Rapport fra Danske Regioners arbejdsgruppe vedr. national uddannelse til beskrivende radiograf

Transkript

1 Rapprt fra Danske Reginers arbejdsgruppe vedr. natinal uddannelse til beskrivende radigraf Gdkendt af reginernes sundhedsdirektører Den 13. juni

2 Indhldsfrtegnelse Resumé af arbejdsgruppens anbefalinger 3 1. Baggrund g frmål Frmål Histrik Arbejdsgruppens pgaver Arbejdsgruppens arbejde 6 2. Uddannelsesudbyder 7 3. Natinal styregruppe 8 4. Uddannelsens struktur g indhld Mdulversigt fr kmpetenceudviklingsfrløbet til beskrivende radigraf med speciale i det perifere skelet 9 5. Opgavevaretagelse fr beskrivende radigrafer Kriterier fr anvendelsen af beskrivende radigrafer Mulige funktinsmråder Almene skeletale undersøgelser Akutmdtagelse/skadestue/skadeklinik Skadeknferencer Perspektivering Ultralydsscanninger Øvre abdmen Kar Børn Mammgrafiscreening Generelt Lkal tilpasning Fremtidigt behv 14 Bilag 1: Arbejdsgruppens medlemmer 16 Bilag 2: Deltagerliste, ledende verlæger ved billeddiagnstiske afdelinger 17 Bilag 3: Høringsliste 18 2

3 Resumé af arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler, at en natinal uddannelse til beskrivende radigraf bliver udbudt på Syddansk Universitet (SDU). Universitetet har allerede erfaringer med uddannelsen i frm af Master i medicinsk billeddiagnstik. Desuden er det anbefalelsesværdigt, at uddannelsen frgår i tilknytning til et universitet, da det er en naturlig verbygning på en prfessinsbachelruddannelse. Herved sikres karriereudvikling fr radigraferne, der tager uddannelsen. Endelig ser arbejdsgruppen det sm en frdel, at Regin Syddanmark allerede har gjrt sig erfaringer med uddannelsen på SDU. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sker en frmalisering af den fremadrettede dialg med SDU i frm af nedsættelse af en natinal styregruppe. Styregruppen skal sikre en tværreginal g tværfaglig frankring af uddannelsen samt en løbende udvikling g pdatering af uddannelsen. Fr at sikre, at uddannelsen tilpasses lkale frhld - fr eksempel patientsammensætning, sygehusprfil g rganisatriske frhld - anbefaler arbejdsgruppen, at der sikres en bred gegrafisk g faglig repræsentatin i styregruppen. Arbejdsgruppen anbefaler, at samarbejdet mellem reginerne g SDU tager udgangspunkt i den gældende uddannelsesrdning, der består af i alt syv mduler: fem mduler fra Master i Medicinsk billeddiagnstik ved SDU samt t mduler ved University Cllege Lillebælt (UCL) på grund af teknlgien på prfessinshøjsklen. Såfremt det lkale niveau ønsker at tne en bestemt funktin fr den beskrivende radigraf, levner studiet rimelig vide muligheder fr at supplere med et relevant tilvalgsmdul. 3

4 1. Baggrund g frmål Sundhedsdirektørkredsen har besluttet, at der skal etableres en natinal uddannelse til beskrivende radigraf. Beslutningen blev truffet på baggrund af et plæg fra Danske Reginers Referencegruppe fr pgaveglidning i sundhedsvæsenet 1. Oprindeligt tg arbejdet med pgaveglidning afsæt i et akut behv fr hænder. Platfrmen er imidlertid ændret, g arbejdskraftmangel er ikke nødvendigvis en udfrdring i øjeblikket. Men pgaveglidning er stadig et vigtigt led i arbejdstilrettelæggelsen. I dag er det primære frmål blandt andet at sikre ptimal ressurceanvendelse g sammenhængende patientfrløb. Terminlgien er derfr ændret, så der i stedet tales m fleksibel pgavevaretagelse/arbejdstilrettelæggelse. Generelt står sundhedsvæsenet verfr at skulle løse flere pgaver med samme mængde ressurcer i fremtiden. Opgaveflytning kan være ét blandt mange midler til at løse denne udfrdring. Omlægning til ambulant behandling er et andet middel. Patienter stiller samtidigt krav m at få svar på undersøgelser samme dag. Der er derfr brug fr fleksibilitet i pgavevaretagelsen på det diagnstiske mråde fr at kunne imødekmme disse krav g samtidigt med den demgrafiske udvikling. 1.1 Frmål Behvet fr beskrivende radigrafer er pstået, frdi der generelt er fkus på hurtigere diagnstik g effektive, sammenhængende patientfrløb. Beskrivende radigrafer kan være en del af løsningen fr eksempel i radilgiske g rtpædkirurgiske afdelinger, skadestuer g akutmdtagelser. Det giver mulighed fr en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse, når flere faggrupper kan varetage samme pgave, g det sikrer en ptimal ressurceanvendelse i sundhedsvæsenet, når pgaverne løses på lavest mulige kmpetenceniveau. I teams sammen med radilger g sygeplejersker kan de beskrivende radigrafer fretage røntgenundersøgelser g scanninger samt beskrive visse undersøgelser. Det frigiver mere tid hs radilgerne til at arbejde med f.eks. tungere lægefaglige pgaver g frskning, når disse verdrager ngle af de ukmplicerede undersøgelser til beskrivende radigrafer. Brugen af beskrivende radigraver kan være med til at øge fleksibiliteten g muligheden fr at reducere eller fjerne ventetider i frbindelse med beskrivelse af visse undersøgelser. En øget fleksibilitet g reduktin af ventetider giver samlet en mulighed fr mere effektive patientfrløb, herunder en mulighed fr bedre servicering af både almen praksis g de interne funktiner på sygehusene. Det kan fr eksempel være et løft i serviceniveauet, hvis praktiserende læger får adgang til undersøgelser fra dag til dag (Klaus Østergaard-Nielsen, Praktiserende læge, Vejle). 1 Danske Reginers Referencegruppe fr pgaveglidning i sundhedsvæsenet udspringer bl.a. af Øknmiaftalen fra I Referencegruppen deltager reginerne, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen g faglige rganisatiner. 4

5 Faggrupperne indgår i et gensidigt afhængighedsfrhld. Det er en fælles pgave fr alle de invlverede faggrupper at sikre smidige g sammenhængende patientfrløb. Flere afdelinger har vist, at den øgede fleksibilitet, der pnås ved, at flere faggrupper har verlappende funktiner, giver et hurtigere g mere smidigt patient-flw samt en bedre ressurceudnyttelse. Dette understøtter reginernes ønske m at sikre ptimal udnyttelse af alle faglige gruppers ressurcer sammen med en frtsat frbedring af patientfrløb. De beskrivende radigrafer udfører frtsat de undersøgelser, sm de prindeligt er uddannede til. Samtidig med, at funktinerne sm beskrivende radigraf giver nye muligheder fr udvikling g læring af radigraferne sm faggruppe. Erfaringer viser, at beskrivende radigrafer fremmer prfessinen g den faglige kvalitet gennem en generel øget bevidsthed m billedkvalitet g dennes betydning fr diagnstikken Histrik Flere reginer har erfaringer med at ansætte beskrivende radigrafer. De beskrivende radigrafer har taget uddannelsen på Birmingham City University, The University f Salfrd i Manchester eller på Syddansk Universitet. Prfessinshøjsklen Metrpl i København har ligeledes en krt vergang udbudt uddannelsen. Histrisk har der været en del mdstand md uddannelsen. Blandt andet var der udfrdringer med at ansætte undervisere på Metrpl. De frskellige hldninger til de beskrivende radigrafer kmmer gså til udtryk ved, at ngle afdelinger har uddannet flere beskrivende radigrafer, mens andre afdelinger ikke har uddannet eller ansat beskrivende radigrafer. Reginernes sundhedsdirektører har nu besluttet, at det er hensigtsmæssigt, at der bliver prettet én natinal uddannelse fr at sikre et ensartet kmpetenceniveau på tværs af reginerne. En natinal uddannelse skal blandt andet udarbejdes med udgangspunkt i de eksisterende uddannelser. Frmålet med en fælles natinal uddannelse er at sikre vlumen på hldene, at anerkende kmpetencer på tværs af reginerne g dermed understøtte øget mbilitet natinalt samt fleksibel pgavevaretagelse på afdelingerne. 1.3 Arbejdsgruppens pgaver Arbejdet med at udarbejde en natinal uddannelse til beskrivende radigrafer er placeret i en arbejdsgruppe, sm er udpeget af reginernes sundhedsdirektører. Arbejdsgruppen har haft til pgave at afsøge eksisterende reginale uddannelsesprgrammer til beskrivende radigraf herunder at anbefale indhld til en uddannelsesrdning fr beskrivende radigraf med udgangspunkt i eksisterende uddannelser. Endvidere har arbejdsgruppen haft til pgave at etablere en struktur fr uddannelsen. Endelig har arbejdsgruppen haft til pgave at understøtte tværreginal erfaringsudveksling g videndeling m uddannelsen. 2 Se f.eks. side 8 i Regin Midtjyllands rapprt: Beskrivende radigrafer. Evaluering af pgaveflytning fra radilger til radigrafer (januar 2012). 5

6 Det har ikke været en del af arbejdsgruppens kmmissrium at afdække finansiering g øvrige øknmiske frhld vedrørende uddannelsen. Arbejdsgruppen er pmærksm på, at der er en øknmisk dimensin ved etablering af en natinal uddannelse, samt at der er en ressurcemæssig dimensin fr afdelingerne i frm af klinisk undervisning. Disse frhld bør afklares reginalt g lkalt, når sundhedsdirektørerne har truffet endelig beslutning m uddannelsen. 1.4 Arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter med radigrafisk, sygeplejefaglig g administrativ baggrund. Arbejdsgruppen er blevet etableret ved, at sundhedsdirektørerne har indmeldt repræsentanter til arbejdsgruppen. Der var mulighed fr at stille med t repræsentanter fra hver regin fr eksempel en radilg g en radigraf. Det var ønskeligt, at begge faggrupper var repræsenteret. Desværre blev der ikke indmeldt radilger til at deltage i arbejdsgruppen. Fr at kvalificere plægget til sundhedsdirektørkredsen har arbejdsgruppen drøftet uddannelsens indhld g struktur med 12 ledende verlæger fra landets billeddiagnstiske afdelinger. De ledende verlæger kmmer i høj grad til at bidrage med den kliniske uddannelse af de beskrivende radigrafer. Arbejdsgruppen fandt det derfr naturligt at inddrage dem i prcessen med udarbejdelse af uddannelsen fr at sikre, at indhldet i denne matcher de behv, der er på sygehusene. De ledende verlæger har bidraget med knstruktive bemærkninger, sm er indarbejdet i rapprten. Bemærkningerne rettede sig især md følgende emner: der kan være en udfrdring i frhld til kapacitet g tid, når man skal uddanne både yngre læger g beskrivende radigrafer. De ledende verlæger freslg, at der laves kvalitetssikring i frm af pfølgning på de beskrivende radigrafers kmpetencer løbende. Endelig påpegede de ledende verlæger, at intet er sparet, hvis dbbeltgranskning af undersøgelser er nødvendigt. Et fyldigt uddrag af rapprten har ligeledes været sendt i høring hs en bred kreds af interessenter på mrådet. Det drejer sig blandt andet m: rtpædkirurger, uddannelsesansvarlige, praksisknsulenter, Dansk Radilgisk Selskab, Sundhedsstyrelsen m.fl. (se kmplet høringsliste i bilag 3). Det er ikke alle interessenter, der har meldt tilbage, men ud fra de tilbagemeldinger, der er kmmet viser høringen, at der frtsat eksisterer mdstand md en natinal uddannelse til beskrivende radigraf. Interessenternes bemærkninger har primært gået på, at man finder det beklageligt, at der ikke har været lægelig repræsentatin i arbejdsgruppen, at rekrutteringen af kmmende speciallæger i radilgi vil blive påvirket negativt på grund af udsigten til at skulle knkurrere med beskrivende radigrafer under uddannelsen g ved fremtidig jbsøgning. Det er blevet freslået, at uddannelsen ikke udbydes natinalt, men i stedet skræddersys til den knkrete pgave g udføres lkalt efter behv. Endvidere er der sat spørgsmålstegn ved, m den frigjrte lægetid skal bruges til at skabe et dynamisk g udfrdrende miljø på afdelingen, eller m frmålet blt er at give fltte prduktinstal på let målelige parametre. 6

7 Der i høringen gså anerkendelse af, at pgaveglidning kan være hensigtsmæssig til specifikke g rutineprægede undersøgelsestyper. Ligeledes er der interessenter, der finder det psitivt, at uddannelsen til beskrivende radigraf bliver en ensartet, natinal uddannelse, der sikrer gennemsigtighed g verførbarhed, samt skaber gde muligheder fr karriereveje tæt på patienterne. Endelig har interessenterne fundet den meget krte høringsfrist uacceptabel g uværdig. 2. Uddannelsesudbyder Arbejdsgruppen har kunnet identificere én relevant, eksisterende uddannelse til beskrivende radigrafer i Danmark. Uddannelsen er udviklet i samarbejde mellem Regin Syddanmark g Syddansk Universitet (SDU) med University Cllege Lillebælt (UCL) sm sekundær samarbejdspartner, hvr t af mdulerne er placeret. Årsagen til, at de t mduler er placeret hs UCL er, at SDU i dag ikke besidder de diagnstiske faciliteter til varetagelse af denne del af uddannelsen. SDU har heller ikke adgang til den frnødne billeddatabase med de ptagelser, der anvendes i uddannelsen. Ansvaret fr hele uddannelsen påhviler dg SDU. Arbejdsgruppen anbefaler, at den landsdækkende uddannelse til beskrivende radigraf bliver uddannelsen på SDU, blandt andet frdi universitetet allerede har erfaringer med uddannelsen. Desuden er det vigtigt fr reginerne, at uddannelsen fregår på universitetsniveau. Det har ligeledes betydning, at Regin Syddanmark har gde erfaringer med SDU, sm blandt andet har vist lydhørhed verfr afdelingernes g arbejdsgivernes behv. Arbejdsgruppen anbefaler, at der efter beslutning i sundhedsdirektørkredsen indledes en dialg med SDU. Dialgen skal frmalisere de ønsker g behv, reginerne ser sm væsentlige fr, at den eksisterende uddannelse til beskrivende radigraf frtsat matcher de frnødne kmpetencer i varetagelse af de relevante kliniske funktiner. Det bør ske med udgangspunkt i arbejdsgruppens anbefalinger. Desuden skal den eksisterende uddannelse tilpasses natinale krav g ønsker, da den prindeligt er prettet sm en syddansk uddannelse. Dialgen med universitet skal frmaliseres, idet den skal ske kntinuerligt, så uddannelsen løbende tilpasses ændringer i kmpetencer, krav g behv. Det kan fr eksempel være ved ibrugtagning af nye teknlgier, undersøgelsesfrmer mv. Da uddannelsen er pbygget med 75 prcent klinisk læring i egen afdeling, er dette samarbejde mellem aftager g uddannelsesinstitutin af afgørende betydning fr at pnå det frnødne kliniske niveau g indhld i uddannelsens teretiske del. Resultatet af dialgen mellem SDU g reginerne kan medføre en revisin af den gældende uddannelsesrdning fr at dække de afledte knsekvenser af dialgen. Denne revisin påhviler SDU, der i denne sammenhæng, i lighed med tilsvarende udbud af uddannelser, er ansvarlig fr uddannelsesrdningens udfrmning g indhld. Uddannelsesrdningen fastlægger gså struktur g krav til uddannelsens øknmi, administratin, kmpetenceniveau, adgangsbetingelser, uddannelsens indhld samt prøve- g klagebestemmelser. 7

8 SDU er verrdnet ansvarlig fr uddannelsens frløb herunder, at der sker krdinatin mellem SDU, UCL g de kliniske uddannelsessteder. 3. Natinal styregruppe Arbejdsgruppen anbefaler, at frmaliseringen af dialgen med SDU sker i frm af nedsættelse af en natinal styregruppe fr uddannelsen til beskrivende radigraf. Den natinale styregruppe skal være med til at sikre en tværreginal g tværfaglig frankring af uddannelsen samt en løbende udvikling g pdatering af uddannelsen. Styregruppen skal bidrage med at give input til indhld, frm g fagligt kmpetenceniveau til universitetet. Styregruppen bør tildeles kmpetence til at pege på nye uddannelsestiltag eller ændring af mduler, så det sikres, at uddannelsen løbende justeres. Det skal sætte den studerende i stand til at varetage nuværende g kmmende funktinsmråder sm beskrivende radigraf. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sikres en bred gegrafisk g faglig repræsentatin i styregruppen fr at sikre, at uddannelsen tilpasses lkale frhld fr eksempel patientsammensætning, sygehusprfil g rganisatriske frhld. Styregruppen skal altså definere behv g ønsker, mens SDU har ansvaret fr at msætte disse i uddannelsesrdningen. Det verrdnede ansvar g detaljerede ansvar fr uddannelsesrdningen påhviler således SDU. Censrkrps påhviler ligeledes SDU g følger i øvrigt universitets prcedurer fr sådanne. Styregruppen skal bestå af mindst én repræsentant fra hver regin. Styregruppen kan evt. nedsættes med inspiratin fra SDU s såkaldte Aftagerpaneler. Dg er det væsentligt at sikre, at styregruppen har kmpetencer til at ændre på uddannelsens indhld i dialg med universitetet. Den endelige struktur fastlægges i dialg med universitet efter beslutning i sundhedsdirektørkredsen. Flere reginer ønsker at sende medarbejdere på uddannelsen i efteråret Derfr anbefaler arbejdsgruppen, at der hurtigst muligt nedsættes en styregruppe g udpeges en styregruppefrmand, da denne skal varetage dialgen med SDU fr reginerne samlet. 4. Uddannelsens struktur g indhld Arbejdsgruppen anbefaler, at samarbejdet mellem reginerne g SDU tager udgangspunkt i den gældende uddannelsesrdning, der består af i alt syv mduler. Fem mduler fra Master i Medicinsk billeddiagnstik (MMB) ved SDU samt t mduler ved University Cllege Lillebælt (UCL). De t mduler i UCL-regi rummer en kmbinatin af teretisk undervisning g klinisk frløb universitetsniveau. Uddannelsen inddeles i t niveauer. Niveau 1 er en uddannelse til beskrivende radigraf i det perifere skelet. Niveau 2 er en uddannelse til beskrivende radigraf i det aksiale skelet. Fremadrettet kan reginerne ønske at drøfte denne struktur. Niveau 1 er en frudsætning fr påbegyndelse af niveau 2. Arbejdsgruppen freslår, at metdespr g det juridiske mdul (MMB) placeres på niveau 1. Hermed kan 8

9 den studerende certificeres til beskrivende radigraf i det perifere skelet i første mgang, g såfremt der ønskes et certifikat til beskrivende radigraf indenfr det aksiale skelet, skal niveau 2 bestås. 4.1 Mdulversigt fr kmpetenceudviklingsfrløbet til beskrivende radigraf med speciale i det perifere skelet Semester Aktivitet ECTS Intrduktins-weekend Teretisk undervisning Klinisk undervisning 1. semester Perceptuel medicinsk billedfrståelse Teknlgisk medicinsk billedfrståelse 5 X 5 X Det perifere skelet 1 14 X X Metdemdul 5 X Det perifere skelet 2 21 X X 2. semester Sundhedsjura 5 X Mdaliteternes muligheder g begrænsninger 5 X Kmpetencer sm beskrivende radigraf med speciale i det perifere g det aksiale pnås ved at gennemføre venstående samt i tillæg hertil mdulerne Det aksiale skelet 1 g Det aksiale skelet 2 : Semester Aktivitet ECTS Teretisk undervisning Klinisk undervisning 3. semester Det aksiale skelet 1 13 X X 4. semester Det aksiale skelet 2 17 X X Kilde: Optagelsesgrundlag til beskrivende radigraf skal matche ptagelseskravene til Master i Medicinsk Billeddiagnstik (MMB). Fr at blive ptaget på de mduler, der specifikt er rettet md en uddannelse til beskrivende radigraf, skal man dg have minimum t års relevant praksiserfaring sm radigraf. Det vil sige et bredt alment kendskab til g erfaring med udførelse af almindeligt frekmmende 9

10 billeddiagnstiske undersøgelser herunder kngleundersøgelser. Samtidig er autrisatin sm radigraf naturligvis et grundkrav. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skal ske en gdkendelse af kliniske uddannelsessteder fr beskrivende radigrafer. Gdkendelsen baserer sig på eksisterende gdkendelsesgrundlag fr radilgiske afdelinger, der i frvejen er gdkendt sm hveduddannelsessted fr yngre læger i diagnstisk radilgi. Gdkendelsesprcedure g ansvar fr gdkendelsen frankres hs SDU. Krav til uddannelsessted følger gdkendelsen af uddannelsessteder til speciallæge dg således, at ikkegdkendte uddannelsessteder kan indgå aftaler med gdkendte uddannelsessteder. Uddannelsesstederne skal under alle mstændigheder kunne leve p til kravene i uddannelsen. Det gælder fr eksempel vlumen under supervisin. Prcedure mkring dette understøttes af SDU i den frudgående dialg med afdelingsledelsen på den pågældende afdeling. Såfremt afdelingen ikke er gdkendt sm hveduddannelsessted udarbejdes en frmaliseret aftale med anden gdkendt afdeling m supervisin. Aftalen skal sikre et ensartet højt uddannelsesniveau fr beskrivende radigrafer natinalt. Samtidig skal den sikre, at den studerende ser et bredt udsnit af frskellige undersøgelser, sygdmme g abnrmaliteter, samt at der er tilstrækkelig vlumen til at sikre pnåelse af det frudsatte kmpetenceniveau. 5. Opgavevaretagelse fr beskrivende radigrafer De beskrivende radigrafer skal i tæt samarbejde med radilger g sygeplejersker bidrage til at øge fleksibiliteten på blandt andet de diagnstiske afdelinger. Frmålet er sm nævnt at uddanne endnu en faggruppe til at indgå i de teams, der er med til at sikre hurtig diagnstik g effektive patientfrløb. De beskrivende radigrafer skal ligeledes bidrage til kvalitetssikring g udvikling indenfr radigrafien. 5.1 Kriterier fr anvendelsen af beskrivende radigrafer Arbejdsgruppen anbefaler, at en række kriterier skal være pfyldt fr, at en afdeling kan drage bedst mulig nytte af at ansætte beskrivende radigrafer. Kriterierne er både et krav til afdelingerne samt et krav ved udpegning af mråder, der ptentielt kan være genstand fr pgaveglidning. Det drejer sig fr eksempel m et strt vlumen af de pågældende undersøgelser g uddannelse af yngre læger. Et strt vlumen er med til at give et gdt erfaringsgrundlag samt sikre kvaliteten. Kravet m gdkendt uddannelsessted fr yngre læger er med til at sikre, at de rette kmpetencer g læringsmiljøer er til stede i afdelingen. Der er en del erfaringer med brug af beskrivende radigrafer på radilgiske afdelinger. Der er gennemført flere kntrller g audit på de eksisterende beskrivende radigrafer. 3 Det er heri dkumenteret, at brugen af beskrivende radigrafer medvirker til at fasthlde g udvikle kvalitetsniveauet i beskrivelsen af 3 Se f.eks. Regin Midtjyllands rapprt: Beskrivende radigrafer. Evaluering af pgaveflytning fra radilger til beskrivende radigrafer (januar 2012) 10

11 undersøgelserne. Eksempelvis har lægerne ved Reumatlgisk afsnit på Vejle Sygehus haft glæde af, at en beskrivende radigraf ved røntgenafdelingen deltager i beskrivelsen af patienternes undersøgelser. Det har betydet, at patienterne kan få fretaget røntgenundersøgelser samme dag, sm de er til ambulant kntrl (Anne Gitte Lft, specialeansvarlig verlæge, Rheumatlgisk Afdeling, Vejle Sygehus). 5.2 Mulige funktinsmråder De beskrivende radigrafer skal efter uddannelsen selvstændigt kunne beskrive undersøgelser under lægefagligt ansvar i henhld de natinale anbefalinger g de lkale kliniske retningslinjer. De beskrivende radigrafer arbejder altid under et delegeret ansvar fra den ledende verlæge i lighed med andre faggrupper eksempelvis anæstesisygeplejersker. Den ansvarlige læge skal være speciallæge, g i brugen af medhjælp er lægen frpligtiget til at udvise mhu g samvittighedsfuldhed jf. lv m autrisatin af sundhedspersnale g sundhedsfaglig virksmhed ( 7). De beskrivende radigrafer er i deres faglige virke gså er underlagt bestemmelserne m autrisatin af radigrafer, hvr de har pligt til at udvise mhu g samvittighedsfuldhed g dermed sige fra, hvis de er usikre på pgavevaretagelsen. Se evt. Ntat vedr. radilgi fra Sundhedsstyrelsen (december 2011) vedr. præcisering af sundhedslvgivningen på det radilgiske/billeddiagnstiske mråde: lgi%20%20udsendt%203.ashx Fr at sikre høj kvalitet g faglighed anbefaler arbejdsgruppen, at der jævnligt gennemføres kvalitetssikringsinitiativer fr de beskrivende radigrafer i lighed med øvrigt sundhedsfagligt persnale. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sker en differentiering af de pgaver, der kan varetages af beskrivende radigrafer. Kernemrådet i uddannelsen til beskrivende radigraf er pgavevaretagelse rettet md skelletale undersøgelser. Nedenfr pridses de mråder, hvr arbejdsgruppen vurderer, at der på nuværende tidspunkt er et ptentiale fr beskrivende radigrafer. Den knkrete anvendelse af beskrivende radigrafer, samt hvilke funktiner disse kan varetage, bør ligge suverænt på reginalt niveau. Arbejdsgruppen kmmer således ikke med knkrete anbefalinger men alene med inspiratin til mulige funktinsmråder. De lkale hensyn bliver desuden autmatisk en integreret del af uddannelsen, da ca. 75 prcent af undervisningen er klinisk g dermed fregår lkalt på afdelingerne Almene skeletale undersøgelser Uddannelsen til beskrivende radigrafer giver kmpetence til selvstændigt at gennemføre almene skelletale undersøgelser. De beskrivende radigrafer frventes således at kunne: - selvstændigt udføre g beskrive røntgenundersøgelser af skelettet både elektive g akutte under ansvar af den ledende verlæge - medvirke ved skadeknferencer - rådgive g vejlede klinikere i frhld til de almene radilgiske prcedurer i frhld til skeletundersøgelser 11

12 - medansvarlig fr planlægning g gennemførelse af kvalitetsaudit inden fr eget funktinsmråde - indgå i tværfagligt samarbejde i afdelingen - deltage i afdelingens dkumentatins-, kvalitetssikrings- g kvalitetsudviklingsarbejde - udføre kvalitetskntrl g kvalitetsudvikling inden fr eget funktinsmråde - deltage i plæring g udvikling af nyt persnale - deltage i arbejdet på knglerum i et fastlagt mfang - medvirke til undervisning af yngre læger Vejle Sygehus har blandt andet gde erfaringer med sidstnævnte (Trels Madsen, Intrduktinslæge, Røntgen Afdelingen, Vejle Sygehus) Akutmdtagelse/skadestue/skadeklinik Beskrivende radigrafer kan beskrive undersøgelser med det samme. Specielt i vagterne er der mulighed fr, at akutafdelingerne kan få hurtige beskrivelser fra de beskrivende radigrafer. Det viser blandt andet et eksempel fra Bispebjerg g Frederiksberg Hspitaler, sm har indgået en fælles aftale, hvr en beskrivende radigraf beskriver alle skader i aftenvagten fra begge skadestuer. Ordningen betyder, at lægerne på skadestuerne får en beskrivelse samtidig med billederne fra røntgenafdelingen. Det har resulteret i, at behandlingen af patienterne på skadestuerne går hurtigere end tidligere. Herudver hjælper det gså den yngre læge med diagnsticeringen. Den beskrivende radigraf sidder ved en arbejdsstatin på røntgenafdelingen g beskriver billederne ved hjælp af talegenkendelse. Hspitalerne arbejder i øjeblikket på at udbrede rdningen, så den gså kan fregå m dagen. Røntgenafdelingen har lavet en audit, der viser, at den beskrivende radigraf har et meget højt niveau på de beskrivelser, der bliver afleveret. De frskellige faggrupper er gensidigt afhængige af hinanden fr at kunne levere hurtig diagnstik g sammenhængende patientfrløb Skadeknferencer Beskrivende radigrafer kan deltage i skadeknferencer, afhlde skadeknferencer under supervisin af den specialeansvarlige verlæge samt på sigt selvstændigt afhlde knferencer. På Hspitalsenheden Vest (Regin Midtjylland) afvikler de beskrivende radigrafer dagligt skadeknferencer med skadeklinikken, så radilgen kan kncentrere sig m de dårligste patienter g de stre undersøgelser (verlæge Jørn Baun Christensen, radilgisk afdeling, Hspitalsenheden Vest). 6. Perspektivering Arbejdsgruppen har peget på en række pgaver, sm beskrivende radigrafer allerede på nuværende tidspunkt kan varetage. I denne perspektivering peger arbejdsgruppe på en række pgaver, sm de 12

13 beskrivende radigrafer på sigt eventuelt kan varetage. Frmålet med at anvende de beskrivende radigrafer i de radilgiske teams er sm nævnt at imødekmme ngle af de stigende krav, sm sundhedsvæsenet står verfr. Den demgrafiske udvikling gør bl.a., at der i de kmmende år vil være flere ældre g færre på arbejdsmarkedet. Det lægger sm beskrevet pres på sundhedsvæsenet, g det stiller krav m, at sundhedsvæsenet løser pgaverne effektivt med høj kvalitet g med respekt fr de tilgængelige ressurcer. Samtidigt frventer både plitikere, patienter g pårørende, at patienter diagnsticeres g behandles uden unødig ventetid g i sammenhængende frløb. På længere sigt kan der derfr være perspektiver i at udbrede brugen af radigrafer indenfr andre mråder g igangsætte andre specialdesignede uddannelsesfrløb, hvr radigrafer vil kunne udfylde mråder, der nu bliver varetaget af andre faggrupper. Ngle af de mråder, hvr radigraferne allerede har vist deres kmpetencer, g hvr man på sigt kan udvide uddannelsen til beskrivende radigraf, er følgende: 6.1 Ultralydsscanninger Der er eksempler på diagnstiske afdelinger, der har str gavn af radigrafer, sm ultralydsscanner. Fr eksempel har Klding Sygehus en radigraf g en røntgensygeplejerske, der blandt andet laver ultralydsscanning af børnehfter, halskar bypass grafter, kntrl af aneurismer g stents. Hspitalsenheden Vest i Regin Midtjylland har ligeledes en radigraf, der ultralydsscanner patienter med smerter i øvre abdmen samt nyfødte børn med mistanke m hfteskred. Herlev Hspital har gså radigrafer, der ultralydsscanner. Dette er et mråde, der i frvejen er meget udbredt blandt flere sundhedsfaglige grupper (f.eks. jrdemødre g sygeplejersker). På sigt kan der derfr være ptentiale i at uddanne radigrafer til at beskrive ultralydsscanninger. 6.2 Øvre abdmen Beskrivende radigrafer kan på sigt selvstændigt udføre g beskrive ultralydsscanninger af øvre abdmen, testes g DVT både elektive g akutte under ansvar af den ledende verlæge. 6.3 Kar Beskrivende radigrafer kan på sigt selvstændigt udføre g beskrive ultralyd- g Dppler ultralydsscanninger af halskar, bypass grafter på elektive g indlagte patienter, kntrl af arta g pplitea aneurismer, kntrl af stents i underekstremiteter samt undervise yngre læger i ultralyd- g Dppler ultralydsscanninger af kar. 13

14 6.4 Børn Beskrivende radigrafer kan på sigt selvstændigt udføre g beskrive ultralydsscanninger af børnehfter g børnenyrer under ansvar af den ledende verlæge samt undervisning af de yngre læger i ultralydsundersøgelser af børnehfter g børnenyrer. 6.5 Mammgrafiscreening Beskrivende radigrafer kan på sigt lave førstegranskning af mammgrafiscreeninger under ansvar af den ledende verlæge. De kan være medansvarlige fr planlægning g gennemførelse af kvalitetsaudit inden fr eget funktinsmråde, udføre kvalitetskntrl g kvalitetsudvikling inden fr mammgrafiscreeningsmrådet, herunder varetagelse af PGMU-test samt medvirke ved udredningsknferencer, deltage i afdelingens dkumentatins-, kvalitetssikrings- g kvalitetsudviklingsarbejde g i et fastlagt mfang fretage kliniske mammgrafier, mammgrafiscreeninger g deltage i screeningsudredninger. 6.6 Generelt Beskrivende radigrafer kan på sigt blive medansvarlig fr planlægning g gennemførelse af kvalitetsaudit inden fr eget funktinsmråde, indgå i tværfagligt samarbejde i afdelingen, deltage i afdelingens dkumentatins-, kvalitetssikrings- g kvalitetsudviklingsarbejde, udføre kvalitetskntrl g kvalitetsudvikling inden fr eget mråde samt i et fastlagt mfang deltage i almindeligt frekmmende radigrafarbejde. 6.7 Lkal tilpasning Mdulpbygningen af uddannelsen tager udgangspunkt i Master i medicinsk billeddiagnstik på SDU g består af en række grund- samt tilvalgsmduler. Såfremt det lkale niveau ønsker at tne en bestemt funktin fr den beskrivende radigraf, levner studiet rimelig vide muligheder fr at supplere med et relevant tilvalgsmdul på uddannelsens 3. semester. Således kan den beskrivende radigraf fr eksempel supplere med Abdminal billeddiagnstik inklusiv det lille bækken. 7. Fremtidigt behv Arbejdsgruppen har i denne rapprt udarbejdet en række anbefalinger fr en natinal uddannelse til beskrivende radigraf. Ligeledes har arbejdsgruppen freslået mulige funktinsmråder fr de beskrivende radigrafer. En række faktrer har betydning fr, hvilket behv der er fr de beskrivende radigrafer i fremtidens sundhedsvæsen. Ngle af disse faktrer er sværere at frudsige end andre. Sm beskrevet er der ikke tvivl m, at sundhedsvæsenet i fremtiden står verfr at skulle løse en stigende mængde pgaver 14

15 med samme eller færre ressurcer end tilfældet er i dag. Den demgrafiske udvikling har indflydelse på både patientvlumen, sm bliver større, g på persnaleressurcerne, sm bliver mindre. Det er derimd svært at frudsige den teknlgiske udvikling g de muligheder, sm den kaster af sig. Gegrafiske afstande får givet vis mindre betydning fr et mråde sm radilgien. Det er allerede muligt at granske undersøgelser ver lange afstande. På sigt er det derfr muligt at samle mange/alle undersøgelser ét eller få steder i landet, hvis der er et ønske m det. Derfr er det ligeledes svært at kvantificere behvet fr radilger g radigrafer i fremtidens sundhedsvæsen. Men krav m hurtig diagnstik, fleksibilitet, kvalitet g sammenhæng i patientfrløb kan betyde et stigende behv fr de teams, der varetager funktinerne samt behv fr kvalificering af disse teams sundhedsfaglige ydelser. 15

16 Bilag 1: Arbejdsgruppens medlemmer Vicedirektør Bente Ourø Rørth, Hillerød Hspital (frmand fr arbejdsgruppen) Ledende verradigraf Jan Bvin, Røntgenafdelingen Bispebjerg g Frederiksberg Hspitaler Kmmunikatinsknsulent Katrine Bering Klausen, Kncern Plan, Udvikling g kvalitet, Regin Hvedstaden Ledende verradigraf Birthe Degn, Radilgisk Afdeling, Slagelse Sygehus Ledende verradigraf Carsten Varney, Billeddiagnstisk Afdeling, Køge Oversygeplejerske Jørn Bls, Radilgisk Afdeling, Aalbrg Sygehus Ledende versygeplejerske Hanne-Birgit Falkesgaard, Røntgenafdelingen, Hspitalsenheden Vest Overradigraf Jørgen Vámsi, Røntgenafdelingen, Sygehus Lillebælt, Vejle, Give g Middelfart Sygehuse Chefknsulent Lars Oberländer Kncern HR, Persnaleudvikling, Regin Syddanmark Knsulent Susan Gram Clding, Sundheds- g Scialplitisk kntr, Danske Reginer (sekretariat) 16

17 Bilag 2: Deltagerliste, ledende verlæger ved billeddiagnstiske afdelinger Møde med arbejdsgruppen den 21. maj 2012 Michel Nemery, ledende verlæge, Herlev Hspital Anette Savnik, ledende verlæge, Hillerød Hspital Frank Krieger Jensen, ledende verlæge, Hvidvre Hspital Vivian Bertelsen, ledende verlæge, Sydvestjysk Sygehus Pul Ravn, ledende verlæge, Fredericia g Klding Sygehus Jens Karstft, ledende verlæge, OUH Thmas Skjødt, ledende verlæge, Vejle Sygehus Carsten Slth, ledende verlæge, Næstved Sygehus Ib Jensen, ledende verlæge, Slagelse Sygehus Karina Vinum, ledende verlæge, Rskilde Sygehus Agnete Desirée Nielsen, ledende verlæge, Silkebrg Sygehus Geert Willander, verlæge g uddannelsesansvarlig, Aalbrg Sygehus 17

18 Bilag 3: Høringsliste Perspektiv Behandlerperspektiv Regin/ rganisatin Hvedstaden Navn Benn Duus, Ortpædkirurg Kntaktinf Sjælland Cnnie Lærkhlm, Ledende verlæge, Akutafdeling Sjælland Anders Philipsen, verlæge g uddannelsesansvarlig rtpædkirurg Nrd Jørgen Munkhf Møller jmm@rn.dk Nrd Tina Futtrup, tif@rn.dk versygeplejerske Nrd Rikke Skuldbøl Nielsen, risn@rn.dk uddannelsesansvarlig i skademdtagelsen Nrd Lne Nørgaard lnen@rn.dk Midt Tnny Hansen tnny.hansen@silkebrg.rm.dk Midt Eva Brems, eva.brems@vibrg.rm.dk Ledende verlæge i billeddiagnstisk afdeling Midt Edith Nielsen, editniel@rm.dk Ledende verlæge g frmand i radilgrådet fr Regin Midt Syd Tina Ormstrup, verlæge g uddannelsesansvarlig radilg tina.rmstrup@slb.reginsyddanmark.dk Syd Per Kjærsgaard, verlæge rtpædkirurgisk afdeling Almen praksis Sjælland Jan Knabe, praksisknsulent Nrd Leif Kjærulf Christensen, praksisknsulent Syd Klaus Østergaard- Nielsen, praksisknsulent Fagfreninger/styrelser Dansk radilgisk selskab (DRS) Annika Reynberg Langkilde, frmand per.kjaersgaardandersen@slb.reginsydddanmark.dk jknb@reginsjaelland.dk leif.k.christensen@dadlnet.dk ken@stfanet.dk frmand@drs.dk Dansk radilgisk Erik Mrre Pedersen, n-frmand@drs.dk 18

19 selskab (DRS) næstfrmand Dansk radilgisk Lars Peter Larsen selskab (DRS) Dansk sygeplejeråd Tine Lynghlm (DSR) Dansk sygeplejeråd Birgitte Grube (DSR) Lægefreningen Mail til hvedpstkasse Frening fr yngre Mail til hvedpstkasse læger (FYL) Sundhedsstyrelsen, referencegruppe Birthe Obel, verlæge g kntrchef bi@sst.dk 19