Arbejdsmarkedsstyrelsen. Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedsstyrelsen. Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked 22. november 2005

2 Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked 22. november 2005 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

3 Indholdsfortegnelse 0. Resumé Den danske ordning (Østaftalen) Adgangsveje til det danske arbejdsmarked Tidligere studier af migration fra de nye EU-lande Forventet migration Perspektiver for den danske debat Udvikling i omfanget af meddelte og aktive tilladelser Tilladelsernes fordeling på brancher, nationalitet mv Regionale forskelle Sagsbehandlingstid og procedurer Vurdering af arbejdsmarkedssituationen inden for landbrug, gartneri og skovbrug Vurdering af arbejdsmarkedssituationen på bygge- og anlægsområdet Forskere og specialister Omfanget af udstationeringer og enkeltmandsvirksomheder Ulovligt arbejde Belysning af brugen af sociale ydelser Sammenfattende analyse og konklusion Konsekvenser for udviklingen på det danske arbejdsmarked Samlet vurdering af Østaftalens betydning Konkluderende betragtninger Indledning Forventningerne før udvidelsen EU-forhandlingerne Forventninger og vurderinger af EU-udvidelsens konsekvenser Den danske ordning (Østaftalen) Adgangsveje til det danske arbejdsmarked Arbejdstagere med arbejds- og opholdstilladelse Selvstændige erhvervsdrivende Udstationerede medarbejdere Vikarer Eksisterende analyser og vurderinger af migration efter EU s udvidelse Tidligere studier af migration fra de nye EU-lande Forventet migration Foreløbige erfaringer fra de nordiske lande samt Storbritannien og Irland Perspektiver for den danske debat 25

4 5. Omfanget af tilladelser generelt Terminologi: Meddelte, aktive og ikrafttrådte tilladelser Udvikling i omfanget af meddelte og aktive tilladelser Udvikling i de ikrafttrådte tilladelser Forhold mellem antal ansøgninger og afslag Tilladelsernes fordeling på brancher Tilladelsernes fordeling efter lovens adgangsbetingelser Arbejdskraftens øvrige karakteristika Arbejdskraftens medfølgende familiemedlemmer Arbejdskraft fra de nye EU-lande før EU-udvidelsen Sagsbehandlingstid og -procedurer for tilladelserne Varighed af de meddelte førstegangstilladelser Antallet af forlængelser af allerede meddelte tilladelser Konklusion Vurdering af arbejdsmarkedssituationen inden for landbrug, gartneri og skovbrug Udviklingen i landsbrug, gartneri og skovbrug i de seneste fem år Rekrutteringssituationen inden for landbrug, gartneri og skovbrug Tilgangen af arbejdstagere fra de nye østeuropæiske EU-lande Særskilte problemstillinger inden for landbrug, gartneri og skovbrug Betydningen af tilgangen af arbejdskraft fra øst for landbrug, gartneri og skovbrug Konklusion Vurdering af arbejdsmarkedssituationen på bygge- og anlægsområdet i forhold til Østaftalen Udviklingen inden for bygge- og anlægsområdet de seneste fem år Rekrutteringssituationen inden for byggeri og anlæg Tilgangen af arbejdstagere fra de nye østeuropæiske EU-lande via Østaftalen Vurdering af effekten af tilgangen af arbejdskraft fra de nye EU-lande det seneste år Konklusion Belysning af situationen på udvalgte andre områder Omfanget af tilgangen af forskere og specialister Varighed af tilladelser til forskere og specialister Konklusion Omfanget af udstationeringer og enkeltmandsvirksomheder Lovgrundlag og risici for omgåelse Omfanget af udstationeringer og enkeltmandsvirksomheder Omgåelse af reglerne for udstationering og fri etablering Konklusion 102

5 10. Vikarer Omfang og udbredelsen af vikarer Særlige temaer i forhold til vikarer Konklusion Forebyggelse af omgåelse og ulovligheder Udvikling i karakteren af ulovlige aktiviteter Udvikling i anmeldelser, sigtelser og afgørelser vedr. ulovligt arbejde Vurderinger af udviklingen i ulovligheder Konklusion Belysning af brugen af sociale ydelser Baggrund om muligheder for misbrug af sociale ydelser Opgørelse af brug af sociale ydelser Sammenligning med arbejdsstyrkens brug af sociale ydelser Konklusion Sammenfattende analyse og konklusion Tilgangen af arbejdskraft fra de østeuropæiske EU-lande Konsekvenser for udviklingen på det danske arbejdsmarked Samlet vurdering af Østaftalens betydning Konkluderende betragtninger 119 Bilag 0: Undersøgelsens data og informanter 120 Bilag 1: Omfang generelt 122 Bilag 2: Landbrug og gartneri 129 Bilag 3: Bygge- og anlægsområdet 131 Bilag 4: Øvrige brancher 137

6 0. Resumé Denne rapport er udarbejdet i opdrag fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Rapporten skal ses i sammenhæng med, at den danske regering inden 1. maj 2006 skal meddele EU Kommissionen, om Danmark ønsker at videreføre den eksisterende, nationale overgangsordning. Ved udvidelsen af EU med 10 nye medlemslande pr. 1. maj 2004, gav tiltrædelsestraktaten mulighed for overgangsordninger, der regulerer arbejdskraftens frie bevægelighed mellem de otte nye østeuropæiske medlemslande (Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) og de 15 gamle EU-lande. Muligheden for at etablerer overgangsordning fungerer som en model. Senest to år efter EU-udvidelsen, skal de enkelte EU-lande meddele Kommissionen, om man ønsker at forlænge en national overgangsordning. Ved udgangen af det femte år efter EU-udvidelsen kan medlemsstaterne, hvis der forekommer eller er risiko for alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet, forlænge ordningen yderligere to år efter at have underrettet Kommissionen. 0.1 Den danske ordning (Østaftalen) Østaftalen giver adgang til det danske arbejdsmarked for arbejdstagere fra de otte nye østeuropæiske EU-lande. Samtidig indføres forskellige regler, der skal forebygge ubalancer på arbejdsmarkedet og utilsigtet brug af sociale ydelser. Aftalen indebærer blandt andet, at borgere fra de nye østeuropæiske EUlande i en overgangsperiode skal have opholds- og arbejdstilladelse, og at denne kun gives, såfremt de pågældende har tilbud om et fuldtidsarbejde på overenskomstmæssige eller på anden måde sædvanlige vilkår. Ud over denne overgangsordning blev der aftalt en række generelle tiltag målrettet alle EU-borgere for at imødegå uhensigtsmæssig brug af sociale ydelser og for at modvirke illegalt arbejde. 0.2 Adgangsveje til det danske arbejdsmarked Der er flere adgangsveje til det danske arbejdsmarked for personer fra de otte østeuropæiske EU-lande. For det første er der adgang som vandrende arbejdstager via overgangsordningens bestemmelser om, at arbejdstagere skal tildeles en arbejds- og opholdstilladelse, når disse tilbydes et fuldtidsarbejde på overenskomstmæssige eller lignende vilkår. Udover denne mulighed har statsborgere fra de østeuropæiske EU-lande, i lighed med alle andre EU-borgere, ret til at etablere egen virksomhed i Danmark. Det sker i henhold til EU s regler om den frie etableringsret. Endelig kan virksomheder fra de østeuropæiske EU-lande på lige vilkår med virksomheder fra andre EU-lande levere tjenesteydelser i Danmark og i den forbindelse udstationere medarbejdere. I den sammenhæng er det en cen- 1

7 tral pointe, at den danske udstationeringslov i modsætning til lovgivningen i de fleste andre EU-lande ikke har et krav om en mindsteløn for udstationerede, idet arbejdsmarkedets parter regulerer løn- og ansættelsesforhold via indgåelse af overenskomster. Der gælder ingen overgangsordning vedrørende den frie etableringsret og den frie bevægelighed for tjenesteydere. Her gælder således samme regelsæt for alle EU-borgere. 0.3 Tidligere studier af migration fra de nye EU-lande Analyser og prognoser for den fremtidige vandring af arbejdstagere fra de nye EU-lande peger på flere forhold, der henholdsvis hæmmer og fremmer migration. Ønsket om at opnå en indkomstforbedring er i alle analyser nævnt som det vigtigste incitament til migration. Andre strukturelle forhold såsom manglende politisk stabilitet og arbejdsløshed i hjemlandet spiller en vigtig, men sekundær rolle. Udviklingen i den økonomiske niveauforskel mellem de otte østeuropæiske EU-lande og Danmark må derfor antages at have central betydning for den fremtidige interesse for at søge til Danmark. Tilsvarende er der en række forhold, der påvirker, hvor personen i givet fald ville ønske at tage hen. Til disse hører sprog, allerede etablerede vandringsmønstre, geografisk nærhed, landets ry, arbejdsmarkedets størrelse og de muligheder, som dette giver, og naturligvis lønindkomstniveauet. De nuværende positive økonomiske udviklingstendenser i Polen og de baltiske lande understøtter antagelserne om, at EU-medlemskabet ville forbedre den økonomiske situation i de nye EU-lande. De nye EU-lande oplever en økonomisk vækst, der ligger over gennemsnittet i de gamle EU- lande. Dette reducerer den økonomiske kløft mellem nye og gamle EU-lande, og vil dermed mindske incitamentet for udvandring. 0.4 Forventet migration Større analyser af den forventede migration efter EU s udvidelse mod øst, som blev foretaget før EU-udvidelsen, var samstemmende i deres konklusion: Der ville være et forholdsvist højt antal migranter i de første år efter udvidelsen, hvorefter dette tal hurtigt ville falde til et væsentligt lavere niveau. Finansministeriet konkluderede i 2003, at der på langt sigt, frem til 2030, kunne komme omkring personer fra de nye medlemslande til Danmark. I et nyligt studie har forskerne Boeri og Brücker, der står bag nogle af de mest citerede studier på feltet, opdateret forventningerne til migration fra de otte nye EU-lande i årene 2004 til Den forventede nettomigration til Danmark i hele perioden er ifølge Boeri og Brücker personer. Det forventes at tallet de første år vil ligge i nærheden af årligt, men allerede i 2010 ventes det at være faldet til og i 2020 til omkring

8 0.5 Perspektiver for den danske debat Op til 1. maj 2004 blev der forelagt forskellige vurderinger af EU-udvidelsens konsekvenser. På den ene side blev der peget på risiko for stor indvandring med negative konsekvenser for ledighed, løndannelse og utilsigtet brug af sociale ydelser. På den anden side blev der peget på, at en begrænset arbejdskraftindvandring fra de nye EU-lande ville kunne stimulere den danske økonomi og beskæftigelse positivt. De første analyser efter udvidelsen giver anledning til en generelt positiv vurdering af EU-udvidelsens konsekvenser for det danske arbejdsmarked: Mangel på arbejdskraft i Danmark med heraf følgende begyndende flaskehalsproblemer, peger på, at den østeuropæiske arbejdskraft på flere områder dækker et reelt arbejdskraftbehov på det danske arbejdsmarked. Dertil kommer, at den samlede ledighed i Danmark gennem hele perioden siden udvidelsen har været faldende. Endelig kan der peges på den demografiske udvikling, som også på sigt kan tilsige et behov for en udvidelse af arbejdsstyrken. 0.6 Udvikling i omfanget af meddelte og aktive tilladelser I perioden 1. maj august 2005 har arbejdstagere fra de nye østeuropæiske EU-lande fået tildelt en opholds- og arbejdstilladelse efter overgangsordningens bestemmelser. Pr. 31. august 2005 havde arbejdstagere en aktiv arbejdstilladelse. De resterende tilladelser var enten udløbet eller endnu ikke trådt i kraft på opgørelsesdatoen. Ifølge Danmarks Statistik er der i alt i Danmark beskæftigede i den danske arbejdsstyrke (2004-tal). Således udgør de østeuropæiske arbejdstagere, som har fået tilladelse gennem overgangsordningen, cirka 0,15 % af alle beskæftigede i Danmark. Omfanget af opholds- og arbejdstilladelser under Østaftalen må derfor samlet set siges at være meget begrænset. Baseret på erfaringer fra de første 16 måneder efter EU-udvidelsen er det vanskeligt at udlede et normalt leje for tilgangen af østeuropæisk arbejdskraft via overgangsordningen. Det kan dog noteres, at der er et tydeligt sæsonpræg, hvor antallet af tilladelser er størst i sommerhalvåret. Det kan desuden konstateres, at den gennemsnitlige månedlige tilgang i det andet år efter EU-udvidelsen ligger lidt højere i forhold til det første år efter udvidelsen. 0.7 Tilladelsernes fordeling på brancher, nationalitet mv. Halvdelen (50,7 %) af de aktive tilladelser ved udgangen af august 2005 er givet indenfor landbrug, gartneri og skovbrug, der således entydigt er den branche, der aftager flest arbejdstagere i medfør af overgangsordningen. Herefter følger bygge- og anlæg som den branche, hvortil det næsthøjeste antal tilladelser er givet. 7,1 % af alle tilladelserne er givet inden for denne branche. Det bemærkes, at det i særlig grad er inden for bygge- og anlægssektoren, at der operer enkeltmandsvirksomheder og tjenesteydere fra de nye EU-lande, og at der som led heri også udstationeres arbejdskraft i Danmark. 3

9 92 % af alle tilladelser er givet til statsborgere fra Polen og de tre baltiske lande, hvoraf Polen med 46 % og Litauen med 33 % tegner sig for langt den største del. 0.8 Regionale forskelle I forbindelse med denne analyse har Rambøll Management foretaget en rundspørge til de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) i hele landet for at få en vurdering af EU-udvidelsens betydning for de regionale arbejdsmarkeder. På baggrund af svarene fra RAR er det Rambøll Managements konklusion, at der ikke er konstateret væsentlige påvirkninger af de regionale arbejdsmarkeder. RAR beretter generelt, i tråd med tallene på landsplan, om en beskeden tilgang af arbejdskraft fra de østeuropæiske EU-lande og en tilsvarende begrænset betydning for arbejdsmarkedsudviklingen regionalt. Adspurgt om udvidelsens betydning i et 5-årigt perspektiv, vurderer rådene også, at udvidelsens betydning vil være begrænset under forudsætning af, at tilgangen af arbejdskraft vil ske i samme omfang som hidtil. De fleste af rådene vurderer desuden, at adgangen til arbejdskraft fra de nye EU-lande har åbnet mulighed for at rekruttere arbejdskraft inden for delarbejdsmarkeder, hvor der er flaskehalse, eller hvor det er svært at tiltrække den efterspurgte arbejdskraft fra den danske arbejdsstyrke. RAR Nordjylland bemærker eksempelvis, at arbejdspladser, der ellers ville blive nedlagt, kan opretholdes pga. disse nye rekrutteringsmuligheder. 0.9 Sagsbehandlingstid og procedurer Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for personer, som har fået tilbud om et job på en overenskomstdækket virksomhed er 24 dage. For ansøgere med tilbud om job på en ikke overenskomstdækket virksomhed er den gennemsnitlige behandlingstid 63 dage. En medvirkende årsag til den længere sagsbehandling tid i forbindelse ansættelse på ikke-overenskomstdækkede virksomheder er, at der i disse sager sker en forudgående høring af RARene for at sikre, at danske løn- og arbejdsvilkår respekteres. Udlændingestyrelsen bemærker, at en anden årsag til den anførte sagsbehandlingstid er, at nogle firmaer ikke fra starten har udfyldt papirerne korrekt, samt at enkelte sager med meget lang sagsbehandlingstid forlænger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid meget. Ansøgninger vedrørende ansættelse som forsker, specialist o.lign. har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på lidt over en måned. Mens Dansk Arbejdsgiverforening anser lange sagsbehandlingstider for at være en klar administrativ hindring for hurtigt og fleksibelt at kunne imødekomme virksomhedernes rekrutteringsbehov, betoner LO, 3F og BAT, at det er vigtigt at undgå ansættelser, der strider mod reglerne i overgangsordningen. Både de enkelte arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationerne udtrykker ønske om en hurtig og effektiv sagsbehandling. Organisationen Dansk Byggeri understreger vigtigheden af en kort og enkel sagsbehandling, fordi den giver virksomheder en fleksibilitet i forhold til udsving i efterspørgslen på markedet. 4

10 Organisationerne og virksomhedernes udsagn giver således anledning til at overveje, om overgangsordningen kan gøres mere smidig, for eksempel gennem en forenkling af de nuværende procedurer Vurdering af arbejdsmarkedssituationen inden for landbrug, gartneri og skovbrug Inden for landbrug, gartneri og skovbrug har der været en mærkbar tilgang af arbejdskraft fra de østeuropæiske EU-lande. I august 2005 var der godt 2000 aktive tilladelser inden for dette brancheområde, hvilket svarer til cirka 5 % af alle ansatte i landbruget i Danmark. Der er overvejende tale om ufaglært arbejdskraft inden for arbejdsfunktioner som landbrugsmedhjælper, bærplukker og skovarbejder. Rapporten viser, at arbejdsgiverorganisationer og adspurgte arbejdsgivere inden for landbrug og gartneri finder det vanskeligt at rekruttere dansk arbejdskraft til ledige stillinger. Heroverfor står udsagn fra relevante fagforeninger, der mener, at der er dansk arbejdskraft til rådighed, men at arbejdsgiverne foretrækker den østeuropæiske arbejdskraft, bl.a. for at kunne spare på lønudgifterne. Rapporten peger desuden på, at årsagerne til rekrutteringsproblemerne skal findes i, at mange ledige i Danmark ikke finder branchen attraktiv bl.a. pga. skæve arbejdstider, hårdt fysiske arbejde og lav løn. Rapporten konstaterer i den forbindelse, at der siden EU-udvidelsen har været et vist fald i lønstigningstakten for de ansatte i landbruget. Desuden oplyser arbejdsgiverorganisationerne, at det traditionelt har været vanskeligt at finde dansk arbejdskraft til udførelse af sæsonarbejde. Det skyldes bl.a., at danske arbejdstagere typisk ikke ønsker beskæftigelse i et begrænset tidsrum. En del af denne arbejdskraft har derfor også tidligere, særligt i sommerhalvåret, bestået af udenlandske arbejdstagere. Anvendelsen af arbejdskraft fra de østeuropæiske EU-lande kan således begrundes dels med generelle rekrutteringsproblemer inden for branchen, og dels med en udvikling inden for sæsonarbejdet, hvor arbejdskraft fra de nye EU-lande i stor udstrækning erstatter anden arbejdskraft, som gennem flere år er kommet fra de gamle EU-lande, ikke mindst gennem EURES-systemet. Tilgangen af arbejdskraft fra de nye EU-lande har således bidraget til at afhjælpe rekrutteringsproblemerne inden for branchen. Det har bl.a. betydet at visse typer af produktion inden for både landbrug og gartneri fortsat finder sted i Danmark frem for at være opgivet eller flyttet ud af landet. Rambøll Management vurderer, at der er behov for nærmere at analysere de rekrutteringsproblemer, der kendetegner branchen, herunder muligheden for at anvende dansk arbejdskraft i såvel sæsonbetonede som permanente job inden for branchen Vurdering af arbejdsmarkedssituationen på bygge- og anlægsområdet Bygge- og anlægsområdet er i lighed med landbrugsområdet en af de brancher, som har tiltrukket sig særlig opmærksomhed i forbindelse med tilgangen af østeuropæisk arbejdskraft, blandt andet fordi der i de seneste par år 5

11 har været øget vækst i dansk byggeri, hvilket har skabt spidsbelastningsperioder, hvor det opleves vanskeligt at skaffe arbejdskraft nok. Flertallet af østeuropæiske arbejdstagere, der har opnået arbejdstilladelse inden for den danske bygge- og anlægsbranche er beskæftigede som arbejdsmænd. Hovedparten er beskæftiget med bygningsarbejde, tagdækning, maler- og tapetsererarbejde, og tømrerarbejde Det er kun et begrænset antal personer, der har søgt om arbejds- og opholdstilladelse i Danmark indenfor bygge- og anlægsområdet. Der var pr. august 2005 i alt 285 aktive opholds- og arbejdstilladelser indenfor branchen. Derudover er der kommet arbejdskraft til bygge- og anlægsområdet fra de østeuropæiske EU-lande ad andre kanaler; primært som følge af udstationering og gennem etablering af egen virksomhed. Det er Rambøll Managements konklusion på baggrund af det faktiske antal tilladelser og foreliggende vurderinger af antallet, der er kommet til landet bl.a. via udstationering, at tilgangen af østeuropæisk arbejdskraft ikke haft nogen generel indflydelse på løn- og prisniveauet på bygge- og anlægsområdet i hverken i 2004 eller i Forskere og specialister Undersøgelser viser, at Danmark generelt har betydeligt vanskeligere ved at tiltrække højtudannede udlændige, sammenlignet ikke kun med lande som USA og Canada, men også i forhold til de andre nordiske lande. Antallet af højtuddannede danskere, som rejste til udlandet for at arbejdet, var i år 2000 næsten dobbelt så højt som antallet af højtuddannede udlændinge, der kom her til landet for at arbejde. Det forholdsvis beskedne antal forskere og specialister, der er kommet til Danmark via overgangsordningen aktuelt ca. 400 har i særlig grad fundet beskæftigelse inden for henholdsvis sundheds- og undervisningssektoren, og til dels som it-specialister. Inden for sundhedssektoren er der i særlig grad tale om ansættelse af østeuropæiske læger (i alt 182). Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens seneste opgørelse over rekrutteringssituationen har det danske sygehusvæsen på landsplan i foråret 2005 forgæves forsøgt at rekruttere 120 læger. Tilgangen af læger fra Østeuropa medvirker til at afhjælpe den konkrete lægemangel. Til gengæld er der kun i meget beskedent omfang sket en rekruttering af østeuropæiske sygeplejersker. Arbejdsmarkedsstyrelsens seneste vurdering af rekrutteringssituationen viser, at mange virksomheder i foråret 2005 forgæves havde søgt efter højtuddannede it-personer. Der er kun givet opholds- og arbejdstilladelse til 32 østeuropæiske it-specialister siden EU-udvidelsen. Derfor synes det rimeligt at antage, at arbejdstagere fra de nye EU-lande hidtil kun i begrænset omfang har medvirket til at afhjælpe mangel på højtuddannede it-personer på det danske arbejdsmarked. 6

12 0.13 Omfanget af udstationeringer og enkeltmandsvirksomheder Udvidelsen giver virksomheder fra de nye EU-lande ret til at levere tjenesteydelser i Danmark på lige vilkår med virksomheder i andre EU-lande. I den forbindelse kan virksomheden udstationere arbejdskraft uden krav om opholds- og arbejdstilladelse efter overgangsreglerne. Der er endvidere mulighed for at statsborgere fra de østeuropæiske EU-lande kan etablere sig som enkeltmandsvirksomhed i Danmark. Der findes ikke dækkende statistik over antallet af udstationerede og enkeltmandsvirksomheder fra de østeuropæiske EU-lande, der arbejder i Danmark. Der arbejdes løbende på at forbedre overvågningen på området. En række registre kan dog tilvejebringe et vist billede af omfanget: ToldSkat havde pr august 2005 registreret i alt 219 virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark. Hovedparten er indenfor bygge- og anlægsområdet, og det må formodes, at flertallet af disse har udstationeret medarbejdere i Danmark. Erhvervs- og selskabsstyrelsen har tilsvarende undersøgt antallet af registrerede enkeltmandsvirksomheder, der er etableret siden maj 2004 af personer fra de nye østeuropæiske EU-lande. I august 2005 var dette tal 128. Den bedst tilgængelige officielle information om det samlede antal udstationerede gives via de såkaldte E 101 blanketter, der udstedes af hjemlandet til en statsborger, der midlertidig arbejder i et andet EU-land som udstationeret eller selvstændig. Der sker omvendt først en systematisk registrering af den enkelte udstationerede i Danmark, hvis varigheden af udstationeringen overstiger 3 måneder. Mindre end 20 personer fra de nye EU-lande er ifølge i Udlændingestyrelsen registreret som følge heraf. Foreliggende oplysninger om E 101 blanketter udstedt til polske statsborgere med henblik på arbejde i Danmark peger på, at det samlede antal udstationerede til Danmark fra de nye EU-lande kun udgør nogle få hundrede årsværk. Det bemærkes, at det formodes, at der er tale om en underrapportering alene af den grund, at E 101 regelsættet er relativt nyt for virksomheder i de nye EU-lande. BAT vurderer med udgangspunkt i fagforeningernes kendskab til konkrete udstationeringssager, at tallet er nærmere 1750 årsværk. Ud fra det begrænsede talmateriale vurderer Rambøll Management, at tilgangen af arbejdskraft fra de nye EU-lande i form af levering af tjenesteydelser, udstationering og i Danmark etablerede enkeltmandsvirksomheder har et omfang, der under alle omstændigheder ikke overstiger antallet af tilladelser givet via Østaftalen Ulovligt arbejde Illegalt arbejde er i sagens natur ikke noget nyt fænomen på det danske arbejdsmarked. Men siden indgåelsen af Østaftalen og EU s udvidelse er omgåelse af reglerne blevet en helt central problemstilling, som der har været stigende fokus på, ikke mindst på bygge- og anlægsområdet. 7

13 Det har stillet nye krav til myndighedernes indsats og har bl.a. i følge Rigspolitiet også skærpet behovet for at få klarlagt og fortolket reglerne, så der ikke opstår unødige gråzoner. Et skridt til at styrke myndighedsarbejdet og sikre entydighed i forvaltningen har været udarbejdelsen af manualen Regler for ophold og arbejde i Danmark for statsborgere fra de nye østeuropæiske EU-lande. I forlængelse af manualen er der desuden blevet gennemført en målrettet uddannelse indenfor politiet. Desuden er der med lov nr. 428 af 9. juni 2004 blevet indført skærpede strafferammer for sager om ulovlig beskæftigelse af udlændige. Der er en stigning i antallet af anmeldelser, sigtelser og afgørelser fra 2004 til Stigningen må antages at afspejle, dels at omfanget af ulovligt arbejde har været stigende siden 1. maj 2004, og dels at der har været et stigende fokus og en høj aktivitet ikke mindst fra fagforeningers side for at sætte ind mod ulovligt arbejde. Sigtelser mod østeuropæiske arbejdstagere for ulovligt arbejde udgjorde lidt over halvdelen af alle sigtelser mod udenlandske arbejdstagere i de første tre kvartaler af Belysning af brugen af sociale ydelser Forud for EU-udvidelsen blev der nedsat en særlig tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle belyse mulighederne for utilsigtet brug af sociale ydelser som følge af EU-udvidelsen. Arbejdsgruppen pegede på konkrete områder, hvor det danske system var sårbart over for utilsigtet brug. En opgørelse af brug af sygedagpenge og dagpenge i forbindelse med barsel viser, at kun et meget lille antal personer fra de nye EU-lande har gjort brug af disse ordninger. På det foreliggende grundlag kan det således konkluderes, at der ikke er konstateret nogen utilsigtet brug af disse sociale ydelser i forlængelse af EU-udvidelsen Sammenfattende analyse og konklusion Tilgangen af arbejdskraft fra de nye EU-lande har indtil dato haft et omfang, der ligger i nærheden af de tal, som er blevet estimeret forud for EUudvidelsen. Ved udgangen af august 2005 havde arbejdstagere fra de nye EUlande en aktiv arbejds- og opholdstilladelse. Dertil kommer de personer, der arbejder som udstationerede eller gennem egen virksomhed. Som sagt vurderes disse ikke at udgøre flere end det antal, der er kommet gennem overgangsordningen. Den faktiske, økonomiske udvikling i Polen og de baltiske lande, hvor de fleste af de østeuropæiske EU-borgere, der arbejder i Danmark, kommer fra, synes at understøtte de antagelser, der ligger bag modelberegningerne på den fremtidige migration. Det kan derfor konstateres, at udviklingen indtil nu i store træk afspejler de fremskrivninger og vurderinger, som ligger bag ledende studier af det sandsynlige omfang af tilgangen af arbejdskraft til Danmark. 8

14 0.17 Konsekvenser for udviklingen på det danske arbejdsmarked Tilgangen af arbejdskraft fra de nye EU-lande har indtil nu ikke udfordret de grundlæggende forhold på det danske arbejdsmarked. Rapporten viser, at der ikke har været markante ændringer i den faktiske lønudvikling siden maj 2004, og heller ikke de faglige organisationer har på nuværende tidspunkt konstateret et pres på danske lønninger. Overordnet er det vurderingen, at tilgangen af arbejdskraft fra de nye EUlande har haft en positiv effekt inden for områder, hvor der ellers kunne have opstået flaskehalse. Det ses tydeligst inden for det sæsonbetonede arbejde i landbrug og gartnerier, men også på andre områder. Det er værd at hæfte sig ved, at analysen når der ses bort fra den forholdsvis lille gruppe af forskere og specialister viser, at de aktuelle arbejdstagere fra de nye EU-lande har en begrænset faglig og uddannelsesmæssig profil. Sidstnævnte forhold kan give grundlag for overvejelser om, hvilke initiativer der kan tages for at styrke mulighederne for at tiltrække især de højtuddannede specialister og forskere. Betydningen af de administrative byrder, som overgangsordningens krav om arbejds- og opholdstilladelser påfører de personer, der er involveret i ansøgningsfasen, er også blevet vurderet. Henset til det behov for tilgang af kvalificeret arbejdskraft, som Danmark har, er det anbefalelsesværdigt, at mulighederne for at lempe overgangsordningen eller for at gøre de administrative procedurer mere enkle undersøges nærmere Samlet vurdering af Østaftalens betydning Overordnet set kan det konstateres, at Østaftalens bestemmelser om arbejds- og opholdstilladelser for arbejdstagere fra de 8 østeuropæiske EUlande har medvirket til at sikre overholdelse af danske løn- og arbejdsvilkår. Overgangsordningen har været et centralt politisk signal om, at arbejde i Danmark bør finde sted på overenskomstmæssige eller på anden måde sædvanlige ansættelsesvilkår. Overgangsordningens krav om opholdstilladelse og det indbyggede krav om høring af det regionale arbejdsmarkedsråd i sager, hvor ansøgningen vedrører arbejde, der ikke er dækket af overenskomst, har styrket kontrollen på dette område. Overgangsordningens krav om opholdstilladelse har endvidere muliggjort præcis information om udviklingen i tilgangen af arbejdstagere fra de 8 nye lande til det danske arbejdsmarked. Samtidigt har det forhold, at de regionale arbejdsmarkedsråd (og dermed parterne) medvirker i høringsprocessen og overvågningen af udviklingen - medvirket til at skabe en generel accept af østudvidelsen. Der er, som konstateret i rapporten, gjort forsøg på at omgå reglerne, via henvisning til regler om udstationering og retten til fri etablering. Det har det vist sig vanskeligt at etablere en effektiv kontrol på området, idet omgåelserne finder sted i lille skala ud over hele landet. Et tæt samar- 9

15 bejde mellem forskellige myndigheder og arbejdsmarkedets parter har dog i stor udstrækning muliggjort en inddæmning af problemet. Derudover synes aftalen at have medvirket til at skabe ro på det danske arbejdsmarked. De faglige organisationer lægger stor vægt på aftalen og ønsker en videreførelse. Arbejdsgiverorganisationerne er dog mere forbeholdne. DA og SALA har blandt andet klart tilkendegivet, at de mener, at overgangsordningen er bureaukratisk og bør afskaffes. Det er usikkert, i hvilket omfang overgangsordningen har haft begrænsende effekt på tilgangen af arbejdskraft fra de 8 nye EU-lande. Erfaringerne fra de øvrige nordiske lande, hvor forskellige ordninger er i kraft, er ikke entydige. Sverige, der ikke har indført en overgangsordning, har ikke haft en markant højere tilgang af arbejdskraft end Danmark Konkluderende betragtninger Det er den samlede vurdering, at EU s udvidelse den 1. maj 2004 har haft en meget begrænset betydning for udviklingen på det danske arbejdsmarked indtil nu. Der har været en beskeden tilgang af arbejdstagere fra de 8 nye østeuropæiske EU-lande til det danske arbejdsmarked, og trods megen opmærksomhed har udviklingen haft et omfang, som af de vigtigste interessenter ikke vurderes at have skabt generelle ubalancer på arbejdsmarkedet, men i et vist omfang medvirket til at afhjælpe flaskehalsproblemer. Den hidtidige udvikling og andre analyser af migration giver ikke anledning til at tro, at der vil ske en markant stigning i tilgangen af arbejdstagere fra de nye EU-lande i de kommende år. Det må formodes, at der i de kommende 4-8 år forsat vil være begrænset stigning i tilgangen af arbejdstagere, og at tilgangen herefter vil stagnere og på længere sigt falde. 10

16 1. Indledning Denne rapport er udarbejdet i opdrag fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har bedt Rambøll Management om at udarbejde et overblik over tilgangen af arbejdstagere fra de nye EU-lande til Danmark siden EU s udvidelse i maj 2004 og konsekvenserne heraf for arbejdsmarkedet. Rapporten skal ses i sammenhæng med det forhold, at den danske regering inden 1. maj 2006 skal meddele EU Kommissionen, om Danmark ønsker at videreføre den eksisterende, nationale overgangsordning. Det er ønsket, at herværende rapport skal bidrage til debatten om, hvorvidt den nuværende overgangsordning skal videreføres, om ordningen skal afskaffes, eller om der er behov for at justere ordningen. Rapporten redegør for udvikling i arbejdskrafttilgang fra de nye medlemslande, med særlig vægt på landbrugs- og gartneriområdet og bygge- og anlægsbranchen og drøfter senere, hvorledes denne tilgang har påvirket det danske arbejdsmarked. Rapporten er blevet til ved anvendelse af eksisterende data stillet til rådighed af relevante myndigheder, gennem interview med repræsentanter for arbejdsgivere, arbejdstagere og myndigheder, samt interview med et begrænset antal virksomheder i Danmark. Rambøll Management har desuden inddraget en gruppe forskere i arbejdet, for på denne vis yderligere at kvalificere rapportens vurderinger. Analysen bygger således dels på kvantitative registerdata og dels på interviews med relevante interessenter. Det er åbenlyst, at vurderingerne fra de deltagende interessenter ikke nødvendigvis er sammenfaldende. Arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger vil således have et forskelligt udgangspunkt for at vurdere spørgsmål om behovet for et øget arbejdskraftindtag, løndannelse o.l. Rambøll Management har søgt at holde data og vurderinger fra forskellige interessenter op imod hinanden for at foretage de mest kvalificerede konklusioner. Hvor det ikke har været muligt, er analysen baseret på data og vurderinger, som kun har været tilgængelige hos den ene eller anden interesseorganisation, og det giver sig selv, at disse informationer i nogen udstrækning må betragtes som partsindlæg. Rambøll Management har ikke i sine vurderinger næret noget ønske om at kritisere disse informationer, men søgt at påpege, at disse informationer bør fortolkes med nogen forsigtighed. 11

17 2. Forventningerne før udvidelsen Udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 er den hidtil største og mest ambitiøse udvidelse i unionens historie. Med optagelsen af de otte østeuropæiske lande og de to mindre Middelhavslande er antallet af indbyggere i EU passeret 450 millioner. Det blev på et tidligt tidpunkt vurderet, at udvidelsen udgjorde en mulig udfordring for balancen i de europæiske arbejdsmarkeder, som kunne nødvendiggøre en overgangsperiode i relation til EU s almindelige regelsæt om arbejdskraftens frie bevægelighed. Dette kapitel beskriver kort tiltrædelsestraktaten med de nye EU-lande, og hvorledes denne efterfølgende er udmøntet i den danske overgangsordning. Afsnittet opridser også nogle af de hensyn og bekymringer, som lå til grund for de indgåede aftaler. 2.1 EU-forhandlingerne Tiltrædelsestraktaten giver mulighed for overgangsordninger, der regulerer arbejdskraftens frie bevægelighed mellem de otte nye østeuropæiske medlemslande og de gamle EU-lande (EU 15). EU-15 fik således mulighed for at vælge, hvorvidt de respektive arbejdsmarkeder skulle åbnes straks den 1. maj 2004, eller om der skulle etableres begrænsninger for de nye EU-borgere i en overgangsperiode på op til syv år. Begrænsningen kunne etableres som en undtagelse fra artikel 1-6 i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed. Ordningen er opbygget som en model. Senest to år efter EUudvidelsen, skal de enkelte EU-lande meddele Kommissionen, om man ønsker at forlænge en national overgangsordning. Efter de 5 år (2+3 år) kan medlemsstaterne, hvis der forekommer eller er risiko for alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet, forlænge ordningen yderligere to år med Kommissionens accept. EU s almindelige regler vedr. arbejdskraftens frie bevægelighed vil således senest gælde efter syv år. Borgere og virksomheder fra de nye EU-lande er underlagt samme regler som øvrige EU-borgere i forhold til den frie etableringsret, den fri bevægelighed for tjenesteydelser 1 og udstationering af medarbejdere i forbindelse med levering af tjenesteydelser 2. På disse områder er der altså ingen overgangsordninger. 2.2 Forventninger og vurderinger af EU-udvidelsens konsekvenser I Danmark blev der op til 1. maj 2004 diskuteret mulige konsekvenser af udvidelsen. Forskellige scenarier blev drøftet, og der var varierende bud på betydningen for det danske arbejdsmarked. 1 Tyskland og Østrig har dog i henhold til tiltrædelsestraktaten mulighed for at regulere fri bevægelighed for tjenesteydere til nogle nærmere definerede sektorer, såsom Bygge og anlæg og Industrirengøring. Levering af tjenesteydelser fra virksomheder, som er hjemmehørende i en ny medlemsstat, og som midlertidigt udstationerer arbejdstagere i Tyskland eller Østrig, kan begrænses. 2 Tiltrædelsestraktaten (2003), Artikel 24 (ordningen på EU-niveau). 12

18 En række problemstillinger, der gav anledning til bekymring inden for arbejdsmarkedsområdet, blev rejst i den offentlige debat. Essensen af disse var følgende: Beskæftigelsesområdet: Risiko for stor arbejdskraftindvandring, der potentielt kunne true danskeres jobmuligheder og resultere i en øget ledighed på det danske arbejdsmarked. Løn- og arbejdsvilkår: Bekymring for, om nye EU-borgere ville acceptere lavere løn og dårligere arbejdsvilkår, og dermed skabe et pres på danske løn- og arbejdsvilkår ( social dumping ). Velfærdsområdet: Risiko for social turisme, hvor misbrug af det danske velfærdssystem ville kunne sætte forskellige ydelser under pres. Omgåelse og illegalt arbejde: Frygt for, at den frie etableringsret og reglerne om fri levering af tjenesteydelser kunne medføre en opblomstring af et gråt, ureguleret arbejdsmarked med proformavirksomheder, arme/ben-virksomheder og illegalt arbejde. Der fremkom i samme periode en række studier og analyser, der beskæftigede sig med forskellige aspekter af udvidelsen: De fleste forskningsbaserede undersøgelser af mulig arbejdskrafttilgang konkluderede, at det formodentlig kun var et relativt beskedent antal østeuropæere, der ville søge til de nuværende EU-lande, herunder Danmark, for at arbejde. Der var dog enighed om, at det var vanskeligt præcist at forudse den faktiske indvandring fra de nye EUlande. En tværministeriel analyse viste samtidig, at der var en vis risiko for utilsigtet brug af visse sociale ydelser som følge af EU-udvidelsen (ydelser på kontanthjælpsområdet, børnepasningsorlovsydelsen og dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption). 2.3 Den danske ordning (Østaftalen) På baggrund af blandt andet de ovenfor anførte bekymringer blev der den 2. december 2003 indgået forlig mellem regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Kristendemokraterne. Aftalen fastlagde regler for adgang til det danske arbejdsmarked for arbejdstagere fra de nye EU-lande fra 1. maj Den danske aftale giver adgang til det danske arbejdsmarked for arbejdstagere fra de otte nye østeuropæiske lande. Samtidig indføres forskellige regler, der skal forebygge ubalancer på arbejdsmarkedet og utilsigtet brug af sociale ydelser. 3 Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 (2. december 2003), kaldet Østaftalen. 13

19 Aftalen indebærer: At det danske arbejdsmarked blev åbnet for arbejdstagere fra de nye EU-lande den 1. maj Borgere fra de nye EU-lande vil således kunne opholde sig i Danmark i en 6-måneders jobsøgningsperiode på samme vilkår som borgere fra andre EU-lande. At borgere fra de nye EU-lande i en overgangsperiode skal have opholds- og arbejdstilladelse, der vil blive udstedt, såfremt de pågældende har tilbud om et fuldtidsarbejde på overenskomstmæssige eller på anden måde sædvanlige vilkår. På den måde søges det sikret, at de nye EU-borgere tilbydes samme løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på det danske arbejdsmarked. Arbejdsgiveren skal være indeholdelsespligtig i henhold til kildeskatteloven, og må ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt Opholds- og arbejdstilladelsen falder bort, hvis man mister det job, som den er udstedt på baggrund af. På grund af de danske rådighedsregler vil borgere fra de nye lande ikke få adgang til kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af arbejdsløshed. At der bliver bedre mulighed for at gennemføre en aktiv sygeopfølgning i forhold til personer, som opholder sig i andre EU-lande, mens de modtager danske sygedagpenge. At muligheden for at ansøge om børnepasningsorlov skal udnyttes inden den 1. april Orloven kan dog afholdes helt frem til Borgere fra de nye lande gives dermed ikke mulighed for at benytte børnepasningsorloven. At indsatsen mod illegal arbejdskraft og mod brug af fiktive virksomheder skal forstærkes. At arbejdsmarkedet løbende overvåges, for at kunne følge tilgangen af arbejdstagere fra de nye EU-lande til Danmark, og for at foregribe, at der opstår forstyrrelser på arbejdsmarkedet inden for bestemte fag eller i bestemte regioner. At forligskredsen følger udviklingen tæt og mødes mindst to gange årligt for at drøfte, om der er behov for at justere reglerne for arbejds- og opholdstilladelse. Som en del af udmøntningen blev der vedtaget ændringer i Udlændingeloven, Lov om aktiv socialpolitik, Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt Lov om børnepasningsorlov. 14

20 3. Adgangsveje til det danske arbejdsmarked Som beskrevet i forrige kapitel etableredes der med Østaftalen et regelsæt, ifølge hvilket arbejdstagere fra de otte nye østeuropæiske EU-lande skal søge om en arbejds- og opholdstilladelse, hvis de ønsker at blive ansat hos en dansk arbejdsgiver. Ud over denne mulighed, er der imidlertid andre adgangsveje til det danske arbejdsmarked for personer fra de otte nye EU-medlemslande. Nærværende kapitel beskriver de forskellige muligheder. 3.1 Arbejdstagere med arbejds- og opholdstilladelse Der er her tale om adgang via Østaftalens bestemmelser om at arbejdstagere skal tildeles en arbejds- og opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen, før et tilbudt job kan påbegyndes i Danmark. Dette sker med hjemmel i udlændingelovens 9 a, stk.5. Reglerne gælder også for sæsonarbejdere fra de otte nye EU-lande. Et centralt krav ved tildeling af arbejds- og opholdstilladelsen er, at den indgåede kontrakt indeholder løn- og arbejdsvilkår, der svarer til overenskomstmæssige eller på anden måde sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Ansættelsen skal desuden være på fuld tid. Arbejdstageren har ret til at opholde sig i Danmark som arbejdssøgende i en 6 måneders periode, hvis arbejdstageren kan forsørge sig selv i jobsøgningsperioden. 3.2 Selvstændige erhvervsdrivende En anden vej ind på det danske arbejdsmarked tager udgangspunkt i EU s regler om den frie etableringsret. En statsborger fra et af de nye EU-lande har, i lighed med alle andre EUborgere, ret til at etablere egen virksomhed i Danmark. Der har i den forbindelse været meget diskussion om, i hvilket omfang muligheden for at etablere eget firma bruges til at omgå Østaftalens bestemmelser om, at arbejdstagere i Danmark skal have en arbejds- og opholdstilladelse, og dermed sikres danske løn- og arbejdsvilkår. Dette vil være genstand for en nærmere diskussion senere i rapporten. 3.3 Udstationerede medarbejdere En tredje måde, hvorpå arbejdstagere fra de nye medlemslande kan arbejde i Danmark, er via udstationering. Arbejdstageren er i så fald udstationeret af en virksomhed i et andet EU-land, der har fået en ordre på en opgave i Danmark. Dette betyder, at arbejdstageren er fritaget for at skulle have arbejds- og opholdstilladelse efter overgangsordningens regler. Hvis den udstationerede medarbejder skal være i landet i mere end 3 måneder, skal en opholdstilladelse dog udstedes af Udlændingestyrelsen. 15

21 Før at en lovlig udstationering kan finde sted, skal en række betingelser være opfyldt. Virksomhed skal være etableret og have reel økonomisk aktivitet i hjemlandet (virksomhedslandet). Den udstationerede medarbejder skal bl.a. være fast tilknyttet virksomheden, opholde sig lovligt i virksomhedslandet inden udstationeringen og have ret til at arbejde dér. Endelig skal den udstationerede have mulighed for, og til hensigt, at vende tilbage til hjem- eller virksomhedslandet efter udført arbejde. 4 I den danske udstationeringslov er der i modsætning til den tilsvarende lovgivning i de fleste andre EU-lande ikke et myndighedskrav om en mindsteløn for udstationerede. Dette skyldes, at det i Danmark er op til arbejdsmarkedets parter at regulere løn- og ansættelsesforhold via indgåelse af overenskomster. Som det vil fremgå senere i rapporten, har der også på dette område været meget fokus på, hvorvidt reglerne på dette område bruges til at omgå Østaftalens bestemmelser om, at arbejdstagere i Danmark som udgangspunkt skal have en arbejds- og opholdstilladelse, og dermed sikres danske løn- og arbejdsvilkår. 3.4 Vikarer Ud over de allerede nævnte muligheder har der også været interesse for ansættelse af vikarer fra de nye EU-lande. Her gælder de samme regler som for andre arbejdstagere, der får ansættelse i en virksomhed i Danmark, hvorfor Østaftalens krav om arbejds- og opholdstilladelse og krav om overenskomstmæssig eller på anden måde sædvanlig løn skal følges. 4 Jf. Beskæftigelsesministeriet: Regler for ophold og arbejde i Danmark for statsborgere fra de nye østeuropæiske EU-lande, 2.udgave, april

22 4. Eksisterende analyser og vurderinger af migration efter EU s udvidelse Forud for en præsentation af den aktuelle udvikling på det danske arbejdsmarked, har vi valgt kort at præsentere nogle teoretiske overvejelser og nogle observationer, der kan tjene til at sætte den videre diskussion af EUudvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked ind i en kontekst. Først i kapitlet præsenteres en række generelle betragtninger og analyser af migration fra de nye EU-lande. Dernæst sættes der fokus på erfaringer med migration til de nordiske lande samt Storbritannien og Irland. 4.1 Tidligere studier af migration fra de nye EU-lande. Som udgangspunkt for den videre diskussion har vi valgt at lave en kort fremstilling af teoretiske overvejelser vedrørende migration. Det tjener således som del af baggrunden for senere vurderinger i rapporten. Analyser og undersøgelser af den fremtidige vandring af arbejdstagere fra de nye EU-lande peger på flere forhold, der henholdsvis hæmmer og fremmer migration. I udgangspunktet kan der opstilles flere konkurrerende ideer om, hvilke grupper der ville kunne ønske at migrere 5. Det kunne være dem, der efter omstrukturering i industrierne og landbruget i Øst- og Centraleuropa stod uden job, og som derfor søgte nye muligheder i Vesteuropa. Det kunne på den anden side også være veluddannede og erfarne personer i gode job, der så muligheden for at øge deres indkomst i en kortere eller en længere periode ved at tage job i et rigere naboland. Centralt i alle analyser af årsager til migration står ønsket om at opnå en indkomstforbedring. Dette underbygges af undersøgelser, hvor arbejdstagere er blevet spurgt om årsager til, at de ønsker at søge arbejde uden for landets grænser. Andre strukturelle forhold såsom politisk stabilitet og arbejdsløshed spiller en vigtig, men sekundær rolle. Udviklingen i det økonomiske gab mellem de otte nye EU-lande og Danmark må derfor antages at have central betydning for den fremtidige interesse for at søge til Danmark. Ud over de strukturelle forhold i arbejdstagerens land, er der en række sociale og demografiske forhold, der har indflydelse på den enkeltes interesse i 5 Den følgende fremstilling trækker på bl.a. H. Fassmann and C. Hintermann: Potential East-West Migration (1998), C. Wallace, Institute for Advanced Studies: Migration Potential in Eastern and Central Europe (1999), T. Boeri and H. Brücker: Migration, Co-ordination Failures and EU Enlargement (2005) og European Foundation for living and working conditions: Migration Trends in an Enlarged Europe (2004) 17

23 at tage arbejde i udlandet. Det underbygges af flere analyser af arbejdstagere i de otte nye EU-lande. Analyserne viser således, at det primært er yngre personer i de otte nye EUlande, der ønsker at søge arbejde i et andet EU-land. Det er ligeledes i højere grad mænd end kvinder, der er interesseret i at bo og arbejde i udlandet. Typiske migranter er yngre mænd, der rejser ud for at tjene en indkomst, som kan dække familiens økonomiske behov, mens kvinder oftere bliver i hjemlandet for at tage sig af familien. Nogle studier peger på, at der med opbrud i traditionelle kønsrollemønstre er en udligning i gang, hvor også en stigende andel kvinder søger ud. Andre analyser peger endvidere på, at den mandlige dominans også kan ændre sig, når den nuværende nye migration følges af en mere moden fase, hvor nogle arbejdstagere vil ønske at bringe deres familie med sig. Flere analyser har diskuteret risikoen for hjerneflugt fra de nye EU-lande, idet det generelt er antaget, at ikke mindst højtuddannede ville se en interesse i at drage til et andet land, hvor deres kompetencer kunne aflønnes højere. Det er en generel antagelse, at højtuddannede som udgangspunkt er mere mobile, og det understøttes af resultater i analyser af, hvem det er, der udtrykker interesse for at migrere. Højtuddannede kan ud over en mulig lønfremgang også være drevet at ønsket om at bruge udlandsopholdet til at styrke egen karriere, og således efter en kortere eller længere periode i udlandet ønske at vende tilbage til hjemlandet med nye kompetencer. Modsat det ovenstående, er der også en række faktorer, der hæmmer interessen for at søge arbejde og ikke mindst permanent ophold i et andet EUland, nemlig et godt personligt netværk i hjemlandet, arbejde og i noget mindre grad ægtestand. Nogle studier peger dog på, at de sidstnævnte forhold ikke nødvendigvis spiller nogen stor rolle for en beslutning om, at søge arbejde i udlandet i en kortere periode. Her kan stabile relationer i hjemlandet lige så vel balancere personen, og gøre beslutningen om at tage til udlandet at arbejde i en kortere periode mindre svær. Der er altså en række forhold, der påvirker personens ønske om at rejse ud. På samme måde er der en række forhold der påvirker, hvor personen i givet fald ville ønske at tage hen. Til disse hører geografisk nærhed, sprog, landets ry, arbejdsmarkedets størrelse og de muligheder dette giver og naturligvis lønindkomstniveauet. Geografisk nærhed ville tilsige, at det er arbejdstagere fra Polen og de baltiske lande, der først og fremmest ville orientere sig mod Danmark. Det faktum at dansk kun tales i Danmark, og at sprogets udbredelse uden for grænserne er meget lille, gør det rimeligt at antage, at Danmark ud fra denne dimension fremstår langt mindre interessant end England/Irland eller Tyskland/Østrig, hvor der tales sprog med en meget større udbredelse. Migrationsforskere hæfter sig også ved de netværksdannelser, der typisk kan ses i migrationsmønstre: Succesfulde migranter fortæller venner og bekendte om gode erfaringer, de kender måske til konkrete jobmuligheder, og kan give information om andre spørgsmål, såsom boligforhold, og derfor være med til at forstærke orienteringen mod et bestemt EU-land. 18

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning.

Danmark skal inden 1. maj 2006 meddele Kommissionen, om Danmark fortsat vil gøre brug af en overgangsordning. 5. april 2006 Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om revision af aftalen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked 1. Baggrund Den

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter i RAR Maj 2004 Fra 1. maj 2004 udvides EU til også at omfatte borgere fra Øst- og Centraleuropa. I forhold

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Februar 2006 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft På en række områder bliver det stadig vanskeligere at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Dato: 19. april 2006 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2006/4000-76 Sagsbeh.: SWE Fil-navn: Lovforslag april II 2006 Udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. februar 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-150-1011

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt TALEPAPIR Dato: 12. oktober 2005 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2005/4111-181 Sagsbeh.:

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Rundskrivelse nr. 16/08

Rundskrivelse nr. 16/08 Rundskrivelse nr. 16/08 15. april 2008 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Revideret Østaftale med virkning fra 1. maj 2008 1. Indledende

Læs mere

til lønmodtagernes repræsentanter i de regionale arbejdsmarkedsråd om

til lønmodtagernes repræsentanter i de regionale arbejdsmarkedsråd om Vejledning til lønmodtagernes repræsentanter i de regionale arbejdsmarkedsråd om behandling af sager om opholds- og arbejdstilladelse til borgere fra de nye EU-lande Vejledning til lønmodtagernes repræsentanter

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 9. maj 2006 Kontor: Internationalt kontor J.nr.: 2006/4050-761

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

S 3084 - Offentligt. Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for andre sammenlignelige landes green-card-ordninger sammenlignet

S 3084 - Offentligt. Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for andre sammenlignelige landes green-card-ordninger sammenlignet S 3084 - Offentligt Dato: 27. juni 2006 Kontor: Internationalt kontor J.nr.: 2006/4010-249 Sagsbeh.: NFI Fil-navn: S 3084 Besvarelse af spørgsmål nr. S 3084 stillet af folketingsmedlem Elsebeth Gerner

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Aftale af 3. december 2009

Aftale af 3. december 2009 Aftale af 3. december 2009 Aftale mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om styrkelse af Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret - 1 Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen lancerede i foråret et udspil til en reform af reglerne

Læs mere

Østaftalen har været en succes. Den har været et vigtigt politisk signal om, at arbejde i Danmark bør ske på ordnende løn- og ansættelsesvilkår.

Østaftalen har været en succes. Den har været et vigtigt politisk signal om, at arbejde i Danmark bør ske på ordnende løn- og ansættelsesvilkår. 29. juni 2007 Aftale mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked Indledende bemærkninger EU-udvidelsen

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft hvordan gør man? Økonomikonsulent Linda S. Hede DLBR ledelsesrådgivning

Regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft hvordan gør man? Økonomikonsulent Linda S. Hede DLBR ledelsesrådgivning Regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft hvordan gør man? Økonomikonsulent Linda S. Hede DLBR ledelsesrådgivning Baggrund Heden & Fjordens Landbrugscenter siden 1996 Rådgiver omkring Ansøgningsprocedure

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet skriftlige bemærkninger til lovforslaget:

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet skriftlige bemærkninger til lovforslaget: Høringsnotat om de indkomne høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 168 om ændring af udlændingeloven (Beløbsordningen) UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGUDVALGET Christiansborg DK-1240 København K Tel.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0378 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0378 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0378 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: INM 318 Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag om indrejse- og opholdbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede(kom(2010)378)

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden Udenlandsk arbejdskraft i Danmark En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - \ BOGGRUPPEN Boggruppen.dk KAPITEL 1 - INDLEDNING 10 KAPITEL 2

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling,

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling, Den nordjyske IKT-branche rekruttering og udvikling, juni 2007 Indledning. Denne analyse er gennemført i et samarbejde imellem IKT Forum (www.iktforum.dk), en forening for private og offentlige IKT-virksomheder,

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor J. nr.: 2002/4109-2 Notat om anvendelse af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens 9, stk.

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2008-09 Fremsat den 25. februar 2009 af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af overgangsordningen for

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark

Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 15, 13. april 2012 Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, side 1 Ny jobindikator: Antal beskæftigede lønmodtagere, side

Læs mere

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse Brug af udenlandske underentreprenører Spørgsmål om dette cirkulært kan rettes til Dansk Byggeri, Arbejdsgiversekretariatet Søren Lange Nielsen, tlf. 72160094 (SLN@danskbyggeri.dk) Indledende bemærkninger

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13

Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13 Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13 Fremsat den 5. april 2013 af Henning Hyllested (EL), Finn Sørensen (EL), Christian Juhl (EL) og Jørgen Arbo Bæhr (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Referat Det lokale beskæftigelsesråd 23.05.2013 kl. 17 Sanden Bjerggaard 1/8 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 23. maj 2013 1. Godkendelse af dagsorden...

Læs mere

Praksis og vejledning fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice ang. EU-regler

Praksis og vejledning fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice ang. EU-regler Hr. Hans Gammeltoft Hansen Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K København, den 19. august 2008 Praksis og vejledning fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice ang. EU-regler Ægteskab

Læs mere

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0151 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund-og nærhedsnotat om direktivforslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 114 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 114 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 114 Offentligt J.nr. j.nr. 08025500 Dato : 11. marts 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 114, 115, 116 og

Læs mere

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked Erklæring om fælles mål for EU s arbejdsmarked til regeringen, Folketinget, politiske partier og kommende medlemmer af Europa-Parlamentet

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

ZA3933. Flash EB 140 European Union Enlargement. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA3933. Flash EB 140 European Union Enlargement. Country Specific Questionnaire Denmark ZA3933 Flash EB 140 European Union Enlargement Country Specific Questionnaire Denmark D1. Køn [1] mand [2] kvinde D2. Præcis alder: [ ][ ] år gammel [00] [NÆGTER/INTET SVAR] D3. Alder ved afslutningen

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Anmeldelse af ansættelsesforhold for EU-statsborgere hos færøsk forhåndsgodkendt arbejdsgiver

Anmeldelse af ansættelsesforhold for EU-statsborgere hos færøsk forhåndsgodkendt arbejdsgiver FO/AR8 Ansøgningsskema FO/AR8_da_161015 Anmeldelse af ansættelsesforhold for EU-statsborgere hos færøsk forhåndsgodkendt arbejdsgiver Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til anmeldelse

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO har modtaget forslaget til moderniseringen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (Direktiv

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING Skatteudvalget L 129 - Bilag 4 Offentlig REJSEARBEJDERE Side 1 af 5 Aabenraa Den 28-10-2004. Til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. I henhold til Beskæftigelsesministerens

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern AR4_da_250115 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet NOTAT Dato: 18. maj 2009 Kontor: Lovkontoret Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet Dette notat har til formål at afdække en række problemstillinger i forbindelse med retten til tidsubegrænset

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere