fælles elektroniske patientjournaler summaries altså ikke den fulde patientjournal, men et sammendrag, der kan ses af alle via en portal også kommunernes systemer er kompatible. Når der tages dage ud af hospitalerne, skal personalet også følge med, så et andet eksempel på resultater af Integrated Care er udgående geriatriske teams. Living it up er endnu et eksempel - en portal der hjælper patienter og pårørende til mestring af sygdom. Det matcher også folks evner og talenter, så man kan opdyrke frivillighed og sociale fællesskaber. Fredag den 26. juni 2015 kl Præsentation af Dr. Rachel Hardie om House of Care i Lothian House of care er en model for personcentreret omsorg, som hjælper behandlere og administrativt personale til at fastholde den personcentrerede omsorg. Det er således ikke et fysisk hus men et billede på en tilgang til patienten, som ikke kun er fokuseret på en konkret sygdom eller problemstilling, men som ser på patientens hele livssituation. Projektlederne kan ikke identificere mønstre for forbrug af ydelser på tværs af systemet. De har lavet en risikovurderingsmodel for de 72 % af befolkningen, som bruger flest sundhedsydelser (49 % udgøres af voksne med kroniske sygdomme, 11 % er børn og unge under 16 år, 7 % er skrøbelige ældre +75-årige og de sidste 5 % er voksne misbrugere). Der er lavet fiktive borgere/patienter, som repræsenterer de forskellige patientgrupper med den gennemsnitsprofil, vi ved, de har. 10

16 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 2 - Side -12 af 13 Udvalget fik præsenteret eksemplet Hannah, der er den fiktive patient for voksne med kroniske sygdomme. Da modellen var udviklet, fik NHS feed-back fra de sundhedspersoner, der har den daglige gang med den type patienter, og fik modellen ændret markant. F.eks. er der nu taget højde for, at Hannah er langt større forbruger af almen praksis ydelser end resten af befolkningen. House of care skal løse mange af de problemstillinger, som en kompliceret tilstand kombineret med sammensatte livsbetingelser giver. House of care er en model for personcentreret omsorg. Centeret i huset er Hannah og hendes behandler, som tager stilling til, hvad Hannah gerne vil opnå, hvad hendes udfordringer er, hvad hun kan gøre, og hvad vi kan gøre for hende. Vægge, tag og gulv udgøres af støttefunktioner og organisation, der er forudsætningen for den rigtige indsats. House of care modellen 11

17 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 2 - Side -13 af 13 Huset hjælper behandlere og administrativt personale til at fastholde den personcentrerede omsorg, den kan bruges som tjekliste. I Lothian er modellen udviklet tredimensionelt. Først almen praksis, dernæst kommune og region og til sidst staten. House of Care er således også en model for Integrated Care. Der er også udviklet et fælles sprog imellem social- og sundhedssektor: Vi taler ikke om borgere eller patienter, vi taler om mennesker. Der var et spørgsmål om, hvordan modellen implementeres. Den implementeres ét skridt ad gangen. Man er startet med 14 almen praksis i Edinburgh, og man er nødt til at gøre det intenst og langsomt. Almen praksis vil for de flestes vedkommende gerne arbejde på denne måde. Det er naturligt for almen praksis at forholde sig til hele patienten og patientens netværk. Men kontrakterne/overenskomsten passer ikke ind i det billede, og man er aktuelt i proces med at ændre kontrakterne, så de passer bedre med det integrerede system. 12

18 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 - Side -1 af 31 ANNUAL REVIEW 2013/14 SELF-ASSESSMENT DOCUMENT 2014 NHS 24 Caledonia House 140 Fifty Pitches Road Cardonald Park Glasgow G51 4ED Page 1

19 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 - Side -2 af 31 LIST OF CONTENTS SECTION 1: INTRODUCTION 3 SECTION 2: 2013 ANNUAL REVIEW ACTIONS 4 SECTION 3 PERSON CENTRED CARE 6 CHAPTER 3.1 EVERYONE HAS A POSITIVE EXPERIENCE OF HEALTHCARE Unscheduled Care Clinical Performance and Access Patient Feedback Public Involvement NHS 24 Quality Measures - Person Centred Care CHAPTER 3.2 PEOPLE ARE ABLE TO LIVE WELL AT HOME OR IN THE COMMUNITY Psychological Therapies % frontline staff trained to identify suicidal patients Breathing Space Service SECTION 4 HEALTHCARE IS SAFE FOR EVERY PERSON, EVERY TIME 16 CHAPTER 4.1 PATIENT SAFETY NHS 24 Quality Strategy Measures - Safe CHAPTER 4.2 CLINICAL GOVERNANCE Overview of Clinical Governance Management of Adverse Events 18 SECTION 5 EFFECTIVE 19 CHAPTER 5.1 EVERYONE HAS THE BEST START IN LIFE AND IS ABLE TO LIVE LONGER, HEALTHIER LIVES NHS inform and other Health Information Services Scheduled Care Services CHAPTER 5.2 BEST USE OF AVAILABLE RESOURCES Financial Performance Patient Reminder Services Future Programme NHS 24 Quality Strategy Measures - Effective Scottish Centre for Telehealth and Telecare Services CHAPTER 5.3 STAFF FEEL SUPPORTED AND ENGAGED Staff Governance Learning & Development Staff Engagement Attendance Management Wider Sharing of Good Practice and Learning APPENDIX 1 DEFINITIONS Page 2

20 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 SECTION - Side -3 af 1: 31 INTRODUCTION Welcome to the Annual Review Self-Assessment for NHS 24. The purpose of the Annual Review Self Assessment document is to demonstrate the performance of NHS 24 during 2013/14. NHS 24 is fully committed to and works within the Scottish Government s Healthcare Quality Strategy, and this self assessment is aligned to its 3 national quality ambitions, i.e. healthcare is: Safe; Person Centred, and; Effective NHS 24 works in partnership with a wide range of stakeholders across the NHS in Scotland including partners, patients, voluntary organisations, Local Authorities, the Scottish Government and others. We would like to record our appreciation of the support and input of all of our partners for the performance and progress that NHS 24 has made in 2013/14. NHS 24, is an integrated part of the NHS in Scotland, and has continued to develop and facilitate an expanding range of multichannel patient centred, safe and effective telehealth and telecare services for the citizens of Scotland through the following three key roles, providing benefits to Health, Health Service sustainability, and the wider economy: Service Provider; Service Facilitator; and Partner in Wider Service Transformation NHS 24 s 2020 Vision is aligned to the Scottish Government s Quality Strategy, 2020 Vision and Route Map, which guides service performance, developments and improvements. Page 3

21 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 SECTION - Side -4 af 2: ANNUAL REVIEW ACTIONS NHS 24 s Annual Review for 2012/13 resulted in the following action points for the organisation to address. The NHS 24 update in relation to each of the action points are detailed in the table below: ACTION POINT - The Board will: 1 Maintain a focus on sustaining and improving core service delivery throughout the year; building on existing partnership working; and ensure robust arrangements are in place for evaluating and evidencing pilot services prior to roll-out NHS 24 UPDATE Achieved The Unscheduled Care service achieved all clinical and operational targets during 2013/14.As part of the continual improvement to the core service, the staffing and operational model was reviewed and changes implemented. NHS 24 continues to work closely and effectively with all unscheduled care partners, especially the GP out of hours services, in all aspects of service planning and delivery. Robust arrangements are in place for evaluating and evidencing pilot services prior to roll out, for example as applied to the Patient Reminder Service and the MSK Service. 2 Work closely with Territorial Health Boards and other partners in the development of Local Unscheduled Care Action Plans to ensure a joined up approach to delivery of services Achieved The Local Unscheduled Care Action Plan was developed in partnership with Health Board partners. Funding was secured and a revised model implemented to include the use of physiotherapy staff within the Unscheduled Care Service. 3 Ensure that a continued emphasis on safe delivery of the Future Programme is underpinned by robust clinical governance and effective risk identification and management; and ensures that staff and their representatives are engaged, well informed and supported Achieved The management of the Future Programme has been fully underpinned by the actions described, through, for example, the Clinical Advisory Group and the Area Partnership Forum. The Future Programme will only move to go live when it is safe and effective to do so. Page 4

22 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 - Side -5 af 31 ACTION POINT - NHS 24 UPDATE The Board will: 4 Build on the way in which feedback on service delivery can be given and continue to develop arrangements for supporting staff to apply the learning to service development and delivery Achieved NHS 24 listens to, and responds constructively to all feedback, and has comprehensive systems in place to apply any learning from such feedback, including: Patient Safety Walkrounds; Complaints, compliments and comments; Partner Feedback and; Patient Opinion. In addition, the nhs24.com website is being developed to enhance and improve access for members of the public to provide feedback. 5 Ensure e-ksf review completion and record levels reach 80% by 31 March 2014 Not Achieved NHS 24 recorded a completion level of 72% by 31 March 2014, which was under the target of 80%, however exceeded the NHSScotland average of 58% 6 Ensure focus on raising awareness and increasing referral numbers to Living Life consistently across all NHS Board areas, and put in place arrangements for engaging with key stakeholders as the service develops Achieved Awareness raising sessions continued throughout all Health Board, engaging with local champions and further promoting the service. Formal partnerships have been established with Network Rail, British Transport Police, and First Bus who advertise NHS Living Life to all employees through their HR Departments and company events. NHS 24 continues to work with Health Boards to ensure the increased use of the service Page 5

23 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 - Side -6 af 31 SECTION 3 PERSON CENTRED CARE CHAPTER 3.1 HEALTHCARE. EVERYONE HAS A POSITIVE EXPERIENCE OF Unscheduled Care Clinical Performance and Access All calls identified as immediately life threatening or serious and urgent, are dealt with immediately by NHS 24 when the call is received. This is regardless of the demand on the service at the time of the call. Patients are either directly routed from call handlers to a nurse practitioner for a clinical assessment; transferred directly by the call handler to the Scottish Ambulance Service; or to an appropriate point of care following agreed protocols. As part of our programme to continually improve the unscheduled care service, NHS 24 reviewed and enhanced its clinical supervision model; increased the range of skill sets available within the service (for example, physiotherapists and pharmacists), and implemented seasonal specific initiatives which improve the patient journey for callers with specific conditions by implementing associated clinical protocols and processes that allow safe management of patients on a "one and done" basis. Achieve access service level of 90% of calls to be answered within 30 seconds The definition of a call that meets the access service level is one that is answered within a 30-second threshold following the end of the welcome message. Performance against the target is based on the service level calculation in each individual quarter, and demonstrates that the quality of the service is being maintained. Current Position NHS 24 met this target, with an average time to answer calls across 2013/14 of 4.5 seconds. Of the 1,317,467 patient calls dealt with during 2013/14, 97% of these calls were answered within 30 seconds. NHS 24 closely monitors any calls that fall out with this clinical indicator and takes action where necessary. NHS 24 maintained high levels of service access during 2013/14, including the eight-day festive period where the increase in call demand is significant. Effective clinical prioritisation ensures that patients were treated in a safe and clinically appropriate manner. Close liaison was maintained with the Scottish Government Health & Social Care Directorate throughout the festive months in relation to the achievement of this Key Performance Indicator. NHS 24 has continued to use recorded messages as a way of providing patients with better access to services. 4.3% of callers (which equates to 56,651 callers) chose to listen to recorded information and advice on how to treat various conditions such as diarrhoea and vomiting and influenza. These calls are not included in the total calls dealt with. The performance against the trajectory set out in the 2013/14 Local Delivery Plan (LDP) is outlined in the table below. Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 90% 90% 90% 90% Actual 98.5% 97.6% 97.7% 95.9% Page 6

24 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 390% - Side of GP -7 af Priority 31 calls responded to within 20 minutes GP Priority calls are defined as those where the outcome of the clinical assessment leads to a requirement for a face-to-face assessment, within an hour, by another health care professional or where further urgent specialist telephone assessment by a doctor is required. The measurement is based on the time between the call handler receiving the call and the time at which the nurse practitioner (or other health professional) starts the patient consultation. Any calls that fall out with this clinical indicator are investigated by NHS 24. During 2013/14, NHS 24 achieved this target, responding to an average of 99.98% of patients in this category. The performance against the trajectory set out in the 2013/14 LDP is outlined in the table below: Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 90% 90% 90% 90% Actual 99.98% 99.99% 99.99% 99.97% 90% of GP routine calls responded to within 60 minutes GP Routine calls are defined as those where, following triage, the patient is deemed fit to travel for face-to-face assessment by a health professional, or where a home assessment is required in more than one hour. Such calls may result in referral for face-to-face assessment or the provision of self-care advice. The measurement is based on the time between the call handler receiving the call and the time at which the nurse practitioner (or other health professional) starts the patient consultation. Any calls that fall out with this clinical indicator are investigated by NHS 24. During 2013/14, NHS 24 achieved this target, responding to an average of 99.97% of patients in this category. The performance against the trajectory set out in the 2013/14 LDP is outlined in the table below: Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 90% 90% 90% 90% Actual 99.98% 99.97% 99.97% 99.96% Page 7

25 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 Festive - Side Period -8 af /14 The Festive Period is generally the most challenging time of the year for the NHS 24 Unscheduled Care Service. During the 8-day festive period in 2013/14, the service received 55,815 calls compared to 72,372 for the equivalent period in 2012/13. The access service level for the festive period was 99.52% (compared to 93.01% in 2012/13) with call demand over the eight days lower than forecast. The busiest day was Thursday 2January with call demand of 8,510, followed by Saturday 28 December with call demand of 8,403. Patient safety was effectively managed and all key clinical performance indicators were achieved. The decrease inactivity in comparison to last year was experienced across wider NHSScotland Unscheduled Care Services. It was attributed in the main to lower levels of seasonal/upper respiratory illness such as coughs/colds, sore throats, norovirus and ear infections. This was consistent with the trend experienced prior to the festive period when activity was lower than normal for the time of year. Partnership working between Health Boards and NHS 24 in both the planning and the delivery of services was also effective. This was particularly evident in the approach to winter planning and the way in which Pre-prioritised calls were handled by Health Boards in support of NHS 24. This year this amounted to 2,814 calls in total, in comparison to 6,468 in 2012/13. The decrease in Preprioritised calls is in line with the lower than expected call demand. These patients are dealt with by GPs hosted within the partner Board out of hours services within the target timescale, and are managed through joint performance indicators. In order to ensure patient safety, an operational process for the passing of appropriately pre-prioritised non-urgent calls is in place with partner Boards. The support from NHS 24 staff (both frontline and support staff) in working throughout the Festive period should be commended. In addition to the Festive holiday, NHS 24 provided cover for General Practice closures for 26 local and public holidays during 2013/14. Transfer 90% of patients identified as suffering from Hyperacute Stroke to the Scottish Ambulance Service within 10 minutes NHS 24 and the Scottish Ambulance Service (SAS) established a joint target to ensure that patients identified as suffering from a Hyperacute Stroke are transferred to hospital as quickly as possible. The NHS 24 target is to transfer 90% of callers to SAS within 10 minutes, with SAS having a target to transfer patients to the appropriate hospital within 60 minutes of receiving the call from NHS 24. During 2013/14, NHS 24 identified 609 patients who were displaying symptoms of having experienced a stroke, and on average 90.75% of patients were transferred to the Scottish Ambulance Service within 10 minutes. The performance against the trajectory set out in the 2013/14 LDP is outlined in the table below: Actual vs. Target Performance 2012/13 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 90% 90% 90% 90% Actual 89% 90% 88% 96% Page 8

26 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 Respond - Side -9 to af 98% 31 of P1 calls within 60 minutes, and 90% of P2 calls within 120 minutes. At peak times, less serious conditions can be reviewed by senior clinicians and assigned a clinically appropriate time within which to call the patient back. Time frames are within one, two or three hours and these priorities are recorded within our Patient Relationship Management System (PRM) as P1, P2 or P3. NHS 24 advise those patients who require to be called back of an estimated timeframe for contact and to immediately call NHS 24 back if their condition worsens before a return call. All calls on the queue are monitored to ensure that they remain clinically safe. During 2013/14, NHS 24 achieved these targets, with 100% of P1 calls responded to within 60 minutes, and responded to 99.98% of P2 calls within 120 minutes. Reducing Attendance at A&E Departments As part of NHS 24 s commitment to support Territorial Boards to reduce A&E attendances, the organisation aims to meet two targets as follows: Provide at least 30% of patients with self-care advice. Convert at least 75% of Category C calls transferred from the SAS to primary care or home care outcomes Additional activity within NHS 24, which also contributes to a reduction in A&E attendance, is the hosting of the Know Who to Turn to Campaign and the National Musculoskeletal Advice and Triage Service. During 2013/14, an average of 33.5% of patients were provided with self-care advice. In addition, NHS 24 converted 79.5% of Category C calls transferred from SAS to primary care or home care outcomes. NHS 24 A&E referrals have remained consistent during 2013/14. NHS 24 will continue to work closely with Territorial Health Boards to support the reduction in A&E attendances through the work of the Unscheduled Care Expert Group, which is looking to help address the broader issues.. Scottish Emergency Dental Service (SEDS) NHS 24 continued to support the dental nursing services through the Scottish Emergency Dental Service, which covers all Health Board areas in Scotland and formally became the responsibility of NHS 24 in April NHS 24 is responsible and accountable for the call handling, dental nurse assessment, and appointment booking for face to face treatment for patients who call during the out of hours period with dental issues. During 2013/14, the service received an average of over 5,100 calls per month. 100% of calls categorised as D1 were responded to within 45 minutes, compared to the target of 95%. An average of 99.98% of calls categorised as D3 were responded to within 180 minutes, compared to the target of 90% (note, D2 was a historical standard which is no longer in existence). Page 9

27 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 Perinatal - Side -10 Advisory af 31 Service The Perinatal Advisory Service which brings together several strands of activity including the location of cots, arranging transport, liaising with referring and receiving clinical teams and providing a single point of access and signposting to specialist clinical advice when and where appropriate. During 2013/14,there were 395 transfer requests made by obstetricians, neonatologists and midwives, compared to 304 in 2012/13.NHS 24 progressed 346of those calls to a conference call to discuss management of in utero transfers (IUTs) or ex utero transfers (EUTs) to West of Scotland NHS Boards. Paediatric Unscheduled Care Service NHS 24, through the SCTT, worked in partnership with the North of Scotland Planning Group to support improvements to the Paediatric Unscheduled Care Service across the North of Scotland Boards. A decision support service has been implemented, facilitated by video conferencing, to ensure that paediatric emergencies from six hospitals (5 Rural General Hospitals and 1 Community Hospital) have fast access to a single point of specialist contact. This aims to support speedier diagnosis, and where appropriate, enable the child to stay in their local hospital, or if necessary, have a planned transfer to a specialist centre. The service was launched in July 2013, and learning is being captured within a formal evaluation report, which will be completed by early summer This report will inform any future service model which may be developed. Page 10

28 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag Side Patient -11 af Feedback 31 NHS 24 carries out bi-annual surveys of the unscheduled care service to establish how satisfied patients are with the service they received. In February 2014, 1,200 patients who had made contact with the service were randomly selected and sent a Patient Experience Questionnaire via mail and provided with a pre-paid envelope for responses. An alternative option was offered in the letter to participate by accessing a web-based questionnaire for the first time this year in an attempt to increase participation rates. 210 questionnaires were returned (including online responses), representing an 18% return rate, which is a decrease of 2% from January A number of changes to the process are being considered for 2014/15 to increase the participation rate. Overall, an average of 89% of respondents to the survey recorded overall satisfaction with the service, against a target of 90%. The Patient Survey results are reported to the National Clinical Governance Group and the Clinical Governance Committee. As a result of the findings from the Patient Experience Surveys, two areas for improvement have been identified: Funding has been secured to redevelop nhs24.com to increase access for the public, and to enable feedback to be provided online; Licence for "Browse Aloud" purchased, to be used across NHS 24's online services, which adds speech and reading support tools to the online content, in order to extend the reach of websites for up to 40% of the population who require reading support. In addition, NHS 24 supported the launch of the Patient Opinion website in Scotland, and continues to explore opportunities to encourage patient feedback, including the use of wider social media, and promotional materials Public Involvement During 2013/14, NHS 24 has maintained its commitment to involving patients, carers, the public, and staff in the design and development of NHS 24 services. During 2013/14 NHS 24 continued to engage with diverse communities, leading to an increased membership of its Public Partnership Forum (PPF). Members of the Public Partnership Forum are represented across a range of decision-making levels in the organisation, including the following: The Equality and Diversity and Involving Public and Patient Committee (EQIPP); The Participation and Equality Group, the membership of which includes senior managers and staff side representatives responsible for mainstreaming Patient Focus and Public Involvement (PFPI), and equality, diversity and human rights matters; The PPF is chaired jointly by a public member of the Forum and NHS 24's Director of Human Resources (who is NHS 24's Designated Director for PFPI). Page 11

29 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 Key - Side activities -12 af during 31 the year included: Presentation of the PPF second Annual Report to the EQIPP committee. This was well received and will continue to be presented to the committee on an annual basis; Reaccreditation of the "Investing in Volunteers" Award (IiV). IiV is the UK Quality Standard for organisations which involve volunteers in their work; Members of the PPF supported the actions contained within the PFPI Strategy Action Plan 2013/14, and have been involved in a number of strategic and operational projects including the Health and Care Information Governance Group, and the Person Centred Care Project. Members of the PPF provided substantial support in the preparation and launch of the new free to call 111 number to access the unscheduled care service, which went live in April 2014: A representative of the NHS 24 PPF was a member of the Programme Board Stakeholder Group. PPF members provided feedback on marketing material and on the recorded message for 111. The PPF supported the launch of the new number and provided the Communications team with the contact details of community based groups to help promote 111 across Scotland. The communications element of the new number was subject to an equality and diversity impact assessment and NHS 24 staff are working to improve awareness of the number across equality groups. Communication has taken place with other Health Boards, including GP surgeries, and the new number was promoted through radio, press, transport and online communication methods. In addition, during 2013/14 our Clinical Governance Public Panel has continued to provide significant support to the organisation. In order to continue to benefit from this support, the Terms of Reference for the group has been reviewed and aligned to the PPF Terms of Reference. Areas of involvement during 2013/14 have included supporting activities contained within the Clinical Governance Framework, and the Clinical Effectiveness Plan Page 12

30 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag Side NHS af Quality 31 Measures - Person Centred Care NHS 24 undertakes routine reviews of the quality of the care provided to patients through our Call Consultation Review Process, which is aligned to the three quality ambitions and supports the performance management of our staff.nhs 24 has defined and measured indicators to ensure information to enable continuous improvement. All calls are monitored and reviewed against specific criterion, which has been assigned a value between 1 and 4. 4 being the element of the call reviewed which was completed competently, effectively and efficiently, and 1 being there was no evidence of the element of the call being completed. This information is also used to provide assurance that the services provided are safe, effective and person centred. NHS 24 has included a set of Quality Measures within the 2013/14 LDP. Professional Rapport for both our call handlers (Healthcare Support Workers) and nurse practitioners provide measures in the care provided to patients in line with caring and compassionate, person centred staff and services. Patient outcome and agreement provides a measure of our nurse practitioners communication and explanation of the patient s condition and treatment. The performance against the Person Centred Quality Measures set out in the 2013/14 LDP are outlined in the tables below: Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 90% 90% 90% 90% 90% of call handlers score 3 or more in the professional rapport 98% 99% 98% 98% 90% of Nurse Practitioners score 3 or more in the professional rapport 98% 98% 98% 98% 90% of Nurse Practitioners score 3 or more in Patient outcome and 95% 96% 96% 93% agreement Page 13

31 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 CHAPTER - Side af 31 PEOPLE ARE ABLE TO LIVE WELL AT HOME OR IN THE COMMUNITY Psychological Therapies During 2013/14 NHS 24 continued to manage the NHS Living Life service providing telephone based Cognitive Behavioural Therapy (CBT) and Guided Self Help (GSH) for patients experiencing low mood, mild to moderate depression or anxiety and demonstrates improvements in patient outcomes. Referrals to the service are made by an individual s GP or the patient may self-refer. This service supports the Scottish Government Health & Social Care Directorates commitment to increase the availability of evidence-based psychological therapies for all age groups in a range of settings and through a range of providers. The service continues to improve and has demonstrated an increase in referrals to both Cognitive Behavioural Therapy and Guided Self Help. It is currently engaged in promoting the service throughout all the Health Boards in Scotland as an alternative, out-of-hours therapeutic service for people to access from the comfort of their own homes. Reduce mood / depression rate by 50% for patients completing treatment in the Living Life Service (annual average of at least a 50% decrease in (CBT) PHQ-9 scoring) Mood / depression rates for those patients completing the Cognitive Behaviour Therapy (CBT) treatment demonstrate improvements in patient outcomes on average for 78% of patients during 2013/14, compared to a target of 50% (based on the CBT PHQ-9 scoring). The performance against the trajectory set out in the 2013/14 LDP is outlined in the table below. Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 50% 50% 50% 50% Actual 83% 77% 76% 75% Reduce anxiety / worry rates by 50% for patient completing treatment in the Living Life Service (annual average of at least 50% decrease in GAD- 7scoring) Anxiety / worry rates for those patients completing the guided self help treatment demonstrate improvements in patient outcomes on average for 76% of patients during 2013/14, compared to a target of 50% (based on the GAD-7 scoring) The performance against the trajectory set out in the 2013/14 LDP is outlined in the table below. Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 50% 50% 50% 50% Actual 81% 76% 74% 73% Page 14

32 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag Side 100% -15 af frontline 31 staff trained to identify suicidal patients All NHS 24 frontline staff receive suicide prevention training as part of the core induction process. The performance against the trajectories set out in the 2013/14 LDP is outlined in the table below: Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 100% 100% 100% 100% Actual 100% 100% 100% 100% Breathing Space Service Breathing Space is a free, confidential phone and web based service for people in Scotland experiencing low mood, depression or anxiety. The service provides a safe and supportive space by listening and offering advice and information. In 2013/14 call demand for Breathing Space was 74,296 calls, which was broadly equivalent to the call demand experienced in 2012/13 (74,892 calls). A full range of indicators is monitored on a monthly basis by the Executive Team to assess the efficiency and effectiveness of the service, together with the patient experience. These indicators include the level of call reviews, patient complaints and feedback, access service level, percentage of calls abandoned after the threshold and the average and maximum time to answer Living it Up The formal ministerial launch of the Living it Up programme took place in Forth Valley in November 2013, with over 7,300 users recruited to co-design and develop this innovative digital service in support of health and wellbeing, initially across five geographical areas in Scotland. The digital platform can be accessed via familiar, user-owned web, television and mobile devices. The platform currently provides six "experience" guides, which have been designed and developed with users, including "telecare" and "living with a lung condition". This platform remains a prototype and will be in its final programme form by the end of November 2014 at which point the business case for a sustainable service will be established Care Home Support A Programme of activity to support the further use of telehealth-enabled services to Care Homes has been progressed in 2013/14. Specialist nurse led liaison dementia services are now available in three care homes in Highland, and funding has been secured to develop and share the learning for residents in two Care Homes in Lothian. The Joint Improvement Team have committed funding in support of an evaluation of this approach to support shared learning and adoption, but early positive impacts are emerging including improved access to specialist services; improved confidence of care home staff; reduction in the use of antipsychotic medication; and cost savings associated with avoided hospital admissions and reduction of unnecessary transportations. Page 15

33 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 SECTION - Side -164 af 31 HEALTHCARE IS SAFE FOR EVERY PERSON, EVERY TIME CHAPTER 4.1 PATIENT SAFETY Patient Safety Leadership Walkrounds (introduced in NHS 24 during 2010) have continued throughout 2013/14 and support Executive Leaders in discussing patient safety and possible barriers and concerns with frontline staff. The Walkrounds help to increase staff awareness of patient safety issues and to establish a strong commitment by senior leadership to a culture that encourages patient safety. The schedule of walkrounds for 2013/14 was progressed in both local and regional centres with participation from Executive and Non Executive Board Members. The Walkrounds allow NHS 24 to obtain and act on information gathered during these sessions that identify areas of good practice, areas for improvement and educates staff about patient safety concepts and methodologies, as well as incident reporting systems. The main themes identified during 2013/14 were related to callers who had fallen and the limited resources available to assist these callers, staff development and concern re staffing numbers. All concerns form part of ongoing workstreams both internally and external to the organisation. The Scottish Patient Safety Programme improvement methodologies are applied to the agreed areas of activity and this is reported in the NHS 24 National Quarterly Healthcare Quality Report, which is presented to the National Clinical Governance Group and the Clinical Governance Committee NHS 24 Quality Strategy Measures - Safe The performance against the indicators set out for 2013/14 in relation to Patient Safety is outlined in the tables below: Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 90% 90% 90% 90% 90% of Nurse Practitioner score 3 or more in the worsening statement given 94% 95% 95% 94% 90% of Nurse Practitioners score 3 or more in the Change and Duration of 92% 94% 91% 92% symptoms 90% of Call Handlers score 3 or more in the add view comments' 97% 97% 97% 96% 90% of Call Handlers score 3 or more in the 'main call reason' 98% 99% 99% 98% An additional indicator of safety within NHS 24 is the feedback received from patients. During 2013/14 the performance against the quality indicator set out in the LDP is outlined in the table below: Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 0.01% 0.01% 0.01% 0.01% Number of complaints less than 0.01% of calls 0.004% 0.005% 0.009% 0.006% Page 16

34 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 CHAPTER - Side af 31 CLINICAL GOVERNANCE Overview of Clinical Governance NHS 24 s clinical governance arrangements provide effective assurance to patients, clinicians and managers alike that the quality of clinical care drives decision-making about the provision, organisation and management of services. It is essential that the planning and delivery of services takes account of the views of patients and staff and enables organisational delivery of high quality standards of care to support implementation of the NHS Scotland Healthcare Quality Strategy and the three Quality Ambitions. It ensures patient and staff confidentiality and the right of clinical staff to exercise individual clinical judgement while ensuring that learning opportunities are identified and implemented. To ensure the key clinical risks facing NHS 24 have robust controls, the underpinning groups supporting the Clinical Governance agenda receive various updates and reports. The NHS 24 Executive Directors accountable for clinical governance attend the Clinical Governance Committee to provide evidence and assurance that robust clinical governance arrangements are in place and remain a priority within NHS 24. The following strategic frameworks and activities provide NHS 24 with a planned and systematic approach to Clinical Governance: Clinical Risk Register - in accordance with the NHS 24 Risk Management Strategy, implementation and monthly review of the Clinical Risk Register ensures rigorous scrutiny of risks and appropriate mitigation activity. Business Continuity Management enables a planned approach to continuity testing and the work of the Business Continuity Management. Public Protection - recent improvements have included a review and updating of Child Protection and Adult Protection policies; a review and updating of Public Protection training materials; the development of a Child Protection Accountability and Governance Framework and the introduction of a quarterly newsletter Education, Training and Continuing Practice and Professional Development (CPD) Mental Health & Learning Disabilities Strategic Framework monitors the implementation of key improvements within our Mental Health activity, including the delivery of suicide prevention training, Adult Support & Protection activity and the implementation of the Dementia Strategy. Learning from Experience: opportunities to learn from the experience of those who use NHS 24 services including from complaints, comments and compliments have been refreshed through the incorporation of guidance such as 'Can I Help You' into the NHS 24 complaints policy. Feedback mechanisms are being strengthened through the redesign of the external nhs24.com website to widen public access, and active engagement with Patient Opinion. Page 17

35 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag Side Management -18 af 31 of Adverse Events As part of a process of a national review across NHS Scotland of the Management of Adverse Events, NHS 24 was reviewed by NHS HIS in October The report, which was published in December 2013, highlighted six areas of good practice, and made eight formal recommendations. The six areas of good practice within NHS 24 are: A robust governance structure for the management of adverse events. Comprehensive investigation teams that involve relevant specialties where required. Standard templates for validating adverse incidents and compiling investigation reports, using the situation, background, action and recommendations format. Follow-up of action plans to make sure actions are completed. Documented one-to-one sessions with staff which include reflective practice, and; An organisational culture that is open to change, with a focus on learning and improving from adverse events All comments and recommendations contained within the report built on the work already undertaken within NHS 24 as identified from the internal review of adverse event management as a response to the NHS Ayrshire and Arran report. Each of the NHS HIS recommendations have been aligned with the original recommendations from the NHS Ayrshire & Arran report an action plan developed. The Associate Director of Nursing and Clinical Governance, together with the Clinical Governance and Quality team are leading and driving forward the work required to implement the recommendations. This is being progressed in conjunction with colleagues in Service Delivery, HR and other specialties as required to agreed timescales. Regular reporting to the Adverse Event Programme Board and the Clinical Governance Committee has been maintained to ensure effective governance. The action plan was approved by NHS HIS in April 2014, and the activities will be taken forward during 2014/15. Page 18

36 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 - Side -19 af 31 SECTION 5 EFFECTIVE CHAPTER 5.1 EVERYONE HAS THE BEST START IN LIFE AND IS ABLE TO LIVE LONGER, HEALTHIER LIVES NHS inform and other Health Information Services One of the key aims of this Quality Outcome is to inform and support people to manage and maintain their health and to manage ill health. A critical enabler to this and our primary aim is to make available quality assured health and care information and signposting to the population of Scotland, offered through a multichannel approach. The welcome message and the website initiatives were designed to give patients information on the range of services available to them, and to improve access to the public about their health such as how to treat minor ailments. The NHS inform service (www.nhsinform.co.uk) continues to provide the public with a range of quality assured online services including a health encyclopaedia and database of local community pharmacies, GPs, sexual health clinics, travel clinics and dental practices across Scotland. The website continued to be expanded during 2013/14 and promoted through national advertising campaigns, such as Safe Summer, Be Ready for Winter. In addition, NHS inform provides information across a range of topics, including Cancer, Veterans Health, and Health Screening. 80% of calls to Health Information Service responded to within 60 seconds On average 91.5% of calls to the Health Information Service were responded to within 60 seconds, against the target of 80% The performance against the trajectory set out in the Local Delivery Plan 2013/14 is as follows: Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 80% 80% 80% 80% Actual 95% 88% 92% 91% The Health Information Service provides services to the Scottish population across Telephone Helplines and online channels of delivery (including nhsinform.co.uk, Care Information Scotland and the Smokeline Service). The NHS inform service encompasses the provision of quality assured health information across a range of topics, and includes a directory of support services to facilitate self-care. A partnership programme of work encompasses the engagement across a range of users and partner organisations to ensure that the service is fit for purpose and fully integrated at a local level. The Health Information Service also delivers services across its mobile NHS inform platform which allows access to the Health A-Z content, Common Health Questions and access to local support services through a postcode search. This year saw the launch of responsive site, which supports education of the public in choosing the right health care provider to meet their need at the time, as well as providing their nearest location of care through a postcode search. The responsive nature of the site allows the user to view across all mobile platforms. Page 19

37 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 During - Side 2013, -20 af Health 31 Information Services developed the concept of personalisation (previously known as TIPS) which was launched as part of the developing Cancer zone, which has been developed in partnership with Macmillan Cancer Charity. This functionality allows the user to personalise elements of the cancer information for their own need. This will be further developed during 2014/15. Supporting In-Hours Services In conjunction with the Scottish Government over the past year, NHS 24 has continued to develop its provision of national telephone helpline services. During 2013/14, NHS 24 introduced a national waiting times helpline through the NHS inform service. In addition to the national helpline, NHS 24 delivered a number of helplines on behalf of Territorial Health Boards including: Smokeline TB Helpline (NHS Lanarkshire) Dental Incident Helplines (NHS Ayrshire and Arran and NHS Greater Glasgow and Clyde) Hepatitis C Helplines (NHS Lothian and NHS Fife) Recall Helpline (NHS Fife) Syphilis Helpline (NHS Lanarkshire) NHS 24 manages the national Smokeline service on behalf of Scottish Government. This service is offered through a telephone helplines, online, SMS texting and webchat as integrated elements of the service. The target for NHS 24 is to increase the number of referrals (of people who may potentially quit smoking) to territorial Boards, against the number of calls to the service. During 2013/14, an average of 5.75% of callers were referred on to territorial boards for smoking cessation services, against a target of 5%. This target supports the NHSScotland aim to deliver universal smoking cessation services to achieve at least 80,000 successful quits (at one month post quit) including 48,000 in the 40% most deprived within Board SIMD areas over the three years ending March The performance against the trajectory set out in the 2013/14 LDP is outlined in the table below. Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 5% 5% 5% 5% Actual 8% 4% 5% 6% Page 20

38 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag Side Scheduled -21 af 31 Care Services Convert at least 45% of patients called by NHS 24 to KeepWell appointments during 2013/14 As part of the national Keepwell Programme, NHS 24 supports NHS Lothian achieve their agreed number of inequalities targeted cardiovascular Health Checks by providing a telephone based service to patients to encourage them to take advantage of the service. During 2013/14, an average of 65% of patients called by NHS 24 converted to KeepWell appointments against a target of 45%. The performance against the trajectory set out in the 2013/14 LDP is outlined in the table below. Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 45% 45% 45% 45% Actual 56% 72% 70% 63% Cancer Treatment Helpline As part of the national programme of quality improvement and service modernisation in cancer care, NHS 24 continues to work with the Scottish Government Health and Social Care Directorate and NHS Boards to implement a telephone based advice and triage service for patients who receive systemic anticancer treatments. The aim is to provide a safe and cost effective service for patients undergoing treatment, providing consistent access to appropriate safe healthcare across the country. It allows patients undergoing treatment to self refer for triage and referral (if appropriate) into local cancer services. To ensure the safety of the Cancer Treatment Helpline, partner Boards continuously review patient outcomes following the use of the helpline, including the patient s experience of the service. Any improvements / feedback identified from this review are reported real-time to NHS 24. Following the positive evaluation of the service within the pilot boards, national implementation is now scheduled by March Musculoskeletal Advice and Triage Service (MATS) The MAT Service is live in NHS Lanarkshire, NHS Lothian and NHS Ayrshire & Arran. The service offers a telephony advice and triage service to identify and refer callers who would benefit from a range of extended dispositions including enhanced self-management resources, employment services and local Allied Health Professionals services. Specific objectives include: directing appropriate callers to self management resources via an automated option or, as identified by outcome of triage process referring on to local services only those patients stratified as medium or high risk risk of experiencing a persistent problem identifying patients who meet the referral criteria for Working Health Services Scotland in relation to their work status and type of employer During 2013/14, the service answered 42,043 calls. Following a successful evaluation of the service, NHS 24 is now planning to extend the service to a further five Boards during 2014/15. Page 21

39 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 CHAPTER - Side af 31 BEST USE OF AVAILABLE RESOURCES Financial Performance Performance in 2013/14 NHS 24 achieved its target to remain within the revenue resource limit agreed with Scottish Government Health & Social Care Directorates, with an outturn of million against the agreed limit of million (a planned underspend of 0.90 million). Of the million received in year, a total of million related to allocations including funding for European Engagement, the Breathing Space service, the Scottish Centre for Telehealth and Telecare, and the Local Unscheduled Care Action Plan (LUCAP). NHS 24 also received a capital resource limit of million. At year-end, there was an underspend of million, therefore achieving the requirement to remain within the Capital Resource Limit. NHS 24 also met its target to remain within the cash requirement set by the Scottish Government Health & Social Care Directorate. Planned Investment The updated Financial Plan for 2014/15 is an integrated part of the Local Delivery Plan, and was submitted to, and approved by the Scottish Government Health & Social Care Directorate. The plan reviews anticipated spend, resource allocation and spending plans across the planning period. This process includes identification, assessment and mitigation of risks. The key risks identified were that: scope drift and/or any replanning of the Future Programme could attract additional revenue consequences in year the achievement of efficiency savings is linked to progress on the Future Programme, a delay in implementation could impact on the level of efficiency savings achievable. Efficiency Savings In line with the national planning guidance, annual efficiency savings targets were set and agreed with SGH&SCD. For 2013/14, NHS 24 identified and achieved efficiency savings of million including significant savings in relation to depreciation as part of the planned transition to the new services in the Future Programme. Page 22

40 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 Carbon - Side Emissions -23 af 31 and Energy Consumption NHS 24 is committed to reducing carbon emissions and energy consumption. NHS 24 continued to take steps to reduce energy based carbon emissions by implementing the Carbon Management Plan. NHS 24 s Carbon Management Plan (developed in partnership with the Carbon Trust) had two main targets for as follows: Achieve a 5% reduction in Carbon Emissions (measured in CO2 tonnes); Reduce energy consumption by 1% (measured in kw/h) During 2013/14 planned actions have been implemented which have resulted in a 4.6% reduction in Carbon Emissions, and a reduction in Energy Consumption by 2.6%. Whilst the reduction in Carbon Emissions is lower than the organisation's target, it is above the national Heat target of 3%, and NHS 24 remains on track to achieve its overall Carbon Management Plan reduction of 20% by In addition, NHS 24, via the SCTT, supported the establishment of the National Videoconferencing platform. Over 250,000 calls were made using this platform during 2013/14, generating significant savings in terms of avoided travel, and the associated CO2 emissions. The performance against the trajectories set out in the 2013/14 LDP are outlined in the table below. Energy Consumption Actual vs. Target Performance 2013/14 Carbon Emission Reduction Performance 2013/14 Target 1% Target 5% Actual 2.6% Actual 4.6% Patient Reminder Services The Scottish Government Health & Social Care Directorates 12 week referral to treatment target supports the requirement to maximise outpatient productivity. NHS Boards have developed programmes to support utilisation of outpatient clinics including workstreams to reduce Did Not Attend (DNA) levels. To support those programmes, a business model to facilitate NHS Boards to identify individuals who are less likely to attend outpatient clinics and who therefore would benefit from receiving a reminder call was developed by NHS 24 in partnership with Territorial Health Boards. During 2013/14 the service was operational within NHS Western Isles, Ayrshire & Arran, Grampian, Highland and Forth Valley. During 2013/14 NHS 24 contacted an average of 80.75% of patients to confirm their intention to attend, reschedule or cancel their outpatient appointment, against a target of 80%. Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 80% 80% 80% 80% Actual 81% 81% 81% 80% NHS 24 has been working with SGH&SCD Transforming Out-patients Services (TOPS) who are supporting the Patient Reminder Services change package. It is anticipated that based on the successful evaluation of the service, consideration can be given to establish this as a national service within an appropriate timescale. Page 23

41 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag Side Future -24 af Programme 31 NHS 24 continued to drive forward the Future Programme, towards a planned go live in 2013, which will deliver a new technology platform to allow the organisation to continue to provide high quality care, and to support NHS 24 expand the range of health services available to the people of Scotland. The Programme will support service delivery through a wide range of digital channels and devices, and will contribute to the focus on prevention, improved health, the achievement of quality ambitions, and improved self help. As part of the Programme, NHS 24 has also taken the opportunity to redesign its services to ensure that the patient journey is the best it can be; that the outcome for patients is appropriate to their clinical needs; and that NHS 24 continues to have the ability to deliver services in as efficient and effective way as possible in the years ahead. NHS 24 s guiding principle is the delivery of safe and high quality care for our patients. This patient safety principle has always been at the heart of the design of the Future Programme. It is also vitally important that the service is safe and effective for staff to operate. NHS 24 therefore established rigorous readiness criteria for the Programme, based on that guiding principle, which must be achieved prior to going live with the new technology. Some key elements of the programme did not meet those criteria, and whilst NHS 24 is disappointed the system has not yet been implemented as planned, it will only be deployed when it is safe to do so. NHS 24 continues to work with suppliers of its current systems in order to support our dedicated staff in delivering patient care that is safe and effective, whilst remaining fully committed to delivering the Future Programme and the benefits it will bring to the people of Scotland. Despite being unable to go live with the programme, significant progress has been made with the design and build of the new technology resulting in the majority of the development being completed, both in terms of the application, and the supporting infrastructure. Some of these improvements to the systems and processes which were made as part of the development of the programme have been put in place, including enhancements to clinical processes which are already improving the patient journey. Strong engagement has continued with staff, partners and clinical advisers throughout the year as follows: All staff were regularly updated on key developments in the programme through the dedicated area on the staff Intranet, and with regular updates provided in the staff magazine, "Insight"; Managers continued to be supported, across the organisation, in order to support their staff with information; The NHS 24 staff side organisations have been fully involved in the development of the programme, particularly with regards to the coaching activity, and through membership of the Future Service Committee; The Public Partnership Forum were continually supporting the NHS 24 Future Programme achieve patient focus and public involvement; External partners were appropriately engaged in the NHS 24 Future Programme /Core Clinical Group Page 24

42 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag Side NHS af Quality 31 Strategy Measures - Effective NHS 24 continually reviews its services to ensure the most appropriate treatments, interventions, support and services will be provided at the right time to everyone who will benefit and wasteful or harmful variation will be eradicated". Quality Indicators were identified within the call consultation review standard and performance is monitored at the National Clinical Effectiveness Group to identify and take forward identified improvements. The correct location of care assesses our nurse practitioners clinical outcome for the patient following assessment; this provides us with an indication of the effectiveness and safety of our nurse practitioners excellence in decision making. The performance against the Effective Quality Measures set out in the 2013/14 LDP are outlined in the tables below: Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 90% 90% 90% 90% 90% of Nurse Practitioners score 3 or more in the correct location of care 95% 98% 97% 96% Accurate and succinct clinical summary "assesses the quality and effectiveness of our nurse practitioners documentation which supports clinicians in providing continuity of care by providing an accurate, succinct and relevant description of the clinical episode and next steps as appropriate. Actual vs. Target Performance 2013/14 Q1 Q2 Q3 Q4 Target 90% 90% 90% 90% 90% of Nurse Practitioners score 3 or more in the Accurate and succinct clinical summary 96% 95% 95% 95% Page 25

43 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag Side Scottish -26 af 31 Centre for Telehealth and Telecare Services Through the Scottish Centre for Telehealth and Telecare, NHS 24 has facilitated a number of services throughout Scotland, and continues to represent NHS Scotland in Europe. Key areas progressed during 2013/14 include: Provision of overarching programme management for a portfolio of European Commission funded initiatives working in collaboration with implementation partners in Scotland and Europe to support delivery and knowledge transfer. 3.1m was secured during 2013/14 to support Scotland's participation in a further four European telehealth and telecare programmes and projects: Smartcare, Unwired Health, esmart and Mastermind. Co-ordination of Scotland's successful application for reference site status as part of the European Innovation Partnership on Active and Health Ageing (EIP on AHA). Formal appointment was made on July 1 st 2013 in recognition of Scotland's significant work on telecare, falls management and risk prediction (SPARRA). The evaluation received a score which put Scotland in the top three of all Reference Site laureates, significantly raising our country's profile in Europe. In addition, the SCTT continue to co-ordinate Scottish representation on the EIP on AHA's six action groups, leading the B3 action group on Integrated Care. These action groups are responsible for sharing good practice and learning across Europe, and are highly influential from a policy and funding perspective. Assisting the NHSScotland National Video Conferencing Team and the ehealth leads to develop and roll out the National Video Conferencing Service. The team has been set up with staff based in Inverness, Aberdeen, Edinburgh and Glasgow. Using contact centre technology and an IT Service Desk system, a single point of contact for video conferencing bridging and technical support has been established. The service supports around 900 devices and 900 desktop video users that generate over 60,000 video calls per quarter. Overall customer satisfaction remains high with 97% of respondents rating the service as good or very good. Following a review by the ehealth leads in February 2014, recurring funding for the service has been agreed from This has resulted in the development of an efficient, national service for NHSScotland, and improved confidence and usage of video conferencing as a tool within local services. Supported the establishment and formal launch of the 10m Digital Health Institute (DHI) in October This fulfils the ambition laid out in the National Telehealth and Telecare Delivery Plan to develop a flourishing innovation centre. The DHI will co-ordinate an interactive community of academics, care professionals, service providers and industry which innovates to meet future challenges and provide benefits for Scotland's health, wellbeing and wealth. A portfolio of projects is emerging, some of which will be taken forward in collaboration with the SCTT. Worked in partnership with the Scottish Ambulance Service, NHS Borders, and Samsung to deliver the Troponin Trial service. The successful results, as announced by the Cabinet Secretary for Health and Wellbeing in June 2013, demonstrated the feasibility and logistics associated with performing cardiac biomarker measurements in an ambulance setting with paramedics. This enabled reductions in the length of hospital stay, and more effective and appropriate use of the Coronary Care Unit. Page 26

44 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 CHAPTER - Side af 31 STAFF FEEL SUPPORTED AND ENGAGED Staff Governance NHS 24 continues to robustly identify and action initiatives to manage and, wherever possible, improve staff governance. For 2013/14 26 actions were identified, nine of which were completed; nine remained on target as longer-term actions, five actions have been delayed, and three actions discontinued. Those actions being carried over to 2014/15 and have been incorporated into the Workforce 20:20 Vision Action Plan. NHS 24 has delivered a number of successful initiatives to keep staff informed and involving them in the decisions that affect them including an extensive range of Future Programme Workshops and engagement sessions across all sites, the continuation and development of patient safety walkrounds and consultation on the NHSScotland 2020 Workforce Vision. In addition, there is a clear commitment to the ongoing development of partnership working to ensure staff are involved in key decisions, through both the Regional and Area Partnership Forum and inclusion of staff side representation in all key decision making groups. This included an APF Development event from which an agreed action and workplan is being progressed. In addition, the Regional Partnership Fora role has been more clearly defined and developed with a clear structure and specific responsibilities. These forums enable two way, meaningful engagement and input from staff that will shape the future of NHS 24. In 2013/14, 9 Human Resources policies were updated and reviewed in line with PIN policies, including Attendance Management, Fixed Term workers, Parental Leave, Employee Conduct, External Learning and Development, Whistleblowing, Travel and Accommodation, and Salary Overpayment Learning & Development To ensure staff are appropriately developed, in addition to statutory and mandatory training, NHS 24 has an Individual Performance Management & Personal Development Policy (IPM/PDP) underpinned by an integrated learning management system. These combine to ensure identification of development needs through which staff are able to access appropriate development starting with our comprehensive induction, supplemented by Bursary and External Development Event Policies, e-learning, internally delivered activities and access to NHS leadership development programmes. During 2013/14, staff received appropriate training and development but, given the focus on work on our Future Programme, not all of this naturally translated in to the e-ksf system, however NHS 24 achieved a completion level for KSF reviews of 72% by 31 March 2014, compared to 64% in 2012/13, and exceeded the NHSScotland average of 58%. NHS 24 have assigned a member of Learning and Development team to link and work with each directorate to support them with KSF completion, and ensure that managers receive monthly updates on the position within their teams. All actions to support managers meet the completion level are followed up by this "link" person. Page 27

45 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 Key - Side examples -28 af of 31the work the Learning & Professional Education team has supported over 2013/2014 are: Planning, design, delivery and monitoring of a coaching and consolidation programme for all front-line staff in terms of organisation wide system change as part of the Future Programme. Winter Initiative support including design of development modules for new protocols, and delivery support for induction of new front-line staff. Design and Delivery of training for Call Operators and Train the Trainer programme in support of the launch of 111. Full support for Quality of Care and Clinical Resource Review plan development objectives with particular focus on redesign of the Nurse Induction arrangements, frontline management of performance and conduct issues and review of ongoing development arrangements to ensure staff maintain competence to deliver clinically safe services. Design and launch of the Clinical Continuing Professional Development programme for 2013/14 as well as ongoing monitoring of progress. Workforce 2020 Vision actions to embed values and behaviours, including preparation of imatters roll out, review of the Individual Performance Management & Personal Development Planning (IPM/PDP) Policy and development needs analysis for Manager Development programme design. Enhancement of our Learning Infrastructure and online delivery arrangements through system improvements and planning of transition to the new national Learning & Performance Management arrangements in conjunction with the e:ess HR system implementation. Connecting the Lean Practitioner group to work of the Efficiency and Productivity Network to promote the use of lean process skills in relation to specific projects within NHS 24. Development of induction programmes to support Additional Services in Musculoskeletal, Patient Reminder Services, Home Monitoring and Cancer Care Line, in line with service evolution. Revamp of the NHS 24 Library space in Clydebank to create the Knowledge Lab a new flexible learning space as part of the NHS 24 Knowledge Management Framework review. Support for the monitoring and successful sign off of staff covered by the Healthcare Support Workers induction standards and Code of Conduct. Launch of the new NHS 24 External Development Event Policy with 'account management' arrangements to ensure links to Directorate development priorities. Delivery of effective e-learning options to deliver organisational mandatory training requirements, and ongoing monitoring and reporting of achievement levels. Use of Aston Team Working diagnostic tools to support teams in NHS 24 in managing change and to develop effective ways of working. Page 28

46 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag Side Staff -29 Engagement af 31 Staff engagement activities during 2013/14 were focussed around the Future Programme during which comprehensive staff engagement activities were taken forward. A staff survey action plan was developed in partnership based on analysis of the results of the 2013 national staff survey. Six main actions were identified to be taken forward and these have been incorporated into NHS 24's 2020 Workforce Vision Action Plan. Staff focus groups played a key role in the development of actions, and staff continued to be encouraged to communicate new ideas. The Well Being Group continued to progress a range of activities on a bi-monthly basis for all staff. Health Metrics provided by NHS 24 s Occupational Health provider and the Health and Safety Advisor, as well as the employee assistance programme provider, were used to determine a range of appropriate initiatives that could be taken forward. The group continued work on NHS 24's portfolio for the Gold Healthy Working Lives Award Attendance Management NHS 24 continues to robustly manage attendance across all centres and to progress on our Employee Wellbeing programme. For 2013/14, NHS 24 s attendance figure was reported through SWISS as 95.22% against an NHS 24 agreed target of 94.75%. NHS 24 recognises that the national standard is 4% and continues to work to improve attendance rates. Analysis of data obtained from Occupational Health and the Employee Support Programme has better enabled NHS 24 to focus attention and resource on the key areas affecting attendance at work and employee wellbeing. Campaigns designed to raise employee awareness (specific to musculoskeletal issues; mental health; and gastro intestinal health issues) have been successfully conducted organisation Wider Sharing of Good Practice and Learning In partnership with the Joint Improvement Team (JIT), the SCTT continued to share good practice and learning on telehealth and telecare in Scotland. A particularly notable achievement this year was Scotland's hosting of the first European Telemedicine Conference in October This conference was the focal point of Scottish Telehealth and Telecare Week, with around 420 delegates in attendance. The week also featured the launch of the DHI, a European Innovation Showcase, and a Users and Carers event involving 165 participants. The SCTT also continued to support a thriving Telehealth and Telecare Learning Network. Activities included supporting a Scottish Telehealth and Telecare Community Web resource; a programme of webcasts which highlight shared learning across members (receiving over 1,450 viewer hits); and the annual Learning Network Event. This event was attended by over 180 delegates, with a further 115 participants accessing online presentations from the event. In addition, the SCTT delivered content direct to 680 participants in training programmes in a joint programme with JIT. Page 29

47 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 APPENDIX - Side -301 af 31 DEFINITIONS A&E CBT 1. Accident & Emergency - A&E departments assess and treat patients with serious injuries or illnesses usually including trauma. Generally, you should visit A&E or call 999 for life-threatening emergencies. Cognitive Behavioural Therapy a talking therapy most commonly used to treat anxiety and depression Category C Call dallas DHI DNA GAD GSH HIS IUTs IVR LDP LEAN LIVING IT UP MSK PFPI Category C Call is a call to the Scottish Ambulance Service where the caller has provided information that suggests the patient does not require an emergency ambulance response. To ensure that the patient receives the appropriate care and advice the call is passes to NHS 24 who contacts the patient within the next hour for assessment of the patient s condition. Delivery of Assisted Lifestyle Living at Scale Digital Health Institute Did not attend Generalised Anxiety Disorder a long term condition that causes individuals to feel anxious about a wide range of situations and issues Guided Self Help a form of Cognitive Behavioural Therapy supported by a self help coach Healthcare Improvement Scotland - helps NHSScotland and independent healthcare providers to deliver high quality, evidence-based, safe, effective and person-centred care; and to scrutinise services to provide public assurance about the quality and safety of that care. in utero transfers transfers of pregnant women to a specialist neonatal unit if the baby is likely to be born extremely prematurely. Interactive Voice Recognition Local Delivery Plan - a delivery agreement between the Scottish Government and a NHS Board. It details how the NHS Board aims to contribute to meeting the Scottish Government's targets and outcomes for the NHS. An improvement methodology providing an integrated approach to designing and improving work to eliminate waste. A 3 year collaborate programme in Scotland, funded by the Technology Strategy Board under the "dallas" initiative, and is programme managed by NHS 24 to deliver health, care and wellness service innovations Musculoskeletal Service - offers a non-emergency service for people with muscle, back and joint problems. Patient Focus and Public Involvement-A framework for delivering a culture change in the NHS where patient-focus is at the heart of service design and delivery Page 30

48 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 3 - Side -31 af 31 PHQ - 9 Patient Health Questionnaire questionnaire used to monitor the severity depression and response to treatment PIN PRS PPF SCT TB TIPS Partnership Improvement Network Patient Reminder Service offers a telephone based service on behalf of NHS Boards to provide reminder calls to patients who were identified as being most likely not to attend outpatient appointments. Public Partnership Forums - a network of patients, carers, community groups, voluntary organisations and individuals interested in the development and design of local health and social care services. They are the main link between local communities and the Community Health Partnerships (CHPs). Scottish Centre for Telehealth Telecare - established in 2006 to support and guide the development of telehealth for clinical, managerial and educational purposes across Scotland. This involves working across boundaries with industry, academia, local authorities and NHS Boards to develop recognised models for redesigning care. The Scottish Centre for Telehealth Telecare is part of NHS 24. Tuberculosis Tailored Information for the People of Scotland provides detailed information regarding health conditions, and provides the ability to tailor that information to the individual's specific circumstances. Page 31

49 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 4 - Side -1 af 2 111, the NEW free number for NHS 24 If you are looking for advice on caring for yourself, you can visit and use our Self-Help Guide which will help to direct you to the right care. We can also give you contact details of all pharmacies, GP practices, hospitals and dental practices in Scotland, as well as your local support groups and services. NHS inform is our national health information service that provides the information you need online or over the phone. We can give you information that you can trust on medical conditions, answer common health questions and keep you up to date with all the latest health-related news. We also have lots of information on specific health and welfare topics, from living with diabetes to finding out how to register with a GP. Phone us on and talk to a health information advisor (8am 10pm, seven days a week) Visit our website at If it can t wait until your GP surgery reopens

50 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 4 - Side -2 af 2 We will direct you to the right care for you or the person you are calling for. This may be to your local out of hours services including an out of hours GP; Accident and Emergency department; or the Scottish Ambulance Service. If you are ill when your GP surgery is closed, either through the night or at the weekend, and you can t wait until it reopens, you can call NHS 24 free on 111. If appropriate, we may recommend some steps you can take to look after yourself at home. If you think someone s life is in danger and you need an ambulance, always dial 999. WHEN YOU CALL NHS 24 When you call NHS 24 you will hear a message explaining that all calls are recorded as part of your patient record and may be used anonymously for research purposes. This is to ensure that we continue to provide the best possible service to our patients. You will also be given a few options to allow us to deal with your call quickly and easily. Please listen to all options before making your selection. Your call will then be answered by a highly trained call handler. The call handler will introduce themselves and ask you clear questions that are easy to follow. We do not have access to your medical records, so the details we ask for are important in case we need to get you help quickly or we need to call you back. This part of the call will take a couple of minutes. You will be asked to provide the following details about yourself or the person you are calling for: name date of birth home address or the address where you are calling from telephone number you are calling from GP s name and practice. You will then be asked some questions about the reason for your call. This is to make sure that you are passed to the most appropriate person. CALLING FOR SOMEONE ELSE? You can call NHS 24 on behalf of someone else for example, if you are a carer for a child, elderly relative or a neighbour if they cannot speak to us themselves. If you need to speak to a nurse, the call handler will transfer your call. If you are calling about dental symptoms, medication or have a pharmacy related query, the call handler will transfer your call to either a dental nurse or pharmacist. WHEN NHS 24 IS BUSY At busy times, we may have to call you back. This is so that we can handle the most serious and urgent cases first. You will be given an indication of the time within which you will be called back. Remember, you can call us back at any time if you are still worried or your symptoms worsen. If you think someone s life is in danger and you need an ambulance, always dial 999.

51 Punkt nr Opfølgning på Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes studietur i Edinburgh Bilag 5 - Side -1 af 1

52 Punkt nr Opfølgning på kræftudvalgets studietur til Sverige i april 2015 Bilag 1 - Side -1 af 4 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning PROGRAM Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Ref.: rikoer Dato: 20. april 2015 Studietur til Stockholm og Uppsala for Kræftudvalget, april april 2015 Aktivitet Bemærkninger kl Mødetid i lufthavnen og check-in. Ved det store ur i forhallen til terminal 3. Anne vil være der fra med kopi af billetter Husk: Der er regler for størrelsen og vægten på jeres bagage, hvis I rejser carry-on, fx I må kun have et stk. håndbagage + en (mindre) håndtaske For uddybning af reglerne for carry-on se her: https://www.flysas.com/en/travel-info/baggage/cabin-baggage/ kl Security-check og gå til gaten I forventes at skulle boarde ca kl kl Flyve fra København til Stockholm Hente bagage (og finde ud af lufthavnen) kl Transport til Restaurant Haga Forum, Adresse: Restaurant Haga Forum Annerovägen 4 SE Solna

53 Punkt nr Opfølgning på kræftudvalgets studietur til Sverige i april 2015 Bilag 1 - Side -2 af 4 kl kl.13.00/ Frokost på Restaurant Haga Forum I skal gå fra restauranten til hovedindgangen ved Karolinska Sygehus, hvor I mødes af Margareta Hamark. kl Besøg ved Karolinska og Nya Karolinska Solna Velkommen til Karolinska V. projektleder Margareta Hamark Møde med Annelie Liljegren, verksamhetschef för Karolinska Universitetssjukhusets samlade cancerverksamhet, även tidigare medicinsk rådgivare för planeringen av nya sjukhusbyggnaden. Besøg og præsentation af Nya Karolinska Solna Showroom ved Katarina Monhagen kl Transport fra Karolinska (Stockholm) til Uppsala kl Chek-in på hotellet I bor på Hotel von Kraemer, som ligger i næsten samme bygning som Skandion Klinikken. kl Middag i restauranten på Hotel von Kraemer Der er booket værelset til alle, svarende til de værelser, som patienter og pårørende kan booke ved behandling på Skandion Klinikken. 16. april Aktivitet Bemærkninger kl Morgenmad og udtjekning kl Besøg ved Skandion Klinikken Velkommen Ved Håkan Nystrøm, Leder af Skandion Klinikken Præsentation af Skandion Klinikken, herunder: - Præsentation af det faglige set-up og samarbejde med de svenske Side 2

54 Punkt nr Opfølgning på kræftudvalgets studietur til Sverige i april 2015 Bilag 1 - Side -3 af 4 kræftafdelinger. - Rundvisning, hvordan ser Klinikken ud og hvilke faciliteter er tilrådighed. - Hvilke forhold tilbydes patienter og pårørende på Klinikken. - Hvilke faglige forhold og krav skal der være tilstede for at sende patienter til behandling. - Hvordan håndteres de uforudsete sygdomsmæssige samt socialt tilkomne aspekter under et længerevarende behandlingsforløb på et partikelcenter i udlandet. - Hvilke udfordringer vil der være for patienter/pårørende som sendes til Uppsala - langt hjemmefra. - Hvordan kan Region Hovedstaden komme til at samarbejde med Klinikken, og hvad vil Klinikken kunne tilbyde Region Hovedstaden i et sådan samarbejde. - Hvilke behandlinger kan tilbydes. - Logistik og forventede priser for behandling ved Klinikken Ved Håkan Nystrøm og Olle Mattsson, förbundsdirektör. Præsentation af samarbejdsmulighederne med Malmø/Lund Universitetshospital Henvisning af danske patienter til partikelterapi i Sverige kræver et samarbejde med et svensk universitetshospital. Mulighederne for et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Skåne blev drøftet. Ved ledende overlæge Silke Engelholm fra Malmø/Lund Universitetshospital. kl kl Opsamling og drøftelser i Kræftudvalget Tranport fra Uppsala til lufthavnen Check-in og security check Side 3

55 Punkt nr Opfølgning på kræftudvalgets studietur til Sverige i april 2015 Bilag 1 - Side -4 af 4 kl kl kl Let middag i lufthavnen Gå til gaten Flyve fra Stockholm til København Side 4

56 Praksisplan for fysioterapi Punkt nr Godkendelse af Praksisplan for Fysioterapi Bilag 1 - Side -1 af 49 Udkast til Praksisplan for fysioterapi KKR HOVEDSTADEN

57 Bilag 1 - Side -2 af 49 Indholdsfortegnelse RESUMÉ 4 BEGREBER 6 1. INDLEDNING Afgrænsning Hvad er fysioterapi? Data Høring og godkendelse KAPACITET I FYSIOTERAPIPRAKSIS Målsætninger Den fremtidige kapacitet Faktorer med betydning for vurdering af kapacitet Kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi Holdtræning Ydelsesudvikling Udgiftsudvikling Flytning og geografisk placering af ydernumre Mobile fysioterapeuter Ridefysioterapi Kapacitet og geografisk fordeling af fysioterapipraksis Produktion og forbrug Fysisk tilgængelighed Elektronisk tilgængelighed Telefonisk tilgængelighed Ventetider UDVIKLING I FYSIOTERAPIPRAKSIS Målsætninger Samarbejde på tværs Brugeren som aktiv samarbejdspart Samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og den øvrige praksissektor, herunder almen praksis Samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og kommuner Samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og hospitaler Forløbsprogrammer Lighed i sundhed 36

58 Bilag 1 - Side -3 af 49 Praksisplan for fysioterapi Nye samarbejdsformer Praksiskonsulentordning Kvalitetsudvikling og faglig udvikling Rammer for kvalitetsudvikling og faglig udvikling i fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Patientoplevet kvalitet Faglig kvalitet Organisatorisk kvalitet Forskning og den regionale kvalitetsudviklingspulje BILAGSOVERSIGT 49 3

59 Bilag 1 - Side -4 af 49 Praksisplan for fysioterapi Resumé Denne praksisplan for fysioterapi er udarbejdet af regionen og kommunerne i Region Hovedstaden i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende fysioterapeuter i regionen. Praksisplanen omfatter almen fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi og er gældende for perioden Praksisplanen er udarbejdet i henhold til overenskomstens bestemmelser og kommissorium vedtaget af Samarbejdsudvalget for fysioterapi. Formålet med planen er, at den skal fungere som et redskab for planlægning og koordinering af den fysioterapeutiske betjening i regionen og kunne administreres under hensyntagen til andre sundhedsmæssige foranstaltninger samt den regionale og kommunale økonomi. Det er endvidere intentionen, at planen kan bidrage til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af kapacitet, smidigt samarbejde mellem fysioterapipraksis og andre sundhedsaktører og udvikling af kvalitet i behandlingen. Praksisplanen er inddelt i tre overordnede kapitler. Kapitel 1 er indledningen. Her beskrives grundlaget for praksisplanen i lovgivning og overenskomster, fysioterapien som fagområde og de forskellige fysioterapiformer. Kapitel 2 omhandler kapaciteten på fysioterapiområdet, hvor der er en beskrivelse af faktuelle oplysninger af betydning for området. Ift. kapaciteten i fysioterapipraksis anbefales det, at kapaciteten fastholdes på nuværende niveau, herunder også den ridefysioterapeutiske kapacitet. Kapaciteten skal analyseres og vurderes igen i planperiodens tredje år, såfremt der er væsentlige ændringer. Ift. service og tilgængelighed i fysioterapipraksis anbefales det, at tilgængelighed i fysioterapipraksis bør forbedres i planperioden. Vedrørende ridefysioterapi vil samarbejdsudvalget i planperioden implementere den tilsynsordning med rideskolerne, som blev udarbejdet i sidste planperiode. Derudover vil udarbejdede retningslinjer og aftaler fra sidste planperiode evalueres i planperioden. Kapitel 3 beskriver, hvordan de fysioterapeutiske tilbud i praksissektoren ønskes udviklet i planperioden. Der er fokus på samarbejde på tværs og kvalitetsudvikling i fysioterapipraksis. Ift. samarbejde på tværs anbefales det at styrke kommunikation mellem sektorer (hospital, praksis og kommuner), at undersøge muligheden for en fælles finansieret (regional og kommunal) praksiskonsulentordning for tilskudsberettiget og vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi i planperioden. Er det ikke muligt at opnå en fællesfinansieret ordning, bør andre muligheder for kvalitetsudvikling inden for vederlagsfri fysioterapi afdækkes. 4

60 Bilag 1 - Side -5 af 49 Praksisplan for fysioterapi Det anbefales endvidere at kortlægge muligheder for udvikling af samarbejde mellem fysioterapipraksis, borgeren, kommune, praktiserende læger, praktiserende speciallæger og hospitaler. Ift. kvalitetsudvikling og faglig udvikling skal praksisplanen understøtte implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i fysioterapipraksis. Desuden sikres udvikling af kvalitet og faglighed gennem implementering af kliniske retningslinjer i praksis, udvikling af patientsikkert miljø i praksis, regionale efteruddannelsestiltag samt iværksættelse af kvalitetsudviklingsprojekter gennem den regionale kvalitetsudviklingspulje. 5

61 Bilag 1 - Side -6 af 49 Praksisplan for fysioterapi Begreber Der henvises i Praksisplanen til forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere herunder: Speciale 51: Almindelig fysioterapi med patientbetaling. Der ydes offentligt tilskud på ca. 40 procent. Speciale 57: Ridefysioterapi med patientbetaling. Patientbetalingen udgør en fast andel, som varierer efter ydelsens art. Speciale 62: Vederlagsfri fysioterapi, dækkes økonomisk af kommunen. Speciale 65: Vederlagsfri ridefysioterapi, dækkes økonomisk af kommunen. Overenskomster: Nationalt dækkende aftaler, der indgås mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn (RLTN) samt den forhandlingsberettigede organisation for området. For fysioterapien, hvor den vederlagsfrie del er kommunalt myndighedsansvar, er Kommunernes Landsforening (KL) forhandlingsberettiget organisation sammen med RLTN. Den forhandlingsberettigede organisation for fysioterapeuterne er Danske Fysioterapeuter (DF) Ydernummer: Et identifikationsnummer, som tildeles en fysioterapeutklinik, der praktiserer efter overenskomst med det offentlige til brug for afregning af ydelser. Klinikken kan omfatte flere fysioterapeuter. Kapacitet: Udtryk for en norm, hvorefter man har ret til at praktisere efter overenskomst med det offentlige. En kapacitet kan være over/under 30 timer. Ejer: En ejer er klinikindehaver, der står som ansvarlig for behandlingen. Ejeren kan have både lejere og ansatte, hvis klinikken omfatter flere kapaciteter. Mobile fysioterapeuter har ydernummer, men er ikke nødvendigvis tilknyttet en bestemt klinik. Lejer: Lejeren lejer kapacitet, af en klinikejer. Lejeren er selvstændigt ansvarlig for aktiviteten på ydernummeret Sikrede: Alle borgere har ret til gratis behandling hos læger og tilskud til medicin mv. Man kan vælge mellem to sikringsgrupper. Sikringsgruppe 1: Borgere i sikringsgruppe 1 skal have henvisning fra egen læge til behandling hos speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Dog kræves der ikke henvisning til øre- og øjenlæge, tandplejer, tandlæge og kiropraktor. 6

62 Bilag 1 - Side -7 af 49 Praksisplan for fysioterapi Det er gratis at få hjælp hos læge eller speciallæge, som har en aftale med regionen. Tilskud til medicin, tandlægehjælp, tandpleje, fysioterapi, fodterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp bliver automatisk trukket fra borgerens regning. Sikringsgruppe 2: Borgere i sikringsgruppe 2 kan frit søge behandling hos alle læger, speciallæger, tandlæger og kiropraktorer. Der kræves en lægehenvisning til fysioterapeut, fodterapeut og psykolog, og fysioterapeuten, fodterapeuten eller psykologen for at få tilskud. Det samme tilskud gives som en gruppe 1-sikret patient får til en tilsvarende behandling. Læger, speciallæger, tandlæger, tandplejere og fysioterapeuter fastsætter selv prisen for behandling. Hvis prisen på behandling overstiger tilskuddet fra regionen, skal den enkelte selv betale forskellen, når vedkommende er i sikringsgruppe 2. Tilgængelighed: Dækker over fysiske adgangsforhold til klinikken, oplysning om ventetid, muligheder for telefonisk kontakt til klinikken samt oplysninger herom på praksisdeklaration på sundhed.dk samt klinikkens hjemmeside, hvis de har en. Produktion: Produktion anvendes som et udtryk for, hvad fysioterapeuter med ydernummer i Region Hovedstaden har leveret af ydelser, uafhængigt af borgeres bopæl. Forbrug: Begrebet forbrug dækker over, hvad Region Hovedstadens borgere har modtaget af ydelser, uanset i hvilken region/kommune ydelserne er udført i. Henvisning: For at modtage fysioterapeutisk behandling med tilskud skal patienten have en henvisning fra sin alment praktiserende læge. Bruttohonorar: Bruttohonorar er den pris, en fysioterapeutisk ydelse skal koste. Bruttohonoraret er aftalt i overenskomsten, og reguleres fast to gange årligt pr. 1. april og 1. oktober. Planområder: Regionen Hovedstadens hospitalsplan anvender planområder. Regionen er inddelt i fire planområder, som hver er opdelt på er række planlægningsområder. Planlægningsområderne svarer til kommuneinddelingen og den til enhver tid gældende bydelsinddeling i Københavns Kommune. (Se figur 1 og tabel 1 i grundbeskrivelsen, bilag 8). Patient, bruger og borger I kommuner, hospitaler og almen praksis er der ikke altid den samme holdning til anvendelse af begreberne patient, bruger og borger. Ordene forbindes med forskellige roller og positioner. I denne praksisplan anvendes alle tre begreber, idet der anvendes den betegnelse der passer bedst med beskrivelsen af sygdomsforløbet eller situationen. I praksisplanen bruges patient, når der er tale om en behandlingsrelation mellem patient og sundhedsperson, mens udtrykket borger eller bruger vil blive anvendt i mødet mellem borger og myndighed i øvrigt. 7

63 Bilag 1 - Side -8 af 49 Praksisplan for fysioterapi Indledning Denne praksisplan for fysioterapi er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, de 29 kommuner i regionen samt repræsentanter for de praktiserende fysioterapeuter. Pr. 1. august 2008 blev myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi overdraget til kommunerne. Det betød, at landsoverenskomsten blev tilrettet, bl.a. også bestemmelsen for praksisplanlægningen. Af 18, stk. 1 i Overenskomst 2014 for almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi fremgår: Regionen og kommunerne i regionen udarbejder en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen. Planen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet. I Praksisplan for fysioterapi var der stor vægt på beskrivelsen af kapaciteten. Praksisplan for fysioterapi har mere vægt på samarbejde og kvalitet. Målet med praksisplanen er at sikre: Lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i praksissektoren Koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening med brugeren og det øvrige sundhedsvæsen Udvikling af den faglige kvalitet i fysioterapipraksis Praksisplanen er udarbejdet på baggrund af drøftelser i Styregruppen for Praksisplan for Fysioterapi , nedsat under Samarbejdsudvalget for fysioterapi. Der har endvidere været afholdt visionsseminar den 28. august 2014 for medlemmerne af samarbejdsudvalget, med deltagelse af uddannelsesansvarlige, forskningsledere og kommunale repræsentanter. Samarbejdsudvalget arbejder videre med følgende områder fra visionsseminaret: "Kvalitet og efteruddannelse" - Hvordan kan Samarbejdsudvalget sikre bedre rammer for kvalitetsudvikling - at der er faglige miljøer på alle klinikker, og at der er fokus på efteruddannelse. "Egenomsorg" - Mulighederne for at videreformidle erfaringer fra projekter, der har haft fokus på at fremme motivation til selvtræning. F.eks. gennem at øge patienternes kompetence til at handle. "Praksisfællesskaber" - Fysioterapeuter som en del af praksisfællesskaber - muligheder og barrierer. "Effektmåling" - Hvordan kan der fremover arbejdes med effektmålinger i relation til borgerne i Region Hovedstaden som supplement til arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel. 8

64 Bilag 1 - Side -9 af 49 Boks 1 Overenskomstens tekst Almindelig og vederlagsfri, 42, stk. 1. Samarbejdsudvalget For hver region nedsættes et Samarbejdsudvalg for almindelig og vederlagsfri fysioterapi bestående af 2 medlemmer udpeget af regionsrådet, 2 medlemmer udpeget af kommunerne i regionen samt 4 medlemmer udpeget af Danske Fysioterapeuter. De fysioterapeutiske medlemmer skal vælges blandt fysioterapeuter med praksis i regionen. Almindelig og vederlagsfri, 43, stk. 1. Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser Samarbejdsudvalget behandler sager vedrørende overenskomsternes gennemførelse i regionen og kommunerne og vejleder med hensyn til forståelse af overenskomsternes bestemmelser. Se overenskomstens 5. Styregruppen for fysioterapi Styregruppen er nedsat af samarbejdsudvalget. Styregruppen har bestået af repræsentanter fra region, kommuner og de praktiserende fysioterapeuter. Den regionale praksiskonsulentordning har deltaget i arbejdsgruppens drøftelser om udviklingsdelen af praksisplanen. Praksisplanen er udarbejdet på baggrund af overenskomstens bestemmelser og således, at praksisplanen er i overensstemmelse med regionens øvrige sundhedsplanlægning, herunder regionens samlede sundhedsplan af Praksisplanen gælder for alle praktiserende fysioterapeuter i Region Hovedstaden, som virker under bestemmelserne i overenskomsterne for fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi. 1.1 Afgrænsning Planperiode er afgrænset til Nærværende praksisplan beskæftiger sig med specialerne: - Almindelig fysioterapi (speciale 51) - Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) - Almindelig ridefysioterapi (speciale 57) - Vederlagsfri ridefysioterapi (speciale 65) Praksisplanen beskriver udelukkende den del af fysioterapeuternes virke, der foregår indenfor overenskomsternes rammer, og således f.eks. ikke emner under serviceloven. 9

65 Bilag 1 - Side -10 af Hvad er fysioterapi? Fysioterapi tilbydes enkeltpersoner og befolkningsgrupper med henblik på at udvikle, vedligeholde eller genoprette maksimal bevægelse og funktionsevne livet igennem. 1 Fysioterapi handler om at identificere og optimere livskvalitet og bevægelsespotentiale indenfor områderne sundhedsfremme, forebyggelse, behandling/intervention, og rehabilitering. I den fysioterapeutiske arbejdsproces indgår: Undersøgelse, analyse og funktionsdiagnostik Intervention/behandling Evaluering, dokumentation og kvalitetssikring Tværfagligt samarbejde og formidling Fysioterapeutens arbejdsopgaver indebærer bl.a. at: Foretage undersøgelse/vurdering/evaluering af patientens behov Sammen med patienten at formulere en plan for behandling Forestå rådgivning indenfor sin ekspertise samt implementere en fysioterapeutisk behandling Vurdere effekten af patientens behandlingsplan og Give anbefalinger til patientens egen indsats. Fysioterapeutklinikker i praksissektoren er selvstændige virksomheder. Når en fysioterapeut er tilsluttet overenskomster mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter kan henviste patienter få tilskud til behandlingen. Henviste patienter med diagnoser omfattet af Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende vejledninger vedr. personer med svært fysisk handicap samt personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom kan modtage vederlagsfri behandling, se i øvrigt fakta boks 3 nedenfor. Patienter kan henvises fra egen læge eller speciallæge til tre former for fysioterapi 2 : Almindelig fysioterapi (med tilskud) Vederlagsfri fysioterapi (uden egenbetaling) Ridefysioterapi, almindelig eller vederlagsfri Almindelig fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi er reguleret i hver deres overenskomst indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter Sundhed.dk 10

66 Bilag 1 - Side -11 af 49 Boks 2 Almindelig fysioterapi Patienter kan få tilskud til almindelig behandling hos fysioterapeuter, hvis Patienten har henvisning fra en læge Fysioterapeuten har relevant overenskomst (gruppe 1-sikrede) Tilskuddet udgør knap 40 % af fysioterapeutens honorar. Boks 3 Vederlagsfri fysioterapi Patienter kan få vederlagsfri behandling hos fysioterapeuter, hvis de opfylder Sundhedsstyrelsens kriterier og: Patienten har henvisning fra en læge Fysioterapeuten er omfattet af ordningen Boks 4 Almindelig og vederlagsfri ridefysioterapi Patienter med svært varigt fysisk handicap, hvor hjælpemidler eller personlig hjælp i hjemmet er nødvendigt, kan få vederlagsfri ridefysioterapi. Blinde og svagtseende er dog kun berettiget til almindelig ridefysioterapi. Patienter med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom kan således ikke få vederlagsfri ridefysioterapi. Det er den behandlende læge, der skal henvise til ridefysioterapi. Henvisningen skal bero på en konkret lægelig vurdering af, om patienten kan have gavn af ridefysioterapi. Tilskuddet til almindelig ridefysioterapi udgør 80 % af fysioterapeutens og rideskolens honorar og fuldt tilskud på 100 % til vederlagsfri ridefysioterapi. Rammer for udøvelsen af fysioterapi Fysioterapi finder sted i forskellige dele af sundhedsvæsenet. Eksempler på forskellige steder er hospitaler, ambulatorier, genoptræningsenheder (kommuner), enheder for specialiseret genoptræning (region), rehabiliteringscentre (kommunalt og regionalt), offentlig sundhedsfremme i kommunerne, fysioterapeutiske klinikker, plejehjem og ældrecentre. Praksisplanen er begrænset til at beskæftige sig med de fysioterapeutiske ydelser, der leveres i praksissektoren eller i spændet mellem praksissektoren og de øvrige dele af sundhedsvæsenet. 11

67 Bilag 1 - Side -12 af Data Data refereret i praksisplanen er primært baseret på dataudtræk fra praksissektorens administrative system, som er yderregisteret 3, datavarehuset 4. Derudover er der anvendt data fra Danmarks Statistik, spørgeskema udsendt af Kommunernes Landsforening til kommunerne samt de øvrige regioners praksisplaner. I forbindelse med praksisplanlægningen er der indhentet oplysninger fra de enkelte fysioterapeutiske klinikker i praksissektoren i form af en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet til praksis med fast praksisadresse blev udsendt med henblik på at belyse fysioterapeuters ventetider, elektroniske tilgængelighed samt ønsker til kvalitetsudvikling og faglig udvikling. Undersøgelsen sluttede i august 2013 med en svarprocent på 55 %, svarende til 66 ud af 120 adspurgte klinikker. 69 % af besvarelserne kom fra klinikker med mere end 5 ansatte. Undersøgelsen benævnes herefter praksisspørgeskemaundersøgelse. 1.4 Høring og godkendelse Praksisplanen er udarbejdet af Region Hovedstaden og kommunerne i Region Hovedstaden i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende fysioterapeuter i regionen. Planudkastet var i perioden ultimo februar 2015 til 1. juni 2015 i høring blandt de vigtigste interessenter (se høringsliste i bilag 1 til planen). Samarbejdsudvalget vedr. fysioterapi har den XX godkendt praksisplanen, hvorefter planen er endeligt godkendt i regionsråd og i kommunalbestyrelser. 3 Yderregisteret (Notus Behandler) indeholder oplysninger om de enkelte ydere. 4 Datavarehuset (Targit BI Suite version 2K10) indeholder primært registreringer om yderes produktion og sikredes forbrug af ydelser og medicin. 12

68 Bilag 1 - Side -13 af Kapacitet i fysioterapipraksis Formålet med dette kapitel er at tilrettelægge den fremtidige kapacitet for fysioterapi i praksissektoren, herunder at beskrive arbejdet med de administrative retningslinjer for sagsbehandlingen af praksisforhold. Tilrettelæggelsen tager udgangspunkt i kapacitetsbeskrivelsen, der primært omhandler kapacitet og økonomiske opgørelser af tilbud i praksissektoren for almindelig, vederlagsfri og ridefysioterapi. 2.1 Målsætninger De overordnede målsætninger for kapaciteten i fysioterapipraksis er: Lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i praksissektoren - At alle klinikker har adgangs- og toiletforhold, som er egnede for personer med funktionsnedsættelse - At nye klinikker placeres med let trafikal adgang. - At alle klinikker har tilbud om holdtræning og træningsfaciliteter, gerne i samarbejde med andre sundhedsaktører Fagligt og organisatorisk bæredygtige klinikker - At alle klinikker har en størrelse som fremmer høj kvalitet i behandling og økonomisk bæredygtighed - At alle mobile ydere tilknyttes fast praksisadresse Koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening med det øvrige sundhedsvæsen - At kapaciteten ses i sammenhæng med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen - At der sker større koordinering mellem den vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) og den kommunale aktivitet i henhold til Serviceloven. - At den nuværende kapacitet fastholdes. Målsætningerne skal opfattes som pejlemærker, som både region, kommuner og praksissektor stræber mod i planperioden. Praksisplanens anbefalinger skal understøtte opfyldelsen af målsætningerne. 2.2 Den fremtidige kapacitet Følgende anbefales i denne planperiode: At kapaciteten fastholdes på nuværende niveau At kapaciteten skal analyseres og vurderes igen i planperiodens tredje år, såfremt der er væsentlige ændringer i faktorer, som kan påvirke kapaciteten. At der tilstræbes en ligelig fordeling af kapaciteten mellem planområderne. At det sikres, at fysioterapiklinikker tilbyder holdtræning til de relevante patienter 13

69 Bilag 1 - Side -14 af 49 Vurderingen af den fremtidige kapacitet i praksissektoren bygger på følgende faktorer som befolknings- og patientudvikling, produktion og forbrug af fysioterapeutiske ydelser, overlappende tilbud udenfor praksissektoren samt det økonomiske perspektiv. De væsentligste faktorer gennemgås nedenfor Faktorer med betydning for vurdering af kapacitet Der er mange elementer, der påvirker planlægning af den fremtidige kapacitet i praksissektoren for fysioterapi. Her kan nævnes befolkningstilvæksten og udviklingen i sygdomsmønstret. Der er desuden flere behandlingstilbud som overlapper eller er afhængige af hinanden. Disse er: Almindelig fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi Specialiseret genoptræning Kommunale tilbud på vederlagsfri fysioterapi Ridefysioterapi Tilbud efter Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Øvrige kommunale tilbud Af tabel 1 fremgår, at der er i alt 644 fysioterapeuter i Region Hovedstaden, hvoraf 456 er lejere på klinikker og 165 er klinikejere. De resterende fordeler sig på ansatte og mobile fysioterapeuter. Tabel 1. Fysioterapeuter, fordelt på planområder, status pr. 1. september 2014 Planområde Ansat Ejer Ledig kapacitet Lejer Mobil ejerkapacitet Ledig mobil ejerkapacitet Nord Midt Byen Syd Mobile kapaciteter * I alt I alt Kilde: Yderregisteret (Notus Regional), status per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). *Den særlige række for mobile kapaciteter omhandler mobile kapaciteter uden fast tilknytning - i Københavns Kommune. 14

70 Bilag 1 - Side -15 af 49 Tabel 2 nedenfor viser, at den fysioterapeutiske kapacitet pr. sikrede (gruppe 1) ikke er jævnt fordelt i regionen. I planområde Nord er der i gennemsnit sikrede pr. kapacitet, mens der i planområde Syd er 1 fuldtidskapacitet pr sikrede. Tabel 2. Region Hovedstadens fysioterapeutiske kapaciteter samt sikrede per kapacitet, fordelt på planområder Planområde Kapaciteter Sikrede (gruppe 1) Sikrede per kapacitet Nord Midt Byen Syd 87, Mobile kapaciteter* 4,5 I alt Kilde: Yderregisteret (Notus Regional), status per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014), og antal sikrede er trukket i Targit. Note: Opgørelserne pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014) viser 450 sikrede, der ikke har en folkeregisteradresse, der kan tilknyttes en kommune i Region Hovedstaden. *Den særlige række for mobile kapaciteter omhandler mobile kapaciteter uden fast tilknytning - i Københavns Kommune. Der er også på landsplan forskelle i antal sikrede pr. fuldtidskapacitet. Det fremgår af tabel 3, at Region Syddanmark har flest sikrede per fuldtidskapacitet, mens Region Sjælland har færrest. Region Hovedstaden har sikrede pr. fuldtidskapacitet. Det gennemsnitlige antal sikrede pr. fuldtidskapacitet på landsplan er på Tabel 3. Kapacitet samt sikrede pr. fuldtidskapacitet fordelt på regioner, status pr. 1. september 2014 Yder Region Kapaciteter Sikrede (gruppe 1) Sikrede per fuldtidskapacitet Region Nordjylland 129, Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden* Region Sjælland Kilde: Region Hovedstadens data: yderregisteret (Notus Regional og Targit). Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, er indrapporteret fra regionerne. Antal kapaciteter for Region Sjælland er for 2013 og oplyst på regionens hjemmeside. Note: Der har været en fejl i Yderregisteret, hvorfor der i forrige praksisplan for fysioterapi stod opgivet en samlet kapacitet på 406,5. Den korrekte kapacitet er

71 Bilag 1 - Side -16 af Kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Kommunalt vederlagsfri fysioterapi tilbydes i 13 af regionens 29 kommuner. Kommunerne har forskellige tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Flertallet af disse tilbud er holdtræning, og nogle kommuner tilbyder tilbud om individuel behandling, hjemmebehandling og bassintræning. Nogle kommunale tilbud er målrettet patienter med en progressiv lidelse, og andre tilbud er målrettet svært fysisk handicappede patienter. Tilbuddene kan være afgrænsede efter diagnoser, funktionsniveau og alder. Kommunalt vederlagsfri fysioterapi er som udgangspunkt placeret sammen med tilbud efter sundhedsloven og serviceloven. Tabel 4. Kommuner der har oprettet tilbud om vederlagsfri fysioterapi Kommune Startdato Antal pt. i alt Albertslund ej oplyst Ballerup Brøndby Egedal ej oplyst Furesø Gentofte Gladsaxe Halsnæs Hillerød Høje-Taastrup Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal I alt 292 Kilde: KL spørgeskemaundersøgelse 2014, suppleret med enkelte kommuners hjemmesider Antal patienter, der har modtaget vederlagsfri fysioterapi i kommunalt regi er steget fra 141 patienter i 2009 til 292 patienter i Holdtræning Holdtræning indgår som et vigtigt tilbud i fysioterapipraksis. En forudgående fysioterapeutisk undersøgelse og vurdering danner grundlag for, hvilket hold patienten bliver indstillet til. Her har fysioterapeuten haft mulighed for at tilrettelægge træningsprogrammer, der er tilpasset den enkelte patients behov og ligeledes instruere, korrigere og videreudvikle de enkelte øvelser. De praktiserende fysioterapeuter skal som følge af tiltrædelsen af overenskomst for vederlagsfri fysioterapi kunne behandle patienter med en progressiv lidelse. Ifølge overenskomsten for vederlagsfri fysioterapi skal patienter med en progressiv lidelse som udgangspunkt tilbydes holdtræning. 16

72 Bilag 1 - Side -17 af 49 Individuel behandling skal kun tilbydes efter udarbejdelse af en undtagelsesredegørelse. En undtagelsesredegørelse er vurderingen af, om patienter med progressiv lidelse skal have mere end én individuel behandling eller om en patient med svært fysisk handicap har brug for individuel behandling eller en forlængelse af behandlingen ud over limiteringen på 20 behandlinger. Ud af 115 klinikker i regionen tilbyder de 103 holdtræning Ydelsesudvikling Tabel 6 viser, at andelen af fysioterapipraksis, der tilbyder holdtræning, er steget med 3 procent i perioden for så vidt angår almindelig fysioterapi og 10 procent for vederlagsfri fysioterapi. Almindelig fysioterapi (speciale 51) Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) Blandede hold Tabel 6. Produktion af individuelle ydelser og holdydelser fra samt udviklingen fra henholdsvis og Antal ydelser ændring i procent Individuel ,22-2,63 Behandl. 1 Holdtræning ,11 2,76 Individuel ,51-1,57 Behandl. Holdtræning ,61 9,75 Bassintræning ,28 133,6 2 Holdtræning ,52 17,18 Bassintræning ,41 5,68 I alt ,18-0,56 Kilde: Yderregisteret (Targit) Note: Ydelser produceret af Region Hovedstadens fysioterapeuter i det pågældende afregnings år. Det samlede antal ydelser er i den forrige praksisplan for angivet til at være (antal i 1.000). Denne forskel skyldes afrunding. Det korrekte antal er angivet i tabellen ovenfor. Ud af de 103 klinikker i regionen som tilbyder holdtræning, tilbyder 21 også bassintræning. 17

73 Bilag 1 - Side -18 af Udgiftsudvikling Udgiften opgøres som: - Udviklingen i de samlede udgifter fordelt på produktion og forbrug - Udviklingen i produktion pr. fuldtidskapacitet - Produktion og forbrug pr. patient og pr. indbygger Tabel 7. Produktion og forbrug (i kroner) i løbende priser af fysioterapeutiske ydelser for perioden År Almindelig fysioterapi (speciale 51) Produktion Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) Almindelig fysioterapi (speciale 51) Forbrug Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) Kilde: Yderregisteret (Targit) Note: Produktion ydet af Region Hovedstadens fysioterapeuter i det pågældende afregnings år. Forbrug er Region Hovedstadens borgeres forbrug af fysioterapeutiske ydelser i det pågældende afregnings år. Det fremgår af tabel 7, at udgifterne til fysioterapeutiske ydelser er steget både for almindelig og vederlagsfri fysioterapi. Region Hovedstadens borgeres forbrug af fysioterapeutiske ydelser inden for vederlagsfri er steget med ca. 50 mio. kroner i løbende priser fra , mens der ses en stigning på omkring 12 mio. for almindelig fysioterapi. Som gennemgået i ovenstående afsnit, er vurdering af den samlede kapacitet afhængig af flere udefrakommende faktorer, f.eks. befolkningstilvækst eller udviklingen af sygdomsmønstre. Den fysioterapeutiske kapacitet i praksissektoren i Region Hovedstaden har været uændret over de seneste år. Vurderingen baserer sig på patientudviklingen, antal indbyggere pr. fuldtidskapacitet, produktion, forbrug pr. fuldtidskapacitet samt det økonomiske perspektiv. Derfor anbefales det, at den fysioterapeutiske kapacitet i Region Hovedstaden forbliver uændret i planperioden Flytning og geografisk placering af ydernumre Region og kommuner kan ifølge overenskomstens beslutte at ændre antallet af kapaciteter efter indstilling fra samarbejdsudvalget. I sidste planperiode var det en målsætning at se på redskaber til at sikre en jævn fordeling af kapacitet i regionen. Samarbejdsudvalget har måttet konstatere, at det er svært at udligne de geografiske forskelle i fordelingen af antallet af fysioterapeuter inden for en kortere tidshorisont, med de muligheder som samarbejdsudvalget har til rådighed og inden for den eksisterende økonomiske ramme. Det er stadig en overordnet målsætning at sikre en jævn fordeling af kapaciteten. 18

74 Bilag 1 - Side -19 af Mobile fysioterapeuter Det er aftalt mellem overenskomstens parter, at antallet af mobile fysioterapeuter bør udfases, da mobile fysioterapeuter som oftest ikke har tilknytning til et fagligt miljø og ej heller tilbyder holdbehandling. Parterne er derfor blevet enige om, at det fra den ikke længere er muligt at opslå nye ydernumre som mobile fysioterapeuter (jf. bilag 7). Behovet for mobil behandling skal fortsat dækkes, dog fremover af klinikkerne. Udfasningen af ordningen med mobile fysioterapeuter bunder ikke i et ønske om at begrænse den fysioterapeutiske kapacitet Flere praksisadresser Praksisplanens forudsætninger for fysioterapeuters aktivitet på hovedadressen gælder også for aktivitet på en ekstra praksisadresse. I tilknytning hertil har Samarbejdsudvalget aftalt følgende principper: Ved orientering af samarbejdsudvalget om hensigten om brug af flere praksisadresser med samme ydernummer, vil samarbejdsudvalget tillægge det afgørende betydning, at anmelderen kan sandsynliggøre, at der er behov for større fleksibilitet for at tilgodese patienternes behov for kvalitet, nærhed og valgmuligheder, herunder at målsætningerne i praksisplanens afsnit 3 om Udvikling i fysioterapipraksis, fremmes. Ved orientering af samarbejdsudvalget om hensigten om brug af flere praksisadresser med samme ydernummer, udsendes henvendelsen umiddelbart i høring blandt praktiserende fysioterapeuter indenfor planområdet. I høringen anmodes om svar på, hvorvidt de sandsynliggjorte forbedringer, vil påvirke behandlingsmulighederne i resten af planområdet og i givet fald på hvilken måde. Høringsfristen fastlægges til 3 uger fra udsendelsesdatoen. Senest 3 uger efter høringsfristens udløb, svares anmelderen. Som følge af ny overenskomst udgår boks 5 om Mulighed for flere praksisadresser, i bilag 4. Kommentar [SK1]: Selvstændigt punkt på fysioterapi SU dagsordenen. Tilrettes efterfølgende. 19

75 Bilag 1 - Side -20 af Ridefysioterapi Følgende anbefales i denne planperiode: At kapaciteten fastholdes på nuværende niveau. At samarbejdsudvalget i planperioden implementerer den tilsynsordning med rideskolerne, som blev udarbejdet i sidste planperiode Kapacitet og geografisk fordeling af fysioterapipraksis I Region Hovedstaden tilbydes ridefysioterapi på 6 rideskoler. Det foregår på tre lokaliteter i hovedområde Nord, to lokaliteter i hovedområde Midt samt en i Syd. Ridefysioterapien varetages af seks ridefysioterapeuter med en samlet kapacitet på fire fuldtidskapaciteter 5. Tabel 9. Kapacitet for ridefysioterapi, fordelt på hovedområder, per 1. september 2014 Hovedområde Ridefysioterapeuter Kapacitet Sikrede Sikrede pr. kapacitet Nord 3 2, Midt 2 1, Byen 0 0, Syd 1 0, Total Kilde: Yderregisteret, Notus Regional Note: Antal sikrede per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Som det fremgår af tabel 9, er der ingen ridefysioterapeuter i planområde Byen. Patienter herfra benytter således andre planområder. Der er endvidere ikke nogle ridefysioterapeuter på Bornholm Produktion og forbrug De samlede udgifter til ridefysioterapi fremgår af tabel 10 fordelt på hovedområde og speciale. Det fremgår, at regionens ridefysioterapeuter har en samlet produktion på knap 9 mio. kr. Det svarer til ca. 2,2 mio. kr. pr. fuldtidskapacitet. Tabel 10. Produktion og forbrug af almindelig (speciale 57) og vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, opgjort som bruttohonorarer (i kr.) Hovedområde Produktion, 1000 kr. Forbrug, 1000 kr. Speciale 57 Speciale 65 Speciale 57 Speciale 65 Nord Midt Byen Syd Total Kilde: Sygesikringsregisteret, Targit Note: År er afregnings år 5 2 ridefysioterapeuter på fuldtid, og 4 ridefysioterapeuter med mellem 6 og 15 timer om ugen. Dette er blevet rundet op til 4 ridefysioterapeuter, der arbejder fuldtid. 20

76 Bilag 1 - Side -21 af 49 Geografisk placering af ydernumre Ridefysioterapi er et særligt felt, idet ydelsen kræver særligt stort areal. Fx er det svært at udbyde ridefysioterapi i planområde byen. Det anbefales, at kapaciteten fastholdes på nuværende niveau. I det omfang, der opstår mulighed for det, vil det tilstræbes at udligne de geografiske forskelle i kapaciteten. Tilsynsordning med rideskoler Implementeringsgruppen for fysioterapi vedtog i 2012 en tilsynsordning med rideskolerne/klubberne, herunder en vejledning til praktiserende ridefysioterapeuter om krav til rideskolen/klubben og behandlingsforholdene før tiltrædelse og efter tiltrædelse som ridefysioterapeut. Se bilag 2. Parterne anbefaler, at samarbejdsudvalget i planperioden implementerer tilsynsordningen med rideskolerne i denne planperiode. 21

77 Bilag 1 - Side -22 af Service og tilgængelighed Følgende anbefales i denne planperiode: At tilgængelighed indgår som et væsentligt kriterium, når samarbejdsudvalget træffer beslutning vedrørende ansøgning om flytning eller kapacitetsudvidelser. At fysisk tilgængelighed gøres til en betingelse ved ansøgning om nynedsættelser (nye kapaciteter). At samarbejdsudvalget årligt følger op på fysisk tilgængelighed i fysioterapipraksis. Opfølgningen sker på baggrund af yderregistrets oplysninger. At samarbejdsudvalget planlægger en indsats for at udbrede tilbuddet om elektronisk kommunikation i fysioterapipraksis. At samarbejdsudvalget følger op på indberetning af ventetider til sundhed.dk. Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget valgfrihed for personer med funktionsnedsættelser. Tilgængelighed betyder, at personer med funktionsnedsættelser kan få adgang til samme ydelser og fysiske færden som personer uden funktionsnedsættelser. Ifølge FN s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009, er der en pligt til at fremme adgangen for personer med handicap til bl.a. fysiske omgivelser, som er tilgængelige for offentligheden. Region, kommuner og praktiserende fysioterapeuter lægger vægt på, at den fysiske tilgængelighed til og i fysioterapipraksis forbedres i planperioden. Overenskomsten 2014 for Fysioterapi har fokus på patientrettet service i form af ventetider samt tilgængelighed for regionens borgere, såvel fysisk som telefonisk og elektronisk, samt at fysioterapi skal sørge for at have ajourførte praksisdeklarationer på sundhed.dk Fysisk tilgængelighed Ved fysisk tilgængelighed forstås blandt andet egnede adgangs- og toiletforhold for personer med funktionsnedsættelser. Eksempelvis at der er adgang til praksis for kørestole og at der er handicapparkeringsmuligheder indenfor en rimelig afstand til praksis. 22

78 Bilag 1 - Side -23 af 49 Den fysiske tilgængelighed er aftalt i overenskomsten 2014: Boks 5 Overenskomstens tekst Vilkår vedrørende praksis med offentligt tilskud 28 (alm. fys) og 24 (ved. fys) Stk. 6. Alle fysioterapeuter skal tilstræbe, at deres klinikker og træningslokaler er tilgængelige for bevægelseshæmmede og at der er handicapegnede toiletfaciliteter. Stk. 7. Fysioterapeuten skal på sin praksisdeklaration jf. 6, stk. 4, give relevante oplysninger om parkeringsforhold, adgangsforhold samt toiletfaciliteter, så bevægelseshæmmede har mulighed for at vælge en fysioterapeut, hvor adgangsforhold og indretning passer til patientens behov. Stk. 8. Ved nybygning og væsentlig ombygning af klinikker gælder de generelle krav i bygningslovgivningen til erhvervsbyggeri om niveaufri adgang, handicaptoilet osv. Ved flytning, væsentlige ombygninger eller nybygning skal byggelovgivningens regler efterleves. Figur 1 viser procentfordelingen for den fysiske tilgængelighed i fysioterapipraksis, fordelt på regionens planområder: Figur 1. Adgangs- og toiletforhold, fordelt på hovedområder, pr 1. maj 2014 Kilde: Yderregisteret, Notus Regional 23

79 Bilag 1 - Side -24 af 49 Fysisk tilgængelighed registreres i regionens yderregister, som indeholder oplysninger om samtlige praksis i regionen. Regionens oplysninger om fysisk tilgængelighed er dog ikke altid fyldestgørende. Årsagen er, at overenskomsten for fysioterapi ikke omfatter entydige definitioner af tilgængelighedsbegrebet Oplysningerne i yderregistret er således baseret på praksis egen vurdering. 62 % af fysioterapiklinikkerne i regionen angiver i yderregistret, at de har adgangsforhold, som er egnede for personer med funktionsnedsættelser. 45 % af klinikkerne oplyser, at de har toiletforhold, som er egnede for handicappede. 45 % af klinikkerne har både egnede adgangsog toiletforhold. God Adgang mærkning Danske Fysioterapeuter indgik i 2012 en aftale om God Adgang mærkning af deres medlemmers klinikker. God Adgang er en forening, som bl.a. vha. en mærkningsordning arbejder for at synliggøre tilgængelighed til bygninger og udearealer. Boks 6. God Adgang mærkeordning God adgangs mærkeordning består af 7 mærker, som dækker handicapgrupper med hvert deres behov for tilgængelighed: Kørestolsbrugere, gang-, arm- og håndhandicappede, synshandicappede, hørehandicappede, astmatikere og allergikere, udviklingshandicappede og personer med læsevanskeligheder. Praksis får tildelt et mærke for hver af de handicapgrupper, hvor klinikken opfylder de pågældende gruppers minimumskrav til tilgængelighed. I dag er 35 klinikker God Adgang mærket i Region Hovedstaden. 19 af dem har alle 7 mærker, og er dermed tilgængelige for følgende handicapgrupper: kørestolsbrugere, gang-, arm- og udviklingshandicappede og personer med læsevanskeligheder. Information om klinikkernes tilgængelighed findes på sundhed.dk. Det anbefales, at fysisk tilgængelighed indgår som et væsentligt kriterium, når samarbejdsudvalget træffer beslutning vedrørende ansøgning om flytning eller kapacitetsudvidelser. Det anbefales endvidere, at fysisk tilgængelighed gøres til en betingelse ved ansøgning om nynedsættelser (nye kapaciteter). Parterne er enige om, at følge op på oplysninger om fysisk tilgængelighed i fysioterapipraksis på baggrund af yderregistrets oplysninger. 24

80 Bilag 1 - Side -25 af Elektronisk tilgængelighed Følgende anbefales i denne planperiode: At der planlægges en indsats for at udbrede anvendelsen af elektronisk kommunikation i fysioterapipraksis. Med elektronisk tilgængelighed menes kontaktmuligheder ved henvendelse fx via , elektronisk tidsbestilling og/eller praksis hjemmeside. De elektroniske muligheder for kontakt til praksis skal sikre en hurtig og nem kontakt til fysioterapeuten. Vedrørende den elektroniske tilgængelighed angiver overenskomsten fra 2014 følgende: Boks 7 Overenskomstens tekst Anskaffelse og anvendelse af IT i fysioterapipraksis 34, stk. 3 (alm. fys) og stk. 4 (ved. fys) Det er en fælles målsætning, at fysioterapeuter tilbyder elektronisk tidsbestilling til patienterne, så vidt det er hensigtsmæssigt. Undersøgelse om elektronisk tidsbestilling og anvendelse af Implementeringsgruppen for Praksisplan for fysioterapi iværksatte i juni 2013 en spørgeskemaundersøgelse vedr. ventetider (jf. næste afsnit), elektronisk tidsbestilling og kvalitet og fysioterapipraksis. Undersøgelsen er gennemført med henblik på at bidrage til et samlet billede af tilgængeligheden i fysioterapipraksis. Samarbejdsudvalget godkendte undersøgelsens resultater på møde ultimo marts 2014, jf. bilag 3. Undersøgelsen sluttede i august 2013 med en svarprocent på 55 %, svarende til 66 ud af 120 adspurgte klinikker. 86 % af de klinikker, der deltog i undersøgelsen, oplyser, at de har en form for elektronisk tilgængelighed. I forhold til spørgsmålet om hvorvidt klinikken har en adresse til kommunikation om ikke-personfølsomme forhold med patienter, f.eks. fakturaer til patienter, træningsprogrammer eller afbud, svarede 14 % nej. 69 % (svarende til 46 klinikker) anvender ikke elektronisk tidsbestilling. Boks 8 Elektronisk tidsbestilling En vejledning til elektronisk tidsbestilling er tilgængelig for klinikkerne på sundhed.dk. Med vejledningen kan patienterne få oplysning om, hvornår det er hensigtsmæssigt at bestille tid på hjemmesiden, og hvornår patienterne bør tage kontakt til klinikken. Den informerer om, at visse konsultationer kræver mere tid, end der er afsat i et tidsbestillingsmodul og derfor ikke kan foretages via internettet. Derudover anbefales det at tage kontakt til klinikken, hvis man skal til konsultation i ydertidspunkterne, samt hvis der er tale om en akut tid. 25

81 Bilag 1 - Side -26 af 49 Parterne er blevet enige om, at samarbejdsudvalget skal planlægge en indsats for at udbrede anvendelsen af elektronisk kommunikation i fysioterapipraksis Telefonisk tilgængelighed Med telefonisk tilgængelighed menes muligheder for kontakt til praksis ved telefonisk henvendelse. Telefonisk tilgængelighed indgår som en del af overenskomsten for fysioterapi 6 om valg af fysioterapeut (almindelig og vederlagsfri fysioterapi). Denne angiver om telefonisk tilgængelighed, at En række oplysninger skal være tilgængelige for patienten på den fælles offentlige sundhedsportal (sundhed.dk). Endvidere skal fremgå kliniknavn, klinikadresse, telefonnummer, evt. adresse og hjemmeside samt information om mulighed for elektronisk tidsbestilling Ventetider Følgende anbefales i denne planperiode: At der følges op på indberetning af ventetider til sundhed.dk. Vedrørende ventetider angiver overenskomsten følgende: Boks 9 Overenskomstens tekst Valg af fysioterapeut 6, stk. 5 (alm. fys og ved. fys) Der skal på den fælles offentlige sundhedsportal endvidere være oplysninger om holdtræningsfaciliteter og evt. mulighed for bassintræning, om klinikkens åbningstider, om ventetider for ikke-akutte patienter (i uger) samt om klinikkens eventuelle særlige arbejds- og interesseområder og supplerende oplysninger af saglig og relevant karakter. Endvidere skal oplyses navn, alder, køn og anciennitet på de fysioterapeuter, der er tilknyttet klinikken som lejere. Som en del af implementeringsgruppens spørgeskemaundersøgelse vedr. ventetider og elektronisk tidsbestilling i juni 2013 blev de praktiserende fysioterapeuter adspurgt om ventetiden på fire forskellige tidspunkter over et kalenderår. Undersøgelsen viste, at % af patienterne kom til behandling inden for 2 uger, heraf % indenfor en uge. Undersøgelsen viste, at 81 % af klinikkerne tilbyder hjemmebehandling. Der er dog mere ventetid på hjemmebehandling typisk en ventetid på 1-2 uger. Det anbefales i denne planperiode, at der følges op på indberetning af ventetider til sundhed.dk. 26

82 Bilag 1 - Side -27 af Udvikling i fysioterapipraksis Formålet med dette afsnit er at beskrive, hvordan de fysioterapeutiske tilbud i praksissektoren ønskes udviklet i planperioden. Der er fokus på samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet samt kvalitetsudvikling i fysioterapipraksis. 3.1 Målsætninger Udviklingen af fysioterapeutpraksis tager udgangspunkt i følgende målsætninger: At sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening med brugeren og det resterende sundhedsvæsen, med henblik på optimering af behandling og anvendelse af ressourcer. At sikre udvikling af den faglige kvalitet i fysioterapipraksis. 3.2 Samarbejde på tværs Det giver særlige udfordringer i forhold til koordinering og samarbejde, at fysioterapi tilbydes både i hospitalssektoren, i praksissektoren og i kommunalt regi. Flytning af myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til kommunerne havde bl.a. til formål at skabe en sammenhæng, som er klar og gennemskuelig for borgere med varigt nedsat fysisk funktionsevne. Ikke mindst i forhold til denne gruppe fordres der samarbejde og koordination mellem region, praksis og kommunerne. Borgeren skal opleve, at sundhedsvæsenet i regionen er sammenhængende og koordineret. Ligesom at borgeren er og oplever at være samarbejdspart i eget forløb. Udfordringen er betydelig indenfor fysioterapien, hvor forebyggelse, behandling og rehabilitering af patienter er tværsektoriel. I mange tilfælde er det nødvendigt, at behandling og forebyggelse af funktionsnedsættelser sker i samspil med andre behandlere for at opnå et godt resultat. Et sammenhængende patientforløb inden for det fysioterapeutiske felt kan involvere praktiserende speciallæger, fx reumatologer og neurologer, kiropraktorer, den alment praktiserende læge, den praktiserende fysioterapeut og fysioterapeut på hospital og/eller kommune. Derudover kan en række private aktører og sundhedspersoner, der ikke har overenskomst med kommunerne og regionen, være involveret. I dag samarbejder fysioterapeuterne med de alment praktiserende læger og hospitaler, men fysioterapeuterne har også et ønske om styrket samarbejde med de praktiserende speciallæger. Et fagligt samarbejde med speciallægepraksis og hospitaler vurderes relevant ud fra såvel et fagligt som et kapacitetsmæssigt synspunkt. Det er vigtigt for opnåelse af gode og sammenhængende patientforløb, at fysioterapeuterne indgår i et samarbejde med de øvrige relevante behandlere omkring borgeren/patienten. 27

83 Bilag 1 - Side -28 af 49 Denne praksisplan retter fokus på indsatser, som skal medvirke til større grad af samarbejde og samordning mellem praktiserende fysioterapeuter, hospitaler og kommuner Brugeren som aktiv samarbejdspart Følgende anbefales i denne planperiode: At udvikle brugerinddragelse i fysioterapipraksis både med patienter i almindelig fysioterapeutisk behandling samt medtil personer med et svært fysisk handicap eller personer med funktionsnedsætttelse som følge af progressiv sygdom, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi efter lægens henvisning. Der er i Region Hovedstaden vedtaget en bruger- og pårørendepolitik, som bygger på følgende værdier: Boks 10 Værdier i Region Hovedstadens bruger- og pårørendepolitik - Vi tager hensyn til, hvem du er, - Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig, - Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden, - Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb. Brugerinddragelse handler om at bringe brugerens ønsker og viden i spil. Målet er, at enkelte skal opleve autonomi og evne at mestre egen sygdomsforløb. Brugeren anses som samarbejdspartner, hvor beslutninger, der har betydning for den enkelte, træffes sammen med vedkommende. Den enkeltes ønske om inddragelse og indflydelse på eget forløb kan variere, hvilket forudsætter respekt og forståelse fra behandlerens side. Et rehabiliterende tilbud indebærer en tæt involvering af borgeren og borgerens målsætning fra forløbets start til slutning af forløbet (jf. samarbejdet mellem fysioterapipraksis og kommuner). Ved at anvende borgerens viden og ressourcer skabes der en bedre effekt af indsatsen, men også en bedre bruger- eller pårørendeoplevet kvalitet. Den brugeroplevede kvalitet er baseret på brugernes erfaringsbaserede vurdering af den kliniske og den organisatoriske kvalitet. Brugerinddragelse er relevant på forskellige tidspunkter: - Inddragelse på tidligt tidspunkt kan medvirke til at afklare prioriteringer hos brugeren allerede under planlægning af en indsats. - Inddragelse af brugeren i tilrettelæggelse og implementering af indsatser kan have stor betydning for en interventionens succes, da indsatsen målrettes den enkelte bruger. - Involvering af den enkelte giver større engagement og bedre effekt. - Inddragelse i evaluering kan give værdifuld respons til evt. videreudvikling af indsatsen. Som nævnt ovenfor i kapacitetsdelen om fysioterapien som erhverv (afsnit 1.3), så har fysioterapien en tradition for brugerinddragelse i behandlingen. Dette betyder, at patienten inddrages i forbindelse med tilrettelæggelse af mål og behandlingsplan, og fysioterapeuten sikrer kommunikation med og information til brugeren med henblik på, at vedkommende bedre 28

84 Bilag 1 - Side -29 af 49 kan tage vare på egen sundhed, og dermed også påvirke den kliniske effekt af en given behandling. Boks 11. Undersøgelse om patienters inddragelse i den vederlagsfri fysioterapi Danske Fysioterapeuter har gennemført en kvalitativ undersøgelse for at få en uddybende viden om patienternes oplevelse af inddragelse i behandlingen. De fleste patienter føler sig inddraget i behandlingen i det omfang, de ønsker. Men patienterne savner at være med til at afstemme behandlingen efter dagsformen end om at aftale overordnede mål. 1 Fysioterapeuterne oplever, at det er meget vanskeligt at tale med patienterne om mål og behandlingsplan, når prognosen er dårlig, og ikke mindst hvis patienten har en urealistisk forventning til behandlingen. Patienterne lægger vægt på, at kemien med fysioterapeuten er vigtig for følelsen af at føle sig inddraget, herunder at fysioterapeuten virker interesseret og nysgerrig, for på den måde at lære patienten at kende og finde frem til den bedst mulige behandling. Andre patienter forbinder inddragelse med, at de selv får indflydelse på behandlingen. 1 Danske Fysioterapeuter gennemførte i 2011 en undersøgelse om patienternes oplevelse af inddragelse i den vederlagsfri fysioterapi. Denne undersøgelse giver de praktiserende fysioterapeuter, patienter og andre interessenter et billede af patienternes oplevelse af inddragelse i deres behandling hos en fysioterapeut. Se boks 17 samt nærmere beskrivelse af undersøgelsen i boks 25 i afsnit om patientoplevet kvalitet. Parterne er enige om, at undersøgelsen og anden evidens om brugerinddragelse skal anvendes i denne planperiode til det videre arbejde med at udvikle og styrke brugerinddragelse i fysioterapipraksis. Parterne ønsker i højere grad involvering af bruger og pårørende via dialog og samarbejde, især til personer med et svært fysisk handicap eller personer med funktionsnedsætttelse som følge af progressiv sygdom, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi efter lægens henvisning Samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og den øvrige praksissektor, herunder almen praksis Følgende anbefales i denne planperiode: At forbedre kommunikation mellem fysioterapipraksis og andre faggrupper/dele af sundhedsvæsenet. At arbejde med erfaringerne fra epikriseprojektet, herunder fremme antal og kvalitet af epikriser fra fysioterapipraksis til almen praksis. At udbrede erfaringerne fra epikriseprojektet til at omfatte epikriseskrivning fra fysioterapipraksis til andre dele af praksissektoren, fx speciallæger (reumatologer og neurologer) For at understøtte det samlede patientforløb skal fysioterapipraksis være klar til at gå i dialog med andre ydergrupper i praksissektoren inden for de områder, hvor det er meningsfuldt. Et eksempel på dette er komplekse behandlingsforløb i relation til bevægeapparatet, hvor samarbejde mellem praktiserende læger, praktiserende reumatologer, kiropraktorer og 29

85 Bilag 1 - Side -30 af 49 fysioterapeuter kan være relevant. Formålet hermed kan være kommunikation om konkrete patientforløb såvel som samarbejde for at undgå dobbeltundersøgelser. Patienterne i fysioterapeutpraksis henvises i overvejende grad fra almen praksis. For at sikre det optimale tværsektorielle samarbejde og et sammenhængende forløb for patienten, er det vigtigt, at styrke kvaliteten af kommunikationen mellem almen praksis, speciallægepraksis og fysioterapipraksis. Det er endvidere vigtigt, at de relevante og nødvendige oplysninger er medtaget i såvel henvisninger som i notat til patientens alment praktiserende læge (epikriser). Der skal rettes opmærksomhed til at sikre den gode henvisning. Derfor vil parterne i denne planperiode gøre en indsats for at sikre bedre kommunikation mellem fysioterapeuterne og den øvrige praksissektor. Herunder at kommunikation præsenteres på en overskuelig og struktureret måde for begge parter, således at fokus skærpes på de oplysninger, der er relevante for et sammenhængende forløb. Det anbefales at sikre en mere systematisk tilgang til indhold i henvisningerne fra almen praksis, således at henvisningerne omfatter alle relevante data. Boks 12. Projekt om epikriser Der har i planperioden pågået et pilotprojekt om epikriseskrivning til almen praksis. Formålet var at øge antallet og højne kvaliteten af epikriser sendt fra fysioterapipraksis til almen praksis. Et år efter projektafslutning ligger projektklinikkerne fortsat over gennemsnittet for regionens øvrige fysioterapeutklinikker ift. at understøtte kommunikationen mellem faggrupperne og i fællesskab skærpe fokus på at få videregivet de oplysninger, der er relevante for et sammenhængende forløb. Dette tyder på at der er en langsigtet effekt af projektdeltagelsen. Figur 1: Epikriseskrivning for projektklinikker sammenholdt ned øvrige klinikker i Region Hovedstaden 30

86 Bilag 1 - Side -31 af 49 Erfaringerne fra epikriseprojektet ønskes udbredt til kommunikationen med andre dele af praksissektoren. Et eksempel er kommunikationen med speciallægepraksis, hvor reumatologer og neurologer er relevant i denne sammenhæng. Formålet med indsatsen vil være at understøtte kommunikationen mellem faggrupperne og i fællesskab skærpe fokus på at få videregivet de oplysninger, der er relevante for et sammenhængende forløb. Fysioterapeuterne oplever desuden fortsat at modtage henvisninger fra praktiserende speciallæger på papir. Der vil derfor i planperioden sættes fokus på henvisningernes form Samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og kommuner Følgende anbefales i denne planperiode: At afdække gråzonen mellem de kommunale tilbud og praktiserende fysioterapeuters tilbud om rehabilitering, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi. At sikre løbende dialog og koordination mellem kommunen og praktiserende fysioterapeuter med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne således, at borgerne sikres et sammenhængende forløb. At vurdere behovet for at implementere mulige tiltag på baggrund af evalueringen ag frikommuneforsøget, med henblik på at styrke dialog, koordination og arbejdsdeling mellem læge, kommune, fysioterapeut og patient. At det afprøves at styrke kommunikationen og samarbejdet mellem fysioterapipraksis og kommunerne med udgangspunkt i 1-2 udvalgte diagnosegrupper. Det anbefales at der iværksættes et pilotprojekt vedr. samarbejde om borgere med arbejdsmarkedstilknytning. Aftaler om regionens samarbejde med kommunerne sker primært i regi af sundhedsaftalen. Dele af sundhedsaftalen med relevans for fysioterapiområdet er indarbejdet i denne praksisplan. Samarbejdet mellem fysioterapeutpraksis og kommuner er centreret omkring de patientgrupper der er omfattet af bestemmelserne for vederlagsfri fysioterapi. Borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi, har varige og alvorlige lidelser, og vil derfor ofte have behov for en helhedsorienteret og sammenhængende tværfaglig indsats. I sundhedsaftalen vil der sættes fokus på sikring af faglig kvalitet i forhold til rehabilitering og/eller genoptræning, koordinering og opfølgning for gruppen af borgere, der samtidig modtager vederlagsfri fysioterapi. I henhold til sundhedsaftalen, vil praksisplanens parter i planperioden se på, hvordan man kan afdække gråzonen mellem de praktiserende fysioterapeuter og de kommunale tilbud om rehabilitering og genoptræning og tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Det anbefales, at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne så borgerne sikres et dagligt tilfredsstillende funktionsniveau. Aftalen tager således sit udgangspunkt i, at rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller social funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 31

87 Bilag 1 - Side -32 af 49 I Sundhedsaftalen er følgende indsats samt anbefaling af betydning for praksisplanen: Boks 13. Samarbejde på fysioterapiområdet Borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi, har varige og alvorlige lidelser, og vil derfor ofte have behov for en helhedsorienteret og sammenhængende tværfaglig indsats. I sundhedsaftalen skal der sættes fokus på sikring af faglig kvalitet i forhold til rehabilitering og/eller genoptræning, koordinering og opfølgning for gruppen af borgere, der samtidig modtager vederlagsfri fysioterapi. Det er i aftalen desuden oplagt at se på, hvordan man kan afdække gråzonen mellem de praktiserende fysioterapeuter og de kommunale tilbud om rehabilitering og genoptræning og tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Aftalerne fra sundhedsaftalen skal indarbejdes i praksisplan for fysioterapi med virkning fra Vi vil i aftaleperioden gøre følgende: Sikre løbende dialog mellem kommunen og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen mellem de kommunale og praktiserende fysioterapeuters tilbud om rehabilitering, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne således, at borgerne sikres et sammenhængende forløb. Overlappende tilbud kommunal rehabilitering på ældreområdet I løbet af de seneste år har de fleste kommuner igangsat et trænings- eller rehabiliteringsforløb på ældreområdet, i stedet for eller som supplement til hjemmehjælp. Pr. 1. januar 2015 træder ændring af Lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.) i kraft. Loven forpligter kommunerne til forud for vurdering af behovet for hjemmehjælp, at tilbyde hjælp til selvhjælp (rehabiliteringsforløb) til borgere, som har brug for hjælp i dagligdagen og som har potentiale til at forbedre deres funktionsevne. Forløbet baseres på en individuel, helhedsorienteret og tværfaglig vurdering af borgerens samlede situation, hvor der både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Rehabiliteringsforløbet indebærer et tværfagligt forløb med involvering af borgeren og borgerens målsætning fra forløbets start til slut. Forløbet vil være tidsafgrænset. Potentiel målgruppe er patienter/borgere, som får vederlagsfri fysioterapi og som får et nyt eller øget behov for hjemmehjælp. For at understøtte at borgeren oplever en systematisk hjælp til selvhjælp, er det en forudsætning, at de samarbejdende aktører i borgerens forløb arbejder ud fra borgerens mål. I planperioden arbejdes der på: 32

88 Bilag 1 - Side -33 af 49 Informationssammenhæng dvs. at oplysningerne bliver videregivet mellem de forskellige aktører, involveret i borgerens forløb. Samt at der er fælles retningslinjer for udveksling af data Sammenhæng i behandlingen dvs. at borgeren oplever at indsatsen og rækkefølgen i indsatsen er meningsfuld Det anbefales at starte med udvælgelse af 1-2 diagnosegrupper til afprøvning I planperioden arbejdes der med fælles mål vedrørende målgruppen for Fremtidens Hjemmehjælp. For at understøtte at borgeren oplever en systematisk hjælp til selvhjælp, er det en forudsætning, at der er klarhed over de samarbejdende aktører i borgerens forløb fx: Henvisende læge (almen praksis, speciallæge og/eller hospitalslæge) Praktiserende fysioterapeut Kommune (sundheds- og omsorgs-, social-, beskæftigelses- og/eller børn og ungeområdet) Kiropraktor For at styrke kommunikation, koordination, erfaringsudveksling og kvalitetsudvikling mellem de samarbejdende aktører, fokuseres samarbejdet på følgende parametre: Relationel sammenhæng dvs. at borgeren har kontakt til de samme personer Informationssammenhæng dvs. at oplysningerne bliver videregivet mellem de forskellige aktører, involveret i borgerens forløb. Samt at der er fælles retningslinjer for udveksling af data Sammenhæng i behandlingen dvs. at borgeren oplever at indsatsen og rækkefølgen i indsatsen er meningsfuld Det anbefales at starte med udvælgelse af 1-2 diagnosegrupper til afprøvning Konsolidering af samarbejde mellem kommunen og de praktiserende fysioterapeuter Der er fortsat behov for at udvikle og konsolidere samarbejdet mellem kommuner og praktiserende fysioterapeuter. Samarbejde mellem en kommune og praktiserende fysioterapeuter skal ske i respekt for, at patienterne har frit valg mellem at modtage vederlagsfri fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut eller i evt. kommunalt tilbud. Det er derfor vigtigt, at roller, opgaver og forpligtelser hos parterne bliver tydeliggjort. Her kan en række tiltag iværksættes, såsom gensidig orientering om fysioterapeutiske tilbud i kommuner og praksis, styrke kommunikationen, koordination, og kvalitetsudvikling på tværs af kommuner og fysioterapipraksis. Det fremgår af overenskomstens protokollat vedrørende samarbejde, koordination og kvalitetssikring mellem praktiserende fysioterapeuter og andre områder i sundhedsvæsenet, at kommuner bør orientere om væsentlige ændringer i kapaciteten. Samtidig har kommunerne til opgave at fremme dialogen mellem kommunen og praktiserende fysioterapeuter. Deling af opgavevaretagelsen med veldefinerede parallelle tilbud sikrer en samlet set fornuftig brug af fysioterapeuternes samlede kompetencer til gavn for den enkelte patient. 33

89 Bilag 1 - Side -34 af 49 Parterne vil i planperioden arbejde for muligheden for mere systematisk dialog og tværsektorielt samarbejde for at understøtte en positiv udvikling til gavn for patienterne. Der vil sættes fokus på fællesskab, samarbejde, dialog, og patienten sættes i centrum. Boks 14. Frikommuneforsøg Der er i perioden igangsat et frikommuneforsøg vedr. vederlagsfri fysioterapi, heraf er to kommuner, Gentofte og Fredensborg, i Region Hovedstaden Frikommuneforsøget har til formål at afprøve en model for systematisk dialog mellem læge, kommune, fysioterapeut og patient. Dialogen skal bidrage til at øge fagligheden og kvaliteten i ydelserne til gavn for patienter og medarbejdere. Dernæst er projektets formål at sikre en bedre faglig koordinering, sammenhæng og kvalitet af de tilbud, som patienter får flere steder, og dermed medvirke til at borgeren til enhver tid får det tilbud, som er relevant i forhold til den foreliggende situation. Endvidere skal koordineringen bidrage til at begrænse, at der leveres overlappende tilbud i kommune og praksissektoren. Parterne er enige om, at frikommuneforsøgets resultater skal anvendes til at undersøge mulige tiltag, der styrke dialogen mellem læge, kommune, fysioterapeut og patient. Der er pt. ingen foreløbige resultater af frikommuneforsøget. Evaluering af forsøget samt resultater kan fås efter projektets afslutning ultimo december Samarbejde om borgere med arbejdsmarkedstilknytning Følgende anbefales i denne planperiode: At der iværksættes et pilotprojekt vedr. samarbejde om borgere med arbejdsmarkedstilknytning. For erhvervsaktive borgere, spiller genoptræning/rehabilitering typisk en afgørende rolle i forhold til at fastholde uddannelse og arbejde og få så kort en sygdomsperiode som muligt. For yngre borgere, kan sygdomsperioden måles i udgifter til sygedagpenge, overførsler og tabt skatteindtægt. De fleste borgere, der får genoptræning, har et ukompliceret forløb og har ikke behov for særlige koordinerede indsats mellem social- sundheds- og beskæftigelsesområdet. Men hvis fx borgeren har flere sygdomme, fysiske, sociale og psykiske problemstillinger, svagt netværk, eller ingen uddannelse vil der være et særligt behov for en koordinerede indsats. Det er derfor væsentligt at sikre en tværgående, koordineret indsats mellem kommune og praktiserende fysioterapeuter over for denne borgergruppe fra forløbets start. Det anbefales at der iværksættes et pilotprojekt vedr. samarbejde om borgere med arbejdsmarkedstilknytning. 34

90 Bilag 1 - Side -35 af Samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og hospitaler Følgende anbefales i denne planperiode: At gøre en indsats for bedre kommunikation mellem fysioterapeuter og hospital, fx fokusere på elektronisk kommunikation. Samarbejdet med hospitalerne er centreret omkring de patientgrupper der er omfattet af bestemmelserne for vederlagsfri fysioterapi samt genoptræning. Kommunikationen mellem fysioterapeut og hospital foregår fortsat som oftest på papir. Fysioterapeuten har desuden ikke mulighed for at kommunikere elektronisk med den henvisende hospitalsafdeling. En af barriererne for dette er at fysioterapeuterne ikke har lokationsnumre for hospitalsafdelingerne i deres it-systemer. I denne planperiode vil parterne gøre en indsats for bedre kommunikation mellem fysioterapeuter og hospital, fx fokusere på elektronisk kommunikation Forløbsprogrammer Følgende anbefales i denne planperiode: At sikre, at der arbejdes for at sikre kendskabet til forløbsprogrammerne blandt fysioterapeuter med det formål at sikre bedre og ensartet kvalitet og samarbejde mellem de involverede sundhedsaktører. Der er i Region Hovedstaden udarbejdet patientforløbsprogrammer i forhold til visse kroniske sygdomme, herunder forløbsprogrammer for patientgrupper/sygdomme som diabetes type 2, KOL, hjertekarsygdom, lænderyglidelser og demens. Især forløbsprogrammet for lænderyglidelser er relevant for fysioterapipraksis. Forløbsprogrammerne beskriver de tværgående faglige indsatser i et patientforløb, med henvisning til kliniske retningslinjer eller lignende. Hermed kan patienten forvente den samme kvalitet uanset hvor i regionen han/hun bor. I forløbsprogrammerne præciseres, hvem der har ansvaret for hvilke patienter, og hvad indholdet i de indsatser, der gives patienterne, skal være. Formålet er en klar arbejdsdeling mellem sektorerne, som skal sikre, at patienterne oplever et helt og sammenhængende forløb. Fysisk træning til mennesker med type 2-diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertekar-sygdom indgår i rehabiliteringsforløb i de godkendte forløbsprogrammer i Region Hovedstaden. De praktiserende fysioterapeuter sammen med andre sundhedsprofessionelle arbejder med rehabilitering af disse målgrupper. Denne opgave ligger i kommunalt regi. Fysioterapeuter behandler KOL patienter i alle faser af sygdommen. I den akutte fase er der brug for lungefysioterapi, instruktion og fysisk træning. Senere, i den subakutte og stabile fase vil fysioterapeuten skulle lede og supervisere den fysiske træning og bidrage i den tværfaglige KOL rehabilitering med patientundervisning og psykosocialstøtte. 35

91 Bilag 1 - Side -36 af 49 Fysisk træning ved fysioterapeuter indgår som en vigtig komponent sammen med medicinsk behandling, diætvejledning, patientuddannelse og andre tiltag i rehabiliterings- og forløbsprogrammer. Opgaven stiller krav om samarbejdskompetencer med henblik på at sikre et sammenhængende borgerforløb. I planperioden vil parterne sikre, at der arbejdes for at sikre kendskabet til forløbsprogrammerne blandt fysioterapeuter med det formål at sikre bedre kvalitet og samarbejde mellem de involverede sundhedsaktører Lighed i sundhed Følgende anbefales i denne planperiode: At afdække muligheder for at arbejde med lighed i sundhed i fysioterapipraksis. Region Hovedstadens sundhedsprofil viser, at der fortsat er en udfordring med at fremme lighed i sundhed i regionen. Uligheden ses i forhold til sundhedsadfærd, risikofaktorer, og sygdomsmønstre samt fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, hvor der ses en sammenhæng mellem borgernes sociale position og sygdomsrisiko. Regionens sundhedsprofil viser, at jo lavere uddannelsesniveau og indkomst jo større er risikoen for sygdom, hvilket hænger sammen med en mere uhensigtsmæssig adfærd ift. motion, kost, rygning mv. Ulighed i sundhed har forskellige årsager og skal derfor bekæmpes med forskellige typer af indsatser. Det betyder, at alle sundhedsvæsenets sektorer herunder fysioterapipraksis skal være bedre til at rumme borgere med forskellige behov, ressourcer og udfordringer. Region Hovedstadens sundhedsprofilundersøgelse dokumenterer endvidere, at patienternes sygdomsmønster går i retning af flere kroniske og livstilsrelaterede lidelser. Dette stiller krav om udredning og behandling ud fra en rehabiliterende tilgang, som understøtter selvstændig livsførelse. Dette er særlig væsentlig for KOL, hjertekar og artrose patienter, hvor fysioterapipraksis har en vigtig rolle i forhold til at facilitere de optimale rammer for selvtræning. I arbejdet med lighed i sundhed kan der overordnet tages udgangspunkt i to typer af strategier, henholdsvis den befolkningsorienterede strategi og den individorienterede strategi, som hver især rummer forskellige tilgange til at fremme befolkningens sundhed. Befolkningsorienteret forebyggelsesstrategi Individorienteret forebyggelsesstrategi Strukturel forebyggelse Sundhedskampagner Patientrettet forebyggelse Borgerrettet forebyggelse I fysioterapipraksis er den individorienterede forebyggelsesstrategi central for at fremme lighed i sundhed og forebyggelse. Lighed i sundhed kan fremmes ved at give tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker. Ved konkretisering af de enkelte indsatser kan det præciseres, hvem der er målgruppen, men det er samtidig vigtigt at være opmærksom på at undgå den stigmatisering, der kan ligge i at få et tilbud på baggrund af en bestemt kategorisering af borgere. 36

92 Bilag 1 - Side -37 af 49 I forhold til fysioterapi er det især ny viden om fysisk aktivitet, kommunikation og motivation fokus er rettet mod. Fysisk aktivitet vurderes at have god effekt på såvel den specifikke psykiske sygdom som på livsstilsrelaterede sygdomme, som personer med psykiske sygdom i særlig grad rammes af. Men fysioterapi til personer med psykisk sygdom er andet og mere end fysisk aktivitet. Psykisk sygdom er kendetegnet ved komplekse problemstillinger. Mange af disse kommer til udtryk i kroppen, og fysioterapeuter har redskaber til med kroppen som indfaldsvinkel at behandle og støtte patienterne i at mestre svære livssituationer. Praksisplanens parter ønsker at sætte større fokus på at sikre en sammenhængende, systematisk og koordineret forebyggelsesindsats over for sårbare grupper som børn og psykisk syge. Lighed i sundhed indebærer også, at der skal sikres nødvendige fysiske adgangsforhold i fysioterapipraksis for bl.a. personer med funktionsnedsættelse. Fagpersonerne har ansvar for at sikre, at alle borgere modtager tilbud af ensartet kvalitet. Fx ved at indgå i praksisfællesskaber. Borgerne skal have mulighed for at træne så tæt på egen bopæl som muligt, såvel som der skal være mulighed for fleksible åbningstider (fx for erhvervsaktive borgere). Eksempel på et initiativ der kan styrke lighed i sundhed, kan være praksiskonsulentindsatser målrettet de praktiserende fysioterapeuters arbejde med udvalgte sårbare patientgrupper eller udvalgte praksisområder på baggrund af data vedr. befolkningens sundhed, fx hentet fra kronikerprofilen som er en del af den regionale Sundhedsprofil. Et andet eksempel på en indsats der kan understøtte lighed i sundhed, er den motiverende samtale 6. Fysioterapeuten kan via den motiverende samtale, skriftligt eller mundtligt på borgerens præmisser forsøge at inddrage og motivere borgere i deres sundhed, samt at understøtte at de kommer til fysioterapeutisk behandling. Her kan tilbud om holdtræning også være et værktøj. Et andet indsatsområde kan være digitalt understøttet træning/telemedicin Nye samarbejdsformer Følgende anbefales i denne planperiode: At der etableres samarbejder med relevante aktører i forhold til at kortlægge mulighederne for at fysioterapipraksis indgår i nye samarbejdsformer med integrerede indsatser. Parterne er enige om, at borgerne skal opleve høj kvalitet og sammenhæng i den forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats. Særligt er der behov for at fokusere på sårbare borgere, der modtager samtidig behandling fra alle sektorer. Det gælder eksempelvis ældre medicinske patienter og nogle grupper af borgere med kronisk sygdom med hyppige genindlæggelser forårsaget af tilstande, der potentielt kunne være forebygget gennem tidlig og koordineret indsats fra kommune, hospital og praksissektor

93 Bilag 1 - Side -38 af 49 Der er behov for at afprøve nye organisatoriske løsninger med integrerede tilbud på de områder, hvor vi i dag har svært ved at tilgodese borgerens behov for udstrakt grad af koordination, samtidighed og fleksibilitet i indsatserne. I den kommende sundhedsaftale er det en politisk målsætning, at region, kommuner og praksissektoren afprøver nye samarbejdsformer og implementerer nye modeller for en integreret opgaveløsning. Udgangspunktet er samdrift af ressourcer og kompetencer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. De nye samarbejdsformer kan f.eks. afprøves ved etablering af fælles adresser med regionale og/eller kommunale tilbud. Lokalt i regionen og kommunerne, nationalt og internationalt er man i gang med at afprøve organisatoriske modeller med større eller mindre grad af integration omkring fælles mål, ledelse og organisation, medarbejdere og økonomi. Nationale og internationale erfaringer, der både indeholder kommunale og regionale sundhedstilbud, skal inddrages i afprøvningen og udviklingen af nye modeller for integreret opgaveløsning, der også kan involvere fysioterapipraksis. 38

94 Bilag 1 - Side -39 af Praksiskonsulentordning Følgende anbefales i denne planperiode: At effekten af den regionale praksiskonsulentordning for fysioterapi undersøges i planperioden med henblik på udbredelse af ordningen til også at omfatte vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi. At muligheden for en fælles finansieret (regional og kommunal) praksiskonsulentordning for tilskudsberettiget og vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi undersøges i planperioden. Er det ikke muligt at opnå en fællesfinansieret ordning, bør andre muligheder for kvalitetsudvikling inden for vederlagsfri fysioterapi afdækkes. At behovet for øget samarbejde, koordination og kvalitetssikring mellem praktiserende ridefysioterapeuter og andre områder i sundhedsvæsenet afdækkes i planperioden. Praksiskonsulentordningen for almindelig fysioterapi blev etableret pr. 1. januar 2010 ved ansættelsen af to praksiskonsulenter med et samlet timetal på 15 timer/ugentligt. Ordningen er etableret med henblik på at understøtte kvalitetsudvikling af fysioterapipraksis samt tværsektorielt og tværfagligt samarbejde. Praksiskonsulenterne fungerer som regionens faglige sparringspartnere, ambassadører for kvalitetsudvikling og udøvere af konkrete projekter og aktiviteter. Praksiskonsulentordningen betragtes som et vigtigt implementeringsredskab for kvalitetsudvikling i fysioterapipraksis. Praksiskonsulentordningen benytter systematiske metoder til kvalitetsarbejdet og inddrager mulige erfaringer fra øvrige regioner og fra andre ydergrupper. Indsatserne igangsættes ofte som pilotprojekter med færre deltagere, for senere at blive evalueret og justeret inden tilbuddet udrulles til alle (relevante) fysioterapipraksis i regionen. Årlige handleplaner og årsberetninger for praksiskonsulentordningens virke forelægges samarbejdsudvalget. Praksiskonsulentordningen er på nuværende tidspunkt regionalt finansieret. Det betyder at praksiskonsulenternes funktion er begrænset til emner vedrørende den almindelige fysioterapi. Denne begrænsning er uhensigtsmæssig i forhold til en generel kvalitetsudvikling i praksis. De praktiserende fysioterapeuter behandler i hverdagen både vederlagsfri patienter og tilskudsberettigede patienter, og der er derfor behov for kvalitetsudvikling inden for begge områder. Ridefysioterapi I overenskomst for ridefysioterapi er der fokus på samarbejde, koordination og kvalitetssikring mellem praktiserende ridefysioterapeuter og andre områder i sundhedsvæsenet. I aftalen står der, at praksiskonsulenterne kan have en rolle i dette kvalitetsarbejde, blandt andet i forhold til at sikre mere sammenhængende patient- og genoptræningsforløb samt udvikle fagligt miljø på tværs af faggrupper og sektorer. Praksiskonsulenternes virke i forhold til kvalitetsudvikling i ridefysioterapien er med den regionale finansiering begrænset til ridefysioterapi under speciale 57. Ridefysioterapeuterne beskæftiger sig dog i langt overvejende grad med vederlagsfri ridefysioterapi (speciale 65). Den nuværende regionale finansiering af praksiskonsulentordningen betyder, at praksiskonsulenterne 39

95 Bilag 1 - Side -40 af 49 ikke kan påtage sig opgaven med kvalitetsudvikling i ridefysioterapi. Uden kommunal medfinansiering må opgaven derfor løses på anden vis. Funktionsbeskrivelse for den regionale praksiskonsulentordning er vedlagt i bilag Kvalitetsudvikling og faglig udvikling I dette afsnit fokuseres på, hvilke indsatsområder der skal arbejdes med i planperioden for at sikre fremdrift i arbejdet med kvalitetsudvikling og faglig udvikling i fysioterapipraksis. Kvalitetsudvikling forstås i dette afsnit som udvikling af praksis i relation til patientoplevet, faglig og organisatorisk kvalitet. Kvalitetsindsatsen i regionen bør i videst muligt omfang baseres på anerkendte implementeringsmetoder. Organisationen skal derfor løbende holde sig orienteret om nye metoder til implementering af kvalitetstiltag i praksissektoren og være klar til at afprøve og inkorporere disse metoder i den regionale kvalitetsindsats. Indsatserne skal desuden dokumenteres og evalueres med henblik på læring og forbedring. I regi af overenskomsten er der midler fra praksisfonden til regionalt kvalitetsudviklingsarbejde (jf. afsnit 3.4.5). Øvrig regional kvalitetsudvikling foregår i regi af praksiskonsulentordningen. Kvalitetsudviklingstiltag i planperioden skal derfor ske i tæt samarbejde med praksiskonsulenterne. Desuden vil arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) være rammesættende for kvalitetsarbejdet i den sidste del af planperioden Rammer for kvalitetsudvikling og faglig udvikling i fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Følgende anbefales i denne planperiode: At samarbejdsudvalget i planperiodens sidste del understøtter implementeringen af DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel) i det omfang opgaven tilfalder regionen De indsatser, der arbejdes med i planperioden, vil være i overensstemmelse med kvalitetssikring, der i øvrigt arbejdes med på centralt niveau. Overenskomsterne om almen fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi, samt regionale kvalitetsstrategier er derfor rammesættende for kvalitetsudviklingstiltag bekrevet i denne plan. 40

96 Bilag 1 - Side -41 af 49 Boks 15. Regionale kvalitetsstrategier Kvalitetsstrategien for det samlede sundhedsvæsen i Region Hovedstaden angiver mål og principper for det fælles kvalitetsarbejde i regionens sundhedsvæsen. Kvalitetsstrategien indeholder fem overordnede indsatsområder for sundhedsvæsenet: Forberedelse til akkreditering og opnåelse af akkrediteringsstatus Styrket dokumentation og udvikling af den sygdomsspecifikke kvalitet Styrket patientsikkerhed Øget fokus på den patient- og brugeroplevede kvalitet Forløbsstyring og tværsektoriel udvikling Regionerne har i 2011 fremlagt en fælles regional strategi for kvalitetsudvikling i hele praksissektoren Kvalitet i praksis, herunder også for fysioterapipraksis. Strategien har som formål at sikre, at der arbejdes systematisk med kvalitet og kvalitetsudvikling i alle behandlergrupper, regionerne og kommunerne indgår overenskomst med. Som samlende ramme for strategien står Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Der følger heraf, at behandlerne skal arbejde systematisk med den sundhedsfaglige, den organisatoriske og den patientoplevede kvalitet i og omkring deres praksis. I regionernes kvalitetsstrategi for praksissektoren er der opstillet følgende målsætninger: Senest ved udgangen af 2014 skal der i alle overenskomster på praksisområdet være en konkret plan for, hvordan og hvornår Den Danske Kvalitetsmodel implementeres, herunder plan for den eksterne vurdering Alle behandlere på praksisområdet skal arbejde med databaseret kvalitetsudvikling via datafangst, dokumentation og datafeedback samt kvalitetsopfølgning Kvalitetscirklen* skal være en fast del af efteruddannelsestilbuddet til alle behandlere Behandlingen skal følge de til enhver tid gældende faglige retningslinjer *Kvalitetscirklen er et redskab der kan anvendes til at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling gennem fire faser: planlægge, afprøve, vurdere og handle ud fra den nye viden. Overenskomstens rammer for kvalitetsudvikling Kvalitet indgår også som et centralt emne i overenskomsten for fysioterapi. Her fremgår det, at parterne er enige om, at der skal skabes en kvalitetskultur på praksisområdet på tværs af sektorgrænser, hvor der er en fælles forståelse for og brug af målrettet og systematisk kvalitetsudvikling. Som en del af overenskomsten nedsættes Enhed for Kvalitet (se boks 16 og 41 i almindelig og vederlagsfri fysioterapi). 41

97 Bilag 1 - Side -42 af 49 Boks 16. Enhed for Kvalitet Enhed for Kvalitet er betegnelsen for fælles finansieret national enhed som overenskomstens parter har besluttet at nedsætte. Enheden kommer til at have til huse hos Danske Fysioterapeuter og skal i overenskomstperioden beskæftige sig med: Udvikling af standardsæt for Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) tilpasset fysioterapipraksis med henblik på implementering af en godkendt kvalitetsmodel i næste overenskomstperiode. Udviklingen af standardsættet sker i samarbejde med Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Parterme er enige om at der i forlængelse af udviklingen af standarder igangsættes implementering af diagnosekodning og datafangst. Implementering af kliniske retningslinjer for at sikre, at der leveres behandling efter bedste faglige standarder. Modernisering. På baggrund af analyse skal der udarbejdes et inspirationskatalog med forslag til eventuelle moderniseringer af sektoren og overenskomsten. (forhandlingsprotokol ) Standardsættet for akkreditering af fysioterapipraksis udvikles i et samarbejde mellem IKAS og Enhed for Kvalitet. Regionen er klar til at indgå i arbejdsgrupper og bidrage med viden og sparring i det omfang det efterspørges. Der er endnu ikke klarhed over, hvilken rolle regionerne får i implementeringen af standarderne. Regionen vil i planperiodens sidste del være klar til at understøtte implementeringen af DDKM i fysioterapipraksis i det omfang denne opgave tilfalder regionerne. Boks 17. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et nationalt system til kvalitetsudvikling på tværs af alle sektorer i sundhedsvæsenet. Visionen for Den Danske Kvalitetsmodel er at den via målsætninger for god kvalitet i både enkeltydelser og overgange skal: fremme samarbejde mellem sektorerne skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb skabe løbende kvalitetsudvikling inddrage og bruge den viden, der er opnået via forskning og erfaring i den daglige praksis dokumentere og synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet sikre høj kvalitet på tværs af geografi og sektorer gøre sundhedsvæsenet bedre hele tiden forebygge fejl, som koster liv, livskvalitet og ressourcer Patientoplevet kvalitet Følgende anbefales i denne planperiode: At samarbejdsudvalget understøtter arbejdet med den patientoplevede kvalitet i den enkelte praksis. At arbejdet med patientsikkerhed sker i tæt samarbejde med den regionale patientsikkerhedsorganisation med særligt fokus på alvorlige hændelser og nær-hændelser. 42

98 Bilag 1 - Side -43 af 49 Ved den patientoplevede kvalitet forstås patienternes vurdering af den kliniske og den organisatoriske kvalitet på baggrund af patientens egne oplevelser i sundhedsvæsenet. Patientoplevet kvalitet og vurdering af patienttilfredshed er centralt i DDKM. Der er her fokus på at brugere og patienter oplever samme høje kvalitetsniveau, uanset hvilken del af sundhedsvæsenet de er i kontakt med. Implementeringen af DDKM i fysioterapipraksis skal også sikre, at de praktiserende fysioterapeuter arbejder optimalt sammen med øvrige sundhedsaktører, så brugere og patienter oplever sundhedsvæsenet som et system, der sikrer et sammenhængende forløb. Et sammenhængende forløb understøttes fx af fysioterapeutens kommunikation med almen praksis, speciallæge praksis og hospital, hvor det er vigtigt at fysioterapeuten har oplysninger fra patientens kontakt med de øvrige sundhedsaktører, som er relevante for patientens fysioterapeutiske behandling. Omvendt er det også vigtigt at de øvrige sundhedsaktører (med patientens samtykke) har adgang til viden om fysioterapeutens behandling og plan for patienten. Indhentning af patient- og brugeroplevelser udgør en del af grundlaget for en aktiv patientinddragelse som præmis for udviklingen af kvaliteten i sundhedsydelserne. I overensstemmelse hermed er samarbejde med og inddragelse af patienterne et vigtigt indsatsområde i regionens bruger-, patient- og pårørendepolitik (jf. afsnit 3.2.1). Det anbefales, at samarbejdsudvalget understøtter gennemførelse af en undersøgelse af den patientoplevede kvalitet i fysioterapipraksis, når der er udviklet et koncept herfor. Hvem er patienterne, og hvad er deres oplevelse Kendskab til patientgrundlaget er en vigtig forudsætning for at arbejde med patientoplevet kvalitet. Det er derfor relevant at vide, hvad der kendetegner patienterne, som de praktiserende fysioterapeuter møder i hverdagen. Patientprofilen (se boks 18), som er udgivet i 2014, belyser patienternes karakteristika og belastningsgrad. 7 Patienter og fysioterapeuters oplevelse af den vederlagsfri fysioterapi er undersøgt af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Danske Fysioterapeuter i gsorden?file= /aaben_dagsorden/bilag/punkt_5_bilag_1_.pdf 8 Patienter og fysioterapeuters oplevelse af den vederlagsfri fysioterapi - en kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Danske Fysioterapeuter 43

99 Bilag 1 - Side -44 af 49 Boks 18. Patientprofilen hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark Undersøgelse af karakteristika for patienter som modtager almindelig fysioterapi (speciale 51) hos de praktiserende fysioterapeuter i Danmark (n=2773 personer). Herunder fremgår tal fra den landsdækkende undersøgelse med værdier fra Region Hovedstaden i parentes - 66 % kvinder og 34 % mænd (Region Hovedstaden: 67, 4 % kvinder og 32,6 % mænd - Gennemsnitsalder: 48 år (Region Hovedstaden: 46,5 år) - 66,3 % havde problemer med ryg, skulder eller nakke (Region Hovedstaden 66,2 %) - 40 % tog dagligt smertestillende medicin (ikke regionalt opgjort) - 9,1 % rapporterede at være sygemeldte (n=4885) (Region Hovedstaden: 5,8 %) - Om patientgruppen konkluderes: Overordnet peger undersøgelsens resultater på at fysioterapipraksis varetager en belastet patientgruppe i primærsektoren. En stor del af patienterne har langvarige smerter, behov for daglig smertestillende medicin, smerter i mere end 2 kropsregioner på samme tid, søvnproblemer, fear avoidance adfærd og manglende evne til at håndtere smerterne. Derudover synes patienternes psykiske velbefindende og livskvalitet at være påvirket. Boks 19. Undersøgelse om patienters oplevelse af den vederlagsfri fysioterapi Danske Fysioterapeuter gennemførte i 2011 i samarbejde med Enheden for Brugerundersøgelser om patienters oplevelser af den vederlagsfri fysioterapi. Undersøgelsen viser, at patienterne generelt oplever en god kvalitet vederlagsfri behandling. 96 % af patienterne erklærer sig "helt enige" eller "enige" i, at de er tilfredse med den behandling/træning, de får hos deres fysioterapeut. Tilfredsheden er generelt størst, når det gælder, om fysioterapeuten er god til at lytte, om det er let at komme i telefonisk kontakt med fysioterapeuten, og om behandlingsrummet er behageligt at være i. Patienternes mest negative indtryk af deres behandling handler om der er lagt en plan med nogle klare mål for behandlingen, at patienterne er inddraget i at opstille disse mål, og at fysioterapeuten er god til at vejlede patienterne om deres livsstils betydning for den sygdom, de har. Patientsikkerhed Praktiserende fysioterapeuter er, ligesom den øvrige praksissektor, omfattet af pligten til at rapportere utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hensigten er at skabe læring, så mængden af utilsigtede hændelser kan reduceres. I regionen er der nedsat et patientsikkerhedsråd for praksissektoren og kommuner, der skal følge implementeringen af sundhedslovens kapitel om patientsikkerhed og godkende handleplaner i forbindelse med analyse af de utilsigtede hændelser. I den foregående planperiode er der gennemført et pilotprojekt, som havde til formål at identificere utilsigtede hændelser i fysioterapipraksis og sikre læring. Erfaringerne fra projektet 44

100 Bilag 1 - Side -45 af 49 viser, at der rapporteres meget få hændelser i fysioterapipraksis. Den manglende rapportering kan vidne om, at der endnu ikke er skabt en stærk patientsikkerhedskultur i fysioterapipraksis. Det er derfor fortsat vigtigt, at de praktiserende fysioterapeuter tilskyndes til at identificere og rapportere hændelser og til at arbejde systematisk og konsekvent med de utilsigtede hændelser, der finder sted i praksis. Praksiskonsulentordningen samarbejder med den regionale patientsikkerhedsorganisation om at øge patientsikkerheden i praksis ved målrettede formidlingsindsatser og eventuelle undervisningsindsatser for praksis, når det skønnes relevant. Indsatsen kan fx være case-baseret formidling med udgangspunkt i alvorlige hændelser, udvalgte temaer eller i tilknytning til aktuelle emner for praksiskonsulentordningens øvrige indsatser. Endeligt er det væsentligt at sikre, at læring som følge af rapporteringen af utilsigtede hændelser formidles i anonymiseret form til relevante dele af region, kommuner og praksis og anvendes som redskab til kvalitetsudvikling Faglig kvalitet Følgende anbefales i denne planperiode: At samarbejdsudvalget løbende vurderer behovet for at understøtte implementering af kliniske retningslinjer i fysioterapipraksis At samarbejdsudvalget understøtter afprøvning og eventuelt inkorporering af implementeringsmodeller for kliniske retningslinjer i det omfang disse udvikles i regi af Enhed for Kvalitet. At der igangsættes en afdækning af muligheden for brug af digitalt understøttet træning/telemedicin i fysioterapien i forhold til udvalgte patientgrupper fx bestemte diagnosegrupper eller patienter, der er forhindret i at møde op på klinikken At kvalitetsudviklingstiltag planperioden sker i tæt samspil og overensstemmelse med nationale tiltag initieret af Enhed for Kvalitet. Ved den faglige kvalitet forstås kvaliteten af de professionelle ydelser, der har helbredelse og lindring som formål. Kvalitet i diagnostik og behandling skal funderes på evidens. En forbedret faglig kvalitet indebærer derfor blandt andet, at de praktiserende fysioterapeuter kender og følger de relevante kliniske retningslinjer og deltager i relevante efteruddannelsesaktiviteter. Implementering af kliniske retningslinjer I overenskomsten såvel som i de regionale kvalitetsstrategier er der lagt vægt på implementering af kliniske retningslinjer. Parterne forventer, at de praktiserende fysioterapeuter følger de til enhver tid gældende kliniske retningslinjer. Ifølge overenskomsten har den kommende nationale Enhed for Kvalitet (jf. afsnit 3.4.1) til opgave at lave et implementeringskoncept med afprøvning af en eller flere modeller, som understøtter implementering af nationale kliniske retningslinjer i praksis. Konceptet skal tage højde for udfordringer og barrierer på området. 45

101 Bilag 1 - Side -46 af 49 Parterne er enige om at følge udviklingen af implementeringskonceptet for kliniske retningslinjer. I det omfang der udvikles implementeringsmodeller, bør modellerne afprøves og inkorporeres i regionens kvalitetsudviklingsindsats. Digitalt understøttet træning/telemedicin Telemedicin defineres som digitalt understøttede sundhedsfaglige ydelser leveret over afstand. Telemedicin kan både være et supplement til øvrig behandling og potentiel erstatning for nogle ydelser. Telemedicinske løsninger kan gøre det muligt at fjernmonitorere patienter, og patientens egne målinger og observationer kan inddrages i behandlingen på tværs af faggrupper og sektorer. Dermed understøttes et sammenhængende patientforløb. Telemedicin kan desuden styrke patientinvolvering og dermed understøtte patient empowerment og patientens mulighed for egenomsorg. I dette perspektiv kan telemedicin bidrage til mere lighed i sundhed. I planperioden igangsættes en afdækning af muligheden for brug af digitalt understøttet træning/telemedicin i fysioterapien i forhold til udvalgte patientgrupper fx bestemte diagnosegrupper eller patienter, der er forhindret i at møde op på klinikken. Efteruddannelse Efter- og videreuddannelse af praksissektorens fysioterapeuter er organiseret nationalt og foregår i regi af Danske Fysioterapeuter. Der kan være behov for regionale efteruddannelsestiltag eksempelvis i forhold til at opkvalificere kompetencer og metoder til kvalitetsudvikling eller til at implementere nationale kliniske retningslinjer eller forløbsprogrammer i Region Hovedstaden. I planperioden bør arbejdsdelingen mellem Region Hovedstaden og den nationale Enhed for Kvalitet i forhold til relevante efteruddannelsesaktiviteter i forbindelse med implementeringen af DDKM afdækkes. Regionale efteruddannelsestiltag bør udarbejdes og gennemføres i samarbejde med praksiskonsulentordningen Organisatorisk kvalitet Følgende anbefales i denne planperiode: At samarbejdsudvalget understøtter, at den enkelte praksis får metoder og kompetencer til at arbejde med kvalitetsudvikling i egen praksis At samarbejdsudvalget understøtter brugen af data i kvalitetsudviklingen herunder brugen af datafangst og diagnosekodning i det omfang overenskomstens parter påbegynder implementeringen At samarbejdsudvalget undersøger muligheden for brug af effektmåling til kvalitetsudvikling i fysioterapipraksis. Ved den organisatoriske kvalitet forstås kvalitet i tilrettelæggelse af arbejdsgange i fysioterapipraksis, samordningen af sundhedsvæsenets indsats i patientforløb samt brug af data og dokumentation. 46

102 Bilag 1 - Side -47 af 49 Kvalitetsudvikling i egen praksis Parterne er enige om at understøtte de praktiserende fysioterapeuters kvalitetsudvikling i egen praksis. Målet er at skabe en kvalitetskultur i den enkelte praksis, så medarbejderne er klædt på til både at implementere fx kliniske retningslinjer og DDKM, men også er i stand til at opstille og gennemføre egne (mindre) kvalitetsudviklingsprojekter i hverdagen og kvalitetsudvikle på relevante områder. Kvalitetskulturen i klinikken kan understøttes ved, at de praktiserende fysioterapeuter introduceres til relevante kvalitetsudviklings- og implementeringsmetoder i forbindelse med praksiskonsulenternes øvrige indsatser fx ved anvendelse af kvalitetscirklen. Arbejdet med kvalitet i egen praksis anses som en effekt af regionale kvalitetsudviklingstilbud. Datafangst og diagnosekodning Ifølge overenskomsten vil datafangst og diagnosekodning blive implementeret i forlængelse af DDKM. Et centralt element i udvikling af kvaliteten af de leverede ydelser i fysioterapipraksis er arbejdet med egne kvalitetsdata. Diagnosekodning er tilsvarende en forudsætning for anvendelsen af datafangst. Regionen vil i planperioden understøtte implementeringen og brugen af diagnosekodning og datafangst i fysioterapipraksis, såfremt overenskomstens parter påbegynder implementeringen. Effektmåling Flere kommuner påtænker at indføre obligatorisk effektmåling på sundhedsområdet. Københavns Kommune har igangsat en ambitiøs indsats, der skal indføre effektmåling og effektstyring på alle kommunens sundhedsydelser, startende med genoptræningsområdet. Traditionelt har kvalitetsarbejde på sundhedsydelser i kommunerne været inspireret af Den Danske Kvalitetsmodel, hvor fokus i kvalitetsarbejdet er på processer og procedurer, men ikke på effekterne for borgerne. Indsamling af data for effekt understøttes blandt andet af nye digitale muligheder for at indsamle data direkte hos borgerne (webbaseret) og samkøring af disse data med kommunens digitale journalsystemer. I Københavns Kommune ses effektmåling som et væsentligt skridt frem mod en større borgerinddragelse, kvalitet i genoptræningen og styringsredskaber, der bygger på den forskel vi gerne vil gøre for borgeren. Kommunerne ser gerne at muligheden for effektmåling på det vederlagsfrie område undersøges i planperioden Forskning og den regionale kvalitetsudviklingspulje Praksiskonsulentordningen for fysioterapi er præsenteret i Praksissektorens Forskningsråd. Forskningsrådet arbejder på at synliggøre, udvikle og facilitere mulighederne for forskning i praksissektoren, herunder forskning på tværs af sektorerne. Forskningsrådet medfinansierer ca. to årlige ph.d.-stipendiater til forskning i praksissektoren. Det er en betingelse, at forskningsprojekterne har relevans for praksissektoren. Praksiskonsulentordningens deltagelse i Praksissektorens Forskningsråd understøtter fokus på forskning i fysioterapipraksis, både monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt. Hvert år afsættes midler fra den nationale praksisfond til regionale kvalitetsudviklingspuljer. Puljens formål er at fremme kvalitetsudvikling af fysioterapeutpraksis i regionen. 47

103 Bilag 1 - Side -48 af 49 Kvalitetsudviklingsmidler kan anvendes til at implementere centrale udviklingstiltag og til at tage initiativ til og/eller indgå i regionale mono-/tværfaglige kvalitetsudviklingsprojekter både i forhold til almen og vederlagsfri behandling. Puljens midler kan ikke anvendes til kurser eller efteruddannelse for den enkelte fysioterapeut, men projekter skal favne bredt. I foregående planperiode blev der udarbejdet en strategi for anvendelsen af puljemidler fra den regionale kvalitetsudviklingspulje, der supplerer de nationalt fastsatte kriterier knyttet til puljens formål. Strategien har til formål at fokusere kvalitetsudviklingsindsatsen og udstyre styregruppen for implementering af praksisplan for fysioterapi med retningslinjer for vurderingen af ansøgninger. Strategien fremgår af bilag 6, der forventes at blive opdateret i planperioden Der modtages fortsat få ansøgninger fra praksis. Parterne ønsker, at de metoder, der anvendes i praksiskonsulenternes indsatser (fx kvalitetscirklen), er med til at klæde de praktiserende fysioterapeuter på til at kunne varetage kvalitetsudvikling i egen praksis i henhold til puljens formål. 48

104 Bilag 1 - Side -49 af Bilagsoversigt Bilag 1. Høringsliste af praksisplanen for fysioterapi Bilag 2. Tilsynsordning med rideskoler Bilag 3. Undersøgelse om elektronisk tidsbestilling og anvendelse af . SU sag 26. marts Bilag 4. Aftaler og administrative retningslinjer Bilag 5. Funktionsbeskrivelse for den regionale praksiskonsulentordning Bilag 6. Strategi for anvendelsen af puljemidler fra den regionale kvalitetsudviklingspulje Bilag 7. Forhandlingsprotokol af mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn Bilag 8. Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden 49

105 Bilag 2 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail Dato: 16. december 2014 Høringsliste Når praksisplanen for fysioterapi er godkendt i samarbejdsudvalget og Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, sendes planen i høring hos væsentlige interessenter. Planen forelægges samarbejdsudvalg og endelig regionsråd på ny, når høringssvar er indarbejdet. Listen over høringsparter er: Kommunerne i Region Hovedstaden Patientinddragelsesudvalget Danske Patienter Danske Handicaporganisationer Hospitalerne og Psykiatrien i Region Hovedstaden Danske Fysioterapeuter Lægeforeningen Hovedstaden PLO-Hovedstaden Foreningen af Praktiserende Speciallæger Kiropraktorforeningen Dansk Psykologforening Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter Regionsældrerådet Regionshandicaprådet

106 Bilag 3 - Side -1 af 8 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail Dato: 5. januar 2015 Tilsynsordning med rideskoler Følgende notat indeholder: 1. Rammer for en tilsynsordning med rideskolerne/klubberne, herunder: 2. Vejledning til praktiserende ridefysioterapeuter om krav til rideskolen/klubben og behandlingsforholdene før og efter tiltrædelse som ridefysioterapeut 3. Proces for implementeringen På baggrund af praksisplanen, herunder spørgeskemaundersøgelsen for ridefysioterapi, skal der etableres en tilsynsordning, der sikrer, at rideskolerne/ klubberne, hvor den ridefysioterapeutiske behandling foregår, fortsat lever op til de krav som er anført i overenskomsten for ridefysioterapi i forbindelse med godkendelse af rideskole/klub. Endvidere skal det sikres, at rideskolerne/klubberne lever op til anbefalingen i praksisplanen vedr. fysisk tilgængelighed. Ad 1. Rammer for tilsynsordning med rideskolerne/klubberne. Ifølge Overenskomst om Ridefysioterapi af 2014, 17 stk. 5, har regionen og kommunerne i regionen pligt til løbende at føre tilsyn med, at godkendte rideskoler/klubber fortsat opfylder de af overenskomstens parter fastsatte betingelser for en sådan godkendelse. Til brug for dette sender ridefysioterapeuten og rideskolen/klubben en gang årligt en tjekliste (overenskomstens bilag 5). Da ca. 98% af de patienter, der modtager ridefysioterapi er vederlagsfri patienter, anbefales, at godkendelse af og tilsyn med rideskolerne/klubberne varetages af kommunerne. Region Hovedstaden har et begrænset antal rideskoler/klubber, hvor der tilbydes ridefysioterapi, hvorfor det ikke synes hensigtsmæssigt at udlægge tilsynsforpligtigelsen til den enkelte kommune, hvor rideskolen/rideklubben ligger. I stedet anbefales det, at det fælleskommunale sekretariat varetager godkendelse og tilsyn i samarbejde med en sagkyndig person, der praktiserer ridefysioterapi, og som ikke er inhabil, dvs. enten:

107 Bilag 3 - Side -2 af 8 en ridefysioterapeut fra anden region, f.eks. den regionale kontaktperson for ridefysioterapeuter i Region Sjælland, Danske Fysioterapeuters formand vedr. Ridefysioterapi eller repræsentant for Foreningen af Godkendte Handicapridecentre. På grund af de meget få ridefysioterapeuter, der praktiserer i Region Hovedstaden er det vigtigt, at det ikke er den regionale kontaktperson for ridefysioterapeuterne i Region Hovedstaden der deltager, idet denne vil være inhabil. Overenskomsten fastslår, at ridefysioterapeuten og rideskolen/klubben årligt skal fremsende en udfyldt tjekliste (overenskomstens bilag 5) til samarbejdsudvalget, jf. anmærkningerne til 17 stk.5. Hvis der er afgørende ændringer i tjeklisten i forhold til året før, foretages et fysisk tilsyn med rideskolen/klubben. Desuden anbefales et fysisk tilsyn foretaget hvert 4. år ved det fælleskommunale sekretariat i samarbejde med en sagkyndig. Ad 2. Vejledning til praktiserende ridefysioterapeuter om krav til rideskolen/klubben og behandlingsforholdene: En godkendelse foregår efter de i bilag 2 til overenskomsten beskrevne retningslinjer samt vejledt af seneste retningslinjer fra Statens Byggeforskningsinstitut vedr. ramper og toiletforhold. Tjeklisten i bilag 5 tilstræbes opfyldt. Ad. 3. Proces for implementering. a. Status for eksisterende godkendelser af rideskoler/klubber, herunder: Evt. givne dispensationer fra krav om ridehal Kontrakt mellem ridefysioterapeut og rideskole/klub b. Fremsende skrivelse til ridefysioterapeuter, hvor fællessekretariatet på Samarbejdsudvalgets vegne redegør for, at der fremover vil blive ført aktivt tilsyn med rideskolerne/klubberne, jf. overenskomstens 17 stk.5. Ridefysioterapeuten anmodes om i samarbejde med rideskolerne/klubberne, at fremsende: Udfyldt tjekliste jf. bilag 5 i overenskomsten, Udfyldt tjekliste fra SBI vedr. ramper Udfyldt tjekliste fra SBI vedr. WC Kopi af gyldig erhvervsansvarsforsikring Kopi af sidst afleverede regnings-materiale til fysioterapeuten, jf. overenskomstens bilag 5 c. Kontakte den sagkyndige person (se ovenfor under pkt.1), mhp. at planlægge fysisk tilsyn på rideskolerne/klubberne. d. Bede ridefysioterapeuten kontakte det fælleskommunale sekretariat mhp. at aftale en tid for et tilsynsbesøg. e. Fysisk tilsyn i samarbejde med den sagkyndige person. Side 2

108 Bilag 3 - Side -3 af 8 f. Orientering til Samarbejdsudvalget om resultat af tilsyn, samt evt. indstilling. g. Evaluering af proces Tilsynsordning fremadrettet. Ridefysioterapeuten anmodes om fremover, at fremsende tjekliste hvert år pr. den 1.april. På baggrund af årligt udfyldte tjeklister fra rideskolerne/klubberne, udvælges de rideskoler/klubber (sammen med den sagkyndige person), der skal aflægges et fysisk tilsyn. Obligatorisk fysisk tilsyn med rideskolerne/klubberne hvert 4 år. En oversigt over de rideskoler, som ridefysioterapeuterne har tegnet kontrakt med pr. marts 2012, findes på Den sagkyndige person honoreres ved vores fysiske tilsyn. Side 3

109 Bilag 3 - Side -4 af 8 Overenskomstens 17. GODKENDELSE AF RIDESKOLER Stk. 1. Godkendelse af rideskoler til ridefysioterapeutisk behandling foretages af regionen/kommunerne i den region, hvor rideskolen er beliggende, efter retningslinier fastsat af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter. Stk. 2. Anmodning om godkendelse af en rideskole indsendes på en af overenskomstens parter udfærdiget blanket til regionen/kommunerne i den region, hvor rideskolen er beliggende, af den fysioterapeut, der ønsker at praktisere ridefysioterapi efter denne overenskomst på rideskolen. Svar på anmodning om godkendelse skal foreligge efter senest 3 måneder. Stk. 3. Som sagkyndig bistand kan i forbindelse med godkendelsen tilknyttes en fysioterapeut, der praktiserer ridefysioterapi. ANMÆRKNING TIL 17, STK. 3: Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn anbefaler, at der som sagkyndig bistand anvendes en fysioterapeut, der praktiserer ridefysioterapi i de tilfælde, hvor regionen/kommunerne i regionen ikke selv er i besiddelse af den fornødne sagkundskab. Stk. 4. Regionen/kommunerne i regionen underretter Danske Fysioterapeuter om godkendelse af rideskoler. Stk. 5. Regionen/kommunerne i regionen har pligt til løbende at føre tilsyn med, at godkendte rideskoler fortsat opfylder de af overenskomstens parter fastsatte betingelser for en sådan godkendelse. ANMÆRKNING TIL 17, STK. 5: Der indsendes årligt en af ridefysioterapeuten og rideskolens ejer underskrevet bekræftelse (tjekliste) på, at overenskomstens bestemmelser er overholdt (Bilag 5). Denne tjekliste sendes til samarbejdsudvalgets sekretariat, og de indkomne tjeklister sættes på dagsordenen på et samarbejdsudvalgsmøde mindst én gang årligt. Hvis en ridefysioterapeut foretager indberetning efter 13, stk. 2, der rejser tvivl om, hvorvidt rideskolen fortsat opfylder de fastsatte betingelser, skal regionen/kommunerne i regionen foretage en undersøgelse og eventuelt foretage tilsyn. Viser det sig, at de fastsatte betingelser ikke længere overholdes, skal rideskolen inden for en rimelig frist bringe forholdene i orden. I modsat fald kan det indebære, at ridefysioterapeuten må opsige kontrakten eller under skærpende omstændigheder ophæve kontrakten for misligholdelse, jf. bilag 1. Stk. 6. Der ydes kun tilskud, såfremt behandlingen foregår på en godkendt rideskole. Side 4

110 Bilag 3 - Side -5 af 8 Overenskomstens bilag 2: RETNINGSLINIER FOR GODKENDELSE AF RI- DESKOLER Retningslinier for godkendelse af rideskoler til ridefysioterapeutisk behandling fastsat af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter i henhold til 17 i overenskomsten. Godkendelsen foretages af den region/kommunerne i regionen, hvor rideskolen er beliggende. Som sagkyndig bistand kan i forbindelse med godkendelse af en rideskole/klub tilknyttes en ridefysioterapeut, der praktiserer ridefysioterapi dog ikke nødvendigvis i den samme region. Anmodning om godkendelse af rideskolen indsendes til regionen af den ridefysioterapeut, der har indgået kontrakt med den pågældende rideskole. Kontrakten indgået mellem parterne skal vedlægges den skriftlige anmodning. Krav der er knyttet til godkendelsen: 1. Rideskolen/klubben skal a. holde sig bekendt med overenskomstens bestemmelser og overholde disse, b. have tegnet en erhvervsansvarsforsikring, c. have både ridehal og udendørs ridebane. (I særlige tilfælde, hvor patienternes tilstand ikke er til hinder for, at behandlingen kan udføres udendørs, uden at behandlingens effekt mindskes, kan regionen dispensere fra kravet om ridehal med tilsvarende reduktion i honoraret), d. stille en uddannet handicaprideinstruktør til rådighed, som har gennemført den af Regionernes Lønnings og Takstnævn, Foreningen af Godkendte Handicapridecentre og Danske Fysioterapeuter godkendte uddannelse, e. kunne stille et tilstrækkeligt antal egnede heste til rådighed, af varierende størrelse og type, så der til enhver tid er heste til rådighed der svarer til patienternes behov, f. have handicaptoilet, g. have en opvarmet rytterstue med handicapvenlige adgangsforhold, så den er tilgængelig også for handicappede og gangbesværede patienter, h. tilstræbe indretning af et lokale, der er egnet til en 1. konsultation/statusundersøgelse. 2. Ridehallen skal: a. have let adgang for kørestole og gangbesværede patienter, b. have mulighed for, at patienterne kan opholde sig indendørs i umiddelbar tilknytning til ridehallen eller i selve ridehallen bag en afskærmning, c. have opstigningsrampe eller kasse, lift og andre nødvendige hjælpemidler for patienterne i forbindelse med den ridefysioterapeutiske behandling. 3. Hesten skal: a. være egnet til ridning med handicappede, b. om muligt have en størrelse og et temperament der gør den egnet til ridning med bagrytter, c. i øvrigt have et roligt temperament uden at være doven. Side 5

111 Bilag 3 - Side -6 af 8 Bemærkning til krav 1 d) Handicaprideinstruktører, som er uddannede før 1. januar 2008, berøres ikke af de ændrede uddannelseskrav. Nærmere beskrivelse af uddannelsen kan fås ved henvendelse til parterne. Side 6

112 Bilag 3 - Side -7 af 8 Overenskomstens bilag 5: TJEKLISTE Tjekliste vedrørende bestemmelser, der skal være eller tilstræbes opfyldt i forbindelse med tilbud om ridefysioterapi Listen er en tjekliste vedrørende bestemmelser, der skal være eller tilstræbes opfyldt i forbindelse med tilbud om ridefysioterapi efter overenskomsten mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Listen indsendes hvert år pr. 1. april til samarbejdsudvalget vedrørende fysioterapi i regionen. Modtager samarbejdsudvalget ikke oplysningerne, kan der foranstaltes tilsyn på ridestedet. Der sættes x ved de forhold, som ridefysioterapeuten og rideskolens ejer samstemmende kan bekræfte er opfyldt. I tilfælde af divergerende opfattelser uddybes dette under bemærkninger. Oplysninger om forholdene i forbindelse med tilbuddet om ridefysioterapi på: Rideskolens/rideklubbens navn Forhold vedrørende Ridehallen Der er tilgængelig adgang fra parkeringsplads Der er tilfredsstillende rengjorte og vedligeholdte tilgængelige arealer for patienter med kørestol og andre hjælpemidler Patienterne kan opholde sig indendørs i umiddelbar tilknytning til ridehallen eller i selve ridehallen bag afskærmning Der er de for patienterne nødvendige hjælpemidler i forbindelse med behandlingen Der er rengjort og vedligeholdt opstigningsrampe Der er rengjort og vedligeholdt lift Forhold vedrørende rideskolens/rideklubbens faciliteter: Der er: ridehal udendørs ridebane givet dispensation for kravet om ridehal tilgængeligt og tilfredsstillende rengjort handicaptoilet opvarmet tilgængelig og tilfredsstillende rengjort rytterstue med handicapvenlige adgangsforhold et tilstrækkeligt antal egnede heste til at rådighed, som modsvarer patienternes behov tilgængeligt og tilfredsstillende rengjort lokale, som kan anvendes til undersøgelse af patienten (1. konsultation/statusredegørelse). Dette er ikke et krav, men en facilitet der tilstræbes. Side 7

113 Bilag 3 - Side -8 af 8 Forhold vedrørende rideskolens/rideklubbens personale Der er : uddannet handicaprideinstruktør et tilstrækkeligt antal kvalificerede hestetrækkere og støttepersoner til rådighed Forhold vedrørende rideskolens og fysioterapeutens forpligtelser i henhold til Landsoverenskomstens bestemmelser Rideskolen har en gyldig erhvervsansvarsforsikring Ridefysioterapeuten har en gyldig erhvervsansvarsforsikring Ridefysioterapeuten påser at patienterne har gyldige lægehenvisninger Ridefysioterapeuten opkræver honorarer ved for sent afbud og overfører rideskolens andel heraf Rideskolen overholder den aftalte frist for aflevering af regningsmateriale til fysioterapeuten Ridefysioterapeuten overfører rideskolens andel af honorarerne indenfor den aftalte frist Ridefysioterapeuten informerer rideskolen om rettidig afbud indenfor den aftalte tidsfrist Bemærkninger: Oplysningernes rigtighed bekræftes hermed: dd md -år Ridefysioterapeutens underskrift Rideskoleejerens underskrift Side 8

114 Bilag 4 - Side -1 af 5

115 Bilag 4 - Side -2 af 5

116 Bilag 4 - Side -3 af 5

117 Bilag 4 - Side -4 af 5

118 Bilag 4 - Side -5 af 5

119 Bilag 5 - Side -1 af 4 Bilag 4. Administrative retningslinjer Samarbejdsudvalget udarbejder aftaler og administrative retningslinjer, der har til formål at opstille rammer for behandling af sager, der ligger inden for samarbejdsudvalgets kompetence. Samarbejdsudvalget kan uddelegere kompetence til Fællessekretariatet eller ad hoc-udvalg/arbejdsgrupper, der, inden for en af samarbejdsudvalget godkendt ramme, kan træffe beslutninger på vegne af samarbejdsudvalget, jf. forretningsordenen. I praksisplanperioden er der udarbejdet administrative procedurer og retningslinjer for: Flytning Tildeling af kapacitet Mobile kapaciteter Derudover er der udarbejdet aftaler for: Deling af kapaciteter (ydernumre) Brug af anden praksisadresse -satellitpraksis Evaluering af aftaler og administrative retningslinjer En del af samarbejdsudvalgets praksis er, at aftaler og administrative retningslinjer løbende skal evalueres. I indeværende praksisplanperiode skal følgende administrative retningslinjer og aftaler evalueres: Flytning evalueres efter hver overenskomstfornyelse Deling af kapaciteter (ydernumre) blev evalueret ultimo 2014 Brug af anden praksisadresse evalueres ultimo Flytning Boks 1 overenskomstens tekst 25 Flytning/ændring af praksisadresse Flytning af klinik eller ændring af geografisk placering og dækningsområde for så vidt angår fysioterapeuter uden fast klinikadresse, kan ske ved ansøgning til regionen/kommunerne i regionen. Godkendelse meddeles, medmindre det er i strid med praksisplanen. Procedure og retningslinjer for administrativ behandling af ansøgninger om flytning af praksisadresse blev godkendt af Samarbejdsudvalget på møde den 30. maj 2011 og revideret på møde den 19. marts For at en flytteansøgning kan behandles administrativt forudsættes det: a. At praksis flyttes inden for samme planlægningsområde (kommune eller bydel). b. At tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse ikke forringes som en konsekvens af flytningen.

120 Bilag 5 - Side -2 af 4 c. At der er faciliteter til holdtræning. Såfremt det af ansøgningen eller det af fysioterapeuten udfyldte skema, vedrørende klinikkens indretning og adgangsforhold, fremgår, at der ikke er faciliteter for holdtræning, skal ansøgningen administrativt behandles af Udvalg vedrørende administrativ flytning af praksis. Udvalget består af to repræsentanter for Danske Fysioterapeuter og repræsentanter for Fællessekretariatet. Ved tvivl fremsender Fællessekretariatet ansøgningen til behandling ved førstkommende møde i samarbejdsudvalget eller eventuelt i skriftlig høring blandt medlemmerne af samarbejdsudvalget. Er der ikke enighed i Udvalg vedrørende administrativ flytning forelægges ansøgning om flytning samarbejdsudvalget. Afgørelser i sager, hvor samarbejdsudvalget har uddelegeret kompetence, som en del af flytteretningslinjerne, vil blive meddelt samarbejdsudvalget på det kommende samarbejdsudvalgsmøde. Evaluering af administrative retningslinjer for flytning af praksisadresse Det fremgår af de administrative retningslinjer for flytning og kommissorium for arbejdsgruppen, vedrørende udarbejdelse af retningslinjerne, kan evaluering ske ved anmodning af samarbejdsudvalgets medlemmer eller på foranledning af Fællessekretariatet selv. Som minimum evalueres ordningen efter hver overenskomstfornyelse. 2. Tildeling af kapacitet Boks 2 - overenskomstens tekst 19, stk. 2 Nynedsættelse Nynedsættelse kan finde sted i henhold til praksisplanen. Ansøgning fremsendes til samarbejdsudvalgets sekretariat. Regionen/kommunerne i regionen meddeler tilladelse til nedsættelse efter indstilling fra samarbejdsudvalget. Samarbejdsudvalget har den 14. december 2012 godkendt et sæt administrative retningslinjer for nynedsættelser indenfor fysioterapi. Retningslinjerne indeholder: - Beskrivelse af fremgangsmåde for opslag mv. - Krav til den faglige kvalifikation - Krav for tiltrædelse - Positivliste til brug for et bedømmelsesudvalg i forhold til vurdering af ansøgere Bedømmelsesudvalget består af to repræsentanter for Danske Fysioterapeuter, en repræsentant fra Region Hovedstaden og en repræsentant for kommunerne i regionen. Herudover er der udarbejdet retningslinjer for administrativ behandling af ansøgning om kapaciteter fra klinikejere.

121 Bilag 5 - Side -3 af 4 Boks 3 - overenskomstens tekst 22, stk. 2 Fysioterapeutens tiltrædelse af overenskomsten Efter den 1. januar 2008 kan tiltrædelse ved nynedsættelse kun ske som ejer. Samarbejdsudvalget har på møde den 21. marts 2011 besluttet følgende procedure: Når sekretariatet modtager en ansøgning fra en ejer af en eksisterende klinik om en ekstra kapacitet meddeles der afslag ud fra overenskomstens 22, stk. 2. Tiltrædelse ved nynedsættelse kan kun ske som ejer. Der kan således ikke længere tildeles kapaciteter til ejere af eksisterende klinikker. Tildeling af kapacitet vil ske efter opslag. Samarbejdsudvalget orienteres om ansøgningerne på efterfølgende møder. 3. Mobile kapaciteter På samarbejdsudvalgets møde den 8.december 2014 blev Principper for mobile ydernumre med fast tilknytning til klinik godkendt. Det er en forudsætning, at klinikken, hvor ydernumret skal tilknyttes, tilbyder hjemmebehandling Den ansøgende fysioterapeut har fast udgående funktion, hvor hovedparten af fysioterapeutens tid afses til hjemmebehandling Ansøger får ejerstatus med fast klinikadresse Pligten til at prioritere hjemmebehandlingspatienter, frem for patienter behandlet på klinikken, er knyttet til ydernummeret og bortfalder ikke ved ophør/salg Det er ikke nødvendigt, at ansøger har en formel samarbejdsaftale med en klinik på ansøgningstidspunktet, men det er et krav, at der indgås aftale med en klinik inden for en periode på 6 måneder. Det er ikke et krav, at den klinik, der laves aftale med er beliggende i det tildelte yderområde, men klinikken skal være beliggende i Københavns Kommune, og det skal tilstræbes, at klinikken ligger så tæt på det tildelte område som muligt, og forudsat at der behandles borgere i det tildelte område Klinikken skal, inden tilknytningen kan finde sted, godkendes af samarbejdsudvalget

122 Bilag 5 - Side -4 af 4 4. Deling af kapaciteter (ydernumre) Boks 4 - overenskomstens tekst 29 Deling af ydernummer Fysioterapeuten kan dele sit ydernummer efter tilladelse fra regionen/kommunerne i regionen. Anmærkning til 29 Parterne er enige om, at det må bero på en konkret vurdering i samarbejdsudvalget, om der kan gives tilladelse til deling af et ydernummer. Adgangen til delepraksis er en overenskomstmæssig mulighed for, at fysioterapeuter kan tilrettelægge deres arbejdssituation mere fleksibelt. De omstændigheder, der kan begrunde tilladelse til delepraksis, kan være familiemæssige årsager, ønske om at stille sin arbejdskraft til rådighed for andre funktioner f.eks. praksiskonsulent, fagpolitisk arbejde, fysioterapeutens alder eller svagelighed, rekrutterings- eller fastholdelseshensyn eller andre årsager, der er af betydning for den enkelte fysioterapeut. Der er ikke krav om, at der skal anføres en flerhed af årsager, for at ansøgning om delepraksis kan imødekommes. Den 14. september 2012 blev der indgået Aftale om deling af kapaciteter mellem Region Hovedstaden, kommunerne i regionen og de praktiserende fysioterapeuter. Formålet med aftalen er at opstille rammer for deling af kapaciteter i henhold til overenskomsten. Ejer af kapacitet kan ansøge om deling af kapacitet ved at sende en ansøgning til Fællessekretariatet, der administrativt behandler ansøgningen. Evaluering af aftale om deling af kapaciteter Aftalen trådte i kraft den 14. september Aftalen skal evalueres af samarbejdsudvalgets parter, når den har været gældende i 24 måneder. Evalueringen skal indeholde: Antallet af delte kapaciteter i perioden, Hensigtsmæssighed af administrativ proces, Vilkår for deling, Grundlaget for limiteringsberegning. Der er nedsat en arbejdsgruppe under samarbejdsudvalget til at foretage evalueringen. Arbejdet med evalueringen forventes færdig i marts Evalueringen forelægges samarbejdsudvalget.

123 Bilag 6 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail Dato: 24. februar 2015 Funktionsbeskrivelse for praksiskonsulenter, almen fysioterapi Formål Formålet med ordningen er at styrke det tværsektorielle og det tværfaglige samarbejde, samt bidrage til en monofaglig kvalitetsudvikling for praktiserende fysioterapeuter. Organisering Praksiskonsulenterne er ansat i Center for Sundhed. Praksiskonsulenterne skal udarbejde årlige handlingsplaner for og afrapportering af deres virke i regionen til godkendelse i Samarbejdsudvalget for fysioterapi. Funktionsbeskrivelse Opgaver vedr. den almene fysioterapi Rådgive regionen om spørgsmål inden for fysioterapeuternes faglige virksomhedsområde. Fungere som bindeled mellem regionen og praktiserende fysioterapeuter i faglige spørgsmål, herunder i relation til kvalitetssikring og udvikling indenfor fysioterapeuternes virksomhedsområde. Bidrage til at skabe netværk mellem de praktiserende fysioterapeuter. Medvirke til at overenskomstens målsætninger og intentioner fremmes mest muligt. Understøtte it-udviklingen inden for fysioterapien. Medvirke til at der udarbejdes kvalitetsstandarder på udvalgte områder. Udvikle og følge op på servicemål og kvalitetsstandarder. Styrke den faglige indsats gennem dokumentation, efteruddannelse og forskning. Opgaver i de tværsektorielle relationer Opbygge og vedligeholde løbende tværsektoriel kommunikation eksempelvis i form af informationsmøder og skriftlig information om nye faglige tiltag. Medvirke til etablering og vedligeholdelse af tværsektorielle faglige netværk med henblik på erfaringsudveksling og gensidig faglig sparring; eksempelvis: - formidle viden om ændrede eller nye behandlingsregimer og -strategier fra hospitalsafdelinger til praksissektoren. - deltage aktivt i udarbejdelse af den fysioterapeutiske del af patientforløbsbeskrivelser. - formidle faglige problemstillinger i relation til opgavefordelingen af den fysioterapeutiske virksomhed mellem hospital, kommune og region. Medvirke til at sikre et sammenhængende patientforløb. Understøtte patientsikkerhedsordningen for praksissektoren.

124 Bilag 6 - Side -2 af 2 Opgaver i de tværfaglige relationer Indgå i et formaliseret samarbejde med andre konsulentordninger særligt inden for almen praksis, kiropraktorer og eventuelle kommunale praksiskonsulenter. Fremme samarbejdet mellem enkelte praktiserende fysioterapeuter og alment praktiserende læger samt andre relevante samarbejdspartnere i den øvrige praksissektor Der er ønskeligt at praksiskonsulentordningen kunne gælde for det samlede fysioterapeutiske område. Side 2

125 Bilag 7 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail Dato: 24. februar 2015 Strategi for tildeling af midler fra kvalitetspuljen I henhold til Landsoverenskomst om Fysioterapi anmærkning til 9C, stk. 3 kan regionale kvalitetsudviklingspuljer anvendes til at implementere centrale kvalitetstiltag og tage initiativer til/indgå i lokale mono- og tværfaglige kvalitetsudviklingsprojekter. Samarbejdsudvalget træffer aftale om fordelingen af midler. Region Hovedstadens pulje er på kr. De regionale kvalitetsmidler skal anvendes til at fremme såvel den sundhedsfaglige, som den organisatoriske og den patientoplevede kvalitet. Strategien for tildeling af midler i Region Hovedstaden er en fælles strategi, som understøtter sundhedsvæsenets overordnede værdier, som de er beskrevet i regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområdet, og samtidig følger målsætningerne i Praksisplanen for fysioterapi Sundhedsvæsenets værdier: Patienten skal have den behandling, der virker bedst Patienten og de pårørende skal være i fokus og inddrages Behandlingen skal være sikker for patienterne Der skal være lighed i pleje og behandling for alle borgere Behandlingen skal foregå på rette tid Samfundet skal have mest mulig sundhed for pengene

126 Bilag 7 - Side -2 af 2 Målsætningerne i Praksisplanen for fysioterapi: At sikre lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i praksissektoren En nem adgang til oplysninger om klinikkernes tilbud, ventetid, adgangsforhold, åbningstider, ferie m.v. At sikre fagligt og organisatoriske bæredygtige klinikker Et fysioterapeutisk tilbud i praksissektoren af høj kvalitet, der er baseret på kliniske retningslinjer og den seneste evidens. Læring af utilsigtede hændelser. At sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening med det resterende sundhedsvæsen. Sammenhængende patientforløb, hvor praktiserende fysioterapeuter er en del. De projekter, der kan støttes af de regionale kvalitetspuljemidler, skal kunne ses som en forberedelse til arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) i fysioterapien. Væsentlige elementer heri er bl.a.: Væsentlige principper i DDKM: Udvikling via kvalitetscirklen Dokumentation af kvalitet Behandling i overensstemmelse med faglige vejledninger og retningslinjer Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektiv ressourceudnyttelse Herudover kan projekter, der fremmer forløbsstyring og tværsektoriel udvikling nyde fremme. Projekter inden for både vederlagsfri fysioterapi og almindelig fysioterapi kan få støtte af de regionale kvalitetspuljemidler. Side 2

127 Bilag 8 - Side -1 af 52

128 Bilag 8 - Side -2 af 52

129 Bilag 8 - Side -3 af 52

130 Bilag 8 - Side -4 af 52

131 Bilag 8 - Side -5 af 52

132 Bilag 8 - Side -6 af 52

133 Bilag 8 - Side -7 af 52

134 Bilag 8 - Side -8 af 52

135 Bilag 8 - Side -9 af 52

136 Bilag 8 - Side -10 af 52

137 Bilag 8 - Side -11 af 52

138 Bilag 8 - Side -12 af 52

139 Bilag 8 - Side -13 af 52

140 Bilag 8 - Side -14 af 52

141 Bilag 8 - Side -15 af 52

142 Bilag 8 - Side -16 af 52

143 Bilag 8 - Side -17 af 52

144 Bilag 8 - Side -18 af 52

145 Bilag 8 - Side -19 af 52

146 Bilag 8 - Side -20 af 52

147 Bilag 8 - Side -21 af 52

148 Bilag 8 - Side -22 af 52

149 Bilag 8 - Side -23 af 52

150 Bilag 8 - Side -24 af 52

151 Bilag 8 - Side -25 af 52

152 Bilag 8 - Side -26 af 52

153 Bilag 8 - Side -27 af 52

154 Bilag 8 - Side -28 af 52

155 Bilag 8 - Side -29 af 52

156 Bilag 8 - Side -30 af 52

157 Bilag 8 - Side -31 af 52

158 Bilag 8 - Side -32 af 52

159 Bilag 8 - Side -33 af 52

160 Bilag 8 - Side -34 af 52

161 Bilag 8 - Side -35 af 52

162 Bilag 8 - Side -36 af 52

163 Bilag 8 - Side -37 af 52

164 Bilag 8 - Side -38 af 52

165 Bilag 8 - Side -39 af 52

166 Bilag 8 - Side -40 af 52

167 Bilag 8 - Side -41 af 52

168 Bilag 8 - Side -42 af 52

169 Bilag 8 - Side -43 af 52

170 Bilag 8 - Side -44 af 52

171 Bilag 8 - Side -45 af 52

172 Bilag 8 - Side -46 af 52

173 Bilag 8 - Side -47 af 52

174 Bilag 8 - Side -48 af 52

175 Bilag 8 - Side -49 af 52

176 Bilag 8 - Side -50 af 52

177 Bilag 8 - Side -51 af 52

178 Bilag 8 - Side -52 af 52

179 Bilag 9 - Side -1 af 32 Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan (version ) 1

180 Bilag 9 - Side -2 af 32 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 4 Afgrænsninger... 7 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske inddeling... 9 Figur 1. Oversigt over planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden... 9 Tabel 1. Planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden... 9 Fysioterapi Tabel 2. Kapacitet samt sikrede pr. fuldtidskapacitet fordelt på regioner, status pr. 1. september Tabel 3. Udvikling i forbrug pr. patient for speciale 51 og 62 samlet i perioden , 2013-priser.. 10 Tabel 4. Udvikling i forbrug pr. indbygger (gruppe 1 og 2 sikrede), 2013-priser Tabel 5. Region Hovedstadens fysioterapeutiske kapaciteter samt sikrede pr. kapacitet, fordelt på planområder Tabel 6. Region Hovedstadens samlede fysioterapeutiske kapacitet og heraf mobile kapaciteter, fordelt på planområder, status pr. 1. september Tabel 7. Region Hovedstadens fysioterapeuter opdelt på henholdsvist 'under 30 timer' og 'over 30 timer', fordelt på planområder, status pr. 1. september Tabel 8. Fysioterapeutisk kapacitet opdelt på henholdsvist 'under 30 timer' og 'over 30 timer', fordelt på kommuner, status pr. 1. september Tabel 9. Region Hovedstadens mobile kapaciteter opdelt på tilknytning til klinik, fordelt på planområder, status pr. 1. september Figur 2. Fordelingen af antal sikrede pr. kapacitet på kommuner og bydele i Region Hovedstaden samt det regionale gennemsnitlige antal sikrede per kapacitet (rød linje), status pr. 1. september Tabel 10. Klinikker og fysioterapeuter, fordelt på planområder, status pr. 1. september Tabel 11. Klinikker og fysioterapeuter, fordelt på kommuner, status pr. 1. september Figur 3. Klinikstørrelser opgjort efter antal fysioterapeuter tilknyttet den enkelte klinik, status pr. 1. september Tabel 12. Produktion (i antal ydelser) for perioden Tabel 13. Produktion og forbrug (i kroner) af almindelig (speciale 51) og vederlagsfri (speciale 62) fysioterapi for perioden , 2013-priser Tabel 14. Produktion af individuelle ydelser og holdydelser fra samt udviklingen fra henholdsvis og Tabel 15. Opgørelse over holdtræning i fysioterapipraksis, pr. 1. september Tabel 16. Forbrug og produktion (i kroner), almindelig fysioterapi (speciale 51) for årene , 2013-priser

181 Bilag 9 - Side -3 af 32 Tabel 17. Forbrug og produktion (i kroner), vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) for årene , 2013-priser Tabel 18. Produktion (i kroner) pr. fuldtidskapacitet, almindelig fysioterapi, Tabel 19. Forbrug (i kroner) pr. patient, almindelig og vederlagsfri fysioterapi for perioden , 2013-priser Figur 4. Forbrug (i kroner) pr. patient, almindelig fysioterapi, Figur 5. Forbrug (i kroner) pr. patient, vederlagsfri fysioterapi, Tabel 20. Forbrug (i kroner) pr. sikrede, Tabel 22. Pendlerstatistik: Andel unikke patienters behandling hos fysioterapeuter med klinikadresse i patientens bopælskommune og øvrige kommuner, Tabel 23. Udviklingen i antal patienter , almindelig fysioterapi Tabel 24. Udviklingen i antal patienter , vederlagsfri fysioterapi Ridefysioterapi Tabel 25. Kapacitet for ridefysioterapi, fordelt på hovedområder, per 1. september Tabel 26. Produktion og forbrug af almindelig (speciale 57) og vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, opgjort som bruttohonorarer (i kr.) Tabel 27. Forbrug og produktion (i kroner) af almindelig (speciale 57) ridefysioterapi, for perioden , 2013-priser Tabel 28. Forbrug og produktion (i kroner) af vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, for perioden , 2013-priser Tabel 29. Forbrug og produktion (i kroner) af almindelig (speciale 57) og vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, Tabel 30. Gennemsnitligt forbrug (i kroner) pr. patient og sikrede, almindelig (speciale 57) og vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi,

182 Bilag 9 - Side -4 af 32 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor: Speciale 51: Speciale: 57: Speciale 62: Speciale 65: Kapacitet: Mobil kapacitet: Almindelig fysioterapi med patientbetaling. Der ydes offentligt tilskud på ca. 40 procent og egenbetalingen er ca. 60 procent af honoraret. Ridefysioterapi med patientbetaling. Her er egenbetalingen et fast beløb og ikke en procentdel af honoraret. Vederlagsfri fysioterapi, dækkes af kommunen. Vederlagsfri ridefysioterapi, dækkes af kommunen. Udtryk for en norm, hvorefter man har ret til at praktisere efter overenskomst med det offentlige. En kapacitet kan være over/under 30 timer pr. uge. For ridefysioterapi kan også regnes i timer pr. uge. En mobil fysioterapeut er en fysioterapeut med eller uden fast klinikadresse. Som hovedregel er den mobile kapacitet dog tilknyttet en klinik. Der tildeles ikke længere rene mobile kapaciteter. Tidligere og nuværende mobile kapaciteter, der tilknyttes en klinik, overgår kapaciteten til klinikken når den tidligere mobile fysioterapeut stopper og derefter kan klinikejeren bruge denne kapacitet til at ansætte en ny fysioterapeut eller kapaciteten kan tildeles en ny ejer på klinikken. Forpligtelsen til hjemmebehandling tilknyttes den pågældende klinik, der har fået tilknyttet den mobile kapacitet. Mobil ejerkapacitet Ejer: Lejer: Ansat: Ledig kapacitet: En mobil ejerkapacitet er en fysioterapeut der har fået tildelt tidligere ledige kapaciteter og dermed også forpligtelsen til hjemmebehandling En ejer er klinikindehaver. En klinikejer står for lokaler, diverse udstyr til behandling af patienter og eventuelt træningsredskaber. Klinikejeren ejer sin kapacitet, og flere klinikejere ejer derudover en række ekstra kapaciteter. Ejeren kan besætte disse kapaciteter med lejere eller ansatte. Lejeren lejer kapacitet, lokaler og udstyr til behandling af klinikejeren. For det betaler lejeren en procentdel af sit honorar til ejeren. Et ydernummer, som lejer er kapacitetsmæssigt knyttet til den klinik, som lejeren tilmeldes, men lejeren er selvstændigt disponerende og ansvarlig for aktiviteten på ydernummeret. En fysioterapeut ansat af en klinikejer. En ubesat kapacitet, der afventer at blive tildelt en fysioterapeut. 4

183 Bilag 9 - Side -5 af 32 Ydernummer: Sikrede: Sikringsgruppe 1: Et identifikationsnummer, som tildeles en fysioterapeut, der praktiserer efter overenskomst med det offentlige. Alle borgere har ret til gratis behandling hos læger og tilskud til medicin mv. Man kan vælge mellem to sikringsgrupper. Borgere i sikringsgruppe 1 skal have henvisning fra egen læge til behandling hos speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Dog kræves der ikke henvisning øre- og øjenlæge, tandplejer, tandlæge og kiropraktor. Tilskud til medicin, tandlægehjælp, tandpleje, fysioterapi, fodterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp bliver automatisk trukket fra borgerens regning. Sikringsgruppe 2: Borgere i sikringsgruppe 2 kan frit søge behandling hos alle læger, speciallæger, tandlæger og kiropraktorer. Der kræves en lægehenvisning til fysioterapeut, fodterapeut og psykolog, og fysioterapeuten, fodterapeuten eller psykologen for at få tilskud. Det samme tilskud gives som en gruppe 1-sikret patient får til en tilsvarende behandling. Læger, speciallæger, tandlæger, tandplejere og fysioterapeuter fastsætter selv prisen for behandling. Hvis prisen på behandling overstiger tilskuddet fra regionen, skal den enkelte selv betale forskellen, når vedkommende er i sikringsgruppe 2. Produktion: Forbrug: Bruttohonorar: Planområder: Pendlerstatistik: Produktion anvendes som et udtryk for, hvad fysioterapeuter med ydernummer i Region Hovedstaden har leveret af ydelser, uafhængigt af borgeres bopæl. Begrebet forbrug dækker over, hvad Region Hovedstadens borgere har modtaget af ydelser, uanset i hvilken region/kommune ydelserne er udført i. Region Hovedstadens kommuner betaler kun for egne borgeres brug af vederlagsfri fysioterapi, uanset hvor borgeren måtte rejse hen for at modtage betaling. Bruttohonorar er den pris, der er aftalt, at en fysioterapeutisk ydelse skal koste. Bruttohonoraret er aftalt i overenskomsten, og reguleres fast to gange årligt pr. 1. april og 1. oktober. Regionen Hovedstadens hospitalsplan anvender planområder. Regionen er inddelt i fire planområder, som hver er opdelt på er række planlægningsområder. Planlægningsområderne svarer til kommuneinddelingen og den til enhver tid gældende bydelsinddeling i Københavns Kommune. (Se figur 1 og tabel 1). Pendlerstatistikken viser i hvilken udstrækning en kommunes patienter anvender fysioterapeuter beliggende i patientens hjemkommune. Antal patienter i pendlerstatistikken er angivet som antal forskellige patienter, også benævnt unikke patienter. 5

184 Bilag 9 - Side -6 af 32 Unikke patienter: Har én patient modtaget flere fysioterapeutiske ydelser i en klinik i én kommune, tælles patienten som 1 unik patient i denne kommune. Har patienten modtaget fysioterapeutiske ydelser i tre forskellige kommuner, tælles patienten som 1 unik i hver af de tre kommuner. 6

185 Bilag 9 - Side -7 af 32 Afgrænsninger Nedenfor er beskrevet de generelle afgrænsninger, der er anvendt i grundbeskrivelsen. Produktion: Forbrug: Tidsperiode: Fysioterapi: Ridefysioterapi: er aktivitet ydet af Region Hovedstadens fysioterapeuter er regionens udgifter til Region Hovedstadens borgeres forbrug af fysioterapeutiske ydelser (også ydet af fysioterapeuter uden for Region Hovedstaden). dataopgørelser, der omfatter hele år er afgrænset til afregningsåret dataopgørelser, der omfatter en status er opgjort pr. 1. september 2014 (udtræk pr. 10. november 2014) omfatter almindelig fysioterapi (speciale 51) og vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) omfatter almindelig ridefysioterapi (speciale 57) og vederlagsfri ridefysioterapi (speciale 65) Særlige opmærksomhedspunkter Praksisplan : Mobile kapaciteter: Christiansø: Københavns Kommune var på tidspunktet for udarbejdelsen af praksisplan ikke inddelt i yderområder. I den forrige plan blev Valby, Amager og Vesterbro af tekniske årsager tilknyttet hovedområde Byen. I nærværende grundbeskrivelse er Valby, Amager og Vesterbro tilknyttet hovedområde Syd. Dette har en betydning for samtlige opgørelser, opdelt på Hovedområder. I Københavns kommune er der 4,5 mobile kapaciteter, som ikke er tilknyttet et planlægningsområde. Som konsekvens heraf, ar disse 4,5 mobile kapaciteter ikke indplaceret i hverken hovedområde Byen eller Syd, men står opført som et selvstændigt område i opdeling på planområder. At kapaciteterne ikke er placeret under Byen eller Syd, har samtidig den konsekvens for beregningen af antal sikrede pr. kapacitet for hhv. Byen og Syd at disse kan være overestimeret. På Christiansø er der 98 sikrede som tilknyttes fysioterapikapaciteten på Bornholm. Udgiften til fysioterapiydelser finansieres af staten. Antal sikrede med adresse på Christiansø er ført ind under Bornholms Regionskommune. Der er ikke fysioterapeuter på Christiansø. Sikrede udenfor område: Opgørelserne pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014) viser 450 sikrede, der ikke har en folkeregisteradresse, der kan tilknyttes en kommune i Region Hovedstaden. Disse sikrede indgår i summen af antal sikrede og har ikke synlig betydning for antal sikrede per kapacitet, når der rundes op til nærmeste heltal. 7

186 Bilag 9 - Side -8 af priser: Opgørelser af produktion og forbrug (i kroner) er angivet i 2013-priser. Det betyder, at en sammenligning på tværs af år ikke er påvirket af prisudviklingen, men alene af ændringer i aktiviteten. Omregningen til 2013-priser baserer sig på reguleringsprocenterne for hvert speciale. For ridefysioterapi er anvendt samme PL-faktor for begge specialer (almindelig og vederlagsfri ridefysioterapi). Reguleringsprocenterne svarer til den regulering af takster, som er sket i perioden. For hvert speciale er der beregnet en gennemsnitlig PLfaktor for hvert af årene , hvorefter der er reguleret til priser. 8

187 Bilag 9 - Side -9 af 32 Region Hovedstadens geografiske inddeling Figur 1. Oversigt over planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden Tabel 1. Planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden Planområde Nord Midt Byen Syd Planlægningsområder Frederikssund Gribskov Halsnæs Hillerød Allerød Helsingør Fredensborg Hørsholm Egedal Furesø Ballerup Herlev Rødovre Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gentofte Brønshøj Husum Vanløse Frederiksberg Bispebjerg Nørrebro Indre By Østerbro Bornholm Christiansø Valby Vesterbro1 Amager Øst Amager Vest Høje-Taastrup Albertslund Ishøj Vallensbæk Brøndby Glostrup Hvidovre Tårnby Dragør 1 Herunder Kongens Enghave og Sydhavnen 9

188 Bilag 9 - Side -10 af 32 Fysioterapi Afsnittet omfatter speciale 51 og 62. Tabel 2. Kapacitet samt sikrede pr. fuldtidskapacitet fordelt på regioner, status pr. 1. september 2014 Yder Region Kapaciteter Sikrede Sikrede per fuldtidskapacitet Region Nordjylland 129, Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden* Region Sjælland Kilde: Region Hovedstadens data: yderregisteret (Notus Regional og Targit). Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, er indrapporteret fra regionerne.. Antal kapaciteter for Region Sjælland er for 2013 og oplyst på regionens hjemmeside. Note: Der har været en registreringsfejl i Yderregisteret, hvorfor der i forrige praksisplan for fysioterapi stod opgivet en samlet kapacitet på 406,5. Dette er ikke korrekt. Den korrekte kapacitet er 407. Antal sikrede er afgrænset til sikringsgruppe 1 og 2 pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Tabel 3. Udvikling i forbrug pr. patient for speciale 51 og 62 samlet i perioden , priser Forbrug (kroner) pr. patient procent Region Hovedstaden ,83 0,53-1,63-2,53 Region Midtjylland ,88-0,26-0,72-2,33 Region Nordjylland ,51 1,04-2,25-1,53 Region Sjælland ,84-1,16-2,12-1,27 Region Syddanmark ,26 0,12-0,31-1,84 Total ,96 0,07-1,25-2,08 Kilde: Yderregisteret, Targit Note: År er afregningsår. Resultatet adskiller sig fra forrige praksisplan, da der i tabel 3 ovenfor er afgrænset til speciale 51 og

189 Bilag 9 - Side -11 af 32 Tabel 4. Udvikling i forbrug pr. indbygger (gruppe 1 og 2 sikrede), 2013-priser Forbrug (kroner) pr. patient procent Region Hovedstaden ,35 1,80 1,47-2,63 Region Midtjylland ,29 2,44 2,04-1,86 Region Nordjylland ,67 2,36 2,17-2,53 Region Sjælland ,98 0,40 0,86 0,62 Region Syddanmark ,14 1,74 2,01-0,46 Total ,11 1,81 1,71-1,54 Kilde: Yderregisteret, Targit Note: År er afregningsår. Resultatet adskiller sig fra forrige praksisplan, da der i tabel 3 ovenfor er afgrænset til speciale 51 og 62. Tabel 5. Region Hovedstadens fysioterapeutiske kapaciteter samt sikrede pr. kapacitet, fordelt på planområder Planområde Kapaciteter Sikrede Sikrede per kapacitet Nord Midt Byen Syd 87, Mobile kapaciteter* 4,5 I alt Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Note: Sikrede er afgrænset til sikringsgruppe 1 og 2 pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). * Den særlige række for mobile kapaciteter omhandler mobile kapaciteter uden fast tilknytning - i Københavns Kommune. Tabel 6. Region Hovedstadens samlede fysioterapeutiske kapacitet og heraf mobile kapaciteter, fordelt på planområder, status pr. 1. september 2014 Planområde Kapaciteter Heraf mobile kapaciteter Nord 98 1 Midt Byen 90 3 Syd 87,5 2 Mobile kapaciteter* 4,5 4,5 I alt ,5 Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). * Den særlige række for mobile kapaciteter omhandler mobile kapaciteter uden fast tilknytning - i Københavns Kommune. 11

190 Bilag 9 - Side -12 af 32 Tabel 7. Region Hovedstadens fysioterapeuter opdelt på henholdsvist 'under 30 timer' og 'over 30 timer', fordelt på planområder, status pr. 1. september 2014 Under 30 timer Over 30 timer Planområde Mobile Fysioterapeuter Mobile Fysioterapeuter Fysioterapeuter fysioterapeuter tilknyttet klinik fysioterapeuter tilknyttet klinik i alt Nord Midt Byen Syd Mobile kapaciteter* I alt Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Note: Kapaciteter under 30 timer vægter med 0,5 og kapaciteter over 30 timer vægter med 1. * Den særlige række for mobile kapaciteter omhandler mobile kapaciteter uden fast tilknytning - i Københavns Kommune. 12

191 Bilag 9 - Side -13 af 32 Tabel 8. Fysioterapeutisk kapacitet opdelt på henholdsvist 'under 30 timer' og 'over 30 timer', fordelt på kommuner, status pr. 1. september 2014 Under 30 timer Over 30 timer Kapacitet i alt Sikrede Sikrede pr. kapacitet Albertslund Kommune 3 8 9, Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune , Dragør Kommune 5 0 2, Egedal Kommune 7 5 8, Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune , Frederikssund Kommune , Furesø Kommune , Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune 5 7 9, Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune , Helsingør Kommune Herlev Kommune 9 4 8, Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune , Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune , Rødovre Kommune , Tårnby Kommune , Vallensbæk Kommune I alt Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Note: Kapaciteter under 30 timer vægter med 0,5 og kapaciteter over 30 timer vægter med 1. Sikrede er afgrænset til sikringsgruppe 1 og 2 pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). 13

192 Bilag 9 - Side -14 af 32 Tabel 9. Region Hovedstadens mobile kapaciteter opdelt på tilknytning til klinik, fordelt på planområder, status pr. 1. september 2014 Mobile kapaciteter i alt Mobil fysioterapeut ikke tilknyttet klinik Mobil fysioterapeut tilknyttet klinik Planområde Halvtids Fuldtids Halvtids Fuldtids Nord Midt Byen Syd Mobile kapaciteter* 4, I alt 11, Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Note: Kapaciteter under 30 timer (i tabel 7) svarer til betegnelsen halv kapacitet i ovenstående tabel 9. * Den særlige række for mobile kapaciteter omhandler mobile kapaciteter uden fast tilknytning - i Københavns Kommune. 14

193 Bilag 9 - Side -15 af 32 Figur 2. Fordelingen af antal sikrede pr. kapacitet på kommuner og bydele i Region Hovedstaden samt det regionale gennemsnitlige antal sikrede per kapacitet (rød linje), status pr. 1. september 2014 Amager Vest Vallensbæk Tårnby Ishøj Høje-Taastrup Hvidovre Albertslund Glostrup Dragør Brøndby Vesterbro Valby Amager Øst Gribskov Halsnæs Frederikssund Hørsholm Hillerød Helsingør Fredensborg Allerød Egedal Rudersdal Furesø Rødovre Lyngby-Taarbæk Herlev Gladsaxe Gentofte Ballerup Bornholm Frederiksberg Østerbro Vanløse Nørrebro Indre By Brønshøj-Husum Bispebjerg Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Note: Den stiplede linje er det gennemsnitlige antal sikrede per fuldtidskapacitet (4.326) på tværs af alle kommuner i Region Hovedstaden. Amager Vest har ingen fysioterapeuter. Figuren baserer sig på tabel 8. 15

194 Bilag 9 - Side -16 af 32 Tabel 10. Klinikker og fysioterapeuter, fordelt på planområder, status pr. 1. september 2014 Planområde Ansat Ejer Ledig kapacitet Lejer Mobil ejerkapacitet Ledig mobil ejerkapacitet Nord Midt Byen Syd Københavns Kommune I alt Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). I alt Tabel 11. Klinikker og fysioterapeuter, fordelt på kommuner, status pr. 1. september 2014 Klinikker* Ansat Ejer Ledig kapacitet Lejer 16 Ledig mobil ejerkapacitet Hovedtotal Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Ballerup Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Albertslund Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Furesø Kommune Allerød Kommune Fredensborg Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Egedal Kommune Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Gribskov Kommune Bornholms Regionskommune I alt Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status pr. 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). * Antal klinikker omfatter også mobile kapaciteter, uden tilknytning til klinik. Ekskluderes de mobile kapaciteter, er det samlede antal klinikker 115.

195 Bilag 9 - Side -17 af 32 Figur 3. Klinikstørrelser opgjort efter antal fysioterapeuter tilknyttet den enkelte klinik, status pr. 1. september 2014 Kilde: Yderregisteret (Notus Regional og Targit), status per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Note: Optælling af antal fysioterapeuter registreret på samme praksisadresse. Summen af antal fysioterapeuter er 644 fordelt på 124 klinikker. Tabel 12. Produktion (i antal ydelser) for perioden År Almindelig fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi I alt Kilde: Yderregisteret (Targit) Note: Ydelser produceret af Region Hovedstadens fysioterapeuter i det pågældende afregningsår. 17

196 Bilag 9 - Side -18 af 32 Tabel 13. Produktion og forbrug (i kroner) af almindelig (speciale 51) og vederlagsfri (speciale 62) fysioterapi for perioden , 2013-priser. Produktion Forbrug Difference År speciale 51 speciale 62 speciale 51 speciale 62 speciale 51 speciale Kilde: Yderregisteret (Targit) Note: Produktion ydet af Region Hovedstadens fysioterapeuter i det pågældende afregningsår. Forbrug er Region Hovedstadens borgeres forbrug af fysioterapeutiske ydelser i det pågældende afregningsår. Tabel 14. Produktion af individuelle ydelser og holdydelser fra samt udviklingen fra henholdsvis og Almindelig fysioterapi (speciale 51) Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) Blandede hold antal ændring i procent Individuel Behandl ,22-2,63 Holdtræning ,11 2,76 Individuel Behandl ,51-1,57 Holdtræning ,61 9,75 Bassintræning ,28 133,62 Holdtræning ,52 17,18 Bassintræning ,41 5,68 I alt ,18-0,56 Kilde: Yderregisteret (Targit) Note: Ydelser produceret af Region Hovedstadens fysioterapeuter i det pågældende afregningsår. Det samlede antal ydelser er i den forrige praksisplan for angivet til at være (antal i 1.000). Denne forskel skyldes afrunding. Det korrekte antal er angivet i tabellen ovenfor. Tabel 15. Opgørelse over holdtræning i fysioterapipraksis, pr. 1. september 2014 Antal klinikker i alt 115 Tilbyder holdtræning 103 Tilbyder bassintræning* 21 Kilde: Yderregisteret pr (klinikker) Targit (afregning for hold- og bassintræning) Note: De klinikker der tilbyder bassintræning tilbyder også holdtræning, i alt tilbyder således 103 klinikker holdtræning og 21 heraf også bassintræning. 18

197 Bilag 9 - Side -19 af 32 Tabel 16. Forbrug og produktion (i kroner), almindelig fysioterapi (speciale 51) for årene , 2013-priser Forbrug Produktion Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune I alt Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: År er afregningsår. 19

198 Bilag 9 - Side -20 af 32 Tabel 17. Forbrug og produktion (i kroner), vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) for årene , 2013-priser Forbrug Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune I alt Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: År er afregningsår. 20 Produktion

199 Bilag 9 - Side -21 af 32 Tabel 18. Produktion (i kroner) pr. fuldtidskapacitet, almindelig fysioterapi, 2013 Kapacitet Udgift Udgift per kapacitet Albertslund Kommune 9, Allerød Kommune 7, Ballerup Kommune 12, Bornholms Regionskommune 11, Christiansø Kommune 8, Dragør Kommune 2, Egedal Kommune 8, Fredensborg Kommune 5, Frederiksberg Kommune 25, Frederikssund Kommune 13, Furesø Kommune 10, Gentofte Kommune 22, Gladsaxe Kommune 9, Glostrup Kommune 7, Gribskov Kommune 12, Halsnæs Kommune 11, Helsingør Kommune 20, Herlev Kommune 8, Hillerød Kommune 16, Hvidovre Kommune 10, Høje-Taastrup Kommune 9, Hørsholm Kommune 13, Ishøj Kommune 5, Københavns Kommune 83, Lyngby-Taarbæk Kommune 19, Rudersdal Kommune 28, Rødovre Kommune 8, Tårnby Kommune 7, Vallensbæk Kommune 3, I alt Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: År er afregningsår 21

200 Bilag 9 - Side -22 af 32 Tabel 19. Forbrug (i kroner) pr. patient, almindelig og vederlagsfri fysioterapi for perioden , 2013-priser Almindelig Vederlagsfri Almindelig Vederlagsfri Almindelig Vederlagsfri Almindelig Vederlagsfri Almindelig Vederlagsfri fysioterapi fysioterapi fysioterapi fysioterapi fysioterapi fysioterapi fysioterapi fysioterapi fysioterapi fysioterapi Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Regionsgennemsnit Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: År er afregningsår. Patient er her antal forskellige patienter, der er behandlet (unikke patienter) og er således udtryk for det gennemsnitlige forbrug pr. patient. 22

201 Bilag 9 - Side -23 af 32 Figur 4. Forbrug (i kroner) pr. patient, almindelig fysioterapi, 2013 Kilde: Figuren baserer sig på data fra tabel 20 ovenfor. Figur 5. Forbrug (i kroner) pr. patient, vederlagsfri fysioterapi, 2013 Kilde: Figuren baserer sig på data fra tabel 20 ovenfor. 23

202 Bilag 9 - Side -24 af 32 Tabel 20. Forbrug (i kroner) pr. sikrede, 2013 Almindelig fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Regionsgennemsnit Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: År er afregningsår. Opgørelsen er afgrænset på gruppe 1 og 2 sikrede. 24

203 Albertslund Allerød Amager Ø Ballerup Bispebjerg Bornholm Brøndby Brønshøj-Husum Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Indre by Ishøj Lyngby-Taarbæk Nørrebro Rudersdal Rødovre Tårnby Valby Vallensbæk Vanløse Vesterbro Østerbro Amager V Ukendte Punkt nr Godkendelse af Praksisplan for Fysioterapi Bilag 9 - Side -25 af 32 Tabel 22. Pendlerstatistik: Andel unikke patienters behandling hos fysioterapeuter med klinikadresse i patientens bopælskommune og øvrige kommuner, Læsevejledning: Tabellen indeholder antal unikke patienter, der i 2013 har modtaget fysioterapeutisk behandling. Kommunerne angivet i den øverste vandrette række, er patientens bopælskommune Kommunerne angivet i den lodrette kolonne til venstre, er den kommune, hvor fysioterapeutens klinik har adresse (yderkommune). Tabellen skal f.eks. for patienter med bopæl i Albertslund kommune læses: unikke personer (forskellige patienter), med bopæl i Albertslund Kommune har modtaget fysioterapeutisk behandling i en klinik med adresse i Albertslund kommune, osv. Borgerens hjemkommune Behandlingskommune Region Hovedstaden Albertslund Allerød Amager Øst Ballerup Bispebjerg Bornholm Brøndby Brønshøj-Husum Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Indre by Ishøj Lyngby-Taarbæk Nørrebro Rudersdal Rødovre Tårnby Valby Vallensbæk Vanløse Vesterbro Østerbro Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Andel unikke patienter behandlet i hjemkommune (i procent) Kilde: Yderregisteret, Targit, Note: Afregningsår 2013 Note: Antal unikke patienter (forskellige personer) fordelt på bopælskommune og yderkommune. NB: Samme patient kan have modtaget behandling af flere klinikker beliggende i forskellige kommuner, hvorfor antallet af unikke patienter på tværs af yderkommuner ikke summer til antal unikke personer i bopælskommunen 25

204 Bilag 9 - Side -26 af 32 Tabel 23. Udviklingen i antal patienter , almindelig fysioterapi Almindelig Fysioterapi Ændring i procent Albertslund Kommune ,30 6,70-2,77 4,37 8,60 Allerød Kommune ,15 2,25 2,36 1,01 9,05 Ballerup Kommune ,71 1,27 8,24 1,77 14,58 Bornholms Regionskommune ,64 9,45-3,68 3,65 3,10 Brøndby Kommune ,91 4,97-1,64-2,71 1,37 Dragør Kommune ,21 3,70 4,76-4,85 9,79 Egedal Kommune ,46 1,62 6,06 1,04 10,49 Fredensborg Kommune ,20 5,69 3,19-6,13 0,13 Frederiksberg Kommune ,55 0,92 7,89-3,49 10,92 Frederikssund Kommune ,21-5,48 4,67 4,19 4,33 Furesø Kommune ,10 6,70 4,71-2,53 10,11 Gentofte Kommune ,43 4,72 3,01 3,81 9,27 Gladsaxe Kommune ,53 4,85 1,80-0,20 10,29 Glostrup Kommune ,20 11,34 4,32 3,34 14,99 Gribskov Kommune ,77 3,98 1,76 2,06 13,13 Halsnæs Kommune ,50 3,32 7,64-0,73 12,06 Helsingør Kommune ,85 1,02-1,34-1,99-0,51 Herlev Kommune ,01 0,68 1,07-3,17 5,44 Hillerød Kommune ,53 3,57 0,36-1,11 2,23 Hvidovre Kommune ,54-3,14 8,76 2,35 9,49 Høje-Taastrup Kommune ,66-0,10 7,17-0,58 7,15 Hørsholm Kommune ,78 4,03-0,66 2,74 4,28 Ishøj Kommune ,67-3,56-1,81-0,50 0,50 Københavns Kommune ,79 1,83 6,96 0,41 12,41 Lyngby-Taarbæk Kommune ,77-1,72 3,83 0,80 6,73 Rudersdal Kommune ,37-1,16 6,15 1,02 6,38 Rødovre Kommune ,11 2,08 3,07-0,36 6,00 Tårnby Kommune ,58 0,03 8,74-8,72 6,82 Vallensbæk Kommune ,63 6,34 5,69 0,51 24,97 I alt ,00 2,14 4,88-0,61 8,60 Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: År er afregningsår. Sammenlignet med forrige praksisplan er der en marginal forskel i opgørelsen antal patienter for år Det vedrører: Frederiksberg, Gribskov, Københavns- og Tårnby kommuner. NB: Samme patient kan have flyttet bopælskommune i løbet af afregningsåret, hvorfor antallet af unikke patienter på tværs af yderkommuner ikke stemmer overens med regionstotalen for det pågældende afregningsår. 26

205 Bilag 9 - Side -27 af 32 Tabel 24. Udviklingen i antal patienter , vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri Fysioterapi Ændring i procent Albertslund Kommune ,03-2,08 9,57 3,40 7,58 Allerød Kommune ,97 15,23 10,36 5,83 46,64 Ballerup Kommune ,07 5,28 8,46 15,61 41,34 Bornholms Regionskommune ,08 0,20 4,47 8,37 15,80 Brøndby Kommune ,06 8,57 8,22 1,52 26,52 Dragør Kommune ,69 9,09 8,33 1,92 33,33 Egedal Kommune ,05 4,61 11,19 8,54 24,91 Fredensborg Kommune ,89 8,27 3,82 0,92 25,79 Frederiksberg Kommune ,05 0,59 10,61 4,05 27,42 Frederikssund Kommune ,26 5,53 9,48 7,74 24,15 Furesø Kommune ,84 0,29 5,76 2,72 19,68 Gentofte Kommune ,49-1,74 10,07 3,05 17,58 Gladsaxe Kommune ,87 10,45 10,29 4,85 24,06 Glostrup Kommune ,38 0,58 12,72 14,36 32,74 Gribskov Kommune ,56 7,23 5,58 9,25 26,85 Halsnæs Kommune ,27 7,28 7,96 3,28 23,53 Helsingør Kommune ,24 6,28 5,13 4,27 20,28 Herlev Kommune ,55 5,32 8,75 9,91 29,09 Hillerød Kommune ,15 8,18 15,50 4,87 36,46 Hvidovre Kommune ,40 6,81 7,69 0,41 29,82 Høje-Taastrup Kommune ,12 2,22 4,82 10,34 26,65 Hørsholm Kommune ,02 3,44 11,96 6,82 21,21 Ishøj Kommune ,33 3,21 12,42 10,50 38,89 Københavns Kommune ,01 5,43 7,86 4,72 26,24 Lyngby-Taarbæk Kommune ,68 4,20 4,91 4,18 30,61 Rudersdal Kommune ,07-4,39 5,96 4,04 10,75 Rødovre Kommune ,77 3,13 11,45 1,21 18,37 Tårnby Kommune ,18 14,78 11,72 1,23 54,72 Vallensbæk Kommune ,08 10,28 15,25-2,21 34,34 I alt ,71 4,70 7,58 5,48 25,60 Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: År er afregningsår. Det vedrører: Frederiksberg, Gribskov, Københavns- og Tårnby kommuner. NB: Samme patient kan have flyttet bopælskommune i løbet af afregningsåret, hvorfor antallet af unikke patienter på tværs af yderkommuner ikke stemmer overens med regionstotalen for det pågældende afregningsår. 27

206 Bilag 9 - Side -28 af 32 Ridefysioterapi Afsnittet omfatter speciale 51 og 62 Tabel 25. Kapacitet for ridefysioterapi, fordelt på hovedområder, per 1. september 2014 Hovedområde Ridefysioterapeuter Kapacitet Sikrede Sikrede pr. kapacitet Nord 3 2, Midt 2 1, Byen 0 0, n/a Syd 1 0, Total Kilde: Yderregisteret, Notus Regional Note: Antal sikrede per 1. september 2014 (udtræksdato 10. november 2014). Tabel 26. Produktion og forbrug af almindelig (speciale 57) og vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, opgjort som bruttohonorarer (i kr.) Hovedområde Produktion Forbrug Difference Speciale 57 Speciale 65 Speciale 57 Speciale 65 Speciale 57 Speciale 65 Nord Midt Byen Syd Total Kilde: Sygesikringsregisteret, Targit Note: År er afregningsår 28

207 Bilag 9 - Side -29 af 32 Tabel 27. Forbrug og produktion (i kroner) af almindelig (speciale 57) ridefysioterapi, for perioden , 2013-priser Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: År er afregningsår Forbrug Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune I alt Produktion

208 Bilag 9 - Side -30 af 32 Tabel 28. Forbrug og produktion (i kroner) af vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, for perioden , 2013-priser Forbrug Produktion Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune I alt Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: År er afregningsår 30

209 Bilag 9 - Side -31 af 32 Tabel 29. Forbrug og produktion (i kroner) af almindelig (speciale 57) og vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, 2013 Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: Afregningsår Produktion Forbrug Difference Almindelig Vederlagsfri Almindelig Vederlagsfri Almindelig Vederlagsfri Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune I alt

210 Bilag 9 - Side -32 af 32 Tabel 30. Gennemsnitligt forbrug (i kroner) pr. patient og sikrede, almindelig (speciale 57) og vederlagsfri (speciale 65) ridefysioterapi, 2013 Almindelig Vederlagsfri pr. patient pr. sikrede pr. patient pr. sikrede Albertslund Kommune ,13 Allerød Kommune ,26 Ballerup Kommune , ,76 Bornholms Regionskommune ,19 Brøndby Kommune ,79 Dragør Kommune ,71 Egedal Kommune ,27 Fredensborg Kommune , ,62 Frederiksberg Kommune ,21 Frederikssund Kommune , ,92 Furesø Kommune , ,09 Gentofte Kommune ,31 Gladsaxe Kommune , ,54 Glostrup Kommune , ,57 Gribskov Kommune , ,30 Halsnæs Kommune ,88 Helsingør Kommune , ,39 Herlev Kommune ,76 Hillerød Kommune , ,22 Hvidovre Kommune ,40 Høje-Taastrup Kommune ,36 Hørsholm Kommune ,57 Ishøj Kommune ,23 Københavns Kommune , ,89 Lyngby-Taarbæk Kommune ,45 Rudersdal Kommune , ,99 Rødovre Kommune ,46 Tårnby Kommune , ,16 Vallensbæk Kommune , ,79 I alt , ,81 Kilde: Ydelsesregisteret, Targit. Note: Opgørelsen pr. sikrede er afgrænset til sikringsgruppe 1 og 2. 32

211 Bilag 10 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Koncerndirektionen Opgang Blok B, stuen Telefon Dato: 22. juni 2015 Vurdering af økonomiske konsekvenser af Praksisplan for fysioterapi I forbindelse med godkendelse af Praksisplan for fysioterapi har administrationen vurderet, at der vil være følgende udgifter: Praksisplanens del vedr. kapacitet Der er ikke aktuelt planer om at udvide kapaciteten i fysioterapipraksis. Øvrige aktiviteter i relation til tilgængelighed finansieres inden for Center for Sundheds budget til indsatser for implementering af praksisplaner på tværs af yderområderne. Der forventes samlet at skulle afholdes udgifter til dette i størrelsesordenen 11,5 mio.kr. Praksisplanens del vedr. udvikling Udgifter i forbindelse med implementering af kvalitetsarbejde og udvikling af kommunikation og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen kan afholdes inden for en ramme på kr. årligt. Udgifterne vil dække afholdelse af seminarer, fyraftensmøder, deltagelse i kvalitetsprojekter, materialer og lignende. Udgiften finansieres inden for budgettet til implementering af praksisplaner. Samlet afsat budget vedr. praksisplanlægning for alle yderområder i praksissektoren i 2015 og frem Til praksisplanlægning har der siden 2010 varigt været afsat 8,3 mio. kr. årligt, med 4,9 mio. kr. på løn og 3,4 mio. kr. på øvrig drift. Derudover er der som genbevilling fra 2014 afsat 10,9 mio. kr. bl.a. til aktiviteter i relation til tilgængelighed og kapacitet. Således er budgettet i 2015 på 14,3 mio. kr. Alle aktiviteter i relation til udvikling på fysioterapiområdet finansieres således inden for Center for Sundheds eget budget.

212 Punkt Notat nr Godkendelse af Praksisplan for Fysioterapi Bilag 11 - Side -1 af 41 Att. Region Hovedstaden Albertslund Kommune har modtaget udkast til Praksisplan for fysioterapi i høring med høringsfrist den 1. juni Hermed kommunens bemærkninger til høringsudkastet. Dato: 1. juni 2015 Sags nr.: 15/7748 Vi vil gerne indledningsvis anerkende, at der med praksisplanen sættes fokus på samarbejde og kvalitet, og at fysioterapipraksis også skal øge fokus på at mindske ulighed i sundhed. Kapacitet i fysioterapipraksis: Kommunen har noteret sig, at det fortsat er en overordnet målsætning at sikre en jævn fordeling af kapaciteten i regionen. Selvom der kan være udfordringer forbundet hermed, finder kommunen det rigtigt at fastholde denne målsætning i praksisplanen. Udvikling i fysioterapipraksis afsnit om samarbejde: Kommunen hilser det velkomment, at der med praksisplanen lægges op til et tættere samarbejde mellem bl.a. kommunen og de praktiserende fysioterapeuter. Et tættere samarbejde og større kendskab til hinandens tilbud er afgørende for, at ambitionen, om at borgeren oplever forløb på tværs af sektorer som sammenhængende, kan indfries. Der er dog behov for et udviklingsarbejde/rammer for hvordan, at målsætningen omsættes til praksis. Udvikling i fysioterapipraksis afsnit om kvalitet: Kommunen bemærker, at der i planperioden vil blive arbejdet med at øge kendskabet til forløbsprogrammerne for kronisk sygdom i fysioterapipraksis. Kommunen ser dette som et godt tiltag i arbejdet med at øge kenskabet til hinandens tilbud og sikre koordinering på tværs af sektorer. Med venlig hilsen Jytte Therkildsen Områdedirektør Børn, Sundhed & Velfærd Albertslund Kommune BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Sundhed, Pleje & Omsorg Nordmarks Allé Albertslund T

213 Bilag 11 - Side -2 af 41 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail Dato: 7. april 2015 Høringsskema - besvaret af Arbejdsgruppen under samarbejdsudvalget: Per Seerup, Marianne Breyen og Per Norman Praksisplanens del 1: Kapacitet i fysioterapipraksis Praksisplanens forudsætninger for fysioterapeuters aktivitet på hovedadressen gælder også for aktivitet på en ekstra praksisadresse. I tilknytning hertil har Samarbejdsudvalget aftalt følgende principper: Ved orientering af samarbejdsudvalget om hensigten om brug af flere praksisadresser med samme ydernummer, vil samarbejdsudvalget tillægge det afgørende betydning, at anmelderen kan sandsynliggøre, at der er behov for større fleksibilitet for at tilgodese patienternes behov for kvalitet, nærhed og valgmuligheder, herunder at målsætningerne i praksisplanens afsnit 3 om Udvikling i fysioterapipraksis, fremmes. Ved orientering af samarbejdsudvalget om hensigten om brug af flere praksisadresser med samme ydernummer, udsendes henvendelsen umiddelbart i høring blandt praktiserende fysioterapeuter indenfor planområdet. I høringen anmodes om svar på, hvorvidt de sandsynliggjorte forbedringer, vil påvirke behandlingsmulighederne i resten af planområdet og i givet fald på hvilken måde. Høringsfristen fastlægges til 3 uger fra udsendelsesdatoen. Senest 3 uger efter høringsfristens udløb, svares anmelderen. Som følge af ny overenskomst udgår boks 5 om Mulighed for flere praksisadresser, i bilag 4. Det foreslås, at ovenstående indgår som et nyt afsnit med titlen Flere Praksis-

214 Bilag 11 - Side -3 af 41 adresser. Praksisplanens del 2: Udvikling i fysioterapipraksis - afsnittet om samarbejde Side2

215 Bilag 11 - Side -4 af 41 Praksisplanens del 2: Udvikling i fysioterapipraksis - afsnittet om kvalitet Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Side3

216 Bilag 11 - Side -5 af 41 Ballerup Kommune, Egedal kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Rødovre Kommune Dato: 22. april 2015 Høringssvar vedr. udkast til Praksisplan for fysioterapi De ni kommuner under Planområde Midt - Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre - afgiver hermed fælles høringssvar vedr. udkast til Praksisplan for fysioterapi Kommunerne har med interesse læst udkastet til praksisplanen. De ni kommuner hæfter sig ved og finder det positivt, at praksisplanen sætter fokus på kvalitetssikring og faglighed gennem implementering af kliniske retningslinjer i praksis, udvikling af patientsikkert miljø i praksis, monitorering og tværsektoriel kommunikation. Kommunerne noterer sig også, at praksisplanen skal understøtte implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i fysioterapipraksis. Kommunerne ser meget frem til, at "Effektmåling" implementeres som redskab som supplement til arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel. Kommunerne bemærker endvidere, at praksisplanen skal understøtte styrket kommunikation mellem sektorer. Kommunerne bakker op om denne målsætning og mener, at styrket tværsektoriel kommunikation er en forudsætning for at kunne opnå optimal ressourceudnyttelse og sikre sammenhængende forløb. Kommunerne noterer sig desuden, at praksisplanen har fokus på behovet for at udvikle brugerinddragelse i fysioterapipraksis i forhold til borgere, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi (autonomi og mestringsevne). Side 1

217 Bilag 11 - Side -6 af 41 Ballerup Kommune, Egedal kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Rødovre Kommune I forhold til vederlagsfri fysioterapi, hvor kommunerne er myndighed, mener kommunerne, det er vigtigt, at der stilles specifikke krav om løbende information samt kvalitetssikring og monitorering af ydelser. Kommunerne hæfter sig endvidere ved, at praksisplanen sætter fokus på at forbedre tilgængelighed i fysioterapipraksis i planperioden og bakker op om, at fysisk tilgængelighed gøres til en betingelse ved ansøgning om nynedsættelser (nye kapaciteter). Kommunerne vil helt konkret bemærke, at tallene i tabel 4 på side 16 er for lave. Mange kommuner tilbyder tilbud efter serviceloven i stedet for vederlagsfri fysioterapi, og dermed er tilbuddene ikke optegnet som vederlagsfri. Kommunerne konstaterer, at udgifterne til fysioterapeutiske ydelser er steget - både hvad angår almindelig og vederlagsfri fysioterapi. Hvad angår borgerne i Region Hovedstadens forbrug af vederlagsfri fysioterapi er stigningen ca. 50 mio. kroner i løbende priser fra , mens der ses en stigning på omkring 12 mio. for almindelig fysioterapi. Dette påkalder sig kommunernes opmærksomhed, og kommunerne bakker op om, at kapaciteten fastholdes på nuværende niveau i denne planperiode. På vegne af Region Hovedstadens kommuner i Midt klyngen. Inge Kristensen Centerchef for Social- og Sundhed Ballerup Kommune Side 2

218 Bilag 11 - Side -7 af 41 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail Dato: 27. februar 2015 Høringsskema - besvaret af Organisation: Praksisplanens del 1: Kapacitet i fysioterapipraksis

219 Bilag 11 - Side -8 af 41 Praksisplanens del 2: Udvikling i fysioterapipraksis - afsnittet om samarbejde Praksisplanens del 2: Udvikling i fysioterapipraksis - afsnittet om kvalitet Side 2

220 Bilag 11 - Side -9 af 41 Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Side 3

221 Bilag 11 - Side -10 af 41 Region Hovedstaden Center for Sundhed Høringssvar vedr. Praksisplan for fysioterapi i Region Hovedstaden Danske Fysioterapeuter har modtaget høringsudkast til Praksisplan for fysioterapi i Region Hovedstaden med høringsfrist den Overordnede kommentarer til praksisplanen Overordnet vil vi gerne rose, at udkastet til praksisplan udover selve kapacitetsbeskrivelsen i høj grad indeholder mål og anbefalinger om sammenhæng i sundhedsvæsenet og udvikling af kvaliteten. Vi ønsker, at praksisplanen bliver et omdrejningspunkt for aktører på fysioterapeut-området. Det gælder både forvaltninger/politiske beslutningstagere og fysioterapeuter i praksis, kommuner og regioner. Dato: 28. maj 2015 Sagsnr.: Vi ønsker generelt, at dialogen mellem de praktiserende fysioterapeuter og kommunerne styrkes. Dialogen vil kunne understøtte muligheden for at øge viden om tilbud, kompetencer, faciliteter og erfaringer hos henholdsvis de praktiserende fysioterapeuter og kommunerne. Dette vil kunne styrke kvaliteten af de enkelte fysioterapeutiske tilbud og de enkelte patientforløb samt bidrage til en forbedret ressourceanvendelse. Praksisplanens del 1: Kapacitet i fysioterapipraksis I planens oversigt over kapacitet er brugt begrebet fuldtidskapacitet, hvor 2 kapaciteter under 30 timer er opgjort som en fuldtidskapacitet. Vi skal her pege på, at fuldtidskapacitet ikke er et overenskomstmæssigt begreb. Endvidere vil vi bemærke, at omsætningsmuligheden på en kapacitet under 30 timer er større end halvdelen af omsætningsmuligheden på en kapacitet over 30 timer, hvorved omregningen og sammenligningen mellem regioner er misvisende. I oversigten bør derfor bruges overenskomstens begreb kapacitet over 30 timer og kapacitet under 30 timer jf. overenskomsternes 18, stk. 3 punkt 2 om praksisplanens indhold. I praksisplanens bilag 4 er det anført, at samarbejdsudvalgets aftale om brug af flere praksisadresser trådte i kraft den og skal evalueres efter 24 måneder. Danske Fysioterapeuter antager, at dette skyldes, at høringsudkastet er udsendt, inden regionen har modtaget Landssamarbejdsudvalgets afgørelse om, at aftalen ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden Rosenborggade 1B, 1 Telefon DK København K Mail:

222 Bilag 11 - Side -11 af 41 Praksisplanens del 2: Udvikling i fysioterapipraksis afsnittet om samarbejde Vi finder det positivt og nødvendigt, at der i planperioden vil blive sat fokus på, at alle hospitaler får adgang til det elektroniske henvisningshotel, så antallet af papirhenvisninger bliver minimeret. Dette vil lette arbejdsgangen for alle parter. Vi finder det endvidere positivt, at der med praksisplanen lægges op til, at dialog mellem praktiserende fysioterapeuter og kommuner søges styrket. I planen lægges op til, at det sker med udgangspunkt i udvalgte diagnosegrupper. Danske Fysioterapeuter opfordrer til, at der etableres en systematisk dialog særligt om de mest behandlingskrævende patienter, som involverer den praktiserende fysioterapeut, kommunen, lægen og patienten. Dialogen initieres af fysioterapeuten og sker under hensyntagen til lægens henvisningsret og patientens frie valg af behandler. Det er i denne forbindelse vigtigt, at det meldes ud til de praktiserende fysioterapeuter, hvem de kan kontakte i kommunen vedrørende dialogen. Vi vil endvidere opfordre til, at brugen af overenskomstens mulighed for tværfaglige konferencer om konkrete patienter søges fremmet. Det er meget positivt, at der med planen lægges op til at arbejde med lighed i sundhed, da dette er et vigtigt indsatsområde. Danske Fysioterapeuter vil gerne tilbyde at bidrage til arbejdet, herunder med eksempler til indsatser. Praksisplanens del 2: Udvikling i fysioterapipraksis afsnittet om kvalitet Vi opfordrer til, at praksiskonsulentordningen udvides til også at omfatte den vederlagsfri fysioterapi. En praksiskonsulentordning er et vigtigt element i forhold til løsning af de opgaver, som kommunerne har vedrørende samarbejde, koordination og kvalitetssikring jf. overenskomstens protokollat herom. Vi ser derfor gerne, at praksisplanen indeholder en mere klar anbefaling af, at praksiskonsulentordningen udvides til at omfatte vederlagsfri fysioterapi. Vi finder det interessant, at der i planperioden igangsættes en afdækning af muligheden for brug af digitalt understøttet træning/telemedicin i forhold til udvalgte patientgrupper. Dette kan ske inden for overenskomstens ydelser og ydelsesbeskrivelse og kan eksempelvis være relevant i forhold til ydelsen Generelle pædagogiske interventioner. Med venlig hilsen Tine Nielsen Regionsformand Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden 2/2

223 Bilag 11 - Side -12 af 41 Ballerup Kommune, Egedal kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Rødovre Kommune Dato: 22. april 2015 Høringssvar vedr. udkast til Praksisplan for fysioterapi De ni kommuner under Planområde Midt - Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre - afgiver hermed fælles høringssvar vedr. udkast til Praksisplan for fysioterapi Kommunerne har med interesse læst udkastet til praksisplanen. De ni kommuner hæfter sig ved og finder det positivt, at praksisplanen sætter fokus på kvalitetssikring og faglighed gennem implementering af kliniske retningslinjer i praksis, udvikling af patientsikkert miljø i praksis, monitorering og tværsektoriel kommunikation. Kommunerne noterer sig også, at praksisplanen skal understøtte implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i fysioterapipraksis. Kommunerne ser meget frem til, at "Effektmåling" implementeres som redskab som supplement til arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel. Kommunerne bemærker endvidere, at praksisplanen skal understøtte styrket kommunikation mellem sektorer. Kommunerne bakker op om denne målsætning og mener, at styrket tværsektoriel kommunikation er en forudsætning for at kunne opnå optimal ressourceudnyttelse og sikre sammenhængende forløb. Kommunerne noterer sig desuden, at praksisplanen har fokus på behovet for at udvikle brugerinddragelse i fysioterapipraksis i forhold til borgere, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi (autonomi og mestringsevne). Side 1

224 Bilag 11 - Side -13 af 41 Ballerup Kommune, Egedal kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Rødovre Kommune I forhold til vederlagsfri fysioterapi, hvor kommunerne er myndighed, mener kommunerne, det er vigtigt, at der stilles specifikke krav om løbende information samt kvalitetssikring og monitorering af ydelser. Kommunerne hæfter sig endvidere ved, at praksisplanen sætter fokus på at forbedre tilgængelighed i fysioterapipraksis i planperioden og bakker op om, at fysisk tilgængelighed gøres til en betingelse ved ansøgning om nynedsættelser (nye kapaciteter). Kommunerne vil helt konkret bemærke, at tallene i tabel 4 på side 16 er for lave. Mange kommuner tilbyder tilbud efter serviceloven i stedet for vederlagsfri fysioterapi, og dermed er tilbuddene ikke optegnet som vederlagsfri. Kommunerne konstaterer, at udgifterne til fysioterapeutiske ydelser er steget - både hvad angår almindelig og vederlagsfri fysioterapi. Hvad angår borgerne i Region Hovedstadens forbrug af vederlagsfri fysioterapi er stigningen ca. 50 mio. kroner i løbende priser fra , mens der ses en stigning på omkring 12 mio. for almindelig fysioterapi. Dette påkalder sig kommunernes opmærksomhed, og kommunerne bakker op om, at kapaciteten fastholdes på nuværende niveau i denne planperiode. På vegne af Region Hovedstadens kommuner i Midt klyngen. Inge Kristensen Centerchef for Social- og Sundhed Ballerup Kommune Side 2

225 Bilag 11 - Side -14 af 41 Ballerup Kommune, Egedal kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Rødovre Kommune Dato: 22. april 2015 Høringssvar vedr. udkast til Praksisplan for fysioterapi De ni kommuner under Planområde Midt - Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre - afgiver hermed fælles høringssvar vedr. udkast til Praksisplan for fysioterapi Kommunerne har med interesse læst udkastet til praksisplanen. De ni kommuner hæfter sig ved og finder det positivt, at praksisplanen sætter fokus på kvalitetssikring og faglighed gennem implementering af kliniske retningslinjer i praksis, udvikling af patientsikkert miljø i praksis, monitorering og tværsektoriel kommunikation. Kommunerne noterer sig også, at praksisplanen skal understøtte implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i fysioterapipraksis. Kommunerne ser meget frem til, at "Effektmåling" implementeres som redskab som supplement til arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel. Kommunerne bemærker endvidere, at praksisplanen skal understøtte styrket kommunikation mellem sektorer. Kommunerne bakker op om denne målsætning og mener, at styrket tværsektoriel kommunikation er en forudsætning for at kunne opnå optimal ressourceudnyttelse og sikre sammenhængende forløb. Kommunerne noterer sig desuden, at praksisplanen har fokus på behovet for at udvikle brugerinddragelse i fysioterapipraksis i forhold til borgere, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi (autonomi og mestringsevne). Side 1

226 Bilag 11 - Side -15 af 41 Ballerup Kommune, Egedal kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Rødovre Kommune I forhold til vederlagsfri fysioterapi, hvor kommunerne er myndighed, mener kommunerne, det er vigtigt, at der stilles specifikke krav om løbende information samt kvalitetssikring og monitorering af ydelser. Kommunerne hæfter sig endvidere ved, at praksisplanen sætter fokus på at forbedre tilgængelighed i fysioterapipraksis i planperioden og bakker op om, at fysisk tilgængelighed gøres til en betingelse ved ansøgning om nynedsættelser (nye kapaciteter). Kommunerne vil helt konkret bemærke, at tallene i tabel 4 på side 16 er for lave. Mange kommuner tilbyder tilbud efter serviceloven i stedet for vederlagsfri fysioterapi, og dermed er tilbuddene ikke optegnet som vederlagsfri. Kommunerne konstaterer, at udgifterne til fysioterapeutiske ydelser er steget - både hvad angår almindelig og vederlagsfri fysioterapi. Hvad angår borgerne i Region Hovedstadens forbrug af vederlagsfri fysioterapi er stigningen ca. 50 mio. kroner i løbende priser fra , mens der ses en stigning på omkring 12 mio. for almindelig fysioterapi. Dette påkalder sig kommunernes opmærksomhed, og kommunerne bakker op om, at kapaciteten fastholdes på nuværende niveau i denne planperiode. På vegne af Region Hovedstadens kommuner i Midt klyngen. Inge Kristensen Centerchef for Social- og Sundhed Ballerup Kommune Side 2

227 Bilag 11 - Side -16 af 41 Ballerup Kommune, Egedal kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Rødovre Kommune Dato: 22. april 2015 Høringssvar vedr. udkast til Praksisplan for fysioterapi De ni kommuner under Planområde Midt - Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre - afgiver hermed fælles høringssvar vedr. udkast til Praksisplan for fysioterapi Kommunerne har med interesse læst udkastet til praksisplanen. De ni kommuner hæfter sig ved og finder det positivt, at praksisplanen sætter fokus på kvalitetssikring og faglighed gennem implementering af kliniske retningslinjer i praksis, udvikling af patientsikkert miljø i praksis, monitorering og tværsektoriel kommunikation. Kommunerne noterer sig også, at praksisplanen skal understøtte implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i fysioterapipraksis. Kommunerne ser meget frem til, at "Effektmåling" implementeres som redskab som supplement til arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel. Kommunerne bemærker endvidere, at praksisplanen skal understøtte styrket kommunikation mellem sektorer. Kommunerne bakker op om denne målsætning og mener, at styrket tværsektoriel kommunikation er en forudsætning for at kunne opnå optimal ressourceudnyttelse og sikre sammenhængende forløb. Kommunerne noterer sig desuden, at praksisplanen har fokus på behovet for at udvikle brugerinddragelse i fysioterapipraksis i forhold til borgere, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi (autonomi og mestringsevne). Side 1

228 Bilag 11 - Side -17 af 41 Ballerup Kommune, Egedal kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Rødovre Kommune I forhold til vederlagsfri fysioterapi, hvor kommunerne er myndighed, mener kommunerne, det er vigtigt, at der stilles specifikke krav om løbende information samt kvalitetssikring og monitorering af ydelser. Kommunerne hæfter sig endvidere ved, at praksisplanen sætter fokus på at forbedre tilgængelighed i fysioterapipraksis i planperioden og bakker op om, at fysisk tilgængelighed gøres til en betingelse ved ansøgning om nynedsættelser (nye kapaciteter). Kommunerne vil helt konkret bemærke, at tallene i tabel 4 på side 16 er for lave. Mange kommuner tilbyder tilbud efter serviceloven i stedet for vederlagsfri fysioterapi, og dermed er tilbuddene ikke optegnet som vederlagsfri. Kommunerne konstaterer, at udgifterne til fysioterapeutiske ydelser er steget - både hvad angår almindelig og vederlagsfri fysioterapi. Hvad angår borgerne i Region Hovedstadens forbrug af vederlagsfri fysioterapi er stigningen ca. 50 mio. kroner i løbende priser fra , mens der ses en stigning på omkring 12 mio. for almindelig fysioterapi. Dette påkalder sig kommunernes opmærksomhed, og kommunerne bakker op om, at kapaciteten fastholdes på nuværende niveau i denne planperiode. På vegne af Region Hovedstadens kommuner i Midt klyngen. Inge Kristensen Centerchef for Social- og Sundhed Ballerup Kommune Side 2

229 Bilag 11 - Side -18 af 41 Rådhuset, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre Region Hovedstaden Center for Sundhed/Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Att.: Rådhuset Hvidovrevej Hvidovre Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Lægekonsulent - Almenmedicinsk: Hanne Christensen Telefon: Afd. telefon: Fax: Afd. Sagsnr.: 15/9494 Doknr.: 63704/15 Høringssvar fra Hvidovre Kommune vedrørende Praksisplan for Fysioterapi i Region Hovedstaden Dato: I høringsbrev dateret den 27. februar 2015 fremsender Region Hovedstaden høring om Praksisplan for Fysioterapi i Region Hovedstaden med deadline for eventuelle bemærkninger senest den 1. juni Hvidovre Kommune har behandlet høringen administrativt. Kommunen har følgende bemærkninger til Praksisplan for Fysioterapi. Vedrørende den fremtidige kapacitet. I kapitel 2 anbefales det bl.a., at kapaciteten fastholdes på nuværende niveau, samt at analysere og vurdere kapaciteten igen i planperiodens tredje år. Kommunerne har siden Kommunalreformen udbygget genoptræningen og løfter dermed en større del af efterspørgslen end tidligere. Dette er eksempelvis sket, når kommunerne har implementeret forløbsprogrammer og tilbyder vederlagsfri fysioterapi. Det foreslås derfor at tilføje en anbefaling om at begrænse kapaciteten i et langsigtet perspektiv. Vedrørende samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og kommuner. I afsnit anbefales det at afdække gråzonen mellem de kommunale tilbud om rehabilitering, genoptræning og vederlagsfri i overensstemmelse med aftale fra Sundhedsaftalen

230 Bilag 11 - Side -19 af 41 Under overskriften Overlappende tilbud kommunal rehabilitering på ældreområdet beskrives rehabiliteringsforløb, som kommunerne er forpligtede til at tilbyde med ændring af serviceloven per 1. januar Der står bl.a.: I planperioden arbejdes der med fælles mål vedrørende målgruppen for Fremtidens Hjemmehjælp. Da der er lovkrav om, at kommunen opstiller konkrete mål for rehabiliteringsforløb i samarbejde med borgeren kan formuleringen medføre uklarhed om, hvad der skal arbejdes med i planperioden. Det anbefales derfor at præcisere teksten i afsnittet om rehabilitering på ældreområdet. Vedrørende en fælles finansieret praksiskonsulentordning. I afsnit 3.3 anbefales det bl.a. at effekten af den regionale praksiskonsulentordning undersøges med henblik på udbredelse, samt at muligheden for en fælles finansieret (regional og kommunal) praksiskonsulentordning for tilskudsberettiget og vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi undersøges. Dertil skal bemærkes, at kvalitetsudvikling pågår i såvel regionalt som kommunalt regi. Som udgangspunkt synes det hensigtsmæssigt, at kvalitetsudvikling er forankret og finansieret i eget regi. Med venlig hilsen Mette Riegels Side 2 af 2

231 Bilag 11 - Side -20 af 41 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail Dato: 28. maj 2015 Høringsskema - besvaret af Organisation: Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden Bemærk: Dette høringssvar dækker også høringssvar fra Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer Praksisplanens del 1: Kapacitet i fysioterapipraksis Vedr. 2.1 Målsætninger PIU ønsker krav om, at alle fysioterapiklinikker bliver omfattet af God Adgang-mærkning. I dag er det kun 22% af klinikkerne, der er omfattet (S. 23.). Vi ønsker desuden, at RegionH gør krav gældende i forhold til overenskomstparterne, at tilgængelighed defineres ud fra WHOs Handicapkonvention. PIU foreslår derfor: At nye klinikker placeres med let trafikal adgang, herunder handicapparkeringspladser. At alle klinikker lever op til anbefalingerne i en mærkningsordning for adgangsforhold for mennesker med handicap og gerne tilslutter sig denne. PIU ønsker, at det revurderes, hvorledes en bedre geografisk dækning med tilbud med ridefysioterapi kan gennemføres. På nuværende tidspunkt har en del borgere henvist til ridefysioterapi meget lange og omkostningsfulde transportveje. PIU anbefaler: At arbejde for, at ventetiden for alle former for fysioterapi ikke overstiger en uge.

232 Bilag 11 - Side -21 af 41 Vedrørende 2.2 Den fremtidige kapacitet Det er anbefalet, at den nuværende kapacitet fastholdes. Desværre er der ofte lange ventetider, hvilket jo er et udtryk for manglende kapacitet. Fastholdes er et meget bastant udtryk. Det foreslås ændret til bibeholdes. PIU foreslår derfor følgende ændring til 1. bullet på side 13: At kapaciteten bibeholdes på nuværende niveau under den forudsætning, at ventetiderne kan nedsættes. Vedr Kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi Det fremgår, at vederlagsfri fysioterapi kun tilbydes i 13 af regionens 29 kommuner. PIU anbefaler derfor: At vederlagsfri fysioterapi skal tilbydes af alle kommuner Tilbud om vederlagsfri fysioterapi skal ses i sammenhæng med øvrige kommunale tilbud om træning, og formålet skal være at skabe bedre livskvalitet og mere sammenhængende forløb for den enkelte borger. PIU anbefaler: At alene en sundhedsfaglig vurdering afgør, om borgeren kan modtage tilbuddet. At der ikke lægges loft over antallet af behandlinger, så længe den faglige vurdering anbefaler at fortsætte behandlingen. Vedr. 2.4 Service og tilgængelighed PIU mener, at de udmærkede anbefalinger om specificeret tilgængelighed bør konkretiseres yderligere i forlængelse af potentialet for bedre tilgængelighed, jf. udkastet side På Sundhed DK. skal det være nemt og overskueligt at finde de klinikker, der har god adgang mærkning. Ligeledes bør ridefysioterapien være handicapegnet. I følge Sundhed dk.er det kun 2 af ridefysioterapierne, der er handicapvenlige. PIU anbefaler derfor: At der fastsættes konkrete mål for at forbedre den fysiske tilgængelighed. At der sættes et projekt i gang, der skal undersøge og Side 2

233 Bilag 11 - Side -22 af 41 komme med forslag til, hvordan man aktivt kan fremme udbredelsen af anbefalede tiltag i en mærkningsordning som God Adgang. At der i mærkningsordningen også tages højde for det stigende antal personer med allergi eller overfølsomhed overfor kemikalier, der anvendes i kliniks praksis, til rengøring og i form af personalets brug af parfumerede produkter. At fremme af elektronisk kommunikation skal ske på en tilgængelig måde, så mennesker med handicap (herunder ikke mindst synshandicap) kan være aktive brugere, og ikke kobles af. Praksisplanens del 2: Udvikling i fysioterapipraksis - afsnittet om samarbejde Brugeren som aktiv samarbejdspart Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende vederlagsfri fysioterapi, er funktionsnedsættelse ved en række progressive sygdomme som følge af generel udviklingshæmning, alder eller smerter alene ikke omfattet af ordningen. Men også for sådanne patienter med svær behandlingskrævende funktionsnedsættelse er det vigtigt at udvikle brugerinddragelse. PIU foreslår derfor følgende ændring til sidste linie i bullet på side 27: henvist til vederlagsfri eller til almindelig fysioterapi efter lægens henvisning. Det falder også i tråd med, hvad der anføres på side 38 om, at de praktiserende fysioterapeuter i hverdagen behandler både vederlagsfri patienter og tilskudsberettigede patienter, og at der derfor er behov for kvalitetsudvikling inden for begge områder. Endvidere konkluderes det I boks 18 på side 43, at patienter, der modtager almindelig fysioterapi er en belastet patientgruppe, hvor også patienternes psykiske velbefindende og livskvalitet synes at være påvirket. PIU ønsker at processen med at indføre forløbsprogrammer og Nationale Kliniske Retningslinjer ikke afventer modelafprøvning, men Side 3

234 Bilag 11 - Side -23 af 41 at hastigheden for implementering øges, samt at der sættes konkrete mål for, hvornår det er komplet gennemført. Under afsnittet om Lighed i sundhed ønsker PIU, at der ikke alene tages udgangspunkt i sociale faktorer men også fysiske- og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Der henvises i den forbindelse til: og En del af uligheden opstår ved, at der er grupper, der har svært ved selv at opsøge tilbud om f.eks. fysioterapi. En undersøgelse fra DH fra 2011 viser, at lidt under halvdelen af beboere i botilbud ikke får den fysiske træning, de har behov for. Danske Handicaporganisationer, maj 2011 Fysisk træning og botilbud. PIU kan i allerhøjeste grad bifalde, at praksiskonsulentordningen fortsætter, samt at den udvides til også at omfatte vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi. Initiativer, der kan styrke lighed i sundhed, kan være en af flere praksiskonsulentindsatser målrettet de praktiserende fysioterapeuters arbejde med udvalgte sårbare patientgrupper eller udvalgte praksisområder på baggrund af data vedr. befolkningens sundhed, fx hentet fra kronikerprofilen som er en del af den regionale Sundhedsprofil. Ifølge Overenskomst om Ridefysioterapi af 2014, 17 stk. 5, har regionen og kommunerne i regionen pligt til løbende at føre tilsyn med, at godkendte rideskoler/ klubber fortsat opfylder de af overenskomstens parter fastsatte betingelser for en sådan godkendelse. PIU anbefaler, at godkendelse og tilsyn varetages af det fælleskommunale sekretariat i samarbejde med en sagkyndig person, samt at implementeringen gennemføres senest med udgangen af I afsnittet om samarbejde om borgere med arbejdsmarkedstilknytning (S. 33) ønskes målgruppen for pilotprojektet udvidet med borgere med progredierende sygdomme (Parkinson, Multipel Sklerose, Osteoporose, Muskelsvind, visse typer gigt etc.). Side 4

235 Bilag 11 - Side -24 af 41 Praksisplanens del 3: Udvikling i fysioterapipraksis - afsnittet om kvalitet Regionale efteruddannelsestiltag bør fremskyndes. I forhold til kvalitet ønsker PIU at gøre opmærksom på mulighederne for øget udbytte af enhver form for fysioterapi målrettet personer med handicap, personer med psykisk sygdom og udviklingshæmning, gennem efteruddannelse af personalet, herunder bedre kommunikationskompetencer. PIU anbefaler derfor: At der afdækkes muligheder for at udvikle praktiske værktøjer til at mindske ulighed i sundhed i fysioterapipraksis. At fysioterapeuternes kompetencer øges gennem efteruddannelse inden for kommunikation med og motivation af mennesker med handicap, herunder borgere med psykisk sygdom og udviklingshæmning. At der afprøves muligheder for opsøgende virksomhed blandt beboere i botilbud med henblik på at afdække behov for fysisk træning. PIU ser frem til arbejdet med og implementering af DDKM, og håber at det indledende arbejde allerede opstartes i Desuden ønsker PIU gennemgående konkrete mål og indikatorer for inddragelse og kvalitet i form af værdi for borgeren. Jf. anbefalinger fra Dansk Selskab for patientsikkerhed delig.pdf Vedr. Måling af patientoplevet kvalitet: der pågår for tiden et intensivt arbejde under Danske Patienter/ViBiS om udvikling af PROM. Se ntcentrede%20kvalitetsm%c3%a5l.pdf og Side 5

236 Bilag 11 - Side -25 af 41 Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: I det hele taget bør det fremgå tydeligere, hvordan man inddrager borgere og pårørende i beslutninger om behandlinger. Både i forhold til valg af behandlingstype og valg af yder (kommunale/private). Med venlig hilsen Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden Formand Kai Nørrung/Ældre Sagen Næstformand Jette Bay/Scleroseforeningen Malene Madsen/Nyreforeningen Annette Rolsting/Bedre Psykiatri/LMS Marie Louise Allerslev/Osteoporoseforeningen Jens Barfoed/Hjernesagen Lotte Klim/Diabetesforeningen Bente Clausen/Regionsældrerådet Side 6

237 Bilag 11 - Side -26 af 41 Høringsskema Organisation: Bornholms Regionskommune Praksisplanens del 1 (kap. 2): Kapacitet i fysioterapipraksis Ingen bemærkninger til nedenstående anbefalinger vedr. kapacitet. o Ift. kapaciteten i fysioterapipraksis anbefales det, at kapaciteten fastholdes på nuværende niveau, herunder også den ridefysioterapeutiske kapacitet. Kapaciteten skal analyseres og vurderes igen i planperiodens tredje år, såfremt der er væsentlige ændringer. o o o Ift. service og tilgængelighed i fysioterapipraksis anbefales det, at tilgængelighed i fysioterapipraksis bør forbedres i planperioden. Vedrørende ridefysioterapi vil samarbejdsudvalget i planperioden implementere den tilsynsordning med rideskolerne, som blev udarbejdet i sidste planperiode. Derudover vil udarbejdede retningslinjer og aftaler fra sidste planperiode evalueres i planperioden. Det undrer dog, at Bornholm ikke er beskrevet særskilt - som det er tilfældet med de Mobile kapaciteter- men er inkluderet i planområde Byen. Særligt i betragtning af, at Bornholm i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 version 2.0 er opgjort særskilt. Bornholmere har ikke umiddelbart har mulighed for at benytte kapaciteter på Sjælland. Det er ønskeligt med en sammenligning af kapaciteten på Bornholm i forhold til øvrige områder og dermed at Bornholm er opgjort særskilt. Praksisplanens del 2 (kap.3): Udvikling i fysioterapipraksis - afsnittet om samarbejde I forhold til nedenstående anbefalinger vedrørende samarbejde finder Bornholms Regionskommune det vigtigt, at der i anbefalinger sættes fokus på at styrke kommunikationen mellem sektorer, herunder særligt behovet for en styrket dialog omkring udviklingen i den vederlagsfri fysioterapi. Dette også set i lyset af den meget kraftige vækst i forbruget af vederlagsfri fysioterapi, der kan konstateres for perioden 2009 til 2013 jf. grundbeskrivelsen bilag 8. o Ift. samarbejde på tværs anbefales det At styrke kommunikation mellem sektorer (hospital, praksis og kommuner), at undersøge muligheden for en fælles finansieret (regional og kommunal) praksiskonsulentordning for tilskudsberettiget og vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi i planperioden. Er det ikke muligt at opnå en fællesfinansieret ordning, bør andre muligheder for kvalitetsudvikling inden for vederlagsfri fysioterapi afdækkes. Det anbefales endvidere at kortlægge muligheder for udvikling af samarbejde mellem fysioterapipraksis, borgeren, kommune, praktiserende læger, praktiserende speciallæger og hospitaler. Praksisplanens del 2 (kap. 3): Udvikling i fysioterapipraksis - afsnittet om kvalitet Ingen bemærkninger til nedenstående anbefalinger vedr. kvalitet. o Ift. kvalitetsudvikling og faglig udvikling skal praksisplanen understøtte implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i fysioterapipraksis. Desuden sikres udvikling af kvalitet og faglighed gennem implementering af kliniske retningslinjer i praksis, udvikling af patientsikkert miljø i praksis, regionale efteruddannelsestiltag samt iværksættelse af kvalitetsudviklingsprojekter gennem den regionale kvalitetsudviklingspulje. Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Det vurderes uhensigtsmæssigt, at praksisplanens terminologi omkring forebyggelse på side 35 i planen ikke er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsen definitioner i Pjecen Sundhedsstyrelsen forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed.

238 Bilag 11 - Side -27 af 41 Ballerup Kommune, Egedal kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Rødovre Kommune Dato: 22. april 2015 Høringssvar vedr. udkast til Praksisplan for fysioterapi De ni kommuner under Planområde Midt - Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre - afgiver hermed fælles høringssvar vedr. udkast til Praksisplan for fysioterapi Kommunerne har med interesse læst udkastet til praksisplanen. De ni kommuner hæfter sig ved og finder det positivt, at praksisplanen sætter fokus på kvalitetssikring og faglighed gennem implementering af kliniske retningslinjer i praksis, udvikling af patientsikkert miljø i praksis, monitorering og tværsektoriel kommunikation. Kommunerne noterer sig også, at praksisplanen skal understøtte implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i fysioterapipraksis. Kommunerne ser meget frem til, at "Effektmåling" implementeres som redskab som supplement til arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel. Kommunerne bemærker endvidere, at praksisplanen skal understøtte styrket kommunikation mellem sektorer. Kommunerne bakker op om denne målsætning og mener, at styrket tværsektoriel kommunikation er en forudsætning for at kunne opnå optimal ressourceudnyttelse og sikre sammenhængende forløb. Kommunerne noterer sig desuden, at praksisplanen har fokus på behovet for at udvikle brugerinddragelse i fysioterapipraksis i forhold til borgere, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi (autonomi og mestringsevne). Side 1

239 Bilag 11 - Side -28 af 41 Ballerup Kommune, Egedal kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Rødovre Kommune I forhold til vederlagsfri fysioterapi, hvor kommunerne er myndighed, mener kommunerne, det er vigtigt, at der stilles specifikke krav om løbende information samt kvalitetssikring og monitorering af ydelser. Kommunerne hæfter sig endvidere ved, at praksisplanen sætter fokus på at forbedre tilgængelighed i fysioterapipraksis i planperioden og bakker op om, at fysisk tilgængelighed gøres til en betingelse ved ansøgning om nynedsættelser (nye kapaciteter). Kommunerne vil helt konkret bemærke, at tallene i tabel 4 på side 16 er for lave. Mange kommuner tilbyder tilbud efter serviceloven i stedet for vederlagsfri fysioterapi, og dermed er tilbuddene ikke optegnet som vederlagsfri. Kommunerne konstaterer, at udgifterne til fysioterapeutiske ydelser er steget - både hvad angår almindelig og vederlagsfri fysioterapi. Hvad angår borgerne i Region Hovedstadens forbrug af vederlagsfri fysioterapi er stigningen ca. 50 mio. kroner i løbende priser fra , mens der ses en stigning på omkring 12 mio. for almindelig fysioterapi. Dette påkalder sig kommunernes opmærksomhed, og kommunerne bakker op om, at kapaciteten fastholdes på nuværende niveau i denne planperiode. På vegne af Region Hovedstadens kommuner i Midt klyngen. Inge Kristensen Centerchef for Social- og Sundhed Ballerup Kommune Side 2

240 Bilag 11 - Side -29 af 41 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng HØRINGSSVAR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Høringssvar til Praksisplan for fysioterapi Københavns Kommune har modtaget udkast til praksisplan for fysioterapi til høring. Dette notat indeholder høringssvaret Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Berit Madsen Københavns Kommunes bemærkninger Københavns Kommune finder, at udkastet til Praksisplan for fysioterapi indeholder gode og hensigtsmæssige anbefalinger til at understøtte målene om: Lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i praksissektoren Koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening med brugeren og det øvrige sundhedsvæsen Udvikling af den faglige kvalitet i fysioterapipraksis Københavns Kommune har nedenfor besvaret Region Hovedstadens høringsskema: Praksisplanens del 1: Kapacitet i fysioterapipraksis Københavns Kommune ønsker, at der fortsat er fokus på at fastholde nuværende kapacitet - og ønsker fortsat at blive hørt, såfremt kapaciteter flyttes til Københavns kommune. Tilgængelighed Borgerne i Københavns Kommune har udfordringer med at benytte tilbuddet om ridefysioterapi, da der er lang transport til rideskolerne, og gruppen af borgere har ofte svært ved at færdes. I forhold til fysisk tilgængelighed til fysioterapiklinikker, støtter Københavns Kommune op om anbefalingen om krav om tilgængelighed ved flytning og kapacitetsudvidelser. Afdeling for Rehabilitering Sjællandsgade 40, Bygning G, 2. sal 2200 København N Telefon EAN nummer

241 Bilag 11 - Side -30 af 41 Praksisplanens del 2: Udvikling i fysioterapipraksis - afsnittet om samarbejde Brugeren som aktiv samarbejdspart Københavns Kommune støtter op om, at borgeren er og oplever at være samarbejdspart i eget forløb. Her ser Københavns Kommune især positivt på planen om at udvikle brugerinddragelse i fysioterapipraksis, så borgerens ønsker og viden bringes i spil. Samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og kommuner I regi af Sundhedsaftalen og ændring af Lov om social service pr. 1. januar 2015, ønsker Københavns Kommune, at der sættes særligt fokus på at udvikle samarbejdet mellem de praktiserende fysioterapeuter og kommunerne, så borgerne sikres et sammenhængende forløb. København Kommune ser med stor interesse frem til erfaringerne med frikommuneforsøgene som en model for systematisk dialog. Lighed i sundhed Lighed i sundhed er et særligt fokusområde for Københavns Kommune, der støtter op om indsatsen om at sætte større fokus på at sikre en sammenhængende, systematisk og koordineret forebyggelsesindsats over for sårbare grupper som børn og psykisk syge. Praksisplanens del 2: Udvikling i fysioterapipraksis - afsnittet om kvalitet Afsnit der omhandler Den Danske Kvalitetsmodel skal revideres, da Den Danske Kvalitetsmodel udfases på alle offentlige sygehuse efter afslutningen af 2. akkrediteringsrunde ved udgangen af ( ) I foråret 2015 tages initiativ til at udarbejde en revideret ramme ( ) Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet April Rammer for kvalitetsudvikling og faglig udvikling Som et redskab til udvikling af den faglige kvalitet anbefaler Københavns Kommune at benytte mulighederne i den ny overenskomst og etableringen af Enhed for Kvalitet. Faglig Kvalitet Københavns Kommune går ind for at sikre en evidensbaseret fysioterapeutisk indsats i praksissektoren, så borgeren sikres en høj faglig kvalitet. Københavns Kommune støtter derfor op om implementering og efterlev- Side 2 af 3

242 Bilag 11 - Side -31 af 41 ning af kliniske retningslinjer, så diagnostik og behandling bygger på evidens. Organisatorisk kvalitet Københavns Kommune ser gerne, at muligheden for effektmåling på det vederlagsfrie område undersøges i planperioden, da kommunen har igangsat en ambitiøs indsats, der skal indføre effektmåling og effektstyring på alle kommunens sundhedsydelser, startende med genoptræningsområdet, hvor der er nye digitale muligheder for at indsamle data. I Københavns Kommune ses effektmåling som et væsentligt skridt frem mod en større borgerinddragelse, kvalitet i genoptræningen og styringsredskaber, der bygger på den forskel, vi gerne vil gøre for borgeren. Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Københavns Kommune ser positivt på, at praksisplanen, udover at have anbefalinger til kapacitet og administrative retningslinjer, sætter fokus på kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Side 3 af 3

243 Bilag 11 - Side -32 af 41 Høringssvar vedr. praksisplan for fysioterapi Høringsskema - besvaret af Organisation: Nordklyngekommunerne (Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm Kommune) Praksisplanens del 1: Kapacitet i fysioterapipraksis Kapacitet Det fremgår af afsnit 2.2, at det først er i tredje år kapaciteten skal analyseres og vurderes igen, og kun såfremt der er væsentlige ændringer i faktorer, som kan påvirke kapaciteten. Set i lyset af den fortsatte stigning der ligger på vederlagsfri fysioterapi, er det i et sundhedsøkonomisk perspektiv ikke acceptabelt. Der bør være løbende analyse og vurdering i forhold til at kunne forsvare finansiering af en ordning, der har politisk bevågenhed i kommunerne. Nordklyngekommunerne anerkender, at der i optageområde Nord er en ældre befolkningssammensætning samt forskel på en række indikatorer jf. sundhedsprofilen end i de øvrige optageområder, og at dette delvist kan forklare den større kapacitet pr. borger. Dog er det uigennemsigtigt hvilket specifikt grundlag, der ligger bag den højere kapacitet i optageområde Nord. Nordklyngekommunerne ser således frem til arbejdet med målsætningen i forhold til at Det er stadig en overordnet målsætning at sikre en jævn fordeling af kapaciteten. (s. 18) med henblik på at der ikke fremover vil være en overkapacitet i Nord. Det fremstår ikke tydeligt, hvordan der sikres en ligelig fordeling af kapaciteten mellem planområderne fremadrettet. Det beskrives, at det i den sidste planperiode, ikke har været muligt at udligne forskellene med de muligheder som samarbejdsudvalget har til rådighed, og inden for den eksisterende økonomiske ramme. Dette får nordklyngekommunerne til at stille spørgsmålet om Hvad er næste skridt? og Hvem og hvad skal ændre på muligheder og økonomi?. Hvis vi ønsker at udligne kapaciteten, og derved også forbruget da dette teoretisk vil følge tilgængeligheden på tværs af planområder, er det meget vigtigt at der i den kommende planperiode sker handling. Holdtræning Udgangspunktet i praksisplanen i forhold til primært at benytte holdtræning støttes af Nordklyngekommunerne. Dog henledes opmærksomheden på, at størstedelen af den vederlagsfri fysioterapi, bliver gennemført som individuel træning. Derfor savner Nordklyngekommunerne Kommune reelle tiltag for at mindske antallet af individuelle træningsforløb til fordel for holdtræning. Det fremgår ligeledes ikke hvad målet er, i forhold til hvor mange klinikker der skal tilbyde holdtræning. 1/4

244 Bilag 11 - Side -33 af 41 Produktionsforskel mellem almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi (s. 18) Nordklyngekommunerne undrer sig over forskellen der er i udviklingen mellem almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. I afsnit mener vi, at man i praksisplanen bør forholde sig kritisk til udgiftsudviklingen, da det er påfaldende, hvor meget den er steget over år, som umiddelbart vurderes at være mere end befolkningsprognoser kan forklare. Kapacitet i ridefysioterapi i optageområde Nord I betragtning af at der inden for de seneste 5 år er sket en stor stigning i forbruget til ridefysioterapi undrer det, at der ikke er stillet krav til analyse og opfølgning på udvikling af området, herunder en gennemgang af henvisningerne i forhold til, om der er plan og evidens for forløb. Nordklyngekommunerne er enige i, at en tilsynsordning med rideskolerne er en god ide. Parterne anbefaler, at samarbejdsudvalget i planperioden implementerer tilsynsordningen med rideskolerne i denne planperiode. (s.19) Der er stor variation kommunerne imellem i forhold til borgernes brug af ridefysioterapi, hvilket må formodes at hænge sammen med forskel i kapaciteten. Nordklyngekommunerne savner derfor tiltag, der sikrer et mere jævnt geografisk forbrug af ridefysioterapi. I afsnit 2.4 hilser vi det velkomment, at der er klare og målbare anbefalinger vedr. service og tilgængelighed. Formuleringen Region, kommuner og praktiserende fysioterapeuter lægger vægt på, at den fysiske tilgængelighed til og i fysioterapipraksis forbedres i planperioden er et vigtigt kriterium set fra den kommunale vinkel, samt kan underbygges med elektronisk og telefonisk tilgængelighed samt sikring af ajourføring af praksisdeklarationer på sundhed.dk. Praksisplanens del 2: Udvikling i fysioterapipraksis - afsnittet om samarbejde Afsnit om borgeren som aktiv samarbejdspartner virker generelt lidt vel uddybende med flere gentagelser. Vi finder det som en naturlig del af fysioterapi, at man involverer borgeren i behandlingen, da behandling ikke kan gennemføres uden. Derfor mener vi ikke, at dette behøver tage så meget plads i praksisplanen. Der henvises til en undersøgelse om brugerinddragelse fra 2011, som kun forholder sig til vederlagsfri fysioterapi, ikke de øvrige praksistilbud. Det kan fremstå som om, at der kun ønskes borgerinvolvering i behandlingen af borgere, der får vederlagsfri fysioterapi. Det kan således være relevant at overveje en ny og mere omfattende undersøgelse, som vedrører hele patientgruppen. Afsnit om samarbejde mellem fysioterapeutpraksis og den øvrige praksissektor finder vi det ikke tydeligt, hvordan man ønsker dels at forbedre kommunikationen, dels at udvikle arbejdet med epikriser. 2/4

245 Bilag 11 - Side -34 af 41 I afsnit om samarbejdet med kommuner sætter vi spørgsmålstegn ved om samarbejdsudvalget er det rette forum at italesætte gråzone-udfordringen. Vi mener det er nødvendigt at samarbejde med f.eks. udviklingsgruppen for genoptræning i regi af sundhedsaftalen. Det er ikke klart, hvad det er man vil med pilotprojektet vedr. borgere med arbejdsmarkedstilknytning og det gør det ikke muligt at gennemskue, om man vil iværksætte et tilbud udover de tilbud man allerede har i kommunerne for borgere med træningsbehov, som har arbejdsmarkedstilknytning. I afsnit er vi enige i, at det er vigtigt, at praksissektoren har kendskab til forløbsprogrammerne, hvilket de til hver en tid kan finde på sundhed.dk. Det er ikke helt klart, hvem, der skal gøre sikre udbredelse af kendskabet til forløbsprogrammerne. Af afsnit fremgår det at indsatserne fremstår som mulige formodninger, og ikke konkrete input til, hvordan man har tænkt sig at nedbringe den sociale ulighed. Praksisplanens del 2: Udvikling i fysioterapipraksis - afsnittet om kvalitet I afsnit 3.4 vedr. kvalitetsudvikling finder vi det glædeligt, at man ønsker kvalitetsudvikling, men gør også opmærksom på, at fysioterapeuter ifølge deres autorisation er forpligtet til at følge med i den faglige udvikling. Det forventes fra kommunal side, at den faglige udvikling i praksis, følger udviklingen for fysioterapeuter som sker i det øvrige sundhedsvæsen. Det ville være ønskeligt, at man i stedet for at referere til andre retningslinjer for kvalitet, som fremgår andre steder, prøvede at være mere konkret på, hvad og hvordan man ønsker at kvalitetsudvikle efter DDKM. Således er klyngekommunerne enige om at der er behov for at nedsætte en Enhed for Kvalitet, der skal beskæftige sig med DDKM, implementering af kliniske retningslinjer og modernisering af sektoren og overenskomsten. 3/4

246 Bilag 11 - Side -35 af 41 Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Vederlagsfri fysioterapi Klyngekommunerne vurderer at niveauet for antal undtagelsesredegørelser er alt for højt. Det er for uigennemsigtigt, hvorfor der søges om en undtagelsesredegørelse. Vi ønsker derfor, at Praksisplanen indeholder højere faglige krav til dokumentationen i undtagelsesredegørelserne Ligeledes ønskes større gennemsigtighed i forhold til afregning af ydelserne og en tydelig sammenhæng mellem økonomi og effekt for området for den vederlagsfri fysioterapi. Herudover har Allerød Kommune i forbindelse med KL s forhandlinger med Danske Fysioterapeuter om vederlagsfri fysioterapi, argumenteret for om følgende krav til praksis, som nordklyngekommunerne er enige i. - Forpligtigende samarbejde med plejemedarbejdere, der kommer hos borgere, der er bevilliget vederlagsfri fysioterapi. - Krav til dokumentation af tilbud i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om journalforpligtigelsen. Det kommende arbejde med praksisplanen Nordklyngekommunerne ser frem til arbejdet med den kommende praksisplan. Vi håber at praksisplanen vil bidrage til omkostningseffektiveforløb i og imellem praksissektoren, regionen samt kommunerne til gavn for borgerne. Det er særdeles positivt, at praksisplanen fokuserer på overskrifter som kvalitetsudvikling, dialog, samarbejde og koordinering. 4/4

247 Bilag 11 - Side -36 af 41 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail Dato: 17. februar 2015 Høringsskema - besvaret af Organisation: PLO-Hovedstaden Praksisplanens del 1: Kapacitet i fysioterapipraksis

Agenda Subject Time Status Annex Comments

Agenda Subject Time Status Annex Comments Board Meeting - Draft Agenda Wednesday, January, 30 th From 15.00 to 20.00 19.30: Dinner Agenda 1, Annex 01 Agenda Subject Time Status Annex Comments 1. Welcome and approval of the agenda 15.00 15.10 01

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment Flag s on the move Gijon Spain - March 2010 Money makes the world go round How to encourage viable private investment Local action groups in fisheries areas of Denmark Nordfyn The organization of FLAG

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Traffic Safety In Public Transport

Traffic Safety In Public Transport Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Are you hiring Newcomers?

Are you hiring Newcomers? Are you hiring Newcomers? Newcomer Service offers free support You are welcome to contact Newcomer Service when you wish to: Forward information on life in Esbjerg to attract newcomers Receive advise on

Læs mere

Procuring sustainable refurbishment

Procuring sustainable refurbishment SURE den 21. marts 2012 Procuring sustainable refurbishment Niels-Arne Jensen, Copenhagen City Properties (KEjd) Copenhagen Municipality KOMMUNE 1 Agenda About Copenhagen City Properties Background and

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus International Community er Netværket for udenlandske medarbejdere og deres medfølgende familier i Østjylland Serviceportalen

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Cycling - a lifestyle choice Active Living Research Conference 2009

Cycling - a lifestyle choice Active Living Research Conference 2009 Cycling - a lifestyle choice Active Living Research Conference 2009 Niels Tørsløv 500.000 inhabitants Copenhagen - Capital of Denmark Total area 88 km2 5700 inhabitants/km2 2 Tilføj præsentationens titel

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens?

Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens? Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Nordisk kongres: Sygehuse i Fremtiden, Randers 10. september 2010 Outline of the presentation Future patients

Læs mere

The Arctic Dimension, Horizon 2020

The Arctic Dimension, Horizon 2020 Strategisk satsning Aktiviteter Det skal du være klar til at give Tid Det vigtigste parameter for at lykkes med en satsning er at der afsættes tid og ressourcer til at planlægge og afvikle de ønskede aktiviteter.

Læs mere

Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001

Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001 Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave Godkendt:2001-05-18 Digitalt lydbåndoptagersystem med flere kanaler (DATR), spoletil-spolesystem, til professionelt brug Del 3: 24-bits funktion til 16-bits medier

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Economy The cost minimization has finally started paying off, and will be used as a motivational factor in 2015.

Economy The cost minimization has finally started paying off, and will be used as a motivational factor in 2015. English resume The English resume is a short version of the minutes from the board meeting in order to give our international members an insight to the meetings. The English resume is not as detailed as

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Studietur til Edinburgh for Herning Kommunes Social- og Sundhedsudvalg

Studietur til Edinburgh for Herning Kommunes Social- og Sundhedsudvalg Studietur til Edinburgh for Herning Kommunes Social- og Sundhedsudvalg 18. 21. marts 2012 Program Søndag d. 18. marts Kl. 15.50 Afrejse Danmark Ankomst Edinburgh Med minibus fra ASA Ladywell til hotel

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

Der var engang 70érne avn i 80érne industrien flytter København i 00 erne opsving København i 00érne København i 2009 Cop 15 København 2010 København 2010 Klimatilpasningsplanen København The Copenhagen

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Innonet Lifestyle Interior & Clothing Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning

Innonet Lifestyle Interior & Clothing Innovationsnetværket Livsstil Bolig & Beklædning Be#na Simonsen Man. Director Development Centre UMT & Innonet Lifestyle- Interior & Clothing www.innonetlifestyle.com Match Making for Innovation Being a small country Denmark has a grounded tradition

Læs mere

Solvency II Clarification of current regulations

Solvency II Clarification of current regulations www.pwc.dk Clarification of current regulations SIX Financial Information 24th of Jette Lunding Sandqvist, Actuary, Director Revision. Skat. Rådgivning. Agenda What s in focus? A view from an actuary What

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Shoppingcenter Field s Copenhagen Title Fashion is cool. Attitude is everything City / Country Copenhagen / Denmark Categori C Advertising

Shoppingcenter Field s Copenhagen Title Fashion is cool. Attitude is everything City / Country Copenhagen / Denmark Categori C Advertising Shoppingcenter Field s Copenhagen Title Fashion is cool. Attitude is everything City / Country Copenhagen / Denmark Categori C Advertising Campaign idea The fashion campaign was based on a celebration

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Bæredygtighedsrapportering. Liselotte Carlsen DANISCO A/S September 2009

Bæredygtighedsrapportering. Liselotte Carlsen DANISCO A/S September 2009 Bæredygtighedsrapportering Liselotte Carlsen DANISCO A/S September 2009 Bæredygtighedsrapportering Kort om Danisco Daniscos bæredygtighedsrapport Kort om bæredygtighedsrapportering Brugen af GRI-G3 som

Læs mere

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Agenda Semco Maritime forretningen Vækst via internationalisering Fremtidig vækststrategi Konsekvenser

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Danish language study for foreign nationals in Copenhagen

Danish language study for foreign nationals in Copenhagen Københavns Kommune Danskuddannelse for udlændinge i København Den treårige uddannelsesperiode Denne pjece henvender sig til udlændinge, der bor i København, og som enten: Skal i gang med den treårige danskuddannelse

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

YDERST PRÆSENTABELT KONTOR MED BYGGERET TIL LOGISTIK/LAGER Bredebjergvej 1, 2630 Taastrup Sag 132443 (NIT)

YDERST PRÆSENTABELT KONTOR MED BYGGERET TIL LOGISTIK/LAGER Bredebjergvej 1, 2630 Taastrup Sag 132443 (NIT) YDERST PRÆSENTABELT KONTOR MED BYGGERET TIL LOGISTIK/LAGER Bredebjergvej 1, 2630 Taastrup Sag 132443 (NIT) BELIGGENHED Byggeret til ca. 12.000 m² logistik/lager Rigtig god infrastruktur med 15-20 minutter

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Articles of Association. Vedtægter ISS A/S ISS A/S. CVR-nr. 28 50 47 99. CVR no. 28 50 47 99

Articles of Association. Vedtægter ISS A/S ISS A/S. CVR-nr. 28 50 47 99. CVR no. 28 50 47 99 Vedtægter Articles of Association ISS A/S ISS A/S CVR-nr. 28 50 47 99 CVR no. 28 50 47 99 1. Navn, formål og koncernsprog 1. Name, objects and official group language 1.1 Selskabets navn er ISS A/S. 1.1

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark DIRF IR strategi og implementering 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark Agenda Vores værdier IR og organisationen Planning wheel IR politik Aktiviteter & Output & KPI Udfordringer 2 Our five values

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk

Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk Rådgivningsvirksomheders vilkår Rådgivningsbranchen Der er fornuftige tider Hvordan udnytte dette proaktivt?

Læs mere

SAS Corporate Program Website

SAS Corporate Program Website SAS Corporate Program Website Dear user We have developed SAS Corporate Program Website to make the administration of your company's travel activities easier. You can read about it in this booklet, which

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

19-03-2011. PETS/Distriktssamling D-2290 18.-19. marts 2011. Rotary i verden. Rotarys internationale engagement

19-03-2011. PETS/Distriktssamling D-2290 18.-19. marts 2011. Rotary i verden. Rotarys internationale engagement Rotary i verden Rotarys internationale engagement 1 RI - en forening af klubber Startet i Chicago i 1905 Hovedsæde i Evanston, Chicago 7 regionale kontorer, bl.a. i Zürich (Europa og Afrika) En stor størrelse!

Læs mere

Cooperation between LEADER groups and fisheries groups (FLAGS) René Kusier, National Network Unit, Denmark Focus group 3, Estonia February 2010

Cooperation between LEADER groups and fisheries groups (FLAGS) René Kusier, National Network Unit, Denmark Focus group 3, Estonia February 2010 Cooperation between LEADER groups and fisheries groups (FLAGS) René Kusier, National Network Unit, Denmark Focus group 3, Estonia February 2010 Why cooperation between rural (LEADER) and fisheries groups

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

Initiatives by the Danish Minister for Gender Equality Charter for more women in management

Initiatives by the Danish Minister for Gender Equality Charter for more women in management Initiatives by the Danish Minister for Gender Equality Charter for more women in management September 26. 2009 In the private sector females constitute just 5.4 % of the absolute top managers. The share

Læs mere

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark Decommissioning Development Project in Esbjerg Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark 1 Background More than 7000 off-shore constructions world wide More than 600 off-shore

Læs mere

SDHplus Solar District Heating in Europe

SDHplus Solar District Heating in Europe 1 SDHplus Solar District Heating in Europe WP2 SDH enabling buildings with high energy performance Task 2.1 Survey and horizontal review of the existing models D2.2 Information sheet on building legislation

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente?

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Anne Frølich Overlæge, speciallæge intern medicin, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden, Ekstern lektor Københavns Universitet Forbedringspotentialer i det danske

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Leading Relational Welfare building capacity for collaboration. Jody Hoffer Gitttell Ph.d. Carsten Hornstrup Ph.d. carsten@joint-action.

Leading Relational Welfare building capacity for collaboration. Jody Hoffer Gitttell Ph.d. Carsten Hornstrup Ph.d. carsten@joint-action. Leading Relational Welfare building capacity for collaboration Jody Hoffer Gitttell Ph.d. Carsten Hornstrup Ph.d. carsten@joint-action.dk Hvem er joint action? Forsknings- og konsulenthus, der arbejder

Læs mere

Rejseplanen status og udvikling. Birgitte Woolridge, Product Manager, blw@rejseplanen.dk

Rejseplanen status og udvikling. Birgitte Woolridge, Product Manager, blw@rejseplanen.dk Rejseplanen status og udvikling Birgitte Woolridge, Product Manager, blw@rejseplanen.dk Agenda Rejseplanen facts&figures Hvorfor kan Rejseplanen ikke bare vise, når bussen ikke kommer??!! Nye ting på Rejseplanen

Læs mere

VisitAarhus konferencen 2012

VisitAarhus konferencen 2012 VisitAarhus konferencen 2012 Cruise Copenhagen Network En masse millarder grunde Scandic Hotel Aarhus December 3, 2012 Målsætning Agenda Fede Tider Københavnske Udfordringer CCN s Set-Up Aarhus 7.5 min.

Læs mere

16.00-16.30 Opsamling 16.30-17.30 Netværksreception i salonen

16.00-16.30 Opsamling 16.30-17.30 Netværksreception i salonen SciMed Partners 8.30-9.00 Registrering og morgenmad 9.00 9.15 Åbning af seminar 9.15-10.45 Økosystem og introduktion Oversigt over det amerikanske sundheds-økosystem og præsentation om markedssituationen

Læs mere

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 1 Safe Harbour Statement This presentation may contain forward-looking statements, including statements about our expectations of the

Læs mere

Vor mission er at udvikle og forbedre vore kunders produkter ved at levere smags- og funktionelle ingredienser.

Vor mission er at udvikle og forbedre vore kunders produkter ved at levere smags- og funktionelle ingredienser. dk uk grundlagt i 1988 Kiranto Foods A/S blev grundlagt i 1988 af nuværende ejer og administrerende direktør Anders Toft. Ét enkelt agentur samt mange års viden og erfaring fra levnedsmiddelsektoren var

Læs mere

CGI Microsoft-dagen 2015

CGI Microsoft-dagen 2015 Velkommen til: CGI Microsoft-dagen 2015 Torben Ryttersgaard Vice President, CGI Danmark CGI Group Inc. 2015 Dagens agenda 1 2 3 4 5 6 7 09.00-09.15: Velkommen 09.15-10.00: Plenum-indlæg: PANDORA 10.15-11.00:

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Must I be a registered company in Denmark? That is not required. Both Danish and foreign companies can trade at Gaspoint Nordic.

Must I be a registered company in Denmark? That is not required. Both Danish and foreign companies can trade at Gaspoint Nordic. General Questions What kind of information do you need before I can start trading? Please visit our webpage www.gaspointnordic.com under the heading How to become a participant Is it possible to trade

Læs mere