Lars Bogø Jensen Lektor, Studieleder og Studienævnsformand for ISN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lars Bogø Jensen Lektor, Studieleder og Studienævnsformand for ISN"

Transkript

1 Udvikling af en ny diplomingeniøruddannelse (Fødevareanalyse) på Danmark Tekniske Universitet Implementering af studenteraktivt undervisningsparadigme C-D-I-O Lars Bogø Jensen Lektor, Studieleder og Studienævnsformand for ISN

2 CDIO grundlæggende principper We construct t our knowledge through h experiences we have and learn to use it CDIO s mål At uddanne studerende: med en dybere forståelse for det teknisk nødvendige fundament i samfundet der kan lede udvikling og skabe nye produkter, processer og systemer Der forstår vigtigheden og den strategiske indflydelsen af forskning og teknologiudvikling på det moderne samfund CDIO står for C: Concieve (Forstå) D: Design I: Implement (Udføre) Conceive Design O: Operate (Igangsætte) Operate Implement CDIO indeholder: CDIO syllabus: definerede standarder (Faglige og personlige)- både internationalt og lokalt (DTU har sin egen)) Læringsmål (eksempel gives senere) Kompetence matricer (progressionens forankring i enkelte kurser) design-build kurser Halvårs - og studie lærerkollegier (samarbejde og progression) Kompetence udvikling af undervisere

3 CDIO elementerne CDIO syllabus 1. Teknisk viden (fysik,mat,kemi (y, osv) 2. Personlige kompetencer 3. Inter personlige kompetencer 4. Viden om produkt og system opbygning g Læringsmål Ud fra definerede termer (f. eks Blooms taksonomi) sættes hvor højt niveau af s) færdighed, der skal opnås (forstå, udregne, gennemfører, forklarer) Kompetence matrice Opbygning af kompetencer indenfor alle fire niveauer og samspil mellem disse Design build kurser Ud fra at placere de studerende i situationer, hvor de skal fremstille et produkt lærer de fra selve processen og får indsigt i hvilke færdigheder, de har lært og hvilke de mangler Semester rs Competences tekniske k. Courses personlige k. inter-pers. k. ingeniør kunst. II III IV I IV. System Skills III. Interpersonal II. Personal I. Tech. knowledge

4 Hvorfor en ny fødevareuddannelse? Leo Larsen-rapporten s anbefalinger: Det anbefales, at der oprettes en professions- eller etatsuddannelse bl.a. for at opnå fælles normer for opgavevaretagelsen i fødevarekontrollen. Der er behov for ansatte med deciderede risiko- og tilsynsplanlægningsmæssige kompetencer. På nuværende tidspunkt kan det ikke forudsættes, at de tilsynsførende på grund af deres uddannelse besidder de nødvendige specialkompetencer, som er en forudsætning for at understøtte alle kritiske punkter i tilsynsprocessen. Ekspertgruppen vurderer, at FVSTs efteruddannelse af de tilsynsførende ikke i sig selv sikrer, at de tilsynsførende kan gennemføre kontrollen i en ensartet kvalitet og med fælles høj produktivitet. Særligt synes der at mangle kurser, der kan understøtte de tilsynsførende i risikobaseret auditering og fælles kvalitetsopfattelse. Det anbefales, at sådanne kurser udvikles og tilbydes de relevante medarbejdere. Det anbefales endvidere at indgå i dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på at etablere en etatslignende grunduddannelse, dd for eksempel en bacheloruddannelse l inden for fødevarekontrolområdet.

5 Det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov Udvalget om fremtidens erhvervsrettede videregående d uddannelser på fødevareområdet afgiver sine anbefalinger i forhold til det fremtidsrettede kompetencebehov og fremtidens uddannelser. Udvalget anbefaler, at kompetencer inden for nedenstående fagområder i relevant omfang styrkes i relevante erhvervsrettede videregående uddannelser for at tilgodese behovene på fødevareområdet og i fødevarekontrollen: Kvalitetsstyring HACCP og egenkontrol Proceskendskab teknologi Råvarekendskab k Regnskabslære/økonomi Biologi kemi Kommunikation Lovgivning Planlægning Ledelse Innovation Markedsforståelse Sprog herunder især engelsk Kontrolmetoder Forvaltning Politologi den parlamentariske styringskæde

6 Fødeva arer Fødevareinstitutet en holistisk indgang til fødevarer Ernæring Kemi Mikrobiologi i Toksikologi Epidemiologi Teknologi Detection Exposure Effect Control Methods routes/ and analysis sources Risikovurdering Consequence -assessment Prevention/ Control

7 Direktør Ledelsessekretariat Mikrobiologi Industriel Fødevareforskning Ernæring Toksikologi Fødevarekemi Zoonosecenter Modellering Kost- og næringsstofstrategier Dyrestald Restkoncentration er Zoonoseepidemiologi og risikovurdering Reologi Kostundersøgelser og fødevaredatabaser Reproduktionstoksikologi Metaller og Mineraler ZoonoseLab Catering/ Måltidsløsninger Alternativer til dyreforsøg inkl. QSAR Fødevare- kontaminanter og migranter Antibiotikaresistens Fiskeriforskning Cancer og genotoksikologi Bioaktive stoffer Hygiejne Nanotoksikologi og metabolomics Tarmøkologi Molekylær- diagnostik GMO Faglig forankring af undervisning i alle Allergi og Ca. 400 ansatte VIP 240 afdelinger Novel Food Fakultet 12 Risikovurdering og aromastoffer

8 Opbygning g af et lærekollegium UMV: Instituttet har endnu et lille faculty (12 ansatte), der løbende skal udvikles i takt med undervisningsaktiviteterne Baseret på instituttets faglige opdeling i afdelinger og for at sprede CDIO konceptet i Fødevareinstituttet, etableredes et lærekollegium med repræsentanter for faglige tiltag i Fødevareanalyse uddannelsen, samt studerende. Dette vil på sigt blive udbyttet med lærerteams fra studiet Kompetencematrice Mange nye kurser

9 Nye egne kurser Studieplan 1. Udkast til studieplan 1. semester Grundkursus (Analysemetode og GXP fokus på hands-on tværfagligt indhold) New course Matematik (DiploMat) Laboratorieøvelser i analytisk kemi 12.5 point 10 point 2.5 point Obligatoriske kurser kurser Almen kemi 5 point Egne kurser Hvornår er det nødvendigt at have hvad 2. semester Organisk kemi Biologisk kemi Statistik Tværfagligt projekt (bioinformatik = bio + statestik) 3. semester 239 XX Mikrobiel diversitet (teori og øvelser) 239XX Fødevareproduktion, råvarer og hygiejne 239XX GXP og statistisk processtyring 239XX Tværfagligt projekt (mikrobiologi og hygiejne) Valgfri kurser 4. semester (KU-LIFE) (30 points) 5. Semester (erhvervs praktik(30 points) 6. semester 7.5 point 7,5 point 7.5 point 7,5 point 7.5 point 7.5 point 5 point 10 point 10 point te ematiseri ng af sem mestre? Faglig p rogressio on og 239XX Risikoanalyse og modellering 239XX Toksikologi Valgfrit projekt 10 point 5 point 5 point 7. semester Eksamensprojekt 20 point Valgfri kurser l0 point

10 Output fra lærekollegiet til lfaglige kompetencer For stor grundfaglig belastning på de første halvår (Vi mister for mange) Relation mellem kurser på hvert halvår med progression og nødvendig introduktion af viden, når den skal bruges (grundfag flyttes til der, hvor de skal bruges) Manglende bløde introduktionskurser til samfundsopfattelse af fødevarer Læringsmål 23902: En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne: foretage en problemidentifikation af ikke veldefinerede opgaver foretage en problemanalyse af dårligt afgrænsede opgaver gennemføre litteraturstudier samarbejde effektivt i heterogene grupper identificere og prioritere problemer af almen samfundsmæssig betydning vurdere fødevarers betydning i Danmark Præsentere resultatet af en undersøgelse skriftligt Kursusindhold: Præsentere resultatet af en undersøgelse mundtligt Baseret på aktuelle fødevarerelaterede emner gennemføres i en indføring i problemafgrænsning, -analyse og -identifikation. Der gennemføres litteraturundersøgelser og problemernes samfundsmæssige betydning vurderes. Resultaterne præsenteres skriftligt og mundtligt, idet de studerende skal komme med kritik af andres analyser/forslag. Opgaverne løses i grupper på 2-4 studerende. Eksempler på emner kan være: klimavenlig kost, funktionelle fødevarer, mærkning og anprisning af fødevarer, prøveudtagning og undersøgelse af fødevarer, GMO, udbrudsundersøgelse.

11 Faglig kompetence matrice for Fødevareanalyse kost er rnæring risikoa nalyse lab. sik kerhed analys e mik. analyse ( kemi + tok ks) analyse fysik analyse af data projekt styring Grundkursus ? Intro fødevarer ? 1. semester DiploMat, ? Uorganisk, øvel ? Almen kemi, ? Organisk, ? 2. semester Biologisk kemi, ? DiploMat, ? Tværfaglig projekt ? Analytisk kemi, ? Fødevareprod./ råvarer ? 3. semester GXP ? Tværfaglig projekt ? Forvaltningsret Videnskabsteorier semester Råvarekvalitet Mikrobielle interaktioner valgfri kurser Risikovurdering og modellering 6. semester Toksikologi Statistik Et givet kursus bidrager til hver af uddannelsens kompetencemål på et bestemt (forventet) niveau Slutniveauet ved uddannelses afslutning vil fremgå af beskrivelsen af uddannelsen (se Mål for lærings-udbytte dokumentet) Læringsniveauer er klassificeret som vist i taxonomien til venstre ( intet bidrag ses af praktiske grunde også som et læringsniveau) jf. CDIO Håndbog, s. 12.

12 Studieplan for Fødevareanalyse semester Grundkursus (Analysemetode og GXP fokus på hands-on tværfagligt indhold) DiploMat Intro til fødevare Uorganisk kvalitativ analyse øvelser Uorganisk kemi points 5 points 5 points 2.5 points 5 points Tema: Introduktion til Fødevare (design-build kursus 23901) 2. semester Organisk kemi points Biologisk kemi points Diplom at points Tværfagligt projekt (reaktions kemi+ større rapport) points 3. semester Analytisk kemi points Fødevareproduktion, d råvarer å og hygiejne points GXP og statistisk processtyring points Tværfagligt projekt (mikrobiologi og hygiejne) points Tema: Basale kemiske og biologiske processer (tværfagligt kursus 23931) Tema:Fødevare produktion og hygiejne (tværfagligt kursus semester (KU-LIFE) (30 points) 5. Semester (erhvervs praktik(30 points) 6. semester Valgfri kurser Risikoanalyse og modellering Toksikologi Statistik points 7.5 points 5 points 7.5 points Tema: Forvaltning og videnskabsteorier Industripraktik (???) Tema: Risikovurdering (projektbærende kursus 23931) Exsamensprojekt Valgfri kurser 7. semester 20 point l0 point Tema: Eksamens projekt og specialisering

13 1. Semeste er 2. Semeste 2. Personlige og generiske 3. Sociale 4. Professionsrettede professionelle færdigheder færdigheder ingeniørkompetencer Diplomat Almen Kemi Analytisk Kemi (lab. øvelser) Grundkursus (Brød & øl projekt 23901) Intro til fødevare erorganisk Kemi Biologisk Kemi (23932) Diplomat Tværfagligt projekt (reaktions kemi) Kompetence Matrix ter 4. Semest Fødevareproduktion råvarer & hygiejne GXP & statistisk processtyring Tværfagligt projekt (mikrobio. & hyg.) Forvaltningsret (290019) (KU)Videnskabsteori k b t i (270076) Råvarekvalitet (270072) Mikrobielle inter-aktioner Et givet kursus bidrager til Praktik hver af uddannelsens Risikoanalyse & modellering kompetencemål Toksikologi på et bestemt (forventet) Valgfrit projekt niveau Statistik Slutniveauet ved uddannelses afslutning vil 3. Semest ter 6. Semest ter Analytisk kemi (240024) bør defineres af kursus ansvarlige udarbejdes efter input fra semester Induktiv metode; Anvende naturvidensk kabelige principper Måleme etoder; designe laboratorie eeksperiementer Helhedsorie enterede løsninger Arbejde selvs stændigt og i gruppe er læring. Professione el etik Ansvar for egen l ligt samarbejde Tværfag ntationsteknik Præse engelsk fagsprog Dansk og & Samfundsmæ æssige, økonomiske miljømæ æssige aspekter on., ledelse & innovati hedesforståelse Bæredygtighed Virksomh r ift. mellem fagområder øsninger Sammenhæng lø Kravsp pecifikationer Implementerin ng af kvalitetssikring g. Føde evarekontrol Bæredygtigh hed. Risikovurdering g. CDIO kom mpetencer. Faser i udviklingsprojekter fremgå af beskrivelsen af uddannelsen (se Mål for lærings-udbytte dokumentet) Læringsniveauer er klassificeret som vist i taxonomien til venstre ( intet bidrag ses af praktiske grunde også som et læringsniveau) jf. CDIO Håndbog, s. 12.

14 Output fra lærerkollegiet til CDIO kompetencer 2-4 og generelt Der skal dannes semester grupper, der sørger for progression Der skal fastlægges rammer for f.eks. Rapportskrivning (hvem er modtageren?), så dette ses af den studerende som en progression, hvorved AFLÆRING ikke opnås. De tværfaglige g projekter bliver bærende for CDIO kompetencer 2-4, som uvilkårligt sættes MEGET højt, hvorimod de faglige tunge kurser ikke forventes at bidrage særligt. Kompleksiteten af arbejdsgrupperne skal øges gennem studiet (de studerende skal have forskellige roller i grupperne)

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Fødevarer og ernæring

Fødevarer og ernæring det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Fødevarer og ernæring Bliv ekspert inden for et af Danmarks vigtigste erhverv med en uddannelse i fødevarer og ernæring på Københavns Universitet

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Kvarter -> Semester -E2017

Kvarter -> Semester -E2017 Kvarter -> Semester -E2017 Undervisning har siden 2004 været opdelt i 4 kvarter på hver 7 uger De fleste kurser har været 5 ECTS, nogle få har været 10 ECTS og kørt over 2 kvarter Fra E2017 omlægges undervisning

Læs mere

Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser.

Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser. Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser. fra Laborant AK til Bioanalytiker på: Hospitalslaborantskolen i København Seme Merit i Fagområder/fag Specielle kriterier Supplerende

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN FAGKONFERANSE OM FAGSKOLEUTDANNING - 16. NOVEMBER 2012 ERFARINGER FRA KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI STUDIE- OG KVALITETSCHEF MIRIAM SKJALM LISSNER MISL@KEA.DK KORT

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Dansk Universitetspædagogisk Netværk konference 29. maj 2009 Martin E. Vigild dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø 2 LearningLab DTU, Danmarks

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health BEK nr 504 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673

Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Gåhjemmøde om Akademiuddannelse i Ernæring, ErhvervsAkademi Sjælland Campus Roskilde, torsdag den 26. september, klokken 14-16 i den Store Foredragssal: Gåhjemmøde

Læs mere

Studiestart E juni Anbefalede studieforløb. Bachelor i Byggeteknologi

Studiestart E juni Anbefalede studieforløb. Bachelor i Byggeteknologi i Byggeteknologi Studiestart E204 6 juni 204 Anbefalede studieforløb Der er udarbejdet fire forslag til studieforløb, som du kan bruge, når du skal vælge kurser. Ét studieforløb har bygningskonstruktioner

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Ny studieordning fra september 2015 udfasning af 2010/2014 studieordningerne

Ny studieordning fra september 2015 udfasning af 2010/2014 studieordningerne Ny fra september 2015 udfasning af 2010/2014 erne I skemaet ser du hvornår kurserne udbydes på de forskellige er: Studieår 1. år på farmaci 2. år på farmaci 3. år på farmaci Studieår 2015/2016 Studieår

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere

Ny studieordning fra september 2015 udfasning af 2010/2014 studieordningerne

Ny studieordning fra september 2015 udfasning af 2010/2014 studieordningerne Ny fra september 2015 udfasning af 2010/2014 erne I skemaet ser du hvornår kurserne udbydes på de forskellige er: Studieår 1. år på farmaci 2. år på farmaci 3. år på farmaci Studieår 2015/2016 Studieår

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015

Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015 Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del

Læs mere

FARMACEUT 2020 IDEER TIL EN NY BACHELORUDDANNELSE

FARMACEUT 2020 IDEER TIL EN NY BACHELORUDDANNELSE Gruppe nr. 1 Angiv navne på gruppedeltagerne: Uffe Kristiansen, Stefan Stürup, Harrie Boonen, Kristian Borgholm, Claus Hansen Identificere nødvendige grundlæggende kompetencer. Bedre integration ml. fagene.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Uddannelsesstrategier, -planer og -udbud inden for lægemiddelområdet? Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I nanoscience nanoscience I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i nanoscience. Her er

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

Kandidatuddannelse den generelle opbygning. Eksperimentelt Speciale 60 ECTS. Tilvalg 30 ECTS

Kandidatuddannelse den generelle opbygning. Eksperimentelt Speciale 60 ECTS. Tilvalg 30 ECTS Kandidatuddannelse den generelle opbygning Tilvalg Kandidatuddannelse med teoretisk speciale Teoretisk Speciale Tilvalg Som hovedregel er specialet i Molekylærbiologi eksperimentelt og svarer til. Man

Læs mere

Eksamensformer hvordan evaluerer vi?

Eksamensformer hvordan evaluerer vi? Eksamensformer hvordan evaluerer vi? Program Introduktion, ABL Eksempler PER ABL JBB KLK (ved ABL) JRT diskussion i grupper (og kaffe/kage ;-) Opsamling Hot Spot, 11. sep. 2013 2 Eksamen Evaluering og

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2 Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

faglig information 2011/2012 bacheloruddannelsen I Jordbrug, fødevarer science.au.dk

faglig information 2011/2012 bacheloruddannelsen I Jordbrug, fødevarer science.au.dk faglig information 2011/2012 bacheloruddannelsen I Jordbrug, fødevarer og miljø science.au.dk 2 Bacheloruddannelsen i Jordbrug, fødevarer og miljø Jordbrug, fødevarer og miljø I denne folder kan du læse

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biokemi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi kemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi. Her er en beskrivelse af uddannelsens

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I FØDEVARETEKNOLOGI V. KELD LARS BAK

DIPLOMINGENIØR I FØDEVARETEKNOLOGI V. KELD LARS BAK DIPLOMINGENIØR I FØDEVARETEKNOLOGI V. EN NY UDDANNELSE VED? - DIPLOMINGENIØR I FØDEVARETEKNOLOGI Uddannes til at arbejde bæredygtigt og udviklingsorienteret i virksomheder knyttet til fødevareproduktion

Læs mere

1b. Mat A, Kemi A, Fys B

1b. Mat A, Kemi A, Fys B Studieretningsbeskrivelse for 1b. Mat A, Kemi A, Fys B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Workshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag

Workshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag Workshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag Forskningsbaseret undervisning Karla Frydenvang, lektor, PhD Institut for Medicinalkemi Farmaceutisk Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Ernæring og Rehabilitering Vision UCSJ Sundhed og Social skaber

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOTEKNOLOGI bioteknologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i bioteknologi. Her

Læs mere

Drejebog. Prolog. Deltagere. Tidsplan. Gennemførelse. Epilog. Sommerhøjskole og Sommerskole

Drejebog. Prolog. Deltagere. Tidsplan. Gennemførelse. Epilog. Sommerhøjskole og Sommerskole Sommerhøjskole Drejebog Sommerhøjskole og Sommerskole Prolog Baggrunden for dette projekt er et sammenfald af et ønske på Center for efter og videreuddannelse om at lave et arrangement hvor der ikke undervises

Læs mere

Renovering på Dagsordenen. Renoveringskompetencer gennem efteruddannelse. Michael H Faber

Renovering på Dagsordenen. Renoveringskompetencer gennem efteruddannelse. Michael H Faber Renovering på Dagsordenen Dialogmøde om renoveringskompetencer i relation til byggeriets uddannelser D. 6. februar, 2014. Renoveringskompetencer gennem efteruddannelse Michael H Faber Indhold Bygningsrenovering

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI EN KANDIDATUDDANNELSE I KRYDSFELTET MELLEM FØDEVARETEKNOLOGI, ERNÆRING OG SUNDHED

MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI EN KANDIDATUDDANNELSE I KRYDSFELTET MELLEM FØDEVARETEKNOLOGI, ERNÆRING OG SUNDHED UNIVERSITET 1 MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI EN KANDIDATUDDANNELSE I KRYDSFELTET MELLEM FØDEVARETEKNOLOGI, ERNÆRING OG SUNDHED au DET JORDBRUGSVIDEN UNIVERSITET 2 3 ADGANGSKRAV Følgende bacheloruddannelser

Læs mere

BIOTEKNOLOGI, PROCESTEKNOLOGI OG KEMI

BIOTEKNOLOGI, PROCESTEKNOLOGI OG KEMI Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i BIOTEKNOLOGI, PROCESTEKNOLOGI OG KEMI Diploma of Engineering in Biotechnology, Process Technology and Chemistry

Læs mere

DFM uddannelsesdag 22.september 2010. v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen

DFM uddannelsesdag 22.september 2010. v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen DFM uddannelsesdag 22.september 2010 v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen Ernæring og sundhed Ernæring og sundhed Ingeborg Suhr startede SUHR S i starten af 1900 tallet som husholdningsskole og i 1905 blev det

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Diplomingeniør Elektroteknologi. med speciale i trådløs kommunikation

Diplomingeniør Elektroteknologi. med speciale i trådløs kommunikation Diplomingeniør Elektroteknologi med speciale i trådløs kommunikation Trådløst udstyr fremtidens vinder ipads, android telefoner og satellittelefoner med GPS, Wi-Fi og Bluetooth har ændret verden. Vi tager

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET BACHELOR ORIENTERING Studievejleder Mette W. Frederiksen 1 PROGRAM 16.15-17.00-2. års studerende Kemi Tilvalg og sidefag Medicinalkemi Studieretninger Bachelorkontrakt Bachelorprojekt Fremdriftsreform

Læs mere

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9 VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning...2 1. Fagets formål og relevans for EUD... 2 2. Undervisningens

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi BEK nr 1178 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 176.60C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Af pædagogiske, tværfaglige og praktiske årsager er herværende studieplan derfor udarbejdet som en fælles plan for klasserne 2Y og 2Z.

Af pædagogiske, tværfaglige og praktiske årsager er herværende studieplan derfor udarbejdet som en fælles plan for klasserne 2Y og 2Z. STUDIEPLAN Teknologi B, 2. htx 2Y og 2Z 2006 2007 (3. og 4. semester) Undervisere: Lene Gregersen, Anne Kirstine Friis Teknologi B, 2. htx, inddrager, udvikler og bygger videre på de særfaglige og overfaglige

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3C IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Undervisningsforløb 4 2. Pædagogiske fokuspunkter 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen 6 4. Løbende evaluering 6 2 Indledning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET EFTERÅR 2013 BIOLOGI HOLDTIME BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI

AARHUS UNIVERSITET EFTERÅR 2013 BIOLOGI HOLDTIME BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI BIOLOGI BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI UNI VERSITET DAGENS EMNER Studievejledning Andre vejledningstilbud Eksamen Sidefagsstuderende Bacheloruddannelsens opbygning (Førsteårsprøven)

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

14.30 Afrunding af dagens arbejde med fastsættelse af næste skridt

14.30 Afrunding af dagens arbejde med fastsættelse af næste skridt 800 Introduktion til dagen, herunder præsentation POPBL er projektorganiseret og problembaseret læring Brug af POPBL i folkeskolens afgangsklasser Eksempel på projekt fra Friskolen 10.00 Udarbejdelse af

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi og teknologi KEMI OG TEKNOLOGI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Diplomingeniør, Fødevareanalyse

Diplomingeniør, Fødevareanalyse Diplomingeniør, Fødevareanalyse Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (fødevareanalyse) Bachelor of Engineering (Food Analysis) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere