Kvalitetsrapport folkeskolen skoleåret 2008 / 09

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport folkeskolen skoleåret 2008 / 09"

Transkript

1 Kvalitetsrapport folkeskolen skoleåret 2008 / 09 sag nr Side 1 af 135 Udskrevet d. 27/10/2009 kl. 11:06:23

2 Kommunalbestyrelsens visioner og mål...5 Børn - og Ungepolitikken...5 Skolepolitiske mål...5 Rammebetingelser pædagogiske processer fagligt niveau...5 Kvalitetsrapport 2007/ Rammebetingelser - opsummering...6 Nøgletal andre kommuner...9 Rammebetingelser - fokuspunkter...10 Sammenfatning rammebetingelser...11 Kalundborg Kommune - det faglige niveau...12 Vurdering af test...12 Overgang til ungdomsuddannelse...13 Undervisning i specialklasser mv Klager over specialundervisning...14 Opfølgning...14 Handlingsplan...14 Pædagogiske processer...15 Sammenfatning pædagogiske processer...18 Kommunalbestyrelsens beslutning...18 Indstilling...18 Beslutning...19 Skolerne - kvalitetsrapport...20 Nyrupskolen...21 Rammebetingelser...21 Pædagogiske processer...22 Skolepolitiske mål skolens arbejde...23 Skolens indsatsområder...23 Resultater...25 Test...25 Karakter folkeskolens afgangsprøver - Nyrupskolen...26 Raklev skole...27 Rammebetingelser...27 Pædagogiske processer...28 Skolepolitiske mål skolens arbejde...29 Skolens indsatsområder...29 Resultater...30 Test...30 Rynkevangskolen...31 Rammebetingelser...31 Pædagogiske processer...32 Skolepolitiske mål skolens arbejde...33 Skolens indsatsområder...33 Resultater...34 Test...34 Karakter folkeskolens afgangsprøver - Rynkevangskolen...35 Røsnæs skole og børnehus...36 Rammebetingelser...36 Pædagogiske processer...37 Skolepolitiske mål skolens arbejde...38 Skolens indsatsområder...38 Resultater...41 Test...41 Tømmerup skole...42 Rammebetingelser...42 Pædagogiske processer...43 Skolepolitiske mål skolens arbejde...44 Skolens indsatsområder...44 Resultater...46 Test...46 Årby skole...47 Rammebetingelser...47 Pædagogiske processer...48 Skolepolitiske mål skolens arbejde...49 Side 2 af 135 Udskrevet d. 27/10/2009 kl. 11:06:24

3 Skolens indsatsområder...49 Resultater...50 Test...50 Skolen på Herredsåsen...51 Rammebetingelser...51 Pædagogiske processer...52 Skolepolitiske mål skolens arbejde...53 Skolens indsatsområder...53 Resultater...54 Test...54 Karakter folkeskolens afgangsprøver...55 Firhøjskolen...56 Rammebetingelser...56 Pædagogiske processer...57 Skolepolitiske mål skolens arbejde...58 Skolens indsatsområder...58 Evaluering...59 Resultater...60 Test...60 Karakter folkeskolens afgangsprøver - Firhøjskolen...61 Svebølle skole...62 Rammebetingelser...62 Pædagogiske processer...63 Skolepolitiske mål skolens arbejde...64 Skolens indsatsområder...64 Resultater...65 Test...65 Karakter folkeskolens afgangsprøver Svebølle Skole...66 Sejerø skole...67 Rammebetingelser...67 Pædagogiske processer...68 Skolepolitiske mål skolens arbejde...69 Skolens indsatsområder...69 Resultater...69 Test...69 Hvidebækskolen...70 Rammebetingelser...70 Pædagogiske processer...72 Skolepolitiske mål skolens arbejde...72 Skolens indsatsområder...72 Resultater...76 Test...76 Karakter folkeskolens afgangsprøver Hvidebækskolen...77 Rørby skole...78 Rammebetingelser...78 Pædagogiske processer...79 Skolepolitiske mål skolens arbejde...80 Skolens indsatsområder...80 Resultater...81 Test...81 Kirke Helsinge skole...82 Rammebetingelser...82 Pædagogiske processer...84 Skolepolitiske mål skolens arbejde...84 Skolens indsatsområder...84 Resultater...86 Test...86 Karakter folkeskolens afgangsprøver Kirke Helsinge Skole...87 Gørlev skole...88 Rammebetingelser...88 Pædagogiske processer...89 Skolepolitiske mål skolens arbejde...90 Skolens indsatsområder...90 Side 3 af 135 Udskrevet d. 27/10/2009 kl. 11:06:24

4 Resultater...94 Test...94 Karakter folkeskolens afgangsprøver Gørlev Skole...95 Høng Skole...96 Rammebetingelser...96 Pædagogiske processer...97 Skolepolitiske mål skolens arbejde...98 Skolens indsatsområder...98 Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Høng Skole Buerup skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Løve/Ørslev skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Tejbjergskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Kathøjskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Sigrid Undset Skolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Heldagsklasserne Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Bilag - lovmæssige og politiske rammer Formål med kvalitetsrapporten Opgavefordeling Den faglige enhed Undervisning Skolebestyrelsen Skoleledelsen Lærerteamet Side 4 af 135 Udskrevet d. 27/10/2009 kl. 11:06:24

5 Kommunalbestyrelsens visioner og mål Børn - og Ungepolitikken Alle børn og unge i Kalundborg Kommune sikres et godt børne og ungdomsliv gennem rummelige og inkluderende dag-, skole-, special- og fritidstilbud af indholdsmæssig høj kvalitet Skolepolitiske mål Kommunalbestyrelsen har med udgangspunkt i børn og ungepolitikken vedtaget en skolepolitik gældende fra skoleåret 2009/10. Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende værdier for skolen i Kalundborg Kommune: faglighed, nysgerrighed, tryghed, fællesskab og rummelighed. Målet for kommunalbestyrelsen er, at skolen er ambitiøs og rummelig. Skolens interessenter skal arbejde sammen for at sikre et skolemiljø, der fremmer sundhed, trivsel og høj faglighed. Skolerne skal have særlig fokus på de naturfaglige, humanistiske og musisk/kreative fag. Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende indsatsområder: motion, udeskole og skoletjeneste, rummelighed og læsning. Rammebetingelser pædagogiske processer fagligt niveau Kvalitetsrapporten består af tre elementer: Rammebetingelser, Pædagogiske processer og en beskrivelse af det faglige niveau Rammebetingelserne er en opgørelse over blandt andet kompetenceudviklingen blandt personalet og deres uddannelsesmæssige forudsætninger for at varetage undervisningen. Elevernes fravær både lovligt og ulovligt. Indsigt i skolens økonomi i forhold til den decentrale ramme. Som det fremgår af tallene disponerer og prioriterer skolerne selvstændigt. I år er afsnittet om rammebetingelser udvidet med en undersøgelse af klassekvotienterne i kommunen. Spørgeskemaet om de pædagogiske processer er Kalundborg Kommunes afrapportering af den pædagogiske udvikling på skolerne. Under de enkelte skoler beskrives lokale pædagogiske fokusområder. Disse skal ses i sammenhæng med besvarelsen af spørgeskemaet. Der er ikke gennemført nationale test i indeværende skoleår. Opgørelsen over karaktergennemsnittet er udvidet med en sammenligning med det nationale gennemsnit for Danmark. Landsgennemsnittet er for skoleåret 2007/08. Kvalitetsrapport 2007/08 Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med kvalitetsrapporten for 2007/08 følgende: "I forlængelse af efteruddannelsesindsatsen i skoleåret 2008/2009 og 2009/10 med henblik på at styrke læse-, naturfags- og matematikundervisningen koordinerer den faglige enhed Undervisning netværksdannelsen mellem skolerne i læsning, naturfag og undervisningen i matematik. Faglig enhed Undervisning udarbejder, sammen med skolerne, en særlig koordineret indsats med henblik på at styrke standpunktet i læsning. Der iværksættes aktiviteter, der kan understøtte en særlig indsats med henblik på at styrke inklusionen i skolerne. Indsatsen skal støtte samarbejdet mellem PPR og skolerne. Direktøren for faglige enheder anbefaler indstillingen fra undervisningschefen med bemærkningen om, at minimum med hensyn til standpunkts- og prøvekarakterer bør målsættes til 4, der står for den jævne præstation." Som følge af den økonomiske situation blev der ikke uddannet vejledere i matematik.

6 (bek. 7) Rammebetingelser - opsummering Nyrupskolen Rynkevang SPH Høng Hvidebæk Kr. Helsinge Gørlev Svebølle Firhøj Elever pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ Udskrivninger i skoleår friskole i procent Fravær pr. elev antal dage Uddannelse lærere/sfo skoleår Timer pr. medarbejder - undervisning Timer pr. medarbejder - SFO ingen Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog Gennemførte timer dansk som andetsprog Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Gennemførte timer i procent Gennemførte timer linjefag i procent Gennemførte timer dansk som andetspr Gennemførte timer specialundervisning Økonomi / Inventar Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Udgift pr. elev kr ,00 Kr ,30 Kr ,93 Kr ,93 Kr ,26 Kr ,32 Kr ,67 Kr ,46 kr ,95 Udgift pr. elev - SFO kr ,21 Kr ,70 Kr ,34 Ingen Kr ,68 Kr ,08 Kr ,40 Kr ,06 kr ,13 Undervisningsmidler pr. elev kr 4.329,87 Kr ,56 Kr ,91 Kr ,45 Kr ,49 Kr ,84 Kr ,64 Kr 3.033,33 Kr 1.672,62 Antal elever pr. computer Andre optællinger Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Børn/Familie underretninger pr. 100 elever PPR - indstillinger pr. 100 elever Raklev Røsnæs Tømmerup Årby Rørby Buerup Løve/Ørslev Sejerø Side 6 af 135 Udskrevet d. 27/10/2009 kl. 11:06:25

7 Elever pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ Udskrivninger i skoleår friskole i procent Fravær pr. elev antal dage Uddannelse lærere/sfo Pr. medarbejder - undervisning Pr. medarbejder SFO Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer total Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog Gennemførte timer dansk som andetsprog Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Gennemførte timer i procent Gennemførte timer linjefag i procent Gennemførte timer dansk som andetspr Gennemførte timer specialundervisning Økonomi / Inventar Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Udgift pr. elev Kr ,68 Kr ,91 Kr ,93 Kr ,56 Kr ,18 Kr ,04 Kr ,22 Kr ,10 Udgift pr. elev - SFO Kr ,54 Kr ,63 Kr ,51 Kr ,41 Kr ,18 Kr ,27 Kr ,99 Kr ,73 Undervisningsmidler pr. elev Kr ,86 Kr ,50 Kr ,61 Kr ,03 Kr ,46 Kr ,44 Kr ,07 Kr ,65 Antal elever pr. computer Andre optællinger Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Børn/Familie underretninger pr. 100 elever PPR - indstillinger pr. 100 elever Side 7 af 135 Udskrevet d. 27/10/2009 kl. 11:06:25

8 Tejbjerg Vesterbjerggård Kathøj Sigrid Undset Elever Pr. 5/ Pr. 5/ Pr. 5/ Pr. 5/ Udskrivninger i skoleår friskole i procent Fravær pr. elev antal dage Uddannelse lærere/sfo Pr. medarbejder undervisning Pr. medarbejder SFO Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer total Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog Gennemførte timer dansk som andetsprog Specialundervisning Gennemførte timer specialundervisning Gennemførte timer i procent Gennemførte timer linjefag i procent Gennemførte timer dansk som andetspr Gennemførte timer specialundervisning Økonomi / Inventar Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Ultimo 2008 Udgift pr. elev Kr ,00 Kr ,56 Kr ,00 Kr ,34 Udgift pr. elev SFO Undervisningsmidler pr. elev Kr ,00 Kr ,11 Kr ,20 Kr ,69 Antal elever pr. computer Andre optællinger Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Børn/Familie underretninger pr. 100 elever PPR - indstillinger pr. 100 elever alle alle 2 alle Side 8 af 135 Udskrevet d. 27/10/2009 kl. 11:06:25

9 Nøgletal andre kommuner Nøgletal - Folkeskolen 1 Kalundborg Smnl. Region Hele Kommune gruppen 2 Sjælland landet NØGLETAL FOLKESKOLEN 2008/2009 Klassekvotient normalklasser 19,2 19,9 20,0 20,1 0. Klasse 20,7 21,0 21,0 20,8 1. Klasse 17,2 19,5 19,5 19,6 2. Klasse 18,8 19,1 19,4 19,6 3. Klasse 17,3 20,0 20,0 19,8 4. Klasse 18,5 19,3 19,6 19,9 5. Klasse 17,9 19,9 19,6 20,1 6. Klasse 19,5 19,8 19,9 20,0 7. Klasse 19,9 20,8 20,7 20,8 8. Klasse 23,0 21,4 21,3 20,9 9. Klasse 19,5 18,7 18,4 18,9 10. Klasse 21,8 30,2 33,5 22,7 Andel elever i specialklasser 4,1 3,3 3,4 3,3 Elev/lærer ratio 11,6 11,3 11,1 11,1 Fordeling af lærernes arbejdstid (procent) inkl. ferie (1924 t) Undervisningstid 34,8 35,5 35,9 35,8 heraf specialundervisning 4,8 4,9 5,4 5,2 heraf specialundervis. i specialklasser 3,2 3,1 3,4 3,1 Ikke undervisningstid 31,1 29,5 29,7 28,8 Individuel tid 20,0 21,0 20,6 21,5 Ferie og ferie/fridage/søgnehelligdage 14,1 14,0 13,7 13,8 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Andel elever i friskoler og efterskoler 28,4 18,8 17,8 16,7 Andel elever i privat skoler 20,6 15,0 14,7 13,4 Andel elever med udenlandsk herkomst 5,9 7,0 6,5 8,6 NIRAS Konsulenterne a/s Yderligere nøgletal og oplysninger findes på Kalundborg Kommunes hjemmeside. 2 Billund, Stevns, Horsens, Esbjerg, Aabenraa, Sønderborg, Ikast-Brande, Odder, Bornholm, Svendborg, Kolding, Næstved, Sorø, Fredericia, Holbæk, Kalundborg, Nyborg. Side 9 af 135 Udskrevet d. 27/10/2009 kl. 11:06:26

10 Rammebetingelser - fokuspunkter Nøgletallene viser, at klassekvotienterne i Kalundborg Kommune stort set ligger på samme niveau som det øvrige land. Imidlertid dækker opgørelsen over store forskelle mellem skolerne i kommunen, som det ses nedenfor - opgørelsen : Klassekvotient Middel Nyrupskolen 24,88 27,50 23,50 27,50 23,50 27,50 23,00 25,00 24,00 25,00 22, Høng Skole 22,71 25,00 24,00 23,00 23,50 20,50 27,00 21,50 20,25 23,00 19, Herredsåsen 21,45 18,50 18,67 25,33 20,33 20,33 23,00 17,75 23,00 27,25 20, Kirke-Helsinge 20,70 19,00 15,00 20,00 23,00 23,00 26,00 17,00 19,00 23,00 22, Firhøj 20,15 31,00 18,50 14,00 18,00 19,50 15,50 18,00 24,00 23,00 20, Hvidebækskolen 19,97 22,00 16,00 20,00 20,00 21,00 22,00 18,00 20,00 19,67 21, Raklev Skole 18,50 26,00 25,00 22,00 13,50 15,50 12,00 15, Gørlev skole 18,40 22,00 14,00 15,00 13,00 18,00 17,00 16,00 26,00 24,00 19, Løve-Ørslev Skole 17,71 18,00 15,00 16,00 14,00 17,00 21,00 23, Rørby Skole 17,43 16,00 24,00 15,00 14,00 20,00 16,00 17, Rynkevangskolen 18,24 13,50 23,00 12,33 13,50 15,00 10,75 52,00 13,80 16,25 12, Svebølle 16,50 21,50 17,00 13,50 17,50 16,50 15,00 15,00 13,50 20,00 15, Buerup skole 16,29 19,00 10,00 14,00 21,00 13,00 13,00 24, Årby skole 15,64 13,50 13,00 14,50 13,50 19,00 18,00 18, Tømmerup Skole 11,83 17,00 8,00 14,00 9,00 12,00 11, Røsnæs Skole 11,43 11,00 10,00 13,00 15,00 14,00 7,00 10, Sejerø Skole 3,33 5,00 1,00 4,00 2,00 3,00 5,00 Andelen af børn der går i friskole i Kalundborg er markant højere end i både sammenlignings kommuner og landet i øvrigt. Kommunen stiller undervisningsressourcer i form af lærertimer til rådighed i et omfang svarende til det øvrige land. Gennem en del år har det været drøftet om børnene modtager den undervisning som de efter lov om folkeskolen har krav på. I Folkeskoleloven er der to timetal. Vejledende timetal og minimumstimetallet. Loven opdeler undervisningen i hovedområderne: Humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag. Fordelingen af timer sker først i de tre faglige hovedområder og efterfølgende i klassetrinene 1. -3; og Hensigten er at skolerne ud fra faglige vurderinger kan flytte rundt på timerne i de enkelte år. I den vejledende timefordelingsplan er der angivet minimumstimetal og vejledende timetal. Skemaet nedenfor viser Undervisningsministeriets undersøgelse af undervisningstimetallet. Tidligere undersøgelser viste, at meget få skoler i Kalundborg ikke overholder folkeskoleloven. Forskellen mellem højeste og laveste tal er udtryk for en forskellig administrativ praksis omkring indberetningerne på skolerne. Men det må anses for bekymrende for det faglige niveau, at så mange skoler nærmer sig minimumstimetallet. Side 10 af 135 Udskrevet d. 27/10/2009 kl. 11:06:26

11 Undervisningstimetal H umanistiske fag Naturfag Praktiske/musiske fag Minimumstimetal Vejledende timetal Andelen af elever der får under minimum stimetallene. Kalundborg Komm une 64 pct. 0 pct. 0 pct. 16 pct. 0 pct. 0 pct. 19 pct. 5 pct. 0 pct. Skolernes undervisningstim er Skolen på Herredsåsen Gørlev Skole Kirke- Helsinge Skole Hvidebækskolen Rørby Skole Løve/Ørslev Skole Buerup Skole Høng Skole Raklev Skole Røsnæs Skole Tøm merup Skole Firhøjskolen Svebølle Skole Rynkevangskolen Årby Skole Nyrupskolen Sammenfatning rammebetingelser Det må anses for bekymrende, at så få elever ikke modtager undervisning i et omfang svarende til vejledende timetal, men nærmer sig minimumstimetallet eller ligger lige under. Det bør iværksættes en nærmere undersøgelse af dette forhold med henblik på at afklare om det er administrative forhold eller andre årsager til afvigelserne i timetallet. Klassekvotienterne varierer 24,88 til 11,43 elever. Uagtet at undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elev anbefaler den pædagogiske tænketank Sophia klassestørrelser med et minimum på 16 og et maksimum på 24. Anvendt kommunal forskning (AKF) er i øjeblikket ved at undersøge klassestørrelsens betydning for det faglige udbytte. Forskellene i elevernes fravær bør være et fokus punkt for skolerne. Antallet af fremmedsprogede elever i Kalundborg ligger under landsgennemsnittet. Side 11 af 135 Udskrevet d. 27/10/2009 kl. 11:06:26

12 (bek. 5) Kalundborg Kommune - det faglige niveau I skoleåret er der ikke foretaget test af eleverne i skolen i henhold til central beslutning. Karaktererne er opgjort under de enkelte skoler. Karaktererne er i år sammenlignet med landsgennemsnittet for Resultatet i Kalundborg Kommune ligger under landsgennemsnittet i et niveau svarende fra under middel til langt under middel. Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med kvalitetsrapporten for skoleåret 2007/08, at målsætte niveauet til karakteren 4. Følgende skoler har i følgende fag opnået et lavere gennemsnit end målet ved afslutningen af skoleåret 2008/09. Skole Prøvekarakterer Årskarakterer Firhøjskolen Matematik problemløsning Gørlev skole Dansk læsning Kirke Helsinge skole Dansk skriftlig fremstilling Rynkevangskolen Dansk læsning og retstavning Skolen på Herredsåsen Dansk læsning Svebølle skole Dansk retstavning og orden Svebølle skole Fysik/kemi Skolerne udarbejder handlingsplaner jf. ovenstående. Vurdering af test (lov 13 - bek. 9 stk. 1) Ingen centrale test i dette skoleår. Side 12 af 135 Udskrevet d. 27/10/2009 kl. 11:06:26

13 (bek. 9 stk. 2) Overgang til ungdomsuddannelse Nyrup- Rynkevang- Skolen på Kathøj- Firhøj- Svebølle Gørlev Kr. Helsinge Hvidebæk- Høng 2008 skolen skolen Herredsåsen skolen skolen Skole Skole Skole skolen Skole Antal - Afgangselever 9. kl kl. til omverden kl. fortsætter i 10. kl kl. til ikke komp. uddannelse kl. fortsætter i gymnasial udd kl. fortsætter i erhvervsudd kl. til uddannelse i alt (%) ,89 Afgangselever 10. klasse klasse til omverden kl. fortsætter i 10. kl klasse til ikke komp. uddannelse kl. fortsætter i gymnasial udd kl. fortsætter i erhvervsudd kl. til uddannelse i alt (%) ,63 De foreliggende procentsatser er omregnet til antal elever dette kan give en lille usikkerhed i opgørelsen. Side 13 af 135 Udskrevet d. 27/10/2009 kl. 11:06:26

14 (bek. 9 stk. 3) Undervisning i specialklasser mv. I skemaet er angivet hvor elever, der er henvist til specialklasser eller specialskoler, er placeret. Egne tilbud Andre kommunebud Regionale til- Dagtilbud (bek. 9 stk. 4) Klager over specialundervisning Der har i skoleåret 2008/09 været indbragt 10 klager for Klagenævnet. Dette tal er omkring landsgennemsnittet. Fem af klagerne er endnu ikke afgjort En klage kunne ikke behandles da timetallet lå under grænsen for adg. til klagenævnet. To klager er endt med forlig mellem forældre og kommune, inden klagenævnet havde afgjort sagen. En sag er afgjort til kommunens fordel. En sag er afgjort til forældrenes fordel. (Lov 40 a stk. 3) Opfølgning Der iværksættes opfølgningsinitiativer på baggrund af en undersøgelse af elevernes fravær. (Lov 40 a stk. 3) Handlingsplan Der udarbejdes handlingsplaner på de skoler og i de fag som ligger under karakteren 4. Side 14 af 135

15 (bek. 8) Pædagogiske processer Gennem et spørgeskema har den faglige enhed Undervisning forsøgt at give et retvisende billede af den pædagogiske udvikling på skolerne i Kalundborg Kommune. Gennem skemaet forsøger enheden at pege på de indikatorer, der kan signalere, om en skole er inde i en god pædagogisk udvikling eller ej. Indsamlingen af data bygger på skolelederens besvarelse af spørgeskemaet. Indikatorer: Årsplaner - anvendelse Elevplaner Temaarbejdet Tilrettelæggelsen af specialundervisningen Tværfaglighed Udviklingsparathed Undervisningsdifferentiering Årsplaner Udviklingen i folkeskolen går mod større og større skriftlighed. Alle lærere skal udarbejde årsplaner i deres fag. Udviklingen går imod større indblik i årsplanerne og mere systematik og fællesskab om udarbejdelsen. Elevplaner Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan jf. folkeskolelovens 13. stk. 2. Planen skal dokumentere og synliggøre elevens arbejde samt sætte mål herfor. Gørlev skole har anvendt udfordringsretten i forhold til elevplaner se skolens hjemmeside. Teamarbejde Udviklingen i folkeskolen er gået fra en skole opdelt efter princippet en lærer, en klasse til at en gruppe af lærere har ansvaret for en gruppe af klasser. Udviklingen er beskrevet i en vejledning udgivet af Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet. Målet er, at eleverne nogle dage oplever sig som en del af en klasse og andre dage som en del af en stor gruppe. Lærerne oplever sig som hinandens forudsætninger for god undervisning. Tværfaglighed Efter bestemmelserne i lov om folkeskolen 5 skal eleverne både fordybe sig i de enkelte fag men også arbejde på tværs. Når bestemmelsen i folkeskoleloven taler om en vekselvirkning mellem faglige og tværfaglige emner må det betyde, at 50 % af undervisningen tilrettelægges tværfagligt. Udviklingsparathed I beskrivelsen af indsatsområder på de enkelte skoler vises skolens lyst til debat om mål og indhold. En skole der er i stadig dialog og debat danner kultur. Undervisningsministeriets undersøgelse "De gode eksempler" dokumenterer, at disse skoler sikrer det faglige udbytte for eleverne. Undervisningsdifferentiering Bestemmelserne i 18 stk. 1 og stk. 2 skærper skolens opmærksomhed på forpligtigelsen til, at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Det betyder, at skolen ikke kan tilrettelægge undervisningen efter en mere eller mindre ikke eksisterende gennemsnitselev. Side 15 af 135

16 Udarbejder klasserne årsplaner i alle fag? Slet ikke 5 % 5 % i enkelte fag 0 % 5 % i halvdelen af fagene 5 % 0 % i de fleste fag 33 % 35 % i alle fag 33 % 45 % Ingen bemærkninger. Udarbejdes der en samlet årsplan i hver klasse? Slet ikke 6 % 5 % i nogle klasser 12 % 10 % i halvdelen af klasserne 0 % 5 % i de fleste klasser 12 % 10 % i alle klasser 59 % 65 % Det er helt atypisk ikke at udarbejde en samlet årsplan for klassen. Teamarbejde - arbejder lærerne sammen om undervisningsopgaven? Slet ikke 0 % 0 % Sjældent 0 % 0 % I nogen grad 29 % 5 % Ofte 41 % 74 % Altid 24 % 21 % Tallene for 2009 forekommer mere realistiske end Der er en positiv udvikling med udviklingspotentiale. Samarbejdet eller teamstrukturen kan organiseres forskelligt. Hvad er hovedreglen på skolen? Klasseteam 71 % 53 % Årgangsteam 12 % 16 % Afdelingsteam 18 % 26 % Fagteam 0 % 5 % Undervisningen i Kalundborg organiseres traditionelt omkring klassen. Årsagen er formentlig, at skolerne i kommunen er relative små. Team - udarbejdes der skriftligt referat af møder? Slet ikke 0 % 0 % Side 16 af 135

17 Sjældent 18 % 11 % I nogen grad 12 % 26 % Ofte 41 % 21 % Altid 29 % 42 % Skriftlighed er nyttigt i forhold til evaluering og dokumentation. Deltager en repræsentant for skoleledelsen i teammøder slet ikke 0 % 5 % Sjældent 35 % 32 % i nogen grad 35 % 37 % Ofte 12 % 21 % Altid 18 % 5 % Spørgsmålet skal differentieres yderligere, da en repræsentant for ledelsen formentlig deltager i et enkelt eller to møder om året. Hvor mange uger i et skoleår anvendes til emne (tema) og faguger? uger 88 % 68 % uger 12 % 21 % uger 0 % 0 % uger 0 % 11 % Ingen bemærkninger. Tilrettelægges undervisningen som hovedregel i et års eller ugetimetal? Ugetimetal 53 % 32 % Årstimetal 47 % 68 % Den vejledende timefordelingsplan fra undervisningsministeriet har som et klart mål, at timerne skal ses som årstimetal. Kan man karakterisere tilrettelæggelsen (skemalægningen) af undervisningen som fleksibel eller statisk? Fleksibel 59 % 68 % Statisk 41 % 32 % Ingen bemærkninger. Udarbejder teamet eller skoleledelsen "skoleskema"? Team 24 % 31 % Skoleledelsen 76 % 79 % Side 17 af 135

18 Sammenholdt med foregående spørgsmål må tilrettelæggelsen af undervisningen karakteriseres som traditionel. Undervisningsdifferentiering - hvilke metoder kendetegner skolen? interne test 76 % 63 % Portfolio 53 % 32 % Holddannelse 65 % 63 % Samordnet indskoling 35 % 37 % Gruppearbejde 71 % 53 % Elevplaner 100 % 79 % Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elev. Skolerne i Kalundborg anvender en bred vifte af metoder Evaluering - finder der en løbende skriftlig evaluering af undervisningen sted? 2009 Slet ikke 0 % 0 % Sjældent 6 % 11 % I nogen grad 56 % 53 % Ofte 25 % 21 % Altid 13 % 16 % Se tidligere bemærkninger om skriftlighed. Sammenfatning pædagogiske processer På skolerne i Kalundborg sker en løbende dialog om skolens undervisning. I de kommende år vil etableringen af faglige netværk på tværs af skolerne bidrage til, at der finder en øget videndeling og faglig udvikling sted. Erfaringerne fra evalueringsnetværket viser, at det tager tid at ændre vaner og kultur, men også at det kan nytte. Skolerne arbejder med mere sammenhængende initiativer både i den konkrete undervisning og mere overordnet med f teamstrukturen. Undervisningen kan gøres mere fleksibel og effektiv ved en mere dynamisk skemalægning i de enkelte team. Skemalægningens placering i det enkelte lærerteam kan bidrage til at frigøre ledelsesmæssige resurser. Det forventes at skolerne ved overgang til ny arbejdstidsaftale fra skoleåret 2010 /11 kan opnå en mere fleksibel tilrettelæggelse af skolegangen. Kommunalbestyrelsens beslutning Indstilling Undervisningschefen indstiller: at der udarbejdes handleplaner på de skoler, hvor gennemsnittet af standpunkterne er under 4. at samarbejdet mellem skolerne styrkes ved øget videndeling og netværksdannelse. at undervisningen tilrettelægges i et omfang svarende til det vejledende timetal. at skolerne har et øget fokus på elevernes fravær og målretter en indsats i forhold til at nedbringe fraværet. at skolerne i forbindelse med kvalitetsrapporten 2009 / 10 beskriver deres arbejde med indsatsområderne i skolepolitikken. Side 18 af 135

19 Beslutning Side 19 af 135

20 Skolerne - kvalitetsrapport Side 20 af 135

21 (bek. 7) Nyrupskolen Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 543 Antal elever - special klasser 0 Antal normalklasser 22 Antal specialklasser 0 Antal elever 0-3. kl. 204 Antal elever 4-6. kl 174 Klassekvotient normal klasser 25 Klassekvotient specialklasser Antal elever - dansk som andetsprog 19 Antal elever - dansk som andetsprog i % 3 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 37 Antal udskrivninger anden kommune 9 Antal udskrivninger til friskole 0 Antal udskrivninger til anden skole 18 Udskrivninger anden kommune i procent 24 Udskrivninger til friskole i procent 0 Udskrivninger anden skole i procent 49 Fravær - antal dage Fravær - antal dage - lovligt fravær Fravær - ulovligt 593 Fravær pr. elev 11 Fravær pr. elev - ulovligt 1 SFO Pr. 5/ Antal elever i SFO 196 Antal elever i SFO II 67 Antal elever i SFO - total 263 Antal elever i SFO i procent 48 Personale Pr. 5/ Lærerstillinger total 35 Lærerstillinger uudannede 3 SFO - total 12 SFO - uudannedde 3 Skole - uuddannet personale % 9 Fritidsdel - uuddannet personale 29 Side 21 af 135

22 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport Skolefritidsordning 319 Pr. medarbejder - undervisning 97 Pr. medarbejder - SFO 27 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 105 Gennemførte timer dansk som andetsprog 100 Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Gennemførte timer i procent 99 Gennemførte timer linjefag i procent 62 Gennemførte timer dansk som andetspr. 0 Gennemførte timer specialundervisning 96 Økonomi / Inventar Ultimo 2008 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2008 kr ,00 Antal computere 110 Udgift pr. elev kr ,00 Udgift pr. elev - SFO kr ,21 Undervisningsmidler pr. elev kr 4.329,87 Antal elever pr. computer 5 Principper / retningslinjer Kost Læsning Sundhed Test Trivsel Mobning Vold Sæt kryds Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 1 Indstillinger PPR 30 Underretninger pr. 100 elever 0 Indstillinger pr. 100 elever 6 (bek. 8) Pædagogiske processer Side 22 af 135

23 Spørgeskema: 1. Udarbejder klasserne årsplaner i alle fag?: i alle fag 2. Udarbejdes der en samlet årsplan i hver klasse?: i alle klasser 3. Teamarbejde - arbejder lærerne sammen om undervisningsopgaven?: ofte 4. Samarbejdet eller teamstrukturen kan organiseres forskelligt. Hvad er hoved-reglen på skolen?: klasseteam 5. Team - udarbejdes der skriftligt referat af møder?: ofte 6. Bemærkninger til arbejdet med teamstrukturen: Ingen bemærkninger. 7. Der er forskellige niveauer eller dybder i teamarbejdet. Hvilket af nedenstå-ende karakteriserer arbejdet, som helhed, på skolen?: det er kutyme at dele planlægning og gennemførelse af undervisning, men hver lærer er ansvarlig. 8. Hvor mange uger i et skoleår anvendes til emne (tema) og faguger?: uger 9. Tilrettelægges undervisningen som hovedregel i et års - eller ugetimetal?: årstimetal 10. Kan man karakterisere tilrettelæggelsen (skemalægningen) af undervisningen som fleksibel eller statisk?: statisk 11. Udarbejder teamet eller skoleledelsen "skoleskema"?: skoleledelsen 12. Deltager en repræsentant for skoleledelsen i teammøder: sjældent 13. Undervisningsdifferentiering - hvilke metoder kendetegner skolen?: interne test, portfolio, holddannelse, samordnet indskoling, gruppearbejde, elevplaner 14. Undervisningsdifferentiering - hvordan sikrer skolelederen?: Hvordan klassen arbejder med uv. diff er en fast del af teamsamtalen med ledelsen, og teamets plan for uv. dif fremgår som hovedregel af årsplanerne. Derudover ligger det implicit i holdundervisningstimerne 15. Formål, slutmål og trinmål - Hvordan sikrer skolelederen en løbende debat og udvikling?: Gennem skolens fagudvalgsarbejde og videndelingsmøder. Desuden skal det fremgå af årsplanerne hvordan og med hvilke materialer man arbejder mod trin, slut og slutmål. 16. Hvordan arbejder skolen med evaluering?: Alle medarbejdere skal i løbet af et skoleår aflevere to evalueringsforløb. Det ene udarbejdes af teamet, det andet individuelt og eks. med inspiration fra evaluerings vejleder. Derudover hænger der evalueringsforløb fremme på skolen, samt alle evalueringsforløb lægges på skolens intranet. Evalueringsproces er ofte en del af teamsamtalen. 17. Evaluering - finder der en løbende skriftlig evaluering af undervisningen sted?: ofte 18. Hvordan sikrer skoleledelsen, at der finder vidensdeling sted?: Eks: Gennem fastsatte møder. 19. Undervises tosprogede elever i særskilte grupper?: Ja 20. Er der på skolen udarbejdet lokale vejledninger og pædagogiske tiltag for tosprogede elever?: Ja 21. Beskriv disse: Skolen har kun i kortere tid arbejdet med to sprogede elever, men vi betragter os godt på vej, da det er en næsten færdigudannet to - sprogslærer der forestår undervisningen ud fra bla. screeningsmateriale. (bek. 8) Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolepolitikken gælder fra skoleåret 2009 / 10. (bek. 8) Skolens indsatsområder Kriterier for god undervisning / pædagogisk praksis (værdier) Faglige værdier På Nyrupskolen vil vi kendes på at undervisningen tilrettelægges efter et højt fagligt niveau, hvor læring ikke er begrænset til undervisningstiden, og hvor læring sker i et samarbejde mellem skole og hjem, hvor forældrene er loyale over for skolens normer og beslutninger Personlige værdier På Nyrupskolen tilrettelægges undervisningen i skolen og aktiviteter i skolefritidsordningen, så det fremmer det enkelte barns alsidige og personlige udvikling Side 23 af 135

24 Sociale og adfærdsmæssige værdier På Nyrupskolen vil vi kendes for at udvikle og bruge samværsformer som fremmer individets muligheder og udvikling af sociale færdigheder. Desuden er Nyrupskolen er et læringsmiljø, hvor alle i tale, påklædning og adfærd respekterer sine omgivelser og kammerater Fysiske værdier På Nyrupskolen lægger vi vægt på at skolens bygninger og omgivelser har en indbydende fremtoning og at der er egnede og forskelligartede udfoldelsesmuligheder, som er udfordrende for elevernes leg og læring Rummelighed Det er vigtigt for bevarelse af rummeligheden, at børnenes forældre tror os når vi siger, at børn behandles ikke ens men lige godt! Udfordringer og problemer Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Vælg et eller to undervisningsforløb eller indsatsområder skolen finder har særlig interesse med andre ord fortæl den gode historie Indsatsområde evaluering I forbindelse med uddannelse af den evalueringsfaglige vejleder, besluttedes det, at alle lærere på skolen skulle arbejde med to evalueringsforløb i deres undervisning i skoleåret 2008/09. De to forløb blev til, et fælles forløb i forbindelse med den fælleskommunale innovationsuge i uge 47, og et selvvalgt forløb i foråret Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? I forbindelse med skoleårets start, blev alle lærere præsenteret for de forskellige evalueringsmetoder der kunne anvendes. Dette blev fulgt op at en pædagogisk weekend i efteråret 2008, hvor hver afdeling skulle planlægge de enkelte forløb, herunder vælge evalueringsmetode(r). I forbindelse med teamsamtalerne, blev hvert klasseteam herefter bedt om at fremlægge deres erfaringer med de to forløb. I hele forløbet kunne de enkelte teams konsultere den evalueringsfaglige vejleder. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Vi besluttede at alle på skolen skulle få en god og fælles start på, at få sat nogle gode remmer for evalueringsforløb af undervisningsforløb. I hele processen har alle været meget optaget at hente gode erfaringer fra tidligere forløb. I forbindelse med temadagen før skolestart skulle alle komme med gode eksempler på, hvad hvilke forløb de havde succes med. Dette skabte en god ramme for vidensdeling, hvor alle fremlagde gode og brugbare eksempler. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter skal gennemføres og hvordan skal de gennemføres? Innovationsuge 47 og selvvalgt forløb i foråret 2009 Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Der har været anvendt ca kr. til uddannelse og materialer til brug i undervisningen Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Side 24 af 135

25 Da alle har en fælles referenceramme for evaluering, har alle fået et godt udbytte af den proces der er sat i gang. Mange har givet udtryk for, at den fælles proces med god sparring fra alle sider har været med til at kvalificere deres undervisning. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultat er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Hele forløbet er blevet evalueret i septembermåned 2009, hvor alle gav udtryk for stor tilfredshed med indsatsområdet. (bek. 9) Resultater Test Ingen test i dette skoleår. Side 25 af 135

26 Karakter folkeskolens afgangsprøver - Nyrupskolen Dansk Matematik Engelsk Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Mundt. Pr. skr Standpunkt 6,88 5,75 5,8 5,78 6,12 5,82 5,97 5,37 5,79 5, Prøve (FSA) 6,82 5,85 7,19 7,71 7,66 7,28 6,43 6,74 7, Standpunkt 7,82 6,34 6,57 6,31 6,32 7,46 6,57 6,17 6,25 6, Prøve (FSA) 6 6,31 4,71 4,82 7,03 9,09 8,52 7,28 8,1 Middelværdi 6,4 6,1 6,0 6,3 7,3 8,2 7,5 7,0 7, hele landet (FSA) 6,6 5,6 6,5 6,3 7,0 6,9 6,0 6,8 7,0 Karakter +- hele landet -0,2 0,5-0,6 0,0 0,3 1,3 1,5 0,2 0,6 Tysk Fransk Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Pr.skr. Pr. mundt. Pr.skr. Pr. mundt. Prak./mund. Pr. skr. Pr. skr. Pr. mundt Standpunkt 5,31 5,55 6,53 6,33 5,59 5,42 5,58 5, Prøve (FSA) 6,27 6,74 7,95 7, Standpunkt 6,48 6,39 6,11 4,67 6,85 6,94 6,91 6, Prøve (FSA) 7,33 9,5 5,8 7,26 7,05 6,41 Middelværdi 6,0 7,0 7,5 7, hele landet (FSA) 5,7 6,0 7,1 6,5 Karakter +- hele landet 0,2-0,3 0,5 0,6 Samfundsfag Kristen- Sløjd Hjemkund- Obl. Pr. mundt. domskundsk. skab projektopg Standpunkt 6,42 5, Prøve (FSA) 7,91 10,8 10 6, Standpunkt 6,83 6, Prøve (FSA) 10 6,68 Middelværdi 7,9 6,1 10,8 9,3 6, hele landet (FSA) 6,7 8,5 8,6 7,2 Karakter +- hele landet 1,2 2,3 0,7-0,4 Kilde : UNI-C Side 26 af 135

27 (bek. 7) Raklev skole Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 174 Antal elever - special klasser 0 Antal normalklasser 10 Antal specialklasser 0 Antal elever 0-3. kl. 100 Antal elever 4-6. kl 74 Klassekvotient normal klasser 17 Klassekvotient specialklasser Antal elever - dansk som andetsprog 6 Antal elever - dansk som andetsprog i % 3 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 88 Antal udskrivninger anden kommune 2 Antal udskrivninger til friskole 1 Antal udskrivninger til anden skole 51 Udskrivninger anden kommune i procent 2 Udskrivninger til friskole i procent 1 Udskrivninger anden skole i procent 58 Fravær - antal dage Fravær - antal dage - lovligt fravær Fravær - ulovligt 197 Fravær pr. elev 12 Fravær pr. elev - ulovligt 1 SFO Pr. 5/ Antal elever i SFO 103 Antal elever i SFO II 33 Antal elever i SFO - total 136 Antal elever i SFO i procent 78 Personale Pr. 5/ Lærerstillinger total 14 Lærerstillinger uudannede 1 SFO total 8 SFO uudannede 0 Skolen - uuddannet personale % 7 SFO - uuddannet personale 0 Uddannelse lærere / SFO Side 27 af 135

28 Undervisning - antal timer - e transport Skolefritidsordning 218 Pr. medarbejder - undervisning 76 Pr. medarbejder - SFO 28 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 60 Gennemførte timer dansk som andetsprog 60 Specialundervisning 480 Gennemførte timer - specialundervisning 480 Gennemførte timer i procent 100 Gennemførte timer linjefag i procent 98 Gennemførte timer dansk som andetspr. Gennemførte timer specialundervisning 100 Økonomi / Inventar Ultimo 2008 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2008 kr ,00 Antal computere 59 Udgift pr. elev kr ,68 Udgift pr. elev - SFO kr ,54 Undervisningsmidler pr. elev kr 1.925,86 Antal elever pr. computer 3 Principper / retningslinjer Kost Læsning Sundhed Test Trivsel Mobning Vold Sæt kryds Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 2 Indstillinger PPR 8 Underretninger pr. 100 elever 1 Indstillinger pr. 100 elever 5 (bek. 8) Pædagogiske processer Side 28 af 135

29 Spørgeskema: 1. Udarbejder klasserne årsplaner i alle fag?: i de fleste fag 2. Udarbejdes der en samlet årsplan i hver klasse?: i alle klasser 3. Teamarbejde - arbejder lærerne sammen om undervisningsopgaven?: ofte 4. Samarbejdet eller teamstrukturen kan organiseres forskelligt. Hvad er hovedreglen på skolen?: afdelingsteam 5. Team - udarbejdes der skriftligt referat af møder?: altid 6. Bemærkninger til arbejdet med teamstrukturen: Teamsamarbejdet er veludviklet. I øjeblikket fremmes de fælles målsætninger og visioner markant ved arbejdet med "Læseprojekt Raklev", deltagelse i Naturfagsmarathom, First Lego Legue, International Entrepreneurship Week og SunsskoleNettet.dk. 7. Der er forskellige niveauer eller dybder i teamarbejdet. Hvilket af nedenstående karakteriserer arbejdet, som helhed, på skolen?: det er kutyme at dele planlægning og gennemførelse af undervisning, men hver lærer er ansvarlig. 8. Hvor mange uger i et skoleår anvendes til emne (tema) og faguger?: uger 9. Tilrettelægges undervisningen som hovedregel i et års - eller ugetimetal?: ugetimetal 10. Kan man karakterisere tilrettelæggelsen (skemalægningen) af undervisningen som fleksibel eller statisk?: fleksibel 11. Udarbejder teamet eller skoleledelsen "skoleskema"?: skoleledelsen 12. Deltager en repræsentant for skoleledelsen i teammøder: sjældent 13. Undervisningsdifferentiering - hvilke metoder kendetegner skolen?: interne test, portfolio, hold-dannelse, samordnet indskoling, gruppearbejde, elevplaner 14. Undervisningsdifferentiering - hvordan sikrer skolelederen?: Ved gennemførsel af to årlige teamsamtaler - og blandt andet ved konkret udmelding af forventninger om at undervisningsformerne understøtter undervisningsdifferentiering. 15. Formål, slutmål og trinmål - Hvordan sikrer skolelederen en løbende debat og udvikling?: Ved teamsamtaler, lærermøder, møder i pæd. råd og ved MUS - samtaler 16. Hvordan arbejder skolen med evaluering?: Mange interne tests i forbindelse med vores læseprojekt. Vi arbejder blandt andet med at implementere "elevernes refleksion" fra den "aktionsbaserede undervisning" og "cooperative learning" i hverdagen. 17. Evaluering - finder der en løbende skriftlig evaluering af undervisningen sted?: ofte 18. Hvordan sikrer skoleledelsen, at der finder vidensdeling sted?: Dette er i dag en formaliseret del af kulturen på Raklev Skole. Der videndeles i forhold til skolens fokuspunkter. Tiden hertil er finansieret af lærernes udviklingstid. 19. Undervises tosprogede elever i særskilte grupper?: Nej 20. Er der på skolen udarbejdet lokale vejledninger og pædagogiske tiltag for tosprogede elever?: Nej (bek. 8) Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolepolitikken gælder fra skoleåret 2009 / 10. (bek. 8) Skolens indsatsområder Kriterier for god undervisning / pædagogisk praksis (værdier) Der er foregået god læring, når eleven kan fremlægge det lærte. At bestemte metoder og emner er del af virksomhedskulturen Udfordringer og problemer At tilrettelægge undervisningen så fremlæggelse er en del af processen At udvikle en virksomhedskultur, hvor prioriterede emner og metoder naturligt tænkes ind i årsplanerne. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Vælg et eller to undervisningsforløb eller indsatsområder skolen finder har særlig interesse med andre ord fortæl den gode historie Arbejdet med Raklev læseprojekt Side 29 af 135

30 Arbejdet med naturfaglig satsning, herunder deltagelse i First Lego Legue. Arbejdet med Robolab Lego Mindstorms og Net er i dag en fast del af klassen årsplan på mellemtrin. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? En kombination af at have fået en læsevejleder og indførelsen af børnehaveklassen som obligatorisk satte gang i at koordinere den læsefaglige indsats i indskolingen. Arbejdet med at øge den naturfaglige indsats har på Raklev skole stået på længe, deltagelse i First Lego League er en naturlig konsekvens af et langt og målrettet arbejde. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? En kompetent, konsekvent og målrettet læseindsats med faglig sparring vil give forøgede læseresultater En høj grad af elevaktivitet i forbindelse med arbejdet med First Lego Legue giver en højere grad af læring Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Gladere og mere engagerede elever, der lærer mere Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter skal gennemføres og hvordan skal de gennemføres? Lærere deltager i hyppige læsekonferencer med SL og læsevejleder, der videndeles formelt på læsestrategier, og der gennemførelse et til to læseprojekter i klasserne. Heri indgår faglig læsning. Årligt tilbagevendende forløb med Lego Mindstorms på mellemtrin Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? En stor del af undervisernes udviklingstid er puljet til læseprojektet. Dette financierer den formaliserede videndeling. Her etableres det fælles sprog og den fælles praksis. Med hensyn til den naturfaglige indsats ville det være ønskeligt med en bedre økonomi, da der medgår temmelig mange ressourcer til indkøb af robotdele og bæbare pc er. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Engagerede lærerteams, teamsamtaler, læsekonferencer og koordination af årsplaner Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultat er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Der kommer et mærkbart forbedret resultat medhensyn til læsning, herunder faglig læsning. Målet er at skolen efter tre år her skal ligger markant over middel. Ved at de aftalte aktiviteter er foregået, at de satte mål er nået. At skolen faktisk deltager i First Lego Legue og helst går videre til andet heat. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Videndeling er en formaliseret praksis på Raklev Skole. Tid fra udviklingstid anvendes til lærerstyret intern videndeling ved 10 forløb i løbet af året. Dilemmaer / problemfelter Til videre drøftelse. Det kan i tiden fremover blive en endog uoverstigelig opgave af bevare en ambitiøs tilgang til udviklingen af undervisningen i folkeskolen på grund af de tiltagende nedskæringer. (bek. 9) Resultater Resultaterne består af test og karakterer. Test Ingen test i dette skoleår. Side 30 af 135

31 (bek. 7) Rynkevangskolen Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 377 Antal elever - special klasser 87 Antal normalklasser 20 Antal specialklasser 13 Antal elever 0-3. kl. 114 Antal elever 4-6. kl 131 Klassekvotient normal klasser 19 Klassekvotient specialklasser Antal elever - dansk som andetsprog 70 Antal elever - dansk som andetsprog i % 19 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 91 Antal udskrivninger anden kommune 20 Antal udskrivninger til friskole 4 Antal udskrivninger til anden skole 37 Udskrivninger anden kommune i procent 22 Udskrivninger til friskole i procent 4 Udskrivninger anden skole i procent 41 Fravær - antal dage Fravær - antal dage - lovligt fravær Fravær - ulovligt Fravær pr. elev 18 Fravær pr. elev - ulovligt 4 SFO Pr. 5/ Antal elever i SFO 123 Antal elever i SFO II 30 Antal elever i SFO - total 153 Antal elever i SFO i procent 41 Personale Pr. 5/ Lærerstillinger total 57 Lærerstillinger uudannede 11 SFO total 11 SFO uudannedde 1 Skole - uuddannet personale % 19 Fritidsdel - uuddannet personale % 9 Uddannelse lærere /SFO Side 31 af 135

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2012 Fagligt center Småbørn og Undervisning 01-12-2012 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2011/12... 3 Sammenfatning/Indstilling...

Læs mere

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Resultatrapport - Hvidebækskolen Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...

Læs mere

RAPPORT. Indhold. Resultatrapport Nyrup skolen

RAPPORT. Indhold. Resultatrapport Nyrup skolen Resultatrapport Nyrup skolen DATO 2. august 2012 SAGS NR. Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 3 MANGLER - udarbejdes i oktober...

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 156

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 156 Indholdsfortegnelse Kommunalbestyrelsens visioner og mål... 5 Børn- og Ungepolitikken... 5 Skolepolitiske mål... 5 Rammebetingelser pædagogiske processer fagligt niveau... 5 Konklusion fagligt niveau...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2010/11 Side 1 af 156 Indholdsfortegnelse Kommunalbestyrelsens visioner og mål... 6 Børn- og Ungepolitikken... 6 Skolepolitiske mål... 6 Rammebetingelser

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Hvad vil forældrene med folkeskolen i Kalundborg?

Hvad vil forældrene med folkeskolen i Kalundborg? Hvad vil forældrene med folkeskolen i Kalundborg? Undersøgelse blandt forældre til børn i folkeskolen i Kalundborg Kommune - udarbejdet i forbindelse med Skole og Forældres kampagne Vores børn - Vores

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 162

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 162 Indholdsfortegnelse Kommunalbestyrelsens visioner og mål... 5 Børn- og Ungepolitikken... 5 Skolepolitiske mål... 5 Rammebetingelser pædagogiske processer fagligt niveau... 5 Konklusion fagligt niveau...

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017 Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007

Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 INDHOLD Indledning side 3 Beskrivelse af processen vedrørende ny skolestruktur side

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Fårvang Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 BILAG 1A 9. KLASSES AFGANGSPRØVE 2 BILAG 1B - 10.KLASSES AFGANGSPRØVE 3 BILAG 1C LÆSETEST I 3. KLASSE 4 BILAG 1D UDDANNELSESVALG 5 BILAG 2 NØGLETAL 6 BILAG 2A KLASSETRIN,

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Folkeskoler. Bemærkninger:

Folkeskoler. Bemærkninger: 144 Fagligt område: Politiske mål: Undervisning Hensigtserklæringer: Folkeskolen Den enkelte skole skal så vidt muligt tilbyde undervisning svarende til de vejledende timetal. Skolebesparelsen skal hæftes

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Ådalskolen A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ådalskolen er en rummelig skole bestående af undervisningssteder i Rønbjerg og Skive/ Dalgas.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Parterne har et fælles ansvar for realiseringen og vil som en del af dette følge op på, om vi når de formulerede målsætninger.

Parterne har et fælles ansvar for realiseringen og vil som en del af dette følge op på, om vi når de formulerede målsætninger. Fælles forståelse mellem Ringsted Kommune og Ringsted-Sorø Lærerforening. Den kursive tekst er den konkrete lokale udmøntning af aftaleparternes punkter. Bilag 4 2016 Arbejdstid Parterne (Danmark Lærerforening

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere