LOGBOG Ida og Malenes maskinrum -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOGBOG Ida og Malenes maskinrum -"

Transkript

1 LOGBOG Ida og Malenes maskinrum - FORMÅL: Denne logbog har til hensigt at afdække og dokumentere den proces, vi har været igennem i vores praksisforløb hos en forskerenhed. Vores logbog er en måde for os at forholde os refleksivt til vores egen læring i forskningsproces- sen mod at få en større forståelse for det videnskabelige felt. HVOR SKRIVER VI FRA: Vores praksisforløb forløber sig hos LUF, som er en for- skernhed på Aalborg Universitet. Her har vi forsøgt at få et indblik i forskerens arbejde samtidig med, at vi udfører videnskabelige arbejdsopgaver i samarbejde med enheden. OPBYGNING AF LOGBOGEN: Indledningsvis forholder vi os hver især reflekte- rende til praksisforløbet og den periode, vi skal i gang med. Jo mere vi nærmer os et fælles intensivt samarbejde, bliver refleksionerne af mere fælles karakter, hvilket stammer fra en tidlig erkendelse af, at logbogen kan fungere som et ar- bejdspapir, hvor vi kan synliggøre vores udvikling, refleksion, vende tilbage til gamle og forkastede tanker, og genbruge allerede tænkte tanker. UG E Man- dag Tirs- dag Ons- dag Tors- dag Fre- dag Lør./søn UGE 37 1

2 I denne uge starter vi samarbejdet med LUF. Vi har fået udleveret kaffekort og gæstekort til adgang i forskerenheden samtidig med, at vi har fået en skrive- bordsplads på instituttet. Det skal blive meget spændende, at få indblik i forsker- verdenen og dykke ned i de processer, der ligger til grund for forskerens arbejde. Vi har planlagt et indledende møde med vores samarbejds- og sparringspartner, hvor vi forhåbentligt får lidt mere klarhed på, hvad dette praksisforløb, skal in- deholde. Vi er endnu meget usikre på, hvad det er, vi har begivet os ud i. Selvom vi ikke helt kan se forandringsproceselementet endnu, så tænker vi, at LUF må have noget at tilbyde i forhold til, at vores fokusområde dette semester er Læ- ring og Forandring i praksis. Forandringer eksisterer overalt! Mandag den 8. september - Tanker inden semesterstart og praksisforløb Ida: Lidt strøtanker og noter: Udforske og udvikle egne akademiskfaglige kom- petencer. Vil jeg være i stand til at inddrage relevant teori i forhold til den prak- sis, jeg skulle ud i? Hvordan skal jeg differentiere mellem teori og praksis? Og hvordan indgår forandringselementet i dette semester? Fokus på egen rolle i forhold til at indgå i et forskerteam. Praksisopgave fokus på egen rolle i fel- tet. Tanker om læring i reviewopgaven? - Systematisk søge efter viden. Øve sig i at skrive komprimeret tekst. Tilgå forskningsarbejdet seriøst og systematiseret. Blive opmærksom på hvilken slags viden, der allerede eksisterer på feltet. Styrke den akademiske disciplin. Understøtte egen udviklingsproces i det akademisk felt. Øve sig i at arbejde systematisk dette via refworks. Jeg har både god energi og mod på dette praksisophold. Samtidig gør jeg mig tanker om, hvad det er jeg selv forventer af dette forløb. Mine forforståelser i forhold til hvad en forsker, beskæftiger sig med: En forsker kan dog ikke alene beskæftige sig med at forske. Der skal også undervises, vejledes, søges eksterne forskningsmidler, der må væ- re et hav af administration, møder, planlægning, eksamener osv. Jeg ønsker nok ikke at være med på sidelinjen af alle disse arbejdsopgaver, men det kunne være spændende at følge det sundhedsfaglige arbejde i LUF, som vi også fik snert af i mailkorrespondancen mellem os og LUF. Det bliver spændende. Malene: Efteråret er skudt i gang. Nu skal vi prøve kræfter med vores færdighe- der i et praksisforløb omhandlende en forandringsproces. Jeg har allieret mig med min læsemakker, Ida, og sammen skal vi indgå i et forløb ved LUF, AAU. Af- talen blev sat i stand på mere eller mindre tilfældig vis i starten af august. Vi havde skrevet mail til KH og KL i ønsket om råd og vejledning til at gribe denne proces an. Da vi blev tilbudt at indgå i deres forskningsgruppe, takkede vi ja med det samme. Selvom vi ikke havde klarlagt, hvad dette indebar, så mente vi, at det- te ikke var et tilbud, vi ville takke nej til. Nu står ved kanten af bjerget. Vi skal ud over, og vi ved endnu ikke, hvordan det helt præcis skal foregå. Jeg er splittet af ambivalens. På den ene side føler jeg mig både privilegeret og tiltalt af at få mu- lighed for at komme tæt på forskningsmiljøet. Tiltalt af at se, hvordan de arbej- der med projekter, hvordan projekter iværksættes og håndteres efterfølgende. På den anden side kan jeg ikke finde mening med formålet. Forleden modtog Ida og jeg en mail fra KH med de arbejdsopgaver, hun forestiller sig, vi skal bestride. Dette indebærer forskellige akademiske arbejdsopgaver såsom reviewarbejde samt kvantitativ og kvalitativ dataindsamling. Jeg er forvirret. I studieordningen står beskrevet, at vi skal følge en forandringsproces på en eller anden måde. Men hvori består forandringsprocessen ved dette forskningsarbejde? Hvad tager vi 2

3 med os i forhold til udarbejdelsen af 9. semester projektet? Selvom både Ida og jeg synes, at denne mulighed med at være tilknyttet LUF er enestående og forhå- bentlig også vil være lærerig, så er vi bekymrede for, hvordan vi samtidig skal lykkes med et godt projekt. Tirsdag den 9. september Møde med KH sæt i gang! Ida: Pyhha - det er udfordrende at sætte ord på, hvad det er man forventer af sig selv - men også af LUF. Tænker især dette er fordi, at jeg ikke ved, hvad de laver, og hvad der er af muligheder for at fokusere og dykke ned i et emne. Lige nu lidt svært at gennemskue, hvordan jeg kan opnå et bedre indblik i denne institution. Mål med samtale med KH: Forventningsafstemme i forhold til forløbet og forholde sig til den akade- miske opgave, der skal udføres som en del af semesteret. Forventningsaf- stemmende møde klarlægge usikkerheder. Forestillinger omkring hvad forløbet indebærer. Opbygge et tillidsfuldt og åbent forhold. Emner til diskussion der kunne pejle mod at have opmærksomhed på en forskningsproces hos LUF: Hvad er det for nogle opgaver, der udføres, når man forsker? Tænker at indgå i et forskermiljø, hvor man ligestilles med forskerne. Forandringsprocessen skal klart defineres. Hvad vil det egentlig sige at være for- sker og indgå i forskermiljøet få indblik i processer og udfordringer relateret til forskningen. Forskellige faser i en forskningsproces. Hvordan driver man forsk- ning frem? Forandrings- aspektet bliver mere til at kigge på processen i forsknin- gen. AAU LUF som forskningsinstitution. Forandringsproces viden er foran- dring. Alle disse spørgsmål kom op under mødet som en måde at tænke foran- dringsprocessen ind i praksisforløbet hos LUF. Beskrivelse af praksisstedet: Vi har fået tildelt et lokale, hvor vi sidder sammen med to andre studerende fra vores årgang. De arbejder imidlertid med andre opgaver - blandt andet er de meget optaget af rummets betydning. Vores arbejdslokale er placeret i sam- me ende som LUF (det fælles kontor for forskerne og akademikerne). Der er store glas- vinduer i ud til en fælles gang, hvor alle går forbi i deres vej til enten ud eller ind. Vi har fået et gæstekort, så vi kan komme ind og ud - OG en nøgle til kaffeautomaten, så vi kan trække gratis kaffe (symbol på inklusion??). Spurgt KH efter dokumenter, hun kan sende på mail, der giver et indblik i nogle af de projekter, de har gang i. Malene: Med fortsat tøven bevæger vi os fremad. Ida og jeg var næsten blevet enige om, at det her praksisforløb ved LUF ikke kunne forenes med semestrets og forløbets mål. Vi besluttede derfor, at vi i dag ville dele vores bekymringer med vores vejleder og samarbejdspartner, KH. Vi fortalte, hvordan vi havde svært ved at se, hvad vores projekt kunne omhandle, og hvordan det hele skulle kunne blive en succes. Begge er vi nok qua vores sygeplejefaglige baggrund vældig handlingsorienterede. Vi synes, det ville være dejligt med et konkret for- andringsforløb a la ny ledelsesstrategi skal implementeres. Hvordan gøres det- te? eller på plejehjemmene er man begyndt at gøre brug af frivillige til døende, således de ikke skal være alene i deres sidste timer. Hvordan er dette en succes, 3

4 og hvad betyder det for den døende og de pårørende?. Men samtalen med KH i dag åbnede på en måde for nye horisonter. Det er svært at begribe noget, man endnu ikke overhovedet har fået øje på. Det er sådan, jeg har det med dette for- løb. Alt er nyt. Jeg kommer til nye forståelser, jeg endnu aldrig har stiftet be- kendtskab med. Som at lære en blind at se. Jeg har faktisk oplevelsen af, at vi har været og måske fortsat endnu lidt er blind for det, der venter os. Nu har vi få- et tunnelsyn, dog. Og måske vi efterhånden kan udvide vores synsfelt endnu me- re. Ved vores første møde sagde KH, at vi skulle have is i maven. Ida og jeg grine- de efterfølgende faktisk næsten lidt komisk og sagde til hinanden; Is i ma- ven?! Vi er sygeplejersker. Is i maven er ingen problem. Vi er helt rolige. Men måske er det lige præcis, hvad vi ikke har haft. Ikke at vi nødvendigvis kunne ha- ve gjort eller tænkt anderledes. Men når folk spurgte os, hvad vores forløb består i, har vi kun kunne se og forklare nogle specifikke arbejdsopgaver. Nu er vi ledt på vej af, at vi skal løfte os over disse arbejdsopgaver og se på forskningsproces- sen som helhed. På viden som forandringselementet. Viden, der skabes gennem forskning. Og det er netop denne, vi bidrager til. De enkelte arbejdsopgaver i sig selv indeholder ikke og er ikke styret af et forandringsperspektiv. Produktet, der skabes, er viden. Og viden kan skabe forandring. Det bliver en spændende pro- ces. Nu skal vi på køl igen, så vi kan beholde vores is i maven. Jeg er sikker på, vi vil gøre os mange erkendelser undervejs. Onsdag 10. september undervisning med KH på faget læring og foran- drings i praksis Fælles strøgtanker og noter fra undervisningen: Indblik i KH's maskinrum dette har relevans for praksisforløbet, idet den første opgave om review netop omhandler temaet om klinisk sygeplejersker. Klinisk vejleder uddannelse både professionel klinik (vise sygeplejehåndværk) + adskille sig fra de almindelige sy- geplejersker i et hospitalsafsnit. Hvilket udtryk for uddannelsen i koblingen mel- lem undervisning og profession. Verden er perspektivisk. Metode: etnografiske observationer. Historisk nedslag man er nødt til at kende udgangspunktet noget falder ikke bare ned fra himlen, vi har noget med os, vi kommer med noget. Feltnoter hvis der tages feltnoter, så skal der være teoretisk belæg. Hvilke si- tuationer kommer jeg til at stå i hvilke fikspunkter/mikro- situationer? Og hvad skal man egentlig fokusere på? Fokus på sig selv som studeren- de/forskerpraktikant overfor de andre forskere. Navigere i noget der umiddel- bart ikke virker særlig konkret og ligetil. Opdage og gennemskue spilleregler. Blive optaget af egen læring. Forskning skal blive mere anvendelsesorienteret. Interaktion med det omgivende samfund. Vanskeligt at medtænke alle de variab- le, der er gældende i et menneskeliv. Praksis: situationen kalder på andre ting, man må ommøblere/justere sin plan. Hverdagserfaringer arbejde videnskabe- ligt med det er man nødt til at betjene sig af nogle videnskabelige begreber. Teo- ri: Durkheim fokusere. Hvoraf kommer tingene? Info: ikke nødvendigvis gå i handlingsmode først finde ud af hvilket sted er det, vi har med at gøre. Under- søge LUF finde ud af hvilken forskerenhed, vi er en del af (hvilken baggrunds- viden er nødvendig for at indgå som forskerpraktikant). Fortælle noget om prak- siskonteksten hvad er det for en kontekst, vi indgår i? AAU LUF som Videns- fabrik producerer viden der skal komme samfundet til gode. Hvad er den de- mokratiske rolle? Hvordan ser forskernes deres demokratiske rolle? Et studie er vel sat i stand for at kunne udtale sig om noget vigtigt samfundsbidrag! 4

5 Torsdag 11. september planlægningsdag + tanker omkring praksisopgave + portfolioopgave. Fælles: Praksis- kontekst: Organisationsdiagram over AAU s institutter Institut for Læring og Filosofi er underafdeling til det humanistiske fakultet. Vi er til- knyttet en forskningsenhed forskningsgruppen i Læring og Uddannelsesforsk- ning (LUF). Hvad er målet med denne gruppe? tilvejebringe forskning rette mod disse emner. At bedrive forskning vigtigt samfundsmæssigt bidrag. Hvad lever forskere af at skrive artikler/underviser/ude i feltet. Blik på forskning og sundhed. Engagerede forskere og studie- og forskningsmiljøer. Bruge KH's (og måske KL's) interesse for sundhed (og deres sygeplejefaglige baggrund) til at in- spirere os til at finde en vej gennem de mange muligheder kandidatuddannelsen åbner op for. Refleksioner om praksiskontekst: Hvordan gør forskning en for- skel? Hvilke aktører er i spil? Hvem muliggør at se på forskning? AAU er vores platform. De akademiske opgaver, vi skal lave for KH gør, at vi får mulighed for at reflektere over metode. Analyse af hvordan man gør forskning opgaverne er forskernes opgave, prøve på egen krop. Muligvis et studiebesøg, tale med samar- bejdspartnere hvor og hvordan? Fredag 12. september Reviewopgave Fælles: Det forberedende arbejder tager tid men er gavnligt! Det sparer tid på sigt. Opstart til reviewopgave installeret relevante programmer. Fået indføring i Refworks og Write n Cite. Dette har overraskende taget en hel dag. Udført en mail til KH med henblik på en mere konkret og specifik søgning. Tanker om hvorvidt vi kan nå at udføre et fyldestgørende arbejde med reviewopgaven. UGE 38 Uge 38s gennemgående tema har været reviewopgaven. Her havde vi nogle lange dage på kontoret for at nå at udføre et godt stykke arbejde. Vi fik desværre ikke en afklarende mail fra vores sparringspartner angående et mere specifikt og konkret søgefelt, så vi fandt selv ud af det undervejs med baggrund i vores for- nemmelse for, hvad der var rigtigt. Ugemål: Afslutning af reviewopgaven - samle alle artikler i et struktureret doku- ment. Evt. skabe struktur på praksisopgave Beskrivelse på - hvad er en forsker? Udført: X / (denne fik vi ikke udført, da der var for meget at se til med reviewopgaven) / dette ligger umiddelbart ikke på hjemmesiden AAU. Vi må spørge KH. Mandag 15. september - Reviewopgave Ida: Opstart reviewopgave. Produktiv dag er gået med at finde artikler. Selvom det er en opgave, der fordrer til systematik, så er det alligevel en opgave, der hurtigt kan blive af noget ustruktureret karakter. Eksempelvis fører et søgeord 5

6 til et andet og det er ikke altid, at denne proces dokumenteres. Det er også en smule uklart, hvad søgningen merpræcist skal indeholde, hvilket gør, at det af og til kan være svært at holde fokus direkte på emnet. Et svært sted i processen - det er svært at være i begyndelsen af en proces. Særligt fordi, at jeg har mod og lyst på at komme i gang med skrivearbejdet, men der er intet fokuspunkt og in- gen problemstilling. Jeg håber, jeg nærmer mig i denne uge. Jeg har behov for at komme i gang med skrivningen. Det er vigtigt for mig fordi, jeg føler at gennem skrivningen opstår der erkendelse og læring; man bevæger sig på vej. Jeg ønsker at give KH et godt resultat af reviewopgaven, så jeg tilstræber at nå en masse ar- bejde på den i løbet af denne uge. Jeg vil gerne kunne præsentere et godt resultat hun må gerne få en fornemmelse for, at vi har udviklet os, og at vores arbejds- indsats er høj. Malene: Jeg søgte i Cinahl på forskellige konstellationer af søgeord. Nogle kom- binationer gav mange hits, andre gav ikke så mange. Undervejs blev jeg opmærk- som på at tilpasse ordene; skulle de sættes i citationstegn? Skulle der sættes en stjerne forinden endelsen på et ord, således ordet kunne bøjes og udformes på forskellige måder i søgeprocessen? Til sidst syntes jeg at have fået afdækket sø- geordene i de forskellige kombinationer i de forskellige tidsskrifter således, at det var de samme artikler, der kom op i søgeresultatet. På den måde syntes jeg, at jeg efterhånden var kommet til mætning i min afdækning på disse søgeord. Det har været svært at vide helt præcist, hvad vi faktisk søgte efter. Instruktio- nen fra KH lød som følger: Hvad vides i udvalgte databaser (CINAHL og ERIC) om clinical teaching, clinical supervision, i særlig grad skal disse tidsskrifter indgå: (og så de for oven nævnte tidsskrifter). Det synes vi egentlig er en ret bredt defi- neret opgave. Derfor tog vi udgangspunkt i vores kendskab til KH s ph.d., og søg- te med den in mente. Begge har vi forståelsen af, at litteratursøgningen skal af- dække den kliniske vejleders rolle i kliniske undervisningssituationer; de pæda- gogiske kneb denne kan og har mulighed for at gøre brug af, de arbejdsmiljø- mæssige omgivelser og herunder også de vilkår, der undervises under. Jeg tæn- ker, at der fortsat er lidt arbejde tilbage i at litteratursøge forinden det skriftlige reviewarbejde kan påbegyndes. Reviewopgaven forekommer mig triviel. Allige- vel er det en tilfredsstillende opgave, idet man kan se, hvordan arbejdet skrider fremad, når man får lagt artikel efter artikel ind i vores refworks. Det tenderer til at være en hoved- under- armen- opgave, og så alligevel ikke, når man faktisk skal forholde sig super koncentreret til de forskellige artikler hele dagen. Samtidig er det ikke rigtig en arbejdsopgave, hvor man skal tage stilling til så meget, og det tiltales jeg af og til også af. Søg; læs; acceptér, tilføj eller videre. En produktiv ar- bejdsdag er gået. Tirsdag 16. september - Reviewopgave I erkendelse af at vi sparrer mundtligt rigtig meget sammen og arbejder mere intenst sammen i det følgende projektforløb, vil de fleste af de følgende refleksi- oner være skrevet som fælles. Fælles: Reviewopgaven fortsætter. I dag har vi talt meget om, at vi godt kunne tænke os at komme på studiebesøg - evt. DSR? Dette for også at få indblik i de al- sidige opgaver, en forsker har. Vi forestiller os, at en forsker har mange forskel- ligartet opgaver, som ikke kun er foran computerskærmen. Derfor vil vi gerne 6

7 udvide billedet af forskeren (og egentlig også vores undervisere) for at løfte slø- ret for de processer, der er i spil. Det har været en arbejdsdag, der er præget af frustration over ikke at vide hvad der skal ske med forløbet. Dagen går underligt hurtigt, selvom vi laver et lidt trivielt stykke arbejde, der af og til kan være svært at se meningen i, hvorfor vi laver. Om ikke andet opøver vi færdigheder i at skri- ve komprimeret tekst samt at udvælge artikler af relevans for et givet fokusom- råde. Samtale om opgave: Hvordan gør man forskning? Empirien i opgaven kan være at tale/interviewe nogle forskere. Studiebesøg hvor forskningen/resultatet af forskningen kommer til live. Kontakter i DSR, Foredrag på universiteter. Har ikke lyst behandling/efterbehandling af data efterevalueringen man lærer af? Processen i det akademiske arbejde. En masse spørgsmål (hvorfor- spørgsmål) med ind over hvorfor spørgsmål. Når du tager udgangspunkt i den metode og den teori hvad er udfordringer er der. Hvilke processer gennemgår en forsker i forskningsprocessen. Når man selv er i processen, så går det først op for en hvad det er man har gang i, eller man bliver klogere på hvad det egentlig er, man vil eller ønsker. AAU som platform. Onsdag 17. september møde i KL's læsegruppe Fælles: Læst kappen til et ph.d. projekt. Formål med at tage til sådan et møde: Hvad foregår der på sådan et møde? Hvad er formålet? På hvilken måde frem- lægges projektet? At blive klog på hvordan en forsker italesætter sit projekt un- dervejs i forløbet. Hvad bliver der talt om? Hvad diskuteres? Hvilke elementer er vigtige for, at forskeren kan komme videre med sit emne? Hvordan hjælper de andre forskere vedkommende videre? Noter fra mødet - En rejse ind i forskningsfeltet: Konteksten er KL s læse- gruppe, der samler forskere på kryds og tværs med henblik på forskning i sund- hed og læring. Præsentation af medvirkende. Forventning til mødet. Ph.d. stude- rende holder et oplæg om afhandlingen med fokus på strukturen, dataindsam- ling hvordan hun er tilgået dette samt hendes overvejelser vedrørende dette. Vi lærer, at en monografi og en kappe, er to typer af måder at præsentere forsknin- gen på. Udtræk af fortællinger fra afhandlingen. En diskussion går på, at det var blevet observeret, at en samlever ikke fik chance for at komme med ind til kon- sultation, hvilket ikke var skrevet ind i afhandlingen dette åbenbart for ikke at provokere personalet. Der lægges op til en diskussion omkring selvovervejet ups er. Induktiv forskningselement. Spørgsmål fra de andre (metodediskussi- on) abduktiv. Diskussion blandt deltagerne formål med forskningen er ikke at udstille. Bidrage til at forstå. Vigtigt at begrebsafklare. Diskussion om hvorvidt det kvalitative materiale er for stort forskerens bekymring; er materiale nok til at give energi til at fortsætte i analysen. Anden del af mødet diskussion af me- tode/empiri. Diskussion om hvilket navn, man giver materialet; da- ta/empiri/datagenerering/datamateriale dette har betydning for hvilket epi- stemologisk ståsted, man har. Konstruktion verden er skabt af mennesker, en tænkning forsker skaber med. Begrebsafklaring: Eksempel vis fortælling som analytisk begreb. En diskussion omkring begrebet fortælling, fordi det allerede er et begreb, der er brugt i forskningen. Under hvilke kriterier arbejdes der med fortælling. En akademisk diskussion om forskerens tilgang til projektet. Hvordan behandles et issue generalisering til en bredere kontekst (en af deltagerne fremhæver økonomiaspektet forskeren som betalt af sin arbejdsplads). Diskus- 7

8 sion på den kvalitative forskning: Den bør også kunne være generaliserbar. Hu- manistisk- samfundsvidenskabelig forskning skal være et modspil til den positi- vistiske. Hvordan kan vi give den humanistiske- samfundsmæssige forskning tyngde (tal er med til at give tyngde). Videnskab kan spille ind give inputs. Dis- kussion vedrørende Ph.d. forsvar snakken går på, hvad der er vigtigt i et for- svar: + why/how/what det epistemologisk er vigtigt. I enhver akademisk op- gave: Teori, empiri, forsker/objekt, induktiv/deduktiv, generaliserbar- hed/transparens/validitet. Videnskabelighed hvad ved vi om det samme emne på en ekstra måde? Refleksioner udarbejde en dagsorden til KH vedrørende mødet på mandag. Vi er lidt frustrerede over, at vi ikke ved hvordan processen skal forløbe sig. Eller måske mere præcist hvilket emne, der skal være omdrej- ningspunkt for projekt- og praksisperiode. KH er vores adgang til feltet. Måske er det alligevel lidt for tæt på at være studerende på AAU Læring og Forandrings- processer. Hvad er egentlig forskellen lige nu på at være studerende på LFP og være i en praksiskontekst selvsamme sted? Torsdag 18. september reviewopgave Fælles: Det virker ikke til, at der eksisterer bred og omfangsrig viden på emnet om den kliniske vejleder i en praksiskontekst og dét læringsmiljø, der skabes omkring denne og de studerende ude i praksis. Med netop denne tanke på den kliniske vejleders pædagogiske rolle og hvordan klinikken bruges som et læ- ringsrum, synes der altså ikke at optræde mangfoldig viden på området. Det ind- rømmes gerne, at det også er med lidt usikkerhed omkring nogle artiklernes re- levans for emnet, der gør, at vi alligevel enten har medtaget dem eller fravalgt dem. Reviewopgaven går videre med at udarbejde en komprimeret tekst til hver artikel, hvorefter at systematisere dem i tidsskrifter i et samlet og fælles doku- ment. Der er skåret ind til benet. Gamle artikler er sorteret fra, og artikler, som vi ikke finder relevante, er ligeledes sorteret i en mappe for sig. Under søgningen efter clinical supervision, clinical teaching er vi kommet frem til, at den klini- ske vejleder, som vi kender det på dansk, kan optræde med forskellige titler på engelsk. Det må derfor være nødvendigt at følge op på den akkurate oversættelse for en klinisk vejleder. Dette har været et lidt forvirrende aspekt i søgeproces- sen. Vi har identificeret følgende titler som sproglige bud på den kliniske vejle- der i engelsktalende sammenhæng: Preceptor (denne fremtræder i litteraturen som den en almindelig syge- plejerske, der varetager den daglige vejledning af de studerende) Clinical instructor Clinical supervisor (En udefrakommende klinisk vejleder fra universite- tet, men som ikke nødvendigvis er tilknyttet hospitalet) Clinical facilitator Clinical guide Clinical teacher Nurse educator Mentors I går deltog vi i enhedsmøde - eller et netværksmøde med en forsamling sam- mensat af KL. Det var det en god dag, hvor vi følte os meget velkomne, og det var super interessant at deltage på mødet. KL henvendte sig også til os i pausen og spurgte, hvad vi syntes. Og det samme har han netop lige gjort her på kontoret. 8

9 Vores tanker går igen på, hvordan vi kan forbinde vores praksisophold, hvor vi kigger på forskning, med vores projektopgave. Det har været sjovt at være med til KL s læsegruppe og høre, at selv ph.d.- studerende knokler med overvejelser omkring teori og metode. Det har også været interessant at opleve, at vi faktisk selv havde holdninger til og kunne reflektere over den kappe, vi læste i forbin- delse med det. Det er lige præcis sådan et møde, der giver os et indblik i forske- rens maskinrum. Fredag 19. september reviewopgave Fælles: Gennemgang af gamle artikler til anden gennemlæsning for at finde ud af, om der er nogle af artiklerne, der på trods af deres alder er relevante for em- net. Tanken er, at relevansen ved disse artikler af ældre dato eventuelt ville kun- ne bidrage til overbevisningen om, at der tidligere har været udgivet artikler om emnet, men at der trænger til ny viden på området. Der findes 5 artikler, der vurderes at være relevante. Efter denne yderligere frasortering er der nu 48 ar- tikler i mappen med de frasorterede. Spørgsmål: på engelsk er vejledning over- sat til supervision. Men er supervision og vejledning det samme på dansk? Efter- søgningen: Som beskrevet fra notatet den 18/9, har det været af udfordrende karakter at finde artikler, der skrev sig direkte ned i emnet om den kliniske vej- lederrolle og det pædagogiske element i denne samt den kliniske praksis som læringsrum for vejledere og sygeplejerskestuderende. Dette skyldes måske til dels, at det har været svært at gennemskue den præcise kontekst for hvad der søges efter. Dels kunne et element også være de mange måder, der på engelsk tales om den kliniske vejleder. Hvad er egentlig den præcise oversættelse - og hvad indeholder de forskellige begreber på den kliniske vejleder? Altså; tales der om den daglige vejleder i praksis der optræder som almindelig sygeplejerske, om den kliniske vejleder med en efteruddannelse, men som en del af personalet, el- ler om den kliniske vejleder som en udefrakommende fagperson, der vejleder de studerende i praksis. Overordnet må vi på baggrund af vores reviewopgave kon- kludere, at der tilsyneladende sagtens kan bidrages til yderligere forskning på emnet. Generelt set er alle tidsskrifter interesseret i emnet om den kliniske vej- leder, men det ser ud til, at ny viden eller mere specifik viden om den kliniske vejleders pædagogiske rolle og den kliniske kontekst som læringsrum, ville have sin berettigelse. Efter frokost har vi arbejdet på en dagsorden til vores forestå- ende vejledning med KH. Vi mærker igen, hvordan vi er lidt frustrerede over usikkerheden ved vores praksisforløb. Det er også vigtigt for os, at vi får forvent- ningsafstemt endnu en gang. Vi skrev blandt andet: Forventningsafstemning i forhold til jeres forventninger til vores funktion, samt vores forventninger til jer som organisation. Vi har et stort ønske om at efterleve studiets udlægning af forløbet, nemlig at det er et praksisforløb og ikke et praktikforløb. Hvordan får vi dette ønske til at gå op med jeres forventninger? Ydermere har vi gjort os nogle tanker om hvad vores projekt kunne indeholde. Vi kunne godt tænke os at dykke nærmere ned i forskningsuniverset, og blive klogere på hvordan viden og forskning skaber forandring (dette måske som den underliggende røde tråd som forandringsprocessen i projektet). I forhold til at generere empiri, har vi tænkt os bl.a. at tage på studiebesøg. Det kunne eksempelvis være i DSR s udviklings- forskningsafdeling eller måske I har nogle interessante samarbejdspartnere på sundhedsområdet, der kunne være spændende for os at besøge? Nu er vi spændte på mødet på mandag. Ikke mindst på at få en retning på projektet. Det 9

10 har vi brug for. Mon forskere også er så diffuse, når de indleder et projekt?!? Det er svært for os at være rigtig præcise på, hvad vi gerne vil - men det kan måske også være svært at være klar og præcis, når man ikke ved, hvad man ikke ved? UGE 39 KH fungerer både som vejleder og som sparringspartner - dette kan godt være en udfordring, når hverken praksisforløbkonteksten er helt afklaret såvel som 9. semester projekt. Hvordan mon vi bevidst kan forholde os til det? Er det noget med, at vi må opdele vores møder lidt mere stringent efter, hvad der er vejled- ning, og hvad der er ugentlige sparringsmøder? Dette kan nok ikke helt lade sig gøre i denne uge, idet vi famler lidt i begge dele. Ugemål: Feedback og optimering af reviewopgave Afklaring med KH omkring vores praksisforløb Udført: X X Mandag den 22. september - Feedback på reviewopgave Fælles: Positivt møde med KH. Det er rart at få feedback på reviewopgaven og vide, hvad man kan gøre den endnu bedre. Opgaven skarpgøres ved at kompri- mere teksterne endnu mere. Samtidig beskrives undersøgelsestilgangen og me- toden endnu bedre. På mødet blev vi også klogere på hvad formålet med studie- opholdet er på LUF. Omend vi alle skal tale os lidt varme, for at komme frem til konkrete sager, så lykkedes det os faktisk at finde frem til fire fokus, projektet kan skrives ud fra: 1. Reviewopgaven. Refleksioner herover, hvordan arbejdet med sådan en opgave udvikler sig. Desuden kunne der tilknytte sig en artikel hertil, der kunne handle om, at sygeplejersker i praksis tilsyneladende forventes at opsøge forskningsbaseret viden på en sådan måde, som vi har litteratur- søgt, og hvordan dette må være en fuldstændig absurd forventning. Dels er det en vældig tidskrævende opgave, og dels kræver en systematiseret arbejdsindsats via eksempelvis Refworks, som vi har arbejdet i. Og dertil kommer, hvordan den evidens- /forskningsbaserede viden transformeres eller udnyttes i praksis. 1. Pflegeton. Her vil der være tale om, at vi ser på nogle af projekterne og fx. genererer kvalitativ dataindsamling ved interview med medicinstuderen- de. Her vil empirien til projektet bestå i refleksioner over fx. interviews. Et andet fokus ved Pflegeton kan også være at se på, hvordan man sætter et forskningsprojekt i søen. Se på korrespondancer, nøglepersoner osv. Her vil empirien til projektet bestå i interview med forskellige personer, der er inkluderet i projektet, mails osv. 2. Projektet til sundhedskartellet. Her kunne der belyses, hvad der sker, når forskning er udført. Empiri vil kunne indhentes ved fx. interviews med nogle nøglepersoner ved de forskellige fagforeninger, der har været en del af projektet. (dog er dette projekt netop færdiggjort - det kan må- ske godt være lidt problematisk at sende studerende ud til at kigge på dette) 10

11 3. Forskning og uni. Hvad er et universitet? Hvad er forskning? Hvad skal et samfund bruge forskning til? Hvordan skaber forskning forandring. Empiri til projektet vil her måske primært være et litteraturstudie? Og så refleksioner over vores arbejde ved en forskningsenhed? Der sænker sig atter en ro over os, når vi kan se, at projektet både kan gennem- føres og forhåbentlig også blive succesfuldt. Vores forståelse er, at vi kan forbin- de de opgaver, vi udfører i praksiskonteksten sammen med vores 9. semester- projekt. Tirsdag den 23. september - Sparring på reviewopgave + ønsker for prak- siskontekst Fælles: Arbejdet med reviewopgaven afsluttes. Nogle af artiklerne har været lige til at gå til; et kort og præcist abstract og en artikel, der er struktureret, så rele- vant information hurtigt kan identificeres. Andre har faktisk været ret svære at arbejde med. En kompliceret opbygning, svært at tyde pointer osv. Men det er klart, at vi virkelig får optimeret vores evne til hurtigt at overskue en artikel og identificere interessante informationer - vi bevæger os på vej til at udvikle os som forskere. Dagen er brugt på at renskrive de enkelte reviews med bedre for- muleringsklarhed og indsætte metode, så KH kan se hvorfra forskningen er ud- gået. Denne sparring er vigtig og lærerig for os, idet vi på den måde dygtiggøre os i at blive endnu mere klare og gennemsigtige i vores forskningsarbejde. Vi reflekterer over hvordan, vi bedre kan indgå i forskermiljøet på LUF - det vir- ker svært tilgængeligt. Vi har en forestilling om, at vi kan få lov til at komme med til nogle møder, nogle besøg, få lov til at tale med andre forskere. Sundhedskar- tellet er på dagsordenen i Oslo, hvor vi desværre ikke kunne få mulighed for at komme med. Vi er interesseret i at se nærmere på hvordan forskning udvikler sig - og løfte sløret for de processer og arbejdsopgaver, der også knytter sig til forskning - når man som forsker skal udlægge sin viden. Vi kunne så godt tænke os at få lov til at være med på sidelinjen. Sidste uges arbejde med review har væ- ret en god, specifik arbejdsopgave, omend det har været et lidt tungsindigt ar- bejde. KH har været på konference i udlandet, og kontakten med hende har væ- ret sparsom, trods vi faktisk havde brug for lidt guidance og derfor sendte hen- des et par mails. At blive sådan lidt efterladt med en udstukket arbejdsopgave har ført lidt usikkerhed med sig. På den måde har det været udfordrende at ar- bejde med denne reviewopgave med is i maven, fordi vores eget projekt, der kom lidt i baggrunden, fortsat lå og rumsterede i vores baghoveder. Hvad skal det handle om? Hvordan skal det bygges op? Hvad har vi at stoppe i? Hvad består vores empiri af? Samtidig blev vi introduceret til en ph.d.- studerende som prak- tikanter, og vi blev igen frustrerede over, at det her ikke var, hvad vi havde for- ventet. Derfor var det vigtigt for os at få optrukket nogle klare linjer, da vi skulle mødes med KH i går. Bl.a. udtrykte vi et behov for, at fremtidige opgaver skal centrere sig omkring relevant empiriindhentning til vores eget projekt. Dvs. at vores arbejdsopgaver for LUF, også skal give os et udbytte til vores eget projekt og praksisforløb. Denne grænsesætning var virkelig vigtig for os, og frem til mø- det kunne vi mærke, hvordan vores bekymring for, hvordan disse ønsker ville blive modtaget, og om forløbet kan blive en succes, kom til udtryk i en uro i ma- ven. Vi har tidligere talt om det her med, hvorfor det fylder så meget, at forløbet og projektet skal blive en succes. Vi er gennem hospitalsverden blevet socialise- ret til, at fejl virkelig kan få fatale udfald. En fejlmedicinering kan have fatale 11

12 konsekvenser, ligesom manglende opmærksomhed på en patient kan koste liv. Det sidder dybt i os, at fejl skal undgås. Alt hvad vi gør, skal helst være succes- fuldt. Og succes skal ikke forstås, som at vi kun bliver tilfredse, hvis vi får et 12- tal. Det er ikke så meget det, det drejer sig om. Men der skal være kød på projek- tet - vi vil kunne mærke det. Vi skal have et ordentlig materiale at arbejde med. Vi skal kunne handle aktivt. Heldigvis var mødet med KH en succes. Igen viste KH sig fra en rolig, imødekommende og forstående side. Og vi fik optegnet fire ret- ninger, hvori vi kan udfolde vores projekt. Og således faldt vi atter til ro. Så længe vi kan skue ud i horisonten, så gør det ikke så meget, at vi stadig er i proces. Vi kan bare ikke handle i blinde. Indledende tanker på, hvordan vi kunne gribe vo- res 9. semesteropgave an. Men hvordan griber vi så praksiskonteksten an? Onsdag den 24. september Fælles: Portfolioopgave. Hjemmearbejdsdag. Torsdag den 25. september - Vi vil forfølge en undren Fælles: Foreløbig afklaring af projektemne - udarbejdet et seriøst bud på hvor- dan vi kan se projektet tage form. Vi har talt os ind på, at vi kan arbejde videre på baggrund af vores arbejde med reviewopgaven. Dette har vi sendt af sted til KH mhp feedback på mandag. Vi fik hurtigt en mail retur, der umiddelbart indikere- de en positiv stemning overfor vores tanker. Vi har desuden diskuteret, hvordan vi kan gå til projektet (Indledning, metode, empiri). Empirisk og metodisk har vi talt om, at vi kan se, hvad KH's ph.d. indeholder af relevant empiri. Desuden kan vi forestille os, at vi kunne have gavn af at foretage interviews med kliniske vej- ledere i forhold til deres brug af evidensbaseret videnskab i arbejdet med syge- plejestuderende. Dette er bl.a. et emne, der optager KH, og på den måde kommer vi til at være en del af en proces, hvor vi indhenter empiri, der kan være relevant for såvel KH som os selv. Samtidig vil vi kunne udarbejde en artikel (evt. i samar- bejde med KH), der diskuterer, hvorvidt det er muligt at efterleve fordringen om, at kliniske vejledere skal gøre brug af og opsøge evidensbaseret viden. Tilsendes til KH senest fredag: Udarbejde et udkast til en mail til interviewpersoner X Udkast til lille indledning/problemfelt / I drevet har vi oprettet et dokument med ugemål for projekt og portfolio. Disse skal hjælpe os med at holde overblik og struktur på processerne omkring de for- skellige opgaver. Vi forsøger således at dokumentere vores proces undervejs. På denne måde kan vi også synliggøre vores egen vej mod ny erkendelse, som også det er formålet med nærværende logbog. Malene: Eftermiddagen er tilbragt hver for sig, hvor jeg har foretaget litteratur- søgning på emnet omkring kliniske vejledere og brugen af evidensbaseret viden. Jeg har bl.a. fundet et projekt, der behandler emnet under overskriften kliniske vejlederes muligheder for tilegnelse af evidensbaseret viden. Denne har jeg til- føjet til vores fælles Refworks. Desuden har jeg på DSR s hjemmeside fundet en artikel, der beskriver kravet om brugen af evidensbaseret viden i sygepleje og uddannelse. Denne er uploadet på drevet. 12

13 Ida: Har lavet portfolioarbejde. Udarbejdet min kompetenceportfolio præsen- tationsportfolio (Linkedin). Denne form for portfolio giver god mening for mig, da det også er en måde at optimere min Linkedin- profil. Dette er som bekendt et socialt netværk rettet erhvervslivet. Ydermere holdes styr på kontakter i mit professionelle netværk, der styrker og udvider mit eksisterende netværk af be- troede kontakter. Jeg har tilføjet de projekter, jeg har skrevet på Læring og For- andringsprocesser og opdateret arbejdsområder. Yderligere har jeg sat mit frivil- lige arbejde på og min kardiologiske efteruddannelse. Jeg valgte i dag, at se lidt nærmere på portfolio, da jeg brugte i går onsdag på biblioteket (finde litteratur til opgaven på LUF). Litteratur, der omhandler videnskabsteori, metodepraksis, og lidt om en teoretiker Karl Weick, da jeg måske se ham bruges i projektet. Vi har ikke endnu sat os fast på en teoretiker. Vi har dog allerede fået fornemmel- sen af, at både KH og KL arbejder seriøst med den franske sociolog Pierre Bour- dieu. Navnet dukker i hvert fald op i hver eneste samtale. Jeg har arbejdet over- fladisk med Bourdieu, og er spændt på, om vi ender med at bruge ham igen. Fredag den 26. september - Go på de indledende tanker Fælles: Arbejdsdag på biblioteket. KH er bortrejst, så vi kommunikerer med hende over mail. Vi har formidlet den undren, vi har tænkt, på en mail, således hun kan følge os. Selvom vi har fået en positiv respons fra KH angående vores projekttanker, så kan vi ikke rigtig udføre mere konkret arbejde i forhold til den- ne. Dette mest på grund af, at vi gerne vil afklare om vi må skrive opgaven sam- men og dermed kan starte på en fælles indledning. Ydermere ønsker vi endeligt go fra KH omkring vores emne i form af en samtale. Derfor bruger vi en arbejds- dag på at nærme os en mere specifikt fremstilling af portfolioopgaven. Måske få udarbejdet nogle afsnit med samstemning og klarhed om hvad de skal indeholde. Mon vi kan forene vores egen 9. semesteropgave med dette emne samtidig med, at vi udføre et stykke forskningsarbejde i forskerenheden? UGE 40 Vi bliver enige om, at vi skal være med til at udarbejde en artikel på baggrund af den nysgerrighed, vi har på de kliniske vejledere. Altså, et rigtigt stykke forsk- ningsarbejde! Vi er begejstrede over, at vi kommer til at få et indgående blik i, hvordan en forsker arbejder med en udarbejdelse af en artikel. Vi beslutter, at dette emne også danner grobund for vores projekt. Form og struktur på 9. semester projekt Udarbejde en liste med evt. in- formanter Foreløbig problemformulering Mail til vejledere Afklaring med Karin om 9. seme- X X / - vi udarbejde nogle problemformuleringer (se den 2. oktober) - men disse blev aldrig helt taget op igen efter KH s blik op dem. X X 13

14 ster projekt (indledende tanker) Mandag den 29. september - Møde med KH Fælles: Møde med KH. Vi fik fint afklaret vores idéer omkring projektets mulige udvikling, og vi fik en god drøftelse heraf. Vi enedes om, at målet med praksisfor- løbet vil blive at udarbejde en artikel i samråd med KH. Angiveligt sider. Artiklen skal omhandle, hvordan kliniske vejledere gør brug af evidensbaseret viden i arbejdet med sygeplejestuderende, samt hvad mulighederne for at gøre dette består i. Vi skal i de næste par uger arbejde med empiriindsamling - det forberedende arbejde hertil samt forsøge at istandsætte aftaler med interview- personer. Efterfølgende har vi arbejdet en smule med at få lidt struktur på pro- jektopgaven, udarbejdet ugemål samt koordineret ugen tidsmæssigt. Vi er klar til at skrive på indledning samt opstarte det indledende empiriske arbejde. Vi er lidt usikre på den projektmæssige struktur, idet vi ser to perspektiver i vores arbej- de. Det ene er arbejdet omkring artiklen og det empiriske arbejde. Det andet er vores forløb og proces, som vi er lidt usikre på, hvor meget skal fylde i projektet i forhold til fokus på empirien. Dette vil vi drøfte med KH på næste møde. Tirsdag den 30. september Fælles: Portfolioundervisning og portfolioarbejde. Onsdag den 1. oktober - Arbejd, arbejd Fælles: Hjemmearbejde med projektet. Vi havde fordelt forskellige arbejdsopga- ver mellem os, og således arbejdede Ida på indledningen, mens Malene arbejde- de på den mail, vi ønsker at sende til de kliniske vejledere. Endvidere foretog vi os forskellig research eksempelvis i forhold til AAU som institution samt gransk- ning af bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Torsdag den 2. oktober - At skrive tanker ned på papir - den indledende fa- se Fælles: Arbejdsdag på kontoret. Vi kiggede mailen igennem og sendte til KH for at få hendes blik på den. Derefter arbejdede vi fælles på indledningen, som efter nogle gennemlæsninger og gennemskrivninger formede sig til et første udkast parat til KH's feedback. Vi oplever at bevæge os i en virkelig god proces, hvor vi hele tiden kommer nærmere kernen i det, vi gerne vil undersøge. Og det håber vi, at vores foreløbige indledning afspejler. Vi mødte desuden KH ved kaffemaski- nen og fik en hyggelig snak med hende. Vi har begge en rigtig god fornemmelse af at have et godt samarbejde med KH. Det er rart og trygt at være tilknyttet LUF, omend vi endnu ikke helt har fået greb om forskermiljøet. Selvom forskningen er en kollektiv proces, virker forskeren dog temmelig isoleret??? Vi er begyndt at sparre lidt mere med vores medstuderende/kollegaer på kontoret - måske vi kan blive endnu bedre til faglig snak. Eventuelt skal vi være opponentgruppe. Dette hjælper lidt på den afstand, vi egentlig føler, at vi har med de andre forskere. Da KH spurgte os i dag, følte vi nok, at vi havde det godt lige der, hvor hun spurgte - nok fordi at vi var i gang med vores egen kreative proces lige der - og vores dage i denne uge har været fyldte af, at føle sig som forskere - bare en lille smule. Men faktisk - så er det lidt svært at få hold om dette praksisforløb. Vi har sendt udkast til problemformuleringer af sted til KH - lad os se hvad hendes feedback er. 14

15 Hvordan kan den kliniske sygeplejerske... samtidig med, at kravene til forskningsarbejdet i praksis honoreres? Hvordan muliggøres det, at der i den kliniske undervisning gøres brug af forskningsbaseret viden samt opsøgen heraf Hvordan imødekommer den kliniske vejleder kravet om forskningsbase- ret praksis? Hvordan omsættes forskningsbaseret viden til praksis af den kliniske vejleder? UGE 41 Nu er vi - fokus nu er på vores praksisforløb - og det med at udarbejde en artikel i samarbejde med LUF. Vi kaster os straks ud i arbejdet med at finde informanter. Dette som en del af en forskers proces i bestræbelsen efter at finde gode og rele- vante informanter. Processen føles god - og vi når da også lige en lyn- sparring med KH, da hun kigger forbi vores kontor tirsdag. Ugemål: Udarbejdelse af forsk- ningsspørgsmål Udkast til metodiske overvejelser Valg af teori Udført: X / Vi har allerede besluttet, at vi vil udføre interviews, men vi har ikke noget at udarbejde et metodisk afsnit. Overvejelser har vi dokumenteret til X Vi vælger at dykke ned i Bourdieus teoretiske univers. Vi skal bruge ham til artiklen - men vi kan formentlig også godt bruge ham til vores 9. semesterprojekt. Mandag 6. oktober - På jagt efter informanter Fælles: På jagt efter informanter, der kan belyse vores problemstilling. De per- sonlige netværk har vist sig ikke at være så brugbare, som vi initialt forestillede os. Dels har der ikke rigtig været tilbagemeldinger på vores forespørgsel, og dels har der ikke rigtig været de kliniske vejledere, som vi havde håbet på. Søgningen er derfor gået på tre forskellige hospitaler: Bispebjerg, Rigshospitalet og Gentof- te. Nogle af hospitalernes afdelinger har hjemmesider, der omtaler de studeren- de, og de læringstilbud, de udbyder. Vi forestiller os, at de må gøre noget ud af undervisningen til de sygeplejerskestuderende, idet det på deres hjemmeside beskriver både hvem, der varetager undervisning, og hvilket læringsmiljø de til- byder. Tanker om hvorvidt og hvordan de kliniske koordinerende sygeplejersker kan bidrage til forskningsprojektets emne Konstruktion af interviewguide bunder i samtalen med KH fra et af vores første møder. Vi er nødt til at se på de- res historie - hvordan forholder de sig, hvilke oplevelser har de, hvilke erfaringer gør de sig. Vi vil gerne være færdig med interviewguide inden uge 42, så vi kan springe ud i det. Snak med KH ved kaffemaskinen - hun spørger til om vi føler, vi er nok integreret i LUF. Vi er velkomne til at spise frokost sammen med forskerne - men som hun siger, så sker frokosten ofte ved deres egen arbejdsplads. Vi har spist frokost et par gange oppe i den store sal, der er beregnet til de ansatte, og hvor de kan spi- 15

16 se frokost - men der er aldrig rigtig nogen. Vi tænker, om forskeren virkelig er så isoleret, som det umiddelbart kommer til udtryk? Vi synes, det er svært at få greb om organisationen AAU og forskerenheden LUF. Vi har indtryk af, at de ar- bejder meget for sig selv; underviser/har studerende til eksamen/skriver artik- ler. I deres fællesrum er der stillekultur - det er svært at gå ind og være en del af forskermiljøet, når det ikke rigtig er tilladt at tale? Og hvad skulle vores ærinde egentlig være derinde? Vi har ikke rigtig noget formål med at gå derind - det skulle dog lige være, hvis vi skal have fat på KH, men det er som om, vi ikke rigtig inviteres indenfor (og vi nok heller ikke ved, hvordan vi kunne blive bedre til at igangsætte noget selv). Tirsdag den 7. oktober - hurtigt sparringsmøde og fokus på interviewguide Fælles: Sparring med KH. Ja til at de kliniske koordinerende sygeplejersker kan give et nyt perspektiv på det, der virker til at være en hierarkisk opbygning i un- dervisning til de sygeplejerskestuderende. Et lille tvist på opgaven kunne være at se, hvordan de kliniske sygeplejersker og de kliniske koordinerende sygeplejer- sker kæmper om positioner i feltet. KH har i dag fungeret som en hvorfor- proces sparringspartner. Rart! Hvilke valg træffer vi i forhold til informanterne. Skal vi afskrive X hospital fordi, der ikke eksplicit står, at de er kliniske vejlede- re? Nej, vi skal møde feltet åbent - og det er den mulighed, der tilbyder os - og så må vi springe på den. Overvejelser vedrørende interviewsituation. Interviews skal foregå på hospitalet, så vi får fornemmelse for hverdagen derude. Hvilke ar- tefakter er i spil? Interviewe dem sammen to og to, fordi vi har en forforståelse af, at de kliniske vejledere er vant til og trygge ved dialogformen. Vi kan på den måde og skaffe flere interviewper- soner i hus under samme interview. Uformelt rum i interviewsituationen. Kalder man ik- ke dette for et gruppeinterview? Teoretisk perspektiv: Bourdieu bidrager både til den enkeltes fortælling samt et billede på de forskellige strukturer, der florerer blandt de kliniske sygeplejer- sker/koordinerende sygeplejersker. Videnskabsteoretisk er vi formentlig i social konstruktion (dog ikke Berger og Luckmanns udlægning). Aftaler til resten af ugen. Arbejde mere teoretisk med interviewguiden. Læse lidt op på Bourdieu. Malene overtager indledningen, Ida opstarter et metodisk afsnit. Vi husker hin- anden på, at vi skal holde logbog hver dag i forhold til at dokumentere den pro- ces, vi gennemgår som forskere. Men også så vi kan vende tilbage til tanker og ideer, der har vist sig tidligere i forløbet. Hvorfor har vi fravalgt fokusgruppein- terviewet? Fordi det nok ikke kan give den samme stringens som, vi ønsker. Må- ske vi ikke får fat på præcis det emne, vi ønsker, de berører. Vi ønsker mange in- terviews - og derfor kunne fokusgruppe godt være en mulighed. Men da vi af før- nævnte årsager finder det mere relevant, at få afklaret flere spørgsmål, vælger vi et gruppeinterview og enkelte individuelle interviews. Metodiske overvejelser der har betydning for vores empiriindsamling. Bourdieu - Socialt rum og symbolsk rum: Virkeligheden er relationel (Bourdi- eu, 1997:15-26). Det sociale rum - de sociale agenter indtager alle en relationel position i forhold til hinanden i et rum; det sociale rum. 16

17 Torsdag den 9. oktober - opfølgende møde + konstruktion af spørgsmål Fælles: Opfølgende møde på kontoret. Vi har klargjort aftaler vedrørende inter- viewpersoner. Vi mangler stadig nogle stykker - henvendelse via mail til en kli- nisk koordinator på X hospital i håbet om at værge nogle flere kliniske vejledere til projektet. Vi har sendt interviewguide til KH, som vi får feedback på næste mandag. Tanker omkring spørgsmål: Er forskningsspørgsmålene Bourdieuske? På hvilken måde viser vi Bourdieu i spørgsmålene. Vi har som en øvelse gen- nemgået spørgsmålene med henblik på at afklare hvordan man kunne forestille sig, at de kliniske vejledere kunne svare. Er vores spørgsmål forståelige nok? Gi- ver de mening? Hvordan forestiller vi os, vi kunne gå videre med interview- guiden, hvis de kliniske vejledere nu hverken gør brug af forskning eller littera- tursøgning. Hvilke mulige veje ser vi opgaven kan tage??? Vigtigt - fordi der sik- kert er mange perspektiver i spil, når først vi er i gang. Vi laver en aftale om at dykke længere ned i teorien. Vi husker endvidere på, at KH talte med os med det her med at alt er ud af en kontekst. Derfor har vi oprettet et afsnit i opgaven, der skal klargøre den verden de kliniske sygeplejersker indgår i - altså, at den rummer både den naturviden- skabelige og den humanistiske - og det skælv/den dualisme, der er i det. Hvor- dan arbejder man bedst muligt med ben i hver lejr? Vi vil også forsøge at dykke ned i emnet om de kliniske vejledere og kortlægge deres historie - hvornår er uddannelsen startet, hvorfor startede den, hvad er formålet - se nærmere på ud- viklingen, de kliniske vejledere har taget i dette. Forskningsprocessen er stadig vigtig for os at dokumentere, da det er i kraft af denne, at vi viser, at denne opga- ve skiller sig ud fra de andre, vi har lavet. Vi er opmærksomme på, at vi faktisk er kommet ret langt i vores gået i lære som forskere - og at vores læreproces bør dokumenteres i opgaven. Dette også for at vise, at vi rent faktisk har indgået i et praksisforløb, og at opgaven ikke bare udspringer af et semesterkursus. Fredag den 10. oktober - valg af teori Vi må indrømme, at vi ikke fra starten af har kastet vores kærlige øjne på Bour- dieu. Ikke fordi han ikke kan berige os med nye og interessante perspektiver - men vi har begge kun meget overfladisk beskæftiget os med hans teori, og det virker umiddelbart som en svær disciplin at mestre et indgående kendskab til en teoretiker med et meget langt forfatterskab bag sig. Dog har der af flere omgange via vores sparringspartner, været italesat Bourdieu som mulig perspektiv på vo- res undersøgelse. Måske er vi lige så stille blevet lullet ind i denne måde at tilgå et forskningsarbejde på - måske fordi vi gennem en skærpelse af problemfeltet, ser sammenhæng mellem Bourdieus begrebsunivers og vores undersøgelse. Eksempel på valg af teori: I vores søgen efter et teoretisk perspektiv, der kan bidrage til en indsigt i XXX, lader vi os inspirere af den franske sociolog Pierre Bourdieus teoretiske begrebsunivers. I sin tænkning frembringer Bourdieu en række begreber, der gør det muligt at undersøge og forstå, hvorfor de kliniske vejledere handler og tænker, som de gør. Udover at Bourdieu bidrager med be- greber, der gør det muligt at begribe, analysere og diskutere praksis, interesserer han sig også for den videnskabelige proces, der ifølge ham selv er mindst lige så vigtig at beskæftige sig med (Wilken, 2012: ). Dette aspekt i Bourdieus forfatterskab er relevant for os, idet vi i projektet her forsøger at få et indblik i 17

18 forskerens videnskabelige arbejde ved at følge en forskningsproces fra en indle- dende undren til denne manifesteres i en videnskabelig artikel. Bourdieus be- grebsapparat bliver således den rettesnor, der blotlægger vores forskningsar- bejde, såvel som måden hvorpå vi forstår og analyserer vores empiri. Uge 42 - Undervisningsfri UGE 43 Uge 43 bliver vores første uge med rigtige interviews. Vi har forberedt os på den måde, at vi har mødtes inden for at gennemgå interviewet - og hvordan vi går til interviewsituationen. Der er ingen af os, der er eksperter, så det er klart en del af forskerfaget, vi ser udviklingspotentiale. KH giver os gode ord med på vejen - og vi sender tanker til Bourdieu, der argumenterer for, at det gælder om at lære ved praktisk træning (Hammerslev & Hansen, 2009:27). Ugemål: Færdiggørelse af interview- guide Interview på X hospital og transskription af disse Udføre logbog - særligt i forhold til interview Finde relevante Bourdieutek- ster Skrive mail til KH - Hjælp! Udført X X X / - ikke fået skabt en udførlig liste - vi mangler lidt in- spiration til hvad vi kan bruge udover Bourdieu. X Mandag den 20. oktober - Opfølgning på interviewguide + opsamling på projektet + mening med praksisforløb Fælles: Mødet mellem os centrerer sig i dag om interviewguiden og de kommen- tarer, KH har til den. Dagen går med gennemgang af interviewguide, efter KH har kommenteret på den. Først har vi brug for at sparre med hinanden om, hvor vi forestiller os projektet skal føre os hen. Spørgsmålet vedrørende praksisforlø- bet melder sig - hvordan er der egentlig forskel på, at vi udfører en almindelig opgave, og at vi indgår i et praksisforløb på LUF? Hvordan kan vi få mere greb om forsker- delen af vores opgave. Vi har behov for at vende blikket mod vores praksisophold - hvordan kan vi implementere vores forløb hos LUF mere i vores opgave - hvad kan vi selv gøre, for at få føle, at vi indgår i et forskerteam? Vi taler om, hvordan vi kan gøre mere brug af KH som sparringspartner og mindre som vejleder. Med artiklen, som er praksisforløbets mål, mener vi at have et fælles projekt med KH. Derfor taler vi om, at det ville have været smart at inkludere KH mere i empirigenereringsprocessen. Eksempelvis afsat tid sammen med KH til at kreere interviewspørgsmål. Empirien skal jo benyttes af os alle, hvorfor vi måske kunne have inkluderet KH bedre. Det er med afsæt i den refleksion, at vi vil invi- tere KH - som samarbejdspartner - til at deltage i empiribearbejdningen i en eller 18

19 anden udstrækning. Altså måske koordinere med KH om, hvordan hun bearbej- der empiri? Blive inspireret af, hvordan hun fremskaffer de mest relevante cita- ter fra empirien. Hvordan gør hun og KL, når de har et fælles empirisk arbejde, der skal bearbejdes til et projekt? Vi har erfaring med meningskondensering i forhold til empiribearbejdningen - men også andre kreative processer med post- its og whiteboard. I forhold til at vi er forskere i lære hos LUF, kunne det være betydningsfuldt for os at sparre med kollegaer om hele hvorfor- processen en forsker gennemgår i sin tilgang til et forskningsprojekt. Det er en kunst både at kunne stille spørgsmål og være i interviewsituationen - men også at kunne kon- struere dem. Tilbage til interviewguiden - Vi afprøver igen spørgsmålene på os selv, så vi kan få en idé om, hvor gode de er. Refleksion over hvordan vi bedst kan spørge ind til de kliniske vejlederes arbejde med studerende. Hvorfor er det relevant med mange forskellige baggrundsvariable? Vi tænker, at opgaven er forholdsvis lille, og vi ikke ønsker at bruge interviewets tid på for meget baggrund? Er det fordi, det er essentielle informationer i forhold til habitus og en forståelse for hvorfor de kliniske vejledere handler, som de gør? Det nager os stadig, at vi ikke rigtig føler os inkluderet i organisationen. Der er ligesom ikke rigtig nogen åbning ind i LUF. Vi har vores kontor og vores samar- bejde med KH. Men det føles faktisk ikke anderledes, end måden vi har skrevet projekt på gennem de sidste to semestre. En tanke, vi udfolder sammen er, at vi er blevet opmærksomme på, at vi faktisk ikke har præsenteret os i vores praksis. Altså - vi er vist nok blevet introduceret på et møde mellem forskerne, men vi har ikke selv haft mulighed for at sige, hvem vi er - eller hvorfor vi er der. Vi er egentlig også lidt usikre på hvem det præcist er, der indgår i LUF, og hvad deres forskellige opgaver er. Noget vi har taget med os fra tidligere opgaver, er at for- søge at udarbejde en kødfuld beskrivelse af praksis i et projekt - sådan at læse- ren kan fornemme at være der selv. Noget vi måske på nuværende tidspunkt har lidt svært ved, da vi ikke føler, vi er helt under huden på der, vi er i praksis. Hvordan kan vi så forbedre dette? Vi taler om, at vi må være bedre til at søge sparring hos de andre forskere og hos KH. Fortsætte med kontoret på AAU, hvor vi sidder sammen med to andre. Vi må også fortsætte til KL s læsegruppe - og et andet møde, vi også er inviteret til, der omhandler oplæg om artikler og efterføl- gende opponering. Udover det - må vi nok erkende, at en forskers arbejdsdag på en eller anden måde er meget alene. Selvom de mødes i nogle læsegrupper og på anden vis socialiserer sig med hinanden, virker det som om, at de arbejder en del alene. Hvis dette ikke er tilfældet, så har vi måske ikke fået blik for dette endnu. En fortsættelse må følge Tirsdag den 21. oktober - møde med KH (afklaring af interviewguide) Sparringsmøde med KH - se referat. Vi får feedback på interviewguiden og taler om de forestående interviews. Vi taler blandt andet om, hvordan vi skal forholde os til feltet og om forsker/objekt- forholdet. Med vores baggrund som sygeplejer- sker må vi ikke lade os rive med. Vi skal forsøge at holde feltet på afstand, så vi kan forholde os åbent og nysgerrigt til feltet og til interviewpersonerne. I interviewsituationen skal vi endvidere drage nytte af, at vi er to til at inter- viewe. På den måde kan vi afstemme med hinanden, om vi har fået fyldestgøren- de informationer, ligesom vi kan skabe et godt udgangspunkt for dialog - men det er vigtigt, at det er informanterne, der kommer til orde. Desuden understreger 19

20 KH vigtigheden af, at vi ikke låser os fast i interviewguiden, men at vi lytter til vores informanters udsagn og forfølger de informationer, der trænger sig på. Vi enes om, at med en god og i en eller anden udstrækning indøvet interviewguide, kan man frigøre sig og netop lytte og forfølge det, der trænger sig på. KH mener samtidig, at med vores sygeplejerskebaggrund er dette præcis en styrke, vi be- sidder, og som vi skal benytte os af. Dog er denne sygeplejerskebaggrund også noget, vi må være opmærksomme på i forhold til, at vi indtræder i interviewet i en anden rolle; nemlig forskeren - (uvidende, men vidende: Bourdieu). Vi skal forsøge, at få de kliniske vejledere til at forklare (eksempelvis et begreb eller en vending) fra bunden. Altså; Vikle os selv ud af rollerne som sygeplejersker - og på en måde stille os uvidende op (troværdigt). Vi tre taler om hvordan, vi skal tage dette som en udfordring i interviewsituationen. Vi skal signalere - i interviewsi- tuationen - at vi ikke ved noget om deres virkelighed; den er nemlig deres. Teo- retisk taler vi os her ind på Steiner Kvale. KH gør os opmærksomme på, at når vi er ude i felten, skal vi prøve at få konteksten ind i materialet - det vil altså sige, at vi eksempelvis kan få de kliniske vejledere til at vise os hvor de sidder med de studerende, få dem til at vise deres arbejde - det er det, de er optaget af. Måske få lov til at komme rundt på afdelingen. Dette for at skabe en fornemmelse for, hvad det egentlig er for et sted, de arbejder - ikke nødvendigvis et observationsstudie - men mere som beskrivende faktorer, der kan understøtte informanternes udta- lelser, og at vi som forskere, kan få et blik for de arbejdsprocesser, de har med litteratursøgning og de studerende. Vi taler lidt om projektet og indholdet heri. Vi har været lidt forvirrede over, hvordan dette projekt adskiller sig fra tidligere projekter, når vi nu skal ud og foretage interviews med nogle kliniske vejledere omkring en problemstilling. KH inspirerer til, at se på vores materiale som to dele; nemlig vores praksisforløb og proces på LUF og så det produkt - artiklen - som vi skal udføre gennem forløbet. Selvom dette giver klarhed over, hvordan vi forener (eller adskiller) de to spor, er det naturligvis også en ny måde at tilgå de to forskellige arbejder på. Det føles lidt ærgerligt først tale os frem til denne retning nu, men vi må tænke det som om, at alt det skrivearbejde, vi har lavet, må kunne bruges til artiklen. Selvom det føles som om, at der er har været meget at se til, kan vi ikke lade være med at tænke over, om vores tid kunne have brugt mere relevant i forhold til udeluk- kende at have blik på artiklen - og forsøge at rette al vores opmærksomhed mod den, i stedet for at det har været et underligt blurry forløb indtil nu. På den måde ser vi nu, at selve materialet, vi indhenter ved interviews ikke er dét, vi kommer til at foretage analyse på i projektet. Derimod skal vi gøre meget ud af at beskrive situation, forløb, kontekst og proces - eksempelvis via vores logbog. Og dét kan blive noget af den empiri, vi kan bruge til projektet. Et empi- risk nedslag kunne være interviewsituationen, hvor vi kunne foretage analyse på eksempelvis forsker/objekt- forholdet og selve situationen. KH tilføjer, at der vil være en undervisning om et par uger, der behandler forsker/objekt- forholdet på baggrund af teoretikeren Simmel. Vi har planlagt interview denne dag men har skrevet mail til vores kontaktperson, om dette møde kan rykkes. Til mødet taler vi også om, at KH skal være med i processen omkring udarbejdelsen af artiklen. Empirien, vi indhenter, er også KH s. Denne skal bruges til den fælles artikel. Der- for inviterer vi KH til at deltage i empiribearbejdning, som hun gerne vil deltage i. Vi fastsætter en dato for dette og afsætter to timer. Vi taler desuden om, at vi 20

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul?

1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MHP, 4. semester, E11 Antal respondenter: 7 stk. 1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul? Giv gerne en

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt Velkommen til! Tjek-ind for agenter og ledere: Hvad er jeg særligt optaget af fra uddannelsen? Hvad er jeg særligt optaget af fra min portfoliolæsning? Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY Uge 1: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY HippHopp Denne vejledning er et supplement til aktivitetshæftet Særligt i denne uge...........................................................

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Evalueringsrapport LFP 10. sem. (Aalborg)

Evalueringsrapport LFP 10. sem. (Aalborg) Evalueringsrapport LFP 10. sem. (Aalborg) Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, LFP 10. semester (Aalborg),

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE a. Introduktion til konflikthåndteringsnøglen I Etikos arbejder vi med konflikthåndtering og - mægling på baggrund af etikken og den gode dialog. Vi betragter konflikter som udfordringer

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Var modulet fagligt interessant? Det første seminar var for meget "navlepilleri". Der kunne godt have været mere

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012.

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012. Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012. Antal tilbagemeldinger: 167 af 174 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere