INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSTITUT FOR KOMMUNIKATION"

Transkript

1

2 INSTITUT FOR KOMMUNIKATION Det Humanistiske Fakultet - Aalborg Universitet TITEL: Elektronisk Italesat. Præstationsmåling PROJEKT: Inf5, Efteråret 2004 TEMA: Kommunikation i organisationer PROJEKTGRUPPE 12 MEDLEMMER: Claus Broholm Christensen Thomas Bo Nielsen Per Søegaard Nielsen Thomas Stenskrog Madsen VEJLEDER: SYNOPSIS: Denne rapport omhandler en diskursanalyse om emnet Elektronisk Præstationsmåling på arbejdspladsen. Vi har taget udgangspunkt i Sonofons callcenter som case, og har på denne måde fået fire forskellige italesættelser af præstationsmåling på Sonofon. Disse italesættelser har vi lavet en kritisk diskursanalyse på og denne analyse baserede sig på Norman Faircloughs bog: Analysing Discourse. Denne analyse afslørede fire italesatte diskurser: Økonomi-, Kunde-, Ledelse- og Motivations-diskurs. Slutteligt kiggede vi på disse resultater i et organisationsteoretisk perspektiv. Herved i- dentificerede vi to gennemgående skolegange; Taylorismen- og Neo Human Relationskolerne. Disse identificeringer var derefter med til at bestemme årsagerne til Sonofons anvendelse af elektronisk præstationsmåling. Søren Gunge ANTAL TEGN: ANTAL NORMAL SIDER: 79

3 2 Forord Denne rapport er skrevet som del af et INF5 projekt på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet af projektgruppe 12. Temarammen for projektet er Analyse af kommunikation i organisationer. Litteraturhenvisninger er skrevet i formen [Forfatter(år) p. xx], hvis det er til en specifik henvisning, og [Forfatter(år)] hvis det er generel henvisning til litteraturen. Ydermere, hvis der er punktum efter henvisningen referer den til den konkrete sætning, hvorimod et punktum før henvisningen refereres til hele afsnittet. Citater skrives i kursiv, og der henvises til disse nedenunder i højre side i samme form som ovenstående. En komplet litteraturliste findes på side 164. Vi vil gerne takke projektgruppe 1 for sparring vedrørende teorien omkring diskursanalysen. Endelig vil vi gerne takke vores kontakter fra Sonofon, for at lade sig interviewe. Der skal også lyde en tak til vores vejleder, Søren Gunge, for godt samarbejde under projektperioden.

4 Indhold I Indledning 9 1 Introduktion Vores initierende undren Danmark - et Overvågningssamfund? Overvågning på arbejdspladsen Overvågning i callcentre Præstationsmåling belyst af andre Big Brother s Corporate Cousin Electronic Monitoring: A Poor Solution to Management Problems Electronic Monitering vs. Health Concerns Communication Work and Electronic Surveillance: A Model for Predicting Panoptic Effects Arbejde og trivsel i callcentre Opsamling på artikelstudie Problemformulering Casebeskrivelse Casebeskrivelse - Sonofon Teknologi og målemetoder Arbejdsmiljø Vikar vs. Fastansat Den enkeltes opgave og ansvar Sonofons værdigrundlag II Teori 27 3 Diskursanalytiskteori Introduktion til diskursanalyse Formålet med diskursanalyse Socialkonstruktionisme Diskursanalytiske tilgange Diskurspsykologi Diskursteori Nexusanalyse Kritisk diskursanalyse Norman Fairclough som udgangspunkt

5 4 INDHOLD 3.4 Fairclough anno Fairclough anno begreb: Social praksis Sociale begivenheder begreb: Diskursiv praksis Genre Diskurser Stilarter begreb: Tekst Forskelle Intertekstuallitet Antagelser Semantiske/grammatiske relationer mellem hoved- og bisætninger Udvekslinger, talefunktioner og grammatisk stemning Repræsentation af sociale begivenheder Modalitet Evalueringer Teoretisk model Teori afgrænsning Organisationsteori Organisationsteoretiske skoler Klassisk Taylorisme Human Relation Neo Taylorisme Neo Human Relation III Metode 49 5 Interview Valg af empiriindsamling - Interview Det kvalitative forskningsinterview Interviewundersøgelsen Planlægning af interview Tematisering Design Transskribering Afvikling af interview Pilotinterview Før interviewet Under interviewet Efter interviewet Metode til kritisk diskursanalyse Introduktion Organisering af Empiri Fællestræk Social Begivenhed

6 INDHOLD Genre Det enkelte interview Diskurser Stilarter Diskursernes indbyrdes sammenhæng Opsamling på analysen Metoden som model IV Analyse 63 7 Kritisk Diskursanalyse på Sonofon Organisering af empiri Udbyttet af EPM Tillid bag EPM EPM og arbejdsmiljø Analyse af fællestræk Social begivenhed Genre Interview med Udviklingschef Økonomi-diskurs Stilarter Interview med Sektionschef Ledelses-diskurs Stilarter Interview med servicekonsulent - Vikar Motivationsdiskurs Ledelsesdiskurs Stilarter Interview med servicekonsulent - Fastansat Kunde-diskurs Ledelses-diskurs Motivations-diskurs Stilarter Diskurernes indbyrdes sammenhæng Opsamling på analysen Udbyttet af EPM EPM og arbejdsmiljø Organisationsteoretisk analyse Arbejdsgangene Ledelsesform Menneskesyn EPM som kontrolelement V Epilog 91 9 Diskussion Arbejdet i Sonofon

7 6 INDHOLD 9.2 Ledelsen i Sonofon EPM som win-win Konklusion 97 VI Bilag 99 A Temarammeredegørelse 101 A.1 Kommunikation i Organisationer A.2 Projektets opbygning A.3 Redegørelse B Procesbeskrivelse 105 B.1 Procesbeskrivelse B.1.1 Overvejelser omkring teori B.1.2 Samarbejde B.1.3 Planlægning C Ansvarsliste 109 C.1 Ansvarsliste D Transkribtionskonventioner 111 D.1 Transkribtionskonventioner D.1.1 Udskriftskonventioner for de verbale træk E Spørgsmålsoversigt 115 E.1 Spørgsmål til Sonofon F Introbrev 119 F.1 Introbrev G Transkribtion af interview med udviklingschefen 123 H Transkribtion af interview med sektionschefen 131 I Transkribtion af interview med vikar 143 J Transkribtion af interview med fastansat 151

8 Læsevejledning Organisering af rapporten Nærværende rapport er inddelt i seks overordnede dele, som er yderligere inddelt i kapitler. Dette afsnit vil beskrive, hvad de enkelte dele og kapitler indeholder. Indledning Vi har samlet vores indledende undren og de emner, som er afhængige for forståelsen af resten af rapporten. Denne del indeholder således en indledning, et artikelstudie, vores problemformulering og en præsentation af Sonofon, som er den case vi arbejder med. Teori Vi vil herunder beskrive kritisk diskursanalyse, som vi anvender i analysen af fire interviews med ansatte i Sonofon. Derudover vil vi præsentere de organisationsteoretiske tilgange, som vi senere vil betragte Sonofon ud fra. Metode Metodedelen af rapporten beskriver indsamling af empiri og en opskrift for gennemførelse af vores kritiske diskursanalyse. Analyse Analysen er delt i to, idet vi først ser på diskurserne, som vores interviewpersoner trækker på i forbindelse med de gennemførte interviews. Efterfølgende analyserer vi Sonofon med et organisationsteoretisk perspektiv, for at se på hvilke(n) skolegang(e) Sonofon udtrykker, gennem arbejde og tale. Epilog Dette er den sidste reelle del af rapporten. Delen indeholder en diskussion af de punkter, vi har identificeret i vores Analyse. Ydermere indeholder delen også konklusionen på analyserne i forhold til vores problemformulering som angivet i Indledning. Bilag Vi har placeret følgende som bilag: transskriberingskonventioner, transkriptioner, temarammeredegørelse, procesbeskrivelse, ansvarsliste med mere. 7

9

10 Del I Indledning 9

11

12 Kapitel 1 Introduktion Vi vil i dette kapitel introducere vores undren. Derefter vil vi gennemgå emnet overvågning i samfundet, hvorefter vi gennem udvalgte artikler indsnævre emnet til elektronisk præstationsmåling. Denne gennemgang af emnet vil ende ud i en problemformulering. 1.1 Vores initierende undren. Dette afsnit vil kort beskrive vores initierende undren og hvorfor vi har valgt netop dette emne. Da vi er en gruppe på fire informatikere, stod det allerede tidligt i forløbet klart, at vi ville behandle et emne, der havde et teknisk aspekt iboende. Samtidig fastsatte vores temaramme, at emnet for dette semester var Kommunikation i Organisationer. Vi havde i kurset Organisationsteori- og analyse fået forelæst, hvad organisationsteorien beskæftiger sig med. Søren Lindhardt beskrev det således:... dikotomien imellem nogens kontrol- og andres autonomibestræbelser. [?, p. 3] Efter en kort konsultation ved gruppedannelsen stod det klart, at vi ville beskæftige os med overvågning i organisationer. På denne måde kunne vi både kigge på den organisationsteoretiske del af projektet, samtidig med at vi, ved at kigge på teknologien til overvågning, kunne opfylde den tekniske klausul, der er på temarammen, fordi vi er informatikere. Med vores indledende undren i mente, vil vi nu beskrive emnet bredt, hvorefter vi vil indsnævre det til en konkret problemformulering. 1.2 Danmark - et Overvågningssamfund? Når man tænker på begrebet overvågningssamfund, er det ofte forbundet med negative associationer. Tanken om at være beskuet af andre, der kan følge med i alle ens handlinger, kan være skræmmende. At vide, at alt hvad man foretager sig, arkiveres, og kan findes frem ved lejlighed. At have følelsen af, at nogen trænger ind i ens privatsfære. At vide, at hvor end du befinder dig, så 11

13 12 Kapitel 1. Introduktion er du ikke alene. Eller som i George Orwells science fiction roman 1984, hvor fremtidens samfund uhyggeligt skildres som en overvåget og kontrolleret diktaturstat med overvågningskameraer i alle hjem. Det er på baggrund af denne roman at Big Brother begrebet bliver introduceret. På trods af alle disse negative associationer må vi erkende, at vi i Danmark kan kalde os borgere i et overvågningssamfund. Samtidigt må vi erkende, at udbredelsen af overvågning er stigende. Vi lever i et samfund, hvor vores daglige færden og gøren bliver registreret og overvåget. Når vi låner bøger på biblioteket, søger information på Internettet, taler i telefon, handler i butikker, sender breve på posthuset, hæver penge i banken. Alt sammen er muligt at overvåge og registrere. Men er dette overvågningssamfund ikke til vores eget bedste? Det er vel netop derfor, at overvågning anvendes. Således kan kioskmedarbejderen føle sig mere tryg, når han overvåges af et kamera, der kan forhindre røveri og tyveri. Eller for at politiet lettere kan opklare diverse forbrydelser ved at klarlægge den mistænktes færden gennem undersøgelser af foretagede telefonopkald, lånte bøger, besøgte hjemmesider, sendte s osv. Er det ikke også i orden, at en arbejdsgiver kan holde øje med om de ansatte passer deres arbejde? Alt i alt, er det så ikke kun de personer, som har noget at skjule, der frygter overvågningssamfundet? Overvågning på arbejdspladsen Som en del af overvågningssamfundet, og for os den mest interessante del, kommer overvågning af arbejdspladsen. Hvad er det for nogle faktorer, der spiller ind, når en arbejdsgiver vælger at overvåge sine ansatte. Det har i mange år været almindeligt at placere overvågningskameraer i banker, kiosker og posthuse, for at øge sikkerheden og dermed forhindre røveri og tyveri. Formålet har således været klart og tydeligt defineret, og har samtidig været kendt af den ansatte. Det, der er sket på arbejdspladserne de senere år, er at overvågning, er at finde flere og flere steder, hvor behovet og formålet ikke er nær så indlysende. Fra at være et spørgsmål om de ansattes sikkerhed, handler det nu lige så ofte om at have de ansatte under opsyn. Dette opsyn kan ske på flere måder: Videoovervågning Telefonaflytning overvågning Internetovervågning Indstemplingskort Overvågning af computer-aktivitet Positionsovervågning (eks. positionen på en taxa) Ovenstående begreber vil blive yderligere præsenteret under vores artikelstudie i afnsit 1.3.

14 1.2. Danmark - et Overvågningssamfund? 13 Udover det stigende antal overvågningsmetoder, er der samtidig en tendens til, at det bliver sværere for den ansatte at vide, i hvilket omfang de bliver overvåget. Dette er først og fremmest et resultat af den teknologiske udvikling, da man i dag eksempelvis er i stand til at overvåge alle handlinger på den ansattes computer uden den ansattes kendskab. Det er samtidig muligt at anskaffe kameraer og mikrofoner, der er så små, at de ikke kan opdages. Det er således ikke teknologien, som sætter grænserne for overvågningen, men nærmere lovgivningen og ikke mindst etik og moral hos arbejdsgiveren. I Danmark har vi en lovgivning, der giver den overvågede følgende rettigheder: Ret til at modtage besked fra den dataansvarlige om, at der indsamles oplysninger om en selv. Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om en selv. Ret til at gøre indsigelse mod, at behandling af oplysninger finder sted, og hvis indsigelsen er berettiget, skal databehandlingen ophøre. [Datatilsynet(2000)] Ifølge ovenstående er det altså lovpligtigt, at medarbejderen har kendskab til overvågningen, hvorfor der overvåges, samt hvad dataene skal anvendes til. Man kan så stille spørgsmålstegn ved, om denne lovgivning er streng nok? For selvom den ansatte ved, at han otte timer dagligt overvåges af et kamera, kan han vel stadig føle det ubehageligt og måske stressende. Fakta er, at problemerne omkring overvågning er stigende og kan føre til øget stress, uheldige beslutninger og ulovlige fyringer Overvågning i callcentre Vi vil i dette projekt se nærmere på forholdene omkring overvågning af medarbejderne i et callcenter. Det har vi for det første valgt udfra en viden om, at medarbejderne ofte bliver overvåget. For det andet har vi kendskab til callcentrenes dårlige omdømme angående fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Dette kendskab er blevet yderlige styrket efter at have læst en rapport, udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse af 800 callcentre-medarbejdere fordelt på fire danske virksomheder. Rapporten afslører, at knap hver tredje medarbejder oplever arbejdet som psykisk belastende og derfor føler et øget stressniveau. Derudover oplever en del, at samtalemålinger og medlytning har en negativ indflydelse på deres velbefindende. Generelt set viser det sig dog, at de fleste af alle medarbejderne er tilfredse med jobbet og gerne vil fortsætte i virksomheden. [Mathiesen and Wiegman(2004)] Rapporten vil blive gennemgået nærmere i artikelstudiet i afsnit 1.3. Vi vil i dette projekt lave en todeling af begrebet overvågning. Den første del kalder vi elektronisk præstationsmåling, og den indeholder de handlinger, som arbejdsgiverne foretager med det formål at kunne måle sine medarbejderes evner og præstationer, for derved at kunne forbedre disse. Herunder hører eksempelvis kvantitative målinger af den enkelte medarbejders arbejdsdag. Den anden del af overvågningsbegrebet er den del, som indeholder overvågningen af medarbejdernes ulovlige handlinger, eksempelvis afsending af private s og surfing efter

15 14 Kapitel 1. Introduktion porno på Internettet. Denne opdeling har vi foretaget for at kunne fokusere på det, som vi finder mest interessant, nemlig elektronisk præstationsmåling(epm). Dette finder vi interessant, da vi som informatikere i vores kommende job muligvis kommer til at udvikle diverse IT-systemer, som kunne bruges til EPM. Derfor ser vi det interessant at se på hvilke tanker, der gøres fra forskellige aktører i forbindelse med dette tema. Ved at se på, hvordan disse italesættelser stemmer overens med hinanden, formoder vi at blive bedre rustet til en fremtidig udviklingssituation. For at skabe os et yderligere overblik over emnet, vil vi i et efterfølgende artikelstudie gennemgå nogle af de scenarioer fra blandt andet USA, hvor man ser på overvågning i anvendelse og konsekvenserne heraf. 1.3 Præstationsmåling belyst af andre Vi vil i dette afsnit se på forskellige artikler, der har belyst emnet. Disse artikler kan ses som forskellige italesættelser af EPM, og vil derfor fungere som basis for vores viden om emnet generelt. Samtidig har artiklerne gjort os bevidste om, hvorledes emnet er blevet diskuteret, hvilket vi vil drage nytte af i vores indledende arbejde, samt i diskussionsafsnittet i kapitel 9. Vi har udvalgt fire amerikanske artikler på baggrund af deres forskellige synspunkter om emnet. De første to artikler Big Brother s Corporate Cousin [Parenti(2001)] og Electronic Monitoring: A Poor Solution to Management Problems [NationalWorkrightsInstitute(2003)] er begge imod overvågning på arbejdspladsen. Artiklen Electronic Monitoring vs. Health Concerns 1 argumenterer positivt for overvågning, mens artiklen Communication Work and Electronic Surveillance: A Model for Predicting Panoptic Effects [Botan(1995)] gennemgår et studie af alment menneskelige negative effekter ved overvågning. Derudover har vi læst en rapport fra april i år [Mathiesen and Wiegman(2004)], som har lavet en spørgeskema undersøgelse blandt knap 800 medarbejdere i fire danske virksomheders callcentre, hvori de blandt andet spørger til samtalemåling og medlytning. De væsentligste pointer for hver artikel vil i det følgende afsnit blive præsenteret Big Brother s Corporate Cousin Denne artikel sætter scenen fint med undertitlen: High-Tech Workplace Surveillance Is The Hallmark Of A New Digital Taylorism [Parenti(2001), p. 1] Artiklen mener, at teknologien bliver brugt på en måde, så den er invaderende og udnyttende, da det er lettere for ledere at fyre eller chikanere vanskelige medarbejdere. I stedet for at hjælpe og understøtte medarbejdere i deres arbejde, 1 Denne artikel er udleveret af Thomas Borchmann. Det har ikke været muligt at finde originaludgaven.

16 1.3. Præstationsmåling belyst af andre 15 presser computere, databaser og netværk jobbet mod en ny digital taylorisme 2, hvor alt bliver registreret, studeret og kontrolleret af lederen. Artiklen giver flere eksempler på firmaer, der har benyttet intelligente programmer til at opsnuse bestemte ord og ordrelationer i s for mønstre, der kunne indikere bedrageri, insiderhandel eller spionage. Et firma udtaler, at årsagen til overvågningen er at gøre arbejdsgangene billigere, udvikle firmaet og give bedre service. I sidste ende betyder det flere job, fordi firmaet har fremgang, og på denne baggrund er flere fagforeninger gået med til en udvidet overvågning af deres medlemmer. [Parenti(2001)] Electronic Monitoring: A Poor Solution to Management Problems Artiklen ser på elektronisk monitering som en dårlig løsning på ledelsesmæssige problemer. Der bliver præsenteret mange forskellige videnskabelige forsøg, der alle får et negativt udfald i forhold til arbejdsmiljø. Artiklen er helt klart imod overvågning og det retfærdiggøres med baggrund i de studier, der er blevet lavet. I de følgende eksempler vil vi præsentere enkelte af de konklusioner, der er blevet draget i nogle af de forskellige studier: I et af studierne har man lavet to arbejdsgrupper, hvor kun den ene blev overvåget. Resultatet var, at den overvågede gruppe følte et pres til at lave mere og oplevede en konstant følelse af evaluering af deres arbejde. Denne form for pres er tit inkorporeret i firmaer i form af produktionskvoter. Kvoterne er sat efter den gennemsnitlige performance, hvilket betyder at halvdelen af ens medarbejdere ikke lever op til disse. Desuden påpeger han, at medarbejderne ikke behøver at være inkompetente, hvis de ikke kan nå disse kvoter. Specielt får det de kvalitetsorienterede medarbejdere til at føle sig dårlig tilpas, da de ikke får muligheden for at gøre deres arbejde ordentligt i forhold til deres egen standard. På denne måde tiltrækker moniterede jobs med krav om stor produktivitet, folk der syntes mindst om deres job. Dermed afskrækkes de folk, der måske var tilbøjelige til at blive i firmaet i lang tid og give ekstra tid, kræfter og kvalitet til firmaet. Artiklen påpeger, at hvis moniteringsresultaterne bare bliver smidt i hovedet på medarbejderne, kan de komme til den konklusion, at deres menneskelige overordnede er erstattet med en elektronisk overordnet. Andre aspekter af monitering er ifølge artiklen: Følelsen af langt mindre kontrol over sit arbejde Gruppemedansvar vs. enkeltmandspræstation En Big Brother opfattelse af systemet Monitering inkluderer ikke menneskelige aspekter som etik, motivation og kvalitet i arbejdet Særligt interessant, i forhold til vores projekt, er en spørgeskema undersøgelse i et amerikansk callcenter. Denne konkluderer at 70 % af medarbejderne ikke følte de kunne betjene deres kunder godt nok i forhold til de kald, de skulle nå 2 Vi beskæftiger os nærmere med dette begreb under kapitel 4

17 16 Kapitel 1. Introduktion på en dag. Alt i alt er konklusionen på artiklen, at arbejdsgivere der gerne vil øge produktivitet og effektivitet, bør kigge efter andre metoder, før de overvejer at benytte elektronisk monitering eller overvågning. Disse skaber kun stress og dårligt arbejdsmiljø, samtidig med at medarbejderne drager de forkerte konklusioner som for eksempel, at kvantitet er vigtigere end kvalitet. Arbejdsgivere vil være langt bedre stillet ved at introducere en ledelsesform, der fokuserer på kvaliteten af det arbejde, der bliver lavet. [NationalWorkrightsInstitute(2003)] Electronic Monitering vs. Health Concerns Artiklen er forholdsvis kort, men redegør for hvorledes ulempen ved overvågning langt bliver overgået af fordelene. Forfatteren erkender problemerne omkring stress og anspændthed ved brugen af overvågning på arbejdspladsen. Han mener dog, at fordelen ved monitering er at luge de medarbejdere ud, der ikke tager deres del af byrden. Herved lettes arbejdsbyrden for de resterende medarbejdere. Desuden kan man begrænse tyveri begået af medarbejdere, idet 80 til 90 % af alt tyveri bliver begået internt. Desuden mener forfatteren, at de medarbejdere, der kan nå de givne standarder, ikke vil føle stress over kvoterne. De vil derudover have større tillid til, at deres kollegaer trækker deres del af læsset. Når både medarbejderne og firmaet kan drage fordel af den øgede profit og de åbenlyse besparelser, kan man endda kanalisere dette videre til kunderne. Derfor kalder forfatteren det en win-win-win situation. [Anonymous()] Communication Work and Electronic Surveillance: A Model for Predicting Panoptic Effects Forfatteren starter artiklen med at lave en distinktion mellem overvågning og monitering. Han definerer monitering som den mest generelle, hvor oplysningerne kan bruges til alt fra bonusordninger, til at holde øje med inventar eller til at kontrollere arbejdsprocesser. Overvågning er mere centreret omkring en magthaver, der ønsker at kontrollere en medarbejder. Man kan altså sige at monitering genererer den viden, der skal til for at overvåge. Dog kan man godt monitere uden at overvåge, men man kan ikke overvåge uden at monitere. Det er denne distinktion, der afgør om folk oplever en panopticon-effekt på deres arbejde. Panopticon er et fængsel, introduceret af filosoffen og teoretikeren: Jeremy Bentham. I et Panopticon kan alt ses fra et centralt punkt i fængslet. Cellerne er fordelt i en cirkulær bygning med åbning ind mod midten, således at en fangevogter fra et centralt sted kan observere alle celler hele tiden. Derudover er den centrale overvågningslokation udstyret med ruder, der har spejleffekt u- defra, så fangerne ikke kan se, hvornår de bliver overvåget. Den franske filosof Michel Foucault har efterfølgende arbejdet med Panopticon som et begreb, og definerer dette som en panopticon-effekt. Effekten betyder, at de indsatte føler en konstant overvågning, også selvom denne ikke sker hele tiden. De indsatte bliver derfor nødt til at opføre sig herefter. [Cartome(2001)] 3 Vi er ikke sikre på årstallet for udgivelsen af denne artikel

18 1.3. Præstationsmåling belyst af andre 17 Brugen af overvågning fører til to typer af social magt fra magthaverne. Magthaverne kan enten vælge at bruge tvang/pisk eller belønning/gulerod. Det påpeges dog, at en vedvarende overvågning er nødvendig for at opretholde denne sociale magt. Forfatteren mener, at netop denne panopticon effekt vil kunne opretholde denne konstante følelse af overvågning. Således ved medarbejderne ikke om de bliver overvåget eller ej, og derfor bliver nødt til at arbejde som om de blev overvåget hele tiden. Artiklen sætter fire hypoteser for, hvornår panopticon har en effekt: 1. Medarbejderens opfattelse af at blive overvåget. 2. Overvågningspotentiale i den teknologi de arbejder med, eksempelvis en PC. 3. Ledelsespolitik. Panoticon-effekten er altså kun tilstede, hvis medarbejderne føler de bliver overvåget. Dette kan have grobund i den teknologi, de benytter sig af, som kan være IT-systemer eller andre elektroniske systemer, der har overvågningspotentiale indbygget. Ledelsens politik kan også have indflydelse på panopticon-effekten. I en meget hierarkisk opdelt organisation, hvor der er meget lidt kommunikation mellem ledergruppe og medarbejdere, formoder artiklen at medarbejderne føler en højere grad af overvågning. Denne følelse vil ikke være så meget tilstede i virksomheder, hvor man har en åben kommunikation og en flad struktur. Forfatteren har identificeret tre konsekvenser af, at medarbejdere føler sig overvåget. Det er vigtigt her at understrege, at medarbejderen ikke nødvendigvis behøver at være overvåget, men det er nok, at de har en følelse af at være det: Nedsat kommunikation på arbejdspladsen Reduceret følelse af privatsfære Forøgelse af usikkerhed Arbejde og trivsel i callcentre Rapporten er som sagt udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foretaget i april i år. Blandt de fire medvirkende callcentre svarede 97 % ja til, at der blev brugt målinger af deres samtaler. Målingerne kunne være i form af antallet af kundesamtaler, samtalernes længde, log-in og log-ud-tid. I forhold til vores projekt er der nogle målinger, der er mere interessante end andre. For eksempel siger hver fjerde adspurgte ja til, at de føler sig mere effektive ved samtalemåling. Selv skriver de i rapporten: Dette kan fortolkes på den måde, at man kan være enig i det faktuelle indhold i udsagnet om, at målingerne er en god (effektiv) metode til at synliggøre arbejdspræstationerne, men man føler sig overvåget og kontrolleret af dem, som udsagnet siger. Endelig ser vi, at omkring hver fjerde bliver stresset og nervøs eller vred og irriteret på grund af samtalemålingerne. Opsummerende peger svarene i retning af, at samtalemålingerne har en negativ indflydelse på velbefindendet for en stor del af de ansatte i call centrene.

19 18 Kapitel 1. Introduktion [Mathiesen and Wiegman(2004), p. 70] I forhold til, hvorledes de ansatte opfatter det psykiske arbejdsmiljø, konkluderer rapporten følgende: Hvis man er enig i, at samtalemåling er en god måde at synliggøre arbejdspræstationen, er flere tilfredse med deres job, ikke psykisk belastede i arbejdet og ikke stressede, sammenlignet med dem, der er uenige i udsagnet. Det omvendte forhold gør sig gældende med hensyn til det andet udsagn, at man føler sig overvåget og kontrolleret af samtalemålingerne: Der er flere, som er utilfredse med jobbet, psykisk belastede i arbejdet og stressede blandt dem, der er enige i dette udsagn sammenlignet med dem, der er uenige. [Mathiesen and Wiegman(2004), p. 70] I forhold til medlytning af samtaler skriver rapporten følgende: mange svarpersoner erklærer sig enige i, at medlytning er en god måde at udvikle kundesamtalerne henholdsvis vise kvaliteten af den service, man yder kunderne. Der er dog også her mange, som oplever en negativ indflydelse på deres velbefindende. Omkring hver tredje føler sig overvåget og kontrolleret eller bliver stresset og nervøs på grund af medlytningen, og knap hver femte angiver, at medlytningen gør dem vrede og irriterede. [Mathiesen and Wiegman(2004), p. 72] I Rapporten giver de et bud på, hvilke forhold der gør sig gældende, når medarbejdere oplever dårlig trivsel i callcentrene[mathiesen and Wiegman(2004), p. 22]: Mangel på indflydelse på arbejdet. Negativ oplevelse af samtalemåling og medlytning. Ubalance i forholdet mellem kvantitative og kvalitative krav til kundeservicen. Mangel på et opmuntrende udviklingsklima/udviklingsledelse. Mangel på indflydelse på arbejdsmetode og arbejdstempo. Mangel på udfordring og læringsmuligheder i arbejdet Opsamling på artikelstudie De 5 ovenstående tekster udgør tilsammen en bred samling af italesættelser af overvågning og EPM. Teksterne har givet os indsigt i de forskellige argumenter, der bliver præsenteret indenfor temaet. Samtidig har vi fået differentieret vores syn på EPM, og med denne fornyede viden, er vores indledende undren nu klar til at blive defineret mere konkret i en problemstilling.

20 1.4. Problemformulering Problemformulering Inden vi skriver den konkrete problemformulering, vil vi kort beskrive nogen af de yderligere overvejelser, vi har gjort os. Problemformuleringen er præget af et ønske om at indrage UAIM, som er et projektenhedskursus på semestret. Herigennem har vi beskæftiget os med diskursanalyse, som kort kan beskrives som en analyse af kommunikation i en given kontekst. Dette vil vi således bruge i en analyse af EPM i en organisation og har derfor indgået et samarbejde med Sonofon. Grunden til dette valg er, at netop Sonofon i stor udstrækning bruger EPM af deres medarbejdere. Samtidig var Sonofon villige til, at lade os interviewe 4 personer i deres organisation. En yderligere beskrivelse af Sonofon som organisation findes i vores casebeskrivelse i afsnit 2.1 Ovenstående bringer os til følgende problemformulering: Hvilke diskurser trækker ansatte hos Sonofon på i deres italesættelse af elektroniske præstationsmåling? Hvorfor benytter Sonofon elektronisk præstationsmåling set i et organisationsteoretisk perspektiv?

21

22 Kapitel 2 Casebeskrivelse Dette kapitel vil beskrive vores case og vil give en generel introduktion til hvem Sonofon er og hvordan de anvender EPM. Informationerne i denne case vil blive brugt igennem hele rapporten både på et konkret niveau men også på et mere fortolkende niveau, når vi skal bruge information til vores analyser. 2.1 Casebeskrivelse - Sonofon Som det kan ses på vores problemformulering har vi taget udgangspunkt i Sonofon som case, og derfor vil vi nu beskrive organisationen. Beskrivelsen bygger på data indsamlet fra Sonofons hjemmeside, Sonofons årsrapport fra 2003 samt informationer fra vores fire interview foretaget på Sonofon. Sonofon er efter Telenors overtagelse af aktiemajortieten i februar 2004 blevet et helejet datterselskab af den norske virksomhed, der er en af Europas førende indenfor telekommunikation. Sonofon blev etableret i 1991 og har siden udviklet sig stærkt og er i dag Danmarks næststørste teleoperatør med flere end 1 million egne mobilkunder og en årlig omsætning på over 4 milliarder kroner. Kunderne er fordelt som beskrevet i figur 2.1. [Sonofon(2004)] Figur 2.1: Sonofon har fire primære forretningsområder: Mobiltelefoni Sonofons hidtil største forretningsområde er GSM mobiltelefoni, som til sammen udgør det nuværende GSM-netværk. Med master og 21

23 22 Kapitel 2. Casebeskrivelse antenner placeret overalt i landet dækker Sonofon 98,7 procent af Danmarks geografiske areal. Fastnettelefoni Sonofon tilbyder abonnement og samtaletrafik på fastnettelefoni. Et fastnetabonnement giver adgang til såvel tale som data, herunder fax og Internet. Udlandstelefoni Sonofon har aftaler med i alt 275 teleoperatører fordelt over hele verden. Disse aftaler betyder, at Sonofons mobilkunder kan bruge deres telefon i 134 lande. For både mobil- og fastnetkunder er det desuden muligt at ringe til alle fastnet- og mobilabonnenter i udlandet. Mobile Internet & dataoverførsel De seneste år har Sonofon sat fokus på det mobile Internet og mobil data. Foruden en række avancerede SMStjenester tilbyder Sonofon adgang til det mobile Internet via WAP og Sonofons egen WAP-portal. Sonofons hovedsæde er placeret i København, hvorimod den tekniske udvikling og drift foregår i Aalborg. Afdelingen i Aalborg blev etableret i 1992 og har fra at være en lille skare på lidt under 100 medarbejdere vokset til omkring 900 ansatte. Størstedelen af disse mennesker er beskæftiget i Sonofons callcenter og har til formål at betjene deres kunder, hvis disse har spørgsmål eller problemer. De er opdelt i en erhvervsafdeling og en privatafdeling, som er lokaliseret på 2 forskellige adresser. Opbygningen af hver afdeling kan ses i figur 2.2. Figur 2.2: Udsnit af Sonofons organisation med fokus på erhvervsafdelingen. Afdelingerne er desuden opdelt i et antal teams på hver ca. 20 mand. Et team består både af vikarer og fastansatte, der sidder sammen, og de har desuden tilknyttet en sektionschef, som også sidder i samme område med front mod teamet. Opstillingen kan ses på figur Teknologi og målemetoder. I callcenteret anvendes et telefonsystem, der hedder Symposium Call Center fra Nortel Networks. Det er et system, der intelligent kan dirigere opkaldene til den rette medarbejder og samtidigt levere oplysninger på skærmen om kunden. Systemet indeholder desuden masser af muligheder for at udtrække udførlige rapporter om de enkelte medarbejders telefonpræstationer. Man kan blandt andet holde øje med hvor lang tid, der bliver brugt på hver opkald og på den følgende efterbehandling. Hermed kan man kontrollere om hver medarbejder

24 2.1. Casebeskrivelse - Sonofon 23 Figur 2.3: Teamchefen sidder med front mod teamet der sidder afskærmet fra andre teams når det rette antal opkald om dagen, som i erhvervsafdelingen ligger på 55 og i privatafdelingen på 65. Måden systemet registrerer medarbejdernes arbejdsgang er ved, at den enkelte medarbejder indtaster bestemte koder på sin telefon, der angiver om hun sidder i efterbehandling, klar eller pause. De fastansatte har en form for jobrotation, hvor de kan skifte mellem at besvare opkald eller at lave administrative opgaver. Således har de, til forskel fra vikarerne, mulighed for ikke at besvare opkald hele dagen. De administrative opgaver kan eksempelvis være at flytte telefonnumre og besvare s. Disse opgaver kræver dog at medarbejderen har været på kursus, der giver dem de fornødne kompetencer. Lige så vel, som der er EPM på opkaldene, er der også målinger på de administrative opgaver. Disse kvantitative målemetoder bliver ledsaget af nogle kvalitative metoder, der har til formål at evaluere på kvaliteten af kundeservicen. Dette bliver gjort ved, at der foretages en lang række opkald til Sonofonkunder, der inden for kort tid har haft kontakt med Sonofons kundeservice. De bliver således bedt om at komme med deres vurdering af kundeservicen udfra en række parametre, der både omhandler den enkelte medarbejders optræden og den service de har fået. Systemet kan fortælle, hvem kunden har snakket med, og man kan derfor føre samtalen tilbage på den enkelte medarbejder. Det er forskelligt, hvordan teamcheferne anvender de tilgængelige statistikker om den enkelte medarbejder. Ofte anvendes det til videreudvikling af medarbejderne i form af ugentlige personlige samtaler. Hvis de fastsatte mål ikke bliver overholdt, bliver der lavet handleplaner, der skal hjælpe medarbejderen til at nå disse mål Arbejdsmiljø Det fysiske arbejdsmiljø på Sonofon består som sagt af forskelligt afskærmede teams. Der er gjort en hel del i forhold til de enkelte arbejdsstationer. Der er hæve-sænke borde og god ventilation. Man forsøger at lære medarbejderne at bruge genvejsknapper, når de arbejder for at minimere brugen af musen. Der er lavet afskærmede rygerum og der er gratis frugt og sodavand samt andre personalegoder, eksempelvis i form af fri telefon.

25 24 Kapitel 2. Casebeskrivelse Vikar vs. Fastansat Der er dog forskel i ovenstående procedure i forhold til, om man er vikar eller fastansat. Fastansatte får et seks ugers kursus, hvor de lærer telefon- og ITsystemet at kende og får således en grundig indføring i dette, før de bliver sat til at besvare opkald. Vikarerne får en uges oplæring, hvor de sidder sammen med en anden vikar eller fastansat og lytter med på deres samtaler. Her lærer de, hvordan de skal agere over for kunderne og betjene IT-systemet. Efter denne uge bliver de så sat til det samme arbejde som de fastansatte. Der er altså ingen forskel i de typer opkald de får igennem. Vikarerne bliver desuden ikke indkaldt til de ugentlige personlige samtaler Den enkeltes opgave og ansvar Følgende afsnit vil koncentrere sig om de fire personer, vi har interviewet. Vi vil således her kort beskrive, hvad de enkelte personer har af opgaver og ansvar. Vi vælger denne beskrivelse, da vi senere i vores analyse, konkluderer på baggrund af denne viden. Servicekonsulent - Vikar Deres primære opgave er at besvare opkald fra kunder, hvor de både sidder med private og erhverv. Den vikar, vi interviewede, sad med primært erhverkunder, men der kom også private igennem. Hun er ansat under Jysk Telemarketing, men hendes daglige leder er sektionschefen for hendes team. Hendes mål for en dag er at besvare 60 opkald. Servicekonsulent - Fastansat De fastansatte har samme opgaver som vikarerne, samt en række administrative opgaver. For at kunne løse disse administrative opgaver skal de først på kursus, og hvis man ikke har et givent kursus kan man ikke løse en given administrativ opgave. Præstationsmålingen er for denne ansatte tilstede hele tiden, både når hun sidder og tager opkald, og når hun laver administrative opgaver. Hendes leder er den samme som vikarens, men til forskel fra vikaren er den fastansatte inde til samtale ca. en gang om ugen for at evaluere ugens præstationsmålinger. Sektionschef Sektionschefen har ansvaret for et enkelt team. Det, han kalder for et kerneteam. Et sådan team består, i dette tilfælde, af sytten mennesker, fordelt på tretten fastansatte og fire vikarer. Han mener dog at de sidste fire vikarer snart skal skiftes ud med fire fastansatte. Hans opgave er at lede teamet og fungere som coach. Samtidig er det ham, der står for de føromtalte udviklingssamtaler. Udviklingschef Udviklingschefen har ansvaret for udvikling, træning, support og IT. Han har ikke nogen teams under sig som sektionschefen, men det er ham der sørger for, at alle nye medarbejdere bliver oplært. Han ser sig selv mere som afdelingschef i stedet for udviklingschef, og ligger organisatorisk over sektionschefen.

26 2.1. Casebeskrivelse - Sonofon Sonofons værdigrundlag På Sonofon går de meget op i deres værdier. På de ansattes skærme kører der pausebilleder med ord som: nærværende og udfordrende. Der hænger desuden sedler med følgende påskrift: Ved at lytte aktivt til kunden og praktisere Her & Nu får kunden tillid til at sagerne bliver færdigbehandlet og løst. Derved undgås, at kunden ringer tilbage med samme problem. På deres hjemmeside skriver de, at det er deres vision at være lønsom og markedsledende. Deres vision bygger på tre grundsten: Identitet - vi er troværdige og altid på kundens side Vi er en virksomhed med dansk kultur, der gennem åbenhed, ærlighed og professionalisme opleves som en kompetent og troværdig partner. Kompetence - vi gør nyttige tjenester lette. Vi kan innovere og markedsføre højteknologiske løsninger, som er enkle, relevante og lette for brugeren at anvende. Ambition - vi tilfører værdi til kundens liv. [Sonofon(2004)] De skriver endvidere, at deres værdier har været en evolution, der har været med fra starten og denne skal bære dem fremad. Sonofon har tre kerneværdier, som skal være med til at differentiere dem på markedet: Vi blev født udfordrende Vi valgte at være nærværende Vi er ved at lære at tænke enkelt Sonofon skriver, at visionen og værdierne er grundstenene i deres identitet. Ved at leve og kommunikere ud fra værdierne vil de sikre, at Sonofon forbliver et stærkt brand. Der skal altid være overensstemmelse mellem omverdenens forventninger og det, de leverer som virksomhed og som medarbejdere. De opsummerer med sloganet: Sonofon - ganske simpelt

27

28 Del II Teori 27

29

30 Kapitel 3 Diskursanalytiskteori I dette kapitel vil vi starte med at beskrive, hvad diskursanalyse er. Derefter vil vi se på de diskursanalytiske tilgange, vi fik præsenteret i kurset UAIM, og begrunde hvorfor vi har valgt kritisk diskursanalyse. Efterfølgende ser vi nærmere på Faircloughs diskursanalytiske begrebsapparat anno 2003, herunder hvordan dette stemmer overens med det, som han anvendte i Slutteligt foretager vi en afgrænsning af teorien, således den bliver tilpasset til vores projekt og ressourcer. 3.1 Introduktion til diskursanalyse Inden vi begynder at beskrive de forskellige tilgange til diskursanalyse, finder vi det relevant at se nærmere på deres fællestræk og præmisser. I denne introduktion vil vi indledningsvis holde os til Jørgensen og Phillips definition af diskurs: Diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. [Jørgensen and Phillips(1999), p. 9] Vi vil senere uddybe denne definition, når vi beskriver Norman Faircloughs tilgang Formålet med diskursanalyse Diskursanalyse har til hensigt at analysere de mønstre, som angiveligt findes i forskellige sprogsystemer. Ideen er, at arbitrære sociale domæner påvirker disse mønstre. Analysen beskæftiger sig derfor med at finde frem til disse mønstre og klarlægge deres effekter [Jørgensen and Phillips(1999), p. 9]. Dermed ses disse mønstre som en slags kontekst for de holdninger, meninger og ytringer som tilkendegives i et givent udsagn. 29

31 30 Kapitel 3. Diskursanalytiskteori Socialkonstruktionisme Diskursanalyse beskæftiger sig altså med, hvordan ytringer forstås mellem mennesker. Derfor kan det være interessant at kort beskrive det videnskabsteoretiske ståsted, der er fælles for de diskursanalytiske tilgange, vi fik præsenteret i kurset UAIM [Jørgensen and Phillips(1999), p. 13]. Hovedtankerne bag socialkonstruktionismen er, at der ikke er noget viden, der er uafhængig af konteksten, og at vi konstruerer lokale sandheder i de sammenhænge, vi befinder os i. Dette vil sige, at forskellige grupper konstruerer virkelighed ved hjælp af interaktion med hinanden. Dermed skabes der ikke viden i mennesket selv, denne skabes i stedet i relationen med andre individer. Dermed anlægger socialkonstruktionismen et anti-essentialistisk erkendelsessyn. Det betyder, at der ikke er nogen objektiv sandhed, da sandheder altid vil være en genstand mellem mennesker. Det vigtigste værktøj, vi mennesker bruger til at skabe viden mellem os, er sproget. Sproget er forudsætning for, at vi kan udveksle information, og når vi bruger denne kommunikation skaber vi os selv i relation til fortid, nutid og fremtid i den givne kontekst. Sproget bliver derfor en social handling, vi som studerende kan tolke på. Når vi kigger på retningslinjerne for socialkonstruktionismen, er det tydeligt at se at diskursanalysen trækker på denne epistemologi. Det, de forskellige tilgange tilbyder, er så forskellige værktøjer til at kunne lave en dybdegående analyse. Havde man ikke disse værktøjer, kunne det være svært at overskue en sådan opgave, da det blandt andet ville være svært at vide, hvor meget af konteksten, der skulle inddrages. Hvis man kigger på vores projekt, kan vi anskue medarbejderne og lederne på sonofon som to forskellige grupper med hver deres sandhed. Det vil i vores tilfælde være interessant at kigge på disse forskelle, og hvordan disse bliver italesat. Her giver diskursanalysen os nogen tilgange, og disse vil blive beskrevet i nedenstående afsnit. 3.2 Diskursanalytiske tilgange Vi vil i dette afsnit give en kort introduktion til de diskursanalytiske tilgange, vi fik præsenteret i kurset UAIM. Herigennem vil vi så redegøre for vores valg af tilgang Diskurspsykologi Nedenstående tekst er baseret på den gennemgang af diskurspsykologien som er beskrevet i [Jørgensen and Phillips(1999), p.105]. Diskurspsykologien tager ikke videre hensyn til den lingvisitiske opbygning af diskurser. I stedet er fokus på den retoriske organisering af tekst og tale, dvs. på hvordan tekst og tale o- rienteres mod social handling. Fokus er på analyse af talerens strategier. Man betragter diskurser som et repertoire af ressourcer, som agenter kan benytte til at konstruere bestemte versioner af virkeligheden. Denne sociale agent kan skifte

32 3.2. Diskursanalytiske tilgange 31 mellem fleksible identiteter i forhold til, hvad der er givtigt i det sociale øjeblik. Hvad vi siger til hinanden, tænker og gør er betinget af den sociale kontekst, vi befinder os i. Ifølge diskurspsykologien gives der i sproget ikke kun udtryk for oplevelser. Oplevelser konstitueres også igennem sproget. Derfor er et udtryk som sandhed også relativt, idet der er flere forskellige mulige versioner af verden i forhold til de identiteter, man påtager sig. Diskurspsykologien har to yderpunkter i forhold til den måde, man kan arbejde med den på. Den ene fløj identificerer abstrakte diskurser uden at kigge på deres brug i forskellige sociale sammenhænge. På den anden fløj finder man netop detaljerne i sprogbrugen. I- mellem disse yderpunkter ligger hovedparten af de diskurspsykologiske tilgange. Hovedsageligt er man interesseret i de ideologiske virkninger af folks versioner af verden. Afslutningsvis er diskurspsykologien blevet kritiseret for ikke at have tilstrækkeligt med belæg for deres konklusioner, idet de hovedsageligt tager udgangspunkt i meningen med det sagte og ikke analyserer det tekstnære Diskursteori Af de præsenterede tilgange til diskursanalyse er diskursteorien ikke en direkte metode, men nærmere, som navnet ligger op til, en teori. Teorien siger, at det sociale er diskursivt konstrueret og følgeligt kan analyseres med diskursanalytiske værktøjer. Samtidig mener diskursteorien, at udviklingen i sociale fænomener aldrig slutter, men derimod konstant, i forskellige lag af samfundet, defineres og tillægges værdier. Derfor lægger diskursteorien op til, at diskursanalytikeren skal følge denne kamp om betydningen af de sociale fænomener [Jørgensen and Phillips(1999), p. 34]. Kamp henter diskurs teorien fra marxistisk social teori, men det er ikke kun marxismen, som har inspireret diskursteorien. Den er et mix mellem marxisme og strukturalisme [Jørgensen and Phillips(1999), p.35] Nexusanalyse Igennem teksten fra Schollor og Schollor[Schollon and Schollon(2004)] præsenteres en metode for brugen af deres tilgang. Tilgangwn består af tre aktiviteter, som man skal igennem i en diskursanalyse. Kort beskrevet drejer det sig om Navigating, Mapping og Change. De to første er selve analysedelen, hvor den sidste er et resultat af de to første. Nexusanalyse er primært rettet mod medierede diskurser og deres beskrivelse er noget anderledes end de andre tilgange. Den er på mange måder mere konkret og fortæller om, hvor lang tid en sådan analyse bør tage. Samtidig ender hver beskrivelse af aktiviteterne ud med en række spørgsmål, man kan bruge som checkliste Kritisk diskursanalyse Vi har valgt at bruge Norman Faircloughs kritisk diskursanalytiske tilgang til analyse af vores empiri. Baggrunden for dette valg er en grundlæggende ide om, at ville se på og skabe social forandring til det bedre. Samtidig giver Fairclough gode relevante værktøjer til netop at løse en sådan opgave. Desuden forventer vi igennem vores empiri at se en kamp mellem ledelsen og medarbejderne, og det er derfor relevant, at bruge en konfliktorienteret tilgang.

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne Evaluering af projekt 5i12 Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne 1 Evaluering af Projekt 5 i 12 Bedre trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden Kære deltager Vi er nu nået til sidste laboratoriedag,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret Medarbejder udvikling og øget effektivitet i Borgerservice centret God borgerservice er god forretning! Undersøgelse viser en direkte sammenhæng mellem oplevelsen af jeres Borgerservice, og borgernes vilje

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjylland

Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjylland Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Hanna Vestergård Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Motivation For at arbejde med PSP-samarbejdet Interesse for tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Introduktion På baggrund af projekt ny service, er der udviklet nogle værktøjer til inddragelse

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark

Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark Sælgerens rolleproblemer også en udfordring for din organisation! Et par af tidens store temaer er arbejdsgiverens evne til fastholde medarbejdere

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4 1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere